MEST SUNDHED FOR PENGENE - skanderborg.dk · 5 Mest Sundhed for Pengene Borgere i alderen 0-17 år:...

2015

Skanderborg Kommune

November 2015

dok.nr.: 276719/15

MEST SUNDHED FOR PENGENE- KORTLÆGNING AF DE MEST UDGIFTSTUNGE DIAGNOSER I SKANDERBORG KOMMUNE

1

Mest Sundhed for Pengene

Indholdsfortegnelse

Resumé...........................................................................................................................................................3

Om metoden ..............................................................................................................................................3

Om resultaterne .........................................................................................................................................4

Om sammenfatning....................................................................................................................................6

Anbefalinger.............................................................................................................................................10

Indledning.....................................................................................................................................................13

Baggrund ..................................................................................................................................................13

Begrebsafklaring.......................................................................................................................................13

Metode og afgrænsning ...............................................................................................................................15

Metode.....................................................................................................................................................15

Afgrænsning .............................................................................................................................................18

Data..........................................................................................................................................................19

Delanalyse 1: Skanderborg Kommune overordnet ......................................................................................22

Økonomi overordnet................................................................................................................................22

Somatik overordnet .................................................................................................................................23

Psykiatri overordnet.................................................................................................................................25

Demografi.................................................................................................................................................26

Delanalyse 2: Borgere i alderen 0-17 år .......................................................................................................29

Somatik 0-17-årige ...................................................................................................................................30

Psykiatri 0-17-årige ..................................................................................................................................35

Opsummering 0-17-årige .........................................................................................................................40

Delanalyse 3: Borgere i alderen 18-64 år .....................................................................................................41

Somatik 18-64-årige .................................................................................................................................42

Psykiatri 18-64-årige ................................................................................................................................47

Opsummering 18-64-årige .......................................................................................................................52

Delanalyse 4: Borgere i alderen 65 år og derover ........................................................................................53

Somatik +65-årige ....................................................................................................................................53

Psykiatri +65-årige....................................................................................................................................58

Opsummering +65-årige ..........................................................................................................................62

Sammenfatning og anbefalinger ..................................................................................................................63

Sammenfatning somatik ..........................................................................................................................63

Sammenfatning psykiatri .........................................................................................................................66

Anbefalinger.............................................................................................................................................68

Bilag ..............................................................................................................................................................70

2


Bilag 1 – Gruppering af psykiatridiagnoser ..............................................................................................70

Bilag 2 – Data fra Novax ...........................................................................................................................71

3


Resumé

OM METODEN

I denne rapport har vi udarbejdet en overordnet analyse af, hvor Skanderborg Kommune ud fra et økonomisk perspektiv bør sætte ind på sundhedsområdet.

Vi præsenterer i rapporten de diagnoser, der - målt på udgifter til kommunal medfinansiering (KMF) - vægter mest for borgerne i de tre aldersgrupper 0-17 år, 18-64 år og +65 år. Den kommunale medfinansiering udgør i rapporten en indikator for, hvor meget sygdommene fylder – både på kommunale udgifter og i forhold til borgernes livskvalitet.

Vi har for hver aldersgruppe fokus på borgergrupper, der modtager kommunale ydelser på grund af helbredssvækkelse. På den måde får vi indsigt i hvilke sygdomme, der blandt andet ligger til grund for behovet for kommunal hjælp.

Først analyserer vi hvilke diagnoser, der koster mest i kommunal medfinansiering overordnet for Skanderborg Kommune for henholdsvis somatik og psykiatri (delanalyse 1). Derefter laves samme analyse for følgende borgergrupper (delanalyse 2-4):

Børn (0-17-årige) med en sag i DUBU eller PPR.

Voksne (18-64-årige) der på grund af sygdom modtager ydelser fra Jobcenteret – primært sygedagpenge og førtidspension.

Ældre (+65-årige) der modtager pleje og praktisk bistand på plejecenter eller i frit valg.

Vi har desuden beregnet, om de diagnoser, der fylder mest, er typiske for borgergruppen – altså om diagnoserne fylder mere hos de borgergrupper, rapporten sætter under lup, end hos den gennemsnitlige borger i aldersgruppen. Jo mere en diagnose fylder hos en bestemt borgergruppe sammenlignet med gennemsnitsborgeren – des større sandsynlighed er der for, at der er sammenhæng mellem diagnosen og behovet for kommunale ydelser.

Den gennemsnitlige kommunale medfinansiering (KMF) for de tre aldersgrupper er vist i Tabel 1:

TABEL 1 - GENNEMSNITLIG KOMMUNAL MEDFINANSIERING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER

En central præmis i rapporten er, at fordi vi kigger på sygdomsmønsteret for borgerne i de kommunale fagsystemer, så udgør den kommunale medfinansiering kun en lille del af de udgifter, der samlet set er afledt af sygdommene. Præmissen er illustreret Figur 1 i form af en klassisk ”isbjergs-analogi”:

Alderskategori KMF/Borger/årSomatik (kr.)

KMF/Borger/årPsykiatri (kr.)

KMF/Borger/årPraksis (kr.)

KMF/Borger/årTotal (kr.)

0-17 år 770 69 189 1.028

18-64 år 2.427 146 261 2.834

+65 år 5.516 58 406 5.980

Alle aldersgrupper 2.521 112 267 2.900

4


FIGUR 1 – FORHOLDET MELLEM KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG KOMMUNENS SAMLEDE SUNDHEDSRELATEREDE UDGIFTER

I rapporten kigger vi på Skanderborg Kommunes udgifter til medfinansiering af de somatiske og psykiatriske sygdomme (som er repræsenteret ved ”toppen af isbjergene”). Den kommunale medfinansiering af den regionale somatik og psykiatri udgjorde i 2014 ca. 155 mio. kr. Derudover havde Skanderborg Kommune (”under havoverfladen”) udgifter for mere end 1 mia. kr., som i væsentlig grad er afledt af helbredssvækkelse hos kommunens borgere.

Vi afslutter hver delanalyse (2-4) med en opsummering af hvilke diagnoser, der vejer tungest hos de udvalgte borgergrupper.

I sammenfatningsafsnittet samler vi de diagnoser fra delanalyserne, der rummer et forebyggelsespotentiale – og for hvilke det har været muligt at beregne afledte, kommunale udgifter. Vi beregner de kommunale udgifter til sygedagpenge, førtidspension og tabte skatteindtægter forbundet med sygdommene. Vi peger desuden på hvilke faktorer, der udgør en risiko i forhold til udvikling af de pågældende sygdomme.

På baggrund af rapportens resultater præsenterer vi afslutningsvist anbefalinger til prioritering i Sundhedsplan 2016-2018. Anbefalingerne for det somatiske og psykiatriske område er samlet under ét.

OM RESULTATERNE

Nedenfor præsenterer vi de vigtigste resultater fra delanalyserne. De diagnoser, der er understreget, vurderes at have et vist forebyggelsespotentiale, og det har for disse diagnoser samtidigt været muligt at beregne afledte, kommunale udgifter.

5


Borgere i alderen 0-17 år:Gruppen af 0-17-årige i Skanderborg Kommune talte 15.007 borgere i 2014. Den samlede kommunale medfinansiering var ca. 11,5 mio. kr. på det somatiske område og 1,0 mio. kr. på det psykiatriske område. Følgende diagnoser fylder overordnet set meget for hele gruppen af 0-17-årige:

Somatik: Frakturer, tidlig fødsel og lav fødselsvægt samt diabetes type 1 Psykiatri: ADHD, autisme og angst

Medfinansieringsudgifterne for borgere i PPR er 1,1 gange højere på det somatiske område og 4,5 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Høretab Psykiatri: ADHD, autisme og angst

Medfinansieringsudgifterne for borgere med en socialsag i DUBU er 1,6 gange højere på det somatiske område og 6,6 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Tidlig fødsel og lav fødselsvægt Psykiatri: ADHD og autisme

Medfinansieringsudgifterne for borgere med en handicapsag i DUBU er 7,7 gange højere på det somatiske område og 10,9 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Diabetes type 1, cystisk fibrose og leukæmi Psykiatri: Autisme, ADHD og spiseforstyrrelser

Borgere i alderen 18-64 årGruppen af 18-64-årige i Skanderborg Kommune talte 33.932 borgere i 2014. Den samlede kommunale medfinansiering var ca. 82,5 mio. kr. på det somatiske område og 5,0 mio. kr. på det psykiatriske område. Følgende diagnoser fylder overordnet set meget hos gruppen af 18-64-årige:

Somatik: Brystkræft, endetarmskræft og sygdomme i knogler muskler og bindevæv Psykiatri: Skizofreni, angst og depression

Medfinansieringsudgifterne for borgere på sygdomsrelaterede overførsler er 2,8 gange højere på det somatiske område og 4,3 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:


Medfinansieringsudgifterne for borgere på førtidspension er 2,4 gange højere på det somatiske område og 3,4 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Kronisk nyreinsufficiens, kræft i galdeveje, sklerose og lungesygdomme (KOL, lungebetændelse og lungekræft)

Psykiatri: Skizofreni og depression

6


Medfinansieringsudgifterne for borgere under integrationsloven er lavere (faktor 0,7) på det somatiske område og 1,3 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Ikke relevant (borgerne bruger sygehusvæsenet mindre end gennemsnittet) Psykiatri: Angst (særligt ”posttraumatisk stress”)

Borgere i alderen +65 årGruppen af +65-årige i Skanderborg Kommune talte 9.844 borgere i 2014. Den samlede kommunale medfinansiering var ca. 54,3 mio. kr. på det somatiske område og 0,6 mio. kr. på det psykiatriske område. Følgende diagnoser fylder overordnet set meget for gruppen af +65-årige:

Somatik: Prostatakræft, lungesygdomme (KOL, lungekræft og lungebetændelse) samt sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Psykiatri: Depression, maniodepression og demens

Medfinansieringsudgifterne for borgere i ældreplejen er ca. 4,7 gange højere på det somatiske område og 2,3 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Lungesygdomme (KOL, lungekræft og lungebetændelse), lårbensbrud og nyreinsufficiens


Medfinansieringsudgifterne for de 10 % mest ressourcekrævende borgere i frit valg er ca. 3,1 gange højere på det somatiske område sammenlignet med aldersgruppen. På det psykiatriske område er det samme niveau som aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Nyreinsufficiens Psykiatri: Ikke relevant (somatisk sygdom overskygger formodentligt psykisk sygdom hos disse

meget plejekrævende borgere)

Medfinansieringsudgifterne for nye borgere i frit valg er ca. 4,4 gange højere på det somatiske område og 3,4 gange højere på det psykiatriske område sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Kræft, lårbensbrud, lungebetændelse og nyresvigt Psykiatri: Maniodepression

OM SAMMENFATNING

I dette afsnit har vi med afsæt i delanalyserne samlet de diagnoser, som rummer et vist forebyggelsespotentiale, og for hvilke det har været muligt at beregne afledte, kommunale udgifter.

Først sammenfatter vi resultaterne for det somatiske område og derefter det psykiatriske område.

SomatikFigurerne nedenfor viser, hvad Skanderborg Kommunes årlige udgifter til de udvalgte somatiske diagnoser udgør samlet set – og hvordan udgifterne fordeler sig mellem kommunal medfinansiering og øvrige kommunale udgifter. Det kræver en nærmere analyse af sammenhængen mellem diagnoserne og de kommunale udgifter at give det fuldstændige billede. Men nedenstående giver godt et billede af nogle af de store udgiftsposter.

7


FIGUR 2 - KOMMUNALE UDGIFTER TIL UDVALGTE SOMATISKE SYGDOMME

Samlet set har Skanderborg Kommune årligt udgifter for 47,9 mio. kr. (inklusiv tabte skatteindtægter) til de 5 ovenstående sygdomme. Den kommunale medfinansiering udgør de 8,3 mio. kr. – hvilket er ca. 6 % af den samlede medfinansiering på det somatiske område.

I Figur 3 har vi illustreret sammenhængen mellem de udvalgte somatiske sygdomme og de risikofaktorer, der er forbundet med udvikling af sygdommene.

8


FIGUR 3 - RISIKOFAKTORER BAG UDVALGTE SOMATISKE SYGDOMME

Figuren viser, at de klassiske KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) udgør en væsentlig andel af risikofaktorerne bag de udvalgte diagnoser. Eksempelvis er rygning fællesnævneren for 3 ud af de 5 sygdomme.

PsykiatriFigurerne nedenfor viser, hvad Skanderborg Kommunes årlige udgifter til de udvalgte psykiatriske diagnoser udgør samlet set – og hvordan udgifterne fordeler sig mellem kommunal medfinansiering og øvrige kommunale udgifter. Det kræver en nærmere analyse af sammenhængen mellem diagnoserne og de kommunale udgifter at give det fuldstændige billede. Men nedenstående giver et godt billede af nogle af de store udgiftsposter.

9


FIGUR 4 - KOMMUNALE UDGIFTER TIL UDVALGTE PSYKIATRISKE SYGDOMME

Samlet set har Skanderborg Kommune årligt udgifter for 114,6 mio. kr. (inklusiv tabte skatteindtægter) til de 3 ovenstående sygdomme. Den kommunale medfinansiering udgør de 3,5 mio. kr. – hvilket er ca. 58 % af den samlede medfinansiering på det psykiatriske område.

I Figur 5 har vi illustreret sammenhængen mellem de udvalgte psykiatriske sygdomme og de risikofaktorer, der er forbundet med udvikling af sygdommene.

