webhorsemagazineh e s t e m a g a s i n f o r h e s t e i n t e r e s s e r e d e i a l l e a l d r e

I dette nummer: Det Nationale Hestesportsventer Vilhelmsborg • Godt hesteopskrifter“Skrivebordet” - input fra vores kære læsere • Alt om ridning og trafik • Gummicellen

De sorte perler - Frieseren • Sikke dog en sød hest! • Månedens Bullers boks

udgivelse nr. 1 - 2009 om perioden november/december 20098 gratis magasin

INDHOLD

Forord s. 2

Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg s. 3

Hesteopskrifter s. 5

Skrivebordet - brugerinput s. 7

Alt om ridning og trafik s. 8

Gummicellen s. 9

De sorte perler - Frieseren s. 11

Sikke dog en sød hest! s. 13

Bullers boks s. 16

s. 2

FORORDVi er på Webhorse meget stolte af, at kunne præsentere vores seneste lancering: Webhorse Magazine. Det er godt, at kunne give jer læsere et godt og gratis alternativ til alle de andre hestemagasiner der findes. Selvom Webhorse Magazine er et gratismagasin, kan det ikke ses på indholdet. Det er et professionelt blad, der skrives af en redaktion med vidt forskellige baggrunde. De fleste journalister vi har, rider selv - og har redet i lang tid.

Vi håber, at i vil tage godt imod vores gratis tilbud og fortælle om os til venner og

bekendte, så vi kan få spredt, at der er kommet et nyt, godt og gratis hestemagasin til verden.

God læselyst!Folkene bag Webhorse Magazine

Af MARTIN SKYTTE

Webhorse tager ofte ud til stævner og arrangementer på hestesportscentret Vilhelmsborg, der ligger i et historisk landskab i Århus. I midten af det 17. århundrede samlede rentemester Mogens Friis et gods, som han senere i 1662 solgte til hollænderen Gabriel Marselis. Gabriels søn, Vilhelm Marselis fik godset ophøjet til et baroni, så Vilhelm blev baron - og samtidig gav han sit baroni navnet Vilhelmsborg - opkaldt efter ham selv. I år 1923 blev Vilhelmsborg opkøbt af Lars Hviid, og ved hans død i 1954 overtog hans søn, Knud Hviid.

Knud solgte herregården og alt dens jord til Århus kommune i 1973, for i alt 7,1 millioner kroner. Vilhelmsborg blev i 1989 renoveret, og samtidig blev der bygget en del til, hvor der blandt andet kan nævnes opvisnings- og ride haller og baner.

Centret drives non-profit af Aarhus rideklub, Århus kommune, Dansk Ride forbund, Dansk Varmblod og Landscentret / Heste. Hans Kongelige Højhed, Prins Henrik er protektor for Vilhelmsborg.

Men centret er ikke helt billigt. Der er investeret ca. 55

millioner kroner, til renoveringen af de gamle bygninger, og opførelses af de nye.

Men hvad bruges centret egentlig til i dag, kunne man fristes til at spørge, hvis man ikke har været der og besøgt stedet. Vilhelmsborg bliver brugt til utallige ting inden for hestesporten. Disse foreninger holder alle til på Vilhelmsborg, og har deres opgaver som de gang efter gang påtager sig.

Aarhus Rideklub tager sig af rideundervisningen og opstaldning for faste pensionærer.

Vi har taget fokus på det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg.

FOKUS PÅ VILHELMSBORG

Vi har kigget på Vilhelmsborg, der ligger smukt i Århus. Der er en del. der undrer sig over hvad der egentlig sker på herregården, og da vi ofte vil rapportere derfra, er det oplagt, at vi ville skrive en artikel om det flotte nationale hestesportscenter beliggende i Danmarks næststørste by. Vi har kigget på, hvem der holder til på Vilhelmsborg, hvem der finansierer det, og hvem der afholder stævner og arrangementer der. Udover det der sker idag vil vi kigge på herregårdens fortid og historie.

foto: © www.vilhelmsborg.dk

s. 3

Dansk Varmblod forestår afprøv-ninger, som materialprøver for hingste og stationsafprøvninger for hopper. De står også for klargøring til kåringer og shows der bliver afviklet på hestesportscentret.

Dansk Ride Forbunds uddandelsesafdeling står for afviklingen af kurser inden for berideruddannelsen, og officials inden for ridesporten.

Der ud over kommer Jydsk Pony Væddeløbsforening. som i sommer-halvåret afvikler ponytravløb ca. hveranden uge. Foreningen driver desuden Danmarks eneste travskole.

