Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · Enevælde og oplyst enevælde De borgerlige...
Transcript of Undervisningsbeskrivelse - Herning HF & VUC · Enevælde og oplyst enevælde De borgerlige...
Side 1 af 19
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved proslashver til gymnasiale uddannelser
Termin December 2019Januar 2020
Institution Herning HF amp VUC
Uddannelse HF
Fag og niveau Kultur- og samfundsfag
Laeligrer(e) Tobias Huus og Kristian Sandholm Poulsen
Hold KS p18 (2p)
Oversigt over gennemfoslashrte undervisningsforloslashb
Titel 1 Historisk metode (historie)
Titel 2 Styreformer i historien fra antikken til 1914 (historie)
Titel 3 Identitetsdannelse og kulturmoslashder (samfundsfag)
Titel 4 Ideologiernes kamp (historie)
Titel 5 Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)
Titel 6 Ideologier og partier (samfundsfag)
Titel 7 Introduktion til faget (religion)
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Titel 9 Buddhisme (religion)
Titel 10
Titel 11
Side 2 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforloslashb
Titel 1 Historisk metode
Indhold Primaeligrt eget undervisnings og instruktionsmateriale
Div historiske billeder fra forskellige perioder (til periodisering og kronologi)
Periodiseringer fra forskellige boslashger og hjemmesider fx
Lotte Schou og Susanne Oslashrnstroslashm Danmark i Verden Columbus 2011 s 198-199
Samt
httpsdanmarkshistoriendkhistoriske-perioder httpswwwbiographyonlinenetdifferent-periods-in-history
httpsvidenskabdkkultur-samfundsaxos-danmarkshistorie-vaekker-
opmaerksomhed-i-udlandet
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialesaxo-grammaticus-
og-gesta-danorum
httpantikmuseetaudkundervisninggymbrug
Omfang
Under 5 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historiebrug
Videnskabelig
Kommercielunderholdende
Politisk
EksistentieltIdentitetsskabende
Moralsk
Ikke-brug
Kildekritik
Trovaeligrdighed tendens objektivitet og subjektivitet
Samtidighed
Personer erfarings- ekspert- og partskilder
Kilder og fremstillinger
Historisk kontekst
Afsender og modtager
Budskab og formaringl
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning og opgaver
Side 3 af 19
Titel 2
Styreformer i historien fra antikken til 1914 (historie)
Indhold Ulrik Grubb Knud Helles Bente Thomsen Overblik ndash verdenshistorie i korte traeligk Gyl-
dendal 2005 s 21-78 90-94 102-144
Henriette Prag Ridderliv Gyldendal 1997 Kilde 1 2 og 5
Uddrag af Erasmus fra Rotterdam En kristelig og nyttig bog om kongers fyrsters
rigets landes og staeligders styre Fra Fredsakademietdk
Uddrag af Macchiavellis Fyrsten fra Fokus 1 Gyldendal 2007 Side 179-180
Saint-Simon om Ludvig d 14 fra
httpsverdenfoer1914systimedkindexphpid=130
Omfang
Ca 30 af lektionerne og ca 120 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Aristotelesrsquo styreformsbegreber
Politeria-demokrati aristokrati-oligarki og monarki-tyranni
Feudalisme
Staeligndersamfund
Enevaeliglde og oplyst enevaeliglde
De borgerlige revolutioner
Liberalisme socialisme nationalisme og imperialisme
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Skriftligt arbejde
Retur til forside
Titel 3
Identitetsdannelse og kulturmoslashder (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 1 og 2
Supplerende stof
httpsjyllands-postendkdebatkronikECE9837179danske-smaaboern-faar-
stress-i-vores-institutioner
httpswwwzetlanddkhistoriese6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
Elevernes egen indsamlede empiri (sposlashrgeskemaundersoslashgelse)
httpsstiftendkaarhusBlikket-skal-rettes-mod-subkulturer-og-bander-
artikel246116
httpnyhedertv2dksamfund2015-02-16-forfatter-moedte-gerningsmand-en-
Side 4 af 19
taber-radikaliseret-af-ghettoen
Omfang
Ca 35 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Socialisering
Dobbeltsocialisering og multisocialisering
Social arv push og pull-faktorer
Kapitalformer felt og habitus
Anerkendelse
Identitetsdannelse paring sociale medier
Integrationsformer
Identitetsvalg
Stamtavle- og tilvalgsstrategi
Nationalisme og nationalitet
Stereotyper og fordomme
Kulturdimensioner
Kvantitativ og kvalitativ metode
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Projektarbejdsform - Kvantitative undersoslashgelser om danskhed
Retur til forside
Titel 4
Ideologiernes kamp (historie)
Indhold Kernestof
Lars Andersen Hans Branner mfl Fokus 3 ndash Fra verdenskrig til velfaeligrd Gyldendal
2006 Kapitel 1 side 9-32
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=628
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=836
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=589
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=608
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=614
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=615
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=225
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=229
Supplerende stof
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=289 (Ikke-angrebspagten
1939)
Churchill og Chamberlains taler om Muumlnchen-aftalen (Se ibog)
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=226 Warszawapagtlandene
om Berlinmuren
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=227 Praeligsident Kennedys tale
Side 5 af 19
d 25 juli 1961
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=1004 (Fukuyama)
httpspovinternationalpolsk-jodehad-led-i-brud-med-liberalt-demokrati
Omfang
Ca 15 af lektionerne og ca 60 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Foslashrste verdenskrig
Mellemkrigstiden
- Versailles-freden
- Kriserne
- De totalitaeligre ideologier og demokratiet
- Appeasement-politikken
Anden verdenskrig
Den kolde krig
Den kolde krigs slutning og verdensordenen efter
Perspektivering Udemokratisk udvikling i Oslashsteuropa i dag historiebrug
Unipolaritet bipolaritet og multipolaritet
Realister og idealister
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Retur til forside
Titel 5
Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=139 Den danske revolution
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=140 Oplyst enevaeliglde
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=141 De store landboreformer
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=144 Enevaeliglden i modvind
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=145 Krig om Slesvig og demo-
kratisk grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=146 Ny krig og ny grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=160 Forfatningskampen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161 Industrialisering og arbej-
derbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=162 Garingrdmaeligndenes store tid
de foslashrste venstreregeringer 1915-grundloven
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=170 Foslashrste verdenskrig
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=171 Paringskekrisen
Mellemkrigstiden
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
Side 6 af 19
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175
Besaeligttelsen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af
Erik Eriksen)
httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-
3historien-om-danmark-2
Supplerende stof
httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte
httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-
hC3A5ndslag-fra-dansk-succes
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-
straffeloven-2-november-1885
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-
grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)
httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-
tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)
httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9
april)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-
folketinget-4-februar-1888 (uddrag)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-
landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge
httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-
demokratiet
Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015
httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-
offentlighedsloven
httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-
paa-en-aendring
httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-
paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|
httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-
minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 2 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforloslashb
Titel 1 Historisk metode
Indhold Primaeligrt eget undervisnings og instruktionsmateriale
Div historiske billeder fra forskellige perioder (til periodisering og kronologi)
Periodiseringer fra forskellige boslashger og hjemmesider fx
Lotte Schou og Susanne Oslashrnstroslashm Danmark i Verden Columbus 2011 s 198-199
Samt
httpsdanmarkshistoriendkhistoriske-perioder httpswwwbiographyonlinenetdifferent-periods-in-history
httpsvidenskabdkkultur-samfundsaxos-danmarkshistorie-vaekker-
opmaerksomhed-i-udlandet
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialesaxo-grammaticus-
og-gesta-danorum
httpantikmuseetaudkundervisninggymbrug
Omfang
Under 5 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historiebrug
Videnskabelig
Kommercielunderholdende
Politisk
EksistentieltIdentitetsskabende
Moralsk
Ikke-brug
Kildekritik
Trovaeligrdighed tendens objektivitet og subjektivitet
Samtidighed
Personer erfarings- ekspert- og partskilder
Kilder og fremstillinger
Historisk kontekst
Afsender og modtager
Budskab og formaringl
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning og opgaver
Side 3 af 19
Titel 2
Styreformer i historien fra antikken til 1914 (historie)
Indhold Ulrik Grubb Knud Helles Bente Thomsen Overblik ndash verdenshistorie i korte traeligk Gyl-
dendal 2005 s 21-78 90-94 102-144
Henriette Prag Ridderliv Gyldendal 1997 Kilde 1 2 og 5
Uddrag af Erasmus fra Rotterdam En kristelig og nyttig bog om kongers fyrsters
rigets landes og staeligders styre Fra Fredsakademietdk
Uddrag af Macchiavellis Fyrsten fra Fokus 1 Gyldendal 2007 Side 179-180
Saint-Simon om Ludvig d 14 fra
httpsverdenfoer1914systimedkindexphpid=130
Omfang
Ca 30 af lektionerne og ca 120 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Aristotelesrsquo styreformsbegreber
Politeria-demokrati aristokrati-oligarki og monarki-tyranni
Feudalisme
Staeligndersamfund
Enevaeliglde og oplyst enevaeliglde
De borgerlige revolutioner
Liberalisme socialisme nationalisme og imperialisme
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Skriftligt arbejde
Retur til forside
Titel 3
Identitetsdannelse og kulturmoslashder (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 1 og 2
Supplerende stof
httpsjyllands-postendkdebatkronikECE9837179danske-smaaboern-faar-
stress-i-vores-institutioner
httpswwwzetlanddkhistoriese6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
Elevernes egen indsamlede empiri (sposlashrgeskemaundersoslashgelse)
httpsstiftendkaarhusBlikket-skal-rettes-mod-subkulturer-og-bander-
artikel246116
httpnyhedertv2dksamfund2015-02-16-forfatter-moedte-gerningsmand-en-
Side 4 af 19
taber-radikaliseret-af-ghettoen
Omfang
Ca 35 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Socialisering
Dobbeltsocialisering og multisocialisering
Social arv push og pull-faktorer
Kapitalformer felt og habitus
Anerkendelse
Identitetsdannelse paring sociale medier
Integrationsformer
Identitetsvalg
Stamtavle- og tilvalgsstrategi
Nationalisme og nationalitet
Stereotyper og fordomme
Kulturdimensioner
Kvantitativ og kvalitativ metode
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Projektarbejdsform - Kvantitative undersoslashgelser om danskhed
Retur til forside
Titel 4
Ideologiernes kamp (historie)
Indhold Kernestof
Lars Andersen Hans Branner mfl Fokus 3 ndash Fra verdenskrig til velfaeligrd Gyldendal
2006 Kapitel 1 side 9-32
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=628
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=836
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=589
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=608
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=614
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=615
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=225
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=229
Supplerende stof
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=289 (Ikke-angrebspagten
1939)
Churchill og Chamberlains taler om Muumlnchen-aftalen (Se ibog)
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=226 Warszawapagtlandene
om Berlinmuren
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=227 Praeligsident Kennedys tale
Side 5 af 19
d 25 juli 1961
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=1004 (Fukuyama)
httpspovinternationalpolsk-jodehad-led-i-brud-med-liberalt-demokrati
Omfang
Ca 15 af lektionerne og ca 60 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Foslashrste verdenskrig
Mellemkrigstiden
- Versailles-freden
- Kriserne
- De totalitaeligre ideologier og demokratiet
- Appeasement-politikken
Anden verdenskrig
Den kolde krig
Den kolde krigs slutning og verdensordenen efter
Perspektivering Udemokratisk udvikling i Oslashsteuropa i dag historiebrug
Unipolaritet bipolaritet og multipolaritet
Realister og idealister
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Retur til forside
Titel 5
Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=139 Den danske revolution
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=140 Oplyst enevaeliglde
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=141 De store landboreformer
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=144 Enevaeliglden i modvind
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=145 Krig om Slesvig og demo-
kratisk grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=146 Ny krig og ny grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=160 Forfatningskampen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161 Industrialisering og arbej-
derbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=162 Garingrdmaeligndenes store tid
de foslashrste venstreregeringer 1915-grundloven
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=170 Foslashrste verdenskrig
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=171 Paringskekrisen
Mellemkrigstiden
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
Side 6 af 19
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175
Besaeligttelsen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af
Erik Eriksen)
httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-
3historien-om-danmark-2
Supplerende stof
httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte
httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-
hC3A5ndslag-fra-dansk-succes
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-
straffeloven-2-november-1885
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-
grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)
httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-
tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)
httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9
april)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-
folketinget-4-februar-1888 (uddrag)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-
landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge
httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-
demokratiet
Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015
httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-
offentlighedsloven
httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-
paa-en-aendring
httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-
paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|
httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-
minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 3 af 19
Titel 2
Styreformer i historien fra antikken til 1914 (historie)
Indhold Ulrik Grubb Knud Helles Bente Thomsen Overblik ndash verdenshistorie i korte traeligk Gyl-
dendal 2005 s 21-78 90-94 102-144
Henriette Prag Ridderliv Gyldendal 1997 Kilde 1 2 og 5
Uddrag af Erasmus fra Rotterdam En kristelig og nyttig bog om kongers fyrsters
rigets landes og staeligders styre Fra Fredsakademietdk
Uddrag af Macchiavellis Fyrsten fra Fokus 1 Gyldendal 2007 Side 179-180
Saint-Simon om Ludvig d 14 fra
httpsverdenfoer1914systimedkindexphpid=130
Omfang
Ca 30 af lektionerne og ca 120 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Aristotelesrsquo styreformsbegreber
Politeria-demokrati aristokrati-oligarki og monarki-tyranni
Feudalisme
Staeligndersamfund
Enevaeliglde og oplyst enevaeliglde
De borgerlige revolutioner
Liberalisme socialisme nationalisme og imperialisme
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Skriftligt arbejde
Retur til forside
Titel 3
Identitetsdannelse og kulturmoslashder (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 1 og 2
Supplerende stof
httpsjyllands-postendkdebatkronikECE9837179danske-smaaboern-faar-
stress-i-vores-institutioner
httpswwwzetlanddkhistoriese6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
Elevernes egen indsamlede empiri (sposlashrgeskemaundersoslashgelse)
httpsstiftendkaarhusBlikket-skal-rettes-mod-subkulturer-og-bander-
artikel246116
httpnyhedertv2dksamfund2015-02-16-forfatter-moedte-gerningsmand-en-
Side 4 af 19
taber-radikaliseret-af-ghettoen
Omfang
Ca 35 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Socialisering
Dobbeltsocialisering og multisocialisering
Social arv push og pull-faktorer
Kapitalformer felt og habitus
Anerkendelse
Identitetsdannelse paring sociale medier
Integrationsformer
Identitetsvalg
Stamtavle- og tilvalgsstrategi
Nationalisme og nationalitet
Stereotyper og fordomme
Kulturdimensioner
Kvantitativ og kvalitativ metode
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Projektarbejdsform - Kvantitative undersoslashgelser om danskhed
Retur til forside
Titel 4
Ideologiernes kamp (historie)
Indhold Kernestof
Lars Andersen Hans Branner mfl Fokus 3 ndash Fra verdenskrig til velfaeligrd Gyldendal
2006 Kapitel 1 side 9-32
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=628
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=836
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=589
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=608
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=614
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=615
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=225
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=229
Supplerende stof
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=289 (Ikke-angrebspagten
1939)
Churchill og Chamberlains taler om Muumlnchen-aftalen (Se ibog)
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=226 Warszawapagtlandene
om Berlinmuren
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=227 Praeligsident Kennedys tale
Side 5 af 19
d 25 juli 1961
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=1004 (Fukuyama)
httpspovinternationalpolsk-jodehad-led-i-brud-med-liberalt-demokrati
Omfang
Ca 15 af lektionerne og ca 60 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Foslashrste verdenskrig
Mellemkrigstiden
- Versailles-freden
- Kriserne
- De totalitaeligre ideologier og demokratiet
- Appeasement-politikken
Anden verdenskrig
Den kolde krig
Den kolde krigs slutning og verdensordenen efter
Perspektivering Udemokratisk udvikling i Oslashsteuropa i dag historiebrug
Unipolaritet bipolaritet og multipolaritet
Realister og idealister
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Retur til forside
Titel 5
Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=139 Den danske revolution
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=140 Oplyst enevaeliglde
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=141 De store landboreformer
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=144 Enevaeliglden i modvind
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=145 Krig om Slesvig og demo-
kratisk grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=146 Ny krig og ny grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=160 Forfatningskampen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161 Industrialisering og arbej-
derbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=162 Garingrdmaeligndenes store tid
de foslashrste venstreregeringer 1915-grundloven
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=170 Foslashrste verdenskrig
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=171 Paringskekrisen
Mellemkrigstiden
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
Side 6 af 19
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175
Besaeligttelsen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af
Erik Eriksen)
httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-
3historien-om-danmark-2
Supplerende stof
httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte
httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-
hC3A5ndslag-fra-dansk-succes
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-
straffeloven-2-november-1885
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-
grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)
httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-
tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)
httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9
april)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-
folketinget-4-februar-1888 (uddrag)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-
landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge
httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-
demokratiet
Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015
httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-
offentlighedsloven
httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-
paa-en-aendring
httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-
paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|
httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-
minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 4 af 19
taber-radikaliseret-af-ghettoen
Omfang
Ca 35 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Socialisering
Dobbeltsocialisering og multisocialisering
Social arv push og pull-faktorer
Kapitalformer felt og habitus
Anerkendelse
Identitetsdannelse paring sociale medier
Integrationsformer
Identitetsvalg
Stamtavle- og tilvalgsstrategi
Nationalisme og nationalitet
Stereotyper og fordomme
Kulturdimensioner
Kvantitativ og kvalitativ metode
