42 kr.

DEN DANSKE9BYGNINGER DU BARE MÅ SE

ARKITEKTUR

BESØGBULBJERG

KLITS. 23

DANMARKS BEDSTE BADE HOTELLERVIND EN REJSETIL (NAVN PÅ BADEHOTEL)

RejseMagasinet 2008 Nr. 12

3Noget teskt og magasin - RejseMagasinet - Danmark bla bla 2008 Nr. 8

Kirken under ildKirken er blevet brændt ned

til grunden ikke mindre en tre gange, og har været offer for mange mindre former for hærværk. Første gang kirken brændte var i 1314. Da København i 1419 blev gjort til hov-edstad, blev kirken også gjort til kongens hovedkirke. Den havde dog været brugt af konger tidligere, da f.eks. Valdemar Atterdags dengang kun niårige datter, Margrethe, og Kong Håkon den 6. Af Norge blev gift i kirken i 1363.

Under reformateringen var der meget uro omkring kirken, og det kulminerede da kirkens prælater stædigt fastholdt Vor Frue Kirke som hovedbastion for den Katolske tro. Dette fik skarer af vrede borgere til at trænge ind i kirken og øve hærværk på meget af invent-aret 3. Juledag.

Da den Lutherske ordning blev indført i 1536, holdtes der to meget store gudstjenester i kirke, og Vor Frue Kirke fik stor betydning for den reformaterede religion. I 1539 indviede Johan Bugenhagen, som var en af Martin Luthers medarbejdere, de nye lutherske biskopper i Vor Frue Kirke. Da der senere var problemer med hvordan en ordentlig luthersk gudstjeneste skulle foregå, blev det i 1568 slået fast at hvis der var uenigheder, så skulle man rette sig efter hvordan det blev gjort i Vor Frue Kirke i København. Den 20. oktober 1728, brændte store dele af København, og Vor Frue Kirke brændte igen i en sådan grad at den måtte gen-opbygges. Det tog kun 10 år at gen-opbygge den, men denne kirke fik dog den korteste levetid af alle. Den brændte nemlig ned igen allerede 69 år senere. Denne gang var det en af englændernes brand-raketter som ramte kirkens enorme spir under Københavns bombardement i 1807.

En lang historieDen første historiske

hentydning vi har til kirken, er via et dokument der blev skrevet af Ab-salon (daværende ærkebiskop i Dan-mark) i 1185, hvor han kvitterer for at have modtaget midlerne til op-førelse og udsmykning af ”den hellige Marias kirke”.

Absalon var blevet tildelt landsbyen Havn (nuværende Køben-havn) af Valdemar 1. Den Store som var hans fosterbroder, og havde store planer for den. Han byggede Absalons borg som lå hvor Christiansborg nu ligger, og gjorde derved byen langt mere betydnings-fuld. Der lå allerede en lille kirke, men det var ikke nok til at vise Havns nye betydning efter at have fået et kongeslot.

Den nye kirke menes at have blevet indviet i år 1200 den 25. marts (daværende dato for Maria Bebudelsesdag) af Absalons efterføl-ger som ærkebiskop, Peder Sun-esøn, og denne dag i kirkeåret anses stadig for at være kirkens fødselsdag.

Denne nye kirke blev brugt til meget mere end bare en kirke, og det skyldtes at den blev tilknyttet en domskole, og derved blev et form for lærdomscenter. Den fik også status som kollegiatskirke til Roskilde Domkirke, og fik derved et stort præsteskab: Dekan, kannikker og vikarer. Dette store præsteskab blev der brug for da Københavns Universitet blev indviet i 1479, for kirkens dekan blev da indsat som universitetets rektor, imens kannik-kerne blev universitetets lærere. Samtidig lånte universitetet lokaler fra domskolen i starten af uni-versitetets virke.

Genfødsel og videre livEfter bombardementet blev

Danmark tvunget til at udlevere sin flåde til englænderne, og midler til genopbyggelse var der næsten ingen af. Man valgte trods store huller i økonomien at genopbygge landets førstekirke, men gav samtidig op på at genopføre den i sin tidligere stil. Man valgte at fremsætte den i den daværende moderne arkitektur, og manden til at gøre dette var C. F. Hansen. Man startede byggeriet i 1817, da Frederik VI lagde grundstenen, og pinsedag 1829 blev kirken højtideligt indviet. C.F. Hansen genbrugte en del af murvær-ket fra den gamle kirke, og om-formede kirken i klassicistisk stil. Domkirkens ydre blev en regulær blok med et spirløst tårn og en tem-pelfront med seks doriske søjler mod Nørregade. En dorisk søjle har 16-20 lodrette riller og intet fod-stykke. Indenfor bærer to rækker af søjler kirkerummets loftshvælv, og rummet ender i en halvcirkulær ap-sis. Arkitekturen benytter dagslyset på en effektfuld måde, idet lyset primært belyser kirkerummets øver-

