Online nr. 1, 2009

E T M A G A S I N O M KO M M U N I K AT I O N I H V E R D A G E N 10. ÅRGANG • NR. 1 • 2009

TELE-POST er mere end breve og pakker s.4

Facebook fænomenet s. 5

Vi hører, hvad du siger s. 16

Buuarsikkut s. 19

... alt sammen i dette Online ...

� Online nr. 1 • �009

Kæ

re Læ

ser

HuSSTandSOmdELT BLad i GrønLandudgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl redaktion: Brian Buus Pedersen (ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt, Maria Toft & Mai-Britt Ejby Villadsen. Fotos: TELE-POST, Image Essence Library, Deluxus Studio, m.fl. Grafisk produktion: Malene Burghardt, TELE-POST. Tryk: Naqitat A/S. annoncer: Annoncer er gældende fra 27. april 2009 til 27. juli 2009 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl og prisændringer tages. Forsidefoto: Deluxus Studio • iSSn: 1600-9215

I marts 2009 kunne Grønland – kun 15 måneder efter søkabelkontrakten blev underskrevet – fejre ibrugtagningen af det 4.800 km. lange ”Greenland Connect,” og vi har dermed taget et vigtigt skridt i rea-liseringen af vores vision om ”Grønland i verdens centrum”. Søkablet er en teknolo-gisk landvinding, som for et stort flertal af befolkningen betyder, at det nu er muligt at være på nettet på samme måde som i tætbefolkede og økonomisk udviklede områder andre steder i verden.

Når det gælder kapaciteten ud til kun-derne via radiokæderne vil det også i de kommende år være en stor økonomisk udfordring at sikre den nødvendige kapa-citet, så søkablets potentiale kan udnyttes fuldt ud. I 2008 blev den ny radiokæde langs hele vestkysten færdig og dermed er der i de nærmeste år sikret rigelig kapacitet til de byer og bygder, som ligger direkte på kæden. For Nord- og Østgrøn-land, som fortsat forsynes via satellit, fri-gør søkablet til vestkysten stor kapacitet i satellitten, som dermed betyder en øget og helt nødvendig garanti for forsynings-sikkerheden.

TELE-POST påbegyndte i 2008 en målret-tet udbygning af bygderadiokæderne, der ellers bliver flaskehalse i takt med, at efterspørgslen efter kapacitet til internet vokser som i byerne. I Upernavik-området investerede TELE-POST i Nuuk i 2008 i nye radiokæder til alle bygderne, og i år fortsætter udbygningsprogrammet i andre dele af landet, hvor behovet er størst.

I runde tal repræsenterer investeringerne – blot i bygderadiokæderne – ca. 50.000 kr. i hver bygdehusstand. Det er klart, at disse investeringer og udbuddet af bred-bånd i de tyndest befolkede dele af landet kun kan lade sig gøre pga. TELE’s konces-sion. Bygderadiokæderne er ikke kom-mercielt bæredygtige investeringer, men der er næppe tvivl om, at udbredelsen af telekommunikation til alle giver store samfundsøkonomiske fordele foruden livskvalitet i alle egne af landet.

For de kunder, der bruger meget store datamængder på internettet, er malurten i bægeret, at TELE-POST endnu ikke kan tilbyde flat-rate eller samme lave takster

som i store europæiske og nordamerikan-ske byer. TELE-POST er i sin koncession forpligtet til at levere telekommunikation nogenlunde solidarisk til hele Grønland.

Det er ikke muligt i Grønland at servicere 100 gange færre mennesker på et areal som er 50 gange større end Danmark – som ofte er referencepunktet – med samme priser og prismodeller, som nogle af vores kunder ønsker. Den eneste måde at løse den udfordring på vil være massive tilskud til telekommunikation – som det sker i det nordlige Canada, som meget ligner udfordringen i Grønland, når det gælder om at nå ud til i alle i et tyndt befolket, stort land.

TELE-POST modtager ikke tilskud, men betaler udbytte til ejeren – Grønlands Hjemmestyre – og dermed de grønland-ske skatteborgere/telekunder. Det har for mange været svært at acceptere det voksende overskud i TELE-POST de se-neste år. ”Hvorfor udvider TELE-POST sin pengetank i stedet for at sætte taksterne ned?”, er der nogen der spørger.

Lad mig først slå fast, at TELE-POST ikke har en stor pengetank. Egenkapitalen er for hver eneste krone investeret i tele-anlæg over hele landet, og de penge, der står på bankkontoen er kun lige nok til at betale de løbende regninger til leverandø-rer, afdrag på nye lån, renter, løn, skat og udbytte m.v.

TELE-POST opnåede i 2007 et resultat efter skat på 80 mio kr. Når man ser det tal, skal man huske på, at der betales 35 mio. kr. i udbytte, 9 mio kr. i selskabs-skat og dertil kommer en årlig betaling til Grønlands Hjemmestyre på 3 mio kr. til driften af den ny telestyrelse – i alt 47 mio kr. Der er altså ikke mere end det al-lermest nødvendige overskud og likviditet tilbage, til at TELE-POST kan opfylde sine forpligtelser. Det gode budskab er, at priserne i de kommende år vil falde stabilt i takt med et voksende forbrug, men hele tiden med øje for en forsvarlig økonomisk udvikling i virksomheden. Ellers mister vi evnen til at foretage de næste store og nødvendige investeringer, som kunderne forventer vi gennemfører.

det gode budskab er, at priserne i de kommende år vil

falde stabilt i takt med et voksende forbrug, men hele tiden med øje for en forsvarlig økonomisk udvikling i virksomheden

TMA

0911

18 m

b

Det er ikke muligt i Grønland at servicere 100 gange færre mennesker på et areal som er 50 gange større end Danmark – som ofte er referencepunktet – med samme priser og prismodeller, som nogle af vores kunder ønsker.