10


FIGUR 5 - RISIKOFAKTORER BAG UDVALGTE PSYKIATRISKE SYGDOMME

Ligesom på det somatiske område er der for de psykiatriske diagnoser nogle risikofaktorer, som agerer fællesnævner på tværs af diagnoserne. I dette tilfælde er det især sociale belastninger og traumatiske oplevelser. Igen skal det bemærkes, at arvelighed også er en væsentlig komponent.

ANBEFALINGER

I dette afsnit præsenterer vi anbefalinger til prioritering i Sundhedsplan 2016-2018, som rapporten giver anledning til.

På baggrund af analyserne foreslår vi, at der udarbejdes strategier inden for 8 indsatsområder: 4 udvalgte risikofaktorer, 1 somatisk diagnoseområde og 3 psykiatriske diagnoser.

De fire risikofaktorer er de klassiske KRAM-faktorer. Målrettede indsatser i forhold til KRAM-faktorerne vil nedbringe risikoen for udvikling af en lang række sygdomme – herunder de sygdomme som rapporten peger på som de mest udgiftstunge (brystkræft, endetarmskræft, lungekræft, KOL og diabetes). Nedenfor har vi rangordnet KRAM-faktorerne efter, hvor mange dødsfald de hver især er skyld i samt efter deres betydning i forhold til at nedbringe vækst i ulighed i Sundhed:

1. Rygning2. Alkohol3. Bevægelse4. Kost

11


I forhold til somatisk sygdom er der især potentiale for at lave en målrettet indsats over for:

5. KOL, lungekræft og lungebetændelse

Denne diagnosegruppe anbefales som selvstændigt indsatsområde, fordi udgifterne til diagnoserne fylder rigtigt meget, når man ser på de behandlingsrelaterede udgifter og de afledte, kommunale udgifter. Derudover er der et væsentligt sammenfald i de bagvedliggende risikofaktorer.

I forhold til psykisk sygdom er det sygdomme som angst, depression og skizofreni, der fylder mest. Blandt børn fylder desuden ADHD og autisme, mens det blandt ældre gælder maniodepression og demens. Vi anbefaler, at der fokuseres på de tre store psykiske sygdomme:

6. Angst 7. Skizofreni8. Depression

Hvis antallet af indsatser skal begrænses, er det værd at bemærke, at de kommunale udgifter forbundet med angst overstiger udgifterne til skizofreni og depression tilsammen.

Vi anbefaler, at opbygningen af de 8 indsatsområder indeholder 4 perspektiver:

Forebyggelse af risikoadfærd Tilbud og behandling Rammer Særlig indsats for udsatte målgrupper

Strategierne bør tænkes på tværs af alder, men dog således at både forebyggelse, tilbud/behandling, rammer og særlig indsats for udsatte målgrupper tilrettelægges for hver af de tre aldersgrupper:

0-17-årige 18-64-årige +65-årige

I Tabel 2 nedenfor ses eksempler på spørgsmål, der kan indgå i tilrettelæggelsen af indsatserne:

12


TABEL 2 – EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅL TIL TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSER

Perspektiver Indsats 1: Rygning Indsats 5: Angst

Forebyggelse af risikoadfærd Hvordan forebygger vi, at børn og unge begynder at ryge?

Hvordan fremmer vi at børn/unge/voksne, der ikke ryger, fastholdes som ikke-rygere?

Hvordan forebygger vi, at børn og voksne udvikler angst?

Tilbud/behandling Hvilke (aldersdifferentierede) tilbud har vi til borgere, der ønsker at stoppe med at ryge?

Hvilke rammer kan forebygge, at borgerne udvikler angst?

Rammer Hvilke rammer kan vi etablere, der fremmer og fastholder rygestop?

Hvilke rammer kan være støttende for borgere med angst?

Særlig indsats for udsatte målgrupper

Hvilke grupper er særligt udsatte – og hvordan sikrer vi opsporing af disse målgrupper?

Hvordan sikrer vi skræddersyede tilbud til udsatte målgrupper?



13


Indledning

BAGGRUND

På sundhedsstyregruppemødet d. 10. marts 2015 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en ny proces forud for Sundhedsplan 2016-2018. Sundhedsstyregruppen ønsker, at processen tilrettelægges på en ny måde, hvor der sker en højere grad af kvalitetssikring af det enkelte forslag til tiltag.

Processen skal blandt andet tage højde for, at forslag til sundhedsplan i højere grad er styret af en analyse af, hvor der er størst potentiale i at sætte ind på sundhedsområdet, såvel i forhold til kvalitet som økonomi - princippet "mest sundhed for pengene”.

Sundhedsstyregruppen nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en sundhedsøkonomisk vurdering af, hvor der med fordel kan iværksættes nye tiltag ud fra princippet ”mest sundhed for pengene”.

Arbejdsgruppen består af følgende medarbejdere: Mads Iversen Rasztar (Økonomistaben) Camilla Hvass (Økonomistaben) Lars Leth (Økonomistaben) Malene Herbsleb (Sundhedsfremme) Bodil Lauridsen (Børn og Unge) Rie Bengtsen/Jane Salby (Ældre og Handicap)

Denne rapport er resultatet af arbejdsgruppens arbejde i perioden juli – november 2015.1

BEGREBSAFKLARING

Overskriften for opgaven, Mest Sundhed for Pengene, defineres i dette notat som en analyse af:

”hvor der er størst potentiale i at forebygge at borgerne bliver syge - og dermed minimere udgifterne på sundhedsområdet.”

Definitionen sikrer, at der er sammenhæng mellem analysens økonomiske fokus og kommunens fokus på at forbedre borgernes livskvalitet.

Det skal bemærkes, at ”sundhed” i denne rapport defineres som fravær af sygdom – altså styres analysen af det klassiske patogenetiske perspektiv. Det betyder, at der er fokus på, hvad der gør borgerne syge, og ikke på hvad der holder dem sunde (det salutogenetiske perspektiv).

Formålet med rapporten er at komme med sundhedsøkonomiske anbefalinger til Skanderborg Kommunes fokus på sundhedsområdet i Sundhedsplan 2016-2018. Det er derfor primært relevant at se

1 I perioden 6. november til 10. november er rapporten blevet gennemlæst af Leif Haarbo Nielsen (Økonomistaben), Lars Tiede Barsballe (Beskæftigelse) og Søren Aalund (Børn & Unge) for at kvalitetssikre og kvalificere rapporten. Rapporten er rettet til på baggrund af tilbagemeldingerne.

14


på de diagnoser, der har et forebyggelsespotentiale – samt diagnoser, som er forbundet med væsentlige kommunale udgifter.

I analysen fremhæver vi de diagnoser, som vægter mest i borgernes kontakt med sundhedsvæsenet. Men i de afsluttende anbefalinger har vi fokus på de af diagnoserne, der er forbundet med et vist forebyggelsespotentiale – samt diagnoser, hvor det har været muligt at beregne afledte, kommunale udgifter. De relevante diagnoser er udvalgt på baggrund af den nyligt publicerede rapport, ”Sygdomsbyrden i Danmark”2.

2 Sygdomsbyrden i Danmark, Oktober 2015, udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk universitet

15


Metode og afgrænsning

METODE

Formålet med dette notat er at tilvejebringe en analyse af, hvor der er størst potentiale i at forebygge at borgerne bliver syge - og dermed minimere Skanderborg Kommunes udgifter på sundhedsområdet.

En sådan analyse kan tilrettelægges på flere forskellige måder. Eksempelvis kunne det være en analyse af kommunens igangværende tiltag på sundhedsområdet ud fra en cost-benefit eller cost-effectiveness vinkel. En anden mulighed var at tilvejebringe en oversigtsanalyse over national og international litteratur, der beskriver hvilke sundhedstiltag, der giver mest sundhed for pengene – og oversætte til en Skanderborg Kommune-kontekst.

Denne rapport fokuserer på at identificere de største sygdomsrelaterede udgiftsdrivere i Skanderborg Kommune. Vi forudsætter i forlængelse heraf, at jo flere udgifter, der er forbundet med en bestemt sygdom/sygdomsgruppe, jo mere indgribende er sygdommen i de berørte borgeres liv. Der vil være flere tilfælde, hvor denne antagelse ikke er gyldig. Men at der er en vis grad af omvendt proportionalitet, mellem sundhedsrelaterede udgifter og livskvalitet, kan der ikke være tvivl om.

I Figur 6 er rapportens metode og struktur skitseret.

FIGUR 6 - METODE OG STRUKTUR

KMF: forkortelse for Kommunal Medfinansiering

Konkret analyserer vi hvilke diagnoser, der driver Skanderborg Kommunes udgifter til det regionale sundhedsvæsen – den kommunale medfinansiering. Analysen koncentrerer sig indledningsvist om sygehusforbruget for den samlede befolkning - både på det somatiske og psykiatriske område. Derefter deles analysens fokus op i tre dele i forhold til aldersgrupperne: 0-17 år, 18-64 år og +65 år. Dette gøres af hensyn til kommunens organisation samt med tanke på, at en stor del af sundhedsudfordringerne har en betydelig aldersgradient.

16


0-17 års-delen vil primært henvende sig til Børn og Unge-området 18-64 års-delen henvender sig overvejende til Beskæftigelses- og Sundhedsområdet +65 års-delen henvender sig til Ældreområdet

Under hvert aldersafsnit analyserer vi sygehusforbruget for borgergrupper, hvor de helbredsrelaterede udfordringer forventes at være større end for den gennemsnitlige borger (se eksemplet herunder).

Eksempel:

For borgere i aldersgruppen 0-17 år er sygehusforbruget begrænset – både på det somatiske og det psykiatriske område. Der er dog nogle borgergrupper, der forventes at være overrepræsenteret i sygehusvæsenet. Det drejer sig blandt andet om udsatte børn og unge, som i rapporten defineres ved at være registreret med en sag i fagsystemet DUBU.For at få indblik i de udsatte børn og unges sundhedsudfordringer, vil der under afsnittet for 0-17-årige være en særskilt analyse af sygehusforbruget for borgere i DUBU.

For at kvalificere sammenhængen mellem diagnoserne og en specifik borgergruppe, beregner vi desuden en ”odds-ratio”. Odds-ratioen angiver i denne rapport, om diagnosen er relativt mere eller mindre forekommende, for den borgergruppe der kigges på, sammenlignet med hele den aldersgruppe som borgergruppen tilhører (se nedenstående eksempel).

Eksempel – odds-ratio:

Lungebetændelse (diagnosekode J18) er den mest udgiftstunge diagnose for borgere i frit valg (FV) og på plejecentre (PC). I 2014 var udgifterne til kommunal medfinansiering af lungebetændelse for denne borgergruppe ca. 1 mio. kr. Ser man på hele borgergruppen af +65-årige ligger lungebetændelse nummer 2 på målt på kommunal medfinansiering. For at beregne, om lungebetændelse er særligt forekommende hos borgere i frit valg og på plejecentre beregnes odds-ratioen på følgende måde:

KMF J18 borgere i FV og PC (2014)

Antal borgere i FV og PC (2014)/

KMF J18 alle borgere > 65 år (2014)

Antal borgere > 65 år (2014)= 4

I det valgte eksempel er odds-ratioen ca. 4. Det betyder, at sandsynligheden for at finde medfinansieringsudgifter forbundet med lungebetændelse hos en tilfældig borger i frit valg og på plejecenter er 4 gange større end for en tilfældig borger i hele gruppen af +65-årige. En odds-ratio på 1 betyder, at medfinansieringsudgifter er så lige hyppigt forekommende hos personerne i fagsystemet som hos hele aldersgruppen.

Ved at udvælge diagnoser på baggrund af både volumen og odds-ratio sikrer vi, at der er et betydeligt økonomisk potentiale, og at diagnosen er forbundet til den specifikke borgergruppe, vi fokuserer på.

Udgifterne til kommunal medfinansiering udgør kun en lille del af de samlede, kommunale udgifter, der er forbundet med de forskellige sygdomme. Som eksempel på andre udgifter, der skyldes helbredsrelaterede forhold, kan nævnes udgifter til: genoptræning, sygedagpenge, førtidspension, rusmiddelbehandling, pleje og praktisk bistand.

17


I denne rapport fokuserer vi primært på udgifterne til den kommunale medfinansiering. Vi forudsætter dog samtidigt, at der er en lang række af følgeudgifterne til de identificerede sygdomme som også reduceres, hvis det lykkes at forebygge sygdom eller forhale forværring af sygdom.

Figur 7 illustrerer forholdet mellem udgifter til kommunal medfinansiering og de samlede udgifter forbundet med sygdommene. Figuren viser, at den kommunale medfinansiering udgør en større del af de samlede sundhedsrelaterede udgifter på det somatiske område sammenlignet med det psykiatriske. Det skyldes, at medfinansieringssystemerne er forskellige3, og at en langt større andel af de psykiatriske patienter er i kontakt med det kommunale, sociale sikkerhedssystem sammenlignet med de somatiske patienter.

FIGUR 7 – FORHOLDET MELLEM KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG KOMMUNENS SAMLEDE SUNDHEDSRELATEREDE UDGIFTER

Når de væsentligste diagnoser fra hver aldersgruppe er udvalgt, giver vi mod slutningen af rapporten et groft overslag over hvilke kommunale udgifter, der er forbundet med diagnoserne – udover den kommunale medfinansiering.

