19DEN GRIMME ÆLLING

Landsforeningen af VæreSteder

2

Udgiver:Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I, 7000 FredericiaTel. 75 92 40 00, Fax 75 92 40 09E-mail: lvsinfo@mail.dkwww.vaeresteder.dk

Abonnement:Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kanske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreStederBladet udgives tre gange årligtog er gratis.

Redaktion:Cliff Kaltoft, LVSMaria Kiilerich Andersen, LVSUlrik Korff, LVS

Layout og tryk:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11

Oplag: 2000ISSN: 1602-8392

Redaktionen afsluttet den 17. marts 2008

Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF.E-mail: lvsinfo@mail.dk

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet.Såfremt bladet ikke ønskestilsendt fremover, bedes dergivet besked til Landsforeningen af VæreSteder.

Artikler eller større uddrag mågengives med kildeangivelse ogefter aftale med forfatteren.Signerede indlæg i bladet erudtryk for forfatterens egnesynspunkter, og synspunkternedeles ikke nødvendigvis afredaktionen eller LVS.

DEN GRIMMEÆLLING

NR. 19 - MARTS 2008

Leder10 år med vind i sejlene For ti år siden oprettedes Landsforeningen af Væresteder. Året var 1998, og behovet for væresteder i Danmark var stærkt stigende. Kampen mod narkoen betød blandt andet overfyldte fængsler og en meget entydig fremstilling af sammenhængskraften mellem narko, kriminalitet og socialt udstødte, som de dengang blev kaldt. I 1998 havde de første væresteder for tidligere stofafhængige lige set dagens lys, og flere fulgte hurtigt efter - for langhåret sagsbehandling og instrumentel klientgørelse havde vist sig ikke at være vaccinen mod tilbagefald. Socialt udsatte havde behov for et sted at være, hvor opmærksomheden mod det rå liv og en social deroute var helhjertet, helstøbt og ikke mindst præget af et fremadrettet syn på det hele menneske.

Ildsjæle samlede sig kollektivt om den vision at samle værestederne i et netværk, og Landsforenin-gen fik hurtigt ben at gå på. Fra at være 10 medlemmer af LVS i 1998 udgøres Landsforeningen af VæreSteder i dag af 100 væresteder. Væresteder skyder op overalt og afspejler dels en stigende ef-terspørgsel, dels at gruppen af udsatte forandrer sig i takt med samfundets socialpolitiske udvikling. Det mærker vi også i Landsforeningen. Medlemsskaren har aldrig været mere mangfoldig og fagligt bred. Vores årlige landsmøde, som omtales i nærværende bladudgave, taler for sig selv. Landsmødet repræsenteres af væresteder fra hele landet, store og små, kommunale som private, af væresteder for tidligere og nuværende stof- og alkoholafhængige, psykisk syge eller noget helt tredje.

Landsforeningens 10 års jubilæum er omgærdet af et paradoks. For på den ene side har vi meget at glæde os over. Socialt udsatte har bevist, at de er meget mere end deres misbrug, deres plettede straf-feattest eller deres diagnose, og synet på udsatte som ’én gang udsat altid udsat’ er blevet gjort til skamme. LVS’ kampagner Haabet og Tour de Udsat har blandt andet hjulpet dertil. Et indædt ønske om at gøre plads for brugernes egen stemme og personlige udfoldelse har været anledningen til, at Landsforeningen har været fødselshjælper for organisationerne SVID og IDVI. I dag kan brugere af værestederne derfor tilbydes kvalificeret viden om brugerinddragelse og tilbud om forandrings-fremmende aktiviteter gennem idræt og sundhed. I LVS har vi valgt at zoome ind på muligheder og ressourcer - for følt elendighed kræver ingen påmindelser. Dermed er værestederne gået fra at blive betragtet som udelukkende sociale lavtærskelsamfund til også at være væksthuse for mønsterbrydere, og Landsforeningen er blevet et socialpolitisk talerør for et voksende fænomen, der med rette kan betegnes som et godt eksempel på social innovation.

Ser man nærmere på denne trods alt gunstige situation for værestederne, tegner der sig et sideløbende om end noget mere dystert billede. For selvom værestedsområdet blomstrer, er kampen den samme som for 10 år siden – ja måske er den endda blevet større og mere intens. For mængden af socialt udsatte er ikke blevet mindre, og problemstillingerne omkring deres udsathed er ikke blevet mindre komplekse. Udsathed udgør til stadighed en stor skyggeside af det danske samfund.

Et stigende antal af danskere er siden midten af 1990erne faldet under fattigdomsgrænsen, og antallet af flerårig fattige er i de seneste år steget markant. Aldrig før har så mange danskere været i psykia-trisk behandling, aldrig har salget af lykkepiller været så stort. Lykken er tilsyneladende lunefuld! Kæden springer af lige dér, hvor udsathed bliver et socialt felt, som mørkelægges i vores bevidsthed. Midt i navlepillende selvrealiseringsprojekter og overfloden af materielle statusobjekter står poseda-men, den arbejdsløse alkoholiker eller den pinligt socialt utilpassede i skærende kontrast og piller forstyrrende ved både vores samvittighed og idealer om det perfekte liv – idealer som skånselsløst nærer fornægtelsen – ja end og selvfornægtelsen. Sidegevinsten er mærkbar; mindre tolerance og mere stigmatisering.

Flere og mere indviklede regler og mindre tid indenfor det etablerede system har ikke just gjort hjæl-pen mere tilgængelig, for dem som har selverkendelsen til at søge den – hvad enten det gælder kon-tanthjælp, sygdomsbekæmpelse eller beskæftigelse. Det er blevet nemmere at falde af toget. For to-get kører stærkt. Der er meget, som skal nås, og resultater skal kunne dokumenteres – sort på hvidt.

I Landsforeningen ser vi imidlertid - og til enhver tid - verden i farver. Vi tiljubler menneskelige nuancer og forskellighed, og vi ser menneskelig værdighed og potentiale blandt de, hvis påklædning, sprog eller CV ikke matcher de seneste trends i samfundet – og dagligt sander vi, at der er mange at samle op, som ikke passer ind i middelmådighedens grå univers. Med vores seneste vision: ”Et sam-fund med mod til mangfoldighed” er det vores mål ikke blot at kæmpe for værestedet som en helle fra yderligere udstødelse, men også at kæmpe for at den stigende stigmatisering af udsatte udfordres. Med 10 år i bakspejlet er vi nået et pænt stykke, men der er fortsat en kamp, som skal kæmpes, før der falder ordentligt lys på samfundets skyggeside.

Cliff Kaltoft Sekretariatsleder

3

Da Landsforeningen blev dannet i 1998, var det med bred po-litisk opbakning fra tidligere gruppeformand fra Venstre Erik Larsen og formand for SF Villy Søvndal. En kold og solrig de-cemberdag 10 år efter satte vi de to politikere stævne til gensyn og en snak om den socialpolitiske udvikling på udsatteområ-det.

Mødestedet er Sdr. Bjert. For her bor Villy Søvndal, og salget af hans Rover har indskrænket bevægelsesfriheden en kende. Genkendelsens varme håndtryk til goddag og en løs indledende snak om et nyligt og veloverstået folketingsvalg for den ene og en trivelig beskæftigelse med højlandskvæg for den anden vid-ner mærkbart om et varmt bekendtskab, der går flere år tilbage. Vel placeret omkring det runde bord i Villy Søvndals hyggelige køkken går der ikke mange minutter inden det står klart, at disse to politikere også deler nogle politiske grundholdninger, som har spillet afgørende ind på mange af de brede forlig, der blev indgået hen over midten i dansk socialpolitik i 1990erne. Det var forlig, som gjorde socialpolitikken praktisk og anvendelig, og som banede vejen for gode udfoldelsesmuligheder for en værestedsbevægelse, der dengang var i sin vorden.