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Projektarbejdsform - Kvantitative undersoslashgelser om danskhed
Retur til forside
Titel 4
Ideologiernes kamp (historie)
Indhold Kernestof
Lars Andersen Hans Branner mfl Fokus 3 ndash Fra verdenskrig til velfaeligrd Gyldendal
2006 Kapitel 1 side 9-32
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=628
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=836
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=589
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=608
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=614
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=615
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=225
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=229
Supplerende stof
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=289 (Ikke-angrebspagten
1939)
Churchill og Chamberlains taler om Muumlnchen-aftalen (Se ibog)
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=226 Warszawapagtlandene
om Berlinmuren
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=227 Praeligsident Kennedys tale
Side 5 af 19
d 25 juli 1961
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=1004 (Fukuyama)
httpspovinternationalpolsk-jodehad-led-i-brud-med-liberalt-demokrati
Omfang
Ca 15 af lektionerne og ca 60 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Foslashrste verdenskrig
Mellemkrigstiden
- Versailles-freden
- Kriserne
- De totalitaeligre ideologier og demokratiet
- Appeasement-politikken
Anden verdenskrig
Den kolde krig
Den kolde krigs slutning og verdensordenen efter
Perspektivering Udemokratisk udvikling i Oslashsteuropa i dag historiebrug
Unipolaritet bipolaritet og multipolaritet
Realister og idealister
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Retur til forside
Titel 5
Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=139 Den danske revolution
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=140 Oplyst enevaeliglde
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=141 De store landboreformer
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=144 Enevaeliglden i modvind
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=145 Krig om Slesvig og demo-
kratisk grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=146 Ny krig og ny grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=160 Forfatningskampen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161 Industrialisering og arbej-
derbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=162 Garingrdmaeligndenes store tid
de foslashrste venstreregeringer 1915-grundloven
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=170 Foslashrste verdenskrig
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=171 Paringskekrisen
Mellemkrigstiden
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
Side 6 af 19
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175
Besaeligttelsen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af
Erik Eriksen)
httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-
3historien-om-danmark-2
Supplerende stof
httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte
httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-
hC3A5ndslag-fra-dansk-succes
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-
straffeloven-2-november-1885
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-
grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)
httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-
tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)
httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9
april)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-
folketinget-4-februar-1888 (uddrag)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-
landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge
httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-
demokratiet
Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015
httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-
offentlighedsloven
httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-
paa-en-aendring
httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-
paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|
httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-
minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 5 af 19
d 25 juli 1961
httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=1004 (Fukuyama)
httpspovinternationalpolsk-jodehad-led-i-brud-med-liberalt-demokrati
Omfang
Ca 15 af lektionerne og ca 60 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Foslashrste verdenskrig
Mellemkrigstiden
- Versailles-freden
- Kriserne
- De totalitaeligre ideologier og demokratiet
- Appeasement-politikken
Anden verdenskrig
Den kolde krig
Den kolde krigs slutning og verdensordenen efter
Perspektivering Udemokratisk udvikling i Oslashsteuropa i dag historiebrug
Unipolaritet bipolaritet og multipolaritet
Realister og idealister
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Retur til forside
Titel 5
Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=139 Den danske revolution
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=140 Oplyst enevaeliglde
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=141 De store landboreformer
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=144 Enevaeliglden i modvind
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=145 Krig om Slesvig og demo-
kratisk grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=146 Ny krig og ny grundlov
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=160 Forfatningskampen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161 Industrialisering og arbej-
derbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=162 Garingrdmaeligndenes store tid
de foslashrste venstreregeringer 1915-grundloven
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=170 Foslashrste verdenskrig
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=171 Paringskekrisen
Mellemkrigstiden
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
Side 6 af 19
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175
Besaeligttelsen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af
Erik Eriksen)
httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-
3historien-om-danmark-2
Supplerende stof
httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte
httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-
hC3A5ndslag-fra-dansk-succes
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-
straffeloven-2-november-1885
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-
grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)
httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-
tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)
httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9
april)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-
folketinget-4-februar-1888 (uddrag)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-
landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge
httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-
demokratiet
Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015
httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-
offentlighedsloven
httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-
paa-en-aendring
httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-
paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|
httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-
minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 6 af 19
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175
