Nr. 17 Den Grimme Ælling

12
17 Landsforeningen af VæreSteder DEN GRIMME ÆLLING

description

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Transcript of Nr. 17 Den Grimme Ælling

Page 1: Nr. 17 Den Grimme Ælling

17

Landsforeningen af VæreSteder

DEN GRIMME ÆLLING

Page 2: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Udgiver:Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I, 7000 FredericiaTel. 75924000, Fax 75924009E-mail: [email protected]

Abonnement:Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kanske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreStederBladet udgives tre gange årligtog er gratis.

Redaktion:Cliff Kaltoft,Landsforeningen af VæreStederUlrik Korff,Landsforeningen af VæreSteder

Layout og tryk:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11

Oplag: 2000ISSN: 1602-8392

Redaktionen afsluttet den 24. maj 2007

Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF.E-mail: [email protected]

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet.Såfremt bladet ikke ønskestilsendt fremover, bedes dergivet besked til Landsforeningen af VæreSteder

Artikler eller større uddrag mågengives med kildeangivelse ogefter aftale med forfatteren.Signerede indlæg i bladet erudtryk for forfatterens egnesynspunkter, og synspunkternedeles ikke nødvendigvis afredaktionen eller LVS

DEN GRIMMEÆLLING

NR. 17 - JUNI 2007

LederOpkvalificering og atter opkvalificering

Foråret har været ualmindelig langt i år i hvert fald på de væresteder som siden januar har været engageret i ansøgningsræset til satspuljen (FA II). Det var en kæmpe indsats, der blev lagt for dagen, og en kæmpe udfordring der blev taget op i forhold til de nye krav til dokumentation og forandringsteori, som ansøgningsskemaet rummende.

FA II er den største enkeltstående satsning på værestederne vi endnu har oplevet og derfor er det særlig vigtigt, at de mange penge anvendes efter hensigten. Men hvorfor kommer der så mange penge til værestederne og hvorfor netop nu? En del af forklaringen kunne være, at man fra politisk hold ønsker at anerkende værestedernes indsats, og den forskel, værestederne gør for udsatte mennesker over hele landet, og at man ønsker at optimere effekten af indsatsen ved at skabe de bedst mulige rammer for den fortsatte udvikling af tilbudene. At anerkendelsen ikke er grebet ud af den blå luft ses blandt andet deraf, at det relativt ubesværet lykkedes Rådet for Socialt Udsatte og de store organisationer på området at få indføjet en undta-gelse for rygeforbuddet for netop væresteder og andre lignende tilbud i Lov om røgfrie miljøer. Det er et klart signal om at værestederne er synlige og at man også fra det politiske system ønsker at værne om værestederne. Men det forpligter os på at tænke i sundhed herunder også tilbud om rygestop i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt for værestedet og for brugerne. Det er en af de udfordringer, vi vil tage op i en kommende sundhedskampagne.

Således betragtet er FA II en pulje, der sigter mod udvikling og opkvalificering af værestederne og deres personale, hvilket vi da heller ikke har lagt skjul på i vores rådgivning i ansøgningsfasen. Nye opgaver og flere aktiviteter kræver flere hænder, og det stiller igen større krav til lederne såvel som det øvrige personale og de frivillige. Derfor skal der både tænkes i lønkroner til mere perso-nale, mere uddannelse og supervision. Forlægget til puljen, regeringens handlingsplan Det Fælles Ansvar II gav klart udtryk for oven-stående intentioner samtidig med at den lagde op til fri udfoldelse af værestedernes innovative og kreative sider. Forventningen var ikke bare flere muligheder og aktiviteter, som vi kender dem, men flere atypiske løsninger til atypiske mennesker, som det hed. Man skal virkelig anstrenge sig for ikke at se det som den største gave til engagerede og farverige værestedsledere, der er kendt for aldrig at vælge den nemme løsning.

