Nr. 1/02 samlet - Dansk Sportsmedicin · MEDICIN oplevet en svigtende inte-resse for annoncering,...

faggruppenforidrætsfysioterapi

NR. 1, 6. årgang, FEBRUAR 2002ISSN 1397-4211

PSYKOLOGISKE ASPEKTERVED IDRÆT

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 1, 6. årg., FEBRUAR 2002

2R

edaktio

nelt

Arne GamRedaktør

Dansk Sportsmedicin nummer 1,6. årgang, februar 2002.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt i månederne februar, maj,august og november til medlem-mer af Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab og Faggruppen for Idrætsfy-sioterapi.Andre kan tegne årsabonnementfor 250 kr. incl. moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf. og tlf.-svarer: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlægeSvend Erik Christiansen, special-læge Arne Gam, overlæge Per Höl-mich, fysioterapeut Henning Lang-berg, fysioterapilærer Nina Schri-ver, fysioterapilærer Leif Zebitz,fysioterapeut Svend B. Carstensen.Ansvarshavende redaktørSpeciallæge Arne GamIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskettevedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederDTP: Gorm Helleberg RasmussenForsidefotoSportsfoto ApS.Motiv: Vinter OL 2002-deltager ipukkelpist, Anna Bolbjerg.

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Kulturministeriet.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Endnu et år er gået. Især i den sid-ste del af året har det knebet geval-digt at rekruttere artikler til bladet,og derudover har der været storeproblemer med at skaffe annoncertil bladet. Tingene ser lysere ud og2002 bliver forhåbentlig uden desamme problemer.

I dette blad er vi heldigvis igenoppe på 3 artikler:

Kim Jensen beskriver psykologi-ske aspekter omkring skader hosidrætsudøvere. I artiklen anførerhan at mange behandlere overser

sammenhængen mellem psykolo-gi og skader/skadevarighed. Defleste behandlere er godt klar oversammenhængen, men erfaringener, at mange idrætsudøvere (og an-dre patienter) har svært ved at ac-ceptere en sammenhæng og måskemest af alt føler det er en bortfor-klaring, fordi behandlerne ikkekan finde ud af hvad der er galt.Desværre har de alt for ofte ret ogmåske burde dialogen med idræts-udøveren ofte munde ud i at ”jegkan ikke finde ud af hvad du fej-ler”. Det er ærlig snak og bør ikkeaf behandleren opfattes som et ne-derlag.

Birgit Petersson beskriver spise-forstyrrelser og idræt. Der herskernæppe nogen tvivl om at for nogleidrætsudøvere bliver idrætten enmåde at negligere andre proble-mer på, men heldigvis synes idræt

også i mange tilfælde at være engod måde at komme videre på.

Peter Ankermann artikel omarthrose holdes i generelle termer,og derfor bliver de kontroversielleemner kun berørt overfladisk.F.eks. er den beskrevne biokemi-ske modelforklaring meget simpelog beskriver ikke de modstridendefund indenfor denne forskning.Derudover skelner forfatteren ikkemellem primær og sekundærarthrose. Det ville også have klædtartiklen hvis risikovurderingen in-denfor forskellige sportsgrenehavde været mere præcis. Et an-den interessant område som artik-len ikke diskuterer er, om røntgen-forandringer er en anvendelig sur-rogatparameter for arthrose.

God læselyst og glem ikke atbladet er for alle medlemmer i FFIog DIMS.


3

4

6

10

13

15

17

18

19

21

25

30

Ledere

Psykologiske aspekter ved idrætsskaderKim K. Jensen

Spiseforstyrrelser - fokus på idrætBirgit Petersson

Sport og slidgigtPeter Angermann

Program og abstracts

Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs årsmøde 2001Arne Gam og Leif Zebitz

European Federation of Sports medicine Congress 2001Andreas Hartkopp

Norsk Idrettsmedisinsk Forenings Høstkongres 2001Arne Gam

International Federation of Sports Physiotherapy Congress 2001Connie Linnebjerg og Birgith Andersen

Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

FFI ÅRSMØDE

KURSUS- OG MØDEREFERATER

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

Deadlines for kommende numre:

Nummer Udkommer Artikelstof Annoncer

2/2002 ca. 15. maj 1. april 15. april3/2002 ca. 15. august 15. juni 15. juli4/2002 ca. 15. november 1. oktober 15. oktober1/2003 ca. 15. februar 1. januar 15. januar

Venlig hilsen Redaktionen


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

Dansk Sportsmedicin ønskeralle læserne en god sommer!

'TOLV EN HALV OM MÅNEDEN'Nej, det er ikke en titel på en ny ero-tisk film fra Zentropa med Kim Bas-inger, men det beskedne beløb somalle medlemmer i DIMS skal læggeekstra i kontingent efter enstemmigvedtagelse på generalforsamlingen.Det er en forhøjelse af kontingentetpå 150 kroner årligt til 825 kroner.Kontingentet har været uændret imange år, mens udgifterne til de toposter som især præger udgiftssiden,Dansk Sportsmedicin og Scandinavi-an Journal of Medicine and Science inSports, er steget noget. DIMS har detseneste år måttet erlægge moms forScandinavian Journal of Medicineand Science in Sports, altså 25 %oveni hvad vi tidligere betalte. Dan-mark er det eneste land i Skandinavi-en hvor der er moms på videnskabe-

lige tidsskrifter, tilmed også på porto-en! Derudover har DANSK SPORTS-MEDICIN oplevet en svigtende inte-resse for annoncering, hvilket giverbåde FFI og DIMS øgede udgifter tilbladet. Der er fuld opbakning fra beg-ge parter til at holde bladet i gang, ogder er iværksat initiativer til at engage-re sponsorer og annoncører. Der varendvidere bred opbakning ved gene-ralforsamlingen om at begge tidsskrif-ter skal bibeholdes. Løsninger så somindividuel abonnering på Scandinavi-an Journal of Medicine and Science inSports medfører en betydelig prisstig-ning for den enkelte, og ret beset – jegtror de fleste medlemmer ikke ser kon-tingentstigningen som et væsentligtproblem. Det svarer altså til en megetlille ispind eller en høkerbajer per må-ned.

Generalforsamlingen ved Årsmødet iOdense i november var udover økono-mien også præget af megen fin debatom specielt uddannelse. Der er en ge-nerel afmatning omkring postgraduatekurser, hvilket uddannelsesudvalgetnu arbejder på at få rettet op. Det varderfor også med glæde at bestyrelsensforslag til kommissorium for Diplom-uddannelsen i Idrætsmedicin, blev

vedtaget uden væsentlige indvendin-ger. Det må være en ekstra gulerod,at man kan opnå en anerkendelse forihærdig og systematisk idrætsmedi-cinsk efteruddannelse. I løbet af for-året vil alle lægelige medlemmer afselskabet modtage tilmeldingsskemafor hidtil opnåede diplompoint. Detskal understreges, at der er tale omen overgangsordning hvor tidligerekurser og praktisk erfaring kan med-regnes. I løbet af et til halvandet årvil der herefter udelukkende blivetale om løbende godkendelse af kur-ser og anden pointgivende aktivitet.

DIMS bliver ofte kontaktet af idræts-folk som ønsker oplyst navnet på enpraktiserende læge med speciel inte-resse i idrætsmedicin i deres område.Regler for annoncering tillader ikkeat praktiserende læger (eller reuma-tologer og ortopædkirurger for densags skyld) reklamerer med special-viden. Vi vil dog gerne imødekommedette ønske ved at lægge oplysningerom kontaktadresse/telefon/mail påDIMS’ hjemmeside på de medlem-mer som giver tilladelse hertil. Med-lemmerne vil blive informeret heromper brev.

Godt Nytår

The 6th Scandinavian Congress will be held under theprotection of HRH Crownprince Frederik of Denmark,and will cover major topics within sports medicine.

The scientific programme will contain following:

Symposia:- Meniscal injuries- Prevention of sports injuries- Thermal schrinkage in orthopedic surgery- Medicamental treatment of sports injuries- Tendinopathy in sports- Cycling- Elbow and sports- Scuba divingLecture:- Robotic computer assisted knee surgeryMini-battle:- Lumbal spondylolisthesis and participation in sports

Instructional courses:- Running injuries, prevention and treatment- Traumatic knee injuries, diagnosis and primary treatment- Endurance training and cronic diseases- Rehab programs for shoulder injured athletes

The congress will allow for submission of free communi-cation both as oral presentations and as posters. Bestposters will be awarded. Six oral presentations will beselected for an award competition. Finally, the “YoungScandinavian Sports Medicine Investigator Award” willbe announced at the meeting.

The social programme will contain a Town hall recep-tion and a Congress dinner.

Further information: www.sportscongress.dk

6th Scandinavian Congress onMedicine and Science in SportsNovember 21-24 2002, Aarhus, Denmark


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Gorm HellebergRasmussen, formand

Foreningsnyt

TILLYKKE!

Forår er årsmødetid!Vanen tro afholder faggruppen sit års-møde inden så længe - nærmere be-tegnet fredag/lørdag den 22. og 23.februar. I år er der i det faglige ind-hold sat fokus på bækken- og hoftere-gionen med baggrund i, at dette årtiaf mange bliver betegnet som “hofte-leddets årti”. Bestyrelsen har valgt athente en udenlandsk ekspert, ErnestSchilders, til landet som supplementtil de danske kræfter, Finn Bojsen-Møller og Peter Rheinlænder. Vi serfrem til årsmødet i håbet om et godtfremmøde, et godt fagligt udbytte ogrart samvær med andre medlemmer.

Årsmøde bliver til landsmøde ...I 2003 har vi valgt at slutte op omDanske Fysioterapeuters tanker om atafholde et fælles landsmøde for DFsmange undergrupperinger. DF's tankeer at lave et flerdages-arrangementmed dels fællessessioner af interessepå tværs af grupperinger, dels paral-lelsessioner, der tilgodeser særinteres-ser. Det er meningen at "Fysiotera-

peut-dage 2003" skal løbe af stablen iefteråret, og der bliver angiveligt snartetableret en arrangementsgruppe.Fra og med 2004 har vi - hvad alleburde vide - valgt at slå vores årsmø-der sammen med Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskabs.

Årsmøde betyder også general-forsamlingFaggruppens ordinære generalforsam-ling afholdes lørdag den 23. februarkl. 11:30. Her fremsætter bestyrelsenforslag om en hel del ændringer i ved-tægterne - ja, det kunne faktisk ligneet helt nyt sæt. Baggrunden er, at fag-gruppen sidste år i juni blev godkendtsom “fagforum” under den forudsæt-ning, at vi selv på kommende general-forsamling godkender overgangen frafaggruppe til fagforum. Det forventerbestyrelsen selvfølgelig, og det er afden grund at der kommer sæt revide-rede vedtægter på bordet. Ordet fag-forum skal nemlig indgå i fagforas be-nævnelse - kræver Danske Fysiotera-peuter - og Danske Fysioterapeuterhar til fagfora produceret nogle stan-dardvedtægter, som vore egne må til-nærmes. Når vores generalforsamlinghar godkendt et nyt navn og et nytsæt vedtægter, må sagen retur til Dan-ske Fysioterapeuter til godkendelse iHovedbestyrelsen. Lykkes godkendel-sen, er alting i orden og vi er igen an-erkendt som det brede fagfelt, som vihele tiden har været - forstå mig ret -det ændrer jo egentlig ikke noget ved

vores daglige virke, kun på formalia.

SpecialiseringI bestyrelsen mente vi at have fåetopfattelsen af, at godkendelse somfagforum ville medføre at vi var et afde første “brede fagfelter”, som Dan-ske Fysioterapeuter ville satse atgøre til et specialistområde. Det for-lyder nu fra Specialistrådet, at detskal vi ikke umiddelbart regne med.Specialistrådets tanker går angiveligtpå at putte flere brede fagfelter indunder et fælles område “muskulos-keletale problemer” – det får den be-tydning at en fysioterapeut ikke kanblive specialist i idrætsfysioterapi,men specialist i “fysioterapi til mus-kuloskeletale problemer”. Ak ja, vo-res eneste forhåbning om at få be-nævnelsen for arbejdsområdet“idrætsfysioterapi” med, skulle nuvære som “undertitel”, hvis det bli-ver gjort muligt at have sådan en.Desværre sidder vi ikke med vedbordet i Specialistrådet - selv om visynes vi burde - så det er svært foros at være tæt på begivenhederne ogfå gjort den indflydelse gældende,som faggruppens størrelse berettigertil. Det forlyder dog, at vi får en re-præsentant med i det ad hoc-udvalg,der skal arbejde med indholdet i om-rådet “muskuloskeletale problemer”,og det smager jo altid lidt af fisk athave en finger med i spillet dér.

Godt nytår!

Bestyrelsen for Faggruppen for Idrætsfy-sioterapi siger stort tillykke til fysiotera-peut Nina Beyer og fysioterapeut Hen-ning Langberg for de flotte præstationer islutningen af 2001:Nina Beyer vandt foredragskonkurrencenved Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs års-møde i november og Henning Langbergfik "HvU-Prisen" på International Fede-ration of Sports Physiotherapys kongres idecember.

Nina Beyer Henning Langberg


6 Fagligt

Psykologiske aspekter vedidrætsskaderCand.psych. Kim K. Jensen

IndledningDenne artikel om psykologiske aspek-ter ved idrætsskader er ikke et viden-skabeligt indlæg, men en artikel byggetdels på mine egne erfaringer og dels påundersøgelser fra udlandet. Baggrun-den for mine egne erfaringer er en ud-dannelse som psykolog og mit arbejdemed eliteidrætsudøvere gennem mereend 15 år. Jeg har i Team Danmark regiog andre arbejdet med idrætsudøvereindenfor de fleste idrætsgrene, indivi-duelle som holdidrætter. Idrætsgrenemed og uden direkte kropskontakt. Depsykologiske aspekter ved idrætsska-der, som jeg ønsker at tage op i denneartikel er følgende to overordnede om-råder:

1. Kan vi ud fra psykologiske faktorerforudse hvilke idrætsudøvere, der harøget risiko for at blive skadet?2. Er der psykologiske faktorer, derhenholdsvis hæmmer og stimulerer re-stitutionen i forbindelse med en idræts-skade?

Der er andre aspekter og der er ogsåandre faktorer knyttet til disse to områ-der end dem jeg medtager. Jeg harvalgt at inddrage de områder som jegselv har erfaringer med og jeg har valgtat gøre det uden at gå i detaljer. Der ersåledes mest tale om overskri forholdtiler, der måske kan stimulere til at villevide mere om disse områder.

Overordnede betragtningerDet burde egentlig ikke længere værenødvendigt at medtage overordnedebetragtninger vedrørende sammen-hænge mellem psyken og kroppen,men jeg har valgt at gøre det alligevel,da jeg stadig en sjælden gang støder på

behandlere, der udelukkende fokusererpå den fysiske del af en idrætsskade oghermed reducerer idrætsudøveren tildennes skade. Jeg møder stadig idræts-udøvere, der vælger at ski forhold tilebehandler, fordi de ikke har tillid tildenne, ikke pga af faglige naturviden-skabelige kvalifikationer, men pga enoplevelse af at der mangler noget, ogdenne manglende tillid syntes direkteog indirekte at forlænge restitutionenog dermed den tid idrætsudøveren erskadet, hvilket fraholder ham/hende iat træne 100%. Derfor vil jeg i denneartikel også kort berøre vigtige spørgs-mål, som en hver behandler bør stilleden skadede idrætsudøver. Spørgsmålsom er af mere psykologisk art, mensom er nødvendige at få besvaret for atopnå en optimal restitution.

De betragtninger der ligger til grundfor denne artikel er at psyken og krop-pen (jeg skal ikke her komme ind påstørre filosofiske udredninger af stør-relserne ”krop” og ”psyke”) indgår i enfælles syntese med et væld af feedfor-ward og feedback mekanismer. Detteses blandt andet i den nyere stress- ogcancerforskning, hvor man har fundetdirekte sammenhænge mellem vedva-rende stress og antal af og aktivitet inaturlige dræberceller. Visualiserings-øvelser hos cancerpatienter har en di-rekte effekt på antal af og aktivitet i na-turlige dræberceller og er blevet brugtsom del af cancerbehandlingen. Vedva-rende stress har indflydelse på immun-forsvaret og vores angst- og depressi-onsniveau kan direkte aflæses i udskil-lelsen af diverse stress-hormoner.Idrætsudøveres risiko for belastnings-skader afhænger blandt andet af deresevne til at restituere mentalt. Om enidrætsskade udløser en krise hos

idrætsudøveren afhænger ikke af ska-dens omfang, men om den betydningidrætsudøveren tillægger skaden. Va-righeden af skaden afhænger blandtandet af omfanget af idrætsudøverenskrise. Der er ingen psykisk proces, derikke er en del af en tilsvarende kropsligog vice versa.