TillykkeTELE-POST er stolt af sine dygtige medarbejdere

Januar

nickie Levisennuuk

FEBruar

Tom B. andersennuuk

marTS

Judithe ignatiussenTasiilaq

aPriL

Knud rasmussenKangerlussuaq

maJ

inooraq dahlSisimiut

Juni

Karen Poulsennuuk

JuLi

annemarie andersennuuk

auGuST

Sofie Larsenaasiaat

SEPTEmBEr

Giiti Titussennuuk

nOVEmBEr

naasunnguaq Gr. Broberg

Qeqertarsuaq

dECEmBEr

nicky Kristensenupernavik

OKTOBEr

Tine romby Larsennuuk

uKiOQ 2008 SuLiSuTSiaLaK

ÅrETS mEdarBEJdEr 2008

Her er månedens og årets medarbejdere for 2008.Medarbejderne er kåret på basis af, at deres egenska-ber og indsats harmonerer flot med TELE-POST’s vær-dier:

GlædeStolthedSalgsånd

ansvarlighed og nytænkning

TELE-POST ønsker jer alle tillykke med kåringen og takker for jeres flotte bidrag.

TELE-POST

er mere end breve og pakker

Vi sikrer at dine breve når frem, og at

du kan tale i telefon med familien. Vi

sørger også for at vi kan kommunikere

med resten af omverdenen via internet og

e-mail. men vidste du også at TELE-POST

er med til at give hele verden et øjebliks-

billede af atmosfæren?

1200 balloner sendes op i døgnet

Det må være et betagende syn at skue,

hvis man forestiller sig at være ude i

rummet og kigge ned på jorden på to

bestemte tidspunkter om dagen.

Præcis kl. 11.00 og kl. 23.00 UTC (en-

gelsk tid) står der hver eneste dag 600

mennesker fordelt på hele kloden og

sender vejrballoner op. Eventuelle rum-

væsner ville måske fristes til at tro, at vi

fejrer fødselsdag, men ”kamikaze-ballo-

nerne” har en helt anden mission.

Som hovedregel er vejrballonerne pum-

pet op med brint, og udstyret med state-

of-the art måleudstyr. Deres opgave er

at måle atmosfæretryk, vind, vejr og ikke

mindst positioner. Når de når en højde af

ca. 35 kilometer, bliver atmosfæretrykket

dog så lavt, at ballonerne eksploderer og

destrueres. Men de dør ikke forgæves.

Grønland og den globale flytrafik

Dataerne, som bl.a. indeholder oplysnin-

ger om vejr, vind, lufttryk og position,

bliver sendt videre til ICAO (Internatio-

nal Civil Aviation Organisation), som

er en organisation under De Forenede

Nationer. ICAO arbejder med at skabe

ensartede standarder for lovgivningen

omkring civil luftfart i medlemslandene.

ICAO er også med til at finansiere disse

måleindsamlinger. Yderligere fungerer

ICAO så også som det koordinerende led

mellem de internationale vejrstationer.

Målingerne, som de grønlandske og

globale balloner giver, samles hos ICAO

og de internationale vejrtjenester, som

derefter får et komplet øjebliksbillede af

vores atmosfære. De bruger så de data

til at sikre både den billigste, sikreste og

bedste flytrafik. Ved at bruge data fra

ICAO kan man f.eks. spare en hel times

flyvning over atlanten, hvis man vælger

en rute, hvor det ikke blæser for meget.

Set med ”grønne øjne” er det også en

god ting, for den sparede flytid reducerer

også lidt af CO2 udslippet, så man ikke

bruger en større mængde brændsstof

end nødvendigt.

Vil du have mere oplysning om de grøn-

landske vejrstationer, eller synes du også

at det lyder spændende, at kunne kigge

med over skuldren, og få dit eget øje-

bliksbillede af vores klode og atmosfære,

kan du læse meget mere om radioson-

destationer på hjemmesiden http://www.

srh.noaa.gov/mob/balloons.html

Stamps er på mærkerne

I Tasiilaq i østgrønland, sidder der fem-

ten medarbejdere og fifler med frimær-

ker. Grønlandske frimærker er utroligt

populære på verdensplan, og til daglig

får POST Greenland Filatelia mange

henvendelser fra både Europa og resten

af verden. Filatelia, som afdelingen i Ta-

siilaq hedder, har omkring 20.000 kunder

der ivrigt følger med, når et nyt og skønt

grønlandsk frimærke ser dagens lys.

Filatelia udgiver hvert år ca. 20 forskel-

lige frimærker med forskellige motiver.

Motiverne kan variere lige fra royale

mærkedage til global opvarmning. En

af de mest efterspurgte frimærkeserier

handler f.eks. om ekspeditioner til Arktis.

Serien omfatter indtil nu seks forskel-

lige motiver og er meget populær hos

kunderne.

”Det er en meget efterspurgt serie, fordi

den forener videnskab og teknik med

historie”, fortæller kundeserviceleder

Tina Vestergaard.

Og fordi Grønland er et ”ungt” frimær-

keland, er de små takkede papirlapper

også meget populære for samlere, og

kendere af frimærker kan oftest få en

helt komplet samling. En anden pointe er

også, at Grønland virker meget eksotisk

på folk.

Dyk ned i Filatelias verden ved at klikke

ind på http://www.stamps.gl

På sejltur med TELE-POST

Vi her i Grønland elsker at sejle. At

komme ud på vandet er noget nær det

bedste, vi ved. Vi ved godt, at vi har to

kystradiostationer, og at den ene er pla-

ceret i Aasiaat og den anden i Tasiilaq.

Men ved du også, at du gratis kan afgive

en såkaldt ”kystkontrol”, når du skal ud

at sejle?

Kystradioen – din personlige sikkerhed

Du har mulighed for, før du tager ud at

sejle, gratis at melde til Kystradioen.

Her aftaler du en kystkontrol ved at

oplyse hvor du skal hen, hvornår du

kommer tilbage, og hvornår du eventu-

elt kalder op igen. På den måde har du

sikret, at nogen holder øje med dig.

Omvendt skal du også huske, at melde

tilbage til kystkontrollen, at du er kom-

met vel hjem igen, så man ikke sætter en

unødig eftersøgning i gang.

