Den grimme ælling

#26/2010Medlemsblad for mere end 100 værestederUdgivet af Landsforeningen af VæreSteder

Den Grimme ællinG

TeMa: FaIILVS modtager royal social pris

Portræt af et værested – Muhabet i København

UdgiverLandsforeningen af væreStederBødkervej 7, 2. tv.7000 FredericiaTel. 75 92 40 00Fax 75 92 40 [email protected]

ABonnemenT

Bestilling af abonnement på ”den grimme

Ælling” kan ske ved henvendelse til LvS.Bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

redAkTionCliff kaltoft, LvSmarianne Petersen, LvSmaria kiilerich Andersen, LvSUlrik korff, LvS

LAyoUTHanne BennikeTrykHr offset A/S, vejle,Tel. 75 82 89 11www.hr-offset.dk

oPLAg2500 stk.

iSSn1602-8392

redaktionen afsluttet den 07.12.2010

Send indlæg i Word til: [email protected]

”den grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, insti-tutioner og fagfolk m.v. på udsatte-området. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LvS.

Artikler eller større uddrag må gengi-ves med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LvS.

DEN GRIMME ÆLLING#26 - DEcEMbER 2010

indholdLeder side 3

Set udefra side 4Palle Lund, direktør i Servicestyrelsen

Tema: det fælles ansvar II side 5

royal pris til LVS side 10

Korte nyheder side 12

The Small Steps Method side 14LvS i oxford

fra udsat til Værdsat - lokal side 15

”Ti stille”-plaster side 16 - nu også til eksport

Mindeord - asger Buus Olsen side 16

LVS -Værestedsmedarbejderuddannelse 2010 side 17

Kan du lide at tage billeder side 17

Portræt af et værested side 18muhabet i københavn

IdVI - Teambuilding på falster side 20

SVId - Brugernes stemme side 21

Glæden ved side 22- at få drømmene igen

Velkommen i LVS side 23

det muntre hjørne side 23

Kursus- og arrangementskalender side 24

2 den grimme ÆLLing #26 2010

LederAf Cliff kaltoft, Sekretariatschef

det, som virker, skal leve – blev der sagt!

vi står ved udgangen af 2010. et år, som midt i lavkonjunktur, spare-planer og en udhulet satspulje formelt var afsat til at bedre indsatsen for de fattige. Året 2010 havde, med eU i Bruxelles som sit centrum, fattigdomsåret som sit officielle navn. et år er dog ikke længe, når man tager hul på et problem, hvis bare eksistens de ansvarlige politi-kere til stadighed nægter at anerkende.

og således begrænsede fattigdomsåret sig til en sand rigdom på tomme ord og floskler og en sviende fattigdom på vilje og ægte dedikation til at bevæge sig ind mod sagens kerne: de stadig flere danskere, der må undvære mange af de basale muligheder, alle tager for givet. Problemet begrænser sig på ingen måder til kun at handle om de meget omdiskuterede ghettoer i danmark. Tab af muligheder for at opretholde en selvstændig og værdig levevej gælder også hr. og fru danmark. i løbet af fattigdomsåret er blot flere fattige kommet til – lad os da i det mindste håbe, at eU’s frivillighedsår 2011 kan skabe samme vækst.

Som samfund er danmark i 2010 blevet fattigere, men der er stor berøringsangst over for det faktum og de proble-mer, der følger med. det er trist, for et land bør måles på, hvordan det behandler sine svageste indbyggere. i Lands-foreningen holder vi også vejret, for lavkonjunkturen har tilsyneladende sat sin klo i det, som danner fundament for den sociale indsats. Slunkne kommunekasser har betydet mange alvorlige besparelser og lukningstruede væresteder rundt om i landet, satspuljen har været historisk lav, og vi oplever i det hele taget stagnation i politiske initiativer.

det paradoksale er, at værestederne i danmark aldrig har været så kvalitativt gearede, rige på erfaring og resulta-ter og i så stor forventning til fremtiden som netop nu. der er mange lavthængende frugter på grund af tidligere investeringer. det Fælles Ansvar i og ii – som temaet i dette blad omhandler – er eksempler på kimen til mange nye sociale iværksætterideer, som har fået lov at blive til, blive testet og justeret, og som nu er ved at finde fodfæste i en bæredygtig form. For første gang i danmarkshistorien har en samlet investering på udsatteområdet været søsat. Frugterne er 8 år med en forandringsorienteret social praksis og en struktureret opsamling af læring og resultater. det har været en gavnlig udvikling, som værestederne har profiteret af, men som vi stadig mangler at lære, hvordan vi får det fulde udbytte af. en udvikling er unægteligt sat i gang, og det politiske signal ikke til at overse.

For midt i den virkelighed lyder stadig ekkoet fra Finansministerens løfte om, at det, som virker, skal overleve. og vi kunne ikke være mere enige. vel også derfor har man insisteret så overbevisende på dokumentation og effekt-måling. effekterne syner nu, for man er gået til opgaven med ærefrygt og læringsvillighed. de gode indsatser bør honoreres ved at blive taget alvorligt – på lang sigt. ellers falder god frugt af træerne, rådner og går til.

netop i sparetider bør vi forvalte de mindre ressourcer med omtanke. gør vi ikke det, tager vi brødet ud af munden på dem, som i forvejen lever af krummer.

velkommen til den grimme Ælling!

»

den grimme ÆLLing #26 2010 3

i forbindelse med det Fælles Ansvar ii blev et ambitiøst evalueringsarbejde sat i gang med det formål at dokumentere projekternes indsatser og de resultater, indsatserne har for borgerne. den ende-lige evaluering ligger færdig ved årsskiftet 2011/2012. vi fik i Servicestyrelsen den store og spændende opgave at yde processtøtte til projekterne for at understøtte brugen af dokumentationen til faglig refleksion og projektstyring og medvirke til at skabe netværk til videndeling projekterne imel-lem. Servicestyrelsen har derfor haft for-nøjelsen at følge de mange projekters store indsats for at øge borgernes livskva-litet og bringe dem tættere på arbejds-markedet.

Jeg ved, at der er udvist stor idérigdom og engagement blandt projekternes mange brugere, frivillige og medarbejdere med den hensigt at skabe de bedst mulige re-sultater. det er desværre ikke muligt på denne begrænsede plads at beskrive alle de spændende og nytænkende aktivite-ter, der laves i projekterne.

mange af de nye aktiviteter foregår rundt omkring på landets væresteder, herunder en række væresteder, som har fået mid-ler til at udvide åbningstiden for at give brugerne et sted at være om aftenen og eventuelt om natten. i den løbende evalu-ering bliver brugerne af disse væresteder spurgt, hvorfor de kommer på væreste-derne, og svarene afspejler, at brugerne får opfyldt en række helt fundamentale

menneskelige behov. det gælder f.eks. socialt samvær, at være i trygge rammer, deltage i aktiviteter, få tag over hovedet og få noget at spise.

der er ingen tvivl om, at projekterne har ydet en stor indsats, som for mange har ført til et bedre liv, eller i det mindste har forhindret forværring af en risikofyldt og belastet livssituation. der er sat positive spor ikke blot hos de berørte borgere, men også blandt medarbejdere og sam-arbejdspartnere i kraft af den viden og er-faring, projekterne har indhøstet. denne nye viden vil forhåbentlig også fremover komme til at gavne socialt udsatte borge-re, som har behov for en særlig indsats.

