KunstM A G A S I N E T

harris@nal-net.dk

Kunst M A G A S I N E T

Det siges ofte at vi lever i en ny middelalder. Ogsådengang var billedkommunikation den domine-rende. Dengang KUNNE folket ikke læse, i dagGØR folket det ikke! Som kunstnere burde vi jojuble over dette og have kronede dage. Vi, der leveraf at skabe billeder, burde være denne tids kongerog dronninger. Men helt modsat disse teorier omtidsånden, har det aldrig været mere nødvendigtmed ord for at sælge kunsten. På ferniseringer skalvi helst tale stolpe op og stolpe ned om os selv og omvore værker - vi skal jo gøre os selv interessante sominvesteringsobjekt. Og en udstilling på de størresteder ER bare ikke HELT RIGTIG hvis ikke der erproduceret et temmelig snakkende katalog hvorkunstneren og dennes protegeer forklarer værketfor folket. Hvor blev lige den dér højt besungnebilledkultur af?En professor på Københavns Universitet har fornylig revolutioneret undervisningen i engelsklitteratur dér. Han LÆSER digtene og novellerneOP for de studerende, og beder dem om at læse demop for ham! Han synes ikke de studerende blot skallæse OM værkerne, og læse litteraturen for sig selv(dem af dem der gider). For ham er litteratur nogetvi er fælles om, en kommunikations- ogdiskussionsform. Og han insisterer på at det skal skei klasselokalet. Sammen.

Okay, det er så digte, og ikke billeder. Der er vel enforskel? Vi bombarderes med billeder dagen lang,og alle hjælper vi selv med til at forøge billed-mængden ved at fotografere alle livets små og storebegivenheder. Ofte bruges der mere tid og rum påat fotografere og dermed "dokumentere" voresoplevelser, end rent faktisk at OPLEVE voresoplevelser. Som om den dokumentation der sker ihjertet ikke er god nok for et menneske. Som omhjertets hukommelse pr definition er dårlig oguvederhæftig dokumentation ift et foto, eller enautoritativ tekst. At være i nuet, kunstnernes veleneste fælles varemærke, er blevet en sjælden vare.For mig som kunstner er kunst en kommunika-tionsform på helt samme måde som et digt, også densynes jeg skal opleves LIVE, og meget gernesammen med andre, så debatten kan flyde fritmellem hjernerne der ser. Vi oplever jo de sammebilleder helt forskelligt, og i dét spændingsfelt opstårmange gode og interessante tanker. Også afinteresse for kunstneren! Men, og det er her atdenne artikel finder sit emne og midtpunkt, jeg måkonstatere at evnen til at se råt på billederne, udenforudgående snik snak, er meget begrænset.Vi er mange der har set det og prøver at gøre nogetved det. Vi skriver lidt halvkvædet om os selv påhjemmesiderne, på webfora, og på udstillings-

arkene der skal introducere kunsten. Jo højere op vikommer i kunstens fødekæde, jo større kravkommer der til disse introducerende og analyse-rende tekster der skal lukke værket op for publikumog for publikums formidlere. Ja, ofte er anmeldelserblot rene afskrifter af de pressemeddelelser og heleartikler som kunstnerne selv har sendt ud. Dét stillermeget store krav til kunstnerne, der nu ikke bareskal kunne indfange nuet og holde det fast igennemen langstrakt skabelsesproces. Vi skal nu ogsåkunne formulere os skarpsindigt og vittigt i ord, oglevere de one-liners som kan blive til meninger ipressemaskinen. Det er det bare ikke alle der kan,og hvad så med dem?Det er langsomt gået op for mig at jeg har et talentfor de dér ord, og jeg er derfor gået i gang med atskrive for de kunstnere der gerne vil have lidt"starthjælp" til det dér første katalog, eller den nyehjemmeside, etc. Som de kvikke nok nu har gættet,så er formålet med denne lille artikel netop at gørereklame for denne aktivitet.Egentlig ville jeg bare sende den gode redaktør ogudgiver Harris en lille notits til en annonce dersagde: "JEG har et talent for ord som kan hjælpeDIG, kære kollega, i DIN karriere, samtidig med atDU hjælper MIG i MIN!" Men for at få jer læsere itale må jeg pakke den ret så enkle sætning ind imange flere konstruerede ord. Ellers bladrer I bareforbi. Ord låner os tid, låner os opmærksomhed.Godt sammensatte ord låner os meget opmærk-somhed. Du er jo nået helt hertil nu, ikke sandt? Ogopmærksomhed er det jo dét vi alle har brug for. Vivil jo gerne videre i vores løbende dialog medsamfundet omkring os.Så: Hvis du altså står og mangler den dér tekst omdin kunst, og ikke selv vil bakse længere med detdanske kunstsprog, så kontakt mig, hvad ententeksten er til din hjemmeside, en pressemeddelelse,eller dit første katalog. Det er ikke helt gratis - hvader det i denne kolde verden? - men det er heller ikkedyrt. Jeg tager 500 kr. for en kortere tekst (op til 1A4 side), lidt mere for længere og mere kompli-cerede tekster. Du kan bruge teksten helt frit, blotdu beholder mit navn under den hver gang dubringer den (helt, delvist, eller i one-liners).Nu ved du dét. Det vidste du ikke før. Ord forandrer.---------------------