De mange penge, det øgede aktivitetsniveau og dermed det øgende fokus på udvikling – af være-stedet og i forhold til den enkelte bruger - rummer dog visse risici. Som altid, fristes man til at sige, er det fristedet, der risikerer at komme under pres, når behovet for dokumentation af en udvikling blandt brugerne og dermed effekten af bevillingen melder sig. En anden udfordring eller bekymring i forhold til store prestige projekter på værestederne kunne være, at en gruppe af særligt begunstigede væresteder skiller sig ud og danner et A-hold, hvorved de mindre væresteder ”hægtes af” og stilles i et ”dårligt” lys.Blandt andet for at imødekomme en sådan udvikling har LVS påtaget sig rollen som processtøtte i forhold til størstedelen af de nye projekter. Fra en mere positiv synsvinkel kan man sige, at de nye ’super-projekter’ har en særlig forpligtelse til at sikre solidariteten og højnelsen af det generelle bundniveau ved at delagtiggøre andre væresteder i deres arbejde, og ved at lade så mange som muligt nyde godt af de nye tiltag.DVIs kraftcentre, som er omtalt længere fremme i bladet, er et eksempel på, hvordan et værested kan sætte sig i spidsen for en udvikling lokalt og lade andre få gavn af de muligheder som projektet giver.

Det er bydende nødvendigt, at vi ruster os og reber sejlene, når vi navigerer selv i de mest gun-stige vinde, for kun på den måde kan vi modstå det pres og de utilsigtede bivirkninger, der måtte komme. Det gør vi bedst ved at finde sammen og dele vores viden og erfaringer, og tro mig der er nok at tale om. Konturerne af værestedernes egen særlige faglighed kan anes i Værestedstanken og vores øvrige fælles tankegods, men en egentlig beskrivelse af ”De små skridts metode” er noget af det LVS vil sætte højt på dagsordenen i de kommende år. Ind ad til vil det booste opkvalificeringen og udviklingen, og ud ad til vil en velbeskrevet faglighed og metode virke som et værn om fri- stedet og de særlige værdier, der gør væresteder til væresteder og ikke alt muligt andet.

Cliff Kaltoft Sekretariatsleder

Page 3: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Forandringen og effekten af omsorgsarbejde skal dokumenteres på en måde, der yder indsatsen retfærdighed og kaster lys over omsorgens store betydning. Styrel-sen for Specialrådgivning og Social Service håber på et frugtbart samarbejde med LVS og værestederne.

Af udsattechef Anette Nicolaisen, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service

1. januar 2007 blev kommunalreformen en realitet. Kommuner blev sammenlagte, amterne blev nedlagt, og ansvaret for en lang række opgaver holdt flyttedag. Ingen borgere har kunnet undgå at høre om reformen og de færreste har undgået at blive berørt af den. Hvad færre nok ved, så var den 1. januar 2007 også den dato, hvor Socialministeriet oprettede en ny og moderne styrelse med en klar mission:

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service skal aktivt bidrage til en vidensba-seret socialpolitik, der medvirker til effektive sociale ydelser til gavn for borgerne.

To søjlerStyrelsen består af to søjler: Den ene søjle udgøres af VISO, den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO er oprettet som en støttefunktion til kom-munerne, der ved kommunalreformen overtog det fulde ansvar både på det sociale område, og når det gælder specialundervisning. Den anden søjle udgøres af Center for Social Service, som er en sammenlægning af den tidligere servicestyrelse og en række tidli-gere selvejende videnscentre under Socialministeriet. Center for Social Service rummer fire fagenheder, Ældreenheden, Børn- og ungeenheden, Handicapenheden og Udsatteenheden. UdsatteenhedenUdsatteenheden er blevet til ved at sammenlægge den gamle servicestyrelses udsatte-fagområde med det tidligere VFC Socialt Udsatte. Det har den umiskendelige fordel, at selvom rammerne er nye, så er medarbejderne velkendte for en lang række af vores dialog- og samarbejdspartnere.

Enhedens faglige omdrejningspunkt er socialt udsatte. Det vil sige voksne mennesker, der på et givent tidspunkt befinder sig i en livssituation, som det er svært at styre til egen fordel, og som indeholder en overhængende risiko for decideret udstødelse af centrale sammenhænge i samfundet. Det er mennesker, som er udsatte fx på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, begrænset kontakt til familie eller andet netværk, begrænset evne til eller mulighed for selvbestemmelse i forhold til eget liv. Samtidig er det mennesker, der adskiller sig fra majoriteten i samfundet, fx i kraft af hjemløshed, misbrug, prostitution eller sindslidelse.

