Landsforeningen af VæreSteder

DEN GRIMME ÆLLING

14

2

Udgiver:Landsforeningen af VæreStederJyllandsgade 10, I, 7000 FredericiaTel. 75924000, Fax 75924009E-mail: lvsinfo@mail.dkwww.vaeresteder.dk

Abonnement:Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kanske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreStederBladet udgives tre gange årligtog er gratis.

Redaktion:Cliff Kaltoft, Landsforeningen af VæreStederUlrik Korff,Landsforeningen af VæreSteder

Layout og tryk:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11

Oplag: 2000ISSN: 1602-8392

Redaktionen afsluttet den 10. januar 2006

Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF.E-mail: lvsinfo@mail.dk

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet.Såfremt bladet ikke ønskestilsendt fremover, bedes dergivet besked til Landsforeningen af VæreSteder

Artikler eller større uddrag mågengives med kildeangivelse ogefter aftale med forfatteren.Signerede indlæg i bladet erudtryk for forfatterens egnesynspunkter, og synspunkternedeles ikke nødvendigvis afredaktionen eller LVS

DEN GRIMMEÆLLING

NR. 14 - FEBRUAR 2006

LederHvor skal vi hen?

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ved fl ere lejligheder i det forgangne år udtalt, at sam-menhængskraften i det danske samfund skal styrkes. Et interessant udspil fra en liberal statsmini-ster. Men hvordan forholder den politiske retorik sig til den politiske virkelighed, hvor lovgivnin-gens detaljeringsgrad bare vokser og vokser med den konsekvens, at forskellene på dig og mig og dem og os bliver mere og mere synlige?

Sammenhængskraften i samfundet er en let påvirkelig størrelse, som trives meget dårlig med overdreven lovgivning og kontrol. Mennesker, der i forvejen har svært ved at tilpasse sig de reg-ler og normer, der gælder, får det sværere og sværere jo fl ere regler og stramninger, der indføres. Det er de svageste, der har mest at tabe og dem, der bliver hårdest klemt, når lovmøllen maler. De lovstramninger, som skyller hen over hovedet på os, har – alle gode hensigter til trods - social slagside. Det offentlige debatklima bærer præg af den stigende individualisering og intolerance. De eks-treme synspunkter om alt fra indvandring til rygning og fedme er blevet hvermandseje, og det er blevet legitimt at have så skarpe meninger om hinanden, at samvær er udelukket. Tolerancen har måttet vige for retten til at fortælle andre, hvad de må, og hvad de ikke må.Det stigende behov for værestedstilbud afspejler manglen på sammenhængskraft i de sociale re-lationer og dermed samfundet som sådan. Værestederne repræsenterer for brugerne det, de aldrig har fundet i samfundet: omsorg og frihed til at være sig selv. På værestederne trives sammen-hængskraften, fordi man kommer hinanden ved og respekterer forskellighed.

2005 blev et mindeværdigt år for LVS. Værestedstanken har vist sig at være et nyttigt og anvende-ligt redskab i LVS’ arbejde. Værestedstanken er vigtig, blandt andet fordi den er med til at minde os om, hvad vi ikke har. Vi har den gode vilje og et arbejdsgrundlag, men vi mangler en konkret målsætning. Der er ikke meget hjælp at hente nogen steder, for der fi ndes ingen overordnet mål-sætning for den sociale indsats og udviklingen på det sociale område.

Man må spørge sig, om det er en tilfældighed, at der endnu ikke er nogen, der har sat sig ned og lavet den, eller om det skyldes, at der ikke er behov for en målsætning for det sociale arbejde – el-ler måske at den slet ikke er ønsket? Er det sådan, at de frivillige organisationer for politikerne repræsenterer den gode vilje og de fromme ønsker, men at der i bund og grund ikke er forventning om resultater? Hvorfor stilles der så få krav til organisationerne i forhold til at dokumentere nytteværdien af det arbejde, der udføres, og de penge der tilføres? Er det fordi legitimiteten af det sociale arbejde alene skal fi ndes i den gode vilje og markeringen af den yderste grænse før håbløsheden? Og ville det ikke også være paradoksalt, om det frivillige arbejde kunne skabe de resultater, som det offentlige ikke har kunnet levere?

Den forplumrede debat om udviklingen i de udsatte og fattiges forhold, som fyldte medierne op mod jul, var et symptom på, at der er noget helt galt på det sociale område. At der forestår et stort arbejde, og at der er behov for en overordnet politisk og faglig målsætning, stod således klart i årets døende uger. På det sociale områder er der end ikke enighed om, hvilke parametre vi skal måle udviklingen på, og derfor havner vi i så unuancerede diskussioner om tingenes tilstand. Inden for hvilke andre fag- og politikområder ville man acceptere det?

Cliff Kaltoft Sekretariatsleder

3

Vi hører for ofte om arbejdsnarkomaner, men for sjældent om narkomaner der er i arbejde. Men sådan skal det ikke blive ved med at være. Regeringen er sikker på, at langt fl ere end i dag kan komme i job. Og vi mener, at et job for de fl este er den mest værdige vej ud af social elendighed.

Nogle mennesker har brug for en ekstra håndsrækning for komme i arbejde. Det bærende princip for regeringen er, at alle der kan, skal have mulighed for at arbej-de. Jeg er sikker på, at hvis vi gør en indsats kan langt fl ere på kanten af arbejdsmarke-det få en chance. En chance for en værdig vej ud af social elendighed med et arbejde.

Heldigvis fi ndes der allerede mange ildsjæle og projekter rundt om i landet, der arbej-der med at få særligt udsatte grupper i arbejde eller nærmere et arbejde.

Et af dem er projekt ”Væksthuset” i København, der hjælper stofmisbrugere. Vækst-huset er gået i dialog med en række virksomheder for at få stofmisbrugere i arbejde. Erfaringerne er, at stofmisbrugeren arbejder på virksomheden, allerede inden han eller hun er stoffri. Det viser, at det ikke altid er en god idé at vente med at løse alle andre problemer end ledighed inden den jobrettede indsats sættes i gang. Arbejdet og livet på arbejdspladsen er med til at give styr på hverdagen.

