Rusmiddelpolitikpdf
-
Upload
lars-ancker -
Category
Documents
-
view
216 -
download
1
description
Transcript of Rusmiddelpolitikpdf
3
En klog person har sagt: ”Visioner uden hand-
ling er blot en drøm. Handling uden visioner
får bare tiden til at gå. Visioner sammen med
handling kan ændre verden”.
I 2007 vedtog byrådet en række visioner for
Randers Kommune frem mod 2016. De blev til
i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommu-
nens medarbejdere, interessegrupper, forenin-
ger og privatpersoner.
Som i det nævnte citat, er visionerne kun noget
værd, hvis de følges op af handlingerne. Det
arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af
en lang række politikker, inden for kommunens
forskellige serviceområder, er grundlaget skabt
for det, der skal realisere visionerne: handling.
De handlinger, som politikkerne skal resultere
i, skal medvirke til at skabe rammerne for bor-
gernes liv og den fortsatte positive udvikling i
Randers Kommune.
Overforbrug og afhængighed af rusmidler kan
have store og meget negative økonomiske,
sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for
den borger, der direkte eller indirekte er berørt
Forord
af problemet. Rusmiddelproblemer er desuden
omgærdet af skam og skyld hos de berørte bru-
gere og pårørende, og af tabuisering i det omgi-
vende samfund. Dette er med til at stigmatisere
og isolere en gruppe af mennesker, der er hav-
net i en ulykkelig situation.
Det er derfor vigtigt for det første at forebygge,
at mennesker udvikler et skadeligt forbrug af
rusmidler og dernæst at hjælpe de, der allerede
har fået problemet ind på livet. Det handler om
generel oplysning, men også om at få øje på
de borgere, der på forskellig vis befinder sig i
en udsat position, og gribe ind, før rusmiddel-
problemerne opstår. Det handler om, at vi alle
bryder tabuet, ser rusmiddelproblemerne, og at
vi handler på det, så den enkelte får hjælp til at
forbedre sin livssituation.
Ansvaret hviler på os alle, som kommunalt an-
sat og som borger i Randers Kommune, og rus-
middelpolitikken skulle gerne være en hjælp på
vejen.
Henning Jensen Nyhuus
Borgmester
4
Randers Kommunes rusmiddelpolitik bygger på
Randers Kommunes Vision 2016 for misbrugs-
området. Visionen indeholder nedenstående
værdier og hovedmål, samt et antal midler til
at nå målene:
Værdier og hovedmål• Borgeremedmisbrugsproblemermødesmed
respekt for ”mennesket” - og krav til ændret
adfærd.
• Visikrerbo-,behandlings-ogaktivitetstilbud,
der er målrettet de allersvageste grupper.
• Dererudarbejdetensamletmisbrugspolitik,
med fokus på forebyggelse – og antallet af
misbrugere er halveret i forhold til 2007
• RandersKommuneerkendtforetlavtalko-
holforbrug blandt unge.
• Antallet af unge stof/alkoholmisbrugere er
halveret i forhold til 2007.
• RandersKommuneerkendtforatværeof-
fensivt involverende, når personer har mis-
brugsproblemer – det være sig privat eller på
arbejdspladser.
• I forhold til familiermedmisbrug arbejdes
med et helhedssyn. Randers Kommune sæt-
ter behandlingen af den enkelte i fokus, men
arbejder samtidig med familien som helhed.
Midler• Misbrugspolitikkens mål understøttes af et
tværgående samarbejde, hvor aktørerne er
arbejdsmarked, psykiatri, socialområde, for-
eningsliv, restaurationsliv, politiet etc.
• RK anvender alternative metoder - for at
nedbringe misbrugsproblemer.
• Der udvikles særlige tilbud for unge med
misbrugsproblemer (op til 25 år)
Vision 2016 skal skabe et tydeligt billede af
fremtidens Randers Kommune med pejlemær-
ket år 2016. Nærværende rusmiddelpolitik
dækker perioden 2009-2013. Rusmiddelpoli-
tikkens opgave er derfor at udstikke en kurs,
der peger i retning af visionens hovedmål, men
ikke nødvendigvis i sig selv fører hele vejen til
opfyldelsen af målene.
Visionen er i samarbejde med medarbejderne
på kommunens behandlingstilbud og forsorgs-
hjem blevet videreudviklet og konkretiseret i
herstående politik med en række mål og kon-
krete indsatser for det videre arbejde og med et
centralt fokus på forebyggelse og tværgående
samarbejde.
Visionen
5
Begrebet ”misbrug” kan opfattes eller defineres
på mange måder. Det indeholder både individu-
elle,sociale,politiskeogmoralskeaspekter.Mis-
brugsbegrebet kan endvidere dække over mange
former for brug af rusmidler, illegale som legale;
fra den almindelige, socialt accepterede brug til
en decideret afhængighedsdiagnose. Man kan
sige, at misbrugsbegrebet er en bred, subjektiv
samlebetegnelse i feltet ”brug af rusmidler”.
I behandlingsregi opereres med diagnoser som
”skadelig brug” og ”afhængighedssyndrom”.
Disse diagnosticeres i Danmark efter Verdens-
sundhedsorganisationen WHO’s ICD-10 klas-
sifikationer og diagnostiske kriterier. I den for-
bindelse læner begrebet ”misbrug” sig op ad
diagnosen ”skadelig brug”.
Skadelig brug er et brugsmønster af et psykoak-
tivt stof, som har haft en vis varighed, og som
medfører, at helbredet klart påviseligt er ska-
det,fysiskog/ellerpsykisk.