Erik Larsen og Villy Søvndal sad i 1990erne begge i satspuljegruppen, og deres enighed i spørgsmål om frivillighed og menneskelig solidaritet var dengang svær at komme udenom. Ved køkkenbordet denne decemberdag udlægges Landsforeningens betydning i indsatsen for socialt udsatte blandt andet da også som et samfundsmæssigt aktiv, der rummer et iboende potentiale, fordi sammen-hængskraften i frivilligt arbejde er af en særlig karakter:

Villy Søvndal: Min tanke har jo været, at hvis vi skal ændre samfundet for de dårligst stillede, så er det fint med de offentlige tilbud, men man kan ikke gøre det uden græsrodsbevægelser, og mennesker som vil noget selv. Så det var mit ønske at lave en bred social græsrodsbevægelse for dem, som har det svært. Derfor syntes jeg, at det var utrolig spændende den sommermorgen, hvor du Cliff kom herud og fremlagde ideen om Landsforeningen af VæreSteder. Jeg syntes, det var en oplagt god ide.

Erik Larsen: Det er også lige nøjagtig min holdning. Jeg synes også, at der skal være et offentligt tilbud, men der er også brug for noget andet, især når vi taler om udsatteområdet. Følelsen på egen krop gør en stor forskel i måden man møder sine medmennesker på, tror jeg. Det var jo også det, jeg oplevede så stærkt ved at besøge jer i Fredericia. I rummer en samhørighed og en samklang, som I har været vanvittig gode til at bygge noget op omkring.

Villy Søvndal: Der er jo to kampe, der skal kæmpes. Der er kampen om bevillinger, som er den ene, og så er der kampen om sam-fundets rummelighed i al almindelighed. Man er nødt til at have fat i begge to samtidig, for ellers kan man formentlig ikke bevillige sig igennem det, og der synes jeg, at de frivillige spiller en vigtig brobyggerrolle gennem den moralske appel til samfundet om at give rum til dem, som er anderledes.

Som en organisation, der varetager frivilligt socialt arbejde, kan Landsforeningen blandt de to politikere tilsyneladende ikke blot op-fattes som et ekstra tilbud til udsatte. Den indsats, der finder sted udenfor forvaltningszonen, er bydende nødvendig, fordi de sociale tilbud her grundlæggende er båret af lysten frem for pligten til at gøre en bestemt indsats for en gruppe mennesker. Da vi spurgte mere indgående til deres syn på indsatsen for socialt udsatte i Danmark, udkrystaliserede den forudgående enighed sig imidlertid i mere nuancerende udmeldinger omkring sammensætningen af tilbud. Opfattelsen af udsatte betinger jo indsatsen, og hvordan finde den gyldne middelvej der tilgodeser både troen på individuelle ressourcer og forpligtelser på den ene side og hensynet til udsathed og afhængigheden af et socialt hjælpesystem på den anden side? For venstremanden Erik Larsen var der ingen tvivl om, at det til-bage i slutningen af 1990erne indvirkede positivt at højne kravene til modtagerne af offentlige ydelser:

Erik: Jeg mener, at det der med tilbud og med at stille krav og sige, at du også skal yde noget selv, det kom ind i den socialpolitiske tankegang i den proces, vi var igennem om at ændre bistandsloven på en helt anden måde, og jeg mener, at hele processen påvirkede os alle sammen til at se anderledes konstruktivt på hele det socialpolitiske område.

Villy Søvndal er til dels enig, men advarer mod, at indsatsen lander i den anden grøft:”Risikoen i øjeblikket ligger i kravsættelsen. At man stiller for høje krav til de mennesker, som ikke har nogen chance for at kunne leve op til dem. 72 % af dem, som har modtaget kontanthjælp i mere end et år, er ifølge en SFI undersøgelse ikke i stand til at på-tage sig arbejde, men alligevel bliver de sænket i kontanthjælp med den besked, at de skal påtage sig arbejde. Vi skal være meget forsigtige med ikke at drive det her for langt, for ellers bliver det et tyrannisk krav overfor nogen mennesker, som ikke kan opfylde de krav”.

Set udefra

4

Klientgørelsen som én faldgruppe og det tyranniske krav som en anden. Det er den evige vanskelige bestræbelse på, at tildele bor-gerne i et samfund de bedste betingelser for udfoldelse og vækst. Ét står dog tydeligt frem i samtalen omkring det runde bord. Nok repræsenterer de hver deres politiske fløj, men ikke mere end at de begge påtaler, hvor vigtigt det er, at den politiske indsats lader plads for det individuelle skøn og den nuancerede vurdering. ”Politik må ikke blive dogmatisk” som Villy Søvndal udtrykker det, og fortsætter: ”… og da er det klart, da bliver socialpolitikken foranderlig. I de her år er det en fordel, at de kommer i job, for det giver dem alt andet lige et liv, de selv bestemmer over og flere penge og uafhængighed. Men modsat tror jeg, at vi er nødt til at erkende, at kan vi få en 80-90 % ud på arbejdsmarkedet, så har vi altså en restgruppe, hvor det kræver fantastisk meget, hvis det skal lykkes”.

Erik Larsen byder ind på en definition af denne restgruppe: ”Når vi taler om udsatte, så tror jeg også, at problemet er meget kom-plekst. Udsatte begrebet har det i sig, at man anerkender, at der er mennesker, som er udsatte, og dermed signalerer man, at der er no-gen, der skal tages hånd om og holdes øje med”. Og som han senere bebuder spiller værestederne til det formål en væsentlig rolle.

”Jamen jeg tror jo stadig på værestederne, og den indsats de gør. I mine øje kan man ikke få nok af dem, når det sker på den måde, som I praktiserer det, med ildsjæle der også kan kommunikere med kommunerne. Netop når det er mennesker, vi snakker om, så er lovgivning ikke nok. Der er altid plads til og brug for sådan nogen mennesker som Jer”.

Måske er forskellen øjet, der holder øje. For på værestederne er der en unik mulighed for at zoome ind. Her arbejdes der med ud-gangspunkt i det kollektive blik, der ser og tror på individet – og dermed skaber mulighed for at gribe til egen barm. For både Villy Søvndal og Erik Larsen skal indsatsen overfor socialt udsatte meget mere end blot reguleres. Det er en livsstil, som skal leves – et menneskesyn som bør herske mellem mennesker og bevægelser – på gulvet. I al beskedenhed sander vi, at begge politikere stadig ser potentialet.

Rygekampagnen boner ud

Satspuljeforliget tilgodeser endnu engang værestederne. En ny stor pulje til aktiviteter på væresteder og en særlig pulje til ’adgang til rygning og røgfrie miljøer’ er blandt de mest iøjnefaldende dele af aftalen.

For Landsforeningen af VæreSteder, som har arbejdet målrettet for hensyntagen i spørgsmålet om rygning, er bolden nu endelig over stregen. Der er fundet en løsning, som giver mulighed for at kunne tage hensyn både til dem, der ryger og til dem, der ikke ryger. Man har fået mulighed for at dispensere fra det generelle røgeforbud på væresteder, og nu er der afsat midler til at sikre, at der kan etableres rumopdeling og/eller udsugning, hvor opdeling ikke er mulig.

