STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 14. december 2016 i

sag nr. BS 10A-249/2015:

modGjensidige Forsikring A/SA.C. Meyers Vænge 92450 København SV

sag nr. BS 10A-250/2015:

modTryg Forsikring A/SKlausdalsbrovej 6012750 Ballerup

og

sag nr. BS 10A-251/2015:

modTopdanmark A/SBorupvang 42750 Ballerup

Sagen er behandlet af dommerne Christina Breinstrup (retsformand), JulieSkat Rørdam og Anne-Marie Boysen.

Sagens baggrund og parternes påstandeSagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en hændelse, hvorved enforsikringstager blev påkørt af et tog, kan anses for et ulykkestilfælde iulykkesforsikringernes forstand, og i givet fald om skaden er undtaget fra

Side 2/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

dækning som følge af, at forsikringstageren skulle have handlet forsætligteller groft uagtsomt.

BS 10A-249/2015 har påstået, at Gjensidige Forsikring A/S skal

anerkende, at tilskadekomst den 11. december 2011i Letland, hvor blev påkørt af et tog, er endækningsberettiget skadesbegivenhed omfattet af den af

hos Gjensidige Forsikring A/S tegnede ulykkesforsikring, police nr..

Gjensidige Forsikring A/S har påstået frifindelse.

Der er enighed om, at værdien af denne sag udgør 3.467.087,80 kr.

BS 10A-250/2015 har påstået, at Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at tilskadekomst den 11. december 2011 i

Letland, hvor blev påkørt af et tog, er endækningsberettiget skadesbegivenhed omfattet af de af

hos Tryg Forsikring A/S tegnede ulykkesforsikringer, police nr. og police nr. .

Tryg Forsikring A/S har påstået frifindelse.

Der er enighed om, at værdien af denne sag udgør 5.312.238,10 kr.

BS 10A-251/2015 har påstået, at Topdanmark A/S skal anerkende, at tilskadekomst den 11. december 2011 i

Letland, hvor blev påkørt af et tog, er endækningsberettiget skadesbegivenhed omfattet af den af

hos Topdanmark A/S tegnede ulykkesforsikring,forsikringsnummer , og af den hos Topdanmark A/S viaLandsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskade tegnedeulykkesforsikring, forsikringsnummer .

Topdanmark A/S har påstået frifindelse.

Der er enighed om, at værdien af denne sag udgør 3.659.700 kr.

Sagerne er anlagt ved retten i Glostrup den 30. januar 2015.

har retshjælpsdækning og er subsidiært bevilget friproces i alle tre sager.

Oplysningerne i sagen

Side 3/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Den 11. december 2011 kl. 16:44 blev ramt af et tog,hvorved hans højre fod blev amputeret. Der opstod infektion, og den 20.januar 2012 blev benet amputeret over knæet.

PåkørselsstedetHændelsen fandt sted ved station i Letland. Påkørslen skete ved enjernbaneoverskæring nogle hundrede meter fra stationsbygningen, hvor

havde parkeret sin bil.

Af en videorekonstruktion optaget den 10. december 2015 fremgår, atbelysningen omkring trinbrættet ved stationen ophører før overskæringen.Det er oplyst, at der er ca. 60 meter mellem lysmasterne. Der er anlagt enperron med perlegrus, som efter sidste lysmast bliver til en trampet jordsti,der frem mod overskæringen bliver til skærver. Stien ligger til venstre forbanen mod . Til venstre for stien er en skråning med et brat faldog en bæk i bunden. Der er en trappe med 70 stejle cementtrin ned tilbækken og en tunnel. Der er ikke noget vandfald. Trappen fremstår somsjældent brugt. Det fremgår, at solen går ned kl. 15:43. Det er tusmørke kl.16:09 og meget mørkt kl. 16:37. Toget forventes kl. 16:42. Det oplyses pårekonstruktionen, at man kan se sine fødder og svagt ane konturer 20 metervæk. Togets projektør lyser klart i det fjerne. Alarmen ved overskæringenaktiveres 1 minut og 50 sekunder, før toget passerer. Alarmen består af enhøj hyletone, der er målt til ca. 70 decibel, og rødt lys på begge sidder afoverskæringen. Det oplyses, at togets lys rammer skinnerne vedoverskæringen ca. 60 meter, før toget passerer. Toget ankommer somforventet til trinbrættet kl. 16:42.

På en videorekonstruktion optaget den 11. december 2015 på sammetidspunkt, er det lidt mere fugtigt/diset og lidt mindre sigtbart end dagen før.Det oplyses, at man ikke kan se personer på 20 meters afstand. Alarmenaktiveres på samme måde som dagen før. Da toget nærmer sig, giver togetsignal med hornet, fordi en af undersøgerne står tæt ved skinnerne.

Omstændigheder omkring påkørslenDen 14. december 2011 orienterede dansk politi familie om ulykken.

Under henvisning til årsrejseforsikring hos Topdanmark kontaktede familienFalck TravelCare, der blandt andet har noteret følgende:

Den 15. december 2011 kl. 13:33 oplyste mortelefonisk, at havde været involveret i en ulykke i

. De havde intet hørt fra ham siden søndag, men mente ikke, at derkunne være sket noget alvorligt, før politiet dukkede op. Hun forhørte sigom dækning i forbindelse med søsterens rejse til Riga, hvor

var indlagt. Søsterens rejse blev godkendt.

Side 4/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Den 15. december 2011 kl. 16:41 oplyste ambassaden, at togpersonalethavde beskrevet, at lå på skinnerne med høretelefoneri ørerne ved påkørslen. Politiet havde oplyst, at det var et øde område medmeget få huse, hvorfor det var mærkeligt, at han befandt sig der. Han skullehave udtalt, at han havde været ude for at lufte sin hund, mens han kiggedepå et hus. Det blev bemærket, at han var i chok og meget forvirret. Derforkunne man ikke regne med hans udtalelser

Den 17. december 2011 kl. 17:12 oplyste mor, athans søster havde talt med ham i går og i dag. Han havde fortalt, at han varpå tur med en lettisk bekendt for at se på det lettiske landskab og havdeparkeret bilen tæt ved togstationen, hvor påkørslen skete. Da han skulle hjemog var på vej for at hente bilen, ville han krydse togskinnerne. Han havdegodt set, at toget kom kørende, men han troede, at han kunne nå overskinnerne. Han gled herefter på skinnerne og kunne efterfølgende ikkekomme op igen. Han forsøgte at vinke til togførerne, for at de skulle se, athan lå der, men de nåede ikke at standse, hvorfor han blev påkørt.

Den 17. december 2011 kl.18:46 oplyste søster, athan var klar og ved bevidsthed, men havde mange fantomsmerter, og at dervar kommet infektion i amputationssåret. Han havde om hændelsesforløbetoplyst, at han havde været på tur i landskabet, og at han ville krydsejernbaneskinnerne, da han skulle hente bilen. Der var på daværende tidspunktikke noget tog at se. Han vrikkede herefter om på foden, kunne ikke kommeop igen og fik krampe i benet. Han så toget nærme sig, men kunne ikke flyttesig, da benet stadig var i krampe. Han forsøgte derfor at gestikulere tiltogførerne, men de kunne ikke nå at standse.

Lettisk politi afhørte den 11. december 2011 togføreren, . Afpolitirapporten fremgår blandt andet følgende:

”…At the railway crossing, at 4:46 p.m., I saw a man lying onthe railway crossing. I noticed a man at a distance of about 50-60 mfrom the railway crossing. I made a sound signal and hit the brakepedal. … I would like to clarify that everything happened at about 4:44p.m., but the train stopped at about 4:46 p.m.. Before we made asound signal, we braked hard.”

Lettisk politi afhørte den 11. december 2011 togassistenten, .Af politirapporten fremgår blandt andet følgende:

”… At about 4:44 p.m. we saw a man lying motionless on the railwaycrossing in . We braked hardly immediately and made a soundsignal. We noticed a man at a distance of about 50-60 m from therailway crossing. After the train stopped, the train driver and I steppedout of the train … When we came up to the man, who was lying notfar from the railway crossing, he was conscious. ... When the

Side 5/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

ambulance service team arrived, I helped them place him into theambulance car and I saw that the man had headphones over hishead….”

blev den 20. december 2011 afhørt af lettisk politi. Afpolitirapporten fremgår blandt andet følgende:

"... I was crossing rails, the railway crossing and did not understandhow the train appeared with its light shining into my face. I turned myankle and fell down on the railway track. Then, I was hit by the train.... The reason was that I did not notice the train and fell down on therailway track. ..."

Den 5. november 2012 besluttede politiet i Letland at frafalde tiltale over fortogførerne. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

”In his application said that the incident tookplace because of his negligence while crossing the railway, he did notcheck whether the train is approaching so he didn’t notice it. Also hedidn’t hear warning signal because at that time he listened to musicplayer. Then, already being on a railway crossing,

damages ankle, fell, then saw the train lights. did not want to be a victim because he thought that the

accident happened due to his negligence.”

Den 18. januar 2012 har mor på hans vegne iskadesanmeldelse til Topdanmark Forsikring A/S anført følgende:

”Jeg vil krydse jernbanen på vej over til min bil, jeg vrikker om,snubler, jeg tror jeg brækker min ankel. Det giver en ufattelig smertegennem min krop og det sortner for mig, næste øjeblik kommer toget.”

Den 19. februar 2012 har i skadesanmeldelse til TrygForsikring A/S anført følgende:

”Jeg vil krydse jernbanen, på vej til min bil, snubler – vrikker om, trorjeg har brækket anklen, en stor smerte går gennem min krop, og jegbesvimer. I næste øjeblik kommer toget og påkører mig.”

blev på foranledning af politiet i Letland afhørt afpolitiet i Danmark den 15. juli 2013. Af politirapporten fremgår blandt andet:

”Vidnet orienterede sig til begge sider i forbindelse med, at hankrydsede banelegemet. Han krydsede banelegemet på en godkendtovergang. Han bemærkede et jernbaneskilt, der var opstillet vedovergangen. Han så intet tog på skinnerne.

Side 6/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Vidnet havde en musikafspiller omkring halsen. Headphones var ikkeisat ørerne. Musikafspilleren var ikke aktiveret.

Vidnet lyttede ikke til musik. Vidnet havde ikke nogen form fordistraktion af hørelsen. Såfremt der havde været en alarm i forbindelsemed, at han krydsede banelegemet, ville vidnet have hørt alarmen.

Vidnet faldt ned på banelegemet. Dette skyldtes, at han vrikkede omog faldt ned på den ene baneskinne. I denne forbindelse besvimedevidnet. Han havde vejrtrækningsproblemer i den forbindelse. Det sidstevidnet huskede var det skarpe lys og hornet fra toget, da dettenærmede sig.

Vidnet havde ikke indtaget nogen form for alkohol, medicin ellernarkotiske stoffer forinden ulykken.

Vidnet vågnede ved, at han hørte toget, da han lå på skinnerne. Hanhørte toget og mærkede rystelserne. Han fik drejet sig væk frabanelegemet med overkroppen. Han var lammet grundet problemermed vejrtrækningen, og han fik derfor ikke flyttet hele kroppen væk fraskinnerne.…

Vidnet er taknemmelig for, at toget tudede forinden. Dette var årsagentil, at han slog øjnene op og fik drejet sin krop væk fra skinnen.”

Om ophold i LetlandDen 30. november 2011 sejlede fra Kiel til Litauen.Han medbragte en reservedel til sin ven . Den 2.december 2011 var han gæst ved et arrangement afholdt af

.

Hotel i Riga har ved e-mail af 8. september 2014 bekræftet, at n har opholdt sig på hotellet i perioden fra den 1. – 6.

december 2011 og igen fra den 9. – 11. december 2011. Hotel harved e-mail af 8. september 2014 bekræftet, at haropholdt sig på hotellet fra den 6. – 9. december 2011.

Ved e-mail af 7. september 2014, kl. 8:26, til har bekræftet, at han og den 8.

december var på en rundtur på hans ejendom i Letland. Han hentede hotel om morgenen, og de kørte hele dagen.

Sidst på dagen besøgte de . Ved e-mailaf 7. september 2014, kl. 9:35, til har

bekræftet, at ikke var depressiv, og at der påingen måde var noget unormalt ved ham, den dag de kørte rundt.

