1POLIT’EN #1 2004

POLITEN#1 -­ marts 2004

2 POLIT’EN #1 2004 3POLIT’EN #1 2004

Polit’en udgives af en

uafhængig redaktion med

støtte fra Økonomisk Stu-­

dienævn. Indlæg til bladet

modtages gerne pr. e-­mail

eller på diskette. Redaktio-­

nen forbeholder sig ret til at

forkorte fremsendte indlæg.

Polit’enPolithusetc/o PolitrådetSkindergade 36, 2. sal1159 København K

e-­mail: politen@econ.ku.dk

Redaktion

Henriette Høeg Madsen (ansv.)tlf. 22969640

Frederik Svenning SimonsenJakob Kongsgaard OlssonAnne Christine F. NierhoffPeter A. FournaisSøren Guldhammer BennikeHenrik Bøhm RasmussenKasper Dybkjær HounsgaardMette de Lorent Gad

Foto

Søren Roschmann

Layout

Simon Engelhardt

Annoncetegning

Henriette Høeg MadsenTlf: 22969640

Tryk

Herman og Fischer A/S

Næste deadline

14. april 2004

Oplag: 2100 stk.

indholdinstitutstafet side 4

økonomi med færre antagelser side 6cand.polit -­ den analytiske zombie side 8

RUKO 2004 side 12vinterrusturen 2004 side 13semesterstartsfest side 14

en adelsmand taler ud side 16devaluering af politstudiet side 19

en sidste audiens hos Hector Estrup side 20USA har verdens bedste universiteter side 24

polit pt side 25valg på polit side 26kalenderen side 26polit på ski side 27

2 POLIT’EN #1 2004 3POLIT’EN #1 2004

leder

POLITENS REDAKTION

Efter at årets første måned med eksamensstress og endeløse nætter i økono-­miens tegn er overstået, er endnu et semester begyndt. For de fleste stude-­rende er dette en tid, der er præget af entusiasme over nye fag;; en entusias-­

me der i meget høj grad også skyldes, at der er plads til at nyde fagene og fordybe sig frem for at stresse over at overholde læseplanen inden eksamen. Af denne grund er det ofte i denne tid, man oplever ”gyldne øjeblikke”, hvor det står lysende klart, hvorfor man netop læser økonomi.

Til trods for dette er der dog også al grund til at benytte denne tid til at kaste et kritisk blik på studiet i håb om at skabe forbedringer. Som det fremgår senere i bladet er dette netop, hvad en række studerende har valgt at gøre. Mikkel Kiil ef-­terlyser netop i sin artikel entusiasme og gå-­på-­mod blandt økonomistuderende og mener, at vi studerende i for høj grad ”…uddannes til ”brikker” i en markedsøkonomi i stedet for at være ”businessmen, der erobrer verden”…”. Mens mange studerende sikkert vil erklære sig enige i dette, kan det dog også argumenteres, at netop den nye studiereform er med til at afhjælpe dette problem. Her er det nemlig allerede fra 2. årsprøve muligt at følge en række valgfag, som tidligere har været begrænset til kandidatdelen. Det er ofte netop på kandidatdelen, at de studerende giver udtryk for en fornyet entusiasme og inspiration ved selv at kunne vælge sine fag. At give de studerende mulighed for at opleve dette tidligere på studiet vil naturligvis være en fordel. Vi ved alle at inspiration og arbejdsindsats for de flestes vedkommende går hånd i hånd, og netop de valgfri fag allerede på 2. årsprøve kan måske være med til at sænke frafaldet.

Som to studerende skriver i en anden artikel i bladet, kan der dog også være visse ulemper med den nye studiereform. Dette ikke mindst hvis man mener, at den med-­fører en for radikal ændring i økonomistudiet. Uanset hvad er det helt sikkert, at Økonomisk Institut aldrig bliver opmærksom på de gode og dårlige ting ved studiet, hvis de studerende forholder sig tavse. Vi vil hermed på Politen opfordre alle stu-­derende til at give deres meninger tilkende, hvad enten de gør dette gennem aktiv evaluering af undervisningen, studenterpolitik, vores blad eller hvilken anden kanal man end måtte vælge.

Rigtig god semesterstart

AF HENRIETTE HØEG MADSEN

4 POLIT’EN #1 2004 5POLIT’EN #1 2004

INSTITUT-­STAFET: NIKOLAUS HAUTSCH

To be honest, besides two short-­term conference visits in Sandbjerg and Stockholm, I was never in contact with Scandinavia before I arrived in

Copenhagen. So it happened that I got to know this wonderful city at my job interview. That day I had only a couple of hours -­ unfortunately in absence of my wife -­ to find out whether I could live in that city or not. It was a lovely day and I discovered Copenhagen in its best light. You know my decision and I am convinced that it was the right one.

My career as an economist started at the University of Konstanz. After being trained in economics with a specialization in econometrics and statistics, I wrote my diploma thesis about financial ultra-­high-­frequency data. Attracted by the field of high-­frequency finance, I started my doctoral studies in this area. Through several international conferences I got contact to the scientific community, which inspired me and motivated me to proceed in my academic career.

Highlights during my Ph.D. period were research visits at the University of Oxford, the Center of Operations Research and Econometrics (CORE) in Belgium and the University of Technology, Sydney (UTS). During these visits I learned a lot and got many interesting and valuable contacts. A great experience was my research visit in Australia. Having the possibility to work at the School of Finance and Economics at UTS for a couple of weeks, I was involved in an ongoing and promising research project on the analysis of electronic limit or-­der book markets. Of course, I was not only impressed by the data from the Australian Stock Exchange, but also by the fascinating city and the beautiful country. Hence, I used the possibility there to spend a nice holi-­day with my wife.

I finished my doctoral thesis in the summer of last year. No doubt, for my wife and me it was a clear decision to go abroad. It was not due to weariness with our environment which we still love, but due to

the conviction that mobility and the removal to a new country opens up new horizons, leads to new contacts and friends and is a great experience. To get a position at the Institute of Economics at the internationally re-­spected and high-­ranked University of Copenhagen and to work in an attractive and stimulating environment in a beautiful city was the perfect solution.

My research orientation lies on the borderline between finance and econometrics. I’m convinced that the use of empirical methods in economics is very impor-­tant. Ultimately, the proof of any theoretical model should be its practical relevance. Particularly financial economics is an extremely empirical discipline. The empirical analysis of theoretical models and the testing and quantification of structural relationships is not only important for the financial industry but also to make progress in theoretical research. The fact that two econometricians, Clive Granger and Robert Engle -­ the latter basically a financial econometrician -­ got the 2003 Nobel prize, supports me in this opinion. My own current research is mainly devoted to the analysis of financial transaction data and the microstructure of fi-­nancial markets and trading systems. In this area, I’m particularly interested in the determinants and interde-­pendencies between volatility and liquidity, which are the key variables to assess the efficiency of a market. Further research interests are related to the investiga-­tion of the effects of macroeconomic news announce-­ments on financial markets, the empirical analysis of optimal hedging strategies and -­ last but not least -­ to methodological issues in econometrics, particularly nonlinear time series models.

How is it for us to live in Copenhagen? To be honest, I can’t say so much about this issue at this point in time. We’ve only lived here for about six weeks and still there are many things that are new for us. For-­tunately, Danish people are really friendly, open and speak wonderful English. This makes it quite easy to feel at home pretty fast. Coming from Konstanz, which

new in Copenhagen

4 POLIT’EN #1 2004 5POLIT’EN #1 2004

is located directly on the border to Switzerland at the beautiful Lake of Constance, in relatively close dis-­tance to the Alps, we must admit being quite coddled regarding our environment. Clearly, Denmark has a quite different character compared to southern Ger-­many. We are absolutely impressed by the nice nature and the beauty of the landscape. What I particularly like is the water in our close proximity and I am look-­ing very much forward to the summer so I can go sail-­ing or practice my favorite (and in former times very intensively conducted) sport -­ rowing. Nevertheless, the only thing we have to get used to is that Denmark is a really flat country. Going skiing or hiking in Den-­mark seems to be a problem … This could be improved somewhat.

The first shock we had was when we were looking for a nice apartment at a reasonable price. Well, as prob-­ably everybody knew except us, it is extremely difficult to find something like that from abroad and in a short time. So we had to find a compromise and without the help of really good friends, who have lived here in Copenhagen for years, this wouldn’t have worked. Thus, at the moment we are living in Virum and enjoy-­ing the nearness to absolutely nice forests, lakes and meadows. Actually, I don’t have the feeling of living in a “big city”. Copenhagen itself is a really great city and

I’m very excited to discover places more than Nyhavn and all the other touristic spots. Nevertheless, I’ve already gathered some impressions regarding the spe-­cial flair of the city. A relaxed atmosphere in between beautiful old buildings, worthwhile sightseeing, com-­fortable cafés and restaurants and -­ for me particularly important -­ nice harbors, old ships and the sea, that is what really fascinates me. Nevertheless, insider tips are still highly welcomed.

