"Klik her og indsæt billede eller slet teksten"

Fokusgruppe om livsstil og sundhed for

borgere med særlige behov

En ny Sundhedspolitik

I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundheds-politik i tæt dialog med kommunens borgere, er du blevet udvalgt til at deltage i en fo-kusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov. Udover denne fokusgruppe vil der også blive gennemført fokusgrupper om en række an-dre temaer, der tilsammen vil danne overskrifterne i den nye Sundhedspolitik. Temaerne er valgt i tæt samspil med borgere, politikere og medarbejdere i Egedal Kommune via en såkaldt ”Sundhedsstafet” gennemført i foråret 2014. Her fik alle mulighed for at komme med forslag til de sundhedstemaer, som de synes burde have et særligt fokus i den nye Sundhedspolitik. Dette resulterede i en liste på 38 forskellige temaer. Listen blev herefter lagt ud til en vejledende afstemning, hvor over 1000 personer stemte på de fem temaer, som de synes, var de vigtigste at fokusere på. På baggrund af afstemningsresultatet blev der i juni 2014 politisk peget på følgende seks overordnede temaer til den nye Sundhedspolitik:

• Kost og motion for børn og unge • Mental sundhed – stress og mobning • Aktiv transport og den sikre skolevej • Idrætsfaciliteter • Ensomhed • Livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Disse overordnede temaer vil alle blive grundigt behandlet i ni forskellige fokusgrupper i løbet af november, december og januar.

Hvad er en fokusgruppe?

Et fokusgruppeinterview er en styret samtale mellem en gruppe mennesker, der er sam-let for at drøfte et bestemt tema. Samtalen styres af en interviewer, og målet er, at del-tagerne taler om deres erfaringer og holdninger til temaet. Formålet med interviewet er ikke, at deltagerne skal blive enige. Formålet er snarere at tilvejebringe kvalificerede input, refleksioner og forslag fra udvalgte borgere, erhvervs-drivende og ansatte i Egedal Kommune inden formuleringen af selve Sundhedspolitikken Der vil udover en interviewer også være en referent tilstede, som udarbejder et fyldigt anonymiseret referat af hele fokusgruppeinterviewet. Dette referat vil blive brugt i det videre arbejde med at formulere kommunens Sundhedspolitik. Du kan i dette materiale se, hvem der ellers er inviteret til at deltage i fokusgruppen, få nogle baggrundsinformationer om selve temaet, samt se hvilke overordnede spørgsmål, der vil blive berørt under fokusgruppeinterviewet. Du kan læse mere om hele processen frem mod en ny Sundhedspolitik i den vedlagte pjece ”Sundhedspolitik – fordi det skal være lettere at leve sundt”.

Livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Sundhed fylder meget i den offentlige debat i Danmark i disse år, og vi bliver alle kon-stant bombarderet med mange gode råd om, hvordan vi skal agere, hvis vi ønsker at ha-ve en sund livstil. Der er dog en række borgere med særlige behov, der møder flere udfordringer end andre mennesker, når de forsøger at leve sundt. Det kan være borgere med familievanske-ligheder, borgere der har et handicap, borgere med en sindslidelse, misbrugere eller hjemløse. Uanset hvilken årsag der er tale om, er borgere med særlige behov både børn og voksne, der af den ene eller anden årsag selv har svært ved at tage det fulde ansvar for deres sundhed. Sundhed i Danmark er nemlig ofte baseret på en grundtanke om, at vi selv gør opmærksomme på, at vi har sundhedsmæssige problemer, og at vi i øvrigt selv er an-svarlige for at træffe sunde valg. Når vi taler om borgere med særlige behov, bliver denne grundtanke dog udfordret. Nog-le af disse borgere har svært ved at kontakte sundhedsvæsenet, og nogle kan ikke selv se at de har en livsstil, der truer deres sundhed. Disse borgeres livssituation er kom-pleks. De tager ikke nødvendigvis selv initiativ til at ændre livsstil, da de ofte er ramt af mange problemstillinger. Eksempler på dette kan være en handicappet, der ikke kan deltage i de almindelige idrætstilbud, eller en sindslidende med angst som ikke kan komme ud og motionere fordi det øger angsten, eller et barn, som ikke får omsorg i hjemmet, og derfor ikke går til idræt, da der hverken er penge eller opbakning til det. Egedal Kommune har i 2013 vedtaget en handicappolitik, der går mere i dybden med de handicappedes forhold i Egedal. Sundhedspolitikken skal i denne henseende fokusere mere på, hvordan vi sikrer lighed i sundhed for denne gruppe borgere.