Set udefra er en fast kommentar i Den Grimme Ælling forfattet af skiftende og i forhold til bladets tema relevante personer.

Set UdeFrAAf Palle LundDirektør i Servicestyrelsen


det kan nytte!Handlingsprogrammet det Fælles Ansvar i i har som overordnet for-mål at støtte udsatte grupper i at tage de nødvendige skridt hen mod en form for beskæftigelse. For nogle udsatte borgere kan der være meget lang vej ti l at nå dette mål. derfor er det også et mål i programmet at skabe bedre muligheder for at kunne indgå i et større fællesskab f.eks. på et værested, der skaber struktur på hver-dagen, udbygger det sociale netværk og fører ti l øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte.

»Det overordnede mål er at støtte de socialt udsatte grupper i at tage de nød-vendige skridt hen imod en form for beskæftigelse. Samtidig må vi erkende, at for nogle af de allermest udsatte er vejen endda meget lang. Her må vi også fokusere på at styrke den enkeltes livskvalitet og personlige kompetencer. Det ene formål udelukker altså ikke det andet. […] Målet er altså ikke alene at skabe bedre muligheder for selvforsørgelse. Lige så vigtigt er det at skabe bedre mulig-heder for at kunne indgå i et større fællesskab, der skaber struktur på hverdagen, udbygger det sociale netværk, giver mulighed for socialt samvær og fører til øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte.

Socialminister eva kjer Hansen i forordet til regeringens 2. handlingsprogram det Fælles Ansvar ii, august 2006. Af maria kiilerich Andersen


deT FÆLLeS AnSvAr ii

TemA

disse ord er 620 millioner kroner værd. For med regeringens 2. handlingsprogram for de svageste grupper udmøntedes denne vision i 2006 i netop dette beløb til styrkelsen af i alt 12 forskellige initiativer. Herunder flere aktivitetstilbud på være-steder. Handlingen bag ordene har vist sig at være meget mere værd. Faktisk kan de resultater, vi i dag måler i vores FAii-pro-jekter, gøres op i meget mere end penge. F.eks. i øget livskvalitet, mindre belastning af forvaltninger, øget faglig bevidsthed blandt medarbejdere og opdagelse af nye veje til beskæftigelse. LvS mener, at indsatserne har været alle pengene værd, og det beretter temaet i dette nummer af den grimme Ælling om.

brugere og fra de Frie Fugle for tidligere misbrugere. imellem disse grupper her-sker der masser af fordomme. de stofak-tive føler kort sagt, at stoffriheden er en utilnærmelig størrelse, fordi de clean tit ikke ønsker at have fællesskab med dem i frygt for at blive fristet af stofferne. de tidligere misbrugere bliver ofte religiøse omkring deres status som clean, med den konsekvens at meget dårlig adfærd bevares. med butikken og arbejdspladsen Fugleregn har vi skabt en fælles referen-ceramme, og det ikke blot skaber andre og mere interessante ting at tale om, det nedbryder fordomme og menneskers mentale barrierer for forandring. Udadtil

Væksthuset, Kolding:Projekt væksthuset er bygget op om gen-brugsbutikken Fugleregn med tilknyttet værksted. i Fugleregn sælges og istand-sættes genbrugsartikler, og der produ-ceres til salg også smykker, puder, kunst m.m. Projektet er normeret til 14 arbejds-pladser for både aktive og tidligere stof- og alkoholafhængige. der er en leder og to fuldtidsmedarbejdere ansat.

Hanne dam, Projektkoordinator, Kol-ding: Vi flytter fokus fra stofferne til adfærden”vi beskæftiger i Fugleregn brugere fra både værestedet regnbuen for aktive mis-

skaber vi meningsfuld beskæftigelse og et bedre og mere reelt udstillingsvindue for den sociale indsats, indadtil danner vi en tryg stabil ramme for ændring af livsstil og selvidentitet. vores erfaringer er enty-dige – arbejdet med at skabe meningsfuld beskæftigelse for den her gruppe hænger nøje sammen med et parallelt grundigt arbejde med adfærd, selvbillede og det mentale kompas.”

»

» det Fælles Ansvar ii fortsat

» Beskæftigelsesindsats via væresteder

LvS indgik i 2007 et samarbejde med 3 kommuner i trekantsområdet om etab-leringer af såkaldte Akademier for socialt udsatte. rammen var det Fælles Ansvar ii, og derfor fra starten projekter, der havde fokus på nye veje til kompetenceud-vikling og beskæftigelse for de dårligste socialt udsatte. For alle projekter gælder det, at man har fået et fælles tredje, der booster udsattes vej til afklaring og afprøvning af glemte ressourcer – her er tale om en bred mulighedspalet, der kombineret med tillidsfulde relationsdannelser modellerer afsæt for ny læring og nyt mod til at skabe sig selv et bedre liv. det kommer der masser af meningsfuld beskæftigelse ud af.

vi har taget et kig ind i projekterne og spurgt tileffekten af regeringens 4 års investering»


Tem

A

indsats for de svageste udsatte borgere i Fredericia. vi er i kommunen de seneste år blevet ekstra opmærksom på disse borge-re, hvis liv er så dårlig tilstedt, at deres liv ikke blot på alle måder er gået i stå – de-res stagnation gør dem til fare for sig selv, hvilket kan få noget så alvorligt som dø-den til følge. når socialt udsatte i mange år ikke har kunnet passe ind i noget tilbud – beskæftigelse eller ej, så begynder op-fyldelsen af maslows basale nødvendige behov at smuldre. det er uværdigt, og det vil vi ikke være tilskuere til. Akademiet er sat i verden med FAii-midler for at skabe en læringsramme på udsattes præmisser, der først og fremmest gør dem bedre i

39 visiterede kursister, der møder 2-5 gange om ugen til kost, samvær og krea-tive værksteder. 3 medarbejdere er ansat

akademiet, fredericia:Akademiet i Fredericia er organiseret under Fredericia misbrugscenter og er normeret til 6-8 visiterede elever ad gan-gen. målgruppen er stof- og alkoholaf-hængige, som har været i et mangeårigt misbrug. Akademiet har 3 medarbejdere ansat og arbejder målrettet med kompe-tence- og selvudvikling gennem særligt kultur og idræt.