Beregningerne er foretaget på baggrund af data fra rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark”. Vi har derfor kun indregnet de udgifter, som ”Sygdomsbyrden i Danmark” muliggør at tage med. Det vil sige udgifter til sygedagpenge, førtidspensioner og produktionstab (omregnet til tabte skatteindtægter). Udgifter til eksempelvis genoptræning, ældrepleje, socialpsykiatri, rusmiddelbehandling og forsorgshjem indgår ikke. Det samme gælder for sparede sundheds- og plejeudgifter relateret til tidlig død.4

Det vil kræve en særskilt analyse, at give et samlet og mere præcist billede af hvilke kommunale udgifter, der drives af de udvalgte diagnoser.

3 En overordnet beskrivelse af medfinansieringssystemet på det somatiske og psykiatriske område følger under delanalyse 1. 4 Sygdomsbyrden i Danmark beregner udgifter til ”Sundhedsøkonomi” – herunder pleje og praktisk bistand. Men der er tale om en sammenblanding af kommunale og regionale udgifter, som ikke umiddelbart er mulige at adskille meningsfuldt.

18


Afslutningsvis anbefaler vi, hvor det ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv giver bedst mening at sætte ind for at forebygge, at borgerne bliver syge.

AFGRÆNSNING

Som nævnt under begrebsafklaringen er der en væsentlig afgrænsning forbundet med, at sundhed i denne rapport defineres som fravær af sygdom. Analysen kortlægger diagnosebilledet i Skanderborg Kommune, og den styres således af det klassiske patogenetiske perspektiv. Det betyder helt firkantet, at der er fokus på, hvad der gør borgerne syge, og ikke på hvad der holder dem sunde. Rapportens diagnosefokus er valgt, fordi det muliggør en systematisk og objektiv beskrivelse af sygdomsbilledet i Skanderborg Kommune.

Vi har fokus på at beskrive og kortlægge hvilke diagnoser, der vægter mest for borgerne i Skanderborg Kommune i kontakten med det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen. Kommunerne medfinansierer også praksissektoren (besøg hos alment praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, kiropraktor, mv.). Medfinansiering af praksissektoren udgjorde i 2014 15,7 mio. kr. eller 9 % af de samlede udgifter til kommunal medfinansiering. Her registrerer man dog ikke systematisk diagnosekoder, hvorfor en detaljeret analyse af disse data ikke bibringer tilstrækkelig værdi.

Vi fokuserer på data fra 2014, som er senest afsluttede regnskabsår. Vi fokuserer således ikke på udviklingstendenser – altså om en sygdom har faldende eller stigende forekomst i kommunen.

I analyserne har vi ekskluderet diagnoser, der relaterer sig til kontroller og undersøgelser af uspecificerede sygdomme samt almindelige fødsler.5 Når de totale kommunale medfinansieringsudgifter opgøres i de enkelte afsnit, så indgår udgifterne til disse diagnoser dog.

Rapportens afsluttende anbefalinger tager ikke højde for hvilke tiltag kommunen, allerede har iværksat på de enkelte områder. Den nødvendige prioritering i forhold til eksisterende indsatser lægges i hænderne på de relevante beslutningstagere.

5 Det drejer sig om diagnosekoderne i ICD-10-systemets kapitel 21: Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen og hovedafsnit O80-O84: Fødsel

19


DATA

Tabel 3 viser hvilke datakilder, der er brugt i analysen af de enkelte aldersgrupper:

TABEL 3 – OVERSIGT OVER DATAKILDER

Område Datakilder Indhold

0-17 år eSundhedNovaxDUBUAcadre

Data fra landspatientregisteretData fra Sundhedsplejen, ind- og udskolingsundersøgelser (bilag)Udsatte Børn og UngePPR-sager

18-64 år eSundhedKMD Opera

Data fra landspatientregisteretData for borgere med forløb i regi af jobcenter

+65 år eSundhedKMD Care

Data fra landspatientregisteretData for borgere der får ydelser i regi af ældreområdet (pleje og praktisk bistand)

I fagsystemerne er der registreret nogle få borgere, som ikke tilhører den alderskategori, som er angivet ovenfor. Det er eksempelvis borgere i KMD Care, som er yngre end 65 år, men som alligevel modtager ydelser i regi af ældreplejen. Disse borgere indgår i analysen under den alderskategori, som fagsystemet vedrører. Rationalet er, at fagpersonalet agerer i forhold til borgerens livssituation (eksempelvis helbredssvækkelse) snarere end alder.

Der er forskellige metoder, man kan benytte i analysen af de diagnoser, som fremgår af data fra Landspatientregisteret (som trækkes ud af ”eSundhed”). Diagnoserne følger WHO’s diagnoseklassifikationssystem, ICD-10, der indeholder mere end 70.000 forskellige koder. De +70.000 diagnoser er samlet i ca. 1.700 diagnoseafsnit. Diagnoseafsnittene indeholder hver især diagnoser, som ligger meget tæt op ad hinanden.

De 1.700 diagnoseafsnit er samlet i 233 hovedafsnit, som slutteligt er samlet i 22 overordnede diagnosekapitler. Figur 8 nedenfor illustrerer strukturen i ICD-10-systemet:

20


FIGUR 8 - OPBYGNING AF DIAGNOSESYSTEMET ICD-10

Rapporten præsenterer en lang række tabeller, som viser hvilke sygdomme, der vægter mest i borgernes kontakt med det regionale sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at tabellerne indeholder mest mulig information om den samlede kommunale medfinansiering - samtidigt med at der ikke forsvinder for meget værdi i forhold til specifikationen af diagnoserne.

På det somatiske område er der for Skanderborg Kommune registreret mere end 4.000 forskellige diagnoser i borgernes kontakt med sundhedsvæsenet i 2014. Derfor har vi på det somatiske område valgt at vise tabellerne aggregeret på det niveau, der ovenfor kaldes for ”Diagnoseafsnit”. Dette valg sikrer, at mest mulig information samles i tabellerne samtidigt med, at der ikke mistes for meget værdi i forhold til diagnosespecifikationer.

Figuren ovenfor viser, at diabetes type 1 og diabetes type 2 er samlet i et hovedafsnit, der hedder ”sukkersyge”. Da der er forskel på risikofaktorerne bag de to diabetestyper, vurderer vi, at der generelt mistes for meget information ved at rapportere på hovedafsnitsniveauet. Diagnoseafsnittet har desuden den fordel, at diagnoseafsnitsteksterne er mere læsevenlige end de specifikke diagnoser.6

På det psykiatriske område er der kun brugt 229 forskellige diagnoser i borgernes kontakt med det regionale sundhedsvæsen i 2014. Det skyldes, at diagnoserne primært findes i Kapitel 5: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser).For opnå konsistens i rapporteringsmetoden er diagnoseafsnittet dog også valgt på det psykiatriske område.

6 I analysen bruges ordene ”diagnose” og ”diagnoseafsnit” i flæng. Begge ord referer til diagnoseafsnitsniveauet i figur 8.

21


For at lette overblikket, oversættes de ”store” psykiatriske diagnoser (angst, demens, depression, skizofreni) desuden på samme måde, som det er gjort i ”Sygdomsbyrden i Danmark”. Dertil kommer, at vi har suppleret diagnosekoderne til ADHD, Autisme og Maniodepression med disse populærbetegnelser i parentesen efter diagnosekoden, jf. bilag 1.

22


Delanalyse 1: Skanderborg Kommune overordnet

ØKONOMI OVERORDNET

Regnskabet for 2014 viser, at Skanderborg Kommune samlet set brugte 256 mio. kr. på Sundhedsområdet7. Tabellen nedenfor viser fordelingen af de direkte sundhedsrelaterede udgifter:

TABEL 4 – REGNSKAB 2014 PÅ POLITIKOMRÅDET ”SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE”

Område Regnskab 2014 (1.000 kr.)

Kommunal medfinansiering (somatik, psykiatri og praksissektor) 173.744

Tandpleje 28.558

Genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og hospice 17.986

Rusmiddelbehandling 10.205

Sundhedstjenesten 10.066

Krisecentre, forsorgshjem og frivilligt socialt arbejde 7.924

Sundhedsfremme og forebyggelse 7.639

Sundhedsområdet i alt 256.122

Tabel 4 viser, at Skanderborg Kommune havde udgifter for 174 mio. kr. til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Dette er fordelt til 148,2 mio. kr. til det somatiske område; 6,6 mio. kr. til det psykiatriske område og 15,7 mio. kr. til praksissektoren8. Dertil kommer, at størstedelen af forbruget på ”genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og hospice” går til køb af ydelser hos regionale aktører.

Udover de direkte sundhedsudgifter afholder Skanderborg Kommune en række udgifter, der er afledt af en svækkelse af borgernes helbred. Her kan eksempelvis nævnes udgifter til pleje og praktisk bistand på ældreområdet og udgifter til forsørgelse på beskæftigelsesområdet.

Tabel 5 specificerer de udgifter under på Beskæftigelsesområdet, som i væsentlig grad er drevet af helbredsfaktorer.

TABEL 5 – REGNSKAB 2014 PÅ UDVALGTE FUNKTIONER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET


Førtidspension 166.912

Sygedagpenge 83.285

Løntilskud til bl.a. personer i fleksjob* 70.223

Revalidering 10.252

Ressourceforløb 4.082

Beskæftigelsesområdet9 i alt 334.754*På denne funktion bogføres også udgifter til personer i almindelige løntilskudsjobs.

7 Politikområdet hedder ”Sundhedsfremme og Forebyggelse”. Af hensyn til læsevenligheden benævnes det her som ”Sundhedsområdet”. 8 Pga. finansforskydninger er der en forskel på den kommunale medfinansiering registreret i eSundhed og bogføringen i OPUS9 Følgende funktioner er anvendt under politikområde ”Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsforhold”: Førtidspension (05.48.68-05.48.70), Sygedagpenge (05.57.71), Løntilskud til bl.a. personer i fleksjob (05.58.81), Revalidering (05.58.80), Ressourceforløb (05.58.82)

23


Udover Sundhedsfremme- og Beskæftigelsesområderne er der også udgifter på Ældre- Handicap- og Børn og Unge-områderne, som i nogen grad er afledt af svækkelse af borgernes helbred (se Tabel 6).

TABEL 6 - REGNSKAB 2014 PÅ ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET SAMT BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV


Ældreområdet10 308.520

Børn og unge med særlige behov11 147.343

Borgere med fysiske og psykiske handicap12 229.883

Samlet set havde Skanderborg Kommune i 2014 et forbrug på mere end 1,2 mia. kr. - svarende til ca. 40 % af de samlede nettodriftsudgifter - der helt ellers delvist kan tilskrives svækkelse af borgernes fysiske eller mentale helbred.

For at komme nærmere en specifikation af de sundhedsrelaterede udgifter, er det følgende afsnit afsat til en analyse af den kommunale medfinansiering på det somatiske og psykiatriske område i 2014 for Skanderborg Kommune som helhed.

SOMATIK OVERORDNET

Kommunerne medfinansierer 34 % af den regionale udgift til indlæggelser13, ambulante kontakter og skadestuebesøg på det somatiske område. Dog er der loft på den kommunale medfinansiering, således at den maksimale betaling i 2014 var 14.377 kr. pr. indlæggelse og 1.418 kr. pr. ambulant kontakt og skadestuebesøg.

Samlet set betalte Skanderborg Kommune ca. 148 mio. kr. i medfinansiering af det somatiske sygehusvæsen i 2014.

Tabel 7 viser de 20 dyreste diagnoser målt på kommunal medfinansiering i 2014. Det skal bemærkes, at listen er renset for diagnoser, der relaterer sig til observationer og kontroller af ikke diagnosticerede sygdomme14 (samlet 23 mio. kr.) samt almindelige fødsler15 (samlet 4,9 mio. kr.). Disse diagnoser repræsenterer 19 % af den samlede somatiske medfinansiering men bibringer ingen værdi til analysens fokus.

Det kan umiddelbart virke snævert kun at kigge på de vægtigste diagnoser. Alternativet kunne være, at gruppere diagnoserne og dermed kigge på en større andel. Meningsfuld gruppering af de mere end 4.000 somatiske diagnoser, som blev anvendt i forbindelse med borgernes sygehuskontakt i 2014, er dog en noget nær umulig opgave. Desuden ville denne tilgang sløre en mængde vigtig information og samtidig umuliggøre identifikation af hvilke risikofaktorer, der ligger bag.

10 Følgende funktioner er anvendt under politiområde ”Ældre”: Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (05.32.32), Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (04.62.82), Forebyggende indsats for ældre og handicappede (05.32.33) 11 Det samlede forbrug på politikområdet ”Børn og unge med særlige behov”12 Det samlede forbrug på politikområdet ”Borgere med fysiske og psykiske handicap”13 For læsevenlighedens skyld bruges ordet ”indlæggelser” fremfor det teknisk korrekte ord ”udskrivninger”14 Kapitel 21: Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen - indeholder generelle undersøgelser, observationer, kontrol, screening, svangre kontrol, anamnese mv.15 Hovedafsnit O80-O84: Fødsel

24


TABEL 7 – SOMATIK OVERORDNET

# Diagnoseafsnit KMF 2014 (1.000 kr.)

% af total KMF

somatik 2014

1 C77 - Metastaser og ikke nærmere specificeret kræft i lymfeknuder 2.957 2,00

2 C61 - Kræft i blærehalskirtlen 1.989 1,34

3 C50 - Brystkræft 1.792 1,21

4 I48 - Atrieflagren og atrieflimren 1.790 1,21

5 M17 - Slidgigt i knæ 1.768 1,19

6 J18 - Lungebetændelse (ikke nærmere specificeret mikroorganisme) 1.758 1,19

7 R10 - Smerter i bughule og bækken 1.724 1,16

8 M16 - Slidgigt i hofte 1.583 1,07

9 J44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1.529 1,03

10 N18 - Kronisk nyreinsufficiens 1.479 1,00

11 C78 - Metastaser i åndedrætsorganer og fordøjelsessystemet 1.219 0,82

12 C34 - Kræft i bronkier og lunge 1.216 0,82

13 S52 - Fraktur af albue og underarm 1.133 0,76

14 C20 - Kræft i endetarmen 1.128 0,76

15 M23 - Lidelser i knæled 1.121 0,76

16 M75 - Skulderlidelser 1.111 0,75

17 S72 - Fraktur af femur 1.105 0,75

18 A41 - Anden sepsis 1.077 0,73

19 K80 - Galdesten 1.052 0,71

20 I63 - Hjerneinfarkt 1.037 0,70

- Total top 20 diagnoser 29.568 19,96

- Total alle diagnoser (fordelt på 1.111 diagnoser) 148.136 100,00

Tabellen er domineret af Cancerdiagnoser (Cxx) og diagnoser relateret til Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (Mxx).