Afhængighedssyndromet medfører en række
adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fæ-
nomener ved gentagen brug af et eller flere psy-
koaktivestoffer.Meddiagnosenermanpræget
af en stærk trang til indtagelse af stoffet, svæk-
ket kontrol over forbruget, vedvarende brug
trods erkendt skadevirkning og at trangen til
stofindtagelse spiller en dominerende rolle med
hensyn til tidsforbrug og prioriteringer. Fysiolo-
gisk er der tale om abstinenssymptomer, hvis
man ikke indtager stoffet og toleransudvikling,
så man har behov for større og større mængder
for at opnå en virkning.
Der kan således være tale om brug/skadelig
brug uden afhængighed, men ingen afhængig-
hedudenetmisbrug/enskadeligbrug.
I forebyggelse og behandling opereres yderli-
gere med en række brugsbegreber; såsom brug,
risikobrug, aktivt brugende, afholdende, konti-
nuerlig eller episodisk brug mm. Disse funge-
rer som hjælperedskaber i tilrettelæggelsen af
forebyggende eller behandlende tiltag.
Rusmiddelpolitikken forholder sig således bredt
til alle former for brug af rusmidler. Legale som
alkohol og medicin og illegale som blandt andet
hash og de såkaldt hårde euforiserende stoffer.
Hvad er misbrug?
6
Den allervæsentligste faktor, der har betydning
for,ommanudviklerenskadeligbrug/afhæn-
gighed af rusmidler, er den generelle fysiske og
psykiske trivsel. Hvis man som kommune skal
medvirke til, at borgerne ikke udvikler et uhen-
sigtsmæssigt forbrug af rusmidler, skal man kort
sagt arbejde på at sikre sig, at de har det godt og
er rustet til at møde de udfordringer, livet byder
dem. Udover det private ansvar hver enkelt bor-
ger har for sit eget liv, hviler denne opgave bredt
på en lang række af de ydelser, kommunen leve-
rer til borgerne fra fødsel til grav. Der skal sikres
en god sundhedspleje, der støtter forældrene i
at blive gode forældre. Daginstitutioner og sko-
ler, der medvirker til at give børnene selvværd og
mod på livet. Behandlingstilbud til mennesker
med sygdom og i krise. En god ældrepleje, der
yder tilstrækkelig omsorg og pleje. Denne helt
grundlæggende primære indsats er for bred og
omfattende at indskrive i en rusmiddelpolitik,
men må i stedet omfattes af politikkerne for de
respektive arbejdsområder som for eksempel en
børn og ungepolitik, en skolepolitik, en ældrepo-
litik, en psykiatripolitik, en sundhedspolitik osv.
Denne rusmiddelpolitik retter sig derimod mod
de situationer, hvor en borger står i umiddelbar
fare for at udvikle et skadeligt forbrug eller en af-
hængighed af rusmidler, eller hvor dette allerede
forekommer, og der er behov for behandlingsmu-
lighederog/ellerandrehjælpeforanstaltninger.
Desuden retter politikken sig mod at spotte de
tilfælde, hvor børn og unge mistrives og derfor
befinder sig i en særlig sårbar situation i forhold
til rusmiddelproblematikker.
Der er mange forskellige indgangsvinkler til brug
af rusmidler og derfor også mange forskellige
aktører på området. Randers Kommunes rus-
middelpolitik er udarbejdet i Social og Arbejds-
markedsafdelingens regi, men de forebyggende
initiativer har, udover deres placering på Center
forStofmisbrugsbehandling/Ungekontakten,de-
res udgangspunkt i Børn og Skole samt Sund-
hed og Ældre, hvorfor repræsentanter fra disse
afdelinger har været inddraget i udviklingen af
politikken.
Randers Kommunes rusmiddelpolitik omfatter
alle borgere i Randers Kommune, men har sær-
ligt fokus på følgende fire målgrupper:
• Unge op til 25 år, der eksperimenterer med
forskellige former for rusmidler som et led
i socialiseringsprocessen i overgangen fra
barn til voksen og som alene af den grund
befinder sig i en sårbar periode. På dette
tidspunkt i livet grundlægges de vaner og
holdninger, der kommer til at præge forhol-
det til rusmidler fremover. Fokuspunktet for
denne målgruppe er derfor at sikre udviklin-
gen af et sundt og afbalanceret forhold til
rusmidler, samt behandlingsmuligheder, der
er tilpasset alder og livssituation. Desuden
er der fokus på at sikre en hurtig indgriben
i forhold til allerede eksisterende rusmiddel-
problemer eller andre mistrivselsproblemer,
Hvordan forhindres skadelig brug/ afhængighed af rusmidler?
7
der kan føre til et skadeligt rusmiddelforbrug
på et senere tidspunkt.
• Voksne over 25 år, som allerede har etableret
et forhold til rusmidler, og hvor et alminde-
ligt forbrug af forskellige årsager kan udvikle
sig til et skadeligt forbrug og afhængighed.
Fokuspunktet for denne målgruppe er at ska-
be grundlag for en hurtig indgriben overfor
rusmiddelproblemer for derigennem at sikre
opretholdelsen af sociale relationer, samt
sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet.
• Familier med rusmiddelproblemer, hvor en
hel families dagligdag er påvirket af pro-
blemet, og det derfor er vigtigt at forholde
sig til hele familiens velbefindende. Fokus-
punkterne for denne målgruppe er, udover
behandlingen af rusmiddelproblematikken,
at være opmærksom på de indbyrdes relatio-
ner i familien og de problemer, som forbruget
medfører i den forbindelse.
• Socialt udsatte, der i mange tilfælde allerede
har levet et langt liv med et skadeligt rus-
middelforbrug med deraf følgende fysiske,
psykiske og sociale mén. Fokuspunktet for
denne målgruppe er at sikre bolig-, beskæfti-
gelses- og behandlingstilbud, samt generelle
sundhedsforbedrende tilbud, der kan rumme
de svære sociale og adfærdsmæssige proble-
mer, mennesker i denne gruppe ofte har.