Coming from the quite young reform-­based University of Konstanz, which is located in a nice environment, however, in a typical ugly building from the sixties, it is a great and new experience to work at a really old traditional university, situated in the core of the city. I am still impressed by the old buildings with their nice rooms, the Royal Library and the big entrance hall of the main university building.

At the moment I am still not able to judge the students in Copenhagen. Nevertheless, my first impression after three weeks of teaching in my course Empirical Finance is overall positive. Students seem to be co-­operative, well trained and motivated. I hope that this impression will be confirmed in the future.

6 POLIT’EN #1 2004 7POLIT’EN #1 2004

Et fundamentalt erkendelsesmæssigt problem inden for størstedelen af den samfundsviden-­skabelige forskning, er brugen af modeller som

abstraktion for agenters adfærd. Problemet ved dette princip er, at man principielt ikke kan være sikker på, i hvilken grad de opnåede resultater og konklusioner beskriver agenternes sande adfærd i samfundet, eller blot afspejler nogle underliggende antagelser i model-­len. En væsentlig opgave for den økonomiske forskning har derfor altid været at finde metoder og modeller med så få restriktive antagelser som muligt og eva-­luere, i hvilken grad antagelserne driver de senere konklusioner.

Inden for den økonometriske forskning er der sket betydelige fremskridt i de senere år. Blandt andet har adgangen til stadig mere kraftfulde computere gjort det muligt at estimere mere generelle modeller under stadig mildere antagelser. Emnet for mit speciale kom mere eller mindre ubevidst til at ligge i forlængelse af denne udvikling, men var ellers, som det er tilfældet med størstedelen af udviklingen inden for økonomisk teori, egentlig udsprunget af en mere konkret økono-­misk problemstilling.

I arbejdsmarkedslitteraturen har det længe været kendt, at der er en ikke ubetydelig korrelation mel-­lem at være arbejdsløs og enlig. Traditionelt har man modelleret det at være enlig som en forklarende faktor bag ens beskæftigelsesstatus og derved ignoreret eventuelle modsatrettede effekter fra beskæftigelses-­status til enlig/samboende. Mens flere internationale studier har dokumenteret rimeligheden i denne an-­tagelse for mange lande, er der ikke en helt så enkel kausalitet for lande som blandt andre Danmark. Der er med andre ord tale om feedback effekter mellem at være enlig og beskæftiget, således at beskæftigede har mindre sandsynlighed for at blive enlig sammenlig-­net med arbejdsløse;; tilsvarende er der også en øget sandsynlighed for at blive enlig, hvis man mister sit arbejde. Ignoreres feedback effekterne, vil konklusio-­nerne generelt blive forkerte eller i bedste fald noget

upræcise. Emnet for mit speciale blev derfor at udvide den mest benyttede økonometriske model i litteratu-­ren til også at tillade feedback effekter. Specialet kom derved til at handle om meget andet end den oprin-­delige økonomiske problemstilling;; til gengæld endte specialet også med at få, udover nogle mere præcise konklusioner omkring effekterne på arbejdsmarkedet, generelle resultater omkring den økonometriske model, der kan anvendes indenfor ikke blot økonomi, men også visse dele af sociologi og psykologi.

Nu kunne man med skepsis spørge om ikke forskning, der tager sigte på at benytte så få restriktive antagel-­ser så muligt, er mere en akademisk diskussion uden nogen egentlig praktisk betydning. Gør det virkelig den store forskel om man simplificerer tingene lidt og derved ofte vil have mulighed for at reducere arbejds-­byrden betragteligt? Absolut! Senest med den nye universitetslov er det blevet understreget, at samfun-­det i stigende grad ønsker universiteterne inddraget yderligere i den offentlige debat med videnskabelige analyser af relevante økonomiske problemstillinger. Dagpengesystemet, aktivering og indvandring er alle eksempler på emner, hvor den økonomiske forskning kan have relevante bidrag til debatten, men hvor det samtidig også fra samfundets side vil forventes, at de formidlede konklusioner ikke beror på tilfældige anta-­gelser eller et usikkert statistisk grundlag.

I mit speciale viste det sig konkret, at ignoreringen af feedback effekterne var ret afgørende. På et af Dan-­mark Statistiks store registerdatasæt over den danske befolkning ændrede effekten både størrelse og fortegn, alt efter om man estimerede den økonometriske model under de mindre restriktive antagelser. Pointen er ikke her betydningen af mine konkrete resultater, men deri-­mod hvor skrøbelige selv veldokumenterede resultater kan være i litteraturen. Dette er ekstra vigtigt at være opmærksom på i en tid, hvor den økonomiske forsk-­ning skal formidle flere forskningsresultater til offent-­ligheden, der givetvis kan have såvel stor politisk som mediemæssig opmærksomhed.

økonomi med færre antagelser

AF STEEN WINTHER BLINDUM

Steen Blindum vandt årets Zeuthen-­pris for bedste specialeartikel ved Økonomisk Institut, på et speciale om modelresultaters skrøbelighed.

6 POLIT’EN #1 2004 7POLIT’EN #1 2004

Zeuthenprisen uddeles af Socialøkonomisk Samfund til minde om professor, dr. polit.

Frederik Zeuthen og blev uddelt første gang i 1964. Det økonomiske grundlag for prisen

udgøres af renterne af et testamenteret beløb efter Fru Else Zeuthen samt midler indsamlet

blandt Socialøkonomisk Samfunds medlemmer ved Frederik Zeuthens 70-­års fødselsdag.

Prisens formål er at opmuntre studerende ved statsvidenskab ved Københavns Universitet

til at udarbejde en artikel på baggrund af deres speciale med henblik på offentliggørelse.

Det er den enkelte studerendes vejleder som indstiller til modtagelse af Zeuthenprisen. Et

bedømmelsesudvalg beslutter hvem der skal modtage prisen.

Blå bog : Steen Winther Blindum

26 år, begyndte på polit i sommer 1996, BA fra 1999,

Visiting Graduate Student på Cornell University, New York,

2000-­2001, og cand.polit. i 2003. Har siden 2001 været

indskrevet som ph.d.-­studerende ved Økonomisk Institut.

8 POLIT’EN #1 2004 9POLIT’EN #1 2004

En nær ven arvede for nyligt et større beløb og spurgte mig i den forbindelse, om min økonomiske uddannelse ikke kunne hjælpe ham

med at få investeret pengene i nogle rentable aktier. »Det skal ikke være alt for risikabelt, og jeg kan til gengæld godt nøjes med et afkast på 20 pct. om året.« Som den rationelle økonom man er blevet efter næsten 6 år på studiet, grinede jeg jo noget og fortalte ham så om arbitrage-­betingelser, rationelle markeder, forbudet mod insiderhandel, og hvorfor at kun »dumme« mennesker tror de kan slå markedet og derfor få et overnormalt afkast.

Samme dag stod jeg i supermarkedet og ventede i en usandsynlig lang kø. Alle køer var lige lange på nær én. Men hvorfor var der en kø, der var kortere end de andre? Ingen arbitrage, ingen asymmetrisk information (alle kunder kunne se den korte kø) og »markedet« var vel så godt som perfekt (der var rigtig mange mennesker, der stod i kø den dag) – altså måtte den kortere kø bare være langsommere…! Jeg kom til at tænke på den »joke«, som alle bliver præsenteret for når de starter på polit: om professoren som på en travl gågade får at vide der ligger en hundredkroneseddel foran ham, men han afviser det uden at kigge, fordi han rationelt kan tænke sig frem til at »økonomien« må være arbitragefri… jeg skiftede alligevel kø til den korte (jeg ville helst ikke føle mig som professor-­typen, som andre griner af) – og miraklet skete: jeg fik en hurtig ekspedition…

Det er muligvis fordi jeg næsten står ved vejs ende af mit studie, at disse to episoder kunne få mig til at tænke over alt, hvad jeg har lært på Økonomisk Institut (eller også har jeg bare udviklet mig til en ubeskrivelig stor nørd!), men uanset hvad, er det, vi lærer på polit egentligt, at vi skal være så rationelt tænkende, at vi fra vi er færdige som cand.polit’er og resten af vores liv (eller i hvert fald til vi igen har glemt, hvad vi har lært på økonomisk institut) vil afvise mange af de gode muligheder, vi får fremover?