---------------------

Ved Hans Jørgen Henriksen (www.zonering.dk).

Det begyndte med en uddannelse på akademiet forfri og merkantil kunst i København. Croquisundervisning på den statsstøttede croquisskole.Jørgen Løvgret har arbejdet med sit maleri hele livet,men måtte konstatere at der ikke var penge i atmale, så han valgte at lave noget andet ved siden af

og fik job i SAS hvor han arbejdede i mange år.Det bragte ham rundt i verden, men maleriernefulgte med under armen, og det samme gjordeudstillingerne. Syv år i Afrika. Fem år i Berlin. LosAngeles. Seattle. Rom. osv. Som Jørgen forklarer:”Jeg kommer fra Sorø, men jeg har boet det mesteaf mit liv i udlandet”.

Jørgen Løvgret fandt Izmir Biennalen på nettet, togkontakt, søgte legater og fonde men måttekonstatere at han ikke kunne få noget støtte. ”Såskrev jeg hertil at jeg måtte trække mig ud igen, menså inviterede de mig som gæstekunster”. Det betødat Jørgen besluttede sig for at deltage, han sparedejo en del penge til registreringen (som kostede ca.15.000 kr), nu skulle han bare betale transporten ogbolig herned. ”Og så er mine malerier jo i denstørrelse så jeg kan pakke dem ned i en kuffert. Detgør det jo lidt billigere”. Faktisk er Jørgens billedersærligt raffinerede derved at de kan sættes sammenlidt ligesom legoklodser, så landskabet kan blive vedog ved.

”Det store indtryk det er at det er en flot udstilling.Det er flot sat op. Men jeg havde forventet at der varmere professionelle kunstnere til stede. Der erkolossalt meget amatøragtigt ind imellem”, vurderer

Udsigt fra hotellet

efterkommer af den indiske Brahmin kaste, det skalvi nok lige komme tilbage til, for det sætter eftermin mening tingene i et forståeligt perspektiv. Jafaktisk har Janice rigtig travlt i baggrunden med atfinpudse sin udstilling her et par timer før det foralvor går løs med den officielle åbning, mens jeginterviewer Jørgen Jolo Løvgret.

Jørgen har ikke noget imod at folk maler efterhjertet, men ønsker på den anden siden en højerestandard på visse af de ting der vises på udstillingen.Men på den anden side så har Løvgret aldrig væretpå en biennale før og har ikke nogetsammenligningsgrundlag. Men han vil overvejegrundigere fremover, og ville ønske at nårarrangørerne af en biennale vurderer potentiellekunstneres billeder, ikke bare tager en, fordi hankommer fra Danmark, men også tager efter en viskvalitet. Men det rokker dog ikke ved Jørgensintention med at deltage i Izmir: ”Nu hvor jeg harslået mig ned i Sorø kan jeg jo godt mærke at jeg erlidt langt væk fra det hele. Derfor synes jeg, at jegvil ud igen. Jeg vil ud og prøve verden”.

Han har aldrig prøvet en biennale før men han harhaft utallige soloudstillinger arrangeret af gallerier iudlandet. Det har været vældigt spændende og detmeste foregår på åbningsdagen, det er herkunstinteresserede dukker op og køber.