Idet der i Vision 2016 er lagt særlig vægt på
forebyggelse og på unge, fylder det forebyggen-
de arbejde på ungeområdet forholdsvis meget i
de indsatser, rusmiddelpolitikken lægger frem.
8
OrganisationenI forbindelse med kommunalreformen og sam-
menlægningen af Randers Kommune med de
omkringliggende kommuner er den tidligere
organisation blevet opbrudt og en ny er under
opbygning. Nye lokalområder er kommet til,
og tidligere amtslige institutioner er flyttet til
kommunens regi. Kommunalreformen giver
mulighed for et helhedsorienteret arbejde, men
skaber også et øget behov for koordinering og
samarbejde mellem afdelingerne. I forhold til
det rusmiddelforebyggende og –behandlende
arbejde, der fordeler sig på flere forvaltninger,
skal det sikres, at den nødvendige koordinering
finder sted.
DokumentationI forhold til at følge op på rusmiddelpolitikken
og visionen om at halvere antallet af misbruge-
re ligger der en stor udfordring i overhovedet at
finde gældende tal på området. Rusmiddelpro-
blematikker er et tabubelagt område, præget
af skamfuldhed hos misbrugeren og berørings-
angst i omgivelserne. En stor del af misbruget
foregår skjult og kan være vanskeligt at få frem
i lyset, selv hvis man spørger direkte til det. Det
er derfor vanskeligt at dokumentere antallet af
borgere med et skadeligt forbrug eller afhæn-
gighed af rusmidler, og der må forudsættes et
stort mørketal i forhold til de kendte tal.
En anden udfordring er, at det er vanskeligt at
måle effekterne af en holdningspåvirkende ind-
sats. Det tager tid at påvirke kultur og vaner, og
især hvad angår den forebyggende indsats er
der tale om et langt, sejt træk, hvor resultatet
måske først viser sig mange år senere. Et øget
fokus på skadelig brug af rusmidler kan tværti-
mod på kort sigt medføre en stigning i antal-
let af klienter der søger behandling og derfor
umiddelbart se ud som en stigning i antallet af
misbrugere, selvom det potentielt er et trin på
vejen til en mindskelse af rusmiddelproblemet.
Der er derfor et behov for at udbygge og forbed-
re dokumentationen af effekterne af de forskel-
lige behandlingsformer og af det forebyggende
arbejde, så man får et lidt klarere billede af for-
holdet mellem indsats og virkning.
Udfordringer
9
Her står vi nuIfølge Sundhedsstyrelsens MULD-undersøgel-
ser (Monitorering afUnges Livsstil ogDaglig-
dag) er der i perioden 2000-2006 sket et fald i
unges alkoholforbrug. Udviklingen er gået i ret-
ning af, at en større del af de unge har et lavt
alkoholforbrug, mens en mindre del har haft et
forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens an-
befalinger for voksne. Denne tendens ses især
blandt drengene og i de yngre aldersgrupper,
hvilket også betyder, at en større del af de unge
har en senere alkoholdebut end tidligere. Når
det gælder unges forbrug af stoffer er forbruget
næsten konstant, men dog stadig højt.
Polariseringen mellem unge med en sen rus-
middeldebut og et lavt forbrug og unge med en
tidlig debut og et alarmerende højt forbrug, teg-
ner et billede af vidt forskellige grupper af unge
med forskellige problematikker, der derfor også
stiller krav om forskellige tilgange og indsatser.
Den store majoritet er velfungerende unge,
der har det godt og som har et godt forhold til
forældre, venner og skole. Her er opgaven at
hjælpe de unge med at etablere et godt og af-
balanceret forhold til rusmidler. Midlerne her
er en generel holdningsbearbejdning overfor de
unge og forældrene, både direkte og gennem
medarbejdere i skoler og klubber. Herudover er
en begrænsning af de unges adgang til primært
tobak og alkohol også et effektivt middel.
En mindre gruppe af de unge har en række for-
skellige problemer, der gør dem ekstra sårbare
i forhold til rusmiddelproblematikker. I mødet
med denne gruppe må fokus være på at arbejde
med hele den palet af problemer, den unge har,
dels for at hindre et misbrug i at udvikle sig,
dels for at behandle et allerede opstået mis-
brug.
I Randers Kommune har vi allerede nu en bredt
arbejdende forebyggende indsats rettet mod
samtlige unge. Indsatsen har udgangspunkt i
Skole, Socialforvaltning og Politi-samarbejdet
(SSP), i Ungekontakten på Center for stofmis-
brugsbehandling, samt i Sundhedshuset. SSP-
arbejdet er netop under reorganisering for at til-
passe arbejdet til den nye kommunale struktur,
så SSP-netværket og dermed det forebyggende
arbejde når ud i alle kommunens lokalsamfund.
Blandt andet er der oprettet et netværk af lo-
kale SSP-medarbejdere, der har til opgave at
gribe ind overfor begyndende rusmiddel- og kri-
minalitetsproblemer ude i lokalsamfundet.
For at begrænse de unges brug af rusmidler
arbejder man i Uddannelsesrådets regi på fæl-
les rusmiddelpolitikker for ungdomsuddannel-
serne i Randers, så der for fremtiden vil være
ens retningslinjer for området på de forskellige
ungdomsuddannelser i kommunen. Der er ikke
noget overblik over, hvor mange grundskoler,
der har udarbejdet en rusmiddelpolitik. Gen-
nem projektet ”Sport uden baner” er der i de
lokale idrætsforeninger i Randers sat fokus på
unges forbrug af rusmidler i foreningslivet, og
enkelte foreninger har i forbindelse med projek-
tet udarbejdet rusmiddelpolitikker. Projektet er
dog stadig begrænset til idrætsforeningerne. I
SSP-regi er der udviklet et samarbejde med re-
Unge
10
stauratørerne i Randers Kommune med henblik
på at sikre en fælles koordinering i forhold til
blandt andet brugen af rusmidler i festmiljøet
i Randers.
