Masterplan for Vejle Lystbådehavn

1

V E J L E LY S T B Å D E H AV NM a s t e r p l a n o g v i s i o n s o p l æ g f o r

M a r t s 2 0 0 9

2

Masterplan og Visionsoplæg for Vejle Lystbådehavn udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfi rma I/S. I samarbejde med Vejle Kommune, NIRAS og Lund-gaard og Tranberg Arkitekter.

Arkitektfi rma I/SByplankonsulenterArkitekter MAA

Å d a l e nV e j l e c e n t r u m

3

M e t o d e + I d é g r u n d l a gIndledning..................................................‘Vejle Modellen’..........................................Mål og visioner...........................................Idégrundlag................................................

M a s t e r p l a nHelhedsplan...............................................Planudsnit..................................................Principsnit..................................................Parkering og vejadgange...........................Promenadeforløb.......................................Byrum.........................................................Søsporten..................................................Funktioner i stueplan..................................Arealopgørelse...........................................Økonomiske oversigter..............................

A n l æ g s f a s e rAnlægsfase 1.............................................Anlægsfase 2.............................................Anlægsfase 3.............................................Anlægsfase 4.............................................

P r o c e s + B a g g r u n dRegistrering af eksisterende forhold..........Søsporten - behov og visioner...................Analyse - fastlæggelse af retningslinier.....Forløb i proces...........................................2 udviklingscenarier...................................Debat - nøgletemaer og udbytte................Sammenfatning af debat............................

I N D H O L D

s. 5s. 7s. 9s. 11

s. 15s. 17s. 21s. 27s. 31s. 35s. 39s. 43s. 45s. 47

s. 53s. 55s. 57s. 59

s. 63s. 67s. 71s. 75s. 79s. 81s. 83

V e j l e F j o r d B r o e n

S k y t t e h u s O d d e n

E r h v e r v s h a v n V e j l e F j o r d

V e j l e L y s t b å d e h a v n

4 M e t o d e + I d é g r u n d l a g

‘ M u l i g h e d e n f o r a t d y r k e f r i t i d s i n t e r e s s e r o g s p o r t e r n o g e t , d a n s k e r n e v æ g t e r h ø j e s t v e d u d v i k l i n g e n a f h a v n e o m r å d e r n e .

R e k r e a t i v h a v n e k u l t u r s o m f . e k s g r ø n n e o m r å d e r , g r i l l p l a d s e r , b a d e a n -s t a l t e r o g s p o r t e r o m t r e n t l i g e s å e f t e r s p u r g t s o m b o l i g e r .

I d e m i n d r e b y e r e r ø n s k e t o m r e k r e a t i v h a v n e k u l t u r e n s m u l e s t ø r r e e n d ø n s k e t o m b o l i g e r ‘

K i l d e : B y g n i n g s k u l t u r D a n m a r k , O m n i b u s u n d e r s ø g e l s e , 2 0 0 7 .

5

Siden efteråret 2007 har Vejle Kommune arbejdet med udviklingsplaner for den yderste del af Nordka-jen, hvor Vejle Lystbådehavn ligger i dag.

Ønsket er, at man i dette område skaber fremtidens maritime aktivitetscenter sammen med et nytbyområde og en aktiv erhvershavn, der fortsat kan udvikles.

Det er et mål for udviklingsplanerne, at der etable-res en attraktiv forbindelse mellem Vejle by og fjord, sådan at Vejle by får en stærkere, rekreativ kontakt til fjorden.

Udviklingsplanerne har fra start været præget af en tæt dialog med eksisterende og kommende brugere på havnen. Denne dialog har hjulpet til at danne et billede af de muligheder, der skal være til stede for at sikre en god havneomdannelse.

For at få det bedst mulige ud af områdets attraktive beliggenhed og mange muligheder har en åben og kreativ debat været nødvendig. Der er som inspira-tion til debatten løbende udarbejdet skitser for områ-det. På grundlag af dette forarbejde er der udarbej-det et endeligt visionsoplæg samt en masterplan for området.

I N D L E D N I N G

M e t o d e + I d é g r u n d l a g

6

900.000 danskere ønsker at dyrke fr i -t idsinteresser på vandet

En undersøgelse foreta-get af Danboat og Gallup viser, at 900.000 danskere ønsker at dyrke fritidsinte-resser på vandet.