Side 7/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Den 13. december 2011 undersøgte det lettiske politi det hotelværelse i hvor indlogerede sig den 11. december

2011. Af politirapporten fremgår blandt andet:

”He [ ] arrived at the hotel on 11.12.2011 andexpected to leave on 13.12.2011, however on 11.12.2011, two hoursafter his arrival, the guest disappeared.After inspecting the person’s property, it was established that he hadthe right arm prostesis. Property was in the open suitcase. Clothingwas placed together with footwear and arm prosthesis. Property alsoincluded his driving license, PC Toshiba and money, 140 Polish zlotys,20 euros, 190 US dollars, 300 lats, and medicines ZOLPIDEM,CIALIS, IMOCLONE, ZONOCT. It was ascertained that used the phone number .”

forudgående helbredsforholdI 1983 pådrog sig en højresidig spastisk lammelse. Ijournal fra , fra 4. januar 1995, erbeskrevet, at han var kommet sig godt og kun havde lidt gener fra dehøjresidige ekstremiteter. Det fremgår af samme journalnotat blandt andet:

”Fra hø. fodled har han smerter ved gang. …Hans fod er i øvrigt af normal facon. Der er normal bevægelighed ifodleddet subtalært. Der er stram akillessene, som med strakt knæ kunkan tillade dorsal fleksion på 5 grader i fodleddet. Med flekteret knæ15 grader. Fodleddet er stabilt. … I stående stilling står han normalt påfoden, men ved gang er han tilbøjelig til at efertere i fodleddet. …Det er muligt at der skal fabrikssyet fodtøj til også for at få en fod medtilstrækkeligt stiv bageste del, for at hælen ikke bare smutter i eversionindeni skoen.”

I november 2000 kom til skade i forbindelse medarbejde med en rundsav og fik skåret højre hånd af. Hånden blev påhospitalet syet på igen, men blev grundet helbredsmæssige problemer ognedsat funktion endeligt amputeret i 2009.

I 2002 oplevede på ny en højresidig lammelse, og iseptember 2003 blev han indlagt på l, neurologiskafdeling, på grund af føleforstyrrelser i ansigtet.

Af statusbrev af 26. august 2003 fra speciallæge i psykiatri fremgår, at havde fået justeret sin medicin.

Der var en ganske beskeden bedring i kraft af, at han sov meget og var knaptså opfarende over for hustru og børn. Det fremgår, at der var tvangsmæssigesymptomer, og at højre mundvig hang, ligesom der var en tungedeviation tilsamme side. havde udover at være deprimeret også

Side 8/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

oplyst at være fuldstændig personlighedsmæssigt ændret. Der blev anmodetom en neurologisk undersøgelse.

Af epikrise fra neurologisk afdeling på af 29.september 2003 fremgår, at blev indlagt, fordi hangennem et par måneder havde haft snurren i højre kind med underligfornemmelse i tungen og gener i højre hånd. Ved indlæggelsen varstemningslejet forsænket. I forbindelse med indlæggelsen var patientenvurderet af psykiater, som fandt, at der var tale om en depressivenkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer. Psykiaterenvurderede ikke patienten suicidalfarlig, men anbefalede alligevel indlæggelsemed behandling med elektrochok. Patienten havde ikke ønsket denneindlæggelse, hvorfor der blev etableret kontakt til socialpsykiatrien i .

Af journal for Psykiatrisk om hjemmebesøg den 1. oktober2003 fremgår, at ville tænke over, om han ville givesamtykke til indlæggelse. Han havde endvidere oplyst, at hans psykiskeproblemer begyndte få måneder efter, at han fik armen revet af. Hans fardrak sig ihjel i løbet af 2 mdr. pga. ulykken. Han havde tidligere været ibehandling med Cipramil med god effekt, men fik ændret behandlingen p.g.a.impotensproblemer. Han havde i kortere perioder fået behandling medforskellige præparater, herunder Efezor 250 mg, og derefter Remeron, somblev opgivet pga. træthed, og Tolvon, der ophørte p.g.a. hjerteproblemer.Under sidste indlæggelse på Kommunehospitalet blev det konstateret, at

havde en hjertefejl, som bevirkede, at han dannedeblodpropper. Han havde derfor muligvis flere blodpropper i hjernen og skulleopereres i hjertet. Endelig havde han dårlig ryg, idet egen læge havdekonstateret skred på 2. og 3. lændehvirvel.

Af lægejournal fra Fysiurgisk Ambulatorium af den 10. december 2003fremgår, at aktuelt hurtigt blev træt. Han havdemange smerter i lænderyg og besvær med gangfunktion og endvidere besværmed de daglige færdigheder. Han gik til fysioterapi en gang om ugen iforbindelse med distriktspsykiatrien . Han havde et stort ønske omhjælp til at finde en fremtidig funktion. Herudover var han generet af en delnakkehovedpine og svimmelhed ved for hurtige bevægelser. Han var fornylig opereret sv.t. defekten mellem hjerteforkamrene.

Af Lokalpsykiatrisk journal fremgår om hjemmebesøg den18. december 2003, at var faldet uden forhoveddøren og havde slået sig primært på den højre paretiske side, bådefoden, låret og højre hånd. Der havde været en del hævelser af hænderne ogtegn på infektion med penicillinbehandling. Han var startet i fysiskgenoptræning i Polio- og Trafikoffercentret og havde været der engang i denne uge og var meget tilfreds og tryg, hvorfor der var ændret imedicinen.

Side 9/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Af almen praktiserende læges journal fremgår blandtandet følgende:

”12-09-2004Pt. har fået det tydeligt bedre efter tillægsbehandling med Satralin, hanklager dog stadig over ulidelig træthed, som frarøver ham energien imange af døgnets timer. Det går lidt bedre op af dagen. Han er nuinteresseret i at få et rehabiliteringsophold. Spørger selv om det ermuligt, at blive henvist til . Jeg vurderer, at pt. vilkunne profittere af et ophold på , hvor der især arbejdesmed den neuropsykologiske efterbehandling. Jeg vurderer, at hanpsykisk er så rask, at han kan deltage i undervisningen med udbytte.Han må forvente ventetid op mod et år. … Der er ikke sket nogen storskade (efter blodpropperne i hjernen). Den hø.sidige hemiparesederimod stort set uændret.…01-02-2005Pt viser nu endeligt tegn på psykisk bedring. Han taler mere og er merefri i sin mimik. Han virker knap så hæmmet som tidligere. Han glædersig til opholdet på som skal starte i slutningen af dennemåned ……16-03-2006…Pt. har søgt kommunen om en handicapbil, Dette vil vi støtte fuldt ud.Pt. har et betydeligt fysisk handicap pga. hø.sidig hemiparese, og pga.følger efter hø. arm amputation efter traume. Han kan kun gå cirka 1km med rollator. Han kan gå korte afstande uden hjælpemidler, menkun indendørs. Anvender ellers stok i ve. hånd.…Man kan ikke ved fysisk genoptræning håbe på, at den hø.sidigekraftnedsættelse bedres. Der er en forhåbning om, at han intellektueltog mentalt vil bedres efterhånden som den psykiske tilstandstabiliseres. Jeg har tidligere foreslået , men pt. kan ikkeaktuelt acceptere adskillelse fra familien og har derfor selv ikke ønsketgenoptagelse af henvisning til ……16-07-2006…Pt. afventer stadig anskaffelse af en handicap indrettet bil, somkommunen skal støtte. Han mener, at sagen bliver forhalet. Jeg skrivertil kommunen i håb om, at sagen bliver fremskønnet, så pt. kan få noglemeningsfulde aktiviteter at fylde sin dag med.…31-08-2006Pt. afsluttes fra lokalpsykiatrien til egen læge. … Pt. er tilrådet atfortsætte med den antidepressive medicin fremover, muligvis livslangt.

Side 10/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

……04-11-2006Pt. har haft en god sommer. Depressionen er under kontrol, men det erikke lykkedes at komme på monoterapi af Edronax. Får en lille smuleEfexor og Cipramil, hvorpå han mener, at tilstanden er god. Jegforeslår, at pt. henvises til mhp. et 3 mdr.efterbehandlingsophold. Dette kan gøres via e.l. når pt. føler at han haroverskuddet til det. Ingen yderligere behandlingsforslag herfra.Afsluttes.…26-02-2007Har fået mere styring af højre ben efter at være stoppet med Cipralex.Svimmelheden ligeledes væk. KK. Pause med Pronoctan. ……28-03-2007Ingen bedring efter øgning i Efexor. … Uændret træt. Henvises tilpsyk. amb.…24-07-2007…Pt. har haft genoptræningsforløb på . Tilbudt endnu etforløb, men afslået dette, da han helst ikke vil være væk fra familien ogsynes, at omgivelser minder ham om et hospital. …”

Den 16. december 2004 blev tildelt førtidspensionmed virkning fra den 1. januar 2005.

Af Kommunes journal fremgår, at den 12.september 2005 fik bevilget en minicrosser. Det fremgår, at der var nedsatkraft i begge ben, dropfod på højre. Venstre arm havde tegn påoverbelastning, også højre skulder, og der var ingen gribefunktion i højrehånd. Han magtede kun at gå til laden i nærheden, skulle køres i bil til altandet – også naboer.

fik i 2006 bevilget handicapbil. Afskatteoplysningerne fremgår en , personbil med særlig anvendelsemed tilgang den 11. september 2006, hvor den også er registreret førstegang.

I 2006 DM i stavgang for mænd i .

Af journal, fremgår den 16. juli 2007,blandt andet:

”FORSAMTALE I LPD.

Side 11/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Pt. henvist af egen læge med henblik på diskussion af antidepressivbehandling og evt. ændring af denne.Har været indkaldt men ikke modtaget brevet. Selv henvendt sig og nugenindkaldt.Kendt fra tidligere forløb. Første henvendelse i oktober 2003 efterpsykiatrisk tilsyn under indlæggelse på neurologisk afdeling, hvor haner fundet svært depressiv.…KONKLUSION:39 årig mand kendt med depression siden 2003, opstået i forbindelsemed cerebralt insult. Første cerebrale insult 17 år gammel. Baggrundenfor multible tromber åbentstående foramen ovale, der er opereret i2004. Fortsat restdepressionssymptomer i form af døgnvariation,manglende glæde om formiddagen og øget træthed samt en smulekoncentrationsbesvær.Hertil kommer hurtig trætbarhed, hvilket kan tilskrives hjerneskaden.Med baggrund i forløbet og pt.s kroniske lidelse kan man, nu datilstanden synes at være stabiliseret, forsøge optimering af denantidepressive medicinske behandling. …”

var tilknyttet Lokalpsykiatrisk Center frem tiludgangen af 2007, hvor han blev afsluttet, da han udeblev fra samtaler. I2008 blev han af egen læge genhenvist til psykiatrisk klinik, hvor hanvurderedes ude af sin depression. Han fortsatte dog i medicinsk behandlingmed Noritren.

Af almen praktiserende læges journal fremgår videreblandt andet følgende:

”5.01.2011Har svært ved at falde i søvn. Vågner. Tager 2 Imovane. Vi kunneprøve at supplere med 15 mg mirtazepin og så gradvis udtrapning afImovane med tbl. hver 3. uge.…10-06-2011Kunne ikke tåle mirtazepin. Blev for sløv. Prøver i stedet Circadien 2mg vesp.…25-08-2011TK, apoteker gør opmærksom på, at over det sidste år harbestilt 432 stk. Cialis. Dette svarer til 40.000 kr. OBS.…24-11-2011Energiforladt i 1 måned. Ikke trist. På mistanke om begyndendedepression. Tager tbl Noprire a 25 mg vesp. Cres.t. Noritren 25 mg*2dgl.”

Side 12/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Om fortsatte brug af hjælpemidler fremgår, at på turen til Letland kørte i den som blev

bevilget som handicapbil. Af det lettiske politis beskrivelse af bilen fremgårblandt andet, at der i bilen var installeret løftemekanisme til rullestol.

Af journal fremgår, at den 27.juli 2012 søgte om en ny minicrosser, da den, han havde, var megetdriftsusikker, og reparatøren ikke fandt det hensigtsmæssigt at bruge flerepenge på den. Han angav endvidere, at han brugte den meget, så der var ikkenoget at sige til, at den var udtjent. Det fremgår endvidere, at batterierne varnye.

økonomiske forholdAf årsopgørelser for fremgår følgende skattepligtigeindkomster:

2004: 0 kr. (underskud til fremførsel 255.725 kr. og til over-førsel til ægtefælle 42.974 kr.)

2005: 0 kr. (underskud til fremførsel 348.144 kr. og tilover-

førsel til ægtefælle 57.259 kr.)2006: 0 kr. (underskud fra tidligere år modregnet med

- 39.304 kr., underskud fremført til ægtefælle88.080 kr.)

2007: 0 kr. (underskud fra tidligere år modregnet med- 276.732 kr., underskud fremført til ægtefælle98.654)

2008: 0 kr. ( underskud fra tidligere år modregnet med- 287.833 kr.)

2009: 103.731 kr.2010: 20.957 kr.2011: 129.324 kr.

Af årsopgørelserne for 2007-2011 fremgår endvidere, at overskydende skater tilbageholdt.

Af R75 for 2011 for fremgår endvidere, at der medrentedato den 14. september 2011 er indbetalt 307.600 kr. ved inkasso.