OpgaverneOpgavetyperne i Udsatteenheden er mangfoldige og strækker sig fra direkte borgerrettede aktiviteter som opsøgende arbejde blandt prostituerede og rådgivning via internet og telefon til betjening af Socialministeriets departement.

Imellem disse yderpunkter arbejder enheden med:

• Opfølgning på centrale initiativer i form af f.eks. udarbejdelse af udbud, vejledning til kommuner, iværksættelse af projekter mv. • Konsulentbistand i omstillings- og udviklingsopgaver i form af processtøtte, projektstøtte og -udvikling i den social faglige praksis og bistand til socialfaglig metodeudvikling • Udarbejdelse af undersøgelser, evalueringer, kortlægninger, analyser og statistik • Tilrettelæggelse og afholdelse af undervisning, konferencer, seminarer og temadage mv. • Formidling via artikler, oplæg, rapporter, blad, web, nyhedsmail og bøger • Tæt samarbejde med og netværksdannelse mellem Socialministeriet, kommuner, leverandører og brugergrupper.

Det fælles ansvarEn af de helt store opgaver i Udsatteenheden p.t. er at støtte omsætningen af Det fælles ansvar II. Regeringens 2. handlingsprogram for de svageste grupper. Et af initiativerne her er at styrke værestederne, så der gennem konkrete projekter bl.a. etableres flere aktivitetstilbud på værestederne og flere døgnåbne væresteder. Når disse projekter er etableret, bliver det styrelsens opgave at yde processtøtte til de væresteder, der har etableret projekter, og hjælpe projekterne med at dokumentere deres indsats og den udvikling, projekterne medfører.

Når forandringens vinde blæser

Page 4: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Og netop dokumentation og måling af forandring i det sociale arbejde med de svageste grupper er et felt, hvor vi i styrelsen håber på et tæt samarbejde med LVS og værestederne. Vi har brug for at dokumentere forandring og effekt af omsorgsarbejde på en måde, der yder omsorgsarbejdet retfærdighed og fokuserer på de forbedringer i brugernes livskvalitet, som god omsorg giver. For ad den vej sætter vi lys på omsorgsarbejdets store værdi og betydning.

Dialogen Men vi skal finde måder at gøre det på, der ikke presser for store krav om forandring ned i omsorgsarbejdet, og som ikke måler omsorg med behandlingens målestok. Og her har vi behov for at være i en tæt og frugtbar dialog med hinanden, for sammen kan vi noget: I, der kender brugerne, omsorgsarbejdets praksis og dermed omsorgsarbejdets inderste kerne. Og vi, der har viden om udviklingstendenser i det sociale arbejde, viden om dokumentationsmåder og har til opgave at formidle viden fra praksis til det centrale niveau.

Det siges ofte i socialt udviklingsarbejde, at ”Når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn og andre der bygger vindmøller”. Vindmøllebyggerne i styrelsens Udsatteenhed ser frem til dialogen og samarbejdet med vindmøllebyggere fra hele praksisfeltet.

Dansk Væresteds Idræt

DVI kan nu gøre status over sit første leveår. Og det er slet ikke gået så ringe endda.

16 klubber er optaget i forbundet, og tre meget forskellige arrangementer er blevet afviklet på trods af, at DVI først har fået penge at gøre godt med fra i år. En del af tiden er således blevet brugt på netop at finde finansiering til den konsulent og de aktivi-teter, DVI fremover skal tegne sig for. At skabe fundamentet for et idrætsforbund for socialt udsatte er et pionerarbejde og et langt sejt træk, men hold ud for omsider er der penge på kontoen og dermed helt nye muligheder for at sætte ting i gang. I tillæg til en grundbevilling til DVI har vi nemlig fået penge over satspuljen til to store landsdækkende stævner. X-games i 2008 og Udsatte Legene i 2009. Meget mere information følger, men bered jer og se at få gang i klubberne allerede nu!

Opbakningen til DVI er solid og de stævner, vi har afholdt, har vakt begejstring hos brugerne. Senest har brugere fra syv forskellige væresteder dystet i pool. Vinderen blev Mark fra Café VæXt i Ålborg, nummer 2 blev Tommy ligeledes fra Café VæXt og nummer 3 blev Jan fra Jægergårdgade i Århus.Efter redaktionens afslutning har DVI haft endnu et arrangement: friluftsweekend på naturbasen i Trelde. Det kan du læse mere om i næste nummer.