Besaeligttelsen
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af
Erik Eriksen)
httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-
3historien-om-danmark-2
Supplerende stof
httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte
httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-
hC3A5ndslag-fra-dansk-succes
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-
straffeloven-2-november-1885
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-
grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)
httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-
tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)
httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9
april)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-
folketinget-4-februar-1888 (uddrag)
httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-
landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge
httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-
demokratiet
Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015
httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-
offentlighedsloven
httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-
paa-en-aendring
httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-
paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|
httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-
minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 7 af 19
ytringsfriheden-det-vaerste-skridt
httpswwwborgerforslagdk
httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018
httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex
httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index
Religion
Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr
aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver
Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder
fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden
Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-
der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah
ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis
mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)
De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe
Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er
1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og
Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme
2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man
vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det
3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige
overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah
4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned
ramadan - fx syge og gravide kan fritages
5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er
rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen
Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til
Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten
fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde
Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-
gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)
vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)
traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)
Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen
eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker
og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret
ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid
Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han
opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-
te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i
Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-
nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt
er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en
individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme
Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-
ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 8 af 19
Materiale
Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-
stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)
Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-
soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019
Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009
httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s
93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)
Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010
Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-
tekster HHF 2017rdquo)
Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294
httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther
Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294
httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546
Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i
pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)
Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)
Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring
religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014
Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra
arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)
Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom
httpkortlinkdkw3pa
Kilder
Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo
Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm
det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra
wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)
Billeder (i samme pdf)
rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479
Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet
Omfang
Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider
Saeligrlige fo-
kuspunkter
Historie
Enevaeliglden
1848-Grundloven
De slesvigske krige
1866-grundloven
Forfatningskampen
1915-grundloven
Besaeligttelsen
Samfundsfag
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Den parlamentariske styringskaeligde
Magtens tredeling
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 9 af 19
Medier
Demokratisk deltagelse
Rettigheder
Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Lovgivningsprocessen
Magttyper
Demokratisk dannelse
Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)
Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-
rativ metode
Case Lobbyisme og interesseorganisationer
Case Offentlighedsloven
Case Borgerforslag
Religion
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et flerfagligt forloslashb
- kristendom
- islam
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Synopsirprojekt
Retur til forside
Titel 6
Ideologier og partier (samfundsfag)
Indhold Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3
Supplerende stof
Meningsmaringlinger
httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-
med-df-og-r-aftalen-er-bred-og
rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i
uddrag)
Resultat af folketingsvalget 2019
Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra
httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-
suveraen-foersteplads
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 10 af 19
httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-
valg-paa-regering-henover-midten
Omfang
Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)
Saeligrlige fo-
kuspunkter
De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme
Forgreninger af de klassiske ideologier
Oslashkologisme feminisme og nationalisme
Populisme
Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler
Molin-modellen
Partierne i folketinget
Parlamentarisme og regeringsdannelse
Vaeligsentligste