Hippologisk Selskab Vilhelms-borg har det primære formål at indsamle og opbevare litteratur og andet stof om hesten gennem tiderne. Deres bibliotek ligger i hovedbygning-en på selve Vilhelmsborg, og har ca. 600 bøger, tidsskrifter, videofilm og diasserier.Arrangementer med islandske hese, og oplysninger om hestene står Dansk Islandshesteforenings hovedsekretariat for, som holder til på herregården. På Vilhelmsborg er der plads til en masse arrangementer og heste. For at nævne nogle af de faciliteter og muligheder der er, kan nævnes to ridehaller, en konkurrence/showhall med plads til

omkring 3000 tilskuere. Dette gør den til en af de største haller i hele Europa. Der er springstadion med opvarmningsbane, tre dressurbaner, millitary terrænbane - bare for at nævne nogle få.

Til tilskuere og deltagere er der bygget tre bygninger ved siden af med plads til tilsammen 48 personer, fordelt på 24 dobbeltværelser. Der er gourmet-restaurant samt kantine og cafeteria. For hestene er der bygget staldbygninger med plads til ca. 300 heste - og der er 12 hektar udlagt i græsfolde. Hele vejen rundt om Vilhelmsborg er der ridestier i smukke områder med natur, hvis man har lyst til at stresse lidt af, og se noget af den flotte natur i området omkring Århus.

s. 4

BØNNEGUF TIL HESTEN

Ingredienser1/2 ds. bønner3 dl. havregryn2 æbler1/4 agurk1 dl. cornflakes1 stk. rugbrødMel efter behov

TIP: Denne opskrift er kun en grundopskrift. Du kan selv bygge videre på den før at gøre den endnu bedre, med andre frugter og grøntsager. Du kan også forsøge dig frem med at tilsætte andre former for korn, f.eks. byg.

Bønnerne gør det ekstra sundt. Bønner indeholder meget protein, som din hest også skal have.

fotos: © www.vilhelmsborg.dk

foto: ©

FremgangsmådeRiv først æblerne, agurken og rugbrødet på et rivejern. Bland derefter disse ingredienser i en skål med havregryn og cornflakes. Tilsæt derefter mel efter behov, så den får samme tykkelse som bolledej.

I stedet for æbler og agurk kan også bruges andre grøntsager eller frugter, som gulerødder, hvidkål, pære og så videre.

Bag dem i en forvarmet ovn på 200°C, og bag dem i ca. 20 min.

s. 5

HESTEDELLERDette er en meget simpel opskrift på godbidder, der ligner lidt frikadeller. Der skal ikke meget til at lave disse deller, da der kun er ingredienser man ofte har i køkkenet i forvejen. Men selvom disse godbidder er simple er de rigtig gode til hestene.

Ingredienser1 1/2 dl. mel100 g. magarine1 kartoffel

FremgangsmådeRiv kartoflen på et rivejern. Smelt derefter magarinen i en gryde. Læg den revne kartoffel, det smeltet magarine og melen i en skål. Rør derefter godt rundt, og rul det til en tyk pølse. Skær den ud i skriver, ca 1,5 cm tykke og rul dem til kugler. Lav disse kugler flade, og læg dem på en bageplade.

Bag dem i en forvarmet ovn på 90°C, og bag dem i ca. en time til de ser færdige ud.

s. 6

SKRIVEBORDET

Denne side er et udpluk af vores brugerinput. Alt her er indsendt af vore kære læsere. Hvis du vil have din historie, billede eller andet med i næste nummer, er du velkommen ;l at 

sende det ind ;l magasin@webhorse.dk. Se alle regler for indsendelse på www.magasin.webhorse.dk.

Webhorse påtager sig intet ansvar for indsendt materiale.

Chaos og Amalie var ude for at springe deres første LB. Da de havde revet en bom i andet gennemløb (bommen var knækket i 3 dele, men Chaos red ufortrødent videre), troede de ikke at der var nogen placering. Men Chaos var ikke kommet til skade og det var jo det vigtigste. Under springningen løb en fra banepersonalet rundt og råbte at det var forkert bane de red - DET VAR DET IKKE… De blev dog også noget forvirret, da der over højtaleren blev kaldt deres navne - hvorfor sagde de deres navne…? De havde vundet på tid. Sikken afslutning.! ! ! ! ! ! ! ! Amalie

Dette billed har vi modtaget fra Christinna. Det er hendes dejlige 6 års fjordhoppe, Donna, og hende i en hyggestund sammen.