Bestyrelsen er så småt ved at finde balancen. Det har faktisk vist sig, at den største udfordring har været at finde den helt rigtige person til at tage sig af DVI. Jerone, der har været hos os i godt 1/2 år har valgt at søge nye udfordringer, så siden april har vi været på udkig efter en afløser.

Det er i høj grad det lokale initiativ, der skal bære DVI. En enkelt konsulent i Fredericia kan ikke udrette alverden, men hvis klubberne kan finde sammen om at engagere sig i sagen, er der ingen der ved, hvor DVI kan føre os hen.For at styrke det lokale initiativ har fem væresteder/byer fået penge til at udvikle kraftcentre for udsatte-idrætten. Som del af kraftcentertanken skal de begunstigede væresteder/byer hver arrangere et stævne for andre væresteder og DVI-klub-ber, så også fra den kant bliver der noget at se frem til i de kommende år.I de næste numre af Den Grimme Ælling vil vi give en nær-mere præsentation af idrætskraftcentrene.

Poolhajerne: Tommy, Mark og Jan

Når forandringens vinde blæser fortsat...

IDRÆ

TSO

RGAN

ISAT

ION

EN

DANSK VÆRESTEDS IDRÆT

Page 5: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Efter måneders arbejde og spændt forventning kan vi nu omsider sige tillykke til de af vores væreste-der, der har fået midler fra puljen FAII. 9 LVS-væresteder har fået de penge, de søgte, desuden er der reserveret en pulje til arbejdsmarkedsrettede tiltag i Københavns Kommune, som Kontakten i Brøns-høj har gode chancer for at få del i, og endelig man reserveret et beløb til Perronen i Guldborgsund Kommune. Landsforeningen af VæreSteder har selv fået midler til at sætte skub i DVI samt til et storstilet iværksætteriprojekt. Det er utrolig flot, og langt fra nogen tilfældighed. Ansøgerne har gjort et kæmpe stykke arbejde, og de har udvist omhu og kreativitet i rette tid. Fra landsforeningens side har vi også lagt os i selen for at styrke projektansøgningerne gennem rådgivning og vejledning. I januar udarbejdede vi et idékatalog, som dels skulle inspirere og sætte processen i gang, og dels skulle invitere til et sparringsforløb mellem værestederne og landsforeningens konsulenter. Blandt andet på den baggrund var LVS direkte om end i forskellig grad involveret i 15 væresteders projektansøgninger. De projekter vi har bistået i ansøgningsfasen er alle blevet opfordret til at indregne processtøtte og netværksaktiviteter fra LVS. På den måde kan vi sikre, at at de mange nye projekter ikke lægger sekretariatet øde ved i perioder at trække alle konsulentkræfter i landsforenin-gen.Særligt for FA II har været, at det i udgangspunktet var kommunerne, der skulle søge puljen eventuelt i samarbejde med frivillige organisationer. De kommuner og væresteder som er blevet tilgodeset er:

Fredericia kommune og Havnecafeen ”Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer”

Kolding kommune og De frie fugle og Regnbuen ”Væksthuset – fra drivhus til friland”

Silkeborg Kommune og Kirkens Korshærs Varmestue ”Gårdprojekt Silkeborg”

Vejle Kommune og Porten m.m.. ”Kulturakademiet”

Følgende kommuner og væresteder er blevet udset til DVI Kraftcentre:

Ålborg Kommune og Cafe VæXt

Århus Kommune og Aktivitetsstedet På Vej

Odense Kommune og Blochhuset

Esbjerg Kommune og Værestedet i Esbjerg

Horsens Kommune og Nøglehullet

LVS fået midler til følgende projekter:

• Iværksætterikampagnen ”Fra udsat til ansat” • Dansk Væresteds Idræt – konsulent- og sekretariatsfunktioner • X-games – DVIs store idrætsevent i 2008• Udsatte Legene (UL) – DVIs store idrætsevent i 2009

Tillykke til alle og god arbejdslyst!