Efter at have talt med en masse mennesker på studiet og på konkurrerende studier kunne det se ud til at svaret var »ja«. Når folk starter på polit, har mange den drøm, at de gerne vil starte deres egen

virksomhed op. Når de slutter, vil de gerne have en controllerstilling eller være embedsmænd. På Handelshøjskolen er drømmen om at have foden under eget bord kun blevet endnu klarere, når cand.merc.-­uddannelsen er ved at være ovre. Er dette et bevidst valg fra politstudiets side, at vi skal uddannes til »brikker« i en markedsøkonomi i stedet for at være »businessmen, der erobrer verden« (der jo ikke rigtig findes i den teori, der undervises efter på polit)?

Min erfaring som politstuderende med én periode i Studienævnet og en længere periode som øvelseslærer giver ikke svaret, men det giver mig en mening om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt! Jeg mener hverken, det er ønskværdigt eller nødvendigt, at politstudiets høje teoretiske niveau samtidig skal være dræbende for de innovative tanker. Jeg mener ikke, at politstudiets fokus på rationelle modeller skal udelukke teorierne om et kraftigt irrationelt marked i virkelighedens verden, med masser af muligheder for at tjene masser af penge.

Men på polit skal man vælge fag som »macro finance« på kandidatdelen for at blive præsenteret for bare én artikel om irrationelle markeder,1 eller »Advanced Industrial Economics« for at høre om den østrigske skoles fokus på »den innovative entreprenør« i nationaløkonomien2 (og så kun som supplement til pensum). Ligeledes har jeg sent i mit studieforløb opdaget, at den mikroøkonomiforelæser, der på 2. år mente, jeg var tæt på at være sinke, fordi jeg ikke mente hans »Sub-­game-­perfect-­Nash-­Equilibrium« i et ikke-­uendeligt spil var »realistisk«, også skjulte det faktum, at mange økonomer i dag stiller spørgsmålstegn ved denne form for »ultra rationelle« løsninger af virkelighedens økonomiske problemer.3 Men hvor er al denne højrelevante økonomiske teori i de obligatoriske fag på studiet, og er der nogen, der bevidst prøver at skjule det for os?

Og hvis man selv vil prøve kræfter som innovativ entreprenør i sin studietid, så kan det gøres via »Venture Cup«, men kun sammen med en studerende fra DTU, CBS eller Syddansk Universitet (sponsorerne af projektet), for igen har KU åbenbart ikke interesse i, at deres studerende skal kunne deltage?

cand.polit – den analytiske zombie!

AF MIKKEL STRØH KIIL

8 POLIT’EN #1 2004 9POLIT’EN #1 2004

1 Se Shiller, Robert E, 2000, Irrational Exuberance, Cambrige: MIT Press

(96-­117 og 235-­255), samt diverse af Jakob Brøchner Madsens arbejde.

2 Se www.mises.org

3 Se f.eks. Reinhard Selten (1978) The Chain Store Paradox, Theory and

Decision 9, 127-­159

4 Politten #4, december 2003

Selvom det med ovenstående kritik kan virke, som om politstudiet slet ikke udvikler sig, så er dette langt fra sandt. De senere år har vist, at de studerendes interesser for finansieringsrelaterede fag har haft indflydelse på fagudbuddet på polit. Samtidig er der kommet fag som Corporate Finance ind via mat.øk., og selv om disse fag også bygger på rationalitet, er der alligevel åbnet for innovative teorier via asymmetrisk information, imperfekte markeder, etc. i ovennævnte fag. Med den samtidige omlægning af Erhvervsøkonomi på første år til et fag, der kraftigt nærmer sig »virkeligheden«, er der taget skridt i den rigtige retning. Men ofte er dette skridt, taget af dygtige fagansvarlige, mere end af et bevidst studienævn. Det er den bevidste ledelse af den faglige linje, der er nødvendig, hvis vi vil vende politstudiets fokus.

Selvfølgelig kan der argumenteres for, at politstudiet blot skal uddanne os til at være analytiske og kende den mest betydningsfulde økonomiske litteratur, og at de studerende selv skal være gode nok til at benytte det lærte på praktiske problemstillinger, som det f.eks. er at starte egen virksomhed op. Dette er en omformulering af hvad Peter Birch Sørensen sagde i sidste nummer af Politten4 om »the economic man«: han skal kun bruges til at opspore økonomiske incitamenter i virkeligheden. Dette ændrer dog ikke ved, at der selvfølgelig er en stor psykologisk effekt (effekter, vi som økonomer heller ikke lærer at acceptere), når man dag ud og dag ind bombarderer folk med de rationelle teorier. Resultatet bliver selvfølgelig: god analytisk tankegang, ingen tro på at man selv kan revolutionere verden! Som Peter Birch Sørensen også skriver: der er intet galt i at studere de økonomiske incitamenter, »så længe vi bevarer vor proportionssans og anerkender, at menneskelig adfærd også motiveres ad en lang række andre faktorer (…) Men måske mister vi nogle gange denne proportionssans.« Problemet er altså kendt – hvorfor prøver man så ikke at løse det?

Det leder naturligt til spørgsmålet: hvad er alternativet? Hvis man ikke anerkender menneskers rationelle adfærd, kommer man hurtigt ud i blot at kunne kritisere den nuværende teori uden at kunne

opstille et alternativ. Det er derfor de rationelt baserede teorier ikke kan undværes i vores økonomisk/analytiske uddannelse. Men tænk hvis undervisningen blev suppleret med undervisning i de irrationelle kræfter i samfundet… Tænk hvis vi konstant fik at vide, at markederne med stor sandsynlighed ikke var perfekte? Tænkt hvis vi konstant fik præciseret, at mennesker ikke er rationelle i økonomisk forstand? Så kunne det være at flere politter indså, at der kan være penge i at starte egen virksomhed op, også selv om de ikke har opfundet noget nyt, men bare vil lave en virksomhed, der producerer noget, som alle deres medmennesker kunne have gjort de sidste 10 år, men som de ikke har gjort alligevel – ikke fordi der ikke er penge i det, men simpelthen fordi ens medmennesker bare ikke er ensidigt rationelle (eller fordi vi som økonomer har overset et aspekt af menneskelig rationalitet) og profitmaksimerende. Målet bør derfor være at få et bredere fagudbud, hvor der bliver endnu større mulighed for at kombinere vores nationaløkonomiske fag med »business« fag der viser, hvordan vi kan bruge vores teoretiske fundament i det private erhvervsliv. I dag er Macro Finance det eneste fag, der fuldt ud kan leve op til den beskrivelse – et fag der på ingen måde kan betegnes som »blødt«, langt fra den økonomiske teoris kerne eller ikke-­teknisk, men som alligevel gør op med ultrarationaliteten.

Hvis målet for studiet fortsat er at uddanne analytiske økonomer til ministerierne, så har vi sikkert en god uddannelse. Hvis vi bekymrer os om den faldende markedsandel på økonomi-­studie-­markedet og ønsker at de gode jobs i det private erhvervsliv med ord som »entrepreneurship« i stillingsopslaget er opnåelige for politter, så skulle man måske overveje at lægge pensum om. Jeg ved i hvert fald, at jeg vil have en masse irrationalitet med i mit speciale, og jeg vil prøve at genoplive min drøm, der har været død siden kort efter min studiestart i sommeren 1997: jeg vil være direktør i min egen virksomhed. Men jeg starter den sammen med en ven fra DTU, for jeg tror vist ikke selv nok på ideen…

10 POLIT’EN #1 2004 11POLIT’EN #1 2004

Mange tak til Mikkel Kiil for en tankevækkende artikel. Det er også en svær artikel på den måde, at flere argumenter er vævet samen:

1) Polit’er er for lidt business-­mindede2) Fagene er for teoretiske og for lidt

behandlende bløde og irrationelle værdier3) Fagene er i for ringe grad rettet mod

privat ansættelse og/eller etablering egen virksomhed.

4) Der er en årsagssammenhæng fra 2) og 3) mod 1).

Jeg mener, at vi i de sidste 5 år har etableret en lang række nye fag, som retter sig mod erhvervslivet i bredeste forstand (en stor del af den offentlige sektor styres og ledes i dag efter »private« principper, men det er en anden sag). Årsregnskab-­ og Regnskabsanalyse, Virksomhedsfinansiering og incitamenter, Macro Finance, Empirical Finance, Contract Theory and the Economics of Organization , Corporate Governance og en hel del flere. Men det er fuldstændig rigtigt set, at vi ikke har de meget bløde fag, som fx CBS dyrker med stor energi og dygtighed. De satser hårdt på grænselandet mellem filosofi, politik, etik og økonomi. Jeg tror ikke, at vi kan være med der, og jeg mener ikke, at det er rationelt (undskyld ordet!), at alle konkurrerer på alle markeder (det er jo så noget, man lærer i generel økonomisk teori). Når man vil have os til at se på »det irrationelle«, så vil nogen som os gøre det rationelt og derfor indfører vi faget Experimental Economics fra og med efteråret 2004. Der kommer nye udfordringer til økonomisk teori, her fra psykologien – lad os behandle

dette på en struktureret og systematisk måde!