Kampagnerne ’Begræns Udstødningen’ og ’Forøg Udsugningen’, som LVS gennemførte i sensommeren 2007 har utvivlsomt gjort deres til, at dispensationen fra rygeforbuddet nu for alvor gøres realiserbar. Meningerne om rygning på væresteder er mange, og debatten har været heftig. Ikke alle steder har man haft forståelse for kampagnens budskab, men med penge til indretning af rygerum eller røgfri rum er der i hvert fald et argument mindre mod hensyntagen til rygerne.

På velfærdsministeriet hjemmeside vil ansøgningsskemaer og vejledning til ansøgningspuljerne være tilgængelige ca. 6 uger før an-søgningsfristen. Så overvejer I at søge penge fra puljen til at forbedre indeklimaet på Jeres værested, så følg med på www.social.dk.

Set udefra fortsat

Velkommen i LVS

Endnu en række væresteder har meldt sig ind i landsforeningen. Herfra skal der lyde et varmt velkommen til følgende:

Midt om natten, OdenseVærestedet Grøn Café, SakskøbingMødestedet, AmagerVærestedet, TønderSundhuset, SkærbækFristedet, FaxeKlippen, København

5

Jubilæum i LVS

Mandag den 11. februar fyldte LVS 10 år. Den runde fødselsdag var en passende anledning til at fejre 10 års social innovation på værestederne. Sekretariatet dannede på dagen ramme om en festlig jubilæums-reception, som her er gengivet i glimt.

Tidligere Socialminister og nuværende Fødevareminister Eva Kjer Hansen i samtale med formand Marika Sabroe om sund ernæring på værestederne.

LVS måtte selvfølgelig fejre sin fødselsdag sammen med være-stederne. LVS trodsede derfor denne ene dag alle sundhed-sidealer og forsynede væreste-derne rundt i hele landet med en LVS kagemand til anlednin-gen. Til venstre skæres der for på Nøglehullet i Horsens, som selv kan fejre 10 års jubilæum i indeværende år.

Over 50 ’venner af huset’ havde fundet vej til sekretariatet i Fredericia, og lokalerne sum-mede af hyggelige gensyn og festlig stem-ning.

6

Marika indledte talerækken og præsenterede i den anledning LVS’ nye vision: Et samfund med mod til mangfoldighed.

Blandt talerne var bestyrelsesmedlem i LVS gennem 10 år og tidligere formand i Sygekas-sernes Helsefond Inga Skærris Nielsen.

Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte holdt en tale, der bar præg af flere års udbytterigt og tæt parløb med LVS i arbejdet for udsattes vilkår og muligheder. Cliff Kaltoft - LVS´ pioner og sekretariatsleder gennem alle

år benyttede lejligheden til at rose de forskellige samar-bejdspartnere og i særdeleshed Social- nu Velfærdsministe-riet for at vove at tro på projektet og ideen.

På jubilæumsmenuen stod der pandekage med fyld.

7

Gennem årene er mængden af publikationer og kampagnemate-riale vokset støt. På jubilæums-dagen blev samlingen vist frem i mødelokalet på 2. sal. Her blev der også vist optagelser af de fjernsynsklip, hvor LVS har været repræsenteret.

Mange hilsner, gaver og flotte buketter ankom til sekretariatet dagen igennem. Mange tak til alle Jer, som tænkte på os.

Visesangere Susanne Dyhr og Steen Knudsen, hvor sidstnævnte er kendt blandt mange fra frivillighedskur-serne, underholdte forsamlingen med dansk poesi og politisk satire på vers.

8

Personalet rundt om på værestederne i Danmark er eksponenter for en helt særlig faglighed. Sådan lød budskabet på LVS´ niende landsmøde i Nyborg den 6.-7. november 2007, hvor værestedsmedarbejdere fra hele landet var mødt talstærkt op. Godt et døgn blev brugt på at granske denne påstand.

45 værestedsmedarbejdere fra 32 forskellige væresteder sidder side om side og fylder konferencelokalet godt ud på Hotel Storebælt i Nyborg. De har i det sidste døgns tid været samlet omkring spændende oplæg, gruppedrøftelser, god mad og hyggeligt samvær i de dejlige rammer lige ud til Storebælt. Landsmødet nærmer sig sin afslutning, og deltagerne lytter med en opmærksom mine til Cliff Kaltofts appel: ”På værestederne skal vi være det fristed, som mange udsatte ikke finder i det øvrige samfunds jungle af standarder og forbud. Det er ikke blevet nemmere at passe ind, og solidariteten har det ikke godt i denne tid, hvor det individuelle og det mate-rielle fylder meget. Derfor er der brug for værestederne”. Omtrent således runder LVS´ sekretariatsleder landsmødet af.

Det er dermed blevet tid til at nyde det sidste måltid, takke af og vende hjemad mod sin arbejdsplads igen – et værested derude i landet. Med sig kan de 45 deltagere tage de mange input og den rige erfarings- og vidensdeling fra det sidste døgns tid – og ikke mindst en appel om solidaritet. For deri ligger udfordringen gemt - også for værestederne - i en tid, hvor de i stigende grad mærker anerkendelse for deres originalitet og sociale indsats.

VærestedsfaglighedDette krydsfelt var nemlig landsmødets omdrejningspunkt. Det at bevare en solidarisk enhedskultur værestederne imellem i processen med at blive sig selv fagligt bevidst – uden at blive sig selv nok! For selvtilfredsheden har i denne tid potentielt gunstige vækstbetingelser. På værestedsområdet efterspørges vi i forskellige politiske organer, lokale værestedsprojekter tildeles i disse år millioner af kroner til udvikling, og vi oplever generel stigende opmærksomhed fra flere fronter. I sin velkomst på før-stedagen gjorde sekretariatslederen opmærksom på, at vi i sådan en udviklingsproces skal være ekstra opmærksomme på at se til naboen, som måske ikke fik penge til sit projekt. Som et fagligt fyrtårn på det sociale område i Danmark kvalificerer vi os kun ved, at vores særlige værestedsfaglighed går hånd i hånd med menneskelige værdier som enhed og solidaritet.

Med det budskab blev temaet for landsmødet rammet ind. Men hvordan er det lige med værestedernes faglighed? Lader den sig også udfolde, når den sættes til beskuelse og debat? De forskelli-ge indlæg og samtaler under landsmødet taget i betragtning; ja!

De små skridts metodeLVS’ eksterne konsulenter Ole Thisgaard og Michael Jourdan introducerede indledningsvist forsamlingen for det arbejde, som pågår med at indkredse den sociale praksis, som udøves på værestederne – også kaldet for ’De små skridts metode’. Gennem deres work-shop blev landslederens pointe om solidaritet slået fast. Som deres påstand lød, er udøvelsen af værestedsfagligheden – der fremmer en forandring i brugernes tilstand – betinget af, at der ikke stilles krav om forandring. Værestederne er nemlig eksponenter for en særlig form for hjælpekunst, der virker befordrende for forandring i små skridt.

Enhver påstand kalder som bekendt på opfølgning. Og hvem kan bedre følge op på sådan en påstand end værestedsmedarbejderne selv. Opgaven fra konsulenterne lød: ’fortæl, fortæl, fortæl..’. Og fra mindre grupper udgik der i eftermiddagsstunden historie efter historie om udsatte mennesker, der gennem værestedet på talrige måder har flyttet sig i livet - med små skridt. Historier om en særlig hjælpekunst, som gengivet under opsamlingen i plenum, gav deltagerne smil på læben og nyt blod på tanden.