Det svarer til, at ca. 1/6 af Danmarks befolkning, som ikke i dag har tilknytning til vandet, har et ønske om at sejle kajak, robåd, sejlbåd eller lignende.


7

‘ V E J L E M O D E L L E N ’

BRUGER / SØSPORT

TraditionerKlubtyperBehovVisioner

VEJLE LYSTBÅDEHAVN

ERHVERVSHAVN / VIRKSOMHEDER PÅ HAVNEN

Virksomhedens størrelseAktiviteterTilknytning og brug af havn

NATUR & MILJØFORVALTNING

Miljøtekniske forhold

VEJLE KOMMUNE

Økonomiske hensynAlmene bymæssige interesserAndet

Turisme

D e n g o d e h a v n e o m d d a n e l s eVejle Lystbådehavn er allerede i dag et område præ-get af stor aktivitet og en række meget forskellige aktører.

Diagrammerne til venstre viser grupperinger af ho-vedaktører omkring udviklingsarbejde med havne-omdannelse af Vejle Lystbådehavn. Gennem forstå-else af aktørernes fokusområder dannes et samlet grundlag for målsætninger og retningslinjer i udvik-lingsarbejdet.

Interview og tæt dialog med grupperne har løbende givet et evalueringsgrundlag og viden om indholdet i en havneomdannelse med gode rammer for det eksisterende liv i havnen - søsporten - og gode ram-mer for et attraktivt byområde med boliger, erhverv og publikumsorienterede funktioner.

Dansk Sejlunion beskriver i deres nye publikation om havneomddannelser, at man vil anbefale landets kommuner, at der i procesarbejdet hentes inspiration fra ’ Vejle Modellen’:

’’En model, hvor søsporten har været inddraget i dialogen fra et tidligt stadie i udviklingsarbejdet. Dermed inddrages eksisterende brugere i en havne-omdannelse, hvor de som søsport i høj grad er en forudsætning for liv og dermed et succeskriterie.’’



Vejles placering ved vandet udnyttes til at skabe et attraktivt og rekreativt opholdssted for hele byen.

9

Skabe et unikt møde mellem Vejle by, havn og fjord

Skabe fremtidens lystbådehavn som hjemsted for mange maritime aktiviteter

Skabe en miljømæssig og funktionelt velfunge-rende helhed mellem erhvervs- og trafi khavn, lystbådehavn og det nye byområde

Skabe et nyt sted i byen, hvor et attraktivt byliv kan udfolde sig ved vandet

Åbne for byggemuligheder med mange forskel-lige anvendelser: Ervherv, boliger, offentlig og privat service, foreningshjemsteder, ’skæve’ anvendelser m.v.

M Å L O G V I S I O N E R



Det gode havneområde byder på mulighder for mange slags havneliv - handel, caféer, ophold og aktiviteter.

11

Udnytte ’hjørnet’ yderst på Nordkajen

Skabe steder for sol, udsigter, læ og havneliv

Den grønne kile skaber kontakt til byen

Det tætte naboskab til trafi khavnen skal og kan udvikles som en kvalitet - og ikke et ’problem’!

En videreudvikling langs Nordkajen holdes åben

I D É G R U N D L A G


12 M a s t e r p l a n

V i s u a l i s e r i n g - D e n n y e h a v n e f r o n t p å H a v n e ø e n u d m o d l y s t b å d e h a v n e n .

13

M A S T E R P L A N Helhedsplan PlanudsnitPrincipsnitParkering og vejadgangeByrum og promenadeforløbSøsportenFunktioner i stueplanArealopgørelseØkonomiske oversigter

M a s t e r p l a n

14

Promenade v. Bølgen

Havneøen

Parkbebyggelse Roklub Kajakklub

Motorbåds- og Sejlklub

Multiplads

Servicebygning

Multiplads

Fyr / rampe

Jolleplads og rampe

Bro

BroKanalhuseKanalhuse

Vinteropbevaring

Servicekaj

Mastehus

Svajebassin

Vandtrappe

Kanten

“Havnetorv”

Strandgade

Dyrskuevej

Kahy

tsve

j

Ved

Bølg

en

Trailerrampe

Kanalen

Legeplads

P

Langelinie

Gæstekaj

Gæstekaj

Dykkerklub

P

P

P

P

Bølgen

M a s t e r p l a n - V e j l e L y s t b å d e h a v n

15

M A S T E R P L A N

Den nye bydel har en enestående placering i mødet mellem by og fjord. Helhedsplanen viser en opbygning med helt nye rammer for søsporten og to nye bykvarterer, som samlet åbner for mange funktioner og aktiviteter.