Nu skal man jo ikke prale, men jeg kan ikke lade være med at citere en studerende ved et andet økonomistudium, der i går aftes fandt ud af, at han ville flytte over til os:

I chose economy as my major when applied to be a graduate student, actually, my undergraduate major was chemistry, of course, at that time I have taken many elective courses in economy. Now I do not have many choices in finance at University of X, it even can be said no choice.

Vi må også konstatere, at den andel af vores kandidater, der opnår privat beskæftigelse, er så høj som 50 pct. – kan nogen økonomiuddannelse slå det?

Om vi gør for lidt for studerende, der vil starte egen virksomhed? For det første er der nogen, der faktisk gør det. For det andet, så kan vi utvivlsomt blive bedre – og her modtager vi meget gerne forslag. Mikkel giver allerede i sit indlæg nogle, som vi gerne arbejder videre med.

Hvad jeg bare slet ikke forstår, er, at virksomhedsetablering og private jobs generelt har noget særligt med bløde temaer og mild irrationel tankemåde at gøre. Men jeg er jo også en ældre, offentlig ansat.

Held og lykke til Mikkel med start af virksomhed. Husk at melde dig ind i Politforeningen – der er vist flere, der i den situation, som du er på vej mod.

cand.polit – den analytiske zombie! #2

Svar til Mikkel Strøh Kiil fra studieleder Peter Erling Nielsen

AF PETER ERLING NIELSEN

10 POLIT’EN #1 2004 11POLIT’EN #1 2004

The Boston Consulting Grouper mere end den berømte Boston-matrice. BCG blev grundlagt i 1963 med visionen, at en lillegruppe af veluddannede men ukonventionelle mennesker kunne gøre en forskel gennemgrundig analyse af klienters strategiske udfordringer. Nu 40 år senere har visionen bevist sin bæredygtighed. I takt med stærk international vækst har vi fastholdt vores fokus på at skabevedvarende værdi for vores klienter med overbevisningen om, at vi gør en forskel.

BCG søger at rekruttere og fastholde mennesker, der kan gøre en forskel for vores klienter og hos os selv. Vi har ganske forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men har en stærkakademisk uddannelse samt en analytisk og kreativ natur til fælles. Hos BCG i København vildu møde et stærkt fællesskab af individualister, der sikrer et særdeles lærerigt og interessantmiljø både fagligt og socialt.

For mere information besøg www.bcg.dk og www.bcg.com

BCG afholder virksomhedspræsentationfor studerende på vort kontor i Amaliegade 15,

Tirsdag den 27. april 2004 kl. 17.00

Der er sædvanligvis stor søgning til dissearrangementer hvorfor tilmelding er nødvendigt senest 15. april til MetteKeilberg:

keilberg.mette@bcg.com77 32 34 00

Once you're good at something,it's time to learnsomethingnew.

Lær BCG bedre at kende

BCG afholder igen i år en en-dags "case-competition" i maj måned, hvor kommende udvekslingsstuderende medakademisk udmærkelse dyster om to rejselegater på 15.000 kr. De studerendekommer fra forskellige universiteter.

Dagen er udformet som en konkurrencehvor studerende løser en business case.

Yderligere information om ansøgning kan rekvireres hos Mette Keilberg

Vind et rejselegat på 15.000 kr

12 POLIT’EN #1 2004 13POLIT’EN #1 2004

Hvert år står RUKO – Ruskoordineringen – for udvælgelsen af tutorer samt planlægningen og koordineringen af rusforløbet. Således også i

år, hvor vi alle ser frem til opgaven.

Rusforløbets primære formål er at ryste de nye stude-­rende sammen;; at give dem de sociale bånd til deres medstuderende som kan hindre dem i at give op, når den lineære algebra og poissonfordelingens indtog i hverdagen for alvor får én til at overveje om man ikke burde have gået på RUC. Og vores studies relativt høje frafaldsprocent taget i betragtning er andelen af stude-­rende der når netop denne konklusion ikke uvæsentlig, hvorfor skabelsen af et stærkt socialt sammenhold absolut er et vigtigt mål. Derfor er rusforløbet også en central del af enhver studiestart.

De senere år har fokus under rusforløbet i ret høj grad været på fester og druk. Sociale arrangementer, heri-­blandt fester, er absolut en vigtig del af rusforløbet, men desværre har omfanget været af et sådant, at fle-­re af de nye studerende i visse situationer ikke har følt sig særlig godt tilpas. Vi mener bestemt, at rusforløbet bør organiseres sådan, at også de lidt mindre udad-­vendte nystartere får lyst til at deltage. Ydermere bør rusforløbet afspejle det faktum, at de nye studerende skal til at begynde på et akademisk studium, hvorfor vi bestemt mener at et rusforløb på polit bør adskille sig fra et rusforløb på industrioperatøruddannelsen på Ishøj Tekniske Skole.

Mange rusture har hidtil været karakteriseret af fester, hvor tutorerne – sammen med de russere der var med på tutorernes præmisser – gav den gas til den lyse morgen, efterfulgt af dage, hvor der næsten intet skete. Dette har givetvis passet de, der gik i seng flere

timer efter at solen var stået op, og derfor har haft pæn trang til at pleje nogle seriøse tømmermænd, fint, men samtidig er det også meget ærgeligt, at så meget af den tid man kunne have brugt på at lære hinanden at kende derved går tabt. Til mange tutorers overraskelse er det faktisk heller ikke alle, der lettest kommer i kontakt med deres holdkammerater kl. 6 om natten alt imens der bliver danset på bordene til ”Vi vinder vi ved vi kan”.

I håb om at rusforløbet kommer til at appellere til en bredere vifte af nystarterne, og i et forsøg på i højere grad at forberede de nye på det studie de skal til at begynde på, vil der være nogle helt konkrete ændrin-­ger i forhold til tidligere. Først og fremmest vil der være to alkoholfri dage på rusturen, som forlænges med en dag. Dette er gjort dels for at give mulighed for at udnytte dagene på rusturen bedre, dels for at sikre at alle føler sig velkomne. Dagene på rusturen vil blive brugt på både sociale og faglige arrangementer, og håbet er, at dette i endnu højere grad end før vil ryste russerne sammen, og give dem det sociale sam-­menhold som er guld værd i løbet af studietiden.

Samtidig må vi også fastholde, at vores mål ikke er at gøre rusforløbet tørt som en statistikforelæsning. Rusforløbet handler om at have det sjovt, og der vil bestemt være plads til masser af fest og farver. Vi me-­ner simpelthen, at rusforløbet kan gøres endnu sjovere og endnu mere vellykket, hvis der i højere grad end nu lægges vægt på at give russerne stærke bånd til hin-­anden samt sikre, at alle russere føler sig velkomne på polit. Vi glæder os til – sammen med de nye tutorer og Festudvalget – at byde en ny årgang politter velkom-­men på vores studie.

RUKO 2004 – behov for forandring

AF RUKO 2004

Nyt RUKO -­ ny struktur på rusforløbet.

12 POLIT’EN #1 2004 13POLIT’EN #1 2004

For os nystartede politer var forventningerne høje til rusturen,

som forhåbentlig ville gøre den forsamling af påfaldende

tavse individer, der mødte op til introforløbet i Alexandersalen

torsdag den 22. januar, til en homogen gruppe af studerende

mennesker. Og lad det være sagt med det samme: Vinterrusturen

anno 2004 blev en bragende succes!

Helt identitetsløse var vi dog ikke, da vi mandag den 26. januar

steg ombord på bussen med kurs mod Skælskør;; der havde været

fuldt program, fagligt såvel som socialt, i weekenden op til denne

tur, der skulle gøre drenge til mænd -­ og ja, piger til mænd. Efter

de indledende formelle gøremål (såsom værelses-­ og holdinddeling)

ved ankomsten til Egeruphytten, blev vi af tutorerne præsenteret for

det overordnede program og opdragende formaninger, som det hører

sig til. Resten af eftermiddagen blev brugt på råhygge med spil og fri

leg, med undtagelse af madholdet, der måtte passe sin dont og ellers

servicere os andre med fremragende kulinariske oplevelser – tak for

det! Resten af mandagen bød på underholdning fra tutorerne og

festivitas for at bløde det hele op, og det var således en fornøjelse at

stå op tirsdag morgen til fuldt program, som vi dog ikke havde det

store kendskab til på forhånd.

Med solen smilende over det sneklædte vestsjællandske landskab

var det ingen sag at komme op, og kursen blev sat mod Holmegaard

Glasværk ved Næstved, som gladelig tog imod. Med et engagement

uden lige redegjorde vores rundviser stolt for virksomhedens fortid,

nutid og fremtid, og alle følte sig nu godt rustede til at besigtige den

store fabrikshal. Videre gik turen mod Vordingborg Kaserne, hvor

der til stor skræk for mange var en forhindringsbane at besejre.