LægehjælpHvis en nødsituation skulle opstå, og du

har brug for en læge, stiller kystradioen

dig også gratis om til en læge, så du kan

få den hjælp, du behøver.

når du afgiver en kystkontrol, skal du oplyse følgende:• navnet på din båd• Hvor du skal hen• Hvornår du forventer at være fremme• Hvilken sejlrute, du vil bruge • Hvor mange i er ombord

du kan også læse meget mere om kystradiostationerne og kystkontrol ved at gå ind på vores hjemmeside

http://www.tele.gl/dk/kystradio

Man brugte i ældre tid en såkaldt teodolit til måling af po-sitioner, når man skulle foretage dagens vejrmålinger. Teodolitter af i dag er dog lidt mere moderne end den her viste.

end breve og pakker

Det er rigtig sjovt at finde gamle venner man ikke har set længe, via Facebook. Vi kan også få en kæmpe griner ved at se bil-leder fra festen i lørdags, eller dengang da vi gik i gulerodsbukser og havde stråhatte på. Men når du lægger billeder ud af andre eller dig selv, skal du huske at Facebook ejer alle oplysninger, og at billederne rent faktisk kan havne overalt på det vidt-spændende internet – uden at du kan gøre noget som helst ved det.Det er måske værd at overveje at næste gang du lægger et eller andet ”pinligt” ud, fordi du vil få en af dine venner til at ”krumme tæer”, at du skal tænke på at din svigermor kan se med på sidelinjen – og det kan din chef også.

Her kommer der et par lette bud på hvor-dan du kan sikre din profil på det skønne og sjove Facebook:

Fjern din facebook profil fra søgemaskinerneDet er nemt at fjerne sin profil fra f.eks.

Google. Hvis du vil undgå at din profil bli-ver vist, kan du selv bestemme, om du vil være tilmeldt ”søgemaxindeksering”. Klik på fluebenet, hvis du ikke vil kunne findes.

Beskyt dine billederDu kan selv vælge, hvem der skal kunne se billeder – f.eks. dem, hvor du er blevet ”tagget” i. Vælg ”brugerdefineret” i din profiloplysninger, så bestemmer du selv, hvem der får lov til at kigge med.

Du kan også beskytte dine albums på din profil. Det gør du ved at gå ind i ”Billeder” under ”Beskyttelse af personlige oplysnin-ger”.

Gem dine kontaktoplysningerDet er ikke altid at alle dine 456 venner behøver at få at vide, hvordan de får fat i dig, eller hvad dit telefon nummer er. Det kan du indstille dine personlige oplysnin-ger ved at gå ind under fanen ”Informa-tion” og scrolle ned til den sektion, der handler om adresser m.m.

Herudover kan du også bestemme f.eks. hvem der kan se, hvad der bliver skrevet på din væg, du kan også gøre dig helt usynlig på Facebook, hvis du skulle ønske det, men uanset hvad du vælger, så er du allerede med disse få gode råd rustet til herlig stund på Facebook.

Husk også lige til sidst, at Facebook forpligter ikke. Har du 388 anmodninger om ”roser”, ”hjerter”, ”bedste ven”, ”most loveable”, ”join my cause” og hvad de nu hedder allesammen, som du ikke kan overskue, findes funktionen ”ignorer alle” også ...

Læs mere på www.forbrugerraadet.dk

fænomenet

Ammassalik Radio Aasiaat radio

60

04

63

02

23

27

28

24

25

26

03

24

25

01

26

03

04

26 24 23

02 25 28

2726

25

01

28

23

27

03 04

Kystradiostationerne er livlinenfor dem, som sejler

Kald os og fortæl os om dine sejlplaner. Vi overvåger gratis din sejlads fra afgang til ankomst i kystkontrolsystemet.På arbejdskanalerne udsender vi storm-, kuling- og overisningsvarsler Kl. 06.05 Kl. 11.05 Kl. 16.05 Kl. 21.05

Den 27. januar var en god dag for grøn-landske børn. Det var nemlig dagen, hvor Kronprinsparret fik overrakt en check på ikke mindre end 250.000 kroner af POST Greenland. Kronprinsen og Kronprinsessen donerede omgående beløbet til forbedring af børns vilkår i Grønland.

Den kvarte million stammer fra salget af det grønlandske tillægsværdifrimærke fra 2006. Frimærket, der viser Kronprinsparret i deres flotte grønlandske nationaldragter, blev solgt med en tillægsværdi på 50 øre pr. mærke. Fotoet af Kronprinsparret på frimærket er taget af Leiff Josefsen, mens layout og typografi er skabt af Dorit Olsen.I over 50 år har POST Greenland udgivet

et frimærke med tillægsværdi, hvor den samlede tillægsværdi går til et velgørende formål i Grønland.

Velgørenhedsfrimærket med Kronprinspar-ret har været overordentligt populært i Grønland, ligesom frimærkesamlere verden over har taget frimærket til sig. Frimærket blev således valgt til årets mest popu-lære grønlandske frimærke 2006 i den store årlige afstemning blandt kunder og frimærkesamlere.

”Frimærket med Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen har været det mest populære tillægsværdifrimærke i Grønland i nyere tid”, udtaler en stolt

postdirektør Per Svendsen, POST Green-land. Checken på den kvarte million blev overrakt af postdirektør Per Svendsen og salgschef for frimærker Allan Pertti Frand-sen ved et uformelt møde på Amalienborg den 27. januar.

”Vi ved, at Grønland har en stor plads i Kronprinsens og Kronprinsessens hjerter”, forsætter postdirektøren. ”Derfor er det os en ære og en glæde at kunne bidrage til Kronprinsparrets mange velgørende pro-jekter med relation til børn i Grønland”.

� Online nr. 1 • �009

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary får overrakt et helark og et miniark af til-lægsværdifrimærket fra 2006, hvorpå de fremstår i grønlandsk nationaldragt. Postdi-rektør Per Svendsen og salgschef for frimærker Allan Pertti Frandsen fra POST Greenland forestod overrækkelsen under en privat audiens på Amalienborg tirsdag den 27. januar.

Foto: Steen Brogaard

Kronprinsparret fik overrakt 250.000 kroner fra POST Greenland

� Online nr. 1 • �009

iserfik – det internet-baserede omstillingsanlæg

Hvad er iserfikIserfik er fremtidens fleksible telefon-omstillingsanlæg. Iserfik er IP-telefoni, og TELE gør det nemt og bekvemt for dig og din virksomhed – din fremtidssikrede løsning.

Hvad kan man med iserfikMed Iserfik får du en løsning, som er opbygget med en grundpakke indeholdende en lang række funktioner, som findes i moderne omstillingsanlæg. Af funktioner kan bl.a. nævnes:

• Omstilling• Viderestilling• Trække kald - gruppe• Parkere kald• Må ikke forstyrres• Voice Messaging (Telesvar)• Via internettet har du en oversigt over dine funktioner

Dertil kommer en række avancerede tilkøbsmuligheder, såsom Telefon konference, Køsystem, Ventemusik, Telesvar til e-mail, Outlook integration samt integration af kontakter og telefonnumre m.fl.