Social innovationOm aftenen var futurist Steen Svendsen fra Public Futures hentet ind til at sætte værestedsfagligheden på begreb ud fra et socialt fremtidsperspektiv. Steen spejlede værestederne i de sociale ydelser, som vil blive efterspurgt i de kommende år. Større social ansvarlighed, medborgerskab og kvalitet i beskæftigelse blev særligt fremhævet som standarder, der kalder på værestedernes eks-pertise. Sådanne tiltag vil de offentlige myndigheder nemlig have svært ved at indfri alene, og det kalder på innovative løsninger, som værestederne i særdeleshed kan danne platform for. Gennem sit inspirerende oplæg fik Steen kortlagt endnu et niveau i være-stedsfagligheden, og anbefalet forsamlingen til at se sig som aktiv medspiller i det nyopstartede projekt: Fra udsat til værdsat – hvor værestederne gøres til et udstillingsvindue for social innovation ved at gøre værestedsbrugere til kreative iværksættere.

Ole Thisgaard og Michael Jourdan præsenterer ’De små skridts metode’.

Landsmøde 2007

9

Brobygning’I er Danmarks fremmeste innovatører’, ’I sidder med nøglen til at løse sociale problemer’, ’Jeres kompetencer skal direkte ind i centrum af socialpolitikken de kommende år’. Ordene var store og flotte. Deltagerne på landsmødet bearbejdede de mange skulderklap og positive forventninger ved at sammenholde dem med hverdagens erfaringer hjemme på værestedet – i fællesskab og i samtale med hinanden. Landsmødet summede af uformelle samtaler og hygge mellem både nye og gamle ansigter, en ak-tivitet der er mindst ligeså vigtig som at sidde i konferencelo-kalet.

At der i disse år fokuseres intensivt på at højne samarbejdet mellem det offentlige og private, er en virkelighed, som under-støtter de positive udsigter fra landsmødets oplægsholdere. På andendagen bød spændende oplæg fra både gæster og deltagere ind med viden og gode eksempler på, hvordan værestederne kan bidrage til sådan et øget samarbejde. Nøglen er brobygning. Som gæst fra Kommunernes Landsforening kom Rafai Atia for at fortælle om værestedernes vigtige rolle som kontaktskaber mellem udsatte borgere og forvaltningen, men i lige så høj grad kom han for at lytte. Og der var meget at lytte til. En aktiv debat gjorde det klart, at udøvelsen af værestedsfagligheden på dette område har sine begrænsninger. Flere oplever kommunal uigennem-sigtighed og strukturelle barrierer, som hindrer lydhørhed og et konstruktivt samarbejde. Et stod dog klart: De nationale krav om udsattepolitikker i kommunerne lægger op til, at kategoriseringen ’os-dem’ i fremtiden vil blive afløst af ’os’, som en indikator for at de bedste løsninger findes i det brede samarbejde.

Eksemplernes magtBrobygning udspringer fra værestedet – om det var der enig-hed, og til stor opmuntring for deltagerne også en farverig palet af eksempler på. Af Marianne og Stine fra Idræts Kraftcenter Odense blev idræt udfoldet som et element, der bygger bro til blandt andet det lokale fitnesscenter. Værestedsleder Marika Sa-broe fra Vejle forklarede, hvordan sundhedsprojekter kan have brobygningseffekt, og Niels og Per fra Perron 4 i Randers for-talte om, hvordan beskæftigelse og aktivering kan tage sit afsæt i værestedet, som derved markerer sig som en synlig og effekt-fuld søjle udadtil i den lokale brobygningsindsats.

Værestedsfagligheden lever. De mange forskellige eksempler og den rige erfaring, som deltagerne udøste af under landsmødet 2007, viste om noget, at det ikke er tynd luft. Værestedsfaglig-heden udøves hver dag. På landsmødet blev den sat under lup, den blev vendt og drejet og sprogliggjort med det sigte, at endnu flere i fremtiden kan tage den i besiddelse og være med til at sikre kvaliteten på værestederne. Brobygning til debat.

Hvordan opleves forandring på værestederne? Værestedsledernes historier var mange og forskellige.

10

FR

A U

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9

Værestedet som idé-værkstedAf: Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, fremtidsforskere og partnere i public futures

Nu lancerer Landsforeningen af Væresteder en stor iværksætter-konkurrence, som bygger på et enestående partnerskab mellem væresteder, værestedsbrugere og professionelle erhvervsfolk. Det sker under navnet ”Fra

udsat til værdsat”.

Mange værestedsbrugere har ideer til iværksætter-projekter. Ofte er det anderledes ideer, som trækker på anderledes erfaringer og anderledes personligheder. Nogle af disse ideer har potentiale til at danne grundlag for en vej videre for den enkelte udsatte – på egne betingelser. Andre har potentiale til at tilføre det enkelte værested en ny aktivitet og et nyt tilbud til brugerne.

Under alle omstændigheder kræver det, at ideen bliver taget alvorligt, at den bliver dyrket og udviklet, og at den bliver prøvet af i praksis. Det er det, projektet ”Fra udsat til værdsat” går ud på.

I ”Fra udsat til værdsat” er det værestedsbrugernes egne ideer, der er i centrum. Og det kommer de på en helt ny og original måde. Ideerne skal nemlig vurderes og vejledes af en gruppe af professionelle erhvervsfolk. Mennesker med stor personlig og erhvervs-mæssig erfaring i at gennemføre iværksætterprojekter, som kan kende en god ide, når de ser den. Og som også kan det, der ofte er det sværeste, nemlig at give sparring til at få den realiseret.

Konkurrencen forløber i tre faser:

- Først sender værestederne deres ideer ind til Erhvervsgruppen, som udvælger de ti ideer, der har størst iværksætter-potentiale. - Derefter bliver erhvervsfolkene tilknyttet de ti ideer som sparringspartnere og rådgivere med henblik på at få ideerne udviklet og realiseret. Det kan være mht. tekniske spørgsmål, udarbejdelse af forretningsplan, markedsføring osv. - Endelig udvælges tre vinder-projekter, som præsenteres i foråret 2009.

Projektet bygger på en grundlæggende tiltro til værestedsbrugernes mangfoldige kompetencer og det åbner for at skabe et nyt syn på udsatte borgere i samfundet. Projektet skal demonstrere mulighederne og formidle succeshistorierne – både overfor andre være-stedsbrugere, overfor virksomheder og overfor samfundet. Derfor er der også tilknyttet et TV-hold til konkurrencen.

Værestedets og værestedsledernes rolle i projektet er at være social base og mentor for iværksætterne – og dermed også danne et afsæt for, at brugerne kommer videre. Det skal være en tryg ramme for værestedsbrugerne og fungere som en pålidelig partner for Erhvervsgruppen.

Projektet giver værestederne endnu en streng at spille på i forhold til brugerne. Værestedet kan nu også fungere som en indgang til en iværksætter-karriere. Og fremtidsperspektivet er, at der bliver øget opmærksomhed om denne mulighed. Brugerne får et nyt syn på egne muligheder, og det omgivende samfund får et nyt syn på værestedsbrugere.

Der er åbent for indsendelse af iværksætterideer frem til 25. april.

Projektet får støtte af Fælles Ansvar II. Projektledelse varetages af vidensvirksomheden public futures.

Se mere her: www.udsat-vaerdsat.dk

FRA U

DS

AT

TI L V Æ R D S A

T

2 0 0 7 / 20

09

11

Så er årets kurser for frivillige værestedsmedarbejdere skudt i gang. Nye behov og efterspørgsel fra en voksende bredde i staben af frivillige på værestederne kom frem i lyset i det forgangne år og har givet anledning til at tænke i nye tiltag i udbuddet af kurser. Derfor fordeler frivillighedskurserne sig i år på et alment forløb for frivillige medarbejdere i foråret, og et kursus i efteråret der henvender sig specifikt til frivillige på psykiatriske væresteder.