Fysiske og mentale begrænsninger

I Egedal Kommunes bor der 275 børn med handicap og 350 voksne med handicap. Der er tale om mange forskellige former for handicap, og derfor også mange forskellige udfordringer i forhold til at opretholde en sund livsstil. Hvis et fysisk handicap begrænser borgerens muligheder for fysisk aktivitet, kræver det alternative løsninger at bruge sine muskler og holde kredsløbet sundt. Dette kan både afhjælpes via forskellige former for tilpassede idrætsaktiviteter og via hjælpemidler der understøtter borgeren. Hvis et mentalt handicap begrænser borgerens muligheder for at have en sund livsstil, kan det hjælpe at have en personlig hjælpe, eller at oprette særlige aktiviteter for denne målgruppe. Dette kan foregå i allerede etablerede foreninger og idrætstilbud. Fysiske begrænsninger kan også skyldes en generel følelse af et dårligt helbred – altså ikke et konkret handicap. I den seneste sundhedsprofil fra Region hovedstaden svarede

8,4 % af borgerne i Egedal Kommune, at de selv vurderede at de har et dårligt fysisk helbred, der begrænser dem i at udføre dagligdags gøremål. Når man har et dårligt fysisk helbred med mange smerter og/eller træthed, kan det være uoverkommeligt at skulle forholde sig til fx motion og bevægelse. Dertil kommer at man-ge motionstilbud, madlavningstilbud og lignende, er målrettet den del af befolkningen, der kan transportere sig selv, og som ikke har brug for særlig støtte og motivation til at blive fastholdt i fritidstilbuddet. De senere år har nogle aftenskoler med kommunal støtte oprettet hold med hensynta-gende specialundervisning til de voksne borgere, der har et særligt behov.

Psykiske begrænsninger

Ud over egentlig psykisk sygdom har en relativt stor del af befolkningen forskellige psyki-ske belastningsproblemer af forskellig art, hvor de oplever sig hæmmet i at udføre dag-ligdags ting på grund af deres mentale helbred. Ikke alle borgere med psykiske belastningsproblemer er i kontakt med kommunen. Der-for må man betragte en potentiel målgruppe, som bedste bud på, hvor mange borgere der kan være tale om. Tal fra Psykiatrifonden beskriver hvor mange borgere i Danmark, der lever med de for-skellige diagnoser:

• OCD (Obsessive Compulsive Disorder) En psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlin-ger. 2-3 % af befolkningen har OCD, hvilket svarer til ca. 900 borgere i Egedal Kommune

• Bipolar Denne manio-depressive sygdom rammer ca. 1 % af den voksne befolkning, hvil-ket svarer til ca. 300 borgere i Egedal Kommune

• Skizofreni Omkring 25.000-30.000 mennesker i Danmark har skizofreni, svarende til ca. 0,5 % af befolkningen, hvilket svarer til ca. 150 borgere i Egedal Kommune

• Angst Omkring 250.000 danskere (5 %) lider af en eller anden form for sygelig angst, hvilket svarer til ca. 1500 borgere i Egedal Kommune

• Depression Omkring 200.000 danskere har en depression. Heraf har 125.000 en moderat til svær depression, mens 75.000 har en såkaldt lettere depression, hvilket svarer til ca. 1200 borgere i Egedal Kommune

Det er selvfølgelig behæftet med en vis usikkerhed, at bruge landsgennemsnittet til at si-ge noget om, hvor mange i Egedal, der lever med disse lidelser, men tallene er taget

med som et forsøg på at give et billede af, hvor mange borgere, der kan være tale om i vores kommune. I Region Hovedstadens sundhedsprofil for 2013 fremgår det, at 8 % af borgerne i Egedal kommune oplever at have psykiske belastninger, der påvirker deres helbred. Statistisk set har personer med psykiske belastninger i højere grad en levevis præget af uhen-sigtsmæssige kostvaner, rygning, fysisk inaktivitet, overvægt og misbrug. Psykiske lidelser hænger ofte sammen med misbrug af alkohol og andre rusmidler. Op imod 75 % af alle misbrugere har således også en psykisk lidelse. Hvor det tidligere primært handlede om at give den psykisk syge omsorg, fokuseres der i dag i stigende grad på forebyggelse og rehabilitering, således at også borgere med psy-kiske lidelser får mulighed for at have egen bolig, komme i job og uddannelse, oprethol-de socialt netværk og generelt holde sig sunde.

