Nyd dig slank

22

description

Af Caroline Fibæk. Det er ikke din skyld, hvis du gang på gang er ”faldet i” kun få uger inde i din nye sunde slankekur. Du er programmeret til at tage på i vægt, hver gang du ser kalorierig mad. Der er aldrig opfundet en dårligere metode til vægttab end slankekure. Kalorierestriktion tager hverken hensyn til de menneskelige, biokemiske, fysiologiske eller psykologiske forhold, vi mennesker er underlagt. For at opnå et slankere – og gladere – liv er der brug for et mere holistisk syn på, hvorfor din krop opfører sig, som den gør – og hvordan du, ved at tilfredsstille og nære den i stedet for at begrænse den, får den til at være den bedste udgave af sig selv. Første skridt er at forstå dig selv, din krop og dine vaner.

Transcript of Nyd dig slank

Page 1: Nyd dig slank
Page 2: Nyd dig slank

2 Nyd dig slank

Af samme forfatter:

RawCake, 2010

Nyd dig sund, 2011

42° RAW (m. Jesper Rydahl), 2013

NYDDIGslank_finalbook.indd 2 07/04/14 11.00

Page 3: Nyd dig slank

People’sPress

NYDDIGslank_finalbook.indd 3 07/04/14 11.00

Page 4: Nyd dig slank

INDHOLD

Introduktion 7

Min historie 10

Problemet med slankekure 14

Nydelsesfælden 23

Sådan undgår du nydelsesfælden! 29

Nydelseskurens 10 bud 30

Om sultmekanismer 35

Vestens moderne madkultur 39

Trøstespiser du? 43

Comfort foods 47

Glykæmisk indeks (GI) 53  

Din guide til sundere sødt 55

Sult og næring 65

Opdag dine næringsmangler 69

Opstart – sådan sætter du fokus på næring 79

Indkøbsliste til remineralisering med grønne smoothies & juicer 87

Faste 94

Meditation og visualisering 99

Følelser og hormoner styrer dig 103

NYDDIGslank_finalbook.indd 4 07/04/14 11.00

Page 5: Nyd dig slank

Nyd dig slank 5

Forløs dine følelser 109

Bevægelse og motion 117

Om nydelse 125

Om vaner 135

Om visualisering 147

Din nydelsesformel i 10 punkter 152

Opskrifter til at nyde dig slank 155

Nydelseskøkkenet 158

Morgenmad 167

Frokost 183

Dip og dressinger 195

Aftensmad 199

Desserter og snacks 213

Forhandlerliste 232

Litteraturliste 233

Tak 234

Register 236

NYDDIGslank_finalbook.indd 5 07/04/14 11.00

Page 6: Nyd dig slank

6 Nyd dig slank

Første skridt er at forstå dig selv, din krop og dine vaner

NYDDIGslank_finalbook.indd 6 07/04/14 11.00

Page 7: Nyd dig slank

Nyd dig slank 7

Introduktion

DENNE BOG ER SKREVET TIL DIG, SOM GERNE VIL HAVE DET IKKE BARE GODT, MEN HELT OG ALDELES FANTASTISK. TIL DIG, SOM GERNE VIL ÆNDRE DIT SYN PÅ SUNDHED OG BEGYNDE AT NÆRE DIG SELV – PÅ ALLE PLANER.

Bogen er baseret på min efterhånden omfattende erfaring med at hjælpe klienter til et sundere og lettere liv. Jeg arbejder ud fra sund fornuft og nys-gerrighed og en levende interesse i den omfattende videnskabelig forskning, der findes omkring sundhed, kost og psykologi i disse år. Min opfattelse af sundhed og af mennesket er holistisk i den forstand, at jeg ikke mener, at man bør reducere en helhed til de enkeltdele, den udgøres af. Et menneskes liv er sammensat af tusinde ting, og man kan ikke ændre noget som helst, hvis man ikke har helheden og sammenhængen for øje.

Hvad der i sidste ende virker for dig, ved kun du. Lad derfor bogen være en kilde til sund inspiration og glæde i dit liv. Men vid, at det kun er dig, der kan mærke den endelige sandhed om, hvordan din krop virker, og hvad den har brug for. Derfor: Vær din egen sundhedsguru.