Hvis du vil høre mere om Iserfik – så kontakt TELE Erhverv

Kontakt:TELE Erhverv

E-mail: [email protected] • eller ring til 80 80 80

du kan også læse mere eller booke et møde på www.tele.gl

TELE-POST har succes med, at kunderne trækker nummer i 5 TELE-POST Centre. Derfor udvider vi, så også Uummannaq, Maniitsoq, Paamiut og Tasiilaq får et num-mersystem.

Når du træder ind i TELE-POST Centret i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat, så møder du som det første en knap, så du kan trække et nummer. Systemet sikrer, at alle vores kunder altid betjenes i den rækkefølge, som de ankom-mer. Dermed slipper du for at vælge den forkerte kø, der altid går i stå. Det betyder også, at du kan kigge på varer i TELE-POST Centret, mens du venter.Systemet er desuden sat op i bagloka-let udvalgte steder, så kollegerne ude bagved, kan se om der er travlhed. På den måde kan de give en ekstra hånd med, når der er flest kunder i centret.

Succesen i de fem byer betyder, at TELE-POST har besluttet at indføre systemet i fire andre byer. Det er Uummannaq, Maniitsoq, Paamiut og Tasiilaq, der i løbet af det første kvartal i år får et anlæg, der håndterer ventetider.

Vi bruger dog også systemet til at lave andre forbedringer. TELE-POST kan trække statistik ud af systemet, så vi kan se, hvor lang tid du gennemsnitligt venter, inden du ekspederes. Hvis det viser sig, at du venter for lang tid, så har vi mulighed for at flytte ressourcer, så du hurtigere kan komme til. Det betyder, at vi tydeligt kan se, at din ventetid er blevet kortere og kortere.”Ventetidssystemet er et redskab, der giver os mulighed for at kunderne får den bedste service overhovedet”, siger POST-direktør, Per Svendsen.

Ventetider virker

du kan i øvrigt altid følge med i ventetiderne

via vores hjemmeside www.post.gl

Ventetider: Servicemål 2006 2007 2008

Ventetid under 5 min. 85% 67% 80% 82%Ventetid under 10 min. 95% 87% 93% 94%Ventetid under 15 min. 100% 95% 97% 97%antal kundeekspeditioner - 304.000 *) 316.000 311.000

*) ilulissat hhv. Sisimiut fra 20. januar hhv. 16. marts 2006

Det er ikke kun i denne tid at Grønland for alvor er i verdens centrum. Det var Grønland nemlig allerede i 1858, hvor det første telegrafkabel blev lagt fra USA til Europa med Grønland som mellemstation.Oprettelsen af den direkte transatlantiske kabelforbindelse havde sin spæde start allerede i 1853. Man brugte da erfarin-

gerne fra et andet søkabel projekt, nemlig lægningen af søkablet mellem Calais og Dover i USA, som fandt sted i 1851.

En ildsjæl med store planerOberst Taliaffero Preston Shaffner blev født i 1818. Han var opfinder og ildsjæl, og havde også studeret jura. Han var partner med Samuel Morse (opfinder af morseko-den) og udover det, kunne Shaffner også lide at eksperimentere med sprængstoffer. Oberst Shaffner blev projektleder på at føre den transatlantiske kabeldrøm ud i livet. Han rådførte sig med mennesker fra alle samfundslag, lige fra erfarne sømænd, til geografer og drevne telegraf-ingeniører. Oberst Shaffners store plan var at føre et langt kabel fra USA til Grønland, Island, Færøerne, gennem det nordlige Europa og Asien og videre over Stillehavet, tilbage til USA og dermed omslutte jorden med ét sammenhængende søkabel. Hans plan var visionær og grandiøs, men ressourcerne til at udføre den stod ikke mål med datidens hjælpemidler.Det lykkedes dog imidlertid at lægge kablet fra USA gennem Grønland og til Europa.Det blev desværre ingen succes og flere

hundrede kilometer kabel gik tabt under forsøget. Efter store besværligheder lyk-kedes det endelig at lægge kablet og i august 1858 udveksledes de første spæde signaler mellem USA og Europa. De første telegrafkabler kom dog hurtigt i så dårlig forfatning, at transmissionen mellem landene blev mere og mere besværlig for til sidst at blive helt opgivet.

En venlig tanke til ShaffnerSelvom oberst Shaffners plan om et gigan-tisk søkabel, der omsluttede hele vores jord, var en stor og visionær drøm, kan vi i dag sende ham en venlig tanke, da hans stræben og utrættelige energi har givet os muligheden for i dag at gøre en del af hans drøm til virkelighed.

Har du lyst til at læse og vide mere om det transatlantiske søkabel og om Oberst Shaffner, kan du bl.a. klikke her: http://www.civilwarsignals.org/pages/tele/shaff-ner/sch.html. Du kan også klikke her: http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=66851 og læse meget mere om Oberst Shaffners drøm og visioner.

Grønland i verdens centrum

Det mystiske stykke søkabel der blev fundet på bunden af havet, her fotograferet ved siden af en almindelig kuglepen.

Shaffners søkabel anno 1860’erne (tegnet med stiplet linie) og søkablet anno 2009. Det er fascinerende at se, hvor ens de er, selvom der er næsten 150 år imellem dem. Shaffners søkabel illustration er venligst udlånt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblio-tek (DEFF).

� Online nr. 1 • �009

T9

GPS

Vandtæt, stød- og slagfast

3 års garanti

Sonim Xperience One (XP1)

Pris kr. 999,-

HTC Touch Hd

Pris kr. 4.999,-

5 MP kamera

MP3 afspiller

Outlook mail int.

Int. menuikoner

Samsung u900 Soul

Pris kr. 2.999,-

8 GB indbygget hukommelse

Touch screen

Int. kamera

TrackID

Sony Ericsson W960i

Pris kr. 3.499,-

Touch screen

16 GB hukommelse

Windows Mobile 6.1 prof.

5 MP kamera

Samsung Omnia

Pris kr. 4.499,-

MP3 Bluetooth

Java E-mail GPRS

FM radio Synk. med PC

Video Touch screen

motorola u9

Pris kr. 1.999,-

5 MP

MP3

WI-FI

MSN

Synk. med PC

Pocket office

HD skærm

GPS

TELE-POST Center Nuuk taget med stormLørdag d. 17. januar deltog TELE-POST Center Nuuk for 2. gang i Kulturnatten. Kulturnatten er et arrangement, hvor virk-somheder i Nuuk benytter en lørdag aften i 3 timer til at vise virksomheden fra en anden side. Kulturnatten er en populær begivenhed, som trækker mange menne-sker ud af de små hjem.

Balloner, småkager og gode tilbudCa. 1000 mennesker valgte at benytte lejligheden til at komme på besøg udenfor normal arbejdstid. Allerede kl. 19 var der sammenstimlede mennesker udenfor og hele aftenen var TELE-POST Centeret fyldt op. Der blev uddelt balloner, kuglepenne, flag og småkager og hele aftenen igennem summede det af aktivitet, gode tilbud og ikke mindst en konkurrence, hvor man kunne vinde 2 mobiltelfoner.

Mange kunder benyttede sig også af lejlig-heden til at få et indblik i facaden ”bag” skranken. Aftenen igennem var der

KLaSSiKErE

postbude på arbejde, så kunderne kunne se de store opgaver, der pågår indenfor postproduktion. Mange var overraskede over de forskellige opgaver, der finder sted på et forholdsvist begrænset om-råde. Det var glædeligt at se, at der blev vist oprigtig interesse fra de besøgendes side.

TELE-POST Center i Nuuk vil gerne takke alle de glade gæster, som kiggede forbi på kulturnatten. I var med til at skabe et festligt syn aftenen igennem, hvor vores flag og balloner kunne ses gennem den indre by.

10 Online nr. 1 • �009

Toldere og narkohunde har flere dage om ugen fingre og næser i breve og pakker for at sikre, at intet ulovligt bliver smuglet ind i landet. Det giver med mellemrum nogle overraskende fund.

Cockerspanielen Kiki stikker snuden i pak-

ken, mens halen som et pendul svinger fra side til side. Hunden er lille, sort og langhåret, og op-gaven bliver udført med en lyst og begej-string, som kun hunde kan udvise. Mellem reolerne, der er fyldt med pakker, sniffer Kiki frem og tilbage indtil hun pludselig

stopper op og bjæffer ved en papkasse.”Det kunne godt se ud som om, at der er noget interessant i den kasse”, siger hendes ejer Manu Jensen, der er tolder og hundefører.Hun er ved at oplære Kiki, så derfor skal hundens tegn tjekkes en ekstra gang. Hundekollegaen Nivi, der er en sorthåret labrador, bliver kaldt ind i pakkerummet sammen med dennes hundefører, tolder Arkaluk Vold, og også hun viser tydelig interesse for papkassen.

De to hunde er med tolderne på et ruti-netjek i TELE-POST Centret i Nuuk. Her kommer de fire jævnligt for at sikre, at postvæsnet ikke bliver brugt til at smugle eksempelvis narko. Mindst én gang om

Hash, cigaretter og guldfisk

Cockerspanielen Kiki er ved at tage en uddannelse som professionel hash-hund, så hun kan blive lige så dygtig som sin kollega, Nivi.

Sidste år beslaglagde tolderne flere forsendelser med fisk til akvarier. Oplevelsen som pakkepost var dog for meget for fiskene, så hovedparten var døde, da tolderne åbnede pakken.

11 Online nr. 1 • �009

ugen er de forbi, når pakker og breve fra Danmark kommer til byen. Her lader de hundene tjekke forsendelserne samtidig med, at stikprøver bliver gennemlyst på samme måde som bagage i en lufthavn.

Papkassen, som hundene giver tegn ved, bliver åbnet. Tolderne har ret til at kigge alt igennem, hvis de har en mistanke om, at pakken eller brevet bliver misbrugt til smuglervarer. Inde i kassen er der en stor computer, som Arkaluk forsigtigt lister op og piller ud af flamingo-holdere.” Vi har før set, at computere bliver brugt til at smugle hash i”, siger han, mens han stikker hovedet helt tæt til pc’eren for at kigge ind.

Han mangler dog en lommelygte for at kunne kigge ordentligt efter, så compute-ren bliver taget med ud til scanneren.I alt har tolderne i Grønland 5 hunde for-delt over hele landet. De skal sørge for at snuppe narko i lufthavne, hos speditører og i skibshavnene. De har fokus på hash og narko, men de oplever også andre ulovlige ting som eksempelvis øl, vin, spiritus og cigaretter.Det kan dog også være mere kuriøse ting, der går i nettet. Sidste år beslaglagde tolderne flere forsendelser med fisk til akvarier. Oplevelsen som pakkepost var dog for meget for fiskene, så hovedparten var døde, da tolderne åbnede pakken. ” Vi sendte de overlevende fisk til en dyrlæge, så de kunne undersøges. Man må nemlig ikke sende levende dyr med posten”, siger Arkaluk Vold.

Små søde guldfisk bryder sig altså ikke om at blive sendt i kuverter med luftpost til akvariefisk-tørstende kunder i Grønland.

Henne ved scanneren bliver pc’eren lagt ind i maskinen og kørt igennem. På skærmen kan man se gennem computeren og umiddelbart er der ikke noget ulovligt at se. Arkaluk kan skifte mellem forskel-lige måder at gennemlyse computeren på, men ingen af dem viser noget ulovligt. Han piller derfor pc’eren ud af scanneren og finder skruetrækkeren frem. Forsigtigt piller han beklædningen af, så han kan se det inderste af apparatet. Imens ligger hundene ved siden af, og følger nysgerrigt med. De har svært ved at holde sig i ro, men lystrer dog, når kommandoen ”læg

dig” farer gennem luften. Mens Arkaluk kigger på computeren, tager Manu en række stikprøver fra brevene. Boble-ku-verter bliver sendt igennem scanneren, mens man på skærmen kan se alt lige fra X-Boxe, shampoo og kokkeknive drøne forbi. Alle disse ting er dog lovlige og passerer uden at blive åbnet.Også pc’eren, som Arkaluk minutiøst har tjekket igennem, viser sig at være ”clean”. Arkaluk pakker den omhyggeligt igen, og putter den i kassen. Han lukker med noget gult tape, hvor der står, at tolderne har kigget pakken igennem og stiller den tilbage.” Kassen kan have ligget ved siden af en anden kasse på et tidspunkt, hvor der har været hash i”, siger han som forklaring på hundenes interesse.For en sjælden gangs skyld kan tolderne gå fra en undersøgelse uden at finde ulovligheder – og det er de godt tilfredse med.