Nye aktiviteter for millioner

Page 6: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Frivilligkurser

Hen over foråret har endnu et hold begejstrede og energiske bru-gere været på LVS’ kurser for frivillige værestedsmedarbejdere på Brandbjerg Højskole. Som noget nyt og for at promovere Dansk Væresteds Idræt var der i programmet indlagt mulighed for fysisk udfoldelse ud over den obligatoriske bowlingaften. Noget de fleste syntes rigtig godt om.

Forårets kursusdeltagere på trappen til den historiske hovedbygning.

MØNSTERBRYDERPLANDe små skridts metode

Nu er LVS officielt i gang med kortlægningen og beskrivelsen af de små skridts metode.Projektet løber over to år, og vi har hyret et par gamle kendinge til opgaven: Ole Thisgaard ogMichael Jourdan. Ole og Michael har lavet en plan for forløbet, som blandt mange andre spændende ting rummer fokusgruppemøder med nuværende og tidligere værestedsledere. Vi kender alle begrebet ”De små skridts metode” fra Værestedstanken, men nu er der udsigt til, at vi med d’herrers hjælp kan få en lidt dybere indsigt i, hvori den særlige faglighed, der udfolder sig på værestederne, består.

Du vil naturligvis kunne læse mere om projektet her i Den Grimme Ælling, efterhånden som det skrider frem.

Sekretariatet holder flyttedagEn landsforening i bevægelse – og vækst – må have masser af plads, luft og lys for at trives. Alt det har vi fundet i vores nye lokaler i hjertet af Fredericia ikke langt fra de gamle. Så nu skulle det gerne være slut med dele-kontorer og arbejdspladser i mødelokalet. Der vil desuden i de nye lokaler være plads til at afholde for-skellige arrangementer, møder, kurser og lignende, noget vi har ønsket gennem længere tid. SVID har nu også fået deres eget kontor, og der er masser af depotplads til blandt andet DVIs rekvisitter.

Flytningen blev markeret med en lille reception i forlængelse af årets generalforsamling, og en stor tak skal gå til alle, der deltog og for de mange dejlige gaver.

Page 7: Nr. 17 Den Grimme Ælling

brugern sArrangør:

2007bazar

Kongens Have Odense1. september 2007

Frivilligkurser

MØNSTERBRYDERPLAN

Ny hjemmesideDen 10. maj 2007 kunne SVID præsentere sin nye hjemmeside. Vi har omstruktureret en del, samtidig med, at vi har skabt et debatforum for vores brugere/gæster, som skal fungere i stedet for gæstebogen, fra den gamle hjemmeside. Det, vi ønsker med vores debatforum, er, at værestedsbrugere og andre besøgende på hjemmesiden skal kunne give deres mening til kende. Gamle erfaringer har vist os, at vi er nødt til at styre dette debatforum i en vis udstrækning. Derfor går alle indlæg gennem SVIDs e-mail, inden de lægges på nettet. Vi har store forventninger til vores nye hjemmeside, ikke mindst til debatforummet, som vi vil understøtte med aktuelle oplæg.

Plan for løsrivelse fra LVSVi har siden vores opstart i november 2004 hørt hjemme hos LVS, hvor vi blandt andet har fået konsulentstøtte. Det har hele tiden været meningen, at SVID skulle selvstændiggøres, og dette er vi nu godt på vej til. Som nævnt i forrige nummer af Den Grimme Ælling, har vi fået en fast medarbejder og nu også fået vores eget kontor. På det praktiske plan nyder vi stadig godt af fællesskabet med LVS, for eksempel har vi lejet os ind i deres nye lokaler. Bestyrelsen har på et seminar udarbejdet en egentlig plan for løsrivelsen, som har til mål at være gennemført i 2009. Yderligere beskrivelse af løsrivelsen kan læses på www.svid.dk.

Bazaren 2007SVID vil igen i år være en del af bazaren, som afholdes i Kongens Have i Odense, den 1. september. Emnet i år er sundhed, hvilket også vil præge vores stand på pladsen. Vi vil blandt andet tilbyde massage, øre-akupunk-tur og blodtryksmåling. Der vil være forskellige former for underholdning og aktiviteter, hvilket vi ser frem til selv at være en del af. Det kan ikke blive andet end en god dag, så vi vil gerne opfordre jer til at dukke op, og lade jer inspirere af vores indlæg, som vi har lavet i fællesskab med SAND (Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark), LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Danmark) og Brugerforeningen (Foreningen for aktive stofmisbrugere i Danmark).