Et af problemerne med at belysepsykologiske aspekter ved idrætsska-der er, at der endnu ikke er samlet til-strækkelig med informationer og un-dersøgelser, der kan belyse en helt en-tydig sammenhæng, hvorfor der stadiger tale om hypoteser. Dette har dogkun væsentlig betydning, hvis manvælger at reducere virkeligheden til enudelukkende naturvidenskabelig disci-plin.

Hvem har øget risiko for skader?Inden for idrætspsykologien har manforsøgt at knytte bestemte personlig-hedstyper til øget risiko for akutte ska-der. Idrætsudøvere med høj risikovil-lighed burde have øget risiko for at på-drage sig akutte skader. F.eks. en fod-boldspiller der hæmningsløst kaster signed i alle tacklinger. Denne sammen-hæng mellem en bestemt personlig-hedstype og risiko for akutte skader erendnu ikke dokumenteret.

Man er kommet længere med at fin-de sammenhænge mellem psykologi-ske faktorer og belastningsskader. Føl-gende faktorer syntes at spille en rolle iforbindelse med øget risiko for at bliveskadet (der er andre, men disse er jegogså selv stødt på som væsentlige):

1. Idrætsudøverens uddannelse i sigselv.2. Idrætsudøverens generelle stress-ni-veau.


Fagligt 7

A

3. Idrætsudøverens kognitive stil.4. Idrætsudøverens evne til at restitue-re sig mentalt.5. Idrætsudøverens evne til at skelnemellem rutinesmerte og skadessmerte.

Idrætsudøvere der træner bevidstløstuden at vide hvorfor og hvordan syn-tes at have en øget risiko for at bliveskadet. Når jeg arbejder med idrætsud-øvere lægger jeg stor vægt på at under-vise og uddanne idrætsudøveren i sigselv. Der må ikke foregå noget somidrætsudøveren ikke ved hvorfor fore-går. Idrætsudøveren skal vide hvorforvi gør som vi gør og hvorfor vi gør detlige nu og hvordan det vi gør lige nupasser ind i en større sammenhængbåde tidsmæssig og i forhold til andrediscipliner end idrætspsykologien.Idrætspsykologien skal ikke være enisoleret del af et behandlingsforløb el-ler en isoleret del af de øvrige dele somudgør idrætsudøverens træning ogkonkurrencer. Vi forsøger sammen atarbejde med en kognitiv stress-model,der ser således ud:

A. SITUATIONENB. IDRÆTSUDØVERENS VURDE-RING (den kognitive komponent)C. DEN FYSIOLOGISKE/FYSISKE RE-AKTIOND. DEN FØLELSESMÆSSIGE REAK-TIONE. HANDLINGEN

Idrætsudøverens vurdering gælderbåde situationen, den fysiologiske/fy-siske reaktion, den følelsesmæssige re-aktion og tidligere, nuværende ogkommende handlinger og udgør bådefeedforward og feedback processer.Lad mig for give et eksempel. Jeg arbej-dede sammen med en judokæmper,der havde haft en skulderskade, der nurent fysisk var helet. Læge og fysiotera-peut havde vurderet at han kunne træ-ne 100% igen. Han var fysisk klar, menikke mentalt. Han turde ikke kaste100% med den tidligere skadede skul-der. Situationen: A.Tidligere skadetskulder 100% restitueret. B. Idrætsud-øverens vurdering: Rationel bevidstforståelse af skulderen som værende100% iorden, men en ikke-bevidst ople-velse af tvivl om skulderen nu alligevelkunne holde. C. Oplevelse af smerte,

når han trak igennem beroende på”kropslig” hukommelse af den smerte,der var knyttet til skulderen mens denvar skadet, hvilket resulterede i en øgetanspændthed, når skulderen skulle be-lastes. D. Bange for at kaste igennemog genopleve smerten. E. Lod væremed at belaste skulderen 100%.

Den kognitive stress-model brugesogså til det videre forløb, dvs. at denmentale genoptræning involverer de 5dele i modellen. Det er min erfaring, atde idrætsudøvere der er i stand til atbruge den kognitive stress-model, ellerandre modeller/teorier, i forhold til sigselv, er langt mindre udsat for skaderend de ”ikke-uddannede” idrætsud-øvere.

Idrætsudøverens generelle stress-ni-veau, dvs. den stress som ikke er knyt-tet til idrætten, syntes også at spille enrolle for risikoen for skader. Dette hæn-ger formodentlig sammen med at dentid det tager for idrætsudøveren at re-stituere sig forlænges, når dagligda-gens stress-niveau er højt. En idrætsud-øver der har problemer på hjemme-fronten eller i privatlivet, som opleverdødsfald i familien eller som føler sigpresset af en forestående større eksa-men, er længere om at restituere og hardermed øget risiko for at blive skadet.Figur 1. viser en pædagogisk modelover dette fænomen.

Den stiplede kurve viser en idræts-udøver, der pga. højt dagligdags-stressikke restitueres fuldt ud og derfor, medsamme træningsbelastning som ellers,når over breaking point og dermed bli-ver skadet. Havde dagligdags-stressenværet normal, den fuldt optrukne kur-ve, havde idrætsudøveren nået at bliverestitueret fuldt ud inden næste træ-ning og havde dermed undgået at bliveskadet. Hvor lang tid der går indenidrætsudøveren bliver skadet afhængeraf mange ting. F.eks. træningstilstand,træningsintensitet, træningsart, osv.

Idrætsudøverens kognitive stil erogså en faktor, der spiller ind i risikoenfor skader. Med kognitive stil menesden grundlæggende måde at tænke på,altså idrætsudøverens typiske tanke-mønster. Den kognitive stil afspejleridrætsudøverens personlighed og ermåske pt. det tætteste vi kommer på ensammenhæng mellem personlighed ogrisiko for skader. Idrætsudøvere deropfatter negative hændelser som ude-lukkende deres egen skyld, dvs. opfat-ter at de har fortjent at blive skadet ogsom generaliserer skaden til resten aflivet, ”hele mit liv er ødelagt pga. afmin skade og det er også min egenskyld”, samtidigt med at de opfatterpositive hændelser som tilfældighederde ikke har indflydelse på, har øget ri-siko for at blive skadet. Den kognitive


8 Fagligt

stil hos disse idrætsudøvere er over-ordnet kendetegnet ved at negativehændelser personliggøres og general-iseres, mens positive hændelser ekster-naliseres og gøres specifikke.

Idrætsudøverens evne til at restitue-re sig mentalt har direkte indflydelsepå den fysiske restitution. De idræts-udøvere, som gennem f.eks. mentaltræning indeholdende forskellige for-mer for afspænding (autogen træningeller progressiv muskelafspænding) el-ler som ved at udfylde tiden mellemtræningspassene med positivt indholdder ikke har med idrætten at gøre, ned-sætter risikoen for skader. Hvorvidtdagligdags-stressen fører til skader erogså afhængig af den enkelte idrætsud-øvers evne til at restituere sig mentalt,hvilket igen afspejler hans/hendes co-ping-evner. Det er ikke selve situatio-nen der udløser stress, men den mådevi vælger at vurdere og forholde os tilden på og netop derfor er den kogniti-ve stil væsentlig. Det har længe væretkendt, at mental træning indeholdendevisualiseringsøvelser kan have engavnlig effekt på restitutionen, såledesat idrætsudøveren hurtigere restitue-res. Visualisering der har fokus på debelastede dele af kroppen og dannerbilleder og følelse af øget blodgennem-strømning speeder restitutionen op.

Endelig har idrætsudøvere der er istand til at skelne mellem rutinesmerte,dvs. smerte der er en del af almindeligtræning, og smerte der fører til skader,en nedsat risiko for skader. Sidste evneer også en del af idrætsudøverens ud-dannelse i sig selv.

Hvem restitueres optimalt i for-hold til skader?De fleste af de egenskaber hos idræts-udøveren der sænker risikoen for ska-der er også de egenskaber, der sikrer etoptimalt restitutionsforløb. Igen eridrætsudøverens uddannelse i sig selvaf stor betydning, men også følgendefaktorer spiller en rolle i helingsforlø-bet:

a. Idrættens betydning for idrætsud-øveren.b. I hvilken grad idrætsudøveren tagerpersonligt ansvar.c. Idrætsudøverens kendskab til sinskade og genoptræningen.

d. I hvilken grad idrætsudøveren hartillid til behandleren.e. Idrætsudøverens evne til at skelnemellem smerter.f. Idrætsudøverens evne til at opstilleen realistisk målsætning.g. Idrætsudøverens sociale støtte.h. Idrætsudøverens kognitive stil.i. Idrætsudøverens brug af mental træ-ning og visualisering.

Idrættens betydning for idrætsudøve-ren spiller en rolle i forhold til hvor”traumatisk” en skade bliver. I dennesammenhæng er det vigtig at finde udaf idrætsudøverens motivation til atdyrke idræt. Indenfor den kognitivepsykologi arbejder vi med 3 grundlæg-gende behov:

1. Behov for accept.2. Behov for kompetence.3. Behov for kontrol.

De to første behov er væsentlige at fåbelyst nærmere. Behovet for accept erknyttet til selvværd. Dvs. vores ople-velse af at være noget i osselv uansethvilke sammenhænge vi optræder i.Oplevelsen af selvværd er altså situati-ons-uafhængig og formodentlig denmest grundlæggende del af vores per-sonlighed. Behov for kompetence erknyttet til selvtillid, dvs. vores behovfor at være og blive gode til noget.Selvtillid er knyttet til præstationer ogsituationsafhængig. Det betyder princi-pielt at en idrætsudøver ikke opnårstørre selvværd ved at vinde guldme-daljer. Imidlertid er der nogle idræts-udøvere der på et ubevidst niveau fårmixet tingene. Lavt selvværd kan bliveen enorm drivkraft i retning af at villeopnå store resultater. Man kan sige atdisse idrætsudøvere søger store resul-tater som kompensation for lavt selv-værd, men det lykkes dem aldrig atopnå denne kompensation andet endforbigående, da præstationer er knyttettil selvtillid og ikke selvværd. Men detbetyder at disse idrætsudøvere blivermeget sårbare overfor sportslige fia-skoer, da disse opleves som personligefejl og ikke præstationsmæssige fejl.Skader bliver hermed en trussel modselve personligheden og ikke kun no-get der forhindrer dem i at præstere.

Hvis disse idrætsudøvere samtidigt erdårligt uddannede i sig selv, så vil deoftest begynde at træne for tidligt ogfor hårdt efter en skade. Deres ”sundefornuft” vil blive overdøvet af deres fø-lelsesmæssige behov. Endelig kan enskade være en velkommen årsag til atslippe for det pres som idrætsudøverenmåtte føle i forhold til. de krav han/hun oplever. I dette tilfælde vil skadenofte varer længere end hvis idrætsud-øveren er 100% motiveret til at bliveklar.

I hvilken grad idrætsudøveren tagerpersonligt ansvar spiller en rolle i for-hold til. at holde fokus på en systema-tisk målrettet genoptræning. Hvisidrætsudøveren ikke oplever at haveen aktie i sin egen skade og i sin gen-optræning, så vil det hindre en optimalrestitution.

Idrætsudøverens kendskab til sinskade og genoptræning og i hvilkengrad idrætsudøveren har tillid til be-handleren hænger ofte sammen. Hvisidrætsudøveren ikke har tillid til be-handleren, og det behøver ikke at væretillid til det faglige, så vil han/hun ikkefølge genoptræningen på en optimalmåde. Vigtigheden af et gensidigt til-lidsforhold mellem behandler ogidrætsudøver kan ikke overvurderes.Hvis behandleren reducerer idrætsud-øveren til dennes skade, så er dette til-lidsforhold devalueret. Vi har med helemennesker at gøre og ting der ikke di-rekte er relaterede til skaden eller forden sags skyld til idrætten spiller ogsåen rolle i skadesrestitutionen. En ska-det idrætsudøver er mere end sin ska-de.

Idrætsudøverens evne til at skelnemellem smerte, der er en del af genop-træningen og smerte der forværrer ska-den spiller en åbenlys rolle og er en delaf idrætsudøverens uddannelse i sigselv, samt et resultat af tillidsforholdettil behandleren.

De idrætsudøvere der evner at op-stille en realistisk målsætning og arbej-de systematisk efter den klarer restitu-tionsforløbet bedre. En god målsæt-ning skal indeholde mange delmålbåde på det fysiske og psykologiskeplan. Det er en kendsgerning at denpsykologiske parathed og den fysiskeparathed sjældent følges ad hos denskadede idrætsudøver, hvorfor begge


9Fagligt

dele skal inddrages i målsætningen.Den fysiske målsætning kan indeholdeselve træningsbelastningen hvad entenden måtte være i forhold til. tid, kg el-ler gentagelser. Den psykologiske mål-sætning kan indeholde visualisering afmål og delmål, subjektiv måling afsmerte, præstationsudvikling i forholdtil. tidligere niveau og planlægning afkommende konkurrencer og realistiskforventet præstationsniveau. Den dre-jer sig om motivation og tro på fremti-den. Den subjektive måling af smertedrejer sig om at indføre en skala fra 1til 10, hvor 10 er voldsom smerte og 1er ingen smerte. Det giver en mulighedfor behandler, træner eller idrætspsy-kolog at ”måle” idrætsudøverens ople-velse af sin smerte. Hvis han/hun bela-ster den skadede del med 75 kg og gi-ver udtryk for en smerte på 5, så ved viat der er fremgang i forhold til. sidsteuge, hvor smerten lå på 8. Dvs. at derer en øget psykologisk parathed. Detvirker også motiverende på idrætsud-øveren at se denne fremgang. Her ertræningsdagbogen vigtigere end no-gensinde. Min egen erfaring med træ-ningsdagbøger er helt entydig. Deidrætsudøvere der fører en seriøs træ-ningsdagbog er bedre rustede til atforebygge skader og restituere sig efterskader. Omkring målsætning spillerden daglige træner en meget væsentligrolle og han/hun bør være helt inde iidrætsudøverens skadesforløb og i tætsamarbejde med behandleren.

Idrætsudøverens sociale støtte spil-ler også en rolle uanset om der er taleom holdidræt eller individuel idræt.De idrætsudøvere der har reduceretderes liv til udelukkende at bestå af de-res idræt er meget sårbare i forhold til.skader. En skade der fraholder dem fraat kunne træne kan betyde total isolati-on og tomhed, hvilket øger det samle-de stress-niveau og en eventuel trau-matisering, hvilket forlænger helingenaf skaden. Det er vigtigt at den skade-de idrætsudøver deltager i det socialeomkring idrætten og at hans/hendesnye rolle defineres både i forhold til. tilham/hende selv og i forhold til. de an-dre. Ved skader bliver det tydeligt hvorvigtigt det er at idrætsudøveren harnoget udover sin idræt.

Den kognitive stil har jeg været indepå, men vil tilføje at idrætsudøverens

mentale barrierer i forhold til. sin ska-de spiller en væsentlig rolle. De idræts-udøvere, der ikke tror på at de bliver100% klar igen efter en skade og somikke tror at de nogensinde når tidligereniveau, får ret.

Mental træning og visualisering harvist sig at have en positiv indflydelsepå restitutionsforløbet. Visualiseringenkan være direkte rettet mod at heleskaden, efter samme principper somtidligere nævnt, eller visualiseringenkan være rettet mod både den fysiskeog psykologiske genoptræning og pa-rathed. Et typisk visualiseringsforløbkan gennemløbe følgende faser:

1. Mental og fysisk afspænding, f.eks.autogen træning.2. Opnå og fastholde en positiv indstil-ling.3. Fokus på den skadede del og visuali-sering af den helende proces i så man-ge detaljer som muligt.4. Se og mærke kroppen fungere nøjag-tigt som den skal.5. Visualisere kroppen i fuld funktiontil optimal præstation.6. Huske sig selv på at det føles godtog at der sker fremskridt hver dag.7. Sætte mål for næste dag og beslutteat nå målet.

Dette visualiseringforløb vil vare ca. enhalv time og kan gennemføres 2-3 gan-ge om dagen afhængigt af idrætsud-øverens evne til at fastholde koncentra-tionen.

Vigtige spørgsmål at stilleTil sidst vil jeg slutte af med at nævnede spørgsmål, som jeg mener er vigtigeat stille en skadet idrætsudøver hvad-enten man er træner, behandler, idræts-psykolog eller andet, og som tjener tilat undgå at reducere idrætsudøverentil en skade.

1. Hvilken betydning har idrætten foridrætsudøveren?2. Hvilken betydning har skaden foridrætsudøveren?3. Hvad mener idrætsudøveren er detværste der kan ske i forbindelse med.skaden?4. Hvad forhindrer skaden idrætsud-øveren i at gøre?5. Hvad kan idrætsudøveren træne på

trods af skaden?6. Hvad tror idrætsudøveren selv at år-sagen til skaden er og hvorfor kom ska-den lige nu?7. Hvilke tidligere oplevelser haridrætsudøveren med skader?8. Hvilke positive ting kan idrætsud-øveren få ud af skaden?9. Hvad ønsker idrætsudøveren sig af:a. Sin træner?b. Sin fysioterapeut?c. Sin læge?d. Sine holdkammeratere. Sin familie og venner?f. Sin idrætspsykolog?g. Andre?

Kontaktadresse:

Cand.psych. Kim K. [email protected]

Anbefalet læsning:

"Psycological Bases of Sports Injuries".David Pargman (ed.). Morgantown,1993.


10 Fagligt

IndledningHvad har spiseforstyrrelser med sportat gøre? Alt for meget. Vi ved i dag, atden højeste forekomst af spiseforstyr-relser findes blandt idrætsudøvere,ikke mindst inden for eliten, ligesom iandre grupper hvor kropsæstetik ogkropspræstation er i fokus. Måske harspiseforstyrrelser i disse grupper i hø-jere grad været et problem gennem åre-ne, end vi har været klar over, menmed nutidens krav om præstationer påbåde det indre og ydre plan er det ikkemærkeligt, at der her ses en ophobningaf personer med spiseforstyrrelser.

Hvorfor skal sundhedsvæsenet inte-ressere sig for personer med spisefor-styrrelser, og hvorfor bekymre sig spe-cielt omkring dem der dyrker idræt?Fordi vi ved i dag, at der skal være enstor overensstemmelse mellem tilførselog forbrug af næringsstoffer, hvis denenkelte skal undgå at få blivende ska-der – ikke mindst ved ekstreme præsta-tioner. Den tvangsprægede, overdrev-ne motion, som ses hos nogle idræts-udøvere, men især hos unge med spi-seforstyrrelserne anoreksia og bulimianervosa, er ekstrem skadelig. Visseidrætsgrene synes at være et legalt op-holdssted for unge med disse sygdom-me, og i nogle tilfælde er de en medvir-kende årsag til at de bliver syge.

SpiseforstyrrelserneAnoreksia nervosa (AN) har væretkendt i årtusinder under forskelligenavne, og der er ikke noget, der tyderpå, at antallet af personer med dennesygdom er stigende (1 ). Det er deri-mod en række andre spiseforstyrrelser,Bulimia Nervosa (BN), BingeEating(BE) og måske ikke mindst atypiskespiseforstyrrelser, herunder risikoad-færd for udvikling af spiseforstyrrelser.Vi ved i dag, at ca. 25% af unge danske

Spiseforstyrrelser - fokus på idrætLektor Birgit Petersson, Institut for Folkesundhedsvidenskab, afd. for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Københavns Universitet

kvinder har risikoadfærd, og at ca 5%udvikler AN og BN. I princippet er deralene tale om, at disse opfylder de stan-dardiserede diagnosekriterier for de tosygdomme, tallet af syge skønnes høje-re. Der er en fortløbende diskussionom, hvorvidt der er tale om en eller fle-re forskellige sygdomme. I dag hælderlangt de fleste til det, der er betegnetcontinuummodellen. I denne model erder en glidende overgang mellem risi-koadfærd og udviklingen af de forskel-lige spiseforstyrrelser. Det er belastnin-ger i personernes liv, samfundets på-virkning og måske personlighedsstruk-turen, der afgør, hvilken en af lidelser-ne den pågældende “vælger”, hvis deropstår egentlig sygdom (2).

I dag betegnes spiseforstyrrelsernesom psykiske lidelser, men tidligerehar man set på dem som legemligesygdomme, ligesom der er en glidendeovergang mellem normalitet og syge-lighed. Hvor mange der lider af BE vi-des ikke, men i amerikanske undersø-gelser er det mellem 30 og 50% blandtpersoner med fedmeproblemer. Tallenefor mænd er usikre, nogle tal tyder på,at kun en ud af hver tiende med AN ogBN er en mand. For begge køn synesantallet med risikoadfærd stigende i deskandinaviske lande, ikke mindstblandt helt unge (3). Når det drejer sigom BE, synes der ikke at være kønsfor-skelle i hyppigheden. Jeg vil i det føl-gende primært tage udgangspunkt iproblemstillingen hos unge kvinder,men det er vigtigt at huske, at disse til-stande også findes hos mænd.

Udløsende faktorerSlankning eller forsøg på slankning erden hyppigste udløsende faktor, her-udover findes følelse af anderledeshed,præstationsnedgang, mobning, tabm.v. De udløsende faktorer er fagligt

interessante og vigtige i forebyggelses-øjemed, men det vigtigste i behand-lingsøjemed er årsagen til, hvorforslankekuren påbegyndtes. Hvorforsøgte den pågældende at lave sig om?Hvor vægtkontrollen lykkes hos denunge med AN, lykkes den kun delvisthos den unge med BN, hvor der kom-mer grovæderiepisoder med efterføl-gende forsøg på vægtkontrol. Ved BE –også kaldet grovæderisyndromet –mislykkes slankningen totalt, og derudvikles fedme (4).

Ud over manglende eller nedsat ind-tagelse af kalorier, er opkastninger ogoverdreven motion de hyppigste må-der at foretage vægtkontrol. Det er ikkemindst disse former for vægtkontrol,der er vigtige i forhold til idrætsudøve-re.

Sundgot Borgen var den første iSkandinavien, der for alvor satte fokuspå spiseforstyrrelser i idrætsmiljøer. Ien undersøgelse af 522 kvindelige nor-ske eliteidrætsudøvere påviste hun spi-seforstyrrelser hos 18% imod 5% i kon-trolgruppen (5). Tallene var størst forde æstetiske idrætsgrene, nemlig 34%,mod 32% i grene med vægtklasser og20% i udholdenhedsidrætsgrene. Sidener problemet påvist i andre populatio-ner i den vestlige verden.

Specielle spiseforstyrrelser blandtidrætsudøvere?Ligesom der er en diskussion omkringcontinuummodellen, er der en fortsatdiskussion om det overhovedet er spi-seforstyrrelser, man ser hos idrætsud-øvere, eller alene en konsekvens af træ-ning og misforståelser omkring hvilkeforhold, der fører til øget præstation. Inogle undersøgelser betegner man spi-seforstyrrelsen hos eliteidrætsudøverenfor anoreksia athletica (6). Der hent-ydes med dette til, at nogle ikke har


11Fagligt

den patologiske kropsopfattelse, dvsføler sig for tykke, på trods af at de erlivstruende tynde, som man ser hosunge med AN. Men på samme mådesom den unge med AN ikke tør ændresit mønster, gør eliteidrætsudøverendet heller ikke, ligesom begge grupperer fanget i en perfektionisme, der ermedvirkende til at mønstret er vanske-ligt og undertiden umuligt at ændre.

Blandt idrætsudøvere er der også englidende overgang mellem normalitetog sygelighed. Den norske psykiater,Finn Skårderud, har brugt betegnelsen“træningsnarkomani” for den adfærd,som mange moderne unge udøver (7).I denne adfærd ligger ønsket om vægt-kontrol, men også om generel kontrolover tilværelsen, samt et forsøg på atvære rigtig sundhedsmæssigt og men-neskeligt. En adfærd som ligner den, viser hos personerne med AN. Når manmed rette kan bruge betegnelsen nar-komani, er det fordi tilstanden ofte ud-vikler sig til en tvangsmæssig besættel-se, og andet, fx socialt samvær, tilside-sættes for at opfylde trangen til moti-on. Det kan heller ikke udelukkes, atder biologisk sker noget, der kan sam-menlignes med narkomaniens sus viakroppens produktion af endorphiner.

Vejen til succes?De fleste mennesker vil gerne præsterenoget og opnå succes og afsøger derforforskellige områder. Idræt er et områ-de, mange benytter sig af – i hvert faldi perioder af livet. Idrætsudøvelse i sigselv er der ikke noget galt i, men meto-derne til at opnå succes er undertidenbetænkelige.

Nogle har også den opfattelse, at alleer i konstant følelsesmæssig ligevægt,ligesom man med træning kan ydemere og mere. Der tages således ikke idenne model højde for, at både krop ogpsyke afspejler svingninger som mid-lertidig vil påvirke ydeevnen, sving-ninger som alle er udsat for, dels biolo-gisk, dels som følge af psykosociale på-virkninger. Hvis der kommer afvigelsefra den vante præstation, går de derfori panik og søger at presse ydeevnen istedet for at se på mulige forklaringerpå den nedsatte ydeevne.

At gå på slankekur medfører hos defleste mennesker en kortvarig eufori,og mange har haft den opfattelse, at

kroppens ydeevne forbedredes hvisder kom et vægttab. Det har derfor væ-ret udbredt, at en kortvarig nedsat yde-evne blandt sportsudøvere er blevetmødt med krav om slankning, både frapersonen selv og træneren. Hos noglekommer der givetvis en kortvarig for-nemmelse af at kunne yde mere, menpå blot lidt længere sigt falder ydeev-nen, hvis ikke der er en nøje overens-stemmelse mellem energiindtagelse ogenergiforbrug. Dette medfører et yder-ligere øget indre krav om yderligereslankning, og en ond cirkel er ved attage form hvis ikke omgivelserne gri-ber ind.

Der udvikles oftest et meget tæt for-hold mellem den unge og træneren.Dette er et gode, hvis grænserne mel-lem de to er klare, men for den ungepige bliver de undertiden uklare, ogikke sjældent forekommer et sexueltmisbrug. Da der samtidig er et indrekrav om at få succes, kan forholdet bli-ve en destruktiv alliance som det ersvært at bryde ud af. Konflikten får detlave selvværd og svaret på dette, spise-problemerne, til yderligere at forvær-res. Der har især været sat fokus pådette i forhold til unge kvinder, mender er næppe tvivl om, at der ligger etuafdækket problem også i forhold tilmange unge mænd.

Der er generelt problemer forbundetmed alt for ensidige forsøg på at opnåselvtillid gennem ydre succes. På deområder, hvor kroppens ydeevne ernødvendig for denne succes, fx blandtidrætsudøvere og balletdansere, kom-mer en nedsat præstation ofte til atgive en følelse af, at hele personen eren fiasko, og ikke blot at der er noget,man ikke er særlig god til. Dette for-hold samt den stadige fokuseren påkroppen menes at være blandt årsager-ne til, at grupper, hvor kroppen er i fo-kus, er specielt udsatte for at udviklespiseforstyrrelser.

OpsporingFormålet med opsporing af unge medspiseforstyrrelser er primært at hindrelangtidsskader på grund af sygdom-men, men også at opfordre den unge tilat gå i behandling, da alt tyder på, atforløbet bliver længere og måske end-da kronisk, hvis behandling ikkeiværksættes. Der findes kun få under-

søgelser over spontanforløbet og dissetyder ikke på, at der forekommer spon-tan helbredelse (3).

Blandt unge i sportsklubber og fit-nesscentre findes mange, både mændog kvinder, som bruger overdrevenmotion som middel til at opnå selvtil-lid. Der er desuden langt de fleste ste-der en næsten absurd opfattelse af,hvad ernæringsmæssig sundhed er, fxindlæres der i mange fitnesscentreusunde kostvaner med bl.a. sparsomtkalorieindhold og overdreven protein-indtagelse. Undertiden er der ogsåmisbrug af anaboliske steroider. Nogleidrætsforbund har taget disse proble-mer op og forsøger at ændre på opfat-telserne.

Der er mange grader af overdrevenmotion, men nogle motionerer tvangs-mæssigt, fx løb, mange timer dagligteller har et fastsat antal kilometer, somskal være cyklet eller løbet, før de mågøre noget godt for dem selv: fx holdefri, spise eller være sammen med an-dre.

Når den unge har udviklet en egent-lig AN, er problemet provokerendesynligt, men den største udfordring lig-ger i at finde risikogrupperne, helst atforebygge sygdommenes udviklingsamt at finde dem, der har spiseforstyr-relser, men hvor symptomerne skjules.

I en idrætsmedicinsk sammenhænger det vigtigt at være opmærksom påbelastningsskader, som ikke umiddel-bart synes forklarlige, vægttab samt desymptomer som afslører BN, bl.a. sårpå håndryggen på grund af læsioner iforbindelse med opkastninger.

Motion og idræt som et sund-hedsproblemHvor motion som hovedregel er ønske-lig og godt for helbredet som helhed, erder efterhånden ingen tvivl om, atoverdreven motion er et sundhedspro-blem – i hvert fald hvis ikke der sker ennøje tilpasning af næringsstoffer i for-hold til motionsudøvelsen. Konsekven-serne er mange, men fx blivende ska-der på knogler, led og muskler erblandt de mange følgetilstande af spi-seforstyrrelserne. Hertil kommer tand-skader, gener fra mavetarmkanalen,hormon- og elektrolytforstyrrelsersamt overdødelighed, ikke mindst pågrund af AN (3).


12 Fagligt

Der er derfor grund til at have fokuspå spiseforstyrrelser hos idrætsudøve-re, dvs opmærksomhed på den enkel-tes sundhedstilstand. Men først ogfremmest bør der ske en opprioriteringaf idrætsudøvernes og trænernes videnom kostforhold, ligesom viden om pæ-dagogiske principper skal udbygges ogpsykologisk støtte være til rådighed,når dette er nødvendigt. På sammemåde skal der være mulighed for etsted at henvende sig, hvis der er taleom seksuelle krænkelser. Her svigtesden unge alt for ofte.

Birgit Petersson er lektor i MedicinskKvinde og Kønsforskning ved KøbenhavnsUniversitet. Hun er uddannet psykiater oghar gennem de sidste 20 år arbejdet medspiseforstyrrelser både forskningsmæssigtog i privatpraksis.

Kontaktadresse:Lektor Birgit PeterssonInstitut for FolkesundhedsvidenskabAfd. for Medicinsk Kvinde og Køns-forskningBlegdamsvej 32200 København N

Referencer:1. Ras, M de: “Maiden Diseases”and the Parthologising of FemalePuberty and Adolescence i: BodilyBoundaries, Sexualised Genders &Medical Discourses (eds) Ras, M de,Grace, V. The Dunmore Press, NewZealand, 19972. Petersson BH: Bulimia Nervosa,Ugeskrift for Læger 2001,163;25:3465693. KaltialaHeino R, Rissanen A, Rim-pelä M, Rantanen P: Bulimia andbulimic behavior in middleadole-scence: More common thanthought? Acta Psychiatr Scand1999;100:3394. Mathiesen L, Petersson B: I anor-eksiens fangarme. Akademisk For-lag, København, 20015. SundgotBorgen J: Eating disor-ders in female elite athletes. (Dispu-tats) The Norwegian University ofSport and Physical Education, Oslo19926. Agostini R (ed): Clinics in SportsMedicine. The Athletic Woman,W.B. Saunders Company, Philadel-phia, 1994,13;27. Skårderud F: Nervøse Spise for-styrrelser. Universitetsforlaget, Oslo,1994


13Fagligt

IndledningSlidgigt er en kronisk ledsygdom, hvorden primære forandring er en progre-dierende nedbrydning af ledbrusken idet angrebne led. Sygdommen kanhave mange årsager, men de helt afgø-rende faktorer er alder og belastning,herunder overvægt.

Især de vægtbærende led, knæ oghofter, er udsat for en betydelig belast-ning i forbindelse med arbejde ogsport. Som eksempel er det beregnet, atknæ og hofter oplever en million bevæ-gecykler pr. år og ofte belastes medmere end kropsvægten, f.eks. ved atbære byrder eller p.gr.a. ledbelastendearbejdsstillinger. Da der samtidig erudsigt til at nuværende og fremtidigegenerationer ønsker at fortsætte et ak-tivt liv med motion og sport også sommidaldrende og ældre, må der forven-tes et stigende behandlingsbehov ifremtiden.