Første del af det almene frivillighedskursus er lige blevet afholdt. I dagene fra den 11. til den 13. marts var 28 frivillige medarbejdere samlet til 3 inspirerende dage på den skønne højskole i Brandbjerg. Deltagerne blev undervist i frivilligrollen og mange af de centrale forhold og problemstillinger, der melder sig i arbejdet som frivillig på et værested – herunder blandt andet teamånd, roller og samarbejde. Andel del af kurset finder sted på samme lokalitet i april. Tjek aktivitetskalenderen bagerst i bladet.

Grundkursus for frivillige på psykiatriske væresteder finder sted den 16.-18. september, Udvidet kursus finder sted den 21.-23. oktober 2008. Tilmelding kan ske allerede nu til sekretariatet på 75 92 40 00.

Kommunikations- og konflikthåndteringsværktøjer i søgelyset

De færreste væresteder kan sige sig fri fra konflikter. Konflikter kan opstå som lyn fra en klar himmel eller som frustrationer, der langsomt men stødt gives afløb for. Nogle er mere synlige og mærkbare end andre – men de er der. De opstår igen og igen som følge af den tunge og byrderige historie socialt udsatte tit bærer med sig i rygsækken og den hårde hverdag, der giver anledning til at komme på et værested. En vigtig del af arbejdet på et værested består i at takle udsathedens ofte rå og barske udtryk – herunder konfrontation. Men hvordan tackler man konflikter på værestedet på en god og konstruktiv måde?

Det er en konkret problemstilling, som man flere steder forsøger at sætte under lup. I Nykøbing Falster har man i januar måned, med hjælp fra Landsforeningen således afviklet et internatkursus om konflikthåndtering for at komme svaret nærmere. Klavs Lauritzen og Susanne Jensen fra Perronen var primusmotorer bag den idé at samle alle 4 væresteder i Nykøbing Falster om temaet. Målene med internatet var blandt andet at skærpe medarbejdernes evner til at finde de bedste løsninger i en konkret konfliktsituation og at fremme den forebyggende indsats ved at skabe en mere ensartet kommunikation mellem brugere, værestedet og samarbejdspartnere.

I Landsforeningen søger vi konkret at imødekomme det stigende behov for opkvalificering indenfor kommunikation og konflikthåndtering. Temaerne er derfor tænkt mere direkte ind i designet af årets frivillighedskurser. Således vil deltagerne på Udvidet kursets i april måned få konkrete konflikthåndteringsværktøjer med sig hjem til det daglige arbejde på værestedet.

Opkvalificering - frivillighedskurser 2008

Holdet af deltagere på forårets almene grundkursus for frivillige

værestedsmedarbejdere.

Til efteråret afholder Landsforeningen et frivillighedskursus, der målrettes frivillige medarbejdere på psykiatriske væresteder. Kurset vil blandt andet belyse forskellige psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser og vil introducere deltagerne for metoder, som ofte anvendes i arbejdet med psykisk syge – herunder Recovery. For yderligere information se hjemmesiden www.vaeresteder.dk

12

’Frugt forebygger skravlenisser’- Sådan lød navnet på en kampagne, som Landsforeningen afviklede i december måned. Kampagnen blev afviklet som en del af en større sundhedskampagne for sundhed og livskvalitet på værestederne, og den var dermed en føljeton på sensommerens rygekampagne.

Som sloganet for LVS´ seneste kampagne bebuder, indgik frugt som en væ-sentlig ingrediens heri. Alle værestederne i LVS fik således omkostningsfrit fragtet en stor frugtkasse til døren af ISS Frugt tre gange i december måned. Sammen med de vitaminholdige frugtkasser indgik som et ekstra krydderi til julemåneden det til lejligheden opfundne fænomen ’skravlenisser’ i form af humørfyldte klippeark. På den måde har det været hensigten med kampag-nen, ikke blot at gøre frugten tilgængelig og derved medvirke til at parkere vintersnuen udenfor døren, men også at tilføre kampagnens budskab en grad af hyggelig underholdningsværdi.

Vi har spurgt Dorthe på Café Friheden i Thisted om, hvor meget frugtkas-serne ’har fyldt’ hos dem i december måned:”Brugerne her var meget begejstrede for det. Frugten forsvandt næsten ligeså hurtigt, som den var kommet ind af døren. Det betyder meget, at frugten er gratis, for når vi i dagligdagen sælger frugt her, spiser de slet ikke så meget af den”.

Frugt er populært på værestederne – og det er sundt. Det understregede kam-pagnen, og i Landsforeningen arbejdes der for tiden på at få etableret en mere permanent frugtordning for værestederne.

Glade brugere fra Havnecaféen med frugtkasse.

UdviklingsrådeneSVID deltager fortsat i de Regionale Udviklingsråd, hvor vi er repræsenteret i Region Syd, Region Midt og Region Hovedstaden. Formand Lilian Singh og Næstformand Brian Jensen har for nylig deltaget i et seminar for brugerrepræsentanterne i de regionale udviklingsråd, som havde til formål at styrke brugerrepræsentanternes kompetence i arbejdet. Brian Jensen sidder derudover i Udsatterådet i Ran-ders. SVIDs mål er at sidde med i så mange Udsatteråd som muligt, så vi kan repræsentere flest mulig brugere

rundt om i landet. Der er stadigvæk ikke ret mange kommuner, der har fået nedsat et Udsatteråd.

Bestyrelsen Vi har desværre måtte sige farvel til 2 af bestyrelsens med-lemmer. Det er Allan Jensen fra Stenhuset i Brøndby og Anna Egede fra Café Himmelblå i Vejle. Vi vil i den anledning gerne sige tak for indsatsen og et godt samarbejde. Steen Rosenquist fra Kravlegården i Brøndby er til gengæld trådt ind i besty-relsesarbejdet. Derudover er Kim Lindhardt fra Varmestuen Jægergårdsgade i Århus og Per Stenkilde fra Solstrålen i Fre-dericia trådt ind i bestyrelsen som suppleanter. Kim er dog ikke en ny mand. Han har før siddet med i bestyrelsen og har deltaget aktivt i SVIDs arbejde. Vi glæder os meget over de nye kræfter i SVID.

SVIDs bestyrelse, marts 2008

-siden sidst....

13

Vi har den 12. og 13. marts i Svendborg afholdt et spændende seminar i SVIDs bestyrelse. Formålet har været at styrke samar-bejdet og at strukturere bestyrelsens arbejde. Det har været et konstruktivt forløb, hvor Torben Sneibjerg fra LVS gav input til team-building, og konsulent Ole Thisgaard hjalp bestyrelsen i arbejdet med at styrke effektiviteten i SVID arbejde, organisering og forankring. Vi føler os nu klædt på til arbejdet og de begivenheder, som ligger foran os i 2008.

Nye medlemmerVi kan i denne omgang byde velkommen til værestedet Bjælken i Ringsted, A-Klubben i Svendborg og Havnecaféen i Fredericia. Vi glæder os til at se jer i SVID sammenhæng. Vi er nu 37 medlemmer i SVID.

SVID i 2008Et centralt mål for 2008 er - i endnu højere grad end tidli-gere - at synliggøre SVIDs arbejde. De flere ressourcer, der er fulgt med det at få eget sekretariat, gør sådan et mål mu-ligt at realisere. Vi vil som i de foregående år være en del af Brugernes BaZar, og planlægningen heraf er allerede godt i gang. BaZaren vil igen i år blive afholdt i Kongens Have i Odense, dog vil arrangementet ligge tidligere på sommeren end hidtil - nemlig lørdag den 14. juni 2008. Derudover vil I kunne finde os til IDVI SPORTSFEST 2008 den 20. maj samt til X–games i Odense i uge 30, hvor SVID begge ste-der vil stille med spændende aktiviteter i sundhedens navn. Af egne arrangementer kan vi nævne en temadag i maj, derudover gentager vi succesen fra 2007 med at kombinere vores generalforsamling med et temadøgn i september.