FØRSTE SKRIDT ER AT FORSTÅ DIG SELV, DIN KROP OG DINE VANER.

Næste skridt er at genkende og eliminere de faktorer, som har fanget dig i en nedadgående spiral. Du skal i stedet opfyldes af næring og nydelse.

Til sidst i bogen får du masser af inspiration til sundere mad og vaner, som ikke går på kompromis med den gode smag og hverdag.

NYDDIGslank_finalbook.indd 7 07/04/14 11.00

Page 8: Nyd dig slank

8 Nyd dig slank

DER FINDES INGEN MIRAKELKURE ELLER

MAGISKE PILLER. DER ER INGEN HURTIGE LØSNINGER ELLER LYN-KURE. DET KOMMER TIL AT KRÆVE ARBEJDE AT ÆNDRE MØNSTRE, SOM DET HAR TAGET DIG EN

LIVSTID AT OPBYGGE!

NYDDIGslank_finalbook.indd 8 07/04/14 11.00

Page 9: Nyd dig slank

Nyd dig slank 9

Det er ikke din skyld, hvis du gang på gang er ”faldet i” kun få uger inde i din nye sunde livsstil eller slankekur. Du er programmeret til at tage på i vægt, hver gang du ser kalorierig mad. Slankekure er så ineffektive, at du kan ende med at sænke din forbrænding og tage mere på efter kuren. Din slankekur kan faktisk gøre dig tyk! To tredjedele af alle, der går på slankekur, tager MERE på efterfølgende!

At nyde sig slank er ikke en lynkur – tværtimod. For mange tager det lang tid at implementere de råd, jeg giver i denne bog. At drage omsorg for sig selv er meget sværere, end det lyder. Giv dig derfor god tid. Du bliver ikke verdens-mester på 14 dage. Og det her er ikke en bog med en masse skemaer og pla-ner, du skal følge uden at tænke selv. Min metode er anderledes, men det er også derfor, den kan give så store resultater. Med masser af nydelsestræning det næste års tid skal du nok nå sikkert i mål.

Nu er det tid til transformation. Det er tid til at nære og nyde dig slank. MÅ DENNE BOG BRINGE DIG INSPIRATION OG MOTIVATION TIL AT ÆRE OG NÆRE DIN KROP.

KÆRLIG HILSEN CAROLINE FIBÆK

NYDDIGslank_finalbook.indd 9 07/04/14 11.00

Page 10: Nyd dig slank

10 Nyd dig slank

Min historie

Jeg føler mig utrolig hudløs, hver gang jeg deler min egen historie. Men jeg synes, den er vigtig – for måske sidder du og har brug for at høre, at der er lys for enden af tunnellen. I hvert fald skal du vide, at du ikke er alene.

Jeg voksede op i Vestjylland hos nogle rigtige hippieforældre i et hjem fyldt med bøger om healing, mystik, psykologi, filosofi og naturmedicin. Der var faktisk bøger overalt. Når jeg var syg, blev det kureret med hvidløg og blom-sterdråber i stedet for almindelig medicin.

Min mor var terapeut og lidt ”råkosthippie-agtig” – sådan en, der lavede al maden fra bunden. Om morgenen fik vi smoothies og drak grøn te (hvilket var helt outreret dengang). Min far var alkoholiker og depressiv. Da jeg var tre år, flyttede de fra hinanden. Min far var ofte syg og drak meget, da jeg var barn, og han røg ind og ud af sygehuset med diabetes og kronisk betændelse i bug-spytkirtlen. Han døde, da jeg var 24 år. Det meste af min barndom og ungdom boede jeg sammen med min mor. Jeg har ingen søskende, så jeg var meget tæt knyttet til hende. Da jeg var 18 år og ved at afslutte 2.g, kørte min mor galt på vej til arbejde. Hun blev dræbt på stedet. Det ændrede mit liv for altid.   Jeg har altid været en overlever. Jeg har været vant til at kæmpe hårdt og få gode karakterer. Min far har været et glimrende eksempel på, hvor jeg IKKE ville ende. Derfor kæmpede jeg videre, da min mor døde. ALT hvad jeg kunne. I flere år gemte jeg tappert mine følelser væk og opførte mig kontrolleret og som en ”pæn pige”. Når det hele blev for hårdt, spiste jeg. Jeg murede mig inde bag et bjerg af brød. Og pizza. Mest af alt ostemadder. De bedøvede mig på en skøn måde, så jeg ikke behøvede at håndtere en krævende omverden og et kaotisk indre, alt imens jeg kæmpede videre for at bevare kontrollen over mit liv. 