Flere end vi tror, kan få arbejdeOg det nytter at gøre en indsats. Statistikken viser, at mange på langvarig kontanthjælp kommer i arbejde. Derfor hverken kan eller vil vi opgive nogen på forhånd.

Tour de Udsat illustrerer, at alle skal have en chance, og at alle har ressourcer. Cykelløbet var arrangeret af Landsforeningen af Væresteder og fortæller historien om mennesker, der kan langt mere, end de fl este forestiller sig, selv om de lever eller har levet et udsat liv.

Det er klart, at nogle mennesker er så langt fra arbejdsmarkedet, at man ikke med rimelighed kan forlange, at de tager et job lige her og nu. Hvis man har massive psykiske lidelser, har misbrugsproblemer eller er hjemløs, er der naturligvis behov for at gøre noget særligt.

For alle andre er det vigtigt, at der så tidligt som muligt tænkes i veje ind på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis foregå ved at kombinere behandling af alkoholmisbrug med praktikophold i en virksomhed. Mens virksomheden sætter personen ind i arbejds-opgaver og virksomhedens arbejdskultur, kan vedkommende begynde et afvænningsforløb i et behandlingscenter. Arbejdet og behandlingen kan med den rigtige kombination støtte hinanden.

Det er vigtigt, at alle trækker på samme hammel. Jeg ved, at vi når længst, hvis virksomhederne og offentlige eller private jobfor-midlere samarbejder. Derfor appellerer jeg til de danske virksomheder om at tænke bredere i deres rekruttering. Mange virksomhe-der har haft gode erfaringer med at ansætte personer med sociale problemer. Ved at tænke lidt bredere i hverdagen, kan virksomhe-derne styrke brugen af samfundets menneskelige ressourcer og give plads til alle. Det er ikke godgørenhed. Virksomheder, der har det overskud, udvikler deres personalepolitik og ruster sig til at løse fremtidige udfordringer bedre.

”En ny chance til alle”Vi ved, at der er behov for at gøre en ekstraordinær indsats overfor de mest udsatte grupper. Regeringen gør med initiativet ”En ny chance til alle”, der løber fra 1.juli 2006 til 1. juli 2008, sit til at også de svageste grupper får en ny chance på arbejdsmarkedet. Initiativet går ud på at gøre alle start- og kontanthjælpsmodtagere parate til arbejdsmarkedet. Det betyder, at alle, der ikke har fået et aktiveringstilbud i et år, skal i job eller aktivering. Alle skal have deres sag gennemgået på ny, og der skal tages konkret stilling til, hvordan vejen tilbage på arbejdsmarkedet skal tilrettelægges. Det er et skridt på vejen, som jeg godt ved er langt for nogle.

Alle erfaringer viser, at den bedste måde at få folk i arbejde er, når aktiviteten sker i tilknytning til en rigtig arbejdsplads. Derfor vil der i forbindelse med indsatsen blive udviklet særligt målrettede jobforløb, som allerede fra begyndelsen har fokus på et job, men hvor arbejde går hånd i hånd med f.eks. et behandlingsforløb.

Mulighederne er der nu. Der er god vækst i samfundet, og mange virksomheder står og mangler arbejdskraft. Vi skal gribe chancen nu og få alle i gang. Alle, der har en arbejdsevne, skal stå til rådighed for job, og alle, der har behov for hjælp, skal have den for-nødne bistand til at komme ind på arbejdsmarkedet. Alle skal tage del i den opgave – Regeringen, kommunerne, virksomhederne og naturligvis den enkelte selv. Så kan det lykkes!

Plads til alleaf Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister

4

Netværk for mentorprojekter

I Fredericia skilter man gerne med det…

Da puljen omsider blev meldt ud, stod det klart, at den kø-rer fra 2005 til 2008, og at der hvert år er afsat 10 mio. kr. til mentorordninger og yder-ligere 5 mio. kr. til vikarord-ninger. Mentorordningerne kan, som vejledningen siger: ”søges af væresteder i samar-bejde med kommunen”.

Velkommen i LVS

Den 29. juni blev dagen, hvor måneders bestræbelser på at oprette et netværk for kommende mentor-projekter omsider bar frugt. Forud var gået en lang proces, der tog sin begyndelse med et temamøde den 1. december 2004.

Fredericia Kommune og LVS’ fælles mentorprojekt ”Ude af misbrug – ind på arbejdsmarkedet” har på sin vis været modelprojekt for de kommende mentorprojekter under puljen til vikar- og mentorordninger. Initiativet udspringer af LVS’ Udviklingsplan, og det var derfor vigtigt for LVS, at fl ere væresteder sammen med deres kommuner havde kørt sig i stilling til at søge puljen, når den blev meldt ud. Ikke mindst på baggrund af de gode resultater fra Fredericia.

På mødet den 29. juni kunne folkene fra ”Ude af misbrug – ind på arbejdsmarkedet” dele deres erfaringer og begejstring for projektet med de interesserede, og at dømme efter deltagernes tilbagemeldinger, har de solgt varen godt! En af de ting, der blev fremhævet, er vigtigheden af et velfungerende partnerskab mellem værestedet og kommunen. En del væresteder gør allerede en stor indsats i forhold til at skaffe brugere i arbejde, men gennem et forpligtende samarbejde med kommunen, hvor der også tilføres værestedet ressourcer, får man helt nye muligheder for at løfte opgaven og støtte brugerne også efter de er kommet i arbejde.

Netværket blev etableret, og det består af 6 væresteder og deres kommuner: Esbjerg, Vejle, Odense, Næstved, Kolding og Brøndby, som nu har søgt om midler. LVS har stillet sig til rådighed for netværket med konsulentbistand og eksempelvis hjælp til opkvalifi ceringskurser for mentorerne.

LVS har taget initiativ til at oprette netværket, fordi vi gerne vil bidrage til at sikre, at værestederne fi nder sig ordentligt til rette i de kommende partnerskaber, og at der hvert år kommer nye partnerskaber til, som ønsker at oprette mentornetværk på væ-

restederne.