I forhold til gruppen af sårbare unge arbejder
Ungeteamet med mentorer, der støtter op om-
kring unge, der f.eks. er på vej ud i problemer
omkring rusmidler eller kriminalitet. Herudover
arbejder gadeplansarbejdere på en mere ufor-
mel basis med at opsøge unge i ungdomsmil-
jøerne. Desuden har man oprettet tværfaglige
netværksgrupper, der har til formål at sikre en
sammenhængende indsats overfor børn og unge
med særlige behov. Grupperne koordinerer dels
på et overordnet plan, dels i forhold til enkelte
børn eller grupper af børn, der kan vække be-
kymring. Netværksgrupperne skulle gerne op-
fange eventuelle problemer så tidligt, at de ikke
udvikler sig til for eksempel et misbrug, men
en forudsætning for dette er, at de faglige med-
arbejdere kender de faresignaler, de skal være
opmærksomme på.
Ungekontakten under Center for Stofmisbrugs-
behandling yder rådgivning og vejledning til
unge under 25 år og deres forældre i forbin-
delse med ungdomsproblematikker. Desuden
underviser forebyggelseskonsulenterne i rus-
middelproblematikker på kommunens grund-
skoler. I forhold til forældrene har man tidligere
arbejdet med forældreinddragelse parallelt med
undervisningen af de unge. Denne inddragelse
er i dag blevet nedprioriteret for at kunne nå ud
på de nye skoler, der er kommet til efter kom-
munesammenlægningen.
Egentlig misbrugsbehandling af unge vare-
tages af Center for Stofmisbrugsbehandling
og Alkoholbehandlingen. Center for Stofmis-
brugsbehandling tilbyder et helhedsorienteret
ambulant behandlingstilbud med mulighed for
psykiatrisk og psykologisk udredning. Tilbuddet
benytter sig af blandt andet forældreinddragel-
se i arbejdet og baserer sig på den systemisk
anerkendende tilgang. Alkoholbehandlingen til-
byder ambulante samtaler, medicinsk behand-
ling og psykiatrisk-psykologisk udredning.
I forhold til den enkelte sag samarbejdes mellem
behandlingsinstitutionerne, familieafdelingen
og andre implicerede afdelinger. Samarbejdet
kan dog udvikles yderligere, så alle implicerede
kender deres opgave i samarbejdet.
Byrådets mål:• Deungesforbrugafrusmidlernedsættes,og
debutalderen for afprøvning af rusmidler hæ-
ves.
• Ungemedrusmiddelproblemersikresentid-
lig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret
indsats.
Det vil vi gøre: • Vigørundervisningikriminalitetogrusmid-
delforebyggelse obligatorisk.
Kriminalitets- og rusmiddelforebyggende em-
ner gøres til en skal-opgave i de timeløse fag
på grundskolerne i Randers Kommune, så det
sikres, at alle børn og unge i Randers Kom-
munes grundskoler modtager denne undervis-
ning.
Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.
• Vi udvikler og kvalificerer det lokale SSP-
arbejde.
SSP-medarbejdere og andre relevante res-
sourcepersoner på skolerne kvalificeres til at
undervise i rusmiddelforebyggelse, så der på
hver skole findes ressourcepersoner, der kan
varetage opgaven. Desuden gennemgår alle
SSP-medarbejdere et grundkursus, så der
sikres et fælles udgangspunkt og ensartede
kompetencer for arbejdet. Endelig udvikles
et idékatalog til brug for det samlede præ-
ventive arbejde i grundskolen.
Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.
Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-
marked.
• Vi inddrager forældrene i det forebyggende
arbejde
Forældreinddragelsen/ undervisningen i
grundskolen med fokus på unges brug af
rusmidler udbygges med henblik på udvik-
lingen af et fælles holdningsgrundlag for
forældrene. Herudover arbejdes der med at
udvikle nye initiativer, der kan appelere til
11
forældrene på en anden måde end de tradi-
tionelle forældremøder.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.
• Viansvarliggørskoler,foreningerogrestaura-
tioner i forhold til unges brug af rusmidler.
Der arbejdes målrettet hen imod, at alle
grundskoler i Randers Kommune udarbejder
en rusmiddelpolitik. Desuden arbejdes der på
at udbrede projektet ”Sport uden baner” til
alle relevante foreninger og ad den vej anspore
foreningerne til at udvise et ansvar i forhold til
de unges brug af rusmidler. Endelig arbejdes
der på at udvikle og udvide samarbejdet med
restauratører og andre bevillingshavere i kom-
munen med blandt andet tilbagevendende
information om problemstillingen.
Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.
Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-
marked, Fritid og Kultur.
• Vifølgerudviklingenafungesrusmiddelfor-
brug i Randers.
Medhenblikpåatfåmulighedforatvurdere
effekten af de generelle forebyggende ind-
satser følges de unges forbrug af alkohol og
andre rusmidler gennem jævnligt tilbageven-
dende og sammenlignelige undersøgelser,
der har fokus på udbredelse, forbrugsmøn-
ster, debutalder mm.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.
• Virusterfrontpersonaletilatgenkenderus-
middelproblemer hos unge
Der arbejdes hen imod at alle kommunalt an-
satte, der gennem deres arbejde har kontakt til
børn og unge, som fx lærere, klubansatte, sko-
lelæger og sundhedsplejersker lærer, hvordan
de kan spotte børn og unge med mistrivselspro-
blemer og begyndende rusmiddelproblemer og
informeres om de relevante handlemuligheder
samt støtte- og behandlingstilbud.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.
• Viforbedrerdettværfagligesamarbejdeom-
kring unge med rusmiddelproblemer.