Jeg prøvede mange kure, indtil det gik op for mig, at jeg ikke havde brug for at tabe mig. Jeg havde brug for at nære mig selv. På alle planer.

NYDDIGslank_finalbook.indd 10 07/04/14 11.00

Page 11: Nyd dig slank

Nyd dig slank 11

EN DAG VILLE MIN KROP BARE IKKE MERE, HELDIGVIS. Jeg brød sammen og kunne ikke rokke mig ud af stedet. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sætte det ene ben foran det andet. Rejsen derfra og til nu har været lang. Og jeg har virkeligt kigget dybt i mig selv for at forstå mine reaktionsmønstre og for at finde ind til den lille, bange del af mig selv, som behøvede utrolig meget næring. Det er nemlig den del af mig, som gør, at jeg behandler mig selv dårligt og ikke giver mig selv oprigtig omsorg og næring, når jeg har brug for det.

JEG VED, HVOR LET DET ER AT BLIVE AFHÆNGIG AF DÅRLIG MAD. Og hvor nemt det er at finde belønning og ikke mindst trøst og afskærmning fra en meget krævende omverden i at spise. For det er så let at bedøve sig selv. Og det er virkeligt let at forveksle en eftermiddag på sofaen foran flimmeren med alt godt fra bageren med selvforkælelse. Den “selvforkælelse” gjorde mig 20 kilo overvægtig, syg, trist, træt og doven – og den hverken fjernede min sorg eller gjorde verden mindre farlig. Tværtimod havde jeg buret mig selv inde bag et bjerg af brød – og deller.Her startede min rejse for at forstå mig selv og min krop.

Jeg undersøgte alverdens filosofier og skoler om, hvordan kroppen virker. Fra taoisme til ayurveda. Jeg læste buddhisti-ske vedaer, yoga sutraer og skandinavisk naturmedicin. Jeg læste om biologi, anato-mi, sygdomslære, psykologi, evolutionsteo-ri, kvantefysik, neurobiologi og epigenetik. Jeg uddannede mig i det komplementære behandlersystem, naturopati.

DA JEG VAR 19 ÅR OG GEMTE MIG BAG MIT BJERG AF BRØD, SÅ JEG SÅDAN UD: JEG SER MÅSKE MUNTER UD, MEN INDE BAGVED HERSKER ET FØLELSES-MÆSSIGT KAOS UDEN LIGE.

NYDDIGslank_finalbook.indd 11 07/04/14 11.00

Page 12: Nyd dig slank

12 Nyd dig slank

Nu skal du Nyde DIG SLANK

NYDDIGslank_finalbook.indd 12 07/04/14 11.00

Page 13: Nyd dig slank

Nyd dig slank 13

Naturopatien anser menneskets tilstand som en naturlig konsekvens af vo-res livsstil og miljø. Og vi naturapater anser sygdomme som symptomer på dybereliggende ubalancer. Sygdom er et signal fra kroppen om at noget er galt – noget er ude af balance. Derfor anser vi også overvægt som en naturlig følge at det miljø, vi omgiver os med, og hvad vi fylder kroppen med. Vi ansku-er overvægt som en ubalance, som kan rettes op igen. Vi ser på, om kroppen, sindet og sjælen er nærede. Eller om vi sulter.

Og selvom jeg virkelig savner at have mine forældre hos mig, kan jeg i dag rumme at mærke min sorg i stedet for at bedøve mig med dårlig mad. Ingen af os behøver at gemme sorg, ked-af-det-hed eller andre følelser, som ikke er pæne, væk.