Billede © Christinna Olsen

Disse to billeder er blevet sendt ind til os fra Sarah. Navn på billede et er Gaab!, og billedteksten “Hey, hvordan ser det ud der inde?”.

Billed to har navnet smiiiil - som næsten også fremgår af billedet ;-)

Begge billeder: © Sarah Hartwell

Til gårdstævne i Greve

s. 7

Ridning og trafikaf MARTIN SKYTTE, kilde DANSK RIDE FORBUND

Der sker hvert år 130 rideulykker i trafikken, hvor 20-30 af dem involverer andre trafikanter - oftest en bil. Rådene i denne artiklen er udarbejdet i en kampagne mellem Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Islandshesteforening og Dansk Ride Forbund.

Til dig, der rider i trafikken:Hvis man ikke passer på når man rider i

trafikken er der stor risiko for at der kan opstå farlige ulykker der i værste fald kan medføre skade på mennesker eller hesten. Derfor er det altid godt at følge, og tænke på en masse råd inden og imens du rider langs trafikerede veje og stier. Disse nedstående råd er givet af Dansk Ride Forbund for at skabe et sikrere miljø.

Råd 1: Husk altid din ridehjelm - uanset hvor gammel du er eller hvor du rider. Husk, hvis du er voksen er det altid et godt eksempel at ride med ridehjelm!

Du skal altid ride i højre side af vejen, som om du var cyklist, medmindre der er en særskilt ridesti. Du må aldrig ride på gang- og cykelstier.

Hvis du er ude at ride med en anden person skal i ikke ride ved siden af hinanden - men derimod én og én efter hinanden. Hvis i er mange sammen skal i ride sammen to og to. Find gerne sammen med en erfaren, rolig hest, hvis din egen er ung og urolig. Lad den rolige eller erfarne hest ride længst ude mod kørebanen. Når i rider i en samlet gruppe, så sørg for at holden samling på alle hestene. Kryds vejen samtidigt. Lad aldrig heste vente på hinanden på hver sin side af vejen, da heste er flokdyr, og i værste fald kan en ventende heste løbe efter de heste, der allerede er kommet over vejen - og dette kan nemt skabe meget farlige situationer i trafikken.

Aldrig rid med for løse tøjler - derimod gerne lidt strammere end du eventuelt gør

normalt når du rider på lukket

bane.Giv tegn i god tid, så du kan være helt

sikker på at dine medtrafikanter og andre ryttere er forberedt på, hvad du vil gøre.

Kryds altid vejen, hvor der er fuld oversigt - gør det f.eks. aldrig lige før et sving, en bakke, eller et sted hvor der er mange træer eller buskads der kan dække for dit, eller de andre trafikanters udsyn.

Hvis du rider når der er mørkt, altså i lygtetændingstiden, skal du have en lygte på dit venstre ben, der vender ud imod kørebanen. Lygten skal lyse hvidt fremad, og rødt bagud så alle trafikanter - uanset hvor de kommer fra kan få øje på dig. Lyset skal være synligt på mindst 150 meters afstand. Heste skal have refleksbånd på alle dens fire ben. Refleksbåndene skal være mindst fem cm. brede. Du kan blive ekstra synlig ved at give hesten et lyst dækken på, evt. med påsyede refleksbånd. Du kan selv tage en refleks/diodevest på. Du kan bestille sådan en vest helt gratis, (dog hvor du selv betaler portoen), på shop.rideforbund.dk. Dette er lavet i et samarbejde mellem TRYG og Dansk Ride Forbund, for at gøre det sikrere at ride i trafikken.

Du skal altid passere fodgængere i skridt.Det sidste råd vi kan give dig, hvis du er

rytter i trafikken er, at tage ned i skridt, hvis en cyklist ønsker at overhale dig.

Hvis du er i bil, og gerne vil forbi en rytter på en hest, er her en række gode råd, for at gøre det så nemt og sikkert som muligt:

Sæt farten ned, og kør forbi i god afstand. Hvis det ikke er muligt at komme forbi hesten med det samme, så hold god afstand mellem dig og hesten, indtil det er muligt at passere.

De fleste heste er ikke bange for biler. Men sørg for ikke at lave unødvendige lyde når du er tæt på en hest, som f.eks. at dytte i unødvendige situationer, eller at gasse hurtigt op, da pludselige lyde skræmmer hesten meget. Også hvis du kører med last der rasler eller flagrer, skal du være ekstra forsigtig, da hestene nemt kan blive bange for sådanne ting, og springe til siden.

Hvis du holder stille og lader hesten passere, så vent med at speede op, til hesten er kommet på god afstand.

Vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig om f.eks. at sænke farten eller til at stoppe op.

Til sidt så husk at blænd lyset ned, når du møder en hest i mørket.

Pas på ikke at skræmme hesten, da cyklen næsten er lydløs. Derfor opdager den dig først når du er tæt på - og dette vil skræmme den. Derfor er det en god idé, at sikre dig at hest og rytter ved at du nærmer dig. Kald på rytteren, og sig at du vil overhale.

Hold god afstand når du kører forbi, og vær opmærksom på, om rytteren giver tegn til dig om f.eks. at sænke farten, eller til at stoppe op.

Til dig, der vil forbi en hest, og er på cykel:

Til dig, der vil vil forbi en hest, og kører i bil:

foto: © Gitte Lauritsen, www.foto-arkiv.dk

s. 8s. 7

G U M M I C E L L E N

Ridestævner i dagens Danmark, er noget af en blandet fornøjelse efterhånden. Ponytiden er desværre overstået for mit vedkomne, nu må jeg nøjes med, at træne ponyekvipager. Jeg har redet en del stævner, både som pony- og juniorrytter. Dog mest med ponyerne, min store fornøjelse og lidenskab. Efterhånden har jeg lært, hvilke klubber man tager til stævne i og hvilke man holder sig væk fra. Jeg nævner ingen navne, klubberne ved nok godt selv hvem de er! Åh hvor er det dejligt, at komme ud i en af de gode klubber. De behøver ikke, at have luksusbane med helt nye spring eller sådan noget. Nej, derimod har de oftest en enkelt ridehal og en lille bane. Rideskolen er ikke stor, der er få elevheste. Alting er småt, men velholdt. Og menneskerne er så dejligt nede på jorden! Man ankommer, glad over, at være tilbage. Inde i sekretariatet, bliver man hilst på af de sædvanlige officials. Efterhånden kender man hinanden ved fornavn! Der bliver meldt til, hestene bliver

læsset ud. De opdager hvor de er, virker lige så glade som jeg over, at være tilbage. Allerede fra starten, ligger den gode stemning over hele pladsen. Opsadling, opvarmning. Ind på banen. Der er ro i hallen, ingen skrigende møgunger. En god runde, hvad end det er spring eller dressur. Rideskoleeleverne genkender ekvipagen, de skal straks hen og hilse på hesten, der nyder opmærksomheden. De er alle søde og rare, ægte gensynsglæde. Dommeren er flink, der kommer en kommentar med på vejen, som kan bruges til noget.

MEN så er der jo også de andre klubber. Heller ingen navne her, de ligger jo i hele landet og listen er endeløs. Man kommer frem, bliver mødt af sure mennesker når man melder til start. I hallen, hvor man varmer op, ignorerer alle rytterne hinanden. De råber og skriger, mens de alle prøver på, at se professionelle ud. Der bliver rykket og flået i hestenes munde, for hesten ”skal jo gå til biddet”. Det ser sikkert også

vældig smart ud, når hesten bøjer hovedet og bagbenene slæber bagefter! De rider rundt i deres dyre mærkevare udstyr på deres klippede heste. Også selvom hesten ikke har behov for det, er den klippet og pakket ind i tæpper. For det er alle de andre jo også! Der bliver hamret løs med sporerne og set ned på dem, som kommer i ridetøj der er til, at betale for på en hest der ikke er klippet. Uha! Dommeren er gnaven. Inde i sekretariatet bliver der råbt, folk er sure og stressede. Uhh hvor jeg hader sådanne klubber!

Nej. Det er ikke kun klubbernes skyld. For selve klubben, er jo bare en bygning. Nej, det er menneskerne i klubben. Det er da fint nok, at din far har købt danmarksmesteren i dressur fra sidste år, til dig. Nej, jeg er ikke imponeret over, at du på tiende år, rider LB1 på førnævnte pony. Specielt ikke, når jeg ved hvor meget der bliver pumpet i dig af undervisning. Overvejet om det er evnerne hos rytteren der

s. 9

E N AF: CHARLOTTE BERWALD

mangler? For slet ikke, at tale om

indstillingen? Det er naturligvis

hesten skyld, så vi hamrer lidt

hårdere med sporerne og saver

lidt mere i biddet. Det gør alle de

andre jo. Måske bliver man

endda undervist i, at save løs?

Efterhånden er de der overalt.