Den første og værste forhindring af dem alle, 5-­meter rebstigen,

grinede lige så hånligt som de skyer, der nu var ved at få overtaget

på himlen, men med en entusiastisk og på en forhindringsbane

hjemmevant vejleder lykkedes det for alle at komme helskindet

igennem. Yderligere krav til motorik og samarbejde blev der stillet

i anden runde, hvor holdene dystede mod hinanden;; det gjaldt

således om at få en spand med vand gennem forhindringsbanen

uden at spilde – nogle har bedre kontrol over deres bevægelser end

andre – så behøver jeg vist ikke sige mere.

Forløsningen var stor da vi igen var på Egerup til varm kakao, et

koldt bad og tørre sokker. Der herskede dog bred enighed om, at

dagens arrangement bestemt havde været vellykket. Aftenen og

natten stod i russernes tegn, hvilket først betød underholdning i

festlokalet, for derefter at munde ud i et natløb, hvor alle blev sat på

alskens prøvelser i den kolde nat.

Hvor de to første dage var lagt an på fysiske aktiviteter om dagen,

stod den onsdag på udfordringer til hjernen og råhygge i afslappede

omgivelser om aftenen. Der var besøg fra Politrådet, der forsøgte at

hverve nye medlemmer og i det hele taget opfordre til engagement

på studiet;; godt at have in mente, at der tilsyneladende skulle

være et seriøst liv efter rusturen, som selvfølgelig ikke ville vare

evigt. Der var mere mental stimulans senere på dagen i form af en

tværfaglig opgave, hvor der i grupper skulle diskuteres fordele og

ulemper ved det nuværende SU-­systems indretning set ud fra, hvad

vi nu måtte opfatte som en økonoms synsvinkel. Det var naturligvis

svært at holde ideologi uden for emnet, så vi fik en hel masse gode

diskussioner, der viste, at der var andet end tom værtshussnak i de

mennesker, der nu var ved at lære hinanden godt at kende – nu også

med et fagligt element og et fingerpeg om, hvad det vil sige at være

stud.polit.

Aftenen forløb med lidt mindre armbevægelser end de to foregående

med en stemning, der ledte tankerne hen på varme sommernætter

omkring lejrbålet med guitar og sang -­ blot var lejrbålet udskiftet med

fyrfadslys og guitaren med et keyboard. Det konkurrenceelement,

der havde været til stede ved samtlige aktiviteter, kom ligeledes til

udtryk i form af et Hit-­med-­Sangen-­tema med en ægte Amin Jensen

som vært, indtil sangen blev givet fri til alles store begejstring.

Følelsen af at være født på ny blev kortvarig, for torsdag stod vi op

til en omgang fitness-­yoga. Det var helt ekstremt dejligt bagefter,

men pinslerne i forbindelse hermed lagde beslag på meget af den

opsparede energi fra en lang nats søvn.

Studievejledningen kom imidlertid og pustede nyt liv i os for at

fortælle en masse nyttige oplysninger, de i introdagene, med henblik

på rusturen, havde været utrolig sparsomme med – vi havde glædet

os sådan! Hvorom alting er, var det godt igen at blive bekræftet i livet

på den anden side af rusturen, der nu var faretruende nær.

Efterfølgende var der konkurrence og fri leg i sneen før rusturens

ultimative højdepunkt, gallafesten. Temaet var det nært forestående

royale bryllup, hvor alle havde fået tildelt, en til brylluppet relevant

karakter. Afslutningen på vinterrusturen 2004 blev selvfølgelig

afslutningen på en rustur værdig, med alt, hvad det nu måtte

indebære.

Udmattede sad vi i bussen på vej hjem fredag eftermiddag. Der

blev ikke vekslet mange ord, dertil var trangen efter et varmt bad

og en blød seng for stor hos mange deltagere. Men at rusturen

har haft den ønskede effekt kan der ikke sås tvivl om;; hold 101 og

102 er virkelig blevet et hold – og ikke blot summen af individer.

Herfra skal der lyde et stort TAK til tutorerne såvel som til alle mine

medstuderende, der gjorde rusturen til en uforglemmelig oplevelse.

Med håbet om lige så god studietid fremover.

vinterrusturen 2004

AF CHRISTIAN SINDING-­OLSEN

14 POLIT’EN #1 2004 15POLIT’EN #1 2004

14 POLIT’EN #1 2004 15POLIT’EN #1 2004

semesterstartsfest2004

16 POLIT’EN #1 2004 17POLIT’EN #1 2004

16 POLIT’EN #1 2004 17POLIT’EN #1 2004

Videnskabsteori og Hector Estrup hænger uløseligt sammen. Med over ti år, som underviser i økonomisk videnskabelig metode og

erkendelsesteori, er Hector Estrup indbegrebet af faget videnskabsteori på økonomisk institut.Hector Estrup tror, at især ungdomsoprøret i 1968-­oprøret er en del af årsagen til, at videnskabsteori i dag er en del af den akademiske verden.»I starten af 1970’erne begyndte studerende ved de højere læreranstalter at stille spørgsmål ved rigtigheden af teoretiske metoder. Derfor blev der behov for et fag, der beskæftiger sig med, hvordan videnskab skal drives. Med andre ord blev videnskabsteori en del af pensum på mange universitetsstudier,« forklarer Hector Estrup over for Polit’en.På trods af, at Hector Estrup 1974 blev doctor.polit på baggrund af en disputats i makroøkonomi, har han koncentreret sit arbejde inden for videnskabsteori og teorihistorie. Hector Estrup ser det, som en stor force ved blandt andet videnskabsteori, at faget ikke er bundet i økonomiske eller matematiske modeller»At blive klogere på videnskabsteori kræver ikke en masse baggrundsviden. Det betyder, at diskussionsgrundlaget er langt større end i mange andre fag på polit-­studiet.« siger Hector Estrup.Hans indsats på instituttet er ikke alene påskønnet af de mange studerende, der har fulgt videnskabsteori såvel som teorihistorie. Også polit-­studiets øverste ansvarlige Peter Erling Nielsen mener, at Hector Estrup er et unikum på instituttet og begræder derfor hans nylige fratrædelse: »Hector er en speciel underviser på instituttet. Med en unik filosofisk interesse for mange dybe økonomiske spørgsmål, som mange økonomer ofte helt glemmer at tage stilling til, har han bidraget med nytænkende teoretiske vinkler på fundamentale økonomisk problemer,« siger Peter Erling NielsenHector Estrup nyder uden tvivl stor respekt på instituttet, og det er derfor ikke uden grund, at han blandt kollegaer bliver kaldt Vincent Hector, altså den

sejrende Hector, forklarer instituttets styrmand, Peter Erling Nielsen.»Det vil utvivlsomt være svært at finde en, der kan erstatte Hector Estrups rolle på Økonomisk Institut,« konstaterer Peter Erling Nielsen.Med over 30 år i bagagen, som underviser på instituttet, ser Hector Estrup en tydelig forskel på studielivet i dag i forhold til, da han selv startede som underviser.»Det er mit indtryk, at nutidens studerende er langt hårdere tidsmæssigt hængt op. Det er blandt andet krævende erhvervsarbejde og en hårdere indbyrdes konkurrence de studerende imellem, som er en del af forklaringen,« siger Hector Estrup og uddyber:»I modsætningen til i 1970’erne er der i dag en langt hårdere kamp om de gode jobs. Det betyder, at incitamentet til at klare sig godt er større for nutidens polit-­studerende.«Da Hector Estrup blev ansat ved økonomisk institut, var der ingen, der bekymrede sig om jobmuligheder. Vittige tunger sagde for bare 30 år siden, at hvis man som nyansat i departementet ikke blev kontorchef inden for fem år, var det et tegn på lav intelligens.En naturlig konsekvens af den hårdere konkurrence om nutidens attraktive stillinger er ifølge Hector Estrup, at flere studerende bruger meget tid på studiearbejde.»Det er uden tvivl en fordel at have erhvervserfaring fra et studiejob, når man som dimittend skal søge sit første arbejde, men samtidigt skal man passe på med ikke at arbejde alt for meget,« advarer Hector Estrup.Hector Estrup startede sin akademiske karriere som oecon.-­studerende ved Århus universitet. Efter kandidattitlen var i hus, trak bl.a. et mere spændende natteliv den unge cand.econ til København, hvor han blev ansat som lektor ved Statsvidenskabelig Institut.»I 1950’ernes Århus var man heldig, hvis højst tre dansesteder var åbent en fredag eller lørdag aften. I hovedstaden var der derimod et langt mere attraktivt byliv, hvilket uden tvivl var en del af årsagen til, at jeg flyttede til København,« fortæller Hector Estrup, der dog tilføjer, at der dog også var andre ting, der trak.