Jeg fortæller dig min historie, fordi jeg har oplevet, at den rummer noget universelt om, hvordan vi mennesker ”lokkes” i nydelsesfælden af forskel-lige årsager. For mig var det et forsøg på at tackle ”uønskede” følelser som sorg, afsavn og stress. For andre er det måske mere fysiske årsager som næringsmangler, væskemangel og stresstilstande i kroppen.

Det er vigtigt for mig at fortælle dig min egen historie og vise dig, at du ikke er alene. Utallige kvinder kan fortælle lignende historier – selvom de måske ikke alle har mistet, så er der andre stressfaktorer igennem vores opvækst, som kan påvirke os, fx mobning eller forældres høje krav, listen er lang. Og det er så let at ty til omsorg i maden, når omverdenens krav bliver for høje.

Jeg har forsøgt at afdække alle de forskellige årsager til, at vi spiser os over-vægtige, i denne bog, så du kan forstå dig selv og acceptere, at det hele ikke er din egen skyld. At du ikke er et særligt svagt eller viljeløst menneske, og at der findes en vej frem gennem nydelsesfulde løsninger, der nærer dig.

Tag afsked med de asketiske slanke- og sundhedskure. Du er færdig med at kæmpe med vægten.

NU SKAL DU NYDE DIG SLANK.

NYDDIGslank_finalbook.indd 13 07/04/14 11.00

Page 14: Nyd dig slank

14 Nyd dig slank

Problemet med slankekure

OVERVÆGT ER ET STIGENDE PROBLEM. I DAG ER MERE END 1,3 MILLIONER DANSKERE OVERVÆGTIGE OG CIRKA 400.000 AF DEM SVÆRT OVERVÆGTIGE.

Omkring hver tredje voksne og hvert femte barn er overvægtigt i Danmark, og det er særligt børn og personer med kortere eller ingen uddannelse og lav indkomst, der bliver tykkere. Indtil videre er den gængse behandling af overvægt kalorierestriktion og i værste tilfælde gastrisk bypass. Men vores maver vokser i takt med statistik-kerne, så noget tyder på, at disse metoder ikke er hensigtsmæssige.

Slankekure strider mod kroppens naturlov. Kroppen opfatter nemlig en slan-kekur som hungersnød. Og lige så snart din kur er ovre, vil du højest sandsyn-ligt crave den usunde og kalorierige mad endnu mere end før. Hele ideen med slankekure er simpelthen uholdbar. Du kan variere forholdet mellem protein, kulhydrater og fedt i det uendelige. Vi har snart været det hele igennem: Masser af fedt, masser af protein, og før det var det masser af kulhydrat – sådan kan man ændre på forholdene og skabe nye, trendy kure.  Hovedideen i alle disse koncepter er, at du skal snyde eller tvinge din krop til noget, og det er bare ikke vejen frem.

FARVEL TIL AT TÆLLE KALORIER – FOR EVIGT!

Ja – man bliver helt lettet bare af at læse det, ikk’? Der er aldrig opfundet en dårligere metode til vægttab end kalorietælling. Ka-lorierestriktion tager hverken hensyn til de menneskelige, biokemiske, fysiolo-giske eller psykologiske forhold, vi mennesker er underlagt. Det tager slet ikke hensyn til virkeligheden. Men det giver god grobund for utallige slankekoncep-ter, medicinske vidunderpræparater og forunderlige lightprodukter – som alle lokker med at kunne gøre dig slankere uden reel indsats.

NYDDIGslank_finalbook.indd 14 07/04/14 11.00

Page 15: Nyd dig slank

Nyd dig slank 15

I min optik er det den rene symptombehandling. Man bliver nødt til at tage hensyn til alle facetter af menneskelivet og behandle de ubalancer, som er til stede, i stedet for bare at se på overvægten, som egentligt er et symptom på en dybereliggende årsag.

Selve ordet kur stammer fra det latinske ord cura, der betyder at helbrede (kurere) eller drage omsorg for. Vi er kommet meget langt væk fra den oprin-delige betydning af ordet, når vi snakker om slankekure i dag.