Her ses Nivi og den pakke, hun var så tydeligt interesseret i.

Det er ikke hvad som helst, du må sende med posten. Reglerne i Grønland kræver, at du skal have tilladelse, hvis du vil sende spiritus, tobaksvarer, levende dyr og planter. Desuden er der specielle regler for ting, der er lavet af materialer, der hører under såkaldte CITES-reg-ler – eksempelvis elfenben og narhval. Alle ulovlige forsendelser bliver beslaglagt. Nogle overtrædelser bliver også anmeldt til politiet – eksem-pelvis hash – mens andre udløser en bøde.

1� Online nr. 1 • �009

Det hurtige internet er kommet for at blive. Flere og flere husstande anno 2009 bruger i dag trådløst internet. Det er efter-hånden et par år siden, at vores modem sagde mærkelige ”dlllii-dyyy”-lyde, når vi skulle kobles på internettet, og selvom det var en spændende tid, er den uigenkal-deligt forbi. Der skal fart på. Og vi gider ikke alle mulige kabler og ledninger som står og fylder det hele op og som vi kan snuble over.

internet uden ”morfar”Udviklingen indenfor teknologiens område holder ikke ferie. Den tager heller ikke en

”morfar” om eftermiddagen. I dag er det helt normalt at hjemmene udstyres med trådløse internetforbindelser. Det er dejlig nemt, og for at komme ”på”, skal man blot have et trådløst netkort, som opfanger de trådløse signaler, og sender dem videre til vores computer. Dejlig simpelt og be-kvemt, men ...

... Tænk på sikkerhedenTænk på, når du åbner din trådløse forbin-delse, at det ikke kun er i stuen, i gangen eller i køkkenet, det trådløse net virker. Signalerne fra det trådløse netværk opfan-ges også udenfor. Det betyder, at du som

forbruger skal sikre dig at ”fremmede” ikke bruger din trådløse netforbindelse og surfer gratis på din regning eller laver lyssky forretninger fra dit net. Ikke alle mennesker er søde lam. Du kan kryptere og sikre din forbindelse ved at følge den manual, du fik, da du købte din router. Du kan også finde hjælp til kryptering, og undgå at snuble i teknologiens verden ved at følge dette link

www.itborger.dk

wrrooomFra ”dllliii-dyyy” til

Det trådløse internet er kommet for at blive, så nu er det slut med at snuble over alle kablerne ...

13 Online nr. 1 • �009

TELE-POST gennemfører jævnligt uvildige, eksterne kundetilfredshedsmålinger for at blive endnu bedre til at ramme det, vores kunder efterspørger. Vi tager nemlig udgangspunkt i kundernes behov, når vi markedsfører eksisterende produkter og udvikler nye.

Vi er netop nu ved at udarbejde en målrettet handlingsplan, der skal sikre de forbedringer, kunderne efterlyser, men vi kan allerede nu fortælle, at der i løbet af 2009 vil være øget fokus på at forbedre følgende områder:

• På baggrund af POST undersøgelsen skal der være fokus på følgende områ der: Salg og service, kvalitet, reklama- tionsbehandling. • På baggrund af TELE undersøgelsen skal der være fokus på følgende områ- der: Nemmere betjening for kunden både via telefon, web og butik, samt at medarbejderne kan svare på alle unde- henvendelser.

Kunderne i fokus

Seks ansatte i TELE-POST har alle det til fælles, at de begyndte i det offentliges tjeneste i 1969. Deres første arbejdsdag var samme år, som Neil Armstrong satte sine fødder på månen, og det var året efter, at ungdommen lavede oprør.

HR-chef i TELE-POST, Karl Henrik Simon-sen, ser de mange jubilæer som et tegn på at medarbejderne generelt er glade for deres arbejde.” Jeg tolker det med en vis stolthed. Folk er tilfredse, og det viser, at TELE-POST er en virksomhed, som man udvikler sig i”, siger han.

40 års tro tjenesteSeks medarbejdere i TELE-POST kan fejre 40-års-jubilæum i 2009

40 år i TELE-POST:

Områdeleder Jørgen Lennert 6/1

Radiosondeleder Søren Basbøl 6/3

Supervisor Niels Abia Brandt 15/6

Områdeleder Svend Aage Olsen 1/7

Stationsleder Tore Hartmann Andreassen 13/8

1. tekniker Skjold Johansen 29/8

udover 40-års-jubilarerne, så byder 2009 også på seks 25-års-jubilæer i koncernen.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0Tilfredshed Loyalitet Image Værdi

Vi vil selvfølgelig blive ved med at lave kundetilfredshedsundersøgelser for at have fokus på kunderne og løbende lave forbedringer til fordel for dem.

TELE-POST undersøger også jævnligt hvor tilfredse, vores medarbejdere er med de-res arbejdsplads. Det gør vi, fordi det for

TELE-POST er vigtigt at have fokus på både medarbejderne og kunderne samt at blive ved med at gøre begge grupper mere tilfredse med TELE-POST. Vi tror på, at gladere medarbejdere automatisk vil blive mere engagerede og motiverede for at gøre det endnu bedre for vores kunder.

14 Online nr. 1 • �009

”den virkelige fare ved datamaskiner er ikke, at datamaskiner begynder at tænke som mennesker, det er når mennesker begynder at tænke som datamaskiner”

Citat: Sydney J. Harris

Den digitaleeksplosion

15 Online nr. 1 • �009

Fra internettet så dagens lys i Grønland i 1995 og frem til nu, små 14 år senere, er der sket en kæmpe udvikling. En digital eksplosion, hvis efterdønninger og bølger der kan ”surfes” på i alle retninger. Det rammer alle sider af vores hverdag. Fra hardware til software, fra adgang til hastighed, fra måden vi kommunikerer med hinanden på til den måden vi lader os underholde på.Vi bruger internettet som et middel til at gøre de ting, vi gerne vil, og flere og flere af os har internettet med os overalt, uden at være begrænset af den stationære com-puter derhjemme. Du kan såmænd bruge din mobil til det formål.

internettet vibrererI dag bruger vi internettet som var det et levende medie. Du kan se tv, du kan rejse ud på nettet og se hvor du gerne vil holde ferie. Du kan endda også bruge det til at finde gamle begravede skatte via Google Earth. Vi bliver mere og mere forkælede, hvad internettet angår. Vi anser det efter-hånden lige så vigtigt som kloaknettet. Det skal bare virke.Hver eneste dag kommer der flere og flere mennesker på nettet, og alle disse mennesker deler ud af deres drømme, oplevelser og tanker med os alle andre. På den måde kan man sige, at internettet er blevet levende, for det ændrer sig fra sekund til sekund. Fra at være et statisk medie, er det nu blevet vibrerende af men-neskeskabt liv.