Ledbruskens opbygningLedbrusk består i det væsentligste aftre komponenter. Kollagenfibrene erden faste substans i ledbrusken og be-stemmer således bruskens styrke ogform. Kollagenfibrene udgør ca. 2/3 afledbrusken. Proteoglykan er makromo-lekyler, der kan binde store mængdervand. Proteoglykanet i ledbrusken gi-ver brusken elasticitet og udgør lidtunder 1/3. Bruskcellerne er beliggendeenkeltvis spredt i brusken og udgør 1-5%. Bruskcellerne vedligeholder heletiden brusken ved at fjerne defekte be-standdele og producere nye kompo-nenter til erstatning af de fjernede. Pro-teoglykanet er sårbart, fordi det pressessammen som en svamp under belast-ning, hvorimod kollagenet blot bøjes.Det er derfor især proteoglykanet, derhele tiden skal fornyes af bruskceller-ne.

Sport og slidgigtPeter Angermann, specialist i ortopædkirurgi, Gildhøj Speciallægeklinik

AldersforandringerDen primære forandring med stigendealder er en reduktion i antallet afbruskceller. Dette er mest udtalt i devægtbærende led, hvor reduktionen icelleantallet er på 30-50% i løbet afvoksenalderen. Årsagen til det falden-de celleantal er ikke kendt, men enmedvirkende årsag kan være en nedsatforsyning til cellerne af ernæringsstof-fer og ilt. Som en direkte følge af denreducerede cellefunktion sker der enmanglende vedligeholdelse af proteog-lykanet, hvorved brusken mister elasti-citet og således er mere udsat for læsi-on ved belastning. P.gr.a. forandringer-ne i proteoglykanet sker der en øgetbelastning af kollagenet, som kompen-satorisk udvikler tykkere fibre.

Mekaniske forholdMekanisk belastning, enten enkeltstå-ende som et traume eller gentagne be-lastninger spiller en stor rolle for ud-viklingen af slidgigt. I både hofter ogknæ begynder slidgigt oftest i de mestbelastede områder i leddene, nemligfortil-opadtil i hofteleddet og i knæetsmediale ledkammer.Normale belastninger:Ved moderat mekanisk belastning afledbrusk svarende til belastningerneunder gang og løb, sker der en styrkel-se af brusken idet bruskcellerne veddisse belastninger stimuleres til øgetsyntese af proteoglykan. Belastningmed kompression, enten ved vægtbe-lastning eller ved muskelkontraktion,er nødvendig for dette. Ubelastet be-vægelse af leddet er således ikke til-strækkelig til at øge bruskcellernessyntese af bruskbestanddele.Immobilisering:Immobilisering, f.eks. under sygeleje,medfører atrofi af brusken, hvor isærproteoglykanindholdet reduceres gen-

nem såvel nedsat syntese som øgetnedbrydning eller tab til bruskoverfla-den. Reduktionen af proteoglykan errelativt størst i det øvre brusklag. Vedlængerevarende immobilisering skerder endvidere en atrofi af den sub-chondrale knogle (osteoporose). Atro-fisk brusk er sårbar overfor fysisk be-lastning. Således kan cyklisk belastningved f.eks. løb, som normalt ville virkestimulerende på bruskcellefunktionen,medføre skade hvis brusken er atrofisk.Hastigheden hvormed normaliseringindtræder afhænger af mange faktorer,herunder den forudgående immobili-seringstid. I dyreforsøg er der eksem-pelvis beskrevet normalisering af pro-teoglykanindholdet tre uger efter enimmobilisering på seks uger, men derkan være områder i brusken, hvor tids-forløbet til normalisering er væsentligtlængere, i dyreforsøg helt op til et år.Traumer:Enkeltstående traumer som fald ellerlignende kan forårsage revner og sepa-ration i bruskens dybe lag samt mikro-frakturer i den subchondrale knogle.Disse læsioner diagnosticeres oftest iknæleddet, hvor de typisk er lokalise-ret til det ikke-meniskbeskyttede områ-de og hvor de kan forekomme med in-takt bruskoverflade. Kompression afbrusk med stor kraft kan udover denmekaniske læsion af brusken medføreen reduceret funktion af bruskcellerneeller eventuelt celledød som kan resul-tere i sekundær udvikling af slidgigt.

Også mekanisk påvirkning af meni-sker, kors- eller ledbånd kan medføreen nedsat funktion af bruskcellerne. Idyreforsøg med meniscectomi har mansåledes fundet en reduktion af brusk-ens indhold af proteoglykan, som ind-træder 1-2 uger efter meniscectomienog som er lokaliseret til brusken i denpågældende del af knæleddet. Efter


14 Fagligt

menisk- eller korsbåndsskade er der enøget risiko for senere udvikling af slid-gigt i det pågældende knæ. Der er såle-des radiologisk påvist slidgigt hos ca.halvdelen af de patienter der er blevetbehandlet med meniscectomi ca. 20 årfør.Overbelastning:Statisk kompression eller cykliske på-virkning med stor belastning medføreren negativ ændring af bruskcellernesfunktion. Dette gælder især cellernessyntese af proteoglykan som reduceresi løbet af minutter eller få timer afhæn-gig af belastningens intensitet. Efterophør af belastningen sker der en lang-som retablering af det normale prote-oglykanindhold. Cykliske påvirknin-ger med stor intensitet kan, udover på-virkningen af bruskcellernes funktion,medføre skader på kollagenet, især i deøvre brusklag, hvor deformeringen vedbelastning er størst. Også kompressionmed hurtig frekvens ved spring ellerlignende kan medføre skade på kolla-genet. Dette sker hvis frekvensen er forhurtig til at væskefasen når at bevægesig bort fra det belastede område, hvor-ved såvel kollagenet som proteoglyka-net kan læderes. Endvidere kan det na-turlige muskelværn, som normalt ab-sorberer en stor del af energien vedledbelastning, sættes ud af kraft vedhurtige belastninger.

Grænsen mellem gavnlig og skade-lig belastning af brusken afhænger afmange faktorer, herunder alder, tidlige-re skader mod det pågældende led ogarvelige faktorer. Der er store individu-elle forskelle og også forskel i styrkenaf ledbrusken fra led til led og endogmellem forskellige områder i sammeled. Som alt andet væv kan brusk styr-kes ved træning, men også visse medi-kamenter, for eksempel glukosamin ogcalcitonin, kan tilsyneladende øgebruskens styrke.

Epidemiologiske undersøgelserHos sportsaktive personer er der påvisten øget risiko for slidgigt i såvel hofte-som knæled ved forskellig sport herun-der fodbold, ishockey, vægtløftning ogbrydning. Risikoen er generelt størst påeliteniveau, også uden forudgåendeskader. For fodboldspillernes vedkom-mende er den øgede risiko først ogfremmest korreleret til tidligere skader,herunder menisk- og korsbåndsskaderog for vægtløfternes vedkommende

skyldes den øgede risiko formentlig enkombination af de store belastningerunder sport og høj vægt.

Også i ikke vægtbærende led er derbeskrevet øget risiko for senere fore-komst af slidgigt. Således er slidgigt ihænderne hyppig hos tidligere bokseresamt ved anden kampsport og slidgigti albueled forekommer hyppigt hos tid-ligere elitespydkastere.

Ved løbesport på såvel motions- someliteniveau er der ingen eller kun letforhøjet risiko for slidgigt i hofter ogknæ.

KonklusionLedbrusk er påvirkelig overfor belast-ningerne ved sport – både i positiv ognegativ retning. Generelt må man ansemotionssport i moderate mængder forbeskyttende mod slidgigt hvorimodkontaktsport og sport med ekstremebelastninger er forbundet med en øgetrisiko for udvikling af slidgigt. Træ-ning og udstyr skal bl.a. tilsigte at fore-bygge overbelastning og traume af led-brusken. Efter skadespauser er led-bruskens styrke reduceret i en periodeog derfor særlig udsat for degenerativeforandringer, der kan medføre udvik-ling af slidgigt på længere sigt. Alderog overvægt er betydelige risikofakto-rer for slidgigt p.gr.a. henholdsvis ned-sat elasticitet og øget belastning af led-brusken.

Kontaktadresse:Speciallæge Peter AngermannGildhøj Speciallægeklinik ApSBrøndbyvester Boulevard 162605 Brøndby

Udvalgte referencer:• Arokoski JPA, Hyttinen MM, Lap-veteläinen T, Takács P, KosztáczkyB, Modis L, Kovanen V, HelminenHJ. Decreased birefringence of thesuperficial zone collagen network inthe canine knee (stifle) articular car-tilage after long distance runningtraining, detected by quantitativepolarised light microscopy. AnnRheum Dis 1996;55:253-264.• Buckwalter JA, Lane NE. Athleticsand osteoarthritis. Am J Sports Med1997;25(6):873-881.• Konradsen L,Hansen E-MB, Søn-dergaard L. Long distance runningand osteoarthrosis. Am J SportsMed 1990;18(4):379-381.• Larsen E, Jensen PK, Jensen PR.Long-term outcome of knee andankle injuries in elite football. ScandJ Med Sci Sports 1999;9:285-289.• Mow VC, Ratcliffe A, Poole AR.Cartilage and diarthrodial joints asparadigms for hierachical materialsand structures. Biomaterials1992;13(2):67-97.• Parkkinen JJ, Lammi MJ, Helmi-nen HJ, Tammi M. Local stimulationof proteoglycan synthesis in articu-lar cartilage explants by dynamiccompression in vitro. J Orthop Res1992;10(5):610-620.• Tyyni A, Karlsson J. Biological tre-atment of joint cartilage damage.Scan J Med Sci Sports 2000;10:249-265.


15FFI årsmøde

Fredag 22.02.2002:

16.00 Ankomst og indkvartering16.00 - 17.00 Besøg hos udstillere. Kaffe/the.17.00 - 18.30 Hofteleddets biomekanik

v/ Finn Bojsen-Møller18.30 - 20.00 Middag20.00 - 21.30 Workshop. Hoftens bevægelser i græsk dans21.30 - Socialt samvær

Lørdag 23.02.2002:

08.30 - 09.30 Idrætsrelaterede skader/fund i hofte/bækkenregionen v/ Ernest Schilders

09.30 - 10.00 Besøg hos udstillere. Kaffe/the.10.00 - 11.15 Ernest Schilders fortsat11.15 - 11.30 Besøg hos udstillere. Kaffe/the.11.30 - 13.00 FFI ordinær generalforsamling 200213.00 - 14.00 Frokost14.00 - 15.30 Fysioterapi og rehabilitering af hofte/bækken-relaterede pro-

blemer v/ fysioterapeut Peter Rheinlænder

(ret til ændringer forbeholdes)

Hotel Nyborg Strand 22.-23. februar 2002Program:

Det faglige indhold i årsmødet:Disorders of the hip, pelvis andgroin in athletes

Ernest Schilders. Consultant orthopaedicsurgeon. Bradford Royal Infirmary, [email protected]

Groin injuries in sports are very com-mon and account for 8 % of all injuriesin soccer. Detailed knowledge of theanatomical structures of the anteriorpubis and their relationship is very im-portant in order to make the correctdiagnosis.

Soft tissue groin injuries can be divi-ded in different groups: inguinal pro-blems, rectus abdominis problems,psoas tendinopathy , snapping hip syn-drome and adductor related pain. Wealso have to differentiate with primairyhip problems such as osteoarthritis and

labral lesions. Very often athletes withhip or groin problems have also associ-ated sacro-iliac dysfunction Acute ad-ductor related problems usually occurat the musculotendinous junction,whilst adductor related problems witha slow onset are usually entheso-pathies. Chronic adductor related pro-blems are usually enthesopathies of theadductor longus and gracilis. The ad-ductor longus has a fibrocartilageousenthesis as opposed to a classic enthe-sis where tendons insert to bone viaSharpey fibers.

MRI is the preferred technique todiagnose soft tissue groin problems. Itcan demonstrate adductor problemssuch as gracilis enthesopathy, but italso shows anatomical detail of the fi-brocartilagenous enthesis of the adduc-

tor longus. MRI can show the relati-onship of bone marrow oedema withthe enthesis of the different musclegroups. Bone scan is a very sensitiveexamination but not very specific. It isimportant to distinguish imaging appe-arances typical for professional sportsfrom pathological signs. Ultrasound isvery useful for injuries at the musculotendinous junction and even assess-ment of the inguinal canal but doesn’tshow the anatomy of the enthesis. Du-ration of symptoms, clinical examinati-on and imaging will determine thetype of treatment. The majority of gro-in problems can be treated with physi-otherapy and local steroids.

Surgical treatment is reserved forgroin problems not responding to con-servative treatment.

FFI årsmøde 2002


16 FFI årsmøde

Anbefalede referencer vedr. hof-te-/bækkenregionen, relateret tilårsmødeindlæggene:

• Groin injuries in athletes, mini-symposium. E.Schilders. Sportsinjuries Current Orthopaedics(2000) 14,418-423• The Anatomy of the Hip and Groin. M. O‘Bri-en, M. Delaney, Department of Anatomy, Univer-sity of Dublin, Trinity College, Ireland. SportsMedicine and Arthroscopy Review; Vol 5, No.4,1997: 252-67.• Groin pain in the soccer athlete: fact, fiction,and treatment. Gilmore J, Groin and Hernia Cli-nic, London, England, United Kingdom. ClinSports Med 1998 Oct;17(4):787-93.• Anatomy of the proximal musculotendinousjunction of the adductor longus muscle. Tuite DJ;Finegan PJ; Saliaris AP; Renstrom PA; Donne B;O’Brien M, Department of Anatomy, Universityof Dublin, Trinity College, Ireland. Knee SurgSports Traumatol Arthrosc 1998;6(2):134-7.• Obturator neuropathy. An anatomic perspecti-ve. Harvey G; Bell S, Department of OrthopaedicSurgery, Austin Hospital, Heidelberg, Victoria,Australia. Clin Orthop 1999 Jun;(363):203-11.• The incidence and differential diagnosis ofacute groin injuries in male soccer players [InProcess Citation] Ekstrand J; Hilding J Sports Cli-nic, Linkoping Medical Centre, Sweden.Scand J Med Sci Sports 1999 Apr;9(2):98-103.• Adductor tendinitis and musculus rectus abdo-minis tendopathy. Martens MA; Hansen L; Muli-er JC, Department of Orthopaedic Surgery, Uni-versity Hospital, K.U. Leuven, Belgium. SOUR-CE: Am J Sports Med 1987 Jul-Aug;15(4):353-6.• The hip. Froelich JA, Limbird RS. In: Morris PJ,eds. Oxford Textbook of Surgery. New York: Ox-ford University Press, 1994; 2348-2357.• Iliopsoas injury in soccer players. Mozes M,Papa MZ, Zweig A, Horoszowski H,Adar R. Br JSports Med 1985;19:168-170.

• Coxa Saltans: The snapping hip revisited. AllenWC, Cope R. Journal of the American Academyof Orthopaedic Surgeons. 1998 Sep-Okt;vol3(5):303-8.• Obturator Nerve Entrapment. A cause of groinpain in athletes. Bradshaw C, McCrory P,BellS,Brukner P Am J Sports Med 1997; Vol 25(3):402-8.• Lower abdominal pain syndrome in nationalhockey league players: a report of 11 cases. La-croix VJ; Kinnear DG; Mulder DS; Brown RA,Department of Family Medicine, McGill Univer-sity, Montreal, Quebec, Canada. Clin J Sport Med1998 Jan;8(1):5-9.• Sports medicine Orthopaedic Knowledge Up-date, American Academy of Orthopaedic Sur-geons. 356-57.• The Use of Radiography, Magnetic Resonanceand Ultrasound in the Diagnosis of Hip, Pelvis,and Groin Injuries. Department of Orthopaedics,Sahlgrenska University Hospital, Ostra , Goten-borg, Sweden. Sports Medicine and ArthroscopyReview, Vol 5, No.4,1997: 268-73.• The sports hernia. Hackney RG. Sports Medici-ne and Arthroscopy Review 1997;Vol 5(4);320-325.• Effectiveness of active physical training as tre-atment for longstanding adductor-related groinpain in athletes: Randomised trial. Holmich P;Uhrskou P;Ulnits L;Kanstrup I; Nielsen MB;Bjerg AM; Krogsgaard K.The Lancet 1999;353:439-43.• Treatment of osteitis pubis in athletes. Resultsof corticosteroid injections. Holt MA; Keene JS;Graf BK; Helwig DC. Am J Sports Med 1995; Vol23(5):601-6.• Tenotomy of the adductor longus tendon in thetreatment of chronic groin in athletes. AkermarkC; Johansson C. Am J Sports Med 1992; Vol20(6):640-43.• Instructional Course Lecture No. 105: GroinPain in Soccer Players ,Ramon Cugat,ISAKOSCongress,May 11-16, 1997 Buenos Aires, AR-GENTINA.• Adduktoreninsertionstenopathie, operativetherapie und resultate. Neuhaus P; Gabriel T;Maurer W. Helv Chir Acta 1982; 49:667-670.• Inguinal pain: Surgical therapie. Schneider PG.Orthopadie 1980:9: 190-192• The sports hernia. Hackney RG. Br J SportsMed 1993;27:58-61.• The value of herniography in football playerswith obscure groin pain. Yilmazlar T,Kizil A, Zor-luoglu A, Ozguc H. Acta Chir Belg 1996;96:115-118.• Inguinal surgery in athletes with chronic groinpain: The sportsman‘s hernia. Malycha P, LovellG. Aust N Z J Surg 1992;62: 123-125.• Abdominal wall muscle tears in hockey play-ers. Simonet WT, Saylor HL, Sim L. Int J SportsMed 1995;16:126-128.• Abdominal musculature abnormalities as acause of groin pain in athletes. Taylor DC, Me-yers WC, Moylan JA, Lohnes J, Bassett FH, Gar-rett WE. .Am J Sports Med 1991;3:239-242.• Groin pain in soccer players. Smodlaka VN.Physician Sports Med 1980;8:57-61.• Hernigraphy and Laparoscopic Hernia Surge-ry. Smedberg S. Sports Medicine and Arthrosco-py Review 1997;Vol 5(4);313-319.

Hofteleddets biomekanik

Finn Bojsen-Møller, Laboratoriet for funk-tionel anatomi og biomekanik, KøbenhavnsUniversitet.

Hofteleddet er et kugleled med stor be-lastningsstabilitet. En elastisk tilpas-ning mellem de ikke helt kongruenteledflader sker dels ved komprimeringaf ledbrusken og dels ved at den ossøseacetabulum åbner sig lidt og giverplads til en indtrængning af det lidtstørre caput. Effekten er en maksime-ring af kontaktfladen. Kongruensen erstørst ved ekstension. Den vigtigste be-vægelse i leddet er fleksion-ekstension.Gennem det forhold, at den proksimaleende af femur er ført helt op på lateral-siden af os coxae og forbundet medledskålen via en nogenlunde transver-sel collum, er fleksions-ekstensionsbe-vægelsen blevet til en stabil arthrokine-siologisk rotation. Kapslen med prone-rede forstærkninger som lig. iliofemo-rale vil ved ekstensionen stille leddet iindadrotation og udelukke ab- og ad-duktionsfrihedsgraden. Dette skal for-stås nedefra-opefter som en passiv sty-ring af kroppen på afsætsbenet.

Limbus er stærkest udbygget opad-til, hvor kropsvægten i stående stillingoverføres. Limbus etablerer sig ossøstomkring det 2. leveår og øges seneremed en apofyse, der forbener fra o. det10. år. Det Y-formede sammensmelt-ningssted i bunden af acetabulum for-svinder røntgenologisk i 12 - 14 årsal-deren. Limbus er yderligere udbyggetmed en labrum af fibrocartilago. Incis-ura acetabuli med lig. transversumvender i siddende stilling fremad oglidt nedad. Med en normal anteversi-onsvinkel på collum femoris optagerdette bløde og eftergivelige områdelige præcis collum og tillader, at mankan sidde med benene flekterede ogover kors uden at løfte caput ud af ace-tabulum over et fast omdrejningspunktpå dette sted.

Med hofteleddet placeret midt på la-teralfladen af os coxae er de tre pes an-serinusmuskler ideelt tilhæftet i hense-ende til at monitorere leddets stilling.Belastningsforsøg i vort laboratoriumhar vist, at benets ekspansive kraft hosnormale kan opstå ved et ekstensions-moment, der har et maksimum enten ihofte, knæ eller ankel (1997).

Fysioterapi til hofte/bækken rela-terede problemer

Fysioterapeut Peter Rheinlænder, HvidovreHospital

Indlægget fokuserer på undersøgelseog rehabilitering af akutte og langvari-ge lyske/hofte skader. Der opstilles be-handlingsstrategier for den tilgrundlig-gende patologi og der gøres forsøg påat afdække de konkrete årsagssam-menhænge. Slutteligt gives ideer tilprimær og sekundær profylakse.


17

Eventyrets by Odense var rammen omdet første årsmøde i det nye årtusind.Mødet i blev afholdt på H.C. Andersenhotellet i Odense som er funktionelt,men ikke idyllisk som de omkringlig-gende huse og gader.

Mødet spredte sig vidt hvad angåremner, fra en grundig gennemgang afskulderskader og deres behandling,over pædofili i idræt, forebyggelse affodboldskader, teknisk information omoperation for ACL-ruptur og rehabilite-ring, til betragtninger om forebyggelseaf skader.

Hans Viggo Johansen gennemgiktorsdag grundigt skader hos idrætsud-øvere i kastesportsgrene, og gennem-gik de forskellige mekanismer for in-stabilitet med vægt på de anatomi ogbiomekanik. Ruth Jones gennemgik re-habilitering i praksis med instruktivevideosekvenser og walisisk humor. Se-nere torsdag redegjorde Karin Helweg-Larsen om pædofili-problemet i idrætud fra rejste straffesager og spørgeske-maer. Problemet synes ikke at være såstort som især pressen forsøger at gøredet til, men valide informationer om defaktiske forhold er svære at fremskaffe.Jan Darfelt præsenterede hvad DIFhavde gjort og planlagde at gøre frem-over. Nøgleordene er opmærksomhedpå problemet og de signaler som børn,udsat for overgreb, udsender.

Fredag præsenterede Jan Ekstrandudvalgte, præliminære resultater fraregistrering af skademønstre, -hyppig-hed og -varighed hos topfodboldspille-re i Sverige og Danmark. Data pegedemod, at hold med mange skader opnå-ede dårligere resultater, dog med mo-difikationer, idet hyppige kortvarigeskader ikke var negativt korreleret tilpræstation. I den efterfølgende diskus-sion blev det fortolket derhen, at detvar en god ide at respektere småskaderog ikke presse spilleren ud i kamp.Data var dog så præliminære at tallene

for nuværende ikke er helt sammenlig-nelige. Samme dag redegjorde UlrichFredberg for patologiske ultralydsfundved skanning af ligamentum infrapa-tellaris og senere risiko for at udvikle”jumpers knee” (springerknæ). Under-søgelsen viste øget risiko, men resulta-terne var ikke entydige. Bjørn Eng-strøm gennemgik systematisk de kirur-giske metoder ved ACL-rekonstrukti-on. Indlægget var til tider så teknisk, atkun en ortopæd kunne bruge det tilnoget. Robert van Cingel beskrev gen-optræningen, og som han ganske rig-tigt beskrev, er der meget lille viden-skabelig evidens. Derfor måtte han ihøjere grad fremlægge sine egne per-sonlige erfaringer end videnskab.

Efter foredragskonkurrencen lørdagsluttede årsmødet med indlæg fra TomNicolaisen og Susanne Hedegaard An-dersen (Sportschef Team Danmark).Med udgangspunkt i en case-story lag-de Tom Nicolaisen op til en diskussionom hvem der skal sige stop, når idræts-udøveren pådrager sig gentagne ska-der. Nogen konklusion var det selvføl-gelig ikke muligt at drage, og i sidsteinstans vil det altid være idrætsudøve-ren som bestemmer. Susanne Hedega-ard Andersen fortalte om Team Dan-marks struktur på behandlingsområdetog om tankerne ved at tilknytte forelø-big 1 læge og 3 fysioterapeuter til TeamDanmark. Tingene virkede endnu sånye, så der var mange ubesvaredespørgsmål.

Alt det videnskabelige blev krydretmed latinamerikansk dans torsdag ogen fin gallamiddag, hvor orkestret ef-terfølgende præsterede et vokalarbej-de, som sjældent høres så flot i Dan-mark. Glemte jeg at sige, at gallamid-dagen begyndte med gennemgang afH. C. Andersens mange forskelligeeventyr? Vi kunne dem alle sammen,så selv om man hedder Andersen kanman godt blive til noget.

DIMS årsmøde 2001 i OdenseRefereret af Arne Gam og Leif Zebitz

Foredrags- og posterkonkurrenceTraditionen tro var der også til detteårsmøde indsendt abstracts fra spæn-dende idrætsmedicinske videnskabeli-ge arbejder. I alt 21, hvoraf en stor delvar med repræsentation fra den Idræts-medicinske Forskningsenhed på Bispe-bjerg.

Foredragskonkurrencens blev ledetog bedømt af Uffe Jørgensen og PerHölmich som stillede skarpe spørgsmåltil hver af de fem udvalgte foredrag.Efter endt votering blev placeringernefordelt således:

Førstepræmien på 5000 kroner,sponsoreret af Protesekompaniet, gikfortjent til Fysioterapeut Nina Beyer,Bispebjerg for sit foredrag med titlen”Langvarig effekt af fysisk træning påstyrke, funktion og aktivitetsniveauhos ældre kvinder.”

Andenpræmien på 2000 kroner,sponsoreret af Sport Medical, til PerAagaard, Bispebjerg, ”Training indu-ced increases in muscle contractile rateof force development (RFD), impulseand neural drive.”

Tredjepræmien, 1000 kroner sponso-reret af årsmødet, tilfaldt HenningLangberg, Bispebjerg, ”PGE2 essentialfor blood flow regulation in peritendi-nous tissue during exercise.”

Posterkonkurrencen blev vundet afHelga Ellingsgaard, Bispebjerg, ”Incre-ased capacity for muscular knee jointsatbilization in elite soccer players fol-lowing heavy resistance training.” Præ-mien på 1000 kroner var sponsoreret afAlbani Bryggeriet.

Alle abstracts kan læses i DanskSportsmedicin nr. 4, november 2001.

Kursus- og mødereferater


18 Kursus- og mødereferater

Strøtanker fra 2nd European Federation ofSports Medicine Congress 15. - 18. novem-ber 2001 i Oviedo, Nordspanien.

Regn og ciderHvem havde forestillet sig at sækkepi-ber, regnvejr og 5 grader hører til iNordspanien. Med rester af keltisk kul-tur i form af sækkepibe, britisk inspire-ret mad og med lavtryk som drønedeind fra Atlanten, følte man sig næstenhensat til det skotske højland. Serverin-gen var ikke vin, men æblecider skæn-ket med flasken holdt i strakt arm overhovedet og ned i et glas holdt i bæltet –uden at kigge og uden at spilde. Jegvar kommet af sted med korte løberørog uden varmt overtøj. Kongressen vardog krævende med mødeaktivitet fra 9til 20 med 2 timers siesta, så skaden varikke stor og mulighederne for at se no-get kultur var små. Oviedo har 250.000indbyggere, heraf 40.000 studerende,mange af dem medicinstuderende.

Idrætsmedicinsk specialeJeg var taget til kongres på vegne afDIMS bl.a. for at gøre vores indflydelsegældende i de politiske organer vedvalg til bestyrelsen. Efter nedlæggelsenaf North-West Chapter er EFSM´s be-tydning tiltagende vigtig. Ved general-forsamlingen blev status for et muligtkommende EU-godkendt idrætsmedi-cinsk speciale gennemgået. Det ser udtil at den nemmeste vej til målet er, atblot 6 lande opfylder betingelserne. Såkan specialet nemlig harmoniseres udtil resten af EU. Kravene er kort fortalt4 års postgraduat idrætsmedicinsk ud-dannelse. P.t. har 4 lande det tilbud,mens en del lande er på vej og deri-blandt flere af de gamle østeuropæiskenationer, som allerede har et egentligtidrætsmedicinsk speciale, bl.a. Ungarn.Disse lande er som bekendt på vej ind iEU.

Ved valget til bestyrelsen blev voreskandidater, nemlig André Debruynefra Belgien og Hans-Hermann Dick-

af Andreas Hartkopp

EFSM-kongres 2001

huth fra Tyskland, valgt som supplean-ter til bestyrelsen.

Ak!Kunne jeg dog bare lære at holde minkæft og ikke smide den hellige gralbort. Jeg sidder til Farewell-party ogærgrer mig gul og grøn. Ved siden afmig sidder en venlig, midaldrende kol-lega, som har spurgt høfligt til mine in-teresser inden for idrætsmedicinen. Jegfortæller kort om mine forskningsinter-esser på idrætsmedicinsk forskning-senhed BBH og CMRC (CopenhagenMuscle Research Centre), om det klini-ske arbejde på Idrætsklinikken på Fre-derikssund og om arbejdet som lægefor Triathlon landsholdet. Mine interes-ser inden for Antidoping Danmark ogWADA, fik jeg desværre også nævnt.

Så fortæller han, at han er cheflægefor US-Postals cykelhold med ”helse”-ansvar for de 9 Tour de France-ryttereinkl. Lance Amstrong. Selv om det ernaivt at tro, at han ville lukke posen opog fortælle noget konfidentielt om bag-grunden for Lance Amstrongs suveræ-ne optræden, er skaden sket. Jeg prø-ver forsigtigt med en opblødning, a laat jeg som aktiv triathlet faktisk har slå-et Lance Amstrong til et verdensme-sterskab i triathlon. Det hjælper ikke påtalelysten.

Cykellægens arbejdeNoget fik han dog fortalt. De er trefuldtidsansatte læger på holdet for atpleje de 9 ryttere, som a priori må anta-ges at være i en ekstraordinær god hel-se, idet de er udvalgt blandt verdensypperste sportsfolk. Men sådan forhol-der det sig tilsyneladende ikke – og detved vi jo godt. En typisk dag startermed blodprøver på alle ryttere for at seom deres væskebalance er i orden ogom der er tegn på infektion. Høj mor-genlaktat eller høj morgen-urinstofkunne være et udtryk for truende sam-menbrud og defensiv kørsel. Så gikhan en runde på værelserne for at se,

om der var nogle ryttere der mangledenoget, og så tjekkede han om der varryddet op – ja, det sagde han faktisk!Så skal laboratoriet pakkes sammen ogman begiver sig til målområdet. Labo-ratorium skal stilles op igen, og så føl-ger 4 timers intensivt arbejde med atgive rytterne aktiv restitution. Direktetilspurgt om det indbefattede glucose/insulin-infusion, var svaret: – “mankan ikke vinde Touren på spaghetti ale-ne ...” mens han gav den med et fransk”løften på skuldrene” og et ppuuhh.Man ser det for sig – alle med franskebekendte kan nok genkende den ge-stus. Hyperton glucose/insulin-infusi-on kræver et centralt venekateter.Teamet bestod af 3 læger, 6 massører/fysioterapeuter, 6 mekanikere, 2 presse-folk, 9 ryttere, 1 direktør og 2 sports-chefer, dertil kokke og andet hjælpe-personel. I alt indbefattede Tour deFrance-satsningen 46 personer.

Kongressens indholdTilbage til kongressen som havde ca.700 deltagere, langt overvejende spani-oler. Bortset fra foredragsholderne vardet internationale islæt beskedent. Såmassiv var den iberiske dominans, atenkelte oplæg blev holdt på spansk li-gesom mange af spørgsmålene blev af-viklet på spansk. Der er svært irriteren-de når kongressproget er engelsk. Bort-set fra dette, var kongressen vel arran-geret.

Meget betegnede var den største op-levelse ved kongressen at jeg rejstesammen med Bengt Saltin, Det er altidinspirerende at høre hvad han arbejdermed. Han holdt et oplæg om træning-spåvirkning af gen-ekspressionen. Handemonstrerede, at blot 40 minutters in-tensiv styrketræning udløser et gen-transcript, hvor bl.a. generne som ko-der for type IIX muskelfiber slukkes.Gentransciptet var også afhængigt aftilstedeværelsen af protein og kulhy-drat. Et andet spændende indlæghandlede om overtræning belyst ved


19

Kongressen blev holdt i det flotte Hol-menkollen Park Hotel, Rica, med ud-sigt til hele Oslo fjord. Det ligger ogsåhøjt og der mærkes helt sikkert en køli-gere luft end nede i Oslo.

RygsmerterFredagen havde 2 emner, ernæring ogrygsmerter. Det sidste emne har minstørste interesse og jeg fulgte derforden session som på andendagen om-handlede dette emne.