Hele området ligger åbent for offentlig adgang for at udvikle attraktive torve og promenader, som kan understøtte, at den nye bydel bliver et helt særligt sted i Vejles møde med vandet.

SøportenSøsportens forskeillige aktiviteter samles med tæt intern kontakt og en placering direkte til fjorden. Den nye disponering af rammerne for søsporten giver klubberne mulighed for at imødekomme en generel vækst og udvikling.

I grænsen mod hovedsejlrenden ind til erhvervs-havnen etableres en særlig Langeliniekaj, som bl.a. giver mulighed for besøgende gæstefartøjer af forskellig størrelse.

Centralt i forhold til den nye lystbådehavns landfæste placeres klubområdet, hvor de enkelte foreninger kan etablere deres fremtidige bygningsfaciliteter, passende sikret i forhold til høje vandstande mv. Her er der også mulighed for en modernisering og ombygning af den hidtidige kombinerede ro- / kano- og kajakklub og placering af et fl ydende klubhus for kajaksporten.

Med til lystbådehavnen hører et velfungerende serviceområde med servicekaj og vinteropbe-varingsplads. Denne lægges længst mod vest i området, hvor den samtidig fungerer som bufferzone imod erhvervshavnens aktiviteter.

Den nye bydelDen nye bydel er opdelt i to meget forskellige og hver for sig attraktive bykvarterer – Kanalbyen og Øen.

I Kanalkvarteret vil det sydvendte kanalmiljø, der åbner sig mod fjorden og som skaber forbindelse ind til byen, være en særlig attraktion med et solrigt og læbeskyttet lokalmiljø med gode muligheder for cafeer, restaurationsliv, udendørs opholdssteder mv. Kanalen skaber også en tæt sammenhæng imellem søsportsaktiviteterne og bylivet.

Økvarteret får sin helt særlige karakter både med en placering omgivet af kanaler og med et særligt havnetorv, som skaber et enestående byrum, som åbner sig imod fjorden og ind mod Vejles byfront i vest. Også her er der mulighed for at udveksle et byliv med et attraktivt lokalmiljø. Mod syd afsluttes øen af en særlig bebyggelse, som skal udformes med særlig miljømæssig hensyntagen til at skabe en afskærmning i forhold til evt. miljøgener for den sydforliggende erhvervshavn.

M a s t e r p l a n

16

Multiplads

Havneplads

Klub terasse

Klub terasse

Dykkerklub / Havnekontor

Sejlklub / Motorbådsklub

Mole

Toilet

Legeplads

Jollerampe/ Kran

Jolleplads

P

P

P

P

P

Havnefront

Gæstepladser

Oplukkelig bro

‘Vandlegeplads’

Kanal

Kanal

Priv. bådpladser

Priv. bådpladser

Kanalhuse / Boliger

Havnefront / Erhverv / Café / butik mm.

Kanalhuse / Boliger

Kanalhuse / Boliger

Hævet gårdrum

Hævet gårdrum

Hævet gårdrum

Lille plads

Lille plads

Lille plads

Trailer rampe

PP

PLille plads

P

P

P

P

Roklub

Kajakklub

Sti til park

Plads

Vinteropbevaring

Opbevaringsskure / ‘mødepladser’

Parkhuse / Boliger

Parkhuse / Boliger

Havneøen / Boliger Havneøen /

Boliger

Havneøen / Boliger

Promenade

Promenade

Ved

Bølg

en

Dyrskuevej

Strandgade

Kanalhuse / Boliger

Kanalhuse / Boliger

Kanalhuse / Erhverv

Havnefront / Erhverv / Café / butik mm.

Bådpladser

Bro

Promenade

Havnefront

17

M o d e l f o t o s - V e j l e L y s t b å d e h a v n .

Ø v e r s t t h . D e n n y e b y d e l s e t f r a m o l e .