Lars ejby, projektleder: arbejdsmar-kedsparathed handler også om ud-redning til pension.”vi har valgt at gøre projekt Akademiet til en fokuseret og intensiv livsforbedrende

Kulturakademiet:kulturakademiet hedder vejles beskæfti-gelsesrettede FAii-projekt til de svageste udsatte borgere. Projektet rummer hele

stand til at tage styring i eget liv. det be-tyder, at vi gang på gang må starte ved helt basale færdigheder som egenomsorg og social omgang med andre mennesker. vi faciliterer hjælp til selvhjælp, og det kan være alt fra ansøgning om hjemme-hjælp, pension, sundhedspleje og ønsker om bedre kost eller kontakt til familien. det er små skridt, men for den her gruppe borgere kan det at få et bedre greb om sådanne basale ting i deres liv være kimen til styrket glæde og engagement i hverda-gen. Håb og ønsker om f.eks. stoffrihed, et deltidsjob eller et liv uden kriminalitet starter her.”

i projektet, og deres metodiske omdrej-ningspunkt er at samle ressourcer omkring læring og modellere almen dannelse med udgangspunkt i kunst og kultur.


» » » » » » » » »



dosere støtte og udfordring på kursister-nes individuelle præmisser.”

annitta Lorenzen, pro-jektkoordinator: Vi byg-

ger bro mellem kursister og jobcenteret.

”vores kursister har på mange måder en udpræget negativ selvforståelse, og

det er en stor barriere ift. beskæftigelse. vi vil i kulturakademiet derfor først og fremmest gerne vise dem, at de er no-get værd, og at hver eneste har noget at bidrage med. derfor arbejder vi bevidst på at spejle deres refleksioner og initia-tiver positivt. give dem noget selvværd tilbage. Som medarbejdere forsøger vi at være autentiske – altså at fremstå som hele mennesker med grænser, humor, følelser osv., fordi vi undervejs i projek-tet har erfaret, at det åbner muligheder for, at brugerne f.eks. kan bistå os med hjælp eller blot identificere sig. Til det er kunsten og værkstedsarbejde væsentlige virkemidler. identifikation, respekt og for-ståelse er nogle af de midler, vi oplever, bringer vores kursister nærmere en mere værdig tilværelse, hvor man i højere grad er herre (eller dame) i eget liv og tør tage nye initiativer, f.eks. ift. til arbejdsmar-kedet. Jobcentret her i vejle er glade for vores eksistens. Herfra ved vi, at kultu-rakademiet betyder, at der bliver fjernet mange sten på vejen mod beskæftigelse eller afklaring til forsørgelsesordninger som f.eks. pension. det er fordi, at rum-meligheden, trygheden, motivationsar-bejdet og kendskabet til deres komplekse problemer her gør forandring muligt. vi rodbehandler og har muligheden for at

»


Foto: Anders, kursist i Kulturakademiet

LvS’ hjemmeside danner ramme om et samlet overblik over projekterne. På www.vaeresteder.dk kan man under ’projektorganisation’ finde præsentationer og en projektlog, der løbende formidler om projekternes læring og metodeudvikling.

Tem

A

Ivan, kursist i Kulturakademiet

”Her kan jeg se, at jeg lever.Jeg er blevet så meget gladere og er slet ikke så deprimeret mere.Her er jeg et helt menneske. Vi fører helt normale samtaler, og der bliver ikke set ned på mig.De første par uger gik jeg bare stille rundt hernede for mig selv, men så begyndte jeg at male.. Både små og store malerier. Jeg begyndte at arbejde i træ og blev inspireret af kunsten. Der er en fed følelse at kreere noget – det har jeg aldrig prøvet før i mit liv.Hver dag kan jeg se, at jeg lever – jeg har udrettet noget.Det gør en kæmpe forskel i mit liv.Her får vi ro i sjælen.Vi er fri for gadens mange rygter og daglige konflikter.Jeg er kommet ud af ”min egen lille verden” og er blevet meget mere social, i stedet for bare at vandre gaderne tynde dag efter dag alene”.

» værestedsprojekter er mere end en bevilling

Hanne dam, kolding om dokumentationens dobbelte effekt:”At være et FAII-projekt kræver mod til selv at forandre sig. For med projektet følger indberetningspligt, og vi bliver tvunget til at reflektere over, hvordan vi mener, vi kommer fra A til B. Vi arbejder ud fra den såkaldte ’forandringsteori’, og derfor skal vi forholde os til, hvordan vi kan skabe indhold i projektet, så det bringer en ønsket effekt. I starten var jeg bange for, om det var et udtryk for for-mynderi fra politikernes side. I dag kan jeg klart se, at dokumentationsprocessen har været meget givende. Det er en slags garant for ikke at gå i stå og fastfryse projektet i en bestemt form, men vedblive med at justere og tænke nyt. Alle er bedst tjent med de for tiden bedste løsninger. Så do-kumentation har for mig at se en dobbelt effekt. Det skaber mere innovative og forandringsparate social-arbejdere, og det er samtidig en kvalitetssikring for fremtidens projekter.”



POLITIKEN

Værdige midler og i høj grad vilje til udvikling på det sociale område har givet os en positiv oplevelse af at være i partner-skab med regeringen om so-cial udvikling og innovation i Danmark. Det har ikke været et gnidningsløst partnerskab, men dog et partnerskab, som de sidste 8 år har givet mar-kante resultater.

Uddrag fra debatindlæg af LVS´ sekretariatschef Cliff Kaltoft bragt i Politiken den 23. sep-tember 2010:

»Socialministeriet udmelder i december en ansøgningspul-je, hvorfra det bliver muligt for FAii-projekter, hvis bevil-lingsperiode ophører i løbet af 2011, at søge om midler til forlængelse med henblik på lokal forankring. yderligere oplysninger findes på www.sm.dk/puljer.


» Fornem AnerkendeLSe AFvÆreSTederneS vÆreSTed LvS

et resultat af alt dette, og den er med til at åbne for endnu flere spændende pro-jekter for værestederne.

Anerkendelsen af og prisen for det sociale arbejde bestyrker LvS i, at der arbejdes i den rigtige retning, og målet bliver at leve op til prisen og fortsætte samarbejdet

med værestederne og sammen tage flere små skridt i den rigtige retning. Arbejdet med de små skridt er på vej ud i verden, og idræt som redskab er en metode, der også vinder udbredelse internationalt, hvilket Social inclusion games er et syn-ligt bevis på.