Jeg vil vide om deltagelsen i internationaleudstillinger har betydet noget for Jørgens måde atmale på. Det har det ikke for Jørgensvedkommende. Det der har betydet noget harderimod været, at Jørgen har boet 10 år i Provence:”Da jeg kom ned til Provence så skete der eneksplosion i mine farver. Næsten på samme mådesom det skete for van Gogh. Det er lyset, farver,stemningen i landskabet, duftene som påvirker en”,siger Jørgen. Samtidig opdagede Jørgen at hanhavde det nordiske med.Og igen da han kom hjem fra Frankrig, så kunnehan mærke at han havde det franske med. Som hanuddyber det: ”300 dage med solskin. Du serskygger. Du ser blå og grønne farver på en andenmåde. Du ser de farver støvet lægger på farverne.Det er det du prøver at fange”.Grønne farver i et utal af nuancer.

Jørgen. At der så lige ved siden af Jørgensudstillingsområde, faktisk er en af verdens førendekunstnere nemlig Janice Devali, som er en

til at sælge til. Prisen på et Devali maleri er tårnhøj(ca. 100.000 kr pr. stk.).Jørgen Løvgret lagde i sin snak mærke til at Mr.Crap kom med forskellige ideer, det du også ser i deher japanske manga-tegninger. Det går igen i demalerier der i øjeblikket er hotte, maleriet begynderat ligne mango tegninger og cartoons. JørgenLøvgret konstaterer derfor tørt at det er jo ikkenoget han kan bruge til noget som helst i sinelandskabsmalerier: ”Han gav mig noget som jegikke kan bruge til ret meget”. Jørgen Løvgret viseret nummer af ”World Art” frem som Mr. Crap harstrøet ud i området på de små borde ved standene.Forsiden er prydet med et værk af Janice Devali.Jørgen Løvgret pointerer: ”Trykt i 20. mio. ex. Deter hendes billeder der er på forsiden”.

”Og er det et troværdigt tidsskrift?” spørger jegmåbende og kaster et blik hen ad gangen for at seom Janis stadig er her. Jørgen åbner tidsskriftet ogpeger: ”Ja det er kinesisk. Du kan se her, det er etkinesisk tidsskrift. Det er hendes billeder”. Vi kangodt set at hendes billeder har budskab. ”Det erspecielt. Det er jo mest perler, stjerner og sådannoget”. Det forklarer de høje transportudgifter ogpriser, de mange perler der er malet ind i billedet, ogskånsomt skal transporteres kloden rundt.

FAKTADe fleste er her for at vise deres malerier frem, frade helt professionelle og så til amatørerne. Der erifølge en ”mursten af et program” 544 biennaleartister der deltager, de fleste fra Tyrkiet og 97udlændinge. Hver artist har det der svarer til en A4side med et udvalgt billede og en tekst omkunstneren.

Meget vellykket dag på Izmir Biennalen! Jeg lavedelidt feberredning i dag (det er derfor jeg kan lide atvære på biennaler, fordi det tvinger en til atoverskride de gængse grænser, og etablere nyealliancer på tværs af det etablerede). For det førstefik jeg hevet den omtalte hotshot hollandsk / indiskekunstner hen til min stand, det viste sig at være enlille åbenbaring, for hun havde faktisk nogen rigtiggode råd til mig, omkring hvordan man sælgerbillederne, fx på en stand på en bienalle.

Da jeg ankom til Jørgen Løvgrets stand for at lavedet aftalte interview sad Jørgen Jolo Løvgret og taltemen en særdeles velklædt herre som vargallerirepræsentant for det prominente RobinsonArt Gallery med gallerier i både Belgien og NewYork. Jeg fik af en eller anden grund aldrig hansnavn så skal vi kalde ham Mr. Crap. Tilnavnet harjeg givet ham for det svarer til hans overordnedevurdering af Izmir Biennale: ”This is crap”. Det ernoget andet med Venedig biennalen, her er der envelrenommeret udvælgelsesprocedurer (ellercensurering) om man vil.

Det galleri han er tilknyttet, Robinson Art Galleri,står bag nogen af kunstnerne der deltager her iIzmir, de har bl.a. spøttet 5000 euro i transportenalene af Janice Devali’s bekostelige billeder. Devalier en kunstner der voksede op i vesten, og derforikke ønskede at underlægge sig den indiske kulturskvindeundertrykkelse. Hun tog ligesom JørgenLøvgret noget mere med i sin bagage, i Devali’stilfælde sine drømme om et samfund undenkvindeundertrykkelse.