Stein Knardahl holdt et indholdsrigtforedrag om psykofysiologiske meka-nismer for rygsmerter. Vi har en rime-lig stor viden om hvordan vævsskadeudløser smerte, mens vor viden omhvordan adaption til smerte foregår erbegrænset og vores nuværende videnbygger meget på teorier med mangel-fuld dokumentation og indlysendesvagheder. Vi ved fra vores nuværendeviden, at det at afdramatisere og fjernefokus på en lidelse, reducerer hyppig-heden. Stein Knardahl refererer her tilen episode i Australien, hvor der pga.øget fokusering på en lidelse ”telepho-ne arm” hos ansatte i telefonvæsenet,skete en drastisk stigning i antallet aftilfælde. Da det blev afklaret, at det varnormalt at have ondt i albuen engangimellem uanset arbejde, faldt antalletdrastisk. Omgivelsernes påvirkning afvores opfattelse af smerte er belyst iforskellige forsøg, og det er veldoku-menteret i laboratorieforsøg, at forskel-lig information til forsøgsdeltagerneændrer deres opfattelse af smerte. SteinKnardahl lagde meget vægt på, atmange behandlere ikke var klar overhvor stor indflydelse de havde påsmerten, og dermed på ryglidelsensforløb. Kodeordet ved behandling varmåske at afdramatisere symptomerne.

Terje Halvorsen redegjorde for denøgede forekomst af ryglidelser i idrætog den øgede forekomst indenfor for-skellige idrætsgrene f.eks. i håndbold iforhold til fodbold.

Peter Brukner fra Australien fortalte

Høstkongres 2001, Osloaf Arne Gam

immunologiske metoder. Det ladertil, at det overvejende er det cellu-lære immunforsvar som rammes afovertræning, hvorved T-lymfocyt-terne undertrykkes og cytokinspej-let ændres i uhensigtsmæssig ret-ning. Et andet velbesøgt og vel-præsenteret indlæg handlede omergogene hjælpemidler i sport. Detspændende ved indlægget var atdet blev holdt af folk tæt på IOC iRom og Lausanne.

Den mest interessante dag vardog en parallelsession om arbejds-fysiologi arrangeret af Bengt Saltinog medarbejdere. J.A. López-Cal-bet præsenterede høj-højde-studi-erne i Peru i ca. 5000 m højde, hvorden danske forskergruppe opholdtsig i 2 måneder for at prøve at af-dække, hvorfor cardiac output fal-der under arbejde i høj-højde. Heleden klassiske kredsløbsfysiologiblev gennemgået, mens hypoteseefter hypotese blev frafaldet. Ogman ved stadigvæk ikke hvorforcardiac output falder i høj-højde. J.Gonzalez-Alonso fremlagde sinforskning om kernetemperatur ogtræthed – et arbejde som er udførtmed Bodil Nielsen på AugustKrogh instituttet for nogle år si-den. Og måske kommer en daghvor vi alle sammen skal køles nedtil 35 grader inden en idrætspræ-station i varme omgivelser: –“hvordan forløb din afkøling i dag,er du cool”, spørger træneren sinelev. Man kan vel næppe forestillesig at man er tændt.

De frie foredrag havde en blan-det kvalitet, og nåede på ingenmåde op på det høje niveau vihavde til vores eget årsmøde, lige-som de præmierede indlæg sletikke kunne stå mål med DIMS for-dragskonkurrence. Et mere inter-nationalt præg og flere ortopædi-ske indlæg havde gjort godt.

om spondylosis og spondylolisthese oghvordan disse lidelser var blevet be-handlet igennem tiden. Mænd rammeshyppigere end kvinder, hvide rammeshyppigere end sorte. Anvendelse afforskellige typer korset byggede på en-keltstående, ukontrollerede undersø-gelser, og han advokerede for et øvelse-sprogram som lagde vægt på at undgåekstension og stabilitetsøvelser. Hanlagde vægt på at bruge bio-feedback-principper og intensiv fysioterapeutiskassistance.

Roger Sørensen diskuterede diskus-prolaps hos idrætsudøvere. Han menteat der til tider skete en særbehandlingaf idrætsudøvere uden fagligt belæg.Han refererede til et eksempel, hvor enfodboldspiller havde en svært degene-reret ryg vurderet på MR-skanning, ogalligevel blev henvist til operation pga.en tilfældigt fundet, midtstillet prolaps,men uden relation til det kliniske bille-de. Roger Sørensen mente, at det kunvar fordi han var topidrætsmand, atder var foretaget skanning. Denne po-sitive særbehandling medførte, atidrætsudøvere risikerede at blive ope-reret uden at der var sammenhængmed klinikken, og dermed med tvivl-somt resultat. Indikationer for operati-on er de samme som for ”almindelige”mennesker: cauda equina, pareser oguudholdelig radikulær smerte af mereend 6 uger varighed.

KorsbåndsskaderEftermiddagen var helliget frie fore-drag, og Grethe Myklebust redegjordefor, hvordan et simpelt stabilitetsprog-ram kunne forebygge korsbåndsska-der. Programmet lagde vægt på opnåen bedre stabilitet i knæerne ved side-spring, som det bruges ved 2-fodsfin-ten og ved landing, idet hun ved noglevideosekvenser viste, at det især er idisse situationer at skaden opstår. Træ-ningsprogrammet var blevet afprøvet inorsk kvindehåndbold og havde fun-geret bedst i eliteserien, mens gennem-



20

førelsen faldt ned igennem rækkerne,hvilket reflekteredes i, at effekten hervar mindre. Forsøget forløb over 3 sæ-soner (1998,1999 og 2000), og de bedsteresultater var opnået i 2000. Effektenvar dog svær at dokumentere. Der blevløbende foretaget korrektioner af pro-grammet, og hun lagde for motivation-ens skyld vægt på, at træningen skullehave elementer af leg (sjov) og hånd-bold, og derfor var mange af øvelsernemed bold.

AnkelskaderLørdag morgen holdt Jon Karlsson etfremragende foredrag om ankelskaderhvor han påpegede, at det i Skandina-vien var holdningen at nonkirurgiskbehandling i langt de fleste tilfælde vardet bedste for patienten, men at f.eks.peronæus brevis-ruptur ofte blev over-set og at dette ofte resulterede i dårlige-re operationsresultater. Hvis der blevfundet indikation for operation vedmedial ankelinstabilitet, var anatomiskkirurgisk behandling at foretrække.Han påpegede, at han undrede sig overhvor hyppigt ankelsskader blev opere-ret akut andre steder i verden end iSkandinavien, idet 90% af skaderne vil-le komme sig på nonkirurgisk behand-ling. Han kunne ikke give nogle præci-se diagnostiske tests, men symptomersom ”giving way” og ”inflammation” iområdet kunne give mistanke om den-ne diagnose, som så kunne verificeresved MR- eller UL-skanning

FedmeSenere fortalte Klasson-Heggebø omfedme og fysisk aktivitet. Overrasken-de kunne man påvise korrelation mel-lem fysisk aktivitet og hudfoldstykkel-se, mens der tilsyneladende ikke varkorrelation til fysisk aktivitet. Mere in-teressant syntes det at være at foræl-drenes (over)vægt ikke havde betyd-ning.

GenereltGenerelt havde kongressen mangeforedragsholdere, som enten fremlagdebanaliteter eller savnede dokumentati-on for de fremsatte ”påstande” – herkneb det især inden for de foredragsom fokuserede på behandling, og såhjalp det ikke så meget at foredragetblev holdt på en meget charmerendemåde. Helt galt var det dog for de frie

foredrag, hvor pladsmanglen var me-get stor. Selv om den nyeste teknologiblev taget i anvendelse til overførsel tilet andet rum, var det ikke interessantkun at se foredragsholderens hoved påen baggrund af ulæselige overheads ogdias. Jeg fik desværre ikke hørt “vagi-nale monologer” – et kulturelt indslag.Det kunne måske have ændret dette re-ferat.



21

Sportsfysioterapi på internationalt plan

Kongressens overskrift var “Multidici-plinary Evidence Based Managementof Over-use Injuries and DegenerativeJoint Disorders in the Athlete”

Knæ-, skulder- og albueleddene varde gennemgående temaer begge dagepå kongressen. Vi blev med høj fagligstandard opdateret omkring diagnoser,differential diagnoser, undersøgelse,behandling og rehabilitering i relationtil de enkelte emner.

Fredagens foredrag vekslede mellemvidenskabelige indlæg og mere klini-ske indlæg, men med en god videnska-belig underbygning. Her var Danmarkrepræsenteret med en foredragsholder,Henning Langberg, som også modtogden nystiftede HvU Prize som den før-ste i verden !

Lørdagen bød på opfølgende work-shops samt foredrag om bl.a. behand-ling og rehabilitering i forhold til børnog skader, og ACL-skader set i livsfor-løbsperspektiv.

Over 200 fysioterapeuter deltog fre-dag – heraf var 61 internationale. Lør-dag supplerede de hollandske idræts-fysioterapeuter op, så kongressen nåe-de op på over 600 deltagere.

Referat fra First International Congress IFSP 7-8 December 2001Af Connie Linnebjerg og Birgith Andersen

Senevævets adaptation til belast-ning.Henning Langberg som første fore-dragsholder med to foredrag om ”se-nevævets adaptation til belastning” ogom “behandling af achillesene proble-matikker”. Det viser sig, at, at det vedmikrodialyse er muligt at monitoreregraden af kollagensyntese i kroppensom en reaktion på en intervention.Mikrodialysen måler koncentrationenaf ”nedbrydnings”molekyler og”opbygnings”molekyler lokalt om-kring senevæv og i blodet, både før ogefter belastning (metoden er tidligereomtalt i Dansk Sportsmedicin, red.).

Behandlingsmæssigt respondererden overbelastede sene godt på excen-trisk træning, fordi der under træningopnås en normalisering af muskelba-lancen af de tre muskler som hæfter iachillessenen. Det er tilladt at træne enskadet achillessene med smerte op til 5på VAS skalaen, hvis blot smerten afta-ger igen til 0-2 umiddelbart efter træ-ning. Der ikke noget der tyder på, atder er nogen sammenhæng mellemsmerteoplevelsen og faktiske forhold isenen. Selv om idrætsudøveren er

smertefri, er vævet ikke nødvendigvisfuldt restitueret mhp. tilbagevenden tilidræt og stærkt nok til at klare en givenbelastning. Over en 4 ugers trænings-periode vil man kunne styrke senen ogopnå smertereduktion så der kan øges ibelastningen på den skadede sene.

Rotatorcuff dysfunktion og skul-derens anatomi og patologi.Endnu engang blev det understreget:For at læger og fysioterapeuter kan be-handle skulderleds problematikkersufficient, med det mål at få idrætsud-øveren tilbage til sin idræt så hurtigt også sikkert som muligt, er det et “must”at kende den faktuelle diagnose!

Både Ortopædkirurg Jaap Willems(NL) og fysioterapeut Michael Voigt(USA) lagde vægt på, at et optimalt re-habiliteringsprogram indeholdt træ-ning af rotatorcuffen mhp. centreringaf caput humeri. Endnu mere vigtigt erdet at få trænet scapulas stabilitet mhp.sufficient acromionløft, samt at få ud-spændt den posteriore kapsel mhp. atnedsætte den anteriore ”subluksation”af caput humeri.

Rotatorcuff-dysfunktion kommerikke kun ved direkte traume eller over-belastning af en af rotatorcuffensmuskler, men dysfunktionen kan ogsåskyldes instabilitet på grund af f.ekslabrum- eller SLAP læsion, nerve en-trapment, eller overbelastning af øvri-ge strukturer omkring skulderen. Insta-biliteten fører til ændret load på rota-torcuffen og giver ofte anledning til se-kundær impingement.

I følge Michael Voight bør patientenaltid træne før kirurgisk interventionfor at bedre patientens mulighed for etgodt resultat og derved øge chancernefor at idrætsudøvere kan komme tilba-ge til tidligere aktivitetsniveau. Derblev ligeledes lagt vægt på den funkti-onelle træning og vigtigheden i at træ-ne muskulaturen under helt optimaleDer var også mulighed for at se den sidste nye faglitteratur ...



22

forhold, f.eks. med computerstyret træ-ningsudstyr (mrsystem, se ref. liste).Det, der lægges meget vægt på i træ-ningen, er motorisk kontrol. Det er vig-tigt, at alle funktioner trænes, da manskal bruge sine funktioner for at nerve-systemet husker dem. I ”mrsystem”scomputerstyrede træningssystem kanbl.a. bevægelseshastigheden og koordi-nationen måles og indstilles – og ud-trætningen kan måles. Således kan dertrænes optimalt og alle ønskede ele-menter i bevægelsen kan medtages.F.eks. kan specifik koordination trænesved at følge en kurve på computerenmed den bevægelse man laver i træ-ningsapparatet. Eller man kan f.eks.spille tennis mod computeren og få dehurtige stop og skift i en bevægelse.Michael Voight anbefaler at bygge træ-ningen op over 3 trin: 1) Spinal level 2)Brain stem 3) Cerebral cortex.

Tennis albue eller albue instabili-tet?I følge ortopædkirurg Denise Eygen-daal (NL) er albuen “det oversete led”.Ligamentskade i albueleddet sker f.eks.ved luksation under fald på strakt arm,men også ved traumer under f.eksvægtløftning. Behandlingen vil væreimmobilisering i 2 uger og herefter nyklinisk undersøgelse mhp. at checkefor ligamentruptur og instabilitet. PåSint Maartenskliniek i Nijmegen foreta-ges der ca. 15 albueligament-rekon-struktioner om året.

Den mere hyppige årsag til albue-problemer er et overbelastet MCL medderaf følgende instabilitet og smerte.Typisk er denne tilstand ikke opståetpå baggrund af en enkelt episode, menover en længere periode med gentagnemicrotraumer. En kaster vil ofte klageover smerter til slut i kastet og efter ka-stet – formentlig et smertesvar fra mu-skelhæftet.

Michael Voigt understregede, at al-bueleddet er vanskeligt at undersøge,da man under den kliniske undersøgel-se ikke kan give det samme stress påleddet som under aktivitet. Derfor eranamnesen et meget vigtigt redskab tilat komme nærmere på diagnosen.

Patellofemoral dysfunktion.Et multifacetteret emne, som fysiotera-peut Mark de Carlo (USA) var vidt om-

kring. Han gav nogle gode forslag tilhvordan vi kan få lidt mere succes i vo-res rehabilitering af patienten. Vær op-mærksom på knæflektions-kontrakt-urer. Selv en lille kontraktur kan væreen af årsagerne til PFPS (patella fem-orale pain syndrome). Det er vigtigt, atpatienten har fuld bevægelighed (fuldpassiv extension) for at få normaliseretgangfunktionen og minimeret en af desmertevedligeholdende dysfunktioner.

Derudover mener han, at terminalextension (aktivt stræk hvor tibia ud-adroterer iforhold til femur) er kontra-indiceret, da denne bevægelse vil væremed til at forværre symptomer og bio-mekanik hos PFPS-patienten. Årsagenligger i at patella ikke stabiliseres mel-lem femurkondylerne (i trochlea) førved 20 graders fleksion. Specielt vedpatienter med patella alta er det vigtigtat undgå at træne quadriceps med pa-tella liggende superiort for trochlea, dadette kan medføre instabilitet i det pa-tellofemorale led.

Skader hos de idrætsaktive børn.Fysioterapeut Barbara Hoogenboom(USA) havde en systematisk gennem-gang af mulige idrætsskader hos børn.Det overordnede budskab i hendesindlæg var, at også fysioterapeuten haret stort ansvar i at være med til at børnså sikkert som muligt kan dyrke idræt– ”den bedste behandling er forebyg-gelse”. Antallet af skader og skadensomfang kan nedsættes ved uddannelseaf børnene, trænere og forældre. WHOanbefaler at undgå specifik og intensivtræning af børn under 10 år. Træningenskal være almen og træningsintensitetog træningsmængde skal være tilpas-set til det enkeltes barn fysiske formå-en.

Børn og teenagere kan få sammeskader som voksne. Faserne i rehabili-teringen vil være de samme, men dadenne målgruppe ikke er små voksne,men har en krop i vækst med åbne epi-fyselinier, er det altid ekstra vigtigt atoverveje effekten af de fysiske og tera-peutiske virkemidler.

I vokseperioderne er børn og unge istørre risiko for at udvikle overbelast-ningsskader. Årsagen kunne, ifølgeBH, være at længden af muskelsene-overgangen er relativ iforhold til knog-le længde og vækst og derved mere

følsom overfor belastning.Hvis skaden er sket, er hurtig diag-

nosticering og behandling en nødven-dighed for at undgå langtids konse-kvenser, igen specielt set i lyset af, atbørns kroppe er i vækst.

Forreste korsbåndsskader set ilivsforløbs-perspektiv.USA er landet hvor alt kan ske. Denyngste rapporterede patient med ACLskade er 3 år. Den ældste patient somhar fået rekonstrueret sit korsbånd er84 år!