Sådan lød ordene, da kronprins Frederik og kronprinsesse mary tildelte Landsfor-eningen af væreSteder den Store Sociale Pris 2010. Prisen gik til LvS på baggrund af det arbejde, foreningen har udført sammen med værestederne, fordi LvS ”har været med til at give socialt udsatte mennesker en stemme og ændre andre menneskers syn på og holdning til socialt udsatte mennesker”, og fordi LvS ”gen-nem mange aktiviteter og kampagner har vist os, at socialt udsatte ofte er menne-sker med store ressourcer.”

kampagner som bl.a. sejladsen Haabet med brugerhøringer i havne rundt om i danmark, som Tour de Udsat, cykelløbet, der udfordrede antagelsen om, hvad ud-satte formår, iværksætterkonkurrencen originalen 2009 – Fra udsat til værdsat, som viste, at ideerne spirer frem blandt værestedsbrugerne, og endelig dannelsen af idrætsorganisationen idvi har alle net-op vist det store potentiale, socialt udsatte besidder. med en tilgang til området, der er funderet på de små skridts metode, er der taget store skridt i måden at arbejde med socialt udsatte mennesker. Prisen er

i sin tale takkede Cliff kaltoft LvS’ samar-bejdspartnere for også at turde gå mod strømmen og tro på, at ting kan lykkes. væresteder, politikere, embedsmænd – som i fællesskab med LvS har nået målet og skabt muligheder for socialt udsatte.

en stor cadeau til værestederne, kaldte Cliff kaltoft prisen, og fik desuden slået fast, hvad der er drivkraften i LvS’ arbej-de, hvad der motiverer gejsten, og hvor de små skridt starter: ”Personligt er det, der glæder mig allermest i dag dog, at det på allerfornemste vis bliver slået fast for alle dem, der lige nu sidder derhjemme, på et værested eller på bænken og har brug for en hjælpende hånd, at det nytter at give håbet en chance. Tak.”

”På værestederne tages de små skridt, som kan være forudsætningen for større

forandringer i de socialt udsattes tilværelse. Her tændes lysten og motivationen

til forandring. det er det arbejde, som Landsforeningen af væreSteder i dag bli-

ver hædret for.” Af marianne Petersen

”Tildelingen af den fornem-ste pris på det sociale om-råde er et kæmpe skulder-klap ti l hver ansat og frivi l l ig rundt på værestederne.”

Cliff Kaltoft

»

de tre prismodtagere: LvS, Baglandet, et rådgivningscenter og mødested i kø-benhavn, samt værestedet Amarngivat i Østgrønland.


Kronsprinsparrets sociale priser blev indstiftet i 2004 som en bryl-lupsgave fra biKubenfonden og gives til foreninger, organisationer, institutioner eller projeKter, som gennem en årræKKe har gjort en bemærKelsesværdig og eKstraordinær indsats for en udsat gruppe i danmarK eller grønland. der uddeles en hovedpris og to sociale priser.

kronprinsesse mary fortalte, at valget faldt på LvS ”for at sikre og udvikle fristeder for socialt udsatte borgere, som psykisk syge, stof- og alkoholafhængige samt en-somme mennesker.

»

”Hos Landsforeningen kal-der de det for de små skridts metode. et l i l le håb, der fø-der et nyt håb, som føder endnu et. et opgør med tan-ken om, at der kan sættes tid på, hvor længe man må være undervejs, og en løsnings-model, der giver fingeren ti l den herskende foresti l l ing om, at mennesker skal yde, før de nyder.”

Polit iken

» ”værestederne er oftest den første port, socialt udstødte går gennem på vejen ti l et nyt l iv. ”

HKH Mary

»

”Jeg havde vasket begge hænder. grundigt. og taget sl ips på.”

Cliff Kaltoftti l medierne om forberedel-

sen ti l prisoverrækkelsen.

»”vi er der for dem, Fanden kan ta’,” siger Cliff kaltoft. Selv slap han ud af sit hel-vede.

Polit iken

»


Stenbruddet

Stenbruddet i Svendborg fejrede i sensommeren åbningen af nye flotte lokaler ved et festligt arrangement. Brugerne af Stenbruddet var involveret i alle stadier af festplanlægningen fra invitationer til lokaleudsmykning og madlavning. ’musik-projektet’ fra misbrugscentret stod for det musikalske indslag, og der blev tændt op i grillen og serveret lækker mad til alle de fremmødte. Selv i hundegården var der fuldt hus, og leder dorthe Andersen fortæller, at alle de deltagende syntes, det var en god dag. Flytningen af værestedet har betydet flere brugere, og at bru-gerne opholder sig på værestedet i længere tid. desuden er der mere plads og nu mulighed for udbygning af et i forvejen godt samarbejde med Forsorgshjemmet, som er nabo til den nye adresse.

Center for mænd i krise

mere end 100 afvisninger over et par år var årsagen til ønsket om et større krise-center for mænd i Fredericia. 1. november blev det en realitet, og Center for mænd i krise kunne slå dørene op til et nyt, flot og i særdeleshed funktionelt krisecenter i Prinsessegade i centrum af Fredericia. Socialministeren, byens borgmester, samar-bejdspartnere og interesserede deltog i en festlig indvielse med taler, lidt at drikke og spise og rundvisning på stedet. Stedet fik ved åbningen besøg af flere, der ønsker at være frivillige, hvorfor der efterfølgende er blevet afholdt frivilligmøde for alle interesserede.

» korT nyT · korT nyT vÆreSTedSLAndSkABeT FrA oven

… Ifølge Preben Brandt

Hver måned leverer Preben Brandt sit syn på emner, der alle kredser om socialt betinget ulig-hed på sundhedsområdet. kig forbi LvS’ hjemmeside www.vaeresteder.dk, tjek sundheds-sektionen ”Udsatte Sundhed”, og læs bl.a. om den uretfærdige ulighed og andre kritisk vinklede emner.

» » » » » »


afslutning på fattigdomsåret

2010 har været europæisk fattigdomsår, hvor alle eU-lande har skabt fokus og opmærksomhed på fattigdom. i december afholder eU afslutningskonference i Bruxelles, og LvS’ idrætsorganisation idvi er udvalgt til at præsentere konceptet Social inclusion games som et af de initiativer, danmark har støttet gennem fat-tigdomspuljen.

Korshærchef træder af

Bjarne Lenau Henriksen træder af efter 42 år i kirkens korshær. gennem sit virke i kirkens korshær har han gjort en beundrings-værdig indsats på udsatteområdet og været med til at sætte fokus på de svageste i samfundet. Han er en ildsjæl og de udsattes stemme, en fremtrædende profil i debatten om udsatte, og han yder gennem både kirkens korshær og råds- og bestyrelsesar-bejde markant indflydelse på området. LvS håber, at Bjarne Lenau Henriksens stemme også i fremtiden vil være at høre i debatten om udsatte.

Bjarne Lenau Henriksen efterfølges af Helle Christiansen, som i dag er udviklingschef i kirkens korshær.

Sundhedsfremme i hverdagen

i februar udkommer bogen ”Sundhedsfremme i hverdagen”. LvS har bidraget med kapitlet ”Socialt udsattes lyst til forandring”, som bygger på erfaringer og viden fra området gen-nem arbejdet i LvS og fra projekter som Tour de Udsat ’05 til etableringen af idrætsorgani-sationen idvi. Bogen belyser med forskellige videnpersoners tekster sundhedsfremme i for-skellige kontekster, både udsatte, unge, ældre, etniske minoriteter, i familiesammenhænge og som en generel faktor i samfundet. Bogen udkommer på forlaget munksgaard.

» » » » » »

social udstødelse

for bekæmpelse af fattigdom og

2010Europæisk år

… mail eller ring, og fortæl den gode historie

Har i jubilæum? Har i fået nye lokaler? eller ved i noget, der kunne interessere andre væresteder? Send en mail, eller ring til os. vi vil gerne bringe jeres historier her eller på vores hjemmeside www.vaeresteder.dk og vise den mangfoldighed af væresteder, LvS består af.

kontakt marianne på mail [email protected] eller på tlf. 6120 9257.