Når man er kunstner i et velrenommeret gallerisstald (som Robinson Art Gallery) så tjenerkunstneren kun 15 % af salgsprisen fortæller Mr.Crap. De 85 % går til dækning af de mange udgiftersom galleriet har til promovering af kunstneren.Det kan derfor ikke undre nogen af os at JaniceDevali’s billeder sælges til filmstjerne og andre meden helt anden pengepung end de kunder vi er vant

Jørgen Løvgret(Danmark)

Forinden havde mit highlight dog været, opmuntretaf tråden på CyberGalleriet.dk til at interessere migmere for de tyrkiste kunstnere. Så jeg begav migrundt i de to haller for at se hvad der hang. Jeglandede så hos to kunstnere, fra Ankara, som havdenoget kunst jeg kunne tænde på. Så viste det sig aten af de to udstillere havde et galleri i Ankara.Derfor hev jeg en længe gennemtænkt plan frem afkufferten, hvor jeg skulle lave en kontrakt med ettyrkisk galleri med henblik på at billederne kunneblive hernede i to år, mens jeg kunne få nogeteksponering i Ankara. Galleriet fra Ankara bed på,og nu har jeg en aftale om at de ikke skalhjemsendes, men udstationeres i Ankara i to år, medhenblik på salg derfra.Det er den første biennale og meget kan og skalforbedres. Men det er godt nok et spændende stedat udstille.

For Karl-Otto Myrstad har motiveringen for atdeltage på Izmir Biennalen været at komme udenforSverige. Derfor har han deltaget i Florencebiennalen og London (the dark show) på lignendegruppeudstillinger. Han fik en indbydelse på mail,og fik mulighed for at deltage som gæsteartist.Karl-Otte mener at deltagelse på en biennale giveret godt overblik over hvad der rører sig i kunsten.Han mener kvaliteten her er sammenlignelig medkvaliteten de andre steder. Han vil gerne ud og visesine ting frem, få inspiration osv.

At være med på en biennale er at "skabe masser afringe i vandet" som han udtrykker det. Man fårmange kontakter, og nye henvendelser når man

deltager.Det er på linie med andre vurderinger. Man skalbare være med på mindst en international biennalehvert år.Det ændrer ikke ens malestil at deltage, men andrebegivenheder fx alvorlige sygdomme, har for Karl-Otto betydet at han i stedet for blomsterbilleder nuer begyndt at male surrealistiske landskaber, somdog altid indholder et lille livstegn, en lille rød dims."Om 200 år er verden gået under", vurderere Karl-Otto.

Som mange andre afslog Anneli i første omgang atdeltage pga. det høje deltager gebyr. Men hunkunne ikke sige nej til tilbudet om at blive"gæsteartist", så derfor besluttede hun at deltage iIzmir Biennalen. Hvad synes du om det her, vil jegvide: "Thrilling. Det er en meget flot scene med såmange kunstnere fra forskellige lande, og med enret flot kvalitet".Hun mener at det store antal tyrkiske kunstnere erudtryk for at man gerne vil vise sine egne kunstnerefrem her i Izmir. En barrier for flere udlandskedeltagere er formentlig at det er den første biennaleher i Izmir, den har endnu ikke den status somnogen af de andre biennaler har opbygget.Hun har egentlig ikke helt gjort sig klar hvad detbetyder for hende at deltage her i Izmir. I Finland erder faktisk en lov der kun giver tilladelser for folkmed fast arbejde til at udstille. Selvfølgelig bliverloven brudt hele tiden, men Anneli har altså valgt at

Anneli di Francis (Finland)

Karl-Otto Myrstad, (Sverige)

Hans Jørgen Henriksen

deltage fx på biennaler for at komme ud med sinkunst."Det giver nye ideer at deltage. Det inspirerer. Jeg erfaktisk begyndt at male mere (før lavede hun mestskulpturer). Det udvider mit udsyn. Ifølge minekunstnervenner så maler jeg to dimensionaleskulpturer hvor farverne ikke er lige så vigtige somformen".For Anneli di Francis er det overordnede formålmed hendes kunst at krediterer "de menneskeligefølelser og passionen".Hun er ikke spontan maler, hun har behov for førstat kunne se sit billede for sig, og når hun så ser det,så går hun i gang med at male det.Kunstnere er trendsættere der skaber kulturelt fødetil Finnernes sjæl... Derfor er det ubegribeligt forAnneli di Francis at man i stedet for at forøgestøtten til kunsten i de her år gør alt hvad manoverhovedet kan for at lukke ned for fxundervisnings job i skolerne hvor kunstnere harmulighed for at give eleverne "et frikvarter", fra altdet andet indlæringsstof.Der var utroligt mange gode tyrkiske kunstnere påIzmir Biennalen. En af dem hed Aysel Gözübüyük,som driver et galleri i Ankara (det galleri der vilforsøge at sælge mine billeder indenfor de næste toår). Aysel maler selv nogen fede billeder efter minsmag, det var det der fik mig til at spørge. Den tråder ret billedfattig, men jeg har bestemt at der i detmindste skal være et enkelt maleri fra biennalen, ogsom tingene er landet, så fortjene Aysel en ekstraopmærksomhed.Aysel er egentlig uddannet fra matematisk-fysiskafdeling på Istanbul universitets videnskabeligefakultet, hvorefter hun har studeret engelsklitteratur og sprog på Ankara universitet. Hun erinspireret af kunst med politisk indhold, og forsøgerat skabe malerier der handler om religion, kønspolitik, og race diskrimination. Hun malermennesker, især kvinder, i et abstrakt rum. Hunnegligerer detaljerne i den ydre virkelighed ogfokuserer på figuren i sig selv, for at skabe etstærkere udtryk.