Små piger på store ponyer. Ikke

bare en eller anden pony, nej en

meget dyr pony. Med det bedste

(læs: dyreste!) udstyr, klippet og

pakker ind i dækkener, bandager

og gamacher. For vi er jo såååå

fine og såååå dygtige! Når sejren

så endelig er i hus, kan man så

stille sig spørgsmålet. Var det

rytterens kunnen eller hesten

rutine?

Ovennævnte ekvipager, er næsten

til, at leve med. Så kommer det

næste så. Ponymødrene! De

hænger indover barrieren og

skriger efter afkommet. ”Mere

fart på, mere fart på!!” Selvom

springponyen løber alt hvad den

kan, skal der mere fart på. På

opvarmningen sætter de

opvarmningsspringene op og

ned, som det passer dem. De

andre ekvipager, får dårligt nok

sprunget et enkelt spring. De har

købt en pony der som minimum

har gået MB på landsplan, til

deres ”supertalent” af et afkom.

Afkommet får besked på, at kun

en førsteplads er godt nok. Den

stakkels unge kæmper og

kæmper. Andenplads. Øv.

Skideballe. Trusler. Næste klasse.

Ungen flyver ind i springet, bliver

diskvalificeret. Og så er der ellers

skideballe omme bag traileren!

Næste pony får smækket en sadel

på, afkommet bliver smidt op på

den. Endnu en diskvalifikation.

Denne gang får afkommet

besked på, at tage sig sammen for

ellers… Sammenbidt af angst,

rider afkommet endnu en gang

på banen. Tør ikke andet, rider

som død og helvede. Roset. ”Det

havde vi jo også regnet med. Vi

rider jo normalt ikke klubstævner,

vi rider kun på distriktsplan

og opefter og vores afkom skal jo

snart til landsstævner!” Ud og

hænge på barrieren igen, råbe af

lungernes fulde kraft, efter

ungen.

s. 10

DE SORTE PERLERFRIESEREN

TEKST: MICHELLE VANGFOTO: MICHELLE VANG

Den sorte hest, frieseren nedstammer fra Holland, og er en at verdens ældste hesteracer.

Da frieseren er af den barokke hesterace, har den med succes været brugt som trækhest for vogne og har haft

sine opgaver under 2. verdenskig, da det var næsten umuligt at skaffe brændsel til maskinerne, og man måtte

begynde at bruge trækdyr igen.

Med sit kolde og intelligente hoved var frieseren den perfekte arbejdshest, som ikke hidsede sig op, eller blev

skræmt, og som samtidig kunne holde til det hårde arbejde.

s. 11

I dag er der imellem 6 og 7 tusind

friesere i Danmark, samt omkring

20 avlere, men der er endnu

ingen avlsgodkendte hingste, så

hopper bliver insemineret med

frostsæd, eller sendes til

bedækning i udlandet.

Frieseren er på mange måder en

anderledes hest.

Først og fremmest fordi den altid

er sort, tidligere måtte den ikke

have aftegn, men nu godkendes

de også med en stjerne i panden.

Selvom de kun avlsgodkendes

sorte, ser du tit en mere brunlig

frieser om sommeren, det er

ganske enkelt fordi solen bleger

deres pels.

Oprindeligt var frieseren avlet til

kørsel, frieseren var avlet til at

være praktisk, og flot.

Den var ikke avlet til galopløb,

eller ridebanespringning, ej heller

dressur, selvom mange friesere

bliver redet med dressurens

formål i dag.

Der findes 2 typer frieser, den

”gamle”, som er den tungere,

samt den nye sporty type. Den

sporty type er avlet med henblik

på frieserens brug i ridesporten i

dag.

Selvom det ikke er ofte vi ser en

frieser på springbanerne i dag,

viser nogle et talent, men hesten

er samtidig bygget mere i

dressurens retning, så det vil blive

svært, og mange springryttere

siger ”nej tak” til en frieser som

springhest.

Der skal en meget rutineret rytter

til at ride en korrekt dressur på en

frieser, for at den ikke sænker

ryggen, i stedet for at hæve

ryggen, og bruge hele kroppen.

Mange friesere bliver i dag brugt

som showheste, i stedet for

sportsheste, som den ”nye figur”

var til tænkt.

Selvom Frieseren på mange

måder ikke er en sportshest,

ligger de tit i de høje priser, især

heste som er kåret og har papire.

Der bliver i dag solgt mange

friesere uden papire, men det er

hestene med papire som ligger så

højt i prisklasserne.