Den samlede udgift til de 20 diagnoser i tabellen var 29,6 mio. kr. i 2014 svarende til ca. 20 % af den samlede medfinansieringsudgift på det somatiske område.

Cirkeldiagrammet til højre viser fordelingen af alle somatiske sygdomme på et helt overordnet plan.

25


PSYKIATRI OVERORDNET

På det psykiatriske område medfinansierer kommunerne 60 % af sengedagstaksten og 30 % af besøgstaksten. I 2014 var sengedagstaksten 3.459 kr., hvorfor kommunerne betalte 2.075 kr. pr. indlæggelsesdag i psykiatrien. Ligesom på det somatiske område er der loft over medfinansieringen af indlæggelser i psykiatrien. Loftet var 8.317 kr. pr. indlæggelse i 2014.

Besøgstaksten var 1.731 kr., hvorfor medfinansieringsudgiften pr. ambulant besøg i psykiatrien var 529 kr. i 2014.Samlet set betalte Skanderborg Kommune ca. 6,6 mio. kr. i medfinansiering af det psykiatriske sygehusvæsen i 2014.

TABEL 8 – PSYKIATRI OVERORDNET


% af total KMF psyk

2014 1 F20 - Skizofreni (SKIZOFRENI) 909 13,84

2 F33 - Periodisk depression. (DEPRESSION) 883 13,46

3 F43 - Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner (ANGST) 626 9,54

4 F90 - Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD) 564 8,60

5 F31 - Bipolar affektiv lidelse (MANIODEPRESSION) 423 6,44

6 F32 - Depressiv enkeltepisode. (DEPRESSION) 344 5,24

7 F60 - Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 328 5,00

8 F50 - Spiseforstyrrelser 279 4,25

9 F84 - Gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser (AUTISME) 275 4,18

10 F42 - Obsessiv-kompulsiv tilstand (ANGST) 148 2,25

11 F41 - Andre angsttilstande (ANGST) 142 2,16

12 F40 - Fobiske angsttilstande (ANGST) 138 2,10

13 F25 - Skizoaffektive psykoser (SKIZOFRENI) 92 1,41

14 F70 - Mental retardering af lettere grad 92 1,40

15 F98 - Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens 69 1,05

16 F23 - Akutte og forbigående psykoser (SKIZOFRENI) 67 1,02

17 F21 - Skizotypisk sindslidelse (SKIZOFRENI) 67 1,02

18 F00 - Demens ved Alzheimers sygdom (DEMENS) 64 0,97

19 F12 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af cannabis 53 0,81

20 F19 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller andre psykoaktive stoffer 45 0,69


- Total alle diagnoser (fordelt på 64 diagnoser) 6.564 100,00

26


Tabel 8 viser de 20 dyreste diagnoser målt på kommunal medfinansiering i 2014. Denne liste er også renset for diagnoser, der relaterer sig til kontroller af uspecificerede sygdomme (disse indgår dog i totalen for alle diagnoser).

Diagnoser, der relaterer sig til angst, depression og skizofreni, udgør 3,5 mio. kr. svarende til 58 % af den samlede medfinansieringsudgift på det psykiatriske område. Den samlede fordeling af de overordnede diagnosegrupperinger er illustreret i cirkeldiagrammet.

Den samlede udgift til de 20 diagnoser var 5,6 mio. kr. i 2014 svarende til 85 % af den samlede medfinansieringsudgift på det psykiatriske område.

DEMOGRAFI

For den gennemsnitlige borger stiger sundhedsudfordringerne med alderen. Dette viser sig blandt andet i form af en tydelig aldersgradient på kommunal medfinansiering af det somatiske område:

FIGUR 9 - MEDFINANSIERING SOMATIK FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (KR./BORGER)

Udgiften til 0-4-årige er høj grundet forbruget af hospitalsydelser i forbindelse med fødsel og kontroller i løbet af barnets 1. leveår.

Stigningen i udgifter til 25-34-årige drives primært af ydelser i relation til graviditet og fødsel.

Udgiftskurven topper ved aldersgruppen 80-84 år. Forklaringen er sandsynligvis, at diagnosticering af borgere i alderen +85 år er vanskelig, og traditionel behandling er i mange tilfælde risikabel og uhensigtsmæssigt.

27


De laveste udgifter vedrører de 5-9-årige, der koster 491 kr. i gennemsnit. De højeste udgifter ses hos de 80-84-årige, der beløber sig til 7.651 kr. pr. borger.

Medfinansieringsudgifterne på det psykiatriske område er ikke på samme måde stigende med alderen:

FIGUR 10 – MEDFINANSIERING PSYKIATRI FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (KR./BORGER)

På det psykiatriske område er der en væsentlig merudgift til borgere i alderen 20-29 år. Det skyldes, at en stor del af de vægtigste psykiske sygdomme – særligt skizofreni – bryder ud i de sene teenageår.

Det efterfølgende fald skyldes, at borgerne kommer i medicinsk og social-/psykologfaglig behandling og derfor ikke har samme behov for hospitalskontakt som ved sygdommenes udbrud.

Det psykiatriske område fylder ikke meget i forhold til den samlede udgift til regionale sundhedsydelser. Derfor er den samlede tendens, at medfinansieringsudgifterne er stigende med alderen.

28


Af Figur 11 fremgår det, at fordelingen mellem 0-17-årige, 18-64-årige og +65-årige borgere har udviklet sig de seneste 10 år – og forventes at gøre det de næste 10 år også. Andelen af +65-årige i Skanderborg stiger således fra 12 % i 2005 til 20 % i 2025. Dette har både betydning for forsørgerbyrden og for de forventede sundhedsrelaterede udgifter.

FIGUR 11 - UDVIKLING I ALDERSSAMMENSÆTNINGEN I SKANDERBORG KOMMUNE 2005-2025

Af Tabel 9 fremgår det, hvad den gennemsnitlige kommunale medfinansiering var for de tre aldersgrupper i 2014. I beregningen bruges aldersfordelingen pr. 1. januar 2015 (det midterste af diagrammerne i Figur 11), som udtryk for befolkningstallet i Skanderborg Kommune 2014.

TABEL 9 - GENNEMSNITLIG KOMMUNAL MEDFINANSIERING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER

Alderskategori KMF/Borger/årSomatik (kr.)

KMF/Borger/årPsykiatri (kr.)

KMF/Borger/årPraksis (kr.)

KMF/Borger/årTotal (kr.)

0-17 år 770 69 189 1.028

18-64 år 2.427 146 261 2.834

+65 år 5.516 58 406 5.980

Alle aldersgrupper 2.521 112 267 2.900

29


Delanalyse 2: Borgere i alderen 0-17 år

Kommunens udgifter til borgere i alderen 0-17 år koncentrerer sig primært om pasnings- og skoleområdet. Udgifterne til kommunal medfinansiering er små i forhold til de øvrige aldersgrupper, og ydelser i regi af jobcenter og ældreområdet er endnu ikke relevante. Alligevel er gruppen væsentlig at fokusere på, eftersom borgernes sundhedsvaner og risikoadfærd bliver grundlagt i barndommen. Derudover har kommunen udgifter til børn, som er afledt af forældrenes sundhedsvaner (eksempelvis ved anbringelse som følge af forældres misbrug).

Der var primo 2015 i alt 15.007 borgere i Skanderborg Kommune mellem 0 og 17 år.

Vi har i dette afsnit fokus på den kommunale medfinansiering for hele aldersgruppen, samt for borgere der er registreret med en sag i DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)16.

I DUBU registreres sagerne i to overordnede kategorier – handicapsager og socialsager. For handicapsager gælder, at det er vurderet, at barnet er i målgruppen for ydelser i medfør af Servicelovens § 41 eller 42. For socialsager gælder, at det er vurderet, at der er behov for støtte i medfør af servicelovens § 52.

Der er 89 borgere i 2014, som har en sag i begge kategorier. For at de ikke tæller med to gange, allokeres de til handicapkategorien og slettes fra socialkategorien. Rationalet bag denne tilgang er, at det er borgerens handicap, der udløser socialsagen snarere end de sociale problemer, der er skyld i handicappet.

Tabel 10 viser fordelingen mellem de to kategorier.

TABEL 10 – ANTAL AF SOCIAL- OG HANDICAPSAGER I DUBU

Kategori Antal 2014Andel i % af alle

0-17 årigeSocialsager 466 3,1 %

Handicapsager 385 2,6 %

Total 851 5,7 %

Børn med en sag i PPR er vurderet til at have en problemstilling af varig karakter (eksempelvis medfødt høretab), som fordrer løbende pædagogisk-psykologisk opfølgning.

PPR-sagerne forefindes i Acadre, hvor følgende udtrækskriterier er valgt for at undgå, at sager, der er ikke var åbne i 2014, forstyrrer:

Sagsdato < 31/12/2014 og Sidste journaldato > 1/1/2014

16 Vi har også analyseret forbruget for borgere registeret i Sundhedsplejens system, Novax, for hhv. for tidligt fødte, svært overvægtige og undervægtige. Analyserne viste at sygehusforbruget for alle disse borgergrupperet lignede det gennemsnitlige sygehusforbrug for 0-17-årige meget. Derfor er analyserne placeret i bilag 2.

30


Udtrækskriterierne sikrer også, at sager, der ikke har været aktive i løbet af 2014, filtreres fra. Filtreringen resulterer i samlet set 1601 unikke cpr-numre. Heraf er de 411 cpr-numre gengangere fra DUBU (236 handicapsager og 175 socialsager). Når disse dubletter filtreres fra, er der 1190 unikke cpr-numre tilbage.

0-17-års afsnittet er struktureret således, at der først laves en gennemgang af det somatiske område og derefter det psykiatriske område. For begge områder gælder, at vi indleder med en opgørelse over de vægtigste diagnoser for hele aldersgruppen, og derefter kigger vi på de diagnoser, der fylder for borgere i DUBU og PPR.

For at rette fokus mod sundhedsudfordringer med en vis volumen, opgør diagnosetabellerne under de respektive aldersgrupper top 10 og ikke top 20, som det var tilfældet for hele Skanderborg Kommune.I lighed med de forgående opgørelser er de følgende tabeller renset for diagnoser, der relaterer sig til kontroller af uspecificerede sygdomme og almindelige fødsler.

SOMATIK 0-17-ÅRIGE

Nedenstående tabel viser top 10 over diagnoser for 0-17-årige på det somatiske område. Kolonnen længst til højre viser medfinansieringsandelen i forhold den samlede somatiske medfinansiering for 0-17-årige.

TABEL 11 - SOMATIK 0-17-ÅRIGE


% af total KMF

somatik (0-17)

1 S52 - Fraktur af albue og underarm 512 4,43

2 P07 - Tilstande hos nyfødt ved tidlig fødsel og lav vægt 331 2,86

3 E10 - Type 1-diabetes 228 1,97

4 S42 - Fraktur af skulder og overarm 198 1,71

5 J45 – Astma 191 1,66

6 R10 - Smerter i bughule og bækken 178 1,54

7 E84 - Cystisk fibrose 169 1,46

8 C91 - Lymfatiske leukæmier 150 1,30

9 H72 - Perforation af trommehinde 147 1,27

10 S82 - Fraktur af knæ, underben og ankel 144 1,25


- Total alle diagnoser 0-17-årige (fordelt på 545 diagnoser) 11.547 100,00

I 2014 var den samlede udgift til kommunal medfinansiering for 0-17-årige 11,5 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig udgift på 770 kr. pr. borger.

Listen er domineret af diagnoser relateret til frakturer (Sxx) – typiske følger af børns leg og aktivitet. Derudover er der væsentlige udgifter forbundet med tidlig fødsel og lav fødselsvægt (P07) samt type 1 diabetes (E10) og astma (J45).

31


Tabel 12 viser de diagnoser, der fylder mest i de 1190 PPR-borgeres kontakt med det somatiske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 12 – SOMATIK PPR


% af total KMF

somatik (0-17)

1 H90 - Konduktivt og perceptivt høretab 61 0,53


3 S06 - Intrakranielle læsioner 29 0,25

4 H91 - Andre former for høretab 22 0,19

5 M67 - Andre sygdomme i ledkapselhinder og sener 22 0,19

6 S42 - Fraktur af skulder og overarm 21 0,18


8 J36 – Halsbyld 17 0,15

9 Q54 – Hypospadi 14 0,12

10 H26 - Andre former for grå stær 13 0,11

- Total top 10 diagnoser 246 2,12

- Total alle diagnoser for borgere i PPR (fordelt på 185 diagnoser) 930 8,05

Udgiften til kommunal medfinansiering af somatikken for borgere i PPR var 0,9 mio. kr. i 2014. Det svarer til en gennemsnitlig udgift på 782 kr. pr. borger - stort set det samme som for hele aldersgruppen (faktor 1,1).