Af årsopgørelser for ægtefællen fremgår følgende skattepligtige indkomster:

2004: 0 kr. (underskud overført fra ægtefælle med - 42.974kr.)

2005: 0 kr. (underskud overført fra ægtefælle med - 57.259kr.)

Side 13/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

2006: 0 kr. (underskud overført fra ægtefælle med - 88.080kr.)

2007: 0 kr. (underskud overført fra ægtefælle med - 98.654kr.)

2008: 79.397 kr.2009: 73.661 kr.2010: 118.905 kr.2011: 126.281 kr.

Af tingbogsattest af 8. januar 2015 fremgår, at den23. november 1994 for en kontant købesum på 1.062.500 kr. fik adkomst tillandbrugsejendommen, . Der blev den 21. maj 1997noteret særeje på ejendommen. Den 4. marts 1998 blev halvdelen overdragettil for en kontant købesum på 638.000 kr.

Der er tinglyst følgende hæftelser på ejendommen:· den 2. oktober 1979 et ejerpantebrev på 1.000.000 kr.,· den 10. maj 1999 et realkreditpantebrev på 57.200 EUR, med

rentetilpasning,· den 21. september 2001 et realkreditpantebrev på 174.400 EUR, med

rentetilpasning,· den 24. februar 2004 et realkreditpantebrev på 2.200.000 kr. med

rentetilpasning.

Ejendommen er pr. 1. oktober 2013 vurderet til 6.600.000 kr.

Af betalingsservice Posteringsadvisering fremgår med posteringsdato den 30.december 2011 for perioden 1. oktober 2011– 31. december 2011 følgendeafdrag til Løbenr. 6 med 475,16 kr., løbenr. 7 med1.323,77 kr. og løbenr. 9 med 18.206,90 kr.

stiftede i 2005 ApS med ægtefællen somdirektør. Han stiftede i 2010 ApS med somdirektør. Begge selskaber er nu under tvangsopløsning.

blev primo 2011 indstillet til at modtage 500.000 kr. iEU midler til iværksættelse af b i anpartsselskabet

ApS. Af ansøgningen fremgår, at ansøgerens private finansieringskulle udgøre 1.052.000 kr. Produktionen blev aldrig iværksat.

forsikringsforholdAf alle tre selskabers forsikringsbetingelser fremgår følgendeulykkesdefinition:

”Forsikringen dækker en pludselig hændelse, der forårsagerpersonskade.”

Side 14/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Af forsikringsbetingelserne fremgår endvidere, at der ikke er dækning vedskade, der sker med tilskadekomnes forsæt, herunder selvmord. Dette gælderuanset tilskadekomnes sindstilstand eller tilregnelighed.

Der er endvidere ikke dækning ved skade, der skyldes tilskadekomnes groveuagtsomhed mv. Eventuel dødserstatning bliver dog udbetalt, hvis derefterlades ægtefælle eller umyndige børn, og forsikringen har været i kraft imindst et år.

Af Topdanmarks forsikringsbetingelser pkt. 14, B, 2, fremgår, at der erdækning for direkte følger af ulykkestilfælde, der skyldes besvimelse ogildebefindende – det vil sige kortvarige bevidsthedstab, hvor årsagen ikke ersygdom, sygdomsanlæg eller lidelse.

havde i alle forsikringer tegnet udvidet dækning.

Der er under sagen oplyst følgende om forsikringerne for og hans familie:

Gjensidige Forsikring A/SForsikringen med policenummer trådte i kraft den 1. januar2006. Denne police trådte i stedet for policenummer , som trådte ikraft den 15. maj 2000. Dækningsberettigede er ,hustruen og et barn. Erstatningen fordobles ved en méngrad på 30 % ellerderover. I 2012 udgjorde dækning for dødsfald 1.297.216 kr. og for varigtmén 3.243.038 kr.

Præmien udgjorde i 2012 helårligt 12.627 kr.

Det er oplyst, at det af et notat fra indtegningsafdelingen hosforsikringsselskabet fremgår, at forsikringen var sideløbende med enforsikring i Topdanmark, der skulle opsiges, og at ikrafttrædelsesdatoen varændret til 1. juni 2000 på foranledning af forsikringstager. Oplysningen varikke bestridt. Forsikringen i Topdanmark blev ikke opsagt.

Efter ulykken i november 2000, hvor fik amputerethøjre hånd med en rundsav, udbetaltes 3.100.000 kr. i erstatning.

Tryg Forsikring A/S

havde tegnet to ulykkesforsikringer hos TrygForsikring A/S med henholdsvis police nummer og

Dækningsberettiget i forsikringen med policenummer er . I 2011 udgjorde dækningen 1.548.500 kr. ved dødsfald og

3.096.997 kr. ved varigt mén.

Side 15/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Det er oplyst, at forsikringen trådte i kraft i 1997, og at med virkning fra den 16. oktober 2000 udvidede dækningen til

også at omfatte amputationsdækning.

Forsikringen med police nummer trådte efter det oplyste ikraft i 1988. Dækningsberettiget er . I 2011 udgjordedækningen 395.734 kr. ved dødsfald og 989.340 kr. ved varigt mén.

Også for denne forsikring var der udvidet dækning til også at omfatteamputation.

Samlet præmie i 2011 for 2 policer udgjorde 10.634,00kr.

Det er oplyst, at præmien for police nummer ikke blevbetalt rettidigt ultimo 2011, hvorfor der blev sendt ”Rykker 1”, hvorefterpræmien blev betalt den 8. november 2011.

Det er oplyst, at der i 2000 blev tegnet en ulykkesforsikring, dækkendehustruen og de tre børn, med en årspræmie på 7.127 kr. Denneulykkesforsikring blev heller ikke betalt rettidigt ultimo 2011 og ophørte den21. november 2011 på grund af manglende betaling.

Der blev af de to forsikringer i Tryg Forsikring A/S samlet udbetalt2.900.000 kr. til efter ulykken i november 2000.

Topdanmark A/SForsikringen med police nummer trådte oprindeligt i kraft i1997. Dækningsberettigede er , hustruen og tre børn.Erstatningen fordobles ved varigt mén på 30 % eller derover. I 2011udgjorde dækning vedr. for dødsfald 1.667.000 kr.og for invaliditet 3.327.000 kr., hvorimod dækningen for hustruen udgjorde0 kr. ved død og 8.320.000 kr. ved invaliditet, mens dækningen for børneneudgjorde 20.003 ved død og 8.320.000 kr. ved invaliditet.

Ved brev af 2. september 1997 til bekræftedeforsikringsselskabet blandt andet, at en eventuel skade på det højre ben villeblive takseret nøjagtigt som en skade på det venstre ben.

Ved brev af 31. marts 1999 til meddelteforsikringsselskabet under henvisning til de lægelige oplysninger om deforudbestående sygdomme og ulykkestilfælde at man fortsat ikke kunneimødekomme den ønskede forhøjelse af summen på ulykkesforsikringen.Forsikringsselskabet havde ligeledes givet afslag den 4. november 1998.

Præmien for så vidt angår ulykkesforsikringen udgjorde for 2011 helårligt

Side 16/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

32.430 kr.

fik af Topdanmark A/S primo 2010 og primo 2011udsættelse med fristen for betaling af præmien.

Efter ulykken i november 2000 udbetaltes 3.200.000 kr. til

samlede præmie til ulykkesforsikringerne udgjordesåledes i 2011 ca. 55.000 kr.

ForklaringerDer er under sagen afgivet forklaringer af , og afvidnerne , , , Tommy H. Hansen,

, , , og .

har blandt andet forklaret, at han er uddannet og hararbejdet som landmand frem til 2002. Han er gift med . De har kendthinanden i 25 år og ejer en landbrugsejendom i fællesskab. Herudover ejerhan en anden landbrugsejendom, hvor stuehuset bliver lejet ud, og yderligereen udlejningsejendom. De dyrker ikke længere juletræer, men har et mindrestykke skov, der bliver maskinskovet og solgt gennemSkovdyrkerforeningen. Han blev førtidspensionist i 2005.

Det var hans store ønske at komme fri af pensionen og i stedet drivevirksomhed og tjene sine egne penge. På en messe i så han enhalmpresser, der kunne presse halmen så hårdt, at det reagerede somtræpiller og kunne bruges som biobrændsel. Det ville han gerne starteproduktion af i Danmark. De regnede med, at de kunne rejse kapital ved atbelåne friværdien i ejendommene. I 2010 og 2011 havde de store udgifter tilLandbrugsforeningen og diverse ejendomsmæglere for at få det på plads.Han havde investeret forsikringspengene i sine ejendomme, der derfor havdeen salgsværdi på næsten det dobbelte af den offentlige ejendomsvurdering,altså ca. 12 mio. kr., men hans gamle bank ville ikke låne ham pengene, dahan var registreret som førtidspensionist.

Hans indtægter bestod af førtidspension, forpagtningsafgift, lejeindtægtersamt invaliderente fra Topdanmark. De havde haft en udmærket forpagter,som ikke ønskede at fortsætte. Den nye forpagter betalte ikke til tiden,hvilket medførte likviditetsproblemer.

Han havde valgt at investere sine forsikringspenge i ejendommene i stedet forat indfri sin gæld, da han jo var godkendt til lånene med en meget lav rente,og hans indkomst ikke ændrede sig væsentligt. De havde valgt at laveforbedringer og havde blandt andet opført en ny kalvestald. Det havde givetnogle vanskeligheder, fordi SKAT ikke ville godkende afskrivning påbygningen, når den ikke blev anvendt til produktion, så længe han var på

Side 17/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

pension. Det var en balance, hvornår han kunne risikere at opgive sinførtidspension for at blive selvstændig. Det var et bevidst valg, at de kørtemed underskud for at få nogle udgifter væk.

I 2010 bød de 6,6 mio. kr. på en naboejendom, stadig med det mål at kommeud af pensionen. I 2011 skiftede han bank til , der ville godkendeham som låner og kunne tilbyde nogle billige lån i Euro med en historisk lavrente.

Han tegnede sine ulykkesforsikringer i 1997, fordi han dengang var udsat fornogle hændelser, der kunne have medført alvorlig invaliditet. De har tegnetdem så store, at de kunne være sikret. Både banken, ogTopdanmarks egen assurandør har rost ham for dette. Han søgte omforhøjelse af forsikringerne efter en samtale med Topdanmarks assurandør,som sagde, at selskabet nok ville nedsætte erstatningen på grund af deblodpropper, han havde haft, så han kunne ikke regne med at være forsikretså godt. På det tidspunkt var lammelserne et overstået kapitel.

Han bad om udsættelse med betaling af præmie, da den nye forpagter varbagud med betaling af forpagtningsafgiften. De overvejede og var enige om,at det var vigtigt at bevare forsikringerne, da der jo var sket noget, og da detflere gange havde været ved at gå galt for ham. I øvrigt var der plads ibudgettet til at betale for forsikringerne. På et tidspunkt lod de hans konesforsikring udgå. Det skyldtes, at de skulle have lavet en ny screening påstalden. Det var dyrt, og derfor måtte de skære nogle udgifter væk. Det villeikke være muligt for ham at tegne en ny forsikring med de skavanker, hanhavde. Det drøftede de med flere assurandører. Dengang ville hans konehave kunnet tegne en ny forsikring, siden har hun været udsat for enhjerneblødning. Da de begyndte at granske det, viste det sig desuden, atderes indbo var dobbeltforsikret. Derfor lod de indboforsikringen hos TrygForsikring udgå.

I 2002 fik han flere blodpropper igen. Når han blev træt, havde hanstyringsbesvær og dropfod. Han blev af sin læge henvist til neurologiskafdeling. Frem til 2006 havde han gangbesvær med højre fod, hvilket blevforstærket, når han var træt. Det fik han trænet op. fraKomunehospitalet var god til at overbevise kommunen om hans behov. Hunbad ham beskrive en af de dage, hvor han havde det værst. Han havde enkørestol, som han brugte frem til 2007, hvor han afleverede den. Det ermuligt, at det ikke er registreret. Han havde fortsat stativ til rullestol i bilen,selvom han ikke havde en rullestol.

I 2005 fik han bevilget en Mini Crosser. Han havde dog ikke brugt den såmeget i de sidste år op til ulykken i 2011. Derfor var batterierne faldetsammen.

Fra 2006 og frem til ulykken brugte han ikke stok eller andre hjælpemidler.Han gik uden balanceproblemer og trænede blandt andet stavgang.Dropfoden og gangbesværet forsvandt i 2007 Ifølge familien blev han fra

Side 18/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

2007 ”den gamle igen. På det tidspunkt begyndte han at overveje atskabe en landbrugsproduktion. I 2010 henvendte naboen sig for at høre, omhan var interesseret i at købe dennes ejendom. De afgav et købstilbud, ligefør han tog til Letland.

I 2009 fik han endeligt amputeret sin højre hånd.

