1

RØN

DE

HØ

JSKO

LE &

EFT

ERSK

OLE

Nr. 2Juni2004

2

Ungdomsgudstjeneste[Efterskolegudstjeneste]

„Er man kristen, når man går ikirke?“ Sådan lød et spørgsmål tilThomas Viller, sociolog og medstif-ter af en cafékirke på Strøget iKøbenhavn, fra en af efterskole-eleverne, da han var på skolen forat fortælle om unge, tro og kirke.

Spørgsmålet bliver ofte stillet, dakirken på mange måde er uløseligtforbundet med kristendommen.Thomas Villers svar til spørgsmåletvar: „Er man en burger, når mangår på McDonalds?“ Et ganske over-raskende og befriende svar, der,

synes jeg, dementerer påstandenom, at vi jo må være kristne, når vigår i kirke. Dette er ikke nødven-digvis tilfældet, ligesom det mod-satte heller ikke er det.

„Kirken er kedelig, gammeldags oguforståelig“. Påstande, mange spe-cielt unge vil skrive under på, hvisde blot har været i kirke en enkeltgang. Derfor kommer de kun til kir-ken ved barnedåb, bryllup, begra-velser eller kirkelige højtider. Jegkan derfor godt forstå spørgsmålet„Er man kristen, når man går ikirke?“ For hvis det både skal værekedeligt, gammeldags og uforstå-eligt at være kristen, så er det nokikke noget for mig.

God oplevelse i kirkenOnsdag d. 3. marts 2004 var Røndeefterskoles elever til ungdoms-gudstjenste i Bregnet Kirke med sog-nepræst Ulla Morre Bidstrup. Guds-tjenesten var bygget op over denprisbelønnede, danske kortfilm Ernstog Lyset med Søren Østergaard somJesus.

Formålet med ungdomsgudstjen-sten var bl.a. at give eleverne engod oplevelse med det at gå i kirke.Formen og tildels indholdet varændret i forhold til den traditionellesøndagsliturgi. Skolens band spilledepræ- og postludium og et enkelt

3

nummer og filmen Ernst og Lysetblev vist i kirken på storskærm. Ind-og udgangsbøn var lavet og blevoplæst af elever, ligesom aftenenstekst blev læst op af en elev. UllaMorre Bidstrup forestod prædike-nen.

Lad det allerede nu være sagt, atgudstjenesten blev en god oplevelsefor eleverne.

Men skal kirkegang ikke være mereend en god oplevelse? Jeg synes, viher støder på paradokset mellem påden ene side at skulle forkynde etkristent budskab og på den andenside at finde en udtryksform, der ertilpasset modtageren. Hermed ogsåsagt, at jeg synes den nuværende,traditionelle udtryksform i kirken børkigges lidt efter i sømmene. Detfrustrerer mig at mærke usikkerhe-den blandt eleverne, når bandet erfærdig med at spille: „Må vi godtklappe? – Ja, selvfølgelig må I det,det var jo godt!“ Der hersker natur-ligvis en vis æresfrygt og respekt forkirken og dens rum, men hvor kom-mer denne usikkerhed fra? Hvad erdet, der har gjort, at vi ikke klapperi kirken?

Oplevelse og budskabUdover at ville give eleverne en godoplevelse i kirken var formålet ogsåat formidle et bestemt budskab til

dem: „Nemlig at Guds søn, JesusKristus, viste os, hvordan menneskerkan leve sammen. At Jesus døde påkorset for menneskets skyld, at hangenopstod og derved besejrede dø-den.“

Dette budskab kan og skal der ikkerokkes ved. På det område er kri-stendommen ikke til salg.Det var netop det budskab, elevernemødte, da de deltog i ungdoms-gudstjensten.

Som lærer på Rønde Højskole ogEfterskole består udfordringen i tilstadighed at finde en udtryksform,der formidler det kristne budskabpå en måde, de unge forstår. Jegsynes, ungdomsgudstjensten den 3.marts 2004 lykkedes.

Gorm Hoff Skovsgaard,

efterskolelærer

4

Rejsen ud og hjem - en soldats historie[Højskoleelev Adam Rasmussen fortæller]

Det hele startede egentlig for langtid siden, men artiklen startedemed, at Poul spurgte, om jeg ikkekunne tænke mig at skrive lidt om,hvordan det er at vende hjem efterni måneder som soldat i Irak, ja somsoldat i udlandet i det hele taget.Nu ligger det så sådan, som de fle-ste nok også ved, at Poul har mansvært ved at sige nej til, og efter-som erfaringerne med at vendehjem efterhånden er blevet lidt ri-gelig store skulle det nok også kun-ne lade sig gøre, også selv om hanpresser mig med kun at måtte bru-ge en A4 side, men det er selvføl-gelig kun med til at gøre opgavenmere spændende og udfordrende.

Hvem er jeg? 30 år gammel, ser-gent og fastansat ved Opklaring-senheden på Bornholm. Udsendt tregange: Kosovo hold 4, Makedoni-en hold 2 og Irak 1 & 2, i alt 21måneder. Jeg har ydermere læst etår på lærerseminariet i Haderslev.For nærværende højskoleelev påRønde Højskoles sygeplejelinie.

Mødet med Irak3. juni 2003 landede jeg for førstegang i den arabiske verden. Hedenvar ubeskrivelig, og jeg kan den dagi dag ikke engang selv forholde migtil den, men det blev hurtigt andre

ting, der tog over for mig og man-ge andre.

Hvor var den fjendtlighed, muslimerhar til os fra vesten, deres intoleran-ce, deres had? De er jo sindssyge,sådan er muslimer, de slår jo kvin-der og børn ihjel og alle andre også.I stedet for det jeg forventede, og

det jeg var blevet farvet med igen-nem medierne, stod jeg pludseligover for mennesker i dyb, dyb nød,mennesker for hvem det nederstetrin på Marslows behovspyramidevar noget uvirkeligt og fjernt, noget

deres børn måske ville opleve. Alli-gevel var det mennesker med håb,visioner, åbne arme og ufattelig tak-nemmelighed.

Hvor blev voresmenneskelighed af?Jeg undrede mig meget i de 9 må-neder, jeg opholdt mig i landet.

Først over hvordan et så fattigt landkunne opretholde så stor menneske-lig forståelse og tolerance. Hvordande stædigt holdt fast i gamle traditi-oner samtidig med, at de eksem-pelvis accepterede, at kvinden hav-

Hvorfor man gør det?? Se selv, ville du kunne lade være?

5

50 års jubilarer

de en højere uddannelse end hen-des mand, at det mange gange varhende, der hentede pengene hjem,at ideen om tvangsægteskaber skul-le forklares og vakte stor harme ogvrede; Det er jo ulovligt! Det er imodkoranen! Det kan man jo ikke! Blotfor at tage enkelte af udtalelserne.Faktisk kan kvinden selv bestemme,ja hun kan endda blive skilt. Jegundrede mig ikke over, at de flygte-de til lande som Danmark, menover at de blev. Endda en holdningjeg delte med langt de fleste afmine kollegaer.Næh det, der virkelig undrede migog stadig gør, er den intolerance,jeg har som dansker. Hvor ufatteligligeglad jeg er med andre menne-sker i nød, så længe mine politiskemotiver er nogle andre. Ikke et ene-ste parti i Danmark, og faktisk hel-ler ikke ret mange almindelige dan-skere, tog menneskets side i dennekrig, eller for den sags skyld på Bal-kan eller andre steder, for alle varog er det et spørgsmål om egen sik-kerhed, eller om det nu også varrigtigt med de masseødelæggelses-våben.Hvor blev menneskeligheden af?Vores værdighed som mennesker?

Efter IrakDet jeg i dag har det skidt med, er

Petroleum var/er en mangelvare, uden petroleum ingen mad. Lignende tilstande så vii Danmark,da vi pludselig manglede gær og leverpostej. Kaos.

ikke på grund af de ting, som jeghar set, ting som jeg har prøvet el-ler oplevet. Som fx at se likvideredemennesker uden ansigter, at hørekuglerne pifte mig om ørene elleropleve tabet af en kollega. Nej detkan jeg forholde mig til. Det er mitjob. Noget jeg forventede og kun-ne bearbejde umiddelbart efter si-tuationen med mine kollegaer ogpsykologer. Nej det jeg har det sværtmed er, at vi som danskere, som højtuddannede og efter egen meningdybt intelligente og civiliserede men-

nesker, er langt mere intoleranteend de mennesker, vi beskylder forat være det.Hvad bliver svaret så, hvordan følerjeg mig efter i alt 21 måneder i ud-landet? Jeg vil svare på en andenmåde: Rudolf Hess sagde engang:En løgn skal blot være stor nok oggentages mange gange, så bliverden sandhed. Desværre er han end-nu engang ved at få ret.

Højskoleelev Adam Rasmussen

6

Elevstævne 9. - 10. oktober 2004[Vi ses i Rønde]

Elevforeningen indbyder alle tidligere elever fra Rønde Højskole ogEfterskole til elevstævne med festaften og overnatning.Mød op til et stemningsfuldt stævne med et spændende program foralle. Kom og gense dine gamle lærere og kammerater. Syng frahøjskolesangbogen. Dans til du segner. Få en oplevelse, der skiller sigud fra hverdagen!

Lørdag den 9. oktober 2004

Kl. 10.30 GudstjenesteKl. 12.00 Middag i spisesalenKl. 13.00 Foredrag „I krig for freden.

Glimt og reflektioner efter 7år som international soldati dansk tjeneste - senest i Irak“ved Adam Rasmussen(elev foråret 2004)

(se artikel side 4 og 5)

Kl. 14.15 Elevforeningens generalforsamlingKl. 15.15 Kaffe i spisesalen eller kaffe samt højskole og

efterskoleminder v/Konrad Damholt og MarianneNielsen i klasse C &D(herunder fotografering afjubilæumsholdene* samt 1. årgang)

Kl. 16.00 Workshops• sangtime i foredragssalen• vandretur i området• varm kakao; hent det og hyg• hallen og musikhuset er åbne

Kl. 18.30 Festaften med buffetKl. 21.00 Dans i hallenKl. 22.00 Musik og dans i teatersalen med Bøtker og Balkompagniet

Søndag den 10. oktober 2004

Kl. 09.00 MorgenmadKl. 10.00 Morgensang i foredragssalen

• farvel og på gensyn!

7

Tilmelding:

navn

højskole efterskoleårgang

adresse

by

e-mail adresse telefon nr.

(Sæt x på kuponen ved det ønskede)

Frokostbillet 50,- kr.

Kaffebillet 20,- kr.

Festaftenbillet- for medlemmer afelevforeningen: 130,- kr.

Festaftenbillet- for ikke-medlemmer afelevforeningen: 180,- kr.(Prisen for festaften er inkl.overnatning og morgenmad omsøndagen)

Praktiske oplysninger

Jubilæumsårgange*:

De, der har afsluttet deres skoleophold i:99, 94, 89, 84, 79, 74, 69, 64, 59, 54, 49, 44, 39, 34, 29, 24…

Overnatning:

Foregår i de anviste klasselokaler på liggeunderlag

Medbring:

LiggeunderlagSoveposeEvt. sportstøj- samt hvad du ellers har brug for i løbet af weekenden

Det er IKKE tilladt at medbringe egne drikkevarer! – ligesom det KUN er tilladt at nyde alkohol i festsalen og KUNunder selve festaftenen!

Tilmelding:

Husk tilmelding til elevstævnet – gerne i god tid og senestfredag den 24. september 2004.

Tilmelding kan ske på følgende måder:• Via talon på næste side som sendes til skolen (portoen erbetalt)• Ved at klikke sig ind på www.rhe.dk og tilmelde sig der, ellerved mail til pm@rhe.dkTilmelding skal ske individuelt.

Betaling:

Foregår på den gammeldags måde, hvor der betales kontant påselve elevstævnet.

8

GeneralforsamlingIndkaldelse tilelevforeningens generalforsamlingden 9. oktober 2004 kl. 14.15

Generalforsamlingen er den højeste myndighed i elevforeningen.Her kan du høre om skolens gang og elevforeningens arbejde. Dervil endvidere i år være en debat om foreningens fremtid.Mød op og gør din indflydelse gældende!

Dagsorden:1) Valg af protokolfører2) Valg af ordstyrer3) Beretning ved elevforeningens formand

og skolens forstandere4) Elevforeningens fremtid

– hvad vil vi med elevforeningen?5) Forelæggelse af regnskab

1. september – 31. august til godkendelse6) Indkomne forslag7) Orientering om elevbladet8) Valg til bestyrelsen

På valg: Johannes Melchiorsen og Mette Braun9) Valg af suppleanter10) Valg af revisor

Vedrørende punkt 6:Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest10 dage før generalforsamlingen.

Vedrørende punkt 8:Forslag til nye bestyrelsesmedlemmer skal indsendes til formandensenest 10 dage før generalforsamlingen. Kandidatens navn ogadresse samt accept skal fremgå af det indsendte papir. I tilfælde afmere end én kandidat til hvert valg træffes afgørelsen ved almindeligtstemmeflertal.

Rø

nd

e Hø

jskole &

Efterskole

Skolevej 2

+++ 1112 +++8410 R

øn

de

9

[Efterskoleelev Thomas Eriksen præsenterer ...]

Efterskoleliv“Især første dag kan virke overvældende.Ikke bare det at skulle sige farvel til sineforældre påvirker en, også alle de nyemennesker og det at skulle finde sig tilrette et nyt sted.“

„En af grundene til, at jegvalgte netop denne efterskolefrem for en af de mange an-dre, var, at vi skulle arbejdemed computere. Jeg har altidhaft det fint med at bruge bly-ant eller kuglepen, men jegved også, at det vil være nød-vendigt for mig i fremtiden atkunne kontrollere en compu-ter og dens mange program-mer og dermed muligheder.“

“Det er anderledes at opleve lærernevære mindre kyndige i et fag end os, -eleverne. Sommetider rækker dereskursuserfaring ikke lige så langt somvores selverfarede viden om computere,og så må vi hjælpe dem.“

“Det er udfordrende at skulle lave sinelektier, når vennerne bor i samme hus,og når ens største interesse kan dyrkes inabolokalet“

“Jeg synes, jeg har fået en godbaggrundsviden og føler mig klartil nye udfordringer.“

10

Rønde Højskole i Tyrkiet[Højskoleelever fortæller]

Hvad kender danskerne egentlig tilTyrkiet. Hvem er tyrkerne? Er demellemøstlige eller europæere? Deter et meget aktuelt spørgsmål i entid, hvor danskerne inden længeskal tage stilling til, om Tyrkiet skaloptages i EU! Rønde Højskole harstuderet lidt af den tyrkiske kulturog historie og har i en uge væretpå studietur i Tyrkiet for at dannesig et indtryk af landet.

Hamam - det tyrkiske badSøndag aften var der en frisk grup-pe på syv personer, deriblandt migselv, som tog med hotellets bus udtil et lokalt tyrkisk bad lidt uden forAntalya. Traditionerne for det tyr-kiske bad rækker langt tilbage, ogreglerne om renlighed fra koranen

ligger bag dets store udbredelse.Det er en rituel handling at rensesig før bønnen i moskeen. Rensel-sen foregår ved brønde eller vand-haner ved moskeen, hvor islamsvaskeregler udføres. Hamam er ikkeen rituel renselse, men er en tyr-kisk livsform.

Vi bestilte alt, hvad de havde at til-byde. Indsæbning, skumning, mas-sage og indsmøring i olie. Vi fik an-vist et fælles omklædningsrum, somlå på første sal. Efter omklædnin-gen gik vi med et lændeklæde nedmod hararet, som er baderummet.Det er det mest stilige baderum,jeg nogensinde har set. I loftet varder en stor kuppel af marmor. Un-der kuplen var der en stor marmor-

blok, gö-bektasi,hvor vi lå og nødden op-adstigen-de varme framarmorblokken.Det var en fanta-stisk følelse.

Efter vores opholdi baderummetblev vi vist ind i etrum, hvor ind-sæbningen ogskumningen skul-le foregå. Bade-mesteren brugte

en badehandske til at rive dendøde hud af vores krop. Det var enhård omgang, men helt sikkertsundt.

Efter massagen var vi alle tre godtmøre. Vi lignede tre plukkede hø-ner, fuldstændig røde over dethele. Efter et kvarters tid blev vi vistind i et rum, hvor vi skulle havemassage og smøres ind i olie. Detforegik meget professionelt, så mankunne ikke andet end at nyde det.

Efter indsmøringen var der gået etpar timer siden vores ankomst, ogvi var færdige. Vi følte os som ny-fødte.

11

Besøg i en gammel landsbyOnsdag var vi på besøg i en lilletyrkisk landsby, som lå inde i bjerg-landet. Byens befolkning var på ca.200 indbyggere. Vi besøgte et æl-dre ægtepar, som vores guide Is-mail kendte. Ægteparret havdeboet i landsbyen hele deres liv. Dehavde fire børn, tre piger og endreng, som alle boede i Antalya oghavde job i sundhedssektoren. Æg-teparret boede i et gammelt hus,som de havde bygget i deres ungedage. I europærers øjne vil manstraks tro, at kun fattige folk lever isådanne huse. Ismail pointerede,at de ikke var fattige, men at deønskede at leve på gammel tyrkiskvis. De havde muligheden for atflytte ind til byen, hvor deres børnbor, men ønskede det ikke.

