Radikal Dialog #2, 2011: Velfærdsstatens fremtid

tema: velfærdsstatens fremtid

radiK al2/

2011dialOG

medlemsblad fOr det radiKale venstre i reGiOn HOvedstaden OG HOvedstadens radiKale vælGerfOreninG

2

af CHarlOtte Jensen & Peter JOHannes larsen


Udgiver: Radikale Venstre Region HovedstadenRedaktører: Charlotte Jensen (Ansvarshavende) og Peter Johannes LarsenI redaktionen: Johan Stubbe Østergaard, Ellen Marie Vestager, Maj Lindberg Danø, Line Eriksen, Thomas Ebdrup, Diana Bang-Udesen, Anne Damsgaard Manniche, Søren Bald, Trine Tougaard og Birgitte Lind Petersen.Layout: Birgitte Lind PetersenFoto: Div. skribenter (hvor andet ikke er angivet).Indlæg sendes til: [email protected] Debatindlæg må være på max. 2.500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

radiKal dialOG - redaKtiOn

[email protected]

velfærdssamfundets fremtid

Hvilke udfordringer står politikerne på Christiansborg og i kommunerne/Borgerrepræsentationen overfor, når de skal sætte rammerne for velfærdssamfundet? ”Færre skal arbejde for flere, der forventer mere”. Så kort kan fremtidens udfordring for den kommunale velfærd beskrives.”, skriver Margrethe Wivel i sin artikel. Og samme ud-fordringer søger politikerne på Christiansborg at give deres svar på med 2020-planen, Fair Forandring og vores egen genopbygningsplan Tag Ansvar 2020. Med den har vi givet vores bud på de reformer, der er nødvendige for at sikre velfærdssamfundets fremtid.

Men hvad er egentlig den enkelte borgers ansvar i forhold til velfærdssamfundets fremtid? Ser man på vores principprogram, så står der, at ”enhver må gøre sit til at skabe plads og muligheder for dem, som har behov, der hvor vi virker i det daglige.”

Og så er vi tilbage ved forventningerne: For selv om vi igennem uddannelse, innovation og iværksætteri kan sikre en økonomisk vækst, der kan finansiere fremtidens velfærd; så er det måske ikke realistisk eller ønskeligt at opfylde alles forventninger til velfærdssamfundet. I sidste nummer af Radikal Dialog argumenterede Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, for et opgør med rettighedsegoismen og statscentrismen. Frem for at tænke i rettigheder, så er en solidaritet med de svageste i vores samfund, en forpligtelse over for fællesskabet en fundamental forudsætning for, at vi også kan tale om et velfærdssamfund i fremtiden. Velfærdssamfundets fremtid begynder dermed med dig lige nu og her, fordi du som en del af civilsamfundet, som en engageret borger, kan bidrage til vores fælles velfærd.

Tag Ansvar 2020-planen er et modigt bud på, hvordan man igennem at gøre op med borger-nes forventning til staten – tag efterlønnen som et eksempel – kan sikre, at de svageste i vores samfund får en bedre velfærd og kan sikre velfærdssamfundets fremtid.- Vi tænker på andre end dig

3

radiKal dialOG 2/2011

indHOld

læs OGsÅ:Udfordringer for fremtidens velfærdsstat.

Det hollandske socialliberale parti, Politieke Partij Democraten 66, gæstede Rådhuspladsen.

Læs Kirsten Lees artikel om kvalitets-og sikkerhedsarbejdet i sundhedssektoren, hvor pa-tienterne sættes i centrum.

Formand for Rudersdal Kommuneforening Karin Christiansens beretter fra debatmødet med Margrethe Vestager og Steen Gade om fremtidens vækst i Danmark.

Diana Bang / Radikal Dialog, anmelder ”Kampen om sandhederne - historien om kulturbor-gerskabets storhed og fald” af Rune Lykkeberg.

Regionsbestyrelsen inviterer til årets DHL-stafet fredag d. 2. september i Fælledparken på Østerbro.

Lørdag d. 2. april blev der afholdt årsmøde i Hovedstadens Radikale Vælgerforening på Kildevældsskolen på Østerbro. Læs Tina Juul Thomassens beretning om hvordan hun ople-vede sit første årsmøde.

Af Lone Dybkjær, Katrine Feilberg og Krister Astor.

anne-marie Geisler-andersen / medlem af fOlKetinGet

d66 PÅ rÅdHusPladsen

reGiOnsfOreninGen

marGretHe westraGer OG steen Gade i rudersdal KOmmune

bOGanmeldelse

dHl-stafet

ÅrsmødeberetninG

nyt fra fOlKetinGet, bOrGerrePræsentatiOnen OG radiKal unGdOm

Radikal Dialog har mødt Politikens nye chefredaktør Bo Lidegaard til en snak om journali-stik, kulturradikalismen og den næste store politiske vision for Danmark.

s. 7

s. 8

s. 12

s. 13

s. 10

s. 14

s. 15

s. 16-18

interview med bO lideGaards. 4-5

s. 9marGrete wivel / medlem af bOrGerrePræsentatiOnenOm kommunernes fremtidige udfordringer.

Læs Niels Plougs bud på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærdsstat.s. 6niels PlOuG / direKtør fOr PersOnstatistiK PÅ danmarKs statistiK

4


Radikal Dialog har mødt Politikens nye chefredaktør Bo Lidegaard til en snak om journalistik, kulturradikalismen og den næste store politiske vision for Danmark.

Læs interviewet med ildsjælen og få svaret på, om kulturradikalismen stadig er aktuel i dag.

Intense! Sådan beskriver Bo Lidegaard de første 14 dage som chefredaktør på Politiken. Radikal Dialog har mødt chefre-daktøren, der kun lige er kommet på plads i hjørnekontoret på Rådhuspladsen. Man mærker straks energien og engagementet hos den tidligere topembedsmand, forfat-ter, dr.phil. og far til fire.

I baggrunden kø-rer TV2 News med historien om, at Pia Kjærsgaard netop har indgået forlig med regeringen om græn-sebomme og skarpere grænsekontrol. ”Det er den helt forkerte vej at gå,” udbryder chefre-daktøren fortørnet.

Integration og det glo-bale udsyn ender med at bliver den røde tråd gennem interviewet, for disse to forhold er for Bo Lidegaard omdrejningspunkterne for både velfærdssta-tens udvikling og de politiske brydninger i dag. Og for hans egen historie.

”Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med de indre og de ydre forudsætninger for velfærdssamfundet. Hvordan dette sam-fund er blevet til økonomisk, politisk og kulturelt, og hvordan det hænger sammen med de ydre forudsætninger. Min grundop-fattelse er, at de to ting ikke kan adskilles. Det ydre og det indre hænger sammen.

en KulturradiK al vender HJem

Det har jeg tidligere beskæftiget mig med både som forfatter og praktiker. På den måde føler jeg, at jeg er kommet hjem, for det er også det centrale i arbejdet på Politiken.”

Det er netop udviklingen af velfærdssam-fundet og demokratiet, som ligger chefre-

daktøren på sinde. Og som trækker tråde frem til det nye forlig mellem regeringen og DF om skarpere grænsekontrol. For at forstå koblingen er det dog nødvendigt at dykke ned i velfærdsstatens historie, som Bo Lidegaard har beskrevet i flere bøger.

Velfærdsstatens store udfordringFortællingen om velfærdsstaten handler for Bo Lidegaard om integration. I 1800 tallet var det bønderne, som blev integre-ret fx med andels- og højskolebevægelsen, mens det i 1900 tallet var arbejderne som blev integreret med oplysning, uddannelse og organisering via fagbevægelsen. I

1960erne var det en-delig kvindernes tur til at blive fuldt integre-ret i samfundet.

Det nuværende store integrationsprojekt er integrationen af ind-vandrere i velfærds-staten. Men her ligger samtidig velfærdssta-tens store udfordring:

”Velfærdsstaten har vist sig at være for-bløffende dårlig til in-tegration af indvandre-re. Noget af det som vi har været mest glad for ved velfærdsstaten er inklusionen af de svage grupper. Men indvandrere har ikke let ved at blive aktive deltagere i velfærd-staten. Eksempelvis har vi formået at gøre også de manuelle jobs relativt produktive og dermed vellønnet

i Danmark, så også svage gruppe fik en ordentlig levestandard. Men dilemmaet er så, at det vanskeliggør integrationen af indvandrere, fordi det skaber en høj tær-skel for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er et reelt problem.