Der oprettes et forum, bestående af repræ-
sentanter for Ungekontakten, Ungeteamet,
Familieafdelingen, Psykiatrien og andre rele-
vante aktører, der mødes med fast interval og
udveksler erfaringer samt diskuterer snitflader
i relation til behandlingen af unge med rus-
middelproblemer. Gruppen udarbejder for-
løbsprocedurer for behandlingen af unge med
misbrug, så ansvars- og opgavefordelingen
mellem de forskellige afdelinger afklares.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-
hed og Ældre.
• Viudviklermisbrugsbehandlingenafunge.
Den nyeste viden om behandling af unge
med et skadeligt forbrug og afhængighed af
rusmidler inddrages i en løbende udvikling
af behandlingen i retning af en stadigt mere
effektiv behandling. I forbindelse hermed
arbejdes der målrettet på at forbedre det
helhedsorienterede arbejde med de øvrige
problemer, den unge har.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-
hed og Ældre.
• Visynlig-og tilgængeliggørkommunens til-
bud til unge med rusmiddelproblemer.
Der udarbejdes en intern oversigt over Ran-
ders Kommunes tilbud til unge med rusmid-
delproblemer og de faglige netværksgrupper
og andre diskussionsfora på området med
henblik på en afklaring af opgave- og ansvars-
fordelingen mellem de forskellige afdelinger.
Desuden udbygges kommunens hjemmeside
med en side om rusmiddelproblematikker, der
er umiddelbart tilgængelig og let at finde fra
forsiden. Siden har links til relevante eksterne
hjemmesider som eksempelvis Ungekontak-
ten. Endelig arbejdes der på at gøre kommu-
nens forebyggelses- og behandlingstilbud for
unge tilgængelige for alle.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-
hed og Ældre.
12
Her står vi nuVi har ingen præcise tal for, hvor mange fami-
lier i Randers, der er påvirket af rusmiddelpro-
blemer, men ifølge Socialforskningsinstituttets
undersøgelse ”Risikofaktorer i barndommen”
havde 60.000 danske børn under 18 år i 1999
en far eller en mor, der var indlagt med en al-
koholrelateret diagnose. Dette svarer omregnet
til Randers-tal til over 1000 børn. Dette tal om-
fatter kun de alvorligste tilfælde. Det omfatter
således ikke alkoholikere, der ganske vist har
været indlagt, men ikke i den forbindelse fået
nogen alkoholrelateret diagnose, og heller ikke
de mange alkoholikere, der ikke har været ind-
lagt men fx ”kun” har konsulteret egen læge,
et alkoholambulatorium, alkoholbehandling el-
ler slet ikke har søgt behandling i forbindelse
med deres alkoholmisbrug. Til denne gruppe
kommer så børn af forældre med stofmisbrugs-
problemer. Der er altså efter al sandsynlighed
mange børn i Randers, der lever med rusmid-
delproblemer tæt inde på livet.
Følgerne af at vokse op i en familie med rusmid-
delproblemer er alvorlige. Mange af de børn,
der vokser op i en familie med alkoholmisbrug
får senere hen problemer af følelsesmæssig, in-
tellektuel, social eller adfærdsmæssig karakter
og har eller får behov for forskellige former for
støtte. Sandsynligheden for selv at udvikle rus-
midddelproblemer er også væsentligt større for
børn der er opvokset med problemet, og mange
får i det hele taget et problematisk forhold til
rusmidler.
Der er derfor god grund til at gribe ind overfor
børn i familier med rusmiddelproblemer, ikke
kun ved at behandle forældrenes misbrug, men
også direkte overfor de skader, børnene kan ud-
vikle i forbindelse hermed.
Et andet aspekt af problematikken ”famlier med
rusmiddelproblemer” er forældre til unge eller
voksne misbrugere, der også kan have brug for
hjælp, både til at støtte deres barn i den svære
situation og til at beskytte sig selv i forhold til
misbruget.
Randers Kommune har en række tilbud til både
børn og voksne, der er pårørende til borgere
med rusmiddelproblemer. I forhold til børn af
voksne med misbrug er der i familieafdelin-
gens regi oprettet et tilbud til børn af psykisk
syge forældre. Da der ofte er et overlap mellem
psykiatriske problemer og rusmiddelproblemer
vil nogle af disse psykisk syge forældre have et
problematisk forhold til rusmidler. Alkoholbe-
handlingen inddrager i det omfang, det er mu-
ligt børn af misbrugere i behandlingen af foræl-
drene. Der er derudover et løbende samarbejde
med familieafdelingen i forhold til familier med
alkoholproblemer. På Center for Stofmisbrugs-
behandling er der i dagbehandlingen oprettet
netværksgrupper for unge stofmisbrugere, der
har gennemført et behandlingsforløb. Denne
gruppe har ofte misbrugende forældre. Tilbud-
dene dækker dog ikke i dag det reelle behov, og
der mangler en systematisering og koordinering
af tilbuddene, så det sikres, at alle får den nød-
vendige hjælp.
Familier
13
I forhold til voksne pårørende giver Ungekon-
taktens hjemmeside gode råd til, hvordan for-
ældre kan tackle deres børns rusmiddelforbrug,
herunder råd om, hvordan et eventuelt skade-
ligt forbrug eller afhængighed kan håndteres.
Herudover tilbyder Ungekontakten anonym
rådgivning, som kan benyttes både af de unge,
men også af pårørende til unge med rusmid-
delproblemer.
Byrådets mål:• Børnifamiliermedrusmiddelproblemertil-
bydes en tidlig og fagligt kvalificeret indsats
• Voksnepårørendetilbydesrelevantogfaglig
kvalificeret hjælp
Det vil vi gøre:• Vi ruster frontpersonale til at spotte børn i
familier med rusmiddelproblemer
Kommunalt ansatte, der gennem deres ar-
bejde har kontakt til børn og unge, som fx
pædagoger, lærere, skolelæger og sundheds-
plejersker lærer, hvordan de kan spotte børn,
der lever i familier med rusmiddelproblemer.