Folkene fra Fredericia kunne på mødet fortælle, at man var ved at udvide aktiviteterne med en mentorordning for personer under uddannelse. Uddannelsesdelen gik i luften i august, og de foreløbige erfaringer tegner rigtig positivt.

I Den Grimme Ælling nr. 13 kan man læse en længere artikel om projektet i Fredericia.

Redaktionen har modtaget følgende indlæg fra IOGT A-klubben i Herning

Lørdag d. 2 juli 2005 åbnede IOGT A-Klubben i Skolegade i Herning. A-Klubben er et værested for børn, unge og voksne med alkoholrelaterede eller andre misbrugs-problemer. Vi er en del af IOGT´s sociale arbejde, og bestræber os på, at nå så mange som muligt i vores lokalområde via forskellige aktiviteter og tilbud.

Vi har til huse i Skolegade 48, kld. i Herning, i dejlige lokaler hvor vi har café, aktivitetsrum til børnene, kontor/samtalerum og køkken.

5

Kurserne for frivillige værestedsmedarbejdere har nu kørt i 6 år, og de har om noget været med til at forme frivilligheden på værestederne. Vi har fundet tiden moden til at give dem et serviceeftersyn og samle op på de erfaringer, som vi har samlet over årene.

Frivilligkurserne er så vigtig en del af Landsforeningen af VæreSteders ydelser, det kan være svært at forestille sig LVS uden. Kur-serne er vigtige både for deltagerne, men også for LVS, for de er nemlig en af de måder, hvorpå vi fra sekretariatet har kontakt til de frivillige på værestederne, og hvor vi høster viden, erfaringer og ideer.

Den løbende evaluering og tilpasning af kurserne og bemandingen (undervisere og kursusleder) må indimellem suppleres af en mere grundig vurdering, det er den, vi nu har foretaget. Vi er kommet frem til, at kurserne ikke så meget trænger til at blive lavet om, som de trænger til at blive suppleret med nye kurser for de mange, som allerede har deltaget. Grundkurset og det udvidede kursus har stået distancen og vist, at de stadig er relevante og opfylder et behov. Det eneste kursus, som ikke overlever eftersynet, er Modul 3 om hvervning af nye frivillige værestedsmedarbejdere. Da vi i sin tid lavede de første kurser, var gennemsnitstiden for, hvor længe man havde været frivillig meget, meget kort. Der var stor gennemstrømning af frivillige på værestederne og dermed også et stort behov for konstant at hverve nye frivillige. I dag er billedet heldigvis et andet. Værestederne er blevet langt bedre til at holde på de frivillige, hvilket vi blandt andet mærker på efterspørgslen

af nye kurser til de frivillige, der har været af sted. For at imødekomme denne efterspørgelse har vi valgt at sup-plere grundkurset og det udvidede kursus med et antal tema-kurser a 2 dages varighed, som er relevante for frivillige være-stedsmedarbejdere, og hvor vi tager os bedre tid til fordybelse end på modulkurserne.

Kurserne vil blive budt ud engang i foråret under forudsætning af, at fi nansieringen falder på plads.

Deltagerne fra årets sidste kursus på Brandbjerg Højskole.

Aktivitetsstedet På Vej i ÅrhusBlochhuset i OdenseCafé Egetræet i OdenseCafé Mælkevejen i OdenseIOGT A-klubben Svendborg

Frivilligkurser under luppen

Vi bestræber os på at være et sted, hvor alle, små som store, kan få et udbytterigt samvær. Der er altid mulighed for råd, vejledning og en snak med ligesindede. Ud fra den enkeltes ønsker og behov giver vi støtte i misbrugsrelaterede problemstillinger og opbak-ning til en vej ud af fastlåste situationer.

I øjeblikket holder vi dagligt åbent fra kl. 9 - 16 (onsdag dog til kl. 18), men vi arbejder på at udvide åbningstiden. Ud over vores daglige åbningstid har vi ofte aktiviteter i weekenden og om aftenen. Det kan være biograftur, fællesspisning, legedage, ture ud af huset, m.v. Desuden tilbydes der morgenmad og frokost til absolut rimelige priser.

I lokalerne holder også Familieklubben til. Her mødes vi en aften om ugen. Familieklubben er en selvhjælpsgruppe for hele fami-lien. Her kan alle tale frit om det kaos, de fl este af os troede, vi var alene om at leve i. Alle har tavshedspligt, og alle er velkomne. Det er gratis at deltage i Familieklubben.

IOGT A-klubben

Velkommen tilIOGT A-klubben i Herning og følgende nye medlemmer:

6

Rådhuspladsen i København søndag den 21. august. 130 cykelryttere står ved deres tandemer klar til at indtage landevejene i Danmarks største og første etapeløb for socialt udsatte. Rådhuspladsen sitrer af spænding. Ryttere, hjælpere, politikere, offi cials og pressefolk fl okkes foran rådhuset. Det er nok de færreste, der kan sige sig fri for sommerfugle i maven, for hvad er det egentlig vi er gået ind til? Ingen ved det, for ingen har prøvet det før.

Socialminister Eva Kjer Hansen skyder løbet i gang og fører storsmilende fel-tet ud ad byen på en afspærret Vesterbrogade. Tour-feltet pløjer sig bogstave-lig talt og med politiets hjælp gennem mylderet og trafi kken. Der er masser af mennesker på gaden, hvis klapsalver og tilråb bidrager til, at der sættes et højt tempo fra start. Snart er feltet trukket langt ud. Betjentene dirigerer kyndigt trafi kken, men de iltre ryttere er det noget sværere at holde samling på!