Regionale udviklingsrådEfter lovkrav er der i de fem regioner nedsat udviklingsråd, som med syv repræsenterede brugerorganisationer skal dække så bredt et område som muligt. På nuværende tidspunkt sidder SVID i udviklingsrådet i Region Syd og i Region Hovedstaden. Lidt anderledes ser det ud i de øvrige re-gioner, hvor vi lige nu kæmper for at få en plads, da vi helt klart finder det vigtigt at få repræsenteret vores del af de udsatte på det sociale område. Tiden vil vise, hvorvidt vi får tilkæmpet os en plads eller ej, men det bliver i hvert fald ikke uden protester, at de får lov at udelukke os.

Nye medlemmer

SVID har på nuværende tidspunkt 27 medlemmer. Vi har med andre ord fået tre nye medlemmer, samtidig med, at der desværre er lukket et værested, Kontaktstedet Korskær i Fredericia. Vi byder velkommen til de nye medlemmer, som er værestedsbrugerne på: Tinpotten, HjørringVarmestuen (Skrubben), FrederikshavnØrkenens Sønner, Randers

Af Maja Jørgensen, sekretariatsmedarbejder i SVID

Page 8: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Natherberg i Nykøbing Falster Perronen i Nykøbing Falster har fået 456.000 kr. til etablering af et natherberg med 4 sovepladser. Herberget placeres på etagen over Perronen, hvor ungdomsteamet tidligere havde til huse. Herberget forventes indviet i slutningen af september.

Korte nyhederHer er et udpluk af større eller mindre begivenheder fra værestederne. Send gerne et par linier til [email protected], hvis der sker noget særligt hos jer, som I mener, andre bør høre om.

Varmestuen Håbet i Næstved er flyttet

Varmestuens pavilloner har indtaget deres nye midlertidige placering

ved Blegdammen. Varmestuen måtte vige den attraktive plads på

Kanalgårdens grund ved havnen til fordel for anlæggelsens af Max

Banks nye hovedsæde. Formanden for kommunens omsorgsudvalg

Carsten Rasmussen er ikke ubetinget begejstret for, hvad han kalder

’en dyr nødløsning’. Prisen for flytningen ligger i underkanten af

400.000 kr. Reception på Café Dagmar i Ringsted

Den tidligere Café Solsikken har taget navneforandring til Café

Dagmar samtidig med, at de er flyttet i nye lokaler. Den 12. december

var der åbningsreception, og huset var fyldt til bristepunktet. En

indbringende dag med masser af billeder til væggene og en mindre

skov af hårdføre grønne planter. Cafe Dagmar har bibeholdt

et vist eksotisk præg med reminiscenser af inventaret fra den

kineserrestaurant, der tidligere optog adressen.

Ny leder på Pilehytten

Klavs Lauritzen fra Perronen i Nykøbing

Falster har pr. 1. februar overtaget ledelsen af

Pilehytten i Gedser efter Susanne Jensen.

Ny leder og nye lokaler til Café Friheden i Thisted

Dorte Johannesen, der tidligere var leder af værestedet Rampen i

Thisted, er nu tiltrådt som leder af Café Friheden ligeledes i Thisted.

Dorte og brugerne kan glæde sig over, at Café Friheden er flyttet til

nye og større lokaler, og de byder indenfor til åbent hus den 8. juni

Gældseftergivelse

I sidste nummer af Den Grimme Ælling omtalte vi et forsøg med

eftergivelse af gæld til det offentlige, som er målrettet langvarige

kontanthjælpsmodtagere og udsatte mennesker. Skemaet som

skal anvendes ved ansøgning, ligger nu på Landsforeningen af

VæreSteder hjemmeside www.vaeresteder.dk.

Velkommen i LVSSiden nytår har 9 nye medlemmer meldt sig ind i foreningen. Vi kan således byde rigtigt hjerteligt velkommen i Landsforeningen af VæreSteder til:

Bazen i Lystrup Bazen Centrum i Århus Solsikken i ÅrhusBorgercafeen i HaderslevSkansegården i HillerødVærestedet Muhabet på FrederiksbergVærestedet Rosenhøj i FaxeVærestedet Perlen i HaslevVærestedet Viften i Nykøbing Falster

Den stabile tilgang af medlemmer har bragt medlemsskaren op på hele 85.