5. septemberAf Eckersberg

Vor Frue Kirke

4Noget teskt og magasin - RejseMagasinet - Danmark bla bla 2008 Nr. 8

ste del og dermed løfter rummet opad. En effekt, der understreges af murenes hvide farve foroven og grå farve forneden. Kirken blev uds-mykket af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, som var internationalt berømt. Hans skulpturer står på gul-vet fri af deres nicher og det samlede indtryk af rummet er med C.F. Hansens egen formulering som et ’åndeligt kunstmuseum’. Kirkens skulpturer af Kristus og de tolv dis-ciple blev Bertel Thorvaldsen også bedt om at lave. Da de nåede frem fra Italien, passede de imidlertid ikke ind i kirkeskibets nicher. Derfor blev nicherne muret til, og statuerne blev placeret på frit-stående sokler. Thorvaldsen ytrede senere, at han med vilje havde lavet skulpturerne for store, fordi han ikke ønskede dem puttet ind i skilderhuse. I begyndelsen af 1900-tallet var der planer om at sætte et spir på kirkens tårn, med det mødte stærk modstand. Striden medførte imidlertid en fornyet interesse for C.F. Hansens arkitektur og medvirk-ede til den nyklassiske periode

omkring 1920. Ved en restaurering i 1975-79 førte Vilhelm Wohlert kirkens ydre og indre tilbage til sit oprindelige udseende. I 1995 ind-viedes et nyt hovedorgel og i 2002 suppleredes med et kororgel

Kirken har siden da haft et rigt kirkeliv. Eksempelvis var Søren Kierkegaard en ivrig kirkegænger, og han blev også senere begravet her, ligesom Thorvaldsen og H. C. Andersen blev det.

I 1924 blev Sjællands Stift delt op i to, og Vor Frue Kirke fik derved titlen som Københavns Domkirke.Kongelige begivenheder har været ikke eksisterende siden Frederik 3.’s kroning i 1648, og det overraskede derfor meget da kron-prins Frederik og kronprinsesse Mary Elisabeth Donaldson valgte denne kirke at blive viet i, i 2004. En unik oplevelse

Det første man lægger mærke til, når man ser kirken ude-fra er den tempelformede front. Den virker umiddelbart malplaceret på en kirke, da de fleste kirker går efter en mere traditionel flad front med store døre. Men så snart man gør sin entré i kirken forstår man at det hele er nøje planlagt af arkitek-ten. Kirken udnytter lyset på en me-get levende måde ved en blanding af blankpolerede og matte flader som giver kirken et meget reserver-et men samtidigt strålende indtryk. Udsmykningerne i kirken er som med så mange kirker mest hold i de lysere farver med meget hvid og guld. Men i kontrast til hvad man forventer, falder ens øjne ikke umid-delbart op mod den ellers umådeligt flotte hvælving men derimod på gul-vet som er lavet af en opsætning af fliser i matte brune farver som er utroligt smukt. Hæver man synet vil man hurtigt lægge mærke til de forskellige apostles statuer som ved nærstudie alle sammen er rigtigt fint lavet med hver deres finesse og

kendetegn. Den meget stilrene arkitektur kan fornemmes da der og-så inde i kirken findes søjler, de-suden bærer det generelle marmor layout også ”en strejf af Rom”. Højt under loftet ses en relief som gengiver Kristus gang til Golgata, og man kan fornemme ”dommen” i denne domkirke. Man føler sig dog underligt hjemme og tilpas i denne kirke med alle apostlene vågende over sig som man tager sin plads på bænkerækken. Kirkens opbygning giver en rungende men stadig ”klar” akustik hvilket gør orgelspillet i kirken til en fantastisk oplevelse som kun kan anbefales. Kristendommens budskab om ”Tro, håb og velgørenhed” kan tydeligt ses på de forskellige relieffer og uds-mykninger i kirken. Vi ser troen i kristus og de apostle, og kær-ligheden i reliefferne nær udgangen som forestiller et barn med hen-holdsvis en mand og en kvinde. Vel-gørenheden føles i kirkens overdådige og flotte udsmykning. Man kan tydeligt mærke at både arkitekten, kunstneren og håndværk-erne har været sammen om at skabe dette enestående værk af bed-ste kvalitet.