arbejdsformer
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget
Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber
fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet
videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og
senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-
ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-
oner og begrebskort
Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs
kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)
Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-
myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro
og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-
met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro
Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om
hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du
skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken
saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne
ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4
etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at
rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt
selv springe i vandet (pligtetik)
Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og
gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel
til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det
symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt
faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser
isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-
mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 11 af 19
senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og
ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)
Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at
markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-
onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse
paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse
aktoslashr minimalisme)
Materiale
rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk
httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-
stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)
Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra
httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso
ncanbaggrund
Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-
susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)
Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra
artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-
ikke-min-naeste
Film
Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014
Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009
Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens
plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE
rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving
httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A
Billeder
Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515
Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)
Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100
Kilder
Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab
ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)
Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo
etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer
GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)
NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo
(det dobbelte kaeligrlighedsbud)
Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-
hjertige samaritanerrdquo
Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et enkeltfagligt forloslashb
- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-
mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster
- etiske problemstillinger
- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder
- professionsrettede problemstillinger
Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 12 af 19
former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)
Indhold Historie
Kernestof
Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-
62
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161
1930rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173
1950rsquoerne-1970rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)
Efter 1973
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207
Udenrigspolitik
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216
1980-1990rsquoerne
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220
EU
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221
Supplerende stof
Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-
1872
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-
arbejderpartis-1888-program
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 13 af 19
hed 1930rsquoerne)
httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-
gadeforliget)
Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i
Socialdemokraten 2310 1956
httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-
aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)
Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv
httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-
valgbrochure-1972
Samfundsfag
Kernestof
SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7
Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side
199 og 216-217
Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-
laeger-2-3
httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-
ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke
httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)
Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I
httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med
_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)
Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019
httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-
milliarder-paa-finansloven (uddrag)
httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk
httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model
httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-
skalpellenartikel3338540
https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule
Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA
httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-
kolleger-men-det-skal-ikke
httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten
Videoer fra organisationen Gode Penge
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
7RBmjln1vd0
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j
882qGnWgqs
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
MrXVUWlRUo4
httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=
UEGICttgSwY
Religion
Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 14 af 19
Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam
Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af
det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et
sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud
til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-
ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor
streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-
ninger
Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan
opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-
buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-
tes fra det teologiske til det etiske
Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring
kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)
Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme
Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-
lisme vs sekularisme
Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet
Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal
rehabiliteres hurtigtrdquo
Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden
Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik
DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-
skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er
fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring
paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste
dyd
Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de
skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal
handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre
kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat
Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt
Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-
vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet
Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet
10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING
Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig
Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-
Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 15 af 19
selv og redde de fem andre ved brug af organerne
pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre
opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst
Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud
Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)
Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord
Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik
er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke
Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet
Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke
(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt
Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge
Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i
det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter
behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)
Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for
at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-
linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet
Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen
Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og
velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien
I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og
statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-
telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-
tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst
perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-
oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-
fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)
Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-
159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010
httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-
de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag
i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og
samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk
juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust
Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 16 af 19
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-
dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156
rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161
rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174
rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-
soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens
grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019
httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo
kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117
httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om
nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)
httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-
ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019
httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af
Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0
Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)
Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)
Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Historie
Industrialisering og arbejderbevaeliggelse
Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget
Firepartisystemet
De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende
Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi
Skoslashnsprincip og retsprincip
Forsikringsprincip og universelt princip
Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget
Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 17 af 19
Velfaeligrdsstatens guldalder
Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk
Oliekrisen
Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering
Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-
kedspolitik
Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme
Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system
Idealister og realister
EU
Samfundsfag
Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund
Den sociale kontrakt
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering
Reformer af velfaeligrd efter 2010
New public management
Globalisering
Den demografiske udfordring
Beskatning og omfordeling
De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb
Den danske model paring arbejdsmarkedet
Case Gule fagforeninger
Case EU og de udenlandske laeligger
Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 9 Buddhisme (religion)
Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition
Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var
knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste
Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer
prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-
tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed
Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan
sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De
Fire AEligdle Sandheder
Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-
sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende
faeligllesskab)
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 18 af 19
Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-
dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)
Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-
lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)
Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-
tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse
Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen
Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt
efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280
og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU
efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret
2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken
2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu
httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653
Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider
Saeligrlige fokus-
punkter
Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt
- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)
- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Titel 10
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside
Side 19 af 19
Titel 11
Indhold
Omfang
Saeligrlige fokus-
punkter
Arbejds-
former
Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-
duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer
Retur til forside