Diagnoser relateret til Høretab (H90 og H91) er det, der fylder mest i PPR. Ud af den samlede somatiske medfinansiering af 0-17-årige udgør høretab hos PPR-borgere dog kun 0,72 %.

32


Tabel 13 viser hvilke diagnoser, der dominerer i de 466 DUBU-socialsagers kontakt med det somatiske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 13 – SOMATIK DUBU-SOCIALSAGER


% af total KMF

somatik (0-17)

1 P07 - Tilstande hos nyfødt ved tidlig fødsel og lav vægt 32 0,28

2 T06 - Andre læsioner af flere legemsregioner 20 0,17

3 G40 – Epilepsi 20 0,17

4 M41 – Skoliose 19 0,16



7 A41 - Anden sepsis 15 0,13

8 K35 - Akut blindtarmsbetændelse 15 0,13

9 A49 - Bakteriel infektion uden angivelse af lokalisation 14 0,12



- Total alle diagnoser for socialsager i DUBU (fordelt på 141 diagnoser) 582 5,04

Den samlede udgift til kommunal medfinansiering af somatikken for socialsager i DUBU var 0,6 mio. kr. i 2014. Det svarer til en gennemsnitlig udgift på 1.249 kr. pr. borger, hvilket er 1,6 gange mere end for hele aldersgruppen.

Tilstande hos nyfødte ved tidlig fødsel og lav vægt (P07) er den diagnose, der fylder mest hos socialsagerne i DUBU. Ud af den samlede somatiske medfinansiering af 0-17-årige udgør diagnosen dog kun 0,28 %.

33


Nedenstående tabel viser de diagnoser, der fylder mest i de 385 DUBU-handicapsagers kontakt med det somatiske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 14 – SOMATIK DUBU-HANDICAPSAGER


% af total KMF

somatik (0-17)


2 E84 - Cystisk fibrose 169 1,46

3 C91 - Lymfatiske leukæmier 150 1,30

4 C96 - Andre og ikke specificerede maligne neoplasier fra lymfoidt og hæmatopoietisk væv 105 0,91

5 G40 – Epilepsi 60 0,52

6 N18 - Kronisk nyreinsufficiens 55 0,48

7 G80 - Cerebral parese 54 0,47

8 H90 - Konduktivt og perceptivt høretab 53 0,46


10 J96 - Respirationsinsufficiens 41 0,35


- Total alle diagnoser for handicapsager i DUBU (fordelt på 201 diagnoser) 2.067 17,90

Den samlede udgift til kommunal medfinansiering af somatikken for socialsager i DUBU var 2,1 mio. kr. i 2014. Det svarer til en gennemsnitlig udgift på 5.369 kr. pr. borger - ca. 7,7 gange mere end gennemsnittet for hele aldersgruppen.

Type 1-diabetes (E10), cystisk fibrose (E84) og leukæmi (C91) vægter mest hos borgergruppen. Ud af den samlede somatiske medfinansiering af 0-17-årige udgør disse diagnoser tilsammen ca. 4,5 %.

34


I Figur 12 har vi samlet de væsentligste somatiske diagnoser fra ovenstående, fagspecifikke analyser i en odds-ratio-analyse. Derudover er den overordnede repræsentation for de enkelte områder (PPR, DUBU-socialsager og DUBU-handicap-sager) også inkluderet. For en forklaring af odds-ratio-beregningen se eksemplet i metodeafsnittet.

FIGUR 12 – ODDS-RATIO 0-17-ÅRIGE SOMATIK

Figuren viser, at det primært er DUBU-handicapsagerne, der er overrepræsenteret i den kommunale medfinansiering på det somatiske område. Gruppen vejer 7,7 gange tungere i medfinansieringssystemet sammenlignet med den gennemsnitlige 0-17-årige.

Dertil kommer, at borgerne er stærkt overrepræsenteret for så vidt angår diagnoserne Type 1-diabetes (E10), cystisk fibrose (E84) og leukæmi (C91).

35


PSYKIATRI 0-17-ÅRIGE

Tabel 15 viser top 10 over diagnoser for 0-17-årige på det psykiatriske område. Kolonnen længst til højre viser medfinansieringsandelen i forhold den samlede psykiatriske medfinansiering for 0-17-årige.

TABEL 15 - PSYKIATRI 0-17 ÅRIGE


% af total KMF

psykiatri (0-17)



3 F50 – Spiseforstyrrelser 99 9,58


5 F20 - Skizofreni (SKIZOFRENI) 55 5,27




9 F83 - Blandede udviklingsforstyrrelser af specifikke færdigheder 21 2,01




Den samlede udgift til kommunal medfinansiering af psykiatrien for 0-17-årige var ca. 1 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig udgift på 69 kr. pr. borger.

Tabellen viser, at diagnoserne ADHD og autisme tilsammen driver næsten halvdelen af den kommunale medfinansiering af psykiatrien for 0-17-årige. Derudover vægter diagnoser relateret til angst (F40-F43) og spiseforstyrrelser (F50) relativt meget.

36


Nedenstående tabel viser de diagnoser, der dominerer i de 1190 PPR-borgeres kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 16 - PSYKIATRI PPR


% af total KMF

psykiatri (0-17)








8 F92 - Blandede adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser 10 0,95




- Total alle diagnoser for borgere i PPR (fordelt på 19 diagnoser) 366 35,36

Den gennemsnitlige psykiatriske medfinansiering for borgere i PPR var 308 kr. i 2014. Det er 4,5 gange højere end for hele gruppen af 0-17-årige.

Tabellen for PPR-borgerne viser samme mønster som tabellen for hele gruppen af 0-17-årige – at ADHD, autisme og angst fylder mest.

37


Tabel 17 viser hvilke diagnoser, der fylder mest i de 466 DUBU-socialsagers kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 17 – PSYKIATRI DUBU-SOCIALSAGER


% af total KMF

psykiatri (0-17)







7 X70 - Forsætlig selvbeskadigelse ved hængning, strangulation og kvælning 6 0,60


9 F93 - Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen 3 0,30



- Total alle diagnoser for socialsager i DUBU (fordelt på 24 diagnoser) 212 20,51

Den gennemsnitlige psykiatriske medfinansiering for socialsager i DUBU var 455 kr. i 2014. Det er 6,6 gange mere end for hele gruppen af 0-17-årige.

For borgere med en socialsag i DUBU er det ADHD og autisme, der dominerer.

38


Tabel 18 viser de diagnoser, der dominerer i de 385 DUBU-handicapsagers kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 18 - PSYKIATRI DUBU-HANDICAPSAGER


% af total KMF

psykiatri (0-17)



3 F50 – Spiseforstyrrelser 48 4,67





8 F95 – Tics 5 0,45


10 F51 - Ikke-organiske søvnforstyrrelser 2 0,20


- Total alle diagnoser for handicapsager i DUBU (Fordelt på 16 diagnoser) 290 27,98

Den gennemsnitlige psykiatriske medfinansiering for socialsager i DUBU var 753 kr. i 2014. Det er 11 gange mere end for hele gruppen af 0-17-årige.

De dominerende psykiatriske diagnoser for handicapsager i DUBU er autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Tilsammen udgør de mere end 20 % af den samlede medfinansiering af psykiatrien for 0-17-årige.

39


I Figur 13 har vi samlet de væsentligste psykiatriske diagnoser fra ovenstående, fagspecifikke analyser i en odds-ratio-analyse. Derudover er den overordnede repræsentation for de enkelte delområder også inkluderet.

FIGUR 13 - ODDS-RATIO 0-17-ÅRIGE PSYKIATRI

Figuren viser, at der er en væsentlig overrepræsentation af de udvalgte diagnoser og delområder i den psykiatriske medfinansiering. Udgifter til ADHD, Autisme, og Angst-diagnoser er meget hyppigt forekommende i både DUBU og PPR. Dertil kommer, at spiseforstyrrelser fylder næsten 20 gange mere hos handicap-sager i DUBU sammenlignet med den gennemsnitlige borger i aldersgruppen 0-17 år.

40


OPSUMMERING 0-17-ÅRIGE

Gruppen af 0-17-årige i Skanderborg Kommune talte 15.007 borgere i 2014. Den samlede kommunale medfinansiering var ca. 11,5 mio. kr. på det somatiske område og 1,0 mio. kr. på det psykiatriske område. Følgende diagnoser fylder overordnet set meget for hele gruppen af 0-17-årige:

Somatik: frakturer, tidlig fødsel og lav fødselsvægt samt diabetes type 1 Psykiatri: ADHD, autisme og angst

Medfinansieringsudgifterne for borgere i PPR er 1,1 gange højere på det somatiske område og 4,5 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Høretab Psykiatri: ADHD, autisme og angst

Medfinansieringsudgifterne for borgere med en socialsag i DUBU er 1,6 gange højere på det somatiske område og 6,6 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Tidlig fødsel og lav fødselsvægt Psykiatri: ADHD og autisme

Medfinansieringsudgifterne for borgere med en handicapsag i DUBU er 7,7 gange højere på det somatiske område og 10,9 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Diabetes Type 1, cystisk fibrose og leukæmi Psykiatri: Autisme, ADHD og spiseforstyrrelser

De diagnoser, der er understreget i ovenstående (dvs. diabetes17 og angst) vurderes i ”Sygdomsbyrden i Danmark” at være forbundet med et vist forebyggelsespotentiale. Derfor tages de med i rapportens afsluttende afsnit, hvor anbefalingerne præsenteres.

17 Diabetes fylder generelt meget i medfinansieringen af somatikken. Derfor tages type 1 og 2 diabetes med under et i rapportens afsluttende anbefalinger

41


Delanalyse 3: Borgere i alderen 18-64 år

I dette afsnit har vi fokus på den kommunale medfinansiering for hele aldersgruppen af 18-64-årgie, samt for borgere der får ydelser i regi af Jobcenteret, og som dermed er registreret med en sag i KMD Opera. Der var ved indgangen til 2015 i Skanderborg kommune 33.932 borgere i alderen 18-64 år.

Der er fokus på borgere, som får ydelser, der typisk gives til personer med helbredsmæssige udfordringer. Altså vil borgere på eksempelvis dagpenge ikke fremgå, da det i mange tilfælde vil være strukturelle og konjunkturafhængige faktorer, der er årsag til ledigheden snarere end helbredsfaktorer.

Derudover er borgere under integrationsloven også udvalgt, da der hermed er mulighed for at analysere forbruget af sygehusydelser for borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Tabel 19 viser antallet af unikke borgere i de tre overordnede kategorier, der analyseres18:

TABEL 19 - ANTAL UNIKKE BORGER UNDER DE ENKELTE FORLØB

Forløb Unikke borgere 2014Andel af alle 18-64

årigeSygdomsrelaterede overførsler* 3.989 12 %

Førtidspension 1.992 6 %

Integrationsloven 403 1 %

Total 6.384 19 %

*Dækker over kategorierne Sygedagpenge, Fleksjobberettiget, Kontanthjælp19, Uddannelseshjælp20, Revalidering, Jobafklaring og Ressourceforløb.

18 I 2014 er der 514 borgere, som er tilknyttet mere end et af de udvalgte forløb i KMD Opera. Disse borgere er allokeret efter følgende prioriterede rækkefølge: Integrationsloven, førtidspension, sygdomsrelaterede overførsler.Det er primært borgere, som er registreret under sygedagpenge, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som også er registreret under en af de øvrige ydelser på et tidspunkt i 2014. 19 Der er i Opera to forskellige kontanthjælpskategorier, 2.2 og 2.3. Borgere i 2.2 anses for at være jobparate, mens borgere i 2.3 ikke er jobparate. Det er borgere i kategorien 2.3, som er inkluderet i analysen.20 Der er i Opera to forskellige uddannelseshjælpskategorier, 2.12 og 2.13. Borgere i 2.12 anses for at være uddannelsesparate, mens borgere i 2.13 ikke er uddannelsesparate. Det er borgere i kategorien 2.13, som er inkluderet i analysen.

42


SOMATIK 18-64-ÅRIGE

Tabel 20 viser top 10 over diagnoser for 18-64-årige på det somatiske område. Kolonnen længst til højre viser medfinansieringsandelen i forhold den samlede somatiske medfinansiering for 18-64-årige.

TABEL 20 – SOMATIK 18-64-ÅRIGE


% af total KMF

somatik (18-64)


2 C50 – Brystkræft 1.308 1,59

3 R10 - Smerter i bughule og bækken 1.259 1,53

4 M23 - Lidelser i knæled 932 1,13

5 C20 - Kræft i endetarmen 895 1,09

6 M75 – Skulderlidelser 887 1,08

7 M16 - Slidgigt i hofte 697 0,85

8 I48 - Atrieflagren og atrieflimren 691 0,84


10 M51 - Sygdomme i lumbale og torakale båndskiver 670 0,81



Den samlede udgift til kommunal medfinansiering for 18-64-årige var ca. 82,4 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig udgift på 2.427 kr. pr. borger.

Tabellen er domineret af Cancerdiagnoser (Cxx) og diagnoser relateret til Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (Mxx).

43


Tabel 21 viser hvilke diagnoser, der fylder mest i kontakten med det somatiske sygehusvæsen for de 3.989 borgere i kategorien sygdomsrelaterede overførsler.