Tour-tid

Efter nogle dage med hårdt arbejde på cyklerne og bag kulissen i følgebilerne falder rutinerne på plads. Hver dag et nyt torv i en ny by, hvor rytterne skal skri-ves ind, cyklerne lines op, vimpler monteres og vand fyldes i dunke. Løbslægen skal konsulteres for gode råd og kopattesalve, rigtig meget kopattesalve, og det medrejsende fi lmhold laver deres interviews. Lokale honoratiores, sponsorer og politikere, sender feltet af sted mod den næ-ste by, hvor en ny velkomstkomite tager imod. Og sådan går det over Roskilde, Næstved, Svendborg, Odense, Fredericia og Kolding til Vejle. Smukke landskaber, fjorde og skove glider forbi. Vi gør holdt i små fl ækker og store byer, men følelsen af, at det ikke er så vigtigt, hvor vi er, men at vi er her, sammen har taget over. Tour de Udsat lever sit eget liv og har sin egen tid: Tour-tid, hvor alt andet end cykelløbet er sat på standby, og hvor man kun ser et skridt frem til det næste måltid, det næste bad eller til at komme på cyklerne igen.

Strabadserne

Vi kører hele repertoiret af cykelkonkurrencer igennem. Prolog, australsk for-følgelsesløb, sprint, slalom, holdtidskørsel, behændighedskørsel og bjergtids-kørsel. Men Touren byder også på andre strabadser. Der køres mange kilome-ter, og der køres godt til. På bakker, i regn og i bagende solskin slynger vi os igennem landet. Med overtrækstøj i letvægtsklassen eller sorte affaldssække som værn mod regnen strider man sig frem. Euforien fra København har lagt sig, men viljen og glæden ved samværet er trådt i stedet.

- et tilbageblik

7

Begejstringen

Tour de Udsat er et cykelløb, en konkurrence med store præmier, hvor det er sekunderne, der tæller. Men da rytterne bliver sendt af sted på holdtidskørslen hen over Båring bakke, er der ingen der skelner mellem venner og konkurrenter. Alle får den samme opbakning, og holdene blæses nærmest ud af starthullerne med tilråb. Måske i håbet om, at de brænder ud, allerede inden de når den lange bakke, måske fordi det i virkeligheden er fair-biking, der kommer i første række?

Omtrent midtvejs på Touren tager ordensmagten for første gang ordet og taler direkte til rytterne. Som en bølge breder tavsheden sig over feltet. Der lyttes intenst og i nakkehårsrejsende stilhed, mens Kaare giver sit syn på rytterne og deres kørsel til kende. Hans tale er fuld af ros, og da han er færdig, bryder spontant bifald løs.

Kamp til stregen

En bjergtidskørsel kan ikke køres på kolde ben. Derfor slår vi et smut ud gen-nem Bredballe og påbegynder opstigningen til Nørreskoven. Stigningen er hård kost. Så hård, at feltet sprænges og mange ryttere drysser ned gennem følgebilernes rækker. Lugten af sveden kobling er umiskendelig, og hvis ikke vi alle var på vej i samme retning ville mylderet på bakken være et kaos. På toppen er der samling, inden vi triller frem mod den sidste konkurrence og med den målstregen ved Vejle Idrætshøjskole.

8

Overalt på værestedet i Esbjerg hænger effekter og minder fra Tour de Udsat. Bannere, træningskalender og avisudklip pryder vægge, døre og opslagstavle på det nyligt istandsatte værested og tidligere skattekontor i gården bag familieafdelingen. Værestedet, der åbnede i januar, havde allerede taget chancen og meldt sig til cykelløbet ved den offi cielle indvielse 18. marts. En modig beslutning, men også en kærkommen udfordring og en mulighed for at skabe tiltrængt PR for et værested, der har været hårdt ramt af NIMBY-effekten.

Fortællingen om de genvordigheder man har haft med naboerne er lang og farverig, men ifølge Frank Brodde svær at blive ved med at tage alvorlig, når de mest umulige naboer nægter at gå i dialog, men kun vil kommunikere gennem pressen. Et træk på skuldrene og en utrættelig bestræbelse på at komme til orde med de gode historier, som jo også udspringer af værestedet, er Franks indstilling til den sag. Tour de Udsat har givet mange anledninger til, at værestederne og deres brugere har kunnet profi lere sig for det gode. Ikke bare i Esbjerg men for alle holdene. Udlevering af cyklerne og overrækkelse af sponsorgaver både før og efter touren har givet spalteplads i de lokale aviser. På værestedet i Esbjerg føler man, at man har fået fuld valuta i pressen og hos de lokale erhvervsdrivende samt nye fælles oplevelser, som for eksempel middag på Jerne Kro til hele holdet efter hjemkomsten.

Tour de Udsat - ikke en cykelferie

Hvis man tror, at Tour de Udsat bare var en cykelferie gennem et solbeskinnet Danmark, så tager man fejl. Udfordringen og kampen blev ikke kun taget på tandemerne, men også i bilerne og på indkvarteringsstederne. At være så tæt sammen med sine venner fra værestedet i en hel uge, kan være noget af en prøvelse. Selvom det var en del af det at gennemføre Tour de Udsat, så er det ikke noget, man gør en stor sag ud af i Esbjerg. Alle ved, hvor svært det kan være, og hvad det handler om, men på værestedet i Esbjerg vil de hellere tale om det positive – oplevelsen, samværet og succesen; at alle kom med til København og igen hjem, og så se bort fra de små episoder, som i situationen måske fyldte lidt for meget. Det er også noget af det, der har givet kammeratskabet en ekstra dimension. Man har lært hinanden at kende på en anden måde nu, og man har noget sammen, som godt nok udspringer af, at man kommer på værestedet, men som også rækker langt ud over værestedet. Også for holdlederen var Touren en øjenåbner. Der er mange måder at være sammen med og håndtere sine brugere på. I starten af Touren kunne man opleve, at holdlederne havde travlt med, hvordan andre holdledere løste opgaven, men efterhånden opstod en accept af, at man hver især på holdene fandt sin form. Præcis som det er tilfældet ude på værestederne i det daglige. På værestedet i Esbjerg hænger der f.eks. ingen ordensregler på væggene, ”For hvorfor skal man have andre og strengere regler for samvær på et værested, end man har alle andre steder i det offentlige rum?”, spørger Frank og fortsætter: ”Det forventes, at man opfører sig ordentligt på værestedet. Hvis man hænger regler op om, at man ikke må efterlade kaffekopper på bordene osv., viser man så ikke, at man forventer, at folk ikke ved det, eller at de vil gøre det?” I stedet for at opstille regler og sanktioner handler det om at være sammen, for det er gennem samværet, på rejser, cykelløb og i det daglige, at man lærer at være sammen.