I en tid, hvor snakken om nye studiereformer og frafald præger dagsorden på Politstudiet, har Polit’en sat Hector Estrup stævne med en snak, der spænder over alt fra den historiske udvikling af økonomiske modelteori til dengang, Hector Estrup slog sine folder i det københavnske natteliv.

en sidste audiens hos Hector Estrup

AF JAKOB KONGSGAARD OLSSON OG DAVID SOMMER KACENELENBOGEN

18 POLIT’EN #1 2004 19POLIT’EN #1 2004

18 POLIT’EN #1 2004 19POLIT’EN #1 2004

Med sine mange år på bagen indenfor den økonomiske verden har Hector Estrup oplevet, hvordan økonomi blev matematiseret. Før 1960 var økonomi hovedsageligt beskrivende, og matematikken blev kun brugt til beregninger af forskelligt talmateriale og til belysninger af statistiske problemstillinger. Det kan virke fjernt for nutidens økonomistuderende, at matematikken ikke spillede nogen rolle i forståelsen af økonomiske problemer, men ikke desto mindre var det virkelighed for datidens økonomer. Denne kendsgerning var dog ikke tilfredsstillende for instituttets egen Karl Vind, som ifølge Hector Estrup kæmpede en brav kamp for indførelsen af matematik i de økonomiske modeller. Grundlaget for denne udvikling var, at man kunne skabe et direkte link imellem de beskrivende forudsætninger og de matematiske symboler. I moderne økonomisk teori har de matematiske symboler og univers den fordel, at man ikke begår logiske fejl, da man hele tiden bevæger sig indenfor matematikkens konsistente univers. Dog siger den evigt diplomatiske dr. Polit, at man skal have for øje, at matematikken kun er et redskab, og de økonomiske fortolkninger altid er det væsentligste. Opløftet var vi da også, da Hector Estrup bekræftede to simple studerende i, at modellering af forudsætningerne for økonomisk teorier let kan blive for arbitrære på grund af, at fokus er lagt på det mål, man gerne vil nå frem til, og man tillige ser igennem fingre med relevansen til virkeligheden. Under et ophold på Massachusetts Institute of Technology (MIT) blev Hector Estrup introduceret for svaghederne ved brugen af matematik i de økonomiske modeller. Han var taget til USA for at studere vækstteori og udviklingsøkonomi. Men I stedet for at få svar på, hvad der driver den økonomiske vækst i verden, følte han, at algebraen var i fokus. Problemet med mange af de symboler, der på dette tidspunkt blev brugt i vækstteori var, at man ikke havde defineret dem. Dette betød, at diskussionerne ofte blev

reduceret til algebraiske størrelser, som ingen havde noget begreb om. Kapitalens ligevægtsniveau nævner han, som et eksempel på en udefinerbar størrelse, som ingen havde noget begreb om, men som der alligevel blev brugt utallige timer på at diskutere. Hans pointe er, at på det definitoriske område kan den matematiske økonomi lære noget af den »beskrivende« økonomi, hvor alt blev defineret ned til mindste detalje.Denne kendsgerning er uløseligt forbundet med økonomiens overgivelse til matematikken, men alt i alt mener Hector Estrup, at matematikken er et godt værktøj til forståelsen af økonomiske problemstillinger. Man kunne foranledes til at tro, at den førnævnte omstilling fra beskrivende økonomi til den matematisk betonede økonomi ville være en svær proces at skulle igennem for en mand, som er opdraget i den beskrivende økonomis ånd. Dette var dog ikke tilfældet, da fascinationen og interessen for det matematiske univers, som han har haft siden sine ungdomsår, nu kan forenes med interessen for økonomi. Da snakken nærmer sig årsagen til, at han netop valgte at læse til cand.oecon., må han pragmatisk tilstå, at de fremtidige jobudsigter var den bærende årsag til hans valg. Tanken om en tilværelse som gymnasielærer tiltalte ikke den på dette tidspunkt unge hr. Estrup, så han navigerede roligt udenom alle cand. mag uddannelserne. Jura var den eneste anden uddannelse, som blev overvejet, men fravalgt, da tanken om at studere paragraffer hele sit aktive liv, ikke lød specielt tiltalende. Hector Estrup afslutter interviewet med at tilføje, at han synes økonomi er spændende, udfordrende og at selve studiet kan bruges til mange forskellige ting. Han vil samtidig opfordre alle de nuværende studerende til fortsætte, selvom man på tidspunkt i sit studieforløb skulle løbe sur i matematikken eller noget tilsvarende. Han siger uddybende, at det godt kan betale sig i forhold til de muligheder, der åbner sig senere hen.

»At blive klogere på videnskabsteori kræver ikke en masse baggrundsviden. Det betyder, at diskussionsgrundlaget er langt større end i mange andre fag på politstudiet.«

20 POLIT’EN #1 2004 21POLIT’EN #1 2004

Politens udsendte freelancer “Maestro”

(førhen blot Mr. Eel) er rejst til London for

at møde de rette akademiske udfordringer

til en mand af hans støbning. Politens reporter

satte ham stævne på en fashionabel café. Det

blev til en højtravende diskussion om løst og fast.

Maestro, hvordan er kaffen derovre ifht. Studiestræde. Jeg hører at de har monopolagtige tilstande jvf. Starbucks.

Jeg er faktisk holdt op med at drikke kaffe. Why? Because I’m not worth it! Jeg nyder I stedet et godt krus the, allerhelst fra Sonny Ceylon.

Jaså! De er i den brede offentlighed kendt som den unge bladsmører. Dine kronikker har ofte været præget af en særdeles skarp fortolkning af engelsk politik. Hvis du skulle nævne en attraktiv ting ved Margaret Thatcher, hvad skulle det da være?

Den måde hvorpå hun sætter håret, så det ikke ændrer form i strid kuling.

Herefter fortsætter Maestro en længere og ganske underholdende anekdote om Mrs. Thatchers håndtaske og en lettere overrislet tysk ambassadør. Af pladsmæssige samt diplomatiske hensyn er denne beretning udeladt fra dette interview.

Du har aldrig lagt skjul på at du altid har været en stor fan af John Major. Er det dit indtryk at John Major står foran et overraskende comeback i engelsk politik?

Jeg tror vi vil se et meget interessant opgør i den kommende britiske valgkamp. Tories henter John tilbage og

Blair trækker sig for at gøre plads til sin arvtager, der indtil videre kun er kendt under dæknavnet Big Ben.

Herefter giver Maestro sig til at forklare, med forskellige kropsnære bevægelser, hvorfor Big Ben netop har fået dette navn. Hvis vi igen kunne rette blikket mod politik? Begreberne New Labour og Old Spice bruges lemfældigt i den engelske debat. Kunne du præcisere disse udtryk?

Den måde jeg adskiller de to begreber er at huske dem omvendt. New Labour er som den deodorant man brugte i ungdommens vår for at efterligne den ældre generation. Old Spice er det den ældre generation bruger for at tækkes den yngre del af befolkningen. Spørgsmålet er om Lykketoft er Old Spice eller New Labour?

Jeg tror faktisk at han mest er en sporty spice med sit nye look. Har du nogen kommentar til de berømte 45 min. i den særdeles omtalte Irak rapport?

Offentligheden vil manipuleres. Jeg tror han tænkte på hvor lang tid det ville tage ham at komme fra Houses of Parliament til Downing Street 10 og sætte sig i et varmt karbad.

Det synes umiddelbart at være en meget useriøs kommentar du der frembringer.

Du er en gavflab! Jeg bryder mig ikke om den form for revolverjournalistik du frembruser med!

Herefter stormer Maestro ud af lokalet. 10 min. Senere vender han dog tilbage, i selskab med en stor fadøl. Nårh, skal vi lade politikken ligge, Mr. Eel?

Du har tidligere omtalt Victoria Beckham, som en af de vigtigste kunstneriske ikoner på den engelske musikscene, netop nu. Tror du at hendes position er truet af den allestedsværende Sabrina?

Victoria gør det ok,

en adelsmand taler ud

AF MR. EEL OG SØREN BENNIKE

20 POLIT’EN #1 2004 21POLIT’EN #1 2004

selvom der burde være potentiale for meget mere særlig nu hvor David og hende har byttet frisør. Jeg ved at Sabrina arbejder på noget stort i øjeblikket og hun udkommer med det om godt og vel 9 måneder.

Apropos kvinder, så har du ligeledes udtalt, at kvinder er som en Random Walk proces, stærkt ophidsende, men svære at forudsige. Gælder dette også engelske kvinder?

Hvad jeg faktisk sagde var at kvinderne opfører sig som en wiener proces da deres standardafvigelse bliver større over tid -­ hvilket selvsagt medfører en del usikkerhed omkring deres næste træk. Hvordan forudsiger man den slags?