TABEL 21 – SOMATIK SYGDOMSRELATEREDE OVERFØRSLER


% af total KMF

somatik (18-64)


2 C50 – Brystkræft 807 0,98

3 C20 - Kræft i endetarmen 662 0,80

4 M51 - Sygdomme i lumbale og torakale båndskiver 435 0,53

5 M75 – Skulderlidelser 420 0,51

6 C83 - Ikke-follikulære lymfomer 403 0,49


8 C71 - Kræft i hjernen 379 0,46

9 C78 - Metastaser i åndedrætsorganer og fordøjelsessystemet 362 0,44



- Total alle diagnoser for borgere på sygdomsrelaterede overførsler (fordelt på 665 diagnoser) 27.542 33,41

Den gennemsnitlige somatiske medfinansiering for borgere i gruppen var 6.904 kr. i 2014. Det er 2,8 gange højere end for hele gruppen af 18-64-årige.

Som det var tilfældet for hele borgergruppen er Tabel 21 også domineret af Cancerdiagnoser (Cxx) og diagnoser relateret til Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (Mxx).

44


Nedenstående tabel viser de diagnoser, der dominerer i de 1.992 førtidspensionerede borgeres kontakt med det somatiske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 22 – SOMATIK FØRTIDSPENSIONEREDE


% af total KMF

somatik (18-64)


2 C24 - Kræft i andre og ikke specificerede dele af galdeveje 286 0,35

3 G35 - Dissemineret sklerose 243 0,29

4 J44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 200 0,24

5 J18 - Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme 199 0,24

6 I48 - Atrieflagren og atrieflimren 197 0,24

7 K70 - Alkoholisk leversygdom 188 0,23

8 J84 - Andre interstitielle lungesygdomme 161 0,20


10 C34 - Kræft i bronkier og lunge 142 0,17


- Total alle diagnoser for borgere på førtidspension (fordelt på 542 diagnoser) 11.688 14,18

Den gennemsnitlige somatiske medfinansiering for borgere i gruppen af førtidspensionerede var 5.867 kr. i 2014. Det er 2,4 gange højere end for hele gruppen af 18-64-årige.

For førtidspensionerede er diagnoserne i top 10 væsentligt forskellige fra den generelle befolkning. Kronisk nyreinsufficiens (N18), cancer i galdevejene (C24), Sklerose (G35) og Lungesygdomme (Jxx) er således de diagnoser, som koster mest for denne borgergruppe.

45


Nedenstående tabel viser de diagnoser, der fylder mest i kontakten med det somatiske sygehusvæsen i 2014 for de 403 borgere under integrationsloven:

TABEL 23 – SOMATIK INTEGRATIONSLOVEN


% af total KMF

somatik (18-64)

1 N97 - Kvindelig infertilitet 23 0,03


3 K80 – Galdesten 16 0,02

4 Q54 – Hypospadi 15 0,02


6 N92 - Kraftig, hyppig og uregelmæssig menstruation 14 0,02

7 H18 - Andre sygdomme i hornhinde 11 0,01

8 B98 - Andre infektiøse agentia som årsag til sygdom 10 0,01

9 T17 - Fremmedlegeme i luftvejene 10 0,01

10 K85 - Akut betændelse i bugspytkirtel 10 0,01


- Total alle diagnoser for borgere under integrationsloven (fordelt på 118 diagnoser) 679 0,82

De 403 borgere under integrationsloven har et gennemsnitligt årligt træk på den kommunale medfinansiering i 2014 på 1.685 kr. Det svarer til 69 % af de 2.427 kr. en gennemsnitlige Skanderborggenser i alderen 18-64 år koster i kommunal medfinansiering.21

Der er ikke nogen af diagnoserne i tabellen, som har en volumen, der tilsiger, at en nærmere analyse er meningsfuld. Til gengæld bør man undersøge, hvad årsagen til det lave gennemsnitlige træk på den kommunale medfinansiering er. En hypotese kunne være, at det er forskelle i sundhedskompetence, der er årsag til forskellen i medfinansiering for borgere under integrationsloven og gennemsnittet af borgere i aldersgruppen 18-64 år.

21 Det skal dertil bemærkes, at ud af de samlede udgifter for borgere under integrationsloven (679.000 kr.) går ca. halvdelen til medfinansiering af kontakter relateret til fødsler.

46


I Figur 14 har vi samlet de væsentligste somatiske diagnoser fra forløbene i KMD opera i en odds-ratio-analyse. Derudover er den overordnede repræsentation for de enkelte forløb også inkluderet.

FIGUR 14 – ODDS-RATIO 18-64-ÅRIGE SOMATIK

Ovenstående figur viser, at særligt diagnoserne under førtidspension er særligt overrepræsenteret i forhold til den samlede gruppe af 18-64-årige. Eksempelvis er det 10 gange mere sandsynligt at finde medfinansieringsudgifter forbundet med KOL (J44) hos en borger i førtidspension sammenlignet med borgergruppen som helhed.

Odds-ratioen for Integrationsloven er vendt om (og derfor markeret med rødt) – og viser, at medfinansieringsudgifter til somatik er 1,4 gange højere for den gennemsnitlige 18-64-årige sammenlignet med borger under integrationsloven.

47


PSYKIATRI 18-64-ÅRIGE

Nedenstående tabel viser top 10 over diagnoser for 18-64-årige på det psykiatriske område. Kolonnen længst til højre viser medfinansieringsandelen i forhold den samlede psykiatriske medfinansiering for 18-64-årige.

TABEL 24 – PSYKIATRI 18-64-ÅRIGE


% af total KMF

psykiatri (18-64)













Den samlede udgift til kommunal medfinansiering for 18-64-årige var ca. 5 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig udgift på 146 kr. pr. borger.

Tabellen er domineret af diagnoser relateret til skizofreni, depression og angst.

Diagrammet til højre viser, at mere end halvdelen af den psykiatriske medfinansiering for 18-64-årige vedrører disse 3 diagnoser.

48


Tabel 25 viser udgiften til kommunal medfinansiering af psykiatrien for de 3.989 borgere i kategorien sygdomsrelaterede overførsler.

TABEL 25 – PSYKIATRI SYGDOMSRELATEREDE OVERFØRSLER


% af total KMF

psykiatri (18-64)












- Total alle diagnoser for borgere på sygdomsrelaterede overførsler (fordelt på 40 diagnoser) 2.496 50,29

Den gennemsnitlige psykiatriske medfinansiering for borgere på sygdomsrelaterede overførsler var 626 kr. i 2014. Det er 4,3 gange højere end for hele gruppen af 18-64-årige.

Som det var tilfældet for hele borgergruppen er tabellen domineret af diagnoser relateret til skizofreni, depression og angst.

49


Tabel 26 viser de diagnoser, der fylder mest i de 1.992 førtidspensionerede borgeres kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen i 2014:

TABEL 26 – PSYKIATRI FØRTIDSPENSIONEREDE


% af total KMF

psykiatri (18-64)









9 F34 - Vedvarende (kroniske) affektive tilstande. 24 0,49

10 F06 - Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade, hjernedysfunktion eller legemlig sygdom 24 0,48


- Total alle diagnoser for borgere på førtidspension (fordelt på 35 diagnoser) 988 19,92

Den gennemsnitlige psykiatriske medfinansiering for borgere i gruppen af førtidspensionerede var 496 kr. i 2014. Det er 3,4 gange højere end for hele gruppen af 18-64-årige.

Diagnoser relateret til Skizofreni hos førtidspensionerede fylder mere end 7 % af den samlede psykiatriske medfinansiering for 18-64-årige. Derudover fylder depression også meget i de førtidspensioneredes kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen.

50


Tabel 27 viser de diagnoser, der dominerer i kontakten med det psykiatriske sygehusvæsen i 2014 for de 403 borgere under integrationsloven:

TABEL 27 – PSYKIATRI INTERGRATIONSLOVEN


% af total KMF

psykiatri (18-64)



3 F22 - Paranoide psykoser (SKIZOFRENI) 9 0,19

4 F02 - Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds (DEMENS) 9 0,18


- Total alle diagnoser for borgere under integrationsloven (fordelt på 5 diagnoser) 77 1,56

Der er kun 4 diagnoser knyttet til borgergruppens kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen i 2014. Heraf fylder Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner (F43 – ”Post-traumatisk stress”) over halvdelen målt på kommunal medfinansiering.

Den gennemsnitlige udgift var 191 kr. pr. borger i 2014. Det er på niveau med gennemsnittet for den samlede gruppe af 18-64-årige, men diagnosefordelingerne er forskellige.

51


I Figur 15 har vi samlet de væsentligste psykiatriske diagnoser fra forløbene i KMD opera i en odds-ratio-analyse. Derudover er den overordnede repræsentation for de enkelte forløb også inkluderet.

FIGUR 15 – ODDS-RATIO 18-64 ÅRIGE PSYKIATRI

For borgere på sygdomsrelaterede overførsler er det særligt på depression, at gruppen er overrepræsenteret i forhold til resten af aldersgruppen.

For borgere på førtidspension gælder dette skizofreni og depression, mens det hos borgere under integrationsloven drejer sig om angst (posttraumatisk stress).

52


OPSUMMERING 18-64-ÅRIGE

Gruppen af 18-64-årige i Skanderborg Kommune talte 33.932 borgere i 2014. Den samlede kommunale medfinansiering var ca. 82,5 mio. kr. på det somatiske område og 5,0 mio. kr. på det psykiatriske område. Følgende diagnoser fylder overordnet set meget hos gruppen af 18-64-årige:


Medfinansieringsudgifterne for borgere på sundhedsrelaterede overførsler er 2,8 gange højere på det somatiske område og 4,3 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:


Medfinansieringsudgifterne for borgere på førtidspension er 2,4 gange højere på det somatiske område og 3,4 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Kronisk nyreinsufficiens, kræft i galdeveje, sklerose og lungesygdomme (KOL, lungebetændelse og lungekræft)

Psykiatri: Skizofreni og depression

Medfinansieringsudgifterne for borgere under integrationsloven er lavere (faktor 0,7) på det somatiske område og 1,3 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Ikke relevant (borgerne bruger sygehusvæsenet mindre end gennemsnittet) Psykiatri: Angst (særligt ”posttraumatisk stress”)

De diagnoser, der er understreget i ovenstående (dvs. brystkræft, endetarmskræft, KOL, lungekræft, angst, skizofreni og depression), vurderes i ”Sygdomsbyrden i Danmark” at være forbundet med et vist forebyggelsespotentiale. Derfor tages de med i rapportens afsluttende afsnit, hvor anbefalingerne præsenteres.

53


Delanalyse 4: Borgere i alderen 65 år og derover

Delanalyse 4 indeholder de borgere, der er over 65 år, og de udgifter der er forbundet med deres kontakt til det regionale sygehusvæsen. Der var i 2014 9.844 borgere over 65 år i Skanderborg Kommune.

Vi har i afsnittet fokus på borgere, der er visiteret til hjælp fra den kommunale ældrepleje i 2014, og som derfor figurerer i fagsystemet KMD Care.

Vi indleder med en analyse af det somatiske område og går derefter til psykiatrien.

Som det var tilfældet under de øvrige afsnit, starter vi med at kigge på aldersgruppen helt overordnet. Derefter kigger vi på ydelser for borgere der modtager hjælp i ældreplejen henholdsvis i frit valg og på plejecenter. Desuden undersøges de 10 % mest ressourcekrævende22 borgere fra frit valg samt alle borgere, der er tilgået frit valgs-ordningen i 201423.

SOMATIK +65-ÅRIGE

Nedenstående tabel viser top 10 over diagnoser for +65-årige på det somatiske område. Kolonnen længst til højre viser medfinansieringsandelen i forhold den samlede somatiske medfinansiering for +65-årige.

TABEL 28 – SOMATIK +65-ÅRIGE


% af total KMF

somatik (+65)

1 C61 - Kræft i blærehalskirtlen (prostatakræft) 1.645 3,03

2 J18 - Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme 1.304 2,40

3 M17 - Slidgigt i knæ 1.205 2,22

4 J44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1.179 2,17

5 I48 - Atrieflagren og atrieflimren 1.099 2,02

6 C77 - Metastaser og ikke nærmere specificeret kræft i lymfeknuder 942 1,73

7 H25 - Aldersbetinget grå stær 889 1,64


9 S72 - Fraktur af femur 845 1,56

10 C78 - Metastaser i åndedrætsorganer og fordøjelsessystemet 757 1,39


- Total alle diagnoser +65-årige (fordelt på 703 diagnoser) 54.295 100,00

Den samlede udgift til kommunal medfinansiering for +65-årige var ca. 54,3 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig udgift på 5.516 kr. pr. borger - det højeste blandt de tre aldersgrupper.

22 Ressourcekrævende borgere er de 10 % der ifølge omsorgssystemet KMD Care har flest visiterede timer 23 Det er ikke muligt at få en liste over alle nye borgere i frit valg. De borgere, der er udvalg til kategorien er derfor borgere, der ikke i det foregående kvartal har modtaget ydelser.

54


Det er diagnoser relateret til Cancer (Cxx), lungesygdomme (Jxx) og Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (Mxx), der fylder meget i kontakten med det somatiske sygehusvæsen.

Nedenstående tabel viser hvilke diagnoser, der fylder mest for borgere i frit valg (FV) og på plejecenter (PC) i 2014:

TABEL 29 – SOMATIK FRIT VALG OG PLEJECENTER

# Diagnoseafsnit

KMF FV 2014

(1.000 kr.)