Det er aldrig blot et spørgsmål om at reducere antallet af kalorier, der ind-tages. Specielt ikke når man spiser lightprodukter, hvor man har erstattet de kalorietætte ingredienser med kemikalier og bruger plasticlignende ingredi-enser i stedet for fedt. Det kan godt være, der ikke er mange kalorier i – men det ødelægger din krop, så den på sigt får svært ved at fungere ordentligt, og særligt når det kommer til at forbrænde den energi, du indtager.

VÆGTTAB I HOLISTISK FORSTAND

Der findes et væld af forskellige forhold, der har betydning for, om vi kan slanke os. Alder, genetiske faktorer, mikrobiologiske faktorer, toksiner, hor-moner, vaner, diverse næringsmangler og ubalancer, arbejdssituation, fysisk aktivitet, motion og træningsmuligheder, allergier og intolerancer, humør,

SLANKEKURE HOLDER IKKE. Du kan måske tvinge kroppen til at tabe de overflødige kilo ved en intensiv proteinkur, low carb-diæt eller gennem vægtkonsulenterne (og hvad damebladene ellers dikterer for tiden), men det er lidt som at tage et lån i banken. Du skal betale tilbage med renters rente.

NYDDIGslank_finalbook.indd 15 07/04/14 11.00

Page 16: Nyd dig slank

EN KALORIE ER IKKE BARE EN KALORIE ”Vi får kun fat i dele af forklaringen, hvis vi fokuserer ensidigt på kost og motion”, siger Berit L. Heit-mann, en af Danmarks førende fedmeforskere. Som forskningsleder på Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse samt pro-fessor på Syddansk Universitet søger hun, sammen med sit forskerteam, ny viden om samspillet mellem vægt og genetisk arv, stress, søvn, sociale kår samt omsorg i de tidlige leveår. Sammenhænge, der måske kan forklare, hvorfor nogle af os er mere tilbøjelige til at blive overvægtige. Hele ideen om, at vægttab blot handler om at forbrænde flere kalorier, end vi indtager, er ifølge Berit L. Heitmann en forældet tankegang og et regnestykke, der ikke går op – i hvert fald ikke med de forhåndenværende metoder til at måle indtag og forbrænding. ”En kalorie er ikke bare en kalorie. Den feder forskelligt på forskellige mennesker”, siger Berit. L. Heitmann fra kontoret på Frederiksberg Sygehus. Tidligere mente man ellers, at årsagen til overvægt kunne findes i et simpelt regnestykke: Overvægt opstår, når energiindtaget overstiger energiforbruget. Men Berit L. Heitmann forklarer, at vores fedtvæv producerer talrige aktive stoffer, som gør regnestykket langt mere kompliceret end kalorietælling. ”Når nogen oplever at kunne tåle at spise langt mindre end andre mennesker, eller når nogen tager på, selvom de konstant pas-ser på, hvad de spiser, så er det ofte rigtigt”, siger Berit L. Heitmann i Sund-forsk-ning fra vinteren 2014.

NYDDIGslank_finalbook.indd 16 07/04/14 11.00

Page 17: Nyd dig slank

Nyd dig slank 17

livslyst og livsgnist samt en række yderligere mentale og psykologiske forhold.Det er i det lys, en holistisk behandler griber vægttab an (eller et hvilket som helst andet symptom) – man må bringe hele kroppen i balance.

Første skridt er at se på, om de kemiske, biokemiske og mikrobiologiske for-hold i kroppen helt ned på celleniveau er i orden. Får kroppen ikke opfyldt sit behov for vitaminer, mineraler, enzymer, co-en-zymer, sporstoffer, fedtstoffer, aminosyrer og signalsubstanser, og bliver den samtidig forgiftet af kemiske substanser, dårlige fedtsyrer og stresshormoner, forstyrres vores fine og delikate mekanismer i kroppen, som netop er design- ede til at holde os – og vores vægt – i balance. Paradoksalt nok er situationen ofte den, at når du reducerer dit indtag af ka-lorier, så reduceres også dit indtag af næringsstoffer, som er nødvendige for at bringe din krop tilbage i balance.