N e d e r s t t v . P a r k b e b y g g e l s e s e t f r a p a r k . N e d e r s t m f . h a v n e f r o n t v e d k a n a l . N e d e r s t t h . V e s t b r o o v e r k a n a l .

18

Mole

Jollerampe/ Kran

Jolleplads

P

P

P

Havnefront

Gæstepladser / Store både

Oplukkelig bro

‘Vandlegeplads’

Kanal

Svajebassin

Priv. bådpladser

‘Kanten’ / Erhverv / Café / butik mm.

Klargøringsplads / Optag

Vandtrappe

Hævet gårdrum

Hævet gårdrum

Hævet gårdrum

Lille plads

Lille plads

Servicekaj

Mastehus

P

PP

Lille plads

P

P

P

P

Havnetorvet

VinteropbevaringOpbevaringsskure / ‘mødepladser’

Havneøen / Boliger

Havneøen / Boliger

Havneøen / Boliger

PromenadeStrandgade

Kanalhuse / Boliger

Kanalhuse / Boliger

Kanalhuse / ErhvervP

Kanal

Pavillion / Servicebygning

BroPassage

PassagePassage

Passage

Passage

Passage

Passage

19


Ø v e r s t t h . D e n n y e b y d e l s e t f r a s v a j e b a s s i n .

N e d e r s t t v . K a n a l h u s e o g t r a i l e r r a m p e . N e d e r s t m f . h a v n e f r o n t v e d k a n a l h u s e m o e d s v a j e b a s s i n . N e d e r s t t h . H a v n e t o r v p å h a v n e ø e n .

21

B Y G N I N G S H Ø J D E R O G P R I N C I P S N I T

M a s t e r p l a n


V i s u a l i s e r i n g a f k a n a l h u s e n e l a n g s d e n m i n d r e k a n a l m e l l e m s v a j e b a s s i n e t o g d e n s t o r e k a n a l m e d h a v n e f r o n t e n .

D e t i l l u s t r e r e s h v o r d a n b o l i g b e b y g g e l s e r n e h a r p r i v a t e ‘ v a n d t e r a s s e r ’ / b å d p l a d s e r l a n g s d e n e n e s i d e a f k a n a l e n o g h v o r d a n d e n a n d e n s i d e a f k a n a l e n e r p r æ g e t a f e n b r e d p r o m e n a d e f o r g å e n d e , c y k l i s t e r o g t i l o p h o l d a f u f o r m e l k a r a k t e r .

Respekt for den historiske bymidte som eksi-sterende ’skyline’ i Vejle.

Højt byggeri (mellem 4 og 8 etager) på ’Kanten’ af havneøen, hvor bebyggelsen har funktion af støjskærm mod erhvervshavnens aktiviteter

Vejle Lystbådehavn, den nye bydel, fremstår med varieret byggeri - også i højden. En mid-delhøjde på 4 etager på havneøen, betyder byggeri mellem 2 og 6 etager

Priotering af læ og sol i byrum sikres med mel-lemrum i bebyggelserne og ved generelt lavere (maks. 3 etager) byggeri i disse områder.

Parkering - størstedelen skjult under hævet de gårdrum på havneøen og ved parbebyggelse


De hævede gårdrum, som dækker over de store parkeringsarealer, vil fungere som fælles opholdsrum for de omkringliggenede bebyggelser. Gårdrummene er samlet i en åben forbindelse, men deres udformning med beplantning og funktioner, vil give individuelle karaktertræk.

23M a s t e r p l a n

P R I N C I P S N I T I H AV N E Ø E N

Illustration af bygningshøjder og sammenhænge mellem havnetorv, vejforløb og parkering i konstruk-tion / hævet gårdrum.

Parkering i kontruktion / hævet gårdrum Havnetorv

KanalHavnefront

Kanalhuse Havneøen


Store, brede promenadeforløb giver mulighed for, at havnefronten kan rumme rekreativ aktivitet af forskellig - formel og uformel - karakter.

25M a s t e r p l a n

P R I N C I P S N I T V E D K A N A L

Illustration af bygningshøjder og sammenhænge mellem kanal, havnefront og parkering i kontruktion / hævede gårdrum.