Page 9: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Formandsskifte i LVSLVS’ 9. ordinære generalforsamling blev gennemført den 18. april i domicilet i Fredericia. 14 væ-resteder var repræsenteret, og de skulle vælge ny formand, da Ea Damgaard havde valgt ikke at genopstille.

Ea, som har fundet lykken ”hinsidan”, måtte således aflægge sin sidste beretning som formand for LVS. I den gjorde hun status både over det forgangne år og over sin egen tid som formand. Med sig til Sverige fik hun den varmeste tak for sin store og altid behjertede indsats. Beretningen kan læses på hjemmesiden www.vaeresteder.dk.

Generalforsamlingen valgte på bestyrelsens forslag Marika Sabroe fra Café Him-melblå i Vejle som ny formand. Marika har været tilknyttet bestyrelsen siden 2004, og hun fik fuld opbakning til at videreføre den kurs, bestyrelsen har udstuk-ket og allerede styrer efter.

LVS’ bestyrelse består i rækkefølge efter fotoet af Klavs Lauritzen (næstformand), Tom Hudecek (suppl.), Per Rasmussen (suppl.), Marika Sabroe (formand), Inga Skjærris og Tove Nielsen (kasserer).

Næste generalforsamling afholdes 23. april 2008.

Den afgående og den tiltrædende formand

Uddannelse af mentorer

I forlængelse af projekt ”Ude af misbrug – ind på arbejdsmarkedet” har Landsforeningen af VæreSteder udviklet et absolut konkurrencedygtigt kursustilbud til mentorer. Erfaringerne fra projektet i Fredericia viser klart, at mentorerne har behov for at reflektere over rollen som mentor i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, men også at fælles-skabet i mentorgruppen styrkes gennem kurset. For mange kan det umiddelbart være svært at skelne mentorrollen fra sponsorrollen, som den kendes fra de anonyme fællesskaber, men det opleves oftest som en stor hjælp, at der er fokus på uddannelse og arbejdsmarked, og at grænsen for relationen til mentee går der.

Kurset har en varighed af 7 timer, og det skræddersyes til det enkelte mentorprojekt. For yderligere oplysninger kontakt konsulent Jette Stjernholm på telefon 75 92 40 00. M

Page 10: Nr. 17 Den Grimme Ælling

10

Tillykke med lederuddannelsen!

12 værestedsledere har gennemført den seneste udgave af lederuddannelsen. Siden Den Grimme Ælling nummer 16 har deltagerne arbejdet sig igennem yderligere tre maratonmoduler a fire dage og præsenteret deres pro-jekter.

Henover forløbet har holdet været i berøring med alle de emner og temaer, der vedrører ledelse af væreste-der. Lederrollen, min egen ledelsesstil, udvikling af værestedet, personaleforhold, kommunikation, aktuelle socialpolitiske udfordringer, værestedernes placering i de nye kommuner, og en masse andre ting. Nogle emner var det oplagt at gå mere i dybden med, ikke mindst fordi lederuddannelsen er et forum af kompetente og erfarne folk, der alle har noget på hjerte. Men prioriteringen af tiden var hård nok i udgangspunktet. 16 forskellige undervisere, forskere, skuespillere, konsulenter, politikere og værestedsledere har på hver

deres måde bidraget til at brede fænomenet ledelse ud. De ledelsesmæssige udfordringer flytter sig hele tiden, og forskellige ting optager forskellige ledere. Derfor må en lederuddannelse have et bredt sigte og ændre sig i takt med behovene, således også LVS’ lederuddannelse. Det er i hvert fald intentionen bag LVS’ lederud-dannelse. Der var dog sat betydelig tid af til fordybelse både på modulerne og i tiden mellem. Den tid blev brugt på deltagernes egne projektarbejder. På uddannelsens to sidste dage blev mange spændende og fremadskuende projekter præsenteret. To Personalehåndbøger, adskillelige konkrete projektansøgninger og et undersøgel-sesdesign blev resultatet af bestræbelserne.Stoltheden over et veludført arbejde og respekten for de andres, krydret med den spænding enhver frem-læggelse rummer, skabte en helt særlig stemning og fællesskabsfølelse mod uddannelsens slutning.