5

af trine tOuGaard OG tHOmas ebdruP

” Måske gik det for langsomt med helt at se rækkevidden af de sociale problemer, der fulgte med indvandrin-gen.”Bo Lidegaard om Det radikale Venstre og synspunktet Politiken

Bo Lidegaard mener VKO har svigtet denne afgørende integrationsopgave, der også i høj grad handler om at engagere nye danskere i demokratiet. Om at acceptere forskelligheden men insistere på det fæl-les projekt.

Integration af indvandrere har ikke kun vist sig at være vanskelig for velfærdsstaten – det har også været en svær problemstil-ling for både det historiske samvirke mel-lem Socialdemokratiet og De Radikale og for det synspunkt, Politiken repræsenterer. Måske gik det for langsomt med helt at se rækkevidden af de sociale problemer, der fulgte med indvandringen, og måske skyg-gede de progressive holdninger lidt for erkendelsen af, at dette for mange men-nesker var højst virkelige problemer.

”Jeg vedgår arv og gæld.” Bo Lidegaard om Politikens kulturradikale arv.

Politiken er stadig en kulturradikal avis!Men er kulturradikalismen overhovedet aktuelt i dag? Og er Politiken stadig en kulturradikal avis?

”Begrebet kulturradikal var jo helt uaktuel indtil den tidligere statsminister pludselig tog det op og helt bevidst brugte det som modbilledet på hans kulturkamp. Før det var der jo ingen som havde snakket om kulturradikalismen i 20 år. Det er aktuelt, for Anders Fogh Rasmussen gjorde det aktuelt.”

”Jeg mener Politiken er en kulturradikal avis, fordi Politiken repræsenterer mod-polen til den kulturkamp. Politiken står fortsat for frisind, tolerance, åbenhed og fremskridts-tro, ikke for snæversyn, intole-rance, fremmedhad og lukkethed. Politiken tog handsken op som modpol til VKO’s værdikamp”

Man mærker, at disse spørgsmål er hjer-teblod for chefredaktøren, og et vigtigt omdrejningspunkt i hans forståelse af Politikens rolle som kulturradikalt fyrtårn. Som Bo Lidegaard kontant siger om avi-sens kulturradikale historie: ”jeg vedgår arv og gæld”.

Hvis man er ved at tabe krigen må man revurdere strategien.Bo Lidegaard om Politiken og kulturradi-kalismen

Bo Lidegaard vedgår sig sine egne og Politikens værdier, men måske skal man alligevel forvente visse forskelle til forgængerens kurs. For som historikeren pointerer, må man revurdere strategien, når man er ved at tabe krigen.

”Når disse værdier, holdninger og men-neskesyn går fra at være det, som alle opfatter som det progressive – som det har været i 125 år – til at have et bredt politisk flertal imod sig, må man spørge sig selv om vi har været gode nok til at forholde os til folk problemer. Det er jo ikke værdierne, som der er noget galt med. Men hvis man er ved at tabe krigen må man revurdere strategien.”

Det bliver spændende at følge chefredak-tørens nye strategi i de kommende år.

biOGrafi

Bo Lidegaard tiltrådte som Politikens chefredaktør den 26. april i år. Han er tidligere topem-bedsmand i Statsministeriet og dr. phil. i historie, og har skrevet en lang række anmelderroste bøger om Danmarks udvikling op til og under anden verdenskrig og den kolde krig. Det næste store værk om ”Danmark i det 20. århundrede” udkommer til efteråret. Privat er Bo Lidegaard gift og far til fire.

6


fremtidens velfærdsstataf niels PlOuG / direKtør fOr PersOnstatistiK PÅ danmarKs statistiK

Problemet for den nationalt baserede vel-færdsstat er, at der ikke er sikkerhed for, at investering i befolkningens uddannelse og sundhed kommer den investerende nation til gavn. Særligt den veluddannede del af arbejdsstyrken har i stigende grad mulig-hed for at arbejde ubundet af nationale grænser. Det internationale arbejdsmarked er med andre ord en udfordring for den nationale velfærdsstat. Det samme gælder det internationale varemarked.

Velfærdsstaten finansieres også af afgifter på varer. Internethandel og afgiftsharmoni-sering mellem landene betyder, at mulig-heden for at finansiere velfærdssystemet ved afgifter, der er væsentligt højere end i de omkringliggende lande formindskes. Globalisering og internationalisering er ikke det eneste, der ændrer velfærdsstatens kampplads. Der er også interne problemer, der må findes løsninger på.

Velfærdsstaten er historisk udviklet fra en sikring mod fattigdom over forsørgelse ved indkomstbortfald til et omfattende ser-vicesystem, der rummer både uddannelse, sundhedsmæssige ydelser og pasnings- pleje og omsorgsydelser.

For de erhvervsaktive, der finansierer velfærdsstaten, er serviceydelserne mindst lige så vigtige som forsørgelsesydelserne. Velfærdsstaten vurderes dagligt på bag-grund af kvaliteten af børnenes daginstitu-tioner, de unges skole og serviceydelserne til de ældre. På længere sigt kan velfærds-staten derfor kun overleve, hvis den fort-sætter med at levere serviceydelser af god kvalitet til rimelige priser.

I kort form har velfærdsstatens kampplads ændret sig på den måde, at velfærdssta-tens finansiering i stigende grad vil være

afhængig af regionale – fx europæiske – samt internationale og globale forhold. Samtidig har velstandsudviklingen helt i overensstemmelse med økonomisk teori betydet at serviceydelser er kommet til at spille en stadig større rolle for økono-mien og folks forbrug. Det gælder også på velfærdsområdet, hvor serviceydelserne fremover vil komme endnu mere i centrum. Og endelig betyder også den demografiske udvikling, at der er behov for reformer.

Reformer til fremtidssikring af vel-færdsstatenFor at skabe økonomisk råderum for kva-litetsudviklingen af serviceydelser er der behov for at se kritisk på de ressourcer, der bruges til overførselsindkomster. Der er behov for at fortsætte den linje, der blev lagt som led i 1990’ernes arbejdsmarkeds-reformer, og som bredte sig til kontant-hjælpsområdet og førtidspensionsområdet – nemlig at det skal være muligt for alle at bruge deres erhvervsevne også selv om der er tale om en såkaldt resterhvervsevne.

Efterlønnen er på det seneste blevet refor-meret, og intentionerne bag dette går i den rigtige retning. Reformen af efterlønnen bør gå hånd i hånd med ’reformen for den tredje arbejdsmarkedsalder’. Reformen skal introducere muligheden for at planlægge den tredje arbejdsmarkedsalder for de 55- årige til de 70+ årige. Den skal understøt-tes af overenskomster og offentlig støtte til den enkelte som alternativ til efterløn og hvor det kan lade sig gøre også som al-ternativ til førtidspension. Målet er, at den over en 10-årig periode skal øge erhvervs-frekvensen for de over 60-årige fra de 30 pct., den er i dag, til 60 pct.

Den næste reform er ’babyboom reformen’. Med babyboom reformen sættes der fokus

på at sænke gennemsnitsalderen for første-gangsfødende. Det øger sandsynligheden for, at der fødes flere børn i Danmark. Det sker ved et fokus på mødre under 25 år, som via det offentlige får forbedret deres forsørgelsesgrundlag dels ved større di-rekte offentlige ydelser, dels ved at indføre gratis dagpasning for deres børn. Målet er, at den samlede fertilitet skal øges fra de nuværende 1,8 barn pr. kvinde til 2,1 barn pr. kvinde senest i 2020. Med disse refor-mer vil der være taget fat på nogle af de aktuelle udfordringer for velfærdsstaten.

PerspektivetMen for at sikre velfærdsstatens overle-velse som grundlæggende samfundsmodel for de europæiske lande er der behov for en fælles indsats. Hvis ikke velfærdsstaten bli-ver gjort til et fælles europæisk projekt, er chancen for, at den langsomt, men sikkert afløses af en anden samfundsmodel, stor.

Der findes mange andre modeller, hvoraf nogen kendes fra andre dele af verden, mens andre kun findes som teorier på papir – men der er ingen, der i dansk og europæisk politik er lige så accepteret som velfærdsstaten. Udviklingen af den europæiske velfærdsstat er derfor et vigtigt politisk projekt til sikring af fremtidens velfærdsstat.

niels PlOuG

Niels Ploug er direktør for personstatistik på Danmarks Statistik, og har i mange år for-sket i velfærdsstatens udvikling i Danmark og Europa. Han er tilknyttet SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Der er et markant behov for at bryde med alle former for vanetænkning, hvis velfærdsstaten skal sikres for fremtiden.