Hvis du skal ud og investere i en

frieser, er det meget vigtigt at du

kigger på hvor bevægelsen

kommer fra.

Selvom den har høje benløft, skal

du også være opmærksom på om

bevægelsen kommer bagfra, eller

den kun har høje benløft.

Hvis du derimod ser en frieser

med fladere gangarter, men en

bevægelse som kommer bagfra,

burde det altid være dit første

valg.

Når du skal finde din frieser hest,

vil nogle sælgere få sin salgshest

beskåret stejl, så hesten laver

nogle højere løft, som vil

imponere køber, så hesten sælger

sig selv. Derfor skal du være

ekstra opmærksom på ben, og

bevægelse når du kigger efter

friesere, og i det hele taget på alle

typer heste.

s. 12

” Sikke dog en sød hest!

At man ikke bør anskaffe sig dyr uden, at have

sat sig ind i tingene først, er der nogle mennesker,

som vælger, at overhøre. Heldigvis er der dog

mange gode historier med folk, som har købt en

hest for sjov. De har stået der på det lokale

marked og set en lille pony, ”som så sød ud”.

Ponyen er så kommet med hjem. Den bliver

fodret med en håndfuld havre, gulerødder og en

mineralsten som naboen siger ”er så godt for

hesten”. Nårh ja, den har ikke dyrlæge to gange

om året og smeden kigger sjældent forbi.

Alligevel lider hesten ingen nød. Børnebørnene

kommer ofte på besøg og de strigler og soignerer

den, efter alle kunstens regler og er man rigtig,

rigtig heldig, dukker en sød, lokal ponypige op og

sørger for, at ponyen alle dage lever lykkeligt.

Efterhånden lærer de uerfarne hesteejere også

lidt mere om heste, skønt de aldrig bliver

eksperter. Men så længe hesten får mad, vand,

pelspleje, kærlighed og ly, lever den i fred og ro

og kan være til glæde for sine ejere i mange år.

Både som et skønt syn på marken og som

skovturshest.

Så er der jo også eksemplerne hvor der går galt.

Forleden dag, kiggede jeg nærmere på min

venindes hest, Kirana. Kirana har hun fået af sin

mand, for to år siden. Kirana er normalt en frisk

og glad toårs plag. Desværre har man opdaget en

hjertefejl hos hesten, som skulle have været slået

ned i sommers. Men da min venindes mand,

stadigvæk står som ejer, kunne hun intet gøre

uden hans accept. Af en eller anden årsag,

flyttede han hesten hjem for, at give den en

chance. På trods af, at flere eksperter havde

frarådet det. Min veninde kunne intet gøre. Da

det smertede hende, at se på hesten, har hun ikke

rigtigt været ude ved den. Det har i al den tid,

været hendes mand, som har sørget for fodringen

og det daglige eftersyn. Han har fået hjælp, af en

tysker som han har ansat, som har haft hest i

mange år og, ifølge ham selv, forstand på heste.

For et par uger siden, striglede jeg hesten

grundigt igennem, hvilket den nød. Den var

blevet tynd, hvilket jeg kommenterede. Da jeg så

ville ud og kigge til hesten, mens jeg alligevel var

hos min veninde, mødte der mig et sørgeligt syn.

Hesten lå på marken, så jeg satte mig hen til den.

Den var i starten lidt urolig, men faldt hurtigt til

ro. Den lå og sov i mit skød. Da den lagde sig

helt ned, kunne jeg så høre, at den havde svært

ved, at få luft. Slog det lidt hen, den lå jo trods alt

ned og der trækker de fleste heste jo vejret lidt

tungt. Desuden var det en råkold vinterdag,

måske den var lidt forkølet? Da hesten ligger og

blunder, ser jeg så en kæmpestort, betændt sår på

koden. Lister mig derned, Kirana finder sig

heldigvis i, at jeg piller ved det. Det er da altid

noget, at det ikke gør ondt! Jeg stryger hende

langs ryggen, hvor jeg så opdager at hele ryggen

er ét stort sår! Jeg kan sidde og pille små pels/

sårklumper af hesten. Kirana vil gerne på

benene, men kan ikke. Til sidst står jeg og støtter

hende og opmuntrer hende. Efter en fem

minutters tid, står hun på benene igen og jeg

opdager, at hun er blevet meget, meget tynd

siden sidst. Jeg går ind til min veninde og

TEKST: CHARLOTTE BERWALD

s. 13

fortæller hende, hvordan det står til med hesten.