KMF PC 2014

(1.000 kr.)

KMF total 2014

(1.000 kr.)

% af total KMF

somatik (+65)

1 J18 - Lungebetændelse (ikke specificeret mikroorganisme) 737 285 1.022 1,88

2 S72 - Fraktur af femur 763 224 987 1,82

3 N18 - Kronisk nyreinsufficiens 735 163 898 1,65

4 J44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 705 188 893 1,64

5 A41 - Anden sepsis 532 116 648 1,19

6 C77 - Metastaser og ikke specificeret kræft i lymfeknuder 405 29 434 0,80

7 C34 - Kræft i bronkier og lunge 410 1 411 0,76

8 N30 - Blærebetændelse 300 93 393 0,72

9 J96 - Respirationsinsufficiens 342 45 387 0,71

10 I63 - Hjerneinfarkt 315 54 369 0,68

- Total top 10 diagnoser 5.244 1.198 6.442 11,86

-Total alle diagnoser i frit valg og på plejecenter (fordelt på 167 diagnoser for frit valg og 107 diagnoser for plejecenter)

21.495 3.458 24.953 45,96

En gennemsnitlig borger i ældreplejen koster 12.634 kr. i kommunal medfinansiering af det somatiske område. Det er 2,3 gange mere end den gennemsnitlige borger over 65 år.

Tabellen viser, at det er lungesygdomme (J18), lårbensbrud (S72) og kronisk nyreinsufficiens (N18), som er de væsentligste diagnoser for borgere i frit valg og på plejecenter.

55


Tabel 30 viser de væsentligste somatiske diagnoser for de 10 % mest ressourcekrævende borgere i frit valg.

TABEL 30 – SOMATIK 10 % MEST RESSOURCEKRÆVENDE BORGERE I FRIT VALG


% af total KMF

somatik (+65)




4 J96 - Respirationsinsufficiens 83 0,15

5 D64 - Andre anæmier 50 0,09

6 G35 - Dissemineret sklerose 50 0,09

7 J18 – Lungebetændelse( ikke nærmere specificeret mikroorganisme) 46 0,08

8 C67 - Kræft i urinblæren 46 0,08

9 G12 - Spinale muskelatrofier og beslægtede syndromer 40 0,07

10 K25 - Mavesår 40 0,07


- Total alle diagnoser for 10 % mest ressourcekrævende i frit valg (fordelt på 160 diagnoser) 1.970 3,63

De 10 % mest ressourcekrævende i frit valg koster i gennemsnit 17.130 kr. i kommunal medfinansiering. Det er 3,1 gange mere end den gennemsnitlige +65-årige.

Kronisk nyreinsufficiens (N18) hos denne borgergruppe udgør 0,52 % af den samlede somatiske medfinansiering for +65-årige, og det er den diagnose, der vejer tungest hos de mest ressourcekrævende borgere i frit valg. Derudover vejer anden sepsis (A41 - ”blodforgiftning”) også relativt tungt for borgergruppen.

56


Tabel 31 viser de diagnoser, der fylder mest i kontakten med det somatiske sygehusvæsen for nye borgere i frit valg.

TABEL 31 – SOMATIK NYE BORGERE I FRIT VALG


% af total KMF

somatik (+65)


2 J18 – Lungebetændelse(ikke nærmere specificeret mikroorganisme) 348 0,64


4 C71 - Kræft i hjernen 317 0,58

5 C77 - Metastaser og ikke nærmere specificeret kræft i lymfeknuder 288 0,53

6 J44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 259 0,48

7 C79 - Metastaser i andre specificerede lokalisationer 256 0,47

8 C34 - Kræft i bronkier og lunge 253 0,47

9 I63 - Hjerneinfarkt 237 0,44



- Total alle diagnoser for nye borgere i frit valg (fordelt 379 diagnoser) 10.762 19,82

Den gennemsnitlige kommunale medfinansiering for nye borgere i frit valg 24.076 kr. Det er 4,4 gange højere end for den gennemsnitlige +65-årige.

De vægtigste diagnoser er cancer (Cxx), lårbensbrud (S72), lungebetændelse (J18) og kronisk nyreinsufficiens (N18).

57


I Figur 16 har vi samlet de væsentligste somatiske diagnoser for borgere i ældreplejen i en odds-ratio-analyse. Derudover er den overordnede repræsentation for de enkelte forløb også inkluderet.

FIGUR 16 – ODDS-RATIO +65 ÅR SOMATIK

Figuren viser, at borgere på plejecenter ikke fylder mere end den gennemsnitlige +65-årige for så vidt angår kommunal medfinansiering af det somatiske område. Til gengæld fylder kronisk nyreinsufficiens og blodforgiftning (anden sepsis) væsentligt mere hos de 10 % mest ressourcekrævende i hjemmeplejen sammenlignet med resten af aldersgruppen.

58


PSYKIATRI +65-ÅRIGE

Nedenstående tabel viser top 10 over diagnoser for +65-årige på det psykiatriske område. Kolonnen længst til højre viser medfinansieringsandelen i forhold den samlede psykiatriske medfinansiering for +65-årige.

TABEL 32 - PSYKIATRI +65 ÅRIGE


% af total KMF

psykiatri (+65)








8 F05 - Delir, ikke fremkaldt af alkohol eller psykoaktive stoffer 15 2,57




- Total alle diagnoser +65-årige (fordelt på 20 diagnoser) 566 100,00

Den samlede udgift til kommunal medfinansiering for +65-årige var ca. 0,6 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig udgift på 58 kr. pr. borger - det laveste blandt de tre aldersgrupper.

Tabellen viser, at depression fylder ca. 45 % af den kommunale medfinansiering af psykiatrien for borgere over 65 år. Derudover fylder demens ca. 16 %.

59


Tabel 33 viser udgiften til kommunal medfinansiering af psykiatrien for borgere i henholdsvis frit valg og på plejecenter.

TABEL 33 - PSYKIATRI FRIT VALG OG PLEJECENTER

# Diagnoseafsnit

KMF FV 2014

(1.000 kr.)

KMF PC 2014

(1.000 kr.)

KMF total 2014

(1.000 kr.)

% af total KMF

psykiatri (+65)

1 F33 - Periodisk depression. (DEPRESSION) 111 31 142 25,09

2 F31 - Bipolar affektiv lidelse (MANIODEPRESSION) 65 32 98 17,31

3 F00 - Demens ved Alzheimers sygdom (DEMENS) 28 33 61 10,78

4 F02 - Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds (DEMENS) 20 13 34 6,01

5 F20 - Skizofreni (SKIZOFRENI) 28 6 34 6,01

6 F60 - Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 23 10 33 5,83

7 F05 - Delir, ikke fremkaldt af alkohol eller psykoaktive stoffer 21 10 31 5,48

8 F34 - Vedvarende (kroniske) affektive tilstande. 18 0 18 3,18

9 F43 - Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner (ANGST) 17 0 17 3,00

10 F71 - Mental retardering af middelsvær grad 6 6 12 2,12

- Total top 10 diagnoser 337 141 480 84,81

- Total alle diagnoser i frit valg og på plejecenter (fordelt på hhv. 20 og 11 diagnoser) 388 156 544 96,11

Tabellen viser, at depression og maniodepression er væsentlige diagnoser for ældreplejens borgeres kontakt med den regionale psykiatri.

Den gennemsnitlige medfinansieringsudgift pr. borger i frit valg og på plejecenter er 275 kr. Det er 4,7 gange højere end den gennemsnitlige borger over 65 år.

60


Tabel 34 viser udgiften til medfinansiering af psykiatrien for de 10 % mest ressourcekrævende borgere i frit valg i 2014.

TABEL 34 - PSYKIATRI 10 % MEST RESSOURCEKRÆVENDE BORGERE I FRIT VALG


% af total KMF

psykiatri (+65)


2 F03 - Ikke specificeret demens (DEMENS) 2 0,37



- Total alle diagnoser for 10 % mest ressourcekrævende (fordelt på 3 diagnoser) 7 1,19

Tabellen viser, at de 10 % mest tidskrævende i hjemmeplejen har et meget lavt forbrug af den regionale psykiatri. Det skyldes sandsynligvis, at det er somatiske problemstillinger, der tager fokus hos denne borgergruppe.

Tabel 35 viser hvilke psykiatridiagnoser, der fylder mest hos de borgere, der kom ind i frit valgs-ordningen i 2014 – målt på kommunal medfinansiering.

TABEL 35 - PSYKIATRI NYE BORGERE I FRIT VALG


% af total KMF

somatik (+65)



3 F05 - Delir, ikke fremkaldt af alkohol eller psykoaktive stoffer 8 1,47

4 F23 - Akutte og forbigående psykoser (SKIZOFRENI) 8 1,47








- Total alle diagnoser for nye borgere i frit valg (fordelt på 12 diagnoser) 89 15,72

61


Den gennemsnitlige udgift til psykiatrisk medfinansiering beløber sig til 199 kr. pr. ny borger i frit valg. Det er ca. 3,4 gange højere end den gennemsnitlige borger i gruppen af +65-årige.

Udgifter til medfinansiering af maniodepression vægter knap 5 % af den samlede kommunale medfinansiering af psykiatrien for +65-årige.

I Figur 17 har vi samlet de væsentligste psykiatridiagnoser for borgere i ældreplejen i en odds-ratio-analyse. Derudover er den overordnede repræsentation for de enkelte borgergrupper også inkluderet.

FIGUR 17 – ODDS-RATIO +65-ÅRIGE PSYKIATRI

Tabellen viser ikke overraskende, at demens fylder betydeligt mere hos borgere på plejecenter i forhold til resten af borgerne over 65 år. Derudover fremgår det, at depression og maniodepression er væsentlige psykiatriske diagnoser for borgere i ældreplejen.

62


OPSUMMERING +65-ÅRIGE

Gruppen af +65-årige i Skanderborg Kommune talte 9.844 borgere i 2014. Den samlede kommunale medfinansiering var ca. 54,3 mio. kr. på det somatiske område og 0,6 mio. kr. på det psykiatriske område. Følgende diagnoser fylder overordnet set meget for gruppen af +65-årige:

Somatik: Prostatakræft, lungesygdomme (KOL, lungekræft og lungebetændelse) og sygdomme i knogler, muskler og bindevæv


Medfinansieringsudgifterne for borgere i ældreplejen er ca. 4,7 gang højere på det somatiske område og 2,3 gange højere i psykiatrien sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Lungesygdomme (KOL, lungekræft og lungebetændelse), lårbensbrud og nyreinsufficiens


Medfinansieringsudgifterne for de 10 % mest ressourcekrævende borgere i frit valg er ca. 3,1 gange højere på det somatiske område sammenlignet med aldersgruppen. På det psykiatriske område er det samme niveau som aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Nyreinsufficiens Psykiatri: Ikke relevant (somatisk sygdom overskygger formodentligt psykisk sygdom hos disse

meget plejekrævende borgere)

Medfinansieringsudgifterne for nye borgere i frit valg er ca. 4,4 gange højere på det somatiske område og 3,4 gange højere på det psykiatriske område sammenlignet med aldersgruppen. Følgende diagnoser fylder meget:

Somatik: Kræft, lårbensbrud, lungebetændelse og nyresvigt Psykiatri: Maniodepression

De diagnoser, der er understreget i ovenstående (dvs. KOL, lungekræft og depression) vurderes i ”Sygdomsbyrden i Danmark” at være forbundet med et vist forebyggelsespotentiale. Derfor medgår de til rapportens afsluttende afsnit, hvor anbefalingerne præsenteres.

63


Sammenfatning og anbefalinger

I dette afsnit sammenfattes resultaterne fra delanalyserne, og afslutningsvis kommer vi med anbefalinger til prioritering i Sundhedsplan 2016-2018. Vi har i afsnittet fokus på de største udgiftsdrivende diagnoser, som vurderes at været forbundet med et vist forebyggelsespotentiale.

Sammenfatningen er i tråd med den hidtidige struktur opdelt i en somatisk og en psykiatrisk del. I begge dele er de udvalgte sygdomme analyseret i forhold til resultaterne i rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark”. Konkret beregner vi de udgifter til sygedagpenge, førtidspension og tabte skatteindtægter, som i Skanderborg Komme er afledt af de udvalgte sygdomme - og sammenholder dem med den kommunale medfinansiering.

I beregningen af udgifter til sygedagpenge har vi taget udgangspunkt i det årlige antal sygedagpengedage, som ”Sygdomsbyrden i Danmark” vurderer, kan tilskrives de enkelte diagnoser - omregnet til Skanderborg Kommune-niveau (1 % af landstallet). Resultatet af denne beregning er holdt op imod det samlede antal sygedagpengedage i Skanderborg Kommune og multipliceret med kommunens udgifter til sygedagpenge i 2014.

I beregningen af udgifter til førtidspension har vi taget udgangspunkt i det årlige antal tilkendte førtidspensioner, som ”Sygdomsbyrden i Danmark” vurderer, kan tilskrives de enkelte diagnoser - omregnet til Skanderborg Kommune-niveau (1 % af landstallet). Resultatet af denne beregning er holdt op imod det samlede antal nye førtidspensionister i Skanderborg Kommune og multipliceret med kommunens udgifter til førtidspensioner i 2014.

I beregningen af tabte skatteindtægter har vi taget udgangspunkt i det årlige produktionstab, som ”Sygdomsbyrden i Danmark” vurderer, kan tilskrives de enkelte diagnoser - omregnet til Skanderborg Kommune-niveau (1 % af landstallet). Resultatet af denne beregning er multipliceret med 25 % for at opnå et groft estimat af de tabte skatteindtægter for Skanderborg Kommune.