Den gamle dame bød os på brød,som vi sad og spiste, mens vi ud-spurgte hende om livet i den mus-limske landsby. En stor kvalitet vedat bo i en landsby er den nære kon-takt og omsorg for sine medmen-nesker, en omsorg man ikke opnåri samme grad, hvis man bor i stor-byen, mente kvinden.

Den tætte kontakt med naturen,roen, kontakten til naboerne, de-res tro på Muhammed og deresbørn og børnebørn var de vigtig-

ste værdier for ægteparret.

En handicapinstitutionEfter en total kloning af foregåen-de dags morgenmadssortiment gikturen med bus til en institution forhandicappede.

Vi kørte videre til den institution, viskulle besøge. Pludselig myldrededet frem med børn og unge, deralle var brugere af institutionen. Viblev præsenteret og fik at vide,hvad institutionen havde at bydepå for børnene. Dette tilbud varkun i dagtimerne, og børnene kun-ne ikke bo eller overnatte. De børn,der var tilsluttet dette center, var

ikke børn med fysiske handicapsmen udelukkende børn med psy-kiske sygdomme. Man kunne sebørn med forskellige typer af men-tale handicaps, Downs Syndromog autisme. Men også mange an-dre psykiske lidelser. Centeret blevdrevet ved hjælp af tyrkiske ogudenlandske sponsorater. Det vardermed ikke statens midler, derblev benyttet til disse børn.

Vi var nogle stykker, der gik i gangmed en sangleg. Dette blev enkæmpe succes blandt institutionensbørn. Jeg tror faktisk, at børnenealle kunne synge „bjørnen sover“,også efter at vi var taget af sted.

Søren Østergaard og Jonas Deibjerg

Artikelen findes i uforkortet form påinternettet: Rønde Højskoles hjem-meside www.rhe.dk

12

[Indien]

Studierejse til RajastanJeg sidder foran en computer påRønde Højskole. Mine iskolde hæn-der brænder sig på den varme te-kop. Jeg kan ikke få varmen. Detkunne være jeg skulle hente mindyne? Lige nu ville det være rart atvære tilbage i Indien. Der er der in-gen risiko for at komme til at fryse…

Varm sved løber ned af ryggen påmig, der er 40 grader i skyggen ogvi sidder ude i Tharørkenen og spi-ser varm mad! Vandet er lunkent.Ja, alt er lunkent! Aberne springerrundt i træerne.Der var en utrolig støj fra de om-kringliggende gader, da vi førstegang begav os ud i Delhi. Gadebil-ledet er ret pudsigt, set med danskeøjne.Først og fremmest fordi der vaderkøer rundt i trafikken. Folk kører bareudenom. Midterrabatterne på detrafikerede veje virker umiddelbartsom deres foretrukne hvilested. Tra-fikken er et virvar. De kører i venstreside af vejbanen og dytter hver gangde overhaler (udenom såvel som in-denom). Rent faktisk tvivler jeg stærktpå, at folk overholder de færdsels-regler, der er.Cykler, motorcykler, rickshaws, mo-torrickshaws, rulleboder og handels-vogne trukket af kameler, okser ellerheste, deler vejen med bilerne ogbusserne. Det gælder om at væreopmærksom, hvis de skal undgå atkomme galt af sted. Gadebilledet erogså præget af, at vejen er støvet og

beskidt. Affaldet hober sig op over-alt, og jorden er så tør, at den stø-ver. Der er mennesker over det hele.Når de ikke lige arbejder, hængerde tit ud på gaden, hvor de sidderog ser på alt og intet. Der er megetfattigdom og slum.