Han har lidt af en længerevarende kraftig depression, som var værst ivinteren 2003. Fra 2008 var han ikke depressiv længere, men fik fortsatordineret medicin, som han tog i form af en halv antidepressiv tablet. Pillensbivirkning var et markant søvnbehov. Under et møde med landbrugetsenergikonsulent faldt han i søvn. Derfor trappede han ud af det forbrug oggik i stedet til lægen og bad om koffeinpiller, som kunne holde ham kørende.Det var kort før turen til Letland. Lægen sagde, at det var godt for ham medantidepressiv behandling, som han tidligere havde haft gavn af.

Han er troende, han er velsignet med en dejlig kone og børn og kunne aldrigfinde på at tage sit eget liv.

I foråret 2011 blev han optaget i Rotary. Han var stolt og villegerne gøre et godt indtryk. Der blev talt om nogle fantastiske ture, somgamle Rotarymedlemmer havde arrangeret, og mange af medlemmerne varinteresseret i Letland og Litauen, som han havde kontakter til. Det var hanseget initiativ at arrangere en guidet tur for medlemmerne til Letland. Hansøgte at opnå nogle billige point i foreningen. Han drøftede muligheden medderes daværende klubmester, , der året efter blev præsident.

Han havde ofte rejst i Letland, fordi han der havde købt noget jord som eninvestering. Han kendte nogle danske landmænd i Letland, som han havdelært at kende via den lettiske Landbrugsforening. Når han besøgte Letland,kørte han via Kiel, med færgen til Litauen og derfra videre til Letland. Detvar den almindelige rute.

Formålet med turen var altså at undersøge mulighederne for at arrangere entur for Rotary til Letland. Han havde fået anvisninger fra ogskulle blandt andet finde egnede hoteller, turistattraktioner og steder, hvorman kunne få en god kop kaffe. Han noterede afstande og transporttid. Hanlavede optegnelser i en notesbog, men både den og et kamera forsvandt, dadet lettiske politi tog hans bil i varetægt.

, som han jævnligt har kontakt med, havde for at spare fragten bedtham tage en traktorreservedel med, når han kom næste gang. Han badpræsidenten for Rotary i Riga om et møde og deltog i et møde den 2.december 2011 og blev her inviteret til en stor banket med flere hundrededeltagere om aftenen. Det foregik på Rigas flotteste hotel, og man skullekomme i smoking. Under banketten talte han med en dame omturistattraktioner, og hun nævnte både en gammel borg ved a og etvandfald, der skulle ligge bag stationen i . Han havde aldrig været i

, men havde flere gange tidligere kørt forbi på landevejen, når han

Side 19/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

skulle besøge .

Den 11. december ankom han til hotellet i ved middagstid og tog enlur på en times tid. Han kørte derefter til stationen i ved brug af gps.Damen havde sagt, at vandfaldet skulle være lige bagved stationen. Hanparkerede lige ved stationen, som viste sig bare at være et trinbræt. Da hanankom, var det lidt overskyet, men der var huller i skyerne og lys bagved.Det var der også, da han opgav at gå. Han er sikker på, at månen lyste op.

Han parkerede bilen bag trinbrættet, gik hen over skinnerne, hvor der varlavet en overgang, og fulgte grusstien langs banelegemet på den anden side.Grusstien blev til en trampet sti i skærver, da lygtepælene ophørte. Hanmødte flere mennesker. Han gik ned af trappen, der virkede fedtet af alger.På det tidspunkt kunne han sagtens se. Der var mere vand i bækken dengang,end det fremgik af den tidligere afspillede video, men det var ikke enturistattraktion. Han havde hørt fra , at der skulle værestore seværdigheder i området. Da han kom op ad trappen, gik han derfor tilvenstre langs skinnerne. Da han kom op til overskæringen, gik han igen tilvenstre hen ad vejen.

Det blev pludselig lynhurtigt mørkt, men han kunne se, fordi han har et godtnattesyn. Han havde ikke medbragt lommelygte. Derfor vendte han om for atgå tilbage til bilen. Det så ud, som om vejen ved overskæringen gik bagom tilstationsbygningen, hvor bilen var parkeret. Han besluttede at gå overskinnerne og tilbage ad denne vej.

Han gik hen til overskæringen, vrikkede om og faldt. Han besvimede vist, forhan vågnede ved, at han kunne mærke rystelser og se det skarpe lys fra toget.Han forsøgte med hele sin krop at vinke til togføreren, men om han gjordedet, ved han ikke. Han prøvede at kravle væk, men han ved ikke, om hanegentlig bevægede sig. Hans krop var nærmest låst, lammet eller i krampe.Han tror, at hans ankel må have været brækket, da han vrikkede om, for detgjorde ufatteligt ondt. Han havde ikke musik i ørerne, men havdehovedtelefoner omkring halsen. Det var ret dumt, for der var ikke batteri iafspilleren. Han havde taget nogle billeder, da han kørte fra til

. Batterierne i hans kamera blev flade, så han tog batterierne fra sinwalkman, men de gav ikke nok strøm til kameraet. Han medbragte enwalkman af mærket Denver til afspilning af CD'er. Han husker ikke, hvilkenCD der var i, men han havde hørt Vivaldi på vejen derned. Han havde etbilligt kamera. Både walkman og kamera brugte A1 batterier.

Man kunne i hvert fald se 20 meter frem. Det var ikke bælgravende mørkt.

Han følte det, som om han blev ramt ganske få sekunder efter, at han varfaldet. Han var ved bevidsthed, da han observerede nogen lægge en slyngeom sit ben. Manden, der lagde slyngen, lugtede som et helt værtshus. Hanved ikke, hvorfor han skulle have sagt, at han havde været ude at gå tur medsin hund. Han havde nogle nær-døds-oplevelser på hospitalet, hvor hans

Side 20/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

hund kom med ting.

Ved ulykken mistede han sin fod. Da knoglen var flækket op i knæet, havdede sat stifter ind, som var årsag til infektion. En måned efter blev benetamputeret over knæet.

Han havde henvendt sig til sin læge i november 2011, fordi han gerne villehave noget andet medicin, som ikke gav træthed. Lægen havde spurgt, omhan selv troede, at han havde en begyndende depression. Det havde hanafvist; han manglede bare energi. Lægen gav ikke udtryk for, at han varuenig. Notatet i journalen må stå for lægens egen regning.

Den 11. december 2011 ankom han til hotellet ca. kl. 11:50. Det passermeget godt, at han kørte ca. kl. 14:00. Selve køreturen til varede ca.50 minutter. Han ankom ca. kl. 14:45. Han har ikke grund til at tro, at hanikke fulgte tidsplanen. Han må være ankommet omkring kl. 15. Der varoverskyet, men ikke nedbør. Føret var godt. Han erindrer ikke temperaturen,men den var nok omkring frysepunktet. Han husker ikke, at der var glatbortset fra stentrappen, der var glat af alger. Han kiggede først påstationsbygningen. Det tog 5 minutter og var hurtigt overstået. Derefterfulgte han betonovergangen over skinnerne og ruten, som fremgår afvideoen. Han gik ned til bækken og tilbage. Han kunne ikke tage billeder, dakameraet var dødt. Det tog 10 minutter at gå ned til bækken og 10 minutterat gå op igen. Han drejede til venstre ad grusvejen, fordi han syntes at hørenoget vand, der rislede, men han fandt ikke noget vand. Han gik måske i 20minutter. Han ved ikke, om det var 20 minutter ud og 20 minutter tilbage,eller hvor langt han gik. Han vendte om, da han ikke længere kunne se, omder var noget smukt derude. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra hanfaldt, til han blev påkørt, men han husker det, som om det var samtidig. Hanfølte, at det sortnede for ham, måske fordi hjernen manglede blod. Han harbeskrevet det som, at han var besvimet. Han bemærkede ikke signallyd. Hanblev overrasket, da han hørte lyden på videoafspilningen. Han havdeforventet, at det var en klokke. Han husker ikke at have set advarselslysene.Han har ingen erindring om, hvorvidt han var ved bevidsthed, da han fikhjælp.

Når hans angivelser af, hvad han foretog sig, ikke passer med, at han skullehave været på stedet fra kl. 15 til kl. 16.44, hvor påkørslen skete, må hanvære gået ud ad vejen i længere tid, måske 40 minutter hver vej.

Armprotesen havde han efterladt på hotellet. Han bruger den sjældent, daden er ubehagelig at gå med. Han får fantomsmerter. Det giver enforfærdelig uro og stikken. Det kørekort, der blev fundet på hotelværelset,var ikke gyldigt. Det lå i hans gamle pung, hvor der var plads til flerevalutaer.

De havde i familien drøftet børnenes ulykkesforsikringer, ligesom de drøftedesummen på 8,2 millioner kr. Den skulle være så høj, fordi den yngste af hansbørn på et tidspunkt havde skåret en finger af med en vinkelsliber. Fingeren

Side 21/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

blev dog syet på igen.

Han havde i 2011 købt 432 stk. Cialis tabletter svarende til 40.000 kr. påapoteket. Det var en fordel at købe medicin op til tilskudsårets udløb. Hanonanerede tit mod fantomsmerter i armen, og så var pillerne nødvendige.

Selv om han havde været i Letland omkring 20 gange før 2011, havde hanikke hørt om turistattraktionerne, som f.eks. den gamle borg eller vandfaldetved . Han har ikke købt "Turen går til Letland" eller lignende. Hanhavde tidligt mødt , som havde fortalt, at letterne ikke er gode til atfremhæve deres land for turister. Når han tidligere har rejst i Letland, har detikke været med det formål at arrangere en guidet turisttur, og han havdederfor ikke noteret muligheder for at få kaffe eller, hvor lang tid det tog atkøre fra a til b. Han har selv overnattet på en slags vandrerhjem. Det villeikke være godt nok for Rotary medlemmer, der er bedre vant.

Med hensyn til selskabet ApS skulle han lede det. I Tysklandhavde han købt halmpiller, som han fyrede med i en måneds tid for at findeud af, om det virkede, og hvor meget aske det efterlod. I efteråret 2011brugte han ikke meget tid på det, da han var ovre den fase, hvor han skullefinde ud af, om det kunne virke.

Det var en lettisk dame ved banketten, der havde anbefalet området omkring. Hun kaldte det ”Letlands Schweiz” og sagde at det var meget

naturskønt. Han er siden blevet opmærksom på, at betegnelsen LetlandsTyrol eller Letlands Schweiz bruges om et landskab, der ligger et helt andetsted. Det er stadigvæk et storslået landskab omkring .

Han gik rundt i området i en time og tre kvarter. Da han ikke fandtvandfaldet, gik han fra overskæringen ad vejen mod nord. Han kiggede efternogle engdrag, hvor der om sommeren er sorte storke. Han mødte trepersoner. Den første var en dame med et barn, som passerede ham på stienlangs med banen, og som sikkert skulle hen til trinbrættet, hvor der nokskulle komme et tog. Det tænkte han dog ikke nærmere over. Han mødtederudover to mænd, en ad gangen. Den ene mand var en lidt snusket person,der gik i moonboots.

Han gik selv med solidt fodtøj; de støvler han plejede at bruge, når han gik iskoven. Han husker bare, at han vrikkede om. Han ved ikke hvorfor. Hankunne faktisk høre eller mærke, at der var noget, som knækkede. Han tænktemed det samme, at han havde brækket en fod eller noget. Samtidig gjordedet så ufattelig ondt, at han besvimede. Han vrikkede om på det ben, der harværet dårligt. Han havde ikke hørt signalerne eller set blinklysene. Han havdeoplevelsen af, at han blev ramt af toget umiddelbart efter.

Hovedtelefonerne var billige hovedtelefoner, som man får udleveret på et fly.Det var ikke earplugs.

Forevist foto af støvle med knoglerester, forklarede han, at det var hans

Side 22/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

"skovmandsstøvle". Det var ikke ortopædisk fodtøj, og hælen var ikke høj.Hvis det fremtræder sådan på billedet, er det et optisk bedrag. Han har altidbrugt dem i skoven.

Han har aldrig haft problemer med anklen.

Han mente, at der passerede et tog, da han gik ad vejen mod nord. Det varca. 45 minutter, efter at han havde forladt sin bil.

har blandt andet forklaret, at han var togfører på strækningen fra til Riga. Han har ført tog i 27 år, heraf 13 år som

togførerassistent og 14 år som togfører.

, der var togførerassistent, sagde pludselig, at der lå et menneske påskinnerne. Han trak straks i bremsen og aktiverede hornet. Det var mørkt oglidt tåget. Vidnet så først personen ca. 200 meter før påkørslen. Toget havdeen hastighed på 76 km/t. Det var kun et ben, der lå på sporet. Der varligesom en hældning/grøft ved siden af overkørslen, som personen lå nede i.Personen bevægede sig ikke, selv om de gav lyd. Personen blev ramt aflyskeglen, der lyser ca. 200 meter frem. Toget havde projektør og hvideforlygter. Fra de gav hornsignal og begyndte at bremse, og indtil de ramtepersonen, bevægede han sig overhovedet ikke. Hornsignalet var aktiveret,indtil der var fysisk kontakt med personen, men der var ingen reaktion.