Desuden informeres de om de relevante
handlemuligheder, forpligtelser og behand-
lingstilbud.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-
hed og Ældre.
• Visørgerfor,atbørnafmenneskermedmis-
brug også får hjælp og støtte
I behandlingen af misbrugere arbejdes hen
imod at inddrage børnene gennem blandt
andet familiesamtaler, hvor børnene kan
komme til orde og opleve, at også deres pro-
blemer bliver set og hørt.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.
• Vigiverbørnafmisbrugereetnetværkafli-
gesindede.
Der oprettes netværksgrupper for børn og
unge fra familier med rusmiddelproblema-
tikker, hvor de kan dele deres oplevelser med
andre og opleve, at de ikke er alene med pro-
blemet.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.
• Viudviklertilbuddenetilvoksnepårørende
Det undersøges, hvordan tilbuddene til
voksne pårørende kan gøres mere synlige, så
tilbuddet når ud til alle med behov, og det
overvejes, om tilbuddene kan udvikles yder-
ligere.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
14
Her står vi nuRegion Midtjyllands folkesundhedsundersø-
gelse ”Hvordan har du det?” fra 2006 opererer
med begrebet risikabelt alkoholforbrug som et
mål for antallet af personer med et alkoholpro-
blem.
Risikabelt alkoholforbrug er defineret i tre for-
skellige kategorier: Rusdrikkeri, hvor man drik-
ker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 5
genstande ved en enkelt lejlighed. Storforbrug,
hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens
anbefalede ugentlige genstandsgrænse, der er
14 genstande for kvinder og 21 genstande for
mænd. Og endelig afhængighed, der måles på
blandt andet i hvilke situationer, man drikker
alkohol. Ifølge denne undersøgelse har 28 %
af de 25-79 årige mænd i Randers Kommune
mindst én form for risikabelt alkoholforbrug.
Tallene varierer fra 21 % i Ringkøbing-Skjern
til 42 % på Samsø og øvrige øer, og Randers
ligger således forholdsvis lavt uden dog at ligge
signifikant under gennemsnittet.
Når det gælder kvinderne, har 10 % af de 25-
79 årige kvinder i Randers Kommune mindst
én form for risikabelt alkoholforbrug. Også her
ligger Randers forholdsvis lavt uden at ligge
signifikant under gennemsnittet. Tallene vari-
erer fra 7 % i Ringkøbing-Skjern til 18 % på
Samsø og øvrige øer.
Årligt er omkring 200 klienter i behandling i Al-
koholbehandlingen i Randers Kommune. Disse
tal tyder på, at der går mange mennesker rundt
i Randers med et ubehandlet alkoholproblem.
Tal fra Sundhedsministeriet viser, at gennem-
snitligt en trediedel af alle klienter, der er ind-
skrevet i ambulant alkoholbehandling, lider af
personlighedsforstyrrelse. Denne målgruppe –
de såkaldt ”dobbeltbelastede” har på grund af
kompleksiteten af problemer sværere end gen-
nemsnittet ved at profitere af og gennemføre
behandlingen og kræver en særlig indsats.
I forhold til stofmisbrugere vurderer Statens
Institut for Folkesundhed, at der er 27.000
stofmisbrugere i Danmark. Omregnet til Ran-
derstal svarer det til cirka 463 personer. Center
for Stofmisbrugsbehandling i Randers Kom-
mune har årligt omkring 200 klienter. Også her
må der gå en del ubehandlede personer rundt,
selvom det dog ikke er så mange som for alko-
holmisbrugernes vedkommende.
En forholdsvis overset problemstilling i mis-
brugssammenhæng er afhængighed af angst-
dæmpende medicin – de såkaldte benzodia-
zepiner. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af
sovemedicin i mere end 2 uger og nervemedi-
cinimereend4uger.Mangemennesker,deri
en periode har brug for nerve- eller sovemedi-
cin bruger det dog i meget længere tid, nogle
i mange år, og udvikler i den forbindelse en
egentlig afhængighed af lægemidlerne. Hvor
mange Randers–borgere, der er afhængige af
angstdæmpende medicin, ved vi ikke, men det
er et område, der kræver opmærksomhed.
Der ligger alt i alt en stor opgave i at få de
mange med et ubehandlet misbrugsproblem i
behandling. Det drejer sig om for det første at
Voksne
15
få kontakt til misbrugerne og for det andet at få
dem motiveret til at gå i behandling.
Det forebyggende arbejde i forhold til gruppen
af voksne udføres primært af Sundhedshuset,
der blandt andet holder foredrag og hjælper
private virksomheder med at udarbejde alko-
holpolitikker og Alkoholbehandlingen, der på
opfordring tager ud og holder foredrag samt af-
holder temadage på sundhedsuddannelserne.
Det forebyggende arbejde i forhold til voksne er
dog ikke sat i system.
Selve misbrugsbehandlingen varetages for al-
koholmisbrugeres vedkommende af Alkoholbe-
handlingen og omfatter blandt andet afrusning,
ambulante samtaler, medicinsk behandling og
psykologiske/ psykiatriske udredninger. Det er
også alkoholbehandlingen, der tager sig af de
borgere, der henvender sig med et misbrug af
angstdæmpende medicin.
I forhold til gruppen af dobbeltbelastede sam-
arbejder Alkoholbehandlingen i Randers med
Alkoholbehandlingen i Århus og døgnbehand-
lingsinstitutionen Ringgården med henblik på
udvikling af metoder til at fastholde dobbeltbe-
lastede i behandling.
Behandlingen af Stofmisbrugere varetages af
Center for Stofmisbrugsbehandling og omfatter
blandt andet afgiftning, udredninger, ambulant
behandling samt dag- og døgnbehandling.