Kanalkvarteret Havnefront

Kanal

Kanalhuse Parkering i konstruktion / hævet gårdrum


Disponeringen af trafi kken i området skal sikre et levende bykvarter, hvor der er optimale muligheder for et godt samspil mellem gående, cykelende og kørende trafi k

27

PA R K E R I N G O G V E J A D G A N G E

M a s t e r p l a n

Et vejsystem med god plads til både gående, cyklister og kørende trafi k

Kørende trafi k som sivetrafi k.

Promenadeforløb som gang- og cykelforbin-delse gennem hele området

Al parkering på terræn af miljøtekniske hensyn

Korte gåafstande mellem p-pladser og ’mål’ - dvs. bolig, caféer, klubber etc.

Vinteropbevaringspladsen som spidsbelast-ningsplads i sommerhalvåret


Fig. 01 - diagrammatisk oversigt for parkering og vejadgang på vejle Lystbådehavn

Dyrskuevej

Strandgade

Kahy

tsve

j

Ved

Bølg

en145 parkeringspladser

242 parkeringspladser






60 parkeringspladser10 parkeringspladser

22 parkeringspladser105 parkeringspladser

29

PA R K E R I N G O G V E J A D G A N G E

M a s t e r p l a n

F i g . 0 1 - P a r k e r i n g

S i g n a t u r

P a r k e r i n g o g a d g a n g s v e j eDen nye bydel udformes med et vejsystem, hvor den kørende trafi k er baseret på sivetrafi k, som gør den kørende trafi k til en attraktiv del af bylivet i området. Planen rummer mulighed for i detailplanlægningen at afveje, hvor meget kørsel i området der vil kunne accepteres.

Den intensive arealudnyttelse forudsætter, at der i den videre detailplanlægning er meget fokus på at sikre den fornødne parkeringskapacitet.

P a r k e r i n g s p r i n c i pHovedprincippet er, at de nye bolig- og erhvervs-bebyggelser alle har underetager, der i fuldt omfang

indrettes til parkering.

Gårdrum mellem bebyggelserne er hævet og dækker over store samlede parkeringsarealer. Al parkering placeres således på terræn – dvs. uden risiko for oversvømmelser i forbindelse med højvande.

Det er vigtigt, at disse pladser for en dels vedkommende står til rådighed for en fælles udnyttelse i området for at skabe grundlag for en nødvendig fl ersidig udnyttelse af par-keringskapaciteten.

I gaderne etableres der som en del af det planlagte byliv kantstensparkeringer på udvalgte områder.

Søsporten sikres en parkering, der dækker hverdagssituationen med parkeringsmuligheder tæt på klubområdet. Det sikres at et normalt aktivitetsniveau på havnen kan parkeringsbetjenes med en højere standard.

Tæt på søsportens klubhusområder etableres der pladser, som i princippet forbeholdes klubberne, men som kan disponeres af øvrige anvendelser.

Endelig er den planlagte vinteropbevaringsplads central for løsning af parkeringsbelastningen i området. Her tænkes primært på

sommersituationen, hvor mange udefra vil komme og besøge området. Den samlede parkeringskapacitet på vinteropbevaringspladsen om sommeren er foreløbig vurderet til minimum 300 pladser.

Parkeringsbehov bolig / erhverv / søsport 865Parkeringspladser total, vinter 854Parkeringspladser total, sommer* 1154

Parkering Bolig / erhvervEtageareal m² 58079,5Parkeringsbehov anslået 1 plads / 75 m² 774Parkering i konstruktion 452Parkering i gade 95Parkering i terrræn 105Parkering total 652

Parkering SøsportEtageareal m² 4509,5Parkeringsbehov anslået 1 plads / 50 m² 90Parkering ved klubområder 32Parkering på mole 55Parkering klargøringsplads 40Parkering vinteropbevaring, vinter 75Parkering total 202

*Parkering vinteropbevaring, sommer 300Parkering vinteropbevaring, vinter 75

parkering i konstruktion

Parkering på terræn

Parkering på gade

Hovedvej

Sivegade / Kørsel til parkering i konstruktion

Vendeplads

Begrænset kørsel - kun med særlig tillladelse


Et sammenhængende forløb med promenader og større og mindre pladser skaber positive rammer for byliv med ophold af forskellig karakter.