Vi må ikke bare sige tillykke til deltagerne, men også velkommen i klubben af værestedsledere der har været på lederuddannelsen. Det gjorde i hvert fald Ea Damgaard, da hun på næstsidste dag rundede uddannelsen af og gav faklen videre til næste hold med sin peptalk. Ea gik i sit indlæg to år tilbage til, da hun var i samme situation, som deltagerne, og gav et meget levende billede af hvad uddannelsen havde givet hende, og hvordan hun har brugt den i sit daglige lederliv.

De tolv deltagere, som gennemførte uddannelsen var:

Jørgen E. Andersen, Den Blå Mølle i Kibæk Peter Bo Jensen, Folkekøkkenet i Grenå Torben I. Hansen, Solstrålen i Fredericia Gitte Tybjerg, Ovenpå i Sønderborg Winnie Lyster, Linie 14 på Nørrebro Joan Hougaard, Reden i Århus Michael G. Raasig, Café Dagmar i Ringsted Maja Jørgensen, Solstrålen i Fredericia Karina Sørensen, Dagcenter Stæren, København NV Lise Rasmussen, Varmestuen i Næstved Henry Laursen, TEMA TEAM i Frederikshavn Michael Fruergaard, De frivillige netværk mod mis-brug

Holdet fra lederuddannelsen fanget i grønne omgivelser ved COK i Grenå

Lederuddannelsen gennemførtes i samar-

bejde med Den Sociale Højskole i Odense og

COK Grenå

RygeforbudVærestederne undgik med nød og næppe at blive omfattet af det totale rygeforbud, som ligger til grund for Lov om røgfrie miljøer.I 11. time og efter pres fra Rådet for Socialt Udsatte og en fælles skrivelse fra Blå Kors, KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark, KFUK´s Sociale Arbejde i Danmark, Kirkens Korshær og Landsforeningen af VæreSteder til sundhedsminister Lars Løkke Ras-mussen lykkedes det, at få formuleret en dispensation: ”§ 10. I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, kan lederen af værestedet m.v. bestemme, om rygning skal være tilladt.”

Page 11: Nr. 17 Den Grimme Ælling

11

Cliff’s muntre hjørne

Ny ÆllingianceNye afsløringer har vist, at Den Grimme Ælling endnu engang på det skammeligste har misbrugt sin indflydelse på borgen og sine tætte relationer til undvegne og udbrydere fra børnehaver, zoologiske haver og hønsegårde.

Ved lanceringen af Danmarks nyeste politiske parti var det ingen ringere end Den Grimme Ælling, der trak i trådene. Ny Ællin-giance, som partiet burde hedde, har fået et umiskendeligt europæisk islæt på foranledning af Ællingens medsammensvorne og talsmand isbjørneungen Knut. Ællingens talsmand afviser, at der skulle ligge egentlige politiske motiver bag partidannelsen. Der er hverken tale om et komplot mod regeringens støtteparti, eller ønsker om fornyelse i dansk politik. I stedet lyder begrundelsen: Ællingen gjorde det, fordi den kunne, og noget skulle de jo sige på pressemødet.

Til forlydendet om, at Ællingen også skulle have haft en finger med i spillet, da Morten Messerschmidt (tidl. DF) i april lallede rundt i Tivoli og gjorde ufrivillige fagter, bedyrer Ællingen igen via sin talsmand, at der i virkeligheden var tale om en fejlslagen generalprøve udi dukkeførerkunsten.

Page 12: Nr. 17 Den Grimme Ælling

Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

E-mail: [email protected] · www.vaeresteder.dk

HR

Off

set

A/S

- 7

5 82

89

11

Kursus- & Arrangementskalender

NOVEMBER6. - 7.

LandsmødeHotel Storebælt

Tilmeld dig LVS’ månedlige nyhedsmail og få den seneste opdatering fra LVS’ verden samt på vores arrangementer.Du kan tilmelde dig via vores hjemmesidewww.vaeresteder.dk eller pr. mail til [email protected]

30. OKT. - 1. NOV.

Udvidet kursus for

frivillige være-

stedsmedarbejdere

Brandbjerg

Højskole

Der tages forbehold for ændringer.

SEPTEMBER10. - 12.Grundkursus for

frivillige væresteds-medarbejdereBrandbjergHøjskole