Efterfølgende forsøger Maestro at illustrere en Engelkurve der støder sammen med en Random Walk. De høje råb og den improviserede dans på pigelår tiltrækker sig dog hurtigt bartenderens opmærksomhed. Han beder os begge om at dæmpe os.

Danskerne siges som bekendt at være Skandinaviens sydlændinge. Er denne medfødte charme noget du har haft profit af UK, i en rent kærlighedsmæssig forstand?

Det giver unægteligt et godt indtryk når man fortæller beretningen om de danske konger der regerede England i 42 år omkring det sidste årtusindeskifte;; detaljerne ændrer sig altid under påvirkning, men pointen er den samme;; England burde stadig være et dansk domæne og ligeså den pågældende kvinde.

Nu vi er ved værtshusbesøg. Så siges det ofte at

Falklandskrigen generelt er et upassende emne at bringe op på en engelsk pub?

Man holder sig til de mere noble emner: Sport, kvinder og hvis tur det er til at give den næste omgang.

Engelske mænd siges at have stærkt monotone præferencer for øl. Får de nogensinde maximeret deres nytte?

Faktisk er en pub det bedste sted for at udforske mikroøkonomi i praksis. Folk ændrer hele tiden adfærd på en selvmodstridende måde og køber generelt ikke øl af mærket John Smith -­ det kan undre, for deres reklameslogan er "No Nonsense". Præferencerne er i øvrigt helt klart umættelige -­ kun pungens størrelse og blærens ligeså kan sætte en stopper for udskejelserne.

Synes du i denne forbindelse at Bank of England kan betegnes som troværdig?

De har haft deres problemer bl.a. med tilsynet af det britiske bankvæsen og min konto i særdeleshed. Men generelt set har inflation targeting vist sig at være særdeles troværdigt. Og alene navnet på chefen: Mervyn King vækker respekt

Hvad er dine inflationsforventninger?

Stable not shaken.

Da kunne jeg mærke at Maestros tålmodighed med mig var udløbet. Jeg takkede ærbødigt for for interviewet og vidste samtidigt at jeg aldrig opnår den samme status som lyriker og lokumspoet.

22 POLIT’EN #1 2004 23POLIT’EN #1 2004

En af vores forelæsere sagde engang, at grunden til, at politter var en efterspurgt arbejdskraft var, at de havde evnen til at sætte sig ind i

forskellige komplekse problemstillinger på relativt kort tid. Men hvordan hænger det sammen med de nyere studiereformer? De sidste studiereformer har generelt indeholdt flere gruppeeksamener, projektarbejde, mindre matematik, mindre og lettere pensum og oven i købet færre fag. Reformerne har primært koncentreret sig om bachelordelen. Vi har altid og med rette betragtet bachelordelen som fundamentet for hele uddannelsen, og kandidatdelen som en form for specialisering. I ethvert godt fundament bør der være solide grundpiller og flere af slagsen. Den nye reform har reduceret antallet af grundpiller ved at ensrette 3. årsprøve. Reformen betyder, at makro, mikro og økonometri er blevet obligatoriske, mens fag som industriøkonomi, international økonomi og økonomisk politik er blevet valgfag. Men hvad er problemet, når de studerende blot kan vælge disse fag?

Groft sagt er det man lærer de første tre år i mikro og makro på den nye studiereform det samme som man lærte de første to år på den gamle studieordning. Problemet er bare, at når man har haft mikro, makro og statistik/økonometri i sine tre første år, så vælger man ikke i samme omfang de gamle obligatoriske fag og dermed går noget af den almene grunduddannelse tabt. De nye bachelorer har, på grund af studiereformens ensretning af bachelordelen, ikke det samme fundament som tidligere, og det kan begrænse deres muligheder for valg af fag på overbygningen. Man kan måske frygte at denne ensrettethed spreder sig til overbygningen, da fag der bygger på de gamle obligatoriske 3. årsfag ikke alle vil kunne oprettes, eller i hvert fald i lang mindre grad vil blive benyttet. For at vende tilbage til citatet i starten, så vil man ikke få den samme “hele” polit, som har haft en større faglig berøringsflade.

Et andet problem som følge af studiereformen og det lettere pensum i nogle bachelorfag er, at der gives højere karakterer på bachelordelen end tidligere (de studerende er vel næppe blevet mindre begavede?). Dette giver en forvridning effekt mellem

generationerne (læs: studireformer) på politstudiet. Manglende gennemsigtighed for kommende arbejdsgiver vil stille studerende fra de gamle studieordninger relativt ringere. Dette rejser det gamle spørgsmål, om man ikke på eksamensbeviset burde supplere karakteren i et givet fag med gennemsnittet eller fraktilen fra den pågældende eksamen/årgang.

Men er der ikke større ting på spil end skrævvridninger mellem de forskellige årgang, hvad har incitamentet til den nye studiereform været? Har det været at få flere igennem poltistudiet, eller har det været at modernisere studiet for at imødekomme en ændring i efterspørgslen på politter?

Det er iøjnefaldende, at frafaldsprocenten primært de første to år har været meget høj. Spørgsmålet er, om det er et problem. Frafaldet har til dels skyldtes det høje faglige niveau som polituddannelsen er kendt for. Men det er vel netop det attraktive ved uddannelsen! Man kan ikke have et højt fagligt niveau og en lav frafaldsprocent – man må vælge. Den nye studiereform synes i nogen grad at have valgt kvantitet frem for kvalitet. Hvis fremtidige studiereformer vil følge denne linie, sættes politstudiets rygte og renommé på spil. En fortsat devaluering af politstudiets sværhedsgrad og faglighed vil på længere sigt medfører en forringelse af vores jobmuligheder i og med, at de øvrige økonomistudier bliver relativt mere konkurrencedygtige.

Hvis udvikling fortsætter…………..

Bispetorvsannekset flås op ved roden og flyttes til Solbjerg Plads, Management kurser bliver obligatorisk på første årsprøve, på kandidatdelen tilbydes kurser i videregående golf og lyseblå skjorter indføres som skoleuniform.

Hvis der er pladsmangel på Solbjerg Plads, så ligger der nogle marker omkring Roskilde, hvor gruppeeksamener og projektarbejde altid er velkommen. Men til gengæld er teen altid varm og sweateren altid ulden.

læserbrev:devaluering af politstudiet?!

AF NIELS KRISTIAN KJÆR OG KASPER BYRFELT LUND

22 POLIT’EN #1 2004 23POLIT’EN #1 2004

DER ER BRUG FOR DIN VIDEN!

www.Videnskabsbutikken.dk- Viden som speciale -

Virksomheder, organisationer, institutioner og foreninger ønsker at samarbejde med dig om konkrete problemstillinger.

Besøg Videnskabsbutikken på Københavns Universitet, når du skal skrive speciale eller bachelorprojekt – og brug din viden.

24 POLIT’EN #1 2004 25POLIT’EN #1 2004

I en ny ranking lavet af en forskergruppe fra Shanghai dominerer de amerikanske universiteter listen over verdens bedste universiteter.

Harvard topper, ikke overraskende, listen og følges af universiteter som Stanford, California Institute of Technology og University of California, Berkeley. Cambridge og Oxford kommer som de eneste ikke-­amerikanske universiteter ind på top 10 med en placering som henholdsvis nummer 5 og 9. Massachusetts Institute of Technology, som i følge US News and World Report huser det bedste økonomiske institut i verden, kommer ind som nummer 6. Den europæiske top 10 er domineret af britiske universiteter, men indeholder fx. også to schweiziske.

Københavns Universitet er i følge listen nummer 16 i Europa og nummer 65 i verden.

At USA er så stærkt repræsenteret kan ikke overraske mange. Det er et bl.a. et udtryk for de store mængder af kapital, der bliver postet i de private eliteuniversiteter. Hvor en dansk økonomi studerende på KU koster omkring 25.000 kr. om året, kan studerende på den anden side af atlanten komme op på at betale det samme beløb – bare i dollars.

I England har man ikke kun hæftet sig ved prisen på uddannelse, men også de forskellige organisationsformer landene imellem. Det har resulteret i en megen ophedet debat, om hvorvidt de engelske universiteter nu i højere grad skal privatiseres og højere tution fee indføres.

Det har taget to år at lave denne ranking af verdens 500 bedste universiteter og kriterierne har været rent forskningsorienterede med vægt på publikationer, mængden af citater i videnskabelige tidskrifter og Nobelprismodtagere. Der synes dog at være en vis overrepræsentation af universiteter kendt for naturvidenskab samt universiteter på den amerikanske vestkyst, som i forvejen har en høj koncentration af kinesiske studerende.

Der er flere forhold man kan undre sig over i denne ranking.. Hvordan kan Rutgers State University fx

komme ind foran Brown University, NYU og McGill University? Eller hvordan kan fire campus’er fra University of California være blandt top 15 – en placering de aldrig har opnået i de mest prestigefyldte amerikanske rankings.