På baggrund af rapportens resultater præsenterer vi afslutningsvist anbefalinger til prioritering i Sundhedsplan 2016-2018. Anbefalingerne for det somatiske og psykiatriske område er samlet under ét.

SAMMENFATNING SOMATIK

De vægtigste, somatiske diagnoser fra delanalyserne er i nedenstående figurer præsenteret på ”isbjergsform”, som pendant til Figur 7 i metodeafsnittet.

Dette er gjort for at illustrere, at de udgifter, vi har kigget på i denne rapport, kun udgør en lille del af de samlede udgifter til de underliggende sygdomme. Udover udgifter til sygedagpenge, førtidspension og tabte skatteindtægter har vi listet overskrifterne på en række andre kommunale udgifter, som også følger af sygdommene. Det vil dog kræve en særskilt analyse at skabe et fuldstændigt overblik og beløbsfastsætte øvrige udgifter, som følger af sygdommene.

Beløbene i parentesen efter diagnosen, er de årlige, kommunale udgifter til diagnoserne24.

24 Det skal bemærkes, at vi har fulgt ”Sygdomsbyrden i Danmarks” eksempel og suppleret de enkelte diagnoser fra delanalyserne med det samlede diagnosespektrum, der udgør sygdomsoverskriften.

64


FIGUR 18 – KOMMUNALE UDGIFTER TIL UDVALGTE SOMATISKE SYGDOMME

Samlet set har Skanderborg Kommune årligt udgifter for 47,9 mio. kr. (inklusiv tabte skatteindtægter) til de 5 ovenstående sygdomme. Den kommunale medfinansiering udgør de 8,3 mio. kr. – hvilket er ca. 6 % af den samlede medfinansiering på det somatiske område.

65


I Figur 19 har vi illustreret sammenhængen mellem de udvalgte somatiske sygdomme og de risikofaktorer, der er forbundet med udvikling af sygdommene25:

FIGUR 19 – RISIKOFAKTORER PÅ DET SOMATISKE OMRÅDE

Figuren viser, at de klassiske KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) udgør en væsentlig andel af risikofaktorerne bag de udvalgte diagnoser. Eksempelvis er rygning fællesnævneren for 3 ud af de 5 sygdomme.

25 Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark + Lægehåndbogen på Sundhed.dk

66


SAMMENFATNING PSYKIATRI

De vægtigste, psykiatrisk diagnoser fra delanalyserne er i nedenstående figurer præsenteret på ”isbjergsform”, som pendant til Figur 7 i metodeafsnittet.

Dette er gjort for at illustrere, at de udgifter, vi har kigget på i denne rapport, kun udgør en lille del af de samlede udgifter til de underliggende sygdomme. Udover udgifter til sygedagpenge, førtidspension og tabte skatteindtægter har vi listet overskrifterne på en række andre udgifter, som også følger af sygdommene. Det vil dog kræve en særskilt analyse at skabe et fuldstændigt overblik og beløbsfastsætte øvrige udgifter, som følger af sygdommene.

Beløbene i parentesen efter diagnosen, er de årlige, kommunale udgifter til diagnoserne.

FIGUR 20 - KOMMUNALE UDGIFTER TIL UDVALGTE PSYKIATRISKE SYGDOMME

Samlet set har Skanderborg Kommune årligt udgifter for 114,6 mio. kr. (inklusiv tabte skatteindtægter) til de 3 ovenstående sygdomme. Den kommunale medfinansiering udgør de 3,5 mio. kr. – hvilket er ca. 58 % af den samlede medfinansiering på det psykiatriske område.

Risikofaktorerne bag diagnoserne er illustreret i Figur 2126:

26 Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark + Lægehåndbogen på Sundhed.dk

67


FIGUR 21 - RISIKOFAKTORER PÅ DET PSYKIATRISKE OMRÅDE

Ligesom på det somatiske område er der for de psykiatriske diagnoser nogle risikofaktorer, som agerer fællesnævner på tværs af diagnoserne. I dette tilfælde især sociale belastninger og traumatiske oplevelser. Igen skal det bemærkes, at arvelighed også er en væsentlig komponent.

68


ANBEFALINGER

I dette afsnit præsenterer vi anbefalinger til prioritering i Sundhedsplan 2016-2018, som rapporten giver anledning til.

På baggrund af analyserne foreslår vi, at der udarbejdes strategier inden for 8 indsatsområder: 4 udvalgte risikofaktorer, 1 somatisk diagnoseområde og 3 psykiatriske diagnoser.

De fire risikofaktorer er de klassiske KRAM-faktorer. Målrettede indsatser i forhold til KRAM-faktorerne vil nedbringe risikoen for udvikling af en lang række sygdomme – herunder de sygdomme som rapporten peger på som de mest udgiftstunge (brystkræft, endetarmskræft, lungekræft, KOL og diabetes). Nedenfor har vi rangordnet KRAM-faktorerne efter, hvor mange dødsfald de hver især er skyld i samt efter deres betydning i forhold til at nedbringe vækst i ulighed i Sundhed27:

1. Rygning2. Alkohol3. Bevægelse4. Kost

I forhold til somatisk sygdom er der især potentiale for at lave en målrettet indsats over for:

5. KOL, lungekræft og lungebetændelse

Denne diagnosegruppe anbefales som selvstændigt indsatsområde, fordi udgifterne til diagnoserne fylder rigtigt meget, når man ser på de behandlingsrelaterede udgifter og de afledte, kommunale udgifter. Derudover er der et væsentligt sammenfald i de bagvedliggende risikofaktorer.

I forhold til psykisk sygdom er det sygdomme som angst, depression og skizofreni, der fylder mest. Blandt børn fylder desuden ADHD og autisme, mens det blandt ældre gælder maniodepression og demens. Vi anbefaler, at der fokuseres på de tre store psykiske sygdomme:

6. Angst 7. Skizofreni8. Depression

Hvis antallet af indsatser skal begrænses, er det værd at bemærke, at de kommunale udgifter forbundet med angst overstiger udgifterne til skizofreni og depression tilsammen.

Vi anbefaler, at opbygningen af de 8 indsatsområder indeholder 4 perspektiver:

Forebyggelse af risikoadfærd Tilbud og behandling Rammer Særlig indsats for udsatte målgrupper

Strategierne bør tænkes på tværs af alder, men dog således at både forebyggelse, tilbud/behandling, rammer og særlig indsats for udsatte målgrupper tilrettelægges for hver af de tre aldersgrupper:27 Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark, juni 2006, udgivet af: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

69


0-17-årige 18-64-årige +65-årige

I tabellen nedenfor ses eksempler på spørgsmål, der kan indgå i tilrettelæggelsen af indsatserne:

TABEL 36 – EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅL TIL TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSER

Perspektiver Indsats 1: Rygning Indsats 5: Angst

Forebyggelse af risikoadfærd Hvordan forebygger vi, at børn og unge begynder at ryge?

Hvordan fremmer vi at børn/unge/voksne, der ikke ryger, fastholdes som ikke-rygere?

Hvordan forebygger vi, at børn og voksne udvikler angst?

Tilbud/behandling Hvilke (aldersdifferentierede) tilbud har vi til borgere, der ønsker at stoppe med at ryge?

Hvilke rammer kan forebygge, at borgerne udvikler angst?

Rammer Hvilke rammer kan vi etablere, der fremmer og fastholder rygestop?

Hvilke rammer kan være støttende for borgere med angst?

Særlig indsats for udsatte målgrupper





70


Bilag

BILAG 1 – GRUPPERING AF PSYKIATRIDIAGNOSER

Tabel 37 viser, hvordan nogle af de psykiatriske diagnoser er ”oversat” i analysen af den kommunale medfinansiering af psykiatrien.

TABEL 37 – GRUPPERING AF PSYKIATRIDIAGNOSER

Diagnoseafsnit Diagnosegruppe

F00 – Demens ved Alzheimers sygdom Demens

F01 – Vaskulær demens Demens

F02 – Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds Demens

F03 – Demens uden specifikation Demens

G30 – Alzheimers sygdom Demens

G31 – Andre degenerative sygdomme i nervesystemet ikke klassificeret andetsteds Demens

F32 – Depressiv enkeltepisode Depression

F33 – Periodisk depression Depression

F40 – Fobiske angsttilstande Angst

F41 – Andre angsttilstande Angst

F42 – Obsessiv-kompulsiv tilstand Angst

F43 – Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner Angst

F44 – Dissociative tilstand eller forstyrrelser (konversionstilstande) Angst

F20 – Skizofreni Skizofreni

F21 – Skizotypisk sindslidelse Skizofreni

F22 – Paranoide kroniske psykoser Skizofreni

F23 – Akutte og forbigående psykoser Skizofreni

F24 – Induceret paranoid psykose Skizofreni

F25 – Skizoaffektive psykoser Skizofreni

F28 – Anden ikke-organisk psykose Skizofreni

F29 – Ikke-organisk psykose uden specifikation Skizofreni

F31 – Bipolar affektiv lidelse Maniodepression

F84 – Gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser Autisme

F90 – Hyperkinetiske forstyrrelser ADHD

71


BILAG 2 – DATA FRA NOVAX

Vi har i arbejdsgruppen også analyseret sygehusforbruget for udvalgte borgergrupper i Sundhedsplejens system, Novax. Det drejer sig om følgende borgergrupper:

Kategori Antal borgere 2008-2010

Præmature (børn født før 37. uge i årene 2008-2010) 244

Svært overvægtige ved udskolingsundersøgelsen (2008-2010) 53

Svært undervægtige ved udskolingsundersøgelsen (2008-2010) 28

Både de absolutte og relative tal er så små, at det ikke giver mening at tage tabellerne med i selve rapporten. Desuden afviger borgergruppernes gennemsnitlige sygehusforbrug ikke fra forbruget for hele gruppen af 0-17-årige.

Nedenstående tabeller viser de vægtigste 10 diagnoser for de 3 grupper på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område i 2014. Nogle af tabeller viser ikke 10 diagnoser, da der ikke er fremkommet 10 diagnoser i udtrækket.

I lighed med de forgående opgørelser er de følgende tabeller renset for diagnoser, der relaterer sig til kontroller af uspecificerede sygdomme og almindelige fødsler.

TABEL 38 - SOMATIK 2014 PRÆMATURE BORGERE I PERIODEN 2008-2010


% af total KMF

somatik (0-17)



3 J98 - Andre tilstande i åndedrætsorganer 9 0,08

4 J45 - Astma 9 0,08

5 T06 - Andre læsioner af flere legemsregioner IKA 8 0,07

6 K35 - Akut blindtarmsbetændelse 7 0,06

7 M08 - Leddegigt hos børn 6 0,05

8 J35 - Kroniske sygdomme i tonsiller og adenoide vegetationer 6 0,05

9 K40 - Lyskebrok 5 0,04

10 G40 - Epilepsi 3 0,03


- Total alle diagnoser for præmature borgere 140 1,21

72


TABEL 39 - PSYKIATRI 2014 PRÆMATURE BORGERE I PERIODEN 2008-2010


% af total KMF

psykiatri (0-17)

1 F84 - Gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser 21 0,02

TABEL 40 - SOMATIK 2014 SVÆRT OVERVÆGTIGE BØRN VED UDSKOLINGSUNDERSØGELSEN I PERIODEN 2008-2010


% af total KMF

somatik (0-17)

1 K07 - Dento-faciale anomalier 15 0,13

2 I83 - Varicer i underekstremiteter 4 0,03

3 M70 - Bløddelsgigt opstået ved belastning, overbelastning eller tryk 2 0,02

4 S83 - Luksation og distorsion af led og ligamenter i knæ 1 0,01

5 K59 - Andre forstyrrelser i tarmfunktionen 1 0,01



8 K00 - Forstyrrelser i tænders udvikling og frembrud 1 0,01

9 S93 - Luksation og distorsion af led og ligamenter i ankel og fod 1 0,00

10 D31 - Godartede tumorer i øje og omgivende strukturer 0 0,00


- Total alle diagnoser for svært overvægtige børn 43 0,37

TABEL 41 - PSYKIATRI 2014 SVÆRT OVERVÆGTIGE BØRN VED UDSKOLINGSUNDERSØGELSEN I PERIODEN 2008-2010


% af total KMF

psykiatri (0-17)

1 F20 - Skizofreni 12 0,01

73


TABEL 42 - SOMATIK 2014 UNDERVÆGTIGE BØRN VED UDSKOLINGSUNDERSØGELSEN I PERIODEN 2008-2010


% af total KMF

somatik (0-17)

1 M22 - Sygdomme i knæskal 7 0,06


3 T92 - Følgetilstande efter læsion af overekstremitet 2 0,02

4 M08 - Leddegigt hos børn 2 0,01

5 S83 - Luksation og distorsion af led og ligamenter i knæ 1 0,01

6 F10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol 1 0,00

7 S61 - Åbent sår på håndled og hånd 1 0,00

8 S93 - Luksation og distorsion af led og ligamenter i ankel og fod 0 0,00


- Total alle diagnoser for undervægtige børn 22 0,19

Der fremkom ingen data for medfinansiering psykiatri ved udtræk på cpr-numre for undervægtige børn.

74


MEST SUNDHED FOR PENGENE - skanderborg.dk · 5 Mest Sundhed for Pengene Borgere i alderen 0-17 år:...

Documents

Transcript of MEST SUNDHED FOR PENGENE - skanderborg.dk · 5 Mest Sundhed for Pengene Borgere i alderen 0-17 år:...