Sprogkundskaberne blev sat på en alvorlig prøve, da LvS sammen med vores gode samarbejdspartnere i Public futures i midten af september drog til oxford for at præsentere de små skridts metode og de danske væresteder på en inter-national forskningskonference om social innovation (iSirC 2010).

Af Cliff kaltoft

THe SmALL STePS meTHod

tilhørerne. LvS er vendt hjem fra oxford med en masse nye kontakter til men-nesker, som er oprigtig interesseret i de danske væresteder og de små skridts me-tode, fordi de kan se perspektiver i det for den sociale indsats i deres hjemland. Turen til oxford har givet os en erkendelse af, at der internationalt næppe findes an-dre tilbud til socialt udsatte mennesker, der kan måle sig med kvaliteten i det so-ciale arbejde på værestederne i danmark.

det legendariske universitet og den sagn-omspundne by nord for London havde på forhånd skruet vores forventninger højt i vejret. det oxford, vi kender fra inspector morse og Harry Potter-filmene, kan have en dragende og nærmest ærefrygtindgy-dende virkning. men byen har også en charmerende side, og de kloge hoveder på universitet sågar en menneskelig side.

responsen på de små skridts metode, og hvad den har ført til med idvi og Social inclusion games, var ganske enkelt over-vældende. de medbragte publikationer forsvandt lynhurtigt, og pausen blev op-slugt af spørgsmål og kommentarer fra

iSirC arrangeres af Skoll Center for Social entrepre-neurship ved Saïd Business School under University of oxford.

»

»

»Projekt Fra udsat til værdsat - lokal, støttet af midler fra det Fælles Ansvar ii, er netop afsluttet med projektlancering og udgivelsen af rappporten ’iværksætteri på væresteder - Potentialer, praksis og modeller’. Af marianne Petersen

FrA UdSAT TiL vÆrdSAT - LokAL

driften. der bliver lagt vægt på, at projek-tet skal fungere som en normal arbejds-plads med faste mødetider. Projektet er i sin startfase og har netop fået udbygget køkkenet, så der er kapacitet til at drive projektet. Projektet betegnes som en væ-restedsvirksomhed.

varmestuen Håbet i næstved har skabt en virksomhed ved at sælge ud af de kreative ting, de allerede producerer i værestedet. må den måde skabes der overskud til ak-tiviteter for værestedsbrugerne. der er udviklingspotentiale, idet værestedet har planer om at åbne sin egen butik. varme-stuen Håbet fungerer som en samarbejds-forening.

Fugleregn i kolding er en genbrugsbu-tik med tilknyttet værksted. Tingene til butikken klargøres og rengøres til salg i butikken, og i værkstedet fremstilles tøj, smykker, kunst mv., der ligeledes sælges i butikken.

overskuddet bruges til at finansiere den løbende drift, og anvendes til aktiviteter i værestedet.

(Læs også om Fugleregn under temaet i dette nummer).

Gennem sommeren og efteråret har LVS sammen med innovationsvirksomheden Public futures haft kontakt til en række væresteder, der på forskellige måder be-driver socialøkonomisk virksomhed. Må-let med Fra udsat til værdsat – lokal har været at beskrive og udvikle ideer til for-skellige socialøkonomiske forretningsmo-deller, der kan opkvalificere væresteder som både væksthuse og fristeder.

Med de anvendte cases i projektet står det klart, at væresteder i Danmark rum-mer et stort potentiale for iværksætteri og socialøkonomi. Dog er området præget af lovgivningsmæssige gråzoner og be-grænsninger af mulighederne for at ho-norere personlige indsatser. Vi vil i LVS føl-ge udviklingen tæt og arbejde på at højne væresteders muligheder for iværksætteri og socialøkonomi fremadrettet.

de tre væresteder driver på hver deres måde socialøkonomisk virksomhed, de har forskellige målgrupper, og de er på forskellige stadier i udviklingen og etab-leringen.

Himmelblås projekt er et cateringfirma, som også tilbyder indkøbsservice. målet er at skabe overskud i værestedet og til


Læs meget mere i rapporten, som kan rekvireres fra Landforeningens sekretariat ved henvendelse på [email protected].

i 2009 kørte LvS kampagnen ”Fra udsat til værdsat”, en iværksætter-konkurrence blandt værestedsbru-gere landet over. der var stor inte-resse omkring projektet og mange spændende ideer, og vinderen fik succes med sit produkt, ”Ti-stille-plastret”

» » »

IværksætterI

på væresteder

potentialer, praksis og modeller

projekt ”Fra udsat tIl værdsat – lokalt”

Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder, Public futures

November 2010

» » »

indblik i de tre socialøkonomiske virksomheder.


’Ti STiLLe’- PLASTer - n u o g s å t i l e k s p o r t

Af marianne Petersen

en kÆr ven og koLLegA er PLUdSeLigT BLeveT TAgeT FrA oS. kUnSTneren ASger BUUS oLSen omkom den 4. novemBerUnder en LØBeTUr nÆr SiT HJem.

mindeord

Asger var et kendt og elsket ansigt på mange væresteder fra flere sammenhænge. i 2009-10 turnerede han værestederne med kampagnen krealariet. Her skabte han stor glæde blandt mange værestedsbrugere, som gennem hans inspirerende og åbne tilgang til livet fik lov at opdage kunsten som udtryksmiddel. Til Udsatte Legene 2009 iscenesatte han åbningen i spændende og skæve rammer, og i løbet af legene op-trådte han som musiker til stor glæde for tilhørerne. også i en bredere kreds var Asger anerkendt som en dygtig musiker og billedkunstner med et stort netværk og en stor omgangskreds. Asger var en vital og humørfyldt mand, der døde alt for tidligt og på sit livs højdepunkt. Han vil være savnet i LvS, hvor han bidrog med sit gode humør, sine kreative tanker og sine skæve vinkler på tingene.

Æret være Asgers minde.

Hvad er dit næste projekt?Jeg har mange bolde i luften! Til januar skal jeg præsentere flere kommunikati-onsværktøjer til et møde med stifter og ejer af Tiger, Lennart Laiboschitz. de har allerede været afprøvet med stor succes

– det drejer sig om et samtalekit og sam-talekort til at fremme kommunikationen i både behandlingssammenhænge, på arbejdspladser og privat – alle tænkelige steder.

Besøg Finn på hans hjemmeside:www.tistille.dk

i 2009 afholdt LvS iværksætterkonkur-rencen originalen under kampagnen Fra udsat til værdsat. Finn knudsen vandt konkurrencen med sine Ti-stille-plastre, som blev solgt i Tiger-butikkerne landet over med stor succes. Plastrene er netop blevet lanceret og sat til salg i Tiger igen, og denne gang ikke blot i danmark, men i flere dele af europa i den engelske ud-gave ’Be-quiet plaster’. vi har spurgt Finn til succesen og tiden efter konkurrence-sejren:

Hvad har du lavet, siden du vandt Origi-nalen 2009 med dit Ti-stille-plaster?Jeg har udviklet nye produkter. Tænkt i nye baner. og arbejdet for at få udbredt Ti-stille-plastret, og nu kan man fra 1. de-cember købe det i både danmark, Spa-nien, Holland og england. det er stort for mig.

Hvad har Ti-stille-plastret betydet for dig?det har betydet, at jeg nu har et godt liv og tør tro på mig selv. Jeg er dybt taknem-melig for de folk, der har hjulpet mig på vej. og jeg ved, jeg er det rette sted og arbejder med det rigtige.


det 4. og sidste modul af LvS´ værestedsmedarbejderuddannelse 2010 er netop blevet afholdt på Brandbjerg Højskole. et snehvidt vinterlandskab langt ude på landet var den smukke og inspirerende ramme om de afsluttende dage på uddan-nelsen, hvor kursisterne fremlagte projektskitser for både hinanden og indbudte gæster med tilknytning til de enkelte værestedsprojekter. et fortroligt fællesskab og masser af sparring om de enkelte projekter rundede et godt uddannelsesfor-løb af på bedste vis.

Af maria kiilerich Andersen

LvS´ vÆreSTedSmedArBeJder-UddAnneLSe 2010

med en værestedsleder derhjemme. det skaber god synergi, og så får man mere ud af ressourcerne.

Læs mere om Arnes arbejdsplads Tinpot-ten på www.vaerestedet-tinpotten.dk

Invester i dit værested – benyt dig af LVS´ værestedsmedarbejderuddan-nelse 2011 Uddannelsen faciliteres af erfarne un-dervisere og danner ramme for sparring i et udviklende miljø, der veksler mellem oplæg, dialog og gruppearbejde. næste uddannelsesforløb kører over 4 moduler fra efteråret 2011 til foråret 2012. den samlede pris er 7.380 kroner.

For yderligere oplysning se:www.vaeresteder.dk, eller kontakt konsu-lent maria Andersen på 29 60 49 46 eller [email protected].

VÆRESTEDSMEDARBEJDER

VÆRESTEDSMEDARBEJDERUDDANNELSEN 2010LVS

...en landsforening i bevægelse...

VÆRESTEDSMEDARBEJDER

VÆRESTEDSMEDARBEJDERUDDANNELSEN 2010

LVS...en landsforening i bevægelse...

vi mangler billeder i vores billedarkiv til vores medlemsblad den grimme Ælling og til hjemmesiden. vi opfordrer derfor alle til at finde kameraet frem og skyde løs. vi mangler især værestedsbilleder og billeder af aktiviteter på værestederne – gerne med brugere på.

Husk at spørge dem, der er på billederne, om det må komme i LvS’ blad.

i den grimme Ælling nr. 29 udvælger vi en vinder, som præmieres med biografbilletter.

vi forbeholder os ret til at bruge indsendte billeder.

Send billederne til [email protected] – eller ring på 6120 9257, hvis du skal have hjælp til det.

kAn dU Lide AT TAge BiLLeder?

arne Nielsen fra værestedet Tinpot-ten i Hjørring har været på VMu 2010 og fortæller her om sin oplevelse af hele forløbet:det var rigtig dejligt at få lov at fremlægge mit værestedsprojekt for de folk, jeg har fulgtes med gennem et helt uddannelses-forløb. min værestedsleder var med ved fremlæggelsen, og han dannede sammen med kursisterne den helt rigtige respons-gruppe – personer med baggrundsviden og egen erfaring. Uddannelsen har i det hele taget betydet, at jeg har fået mere mod og mere drivkraft i mit daglige ar-bejde på værestedet. drøngode under-visere hele vejen igennem har givet mig god sparring og mange redskaber til at blive mere konkret og handlekraftig ift. projekter og generel udvikling af være-stedet. Jeg synes, det har gjort mig til en dygtigere medarbejder – og det forbed-rer mulighederne for et godt samarbejde


’Ja, her lugter altså af æg i dag’ – medstifter og fast medarbejder emine Ayyil-dizoglu Haddar byder mig velkommen med udstrakte arme og et stort varmt smil. Jeg tager min fjerde sans i anvendelse. den er god nok, men til forskel fra hvad man umiddelbart ville henlede sine tanker på, er her tale om en rar duft af nylavet mad med et strejf af kulør og etnicitet, der rækker ud over duften fra det traditionelle danske køkken. Af maria kiilerich Andersen

mUHABeT

tyrkisk og dansk. døren går jævnligt op, og hurtigt er lokalet pænt fyldt med unge som gamle, mænd som kvinder. Alle ta-ger de det store kvadratiske rum i anven-delse med en ydmyg sikkerhed, der vidner om en daglig gang på stedet. muhabet gæstes af intet mindre end 44 forskel-lige nationaliteter og har siden væreste-dets åbning i 2003 kun oplevet en stødt voksende tilgang af mennesker, der flit-tigt og taknemmeligt bruger den daglige åbningstid mellem 12 og 17. den bruges til at komme væk fra Tv og alt for mange smøger, til at finde fred fra destruktive tankemønstre, til at opleve ’muhabet’ (som på arabisk betyder kærligt samvær), til at få fysisk energi gennem nærende mad, og den bruges ikke mindst til at møde værdig og forstående identifikation med en kompleks tilværelse.

dobbelt udsatStifter og daglig leder af stedet najib Had-dar kom til danmark fra marokko i 1983, og i hans første hverv som tolk i psykia-trien fik han øje for udsathedens særlige

duften kommer fra muhabet i det indre københavn. et værested der i sin essens rækker ud over kulturelle og nationale grænser. muhabet er sat i verden for psy-kisk syge flygtninge og indvandrere. en formalitet som man slet ikke kan være i tvivl om, fra det øjeblik man træder ind over dørtærsklen. Store puder, smalle teglas og en vandpibe er noget af det første, øjet fanger. Ørene fyldes af ver-densmusik fra populærgenren, og man mærker ikke blot et håndtryk til ’goddag’, men en kærlig omfavnelse til ’goddag og hjertelig velkommen – vi har ventet dig’. På dette sted er måltidet et af de centrale redskaber i arbejdet med at bedre hårdt belastede og udsatte menneskers daglig-dag.

en hel verden på et stedderfor inviteres jeg som det første hen til et veldækket morgenbord med hjem-melavet smør og oliventapenade, og der skænkes te og udveksles glade mor-genhilsner mellem de først ankomne på elegante sammenblandinger af arabisk,

skrøbelighed blandt indvandrere og flygt-ninge i danmark. ”Alle vores brugere har oven i en alvorlig psykisk lidelse vanskeligt ved at begå sig, vanskeligt ved at føle sig hjemme, føle sig tilpas. Sprogbarrierer hindrer det ligeværdige møde mange gange om dagen, og i kraft af hudfarve og måske også påklædning tager man sig anderledes ud i det danske blik, og det betyder mødet med mange fordomme, som dybest set får mennesker til at føle sig overset og forkert. derudover ligger brugerne af muhabet under for mange menneskers forskellige dagsordener med dem. de skal undersøges, lære dansk, ud-fylde ansøgninger, stille sig i kø osv. Alle, som de møder i det offentlige rum, har ’travlt med dem’. Her i muhabet skal vi gøre præcis det modsatte. Have umiddel-bar respekt om menneskers ret til at leve og være, som de er, og gøre vores bedste for at skabe ro og tryghed omkring de-res tilværelse. Bagagen er tit meget tung, særligt for flertallet her, som er flygtninge. og krigstraumer af værste skuffe kan ikke bare kureres med medicindosering”.