Vor Frue Kirke

Begivenheder1363 - Prinsesse Margrete viet til den norske kong

Håkon den 6.1449 - Christian 1. og enkedronning, kommende

dronning Dorotheas kroning og vielse1559 - Frederik 2.'s kroning1596 - Christian 4.'s kroning1648 - Frederik 3.'s kroning2004 - Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary

Elisabeth Donaldsons vielse.

5Noget teskt og magasin - RejseMagasinet - Danmark bla bla 2008 Nr. 8

Tidslinje Fra 1100 til 1900

Dele af kirken, blev statsautoriseret til Københavns Universitet

1209

- K

risti

him

melf

arts

dag

1530

- 27

Dec

1536

1187

1300 1400 1500 17001200

Vor Frue Kirke blev indviet af Absalon's efterfølger, biskop Peder Sunesen

1609

Tårnet blev revet ned og genopbygget, påground af lynnedslag.

1479

Opførelse af den oprindelige bebyggelse under biskop Absalon

En brand ødelagde kalkstens katedrallen

1388

Genopbygningen stoppede på grund af mangel på penge

Hundredvis af borgere stormede Vor Frue Kirke og destruerede hver eneste statue

1314

1363

Prinsesse Margrete viet til den norske kong Håkon

Christian 1. ogenkedronning, kommende dronning Dorotheas kroning og vielse14

49

Christian 3.'s kroning

1600

6Noget teskt og magasin - RejseMagasinet - Danmark bla bla 2008 Nr. 8

Tidslinje Fra 1100 til 1900 C.F. HansenChristian Frederik Hansen var en af

den danske klassicismes største arkitekter. Han le-vede fra 1756 til 1845. C.F. Hansen blev uddan-net på Kunstakademiet i København. Hans lærer var C.F. Harsdorff (1735-1799), som havde bragt klassicismen til Danmark. Hos ham lærte C.F. Han-sen om brugen af antikkens former i arki-tekturen. Da han var færdig som arkitekt, rejste han til Italien. Her så han antikkens, renæssancens og barokkens store bygnings-værker. Det lærte ham meget om den klas-siske arkitekturs former og udtryk.

Genopbygningen af KøbenhavnI flere år arbejdede han i Tyskland,

hvor han byggede huse for rige tyske køb-mænd. Men i 1800 blev han kaldt tilbage til Danmark. Store brande havde i årene 1794 og 1795 lagt en stor del af Køben-havn øde. Det var nu meningen, at C. F. Hansen skulle stå for genopbygningen af hovedstadens vigtige bygninger.

Monumentalitet, enkelhed og roDet var først og fremmest genopførs-

len af Christiansborg samt Københavns Råd- og Domhus, han skulle stå for. Med helt enkle virkemidler skabte C. F. Hansen monumentale bygningsværker. Han brugte elementerne fra den klassiske arkitektur, især søjlerne, tempelgavlen og de enkle, harmoniske størrelsesforhold. Store mur-flader gav bygningerne en helt særlig ro. Den samtidige tyske arkitekt Schinkel sag-de meget rammende om hans bygninger, at det var ’ren og rolig arkitektur’.

Den genskabte hovedstadEfter Københavns bombardement i

1807 fik C. F. Hansen til opgave at genop-føre Frue Kirke og Metropolitanskolen, der var blevet ødelagt under bombardementet. Så på den måde blev C. F. Hansen den, der genskabte København som en hoved-stad med smukke og imponerende byg-ningsværker.

OverbygningsdirektørenC.F. Hansens arbejde var så overbe-

visende, at han i 1808 blev professor ved Kunstakademiet. Desuden blev han ud-nævnt til overbygningsdirektør med ansvar for alle offentlige bygninger i Danmark. C. F. Hansens arkitektur er monumental og storslået i sin enkelhed. Hans værker har fået stor betydning for arkitekturen i Dan-mark.

1738

1728

- O

kt

1700 1800

Kirken blev rekonstrueret i røde mursten

Katedralen faldt offer for bombardementet af København ved den britiske flåde

Den middelalderlige domkirke sammen med omkring en tredjedel af resten af byen brændte ned.

1807

- Se

p

2004

2004

- 14

Maj

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Elisabeth Donaldsons vielse.