31

P R O M E N A D E F O R L Ø B

M a s t e r p l a n

Sammenhængende promenadeforløb skal sikre offentlig tilgengængelighed i hele områdetog ved vandet

Promenadeforløb udformes med stor variation i bredde og byinventar

Promenadeforløbene skal skabe sammen-hæng mellem områdets mange forskellige større og mindre byrum og pladsdannelser


Fig. 02 - diagrammatisk oversigt for promenadeforløb på Vejle Lystbådehavn

Promenade ved Bølgen

Langelinie

Fyr / Multipladsen

Kanal / Havnefront

Kanten /Vinteropbevaring

Klubøen

Havnetorvet

33

P R O M E N A D E F O R L Ø B

M a s t e r p l a n

Offentlig promenade / Hovedstrøg

Øvrige gang- og cykelstier

Fremtidig promenade langs Nordkajen

P r o m e n a d e f o r l ø b v e d v a n d k a n t e nØnsket om at skabe et nyt sted i Vejle, hvor et attraktivt byliv kan udfolde sig ved vandet sikres i høj grad ved et veldisponeret promenadeforløb.

Et promenadeforløb skal fungere som det overordnede bindeled i området og muliggøre fuld offentlig tilgængelighed samt skabe sammenhæng mellem rækken af større og mindre byrum og pladsdannelser.

Promenadeforløbet har forbindelse til promenaden ved Bølgen samt med en åbning for - over tid - at koble sig på en evt. promenade langs Nordkajen mod vest.

Gennem området strækker sig promenadeforløbet sig langs hele kanten af kanalen og Havneøen. Derved er der offentlig tilgængelighed ved vand overalt i området og der skabes mulighed for mange former for aktiviteter og ophold langs vandkanten.

Søsportens aktiviteter og de centrale byrum – Havnefronten og Havnetorvet – er altsammen en naturligdel af promenadeforløbet.

F æ r d s e l å r e f o r g å e n d e o g c y k l i s t e rPromenaden på et havneområde er vigtigt – den er mål for ture og oplevelser. En måde at opleve havne- og bylivet i området.

Promenadeforløbene på Vejle Lystbådehavn udformes ikke som et ensartet træk, men med variation i bredde og byinventar. Dog er der langs attrative vandkanter en ’hovedfærdselsåre’ på min. 8 meters bredde. Herved opnås mulighed for både at have gående sideløbende med cyklende færdsel overalt på bilfri strækninger.

Promenadeforløbet går ikke direkte gennem de primære boligområder. Det er tilsigtigt at skabe områder med semiprivate arealer i tæt tilknyning til boligerne - dog uden, at den nye bydel privatiseres.

Derfor er de hævede gårdrum på Havneøen og ved Parkbebyggelsen udformet som store offenlige, åbne pladser med direkte forbindelse til henholdsvis Fjordparken og Hanetorvet. Til de mere ’private gårdrum’ mellem boligbebyggelserne er der åbne passager, der også vil sikre mulighed for offentlig færdsel.

F i g . 0 2 - P r o m e n a d e f o r l ø b

S i g n a t u r


Byrum med forskellig størrelse og karakter muliggør den nødvendige forskellighed for at sikre en alsidig anvendelse og en levende og sammensat bydel.

35

B Y R U M

M a s t e r p l a n

Stor variation i typen af byrum skal skabe ram-mer for forskellige former for havne- og byliv

Byrum og pladsdannelser skal sikre mulighed for ophold ved vandet for hele Vejle

Byrum skal være i læ og sol og med udsigt

Der skal skabes forskellige mindre pladsdan-nelser med mulighed for mange former for akti-vitet - legeplads, skate, boldspil, petanque etc.

Variationen i byrummenes udformning skal give mulighed for forskellige former for ophold


Fig. 03 - diagrammatisk oversigt for byrum på Vejle Lystbådehavn

Kanal - Havnefront med publikumsorienterede funktioner

Udsigt / Multiplads

Udsigt / Langelinie

Havnetorv / udsigter og publikums-orienterede funktioner

37

B Y R U M

M a s t e r p l a n

E t n y t s t e d i b y e nVejle Lystbådehavn skal være et nyt rekreativt om-råde for hele byen. Et sted, hvor der i sammenhæng med nye bebyggelser, skabes steder for et by- og havneliv med pladser i læ og sol med attraktive ud-sigter.

Den nye bydel disponeres med to centrale byrum – Havnefronten og Havneøen. Langs kanalen og på Havneøen fi ndes en række mindre pladsdannelser på udvalgte steder med god sol og udsigtsmulighed.