Hvad er sådan en ranking så værd udover, at vi kan bryste os af at være det 65. bedste universitet i verden? Burde en egentlig ranking ikke have andre end de rent forskningsmæssige resultater for øje? Det at være et godt universitet handler vel også om at uddanne dygtige kandidater. Og hvordan opnår man så dette? Udover forskningsresultater må svaret være dygtige og interesserede studerende, motiverede undervisere og en teknologi og organisation, der gør, at disse to grupper kan interagere og fungere bedst muligt. Hvis man inkluderede parametre som afspejlede disse forhold, ville man nok opnå en for studerende mere tilfredsstillende ranking.

Måske skal man bare tage rankings med et gran salt og huske på, at de ikke er et udtryk for alt. At der er mange og vigtigere ting for studerende at overveje, end hvor højt forskningsniveauet er på de pågældende universiteter. Men det er nu sjov læsning.

USA har verdens bedste universiteter

AF ANNE CHRISTINE NIERHOFF

De bedste universiter ligger i USA. Hvis man betragter de 40 bedste universiteter, ligger hele 33 i USA. Det er resultatet af en ny ranking udarbejdet af en forskergruppe fra Shanghai Jiao Tong University.

1. Harvard University2. Stanford University3. Caltech4. University of California – Berkeley5. University of Cambridge6. MIT7. Princeton University8. Yale University9. University of Oxford10. Columbia University….65. University of Copenhagen

Yderligere læsning:http://ed.sjtu.edu.cn/ranking.htm ogThe Economist (24. januar 2004)

24 POLIT’EN #1 2004 25POLIT’EN #1 2004

polit pt.

Søren Vendelbo, 2. årsprøve1. Det lyder fornuftigt. Jeg tror det faglige indhold, vil virke mere overbevisende, og der vil jo

stadig være tid til at være sociale sådan helt uden forpligtelser.2. Nej -­ desværre ikke. Normalt er jeg til de sociale arrangementer, for det er en god måde at

lave noget andet med holdet på end mikro og makro.

Luise Jespersen, 1.årsprøve1. Jeg har en veninde, der startede her til vinter. Hun syntes, det var alle tiders med en ekstra dag, da det gav mere frihed.2. Ja selvfølgelig! Det var meget hyggeligt og festligt.

Dan Kobbernagel, 2. årsprøve1. Jeg har tidligere gået på HA-­almen, og var derfra vant til meget druk på rusturen, og det var ikke den opfattelse jeg fik af min rustur på polit. Så jeg så ikke det at drikke som et egentligt problem. Men jeg synes at tiltagene lyder gode, især nu hvor der er kommet øget mulighed for ”ud af huset”-­ekskursioner.2. Nej, jeg har kun været til et enkelt arrangement. Men det er godt tilbuddet er der.

Nille Gry Olesen, 1.årsprøve1. Jeg synes, det er fint! Jeg har snakket lidt med nogen, der lige har været på rustur, og de

synes det var godt. Det har nok givet lidt bedre sammenhold end ellers.2. Nej. Det var jeg ikke. Mit hold og jeg stod for fredagsbaren dagen før, og selvom vi kun

var ca. seks i alt, var det alligevel sjovt.

Johannes Pauli Poulsen, 3. årsprøve1. Det lyder som en god idé, da det faglige udbytte bliver større, og jeg synes ikke det sociale aspekt af turen, det behøver at lide under de ”tørre dage”.2. Nej, jeg deltager meget sjældent i de sociale arrangementer, idet min omgangskreds mest er at finde udenfor studiet.

1. Hvad synes du om den nye rustursmodel, dvs. at den er blevet forlænget (+1 dag), og at der indgår to alkoholfrie dage på turen?2. Var du til semesterstartsfest i Studenterhuset?

Terji Petersen, Kandidatdelen1. Det lyder da som en god idé. Min egen rustur gik i stor grad ud på at feste og var lidt mindre

seriøs.2. Nej, jeg er sjældent til at finde til studiets sociale arrangementer. Det sociale foregår for mig

meget udenfor studiets rammer.

26 POLIT’EN #1 2004 27POLIT’EN #1 2004

5/3 Fredagsbar hold 101

11/3 PREMIERE for årets Polit-­revy

12/3 Polit-­revy forestilling

12/3 Fredagsbar hold 102

13/3 Polit-­revy forestilling og FEST

19/3 Bordfodbold turnering (Det årlige opgør på tværs af årgangene)

26/3 Prolog (tilmelding til årets Tour de Fredagsbar)

26/3-­

28/3

Tutor-­seminar

2/4 Tour de Fredagsbar

kalenderen

Se mere på www.polithuset.dk

Så er der endelig blevet udskrevet valg på Københavns Universitet. Det drejer sig om et ’ekstraordinært suppleringsvalg’

til valg af studenterrepræsentanter til KU’s kollegiale organer. På polit er der valg til studenterpladserne i samtlige organer, dvs. der er valg til Økonomisk Studienævn, økonomisk institutbestyrelse og Samfundsvidenskabeligt Fakultetsråd. Derudover er der også valg til KU’s konsistorium.

Politrådet er politstudiets studenterpolitiske organisation. Vi er uafhængige af partipolitiske interesser og holdninger, og arbejder udelukkende med studenterpolitiske sager. Politrådet har repræsentanter i både Økonomisk Studienævn, institutbestyrelsen på økonomi samt i det samfundsvidenskabelige fakultetsråd, og opstiller også til dette valg kandidater på samtlige lister.

Politrådet vil i det kommende år bl.a. arbejde for:

-­ Forbedringer og ikke forringelser af fagligheden på studiet.

-­ Bedre studiemiljø. Vi vil arbejde for nye og bedre faciliteter for de studerende på langt sigt, samt forbedringer af de eksisterende steder på kortere sigt.

-­ Fortsætte arbejdet med løbende evaluering af den nye studiereform.

Der vil kun blive afholdt egentlig afstemning til studienævn og institutbestyrelse hvis der er mere end én liste der stiller op. Til Samfundsvidenskabeligt Fakultetsråd og konsistorium vil der helt sikkert blive valg, så husk at bruge jeres stemme.

Har du spørgsmål til Politrådet, er der noget du vil vide mere om, er i tvivl om eller gerne vil have uddybet, så er du meget velkommen til at kontakte os på e-­mail: politraadet@econ.ku.dk eller ringe til Politrådets formand Mathilde Almlund på tlf.: 28250959.

valg på polit

AF NETHE VEJE LAURSEN

26 POLIT’EN #1 2004 27POLIT’EN #1 2004

De var der alle sammen: Franskmanden på Monoski (iført heldragt), Snowboarderen på hash-­kælken og sidst, men ikke

mindst, guiden som dumpede guideskolen 2. gange. Kort sagt alle ingredienser, der skal til for, at man får en god skitur, var altså til stede da Polit på ski ankom til Val d’Isere.

Hvad byder sådan en skiferie egentlig ellers på?Den opmærksomme læser ville nok mene skiløb. Fuldstændig korrekt. Til dette formål egner Val d’Isere sig ganske udmærket.

Kulinariske oplevelser velsagtens? Frankrig er kendt for sine specialiteter. Undertegnede lod sig overtale til at prøve en af disse. Hvis man i Danmark foreslår smeltet ost på spegepølse som aftensmad, vil man i de fleste tilfælde blive mødt med en vis skepsis (i enkelte tilfælde grove tilråb). Dette er dog ikke tilfældet i Frankrig, hvor det tilsyneladende er helt legitimt, at stoppe en dypkoger op i 1 kilo ost. Herefter afventer man spændt roqueforten. Skulle du have fået lyst til ovenstående, så spørg efter racelette næste gang du er i Frankrig.

Afterskistedet, Victors, måtte lægge ryg til lidt af hvert under Polit-­På-­Ski’s ophold. Som afterskisted var Victors en anderledes oplevelse. Borde og stole egnede sig bestemt ikke til den ukontrollerede dans iført skistøvler. På trods af denne åbenlyse mangel fungerede afterskistedet ganske udmærket. Et lille band bød hver aften på en perlerække af gode afterskisange. Repertoiret svarede omfangsmæssigt stort set til Sanger Søren’s (fra Strøget), men det betød ikke det store. Det var derfor muligt at synge med på det meste, hvilket i høj grad tiltalte en gruppe svenske seniorskiløbere.

På trods af guideomgængeren og den smeltede ost var turen en bragende succés, en stor cadeau til Polit-­på-­ski!

polit på ski

AF SØREN BENNIKE

28 POLIT’EN #1 2004

Polit’enc/o PolitrådetSkindergade 36, 2.1159 København K

Postbesørget blad 0900 KHC