Byrådets mål:• Antalletafborgeremedmindsténformfor
risikabelt alkoholforbrug reduceres
• Borgeremedetskadeligtforbrugellerafhæn-
gighed af rusmidler tilbydes en tidlig, fagligt
kvalificeret og helhedsorienteret indsats
Det vil vi gøre: • Vi synlig- og tilgængeliggør behandlingstil-
buddene til borgere med rusmiddelproble-
matikker.
Randers Kommunes hjemmeside udvides
med en side om misbrug, der er umiddelbart
tilgængelig og let at finde fra forsiden, og som
har links til relevante eksterne hjemmesider
om forebyggelse og behandling. Desuden ud-
arbejdes der skriftligt informationsmateriale
målrettet den brede befolkning, og der arbej-
des på at informere samarbejdspartnere om
tilbuddene. Endelig arbejdes der på at gøre
kommunens tilbud til mennesker med rus-
middelproblematikker tilgængelige for alle.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked
• Viudviklerdetopsøgendearbejde
Det undersøges, hvordan det opsøgende ar-
bejde kan udvikles og systematiseres med
det formål at udbrede kendskabet til behand-
lingstilbuddene til så mange som muligt og
med henblik på at etablere kontakt til de, der
ikke i dag søger behandling.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked
• Viuddannernøglepersonertilatgenkendeog
håndtere misbrugsproblemer
Offentligt ansat sundhedspersonale med bor-
gerkontakt som eksempelvis læger, sygeple-
jersker og medarbejdere på ældreområdet,
samt offentligt og privat ansatte medarbej-
dere i de arbejdsmarkedsforberedende akti-
viteter uddannes til at genkende og håndtere
rusmiddelproblematikker.
Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre.
Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-
marked
• Vi ruster arbejdspladserne til at håndtere
rusmiddelproblemer.
Der udvikles en rusmiddelpolitik gældende
for alle kommunens arbejdspladser. Des-
uden udvikles samarbejdet med de private
virksomheder med henblik på at udvikle
rusmiddelpolitikker på de private arbejds-
pladser. I forbindelse hermed arbejdes der
på at udvikle netværk af nøglepersoner, der
er rustet til at gribe ind overfor begyndende
alkoholproblemer hos en medarbejder.
Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre
16
• Viudviklermisbrugsbehandlingensåkvalite-
ten øges.
Den nyeste viden om misbrugsbehandling,
herunder viden om medicinafhængighed,
inddrages i en løbende udvikling og kvalifi-
cering af behandlingen i retning af en stadigt
mere kvalificeret og evidensbaseret behand-
ling.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked
17
Her står vi nuAntallet af socialt udsatte borgere i Randers
Kommune er svært at gøre op, ikke mindst fordi
det afhænger af, hvordan man definerer det at
være socialt udsat. Gruppen af socialt udsatte
omfatter en forskelligartet gruppe af borgere,
der har så massive og langvarige problemer
relateret til eksempelvis rusmiddelproblematik-
ker, hjemløshed og sindslidelser, at de befinder
sig i en meget udsat social position sammenlig-
net med gennemsnittet af borgere.
Mangeharsværtvedatfastholdeenbolig,fordi
deres holdning til det at bo ligger for langt fra,
hvad omgivelserne vil acceptere. Resultatet
er et liv på farten mellem forskellige mere el-
ler mindre tilfældigt bekendte, forsorgshjem,
fængselsophold, hospitalsophold og perioder
på gaden. Mange har et dårligt helbred. Det
er hårdt at leve i lang tid med utilstrækkelig
ernæring, et massivt overforbrug af alkohol el-
ler andre rusmidler og eventuel hjemløshed.
Dertil kommer, at mange i denne gruppe har
svært ved at overholde en aftale hos lægen el-
ler tandlægen og måske føler sig dårligt tilpas i
omgivelserne på en sundheds- eller lægeklinik,
og derfor ikke kommer i behandling for de syg-
domme, de burde. Desuden er der i denne mål-
gruppe en stor gruppe af personer med ikke-
diagnosticerede psykiatriske problematikker og
andre lidelser, som ikke modtager behandling
for deres lidelse. Der er derfor behov dels for
hjælp til at etablere kontakt mellem brugerne
og det etablerede sundhedssystem, dels for en
forbedret udredning af målgruppen.
I Randers Kommune har vi allerede en lang
række botilbud til socialt udsatte borgere. Ud-
over Hjørnestenens akuttilbud og Ladegårdens
botilbud for ældre misbrugere har vi en række
”skæve boliger”, målrettet misbrugere og andre
socialt udsatte, der ikke kan fastholde en al-
mindelig bolig. På Perron 4 bor ofte lidt ældre
hjemløse med misbrug, i Åbo er det personer
med både misbrug og en psykiatrisk diagnose,
og endelig er der igangsat et projekt med byg-
geri af skæve boliger til unge socialt udsatte.
Der er dog stadig mangel på boliger til målgrup-
pen. Dels er der en gruppe af misbrugere med
en voldsom og problemfyldt adfærd, der ikke
kan rummes i de eksisterende tilbud, og som
derfor mangler et tilbud. Dels er der behov for
flere boliger til dobbeltdiagnosticerede, og en-
delig er der behov for flere permanente boliger
til de borgere på forsorgshjem, som ikke kan
klare sig i egen bolig.
Misbrugsbehandlingenafgruppenafsocialtud-
satte varetages af Alkoholbehandlingen og Cen-
ter for Stofmisbrugsbehandling, blandt andet i
form af substitutionsbehandling af stofmisbru-
gerne. Desuden har Center for Stofmisbrugs-
behandling indgået et succesfuldt samarbejde
med Kriminalforsorgen og Randers Arrest om
misbrugsbehandling af indsatte misbrugere. Et
lignende projekt er under udvikling i forhold til
alkoholbehandling.