Jeg blander en tepose med de urter, som hesten

vil have godt af, at få. Laver 10 liter lun te med

godt med naturhonning i. Der bliver også lavet

en god blanding af varmt vand og sæbespåner.

Min veninde og jeg, går ned til Kirana og får

vasket det betændte sår. Opdager at der er flere

sår på benene og naturligvis undrer jeg mig.

Hvordan kan en ung, utilreden, ALENE, og

rolig foldbums få sådan nogle sår? Et nærmere

eftersyn af hendes lille løsdriftsstald, afslører

dog hurtigt grunden. Bunden hun bor og sover

i, består af sand med massevis af skarpe sten.

Man har ikke gidet gøre sig den ulejlighed, at

fjerne stenene så der er bare blevet strøet et

tyndt lag halm over! Hesten ser virkelig skidt

ud, da jeg går i gang med, at rense dens sår.

Oppe på ryggen og i sadellejet, får vi nulret de

løse pelsklumper af og får striglet hesten.

Hvordan sårene på ryggen er opstået? Tjorh

måneders manglende pelspleje! Hesten nyder

det og jeg forklarer min veninde, hvad heste

gør, når de knubber hinanden. De får fjernet

skidt og døde hudceller, mudder og hvad der

ellers skjuler sig i sådan en pels, som kan give

anledning til gener. Hun får dårlig samvittighed

over, at hun ikke bare har striglet den, selvom

hun får det dårligt, bare hun ser på hesten.

Tanken om, at hesten lider, har holdt hende fra

den. ansvaret er helt og alene hendes mands,

eftersom HAN insisterede på, at tage den hjem,

mod hendes vilje. Jeg serverer teen for hesten,

hælder foder i. Den er ikke interesseret. Selv da

jeg tilbyder den foderspanden, tager den intet!

Jeg bliver hos min veninde til dagen efter. At en

hest, er gået fra foderet, er et tegn på, at det

står meget, meget skidt til. Hele morgenen går

jeg og gruer for, at skulle ned til Kirana. Jeg

frygter virkelig, at finde hende død i stalden.

s. 14

Specielt fordi, at hun jo plejer, at komme ud af

sit lille hus hver morgen! Heldigvis er hun i live

og ser nogenlunde glad ud. Men, så forsøger

hun, at komme hen til mig og kan knap nok

slæbe sig selv af sted! Koden er stiv, dog kan jeg

stadigvæk røre ved den. Mens jeg finder

striglerne frem, går hesten ud og stiller sig foran

sit lille hus. Jeg får igen vasket sårene, finder flere

som jeg ikke så i halvmørket, i stalden dagen før.

Hesten bliver igen vasket i koderne, så sårene

bliver rengjort. Jeg finder et på indersiden af

benet, hvor der først skal pilles betændelse ud!

Hestens, på papiret, retmæssige ejer kommer

forbi og får skæld ud af min veninde. Den del

føler jeg ikke behov for, at blande mig i. Hun

klarer de store ord yderst flot! Først spørger hun

ham, hvordan alle de sår på ryggen kan have

undgået hans opmærksomhed. Jamen, han

havde da også set dem og… Da hun fortæller

om betændelsen, som jeg har trykket ud af

hestens ben, siger han, at det ikke kan passe! Jeg

hopper ind under hesten igen, piller et lille

stykke (betændt!) hud af og spørger ham, hvad

DET her så er. Jo, det kan han da godt se, er lidt

betændelse. Så viser vi ham det store sår yderst

på koden, dagen før havde jeg trods alt renset

BLOD ud af Kiranas aftegninger, så det var da

umuligt, at overse. Vi havde også tjekket hendes

krybbe, hun havde ikke rørt sit foder dagen før.

Om han ikke havde bemærket det? Jo, den

havde ingen appetit haft siden jul. Udover at det

så er en uge siden, var det da intet problem i

hans verden. ”Den var helt oppe og få ti kilo

havre hver dag (!) og så var den jo nok bare

blevet træt af det”. Nårh ja, udover det faktum

at heste ALTID føler sult! De æder til de revner.

Mutanthest!

Vi havde hentet en af hans bekendte, en

gammel mand som vidste en smule om heste.

Han bakkede os op i, at hesten var blevet noget

tynd. ”Den ligner jo et gammelt, udtjent øg!”