På tandem til Regnbuen

Touren har tydeligvis givet kræfter og tro på, at ting kan lykkes. Bo og Verner, som begge var med på touren, er ikke i tvivl om nytten af et projekt som Tour de Udsat i forhold til alle de udfordringer, der venter forude. Hvad enten der er tale om brugerrådet, indretning af lokalerne, rejserne eller det at holde cyklerne kørende. Det kan være svært, men det er dog blevet til en tur tværs over Jylland til Regnbuen i Kolding, hvilket ingen havde turdet drømme om, hvis ikke man allerede havde kørt Tour de Udsat. De fi k god brug for alle de erfaringer, de kunne trække på. Turen til Kolding gik strygende, men da de dagen efter skulle hjemover, gik vinden i vest og pludselig tog det noget længere at komme fra Kolding til Esbjerg, end det havde taget fra Esbjerg til Kolding!

At Tour de Udsat har fyldt meget på værestedet, kan man afl æse i de andre brugeres mæthed af touren. Mange mener, at de har ”hørt nok om den Tour”, men det sidste ord er ikke sagt. Bogen om Touren, som udgives sammen med en dvd med fi lm og billeder, skal nok kunne tænde et smil på en mørk vinterdag.

Team Værestedet i Esbjerg

Trætte men seje. Holdbilledet fra frokosten i Middelfart blev taget på bestilling fra Jyske Vestkysten.

Ægte Tour-stemning i bjergene ved Vejle.

TEAMVÆRESTEDETESBJERG

9

I november 2005 modtog alle væresteder et sæt med tre udgivelser fra LVS. Trilogien - som består af Brugernes Værested, Mulig-hedernes Værested og Samfundets Værested - er et led i LVS bestræbelse på at synliggøre værestederne og det store arbejde, der udføres på værestederne.

To af publikationerne, Brugernes Værested og Mulighedernes Værested tjener desuden, på hver deres måde, som redskaber i det praktiske arbejde med udviklingen af værestederne. Brugernes Værested fokuserer på det praktiske arbejde med brugerindfl ydelse. I hæftet gives der ud over en begrebsafklaring og status på erfaringsopsamlingen en række dialogværktøjer, der kan an-vendes, hvis man ønsker at sætte skub i processen hen i mod mere brugerindfl ydelse.

Mulighedernes Værested er en beskrivelse af væresteder-nes fællestræk og mangfoldighed. Publikationen er byg-get op omkring en udlægning af Værestedstanken, og den forholder sig til de paradokser og problematikker, som kan opstå, når der på fristedet også skal gives mulighed for ud-fordringer og vækst.

Samfundets Værested er optaget af værestedernes rolle i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Hæftet rummer mange betragtninger, som er væsentlige for værestedernes placering i de nye kommunale strukturer og vil derfor være oplagt at have med i tankerne, når/hvis der indledes drøftelser med kommunen.

Hele trilogien er sendt ud til alle væresteder i LVS, alle danske kommuner, en række ministre og fol-ketingspolitikere samt udvalgte samarbejdspartnere og interessenter.

Rigtig god læselyst!

Værestedstrilogien

Misbrugsvejlederuddannelsen

Fra Britt M. Nielsen, der er studieleder af Misbrugsvejlederuddannelsen i Kolding, har redaktionen modtaget følgende indlæg om uddannelsen og optagelseskriterierne.

Misbrugsvejlederuddannelsen på Kolding Pædagogseminarium er en 2-årig uddannelse for ex-mis-brugere og andre med indsigt og erfaring i området, der ønsker professionelle forudsætninger for at arbejde med mennesker med stof- og alkoholafhængighed samt følgevirkningerne heraf. Uddannelsen kvalifi cerer til arbejdet indenfor praksisfeltet ”misbrug og afhængighed” i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering i offentligt eller privat regi. Uddannelsen bygger på et socialpædagogisk grundlag med vekslende teori- og praktikforløb. Der indgår dansk og samfundsfag på HF-niveau som obligatoriske fag i uddannelsesforløbet.

Optagelsesbetingelser: Optagelsesbetingelserne er udover et afgangsbevis fra 10. klasse også stabile følelsesmæssige og personlige forhold. For ansøgere, der selv har været afhængige, kræves mindst to års forudgående og uafbrudt ædruelighed/cleantid efter endt behandling. Der gen-nemføres optagelsesinterview med kvalifi cerede ansøgere. Uddannelsen har optagelsesfrist den 1. april med uddannelsesstart den 28. august 2006.

Ansøgningsskema kan rekvireres på Kolding Pædagogseminarium tlf.: 75 530 233 eller se hjemmesiden: www.koldingsem.dk

10

af Ole Thomsen, seniorkonsulent i Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte

`Brugernes Værested´ er en ud af tre samtidige udgivelser i en trilogi af publikationer om sociale væresteder i Danmark. De to andre er: `Mulighedernes Værested´ som beskæftiger sig med væreste-dernes sociale bærekraft samt arbejds- og værdigrundlag. Og `Samfundets Værested´ som stiller ind

på værestedernes samfundsmæssige betydning, og giver bud på, hvordan værestederne fremover sikres opbakning og udviklings-muligheder.

Først vil jeg komplimentere LVS for et ambitiøst projekt og udgivelsen af en fl ot trilogi, der når fra den enkelte værestedsbruger til et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg vil også rose illustrationer og forsider, der på en herlig måde og med progression fra bind til bind, illustrerer værestedets potentiale. Et potentiale der også udtrykkes i undertitlen: `Fra omsorg og lavtærskel til samvær og akti-vitet´. At de hyggelige portrætter inkluderer kendte ansigter som Preben Brandt, Villy Søvndal og Cliff Kaltoft, er en ekstra charme, medmindre selvfølgelig `at enhver lighed med nulevende personer er helt tilfældig´?