Globaliseringen betyder, at velfærdsstaten ikke kan udvikles og finansieres baseret på nationale velfærdssystemer.

7


KOntaKt

Anne Marie Geisler AndersenTlf: 33 37 47 20

www.radikale.dk/annemarie

Tag ansvar. Støt vores valgfond:www.radikale.dk/valgfond

På socialområdet vil der i de kommende år være store udfordringer at tage fat på. Ikke kun fordi, vi i ti år har haft en borgerlig regering, som i den grad har trukket i den forkerte retning, men også fordi der er dømt økonomisk smalhals.

velfærdsstatens udfOrdrinGeraf anne marie Geisler andersen / mf, sOCialOrdfører, samt Ordfører fOr PsyKiatri OG HandiCaP

En af de udfordringer, der er vokset under VKO, er den stigende fattigdom, som ikke mindst har ført til en voldsom stigning i antallet af udsættelser. Over 4.000 familier blev sat på gaden sidste år. At regeringen i den grad har gjort socialpoli-tikken til et spørgsmål om beskæftigelse har bidraget til denne udvikling.

Der er ingen tvivl om, at det ville være at foretrække, hvis alle danskere var i beskæftigelse. Men det er nu engang ikke tilfældet, og det hjælper ikke at skabe en ond spiral ved at skære så meget i de sociale ydelser, at det øger fattigdom-men og derved forringer folks mulighed for at komme i beskæftigelse igen, samt forstærker den negative sociale arv.

Regeringens mantra har været, at bare man skærer nok i de sociale ydelser, skal folk nok komme i beskæftigelse. Desværre tyder intet på, at dette skulle være tilfæl-det.

Som noget af det første bør en ny rege-ring afskaffe 450-timersreglen, kontant-hjælpsloftet og starthjælpen.

En anden udfordring, som gradvist er ved at vokse frem, omhandler mennesker med handicap. De bliver som gruppe udsat for en hetz i medierne, fordi det er et område, der koster. Kompensationsprincippet, som dansk handicappolitik traditionelt bygger på, betyder, at mennesker med handicap skal kompenseres for deres nedsatte funk-tionsevne.

I disse år oplever vi, at kommuner begyn-der at skære i hjælpen til mennesker med handicap på trods af, at deres behov ikke har ændret sig. Det kan betyde, at den en-kelte ikke kommer uden for en dør, bliver

afskåret fra at have et socialt liv eller ikke længere har mulighed for at dyrke sine interesser.

I mange år har man arbejdet på at få afinstitutionaliseret området, og i stedet inkludere mennesker med handicap i samfundet på lige fod med andre. I disse år taler man blandt andet i KL om at samle mennesker, der har et omfattende behov for hjælp i større enheder.

Vi er nødt til at have en grundlæggende diskussion af, hvad der skal ske på dette område. Er det rimeligt, at en enkelt borger koster mange millioner om året, mens andre får skåret i de få hjælper-timer, de har? Og hvordan sikrer vi, alle får den hjælp, de har behov for inden for nogle begrænsede økonomiske rammer? Formentlig er velfærdsteknologien vejen frem her på samme måde, som den synes at være det på ældreområdet, hvor vi også står over for en udfordring, fordi store årgange trækker sig tilbage, og fordi vi lever længere.

En tredje udfordring omhandler mit hjer-tebarn psykiatrien. På dette område er der allerede i dag store udfordringer, og disse bliver ikke mindre i de kommende år. Psykiatrien har længe været underpriori-teret, hvad angår økonomiske ressourcer. Denne tendens vil blive forstærket af, at behovet er stigende, da der er en vækst i antallet af mennesker, som rammes af psykisk sygdom. En udvikling, som af-spejles i det faktum, at over halvdelen af nytilkendelser af førtidspension sker med udgangspunkt i en psykisk lidelse.

Udfordringen inden for psykiatrien består ikke kun i at sikre, at der er relevante behandlingstilbud til alle. Den består i

mindst lige så høj grad i at få vendt udvik-lingen.

Hvis vi vil gøre os håb i højere grad at forebygge psykisk sygdom, tror jeg, først og fremmest vi skal have skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Danmark har intet mindre end verdensrekord i psykisk nedslidning på arbejdsmarkedet. En utrolig kedelig rekord!

Man taler om, at stress og depression har udviklet sig til deciderede folkesygdomme. Ikke blot kan en lang række lidelser udlø-ses af stress, men stress kan også med-føre tilbagefald og forværring af adskillige sygdomme.

Den samme tendens spores på uddannel-sesområdet, som ikke er blevet mere rum-meligt af, at man vil presse de studerende hurtigere og hurtigere igennem. I stedet taber vi alt for mange unge.

Bedste hilsenerAnne Marie Geisler Andersen

8


d66

Det hollandske socialliberale parti Politieke Partij Democraten 66 er et progressivt parti. Det blev grundlagt i 1966 af en grup-pe neutrale, unge intellektuelle.Partiet kæmper for at borgerne skal have indflydelse på hvem der styrer dem, fx ved at bor-gerne selv kan vælge statsmini-steren og borgmesteren, og på hvordan samfundet indrettes.Fritænkeri og mangfoldighed er andre karakteristiske træk ved partiet, på D66’s hjemmeside står der - i egen oversættelse: ”Demokratiet er i vore gener. I forholdet mellem regering og borger er der sket for få ændrin-ger.” Og “Vi er politiske fritæn-kere. Det er tid til at åbne de etablerede politiske strukturer. At implementere nye former for direkte demokrati, som giver rum for indflydelse. Som giver rum for mennesker… Og ikke kun for mennesker som tilfældigt mødes …, men for alle, for unge og gamle, rige og fattige. Det er et spørgsmål om civilisation.” ”Mennesker er ikke ens, men de er lige. D66 elsker forskel-le. De skaber liv og dynamik. Mennesker vokser af forskelle. Det skaber økonomisk vækst, so-cial udvikling og kulturel mang-foldighed. ” Derfor er partiet imod mure eller grænser.

d66af Peter JOHannes larsen

Lørdag den 14. maj mærkede nogle travle københavnere og turister konsekvenserne af at Dansk Folkeparti og regeringen genindfører grænsekontrollen. Der var nemlig en meget mærkbar kontrol hvis man ville ind og ud af Rådhuspladsen: Man skulle pænt stå i kø, og havde man husket sit pas? Hvad var der i tasken? Vore gæster var iført hollandske grænseu-niformer, og de fløjtede lystigt i deres fløjter på deres side af grænsen, og vi og Europæisk Ungdom kontrollerede grænsegængerne på vores side af grænsen. Denne midlertidige grænse vakte både munterhed og vredesudbud, men først og fremmest betød den at vi kom i dialog med de forbipasserende og dermed fik en mulighed for at forklare konsekvenserne af aftalen.

Idemanden til protestaktionen, Tjeerd Diercxsens, fortalte at D66 ofte arbejder på denne måde for at få sat sager på den politiske dagsorden; netop fordi det skaber opmærksomhed, netop fordi man kommer i dialog med vælgerne på en anden måde end ved det parlamenta-riske arbejde og læserbreve fx.

Danske vælgere var ikke de eneste som D66-delegationen var i dialog med. De mødte også medlemmer af Internationalt Udvalg og RU’ere til receptionen i anledning Radikal Ungdoms 100 års jubilæum samt medlemmer af vælgerforeningen. De udvekslede erfaringer med Naadem Farooq, folketingskandidat og viceborgmester i Høje-Taastrup om hvordan man kan inkludere alle på arbejdsmarkedet og dermed igennem arbejdsmarkedspolitikken skabe vækst, velstand og velfærd. Sidst men ikke mindst mødte de Anna Mee Allerslev, beskæfti-gelses- og integrationsborgmester i København. For mange i delegationen var det et varmt gensyn med Anna som flere gange har besøgt D66.