ENIG! Enig en million gange… Udover, at

Kirana fylder tre til foråret! Vi gik jo ud fra, at

hesten blev passet ordentligt. Specielt når ejeren

af gården er vokset op med heste og han får

”ekspertbistand” fra en tysker som, efter sigende,

skulle vide en del om heste. Men da hegnet ikke

engang er en sluttet kreds, dvs. der ikke kommer

strøm rundt. Hesten får 4-6 kg. korn mere, end

den kan fordøje og den ligner et gammelt øg, har

jeg dog mine tvivl.

Kort om hvad der er forkert på hesten

Hoved: Huler over øjnene. Et kig i munden af

en dyrlæge ville være godt, da hesten ikke kan

tygge en gulerod og taber foderet, når den

endelig spiser lidt. Fortænderne så slidte ud og

der kunne sagtens være nogle grimme

tandspidser som gør, at hesten ikke kan male sit

foder ordentligt. Desuden ville hesten ikke spise,

ikke engang når vi tvang dens mund op og

stoppede det ind.

Ryg: Massevis af bare pletter, sår og løs pels.

Flere ugers skidt. Desuden kunne man tælle dens

ribben. Hoftebenene er fremtrædende.

Ben: Store, betændte sår. Uger gamle! Tegn på,

at hesten har trådt på skarpe ting (sten). Hesten

er meget stiv i bevægelsen og slæber bagbenene

efter sig. Venstre bagben er plaget af de store sår

og er hævet. Højre bagben er også i gang med,

at hæve op pga. overbelastning, da det nu bærer

hovedparten af vægten, da hesten, naturligvis,

aflaster det syge ben. Hesten vil måske stå med

kodeledsbetændelse i løbet af en uge, hvis ikke vi

er så heldige, at afvaskningen + påsmørelsen af

skinhealer har gjort sit.

s. 15

Goddag med dig! Mit navn er Buller. Ikke ligesom hende araberen over i hjørnet, der hedder Primadonna af Mosely. Jeg har intet efternavn, det er bare Buller. Og helt ærligt, så har jeg aldrig hørt staldhjælperen bruge hele navnet overfor araberen? Det er meget lettere med Buller, der er intet, man kan tage fejl. Jeg er tre år gammel, uden stamtavle men bliver betegnet som rar. Rar? Ja selvfølgelig er jeg da rar! Hallo, giver du måske en gulerod til en hest, som lige har sparket dig? Næh nej! Du vil da meget hellere give en gulerod til en hest som mig, som du må klappe. For to uger siden, blev jeg stoppet ind i sådan en eller anden overdimensioneret sardindåse og kørt herud. Her er da egentligt meget rart, selvom her er lidt trangt. Men maden er god! Hjemme fik jeg bare en klat havre, det var egentligt ret kedeligt. Selvom jeg stadigvæk er vild med havre! Her får jeg noget sjovt noget med grønne ting og orange ting og gule ting og nogle sære græsstrå. Her forleden dag, lærte jeg, at gå i sådan en lang snor. De kaldte den vist for en longe. Jeg har også haft sådan en sær læderdingenot med stropper på. Mennesker er virkelig sære! Så skulle jeg rende rundt med den der læderdingenot med stropper i den der lange line. Det var lidt sjovt indtil læderdingenotens stropper begyndte, at daske til mig. Jeg råbte til dem, at de skulle stoppe! De sparkede bare hårdere til mig. Så bukkede jeg! Hold da helt op, hvor skulle du have set menneskerne. De råbte, at jeg ikke skulle være bange og der skete ikke noget. Det første kan vi blive enige om. Nej, jeg er aldeles ikke bange for sådan nogle tingester! Derimod er jeg uenig i det andet. JO, der skete noget! For irritation er da også, at der sker noget, ikke? Jo mere jeg bukkede, jo mere ondt gjorde jeg det. Efter noget tid, fik jeg dog brug for et lille hvil. Tænk, så skete der ikke noget! Jo mere forsigtig jeg er, jo mindre dasker de. Se det fik jeg jo hurtigt lært!

I går kravlede de så op på mig. Menneskerne i hallen så altså noget så nervøse ud. Hvorfor dog det? Når læderdingenoten med irriterende stropper kan være der, er der vel også plads til en tobenet. Jeg gik i første omgang forsigtigt rundt. Så skulle jeg da lige se, hvad der egentligt sker, når man bukker. Øv, det er ikke sjovt når der sidder et menneske, så jeg stoppede hurtigt. Det er faktisk næsten sjovt når de sidder der. Jeg får nemlig rigtig mange gulerødder, når de er kommet af igen!

Kærlig hilsenBuller

”BULLERS BOKS”LÆDERDINGENOTEN MED STROPPER

s. 16