Vi har sat os nogle mål i 2008 som vi med seriøsitet og op-timisme vil arbejde på at få gennemført. Et af de mål er et projekt ved navn ’Det perfekte værested’, som handler om at sætte fokus på betydningen af brugernes egen vurdering

af deres værested. Projektet starter med temadagen i maj, og vi vil arbejde med projektet sideløbende med vore egne ar-rangementer. Et andet mål er at integrere en bisidderfunktion blandt brugerne. Vi er i gang med en udvikling i SVID, som både er spændende og givende ikke mindst for vores medlem-mer, som vi løbende oplever, finder inspiration i SVID til at tage aktivt del i værestedernes liv gennem øget indflydelse.

HjemmesidenFølg med i SVIDs arbejde via hjemmesiden www.svid.dk. Vi hører gerne fra dig, hvis du har input til, hvad der skal ske, og hvad der er brug for blandt brugerne på dit værested.Husk at SVID er din stemme!

SVIDs bestyrelsesseminar i Svendborg

Der blev arbejdet intensivt på at omlægge bestyrelsen til en ’arbejdende bestyrelse

14

To store idrætsarrangementer skudt i gang med pressemøde mandag den 10. marts i Odense.

Rammerne var sat til noget stort i VIP-lounge i Fionia Park, da partnerskabet Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt, Lands-foreningen af VæreSteder og Odense Kommune præsenterede de to storstilede idrætsevents X-games og Udsatte Lege 2009.

X-games er et idrætsstævne for tidligere misbrugere, der afholdes den 24.-27. juli 2008 i Odense og bliver det hidtil største af sin slags. Det forventes, at omkring 500 idrætsudøvere fra hele landet vil tage til Odense og dyste i forskellige idrætsaktiviteter i de fire sommerdage. Stævnet er tænkt som generalprøven for det større Udsatte Lege 2009, der også afholdes i Odense.

Pressemødet demonstrerede, at de to idrætsevents - i flere hen-seender - bliver eksponenter for en historisk satsning på idræt-ten for udsatte mennesker. Det er ikke bare stævnernes størrelse, der bliver banebrydende, men også deres organisering og rolle som brikker i en langsigtet social satsning på udsatteområdet.

Pressemødet blev skudt i gang med et filmklip fra ”Tour de Ud-sat”. Et klip - der i ord og billeder - netop fortalte det, som det hele handler om; nemlig at sådanne events kan være med til at løfte det enkelte menneske og vise, at idræt og udsatte ikke er modsætninger - tværtimod.

Med reference til ”Tour de Udsat” fortalte velfærdsminister Ka-ren Jespersen om idrættens betydning som et vigtigt element i satsningen på det sociale område: ”Man kan ikke løse sociale problemer alene med sund kost og motion, men man kan heller ikke løse sociale problemer uden sund kost og motion” sagde Karen Jespersen, der samtidig understregede X-games og UL’s store betydning som fyrtårne for udsatteidrætten.

Måden at organisere idrætsevents som X-games og UL er aldrig set før. Partnerskabet mellem Odense Kommune som værtsby og LVS/IDVI som arrangører viser, at humanitære organisationer og store danske kommuner i fællesskab kan gennemføre projekter og skabe social innovation.

Sekretariatsleder Cliff Kaltoft udtrykte stor glæde ved samar-bejdet og fremhævede hvor godt det var at se, at Odense har en ambition om at være med helt fremme, når det gælder de udsatte grupper.

En anden vigtig medspiller bliver de fem regionale Idræts Kraftcentre, hvis primære funktion er at tilbyde udsatte men-nesker og brugere af væresteder muligheder for at dyrke idræt. Idræts Kraftcentrene fungerer som centrale samarbejdspart-nere i mobiliseringen af deltagere til de to events, og bliver samtidigt ’træningslejre’, hvor de forskellige idrætsdiscipliner kan afprøves.

Rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Oden-se Kommune Erik Simonsen, understregede Odense Kommu-nes sociale profil og store ønske om at være med til at vise vejen indenfor udsatteidrætten: ”Alle skal tale om Odense, når det gælder idræt for udsatte” sagde Erik Simonsen.

Pressemødet sluttede i vanlig LVS-ånd af med en overraskelse, hvor Cliff Kaltoft løftede sløret for en helt ny idrætsdisciplin; UL-SPILLET. En disciplin, der det næste år skal spilles på landets væresteder og som indgår i repertoiret af idrætsdiscipliner til Udsatte Legene.

X-games og Udsatte Legene

Velfærdsminister Karen Jespersen i dialog med ryttere fra IDVI-s cykelhold under pressemødet i Odense.

Velfærdsminister Karen Jespersen i den nye idrætsdiciplin ”UL-spillet”.

X-games og Udsatte Legene afvikles i samarbejde med

15

Velfærdsminister Karen Jespersen på besøg i Idræts Kraftcenter Århus

På pressemødet i Fionia Park var det ikke første gang, at Ka-ren Jespersen viste sin interesse for IDVI og udsatte-idrætten. Velfærdsministeren gæstede allerede tirsdag den 12. februar Idræts Kraftcenter Århus, hvor hun interesseret lyttede til erfaringerne med idræt for udsatte og med stort engagement deltog i aktiviteterne sammen med brugerne.

Ministeren kommenterede løbende på begivenhederne i År-hus, hvor hun understregede idrættens potentiale som en løftestang for en bedre tilværelse og begejstret noterede sig idrætsudøvernes energi og positive udstråling.

På besøget i Århus fik Karen Jespersen lejlighed til at deltage i Kraftcentrets idrætsaktiviteter.

www.x-stival.dk

- skab håb om et bedre liv

Lørdag den 26. juli 2008 afholdes på Cyklebanen i Odense Idrætspark en stor fest og kampagne med navnet X-stival. X-stival sæt-ter det bedre liv i centrum, og ønsket er at samle alle, som vil være med til at skabe håb om et bedre liv.

Den 5. maj bliver X-stival lanceret under sloganet ’Giv livet en X-tra chance’. Kampagnen vil frem mod den 26. juli blive pro-moveret gennem visitkort, streamers, mund-til-mund metoden og hjemmesiden www.x-stival.dk. På hjemmesiden kan du vise din opbakning til kampagnen - også selv om du ikke kan komme på dagen. Bag kampagnen står Brancheforeningen for Danske Behand-lingsinstitutioner, Landsforeningen af VæreSteder samt en lang række af behandlingsinstitutioner og væresteder.

Uddannelse af mentorer

I forlængelse af projekt ”Ude af misbrug – ind på arbejdsmarkedet” har Landsforeningen

af VæreSteder udviklet et absolut konkurrencedygtigt kursustilbud til mentorer.

Erfaringerne fra projektet i Fredericia viser klart, at mentorerne har behov for at reflektere

over rollen som mentor i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, men også at fælles-

skabet i mentorgruppen styrkes gennem kurset.

For mange kan det umiddelbart være svært at skelne mentorrollen fra sponsorrollen, som

den kendes fra de anonyme fællesskaber, men det opleves oftest som en stor hjælp, at

der er fokus på uddannelse og arbejdsmarked, og at grænsen for relationen til mentee går

der.

Kurset har en varighed af 7 timer, og det skræddersyes til det enkelte mentorprojekt.