Stemningen i de små, hyggelige ba-sargader er helt speciel. Jeg føler,hvordan alle kigger på mig. Han-delsmændene forsøger ivrigt at fåkontakt. Jeg får øje på de fedestesnabelsko, og da jeg først er stoppetop, går der ikke mange sekunder førsælgeren har fundet min størrelse,og skoen sidder på min fod! Så skalprisen forhandles, og vi er langt fraenige. Det ender med at jeg går,men det varer ikke længe, før sæl-geren kommer løbende efter mig…

Busturen er en anderledes oplevel-se. Af sted det går hen over de ujæv-ne veje. Bussen er hyggeligt indret-tet, og det er den, vi skal køre i denæste 14 dage. Jeg føler mig strakshjemme i den, men men men…Den har en kæmpe fejl.Støddæmperne er derligesom ikke! Det erganske underholdendeat synge en sang, forman får en meget på-faldende vibrato påstemmebåndet og kanpå ingen måder styredet! „Av for…“ lyder detjævnligt fra en uheldig,

der endnu en gang er fløjet op i bus-sens tag og har reddet sig en bule ipanden. Man bliver simpelthen ry-stet så grundigt igennem, at jeg nær-mest føler, jeg har stået 7 timer påpukkelpist, da vi endelig når voreslille landsby.

Der er en helt speciel stemning, davi når landsbyen. Det er lidt even-tyragtigt! Husene, der er lavet af kok-asser, har den samme farvenuancesom ørkenlandskabet, der omkran-ser landsbyen.Her er rent og fredeligt. Jeg skal herovernatte på et gammelt fort. Væ-relserne, jeg i aften skal sove i, erpyntet med gamle ting, der engangtilhørte de soldater, der boede her. Iet af værelserne er der tre udstop-pede tigre.

Jeg begiver mig ud i de små, sande-de gader. Børnene bliver helt vilde,da de ser mit kamera. „Picture-pic-ture“, siger de, da de i charmeof-fensiven stiller sig foran min kame-ralinse. Hvem kan stå for det? Vi ser

13

kvinderne hente vand fra søen. Detser så godt ud, når de kommer ba-lancerende med vandkrukkerne påhovederne i deres farvestrålendesarier. Vi slutter dagen af med atspise middag på fortets tag. Det eren helt befriende fornemmelse, atkomme væk fra storbyens jag og ny-de en dejlig aften under de klarestjerner! Jeg føler, stjernerne er me-get tættere på, og sidder længe ogstirrer mig blind på det enorme sce-neri. Et stjerneskud svæver hen overhimlen!

Dumbo tromler ufortrødent derud af,mens jeg febrilsk forsøger at holdemig fast. Elefanten gynger voldsomtfra side til side, og der er langt nedtil jorden. Efterhånden som jeg væn-ner mig til den uvante transport-form, slapper jeg af og nyder denfantastiske udsigt. Vi ankommer tildet gamle Amber Fort, som er etimponerende bygningsværk. Jeg serbadende elefanter i søen. Sikken etsyn. Jeg suger landskabets smukkedetaljer til mig og tager det ene bil-lede efter det andet.

Byen Pushkar, som jeg nu befinder

mig i, er en helt speciel oplevel-se. Byen omgiver Indiens hellig-ste sø, og tusindvis af hinduer be-søger hvert år stedet. Overalt iPushkar er der backpackere.Man ser dem tit i flippet indisk-inspireret tøj. Den type tøj kan

man købe i basargaderne i Pushkar.Der lugter af røgelse, dieselos ogkolort overalt.

Vi skal nu ud på en 3 timer lang ka-melsafari. Det støvede ørkenland-skab, vi befinder os i, giver en godstemning. Jeg sidder og vugger påkamelen i takt med dens skridt ogbliver tilbudt selv at styre kamelen.Jeg tager chancen og rider i startenaf sted sammen med de andre. Ef-terhånden går det op for hr. kamel,at jeg måske ikke har helt den sam-me ekspertise som kamelrideren, ogkamelen går tit sine egne veje. Dendalrer bare af sted og ser sig lidtomkring ud over landskabet. Jeg trorikke, den har en eneste bekymring iverden. Foran mig sidder Susy ogMette på en vakkelvorn vogn. Deresben hænger svingende ud over vog-nens bagerste del. Kamelens storelæber blævrer lige over Susys hoved,og hun er bestemt ikke tryg ved situ-ationen. Jeg skal lave et specieltsmæld med tungen, hvis min kamelskal stoppe. Den lyd er helt umuligat lave, når man er flad af grin. So-len er ved at gå ned, og jeg nyderstilheden og synet af ørkenen, deromgiver mig. En ensom kvinde sid-

der på en lille bakketop og kiggerud over det bakkede landskab. Derer så uendelig langt hjem til Dan-marks stress og jag.