- en rePorTAge om en verden i eT vÆreSTed

PorT

rÆT


tryghed. Selv er jeg ikke i tvivl om det, jeg ser. For jeg kan selv mærke det. mit eget humør er steget et par grader, inden

at vække mennesker til livederfor te, arabisk kaffe og flotte frokost-platter serveret med kærlighed og om-sorg. For som najib så krystalklart forkla-rer det: ”når en patient udskrives fra den lukkede afdeling med en diagnose, recept til medicin, måske intet netværk eller et ordentligt sted at vende hjem til, så har han stadig – og ofte som det eneste – sine sanser i behold. Han kan lugte, smage, høre og føle. de egenskaber skal vi sti-mulere, for sanserne er vejen til genop-livning. medicin har for manges vedkom-mende sløvet deres sind og givet dårlige søvnrytmer, så deres eneste vej til øget livskvalitet og en reel følelse af at leve er gennem sanserne. Hver eneste dag her i muhabet bliver vi bekræftet i den tilgang. vi ser langsom bedring, færre indlæggel-ser, stigende kvalitet i deres kontakt med pårørende og netværk og bare ansigter, der begynder at smile mere.”

Gæst og værtBlandt sine gæster gør emine lystigt op-mærksom på en ny favoritsang i højta-leren, mens hun synger med på tyrkisk. Hun skænker te eller kaffe for alle, der kommer ind og ønsker en stol at sidde på. Hun driller kærligt og balancerer nærmest yndefuldt mellem et orientalsk poetisk (krops)sprog og den danske ironi. Hun spiller socialt på mange strenge. nøje afmålt efter gæstens energi og humør. For hun er nemlig værten. og dermed an-svarlig for, at den bevidste rollefordeling, som muhabets arbejdsgrundlag hviler på, kommer til sin ret og får sit fulde udbytte. det gør den, når gæst-vært-strukturen uden behov for udtalte omsorgserklæ-ringer fordrer følelsen af fristed, af ro og

emine ligeså hjerteligt følger mig ud af døren igen.

MuHaBeT udBredeS SOM MeTOde OG VæreSTed

muhabets daglige ledelse og bestyrelse arbej-der målrettet på at udbrede kendskabet til de-res sociale indsats i blandt andet psykiatrien. de tilbyder gratis foredrag, oplæg og sparring (dog dækning af transportudgifter) og modtager gerne praktikanter for at synliggøre muhabets arbejdsmetoder. derudover åbnede muhabets andet værested i Århus i oktober. en arbejdsom arbejdsgruppe i dag formaliseret som forening står bag tilbuddet centralt beliggende i Århus. konkrete planer om et muhabet i odense er på tegnebrættet. resultaterne er fuldt berettiget. i 2008 modtog muhabet københavns kommu-nes frivillighedspris.

Se mere på:www.muhabet.dk • www.muhabet-aarhus.dk

»


og kursisterne BLev udfordret. mange var hele følelsesregistret igennem fra hoved-rysten og ’det kan jo ikke lade sig gøre’ til højlydt sejrsjubel og ’yes vi gjorde det!’. Øvelserne fik tydeligvis konkurrencemen-taliteten op i nogle af deltagerne, der som dagen skred frem ikke holdt sig tilbage for at prøve at psyke modstanderholdet lidt med diverse tilråb.

en helt ny oplevelseideen med dagen var blandt andet at skabe en fælles referenceramme omkring nogle nye og anderledes oplevelser og samtidigt få sendt et signal om, at man med enkle midler kan lave noget, der er sjovt, og som alle kan få noget ud af. Flere af kursisterne gav udtryk for, at de gennem dagens aktiviteter havde lært nye sider af sig selv og deres kolleger, som de med fordel kunne tage med hjem og drage nytte af i det daglige arbejde på værestedet.

en deltager sagde: ’det var fantastisk at lave de her aktiviteter og i det hele taget prøve at lege igen – det har jeg jo ikke gjort siden jeg var barn.’

Formand for Perronen klavs Lauritsen sagde om kurset: ’vi er ikke til at sidde stille på skolebænken, for det orker folk simpelthen ikke. der skal være afveksling, og kursisterne skal op af stolen. Jeg ople-ver, at det giver folk noget særligt at lave nogle opgaver sammen, og det var det her teambuildingskursus et rigtig godt eksempel på.’

Støvlekast og lagenvendingder blev grinet, hujet og hejet i konferen-celokalet på Hotel Falster, da Perronens ildsjæle under overskrifter som find ze-braen, kryds og bolle-stafet, støvlekast og lagenvending kastede sig ud i en tæt og intens kamp om titlen som værestedets teambuildingsmestre.

rammen var Perronens årlige medarbej-derkursus, og ideen til teambuildingen blev født på baggrund af værestedets eget ønske om et aktivt kursusindslag, der kunne udfordre deltagerne lidt.

Setuppet var langt fra den klassiske ad-venture-baserede teambuilding a la B.S. Christiansen, men derimod en række relativt simple øvelser af varierende svær-hedsgrad, hvor alle, uanset fysisk tilstand, kunne bidrage og være med. kort sagt – teambuilding for alle.

Yes vi gjorde det!efter devisen vi lærer bedst, når vi har det sjovt, blev deltagerne udsat for øvelser, hvor vidt forskellige sanser og egenska-ber skulle sættes i spil. niveauet gik fra de indledende ’kom hinanden ved – øvelser’ til de svære og udfordrende holdøvelser med observatør og efterfølgende samar-bejds- og gruppeevaluering. Alt sammen med det formål at få styrket sammenhol-det og holdånden i medarbejdergruppen på Perronen.

idvi har i 2010 haft travlt med at udvikl e på uddannelsestilbuddene for organi-sationens medlemmer, og således blev året rundet af med et spritnyt initiativ for værestedet Perronens personale og frivillige – en skræddersyet teambuildingses-sion med afsæt i idræt og leg. Af Simon raunsø Larsen

TeAmBUiLding PÅ FALSTer

» » »

» » »

Debataftener med politikere.

Mere opmærksomhed og tilskud til værestederne i Udkantsdanmark.

Invitationer til dialogmøder ved lovforslag ift. serviceloven.

Værestederne skal være på finansloven.

Lige lov for alle.