Forevist foto af overskæringen udpegede vidnet, hvor personen lå vedpåkørslen. Personen lå lige ved siden af overskæringen; det vil sige set fratoget, som kom fra , lige før overskæringen. Personen lå 30 meterfra den sidste vogn, da toget holdt stille. Manden lå med hovedet nede igrøften og et ben på den yderste skinne.

Vidnet var meget rystet. Han gik ud af toget sammen med assistenten, og deløb begge hen til personen. blev hos personen, mens vidnet løbtilbage for at tilkalde en ambulance og underrette hovedkvarteret.

Han bemærkede ikke, om personen bar hovedtelefoner.

Der er en sti langs banen i højre side i retning mod Riga. Vidnet har gennemårene bemærket, at stien er befærdet. Der er mange mennesker, som går fratrinbrættet til overskæringen.

Signallyset ved overskæringen virkede utvivlsomt. Hvis lyset er uvirksomt,lyder der en alarm, og så bliver toget stoppet.

Det var en person fra en personbil, som først var fremme ved dentilskadekomne. Der kom ingen personer fra trinbrættet. Personen hjalpsammen med med at løfte den tilskadekomne ind i ambulancen. Veden hastighed på 76 km/t er bremselængden 200 m. Der kører ikke så ofte togpå strækningen. Passagertoget kører hver 1 1/2 time, herudover kører dergodstog. Toget aktiverer lyssignal og alarm ved jernbaneoverskæringen i godtid, før toget passerer overskæringen, måske en km før. Man kan i

Side 23/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

hovedkontoret se, at lys og alarm bliver aktiveret.

Togføreren sidder i højre side, mens assistenten sidder i venstre side. Han harfuldt udsyn over sporene, hvis sigtbarheden ikke er dårlig. Assistenten skalholde øje med sporene. Da han blev bedt om at bremse, aktiverede han strakssignalet og bremsede. De talte bagefter om, hvorvidt det var en person ellernoget andet. Det, der lå på sporet, bevægede sig ikke, da han aktiveredesignalet. I påkørselsøjeblikket så han personen, der lå med det ene ben påskinnerne; han er sikker på, at der ingen bevægelse var.

har blandt andet forklaret, at han er togførerassistent. Hanbegyndte i 2005 og havde derfor 6 års erfaring i 2011.

På ulykkestidspunktet den 11. december 2011 var det næsten mørkt og lidttåget. Hastigheden var ca. 74-75 km/t. Han kunne i lyset se, at der var noget,som bevægede sig ved sporet. Derfor begyndte de at nødbremse. Personenvar 200 - 300 meter fra toget. Personen lå ved siden af jernbanesporene ligeved siden af overskæringen. Personen lå med i hvert fald et ben på sporet.Det var mørkt. Han kan ikke sige, om personen havde to ben på sporet. Hanhavde helt sikkert et ben på sporet.

Han så en bevægelse, men vidste ikke, hvad det var. Det var bevægelsen, dergjorde, at de nødbremsede. De kunne ikke se, om personen trak sig væk.

Overskæringen ser i dag anderledes ud end på det foreviste foto. Dengangvar der ikke cementplader. Der var en mere mørk belægning, måske var detasfalt. Ved siden af overskæringen var der en grøft, hvor personen lå. Togetkørte fra mod Riga. Personen lå før overskæringen nede i grøften.

De gav signal, fra han så personen, men det havde ingen effekt. De kørtemed høj hastighed, så det var et spørgsmål om sekunder.

Efter påkørslen tilkaldte de en ambulance og kontaktede hovedkvarteret.Vidnet løb ud til personen, der bevægede sig lidt og lavede små lyde. Demåtte ikke røre ved ham. Personen havde hovedtelefoner på. Det så han, dahan hjalp med at løfte personen ind i ambulancen. Hovedtelefonerne hang omhalsen.

Signalerne ved overskæringen virkede. Der var lys, og der var lukket. Destoppede før stationen, der var måske 2-3 personer på perronen, men togetkom ikke frem til perronen.

I begyndelsen kunne han ikke med sikkerhed sige, hvad det var, derbevægede sig. I begyndelsen vidste han ikke, at det var et menneske. Hanreagerede på bevægelsen. Bevægelsen fik ham til at bede om at bremse.Han antog, at det var et menneske, for et dyr havde flyttet sig.

I lokomotivet står assistenten op, mens togføreren sidder.

har blandt andet forklaret, at han fortsat er under uddannelse i

Side 24/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

”business og logistic systems”. Han arbejder i et informationsbureau. Dethar han gjort i 4½ år. Et af de to vigtigste forretningsområder erundersøgelse af forsikringssager.

Han har bistået med videorekonstruktioner ved station. Han har kørtmed toget på strækningen fire gange. Første gang kørte han sammen med sinkollega, . De optog, hvordan lys og lyd virkede, når toget kørteforbi overskæringen. Derudover har han taget billeder. Han har endvideredeltaget i videorekonstruktioner i 2015. Overskæringen er renoveret i år.

Han deltog i begge videorekonstruktioner; i foråret og i december 2015.Sigtbarheden i december fra kl. 16:00 - 16:45 var meget dårlig. Det villevære farligt at færdes langs banen uden lys. Der var store sten, som mankunne falde over både før og efter overgangen. Der var stor risiko for, atman kunne komme til skade.

Han kendte ikke trappen ned til bækken og havde aldrig hørt, at der skullevære seværdigheder omkring stationen eller i området i øvrigt. Han har hellerikke hørt om et engdrag med sorte storke. Da de lavede optagelserne, mødtede ingen mennesker. De gik turen i foråret 2015, hvor det var lyst, og igenden 10. og den 11. december 2015. De mødte, så vidt han husker, ikkenogen mennesker. Fra overskæringen fører en grusvej ind i landet. Han harkørt ad denne grusvej både alene og sammen med Tommy Hansen. Han harikke på noget tidspunkt set en henvisning til en turistattraktion. Der var barehuse og gårde.

Vejen er ret lige. Lyd- og lyssignalet ved overskæringen aktiveres flere 100meter, før toget kommer. Toget er synligt i lang tid, fordi strækningen ermeget lige. Man kunne se togets projektørlys lang tid i forvejen. Han kendteikke området forud for sagen. Det er et landligt område; ikke etstordriftsområde, men præget af små landbrug. Han har været i firegange. Han bor i Riga, som er 80 km væk.

Tommy H. Hansen har blandt andet forklaret, at han er chefkonsulent i enbrancheorganisation for forsikringsselskaber. Han har været soldat i 16 år ogi FE, hvor han har været beskæftiget med informationsindsamling, primært iØsteuropa.

Vidnet har lavet videorekonstruktionerne ved station. Han har væretder i foråret og december 2015. Landskabet lignede roemarker på Lolland ogvar præget af små landbrug. Det var mudret. floden løb syd forhovedvejen. Hele lå på højre side. Landskabet var fladt og udenbjerge. De kørte fra . Her var terrænet som at køre fra Helsingborgog mod nord.

Han gik første gang ned ad trappen ved station i foråret 2015.Trappen var stejl - over 45 grader, snarere 50 grader, og trinene var korte.Der var lidt smattet af vækster på betonfliserne. Trappen sluttede ca. 6 meterover bækkens leje. Man skulle ned ad en skrænt for at komme ned til

Side 25/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

bækken. Der var ikke noget rækværk, og trinnene var ikke vedligeholdt. Detvar svært at se nedgangen til bækken. Der var ikke noget skilt.

Den 10. og 11. december 2015 optog han sin gang langs banelegemet. Fra degik fra stationen, til de nåede frem til overskæringen, gik der 15 minutter.Han gik ikke så hurtigt, fordi han havde kameraet. Der var en trampet stilangs banelegemet. Der var ikke noget på den anden side. De mødte enperson den 11. december 2015. Det var en kvinde, som vist var blevet sat affra et køretøj i overskæringen. Han blev meget overrasket; hun kom ligesomud af luften. De filmede uden brug af kunstigt lys. Det blev hurtigt mørkt.Solen gik ned kl. 15.40, og det blev tusmørke. Det var overskyet, så mankunne ikke se månen. Hvis det havde været klart, ville månen endnu ikkevære stået op. Han brugte på et tidspunkt lommelygte for at oplyse jorden.

De lavede decibelmålingerne af advarselssignalet ved overskæringen. Han vilmene, at signalet lød i to minutter, før toget kom. Det var en meget høj lyd.Han har høreapparat, der slår fra ved meget høj lyd. gjorde hamopmærksom på lyden, og han kunne også måle, at lyden var høj.

Han og kørte den 10. december ad grusvejen mod nord. De var der igod tid og kørte over overskæringen. Der var bare småbrug. Det er ikke enhverken særlig god eller trafikeret vej. Der var ingen attraktioner omkring

Han har også googlet på , herunder a kløft og bæk.Der var alene tre hits på tunnelen ved bækken. Det var fotos optaget afhenholdsvis en fotograf, en cyklist samt en skoleklasse, der i 2014 ryddedenoget af bækken for at tage vandprøver. De har intet fundet, der tyder på, athverken bækken eller andet var seværdigt.

Sigtbarheden omkring kl. 16.45 var måske ca. 20 meter. Vidnet gik 10-15meter foran og langs skinnerne, hvor der ikke længere var sti, da hanbad tage sin vest af. Han kunne ikke se tydeligt i mørket ogslet ikke, når han knælede ned. Den 11. december var det endnu mindre,fordi det var diset. De målte afstanden mellem stolperne til næsten 60 meter.Da toget var ved den anden stolpe før overskæringen, ramte lyskeglen fratoget skinnerne ved overskæringen.

har blandt andet forklaret, at han bor ca. 60 % aftiden i Letland og 40 % i Danmark. Det har han gjort i 10 år. Han er direktørfor et , som er et kollektiv med planteavl. Han bor i , derligger 86 km fra Riga. Han mødte til et landbrugsfagligt møde. Deropstod et bekendtskab, som er blevet til et venskab. De har kontakt viaskype, telefon og har besøgt hinanden mange gange. De har kontakt medhinanden mellem 10 og 30 gange om året.

Toget går igennem og videre til Moskva. Der kører lyntog ogregionaltog på strækningen. Der er ca. 200 km til grænsen. Der, hvor de bor,går man ned til trinbrættet ved banen, hvor ”bumletoget” stopper, hvis der

Side 26/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

står nogen. Han bor 26 km fra

Området omkring har ikke høje bjerge, men slugter, da ligger på kanten af floden, der er Letlands vigtigste flod, som drivertre kraftværker. Floden ender i Moskva. Der er ikke andet at se end natur.Man er begyndt at sætte skilte op for at hjælpe turisterne. Det kan være etegetræ, som de har i kollektivet, eller en speciel sten. Det er der ogsåkommet i . Han ved ikke, om det var der i 2011. På skiltet står der, atder er et træ og noget med et hus. ligger på flodbredden. Der er treslugter, som går forbi. En af slugterne ender et stykke fra stationen. Den harhan på opfordring besøgt. Når skulle til Letland, ringede hani forvejen. Denne gang havde han en reservedel med. kom ud medreservedelen til ham. Han husker ikke, om overnattede hos ham. Dervar ikke noget særligt at bemærke ved den dag. Han var ikke trist,men var, som han plejer at være.

Adspurgt, hvordan gik forud for ulykken, kiggedevidnet ned, flyttede sig uroligt i stolen og svarede undvigende.

Vidnet forklarede, at ikke gik med armprotese, i hvert fald ikke nårhan besøgte vidnet. Det var måske, fordi armen strittede, at det så anderledesud, når gik. Han har gået sammen med , der dog ikke kunnefølge med. De har aldrig gået i bakker.

ringede og fortalte, at han skulle arrangere et besøg for Rotary iLetland og derfor skulle undersøge mulighederne.

Vidnet vidste ikke, hvor uheldet foregik, men bad ham tage ud og sestedet og finde slugten ved banen. Han havde ikke hørt om den, men togderud for at tage billeder. Hvis man fortsatte ud ad jordvejen 15-20 km, komman til floden Ogre, hvor der var et vandfald og en vandmølle, som erindrettet til restaurant.

Han kendte ikke til noget vandfald i området, men ledte efter det, da sagde, at han havde ledt efter et vandfald. Letlands Tyrol ligger ved ca. 100-110 km. derfra. Han og hans hustru har kørt rundt og kigget påområderne sammen. Hans hustru husker måske bedre end han, men hun erikke bedre bekendt med naturen omkring end han.