Jeg fjerner mit flade mavebælte, deri 14 dage har siddet på min mave.Jeg lyner mavebæltet op, og ser forførste gang siden afrejsen på minflybillet. Teksten er væk! En vild pa-nik breder sig i mig. Jeg har åben-bart svedt så meget, at teksten erforsvundet. Er billetterne nu ugyldi-ge? Skal jeg blive i Indien?Lettet ryster jeg de tanker af mig.Det er lige meget med de flybillet-ter, for nu sidder jeg heldigvis påRønde Højskole. Min te er blevet lun-ken. Jeg trækker dovent på skuldre-ne, rejser mig og går ud i kulden.

Lise Degn ogAnne-Christine Bærentzen

Den fuldeartikel findesi uforkortetform på Røn-de Højskoleshjemmesidewww.rhe.dk

14

Den svære samtale (se bagsiden)- Et kursustilbud:

Rønde Højskole har gennem enårrække beskæftiget sig med sy-gepleje og medicinforberedendekurser. Der har efterhånden væ-ret mange elever gennem et langthøjskoleophold som forberedelsetil deres senere uddannelse indenfor sundhedssektoren.Gennem denne undervisning harvi opsamlet en del erfaring ogmange etiske overvejelser, som viønsker at sætte på dagsordnen ien bredere sammenhæng.

Vi håber, at mange har lyst til atvære med i dette første kursus, somvi håber at gøre til en årlig traditi-on.

Sygdom og håb”Om at turde være svag og væretilstede” ved Ole Kamp, højskole-forstander og tidligere kræftpa-tient.Som patient er man svag og sår-bar. I kommunikationen med sund-hedspersonalet kan man komme tilat føle sig som et appendiks til sinsygdom. I foredragsform ser OleKamp tilbage på et kræftforløb. Hanreflekterer over samtaler, blokerin-ger, undvigelser, nærhed og om-sorg.

”Lægens rolle i patientkontakt ogbehandling på onkologisk afdelingog i det palliative team” ved Kir-sten Fode, afdelingslæge i onko-logisk afdeling, Århus Sygehus.

[Højskolekursus]

Kirsten Fode vil fortælle, hvorledeset behandlingsforløb planlægges,og hvordan resultater bedømmes.Hvordan henvender man sig til for-skellige patientgrupper med deresbehov og forventninger.

”Kommunikation – en vej til hel-bredelse” ved psykiater Klaus Mar-tiny, Psykiatrisk forskningsenhedi Hillerød og praktiserende psyki-ater.I den psykiatriske behandling spil-ler samtalen en afgørende rolle.Klaus Martiny arbejder til dagligtmed patienter med depressioner.Der er mange tilgange til depressi-onsbehandlingen; men samtalenbinder det hele sammen.

”Alternativ behandling i det etab-lerede sundhedssystem” ved prak-tiserende læge Niels Bie, Knebel.Praktiserende læge Niels Bie fraKnebel på Mols søger at lade alter-native og traditionelle behandlerearbejde sammen og inspirere hin-anden. Han ser sig selv som bro-bygger mellem det alternative ogdet etablerede sundhedsvæsen.

”Hospitalsklovnen – en andenkommunikation” ved Birgit BangMogensen.Teoretisk oplæg og praktisk øvelse.At være hospitalsklovn er en andenform for kommunikation. Det er atkunne være og arbejde i nuet, im-provisere, have indføling og med-følelse. At kunne forvandle smerte-fulde situationer via humor til forlø-sende grin evt. tårer.

Birgit Bang Mogensen arbejder påbørneafsnit A3, Skejby Sygehus.

”Samtale og nærhed med patien-ten” ved hospitalspræst GretheJørgensen.Præsten skaber et rum af fortrolig-hed og nærhed med patienten.Hvad sker der i denne samtale?Grethe Jørgensen fortæller om sitarbejde og den nære kommunika-tion med patient og pårørende, dermeget ofte kommer til at handle omde sværeste emner.

”Kommunikation til mennesketsstærke sider” ved udviklingskon-sulent Niels Bach.Som afdelingsleder i en kommunalarbejdsmarkedsafdeling deltog NielsBach i udviklingen af en ny tilgangtil kommunikationen med klienter isocial- og arbejdsmarkedssager.