Besøget på Københavns Rådhus viste dermed eksemplarisk at man bliver klogere ved at krydse grænser fordi man kan erfaringsudveksle, og at man bliver gladere fordi man møder nye venner. Det internationale samarbejde rummer begge dimensioner og derfor en stor tak til Martijn Bordewijk og Tjeerd Dierckxsens, ledere af delegationen, samt resten af D66-gæsterne for deres besøg. Afscheid – på gensyn!

fOtO: KatHrine JOHansen

9


fremtidens KOmmunale velfærdmarGretHe wivel / medlem af bOrGerrePræsentatiOnen

ReformerDerfor betyder bl.a. den tilbagetræknings-reform, de radikale på Christiansborg har kæmpet så hårdt for, så forbandet meget for os, der skal forvalte og beslutte hvor meget og hvor god service, vi kan tilbyde borgerne ude i kommunerne. Helt konkret handler det om at sikre, at vi har hænder nok til at passe de mindste i vuggestuen, undervise børnene i skolen, hjælpe de ledige i beskæftigelse, og passe de gamle på plejehjemmene

Prioriteringer & effektiviseringerMen udover reformer, der skal hjælpe på at sikre arbejdsstyrken, må vi også se i øjnene, at der ikke er tegn på, at vi går ligefrem gyldne tider i møde. Det kalder naturligvis på prioritering, det helt klas-siske politiske valg mellem hvem, der skal tilgodeses. Her har jeg gennem min tid i kommunalpolitik altid ment, at det er os i det radikale venstre, der skal være der for dem, der ikke er lige så gode som andre til at gøre opmærksom på deres behov. Vores gamle slogan om at ”Vi tænker på andre end dig” holder stadig.

Desuden skal vi bruge de aktuelle øko-nomiske udfordringer til at gøre tingene mere effektivt. Min egen erfaring gennem mere end 5 år i kommunalpolitik er, at økonomiske udfordringer faktisk også er en god ’driver’ til at få effektiviseret sags-gange og systemer, så det i sidste ende kommer borgere til gode.

Der er naturligvis også den anden side af medaljen, der hedder, at bedre økonomisk styring og strammere styring betyder, at borgere oplever, at serviceniveauet er lavere, end de er vant til. Men vi må bare heller ikke overse effektiviseringer også som en mulighed for at afbureaukratisere

fOtO: anne Prytz sCHaldemOse

og skabe en mere fremkommelig kommune for borgerne.

For eksempel indførte vi i socialforvaltnin-gen ”Lean” i sagshåndteringen. Det er en sagshåndtering, der er hentet fra Toyota-fabrikkerne, og de fleste socialrådgivere korsede sig ved, at der skulle indføres så ”koldt og effektivt” et sagsstyringssystem i socialt arbejde. Siden har det vist sig at skabe bedre overblik for socialrådgiverne, hurtigere sagsgang for borgerne og i sid-ste ende at frigøre tid og opmærksomhed til den socialfaglige kerneopgave.

Læren af dette, må være, at vi ikke på forhånd må afskrive effektiviseringer som win, win for alle. ’Don’t work harder – work smarter’.

Kreative løsningerMen fremtiden kalder også på nytænk-ning og kreativitet i udviklingen af vores velfærdsopgaver. Vi er i mine øjne nødt til at inddrage nye aktører i opgaveløsnin-gerne. Vi skal blive bedre til at samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder og inddrage de mange frivillige organisatio-ner. Og vi bør også se positivt på private virksomheders ønske om, at de i kraft af deres CSR-strategier kan bidrage til vores fælles velfærd.

For eksempel ved vi, mange ældre sætter pris på hjemmehjælperen, både fordi de udfører konkret praktisk hjælp, men også fordi det er en, de kan tale med. Hvorfor er vi som kommunen, så ikke i tættere og mere forpligtende samarbejde med de organisationer, der organiserer besøgsven-ner?

Jeg hører engang i mellem daginstituti-onspersonale, der oplever, at den mere og

mere resursekrævende forældrekontakt tager tid og resurser fra arbejdet med børnene. Men hvorfor ikke inddrage og engagere forældrene i praktiske opgaver i daginstitutionen.

Vi kender for eksempel fælles ar-bejdsweekender fra de mange frie og selvejende børnehaver, hvor det fungerer fortræffeligt. Det afhjælper ikke bare ved konkrete opgaver. Det er med til at sikre et godt klima mellem personale og foræl-drene imellem. Og i det klima trives børn allerbedst.

Jeg vil gerne understrege, at den professi-onelle indsats ikke skal overtages af frivil-lige kræfter, forældre eller andre. Men tør vi tænke civilsamfundet ind, bløde op på det hårde skel mellem den professionelle og den frivillige verden, det offentliges opgaver og privatlivets opgaver, tror jeg, vi vil opleve mere engagerede borgere, få bedre løsninger på velfærdsopgaverne og afhjælpe det stigende pres på kommunale ydelser.

Reformer, prioriteringer, effektiviseringer og kreative løsninger bliver den kommunale virkelighed.

”Færre skal arbejde for flere, der forventer mere. Så kort kan fremtidens udfordring for den kommunale velfærd beskrives”.

KOntaKt

Margrethe WivelTlf. 60 10 10 [email protected]

10


rune lyKKeberG

Rune Lykkeberg, uddannet i filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet; siden 2005 weekendredaktør på Information, i dag redaktionschef for weekend og kultur.

bOGanmeldelseaf diana banG-udesen

Problematikken i ’Kampen om sandheder-ne’ vil være velkendt for faste læsere af Rune Lykkeberg, som i Information leverer skarpe fugleperspektivsanalyser af udvik-lingen i dansk kultur og politik.

Hans debatbog fra 2008 er en diagnose af det seneste årtis kulturkamp, som blev kickstartet af Anders Fogh Rasmussens vellykkede opgør mod smagsdommerne – det vil sige de kulturradikale intellektuelle, som siden 60’erne og indtil årtusindeskif-tet har haft et (næsten) ubestridt patent på at sætte den moralske og æstetiske dagsorden.

Økonomi versus kulturLænge har kulturpersonligheder og debat-tører til højre for midten ment, at det røde parnas – i borgerlige folkemunde kaldet Bermudatrekanten (Dagbladet Politiken, Gyldendal og Danmarks Radio) – har ig-noreret og undertrykt deres meninger. Det er ikke længere tilfældet; den anti-autori-tære, progressive samfundsopfattelse har i historisk grad mistet fodfæste i løbet af det seneste årti.

Den scene, der i næsten et halvt århund-rede har været kulturradikalt særeje, er blevet erobret af en materialistisk og indi-vidualistisk dagsorden. En kamp mod klas-sekampen, drevet frem af et ønske om et samfund efter amerikansk forbillede, hvor individuel selvrealisering, og ikke social solidaritet, er den bærende værdi – eller sandhed, om man vil.

Vejen til helvede er brolagt med gode intentionerDet er en af Lykkebergs mange styrker, at han så overbevisende viser, hvordan årtiers arrogance i det venstreintellektu-elle projekt med at opdrage og uddanne

Rune Lykkeberg: ”Kampen om sandhederne - historien om kulturborgerskabets storhed og fald”

Det er ikke længere en selvindlysende sandhed, at vel-færdstaten er rygraden i den danske samfundsopbygning. Dens beskaffenhed og beståen er til diskussion. Det er en ændring i den samfundsmæssige anskuelse, der er synkron med og relateret til kollapset af det værdisystem, som har været fremherskende indtil det politiske systemskifte i 2001.

masserne har banet vejen for situationen i dag, hvor epiteter som ’humanist’ eller ’progressiv’ på orwellsk vis er blevet ned-sættende.

I særdeleshed modviljen mod at erkende deres egen privilegerede magtposition som kulturelt borgerskab har været med-virkende til, at de venstreintellektuelle er blevet de foreløbige tabere i kulturkam-pen. Deres dominans blev efter valget i 2001 bragt til fald af en uventet ideologisk forbrødring mellem en magtfuld over-klasse, der så sin økonomiske dagsorden tilgodeset, og en underklasse, der ikke længere behøvede at finde sig i at få sine meninger korrekset og underkendt.

Hver tid sin sandhedDenne ændring i den offentlige mening, der afviste (eller i bedste fald var skeptisk over for) det kulturelle borgerskabs men-neskesyn og samfundsprojekt, skildrer Lykkeberg gennem analyser af samtidens litteratur og film – Bent Vinn Nielsen, Hans-Jørgen Nielsen, Per Fly og Lars von Trier for blot at citere nogle få. Det fun-gerer rigtig godt, og har man læst bogen eller set filmen, får man i tilgift en frisk og ofte overraskende vinkel på den.

Lykkebergs fortolkninger er teoretisk mere end almindeligt velfunderede, men også uden at kende sin Habermas og Bourdieu til fingerspidserne kan man blive en hel del klogere af at læse ’Kampen om sand-hederne’.

Ønsker man et klart blik på den kultur-kamp, der til stadighed udfolder sig både i medierne og på den politiske arena (forventeligt med fornyet styrke op til valget), så er Lykkebergs bog et af de mest velbegavede bud på markedet.

fOtO: siGrid nyGaard

11

OversKrift

OversKrift

OversKrift

af X

af X

af X

tema: velfærdsstatens fremtidreGiOnsfOreninGen

af lars Heide / reGiOnsfOrmandK ære radiK ale i reGiOn H

Tak for genvalget som formand for den radikale regionsbestyrelse i region Hovedstaden. Årsmødet den 29. maj valgte også Mads Friis Thomsen som næstformand, og der blev valgt fem bestyrelsesmedlemmer: Anne Damsgaard Manniche (Nordsjællands storkreds), Asger Rønn Jensen (Københavns storkreds), Lartey Lawson (Københavns storkreds) og Lene Knüppel (Københavns Omegns storkreds). Desuden har bestyrelsen for Københavns Omegn udpeget Jens Rikardt Andersen til at sidde i bestyrelsen, og vi ser frem til at modtage repræsentanter-ne for bestyrelserne i Bornholms storkreds, Københavns storkreds og Nordsjællands storkreds.

Det radikale politiske arbejde på regionsniveau ligner meget arbejdet i kommuneforeningerne. Vi skal sørge for, at der bliver opstillet kandidater til regionsrådsvalget, og vi skal koordinere Radikale Venstres aktiviteter i forbindelse med regionsrådsvalg i samarbejde med kandida-terne og efter valget følge og støtte de valgte radikale regionsrådsmedlemmer. Ligesom i kom-munerne var det sidste valg i 2009 og det næste er i 2013. Vi har derfor haft et relativt stille år siden sidste årsmøde og kan formentlig se frem til endnu et stilfærdigt år til næste årsmøde i foråret 2012.

Vi arbejder derfor med at udvikle vores aktiviteter, så de kan nå dig og de mange andre ra-dikale medlemmer i regionen. Vores vigtigste aktivitet er, at vi sammen med Hovedstadens Radikale Venstre – Radikale Venstre i Københavns storkreds – udgiver bladet Radikal Dialog, som du nu står med. Det udkommer nu fire gange om året og er det førende Radikale blad, efter at udgivelse af Radikal Politik er blevet reduceret både i antal numre og omfang af de enkelte numre. Vi mener, at det er vigtigt, at alle radikale i regionen fire gange om året kan stå med et nyt nummer med godt radikalt stof. Jeg synes, at redaktionen gør et meget flot arbejde og glæder mig hver gang til at læse resultatet af deres arbejde. Det skylder vi dem alle mange tak for.

Tidligere udkom Radikal Dialog 5-6 gange om året. Regionsbestyrelsen har aftalt et mindre an-tal numre med redaktionen og bestyrelsen for Hovedstadens Radikale Venstre, dels fordi vi nu får et lavere offentligt tilskud pga. af det lavere radikale stemmetal i 2009 end i 2005, dels for at vi kan bruge nogle flere penge til at støtte det radikale arbejde i regionens opstillingskredse og kommuner. Vi har derfor i år omkring 40.000 kr. til dette arbejde, hvilket skal sammenholdes med, at der er knap 30 radikale kommuneforeninger i region Hovedstaden. Da vi jo skal have folketingsvalg i efteråret, vil vi støtte aktiviteter på tværs af opstillings- og gerne også stor-kredse. Vi planlægger at indkalde ansøgninger sidst i august, hvis Lars Løkke venter så længe med at udskrive valget.

Jeg håber, at du får en god sommerLars Heide

Kære radikale i region Hovedstaden

12

reGiOnsfOreninGen

sundHedsseKtOrens adelsmærKer

For øjeblikket er alle hospitaler og psykia-triske afdelinger i gang med en interna-tional akkreditering, en kvalitetseksamen kan man også kalde det. Det indebærer en omfattende gennemgang af alle aspek-ter af patientbehandlingen med vægt på kvalitet og sikkerhed. Hospitalerne skal leve op til en lang række internationale standarder, og dokumentere at de gør det de siger de gør.

Om et årstid skal hospitalerne gennemgå en akkreditering efter den danske kvali-tetsmodel. Hvorfor to kvalitetsstempler? Den danske model er lovpligtig, den inter-nationale er frivillig. I region Hovedstaden har vi valgt begge modeller fordi den inter-nationale er bredt anerkendt. Den danske kendes stort set ikke ude i verden.

Med patienters friere valg over lande-grænser er det vigtigt at patienter fra de øvrige EU lande kan undersøge om vi er in-ternationalt akkrediterede før de lader sig indlægge på vore hospitaler. Og danske patienter bør sikre sig at det hospital i ud-landet de evt. ønsker at lade sig behandle på,også er akkrediteret efter en internatio-nal standard. For min skyld kan den danske model godt skrottes.

Med akkreditering er kvalitet og pa-tientsikkerhed kommet i højsædet.Kvalitet betyder bl.a. at man• Fokuserer og prioriterer det der giver

mest sundhed for pengene• Målrettet forebygger fejl og skader• Fokuserer på evidens og udbreder det

der virker godt og holder op med at gøre det der ikke virker.

• Aktivt involverer patienter og pårørende

Der sættes endvidere ambitiøse og kon-krete mål om at reducere dødelighed og

skader på patienter og om at forbedre overlevelsen af konkrete sygdomme.

Relevante afdelinger skal for eks. leve op til en række konkrete mål for patienter der har brækket hoften for at behandlingen kan lykkes så godt som muligt. Ligeledes skal man opfylde adskillige mål for at sikre patienter med blodpropper i hjernen den bedst mulige behandling, og dermed i videst muligt omfang nedsætte risikoen for senere handicap eller død.

Patientsikkerheden er også i højsæ-det.Det skal være sikkert at være patient. Patienter skal ikke pådrage sig skader under opholdet som for eks. betændelser i operationssår, eller fejlmedicinering. Sidstnævnte er vi endnu ikke gode nok til helt at undgå, men der arbejdes med sagen. Den såkaldte hospitalsrelaterede dødelighed er reduceret med 50 % i vores region. Vi ligger bedst i landet, og arbej-der naturligvis på at nædsætte dødelighe-den yderligere.Der har tidligere været eksempler på at en patient har fået amputeret det forkerte ben, eller fået fjernet en rask nyre i stedet for en syg. Disse fejl hvor man opererer den forkerte side skulle nu være en saga blot.Der er eksempelvis på operationsstuer indført checklister med op til 12 punkter som skal gennemgås før enhver patient opereres. Det betyder langt større sikker-hed for patienten.

I Region Hovedstaden har vi indført en Kvalitetspris. En eller flere afdelinger kan dele 150.000 kr. såfremt de har opnået særligt gode resultater i kvalitatsarbejdet.Vi Radikale har sikret en pulje på 5 mio. kr., som kan søges af afdelinger mhp. at

øge kvaliteten på udvalgte områder. Det kan eksempelvis dreje sig om målret-tet uddannelse indenfor et område, eller ansættelse af personale mhp. at løfte kvaliteten i en given funktion.

Det er blevet sagt at det er ikke dyrt at levere kvalitet. Det er dyrt at levere dårlig kvalitet. Derfor har vi også fra politisk hold fokus på kvalitetsarbejdet. Fagfolkene fortæller os at det politiske fokus virkelig er med til ar rykke. Den erfaring har man også fra udlandet. Kirsten LeeGruppeformand

af Kirsten lee / leder af den radiKale GruPPe i reGiOn H

Kvalitet i Behandlingen og Sikkerhed for Patienterne skal være Sundhedssektorens Adelsmærker.

13

reGiOnsfOreninGen

af Karin CHristiansen / fOrmand fOr rudersdal KOmmunefOreninGHvad sK al danmarK leve af?En torsdag aften midt i marts, den aften hvor vinteren, for en kort bemærkning, vendte tilbage og forvandlede vejene til et spejlglat ælte, åbnede Radikale Venstre i Rudersdal, i fællesskab med SF Rudersdal, dørene til et debatmøde i Gernersalen i Bistrup med Margrethe Vestager og Steen Gade om frem-tidens vækst i Danmark.

Vi havde i bestyrelsen i kommuneforeningen i løbet af vinteren og det tidlige forår disku-teret de massive udfordringer Danmark står overfor med arbejdspladser der forsvinder og/eller udliciteres til Asien, stigende ar-bejdsløshed og VK-regeringens laden-stå-til på området. Sammen med den demografiske udvikling i form af faldende børnetal og flere ældre, der forlader arbejdsmarkedet, betyder det, at Danmark har en stor opgave foran sig. Vi blev enige om at iværksætte et debatmøde med Margrethe Vestager om vækstmulig-heder i DK for at få sat spot på problemet og endte med et vellykket samarbejde med SF som netop i januar havde lanceret deres vækstudspil.