Vidnet har ikke sagt noget til om, at var Letlands Tyrol. Hanhar bare sagt, at der var kløfter, som var markante i det ellers flade landskab.Kløfterne findes hele vejen langs floden. Han har ikke talt om” kløften”. Landskabet omkring er meget anderledes endTyrol.

Vidnet havde taget de billeder af trappen og tunnelen ved bækken, som erdateret den 23. januar 2012.Den datering er ikke rigtig. Han tog dem, noglemåneder efter at var blevet rask, og det var på foranledning.Det var nok i september 2014. Datoen på kameraet er forkert. Han husker

Side 27/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

ikke, hvornår de blev taget, men der var fuldt løv. Det var nok omsommeren, for der var ikke vand af betydning i bækken.

Han var ikke bekendt med et vandfald i gåafstand fra station, og hanhavde ikke anbefalet at tage til trinbrættet for at se på smukkelandskaber.

har blandt andet forklaret, at hun før ulykken så næsten dagligt. er hendes bror. Vidnet drak kaffe med , et pardage før han tog til Letland. var glad og glædede sig til turen. Hanskulle arrangere en rejse for Rotary, hvor han er medlem, og skulle i denforbindelse undersøge nogle ting. Hun husker ikke, om de talte om, hvornårhan kom hjem. Rejsen skulle vist vare godt en uge. De havde ikke telefoniskkontakt, mens han var af sted. Vidnet talte dog dagligt med hans kone,

, og hørte fra hende, hvordan det gik.

har tidligere haft blodpropper og lammelser. Vidnet kunne ikke se påsin bror, at han havde været dårligt gående. Han gik ofte en tur gennemskoven til hende, f.eks. hvis han skulle låne en traktor. Der er 4-5 km gennemskoven. Han ”tog fuldstændig røven på dem”, da han en dag ringede ogsagde, at de skulle tænde fjernsynet. Det vidste sig, at han var blevetdanmarksmester i stavgang.

Mens var i Letland, talte vidnet dagligt med . En dag sagde, at det var mærkeligt, hun ikke havde hørt noget og heller ikke kunne

få fat i . Der var heller ikke kontakt dagen efter. prøvede vist atkontakte nogle af dem, kendte i Letland.

Vidnet blev ringet op af , som bad hende tage hjem, så børnene ikkeskulle være alene. En af drengene havde ringet, at der stod nogle politifolkudenfor og bankede på døren. sagde, at hun med det samme vidste, atdet måtte handle om . Vidnet tog derhen og fik at vide, at havde været udsat for en ulykke. Politifolkene vidste ikke, hvilken tilstandhan var i, men de mente, at han var i live.

De var i chok. Politiet blev og talte med dem. De kontaktede ambassaden,som ikke vidste mere end politiet. De skulle forsøge at komme derned. Deskulle lige finde ud af, hvem der skulle af sted, og hvornår der var afgange.Vidnet tog af sted tidligt torsdag morgen fra Billund. Mens hun var af sted,var der nogen, der undersøgte, om der var rejseforsikring. Hun blev hentet afen ambassadefunktionær. På ambassaden blev hun orienteret om, at det varen togulykke. Efter det, ambassaden havde hørt fra det lettiske politi, så detud som om, at havde lagt sig på skinnerne for at begå selvmord. Detafviste hun med det samme og sagde: "Det passer ikke".

Hun kom ud på sygehuset, hvor lå på intensiv afdeling og varbevidstløs. Hun kunne ikke få lov til at se ham. Hun talte med lægen, derhavde taget imod ham, da han kom ind. Hun kunne ikke forstå, hvordan hankun kunne have mistet en fod, hvis han havde ligget på tværs af skinnerne. Så

Side 28/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

skulle han jo have været skåret i tre dele.

Hun kom først til at tale med efter nogle dage. Han var ”on and off”,samtidig talte han både engelsk og tysk. fortalte hende, at han skulletilbage til sin bil og var faldet på skinnerne.

Hun havde mange telefonsamtaler både med dem derhjemme og med FalckTravelCare, hvor de talte om, hvad der var sket. Hun har ikke sagt noget omat gå tur med lettiske bekendte. havde besøgt nogle bekendte. Hunhar heller ikke sagt, at havde set toget, for så skulle han jo ikke væregået. Hun fik forskellige forklaringer. Hun er sikker på, at sagde tilhende, at der ikke var tog at se. Hun husker, at forklarede det sådan,som Falck TravelCare har noteret den 17. december 2011 kl. 18:46.

Hun bad ambassaden om hjælp til at komme ud til stedet, så hun selv kunnese det. Hun blev mødt af en engelsktalende politimand, som havde været påstedet ved ulykken. Politimanden udpegede, at lå nogle meter vedsiden af overskæringen inde i midten mellem 2. og 3. togskinne ud for enlygtepæl. Hun kan ikke huske, om der var grå plader i overskæringen, mender var en form for fyld. Hun fik også peget ud, hvor bilen havde holdt.

Hun var i løbende kontakt med Falck TravelCare. Nogle gange fik hun lovtil at have telefonisk kontakt på hospitalet, hvor hun satte telefonen hen til

øre, så han kunne tale med dem derhjemme, typisk Hun trorikke, at deres mor kan have fået oplysninger direkte fra den 17.december; det må have været fra hende. De kom hjem lillejuleaften.

Hun ved ikke, hvad fik udbetalt af forsikringen efter uheldet medhånden, eller hvad pengene er brugt til. Hun kender ikke hansforsikringsforhold eller ulykkesforsikringssummer.

har blandt andet forklaret, at hun er sosu-hjælper oggift med . Det er rigtigt, at havde en depression i 2002-3003.Hun var med til at tale med læger m.fl. Han kom ud af sin depression i 2005-2007. Han talte aldrig om selvmord. Han var bare ”ked”. Hun husker ikke,om han fortsatte med at tage antidepressiv medicin. Han blev ”den gamle”

igen og var meget deltagende og engageret i forhold til børnene, somhan blandt andet kørte med. Hun har ikke bemærket, at han skulle væreblevet deprimeret i 2011. Det ville hun have vidst.

havde været i Letland flere gange. Hun har været med en gang. Hunhusker ikke, om de talte om, hvor længe han skulle være af sted; det kunnegodt være flere uger. Han kom i hvert fald hjem inden jul. Han rejste med detformål at arrangere en tur for Rotary. Der var noget med, at han skullebesøge . havde det rigtig fint. Hun husker ikke, om havde været til læge forud for rejsen til Letland.

havde tidligere haft blodpropper med efterfølgende lammelse oggangproblemer, men vidnet husker ikke, hvor længe det varede. Da

Side 29/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

tog til Letland i 2011, var han normalt gående.

Hun talte med hver aften, når der var ro i huset. Det var kortesamtaler. Han virkede ikke trist. Det ville hun have bemærket. kanhave fortalt om næste dags projekter, men det husker hun ikke. Hun er sikkerpå, at de havde sidste kontakt om lørdagen. Om onsdagen ringede hendessøn og fortalte, at politiet stod uden for døren. Hendes bil havde væretpunkteret i Århus, og hun befandt sig på rideskolen. Derfor ringede hun til

så børnene ikke skulle være alene med politiet. Hun blev ringet op ibilen, at havde været udsat for en ulykke og var blevet ramt af et tog.Hun havde talt med om, at det var underligt, at hun ikke hørte nogetfra k. De havde talt om, at hun skulle hjem og finde telefonnumre til

forbindelser i Letland, men det nåede hun ikke. rejste omtorsdagen og orienterede bagud til resten af familien. Hun talte vist først selvmed den følgende søndag. Hun fik informationer fra

De havde ulykkesforsikringer i flere selskaber. Hun ved ikke hvor mange.Noget lavede de i fællesskab, ellers tog sig af det. På et tidspunkt fikde udbetalt noget forsikring. På et andet tidspunkt afmeldte de nogleforsikringer for hende og børnene; hun husker ikke hvorfor. Hun kender ikkestørrelsen af forsikringssummerne..

Hun var ikke med i brændselsprojektet og husker ikke, at hun var anmeldtsom direktør. Hun havde en hjerneblødning sidste sommer, og der er nogleting, som er væk.

Hun husker ikke, hvordan de skulle finansiere købet af nabogården. Hunhusker ikke, hvor meget der blev udbetalt som følge af ulykke i2000. Pengene blev vist brugt til at købe nogle maskiner.

Hun husker ikke, at var gangbesværet efter 2006-2007. Han havdekun gangproblemer i en kort periode, og det er længe siden. havdefået bevilget el-scooter, invalidebil, krykker og kørestol, men det havde hanikke brug for. Hun ved ikke, hvorfor det ikke blev leveret tilbage. Hunforstår ikke, hvis lægen i 2011 mente, at depressionen var ved at kommetilbage.

klagede over træthed, men hun var også træt, de havde jo 3 småbørn. havde ikke så mange fantomsmerter mere. Det har de nok taltom, men hun husker det ikke som noget særligt. De talte ikke om hansmedicin. Hun ved ikke, hvad medicinen Cialis er. Det er ikke noget, de hartalt om.

har blandt andet forklaret, at hun er enke efter , derdøde den . Han var medlem af Rotary i 7-8 år og var præsident,da han døde. Tidligere var han klubmester.

skulle rejse til Letland for at finde gode udflugtssteder til engrupperejse til Letland. sagde meget tydeligt, at nu skulle det ikke

Side 30/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

kun være landbrugsmaskiner, de skulle ud og se. Det lo de af. Det foregik ideres hjem. Vidnet kender alene fra Rotary.

har blandt andet forklaret, at hun er mor. Hunbor i nærheden af . De så hinanden stort set hver dag før ulykken. Detalte også sammen, inden rejste til Letland. Han havde talt meget om,at han skulle undersøge udflugtsmål til en tur for Rotary til Letland, og hanskulle også besøge og have noget med til ham.

var glad og glædede sig til turen. Der var intet i vejen. Vidnet mindesikke, at havde gangbesvær i 2011. Han gik fint. Nogle gange gik hande 3-4 km gennem skoven for at besøge dem.

Mens var i Letland, var han stort set hver dag i kontakt med en afdem – hende, eller e. Der var en masse ringen med telefon.Først gik de der og havde ikke hørt noget fra søndag, mandag,tirsdag og onsdag. De blev enige om, at nok havde fået stjålet sintelefon. Det var et chok, da der stod to politifolk uden for døren for at talemed et af hendes børnebørn.

På et tidspunkt blev hun ringet op af alarmcentralen, der informerede om, atdet gik fremad med . Vidnet kan ikke genkende, at hun skulle havefortalt, at var taget på tur med en lettisk bekendt for at se på detlettiske landskab, havde set toget komme kørende, men gled og blev påkørt.Det var der havde kontakt med og som videregavinformationerne til vidnet.

Anmeldelsen til Topdanmark, er udfærdiget af hende. Det skyldtes, at havde en meget stor håndskrift; det var der simpelthen ikke plads til. Hunskrev det, hun havde fået fortalt. var meget dårlig, da han kom hjem.

Vidnet er ikke bekendt med, at efter ulykken i 2000 fik udbetalt etstort erstatningsbeløb. De har aldrig talt om, at han havde flereulykkesforsikringer. Dengang havde hun ikke indsigt i hans økonomi. Hunbegyndte at få indsigt i driften, dengang fik psykiske problemer. Hunhjalp med bilag og betalinger. Hun gjorde bilagene klar til revisor. Hun havdeikke indsigt i, om driften gav overskud. Hun husker ikke, om hun harafleveret forsikringsopkrævninger til revisor.

Parternes synspunkter har i påstandsdokumenter af 31. oktober 2016 til

støtte for sine påstande anført følgende:

"...Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende,

at tilskadekomst er en forsikringsbegivenhed i forsikringspolicens forstand,

at tilskadekomst efter sin ydre objektive karak-

Side 31/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

ter fremtræder som et ulykkestilfælde,at skaden objektivt set er dækket af den indgåede forsikringsaftale,at det har formodningen mod sig, at med vilje

skulle have lagt sig på togskinnerne,at ikke har handlet forsætligt,at har bevist, at have været udsat for en forsik-

ringsbegivenhed i forsikringspolicens forstand,at Det påhviler sagsøgte at bevise, at dette ikke er tilfældet,at Oplysningerne om selve den skadevoldende begivenhed, det oplyste

om sagsøgers helbredstilstand, økonomi, oplysningerne om skades-tidspunkt på skadesstedet, ikke taler mod formodningen om, at

ikke har forårsaget ulykken ved forsæt eller grov uagt-somhed,

at Det er sagsøgte, der har bevisbyrden for at skaden er forvoldt ved for-sæt eller grov uagtsomhed,

at Sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde, idet sagsøgte hverken harbevist, eller sandsynliggjort, at ulykken er sket ved forsæt eller grov u-agtsomhed.

Det bestrides,

at har handlet groft uagtsomt.