Social anerkendelse i samfundet.

Brugerinddragelse ved ansættelse af personale.

Brugernes stemme – foredrag om at være bruger skal tilbydes.

Flere skæve boliger.

Udvid Udkantsdanmarks muligheder for socialt samvær.

Større hjælp med økonomiske problemer.

Mere Politikerne skal besøge værestederne - så de kan se, hvad vi laver.

Det skal være nemmere at få fat på sagsbehandlerne.

Ønskeliste:


Brugerindflydelse, skarpe holdninger og godt fællesskab – Svid har i efteråret af-holdt regionale møder med et fremmøde, der viser, at værestedsbrugerne landet over gerne vil inddrages og have indflydelse. Af marianne Petersen

BrUgerneS STemme - Svid »

Hvad skal SVId som værestedsbruger-organisation gøre for mig/os?

overskriften for møderne afspejler Svids eget slogan ”Brugernes stemme”, og de lokale Svid-repræsentanter er medarran-gører, når LvS’ Svid-konsulent Bjørn ryk-ker ud for at inspirere værestedsbrugerne til at få sat debatten i gang. Svid-touren er gået til nykøbing Falster, Sydfyn, Tre-kantsområdet og Frederikshavn.

møderne består af oplægget ”Brugernes stemme! om hvad? Hvordan? og Hvor-for?” og en efterfølgende cafébordssnak med overvejelser og drøftelser i forhold til følgende spørgekort:

Som værestedsbruger har jeg følgen-de krav til velfærdssamfundet:

der har til møderne været enighed om, at lighed for alle er en mærkesag – i alle sammenhænge, både når det gælder sundhed, vejledning og kontakt til det kommunale system. desuden har der væ-ret enighed om, at Svid kunne have en mere rådgivende rolle og en slags hotline, hvor man som bruger kan få svar på alle spørgsmål vedrørende værestedsproble-matikker, kontakt til det kommunale sy-stem o.l.

efter touren arbejder Svid videre med de forslag, der er indkommet, og udarbejder en handlingsplan ud fra en prioritering af emner, der skal arbejdes med.

Svid er finansieret af Socialministeriet, men da bevillingen udløber til årsskiftet, er der usikkerhed omkring, i hvilken form Svid arbejder videre. Svid er nødvendig, da det er umuligt at trænge igennem systemet som enkeltindivid, og derfor kæmper Svid for at bestå og for fortsat at være et talerør for værestedsbrugere landet over.

Svarene her på siden er udpluk fra dagene rundt i landet.

Se mere på www.svid.dk ogSvids facebookgruppe.

»Svid SkAL vÆre mere SynLig i den oFFenTLige deBAT.

»Svid SkAL PreSSe PÅ, SÅ deT BLiver LovFÆSTeT, AT der SkAL vÆre vÆreSTeder i kommUnen.

»B y r Å d S m e d L e m m e r n e HØrer For L idT PÅ oS. deT oFFenTLige kender For L idT T iL vÆreSTederneS BrUgere, BL.A. PSykiSk Syge m.m.


dette – gennem projektet har hun ople-vet, at hun stadig har ressourcer og kom-petencer både arbejdsmæssigt og socialt.På Backstage er der rummelighed. være-stedet er stoffrit, hvilket også er en stor fordel: ”Tidligere kom jeg på et andet værested i byen, men det er aktivt, og så er det nemmere at blive fristet”. På Café Backstage er madlavningen samlings-punktet, og det gør, at også det sociale aspekt styrkes: ”At stå over kartoflerne skaber mulighed for at tale sammen på en anden måde. Jeg har aldrig været god til at komme tæt på folk, men her er det naturligt at tale sammen.”

”Jeg startede efter eget valg i strygerum-met, hvor man er lidt på afstand af de an-dre, men er nu ude i køkkenet, og jeg har netop startet min egen lørdagsstrikkeklub

”Jeg bliver holdt væk fra misbruget, og jeg får ændret min opfattelse af mig selv”, fortæller Conni Høyer. drømmen om et fleksjob inden for ældreplejen ryk-ker tættere på, jo længere tid hun er på Café Backstage.

Café Backstage var en ny oplevelse, da Conni efter mange og meningsløse akti-veringer startede i januar 2010. efter et liv med misbrug sideløbende med et normal-liv med arbejde som ekspedient hos Post danmark og en familie med to drenge, tog tingene for 7-8 år siden en drejning, og hun besluttede sig for at ændre sit liv. Hun flyttede til Skælskør for at komme på afstand af miljøet, og i dag kommer hun fast i Café Backstage og har en drøm om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. det er især projektet, der har medvirket til

op”, fortæller Conni. det vidner om en markant udvikling i den tid, hun har været på Café Backstage. Cafeen har inspireret Conni til at finde drømmene igen. med strikkecafeen vil hun gerne have flere nye brugere til værestedet, og gerne kvinder.

i cafeen dufter der af nybagte boller, og Conni tager med stolthed sit kokketøj på – ikke kun til ære for fotografen, men også fordi det er påkrævet, når man arbejder i køkkenet – og går i gang med at skære boller til dagens brugere og besøgende. Hendes indsats er værdsat, og det giver mening at være der. og det giver håb om og tro på fremtiden, det giver en glæde at være en del af noget meningsfyldt.

café backstage er et aktiveringssted i skælskør, der drives som en café og et værested. hver tors-dag aften serveres der treretters middag til 75 kr., og det gode tilbud er populært i byen og med til at skabe bro mellem de udsatte borgere og andre borgere i byen. når man aktiveres gennem café backstage, har man derfor funktioner som i et restaurationskøkken og er underlagt samme kvali-tetsstandarder, hvilket betyder, at hygiejnekursus og korrekt påklædning er en naturlig del.

gLÆden vedAT FÅ drØmmene igen”Jeg bliver holdt væk fra misbruget, og jeg får ændret min opfattelse af mig selv”, fortæller Conni Høyer. drømmen om et fleksjob inden for ældreplejen ryk-ker tættere på, jo længere tid hun er på Café Backstage

Af marianne Petersen


veLkommen i LvSMuhabet, Århus og X-it, NykøbiNg Falster

C L i F F smUnTre HJØrnei februar fik vi ny socialminister…

om samfundshjulene drejer hurtigt eller langsomt – det er altid dem, som står yderst, der falder af. med håbet om at fremtiden vil bringe bedre må-der at udnytte centrifugalkraften på, ønsker Landsforeningen alle et rigtigt godt nytår!

AkTiviTeTSkALender

15. - 17. martsgrundkursus for frivillige værestedsmedarbejdereBrandbjerg Højskole aprilLvS’ 13. ordinære generalforsamlingFredericia

24. - 26. majUdvidet kursus for frivillige værestedsmedarbejdereBrandbjerg Højskole

Landsforeningen af VæreStederBødkervej 7, 2. tv. · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

[email protected] · www.vaeresteder.dk

IdVI lancerer nyt aktivitetsprogram i januar 2011

Den grimme ælling

Documents

Transcript of Den grimme ælling