En hverdag uden mennesker ... kunne du?Med et levende og vibrant internet behø-ver vi næsten ikke at se andre mennesker. Det er utroligt fascinerende at tænke på, og egentlig også lidt skræmmende. Det er en realitet, at vi på internettet kan handle ind, arbejde hjemmefra, og kom-munikere med vores kære via netværker skabt på internettet. Vi kan lave vores egen musikvideo og broadcaste den på blandt andet musiksiden Myspace.Vi er konstant ”på”. Vi opdaterer os selv hele tiden og der er efterhånden kommet stor status i at dele, og ikke i at eje. Vi gør det, fordi vi kan lide at vise andre nye sider af os selv, uden at skulle bruge for meget tid på forklaringer. Man kan nemt forestille sig at hvis man har et arbejde, der er netbaseret – og det er der flere og flere mennesker der har – at man så kan holde sine møder via in-ternettet, og man kan holde sine kontak-ter ved lige via mails og chat.

Ens fritid kan endda være netbaseret. I stedet for at mødes hver torsdag af-ten med gutterne og gut-inderne til en god gang poker, kan det klares live via internettet. Man kunne næsten ønske sig at ens ugentlige badminton aften også kunne flyttes ud på en server. Eller?

I bund og grund gør teknologien det meget nemt for os, næsten for nemt. Vi kommer måske for hurtigt til at glemme de menneskelige relationer.

Så inden du næste gang logger dig på dit digitale netværk, så tænk over om du egentlig ikke skulle gå en tur hen til din ven i stedet for. Foreslå en ægte pokeraf-ten i stedet for en digital. Jo vist kan der lægges billeder op på net-

tet, og du kan jo også altid skrive om det i en blog, men ... der ER nu alligevel ikke noget bedre end at være sammen med an-dre mennesker, og gamle gode venner. For vi mennesker er i bund og grund temmelig socialt anlagt. Dine venner kender dig præcis som du er. Der er ingen maskine eller hjemmeside, der på samme måde kan give dig den helt specielle varme følelse indeni, som du får, når du griner og hygger dig med et andet menneske, som kender dig i dybden og som du også kender. Og selvom du kan lægge digitale billeder ud fra sejlturen, du var på i sidste uge og dele dem med dine online-venner, ville det så ikke være sjovere at tage dem med ud og ”surfe” på bølgerne i fjorden? *S*

• Lokalitet – bor du i en bygd, by eller en by udenfor radiokæden

• Din maskine skal være en, der kan håndtere hastigheden

• Dit abonnement/forbindelse skal have en vis størrelse

• Forbindelsen igennem søkablet/radiokæden

• Serveren, du tilgår, skal også ligge i den ”tunge” endeGod tur.

nu, hvor søkablet er i brug er der en række faktorer, der spiller ind for at du kan få det optimale udbytte af søkablet:

”Kundeservicemedarbejderne er faktisk de vigtigste medarbejdere i virksomheden”. Sådan sagde den førende ekspert Niels Kjellerup inden for kundeservice, da han i efteråret gæstede Nuuk og gav mange tilhørere mulighed for at høre, hvorfor kundeservice er så vigtigt for en virksom-hed. Medarbejderne i Kundeservice er de første fra virksomheden, som kunden mø-der. Det er dem, der tegner virksomhedens ansigt udadtil, og netop derfor har kun-deservicemedarbejderen et stort ansvar overfor både kunden og virksomheden.

Hos TELE-POST har vi 18 medarbejdere ansat til at servicere vores kunder, når de ringer og spørger om alt fra stort til småt. Kundecenteret skal derfor være klædt på til at svare på alle mulige spørgsmål om alle TELEs produkter, så det er vigtigt, at kundecenteret har den fornødne viden om alle TELEs produkter.

For at sikre, at alle ansatte ved TELE-POST forstår nødvendigheden af, at kundecen-teret får de informationer, de skal bruge, kører TELE-POST for tiden et nyt projekt, det hedder: ”Med på en lytter”. Det går

i alt sin enkelhed ud på, at alle medar-bejdere ved TELE-POST får mulighed for at bruge en dag i kundecenteret, for at høre hvilke udfordringer kundecenteret dagligt møder. I første omgang er det dog primært de ansatte i Nuuk og Sisimiut, der har muligheden, da det er i disse byer, vi har kundeservicemedarbejdere ansat. Hvis medarbejdere fra andre byer er i Nuuk eller Sisimiut i andet øjemed, kan også de benytte sig af tilbudet.

”Vores håb med dette projekt er, at vores kolleger vil få øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi er godt informeret om alt her i Kundecenteret. Vi vil sætte større fokus på samarbejde mellem de forskellige afdelin-ger, så vi på den måde sikrer den bedste behandling af kunden. Kunden skal kunne betjenes ved første opkald, og det kan vi kun gøre i kundecenteret, hvis vi har den fornødne viden til rådighed”, siger call centerleder Ane Katrine Laugesen.

En daglig arbejdsdag for kundeservice-medarbejderen er varieret og fuld af udfor-dringer. En dag dernede byder på opkald, der handler om alt lige fra at sende sms til Danmark, regningsspecifikationer, priser,

konfiguration af mail-konti til fejlmelding af telefonlinjer og meget andet. Der er mange forskellige produkter og ydelser at holde styr på, og dagligt mærker de i kundeservice som de første kundens frustrationer, når teknikken driller.