I den forbindelse bestrides det,

at bar hovedtelefoner på ørerne, og endvidere atafspilleren var aktiveret,

at Hovedtelefonerne i øvrigt har haft indflydelse på, at faldt, hvilket afstedkom ulykken,

at Det var så mørkt, at ikke kunne se uden lom-melygte,

at havde brug for hjælpemidler til at bevæge sig,at funktionsmæssigt var svært begrænset, og hav-

de ringe gåafstand og havde svært ved at bevæge sig...."

Tryg Forsikring A/S og Gjensidige Forsikring A/S har i påstandsdokumenteraf 31. oktober 2016 som anbringender til støtte for deres påstande anførtfølgende:

"...ANBRINGENDER

Sammenfattende gøres det til støtte for den nedlagte påstand gør desagsøgte, for så vidt angår bevis for, at der er indtruffet enforsikringsbegivenhed gældende,

Side 32/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

at der under hensyntagen til sagsøgers bemærkelsesværdige dispositioneri forhold til de af tegnede ulykkesforsikringer (både forud for u-lykken i 2000 og hændelsen i 2011), ’ økonomiske forhold, ogsærligt de uafklarede forhold og ulogiske oplysninger om ’ fær-den forud for uheldets indtræden sammenholdt med det faktum, at

har hævdet - og fortsat hævder - at have enten gestikuleret ellerflyttet overkroppen fra skinnerne, hvilket ikke synes at kunne støttes afde 2 øjenvidner, består en sådan tvivl om faktum, at ikke har løf-tet sin bevisbyrde for, at der er opstået en dækningsberettiget forsik-ringsbegivenhed (defineret som en pludselig og tilfældig ulykke hæn-delse) i ulykkesforsikringernes forstand,

at ’ bevisbyrde for, at hændelsen den 11. december 2011 er udtrykfor en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, der er indtrådt påden af angivne måde, skærpes af sagens samlede omstændighe-der, herunder dispositioner i forhold til sine ulykkesforsikringer,sammenholdt med S dokumenterede mangeårige helbredsproble-mer af såvel fysisk som psykisk karakter og omstændighederne forudfor og i forbindelse med hændelsen den 11. december 2011 i Letland,

at bevisbyrden skærpes af, at , der er førtidspensionist, må anses forat have haft uforholdsmæssigt høje omkostninger til opretholdelse afsærligt ulykkesforsikringer samtidig med, at husstanden må anses forat have haft begrænsede løbende indtægter til rådighed sat i forhold tilden gæld, der bestod i ejendom, og formodede omkostningi forbindelse med etablering af en virksomhed, som havde modtagetbevilling i form af såkaldte LAC-midler, men som tillige må anses forat have haft behov for supplerende startkapital fra selv,

at bevisbyrden skærpes af, at forlod sit hotelværelse den 11. de-cember 2011 uden at medbringe sin armprotese samt penge og person-lige papirer,

at bevisbyrden skærpes af, at S – på trods af betydelig fysisk og kog-nitiv funktionsnedsættelse – øjensynligt valgte at drage ud på tur i etfor ham angiveligt ukendt område, uden lygte og med høretelefoner påfor angiveligt at søge efter et vandløb, hvilket særligt forekommer ulo-gisk, når man er iført hovedtelefoner,

at bevisbyrden skærpes af, at – følge øjenvidnerne – lå stille påskinnerne, og ikke bevægede sig, hvilket skal sættes i forhold til egen forklaring om, at han selv hævder at have enten gestikuleret ellerflyttet overkroppen, hvilket imidlertid ikke støttes af øjenvidnerne,

at bevisbyrden skærpes af, at det af politirapporten af 5. november 2012fremgår, at efter uheldet oplyste, at uheldet var indtruffet grundet

Side 33/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

hans egen forsømmelse – altså at der ikke har været tale om et egent-ligt uheld, og at efter det oplyste har valgt ikke at rejse erstat-ningssag mod de lettiske togselskab,

at i lyset af de ændrede forklaringer fra ’ side vedrørende hændel-sesforløbet, de usikre elementer omkring uheldets indtræden, må detsamlet lægges til grund, at ikke har løftet sin – skærpede – bevis-byrde for en forsikringsbegivenheds indtræden.

Hvis det anses det for godtgjort, at skaden er indtrådt ved enforsikringsbegivenhed gøres det gældende, at hændelsen må anses forforvoldt ved grov uagtsomhed, og dermed undtaget efterforsikringsbetingelserne og FAL § 18, stk. 2. Til støtte herfor gøresgældende,

at bar høretelefoner, da han – uanset sine kognitive og fysiskesvækkelse – valgte at begive sig ud at på en tur i et for ham ukendtområde, hvor terrænet var uvejsomt og fugtigt på et tidspunkt, hvorsolen var gået ned og uden anvendelse af lommelygte,

at – på trods af sine kendte fysiske begrænsninger i forhold tilgang, herunder særligt det nu amputerede højre ben, som i forvejen vardelvist lammet - bevægede sig mod og over en jernbaneoverskæring imørke i det for ham helt ukendte område,

at uanset om havde musik i høretelefonerne eller ej, må det ansesfor en for indlysende fare for den konkret indtrådte skade, nårhan valgte at passere jernbanesporet uden kendskab til trafikken detpågældende sted, og under hensyntagen til viden om egne fysiskebegrænsninger,

at dette understøttes af egen angivelse til såvel lettisk som danskpoliti af, at hændelsen skyldtes egen forsømmelighed, og at – så vidt ses – ikke har rettet krav mod den lettiske togoperatør påtrods af objektivt ansvar efter lettisk ret,

at dette understøttes af, at det ved bilag P (videorekonstruktionen) er do-kumenteret, at der i flere minutter før togets passage af jernbaneo-verskæringen er visuelle advarselssignaler (blink) samt en høj hyleto-ne, som advarer mod toget, hvilke advarselssignaler øjensynligtvalgte at sidde overhørig, da han – på trods af sit ganghandicap – angi-veligt valgte at krydse jernbaneoverskæringen i mørket,

at herved må anses for at have handlet med en uagtsomhed af enkarakter, der er så grov, at retten til erstatning bortfalder efter forsik-ringsbetingelserne og efter jf. FAL § 18, stk. 2.

Side 34/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Hvis det i øvrigt anses for godtgjort, at der er indtrådt enforsikringsbegivenhed, gøres det desuden gældende,

at i adskillige år har været undergivet psykiatrisk behandling, her-under i foråret 2003 med dokumenterede selvmordstanker, samt at

endvidere har været undergivet medicinsk behandling i form afantidepressiva/sovemedicin i adskillige år,

at konsulterede egen læge i januar 2011 som følge af psykiskeproblemer og igen den 24. november 2011 (umiddelbart forud for af-rejsen til Letland), hvor der konstateredes mistanke om depression,

at fortsat på skadetidspunktet sat er undergivet medicinsk behand-ling, og medbragte antidepressiva, der blev fundet på hotelværel-se af lettisk politi,

at de usammenhængende oplysninger om angivne formål med tureni området sammenholdt med, at efterlod sin armprotese og allepersonlige papirer og værdier på hotelværelset sandsynliggør, at bevidst bevægede sig mod det afsides beliggende banelegeme i Let-land med et bestemt formål,

at dette blandt andet understøttes af betaling af præmien for ulyk-kesforsikringen hos Tryg Forsikring, som bl.a. indeholder døds-faldssum umiddelbart forud for afrejsen til Letland, samtidig med atøvrige forsikringer ikke blev betalt,

at sammenholdes disse oplysninger med det forhold, at togførerne så ligge ubevægelig med det ene ben hen over banelegement og ho-

vedtelefoner på, så må det anses for godtgjort, at har forvoldtforsikringsbegivenheden med forsæt, hvorved skaden er undtaget fradækning efter forsikringsbetingelserne og FAL § 18, stk. 1.

Vedrørende sagsøgers eventuelle krav, gøres følgende gældende:

at i henhold til forsikringsbetingelserne for Tryg Forsikring sker der prorata nedsættelse af en eventuel erstatning for det tilfælde, at sam-lede forsikringssummer overstiger kr. 10 mio.,

at i det omfang som følge af hændelsen den 11. december 2011måtte blive vurderet at have pådraget sig et (yderligere) varigt mén afpsykisk karakter, vil efter forsikringsbetingelserne ikke kunneopnå erstatning herfor, da efter ulykken i 2000 blev tilkendt er-statning for et varigt mén af psykisk karakter på 10%.

...

Side 35/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

..."

Topdanmark Forsikring A/S har i sammenfattende processkrift af 4. oktober2016 som anbringender til støtte for sin påstand anført følgende:

"...Der henvises til det af de medsagsøgte anførte, der i det hele kan tiltrædes.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

at sagsøger ikke kan bevise, at han har været udsat for en forsikringsbe-givenhed i forsikringspolicens forstand, eller

at der foreligger grov uagtsomhed, jf. forsikringsbetingelserne samt FAL§ 18, stk. 2, eller

at der foreligger forsæt, jf. forsikringsbetingelserne samt FAL § 18, stk.1.

Til støtte for, at der ikke foreligger en forsikringsbegivenhed iforsikringsbetingelsernes forstand gøres det gældende,

at sagsøger skal bevise, at der er tale om en forsikringsbegivenhed ogat sagsøger ikke kan føre dette bevis på det i sagen foreliggende grund-

lag.

Det gøres gældende,

at der foreligger en så udpræget mangel på konsistens med hensyn tilsagsøgers forklaringer om begivenhedens indtræden og forløbet forudherfor og tiden op dertil, som sammenholdt med sagsøgers dispositio-ner med hensyn til forsikringsforhold, hans økonomiske forhold og deto øjenvidner, medfører, at det ikke er sandsynligt, at sagsøger er kommet til skade ved en pludselig hændelse.

Der består en sådan tvivl om, hvorledes sagsøger kom til at befinde sig påbanelegemet, at han ikke har ført bevis for, at hans tilskadekomst er indtrådtved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i forsikringsbetingelsernesforstand.

For det tilfælde af, at retten finder at sagsøger har bevist, at hanstilskadekomst er indtrådt ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed iforsikringsbetingelsernes forstand, gøres det gældende,

at forsikringsbegivenheden er indtrådt med grov uagtsomhed, jf. FAL §18, stk. 2.

Til støtte herfor føres det gældende,

Side 36/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

at de to øjenvidners forklaring og begivenhedsforløbet skal lægges tilgrund,

at sagsøger bar høretelefoner, da han valgt at krydse en jernbaneoverskæ-ring (1) i mørke, (2) i et for ham helt ukendt område, (3) uden armpro-tese og (4) uden hjælpemidler og

at det er uden betydning for bedømmelsen, hvorvidt han lyttede til musikeller ej.,

Det må anses for konkret groft uagtsomt at færdes som beskrevet, når maner funktionsmæssigt svært begrænset af en delvis lammelse med ringe evne tilat gå over længere afstande og generaliseret besvær med at bevæge sig. Detskal i den forbindelse fremhæves, at det er påfaldende, at det er det i forvejendårlige ben (delvist lammede ben) der blev beskadiget.

Samtlige faktiske omstændigheder peger entydig i retning af, at der er udvistgrov uagtsomhed.

For det tilfælde af, at retten finder, at sagsøger har bevist, at hanstilskadekomst er indtrådt ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed iforsikringsbetingelsernes forstand gøres det videre gældende,

at forsikringsbegivenheden er indtrådt med forsæt efter FAL § 18, stk. 1.

Sagsøgte skal i den forbindelse fremhæve, at sagsøger tidligere har fåetudbetalt et endog særdeles betragteligt beløb for en personskade, at hanforud for skade i 2011 tilsyneladende havde økonomiske problemer, og athans øvrige dispositioner må tillægges betydning hvortil kommer det om hanspsykiske tilstand oplyste herunder, at han på ny var svært deprimeret, og athans skade af alle de direkte primært implicerede udenforstående - deuvildige - blev opfattet som et selvmordsforsøg...."

Parterne har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelseDet følger af forsikringsbetingelserne, at forsikringerne dækker følger efterulykkestilfælde, og at der ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse,der forårsager personskade.

Det er ubestridt, at befandt sig ved jernbanelegemetnær station i Letland den 11. december 2011, og at han her blevpåkørt af et tog, hvorved hans højre fod blev amputeret. Der er såledesobjektivt set tale om en hændelse, som har medført en personskade, og der erderfor tale om en ulykke i forsikringsbetingelsernes forstand ioverensstemmelse med den forsikringsretlige definition.

Side 37/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Hvis ulykken er fremkaldt forsætligt eller er en følge af grov uagtsomhed fra side, er der ingen forsikringsdækning. Bevisbyrden

for dette påhviler forsikringsselskaberne. De subjektive forhold, somforsikringsselskaberne primært har anført til støtte for, at der ikke var tale omen ulykke, indgår i vurderingen af dette spørgsmål.