Socialt udsatte

Ud over de ovennævnte funktionsnedsættelser og psykiske begrænsninger kan socialt udsatte borgere også have svært ved at opretholde en sund livsstil. Hvis der generelt er store udfordringer i at få dækket de basale behov for tag over hovedet, mad, tøj og om-sorg, er der ikke overskud til at tænke på om ens kost og motion lever op til Sundheds-styrelsen anbefalinger for en sund livsstil osv. Der er generelt en social slagsside i sundhed, hvor de socialt udsatte oftere får livsstils-sygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og lignende. I Egedal kommune er der 428 sager om børn og unge med sociale vanskeligheder og 284 sager om voksne med sociale vanskeligheder. Dette kan dække over mange former for vanskeligheder for eksempel misbrug, omsorgssvigt, vold etc.

Fokusgruppeinterviewet

Ambitionen med den nye Sundhedspolitik er, at den skal være med til at understøtte og give konkrete bud på, hvordan vi sammen kan gøre det lettere at leve sundt og træffe sunde valg, når man bor eller arbejder i Egedal Kommune. Interviewet skal i denne henseende både være med til at komme med overordnede visi-onære betragtninger og give helt konkrete forslag til handling, som den efterfølgende po-litikformulering kan tage udgangspunkt i. Konkret vil interviewet blandt andet beskæftige sig med:

• Hvilke sammenhænge ser du der er mellem ”livsstil og sundhed for borgere med særlige behov” og sundhed – og hvad synes du, der bør sættes et særligt sund-hedspolitisk fokus på i denne henseende?

• Hvor ser du de største barrierer og udfordringer for at leve sundt/træffe sunde valg på dette område?

• Hvilke konkrete aktiviteter synes du, der bør sættes i værk på dette område?

Helt overordnet vil interviewet angribe drøftelserne om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov ud fra denne tredeling:

• Hvori består kommunens ansvar og hvad kan kommunen biddrage med på områ-det?

• Hvori består borgernes ansvar og hvad kan borgerne biddrage med på området?

• Hvor er der et fælles ansvar og hvad kan kommunen og borger bidrage med sammen?

Inviterede

(Work in progress)

Funktion

1

Kommunal medarbejder, der arbejder med fysisk handicappede borgere

2 Kommunal medarbejder, der arbejder med mentalt handicappede f.eks. Personale fra Søvænge eller Skelhøj

3 Kommunal medarbejder, der arbejder med sindslidende. Forslag fra bl.a. Sundhedsforum:

• Personale fra socialpsykiatrisk botilbud • Medarbejder fra Egehuset (socialpsykiatrisk Værested) • Medarbejder fra Krogholmvej • Støttekontaktperson fra Team handicap, der yder støtte til voksne

m. fx autisme, senhjerneskade, udviklingshæmmet mm.

4 Kommunal medarbejder, der arbejder med socialt udsatte. Forslag fra bl.a. Sundhedsforum:

• Udekørende medarbejder CSS (udsatte eller socialpsykiatri) • Medarbejder fra Rusmiddelteam • Medarbejder fra Udekørende team CSS (Unge og familie) • Medarbejder fra Sandbjerghus

5 Medarbejder fra myndighedsdelen i CSS (børn, unge ældre)

6 Visitator fra Den Tværfaglige Myndighed

7 Formand for lokalafdelingen i Egedal af ”Bedre psykiatri”

8 Formanden for Dansk Handicap Egedal

9 Borger der har meldt sig (pårørende til mentalt handicappet)

10 Regionsansvarlig for handicapidræt i DHIF

11 Repræsentant for DGI/DIF

12 Medarbejder fra Sundhedsteamet (Livsstilsværkstedet)

13 Medarbejder fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen. (Ser borgerne i deres hjem.)

14 Borger der er pårørende til en sindslidende

Fokusgruppeinterview

Livsstil og sundhed

for borgere med særlige behov

Torsdag den 11. december 2014

Klokken 17.00-20.30

Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej 200

3650 Ølstykke Mødelokale 1.2

Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke