Nr. 3/00 samlet - Dansk Sportsmedicin › wp-content › uploads › 2018 › 08 › 20… · DANSK...

faggruppenforidrætsfysioterapi

NR. 3, 4. årgang, AUGUST 2000ISSN 1397-4211

STATUS OG FREMTIDSVISIONERFOR

IDRÆTSTRAUMATOLOGIEN

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 3, 4. årg., AUGUST 2000

2R

edaktio

nelt

Dansk Sportsmedicin nummer 3,4. årgang, august 2000.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt i månederne februar, maj,august og november til medlem-mer af Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab og Faggruppen for Idrætsfy-sioterapi.Andre kan tegne årsabonnementfor 250 kr. incl. moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf, tlf.-svarer og fax: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlægeSvend Erik Christiansen, afde-lingslæge Arne Gam, overlægeUffe Jørgensen, FysioterapeutHenning Langberg, fysioterapilæ-rer Nina Schriver, fysioterapilærerLeif Zebitz.Ansvarshavende redaktørOverlæge Allan BuhlIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskettevedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederDTP: Gorm Helleberg RasmussenForsidefotoSportsfoto ApS, motiv: isklatring

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Kulturministeriet.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Redaktionen har igennem en læn-gere periode arbejdet med ideer tilen idrætsmedicinsk sammenfat-ning i anledning af årtusindskiftet.Vores markering sker med udsen-delsen af dette temanummer medtitlen „Status og Fremtidsvisionerfor Idrætstraumatologien“.

Vi har valgt at afgrænse emnettil den traumatologiske del afidrætsmedicinen. Dette fagområdehar da også domineret indholdet ilangt de fleste artikler i de tidligereudsendte numre af Dansk Sports-medicin. Den fysiologiske og me-dicinske del af idrætsmedicinenhar således haft en mindre priori-tet, men bladet vil gerne gøre enstørre indsats for at publisere artik-ler indenfor dette idrætsmedicin-ske felt i de kommende udgivelser.

Redaktionen har i dette tema-nummer fået en række personermed stor idrætsmedicinsk fagligviden til at skrive artikler med fo-

kus på den aktuelle status af deforskellige områder indenforidrætstraumatologien og samtidiggive deres personlige bud på fa-gets udvikling i de kommende år.

Næsten alle redaktionens øn-sker til indhold og omfang af artik-ler til dette temanummer er blevetopfyldt, og det er med en vis stolt-hed at vi nu kan præsentere resul-tatet for vores medlemmer og an-dre abonnenter. Formanden forDIMS, Klaus Bak, har i indledning-sartiklen sammenfattet indholdet ide øvrige artikler, og undtagelses-vis vil jeg ikke komme med kom-mentarer til artiklernes indhold iden redaktionelle spalte.

På redaktionens vegne vil jegderimod gerne bringe en stor taktil alle forfatterne for de spænden-de artikler.

I denne udgave af bladet er derforståeligt nok kun gjort plads tilnogle få indlæg under debatsider-

ne. I novemberudgaven af bladetvil vi genoptage artikelserien omde idrætsmedicinske lidelser og -skader i ankel- og fodregionen.

Jeg vil afslutningsvis gøre læ-serne opmærksom på de to vigtigeidrætsmedicinske kongresser tilefteråret i henholdsvis Lilleham-mer og Køge.

Redaktør Allan Buhl


3

4

6

9

11

13

16

19

22

25

28

30

34

Ledere

Status og fremtidsvisioner for idrætsortopædienKlaus Bak

Ætiologien til idrætsskader - nu og i fremtidenPer Hölmich

Overbelastningsskader i sener, muskler og ledMichael Kjær

Den kirurgiske behandling af idrætsskaderUffe Jørgensen

Idrætsfysioterapi af høj kvalitetNina Beyer

Idrætsskader og medicinArne Gam

Den videnskabelige forskning inden for idrætstraumatologienMichael Kjær

Behandling af idrætsskader i DanmarkBent Wulff Jakobsen

Resumé af Ph.D. afhandling •Tanker om BruskvævTravel Grants to 5. Scandinavian Congress

Indhold:

FORENINGSNYT

TEMA

INFORMATIONER OG DEBAT

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER

OBS!Dansk Sportsmedicins ekspeditioner lukket i perioden 6/9 til 4/10 -bortset fra henvendelser via e-mail.

Venlig hilsenRedaktionssekretæren


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

EUROPAMESTER I IDRÆTSSKA-DER?

Vi er mere end en halv nation som ijuni fulgte de danske fodboldheltesvemodige hjemsendelse fra EM i Hol-land-Belgien. Avisernes gennemgåen-de tema under hele den danske op-træden beskæftigede sig hovedsage-lig med skadessituationen på holdet.Jeg har ikke helt tal på hvor mangeder var skadede under EM, men præ-valensen kan formentlig få Danmarktilbage på Europaranglistens top – ikonkurrencen om flest skader. Er dernogen idrætsmedicinsk interesseredelæger og fysioterapeuter, som ikkehar siddet og ønsket sig at de havdeløsningen – vidundermidlet, somkunne få Thomas Helweg helt klar og

Martin Jørgensen tilbage i fuld vigørpå højrefløjen? Men ak, selv om reser-verne kæmpede bravt, så hjalp det ligelidt.

Fra nogle sider lyder det kritisk, atdanskerne slet ikke var i god nok formog at træningen under slutrunden varfor slap sammenlignet med de andrenationers indsats. Jeg kan nu ikke ladevære med at fremhæve, at da Danmarktog guldet i 1992, var det overfor natio-ner, som havde været i træningslejr iflere uger, mens danskerne blev tagetpå stranden. Mens de andre nationerviste tegn på lejrkuller og manglendespillelyst, så sprudlede det danske holdaf det modsatte. Hård træning er åben-bart ikke altid løsningen og opskriftenpå et mesterskab, men den ”danskemodel” har åbenbart ikke vundet ind-pas hos andre nationer.

En maratontræner har engang frem-ført formlen for succes: SUCCES =HÅRD TRÆNING + HVILE. Denneformel er barnelærdom for eksperter iovertræningsproblematikken. Hvorforskal spillerne presses så langt? Næppeer EM slut før nogle hold spiller Toto-cup, og Superligaen starter, mens jegog mange andre nyder de sidste uger

af skolernes sommerferie. Der er ty-deligvis et for stort pres på elitefod-boldspillere i dag, og et af produkter-ne heraf er overbelastningsskadersom bliver lappet og lappet over enhel sæson og aldrig får den ro og denordentlige behandling det kræver.Det skriger til himlen af dårlig træ-ningsplanlægning og manglende in-dividuel træningstilpasning. Denstørste sejr for fodbolden ved detteEM har været, at det er de tekniskdygtige hold, der har narret de merefysisk prægede.

Det er da lykkeligt, at det er sådani de fleste idrætsgrene, at hvis teknik-ken er i top, så behøves der forment-lig mindre træning og dermed min-dre risiko for overbelastningsskader.Derfor er det på sin plads, hvis mansom forældre gør indsigelser, når ju-nior i stedet for at modtage teknik-træning, bliver sendt på stroppetur,hvad enten det er til skoleidræt ellerforeningssport. Det er der problemer-ne opstår, og der man kan være medtil at præge udviklingen af ens barnssunde indstilling til sport.Sport kommer i øvrigt fra engelsk ogbetyder adspredelse/fornøjelse.

"DET SKAL KOGE I KØGE"

DIMS årsmøde og generalforsamling 2000Alle medlemmer af Dansk Idrætsmedi-cinsk Selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi skulle på nuværendetidspunkt have modtaget en direkte in-vitation til årsmødet. Har du ikkemodtaget din, kan du rekvirere invita-tionen på nedenstående adresse.

Vigtige datoerFrist for indsendelse abstracts 15.09.00Frist for tilmelding til ordinær afgift01.10.00Frist for tilmelding til forhøjet afgift01.11.00

InformationNærmere oplysning om DIMS årsmø-det findes på DIMS hjemmeside(www.sportsmedicin.dk) eller fås vedhenvendelse til årsmødesekretariatet:

DIMS Årsmøde 2000v/ sekretær Joan FalkOrtopædkirurgisk afdelingRASK KøgeLykkebækvej 14600 Køgetlf.: 56631500, lokal 3233/3373,fax: 56631539

DIMS generalforsamlingOpmærksomheden henledes på, atDIMS afholder ordinær generalfor-samling under årsmødet.Indkaldelse og dagsorden finder dupå side 30 i dette nummer af DanskSportsmedicin.


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Vibeke Bechtold,Bestyrelsen

Foreningsnyt

IFSP - International Federation ot Sports Phy-siotherapy.

Der er fortsat liv i planerne om dan-nelse af en international organisationfor idrætsfysioterapi.På mødet i november 99 i Madrid blevder lavet en handlingsplan med hen-blik på en mere formel oprettelse, ogsom det ses af overskriften blev detbesluttet hvad organisationen skalhedde.Der blev også nedsat en arbejdsgrup-pe bestående af:Laetitia Dekker-Bakker, HollandJose’ Esteves, PortugalJose’ Antonio Urrialde, SpanienGul Baltaci,TyrkietHenning Langberg, Danmark (supple-ant Vibeke Bechtold).

Arbejdsgruppens kommissorium varat gå videre i forhold til følgendehandlingsplan:

8. december 2000: etablering af IFSP iforbindelse med den hollandske års-kongres i Utrect.2001: internationalt møde med denAustralske Sportsfysioterapigruppemed henblik på at danne en Internati-onal Federation under WCPT. Mødetskal finde sted sammen med en inter-national Sportskongres i Wien, somden østrigste Sportsfysioterapigruppestår for.2002: ansøgning til the ExecutiveCommittee for WCPT om godkendel-se (i år 2003)2003: færdigt oplæg til godkendelsesom WCPT-Subgroup på WCPT’s ge-neralforsamling.

Efter sidste møde i Holland i juni må-ned ser det nu ud til at handlingsplan-lægningen holder. Der afholdes endnuet arbejdsgruppemøde i septembermed henblik på at klargøre etablerin-gen den 8. December.Et meget væsentlig formål med orga-nisationen er at synliggøre Sportsfysi-

oterapi og drage nytte af hinandensressourcer med øget mulighed forudveksling på flere planer. For ar-bejdsgruppen har det desuden væretvæsentligt, at alle individuelle med-lemmer af de forskellige nationalesportsfysioterapiorganisationer kandrage nytte direkte af IFSP.Der er stadig mange ting der skal fal-de i hak før den internationale orga-nisation er færdigetableret.Vil du være med til at præge IFSP sågiv endelig din mening til kende ogsæt eventuelt kryds i kalenderen den8. December. Der vil senere kommeet program og en mulighed for til-melding til det Hollandske årsmødeog den stiftende generalforsamlingfor IFSP.

Faggruppen befinder sig i en udvik-lingsfase. Vi arbejder med omstruktu-rering af kurserne og skal i fremtidensamarbejde med DF om specialise-ring i idrætsfysioterapi.

Har du interesse i idrætsfysioterapiog praktisk erfaring på området, oghar du kendskab til faggruppens kur-ser, hører vi gerne fra dig.

Har du derudover undervisnings-erfaring, kan arbejde målrettet og

struktureret, er inspirerende og igang-sættende, har evner til samarbejde ogproblemløsning og er interesseret i nyviden og forskning i fysioterapi er detyderligere en fordel.

Det vil være fint med en geografiskspredning af undervisningsgruppen,så vi ser gerne ansøgninger fra bådeøst- og vest Danmark.

Du vil få en grundig indføring i ar-bejdet via den nuværende undervis-ningsgruppe.

Vi synes, at du hurtigst muligt skalreagere og sende en begrundet ansøg-ning. Hvis du har yderligere spørgs-mål kan du kontakte:

Uddannelses-og Kursusudvalget FFIFormand Vibeke BechtoldKærlandsvænget 105260 Odense CTlf. 65916693

(til hvem ansøgning også skal sendes)

Kontaktpersoner søges!Faggruppen for Idrætsfysioterapi sø-ger nye kontaktpersoner til Born-holms og Sønderjyllands Amtskreds.Kontaktpersonerne repræsenterer fag-gruppen på lokalt plan og forventes atvaretage de lokale medlemmer inte-resser, bl.a. gennem kontakt til besty-relsen og som arrangør af møder ogmindre kurser.

Har du lyst til at prøve kræfter medopgaven eller ønsker yderligere op-lysninger kan du kontakte

Faggruppen for IdrætsfysioterapiSvend B. CarstensenLindegårdsvej 8 A, 8320 Mårslet.Mail: [email protected]. 86 29 20 57

Faggruppen for Idrætsfysioterapi ønsker at supplere sin undervisningsgruppe.

Vibeke Bechtold og Laetitia Dekker-Bakker


6 Tema

A B

DC

Dansk Sportsmedicin har valgt at gørestatus over idrætstraumatologien vedindledningen til det nye millennium,samt endvidere at høre forskellige eks-perters fremtidsvisioner. Selv omStorm P bedyrede, at der ikke er noget,der er så svært at spå om, som omfremtiden, så har jeg efter gennemlæs-ning af artiklerne set en klar tendensved alle indlæggene: Bedre afgræns-ning af syndromer og skadetilstandegennem en øget indsats inden for ba-salforskningen og forskning i skademe-kanismer og diagnostisk udredning,åbenhed og etik omkring nye behand-lingsprincipper, samt øget tværfagligteambehandling med klare mål for re-habilitering og tilbagevenden til sport.Det er netop en styrke og en udfor-dring ved idrætsmedicinen at mangeskader og problemstillinger er afhæn-gig af en multidisciplinær indsats.

De senere års subspecialisering harmedført nye afgrænsninger og interes-segrupper med nye forgreninger af denbrede idrætsmedicin, således ogsåidrætstraumatologi. Idrætstraumatologi-en knytter sig først og fremmest til or-topædkirurgien, men vel også til en visgrad til almen praksis og skadestuer.Idrætstraume angiver, at der er tale omen akut opstået skade, men som nævnti artiklen om ætiologien til idrætsska-der er det svært at afgrænse de idræts-medicinske problemstillinger ved atputte dem i specialespecifikke kasser.For at gøre forvirringen total bør denortopædkirurgiske del af idrætsmedici-nen egentlig bedre benævnes idrætsor-topædi for at understrege at ortopæderogså beskæftiger sig med idrætsskadersom ikke er opstået akut eller på trau-matisk basis.

Status og fremtidsvisioner forIdrætsortopædienOverlæge Klaus Bak, Ortopædkirurgisk afdeling, Amager HospitalFormand, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

ÆtiologiI artiklen Ætiologien til idrætsskader gi-ves et indblik i de komplekse skademe-kanismer som kendes. Som nævnt i ar-tiklen er det et stort problem for bådeforskeren og klinikeren, at terminologi-en er uklar. Reproducerbare, validere-de undersøgelsesmetoder vil kunnedanne basis for den videre forskning iætiologien til idrætsskader.

BilleddiagnostikDet er vigtigt, at man inden for de næ-ste år må opprioritere arbejdet med atafgrænse og definere skadetyper ogsyndromer, samt at udrede hvilke diag-nostiske tests som er valide og hvilketests eller parakliniske undersøgelsersom kan supplere den kliniske diagno-se bedst. Som et eksempel kan nævnes

røntgen, ultralydskanning og MR-skan-ning, hvor der fortsat ikke eksisterer enkonsensus om indikationer for bedstetype billeddiagnostiske undersøgelse,og hvor der er et misforhold mellem etstigende kendskab til specifikke billed-diagnostiske procedurer hos idrætsor-topæden og en tiltagende kamp med atfå disse undersøgelser udført selv pånogle af landets førende hospitaler.

I de fleste lande, vi vil sammenligneos med, foregår den billeddiagnostiskeudredning i tæt samarbejde med klini-keren. Dansk Radiologisk Selskabs rap-port med omtale af alle de tilgængeligebilleddiagnostiske muligheder på dan-ske hospitaler blev imødeset medspændt forventning. Desværre har jegved gennemsyn af rapporten ikke in-den for skeletradiologien kunne findespecifikation af indikationer og mind-stekrav om specielle optagelser, en ser-vice som ikke mindst en idrætsorto-pæd/idrætsmediciner har brug for. Ek-sempelvis udredning af patellofemoraltsmertesyndrom: Hvilke røntgenopta-gelser er essentielle og valideret, hvor-når er MR- eller ultralydskanning indi-ceret? Det synes derfor vigtigt i det nyemillennium, at samarbejdet mellem devidenskabelige selskaber og Dansk Ra-diologisk Selskab intensiveres, så pa-tienterne får foretaget de rigtige bille-diagnostiske undersøgelser – tidsbe-sparende for patienten og med økono-misk besparelse for samfundet. Det erogså givet, at større enighed og konsen-sus om almindelige udredningsprog-rammer vil kunne højne kvaliteten.

Temadag den 7. oktober 1998 kl. 13.00 - 16.30

Arrangører:Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og Idrætsmedicinsk Forum

Idrætsmedicinens udviklingsmulighederi Danmark


Tema 7

A

ForskningDen videnskabelige forskning inden foridrætsortopædien er tydeligvis bagefter,når man sammenligner med den merebrede idrætsmedicinske forskning. Deter beklageligt når man tænker på, atder de seneste år er opstået og opslåetflere slutstillinger indenfor idrætsorto-pædi. Skyldes det manglende engage-ment eller er forskningsmiljøet ikke til-gængeligt eller attraktivt nok for idræt-sortopæderne? En stimulering af detidrætsortopædiske forskningsmiljø kankun opnås igennem en højere speciali-sering og større udbygning af deidrætsortopædiske enheder og med til-knytning af forskningsstillinger. Mitpersonlige indtryk er, at der på de orto-pædkirurgiske afdelinger med tilknyt-tet idrætsortopædisk funktion læggesmere vægt på produktion end på forsk-ning og udvikling. Presset af patienterpå travle afdelinger er for stort, og sålænge pengene ikke følger patienten erder ingen tegn i sol og måne på, at mankan strukturere og stimulere denidrætsortopædiske forskning yderlige-re. I et land af Danmarks størrelse børder som minimum være en idrætsorto-pædisk enhed med 2-3 speciallæger ogtilhørende fase 4-læger og forskning-sansatte i ethvert amt. Ideelt skulle dis-se enheder ligge i tæt tilknytning til en

tilsvarende idrætsmedicinsk enhedmed fælles forskningsfaciliteter ogtværfaglige konferencer. Som planernefor sundhedsvæsenet ser ud nu, er derimidlertid næppe udsigt til at dette vilske indenfor en overskuelig fremtid.Man kan derfor frygte at en del afidrætsskadebehandlingen vil bliveovervejende privat, hvilket vil mindskemuligheden for at nå frem til de ønske-de facit omkring diagnostik, udred-ning, forebyggelse og behandling afidrætsskader. Man kunne håbe på etlykkeligt kompromis mellem offentligeog private interesser med udbyggelseaf de eksisterende idrætsmedicinskeenheder i samarbejde med idrættensorganisationer, amterne og forsikrings-selskaberne. På denne måde kunneman opnå en bedre og mere specialise-ret behandling af specielle idrætsska-der.

KirurgiBåde i ovennævnte artikel og i artiklenom Den kirurgiske behandling af idræts-skader beskrives det, at vækstfaktorerog genmanipulation er de områder,som skønnes at få størst opmærksom-hed i de nærmeste år. Det drejer sigbåde om heling af ligament- og brusk-skader. Set fra en idrætsortopæds syns-punkt kan man fryde sig over den ud-

vikling, der har været indenfor artro-skopisk kirurgi det seneste årti, og atresultaterne efter korsbåndsrekon-struktion er blevet bedre og mere hold-bare end det var tilfældet tidligere. Fraat have været et snævert tilbud til enlille kreds af idrætsudøvere, har mannu solid erfaring i operationsteknikkenpå flere af landets ortopædkirurgiskeafdelinger. Men naturligvis vokser træ-erne ikke ind i himlen, og det er stadigvigtigt at indikationerne er korrekte, ogat idrætsudøveren og dennes træner ervelinformerede om et forventet forløbog prognosen, noget som også fysiote-rapeut Nina Beyer har betonet i sin arti-kel. Desuden er det vigtigt, at nye be-handlingsprincipper tages op som kli-nisk kontrollerede undersøgelser, mendette er et evindeligt kapløb med tiden.Hvornår er en klinisk kontrolleret un-dersøgelse af en ny kirurgisk behand-lingsmetode valid? Kræver det ikke, atbehandlerne er erfarne nok i at beher-ske teknikken, og hvem skal være for-søgskaniner? Som regel bliver mantidsmæssigt overhalet af store, ukon-trollerede amerikanske serier med langopfølgning. I Skandinavien har vi hel-digvis en lang tradition for klinisk kon-trollerede undersøgelser, og den bør vibevare, om muligt kan sådanne projek-ter udlægges som multicenterprojekter

Knæledsartroskopi, Viborg Sygehus


8 Tema

A

involverende andre danske eller skan-dinaviske klinikker. Planlægning afidrætsortopædiske projekter bør koor-dineres af Dansk Selskab for Artrosko-pisk Kirurgi og Sportstraumatologi,som allerede har etableret et sådantsamarbejde med kolleger i Skandinavi-en.

IdrætsfysioterapiI Idrætsfysioterapi af høj kvalitet – hvilkekrav bør stilles i fremtiden har Fysiotera-peut Nina Beyer præcist beskrevet visi-onerne for en forbedring af den idræts-fysioterapeutiske service i Danmark.Hvis vi sammenligner os med Norgeog Sverige, så er der i disse lande ikkealene en langt større struktur på densubspecialiserede uddannelse tilidrætsfysioterapeut, men også f.eks. iSverige en lang og flot tradition for sy-stematiseret uddannelse af fysiotera-peuter til forskere. Sverige er det land,der har flest fysioterapeuter med Ph.D-grad. Nina Beyer har også denne visionog betoner, at det kræver vejledning afkompetente forskere. Der bør snarestetableres en systematiseret forskerud-dannelse indenfor alle subspecialer iidrætsmedicin, og det er bydende nød-vendigt, at man starter et sted, og atman starter snart. Sådan har slaverneog arkitekterne i pyramidernes barn-dom sikkert også haft det. Der er ingengrund til at tøve med at sætte skub iden udvikling. Michael Kjær har giveten klar opskrift på problemet i slutnin-gen af sin artikel om Den videnskabelige

forskning indenfor idrætsortopædien. NinaBeyer fremhæver også flere steder i sinartikel vigtigheden af kontakten til ogsamarbejdet med klubben, træneren oglederne i forbindelse med rehabilite-ring. Dette gælder naturligvis også for-midling af viden om skadeforebyggel-se til de ansvarlige inden for idrætten.

Medicinsk behandlingArne Gams artikel om Den medicineredeskadede idrætsudøver rejser spørgsmåletom de etiske overvejelser i forbindelsemed anvendelse af NSAID og steroidhos skadede idrætsudøvere. Der her-sker ingen tvivl om at disse midler, ihenhold til universelt accepterede eti-ske regler, kun må anvendes til at lin-dre en smerte i et læge-kontrolleret ogfysioterapeut-superviseret behand-lingsforløb. Men alle klub- og holdlæ-ger kender dilemmaet i forbindelsemed atletens krav om smertefrihedumiddelbart før sit livs vigtigste kon-kurrence/kamp. Heldigvis har vi iSkandinavien aldrig dyrket den uhel-dige trend fra 1970’erne og 1980’erne,hvor fodboldspillere i Tyskland ogHolland fik lokalanæstesi i ømme led,sener og muskler før en kamp. Flere afdisse har nu svært nedslidte led somfølge af maskering af alvorlig inflam-mation. Også genmanipulation og an-vendelse af vækstfaktorer vil, somnævnt i Uffe Jørgensens artikel, rejseetiske spørgsmål. Hvor går grænsenfor doping?

AfslutningI skrivende stund, hvor dørtærsklen tilBevægeapparatets årti (2000-2010) erpasseret, kunne man opstille en ønske-liste for idrætsmedicin og idrætsorto-pædi:

Mål:• øget indsats i forebyggelsen afidrætsskader

• give idrætsudøvere en ensartet ogevidensbaseret behandling

• præcisere skadedefinitioner og ud-redningsprogrammer

• overføre viden om skadeepidemiolo-gi, patofysiologi og rehabiliteringsmu-ligheder til andre patientgrupper

Midler:• styrke forskningsindsatsen indenforidrætsortopædi via Ph.D-projekter isamarbejde med universiteter, idræts-forbund og Team Danmark

• diplomuddannelse i idrætsmedicin

• ekspertuddannelse i idrætsortopædi

• konsensuskonferencer i DanskIdrætsmedicinsk Selskabs og DanskSelskab for Artroskopisk Kirurgi ogSportstraumatologis regi. Konsensus-rapporter tilgængelige via internettet.


9Tema

A

B

IndledningDe seneste års forskning tyder på, at vii det kommende årti kommer til at æn-dre vores opfattelse af årsagerne tilidrætsskaders opståen. Der er mangeteorier og efterhånden også studier, derpeger på, at en radikal nytænkning ernødvendig for at forstå de basale ska-demekanismer. Jeg tror, at udviklingende næste 10 år vil give ny væsentlig vi-den om især brusk og kollagent vævsamt den neuromuskulære funktion.

TraumedefinitionerIgennem mange år har vi opdeltidrætsskader i akutte skader og over-belastningsskader for derved at beskri-ve den udløsende årsag til skaderne –ætiologien. For de akutte skaders ved-kommende deles de traditionelt i kon-takt og ikke-kontakt skader.

Der er en vis forvirring når vi ser påterminologien til beskrivelse af skader-ne. For eksempel: hvornår er en akilles-seneruptur “akut”? Når den rumperer?Eller sker skaden i det lange forløb førrupturen, hvor senen er blevet gradvistsvækket, så den til sidst rumper? Hvor-når starter svækkelsen? Når smertendukker op, eller når der begynder atkomme stivhed eller hævelse eller …?Men er det så i det hele taget en akutskade – eller er akillessenerupturenblot kulminationen på en overbelast-ningsskade?

Et andet eksempel, der kan give an-ledning til forvirring, er Jumpers Knee(springerknæ). Lidelsen beskrives tra-ditionelt som en patellarsenetendinitog/eller som mikrorupturer i den pro-ximale senetilhæftning på apex patella.Nogle undersøgelser viser et øget flowsvarende til læsionen, når man under-søger patienterne med ultralyds-dop-pler, men ingen biopsistudier har kun-net påvise inflammation hos disse pa-tienter – altså ingen ”itis”.

Ætiologien til idrætsskader – nu og ifremtidenOverlæge Per Hölmich, Ortopædkirurgisk afdeling, Amager Hospital

Nogle studier beskriver patientgrup-per med springerknæ helt uden spring-belastninger, ja endda nogle helt udensportsbelastninger, men blot langvarigsiddende stilling med knæfleksion somfx. chauffører. Kan disse patienter haveen ophobning af mikrorupturer? Ellerhar de blot et simpelt impingementpro-blem pga. kollision mellem apex patel-la og bagsiden af patellasenen? Et er ihvertfald sikkert, der er ingen konsen-sus om hverken terminologien ellerætiologien.

KorsbåndsskaderEt af de akutte skadeproblemer, derstadig er et mysterium, er de mangekorsbåndskader blandt kvindeligeidrætsudøvere. Der er 2 – 8 gange såmange ACL-skader hos kvinder somhos mænd, afhængig af idrætsgrenen.Årsagen hertil kendes endnu ikke. Enmulighed kunne være nogle anatomi-ske forskelle som fx. en smallere inter-kondylær notch eller en forøget kolla-gen elasticitet sammenholdt med ensvagere muskulatur. En anden mulig-hed kan være den kvindelige hormon-elle påvirkning af bindevæv, humør,koordination eller andet? Endelig kander også være biomekaniske forskelle,idet meget tyder på, at kvinder anven-der deres muskulatur på en andenmåde end mænd. Der er flere grupper,der arbejder med disse problemer,blandt andet Ed Wojtys gruppe fra Mi-chigan, USA.

En anden side af ætiologien til ACL-læsionerne er forståelsen af den neu-romuskulære kontrol. Gamma-motorn-euronernes virkning på muskulaturenhar stor betydning for kontrollen afleddene, men hvordan kan denne træ-nes? Kan den neuromuskulære kontrolgenopbygges efter en ACL-ruptur ogbliver evnen bedre af at få rekonstrue-ret korsbåndet? Der er ingen tvivl om,

at selve den kirurgiske teknik, fiksat-ionsmetoderne og graftvalg efterhån-den har nået et meget højt niveau. Mende tilgrundliggende årsager til, hvorforskaden opstår, hvordan vi skal fore-bygge den og om vi kan retablere denneuromuskulære kontrol, er vigtigeudfordringer inden for ACL-problema-tikken.

BruskskaderBehandlingen af bruskskader er et an-det område, hvor der har været en be-tydelig udvikling indenfor de senesteår. Artrose og degenerative brusklæsio-ner er stadig problemer, der tilsynela-dende er langt fra en løsning, hvori-mod der er behandlingsmuligheder tilde traumatisk opståede brusklæsioner.Der findes ukontrollerede serier, der vi-ser en god effekt af periosttransplanta-tion, bruskcelletransplantation, mosa-ikplastik samt inforatio og lignenedeteknikker.

Men hvorfor opstår disse skader? Inogle tilfælde er der selvfølgelig taleom et oplagt traume, der ikke kan und-gå at forårsage en bruskfraktur. Men imange andre tilfælde er overgangenmellem traumet, de degenerative for-hold og de mekaniske belastningerikke indlysende. Hvis der er et meka-nisk misforhold fx. i femuropatellarled-det, kan det måske forklare udviklin-gen af en brusklæsion, men i andre til-fælde fører de samme mekaniske for-hold ikke til en tilsvarende læsion. Kandet tænkes, at syg brusk kan lede tiludvikling af stramninger i kapsel ogligamenter samt til udvikling af en fi-brøs og hypertrofisk plica, eller er detomvendt? Kuettner har foreslået, atmutationer af bruskcellerne kan med-føre en syg brusk og dermed måskeudvikle sig til brusklæsioner eller art-rose. Hvad udløser disse mutationer?Belastninger, det kemiske miljø eller ...?


10 Tema

Jeg er overbevist om, at der i de kom-mende år vil ske en betydelig udvik-ling i forståelsen af årsagerne til udvik-ling af bruskskader, og dermed også tilbehandling og forebyggelse.

Overbelastningsskader - senevævOverbelastningskaderne er såledesikke altid indlysende forskellige fra deakutte skader. Der findes en lang ræk-ke sene-relaterede skader uden et ind-lysende akut udløsende traume. Pro-blemer i akillessenen, patellasenen, se-nerne på crus, adduktorsenerne, iliop-soassenen, tractus iliotibialis, under-armens extensorsener, rotatorcuffen ogsikkert også en del andre er meget hyp-pige og forklares oftest ved overbelast-ning. Ætiologien er i de fleste tilfældehelt ukendt. Vi har hos disse patienterofte stor glæde af at foretage en biome-kanisk vejledt holdningsanalyse og enfunktionel test af muskel-seneappara-tet. Herved finder vi i mange tilfældeen ”forklaring”, der kan være en hjælpi behandlingen. Imidlertid ser vi ogsåmange patienter med de samme bio-mekaniske ”fejl”, men helt uden skade-problemer.

Der er en række studier, der medvekslende held har peget på forskelligebiomekaniske/anatomiske faktorer,der ser ud til at have betydning for ud-viklingen af overbelastningsskader,men der er på ingen måde opnået enoverbevisende konsensus. Senest har viset diskussionen om strækøvelser –hjælper det overhovedet? Hvad bety-der det at have en nedsat bevægelig-hed i en muskelgruppe? Hvornår erdet godt, hvornår er det skidt? Er detfarligt at være hypermobil og samtidigdyrke sport?

En væsentlig grund til, at det er såsvært at undersøge disse ætiologiskefaktorer er blandt andet, at terminolo-gien er meget uklar. Der er ingen enig-hed om skadedefinitioner, diagnoserneer ikke præcist afgrænsede og de klini-ske undersøgelsesteknikker og de pa-rakliniske undersøgelser er ikke under-søgt for reproducerbarhed og validitet.Det er derfor vanskeligt at sammenlig-ne forskellige forskningsresultater, ogdet er selvfølgelig endnu sværere atoverføre resultaterne til den kliniskevirkelighed.

En udvikling af reproducerbare, va-liderede undersøgelsesmetoder sombasis for afgrænsning af de veldefine-rede diagnoser er en nødvendighed forden videre forskning i ætiologien tildisse skader.

En meget interessant teori er, at derikke er tale om egentlige skader, mensnarere om en sygdom i bindevævet,der gør det særlig følsomt for belast-ninger. Måske en virus, et prion, elleren medfødt eller erhvervet enzymde-fekt. Bl.a. på Bispebjerg Hospital og iUmeå, Sverige, foregår der perfusions-studier af akillessenen – dels af det pe-ritendinøse væv og dels af selve senen.Der ventes meget spændende resulta-ter fra disse undersøgelser, som forhå-bentlig snart vil være med til at afdæk-ke nogle af mekanismerne bag overbe-lastningskader. I Umeå har man bl.a.fundet høje koncentrationer af neuro-transmitteren glutamat i sener medtendinose, men ingen tegn på inflam-mation. Glutamat er aldrig blevet på-vist i det perifere nervesystem før. Be-tydningen af dette fund er endnu ikkeklart, men der er ingen tvivl om at ud-viklingen af disse nye teknikker vil få

stor betydning for vores fremtidige vi-den om ætiologien til idrætsskader.

En tendinose er en forandring i selvesenen, der oftest beskrives som dege-nerativ med ændret senestruktur, udenorganiseret kollagen struktur og udeninflammationsceller. Der er imidlertidogså i dette tilfælde tegn på, at voresopfattelse snart kommer til at ændresig. I et nyt studie har man taget vævs-prøver fra ”tendinose-væv” og fra raskvæv i samme sene. Vævsprøverne erherefter dyrket med henblik på atfremme væksten af fibroblaster. Manfandt, at tendinose-fibroblasterne vok-sede flere gange hurtigere end de raskefibroblaster. Der er altså på ingen mådetale om dødt væv eller degenereretvæv. Men hvad er der så galt? Forsvin-der tendinoserne fra akillessenen efterden excentriske træning? Forsvindertendinoserne fra patellasenen efter atspidsen af apex patella er eksideret? Eren tendinose en tendinose eller er dertale om forskellige læsionstyper? Derer stadig lang vej, men den er i de sene-ste år blevet lidt kortere.

Behandling - overbelastningsska-derDer har i de seneste år været en interes-sant udvikling i såvel forklaringsmo-deller som i behandlingsstrategier tiloverbelastningsskader. En række studi-er har vist, at en aktiv træning, derkontrolleret og gradvist belaster deskadede strukturer, har en særdelesoverbevisende effekt. Der foreligger idag positive resultater fra studier påakillessenen, rotatorcuffen, low backpain og adduktor-relaterede lyske-smerter. Hvad der er mekanismen bagdenne effekt, er imidlertid helt ukendt.Der er her tale om empiri, der er blevetudviklet til et effektivt behandlings-koncept uden afsæt i basalforskning.Der foregår nu studier, der prøver atklarlægge årsagen til den gode effekt afbehandlingsprogrammerne.

AfslutningKendskabet til idrætsskadernes ætiolo-gi er nødvendigt for den fremtidigeudvikling af skadernes behandling ogforebyggelse. Der er imidlertid grund-læggende behov for en højere grad afsystematik i den idrætsmedicinske epi-demiologiske forskning. Systematikkenskal bygge på en større enighed om ter-minologi, undersøgelsesmetoder ogdiagnoser.


11Tema

Intentionerne med det følgende er ikkeat gennemgå behandlingen af overbe-lastningsskader generelt. I dette tema-nummer om sportstraumatologi synesdet centralt at fokusere på den kirurgi-ske behandlings rolle ved overbelast-ningsskader i sener, muskler og led.

GenereltForekomst af overbelastningssympto-mer fra muskler, sener og led vedidrætsudøvelse er yderst hyppig hossåvel den toptrænede atlet som hosmotionisten. Som følge af skadernestidmæssigt langtrukne karakter, ogsom følge af en relativ mangel på vi-denbaseret konservativ behandling,har forekomsten tiltrukket sig betyde-lig idrætskirurgisk opmærksomhed.Dette har som følge af flere faktorer –herunder utålmodighed og behand-lingskrav fra patientens side kombine-ret med kirurgens ønske om at ”gørenoget” for at afhjælpe skaden – ofteført til gennemførelse af kirurgisk in-tervention. Det sluttelige resultat afdenne behandling har ofte har væretsvært at sammenligne med anden be-handling på grund af mangel på kon-trollerede studier. Det er vigtigt at fast-slå, at for en lang række overbelast-ningsskader i sener, muskler og ledkendes den tilgrundliggende mekanis-me ikke, ligesom de vævsmæssige for-andringer ofte er sparsomt beskrevet.Dette vanskeliggør ofte en entydigdiagnostik, idet skadesenheder tit eretableret ud fra anatomisk lokalisationkombineret med belastningsrelateretog palpatorisk smerte (f.eks. forresteknæsmerter eller laterale albuesmerter)snarere end ud fra patofysiologisk ogpatoanatomisk velafgrænsede kriterier.Selvsagt vil dette komplicere en opti-mal anvendelse af såvel ikke-kirurgisk

Overbelastningsskader i sener,muskler og ledProfessor Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital

som kirurgisk behandling overfor disseidrætsskader.

MuskelvævMuskeloverbelastning er et uafklaretproblem, men synes at være mere ud-bredt ved erhvervsarbejde end vedidrætsaktivitet. De træthedstilstandesom fremkommer i forbindelse medidræt ved overtræning eller efter etsvært excentrisk arbejde, vil som oftestvære selvlimiterende og medfører stortset aldrig kirurgisk behandling. Selv iefterforløbet af en muskelruptur er ki-

rurgisk intervention sjælden, og kunved intramuskulær trykforøgelse, somkompromitterer blodforsyningen, er ki-rurgisk intervention obligat. Forsknin-gen indenfor behandlingsmetoder vedeksempelvis akut ruptur samt ved læn-gerevarende smerte tilstande er inten-siv, men sålænge karakterisering afoverbelastet muskelvæv er sparsom,lader optimale behandlingsmetodervente på sig. Selv om akut behandlingaf muskelskader er velbeskrevet, sav-nes der viden om helingsprocesser ogderes kobling til muskelstyrke-udvik-ling, samt indflydelse af vækstfaktorerpå rehabiliteringen. Endvidere vil enidrætsmedicinsk forskning i muskel-forandringer ved overbelastning kunneskaffe en viden som kan optimere be-handling og måske modvirke udvik-ling af erhvervelaterede belastnings-skader.

LedSmerter i og omkring led ved langvarigbelastning er ofte dårligt beskrevet, ogforuden bruskstrukturer kan også se-nestrukturer, muskulotendinøse over-gange og ledkapslen være årsag tilsymptomer. Så længe man ikke besid-der gode muligheder til at vurdere ska-dens involvering af f.eks. bruskvæv, sy-nes der at være behov for a) udviklingaf non-invasive metoder til kvantite-ring af en brusksskade, b) vurdering afbruskskadens omfang overfor andreledrelaterede symptomer, c) undersø-gelse af kirurgiske metoders effektivi-tet og d) undersøgelse af rehabilite-ringsregimer efter operativt indgreb in-klusive en placebo-operation.

SenevævInden for seneoverbelastning har detlænge været kutyme at forsøge en ikke-


12 Tema

kirurgisk behandling først og derefterved mere kroniske tilstande – og veddokumenterede degenerative foran-dringer – at forsøge et kirurgisk ind-greb. Retningslinjer for initiering afden kirurgiske behandling varierer be-tydeligt mellem behandlere, og om no-get er man lidt mere tilbageholdendeidag end for nogle år tilbage. Resulta-terne af f.eks. kirurgisk indgreb vedkronisk degenerativ tilstand i en achil-lessene eller en patellarsene er ikkeoverbevisende, og man har til dato haftsvært ved at udpege, hvilke patientersom vil respondere positivt på dennetype behandling. Ved disse behandlin-

ger er der betydeligt behov for ran-domiserede undersøgelser, og det er in-teressant, at hård ekscentrisk træning iflere studier gennem de seneste år harhaft en god virkningseffekt på sympto-mer hos patienter med kroniske dege-nerative forandringer som afventede etoperativt indgreb. Forklaringen bagdette er uafklaret, og bør udforskes.

AfslutningSelv om såvel overbelastningsskader isener som i led ofte behandles med ki-rurgiske indgreb, må det slås fast, atbehandlingseffekten er begrænset ogofte ikke er understøttet af kontrollere-

de forsøg. Dette siges ikke for at fjernekirurgiens rolle ved behandlingen afoverbelastningsskader i muskler, senerog led, men for at påpege, at den kirur-giske behandling af overbelastnings-skader ofte savner en videnskabeligfundering, specielt i de tilfælde hvorman savner viden om de vævsproces-ser, der ligger bag skadesudviklingen.På denne baggrund bør kirurger ogikke-kirurger gå sammen om en evalu-ering af behandlingsregimer, hvilketder i Danmark er gode forusætningerfor (se artiklen om idrætstraumatolo-gisk forskning).

Skulderledsartroskopi


13Tema

IndledningDen kirurgiske behandling af idræts-skader har gennemgået en rivende ud-vikling i det sidste år tusind. Udviklin-gen vil fortsætte i det nye årtusind, ogblive endnu mere skade- og personspe-cifik.

GenereltArtroskopien er nok det, der har revolu-tioneret den kirurgiske behandlingmest. Metoden har givet os mulighederfor at lære og stille mere eksakte diag-noser, idet artroskopi næst efter denkliniske undersøgelse har givet os svarpå, hvad der egentlig var galt. Dettegælder alle de led, hvor man kan sætteet artroskop ind. Det er ikke kun knæ-led, men også skulder-, ankel-, albue-og håndled samt små led som finger-og tåled. Tilsvarende bliver artroskopetanvendt til endoskopisk diagnostik ogbehandling af lidelser i sener og bur-sae.

Overgangen fra isometrisk muskel-træning og immobilisering af led i gips tilkoncentrisk og excentrisk træning i be-vægelige bandager og funktionel rehabilite-ring, har bedret resultaterne signifikantefter operationer i samtlige led.

Det nye år tusind vil medføre nogleorganisatoriske forandringer, samt noglespændende forsknings- og behand-lingsmæssige tiltag.

De organisatoriske forandringer, måman forvente, er baseret på skrapperekrav til evaluering og vægtning af nyebehandlingsprincipper. Det vil medfø-re et krav om fastlagte diagnostiske ogbehandlings-algoritmer og standard-forløb for de hyppigste sygdomme. Så-ledes vil man anbefale behandlingerbaseret på den foreliggende evidens.Det frie kirurgiske valg vil altså bliveminimeret. Valget af behandlingsprin-

Den kirurgiske behandling afidrætsskaderOverlæge dr.med. Uffe Jørgensen, Den Idrætsmedicinske Funktion i Københavns Amt, Ortopædkirurgisk afdeling T, KAS Gentofte

cipper vil blive baseret på resultaterneaf klinisk randomiserede undersøgel-ser, hvor dette overhovedet er muligt.Nye kirurgiske tiltag må forventes atskulle igennem standardiserede testspå udvalgte afdelinger, inden behand-lingen gives fri. Ligesom indførelsen affunktionsbærende enheder vil medfø-re, at man samler de sjældnere og min-dre hyppige problemer, således at be-handlingspersonalet får oparbejdet dennødvendige rutine.

Forskningsmæssigt og behandlings-mæssigt ser det ud til, at hurtigere he-ling og dermed kortere skadetid samthurtigere tilbagevenden til sport påsamme niveau, bliver nøgleordet. Derforskes meget i vækstfaktorers indvirk-ning ved skader i knogler, ledbånd ogbrusk. Genmanipulation kan blive engenvej til at klare en hurtigere helings-tid. Fremtiden byder således på athjælpe de skadede strukturer til at helesig selv – i langt højere grad end nu.

Operationsteknisk vil den endoskopi-ske kirurgi fortsat ekspandere, hvis detkan dokumenteres at den er berettiget.Computerteknologien vil givet lappeind over det skopiske område, og såle-des kunne man forestille sig, at man fikcomputeren til at fortælle om noget varpatologisk eller ej og om det man hav-de lavet var godt nok. En kombinationaf endoskopisk kirurgi med MR- ogUL-skanning kunne give mulighed foren eksakt kvalitetsbedømmelse via for-ud fastsatte standarder.

På undervisningssiden vil computersi-mulation givet blive det store hit. Derer allerede udstyr til skulderartroskopived ren computersimulation. På detteområde vil man formentlig i fremtidenkunne lære de fleste procedurer.

Vedrørende de forskellige regioner,var 70’erne anklen og ankelinstabilitet-

ens årti, 80’erne knæet og knæinstabili-tetens, mens 90’erne har været skulder-ens årti med en rivende udvikling påde tre områder.

Det nye årtusind starter med he-lingstidernes årti, hvor et intensivtforskningsarbejde givet vil kunne fåhelingen forbedret og helingstidernereduceret ved hjælp af vækstfaktorerog genmanipulation.

Knæet – fortid og fremtid.Det mest revolutionerende indenforknækirurgien har været, at operationerpå forreste korsbånd er blevet reprodu-cerbare med gode resultater. Rekon-struktion af det bageste korsbånd serud til at følge efter, og i det nye årtu-sind vil det givet blive endnu bedrevedrørende dette korsbånd. Det sam-me gælder behandlingen af de kombi-nerede instabiliteter, som vi alleredebegynder at forstå væsentlig bedre.

Behandlingen af meniskskader hargennemgået en rivende udvikling. FraSmiley’s filosofi ”take it out – if indoubt”, hvor man tog hele meniskenud, til kun at fjerne den del der var løs,med først den åbne og senere den art-roskopiske teknik. Kapselnære skaderblev reinsereret åbent og senere endo-skopisk. Nu gøres dette med absorber-bare pile.

Fremtiden vedrørende behandlingenaf meniskskader byder på vækstfakto-rer m.h.p. at øge helingen, ”meniscalscaffolds”, der er en slags matrix medvæsktfaktorer og celler, som kan vokseud til en ny menisk. Dette område vilgivet blive endnu mere aktuelt i detnye årtusind.

Genmanipulation hvor knæleddet fxinjiceres med en virus, der kan få de til-bageværende ”meniscocytter” til atproducere nyt meniskvæv, er også no-


14 Tema

get, som der eksperimenteres med.Det sidste årti har bragt en væsentlig

øget viden vedrørende patofysiologien,diagnostikken og behandlingen afbruskskader. Dette vil fortsætte medendnu større hastighed i det nye årtu-sind. De linier der gås efter, er at få denbeskadigede brusk til at hele via vækst-faktorer og genmanipulation, så ”fa-brikken” simpelthen sættes i gang igen.En anden retning er at fylde den skade-de bruskdefekt ud med et matrix medaktive celler og vækstfaktorer, såledesat der hurtigt dannes ny brusk i det be-skadigede område. En tredje retning ersimpelthen at præformere færdig bruskuden for kroppen, og så implantereden i eksakt størrelse der, hvor brusk-defekten er.

En endnu større udfordring er artro-sens gåde. Med den rivende forskningindenfor bruskskader er problemetikke umuligt at løse. Der arbejdes meden kombineret genetisk/mekanisk mo-del. Det er givet at ”the young arthriticknee” vil have hovedfokus for mangeforskergrupper, da det stigende antalidrætsudøvere – og dermed et stigendeantal knæskader – vil medføre at man-ge unge udvikler tidlige artroseforan-dringer i knæleddet.

Den kirurgiske behandling af patello-femorale smerter har gennemgået en for-simpling hen imod slutningen af det

sidste årtusind. Fra multiple operati-onstyper til nu med hovedvægten lagtpå træning og evt. kirurgisk opretningaf malalignment med en medialiseringog evt. løsning af stramme lateralestrøg i patellaretinaklet, igen efterfulgtaf træning og evt. bandagebehandling.Det nye årtusind vil givet give os end-nu mere indsigt i dette kompliceredeleds funktion og det neuromuskulæresamspil, samt smertekonceptionen somgør, at vi reelt ikke er blevet meget klo-gere på området de sidste 20-30 år –barnet har bare fået nye navne.

Fod- og ankelskaderDen kirurgiske behandling af fod- ogankelskader har ligesom fundet sit lejeefter en rivende udvikling i 60’erne og70’erne, således at man nu har repro-ducerbare metoder til behandling afankelinstabilitet i form af primært pro-prioceptiv træning og evt. senere op-stramning af slappe ligamenter. Demere indgribende tenodeser er næstenforladt, da man har opnået gode resul-tater efter den funktionelle behandling.Den artroskopiske kirurgi er veletable-ret vedrørende talocruralleddet, mendet nye årtusind vil give os mange nyeoplysninger, når subtalær artroskopi ogskopi af de mindre led på foden blivermere udbredt. Dette vil givet være til-fældet, når MR-skanninger vil kunneafsløre patologier i foden, som vi ikketidligere har været opmærksom på.Man må således forudse, at subtalær-leddet og patologien i mellemfoden vilfå en opblomstring med nye behand-lingsmetoder.

SkulderenDe diagnostiske skulderartroskopier ernu blevet en undersøgelse, som tilby-des i alle amter. Kirurgisk er der kom-met et antal muligheder for at behand-le instabilitet og forskellige smertetil-stande. Imidlertid har den artroskopi-ske behandling af forskellige typer afskulderlidelser endnu ikke fundet sitleje. Det nye årtusind vil givet byde påmange nye undersøgelser med sam-menligning mellem MR- og ultralyd-skanning samt artroskopiske og klini-ske fund for at differentiere vores diag-nostik yderligere. Når vi er blevet bed-re til at objektivisere og identificere depatologiske tilstande, vil vi have en for-bedret mulighed for at vurdere de for-

skellige typer af artroskopiske/åbnebehandlinger af skulderlidelser. I slut-ningen af 90’erne er der kommet et in-teressant kirurgisk princip, som ermarkedsført under navnet ”capsularshrinkage”. Det er en forfinelse af Hip-pokrates’ gamle metode, hvor hanbrændte folk fortil i skulderen, så led-det ikke lukserede igen, idet vævetskrumpede. Man går nu ind artrosko-pisk og brænder på ledkapslen og liga-menterne i leddet, således at disseskrumper og strammer sig op. På den-ne måde har man mulighed for, på enmeget præcis måde, hurtigt og udenstørre gener for patienten at få stabilite-ten i skulderen genetableret. Dermangler imidlertid forskning på detteområde, og vi vil givet høre mere omdenne metode i det nye årtusind. Hvisdet fungerer, er det tillokkende, mendette er nok et af de områder, hvorman skal være meget forsigtig medkun at give behandlingen i kontrollere-de kliniske forsøg.

Bruskskader i skulderen er også etområde, der vil blive sat fokus på, idetman vil overføre en del af vores videnfra knæet. Et andet område, som for-mentlig bliver udviklet yderligere, ermuligheden for eksakt at vurdere in-stabiliteten i et skulderled, for herefterat gå ind individuelt og tilpasse stabili-seringen til den enkelte skulder, præcisdet sted hvor problemet sidder.

OverbelastningsskaderDen kirurgiske behandling af overbe-lastningsskader har udviklet sig ensmule, langsommere end de øvrigeområder. Startende med åben adhæ-Mosaik-plastik

Ankelledsartroskopi


15Tema

rence- og arvævsfjernelse, er dette nuflere steder blevet endoskopisk. Imid-lertid mangler der stadig en stor videnom patofysiologien i sener og seneske-der. Dette er givet noget vi vil høre me-get mere om i fremtiden. Før vi ved,hvad der betinger senevævsheling, harvi ikke mulighed for at gå ind og be-handle effektivt. Det er muligt, at be-handlingen af senepatologi vil blive etområde hvor vækstfaktorer og -stimu-

lation, genmanipulation o.l. måske erde eneste behandlingsmuligheder sam-men med funktionel træning.

KonklusionDen kirurgiske behandling af idræts-skader er virkelig accelereret op i højfart, og det er nu et anerkendt område,der bør beherskes på alle ortopædki-rurgiske afdelinger. I overhalingsbanenligger imidlertid vækstfaktorer og gen-

OAdjuster ™ – ny étkammer artroseskinne

Bilateral skinne der inkorporerer det patenterede4-punkts princip med et 3-punkts tryksystem ivarus/valgus plan.

Nyt bi-aksialt led der tillader en jævn, glidendebevægelse af knæet, mens tryksystemet anvendesmodsat smertesiden.

20° varus/valgus range.

Letvægtsskinne – ca. 700 g.

Slank profil.

Som tilbehør et manometer, der ved indstillingviser hvor stort tryk skinnen giver.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Innovation KD Innovation A/SKongevejen 47, 12840 HolteTlf. 4541 0670e-mail: [email protected]

manipulation. Det bliver spændende atfølge, hvorledes dette løb vil forme sigi fremtiden, men ét er givet: der blivertale om parløb, og det bliver ikke kede-ligt.

Sportsetisk bliver der imidlertid pro-blemer, idet medicinsk stimulation tilheling er “doping”. Så debat – det bli-ver der også!


16 Tema

IndledningInteressen for idrætsfysioterapi er ste-get kolossalt i løbet af de senere år,hvilket bl.a. kan spores i det store antalmedlemmer – over 1000, ca. hver otten-de danske fysioterapeut – i Faggrup-pen for Idrætsfysioterapi (FFI). Mangeaf medlemmerne er relativt nyuddan-nede, måske et udtryk for at antallet affysioterapeutstuderende med idræts-baggrund er steget kraftigt. At det eren aktiv og videbegærlig gruppe vid-ner tilslutningen til temaaftener, kurserog andre arrangementer med idræts-medicinsk og idrætsfysioterapeutiskindhold om.

Man har indtryk af, at idrætsfysiote-rapeuterne generelt er meget respekte-rede for deres behandlingsmæssigefærdigheder, men samtidig varierer be-handlingsmetoderne en del fra fysiote-rapeut til fysioterapeut. I grunduddan-nelsen er idrætsfysioterapi et relativtlille modul, og det er tydeligt at idræts-

Idrætsfysioterapi af høj kvalitet– hvilke krav bør stilles i fremtiden?Fysioterapeut Nina Beyer, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital

fysioterapeuter har et stort behov formere viden om undersøgelse og be-handling af specifikke idrætsskader,men også om idrætsmedicin generelt,ligesom metoder til fx. klartestning ogevaluering af behandlingseffekt i højgrad efterlyses. Og behovet er reelt.

Styrketræning – en vigtig del afrehabiliteringSom eksempel på et område, der i højgrad bør opprioriteres både i behand-ling og forebyggelse af idrætsskader,vil jeg nævne styrketræning. I fysiote-rapi lægges der generelt stor vægt påfunktionel træning, og det betyder atrehabilitering efter idrætsskader i højgrad fokuserer på en sportsspecifiktræning, mens der lægges meget lidtvægt på styrketræning. Dette kan må-ske skyldes, at idrætsfolk med skaderofte i for høj grad opfattes som “almin-delige” patienter. I modsætning hertilhar forskningsresultater i de senere år i

stigende grad understreget vigtighe-den af, at der udføres reel styrketræ-ning såvel i rehabiliteringen som i fore-byggelsen af idrætsskader. Spørgsmå-let er, om man skal acceptere en nedsatmuskelstyrke, når en idrætsudøvergenoptager idræt på højt niveau. Sva-ret er formentlig nej. Øget muskelstyr-ke medfører, at belastninger underidrætsudøvelse bliver relativt lavere,samtidig med at styrketræningen (dvs.tung styrketræning) øger evnen til atudvikle eksplosiv muskelstyrke ogpræstere stor ekcentrisk muskelkraft –kvaliteter, som er essentielle i de flesteidrætsgrene.

Langvarig nedsat muskelstyrke efteren idrætsskade kan i høj grad skyldesmanglende styrketræning, og det serud til at senfølger efter knæskader, iform af fx. artrose, meget vel kan skyl-des en insufficient styrketræning ogdermed dårligere styring af ledbelast-ningen. Meget tyder således på, at styr-


17Tema

ketræning, og i høj grad tung styrke-træning, bør have en langt mere centralplacering i fysioterapien end det hidtilhar været tilfældet. Dette skal ikke skepå bekostning af den funktionelle træ-ning, og kan derfor betyde længere re-habiliteringsperioder.

Styrketræningsproblematikken ernævnt som et eksempel på et misfor-hold mellem daglig praksis og eksiste-rende evidens på området. Og, ”evi-dens” er fremtidens kodeord. Ligegyl-dig hvor man befinder sig indenforsundhedssystemet, er der krav om evi-dens. Ønsker man at indføre nye be-handlingsregimer, skal de være evi-densbaserede. Det gælder selvfølgeligogså for behandling og forebyggelse afidrætsskader. Det er ikke længere til-strækkeligt alene at argumentere medårelang erfaring, hverken egen eller an-dres – og med rette. Ønsker vi at op-gradere idrætsfysioterapien, så den ihøjere grad bliver evidensbaseret, stil-les der andre krav idrætsfysioterapeu-ter, bl.a.:• at de har kendskab til evidensen forundersøgelses- og behandlingsmetodertil specifikke idrætsskader• at de kan følge med i og forholde sigkritisk til nye forsknings resultater

Derudover skal der i langt højeregrad etableres muligheder for at forskei idrætsfysioterapi, vel at mærke undervejledning af kompetente forskere.

SpecialistuddannelseDer må etableres en specialistuddan-nelse i idrætsfysioterapi, faggruppenskurser alene er ikke tilstrækkelige. I fle-re lande kan man først kalde sigidrætsfysioterapeut, når man har gen-nemført en efteruddannelse (se bokse-ne). At det kan være en fordel viser un-dersøgelser i USA, hvor specialistud-dannelse angiveligt fører til bedre pa-tientbehandling samtidig med, atidrætsfysioterapeuterne opfatter deresjob som mere tilfredsstillende og de op-når større respekt hos deres samar-bejdspartnere.

Hvordan en danske model for spe-cialisering i idrætsfysioterapi skal seud, er endnu uvist. Faggruppen forIdrætsfysioterapi har i flere år haft spe-cialisering på dagsorden og har anmo-det Danske Fysioterapeuter (DF) om atetablere en specialistuddannelse. Derarbejdes i øjeblikket på at få skabt enefterudddannelse på diplomniveau,

hvor der ud over en række idrætsmedi-cinske og idrætsfysioterapeutiske kom-petencekurser også kræves erhvervs-kompetence indenfor idrætsfysiotera-pi. En af forudsætningerne for etable-ring af en efteruddannelse er imidlertidogså, at der findes kvalificerede under-visere. Med de nye muligheder for attage en akademisk overbygning efterfysioterapi-grunduddannelsen, og medden øgede forskning indenfor idrætsfy-sioterapi og idrætsmedicin, vil der i lø-bet af nogle år blive mulighed for atetablere en modulopbygget videreud-dannelse med kvalificerede undervise-re – også rekrutteret blandt fysiotera-peuter.

Samarbejde omkring uddannelseog forskningProduktionen af ny medicinsk viden erkolossal i dag, og en konsekvens af det-te er, at man i langt højere grad er nødttil at arbejde tværfagligt for at indhenteviden – også fra de tilgrænsende fag-områder. Fysioterapi har i for høj gradværet selvforsynende med ny viden,der ofte har været baseret mere på erfa-ring end kritisk forskning. Vi bør frem-over i højere grad samarbejde med fx.idrætsfysiologer, læger, psykologer, so-ciologer, trænere og idrætsledere for atfå en grundlæggende viden om de for-hold, der udgør fundamentet for vor

praksis. Det vil derfor være naturligt,at undervisere på kompetencekurserogså rekrutteres fra ovennævnte fag-grupper (se figuren), ligesom det vilvære ønskeligt at en række idrætsme-dicinske kurser er fælles for læger ogfysioterapeuter. Et mere omfattendesamarbejde kunne føre til, at idrætsfy-siologer får en bedre forståelse forhvordan fysiologiske forhold kan ud-møntes i forskellige rehabiliterings-principper, at læger sammen med fysi-oterapeuter får mulighed for at optime-re disse rehabiliteringsregimer, og atidrætsfysioterapeuter i endnu højeregrad end nu stiller spørgsmål, der kanføree til idrætsfysioterapeutiske ellertværfaglige forskningsprojekter medrelevans for daglig klinisk praksis.

ForskningsområderAllerede nu tegner der sig, ud overgrundforskningen, en række oplagteområder for en fremtidig idrætsmedi-cinsk/idrætsfysioterapeutisk forsk-ning:• udvikling og afprøvning af reliableog valide testmetoder til evaluering affunktion omkring specifikke led m.h.p.planlægning af en optimal behandlingog evaluering af behandlingseffekt• sportsgrens-specifikke testmetodertil vurdering af om en sportsudøver erklar til træning og konkurrence


18 Tema

SÅDAN BEHANDLER MAN EN KVINDE

Skinnen er ikke bare lettere og kortere. Med den originaleTradition som udgangspunkt er rammen nydesignetmed det formål at gøre pasformen bedre til formenog vinklen af kvindens ben.Indikationer:• Manglende ACL og

ACL-rekonstruktion• Manglende PCL og

PCL-rekonstruktion• MCL/LCL-

forstrækninger• Unikompartmentiel

osteoarthritis

Den første knæskinne,der er designet

specielt og kun til kvinder

• udvikling af optimale træningsprin-cipper og rehabiliteringsprogrammerved specifikke skader og for specifikkesportsgrene• udvikling af metoder til forebyggel-se af idrætsskader• bestemmelse af kriterier for ”hvor-når - til hvem - og - i hvilket omfang”der er brug for træning hos en fysiote-rapeut versus superviseret selvtræningog endelig ”hvor lang tid” idrætsfolkbør følges efter en specifik skade.

Samarbejde omkring rehabilite-ringMed hensyn til rehabilitering af idræts-udøvere bør behandlerne (dvs. lægerog fysioterapeuter) i langt højere gradsamarbejde med trænere/idrætsledere(som det allerede er almindeligt i klub-

regi med etableret idrætsmedicinsk ser-vice). Samtidig kunne det være en for-del at have et samarbejde med styrke-trænings-instruktører tilknyttet fitness-centre m.h.p. den supplerende styrke-træning. Det vil betyde langt mere op-timale genoptræningsforløb, hvor reha-biliteringen kan inkorporeres som etled i fx. træningsperiodiseringen.

I nogle håndboldklubber indgår detallerede nu i kontrakter med halv- oghelprofessionelle spillere, at behandler-ne (dvs. fysioterapeuter og læger), harkompetence til at afgøre om en idræts-udøver er klar til at deltage i træningeller kamp. Med en øget faglig kompe-tence som følge af en specialiseringburde dette blive almindelig praksis,og man kan undgå de situationer, hvortræneren forventer at idrætsudøveren

bliver erklæret trænings- eller kamp-klar, på trods af at behandleren menerdet modsatte.

For sporten vil en specialisering be-tyde endnu bedre service m.h.t. rehabi-litering og en større sikkerhed for, atder ikke opstår (gen)skader.

Endelig vil den viden som erhvervespå de idrætsmedicinske kompetence-kurser – kombineret med en forståelsefor træningsdisciplin – uden tvivl somsidegevinst kunne overføres til andregrupper, fx patienter og ældre, hvilketder også er brug for.


19Tema

IndledningMedicinsk behandling er et stort områ-de og dækker over den medicinske be-handling af en sygdom hos en idræts-udøver, øvelser, træningsmetoder, aku-punktur, ultralyd, laser, massage etc..Jeg har valgt at indsnævre området vedkun at fokusere på glucocorticoider ogNSAID (non-steroide-anti-inflammato-riske-farmaka). Det er nok de to be-handlinger, som de fleste vil forbindemed begrebet medicinsk behandling.Begge farmaka kan anvendes som tab-letter, injektion eller direkte på hudenover skaden.

Medicinsk behandling vil naturligthave en flydende grænse til doping.Glucocorticoid og NSAID virker beggeanti-inflammatoriske. Glucocorticoidkan derudover have en stimulerendevirkning ved injektion eller peroralindtagelse. Pga. den stimulerende virk-ning må glucocorticoider ikke anven-des som peroral behandling i forbin-delse med idræt, men gerne lokalt, en-ten som intraartikulær injektion, injek-tion i muskler eller sener, eller påsmø-ring af huden. Sportsfolk med astmamå bruge inhalations-glucocorticoid tilforebyggelse af anfald. Ofte vil der bli-ve stillet krav om et ”Medical Certifica-te” enten fra det internationale special-forbund eller de ansvarlige lokalemyndigheder.

NSAID har ikke en stimulerendevirkning, men virker smertestillende.

Idrætsskader og medicin- fokus på glucocorticoid og NSAIDAfdelingslæge Arne N. Gam, Fysiurgisk og reumatologisk afdeling, Vestegnskommunernes Idrætsklinik, KAS Glostrup

Denne virkning kunne tænkes at bliveudnyttet som præstationsfremmendeved at reducere symptomerne ved ud-trætning. Brug af NSAID i idræt er ikkeomfattet af nogen restriktioner og kanderfor anvendes frit.

Indikation ved inflammation?Indikation for en behandling beror, ud-over skadetypen, på en vurdering afformålet med behandlingen og risikoenfor udvikling af en kronisk skade pga.overbelastning. Det er derfor nødven-digt at gøre sig nogle etiske overvejel-ser før behandlingen påbegyndes. Bli-ver resultatet af behandlingen i virke-ligheden en ændring af den fysiologiskgrænse hos idrætsudøveren, og derveden øget risiko for irreversible skader?

Der er også problemer hvad angårdefinition af lidelser og afgrænsning afbehandlingens indhold. Klassisk ind-deles skader i traumatiske og overbe-lastningsskader. Overgangen er flyden-de og yderligere forbundet ved at denene skadetype øger risikoen for en ska-de af den anden type. Histologiske,biokemiske og billeddiagnostiske for-andringer har afdækket et inhomogentbillede, som ikke synes relateret enty-digt til varigheden af skaden eller ska-detype.

Behandlingen af den skadedeidrætsudøver er i mange tilfælde enkombination af forskellige behandlin-ger. Steroid-injektion eller NSAID ind-går kun som et delelement, hvilket gørafklaringen af virkningen endnu van-skeligere. Det at forskellige behandlin-ger kombineres gør det svært at afviseen additiv effekt eller en facilitering afen anden behandling. Det betyder alt-så, at uanset en undersøgelses resultatvil der altid kunne rejses spørgsmål omværdien af resultatet, f.eks. ved at stillespørgsmål til rækkefølgen af de givnebehandlinger.

Muligvis kan disse problemer medafgrænsningen forklare, hvorfor næ-sten ens designede undersøgelser in-denfor området har givet divergerenderesultater, men det kan også betyde, atder er andre faktorer end inflammatio-nen, som bestemmer responset på be-handlingen.

Glucocorticoid (Steroid)(Bi-)VirkningerSiden opdagelsen i 50’erne af steroid-hormonets antiinflammatoriske virk-ning har anvendelsen været kontrover-siel. Den umiddelbare effekt af gluco-corticoid er hæmning af ødem, fibrin-deponering, reduktion af kapillær dila-tation, hæmning af leukocytmigrationog den fagocytiske aktivitet. Systemiskanvendelse af glucocorticoid medførerændring af mange fysiologiske forhold,bl.a. ændring af fedtfordelingen, nega-tiv knogleomsætning og muligvis mu-skelatrofi. Ved gentagne injektionermed glucocorticoid simuleres en syste-misk effekt og vil derfor kunne give desamme systemiske bivirkninger somved peroral indtagelse. Det er samti-digt klart, at en sådan effekt ikke kanopnås med glucocorticoid-injektioner,hvis de gives med en uges interval ogmaksimalt 2-3 gange.

Lokal behandling med steroid eryderligere kontroversiel, ikke mindstpga. rapporter om forøget bruskdege-neration i forbindelse med intraartiku-lær injektion og øget risiko for sene-ruptur. Men som så mange gange før erdet svært at afklare, om disse utilsigte-de ”effekter” kan tilskrives behandlin-gen eller skaden. Spontane rupturer iidrætsmedicin er hyppige enten pga.”overuse” eller ”over-stress”. Der er så-ledes i nogle undersøgelser fundetidentiske mikroskopiske forandringerved rupturer, uanset om der har væretbehandlet med steroid eller ej.

Doping er internationalt defineret ibrede formuleringer som ”indta-gelse af medicin” og ”søger at øgeidrætsudøverens konkurrence-dygtighed”. Definitionen ind-snævres efterfølgende ved henvis-ning til en liste udfærdiget af denInternationale Olympiske Komite.


20 Tema

Indikationer og dokumentationKun få af de fundne studier er speci-

fikke for sportsfolk, men kliniske studi-er med steroidinjektion i skulder og al-bue ved artrit (traumatisk?) og sene-skader har vist hurtigere og bedresmertereduktion, samt hurtigere tilba-gevenden til normal funktion end vedandre behandlinger (f.eks. NSAID). En-kelte studier har vist, at resultaterne pålængere sigt er dårligere end for andrebehandlinger (f.eks. thermodynamiske,placebo). De fandt recidivrisikoen for-øget, men om dette skyldes behandlin-gen eller en for hurtig tilbagevenden tilfuld sportsaktivitet er uafklaret.

Injektionsteknikken synes i nogle til-fælde at have overordentlig stor betyd-ning for virkningen, f.eks. er injektionind i senen skadelig med risiko forvævsnekrose. Nogle undersøgelser harpåvist, at intraartikulær injektion tek-nisk set er meget sværere end hidtiltroet, idet en meget stor procentdel afintraartikulære injektioner var ekstra-artikulært beliggende. Dette har alt ef-ter holdning enten været brugt som ar-gument imod steroid injektioner ellersom forklaring på manglende effekt.

Der synes ikke at findes valide stu-dier, som har påvist effekt af steroidved muskelskader, eller virkning afglucocorticoidinjektioner ved kliniskbetydende intramuskulære forkalknin-ger.

Det synes derfor rationelt ud fra enpraktisk synsvinkel at anvende steroidinjektion ved arthrit eller tendinit/ten-dinoser. Udfra en teoretisk synsvinkeler dilemmaet, at det ofte er svært at på-vise inflammation ved akutte og kroni-ske seneskader. Selv om effekten til-skrives den antiinflammatoriske virk-ning er det usikkert om det altid er kor-rekt, og andre hypoteser for virkningener blevet fremsat – f.eks. at injektionenigangsætter et kontrolleret inflammato-risk respons og dermed åbner mulig-hed for, at effekten ikke skyldes gluco-corticoidet, men mere en mekanisk ef-fekt pga. injektionen eller en fortyn-ding af de ”inflammatoriske” cellerpga. indsprøjtningen. En kombinationaf disse muligheder kunne også væretilfældet og endelig kunne mekanis-men være afhængig af skadetype.

Der er publiceret ”guidelines” somindeholder nogle principper for anven-delsen og overvejelse omkring, hvad

som kan opnås. Ved overholdelse afdisse principper er anvendelse af stero-idinjektioner risikofri. Behandling medsteroid bør ikke opfattes som en enkelt-stående behandling, men som adju-vans til den ”aktive rehabilitation”.Brug altid aseptiske teknikker og væropmærksom på infektionstegn. An-vend det altid sammen med lokalanal-getika, idet det synes at reducere risi-koen for bivirkninger og giver mulig-hed for at konfirmere den kliniskediagnose. I tilfælde af manglende ef-fekt er der indikation for at prøve end-nu en gang, da der muligvis er tale omfejlinjektion, mens der ikke er belægfor gentagne injektioner ved manglen-de effekt. Hvis effekten kun holder sigkortvarigt, er der ingen argumenter forat gentage injektionen ud over 2-3 gan-ge. Igen er det væsentligt at påpege, atbehandlingen kun er tilsætning til ”ak-tiv rehabilitering”, og kvaliteten afdenne rehabilitering bør vurderes vedhurtigt tilbagefald – f.eks. kan denvære for belastende og for hurtigtfremadskridende, fordi injektionerneslører skadens alvorlighed. Informéridrætsudøveren om evt. bivirkninger iform af ”flair-up” og andre behand-lingsmuligheder.

Studier af peroral behandling medsteroid har været belyst ved rekon-struktion af ACL, og på trods af at re-sultaterne var lovende, hvad angårsmerter og hurtig rehabilitering, er in-dikationen tvivlsom pga. bivirkningerog manglende påvirkning af det samle-de forløb. Yderligere tvivl om effektenhar baggrund i dyreeksperimentellestudier, som påviste nedsat styrke afsenerne hos hunde behandlet med in-

travenøs steroid. Systemisk indtagelseaf glucorticoider har også været forsøgttil forebyggelse af DOMS, men syntesikke at påvirke processen.

NSAIDIndikationDen antiinflammatoriske og analgeti-ske virkning af NSAID sker ved athæmme prostaglandinsyntesen via enhæmning af cyclo-oxygenase (COX).Det er dog sandsynligt, at andre ikke-prostaglandinrelaterede mekanismermedvirker. Indikationen for anvendel-se af NSAID ved skader adskiller sigikke væsentligt fra glucocorticoider,men litteraturen har i højere grad endved glucocorticoider fokuseret på an-vendelse ved rehabilitering eller efteret kirurgisk indgreb.

Derudover har der været fokuseretpå, om NSAID evt. kunne være præsta-tionsfremmende ved anvendelse i for-bindelse med konkurrencesituationer.Virkningen skulle være en reduktion aftræthedssymptomer, mest af alt ved atreducere smerter. Den empiriske erfa-ring taler for, at der kan opnås en viseffekt, men at idrætsudøveren kan op-leve samtidigt ubehag med øget svedt-endens, nedsat kropstemperatur, vand-ladningstrang og tørst. Det sidste måisær skønnes at kunne være farligt vedkonkurrence under forhold med højtemperatur og luftfugtighed.

Dermed synes indikationen for an-vendelse, måske ikke overraskende, atvære den samme som ikke-sportsrela-terede skader og lidelser, nemlig et øn-ske om smertereduktion og reduktionaf inflammationen. Det samme forholdgør sig gældende for rehabilitering ef-ter kirurgisk behandling. Systematiskanvendelse postoperativt har ikke i kli-niske studier kunne påvises at befordrerehabiliteringen eller bedre langtidsre-

Flair-up: Opblussen af symptomerevt. med varmefølelse og rødme,især i ansigtet.Delayed-onset muscle soreness(DOMS): Smerte, ødem, tab affunktion, cellulær infiltration, øgetlysosomal aktivitet, øget cirkulati-on af akutte fase proteiner og hi-stologiske forandringer, som ind-træder indenfor 72 timer. Opfattessom en normal adaptionsmåde tilfysisk belastning.

COX, cyclo-oxygenase-enzymerne:COX-1 har betydning at den nor-male mucosabarriere i tarmen ognyregennemblødningen, mensCOX-2 mere inducerer inflammati-on. Sandsynligvis findes der flereisomerer, og der er allerede en hy-potese om en COX-3 med en merespecifik inflammatorisk virkning.


21Tema

sultaterne. Ofte foreskrives NSAIDsom en kur på f.eks.10 til 14 dage, mender er ikke belæg for at bedre virkningopnås ved en kur end ved at lade be-handlingsvarigheden følge det kliniskeforløb.

NSAID og Delayed onset muscle so-reness (DOMS)Et af de mest undersøgte områder omen evt. effekt ved brug af NSAID er re-duktion af DOMS-symptomer. Enkeltestudier har påvist en effekt, men demest valide studier har ikke kunne på-vise nogen forskel til placebobehand-ling, og der er også studier som harvist bedre forløb i placebogruppen. Derer dermed ikke i den nuværende litte-ratur belæg for anvendelse af NSAIDtil reduktion af DOMS efter træning el-ler konkurrence. Dette står i kontrast tilden udbredte rapporterede anvendelseindenfor topidræt af NSAID netop pådenne indikation og den mediedæk-ning som området har fået.

Hvilket præparat og på hvilkenmåde?Antallet af NSAID-præparater er stortog der er ikke indikation for at ét præ-parat er bedre end andre, men det børalt efter indikationen overvejes om etNSAID med kort, middel eller langhalveringstid er bedst.

Påsmøring af NSAID som gel ellercreme er yderst udbredt, begrundet i atder dermed kan opnås en mere fokuse-ret behandling og evt. også en højerevævskoncentration. Tendensen i de fle-ste studier er, at effekten er ligeværdig,men at bivirkningsrisikoen er mindreeller på højde med placebo gruppen.

Iontoforese og sonoforese har væretforsøgt i mange studier og gennemgå-ende med bedre resultater end kontrol-gruppen. Tvivlsomme kontrolgrupper,ufuldstændig datapræsentation og ofteumiddelbare ”conflicts of interest” gørdog resultaterne mindre valide.

BivirkningerDe mest almindelige bivirkninger vedbrug af NSAID er de gastrointestinale,men i de fleste tilfælde bør behand-lingsvarigheden af idrætsskader væreså kort, at det ikke har den store betyd-ning. Eksperimentelle studier af NSA-ID specielt ved anvendelse af endome-tacin har påvist en brusk nedbrydende

virkning og hæmning af brusk prolife-rationen, ved hæmning af proteoglyka-ner og kollagen i brusk, men det er uaf-klaret, om det har nogen klinisk betyd-ning specielt i relation til idrætsudøve-re. Der findes f.eks. ikke aktuelt studi-er, som påviser hyppigere og tidligereudvikling af ostoarthrose hos idræts-udøvere behandlet med NSAID. Der erpå nuværende tidspunkt ingen doku-mentation for gevinst ved at anvendede nye COX-2 specifikke NSAID, somer langt dyrere, ved idrætsskader.

NSAID har også en antipyretiskvirkning (febernedsættende) der vilkunne bevirke, at febrilia hos enidrætsudøver sløres og dermed at eninfektion ikke diagnosticeres. Træ-ningspause og behandling igangsættesderfor ikke med risiko for idrætsud-øverens helbred. Et nærliggende ek-sempel er her Myocarditis (hjertebe-tændelse), der tilskrives at været årsa-

gen til flere pludselige dødsfald hostop-orienteringsløbere i forbindelsemed konkurrence. Maksimale ydelserhos idrætsudøveren sænker immunfor-svaret. En banal infektion bliver der-med potentielt livstruende.

AfslutningPå tærsklen til det næste århundredepeger udviklingen mod en mere struk-tureret afklaring af de mange ubesvare-de spørgsmål om medicinsk behand-ling af idrætsskader. Måske vil fremti-dige studier påvise effekt af en mereaktiv tidlig diagnostik og behandlingog dermed hvor aktiv en medspiller deparakliniske undersøgelser skal værefor behandlingsstategien. Vil indikatio-nen for steroid injektioner og brug afNSAID i idrætsmedicinen kunne ind-snævres ved brug af MR-skanning, ul-tralyd-skanning og vævsprøver – ellervil effekten af sådanne tiltag drukne istøj eller have for lille diagnostisk spe-cificitet?

Referencer kan rekvireres ved indsendelseaf adresseret og frankeret (5,75 kr.) kuverttil Dansk Sportsmedicins adresse (findesbagest i bladet).

Iontoforese/sonoforese: Indføring aflægemidler med elektricitet ellerlyd f.eks. TENS og ultralyd.


22 Tema

IndledningDen idrætstraumatologiske forskningudgør en central delmængde af densamlede idrætsmedicinske forskning,og vil til stadighed udfordre idrætsska-de interesserede læger indenfor spe-cielt ortopædkirurgi og reumatologi.Selvom denne interesse er til stede i dedanske forskningsmiljøer, udgør den iDanmark kun en bekymrende lille an-del af den samlede idrætsforskning.Udfra antallet af idrætstraumatologi-ske disputatser og ph.d.-afhandlinger,og udfra ansøgninger og bevillinger fraIdrættens Forskningråd og Team Dan-marks forskningsråd gennem de sene-ste 5-6 år synes idrætstraumatologiskforskning i snæver klinisk forstandsamt som samarbejdsprojekter medden teoretiske sektor, at være lille sam-menlignet med andre lande. Eksempel-vis udgjorde fondsstøtte til idrætstrau-matologisk forskning fra de 2 oven-nævnte forskningsråd kun ca 10-15% afdisses samlede midler, mens den tilsva-rende % i Sverige ligger nærmere de40% til trods for sammenlignelige be-villingsrammer til idrætsmedicinskforskning i de to lande (relativt til ind-byggertal). Kendetegnende f.eks. Sveri-ge og specielt Finland er en tæt sam-menkobling mellem basal fysiologiske,biomekaniske og biokemiske forsk-ningsmiljøer og kliniske idrætstrauma-tologer, og noget lignende vil værefrugtbart i Danmark.

EpidemiologiKortlægningen af idrætsskaders epide-miologi er nået langt, og ikke mindsttakket være dansk indsats har sådanneundersøgelser givet et detaljeret billedeaf idrætsskadetyper og disses ophob-ning indenfor forskellige idrætsgrenepå såvel elite- som motionsniveau.Selvom epidemiologiske undersøgelserhar givet anledning til opstilling af hy-

Den videnskabelige forskning indenfor idrætstraumatologien Professor Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital

poteser, vil de kun i begrænset omfangkunne belyse kausale sammenhænge.Den største udfordring for idrætstrau-matologien består i dag i forsknings-mæssigt at belyse mekanismerne bagudvikling af skader og validere be-handlingen heraf.

SamarbejdeDanmark har en betydelig tradition foren kobling mellem klinisk medicinskog teoretisk fysiologisk/biokemiskforskning, og dette bør udnyttes, ogsånår det gælder den idrætstraumatolo-giske forskning. Et eksempel på, hvor-ledes grundvidenskabelig viden harbetydet noget for den kirurgiske be-handling, er muligheden for at bestem-me muskelsarkomer-længde i relationtil en håndkirurgisk transpositioneringaf underarms muskel-sene komplekserhos rygmarvsskadede. Svenske forsøghar vist, at subjektiv “stramning” afmuskel-sene komplekset fra kirurgensside ved inserering af senen, oftest

bringer musklen i en sådan overstrakttilstand, at kraftudviklingen efterføl-gende er betydeligt nedsat. Operatio-nen har derved snarere givet patientenen tenodese fremfor en fungerendemuskel med god kraft. De nylige resul-tater har ført til en mere ”løs” indsæt-telse af muskel-sene komplekset, hvor-ved patientens muskelfunktion efter-følgende er betydeligt højere end ellers,og det illustrerer hvorledes fysiologi-ske målinger har været med til at korri-gere den subjektive opfattelse af hvor-ledes det ”rigtigt skal gøres” frem tilvidenskabeligt underbygget behand-ling.

Rekonstruktiv kirurgiArtroskopiske indgreb kombineretmed rekonstruktiv kirurgi eksempelvisaf knæligamenter og kapsellæsioner iskulderleddet har medført store fordelefor idrætstraumatologiske patienter, oghidtidig forskning har kunnet påviseen ganske god effekt heraf de første årefter indgrebet. Langtidsresultater (20-30 år) til påvisning af, hvorledes rekon-struktiv kirurgi på længere sigt mod-virker den ellers forøgede risiko forudvikling af sekundære ledskader (eksartrose) er ikke-eksisterende, alene afden grund at operations metoderne erforbedret betydeligt, hvilket formentligvil indfluere på resultatet. Dette peger iretning af, at en omfattende systemati-sering og registrering af operationer, ogpatienternes funktionsformåen ogsymptomer evalueret med bedst muli-ge tilgængelige tests, er vigtig. At denoperative teknik gennem årene er bed-ret betydeligt – ikke kun hvad angårinvasivitetsgrad men også ved anven-delse af mere belastningsresistente re-konstruktioner – bør give anledning tilovervejelser om de hidtidige tidsangi-velser med hensyn til påbegyndelse aftræning og rekommendationer vedrø-


23Tema

rende belastninggrad, og lede til un-dersøgelser indenfor dette. Selvom dy-restudier kan give oplysninger om liga-mentheling og mekanisk funktion, sav-nes viden om humane ligamenterstidsmæssige forløb hvad angår restitu-tion af mekaniske egenskaber.

Kollagent vævSenestrukturer har været undersøgt in-tensivt hvad angår biomekaniske egen-skaber overvejende hos dyr, og først ide senere år har der været fokuseret påandre aspekter. Betydningen af væks-faktorer efter overrivning og efterføl-gende regeneration af senen har væretpåvist. Imidlertid har disse faktorerofte været administreret i suprafysiolo-giske doser, og det er uvist hvilke na-turligt optrædende vækstfaktorer(f.eks. Insulin-like-Growth Factor-1)som i fysiologiske doser indvirker påheling. En forståelse af sener og liga-menters biologi og funktion understøt-tes af fund, hvor bindevæv er fundet atvære langt mere plastisk end tidligereantaget.

Da sener i modsætning til muskula-tur ikke forøger deres totalmængdevæsentligt med træning, er der grundtil at formode, at en træningsinduceretændring i bindevævsomsætning tjenertil en “reorganisering” af senestruktu-rer med det formål at styrke dem.Vævsprøvetagning fra sene- og liga-mentstrukturer har været mindre ud-

bredt end udtagning af væv fra musku-latur, men nylige studier har indikeretat skånsom bioptisk udtagning af væver mulig, hvilket åbner for perspektiverfor longitudinelle studier af de post-operative forløb. Undersøgelse af detpostoperative forløb efter rekonstruk-tiv kirurgi er ikke mindst interessant ilyset af de påviste affente reflekser ud-gående fra ligamenstrukturer i såvelknæ som skulder. Dette er helt centraltat udforske fordi det vil kunne under-bygge retningslinjer for hvorledes deoperative indgreb skal udføres, og ek-sempelvis i hvilket omfang de eksiste-rende overrevne ligamentstrukturerbør bevares og indarbejdes i rekon-struktionen. Der er her behov for enlang række undersøgelser hvor opera-tionsprocedurer sammenlignes. Sam-menlignet med andre lande hvor privatoperationsaktivitet er langt mere domi-nerende (f.eks. USA), har Danmark (ogde øvrige skandinaviske lande) unikkemuligheder for at kunne gennemførestørre undersøgelser med randomise-ring til forskellig idrætstraumatologiskbehandling, forud for indførelsen afuunderbyggede og meget kirurg-tem-perament-afhængige behandlingsme-toder.

BruskvævBruskskader repræsenterer en af destørste udfordringer for idrætstrauma-tologien. Det er et område hvor der ud-foldes stor interesse og i et vist omfangogså operativ aktivitet uden at der erdokumentation for dets effekt og udenat patienterne indgår i en videnskabe-lig undersøgelse. Problemer inden forforskning i bruskskader er mangfoldi-ge: For det første er målemetoderne tilbestemmelse og kvantitering af enbrusklæsions omfang og sværhedsgradbegrænsede, selv ved intraartikulær ar-troskopisk vurdering heraf. For det an-det lider de kirurgiske behandlingsme-toder til brusklæsioner i dag undermanglende dokumentation for disseseffekt. Omend flere studier viser at nyekirurgiske metoder til behandling afbrusklæsioner har en god effekt, er detumuligt at afgøre hvor stor en del afdenne effekt som skyldes placebo, idetde relevante kontrollerede studier ikkeer foretaget (f.eks. placebo-operation

med artroskopisk skylning). Endelig erlangt de fleste studier på dette område(ligesom på en lang række andre områ-der, f.eks. meniskindgreb) kompliceretved det faktum at individer postopera-tivt reducerer deres aktivitetsniveau,hvilket gør det vanskeligt i en ikke-kontrolleret undersøgelse at bedømmeeffekten af indgrebet per se.

BilleddiagnostikBilleddiagnostik af idrætstraumer erunder rivende udvikling. Bedømmelseaf non-invasive billeddiagnostiske me-toders validitet kompliceres ofte af dis-kussionen om, hvad “golden standard”er. Selv om denne ofte udgøres af enartroskopi, er der også her en diskussi-on af hvor definitiv og korrekt en artro-skopisk diagnose er, og i hvilket om-fang den afhænger af kirurgens og denanvendte tekniks evne til at diagnosti-cere de relevante skader (f.eks. menisk-læsioner). Omvendt synes billeddiag-nostik ofte at være begrænset af mang-lende undersøgelse under en dynamiskaktivitet (de fleste eksisterende magne-tisk resonans-skannere) eller den er ob-servatørafhængig (ultralyd). I tillæghertil vil billeddiagnostikerens evne tilat lægge relevante snitflader og til attolke optagelserne være afgørende forden stillede diagnose. Til trods for alledisse forbehold vil samspillet mellembilleddiagnostik og idrætstraumatolo-

Biofix-pilene er opfundet af GertKristensen, Ålborg og Peter AlbrechtOlesen, Hillerød


24 Tema

gisk kirurgisk behandling være afgø-rende, og der ligger store mulighederfor forskningsaktivitet indenfor detteområde. Afgørende er imidlertid, atder i denne forskning fokuseres på entæt kobling til de kliniske symptomer,og dermed hvorvidt de billeddiagno-stiske, funktionelle eller diagnostiskartroskopiske metoder overgår anam-nese og kliniske symptomer som diag-noistika og dermed for planlægning afen evt. kirurgisk behandling. Hvis derikke sker denne tætte kobling mellemklinik og parakliniske undersøgelserrisikeres ikke alene overdiagnostise-ring ved såvel billeddiagnostik og art-roskopi, men også et unødvendigt res-sourceforbrug af såvel apparatur somkirurgisk aktivitet.

NeurofysiologiEt betydeligt emne for neurofysiolo-gisk forskning igennem de senere år eridentificering af afferente reflekser fraligamenter (f.eks. i knæ eller skulder).Idet det nu er blevet muligt at karakte-risere dette yderligere, også under enfysisk aktivitet som involverer det på-gældende ligament, er der åbnet mu-lighed for at vurdere behandlingsregi-mer som involverer en ligamentær re-konstruktion. Er disse reflekser centra-le for en optimal motorisk indlæring ogstyring af bevægelser, eller kan derkompenseres herfor? Måske spiller enafferent signalering en rolle for interak-tion mellem mekanisk og funktioneldysfunktion, og kunne forklare ikkekun betydningen af funktionel træningefter f.eks. en korsbåndrekonstruktion,men også medføre nye kirurgiske pro-cedurer med optimal bevarelse af op-rindelige strukturer og kompensationfor tab gennem en addering af allopla-stik.

FremtidenDansk idrætstraumatologisk forskninghar gode muligheder for at udvikle sigi de kommende år. Det kræver ikke ale-ne en interesse blandt idrætsinteresse-rede læger, hvilket i sig selv kan værevanskeligt i en tid hvor uddannelses-forløbet ikke er tæt koblet til et forsk-ningskrav. Som en forudsætning for atden idrætstraumatologiske forskningskal intensiveres, kræves imidlertid atder på de kliniske afdelinger eksisterer

et miljø hvor interessen kan stimuleres,ligesom der skal være mulighed for enkompetent forskningsmetodologiskkursusaktivitet og supervision. Der erderfor her skitseret nogle få ideer tilhvorledes man kunne sikre dette i dekommende år:

1. At den kliniske hospitalsafdeling gørsig klart hvorvidt man ønsker en vi-denskabelig aktivitet ved afdelingen,og dermed inddrager det i enhver for-handling om ressourcer til afdelingen. Idagens Danmark vil det måske ikkeumiddelbart medføre forøget ressour-ceallokering, men vil være en del af et“langt sejt træk”.2. At der på alle større ortopædkirurgi-ske (og reumatologiske) afdelinger ud-peges en kvalificeret forskningsansvar-lig afdelings- eller overlæge – som velat mærke tilgodeses tidsmæssigt ogmåske også økonomisk – til at vejledeog initiere forskning hos yngre medar-bejdere (holder personlige møder, ar-rangerer journal club etc.).3. At der på alle universitetsafdelingerstræbes mod tilknytning af ph.d.-stu-derende, udenlandske gæsteforskereog skolarstipendiater til afdelingen.4. At der tilstræbes ansættelse af en teo-retisk kyndig person som er fri af dendaglige klinik til at varetage metodolo-giske spørgsmål indenfor afdelingenshovedforskningområde (f.eks. en bio-kemiker eller biomekaniker). Såfremtdette ikke er muligt, bør afdelingensøge formaliseret tæt kontakt med an-dre relevante afdelinger på hospitalet(f.eks. klinisk fysiologi, klinisk biokemieller patologi) eller med en teoretiskuniversitetsafdeling.5. At patientbehandlingen afidrætstraumatologiske patienter regi-streres og systematiseres (f.eks. gen-nemgår bestemte scoresystemer og un-dersøgelser præ- og postoperativt).Dette vil danne basis for senere hypo-tesegenerering og forskningsaktivitet6. At alle idrætstraumatologiske pa-tienter enten undergår en evidensbase-ret behandling eller – såfremt detteikke findes – indgår i et forskningspro-jekt.


25Tema

IndledningDe sidste 50 år er antallet af idrœtsakti-ve i Danmark øget ganske betydeligt. I1964 gennemførte Socialforskningsin-stituttet en landsdœkkende interview-undersøgelse, som viste, at 15% af be-folkningen over 15 år dyrkede sport. I1982 viste en undersøgelse fra Dan-marks Statistik, at befolkningensidrœtsdeltagelse var steget til 45% afden voksne befolkning (1).

I henholdsvis 1987 og 1994 gennem-førte Dansk Institut for Klinisk Epide-miologi undersøgelser af fysisk aktivi-tet og motionsvaner. I 1987 dyrkede75% en eller anden form for motion ifritiden. I 1994 var dette tal steget til85%. I 1994 dyrkede 23% kraftig moti-on i form af motionsidrœt eller konkur-renceidrœt, mindst 4 timer ugentligt(2).

En undersøgelse fra Ringsted Kom-mune fra 1980 fandt, at 18% af denvokne be-folkning dyrker organiseretkonkurrenceidrœt, 22 dyrker organise-ret motionsidrœt og 51% dyrker uorga-niseret idrœt. Karakteristisk for under-søgelsen er, at de 3 former overlapperhinanden, idet mere end halvdelen afde 51% også er involveret i organiseretidrœtsliv (1). Denne organiserede idrœter registreret med 1,6 mill. medlemmeri Danmarks Idrœts-Forbund, 1,5 mill.medlemmer i Danske Gymnastik- ogIdrœtsforeninger og 330.000 i DanskFirma Idrœtsforbund.

Selv om der givetvis vil vœre enganske betydelig overlapning mellemangivelserne fra de forskellige forenin-ger, må det konkluderes, at en ganskebetydelig procentdel af den danske be-folkning dyrker organiseret idrœt, ogdet er tidligere angivet, at mere end50% af den danske voksne befolkning ivarierende omfang dyrker idrœt ellermotion.

Behandling af idrœtsskader iDanmarkOverlœge Bent Wulff Jakobsen, Idrœtsklinikken, Århus Universitetshospital

SkadehyppighedDet totale antal af idrœtsskader i Dan-mark er vanskeligt at opgøre, da derikke foreligger en samlet kontinuerligregistrering, og da idrœtsskaderne erfordelt på en lang rœkke diagnose-grupper, kan man ej heller fra sygehus-enes registreringssystemer umiddel-bart registrere antallet af behandledeidrœtsudøvere. Den skadede idrœtsud-øver henvender sig for en stor del tilsundhedssektoren, dels til sygehusbe-handling, dels til behandling hos prak-tiserende lœger og praktiserende fysio-terapeuter. Derudover henvender denskadede idrœtsudøver sig ofte på pri-vate klinikker.

Antallet af idrœtsskader kan vurde-res på basis af tvœrsnits-undersøgelserom sundhed og sygelighed, sygehus-basere-de opgørelser samt klub-baserede opgørel-ser.

Dansk Institut for Klinisk Epidemio-logi gennemførte i 1987 en tvœrsnits-undersøgelse, baseret på personligt in-terview af et reprœsentativt udsnit afden voksne danske befolkning, andra-gende 4.753 personer. Hyppigheden afidrœtsulykker var 36 per 1000 sv.t.150.000 idrœtsskader per år, defineretved en idrœtsulykke, som har haft kon-sekvens for dagen efter ulykken (2).

For amtsrådsforeningen gennemfør-te AIM i 1989 en telefoninterviewun-dersøgelse på basis af hvilken det kon-kluderes, at 270.000 personer i alders-gruppen 15-74 år havde pådraget sigen idrœtsskade, som havde medførtnedsat sportsaktivitet eller behov forlœgeråd eller behandling. Af undersø-gelsen fremgik, at ca. en trediedel op-søgte skadestuen og ca. en trediedelopsøgte egen lœge (1).

I 1986 gennemførtes en skadestue-undersøgelse på Århus Kommuneho-spital og Århus Amtssygehus, hvor derblev registreret ca. 5.000 idrœtsrelatere-

de skader sv.t. 9% af det totale antal be-handlede i de 2 skadestuer i løbet af 1år. Karakteristisk for undersøgelsenvar, at skaderne hovedsagelig var akutopståede idrœtstraumatologiske ska-der, og faktisk ingen registrerede over-belastningsskader. Sammenholdt meddet samlede antal henvendelser på lan-dets skadestue årligt kan der estimereset antal idrœtsskader, som søger be-handling på skadestuen på 115.000 perår (3).

I en større europœisk kontinuerligundersøgelse af fritidsulykker (Europe-an Home and Leisure Accident Surveil-lance System) gennemført i Danmarkpå de 4 sygehuse i Glostrup, Herlev,Esbjerg og Frederikssund, fandt mantilsvarende tal og at de hyppigste ska-der var kvœstelser, forvridninger,knoglebrud samt lœsioner af sener ogmuskler. Langs størsteparten af skader-ne måtte betragtes som vœrende min-dre alvorlige (1).

På basis af AIM undersøgelsen an-slås, at ca. 94.000 årligt henvender sighos egen lœge som følge af idrœtsska-de (aldersgruppen 14-75 år), og dertilkommer et større antal henvendelsergrundet idrœtsskader i aldersgruppen0-14 år (1).

Ved en rœkke klub- og sportsgrens-relaterede undersøgelser er det påvist,at fodbold medfører flest skader perspiller per år sv.t. 14 skader per 1.000fodboldkamptimer mod håndbold,hvor der er påvist 11 skader per 1.000håndboldkamptimer. Risikoen foridrœtsskader er klart størst i kamp endved trœning, i ishockey er der således25 gange større risiko ved kamp endved trœning (4,1).

Deltagelse i motionstrœning samtlangdistanceløb medfører skader hosmere end 50%, der forbereder sig til etmotionsmarathonløb, og deltagelse i


samme medfører skader hos op til 85%(5).

På baggrund heraf blev det af en ar-bejdsgruppe, nedsat af amtsrådsfor-eningen i 1989, vurderet, at det årligeantal af idrœtsskader i Danmark er istørrelsesorden 750.000 til 1 mill. Kunen mindre del er så alvorlig, at der erbehov for at søge behandling i sund-hedsvæsenet (1).

Behandlingsstrukturens udviklingIdrœtsskadebehandlingen har frem til1997 vœret varetaget af henholdsvisdet offentlige sundhedsvæsen samtDanmarks Idrœts-Forbunds Idrœtslœ-geordning. Danmarks Idræts-ForbundsIdrœtslœgeordning blev etableret i1955, idet der blev oprettet 30idrœtslœgevœrelser. Aftalen mellemDanmarks Idræts-Forbund og Den Al-mindelige Danske Lœgeforening inde-bar ansœttelse af idrœtslœger 1-2 timerugentligt mhp. forebyggende undersø-gelser, men ikke behandling. EfterAmtsrådsforeningens rapport vedr.forebyggelse og behandling af idrœts-skader i 1989, hvor det anbefaledes atder blev oprettet specielle idrœtsambu-latorier, blev som forsøgsordningeretableret idrœtsklinikker i Ålborg ogOdense. Samtidig etableredes reneidrœtstraumatologiske afsnit i tilslut-

ning til ortopœdkirurgiske afdelinger ihenholdsvis Århus, Gentofte og Ålborgog samtidig blev de første ortopœdki-rurgiske overlœger ansat med interes-seområde indenfor idrœtstraumatologiog artroskopisk kirurgi.

De idrœtsmedicinske klinikker i Ål-borg og Odense blev en succes med af-kortelse af venteliste og tilfredshedblandt brugerne, men etableringen afidrœtsklinikker i de øvrige amter togførst rigtigt fart, da Danmarks Idræts-Forbund per 1. januar 1997 nedlagdeidrœtslœgevœrelserne og DanmarksIdræts-Forbunds Idrœtsklinik på År-hus Kommunehospital.

Siden er der etableret idrœtsklinik-ker i de fleste amter. I hovedstadens sy-gehusselskabs regi blev der på Bispe-bjerg Hospital oprettet en idrœtsmedi-cinsk forsknings- og udviklingsenhed,som udover idrœtsklinik indeholder enstørre forskningsenhed, hvor der i dager ansat Danmarks første idrœtsmedi-cinske professor og et større antal fuld-tidsansatte forskere i idrœtsmedicin ogidrœtstraumatologi.

Behandlingsstrukturen år 2000I dag, hvor størstedelen af den danskevoksenbefoldkning dyrker idrœt ellermotion, må der forventes op til 1 mill.idrœtsskader per år i Danmark, hvoraf

ca. halvdelen søger behandling for denpådragede skade.

Ca. en trediedel, som har pådragetsig en akut traumatisk skade (følger ef-ter slag, forvridning, knoglebrud ellerledbåndsskade) ved hold- eller kontak-tidrœt, vil søge behandling på en ska-destue tilknyttet de ortopœdkirurgiskeafdelinger på sygehusene overalt iDanmark. Behandlingen varetages iskadestuen oftest af yngre lœger underuddannelse, som ikke har speciel videnindenfor idrœtsskader eller idrœtsbe-tingede overbelastningslidelser. Formå-let vil som hovedregel vœre at diagno-stisere de talmœssigt få, akut opståedelidelser, som krœver umiddelbar be-handling – så som knoglebrud, svœrledbåndsskade eller ledskred. Skade-stuelœgen vil ikke kunne forventes atvaretage forfinet diagnostik vedidrœtsrelaterede traumer og overbe-lastninger. Størsteparten af de i skade-stuen diagnostiserede idrœtsskader vilvœre lette skader, som kan overgå tilselvbehandling, men en del vil kunneviderevisiteres til kontrol hos egenlœge eller videre udredning i idrœtskli-nik/idrœtstraumatologisk afdeling.

Ca. en trediedel vil henvende sig tilprivat praktiserende lœge. Den privatpraktiserende lœge har specialistud-dannelse i almen medicin og derud-

26 Tema

Idrætsklinikkerne 1997


over vil en stor del af de praktiserendelœger have speciel interesse i og oftehave gennemgået kurser i behandlingaf idrœtsrelaterede lidelser og idrœts-skader. Der er dog ikke officielle auto-risationsregler for praktiserende lœgermed speciel interesse i behandlingen afidrœtsskader. Den praktiserende lœgevil kunne diagnostisere skaden, visiteretil videre behandling eller forestå be-handlingen, evt. i samarbejde med pri-vat praktiserende fysioterapeut. Vedbehov herfor vil den praktiserendelœge kunne viderehenvise den skade-lidte til enten en idrœtsklinik, en or-topœdkirurgisk afdeling eller en medi-cinsk afdeling med subspeciale indenfor det område, som ville kunne vare-tage den aktuelle lidelse.

IdrœtsklinikkerDer er i dag oprettet idrœtsklinikker iNordjyllands amt, Viborg amt, Århusamt, Ringkøbing amt, Frederiksborgamt, Københavns amt samt hovedsta-dens sygehusselskab, Storstrøms amtog Bornholms amt. Karakteristisk forde fleste idrœtsklinikker er der ansatspeciallœger og fysioterapeuter medspeciel viden og interesse i idrœtsme-dicinsk behandling, hvorfor der somoftest er mulighed for en tvœrfagligvurdering. Til hovedparten afidrœtsklinikkerne krœves henvisningfra lœge, bortset fra idrœtsklinikkerne iKøbenhavns amt (Herlev, Gentofte,Glostrup og Sct. Elisabeth), hvoridrœtsudøvere kan søge uden henvis-ning.

Idrœtsklinikken på Bispebjerg hospi-tal er fysisk sammenhœngende medIdrœtsmedicinsk Forskningsenhed oger reumatologisk baseret.

Anden idrœtsmedicinsk behand-lingTeam Danmark har tilknyttedeidrœtslœger, fysioterapeuter og massø-rer ved alle elite- og trœningscentre.Formålet hermed er at medvirke til atrådgive, forebygge og diagnostisere,behandle og genoptrœne eliteidrœts-udøvere. Elitecentrene er placeret i Ål-borg, Århus, Odense og København, ogbehandling kan kun tilbydes idrœtsud-øvere, som er tilknyttet Team Dan-mark.

En rœkke idrœtsklubber har tilligeansat idrœtslœger og idrœtsfysiotera-peuter uden om det etablerede behand-

lingssystem, hvor en meget stor del afden idrœtsmedicinske behandling fore-går.

Uddannelse af idrœtsmedicinskebehandlereDen idrœtsmedicinske service vareta-ges i år 2000 som anført hovedsageligaf lœger og fysioterapeuter, såvel in-denfor som udenfor det etablerede be-handlingssystem. Der er i dag et for-maliseret, generelt krav til lœger, somskal varetage funktion som almentpraktiserende lœge, men ingen speciel-le krav til den idrœtstraumatologiske/idrœtsmedicinske uddannelse. Der erformaliserede krav til uddannelsen affysioterapeuter og uddannelsen af spe-ciallœger i ortopœdisk kirurgi, internmedicin og reumatologi, men ingenformaliserede krav til den idrætsfysio-terapeutiske, idrœtsmedicinske elleridrœtskirurgiske uddannelse.

Der er ej heller formaliserede krav tiluddannelsen af lœger, som ansœttes afTeam Danmark til elite- og trœnings-centre.

Dansk Idrœtsmedicinsk Selskabsuddannelsesudvalg forestår en kursus-rœkke mhp. basal og videregående ud-dannelse i idrœtsmedicin. Alle lœger,ansat ved forsvaret, gennemgår DanskIdrœtsmedicinsk Selskabs trin 1-kur-sus, og derudover tilbydes kurser tilyngre lœger og praktiserende lœger,som ønsker en basal indføring i idrœts-medicin. Som videre udbygning af det-te kursus tilbydes trin 2-kursus til lœ-ger, som er beskœftiget med idrœtsme-dicin og som ønsker at opnå kompe-tence som “idrœtslœge”.

I forbindelse med specialistuddan-nelse i ortopœdisk kirurgi vil en deluddannelsessøgende lœger få tilbudtkursus i sportstraumatologi. Derud-over arrangeres fritvalgskurser afDansk Selskab for Artroskopisk Kirurgiog Sportstraumatologi i basal og avan-ceret artroskopisk teknik.

I 1994 initierede Dansk Idrœtsmedi-cinsk Selskab udarbejdelsen af en mål-beskrivelse for ekspertuddannelse iidrœtsmedicin indenfor almen medi-cin, reumatologi, ortopœdkirurgi ogklinisk fysiologi & nuklearmedicin.Dette blev fremsendt til Sundhedssty-relsen men har ikke fundet en plads ispecialkommissionens seneste udgivel-se.

Litteratur:

1) Amtsrådsforeningen i Dan-mark: Fremtidens forebyggelse ogbehandling af idrœtsskader, nov.1989.2) Merete Kjøller, Niels Kr Ras-mussen, Lis Keiding, Hans Chr.Petersen, Gert Allan Nielsen.Sundhed og sygelighed i Danmark1994 -og udviklingen siden 1987.Dansk Institut for Klinisk Epidemi-ologi 1995.3) Jørgen Lauritzen, Allan BuhlNielsen, Bent Wulff Jakobsen, Jo-hannes Yde, Bjarne Møller Mad-sen, Jørn Jensen. Epidemilogy ofSports Injuries. ESSKA 1995.4) Uffe Jørgensen. Epidemiologyof injuries in typical Scandinavianteam Sports. Br J Sports Med 18(2)59-63, 1984.5) Bent Wulff Jakobsen, KarstenKrøner, Sten A Schmidt, Jørn Jen-sen. Løbeskader i maratonløb.Ugeskr Lœger Aug 28, 2189-92,1989.

27Tema

ResuméPå basis af tidligere vurderinger må detforventes, at der opstår op imod 1 mill.idrœtsskader i Danmark om året, hvor-af en trediedel til halvdelen krœvermedicinsk/kirurgisk behandling. Entrediedel af behandlingen varetages afde alment praktiserende lœger og entrediedel af det etablerede sygehussy-stem, som indenfor de sidste 10 år harvœret igennem en rivende udviklingmed etablering af tvœrfagligeidrœtsklinikker i så at sige alle amter.Dog er der stadig amter i Danmark,som ikke kan tilbyde denne special-funktion, hvilket kan give en skœv-vridning af behandlingstilbuddet i lan-det.

Derudover er der stadig ikke forma-liserede uddannelseskrav til lœger ogfysioterapeuter, som varetager denidrœtsmedicinske behandling.


Arbejdet er udført på IdrætsmedicinskForskningsenhed, Bispebjerg Hospital,fra august 1997 til oktober 1999.

Skader på bindevævsstrukturer somfølge af belastning ved repetitive bevæ-gelser udgør et stort problem, og detanslås, at op til 50% af alle idrætsska-der skyldes overbelastning af binde-væv, som eksempelvis senestrukturer.

Man formoder, at mikrotraumer, in-flammation og ændret vaskulariseringer af afgørende betydning for udviklin-gen af overbelastningsskader, men dermangler studier, der bekræfter dette.

I forbindelse med nærværendeph.d.-afhandling er der etableret meto-der (xenon-udvaskning og mikrodialy-se) til studier af blodgennemstrøm-ning, metabolisme og inflammatoriskaktivitet i det peritendinøse akillesse-

The human Achilles tendon – circulatory andmetabolic changes with exercise

nevæv hos mennesker under og efterfysisk aktivitet. Ved anvendelse af deudviklede og beskrevne metoder hardet været muligt at påvise, at blodgen-nemstrømningen omkring akillessenenstiger betydeligt ved såvel intermittentstatisk som dynamisk lægmuskelarbej-de (op til 10 fold arbejds- vs. hvilevær-dier), og en positiv korrelation mellemarbejdsintensitet og blodgennemstrøm-ning i det peritendinøse væv har kun-net påvises.

Noget overraskende fandtes, at dergenereres et betydeligt undertryk (-150mmHg) i vævet foran akillessenen iforbindelse med statisk kontraktion aflægmusklen.

Under anvendelse af mikrodialysehar det endvidere været muligt at påvi-se en vævsfrigørelse af såvel glycerol

som laktat fra det peritendinøse akil-lessenevæv i forbindelse med kontrak-tion af lægmuskulaturen, ligesomvævskoncentrationen af den inflamma-toriske mediator og potente vasodilatorprostaglandin E2 kunne bestemmes.

Der er således etableret modeller tilat belyse ændringer i såvel metaboli-ske, strukturelle som vaskulære for-hold omkring humant senevæv i hvileog under arbejde.

Afhandlingen kan rekvireres gratis vedhenvendelse til forfatteren på adressen:Cand.scient., Ph.D. Henning Langberg,Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, H:S Bi-spebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23,2400 København NV.

Resumé af Ph.D - afhandling ved cand.scient., Ph.D. Henning Langberg

28 Aktuelt og debat


Læserbrev

I sidste nummer af Dansk Sportsmedi-cin refererer Allan Buhl fra en megetspændende bruskkonference i Göte-borg.

Jeg vil gerne knytte nogle overvejel-ser til problemerne omkring brusk-transplantation/regeneration af brusk-flader.

Hyalinbrusk består af noget grund-substans, nogle bruskceller og noglekollagene fibre. Det er disse sidste, jegønsker at kaste lidt opmærksomhed på.

De kollagene fibre er i forbindelsemed de kollagene væv i det sub-chondrale knoglevæv.

På overfladen af brusken lægger fi-brene sig vævet ind i hinanden i be-stemte retninger, afhængige af tryk- ogtrækkræfterne på det aktuelle brusk-område. Denne fletmåtte af kollagenefibre er meget stærk overfor de norma-le kræfter, der påvirker overfladen (ill.A).

Kommer der derimod kræfter meden anden retning, sker der det sammesom når vi vrider en karklud - fibrene

Tanker om bruskvævgår gradvist i stykker. Det kan f.eks.ske såfremt ledbåndsapparatet svæk-kes. Der kommer slør i leddet, og der-ved ændres tryk- og trækkræfter.

Hvis fibrene går i stykker så dybt, atman kommer ned til den mod overfla-den vinkelrette del af fibrene, har manet blivende hul i bruskens overflade(ill. B).

Jeg har med sympati set på de man-ge succesfyldte modeller for bruskcel-leopformering. Men jeg har til datoikke set, at disse cellehobe, f.eks. reim-planterede på en femurcondyl, dannerkollagene fibre der lægger sig langsoverfladen, endsige får kontakt medkollagene fibre i det subchondraleknoglevæv.

Jeg er bange for, at så længe vi ikkefår rettet blikket mod disse kollagenefibre og deres betydning samt en løs-ning på det antydede problem, vil albrusktransplantation kun løse et pro-blem temporært.

Jens V. Bruun, Køge

På tegningerne er 1. knoglevæv medde kollagene fibres forbindelse ned iknoglevævet, 2. bruskvævet og 3. dekollagene fibre.På normalbrusk (A) dækker fibrenebrusken. Ved bruskdefekt (B) stritterde kollagene fibre lige op og vil blivehøvlet af som en barbermaskine fjer-ner skæg. Derved vil defekten grad-vist vokse.

The Scandinavian Congresses of SportsMedicine generally have had a domi-nant participation from domesticscientists. The Scandinavian Foundati-on of Medicine and Science in Sportswants to increase the number of parti-cipants from the other Nordic countriesas well. Therefore the Foundation ann-ounces travel grants (1000:- SwedishCrowns each) for scientists below theage of 40 from Denmark, Finland andSweden to take part in the Congress.Please send your application to the tre-asurer Jan Henriksson, Department ofPhysiology and Pharmacology, Karo-linska Institutet, S-171 77 Stockholm

TRAVEL GRANTSTHE 5TH SCANDINAVIAN CONGRESS OF SPORTS MEDICINE INLILLEHAMMER, NORWAY NOVEMBER 2-5, 2000

not later than September 20. Provide aCV and a short motivation for apply-ing.

Jan Henriksson, MD, PhDDept of Physiology & PharmacologyKarolinska InstitutetS-171 77 Stockholm

Tel: +46 8 728 75 60 (secretary 728 7559)Fax: +46 8 30 42 73Fax home: +46 8 767 74 07Pager: 0740-45 71 15E-mail: [email protected]

29Aktuelt og debat


30 Kurser og møder

INTERNATIONALE

Kongresser • Kurser • Møder31. oktober - 5. november 2000, AustralienThe fifth IOC World Congress onSports Sciences, Sydney.Info: Congress Secretariat, SportsMedicine Australia, PO Box 897,Belconnen Act 2617, Australia.Fax: +61 2 6253 1489Internet: www.sydney.olympic.org

2. - 5. november 2000, Norge5th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports (samtIdrettsmedisinsk Høstkongress 2000),Lillehammer.Info: TS Forum AS, P.O. Box 14, N-2601Lillehammer, Norway.Tel: +47 61 28 73 35Fax: +47 61 28 73 30E-mail: [email protected]

6. - 8. december 2000, Frankrig20th National Congress, PhysicalActivity, Health & Sport, Paris.Info: Société Francaise de Médecine duSport.

7. - 12. januar 2001, ItalienFourth Advanced Arthroscopy Course,Courmayeur.Arranged by: E. Eriksson in collabora-tion with ESSKAFax: +46 8 511 729 84E-mail: [email protected]

13. - 15. februar 2001, FinlandInternational Congress on BridgingSport, Exercise and Lifestyle Activityfor Health, Lahti.

DIMS Generalforsamling 2000

I henhold til vedtægterne for DanskIdrætsmedicinsk Selskab, § 9, stk. 1,indkalder bestyrelsen herved til

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Tid og sted:Fredag den 24. november 2000 16.45-18.00 på Hotel Hvide Hus, Køge.

Dagsorden:

1) Valg af dirigent.2) Godkendelse af nye medlemmer.3) Formandens beretning.4) Beretning fra uddannelsesudvalget.5) Beretning fra eventuelle andre ud-valg.6) Forelæggelse af revideret regnskabfor regnskabsåret 1. oktober 1999 til 30.september 2000.7) Fastsættelse af næste års kontingent.8) Behandling af indkomne forslag.9a) Valg til bestyrelsen:1. Valg af formand for to år: Klaus Bak,

Info: The Finnish Society for Researchin Sport and Physical Education,Stadion, Eteläkaarre, FIN - 00250Helsinki, Finland.Tel: +358 9 45 42 720Fax: +358 9 45 42 7222E-mail: [email protected]: www.stadion.fi/LTS

14. - 18. maj 2001, SchweizISAKOS Third Biennial Congress,Montreux.Info: www.isakos.com

København, afgår efter tur.2. Valg af to bestyrelsesmedlemmer forto år: Arne Gam og Finn Johannsen,København, afgår efter tur. Der kan ihenhold til vedtægternes § 7, stk. 5,ikke ske genvalg af Finn Johannsen.3. Valg af en suppleant for de ordinærebestyrelsesmedlemmer for et år: LarsKonradsen, Hillerød, afgår efter tur.4. Valg af en suppleant for det ekstraor-dinære bestyrelsesmedlem for et år: Fy-sioterapeut Gorm H. Rasmussen, År-hus, afgår efter tur.9b) Valg af medlemmer til uddannel-sesudvalget for to år: Allan ButansChristensen, Roskilde, Peter Faunø, År-hus, Pierre Schydlowsky, København,og fysioterapeut Mogens Dam (repræ-sentant for de ekstraordinære medlem-mer), København, afgår efter tur.9c) Valg af en revisorsuppleant for etår: Finn T. Østergaard, Esbjerg, afgårefter tur.10) Eventuelt.

Valg under punkt 9a) 1, 2 og 3 foreta-ges af og blandt selskabets ordinæremedlemmer.Valg under punkt 9a) 4 foretages af ogblandt selskabets ekstraordinære med-lemmer.Under punkt 9b) foretages valg af etmedlem af og blandt de ekstraordinæremedlemmer.Valg under punkt 9c) foretages af ogblandt samtlige medlemmer.

Forslag til behandling under punkt 8samt forslag til valg skal i henhold tilvedtægternes § 9, stk. 3, være bestyrel-sen i hænde senest tre uger før general-forsamlingen og fremsendes, således atde er selskabets sekretær i hænde medposten senest fredag den 3. november2000.

Specificeret dagsorden indeholdendeindkomne forslag udsendes til selska-bets medlemmer i uge 46.


31Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Lissi Petersen, Fa-sanvænget 307, 2980 Kokkedal.

Symposium on Shoulderproblems in Athletes

Tid og sted: Mandag den 9. oktober 2000 kl. 12 til onsdagden 11. oktober kl. 13, på Radisson SAS, H.C. AndersenHotel i Odense.

Fakultet: Christopher Jobe, USA • Alessandro Castagna,Italien • Hans Viggo Johannsen, Danmark • Jaap Willems,Holland • Klaus Bak, Danmark • M. Krüger-Frank, Tysk-land • Jens Ole Søjbjerg, Danmark • Mogens Dam, Dan-mark • Torben Bendstrup, Danmark.

Emner: Anatomi, biomekanik, sportstraumatologi • Kli-nisk undersøgelse og radiologi • Externt impingement -partielle cuff-læsioner • AC-leds-skader • Akut dislokati-on • Kronisk instabilitet • Posterior dislokation • SLAP-læsioner • Internt impingement • Scapula-dysfunktion •Skulderskader i håndbold og svømning.

Kongressprog: Engelsk.

Socialt: Der planlægges et socialt arrangement hver aften.

Udstilling: Der vil blive arrangeret en firmaudstilling i til-knytning til afholdelsen af symposiet.

Information: Overlæge Allan BuhlIdrætsmedicinsk KlinikViborg Sygehus8800 ViborgE-mail: [email protected]


Kurser og møder32

FFI kurser

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2149 2363Mail:[email protected]

Faggruppen for IdrætsfysioterapiKursusbeskrivelser

I faggruppens regi kører 3 efterud-dannelseskurser:Kursus (1) er relateret til idrætgreneog idrætsskader i den øvre del afkroppen (truncus og O.E.).Kursus (2) er relateret til idrætgreneog idrætsskader i den nedre del afkroppen (truncus og U.E.).Kursus (3) er relateret primært tilidrætsfysioterapi på idrætspladsen (i“felten”)Kurserne skal ikke nødvendigvis ta-ges i en bestemt rækkefølge, men detmå anbefales, at man tager kursus 1og 2 før kursus 3, medmindre manhar virket som idrætsfysioterapeut imange år.

(1) “Idrætsfysioterapi relateret til problemeri truncus og overekstremiteterne”

Kursusformål:At kursisterne:• får kendskab til udbredelse og år-sagermuligheder i forbindelse medidrætsskader i O.E.• får forståelse for overuse og over-load problematik .• kan analysere belastningsforholdved idræt incl. analyse og anvendelseaf funktionelle tests og scoresystemeri relation til O.E.• får forståelse for og kan anvendeprimær undersøgelse og behandlingved akutte skader i O.E..

• kan anvende fysioterapeutisk under-søgelsesmetodik i forbindelse medidrætsskader og vurdere skadens om-fang og alvorlighed.• kan vurdere og anvende målrettedebehandlingsstrategier i relation tilidrætsskader• kan vurdere og give vejledning i for-bindelse med tilbagevenden til en spe-cifik idrætsgren• får kendskab til netværksmulighederog eventuelle samarbejdsparteres funk-tioner

Følgende emner kan indgå - teoretiskog praktisk:• epidemiologi i relation til de enkelteområder• overuse og overload suppleret medundersøgelser, inflammations- ogsmerteproblematik samt medicinskeaspekter• undersøgelsesmetodik og -principper• hypo og hypermobilitetsproblemer• funktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende de en-kelte områder og enkelte idrætsgrene

(2) “Idrætsfysioterapi relateret til problemer itruncus og underekstremiteterne”

Kursusformål:At kursisterne:• får kendskab til udbredelse og årsa-germuligheder i forbindelse medidrætsskader i U.E.• får forståelse for overuse og overloadproblematik• kan analysere belastningsforhold vedidræt incl. analyse og anvendelse affunktionelle tests og scoresystemer i re-lation til U.E.• får forståelse for og kan anvende pri-mær undersøgelse og behandling vedakutte skader i U.E.• kan anvende fysioterapeutisk under-søgelsesmetodik i forbindelse medidrætsskader og vurdere ska-dens omfang og alvorlighed.• kan vurdere og anvende målrettedebehandlingsstrategier i relation tilidrætsskader

• kan vurdere og give vejledning iforbindelse med tilbagevenden til enspecifik idrætsgren• får kendskab til netværksmulighe-der og eventuelle samarbejdsparteresfunktioner

Følgende emner kan indgå - teoretiskog praktisk:• epidemiologi i relation til de enkel-te områder• overuse og overload i relation til deenkelte områder• undersøgelsesmetodik incl. smerteog traumer (udbredning)• hypo og hypermobilitetsproblemer• funktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende deenkelte områder• tape og ortoser

(3) “Idrætsfysioterapi relateret til idræts-pladsen (“i felten”)”

Kursusformål:At kursisterne• kan analysere typiske bevægelses-mønstre og -belastninger i nogle ud-valgte idrætsgrene• kan anvende målrettede undersø-gelses- og behandlingsstrategier medhenblik på at undgå idrætsskader ogvende tilbage til idræt efter skade• kan anvende funktionstests rettetbåde mod profylakse, rehabiliterings-strategier og klarmelding• får kendskab til fysiske, psykiskeog traumatologiske barrierer i forbin-delse med tilbagevenden til idræt

Følgende emner kan indgå - teoretiskog praktisk:• grenspecifikke bevægelsesmønstreog -strategier• funktionelle tests og scoresystemer• forskellige former for trænings- ogbehandlingsstrategier• fysiske, psykologiske og traumato-logiske barrierer for tilbagevenden tilidræt• idræt og ernæring


33Kurser og møder

Kursus 3 i Idrætsfysioterapi

Omfatter: Fysioterapi i relation til til-bagevenden til idræt og fysioterapi i“felten”.

Formål:At kursisterne- kan analysere typiske bevægelses-mønstre og -belastninger i nogle ud-valgte idrætsgrene- kan anvende målrettede undersøgel-ses- og behandlingsstrategier med hen-blik på at undgå idrætsskader og ven-de tilbage til idræt efter skade- kan anvende funktionstests rettetbåde mod profylakse, rehabiliterings-strategier og klarmelding- får kendskab til fysiske, psykiske ogtraumatologiske barrierer i forbindelsemed tilbagevenden til idræt

Emner, der kan indgå – teoretisk ogpraktisk:- grenspecifikke bevægelsemønstre ogbevægelsesstrategier- funktionelle tests og score- forskellige former for trænings- ogbehandlingsstrategier- fysiske, psykologiske og traumatolo-giske barrierer for tilbagevenden tilidræt- idræt og ernæring

Undervisere: Fysioterapeuter fra fag-gruppen og idrætsmedicinske ressour-cepersoner

Tid: 10., 11. og 12. november 2000, frafredag kl. 16.30 til søndag kl. 17.30.

Sted: Fysioterapeutskolen i Køben-havn.

Kursusform: Eksternat.

Pris: 2400,- kr. for medlemmer og2700,- kr. for ikke medlemmer. Prisendækker kursusafgift, mad samt kaffeog te.

Deltagerantal: Ca. 25 fysioterapeuter.Kursister, der har deltaget på idræts-kursus 1 og 2, samt medlemmer af fag-gruppen har fortrinsret.

Arrangør: Faggruppen for Idrætsfysio-terapi.

Tilmelding: Senest 2. oktober 2000.Benyt DF´s eller Dansk Sportsmedicinstilmeldingsblanket (skriv tydeligt!).Husk at angive på tilmeldingen, om duer medlem, og hvornår du har deltagetpå kursus 1 eller 2.Tilmeldingen er bindende og sendessammen med betaling på crossed checktil: Vibeke Bechtold, Kærlandsvænget10, 5260 Odense S.

FFI årsmøde 2001 Andre kurser og møder

Patello Femoral Dysfunction

"Scientific Findings, Examinati-on and Diagnostic Techniquesand Advanced Treatment Met-hods"Kate Grace, P.T., OPA-C.

Den 13. november 2000 vil KateGrace afholde et et-dags kursus iDanmark i samarbejde medDonjoy og KD Innovation.

En mere uddybende annonce-ring vil komme senere i fagbla-det Danske Fysioterapeuter,men reservér venligst alleredenu dagen.

Kirsten DamgaardKD Innovation

Faggruppen for Idrætsfysioterapi af-holder sit årsmøde 2001 – og sin 15 årsfødselsdag – i dagene 22. til 24. februar2001. På grund af den halvrunde fød-selsdag er mødet udvidet, så det fagli-ge program starter torsdag kl. ca. 18 ogslutter lørdag kl. ca. 16. Mødet holdespå Hotel Nyborg Strand.

Det faglige indhold tematiseres om“Ryg og Idræt”, og omfatter foredragog/eller work-shops inden for følgen-de emner:

• Helse/rygsundhed i idræt• Forfald/nedslidning – osteoporose,spise- og menstruationsforstyrrelser• Funktionel anatomi – ryg, truncus,bækken

• Biomekanik• Asymmetri og instabilitet• Billeddiagnostik• Holdning• Pilates• Bækkenbund

Inviterede undervisere:

• A. Vleeming• M. Cumminworth• Ruth Jones

• Tom Bendix• Michael Kjær• Thomas Skjødt• Dorthe Larsen• Iben Rohde• Birthe Bonde

det sociale program omfatter “Get-to-gether-party” torsdag aften og galla-middag fredag aften.

Nærmere om programmet, priser ogtilmelding i næste nummer af DanskSportsmedicin.

Ret til ændringer forbeholdes.


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg 8627 2875 (P)

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)

Fysioterapeut Henning LangbergWillemoesgade 61 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg 8667 1196 (P)

Overlæge Uffe JørgensenIbsgården 34000 Roskilde

Afdelingslæge Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse 3874 3021 (P)

Overlæge Svend Erik ChristiansenKatrineholmsallé 908300 Odder 8693 7476 (P)

SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Birthe JochumsenLiljeparken 14, 2625 Vallensbæk4326 2001 (A), 4264 0196 (P)4326 2628 (fax)[email protected] (e-mail)www.sportsmedicin.dk

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer+fax)[email protected] (e-mail)www.sportsfysioterapi.dk

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A+fax), 8614 4288 (P)

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)[email protected]

Næstformand Finn JohannsenEllebækvej 102820 [email protected]

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Inge Lunding KjærKløvervænget 20 B, 3.tv.5000 Odense [email protected]

Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Fysioterapeut Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense [email protected]

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)[email protected]

Sekretær Birgith AndersenJyllandsgade 1206700 Esbjerg 7518 0399 (P)[email protected]

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 105260 Odense S 6591 6693 (P)[email protected]

Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)[email protected]

Suppleant Marianne ThomsenKongensgade 966700 Esbjerg 7545 9596 (P)[email protected]

Suppleant Marianne Dall-JepsenStampelunden 22970 Hørsholm 45864485 (P)[email protected]


Adresser 35

Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Willemoesgade 61, 3.th.,2100 KØBENHAVN Ø, 31426141(P)Frank Jacobsen, Gammelmosevej 80, 2800LYNGBY 45930675(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Broholms Allé 26, 2620CHARLOTTENLUND

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)Vibeke Pedersen, Munkedammen 4, 4320LEJRE, 46480208(P)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P), 58559790(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Kontaktpersoner 2000

Bornholms Amtskreds:Ledig

Storstrøms Amtskreds:Philippa Nielsen, Vestensborgallé 72, 4800 NY-KØBING F, 54857002(P), 54885534(A)Susanne Andersen, Brorsonsvej 7, 4600 KØGE,56632125(P), 54885534(A)

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Kongensgade 38, 2.tv., 5000 ODEN-SE C, 66120140(P), 66121431(A)Henriette Heingart Jepsen, Kongensgade 38,2.tv., 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Aase Winther, Hobrovej 61, 1., 9000 ÅLBORG,98117125(P)

Viborg Amtskreds:Peter Lasse Pedersen, Præstemarken 11 - Vristed,7800 SKIVE, 97522489(P), 97524500(A)Morten Sode, Sct. Nikolajgade 23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A)

Århus Amtskreds:Per Krag Christensen, Skernvej 12, 1.tv., 8000ÅRHUS C, 86202555(P), 86121070(A)Erik Schmidt, Søndre Ringgade 19, 2.tv., 8000ÅRHUS C, 86142811(P), 86543900(A)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97223236(A)Jan Lundsgaard, Østerled 4, 6950 RINGKØ-BING, 97325610(P), 97492220(A)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A)Hanne Skov, Engstien 10, 3.th., 6000 KOL-DING, 75533447(P), 75533222 (A)

Ribe Amtskreds:Marianne Thomsen, Kongensgade 96, 6700 ES-BJERG, 75459596(P)

Sønderjyllands Amtskreds:Ledig

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 31 55 45 00Overlæge Per HölmichTirsdag 14 - 16

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlæge Tom NicolaisenMandag, tirsdag og torsdag 8 - 16, onsdag 8 - 19og fredag i lige uger 8 - 12

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 12133 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

Nr. 3/00 samlet - Dansk Sportsmedicin › wp-content › uploads › 2018 › 08 › 20… · DANSK...

Documents

Transcript of Nr. 3/00 samlet - Dansk Sportsmedicin › wp-content › uploads › 2018 › 08 › 20… · DANSK...