”Hvordan bliver du en god læge?”ved cheflæge Poul Diederich, År-hus.Poul Diederich, der er tidligere for-mand for speciallægekommission ognuværende leder af speciallægeud-dannelsen i Region Nord, giver somafslutning på ugen sit bud på, hvor-dan man bliver en god læge. Hvor-dan man bliver en værdifuld brik isundhedssystemets kommunikationmed patienterne.

Etik-debat - og friluftstilbud.

Afsluttende debat og refleksionerover ugen v. kursusledelsen.

15

Fra Rønde Høj- og EfterskoleUdgives af Rønde Høj- og EfterskolesElevforening.Skolevej 2, 8410 Rønde

Elevforeningens bestyrelseLene Gamborg Andersen 2533 0909Søren Woller Møller 8642 8643Johannes Melchiorsen 2877 5472Kim Bredahl 7483 1829Kristine Melchiorsen 8625 8979Mette Braun 8698 3901Olav Pedersen 7545 1724

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18Fond der yder økonomisk støtte til elever påRønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Adresseændring bedes rettet til det lokalepostkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Kontingentet er 80 kr årligt eller 5 år for300 kr - skal betales inden d. 1. april til:Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Sko-levej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18.

Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgendemåneder: marts, juni, oktober og december.

Meddelelser til bladet må være redak-tionen i hænde senest den 15. i den fore-gående måned.

RedaktionInge Thomsen 8637 2430Arne Thomsen thomsen2@mail.dkPoul Abildgaard

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen

Trykt på ikke klor bleget, svanemærketpapir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

}

Nye adresser1999Martin Mondrup Simonsen,Tandervej 13, 8320 MårsletMichelle Ejsing Richardy,Nørregade 25 1.tv, 8300 OdderLene Jespersen,Århusvej 12, Stilling, 8660 Skanderborg

2001Maria Kammersgaard,Bøglumvej 2E 1., 8240 RisskovMaiken Bøgeholm Jensen,Bredegade 46A st.th, 4200 SlagelseLine Moestrup,Kasernevej 18 2., 4300 Holbæk

2002Lasse Nyhus Mikkelsen,Søren Møllers Gade 9C, 3., 8900 RandersTina Kousgaard Thomsen,Nørregade 6A 2., 8800 ViborgTine Legard Hansen,Wandallsvænge 30, 5700 SvendborgPernille Taul Andersen,Hingevej 1, Erslev, 8370 Hadsten

Melina Gade,Carl Blochs Gade 31 4.th, 8000 Århus CInga Nissen,Vejlby Centervej 49 1.vær 33, 8240 RisskovSune Mortensen,Klavsberntsens Vej 118,5000 Odense S

2003Elisabeth Marcher Brander,Emil Møllers Gade 107 1.th, 8700 HorsensRandi Loff Østergaard,Damgade 80D st., 6400 SønderborgBritta Hjaltason Hansen,Herningvej 9 st., 9220 Ålborg ØNassim Nabi Pour,Universitetsparken 4, 2., 8000 Århus CNælde Nordlys,Gl. Ålborgvej 16, 7741 FrøstrupLene Michelsen,Kappelvænget 12 st., 8210 Århus VBirgitte Engelhardt,Kappelvænget 12 st., 8210 Århus VDitte Wegeberg,Ryesgade 61 st.th, 2100 København ØMathilde Hornstrup,Fyrre Allé 6, Ramsing, 7860 Spøttrup

Camilla Rytz Mortensen,Dalgas Avenue 10 2., 8000 Århus CKristina H. Christensen,Agernvej 9, Stae, 9310 Vodskov

AndreEllen og Vagn Davidsen,Nørregade 17, 6280 HøjerMikael Lund,Viborgvej 14, 8000 Århus CDan Guido Jacobsen,Skejbytoften 117 3., Skejby, 8200 ÅrhusNOle Bisgaard,Åparken 11, Stoholm Jyll.Pia Albrektsen,Sølystvej 7 1.th, Ørum, 8830 TjeleMikael Refby,Æblehaven 34, 8543 Hornslet

ForsidebilledetEksamenslæsningen er nu overstået ogefterskolen har netop holdt afslutning forårgang 2003/2004 med ialt 109 elever.Til august møder der 120 nye elever iefterskolen.

16

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Aktuelt kursustilbud:

Et kursus om den svære samtalei sundhedssystemet

Krydret med sang, vandreture,højskolesamvær sættes kommu-nikationen i sundhedssektorentil debat. (læs side 14 i bladet)

For Elevforeningens medlemmerkoster dette kursus kun 1500 kr.