Det har som udgangspunkt formodningen imod sig, at en person med viljelægger sig på et jernbanespor med henblik på selvmord, ligesom det harformodningen imod sig, at en person med vilje lægger sig på et jernbanespori et øde område i Letland med henblik på lemlæstelse med det formål at fåudbetalt en ulykkesforsikringssum.

Forsikringsselskaberne har gjort gældende, at omstændighederne omkringulykken, helbredsoplysningerne vedrørende ogbaggrunden for, at han overhovedet befandt sig på stedet, alle peger på, atder var tale om en forsætlig eller i hvert fald groft uagtsom handling, og atdette sammenholdt med hans forsikringsforhold og økonomiske forhold gavham et motiv.

Omstændighederne omkring ulykkenDet kan efter bevisførelsen, herunder erklæringer i sagen, senererekonstruktionsvideoer samt forklaringerne fra de to togførere, lægges tilgrund, at det på ulykkestidspunktet, ca. kl. 16.45, var tusmørke og let diset,og at ulykken skete ved en jernbaneoverskæring, der også benyttes af biler,og hvor der var sikkerhedsforanstaltninger i form af blinklys og alarm, somblev aktiveret af toget, i god tid inden toget nærmede sig.Rekonstruktionerne foretaget den 10. og 11. december 2015 viste, atalarmen gav en hyletone på op mod 70 decibel, og at lyssignal og alarm blevaktiveret, ca. 2 minutter før toget ankom. Det fremgik endvidere, at togetsprojektør var synlig i flere minutter, inden toget ankom til stedet, også føralarmen blev aktiveret. Der er ikke grundlag for at antage, at forholdene varanderledes på ulykkesdagen.

har om ulykken i retten forklaret, at han var på vejover jernbaneoverskæringen, at han pludselig vrikkede om på foden, fikufatteligt ondt, troede anklen var brækket, hvorefter han måtte værebesvimet, for han vågnede først, da han mærkede rystelserne og så lyset fratoget. Han forsøgte at vinke til togføreren eller at komme væk, men hanskrop var låst eller i krampe. Han har ikke kunnet forklare, hvorfor han ikkehørte alarmen.

Hans forklaring stemmer ikke overens med de første forklaringer omulykken, som blev givet over for forsikringsselskaberne ganske kort efterulykken. Herom bemærkes dog, at der er tale om andenhåndsoplysninger,idet oplysningerne blev videregivet mundtligt gennem

mor og søster og nedskrevet af en medarbejder hosforsikringsselskabet. Forklaringen er dog heller ikke overensstemmende medden forklaring, som ifølge lettisk politi skulle haveafgivet den 20. december 2011, idet det af rapporten fremgår, at

Side 38/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

skulle have forklaret, at han var ved at krydse jernbanen, athan pludselig bemærkede lyset fra toget, og at han derpå faldt på skinnerne.

Beskrivelserne af uheldet ved skadesanmeldelserne indgivet i februar 2012og over for politiet i juni 2013 er heller ikke helt overensstemmende medhensyn til forløbet.

Både lokofører og assistent har i retten forklaret, at assistenten så nogetbevæge sig ved skinnerne, hvorpå de begyndte opbremsning, og at de indenpåkørslen bemærkede, at det var en person, der lå ved overskæringen meddet ene ben på skinnen. Han lå stille.

Det kan efter disse meget forskelligartede oplysninger ikke med nogen formfor sikkerhed fastlægges, om, hvornår, hvordan eller hvorfor

faldt. Selv hvis forklaring i retten lægges tilgrund, findes den vanskeligt foreneligt med oplysningen om, at han blev setliggende med hovedet væk fra banen, og alene med en fod på skinnerne, idetdette ville forudsætte, at han var faldet bagover modsat sin gangretning ogned i lunken med kroppen væk fra overskæringen, og således at alene fodenlå på sporet.

Årsagen til, at var på stedetOm baggrunden for sin færden på stedet har forklaret, at han skulle arrangere en udflugt for den lokale afdeling af Rotary,og at han af en dame, som han havde mødt til et selskab, havde fået oplyst, atder var et seværdigt vandfald på stedet, og at denne oplysning skulle væreblevet underbygget af hans venner, og dennesægtefælle, . har ikke nærmere kunnetidentificere den lettiske dame. Det må efter forklaringen fra

lægges til grund, at hverken han eller hans ægtefælle havde kendskabtil et seværdigt vandfald eller i øvrigt nogen seværdigheder i det pågældendeområde. Det kan efter bevisførelsen i øvrigt lægges til grund, at der ikkefindes turistmål eller nogen seværdigheder af betydning i området.

har forklaret, at han befandt sig i området fra ca. kl.15:00. Ulykken fandt sted ca. kl. 16:45. Han har ikke nærmere kunnetforklare om sin færden i denne tidsperiode. Han har på nærmere forespørgselforklaret, at han – i den periode, som han ikke nærmere kunne redegøre for,– gik ud af grusvejen for at lede efter vandfaldet, og har på nærmereforespørgsel i retten forklaret, at han også kiggede efter engdrag, hvor derom sommeren skulle være sorte storke. Han skulle således være gået op til40 minutter ud ad grusvejen og tilsvarende tilbage igen.

Retten bemærker herefter, at forklaring om, hvorforhan befandt sig i området, forekommer helt usandsynlig, ligesom hansforklaring om sin færden i området på ingen måde forekommer troværdig,men derimod påfaldende konstrueret. Der foreligger derfor ingen troværdigforklaring på, hvorfor befandt sig på dette sted, eller

Side 39/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

hvad han foretog sig i perioden fra kl.15, til ulykken skete.

forudgående helbredsforhold pådrog sig både som17-årig og som 33-årig

højresidig lammelse grundet blodpropper i hjernen. Det fremgår af delægelige oplysninger, at lammelsen var regredieret, således at han har haftgangfunktion. I 2000 var han udsat for en ulykke, hvor hans højre hånd blevamputeret. Pr. 1. januar 2005 blev han tilkendt førtidspension, idet hansarbejdsevne var vurderet varigt nedsat af helbredsmæssige grunde. I 2003 fikhan konstateret en svær depression, og han var under behandling fordepression i årene derefter.

På baggrund af de lægelige oplysninger, sammenholdt med oplysningerne omde hjælpemidler i form af i hvert fald handicapbil og elscooter, som

n fortsat var i besiddelse af, og i øvrigt støttet af forklaringenfra , som tydeligt søgte at undgå at besvarespørgsmålet, lægger retten til grund, at gang i 2011 ihvert fald i et vist omfang fortsat var påvirket af den tidligere lammelse, ihvert fald med dropfod. Det lægges tillige til grund, at

fortsat i 2011 var medicineret for depression, og at lægen inovember 2011 i forbindelse med en konsultation regulerede medicinen påmistanke om en begyndende depression.

økonomiske forhold, som i årene frem til 2011 modtog både

førtidspension og invaliderente, havde tillige indtægter i form afforpagtningsafgift og leje, ligesom han drev selvstændig virksomhed. Detlægges dog på baggrund af årsopgørelserne fra SKAT til grund, atvirksomhederne i det væsentlige var underskudsgivende, og både hans ogægtefællens skattepligtige indkomst blev i flere år opgjort til 0 kr.Overskydende skat blev tilbageholdt grundet undersøgelse af skattegæld.Ifølge skatteoplysninger for 2011 skete der den 14. september 2011 enskatteindbetaling på 307.600 kr. ved inkasso.

har forklaret, at han ønskede at komme ud af sininvalidepension og være landmand igen, at han derfor ønskede at købenaboejendommen, som han havde givet et bud på 6,6 millioner kroner for, ogat han derfor i 2011 havde skiftet bank, som havde godkendt ham til detpågældende køb. Retten bemærker, at oplysningerne ikke er nærmereunderbygget.

På baggrund af årsopgørelserne for perioden 2000-2011 kan det lægges tilgrund, at i flere år havde negativ skattepligtigindkomst. Den erstatning på mere end 9.000.000 kr., som han fik udbetaltefter ulykken i november 2000, ses ikke at indgå i årsopgørelserne som etaktiv, udover ved værdien af de ejendomme, som gav underskud.

forsikringsforhold

Side 40/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

tegnede i årene frem til 2000 de ulykkesforsikringer,som er omfattet af sagen. Forsikringsudbetalingerne for en ulykke i dennesag kan opgøres til ca. 5,3 millioner kr. for Tryg Forsikring, ca. 3.4 millionerkroner for Gjensidige Forsikring A/S og ca. 3.6 millioner kroner forTopdanmark A/S.

I forbindelse med tegning af forsikring hos Topdanmark A/S har interesseret sig for, hvorledes en skade på hans højre ben, der

var ramt af den højresidige lammelse, ville blive takseret i forhold til en skadepå det venstre ben. I november 1998 og i marts 1999 afslog Topdanmarkansøgning om forhøjelse af hans ulykkesforsikringssum. Tre uger forud forulykken i november 2000, hvor fik amputeret sin arm,tegnede han supplerende amputationsforsikring til den ene forsikring hosTryg Forsikring. Hans årlige præmie til ulykkesforsikringerne udgjorde i2011 ca. 55.000 kr. Både i 2010 og 2011 anmodede han om udsættelse medbetaling af forsikringspræmier hos Topdanmark A/S. I november 2011 blevhan rykket for betaling fra Tryg Forsikring A/S. I den forbindelse betalte hansine egne forsikringer den 8. november 2011, men lod forsikringerne påægtefællen og børnene ophøre.

SammenfatningVed vurderingen af, om forsikringsselskaberne har løftet bevisbyrden for, atder foreligger forsæt eller i hvert fald grov uagtsomhed, har retten lagtafgørende vægt på, at der er stor usikkerhed om, hvordan ulykken skete,navnlig fordi forklaring synes at have væretskiftende og ikke stemmende med nogen af de faktiske oplysninger i sagen.Retten har også lagt afgørende vægt på, at forklaring om baggrunden for hans færden den dag var helt utroværdig ogbåde fremstod som konstrueret til lejligheden, og løbende også underforklaringen i retten syntes at blive tilpasset. Hertil kommer de særdelespåfaldende forhold omkring forsikringerne og forsikringspræmierne, somstod i afgørende misforhold til hans økonomiske formåen, hans særegnehelbredsmæssige – fysiske og psykiske forhold, og sammenholdt medoplysningerne om hans åbenbart trængte økonomi.

Ved en samlet vurdering af alle disse ovenstående forhold, finder rettenherefter, at forsikringsselskaberne med den fornødne grad af sikkerhed hargodtgjort, at der ikke var tale om en tilfældig hændelse, eller at ulykkenskulle være indtruffet som følge af simpel uagtsomhed, men at der derimodvar tale om en forsætlig handling fra side enten medhenblik på selvmord eller med henblik på udbetaling afulykkesforsikringssummerne.

Forsikringsselskaberne frifindes derfor for de nedlagte påstande.

skal efter dette resultat betale sagsomkostningerneved sagen til forsikringsselskaberne Gjensidige Forsikring A/S, Tryg

Side 41/41

STD061587-S01-ST01-K194-T1-L11-M04-P02-\K34

Forsikring A/S og Topdanmark A/S. Det er oplyst, at har retshjælpsdækning hos Topdanmark A/S med et dækningsmaksimum på130.000 kr. Han er subsidiært bevilget fri proces.

Omkostningerne er herefter fastsat således, at ,subsidiært statskassen, til Topdanmark A/S skal betale sagsomkostningermed 281.250 kr. til dækning af udgift til advokatbistand inklusive moms.Retshjælpsforsikringen er herved opbrugt. Statskassen skal herefter tilGjensidige Forsikring A/S betale sagsomkostninger med 180.805 kr., hvoraf156.250 kr. er til dækning af udgift til advokatbistand inklusive moms, mens24.555 kr. er tildækning af afholdte udgifter til vidneførsel. Statskassen skaltil Tryg Forsikring A/S betale sagsomkostninger med 156.250 kr. til dækningaf udgift til advokatbistand inklusive moms.

Retten har ved fastsættelse af omkostningerne lagt vægt på sagernes karakterog værdi, omfanget af sagsforberedelsen sammenholdt med varigheden afhovedforhandlingen. Der er i forhold til Gjensidige Forsikring A/S og TrygForsikring A/S lagt vægt på, at de har været repræsenteret af samme advokatunder sagen.

Thi kendes for ret:

Gjensidige Forsikring A/S, Tryg Forsikring A/S og Topdanmark A/Sfrifindes.

, subsidiært statskassen, skal inden 14 dage betalesagsomkostninger til Topdanmark A/S med 281.250 kr.

Statskassen skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til GjensidigeForsikring A/S med 180.805 kr.

Statskassen skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Tryg ForsikringA/S med 156.250 kr.

Christina Breinstrupdommer

Udskriftens rigtighed bekræftes.Retten i Glostrup, den 14. december 2016.

Zeliha Turan Güler, kontorfuldmægtig