For yderligere oplysninger kontakt konsulent Jette Stjernholm på telefon 75 92 40 00. M

16

Glæden ved: at bo godt!

”Hver eneste dag klipper jeg et stykke af mit hjemmelavede målebånd – jeg klipper en dag af ventetiden. Nu er der kun 16 dage, til jeg får nøglen, og jeg kan næsten ikke vente”. Ninett sidder med det største smil i ansigtet. Hun venter på at overtage den lejlighed i Haderslev, som hun er stillet i udsigt fra første februar. Hun er end ikke flyttet endnu, og alligevel er glæden i hende slet ikke til at overse. Forude venter det hjem, som hun har været foruden i et lille års tid, efter at tumult og uro gjorde hende boligløs og henviste hende til gaden med tre mindre børn. I et år har hun strejfet – mentalt og fysisk - i kampen om at få sig et nyt hjem og et bedre liv. Ninett er slet ikke i tvivl. Forude venter roen, trygheden og oplevelsen af at høre til et sted – og det er grund til glæde.

Tag over hovedet, naboer og nøgle til egen bopæl – det er så almindelige ting at være i besiddelse af og så jævnt almindeligt, at mange danskere tager det for givet. For Ninett har sådanne almindeligheder i en periode af hen-des liv glimtet ved deres fravær. I flere måneder boede hun på et værelse på et vandrehjem sammen med sine tre børn, indtil hun blev tilbudt en lejlighed klods op af byens værtshuse i Haderslev centrum. Nattelarmen, nar-kotikasalg i opgangen, slåskampe og politiets blink og sirener har gjort det meget svært at falde til her. Påtræn-gende ydre uro indvirker ikke just positivt på en personlig svær krise, og for Ninett udeblev den ellers så tiltrængte følelse af at høre til et sted – en følelse som ikke længere tages for givet.

Gennem hendes beretning knyttes ord til glæden ved at bo godt, som rækker langt udover at have sin egen ho-veddør. Hun taler om, at et godt hjem er en perle. Det er et sted, hvor man har lyst til at låse sig selv ind, og hvor lydene udefra bliver en behagelig og tryg del af hjem-mets atmosfære. Og vigtigst af alt er det en base, som er nødt til at være på plads for at kunne vende skuden mod et bedre liv.

Det er tydeligt, at Ninett er klar over, hvad hun for tiden er foruden – på hjemmefronten. Og ventetiden er lang. Dagene fyldes imidlertid med et me-ningsfuldt indhold på værestedet ’Stedet’ i Haderslev, som er blevet et slags ’andet’ hjem for hende. Her er der hænder, som vil hjælpe med at skrive et brev til boligforeningen, her kan hun sy puder til den nye lejlighed, og her er der ikke mindst mennesker, som hun kan dele sin glæde med. Og som hun selv formulerer det: ”I et år har jeg været både psykisk og fysisk hjemløs, i løbet af en måned fik jeg hele to hjem. Min nye lejlighed og ’Stedet’ her – det er da grund til dobbelt glæde”.

’Glæden ved at bo godt’ er nr. 2 i rækken af artikler, som handler om det at glæde sig. Gennem små beretninger fra det virkelige liv har Den Grimme Ælling sat sig for at skildre, hvad der kan vække glæde. Redaktionen modta-ger derfor gerne tips til gode historier om, hvad glæde kan bestå i. Skriv til maria.lvs@lavs.dk eller ring: 7592 4000.

Ninett ved hoveddøren til sin nye lejlighed.

Ninett på ’Stedet’ som har været hendes ’andet’ hjem.

17

Korte nyheder:Samarbejde mellem værested og Dansk Folkehjælp om uddeling af julepakker

Den 20. december – hvor shopping-genet hos

de fleste danskere bliver plejet med et overflod

af juleindkøb – kunne 6 brugere af værestedet

Solstrålen i Fredericia glade tage imod Dansk

Folkehjælps julepakke. Det var en henvendelse

fra Dansk Folkehjælps lokale formand til være-

stedet, der bragte muligheden for at fejre en or-

dentlig jul nærmere de 6 brugere. Julepakkerne,

som er sponsoreret af lokale forretningshavende,

var fyldt med klassiske juleingredienser som flæ-

skesteg, rødkål, grødris og masser af julegodter

inklusiv gavekort til både Sportsmaster og fod-

boldkamp på Fredericia Stadion.

I Landsforeningen hilser vi sådan et initiativ vel-

kommen. Samarbejdet betyder, at en forening

som Dansk Folkehjælp bedre kan adressere de-

res julehjælp til de mest trængende ud fra være-

stedets indgående kendskab til brugernes behov.

På samme tid er samarbejdet fra værestedets side et konkret udtryk for brobygning i lokalmiljøet. Med ønske om

udbredelse har Landsforeningen derfor bragt det gode eksempel på et lokalt samarbejde videre til Dansk Folke-

hjælps nationale bestyrelse.

Nye sundhedsprojekterVæresteder i byerne Odense, Fredericia og Randers har fået penge fra Sundhedsstyrelsens satspuljemidler til at udføre tre større sundhedsprojekter. Projekterne er alle pilotprojekter og af en varighed på to et halvt år. For de i alt 7 millioner kroner skal der gennemføres helbredsundersøgelser i alle projekter. Derudover vil projekterne fokusere på at igangsætte direkte sundhedsfremmende aktiviteter og at udvikle et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i kommunerne ud fra værestederne. LVS vil i projektperioden facilitere netværk og vidensdeling på tværs af de tre projekter.

6 brugere af Solstrålen modtager den ekstra julegave.

Ildspåsættelser på væresteder i Brøndby

I de sene nattetimer mandag den 4. februar opstod der en eksplosiv ildebrand i værestedet Kravlegården i Brøndby.

Ilden, som, politiet mener, blev påsat, var så voldsom, at værestedet på kort tid brændte ned til grunden. To brugere

befandt sig ulykkeligvis på stedet. De blev alvorligt forbrændte og måtte indlægges med voldsomme tredjegrads-

forbrændinger og psykiske traumer. Politiet har i flere uger holdt stedet lukket pga. tekniske undersøgelser og har

endnu ikke opnået en egentlig opklaring af sagen. Der hersker meget mystik og mange rygter omkring opklaringen,

som kan forventes at trække ud. Imidlertid er brugerne af værestedet ved godt mod, og leder af værestedet Jens Has-

sel har allerede fundet en ny skurvogn, som vil blive placeret på samme lokalitet. Kommunen bakker 100 procent

op og ønsker Kravlegården reetableret lige så meget som brugerne.

Formand for Kravlegården Steen Rosenquist udtaler sig således om ulykken:

”Vi var i chok efter branden. Vi var dybt rystede, for hvem kan dog finde på sådan noget? Men brugerne af Krav-

legården er virkelig nogle seje folk. Der er stadig et helt kanon sammenhold dernede. Hver dag tropper en 40-50

mennesker op, og så står de omkring olietønder og varmer sig – fuldstændig som var det i New Yorks gader”.

Værestedet Kravlegården havde inden ildebranden mellem 30 og 50 faste brugere hver dag. Stedet henvender

sig til misbrugere og kunne i august 2007 fejre 20 års jubilæum.

Midt i opklaringen af denne ildspåsættelse blev endnu en ildebrand stiftet på et af Brøndbys væresteder – denne

gang på værestedet Stenhuset tirsdag den 12. februar. Branden blev opdaget fra et S-tog, hvorfra der blev kaldt efter

brandvæsenet. Stenhuset har til forskel fra Kravlegården kun lidt udvendig skade, og kriminalpolitiet, som er sat

på sagen, forbinder ildspåsættelsen med den meget hærværk og uro, som Vestegnen - blandt andre bydele landet

over - lå under for i februar måned.