Lad mig slutte tråden af med den Egypter der havdeet klart budskab til danskerne (vi er altså nu i denmere politiske afdeling) som jeg nævnte tidligere, og

som optræder på min film fra Izmir (i kan se den påCyberGalleriet.dk, under under punktet film på minprofil).Det Taher gerne vil er at få mulighed for at forklarehvorfor muslimerne føler sig krænkede afMuhammed-tegningerne. Når Jyllandsposten hargivet en journalist (og karikaturtegnere) mulighedfor at vise Muhammed tegningerne, så børDanmark også give Taher mulighed for at vise hansversion af historien om Muhammed. For han harselve Muftien af republikkens tilladelse til at vise sinversion af Muhammed historien. Han synesDanmark bør tage initiativ til: "at muslimer fårmulighed for at forklare til andre mennesker hvaddet drejer sig om på den rigtige måde".Det startede med at der i sommeren 2009 sketenoget højst usædvanligt i Egyptens kunstverden.For denne sommer åbnede muftien etkunstmuseum! Og hvad der var mindst lige såusædvanligt, så tillod muftien at kunstnere, ifigurative malerier, afbildede begivenheder i islamshistorie, og profeten Muhammeds biografi isærdeleshed. Det var usædvanligt, fordi de religiøseledere i Egypten siden 1980 havde talt dunder modkunst, især film og musik, men også billedkunsten(noget med at billedkunsten skaber falske idoler ogumoralske akter, eller de anså kunsten som enblasfemisk imitation af guds skaberkraft).Taher Abdel Azeem var den kunstner, professor i40erne fra Cairo College of Fine Arts, som fikmuftiens tilladelse til at udstille sin Muhammedvirkelighed. Det er væsentligt her at præcisere, atdet stats college Taher har været ansat ved i mereend 20 år, som alle statslige kollegier ogkulturinstitutioner i Egypten, ikke er religiøst, mensekulært, i sin udannelse og orientering, fordi detoficielle Egypten søger at fremme en liberal, ikkeislamiske, kunst. Man lærer på dette college, at derikke findes noget der hedder 'contemporary islamicart', derimod lærer de studerende om alle retningerindenfor kunsten i Egypten: Gammel egyptiskkunst, Islamisk kunst, koptisk kristen middelalderkunst, og folkekunst.  Hans maleri af Muhammedshistorie var både et forsøg på at give dennevirkelighed værdi, samtidig med at det at malehistorien om muhammed, var med til at tagebrodden af historien. Abdel Azeem lærte at man varnødt til at relancere Egypten som en som en spilleri den internationale kunstverden, og at man bedstkunne gøre det, hvis man byggede på egyptens egen