`Brugernes Værested´ henvender sig primært til værestedernes brugere og personale og er tænkt som inspirations- og opslagsbog for det praktiske arbejde med brugerinddragelse på værestederne. Der tages konkret fat på, at defi nere og placere områdets mange begreber, ligesom det gøres tydeligt at brugerne kan bruge - og har brug for - brugerindfl ydelse, og at de professionelle spiller en afgørende rolle i at skabe, at inspirere til og give plads til indfl ydelse.

Brugerindfl ydelse kan virke som en invitation til uro og konfl ikter, både mellem personale og brugere og mellem brugerne indbyrdes. Der skal afgives magt og indlæres aspekter af ansvar, indfl ydelse og ligeværd. Brugerne skal opleve at kunne gøre sin indfl ydelse gældende - at der er klarhed over hvilken indfl ydelse man reelt har, og - at man opnår den indfl ydelse man reelt ønsker og magter. Her gives også gode eksempler på hvor brugerindfl ydelse måske ikke er så god en ide, fx nævnes økonomistyring i værestedet for aktive narkomaner. Traditionelle demokratiske institutioner og principper medfører ikke i sig selv reel indfl ydelse. At vælge et brugerråd eller at have et princip om brugerinddragelse i værestedets virksomhedsplan, er ikke nødvendigvis det samme som reel brugerindfl ydelse. Vendt lidt på hovedet kan man sige, at teori og praksis ikke altid følges af: i teorien kan man vide alt og ville det bedste, uden der er noget der fungerer – i praksis kan alt fungere, uden der er nogen, der ved hvorfor – og i værste fald kan teori og praksis forenes på en måde så intet fungerer og ingen ved hvorfor. Budskabet er, at brugerindfl ydelse for den enkelte vanskeligt opnås ved en mekani-stisk tankegang, men beror på respekt og dialog med værestedets brugere.

Den enkeltes oplevelse af mulighederne for få indfl ydelse, er afhængig af om væreste-det betragtes som et kravfrit omsorgsgivende fristed, eller et vækst- og aktivitetssted der stiller krav til den enkelte. Der er brug for begge dele, både pausen og omsorgen i en ofte stressende og hård hverdag - og hjælpen når: `jeg vil noget med mit liv og mit værested´.

En væsentlig del af publikationen er en værktøjskasse, der indeholder redskaber og metoder specifi kt designet til at opnå brugerindfl ydelse på væresteder. Det er den del af udgivelsen, der er den mest originale, fornyende og anvendelsesorienterede. Her samles erfaringer, der angives metoder, og der videregives en del af de konkrete red-skaber, der er så god brug for i hverdagen.

At arbejde med brugerindfl ydelse er en proces, mere end en målfast størrelse. At ar-bejde med ligeværd, dialog og tilpasning er ikke noget, der slutter eller kan lægges på hylden efter endt arbejde. Brugerindfl ydelse er en uomgængelig del af rehabilitering og recovery. Derfor er publikationen og trilogien et velkomment, letlæst og velkvali-fi ceret bidrag til den fortsatte udvikling af området.

Ole Thomsen er bl.a. forfatter til: ”Brugerindfl ydelse for udsatte grupper” pjece fra Socialministeriets følgegruppe om socialpsykia-tri og socialt udstødte (1998). ”Brugerindfl ydelsens og brugerinddragelsens former og muligheder”, i ”Brugerne, de professionelle og forvaltningen”, HMS-undersøgelsen, AKF forlaget (2003). ”Brugerinddragelse – et socialpolitisk værdibegreb?” fra ”Værdier i socialpolitikken” essaysamling fra Socialministeriet (2003).

”Brugernes Værested” - en anmeldelse

11

Cliff’s muntre hjørne

GÅ

TIL

BA

GE

TIL

VÆ

RES

TED

ET

LVS har været en tur i felten for at kortlægge vejen fra væreste-derne til de nye sundhedscen-tre.

Klip brikken ud og brug den til at fi nde vejen til sundhedscen-tret. Der er en stor præmie til den der kan løse opgaven.

START HER!

Ny folder

At starte et værested for tidligere misbrugere- en inspirationsfolder over ideer og mulige udfordringer –

Folderen er henvendt til mennesker, der påtænker at starte et værested, en clean café eller tilsvarende for tidligere misbrugere.

Fra forordet:

Folderen rummer ikke mange patentløsninger, men den skal ses som en slags manual over de mulige overvejelser, situationer og eventuelle pro-blemstillinger, der kan opstå i forbindelse med etableringen af et værested og en tilhørende forening. Den er ment som en inspirationskilde og et supplement til den konsulentbistand, LVS meget gerne yder værestederne – i såvel opstartsfasen som med den videre drift.

Går du selv med sådanne tanker, eller kender du en, der gør, så kan fol-deren bestilles på sekretariatet på telefon 75 92 40 00 eller pr. e-mail lvsinfo@mail.dk.

✁

12

Landsmødet 2005 var en oplagt anledning til både at afprøve Værestedstanken som arbejdsredskab, og til at skue ind i væresteder-nes fremtid. Hvordan ser fremtiden ud, og hvilke mål og strategier skal præge indsatsen for de udsatte grupper de næste 15 år, og hvad er det for en verden værestederne skal navigere i?

Med 30 tilmeldte væresteder og mere end 40 deltagere var tilslutningen til LVS’ landsmøde den 5. og 6. december historisk høj. At så mange havde fundet vej til Nyborg i en julemåned, hvor det ikke ligefrem skorter på anledninger til at komme ud af døren, gav sekretariatsleder Cliff Kaltoft en særlig grund til at glæde sig.Programmet for Landsmødets to dage var tilrettelagt i samarbejde med eksterne konsulenter. Ole Thisgaard, der har skrevet Mulig-hedernes Værested, var blevet bedt om at præsentere sin udlægning af Værestedstanken, som oplæg til gruppearbejde på den første dag. Til at føre os ind i fremtiden og opstille de scenarier og sammenhænge som værestederne kan tænkes ind i, havde vi allieret os med Steen Svendsen og Søren Steen Olsen fra Public Futures.