Det blev til et velbesøgt og veloplagt møde med ca. 70 fremmødte som havde trodset slud og sjap, og med SF´s lokale folketings-kandidat Peter Westermann som ordstyrer blev en spændende debataften med et dis-kussionslystent publikum skudt i gang.

Omdrejningspunktet for oplæggene fra de-battørerne var de fire diskussionspunkter: • fremtidens rekruttering af arbejdskraft• uddannelse og forskning• offentlig indkøbspolitik• særlige styrkepositioner i dansk erhvervslivMargrethe Vestager og Steen Gade frem-

lagde hver især deres visioner og bud på hvordan fremtidens danske økonomi skal designes, hvad der skal satses på og hvordan man politisk sikrer de bedst mulige rammer for dette.

Aftenen begyndte med enighed om at krisen i Danmark i høj grad er en ledelseskrise og ikke blot et udtryk for en global finanskrise men skyldes, at man i nullerne glemte de traditionelle danske dyder for kvalitet, design og innovation, og dermed mistede førerposi-tionen på en lang række områder. Vi er blevet overhalet, ikke kun af billigere arbejdskraft, men i højere grad på vores evne til at tænke og producere nyt, da de politiske rammer for dette ikke er blevet skabt eller vedligeholdt.

Margrethe Vestager talte om den ”kultur-revolution” der skal ske i vores hoveder med henblik på nytænkning, nye måder at udføre opgaver på f.eks. i det offentlige, med ud-gangspunkt i den viden og kunnen offentligt ansatte sidder inde med og som, kombineret med det private erhvervslivs ditto kan skabe vækst og arbejdspladser.

Hun kom bl.a. ind på virksomheden Coloplast som med stor opfindsomhed har kombine-ret netop viden fra sundhedsområdet med ingeniørkunnen og designet smarte produkter f.eks. til lettelse af livet for mennesker med diverse handicap. Her nævnte hun det nyeste nationale designudspil fra Radikale Venstre, som fokuserer på designs nye globale rolle som skaber af innovation.

Design er blevet et vigtigt strategisk værktøj, som store virksomheder i stigende grad bru-ger til at skabe nye produkter og løsninger.

Visionen er at transformere Danmark til en af verdens førende designhubs, oprette nye de-signuddannelser og satse på mere forskning inden for design for at kunne løse fremtidens udfordringer.

Begge var enige om at samspillet mellem det offentlige og det private er uhyre vigtigt, at det er nødvendigt at man politisk tænker fremadrettet, og sætter mål for hvor vi ønsker at samfundet skal styres hen. Målrettet of-fentlig regulering til at understøtte udvik-ling af nye løsninger og målrettet offentlig efterspørgsel for at sikre et marked for ny produktion. Her blev bl.a. nævnt udviklingen inden for sundhedsteknologi, bæredygtige energiformer og nybyggeri samt nye vel-færdsløsninger.

De særlige styrkepositioner i dansk erhvervs-liv og fremtidens rekruttering af arbejdskraft blev beskrevet. Her blev vigtigheden af uddannelse og forskning understreget - og ikke kun højt uddannede akademikere men også faglærte. Lettelse af virksomhedernes muligheder for at få udenlandsk arbejdskraft blev også nævnt.

Bureaukrati og papirnusseri gør det til en besværlig affære at rekruttere udenlandsk arbejdskraft når der ikke er tilstrækkelig dansk kapacitet og bevirker at virksomheder kan blive tvunget til at sige nej til opgaver- simpelthen fordi der mangler arbejdskraft. Kortere sagsbehandlingstider på opholds- og arbejdstilladelser, lettere adgang til green-card og strømlining af arbejdet med godken-delse af udenlandske uddannelser er nogle af de forslag Margrethe lancerede.

Klokken 22 sluttede en inspirerende aften der gav mange konstruktive bud og håb for fremtidens vækst i Danmark!

Margrethe Vestager og Steen Gade gav bud på ny vækst i Danmark

14

reGiOnsfOreninGen

dHl - stafet 2011

Kom og vær med, mød andre radikale, få lidt motion og meget meget mere.

Der er reserveret 5 holdnumre, så vil man løbe med (løbet starter 18.00), er det de 25 først til-meldte. Ellers er alle velkomne til at møde op, heppe på løberne og ellers være en del af den fælles oplevelse.

Traditionen tro er et radikalt telt stillet op og interessante personer vil stå for underholdning og forplejning, før og efter de fem kilometers løb. Nærmere angivelse af teltnummer, hvor vi mødes og hvor løbenumre m.v. udleveres, vil følge ultimo august. I stil med tidligere år kan indkøbes (egenbetaling) lækre sandwich til en pris på 60 kr. Der kan vælges mellem røget laks, kalvekulotte m/abrikos, landpølse m/humus, skinke m/ost eller vegetar. Alle er velkom-ne til at medbringe en flaske vin, øl, vand, kaffe eller the.

Venlig hilsen Regionsforeningen

Kære radikale medlem af Regionsforeningen. I forbindelse med den årlige DHL stafet for hold á fem personer,

som hver løber fem kilometer, inviterer Regionsforeningen igen i år til en hyggelig og underholdende aften i Fælledparken på Østerbro.

Fredag den 2. september 2011 fra klokken 17.30

Kontaktperson: Mads Friis Thomsen, 2961 3265. Tilmelding: Mads Friis Thomsen, [email protected] Angiv venligst om du vil løbe, ønsker at spise med og i givet fald, hvad du ønsker at spise.

15

ÅrsmødeberetninGaf tina Juul tHOmassen

HOvedstadens radiKale vælGerfOreninG

Det var mit første årsmøde, og jeg var spændt, for jeg havde fået at vide, at års-mødet var noget ganske særligt. Årsmødet er en af de få gange om året, hvor (rigtig) mange medlemmer møder op for at udøve deres demokratiske ret til at vælge bl.a. deres repræsentanter. Til årsmødet d. 2. april var der sat 6 timer af til denne ud-øvelse af demokrati. Nogle vil sige det var for lidt, andre for meget, for heri ligger en af demokratiets udfordringer: Hvor lang tid skal demokrati tage?

Demokrati kræver regler og procedurer, og årsmødet er ingen undtagelse. Vi finder tryghed i vedtægterne, fordi de sikrer legitimitet, selvom det somme tider er på bekostning af effektiviteten. Opgaven for de forsamlede medlemmer, og i særdeles-hed ordstyrerne, går derfor ud på at finde ud af, hvordan den demokratiske effektivi-tet opretholdes uden, at man gør vold på den demokratiske legitimitet.

Under den politiske debat om vækst og konkurrenceevne havde mange medlem-mer noget at byde ind med, og ordstyrerne måtte derfor korte spørgerne af og lukke talerlisten, mens der stadig var ivrige hænder i salen. Debat er essentiel for

demokratiet, men desværre også umåde-ligt tidskrævende, især når alle deltagere har argumenter og holdninger på hjerte. Effektiviteten sejrede derfor til sidst.

Valget af folketingskandidater skulle have været en formalitet, men endte med at blive det sande slag mellem effektivitet og legitimitet. En uenighed opstod mellem et medlem i salen og ordstyreren vedrørende retten til at kræve skriftlig afstemning for at klarlægge opbakningen til en kandidat. Ordstyreren var på effektivitetens side, mens medlemmet kæmpede for legitimi-teten. Som menigt medlem, der ikke kan sine vedtægter udenad, kan effektiviteten virke tillokkende med sit løfte om hurtig proces og snarlig festmiddag (med fri de-bat). Jeg var imidlertid så heldig at have en radikal partisoldat med højeste ancien-nitet ved min side, og jeg blev derfor hurtigt rettet ind på legitimitetens geled igen. Uden vedtægter og procedurer, ingen demokrati!

Så kom dagens første kampvalg. Ditte Søndergaard var udfordreren, der gjorde brug af de demokratiske vedtægter, til, i sidste øjeblik, at opstille i Valby-kredsen. Dette modige træk faldt umiddelbart ikke

i alles smag, og jeg lærte hermed, at der er flere sæt regler at være opmærksom på, når man udøver partidemokrati. Dem i vedtægterne og så dem der starter med ”vi plejer”… Sejren gik imidlertid til ved-tægterne og Ditte – tillykke med det.