historie, men samtidig blandede den med vestenskunsthistorie.Taher's intentioner havde fire elementer:(1) at svare på de danske karikaturtegninger somsvinede profeten til men gøre det på en mereciviliseret måde, end den 'svinske' vestlige (danske)måde(2) at sætte et aftryk på verden(3) at give visuel oplevelse til sit publikum(4) at opmuntre så mange som muligt til at gåtilbage til profetens biografi, lære om den, og fåstørre kendskab til islam og i retning af at blivebedre muslimer.Det fem meter lange maleri der pryder Izmirbiennalens væg ved udgangen viser nøglebegivenheder i profetens liv, fra højre mod venstre:(a) De etiopiske hersker Abraha's forsøg på atdestruere Kaàba med en flok elefanter, (b) destenkastende fugle sendt af gud for at forhindredenne hændelse, (c) spredningen af falsk idoldyrkelse i området rundt om Kaàbaen, (d) profetensfødsel, og (e) en begivenhed omtalt i i Qur'en oghadith kendt som "splitting of the chest", (f) denbegivenhed hvor Muhammed forhandlede en stridom flytningen af en berømt sort sten i Kaàba ogendelig (g) den første åbenbaring, hvor gud viste sigfor Muhammed.Taher's motivation er altså at vise den rigtigeislamiske virkelighed og vise muslimerne noget omderes religion via sine billeder. Han har en beskedtil det danske samfund: "Jeg tror at danskerne elskermennesker og menneskeheden og arbejder formenneskers frihed. Men frihed, det betyder ikke, atman må angribe andre menneskers følelser".  Taherføler et behov for at fortælle en mere korrekt versionaf historien, end den karrikatur krisen blev udtrykfor. Han vil give muslimerne et godt billede af deresvirkelighed!Han ønsker ikke at angribe tegnerne, hans idé er atman ikke må fordømme alle muslimer på grund afet par fanatikere.Om den nuværende revolution i Egypten er Taheregentlig ganske fortrøstningsfuld, og forklare omsine seneste malerier fra revolutionen: "Det er frihedog det har egypterne ikke prøvet før. Helten erfolket, der før ikke kunne udtrykke sig. Hvordan vildet ende?, spørger jeg."Det er et godt spørgsmål, alle har storeforventninger. Hver dag sker der nye hændelser såfolk ikke ved hvordan det skal ende. Men jeg er

Taher Abdela - Zaeem Saeed (Egypt)

Monhal Issa (Syria)

meget positiv med hensyn til fremtiden", siger Tahermed overbevisning i stemmen.

Her er en vurdering af de nye muligheder, jeg ser iat kunstnere selv udgiver bøger.De nye digitale muligheder, gør det til enøkonomisk overkommelig opgave selv at udgivebøger, enten det drejer sig om bøger i traditionelforstand eller som platform for et kunstneriskudtryk.Kvaliteten er rimelig god og prisen er overkommeligpga. mulighederne for meget små oplag. Ved oplagover flere hundrede stk. vil det være økonomiskbedre at anvende offset tryk.Kender du ikke digitalt tryk, kan flere af de bøgerjeg har lavet lånes på biblioteket, her kan du vurderekvaliteten af papir, tryk, og indbinding fra det forlagjeg har brugt. Titler og biblioteker kan du finde påmin hjemmeside www.harrisknudsen.dk

Hvordan kan du som kunstner bruge det at udgiveen bog?

Der er 3 muligheder:1. Du kan udgive til salg gennem forlaget.

(forlaget sørger for markedsføring)2. Du kan få trykt et oplag til egen distribution.

(du står selv for salg og markedsføring)3. Du kan kombinere de 2 første.

Vælger du at udgive til salg gennem forlag (1)koster det ca. kr. 3000 (fordelt over 5 år) start beløbkr. 465, prøvetryk ca. kr. 300 og så kr. 19,01 pr.mdr. i data opbevarings afgift (priser fra det forlagjeg har benyttet), og for de penge får du.Mulighed for i dit CV, og på din hjemmeside ellerandre steder at reklamerer med at du har udgivet enbog.Bogen kommer til salg mange steder på nettet,hvilket giver en forbedret eksponering (10-12 ekstrahit hvis dit navn googles)

Mulighed for at et eller flere biblioteker køber dinbog men der er INGEN garanti for at de gør det.Salg er naturligvis også en mulighed men det er minerfaring at det er forsvindende lille når det gælderkunstbøger, her bør du kalkulere med et 0. Anderledes er det med fag/hobby bøger, her ser detud til at der er langt større interesse, både hvadangår biblioteker og salg på nettet.Det er hvad du kan regne med at få for de 3000 derskal investeres. Hvis du mener det er en dyr reklamebør du ikke vælge denne mulighed.

Til udgivelse gennem forlag bør du vælge en dyr bog(hardcover og farvesider) dine udgifter til udgivelseer stort set de samme for en stor dyr bog som for enlille billig bog. Det er kun prøvetrykket der bliverdyrere. Du skal være opmærksom på at du vedudgivelse er bundet af en kontrakt i 5 år og skal duhave bøger til eget brug (ud over prøvetryk) er deten udgift der ligger ud over de ca. kr. 3000 enudgivelse koster.