Nutidens VærestedDe fi re grupper man kunne vælge sig ind i på førstedagen havde følgende temaer: Brugerindfl ydelse, fristedet og vækststedet, bro-bygning og partnerskaber og endelig aktiviteter og beskæftigelse. Opgaven var delt i tre: 1) at gøre status over de erfaringer, som man på værestederne har gjort sig med det pågældende tema, 2) at formulere de udfordringer eller opgaver, som man så i den nær-meste fremtid og 3) at forsøge at give et bud på, hvilken bistand man kunne ønske sig fra LVS. Der blev arbejdet intenst i grupperne og diskussionerne åbnede for en række spændende perspektiver og ideer. En af de mere ’eksoti-ske’ ideer: ideen om ”Det lille fi rma” i værestedet tiltrak sig en del opmærksomhed. At etablere et momsregistreret fi rma er en oplagt mulighed for at skabe meningsfuld beskæftigelse. Klavs Lauritzen fra Perronen på Falster kunne berette, at man aktuelt arbejder på at etablere et stoffrit værested, som på relativt kort sigt skal kunne omsætte ideen til virkelighed.

Fremtidens VærestedFremtidsforskerne gav en introduktion til deres metoder og opstillede fi re scenarier for rammerne for fremtidens socialpolitik. De fi re scenarier fremkom ved at lade to akser (politiske mål og midler) krydse hinanden. Hver gruppe skulle nu på baggrund af forestillingen om et samfund, der havde udviklet sig indenfor rammerne af de mål, midler og

mekanismer, som ligger i hvert scenarie sætte ord på de udsattes vilkår og værestedernes rolle i et sådant samfund. Der var meget nyt at forholde sig til. Ikke mindst et sprogbrug, der med ord som markedseksternaliteter, benchmarking og livskvalitetsforbedringer pr. udgiftskrone umiddelbart ligger langt fra det, vi sædvanligvis benytter os af.

Det var absolut ingen let øvelse at se ud i fremtiden, men da spillereglerne var afklaret, og hjernen lagt i de rette folder fi k fantasien frit løb. En af de ting, som mange hæftede sig ved, var at de mål og midler, vi taler om, alle er tilstede i det aktuelle politiske liv, og at det er med til at gøre legen interessant. Så selv om de ekstreme scenarier er meget hypotetiske og teoretiske, så er de overvejelser, de fører til, alligevel ikke helt uden hold i virkeligheden.

De fl este vurderede, at udviklingen går i retning af mindre statslig styring og en højere grad af værdiorientering i socialpolitikken – dermed vil vi nærme os det 2. scenarie det såkaldt ”individuelle mangfoldighedssamfund”. Der vil være en stadig øget vægt på individualisering, og der vil være fl ere, der falder igennem et mindre fi ntmasket socialt sikkerhedsnet i en situation, hvor der er større vægt på den enkeltes evne til at klare sig selv. Til gengæld vil der være en høj grad af tolerance og accept overfor anderledeshed, og

Landsmøde i fremtidens tegn

MIDLER

VÆRDI

MARKEDSTAT

NYTTE

1Det nationale

fællesskabs samfund

2Det individuelle,

mangfoldige samfund

4Det rationelle

videnssamfund

3Det nationale

fællesskabs samfund

MÅL

13

der vil være en ganske stor vilje i samfundet til at påtage sig frivilligt socialt arbejde – til dels som erstatning for det offentlige system, der forventes at trække sig lidt mere tilbage. Nogle konkrete nye udviklinger og udfordringer blev også tegnet op. Et øget stress-niveau på arbejdsmarkedet og deraf følgende depressioner og personlige kriser, som kan trække et helt problemkompleks med sig – brudte familier, isolation, misbrug, vold, hjem-løshed – kan vise sig at føre til en større risiko for social nedtur for nogle grupper, der ellers ikke i dag er anset for at være ”risiko-grupper”. Nye familiemønstre og nye kønsroller kan betyde at eksempelvis enlige fædre kan blive et voksende problem. Aldringen af befolkningen, nye typer af stoffer og misbrug og fl ere socialt udsatte med anden etnisk baggrund er ligeledes tendenser, der ifølge værestedslederne allerede nu tegner sig.

Nogle konkrete nye udviklinger og udfordringer blev også tegnet op. Et øget stress-niveau på arbejdsmarkedet og deraf følgende depressioner og personlige kriser, som kan trække et helt problemkompleks med sig – brudte familier, isolation, misbrug, vold, hjem-løshed – kan vise sig at føre til en større risiko for social nedtur for nogle grupper, der ellers ikke i dag er anset for at være ”risiko-grupper”. Nye familiemønstre og nye kønsroller kan betyde at eksempelvis enlige fædre kan blive et voksende problem. Aldringen af befolkningen, nye typer af stoffer og misbrug og fl ere socialt udsatte med anden etnisk baggrund er ligeledes tendenser, der ifølge værestedslederne allerede nu tegner sig.

Grupperne gav under fremlæggelsen klart udtryk for, at uanset hvilken retning udviklingen går i, så vil der altid være behov for væ-resteder. At værestederne muligvis udvikler sig i retninger, som vi i dag kan have svært ved at forudsige er en anden ting, men det betyder bare, at der også i fremtiden vil være behov for at værestederne tilpasser sig de behov, som brugernes har.

Tilbage til nutidenEn af de store udfordringer for LVS bliver at fi nde på nye måder at gøre nytteregnskabet op på. Altså måder at formidle værestedernes åbenlyse nytteværdi på, så den ikke er til at komme udenom for de kommunale bevillingsgivere. Ifølge Cliff Kaltoft er der intet at frygte for værestederne selvom det mindst ønskede scenarie – det effektive markedssamfund – skulle blive realiseret: ”I nyttevær-dien klarer værestederne sig hammergodt – især hvis vi ser det i forhold til, hvilke midler vi får, relativt til de midler andre dele af indsatsen får.”