Da der stadig var halvdelen af kandida-terne tilbage, og festmiddagen nu var ankommet, fik den demokratiske effekti-vitet overtaget den sidste del af mødet. Derefter fulgte en lodtrækning af bordher-rer og –damer – en glimrende ide, der i hvert fald sikrede mig en underholdende middag og dansepartnere resten af natten. Bydelsforeningen Østerbro havde gjort et stort arbejde med hele arrangementet. Festmiddagen var i radikale farver, og god musik og en bartender i topklasse gjorde den efterfølgende fest til en succes. Som altid, når jeg er til radikale ar-rangementer, kørte jeg derfra med nye argumenter, og nye radikale bekendt-skaber. Tak til årsmødet for demokratisk legitimitet selv under en presset agenda, og for demokratisk effektivitet, der sikrede mig mange timers diskussion og dans med andre radikale.Vi ses næste år!

fOtO: bO nissen Knudsen OG CHris alban Hansen

16

nyt fra fOlKetinGet

16

et HÅndværKertilbudaf lOne dybKJær / medlem af fOlKetinGet

Det har jeg nu heller ikke troet på. Løkke skulle efter min mening have udskrevet valget, straks han kom til og havde om-dannet sin regering. Men han lyttede ikke til mit råd! Og så må man jo vente, så længe man kan, og håbe på bedre tider.

Til gengæld fik Danmark et tilbud om et hus der trænger til istandsættelse. Ja mere end det. Et af de fra boligannoncer-ne nok så kendte håndværkertilbud, hvor en kærlig tålmodig hånd ikke er nok. Et hus du normalt kun skal købe, hvis du er håndværker og selv kan gå og istandsætte det i din fritid. Det får vi danskere nu til-skud til. Det lyder da dejligt. Spørgsmålet er blot om vi har råd til det. Om det er det Danmark kan leve af i fremtiden.

RV mente nej og mener nej og stemte derfor imod forslaget. Sammen med Enhedslisten! Forslaget giver et dræn i statskassen af uanede dimensioner. Ingen ved hvor mange milliarder. Og der er absolut intet fremtidsperspektiv i det. Det havde der været, hvis forslaget havde koncentreret sig om grønne, energibespa-rende tiltag.

Men nej. For regeringen ønsker ikke og har aldrig ønsket et grønnere Danmark.Det er nu som tidligere ren facade. Derfor drejer forslaget sig kun om endnu engang at vinde et valg ved at poste penge ud til borgerne. Igen ufinansierede tilbud. Jeg håber et flertal af danskerne kan gennem-skue, hvad det går på. Der er brug for at sætte gang i hjulene. Men målrettet og med vision.

Heldigvis var det inden dette forslag kom frem, lykkedes at få sat reformer på dagsordenen. Og gennemført en aftale om en ændring/afskaffelse af efterlønnen. Som en helt nødvendig ting, hvis der skal skabes en holdbar samfundsøkonomi.

Men der skal mere til end en reform af efterlønnen. Og her er besparelser ikke hele svaret. Der skal også nye tanker til. Og dem kan regeringen ikke levere.

For mig er svaret enkelt. Regeringen fortjener ikke at fortsætte. Skulle man være i tvivl så tænk på at regeringen for alvor mener at vi kan leve af at snedkere og gøre rent hos hinanden. Og for at være helt sikre på at Danmark forbliver for etni-ske danskere sætter de grænsebomme op. De kalder det selvfølgelig noget andet. Toldkontrol.

Appellen til det snæversynede, nationa-listiske er åbenbar. EU har en vis mand skabt. At DF prøver at få deres forslag igennem, er helt legitimt. Det er som et parti skal agere. Oven i købet dygtigt.

Problemet er regeringen, og at partierne venstre og konservative med et snuptag kan forlade alt hvad de tidligere har stået for. Der er ikke tvivl om at vi får diskus-sioner med en socialdemokratisk regering med eller uden SF. Men mere snæversynet end den nuværende er ikke muligt.

Så retningen er klar for os radikale: Vi vil have en ny regering. Det kan kun blive bedre.

Danskerne fik ikke det længe ønskede forårsvalg.

17

nyt fra bOrGerrePræsentatiOnen

17

nyt fra KøbenHavns rÅdHusaf Katrina feilberG / GruPPefOrmand

Selv om forhandlingerne reelt først foregår i september, har vi henover foråret brugt tid på at få defineret vores konkrete mål for budgettet samt vores ønsker for at nå disse mål.

Som noget nyt vil vi også forsøge at ind-drage vælgerforeningen på en mere syste-matisk måde. Startende med et møde med Forretningsudvalget i april, efterfulgt af et Hovedbestyrelsesmøde i maj, og sluttende med en invitation her til vælgerforeningens medlemmer med interesse for tal, presse og baglandssupport om at være med i en baggrundsgruppe under handlingerne.

Men først lidt om rammerneKøbenhavn er en økonomisk sund kommu-ne. Kommunen er i den meget gunstige po-sition at vores befolkning stiger med netto ca. 1000 personer om måneden og har gjort det igennem flere år. Frem mod 2025 bliver vi således 100.000 flere københavnerne voksende til en befolkning på 645.000, hvis nettotilgangen fortsætter.

Dette skyldes dels at færre flytter ud, men især flere flytter ind, ældretallet falder og der er et decideret babyboom. Bare i 2014 vil der være 6000 flere børn i københavn-ske daginstitutioner og skoler end i dag.

Det betyder at kommunen har stigende befolkning i den arbejdsdygtige alder og mange nye børn, hvilket grundlæggende er rigtig godt for kommunens økonomi.

De mange københavnere er en gave til byen, men de giver også en række udfor-

dringer, hvis de skal fastholdes på længere sigt. Her og nu kræver det, at der bygges flere vuggestuer, børnehaver og laves eks-tra spor på skolerne.

Men vi skal også være garanten for en ordentlig kvalitet i kommunens ydelser. Nærværet, omsorgen og læring skal stå i centrum.

Kommunens infrastruktur skal ligeledes være i orden og fortsat udvikles og ikke mindst skal byen byde på ordentlige fritids- og rekreative områder.

I den radikale gruppe har vi arbejdet systematisk med, hvordan vi kan arbejde med målrettet for at skabe de bedst mulige rammer for København og københavnerne. Vi har valgt at kalde det: Den omsorgsfulde storby, den levende uddannelsesby og den grønne vækst – og innovationsby.

I den omsorgsfulde storby har vi fokus på at alle børn får et ordentligt pasningstilbud – og et af vores mål på sigt er at få nor-meringen i børnehaverne og vuggestuerne ned. Så der bliver mere tid til hvert barn.

En anden ting er at vi har fokus på byens rum, legepladser og skoleveje, så i den levende uddannelsesby har vi fokus på de alle de unge, som bor i byen, og som enten står uden for uddannelse eller er under uddannelse samt de mange unge, som har afsluttet deres uddannelse, men som står uden job, hvilket bla. er en stor udfordring blandt akademikere, hvor dimittendledig-heden er høj.

Vores mål er at 95 % skal have ungdoms-uddannelse eller et job. Nogle af dem skal have en ekstra hånd. Men fælles for alle er de skal sikre nogle ordentlige vilkår, og København skal have et internationalt miljø på dette område.

De studerende skal være digitale, de skal kunne finde en egnet studiebolig og de skal kobles på et systematisk samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitu-tionerne.

I den grønne værkstby har vi fokus på, at vækst er vejen til fortsat udvikling i København. Vækst i balance med omgivel-ser og københavnere. Globaliseringen be-tyder at væksten skabes gennem viden og evnen til innovation, nytænkning og kreativ arbejdskraft. Vores mål er, at København skal kunne begå sig i den internationale konkurrence om at tiltrække både danske og udenlandske innovative og kreative virk-somheder samt arbejdskraft til København.

I de kommende måneder vil den radikale gruppe omsætte ovenstående til konkrete ønsker som vi vil tage med til budgetfor-handlingerne – herudover vil vi også kræve en række specifikke ting, som ligger inden for vores borgmesterområde, beskæf-tigelse og integration, samt social - og sundhedsområdet.

I den radikale gruppe på Københavns rådhus har vi taget de indledende skridt frem mod forhandlingerne om næste års budget i København.

18

nyt fra radiKal unGdOm KøbenHavn

Hvad l aver unGradiK ale i KbH?af Krister astOr

TorsdagmøderRUK har faste, åbne møder hver tors-dag. Oftest leverer en oplægsholder det politiske/faglige indhold, eftersom en god debat kræver et fundament at diskutere ud fra.

Længe har RU eks. været bannerfø-rer for at prostitution skal anerkendes som et normalt erhverv. Derfor havde vi talskvinden for Sexarbejdernes Interesseorganisation, Susanne Møller, som oplægsholder, så grundlaget for debatten ikke kun blev principiel eller værre: ud fra fordomme og manglende viden.