”Når jeg tager mit headset og besvarer et opkald fra en kunde, forsøger jeg at møde kunden der, hvor han er. Jeg hører hans frustration, og forsøger at sætte mig i hans sted,” siger kundeservicemedarbej-der Giiti Titussen. ”Det vigtigste for mig i min arbejdsdag er, at jeg har tid til at give kunderne en ordentlig service, for det betyder meget for mig, at jeg kan høre, kunderne blive tilfredse, inden jeg afslut-ter et opkald”.

I sidste ende vil denne ordning komme vores kunder til gode. Det får nemlig os i TELE-POST til at forstå, hvor vigtigt, det er, at vores dygtige kolleger i kundeser-vice altid er opdateret om, hvad der sker i andre afdelinger. Derfor håber vi også, at mange flere af vore kolleger fremover vil bruge en dag i kundecenteret, så vi kan blive endnu bedre til at vidensdele på tværs i organisationen.

Kunden skal kunne betjenes ved første opkald, og det kan vi kun gøre, hvis vi har den fornødne viden til rådighed

1� Online nr. 1 • �009

Vi hører, hvad du siger

Du får det hele på en praktisk 3,8-tom-mers WVGA-skærm, der er propfyldt med pixels og perfekt integreret med den berøringsfølsomme TouchFLO™ 3D-græn-seflade.

3,8-tommers WVGA-skærm i bredformat (480 x 800 pixels)

Tag kvalitetsbilleder og optag video med kameraet på 5 megapixel

HTC Touch HdNyd musikvideoer, film og streaming indhold på en måde, du ikke anede, var muligt på en mobil enhed.

Kr. 4.999,-

POST Greenland er stolt over at kunne præsentere Neriuffiit Kattuffiat (Kræftens Bekæmpelse) som modtager af dette års tillægsværdi fra velgørenhedsfrimærket i Grønland. Folkesundheden i Grønland er generelt stigende som konsekvens af den voksende levestandard. Men alligevel er antallet af konstaterede kræfttilfælde i Grønland stigende. Siden 1998 har Neriuf-fiit Kattuffiat rådgivet og indsamlet øko-nomiske midler til bekæmpelse af cancer i Grønland. Det er et stort og beundrings-værdigt arbejde. Grafiker Lis Stender har skabt et virkeligt smukt frimærke, der symboliserer selve meningen med det velgørende arbejde, Neriuffiit Kattuffiat hver dag yder.

POST Greenland håber på en solid opbakning til dette velgørende projekt gennem en meget stor interesse for årets grønlandske tillægsværdifrimærke. Du kan således være med til at gøre en afgørende forskel, hvis du erhverver dig dette velgø-renhedsfrimærke. Frimærket udkommer i normale helark og miniark.

Kræftens Bekæmpelse i Grønlandaf allan Pertti Frandsen

01100415TillægsværdifrimærkeValør: 6,25 + 0,50Udgivelsesdag: 19. januar 200940 mærker pr. arkFormat: G – ståendeYdre mål: 39,52 x 28,84 mmKunstner: Lis StenderTrykkemetode: OffsetPapir: Sopal, hvidt papirTypografi: Dorit Olsen

01106415Tillægsværdiminiark

Pris: 27,00Udgivelsesdag: 19.

januar 2009

POST Greenland FilateliaPostboks 121, 3913 Tasiilaq

www.stamps.gl

Buuarsikkut AF ROBERT HOLMENE

I denne udgave af Online har vi fokuse-ret på musik links. Har du en musiker i maven, og vil du gerne kunne spille andet end ”Lille Peter Edderkop” på din guitar, kan du lære alt om musik ved at gå ind på de links, der omhandler træning og øvel-ser. Men vil du bare høre eller købe musik og dvd’er, der også links til ikke mindre end 1.590.000 forskellige titler.

www.earmaster.comProgram til musikere lavet af musikere. Det mest omfattende og interaktive øre trænings software. Her finder du 651 lektioner, der dækker alt lige fra klassisk til jazz musik.

http://www.guitaralliance.comHar du en lille Mark Knofler i maven, og vil du gerne lære mere guitar spil? Så kan du lære det her på denne side – det tager kun

30 minutter – men der er ingen vej uden om øvelserne...

http://www.hansrosenberg.comDen berømte trommeslager Hans Rosen-berg’s hjemmeside. Her er der diskografi, musik og video. Lyt med et smil om læben til de gamle grønlandske 80er hits.

http://www.imusic.dkHer kan du købe musik og dvd’er uden moms. Der er det største udvalg, nemlig ikke mindre end 1.590.000 forskellige titler, så der skulle være en chance for at finde lige præcis dén musik eller dén dvd, du ikke kan opdrive andre steder. Hvem husker f.eks. ikke ”Røde Mor – jeg er på rekreation ...” Find den her.

http://www.lyrics.com”Yeaah, another one rides the bus ...”

Arrgh! Kender du det ekstremt pinlige at være supersej og bare synge totalt forkert til et stykke musik? Gå ind på denne her hjemmeside, der har den største samling lyrik fra kendte kunstere, så næste gang du synger Queens hit ”Another one bites the dust” bliver det meget bedre (og lidt sejere), hvis du kan teksten udenad og ikke mindst rigtigt.

http://www.origenmusic.comEr du til spirituel- og new age musik, finder du den største samling ”Ave Maria” hits her. Du kan endda også lære at synge ”Ave Maria” på både latin, tysk, engelsk og græsk.

men ikke alt skal gå op i musik. Her er lidt for børn i alle aldrehttp://www.abcleg.dkPå denne hjemmeside finder du alt lige fra bøger, spil, eller hvad med en Koosh-bold, som skaber ro i hjernen, når du nulrer den mellem dine fingre. Perfekt til barnet der har lidt svært ved at sidde stille i 1. klasse, eller til den voksne, som skal afstresses lidt.

http://www.billigespil.dkMua-ha-hahah ... Spillesiden med de fedeste spil ... Her finder du alverdens spil – til PC, til PS1, 2 & 3, X-BOX, WII og PSP. Til alle aldre – børn såvel som voksne.

Du kan også besøge andre sider, der sælger spil:

http://www.elgiganten.dk

http://www.ebgames.dk

http://www.ea.dk

Med på

Koosh-bold, til både børn og voksne. Du kan også købe de her ultraseje mus – men måske er de mest for børn. Musen er optisk – dvs. den kan bruges på alle flader.)

noderne

Online nr. 1, 2009

Documents

Transcript of Online nr. 1, 2009