Vælger du at lave en bog til eget salg/brug er dineudgifter = prisen på det antal bøger du bestiller.Prisen på en bog afhænger af indbinding, sidetal ogantal af farvesider. En paperback på 60 sider medsort/hvid grafik og tekst koster f.eks. kr. 16,50 pr.

En bogAf Harris Knudsen

stk. ved køb af 200 stk. men en bog i hardcoverindbinding på 104 sider og 36 farvesider koster116,65 pr. stk. ved køb af 25 stk.Her er det vigtigt at overveje hvordan og til hvadbogen skal bruges.Hvor den billige er forholdsvis overkommelig atforære væk skal der et godt markedsførings budgettil bare at uddele den dyre.Nogle ekssampler på brug:

1. Bogen skal sælges i forbindelse medudstillinger, her ville jeg vælge at lave enbillig bog f.eks. en grafik bog der kanfremstilles for ca. kr. 20 og sælges for kr.50-100. (eller dyrere hvis den nummereresog signeres)

2. Skal bogen tjene som reklame for din kunsti de gallerier hvor du udstiller (en enkelt bogder ligger til gennemsyn, ikke salg) Her villejeg vælge en dyr bog med et side antal påover 100 og mange farvesider, et oplag på 25stk. vil så løbe op i min. ca. kr. 3500. (vedoplag under 25 stk. er ”foto bøger” også enmulighed, især dem fra appel er ifremragende kvalitet)

3. Skal boger både sælges og bruges somreklame f.eks. ved henvendelse tilkunstforeninger er det et kompromis mellemde to første, jeg ville foreslå en hardcover på80 – 100 sider og under 30 farvesider. Detgiver et indtryk af kvalitet uden at prisenbliver uoverskuelig.

I modsætning til at udgive med salg gennem forlag,kan du her til en hver tid opsige din aftale medforlaget men ønsker du løbende at kunne genbestilleet oplag af bogen koster det også kr. 19,01 pr. mdr.i dataopbevaringsafgift. Hvis flere kunstnere gårsammen om at udgive en bog er det langt nemmereat lave noget interessant og så bliver det endnu mereøkonomisk overkommeligt.

Den 3 mulighed er at kombinerer de to første. Såudnyttes alle muligheder men investeringer bliver såogså den dobbelte ca. kr. 6000. Her er det at manskal huske at en bog ikke sælger flere billeder, menden kan være med til at fremme en interesse der erder i forvejen og måske betyde at en kunstner vælgesfrem for en anden.Bogens omslag er en vigtig del af bogen (det er dender i første omgang skal sælger bogen). Forlaget

stiller en række færdige omslag til rådig, det virkersom en løsning der er let at bruge men jeg har ikkeselv prøvet. For mig er omslaget alt for vigtigt til atjeg vil benytte en færdig løsning der måske er brugtaf mange andre.

Er finansieringen et problem, er en sponsor måskeen mulighed.Fonde og legater kan søges, får man et ja er det somregel nok at nævne det i en enkelt linie i bogen.Firmaer, - her er din bank, materiale leverandøreller galleri en oplagt mulighed (de har jo eninteresse i at det går dig godt). Ydes der støtte vilder nok være et krav om en synlig reklame i bogen.Andre firmaer, forretninger eller enkelt personen, erogså en mulighed. Tænk kreativt, -.

Hvor lang tid det tager at samle materialet til en boger meget forskelligt. Det kan for nogle bøger tagemåneder eller år, i andre tilfælde findes materialetallerede på computeren i form af tekst og billeder tilhjemmeside, reklame fra udstilling, CV ellerpressemeddelelser.For kunstnere er det ofte teksten der er et problem,det kan løses ved et samarbejde med en der skriverdigte eller hvis flere kunstnere går sammen om enbog. Man kan også lave en let omskrivning af etgammelt eventyr eller savn, som så dannertekstsiden til ens kunst.Når materialet er samlet er forløbet nogenlundesådan her.2-3 uger til layout. Kan tage længere tid hvis flereskal blive enige.2 uger til korrekturlæsning. Korrektur er megetMEGET vigtig, det koster (nyt prøvetryk) at overseen fejl. (det er meget svært at læse korrektur på entekst man selv har skrevet)1-2 uger til at få rettet fejl og ny korrekturlæsning.Skal måske gentages.4-5 uger til prøvetryk. Forhåbentlig er alle fejlfundet i korrekturen.1-2 uger til at gennemgå prøvetryk og tage stillingtil eventuelle rettelser. Her er det en god ide at fåandre til at se på bogen.4-7 uger til bestilling og levering.Og så er der noget der hedder ferie og helligdageder kan forlænge processen.Regn med et tidsforbrug på 4 – 6 måneder.