Omvendt har vi også haft besøg af Ole Birk Olsen fra Liberal Alliance, som eks. mente at kvinder lod sig skille af irratio-nelle årsager, såsom hvis de ikke længere elskede deres mand, og det var tydeligvis velfærdsstatens skyld, da den subsidierer

kvinder som forlader deres mænd.Åh ja, det er nu sjovt at være uenige!

Engang i mellem har torsdagsmøderne dog andre formål, eksempelvis kulturelle eller især rent sociale, fordi vi tilfældig-vis har fundet af at andre radikale menne-sker leverer drøngodt samvær.

Planer om tværpolitisk samarbejdePå tegnebrættet ligger for tiden planer om at få etableret et tværpolitisk samar-bejde mellem de forskellige ungdomspar-tier i København. Alt for længe har man hver især gået og passet sit, men det skal nu laves om. Politisk uenighed skal da ikke skygge for, at vi alle er unge men-nesker som brænder for samme interesse. Samarbejdet vil udmønte sig i fælles so-ciale aktiviteter og skarpe paneldebatter.

Sumobrydere, Ditte og radikal politikIkke overraskende går meget af RUK’s

aktivitet for tiden med at forberede valg-kamp. RUK støtter den eneste ungradikale kandidat i KBH, Ditte Søndergaard, og det er indtil videre en kampagne som går over alt forventning. At BT kalder hende den nye ”Trusse-Ditte” sårer vores følelser lidt, men medieomtalen er dog påskønnet. Vi går målrettet efter førstegangsvælger-ne, og Ditte spørger derfor meget venligt: ”Må jeg være din første?”

Naturligvis vil RUK også være til rådig-hed for andre kandidater, og den radi-kale sag som helhed. Bla. vil vi prøve at skabe hjertelig god radikal stemning i KBH, samt opmærksomhed om radikale holdninger. Til dette formål har RU eks. indkøbt to sumobryder-kostumer med henholdsvis et rødt og et blåt bælte. De to skal så brydes rundt omkring i KBH, mens vi slår til lyd for at vi skal hverken rød eller blå, venstre eller højre: Vi skal fremad i forening!

Oplæg, debat og fest! Nå ja, og så har vi hørt fra de gamle mennesker i moderpartiet, at vi skal forberede os på et eller andet ”valg”.

19

radiKal dialOG

OPlysninGerreGiOnsfOreninGen

HOvedstadens radiKale vælGerfOreninG

radiKal unGdOm KøbenHavn

Sekretariat:Kronprinsessegade 20,1306 København

[email protected] 600 4695

Adresse:Radikal Ungdom KøbenhavnBergthorasgade 152300 København S

Sekretariat:[email protected]

Storkredsformænd:

Regionsbestyrelsen:

Formand: Mikkel Sarbo, 4055 6666, [email protected]æstformand: Bo Nissen Knudsen, 3035 0172, [email protected]: Myong Grøn, [email protected] sekretær: Anne Sophie Callesen, [email protected]Østerbro: Charlotte Burgess, 2255 5422, [email protected]: Esben Birk Mortensen, 4042 8651, [email protected] by/Christianshavn: Marie Kruchov, 2946 5751, [email protected]ørrebro/Utterslev: Jes Hansen, 2071 8907, [email protected]ønshøj/Vanløse: Jacob Nielsen, [email protected]/Valby: Henrik Nord, 2023 6046, [email protected]: Jens Christian Navarro-Poulsen, 6133 4458, [email protected]årnby/Dragør: Else Lykke Madsen, [email protected]

Formand: Sidsel Korsgaard, [email protected]

www. radiKaleHOvedstaden.dK

www.ruK.dK

Formand: Lars Heide, Roret 45, 3070 Snekkersten, 2383 4840, [email protected]: Mads Friis Thomsen, 2961 3265, [email protected]

Bornholm: Ole Sig, 2986 1368, [email protected]øbenhavn: Mikkel Sarbo, 4055 6666, [email protected]ælland: Peer Tidemand-Petersson, 3218 7560, [email protected]øbenhavns Omegn: Jens Rikardt Andersen, 2334 6654, [email protected]

Formand: Lars Heide, 2383 4840, [email protected]æstformand/kasserer: Mads Friis Thomsen, 2961 3265, [email protected]: Anne D. Manniche (sekretær og redaktionsudvalgsmedlem) Lene Knüppel Asger Rønn Jensen Lartey Lawson Flemming JuelsholtSuppleanter: Doug Johnson Annette Rolsting

www.radiKalreGiOn.dK

balds-baGside-brOKKeraf søren bald

Afsender:Radikale Venstre Region HovedstadenKronprinsessegade 201306 København

OM POLITISK PÆDAGOGIK”Du ska´ sige røv, så griner folk. Så skal du gi´ dem budskabet. Og når de så er lige ved at kede sig, skal du sige røv igen. Så vil de elske dig”.Poul Henningsen

OM HUMORENS VÆSEN”Latteren er et bristet smil”.John E. Donovan

AUSTRALSK HUMOR”Hvad hedder en boomerang, der ikke kom-mer tilbage? Se svar nederst.

OM ØKONOMI”Jeg ved ikke, om der er udarbejdet et realistisk budget, men jeg anmoder ind-trængende om, at alt fantasteri bandlyses fra økonomien. Lad være, at der en tid går religion i kunsten, så galt har man hørt før, men hvis der går idealisme og sværmeri og selvbedrageri i pengesagerne, så er det hele et utåleligt narrespil, så er dette møde en paradeforestilling, og så foreslår jeg, at vi drikker os fulde med det samme”.Forfatteren Ole Wivel ved et privat møde i 1957 forud for stiftelsen af Louisiana-museet.

POLITISK FILOSOFI”Kommunisme er den filosofiske omvej fra kapitalisme til kapitalisme”.ukendt

PERSONLIG PÆDAGOGIK”De, der er mest ivrige efter at lave om på det bestående, er mindst tilbøjelige til at lave om på sig selv”.Ukendt

ALTERNATIVE MØDEFORMER”19.30: Krystalsolen, Esrum Hovedgade 29: 6. stråle: Mesteren Jesus og Lady Nada, meditation og oplæg v. Inge”.Annonce i Gribskov Ugepost

KOMMUNIKATION UDEN TVIVL”Bekendtgørelse. Regulering af rågebe-standen på Vejby Kirkegård vil blive foreta-get. Vejby Menighedsråd”.Bekendtgørelse i Gribskov Ugepost

KOMMUNIKATION FRA HJEMMET TIL SKOLEN I”Jeg ville gerne om Kaj måtte få fri i mor-gen, da jeg skal på hospitalet med hans hul i hovedet, der er åbent fra 10 – 11”

KOMMUNIKATION FRA HJEMMET TIL SKOLEN II”Gud, den almægtige, har på en cykeltur i Finland hjemkaldt Peters far, hvorfor denne har forsømt nogle dage”.

KOMMUNIKATION TIL FORSIKRINGSSELSKABET I”Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans fejl, idet han tidligere var blevet kørt ned”.

KOMMUNIKATION TIL FORSIKRINGSSELSKABET II”Tre damer stod og talte sammen. Og da to trådte tilbage og en frem, var der ikke noget at gøre”.

OM FORUDSIGELSER”Der er ikke det mindste tegn på, at man en dag kan fremstille atomenergi. Det ville jo være ensbetydende med, at man kunne

spalte atomet efter forgodtbefindende”.Albert Einstein, 1932

SPØRGSMÅL ELLER SVAR”Det er søgen efter sandheden, ikke besid-delsen af sandheden, der er filosofiens væsen. Dens spørgsmål er væsentligere end dens svar, og hvert svar bliver til et nyt spørgsmål”.Karl Jaspers, tysk psykiater og filosof

OM DIPLOMATI I”En diplomat er en mand, der skal for-vandle statsmandens paukeslag til harpe-klange”.Eugene O´Neill, amerikansk dramatiker, f. 1888

OM DIPLOMATI II”En sand diplomat er en mand, der tænker sig om to gange, før han intet siger”.Winston Churchill.

EN MURPHY LOV”Alt det, der ikke kan gå galt, går også galt”.

TIDSLOVEN”Alt tager dobbelt så lang tid, som det gør”.

IDIOTLOVEN”Det er umuligt at gøre noget idiotsikkert, fordi idioterne er for smarte”.

OPTIMISMENS GRUNDLOV”Et punkteret dæk er kun fladt på undersi-den”.En pind

Radikal Dialog #2, 2011: Velfærdsstatens fremtid

Documents

Transcript of Radikal Dialog #2, 2011: Velfærdsstatens fremtid