Korte nyheder:

18

Amager idrætsdag ’08

Kom og vær med!! En dag med socialt samvær, glade mennesker, idræt og motion – på et niveau hvor alle kan være med.

Der vil blandt andet være mulighed for fælles opvarmning, fodbold, badminton, rundbold, forskellige former atletik mm.

Tid og sted:

Torsdag den 15. maj kl. 9.00 i Sundby Idrætspark, Englandsvej 61, 2300 København.

Sidste frist for tilmelding er den 1. maj og koster 25 kr.

Prisen inkluderer sandwich, vand, frugt, medaljer mm.

Yderligere oplysninger og tilmelding kan ske hos:

N.A.B.O. Centeret, Portugalsgade 10 st. på telefon: 32 59 78 86

Jytte Westermann: 26 12 13 20 eller Tine Lausen: 27 11 11 43

Festlig åbning af Kulturakadamiet i Vejle

Projekterne i Vejle, Kolding og Fredericia, som har fået midler gennem Fælles Ansvar II til en fireårig projektperiode, er nu for alvor ved at være kørt i stilling. Alle har fået ansat personale, fundet pro-jektlokaliteter og været igennem workshop med Styrelsen og Rambøll, hvor de har fået greb om de-res selvvalgte dokumentationsindikatorer.

Fredag den 29. februar kunne Kulturakademiet så holde åbningsreception i projektets smukke og vel-egnede bygninger i hjertet af Vejle. Den røde løber var rullet ud til de fremmødte gæster, og projekt-leder Marika Sabroe slog dørene op til Akademiet – først med en højtidelig åbningstale, derefter, og som sådanne ritualer byder, ved at klippe snoren til indgangen over. Akademiets 4 stolte medarbejdere bød indenfor i lokaler, som gennem den sidste tid og med kærlig hånd er blevet indrettet til formålet. Mandag den 3. marts iklædte medarbejderne sig det rigtige arbejdstøj og bød det første hold elever vel-kommen i Kulturakademiet.

Snoren klippes til det nyåbnede Kulturakademi i Vejle.

Resultater af SUSY UDSAT undersøgelse

Rådet for Socialt Udsatte foretog fra april til oktober 2007 med SUSY UDSAT den hidtil største spørgeskemaundersøgelse

af sundhedstilstanden blandt socialt udsatte. Statens Institut for Folkesundhed er i øjeblikket i gang med at analysere de

mange data, som blev indsamlet. De første resultater af undersøgelsen er klar den 15. april 2008. Resultaterne vil blive of-

fentliggjort på Rådets hjemmeside www.udsatte.dk

2 bogudgivelser i forbindelse med LVS-jubilæetI forbindelse med jubilæet har Landsforeningen udgivet 2 forskellige jubilæumsskrifter. ”1998-2008” fortæller LVS´ historie udefra, ”10 år med LVS” fortæller historien indefra. Begge skrifter kan rekvireres fra sekretariatet ved henven-delse til lvsinfo@mail.dk.

19

Arkitekttegnet værested efter brugernes ønskerDen 22. februar kunne KFUKs Sociale Arbejde på Reden i Århus kåre vinderen af en arkitektkon-kurrence om nye rammer for Reden i Århus. Vin-deren blev københavnerarkitekterne Elkjær og Ebbeskov, hvis forslag af dommerkomiteen blev betegnet som ”..et fremsynet og smukt forslag, der vidner om stor arkitektonisk fornemmelse og menneskelig indsigt hos forslagsstillerne. Dom-merkomiteen finder projektet forfriskende upræ-tentiøst i udtryk og materialevalg, og bygningen udtrykker meget præcist den stemning og den ånd, der kendetegner Reden som værested”. Når den nye Rede står færdig, vil den forhåbent-ligt blive et forbillede for anlæggelsen af nye væ-resteder og inspirere til, at de fysiske rammer får en større betydning i væresteder og andre sociale tilbud, end de tillægges i dag.

Regler for udbetaling af kontanthjælp til hjemløse

På opfordring fra flere værestedsledere annonceres her de gældende regler, som kommunerne er underlagt i forbindelse med

at udbetale kontanthjælp til hjemløse. I en fælles skrivelse fra Socialministeriet og Kommunernes Landsforening fra august

2007 står de lovgivningsmæssige forpligtelser beskrevet således:

”Efter retssikkerhedslovens § 9 er det opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Op-

holdskommunen kan fritages for forpligtelsen, hvis den aktuelle opholdskommune og den tidligere opholdskommune - med

borgerens samtykke - er enige om, at den tidligere kommune fortsat skal have forpligtelsen til at yde hjælp. Der kan fore-

komme tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at fastslå, hvilken kommune der er opholdskommune. Har borgeren bevaret

kontakten til den hidtidige opholdskommune, typisk i form af bolig, vil denne kommune fortsat være borgerens opholds-

kommune og dermed både handlekommune med pligt til at yde hjælp og betalingskommune.”

Informationsskrivelsen kan læses i sin fulde længde på www.kl.dk

Cliff’s muntre hjørneNyt værested for løsgængere

Med bekymret mine har Ællingen været vidne til det voksende fæ-nomen af såkaldt ’løsgængeri’ på Christiansborg. En handling som i gamle dage var forbundet med hjemløshed, og derfor var strengt for-budt, og som særligt blandt sømænd ofte førte arrestationer med sig. Løsgængeri lader til i tiden at brede sig som pesten på Christiansborg og rammer både politikere gamle af gårde såvel som de mest friske skud på det politiske stamtræ.

Ællingen har naturligvis allerede råbt vagt i gevær og er trukket i ar-bejdstøjet for at komme denne anstødelige praksis til livs. Af poli-tiske skud i bøssen er Ællingen i besiddelse af Hjemløsestrategien, som blandt andet rummer etableringen af en helt ny type værested; et værested for løsgængere på Christiansborg. Til indfangelsen af løsgængere arbejder Ællingen hårdt på at få tilknyttet en støtte- og kontaktperson. Da det ny værested på Christiansborg har i sinde at følge trop med øvrige væresteder i landet, vil fristedstanken og rummeligheden være i centrum. Det er derfor med stor spænding vi afventer, hvilke nye politiske partier Christiansborgs værested for løsgængere vil beramme i fremtiden.

Landsforeningen af VæreStederVendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

E-mail: lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk

HR

Offs

et A

/S -

75 8

2 89

11

Kursus- & Arrangementskalender

APRIL8. - 9.

Udvidet kursus for frivillige væresteds-

medarbejdere

BrandbjergHøjskole

Tilmeld dig LVS’ månedlige nyhedsmail og få den seneste opdatering fra LVS’ verden samt på vores arrangementer.Du kan tilmelde dig via vores hjemmesidewww.vaeresteder.dk eller pr. mail til lvsinfo@mail.dk

Der tages forbehold for ændringer.

APRIL23.

LVS’ 10. ordinæregeneralforsamlingFredericia

JUNI14.

Brugernes BaZar

Odense

JULIuge 28-29

LVS’ sekretariatholder lukket JULI

24. - 27.

X-games

Odense Idrætspark

SEPTEMBER16. - 18.

Grundkursus for fri-villige medarbejdere

på de psykiatriske væresteder.

BrandbjergHøjskole

OKTOBER21. - 23.

Udvidet kursus for frivillige medarbej-

dere på de psykiatri-ske væresteder.

BrandbjergHøjskole

NOVEMBER4. - 5.

LVS’ Landsmøde