Har du lyst til at forsøge dig som bog udgiver, er detbare at gå i gang. Du kan finde hjælp til det tekniskepå forlagets hjemmeside og det koster ikke noget atprøve (først når der skal trykkes koster det penge).

Du bør følge en plan, nogenlunde som den her.Start med at vælge et forlag, så ved du hvilketformater der er til rådighed.Vælg det bog format du synes passer bedst.

Har du ikke en færdig ide så gå på biblioteket ogfind en bog i nogenlunde det format du har valgt ogse hvordan den er lavet.En stram line i designet er det letteste og risikoenfor et dårligt resultat er begrænset til at den måskebliver lidt kedelig.Et løst design uden gennemgående linie kræver etgodt overblik men kan give en spændende oginspirerende bog til gengæld kan det også ende mednoget forfærdelig rod.Når du har valgt bog format, design, sideopsætningog tekst type/størrelser (brødtekst og de forskelligeoverskrifter) samt en billedplan, kan du gå i gangmed at lave en prøve opsætning med dit materiale.Det er ret tidskrævende at få det materiale man harsamlet til at blive til det man gerne vil have, du vilsikkert opdage at der er en del omskrivninger aftekst og flytte rundt på billeder for at få det til atpasse på siderne. Når du har samlet dit materiale idet valgte format har du en ide om hvor mange siderbogen bliver på og hvor mange af siderne der skalvære i farver, nu kan du udregne de præciseomkostninger ved udgivelsen og du kan beregne deendelige mål for dit bogomslag. Bog og omslag skalafleveres til trykkeriet i to forskellige filer.Har du valgt en klassisk bog udformning er deførste siders udformning næsten givet på forhånd.

1. Titel2. Blank3. Titel, undertitel evt. billede eller vignet4. Blank5. Copyright, forlag, trykkeri og ISBN nummer6. Blank7. Her starter bogen

Du har naturligvis lov til at lave det anderledes menmangler du ideer er denne opsætning altid brugbar.Husk at man normalt ikke bruger sidetal på de

første sider, først fra den side hvor bogens egentligetekst starter, her side 7.Råder du ikke over et professionelt layout program,er opgaven nemmest hvis du søger at samle tekst forsig og billeder for sig.Tekstsider bør efter min mening have lige venstre oghøjre kant, men det er nok et spørgsmål om smagog behag.Du kan bruge mange forskellige programmer tilarbejdet, bare de kan aflevere i PDF formatet. Jeghar selv brugt Word til bogblokken og fotoshop ellerCorel draw til omslag.

Bogen om dig og din kunst, til markedsføring ogpromovering af dig som kunstner. Velegnet somdøråbner ved henvendelse til kunstforeninger,gallerier samt til at understrege din seriøsitet vedudstillinger. Ved udgivelse gennem forlag opnås enøget eksponering på nettet og mulighed for salg tilbibliotek.

Bogen som selvstændigt kunstværk. Her tænker jegikke bare på det håndlavede unika eksemplar, bogenmed de tomme sider eller Olafur Eliasson laserskårne bog men de muligheder der ligger i atbetragte bogen på samme måde som et stykke papir,et lærred eller som materiale til udformning af enskulptur.

En bog kan være et alternativ til en udstilling. Det vili de fleste tilfælde være billigere at udgive en bogfrem for at lave en udstilling i lejede lokaler men derer naturligvis så heller ikke de samme mulighederfor et direkte salg. Kommer bogen på biblioteketkan det dog på den lange bane være mere givtigt enden udstilling der hurtig glemmes.En bog kan både udgives i en fysisk udgave samtlægges ud på nettet.

Og hvis det kun gøresi en net udgave kandet gøres gratis ellertil en meget lav pris,konvertering fra pdftil flasch og tilgæn-gelig på nettet,- men det er en andenhistorie.

... se andre gratis net -

magasiner på

www.harrisknudsen.dk/netmagasiner

Har du et emne med relation til kunst og som det kan væreinteressant for andre at læse om, er du velkommen til atoffentliggøre det her i bladet.For yderligere oplysninger kontakt harris@nal-net.dk

Næsbygårdsvej 34 5270 O

dense N D

anmark Tel: 66 18 27 94 harris@

nal-net.dk ww

w.harrisknudsen.dk