I alkoholbehandlingens regi har man gennem
de sidste år haft et ambulant gruppebehand-
lingstilbud ”daggruppen”, målrettet socialt
udsatte mennesker med massiv alkoholproble-
Socialt udsatte
18
matik. Tilbuddet har vist sig succesfuldt, idet
en stor del af klienterne i gruppen har reduce-
ret deres alkoholforbrug væsentligt eller helt er
stoppet med at drikke. Tilbuddet har dog ikke
ressourcemæssig kapacitet til at dække beho-
vet for behandling af målgruppen.
I forhold til klienter med dobbeltdiagnoser
(misbrug og psykiatrisk diagnose) er behand-
lingsmulighederne yderst begrænsede. Traditio-
nelt behandles psykiatriske lidelser og misbrug
i hvert sit system. Dette har nogle fordele, men
især for mennesker med skizofreni er det uhen-
sigtsmæssigt. Der arbejdes på at skabe et inte-
greret behandlingstilbud til denne gruppe, hvor
medarbejdere fra behandlingsområdet i tæt
samarbejde med ansatte i psykiatrien planlæg-
ger relevante behandlingstilbud til dobbeltdiag-
noseklienter. En mulighed kunne være oprettel-
sen af et lokalt, misbrugspsykiatrisk team.
Lægefaglig og sundhedsfremmende behandling
varetages af læger, sygeplejersker, psykologer og
psykiatere, der er tilknyttet forsorgshjemmene
eller ansat af Alkoholbehandlingen og Center
for Stofmisbrugsbehandling. Der mangler dog i
øjeblikket ressourcer til især lægefaglig, neuro-
logisk og psykiatrisk udredning, hvilket blandt
andet medvirker til at forlænge opholdstiden på
akuttilbudene.
Desuden har Randers Kommune en række væ-
resteder og beskæftigelsestilbud til målgrup-
pen. På værestedet Perron 4 aktiveres hvert år
200 borgere i målgruppen i en egentlig beskæf-
tigelsesmæssig aktivering. Herudover fungerer
Slotsgården som et være- og aktivitetstilbud i
tilknytning til Hjørnestenen.
Endelig er der til gruppen af unge socialt udsat-
te oprettet projektet Stop Struggling Along, der
har til formål at koordinere arbejdet omkring
denne gruppe.
Byrådets mål:• Allekommunenssocialtudsattekanrummes
i kommunens egne tilbud
• Den generelle sundhedstilstand hos socialt
udsatte borgere forbedres
• Antallet af brugere på akuttilbuddene, der
forlader tilbuddene uden en langsigtet hand-
leplan reduceres.
Det vil vi gøre: • Visikrersocialtudsatteborgereenbolig,der
er tilpasset deres behov.
Botilbuddene til socialt udsatte differen-
tieres yderligere, så der til alle i målgrup-
pen kan findes en permanent bolig med den
nødvendige grad af praktisk og social støtte.
Blandt andet bygges boliger målrettet socialt
udsatte med en voldelig og udadreagerende
adfærd, der ikke kan rummes i de eksiste-
rende tilbud. Herudover forbedres boligfor-
holdene på Hjørnestenens akuttilbud.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre.
• Viforbedrerudredningenafsocialtudsatte.
Der oprettes en enhed til udredning af en-
keltpersonerimålgruppen.Måleteratsikre
en hurtig og fyldestgørende lægefaglig, psy-
kiatrisk eller anden udredning og diagnosti-
cering med henblik på at differentiere hjæl-
pen yderligere og sikre relevant behandling.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre.
• Vi hjælpermålgruppen til kontaktmed det
etablerede sundhedsvæsen.
Der iværksættes et projekt med henblik på at
højne brugernes generelle sundhedstilstand.
Projektets mål er at gøre brugernes kontakt
til sundhedssystemet mere regelmæssig,
samt at øge brugernes bevidsthed i forhold
til blandt andet kost, motion, tobaksrygning
og rusmidler. Desuden arbejdes der på at ud-
danne internt og eksternt sundhedspersonale
i kontakten med denne særlige målgruppe.
Herudover iværksættes et projekt, der har til
formål at forbedre tandsundheden hos so-
cialt udsatte.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
19
• Vifølgerudviklingenimålgruppen.
Vi vil følge udviklingen i målgruppens sam-
mensætning og generelle sundhedstilstand
blandt andet ved at lave målgruppeanalyser
i forhold til de forskellige tilbud og ved at
kommunens sundhedskonsulenter med jæv-
ne mellemrum udarbejder sundhedsprofiler
for brugerne på kommunens forsorgshjem.
Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre
• Viforbedrerdettværfagligesamarbejdeom-
kring socialt udsatte.
Der er oprettet et team for socialt udsatte,
der skal koordinere samarbejdet mellem de
mange forskellige instanser og afdelinger,
der arbejder omkring socialt udsatte borgere.
Desuden arbejdes der på at forbedre koordi-
neringen af samarbejdet mellem psykiatrien,
misbrugsbehandlingen og Region Midtjyl-
land omkring de misbrugere, der har en
psykiatrisk diagnose. Herudover udarbejdes
en intern oversigt over Randers Kommunes
tilbud til socialt udsatte med henblik på en
afklaring af behovet for nye tilbud. Endelig
udarbejdes en oversigt over de faglige net-
værksgrupper og andre diskussionsfora på
området med henblik på en afklaring af op-
gave- og ansvarsfordelingen mellem de for-
skellige afdelinger.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.
Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre,
Børn og Skole.
• Vi tilpasser misbrugsbehandlingen til mål-
gruppen.
Der eksperimenteres med nye typer af be-
handlingstilbud til gruppen af socialt udsatte,
eventuelt i forbindelse med de eksisterende
væresteder eller forsorgshjem. Formålet er at
sikre, at alle i målgruppen kan få et relevant
og egnet behandingstilbud.
Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-
ked.