Fokuseringen på aktiviteter og vækst i den fremtidige udvikling vakte bekymring hos nogle. Hvad med de nære relationer og omsor-gen? Bekymringen blev en anledning for forsamlingen til endnu engang at understrege, at det er værestedernes funktion som fristeder og omsorgssteder, der er forudsætningen for ethvert væksttiltag.

Kampen om at gøre sig gældende og sikre ordentlige forhold for de udsatte og værestederne bliver hårdere. Der skal mere til og der vil være krav om mere kvalifi ceret synlighed. Der er simpelthen behov for, at der bliver tænkt mere fremadrettet og visionært på hele udsatteområdet. ”Jeg tror, vi har et enormt ansvar, som nogle af dem, der kan være med til at sætte nogle visioner og mål. Kun hvis vi tager ansvaret på os, har vi mulighed for at påvirke fremtiden”, var de afsluttende ord fra Cliff Kaltoft.

På den skæve klinge-beretning fra et anderledes cykelløb

Den længe ventede bog og fi lm om Tour de Udsat er nu udkommet.

Bogen veksler mellem dagbogslignende beskrivelser, strøtanker over oplevelser af betydning for kampagnen og interviews med fi re ryttere, som er gennemført nogen tid efter selve løbet. Tunes fl otte billeder giver teksten en ekstra dimension. Den medfølgende dvd giver alle en mulighed for at opleve eller genopleve Tour’en på nærmeste hold. Den rummer drama, stemningsbilleder og ikke mindst rytternes egne betragtninger over livet og løbet.

Husk: fi lm skal ses på værestedet!

14

Mere end et år er nu gået, siden SVID blev etableret, og værestedsbrugerne i Danmark fi k deres egen stemme. Dengang var det med kampvalg og under hurraråb, men hvor er SVID i dag?

Onsdag den 28. september 2005 afholdt SVID sit 2. repræsentantskabsmøde for at vælge den nye bestyrelse og gøre status over sammenslutningens første leveår. Formanden Lilian Singh kunne berette om et begivenhedsrigt år, hvor mange af SVIDs mål er nået, og hvor foreningen er vokset fra 13 til 26 medlemmer. Et klart tegn på, at det er lykkedes at komme ud med budskabet og gøre SVID synlige på værestederne. Men synligheden og succesen har sine omkostninger:”Det har krævet hårdt arbejde at nå dertil, hvor vi er i dag, og indtil videre er det da gået rimelig smertefrit. Men i takt med at vi bliver mere synlige, og brugerrepræsentanterne bliver bedre til at søge indfl ydelse, møder vi nogle steder modstand og en helt ny type problemer, som vi må forholde os til”, lyder det fra formanden.

De fi re hovedpunkter i formandsberetningen var: opkvalifi cering af brugerrepræsentanter, synliggørelse af SVID, aktivitetsplan 2005-2006 og tak til samarbejdspartnere som har været støtte og hjælp gennem året. Formandsberetningen kan læses i sin helhed på LVS’ hjemmeside.

Den ny bestyrelse

Alle bestyrelsesmedlemmer var på valg, idet de kun blev valgt for 1 år, ved det stiftende repræsentantskabsmøde i september 2004. Den nye bestyrelse består af:Lilian Singh (formand) fra Perronen, Nykøbing Falster. Peter Therkelsen fra Værestedet i Århus og Alf Johansson fra KKH Solsikken i Ringsted, som er valgt for 2 år. Brian Jensen fra Perron 4 i Randers og Henriette Lützen fra Café Himmelblå i Vejle er valgt for 1 år. 1. suppleant er Kim L. Jensen fra Værestedet i Århus og 2. suppleant er Jens Pedersen fra Værestedet i Esbjerg.

Det kommende år

Bestyrelsen trådte sammen for første gang allerede den 11. oktober. På mødet satte de ord på tre fokusområder for det kommende år:

1. Udarbejdelse af et mindstegrundlag for brugerindfl ydelse2. Opkvalifi cering af brugerrepræsentanterne, og 3. Opkvalifi cering af bestyrelsen.

Det er allerede nu besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe sammen med SAND (Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark) med henblik på at formulere et mindstegrundlag for brugerindfl ydelse. Om man kan blive enige om ét mindstegrundlag for både væresteder og forsorgshjem er uvist, men samarbejdet med SAND er meget inspirerende. For at sikre så bredt et grundlag som muligt, vil SVID i starten af året afholde en række temamøder på værestederne, hvor mindstegrundlaget vil blive diskuteret.

SVIDs nye bestyrelse

Fremgangen fortsætter for SVID

Lilian taler på vegne af SVID, SAND og LAP ved Brugernes BaZar i Århus.

Talen kan fi ndes på LVS’ hjemmeside

15

Kursus- & Arrangementskalender

Der tages forbehold for ændringer.

MARTS14. - 16.

Modul 1 for frivil-

lige væresteds-

medarbejdere

på Brandbjerg

Højskole

MARTS27. - 28.

Temakursus for frivillige

værestedsmedar-bejdere

på Brandbjerg Højskole

APRIL18. - 20.Modul 2 for frivillige værestedsmedar-bejderepå Brandbjerg Højskole

Tilmeld dig LVS’ månedlige nyhedsmail og få den seneste opdatering fra LVS’ verden samt på vores arrangementer.Du kan tilmelde dig via vores hjemmeside www.vaeresteder.dk eller pr. mail til lvsinfo@mail.dk

APRIL

GeneralforsamlingTid og sted endnu ikke fastlagt

MAJ10. - 11.

Temakursus for

frivillige

værestedsmedar-

bejdere

på Brandbjerg

Højskole MAJ16. - 17.Temakursus for frivillige værestedsmedar-bejderepå Brandbjerg Højskole

Landsforeningen af VæreSteder

Jyllandsgade 10, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09E-mail: lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk

HR

Off

set

A/S

- 7

5 82

89

11