Når et barn skader ACL, er det ofte-re avulsions fraktur ved det distalehæfte end ruptur af selve ligamentet.Forklaringen, ifølge Mark de Carlo, lig-ger i at ligamentet er relativt stærkereend knogle strukturen (igangværendeprojekt om dette område). Anbefalin-gen til denne patient gruppe er reduk-tion af knæbelastende aktiviteter for atnedsætte risikoen for følgeskade påmenisker og bruskvæv. Rekonstruktioner problematisk, da der er risiko for atskade vækstzoner i både tibia og femurog derved forstyrre den normalevækst. ACL-rekonstruktion hos børn erendnu ikke et velundersøgt område.De fleste studier anbefaler, at det erhase-graft-metodenen der benyttes, dader er risiko for skade på proximaleledflade af tibia ved at benytte patella-tendon-graft.

Undersøgelser viser, at også skadedeidrætsudøvere over 40 år kan få et godtresultat efter en ACL rekonstruktion. Idag vurderer man behovet for rekon-struktion mere efter den psykologiskealder og det fysiske aktivitetsniveauend efter den kronologiske alder.

Sportsfysioterapeut med professi-onalisme og internationalt enga-gement.Her er det med glæde og stolthed, at vikan skrive: Henning Langberg modtogsom den første i verden HvU-Prisen!

Denne hæderspris gives til en fysio-terapeut, der som fysioterapeut ogsportsfysioterapeut, på en professionelog engageret måde, arbejder internatio-nalt. Den nominerede skal have væretsignifikant bidragsyder til et højt ni-veau af klinisk kundskab og erfaring,samt have haft en medvirkende rolle ipåvirkningen af andre sportsfysiotera-



23

peuter til at dygtiggøre sig. Derudoverskal den nominerede have bidraget tilsportsfysioterapi internationalt gen-nem klinisk forskningsaktivitet, under-visning eller professional frivillighed.

TIL LYKKE Henning !

Organisatorisk og socialt.Henning Langberg og Vibeke Bechtoldhar været med i arbejdet af dannelsenaf IFSP – International Federation ofSports Physiotherapy. Her har beggegjort et stort stykke arbejde for FFI.

Vibeke Bechtold sidder i bestyrelsenfor IFSP og udfører her en solid ar-bejdsindsats sammen med de andre be-styrelsesmedlemmer. Under hele kon-gressen var bestyrelsen i arbejde. For-manden Laetitia Dekker, Holland, ud-nyttede hvert et minut af bestyrelses-medlemmernes vågne tid.

IFSP er en international og ikke-poli-tisk organisation af nationale organisa-tioner for Sportsfysioterapi. Organisati-onen har adresse i Holland. IFSPs ind-

sats er rettet mod medlemsorganisatio-nerne og deres medlemmer i deres ar-bejde med at servicere sportsfolk i allealdre og niveauer i idrætsverden.

IFSP’s bestyrelse mødes flere gangeårligt - også i forbindelse med dennekongres. Der blev også holdt ordinærgeneralforsamling for IFSP. Her var derkonstruktiv og god debat. Man blevbl.a. enige om at søge, om at blive en

undergruppe til WCPT. IFSP er en or-ganisation med formalia på plads oggod økonomistyring. Alt i alt en orga-nisation, vi som faggruppe kan væretilfredse af at være medlem af.

Under hele kongressen var der godemuligheder for at skabe internationalekontakter.

Fredag aften var der buffet og mu-lighed for en uforpligtende snak, hvil-ket er med til at nedbryde barrierer,udveksle erfaringer og skabe mulighedfor senere kontakter. Det er også inte-ressant bare at høre om, hvordanidrætsfysioterapeuter arbejder i andrelande. For eksempel blev vi bekendtmed, at det først er nu pr. 1.jan 2002 at“fysioterapeut” er blevet en beskyttettitel i Irland. Indtil da har alle kunnetslå sig ned som fysioterapeut med elleruden uddannelse og autorisation!

Oplevelsen af det store internationa-le engagement inden for idrætsfysiote-rapi var en god følelse at tage medhjem.

IFSPs arbejdsomme formand LaetitiaDekker-Bakker, Holland

Et udpluk af referencer fra kon-gressen:

• “mrsystem”, Monitored Rehabsy-stem. Forhandler i Skandinavien:”Direct Trade”• Langberg,H et al. Metabolism andinflammatory mediators in the peri-tendinous space measured by microdialysis during exercise in humans.Journal of Physiology, 1999, 515.3,919-927.• Langberg, H et al. Type-1-collagensynthesis and degradation in periten-dinous tissue after exercise determi-ned by micro dialysis. Journal of Phy-siology, 1999, 521.1, 299-306.• Langberg, H et al. Time pattern ofexercise induced changeds in type-1-collagen turnover after prolongedendurance exercise in humans. Calci-fied-Tissue International, 2000, 67(1),41-44.

• Langberg, H et al. Training inducedchanges in peritendinous type 1 col-lagen turnover determined by micor-dialysis in humans. Jouornal of Phy-siology, 2001, 34.1, 297-302.• Eygendaal, D et al. Results after po-sterolateral dislocation of the elbowjoint; relation to medial instability. JBone Joint Surg (A) 2000, 82, 555-560.• Eygendaal, D et al. Kinematics ofpartiel and total ruptures of the medi-al collateral ligament. J Shoulder El-bow Surg 1999, 8, 612-616.• Eygendaal, D et al. Medial instbilityof the elbow joint in Dutch athletes.Act Orthop Scand 2000, 71 (5), 475-479.• Voight M.L et al. Impaired Ne-romuscular Control: Reactive Ne-romuscular Training. In: Prentice WEand Voight ML, eds. Techniques inMusculoskeletal Rehabilitation.McGraw-Hill: 2001.

• Voight M.L et al. Effects of musclefatique on shoulder proprioception.Journal af Orthopedic and SportsPhysical Therapy. 1996, 21, 348-352.• DeCarlo, MS et al. The Effect of theNumber and Frequency of PhysicalTherapy Treatsments on SelectedOutcomes of Treatments in Patientswith Anterior Cruciate Ligament Re-construction. J Ortho Sports PhysTher 26, 6,1997.• DeCarlo, MS et al. Traditional ver-sus accelerated rehabilitation follo-wing ACL reconstruction: A one-yearfollom-up. J Ortho Sports Phys Ther15, 6, 1992.• DeCarlo, MS et al. Electromyogra-phic and Cinematographic Analysisof the lower extremity during closedand open kinetic chain exercise. Isokand ex sci 2, 1 1992.



24

www.sportscongress.dk6th

ScandinavianCongress onMedicine and

Science inSports2002

Denne tekst hører til annoncen på bagsiden af bladet:


25Kurser og møder

Kongresser • Kurser • Møder

21. - 24. marts 2002, Grækenland12th Balkan Sports Medicine Congress,Thessaloniki.Info: www.triaenatours.grMail: [email protected]

22. - 24. marts 2002, CalifornienInternational Football & Sports Medici-ne Conference, Beverly Hills.Info: www.sportsmed.orgMail: [email protected]

24. - 27. april 2002, Italien10th Congress of ESSKA (EuropeanSociety of Sports Traumatology, KneeSurgery and Arthroscopy).Info: www.alternet.pt/esska

10. - 12. maj 2002, SverigeIdrottsmedicinska föreningens årsmøte2002, GöteborgTema: "Idrottsmedicin vid 50"Info: IMFs kansli,Web: www.svenskidrottsmedicin.org

5. - 9. juni 2002, Ungarn27'th FIMS World Congress of SportsMedicine, Budapest.Info: Congress Secretariat,E-mail: [email protected]

15. -18. august 2002, Norge29'th Scandinavia Congress ofRheumatology, Tromsø.Info: www.29scr2002.org

21. - 24. november 2002, Danmark6th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports, ÅrhusInfo: www.sportscongress.dk

27. - 30. november 2002, ØstrigEuropean Congress on Prevention ofDiseases through Physiotherapy, Wien.Info: www.physio.at/congress/2002.htm

10. - 14. marts 2003, New Zealand2003 ISAKOS Congress, Auckland.

INTERNATIONALE

De enkelte kurser og arrangementerannonceres særskilt - her og på hjem-mesiden - hvorefter tilmeldinger mod-tages.

DIMS TRIN I, øst. Kursus.11.-15. marts 2002, Jægersborg.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

TRIATHLON. Symposium.10.- 12. maj 2002, Vingsted.Målgruppe: Læger og fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI

DIMS TRIN I, vest. Kursus.September 2002, Vejle.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

DIMS TRIN II. Kursus.Oktober 2002, København.Målgruppe: Læger.Arrangør: DIMS

VINTERSPORT. Symposium:Januar/februar 2003, Norge, Sverige,evt. Østrig.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI, DSMM

KETCHERSPORT. Symposium:Januar/februar 2004, København.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS, FFI

Venlig hilsenDIMS Uddannelses Udvalg

DIMS kursuskalender FFI kursuskalender

Tilmeldingsfrister:Hold øje med detailannoncering iDansk Sportsmedicin og Fysioterapeu-ten.

Introduktionskurser• 1. og 2. marts på Fysioterapeutskoleni Odense.• 15. og 16. marts på Fysioterapeutsko-len i København.

Regionskurser“Skulder- og truncuskursus”• 22. og 23. marts på Fysioterapeutsko-len i Odense.“Albue- / hånd- og truncuskursus”• 5. og 6. april på Fysioterapeutskolen iÅrhus.“Hofte- og truncuskursus”• 12. og 13. april på Fysioterapeutsko-len i København.“Knæ- og truncuskursus”• 19. og 20. april på Fysioterapeutsko-len i Odense.“Fod- og truncuskursus”• 3. og 4. maj på Fysioterapeutskolen iKøbenhavn.

“La Santa kursus 2002”Indhold: ”Introduktion + Skulder/al-bue/hånd og truncus”Tid: 27. september til 4.oktober 2002 påLa Santa Sport, Lanzarote.

Kursus 3 “Idrætsfysioterapi i relation til tilba-gevenden til idræt og fysioterapi på idræts-pladsen”.Tid: 25, 26. og 27. oktober på Skolen forFysioterapeuter i København.

TRIATHLON. Symposium, maj 2002,VINTERSPORT. Symposium, jan./feb. 2003 ogKETCHERSPORT. Symposium, jan/feb. 2004Arrangeres sammen med DIMS - seDIMS kursuskalender.


26 Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Lissi Petersen, Hel-ligkorsvej 33, 2.tv., 4000 Roskilde.

Idrætsmedicin - TRIN 1

OBS! Tilmelding haster!!

Formål og indhold: Basalt kursus iidrætsmedicin med hovedvægt lagt pådiagnostik af hyppigste idrætsskader,herunder grundig gennemgang afakutte og overbelastningsskader i knæ,skulder og ankel/underben. Patientde-monstrationer med instruktion og ind-øvelse af klinisk undersøgelsesteknik.Planlægning og tilrettelæggelse af ud-redning, behandling og genoptræningaf skadede idrætsudøvere. Dopimg,idrætsfysiologi og biomekanik medhenblik på at øge forståelsen for profy-laktiske tiltag, både specifik idrætsska-deprofylakse og almen sygdomsprofy-lakse i forbindelse med idræt. Kursetudgør første del af en planlagt postgra-duat diplomuddannelse i idrætsmedi-cin; 40 CME point i DIMS regi.

Målgruppe: Fortrinsvis praktiserendeog yngre læger med interesse foridrætsmedicin, som ønsker basal infø-ring i emnet. Maks. antal deltagere 30.

Form: Eksternat. Indkvartering kanmåske tilbydes. Forelæsninger afveks-lende med emneorienterede, praktiskekliniske øvelser og patientdemonstrati-oner.

Kursusledelse: Henrik Aagaard ogFinn Løye. Arrangør: Dansk Idrætsme-dicinsk Selskab (DIMS) i samarbejdemed Forsvarets Sanitetsskole.

Undervisere: Marianne Backer, Mo-gens Dam, Flemming Enoch, AndreasHartkopp, Finn Johannsen, MichaelKjær, Lars Konradsen, Britt Petersen,Henrik Sørensen, Gitte Vestergaard,Henrik Aagaard.

Tid: Mandag 11. marts til fredag d. 15.marts 2002, kl. 08.00 - 16.00.

Sted: Forsvarets Sanitetsskole, Jægers-borg Kaserne, Jægersborg Allé 150,2820 Gentofte. Telefon 3977 1200.

Kursusafgift: Yngre læger, medlemmeraf DIMS: 3.500 kr., yngre læger: 4.500kr. andre læger, medlemmer af DIMS:4.000 kr., andre læger: 5.000 kr. Kursus-afgiften inkluderer frokost og kaffe.

Kursussekretær: Sekretær Lissi Peter-sen, Helligkorsvej 33 B, 2.tv., 4000 Ros-kilde. E-post: [email protected], tlf.4635 4893. Giro: 160-233-37.

Tilmelding: Brev eller e-post indehol-dende navn, adresse samt påførelse aflægelig søjle og eventuelt medlems-skab af DIMS til kursussekretær LissiPetersen. Kost og logi mod betalingkan arrangeres på Jægersborg Kasernei det omfang, der er ledige værelser ef-ter nærmere aftale med Kaserneforvalt-ningen, Jægersborg Kaserne, telefon3977 1200.


27Kurser og møder

TRIATHLON

Sted og tid: DGI, Vingsted Centeret,10-12 Maj 2002Kursusledelse: DIMS Andreas Hart-kopp, FFI Henning Langberg

PROGRAM:

Fredag den 10. maj14.00-15.00 Registrering og indkvarte-ring15.00-15.05 Velkomst, generel infor-mation – Andreas Hartkopp15.05-16.00 Ernæring, væske, kost, mi-neraltilskud og gråzone doping før, un-der og efter meget lange udholden-hedskonkurrencer – Andreas Hartkopp16.00-17.00 Muskelstyrke, krav til ud-øvere af langdistanceidrætter, rekom-mandationer – Per Aagaard17.00-17.30 Kaffepause17.30-19.00 Ironman træning og kon-kurrenceforberedelse. Stævnelæge-funktionen ved langdistance idrætter –Mogens Strange Hansen19.30-20.30 Middag20.30-22.00 Peter Sandvang verdens-mester i ironman triathlon fortæller omsin træning og sine konkurrencer – Pe-ter Sandvang

Lørdag den 11. maj07.00-08.00 Morgenmad08.00-09.15 Svømmeskulderen. Diag-nostik, behandling og profylakse – Mo-gens Strange Hansen/Arne Sørensen09.15-10.15 Løbesko og skader, Rådog vejledning vedr. køb af sko, præsen-tation af nye og gamle løbesko – KeldJohnsen10.15-10.45 Kaffepause10.45-11.45 Indlæg og funktionel ana-tomi i forbindelse med løb – HenningLangberg11.45-13.00 Overbelastningskader ifod og underben. Diagnostik, behand-ling ogprofylakse – Keld Johnsen/HenningLangberg13.00-14.00 Frokost14.00-15.00 Overbelastningskader iknæ og lyske. Diagnostik, behandlingog profylakse – Finn Johannsen/Hen-ning Langberg15.00-15.20 Kaffe15.20-16.00 Demonstration af tape-ningsteknikker, undersøgelsesteknikfod, ankel og knæ – Alle undervisere,ansvarlig Finn Johannsen

16.00-18.30 Triathlon eller aqualon forkursisterne. Test med pulsure, bereg-ning af anaerob tærskel og træningszo-ner – Kursusledelsen og Gabor Klöczl19.30- Middag og fest

Søndag den 12. maj08.00-09.00 Morgenmad09.00-10.00 Bindevæv, inflammation,belastning – Henning Langberg10.00-10.30 Cyklingens biomekanik,cykelindstilling, fejlretning – AndreasHartkopp10.30-11.00 Kaffepause og check ud afværelser11.00-11.45 Præsentation af 3D cykel-model EDB-software, der kan simulereforskellige saddelpositioner – Anybo-dy, AUC11.45-13.00 Minibattle: Værdien af ud-spænding for langdistanceidrætsfolksåvel i rolig fase som ved skade. Pro etcontra – Andreas Hartkopp og Finn Jo-hannsen, dommer: Henning Langberg13.00-14.00 Frokost, afslutning

Kursussekretær: Sekretær Lissi Peter-sen, Helligkorsvej 33 B, 2.tv., 4000 Ros-kilde. E-post: [email protected], tlf.4635 4893, fax: 4914 4893. Giro: 160-233-37.

Tilmelding: Brev, e-post eller fax inde-holdende navn, adresse og angivelse aflægelig søjle og eventuelt medlems-skab af DIMS/FFI til kursussekretærLissi Petersen. Sidste frist for tilmel-ding: 20 marts. Begrænset antal plad-ser, max 50.

OBS: Husk svømmetøj og løbetøj ogmedbring gerne egne cykler. Der vilvære mulighed for at låne cykler i be-grænset omfang.

Priser: DIMS/FFI medlemmer special-pris kr 2500, ikke DIMS/FFI medlem-mer kr 3000.Prisen inkluderer ophold på enkeltvæ-relse og kost i henhold til programmet.

BASAL ARTROSKOPI

Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgiog Sportstraumatologi afholder 3. kur-sus i Basal Artroskopi den 12 - 13 juni,2002 på Panum Instituttet, KøbenhavnMålgruppe: Læger i ortopædkirurgiskspeciallægeudddannelse på præ-, per-og postkursist niveau med manglenderutine i artroskopisk kirurgi.Indhold: Artroskopisk diagnostik ogbasal artroskopisk kirurgi i skulder-,albue-, knæ-, og ankelled.Undervisningsform: Undervisningenveksler mellem teoretisk gennemgang,opgaver og øvelser på ledfantomer i enworkshop. Der arbejdes på at skaffe ka-daver til øvelsesdelen.Undervisere: Danske specialister.Deltagerafgift: 1.800 kr. for medlem-mer af SAKS eller 2.200 kr. for ikke-medlemmer.Nærmere information med rekvireringaf program og tilmelding til kurset:Overlæge dr. med. Uffe Jørgensen, Or-topædkirurgisk afdeling, Amtssygehu-set i Gentofte, tlf: 39773584, e-mail:[email protected]

AVANCERET SKULDERLEDSARTROSKOPI

Dansk Selskab for Skulder og AlbueKirurgi samt Dansk Selskab for Artro-skopisk Kirurgi og Sportstraumatologiafholder kursus i avanceret skulderled-sartroskopi den 10 - 11 juni, 2002 påPanum Instituttet, KøbenhavnMålgruppe: Læger i den ortopædkirur-giske speciallægeuddannelse på fase 3niveau og speciallæger med interesse iden artroskopiske skulderledskirurgi.Indhold: Klinisk og artroskopisk diag-nostik samt artroskopisk kirurgi af demest almindelige lidelser i skulderled-det.Undervisningsform: Teoretiske gen-nemgang med forelæsninger og dis-kussioner vekslende med øvelser påledfantomer i en work-shop og dissek-tionsstudier på kadaver.Undervisere: Danske specialister.Deltagerafgift: 2.800 kr. for medlem-mer af DSSAK og SAKS og 3.200 kr.for ikke-medlemmer.Nærmere information med rekvireringaf program og tilmelding til kurset:Overlæge Allan Buhl, Ortopædkirur-gisk afdeling, Viborg Sygehus, tlf:89272353, e-mail: [email protected]

Fælles DIMS/FFI kurserSAKS kurser


28 Kurser og møder

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2028 4093Mail:[email protected]

“Idrætskursus - Introduktion til idrætsskaderog de øvrige idrætskurser relateret til idræts-skader i forskellige dele af kroppen.”(Dette kursus er et krav som forud-sætning for at kunne deltage på deøvrige kurser)

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for Introduktions-kursus:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiskeog etiologiske forhold ved idrætsska-der• får forståelse for og indsigt i forsk-ning anvendt i idrætsmedicin• får forståelse for etiske problemstil-linger relateret til idræt• kan anvende klinisk ræsonering iforbindelse med idrætsskader• kan anvende biomekaniske analy-semetoder• får forståelse for vævsegenskaberog vævsreaktioner• kan anvende primær skadesunder-søgelse og skadesbehandling• får forståelse for overordnede be-handlingsstrategier til idrætsaktiveIndhold:• klinisk ræsonnering• epidemiologi• forskning og evidens• etik• biomekanik• vævsegenskaber og vævsreaktioner• behandlingsstrategier• læring og formidling• primær skadesundersøgelse og ska-desbehandling

Tid og Sted:• 01. marts kl. 14.00 - 21.00 og 02.Marts kl. 09.00 - 17.00 på Fysiotera-peutskolen i Odense.• 15. marts kl. 14.00 - 21.00 og 16.Marts kl. 09.00 - 17.00 på Fysiotera-peutskolen i København.Pris: 2300 kr. for medlemmer og 2600kr. for ikke medlemmer. Prisen dækkerkursusafgift og fortæring under kur-sus.Deltagere: Ca. 25 fysioterapeuter. Med-lemmer af faggruppen har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist er udlø-bet, men det er altid muligt at kontakteVibeke Bechtold med henblik på omder skulle være ledige pladser.Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-gruppen for idrætsfysioterapi samtIdrætsmedicinske ressourcepersoner.

“Idrætskurser relateret til idrætsskader i for-skellige dele af kroppen” (truncus og skulder/albue-hånd/hofte/knæ/fod)

Målgruppe: Fysioterapeuter der arbej-der med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold for alle kurserne rela-teret til regioner:At kursisterne:• får forståelse for epidemiologiske ogetiologiske forhold i de enkelte krops-områder• kan analysere bevægelsesmønstre ogbelastningsforhold ved idræt• kan anvende målrettede undersøgel-ses-, forebyggelses- og behandlings-strategier• får kendskab til parakliniske under-søgelses- og behandlingsmulighederindenfor idrætsmedicin• kan vurdere skadernes omfang og al-vorlighed samt planlægge og vejlede iforhold til dette.Indhold:• funktionel anatomi og biomekaniskeforhold• epidemiologi og etiologi• traumatologi• målrettede undersøgelser og testsbåde funktionelle og specifikke• målrettede behandlings- og rehabili-

teringsstrategier• forebyggelsesstrategier• klartest• parakliniske undersøgelser og be-handlingsstrategier

Emne, Tid og Sted:

“Skulder- og truncuskursus”• 22. marts kl. 14.00 - 21.00 og 23.Marts kl. 09.00 - 17.00 på Fysiotera-peutskolen i Odense. Tilmeldings-frist: 20. februar.“Albue- / hånd- og truncuskursus”• 05. april kl. 14.00 - 21.00 og 06.April kl. 09.00 -17.00 på Fysiotera-peutskolen i Århus. Tilmeldings-frist: 27. februar.“Hofte- og truncuskursus”• 12. april kl. 14.00 - 21.00 og 13.April kl. 09.00 - 17.00 på Fysiotera-peutskolen i København. Tilmel-dingsfrist: 7. marts.“Knæ- og truncuskursus”• 19. april kl. 14.00 - 21.00 og 20.April kl. 09.00 - 17.00 på Fysiotera-peutskolen i Odense. Tilmeldings-frist: 13. marts.“Fod- og truncuskursus”• 03. Maj kl. 14.00 - 21.00 og 04. Majkl. 09.00 - 17.00 på Fysioterapeut-skolen i København. Tilmeldings-frist: 20. marts.Pris: 2300 kr. for medlemmer og2600 kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift og fortæringunder kursus.Deltagere: 22 fysioterapeuter. Med-lemmer af faggruppen har fortrins-ret.Tilmelding: Tilmeldingsfrist er an-givet ovenfor. Benyt DF's ellerDansk Sportsmedicins tilmeldings-blanket eller meld dig til via fag-gruppens hjemmesidewww.sportsfysioterapi.dkHusk at angive om du er medlem afFFI. Tilmeldingen er bindende ogbetalingen kan foregå ved at sendeen crosset check med tilmeldingeneller indbetale beløbet på giro 1-690-6948. Angiv betalingsmåde påtilmeldingen.Undervisere: Fysioterapeuter fraFaggruppen for idrætsfysioterapi.

FFI kurser 2002


29Kurser og møder

“Idrætskursus 2002 på La Santa Sport”

Indhold: ”Introduktion + Skulder/albue/hånd og truncus”Målgruppe, mål og indhold - se be-skrivelserne under introduktionskur-sus og kurserne for O.E..Tid: Uge 40. Fra fredag den 27. sep-tember med afgang kl. ca. 8 til fredagden 4. oktober 2002 med hjemkomstkl. ca. 20. Der vil være afgang oghjemkomst fra København eller Bil-lund.Sted: Club La Santa, E - 35560 Tinajo,Lanzarote, tlf. 0034-928599999.Pris: 7800 kr. for medlemmer og 8200kr. for ikke medlemmer. Heraf betalesdepositum 1000,- kr. senest den 1.marts 2002. Resten skal indbetales se-nest 3. juli 2002. Prisen dækker kur-susafgift, flyrejse og ophold i 3 perso-ners lejlighed samt diverse aktiviteterpå stedet. Kursisterne skal selv sørgefor mad og drikke under opholdetsamt evt. tegning af nødvendige for-sikringer. Det vil være muligt at fåophold i 2 eller 4 personers lejlighedmod ekstrabetaling. Hvis dette øn-skes skal det angives ved tilmeldin-gen.Deltagere: 40 fysioterapeuter. Med-lemmer af faggruppen har fortrinsret.Tilmelding: Tilmeldingsfristen er 1.marts 2002. Benyt DF's eller DanskSportsmedicins tilmeldingsblanketeller meld dig til via faggruppenshjemmesidewww.sportsfysioterapi.dkHusk at angive om du er medlem afFFI og om du ønsker at flyve fra Kø-benhavn eller Billund. Tilmeldingener bindende og betalingen kan foregåved at sende en crosset check med til-meldingen eller indbetale beløbet pågiro 1-690-6948. Angiv betalingsmådepå tilmeldingen.Vedr. afmelding: Efter 20. marts erdet ikke muligt af få tilbagebetalt de-positum!Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-gruppen for idrætsfysioterapi.

Kursus 3 “Idrætsfysioterapi i relation til til-bagevenden til idræt og fysioterapi påidrætspladsen”.

Opsamling for de, der allerede harkursus for O.E. og U.E. efter den“gamle” kursusstruktur.

Målgruppe: Fysioterapeuter der ar-bejder med idræt på forskellig vis.

Mål og indhold:At kursisterne:• kan analysere typiske bevægelses-mønstre og -belastninger i nogle ud-valgte idrætsgrene• kan anvende målrettede undersø-gelses- og behandlingsstrategier medhenblik på at undgå idrætsskader ogvende tilbage til idræt efter skade• får teoretiske og praktiske erfarin-ger med behandlingsstrategier i for-hold til styrketræning• kan anvende funktionstests rettetbåde mod profylakse, rehabiliteringog klarmelding• får forståelse for ernæringens be-tydning og problemer i forbindelsemed idræt• får forståelse for fysiske, psykiskeog traumatologiske barrierer i forbin-delse med tilbagevenden til idrætIndhold:• grenspecifikke bevægelsemønstreog bevægelsesstrategier• funktionelle tests og scoresystemer• forskellige former for trænings- ogbehandlingsstrategier• fysiske, psykologiske og traumato-logiske barrierer for tilbagevenden tilidræt• idræt og ernæring

Tid: 25, 26. og 27. oktober 2002, frafredag kl. 16.30 til søndag kl. 17.45Kursusform : EksternatSted: Skolen for Fysioterapeuter,Universitetsparken 4, 2100 Køben-havn Ø.Pris: 2500,- kr. for medlemmer og2800,- kr. for IKKE medlemmer. Pri-sen dækker kursusafgift og fortæ-ring.Deltagere: ca. 25 fysioterapeuter.Kursister, der har deltaget på Idræts-

kursus O.E. og U.E., samt medlemmeraf faggruppen har fortrinsret.Undervisere: Fysioterapeuter fra Fag-gruppen og Idrætsmedicinske ressour-cepersoner.Tilmelding: Ansøgningsfrist: ca. 1 må-ned før kursusafholdelse, se annonce-ring i Sportsmedicin og Danske Fysio-terapeuter, samt FFI´s hjemmesidewww. sportsfysioterapi.dk

Der tages forbehold for ændringer irelation til alle kurserne.

Øvrige FFI-kurser "på bedding":

Symposium om vintersportJanuar/februar 2003 i Norge eller Sve-rige.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS og FFI

Symposium om ketchersportJanuar/februar 2004 i København.Målgruppe: Læger, fysioterapeuter.Arrangør: DIMS og FFI

Hold øje med nærmere annoncering iDansk Sportsmedicin og på DIMS ogFFI hjemmesider.


30 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg 8627 2875 (P)[email protected]

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)[email protected]

Fysioterapeut Henning LangbergIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, BBH2400 København NV 3531 6089 (A)[email protected]

Fysioterapeut Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg 8667 1196 (P)[email protected] • [email protected]

Overlæge Per HölmichKjeldgårdsvej 13 - Hareskovby3500 Værløse 4498 0014 (P)

Speciallæge Arne Nyholm GamFrederikssundsvej 152 B, 1.tv.2700 Brønshøj 3860 3300 (A)[email protected]

Overlæge Svend Erik ChristiansenEmborgvej 42 A8660 Skanderborg 8788 5272 (P)[email protected]

SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Louice KrandorfOrtopædkir. afd., Amager HospitalItaliensvej 1, 2300 København STlf: 3234 3292 tirsdage 15:30-16:30E-mail: [email protected]: www.sportsmedicin.dk

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer)[email protected] (e-mail)www.sportsfysioterapi.dk

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A), 8614 4288 (P)[email protected] (e-post)

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)[email protected]

Næstformand Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Inge Lunding KjærNørregade 19, 3.th.9000 Å[email protected]

Andreas HartkoppBodegårdsvej 93050 Humlebæ[email protected]

Fysioterapeut Bente AndersenKabbelejevej 22, 1.tv.2700 Brønshø[email protected]

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)[email protected]

Sekretær Birgith AndersenSædding Strandvej 596710 Esbjerg V 7611 9088 (P)[email protected]

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 105260 Odense S 6591 6693 (P)[email protected]

William SlothHovvejen 3 - Mammen8850 Bjerringbro 8668 5400 (P)

Suppleant Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)[email protected]

Suppleant Marianne Dall-JepsenMikkelborg Allé 842970 Hørsholm 45864485 (P)[email protected]


Adresser 31

Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Willemoesgade 61, 3.th.,2100 KØBENHAVN Ø, 31426141(P)Frank Jacobsen, Vejringevej 30, 2730 HER-LEV, 44921090(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Ordrupvej 64, 2.th., 2920CHARLOTTENLUND, 42255316(P),[email protected](mail)

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)Vibeke Pedersen, Munkedammen 4, 4320LEJRE, 46480208(P)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P), 58559790(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Storstrøms Amtskreds:Philippa Nielsen, Vestensborgallé 72, 4800NYKØBING F, 54857002(P), 54885534(A)Bonnie Skovgaard, Blansmosevej 12, 4952STOKKEMARKE, 54712050(P), 54885534(A)

Kontaktpersoner 2002

Bornholms Amtskreds:Ledig

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Kongensgade 38, 2.tv., 5000 ODEN-SE C, 66120140(P), 66121431(A),[email protected](mail)Henriette Heingart Jepsen, Kongensgade 38,2.tv., 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Anders Nielsen, Hans Aabelsvej 11, 9300 SÆBY,96890096(P), 98842800(A)Steven Franch, Stormgade 8, 1.th., 9000 ÅL-BORG, 98115905(P), 96225860(A)

Viborg Amtskreds:Peter Lasse Pedersen, Præstemarken 11 - Vristed,7800 SKIVE, 97522489(P), 97524500(A)Morten Sode, Sct. Nikolajgade 23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A),[email protected](mail)

Århus Amtskreds:Erik Schmidt, Søndre Ringgade 19, 2.tv., 8000ÅRHUS C, 86142811(P), 70221217(A),[email protected](mail)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97223236(A),[email protected](mail)Tine Hasselbrinck Madsen, Skoletoften 3 - Sin-ding, 7400 HERNING, 97136171(P),97885200(A), [email protected](mail)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A),[email protected](mail)Rasmus Christoffersen, Gl. Bjert 60 K, 6091BJERT, 75577857(P), [email protected](mail)

Ribe Amtskreds:Anders Winther Christensen, Svendsgade 66,st.tv., 6700 ESBJERG, 40934508(P),[email protected](mail)Susie Ø. Jensen, Sydslunden 35, 6800 VARDE,75212149(P), [email protected](mail)

Sønderjyllands Amtskreds:Helle Algren Brøgger, Kortegade 1, st.tv., 6100HADERSLEV, 73520302/40199898(P),[email protected](mail)

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 32 34 32 93Overlæge Per HölmichTirsdag 15 - 17

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlæge Tom NicolaisenMandag, tirsdag og torsdag 8 - 16, onsdag 8 - 19og fredag i lige uger 8 - 12

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 12133 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

Nr. 1/02 samlet - Dansk Sportsmedicin · MEDICIN oplevet en svigtende inte-resse for annoncering,...

Documents

Transcript of Nr. 1/02 samlet - Dansk Sportsmedicin · MEDICIN oplevet en svigtende inte-resse for annoncering,...