GENERNES MAGT?

I dag er der efterhånden store mængder af forskning, som udfordrer den måde, vi hidtil har anskuet kroppen på. Den gængse teori har i mange år været, at generne bestemmer måden, vores celler udtrykker sig på. Man kalder det genetisk determinisme. Læren om, at de gener, du arver fra dine forfædre, bestemmer dit udseende, din risiko for at udvikle sygdomme, dine karakteristika, din opførsel osv. Men nyere forskning tyder på, at vi helt har undervurderet miljøets rolle. Det miljø, der omgiver dine celler. Denne form for videnskab kaldes epigenetik og betyder ”over generne”. Den nye viden giver dig en helt ny medbestemmelse over dit helbred, din sundhed og din krop. Det er intet mindre end fantastiske nyheder! For hvis du ændrer miljøet omkring dine celler, kan du påvirke måden, dine gener ud-vikler kroppens celler på. Du er ikke et offer for dine gener. For hvad påvirker miljøet omkring dine celler? Det gør du selv! Du kontrollerer, hvilke kemikalier og næringsstoffer du nærer din krop med. Du kontrollerer, hvilke hormoner, signalstoffer, følelser og tanker din hjerne skal frigive i din blodbane, og som skal omgive dine celler. Det lyder måske vildt – men det er det, vi i denne bog skal se på, hvordan du gør. Det fantastiske er, at når du virkeligt nyder – så meget at det føles, som om kroppen er fyldt op med lykkebobler – så ændres din kropskemi.

NYDDIGslank_finalbook.indd 17 07/04/14 11.00

Page 18: Nyd dig slank

I løbet af et år har næsten hele din krop fornyet sig selv (på nær dele af brusk, ligamenter og knogler, som tager lidt længere tid). Du er med andre ord ikke det samme menneske, som du var sidste år. Så hvilken krop vil du i gang med at bygge nu?

KURer DIG SELV Lov mig, at du har talt din sidste kalorie og i stedet vil behandle din krop med værdighed, give den tilpas hvile, motion, meditation, vand og rene, friske råvarer uden pesticider. Og lad så være med at dømme dig selv på dit udseende i spejlet – men mærk efter, hvor fantastisk, din krop virker i stedet. Gem badevægten væk , og fokuser på al den næring, du vil fylde din kost med i stedet for på alt det, du vil undgå. Vi moderne mennesker har mistet kontakten med, hvordan det føles at være i balance – i takt med at vi har fundet flere og flere stimulanser og fortryllede fødevarer, som kan opfylde ethvert behov. Og når vi ikke længere kan mærke, hvordan det føles at være i en sund og afbalanceret krop, tyer vi til ydre målestokke – såsom idealbilleder af superslanke og meget høje mennesker. Drop dit ydre spejlbillede – mærk i stedet efter. Hvordan fungerer din krop? Har du ondt nogen steder? Der findes kun en af dig – så pas godt på dig selv. Drag omsorg for og KURer dig selv.

NYDDIGslank_finalbook.indd 18 07/04/14 11.00

Page 19: Nyd dig slank

Nyd dig slank 19

FAKTORER, DER GØR DIG OVERVÆGTIG

Disse faktorer oplever jeg oftest hos klienter og kursister, som har udfordringer med at nå deres idealvægt:

Instinkter, vaner og behovet for nydelse En afgørende faktor, som besværliggør de fleste vægttabsforløb, er vores indbyggede instinkter for tilfredsstillelse. Instinkter, som fra na-turens side er tiltænkt at skulle understøtte artens overlevelse, lokker os i stedet i nydelses- fælden, og vi har hurtigt skabt en livsstil båret af usunde vaner i ste-det.

Frankenfoods Spiser du mange af de færdiglavede produkter, som jeg kalder Fran-kenfoods, trigger du et falsk behov for at spise mange flere kalorier, end din krop har brug for. De overdøver din mæthedsfornemmelse, og du overspiser meget nemt. Du overspiser i kalorierig mad, mens du sulter din krop for essentielle næringsstoffer.

Afhængighed af mad, kemisk og følelsesmæssig Visse fødevarer virker faktisk mildt vanedannende og kan bruges til at dæmpe følelser, som kan være svære at håndtere, såsom sorg, stress, vrede eller angst.

Næringsmangel Selvom du får rigeligt med kalorier, kan din krop sagtens mangle næringsstoffer som vitaminer, mineraler og essentielle fedtstoffer. Det sker fx, hvis din kost er fattig på bestemte næringsstoffer, hvis næ-ringsstofferne i din mad er blevet ødelagt, hvis du ikke fordøjer maden ordentligt, eller hvis dine celler ikke kan optage næringsstofferne.

Næring Mangler du visse vitaminer og mineraler, kan din krop crave efter at få opfyldt behovet med uhensigtsmæssig mad. Derfor er det vigtigt at lære at tolke kroppens signaler.

Sult Følelsesmæssig hunger efter mening med livet.

NYDDIGslank_finalbook.indd 19 07/04/14 11.00

Page 20: Nyd dig slank

20 Nyd dig slank

Gentagne slanke- og sundhedskure – med yoyo-vægt til følge Hvis du gentagne gange forcerer dig selv til at spise mindre eller næg-ter dig selv de fødevarer, du craver, tror din krop, at der er mangel på fødevarer eller hungersnød. Med slankekur mener jeg, at du kontrolle-rer enten kvantiteten af, hvad du spiser, eller at du udelukker visse fø-devaregrupper, såsom kulhydrater. De fleste slankekure og sundheds-trends i dag er bare en udelukkelse af en af de store fødevaregrupper: protein, kulhydrat eller fedt. Er din krop i overlevelsesberedskab, vil denne form for kontrol over indtag af fødevarer få din krop til at tro, den sulter og derfor gøre alt for at få dig til at spise mere og forbræn-de mindre.

Mentale og følelsesmæssige trusler Din krop reagerer på mentale og følelsesmæssige former for stress, som var det en fysisk trussel. Hver gang du føler stress, sender du et signal til din krop, der siger: “Jeg er ikke sikker – gør noget”. Din krop kender kun til én slags stress, og det er den fysiske – derfor tolkes alle former for stress, som om du er i overhængende livsfare og enten bliver angrebet af et rovdyr, sulter eller er ved at fryse ihjel. Ubearbej-dede traumer og uforløste følelser stresser i høj grad også kroppen, da din hjerne i nuet ikke kan kende forskel på gamle minder og aktuelle farer. Kombinationen af en kronisk latent stress fra en moderne livs-stil og gamle uforløste følelser oplever jeg er den største udfordring for langt de fleste mennesker, som vil opnå et varigt og sundt vægttab.

Hormonelle ubalancer Overgangsalder, p-piller, xenoøstrogener (hormonforsyrrende stof-fer), stofskiftelidelser, binyretræthed og udbrændthed.

Søvn og mangel på søvn Søvnmangel kompromitterer dit nervesystem, gør dig hurtigere stres-set og får dig til at crave hurtige kulhydrater. Når du er i søvnunder-skud, slår din automatpilot til, og du vil få svært ved at modstå gamle vaner. Igennem de næste afsnit skal vi sammen se på årsagerne til, at din krop er kommet i ubalance. Og ikke mindst finde muligheder for at bringe kroppen i balance igen.

NYDDIGslank_finalbook.indd 20 07/04/14 11.00

Page 21: Nyd dig slank

SÅDAN FJERNER DU DE STRESSENDE FAKTORER, DER GØR DIN KROP TYK OG SYG

Næring

Søvn

Emotionel balance

Motion

Meditation og visualisering

Periodisk faste

Nydelse

TEST hvilke faktorer, der påvirker netop

DIT vægttab på www.nyddigslank.dk

NYDDIGslank_finalbook.indd 21 07/04/14 11.00

Page 22: Nyd dig slank

22 Nyd dig slank

NYDDIGslank_finalbook.indd 22 07/04/14 11.00