D e c e n t r a l e b y r u mHavnefronten strækker langs kanalen sig som en del af promenadeforløbet. Her er læ, aften- og eftermid-dagssol og tilknytning til søsporten i form af den tæt-te placering ved klubberne, bådpladser og aktivitet ved trailerrampen. En indretning med publikumsori-enterede funktioner i stueplan på bebyggelsen langs Havnefronten giver mulighed at skabe et område præget af caféliv, gallerier og mindre butikker.

Havnetorvet karakteriseres af den store sydvest-vendte vandtrappe med udsigt til aktiviteterne i bl.a. svajebassinet og ved servicekajen. På Havnetorvet er der god sol dagen i gennem og ved vandtrappen læ.

En række mindre pladsdannelser på Havneøen og ved Parkbebyggelsen giver mulighed for fi nde ste-

der til ophold i læ og sol overalt i området.

De to multipladser - ved klubområdet og som af-slutning af molen i øst - skaber rum for søsportens aktiviteter og mulighed for rekreativt ophold direkte ved vandet.

Med en række af væsensforskellige byrum og plads-dannelser skabes mulighed for forskellige former for ophold og begivenheder. Havnetorvet kan eks. bruges til større begivenheder – stævner, fi lmfore-visning etc., mens Havnfronten er oplagt som ram-men om mindre arrangementer som eksempelvis markedsdage.


Søsporten spænder bredt og har i høj grad en særegen kvalitet i kraft af, det er muligt at forene konkurrence, socialt samvær og sund livstil på tværs af køn og alder. Med mange klubber repræsenteret på havnen fi ndes et solidt grundlag for et stærkt og alsidigt maritimt kraftcenter.

39

S Ø S P O R T E N

M a s t e r p l a n

Nye rammer for søsporten skal muliggøre for vækst og udvikling

Samling af søsportens aktiviteter skal skabe rammer for et regionalt maritimt kraftcenter

Klubber skal placeres samlet og i tæt tilknyt-ning til vandet


Fig. 04 - diagrammatisk oversigt for disponering for søsporten på Vejle Lystbådehavn

Trailerrampe

KajakklubRoklub

Vinteropbevaring /Opbevaringsskure

Servicekaj / Mastekran / Mastehus

‘Vandlegeplads’

Motorbådsklub / Sejlklub / Dykkerklub / Servicebygning / øvr. klubber

Jollerampe

JollepladsGæstekaj

Gæstekaj / St. både

Gæstekaj / St. både

Jollerampe

Rampe - Robåde

Multiplads v. stævner m.m.

41

S Ø S P O R T E N

M a s t e r p l a n

E t m a r i t i m t k r a f t c e n t e rEn del af udviklingsplanerne for Vejle Lystbådehavn er ønsket om, at der skabes nye og bedre rammer for søsporten – at skabe et maritimt kraftcenter.

En fysisk samling af de mange eksisterende aktivi-teter på havnen vil muliggøre en synergi klubberne imellem og formentlig over tid også generere nye aktiviteter indenfor søsporten.

Et attraktivt havneliv - en velfungerende havn - ska-bes ved at give søsporten gode vilkår for deres dag-lige aktiviteter og for fremtidig vækst og udvikling.

R a m m e r f o r s ø s p o r t e nKlubberne samles i den nordøstlige del af den nye bydel – herved opnås en nødvendig tæt tilknytning til vandet samt gode rammer for klubbernes aktivite-ter.

Klubberne indgår som en del af livet i området, men på egne vilkår med mulighed for at have aktiviteter, der både larmer og fylder.

De to multipladser – ved roklubben og i øst enden af molen – giver alle brugere af området mulighed for rekreativt ophold ved vandet, men ved stævner kan disse områder inddrages til oplagsplads mm.

Vinteropbevaringen og den nye servicekaj med ma-

stehus er primært forbeholdt aktiviteter med relation til køl- og motorbåde. Vinteropbevaringsarealet op-deles af mindre opbevaringsskure omkring ’møde-steder’. Her vil beplantning og bænke skabe små ’lunde’ til ophold i arbejdet med forårsklargøringen. I sommerhalvåret opdeler disse lunde den store fl ade og sikrer, at dette område ikke bliver en stor uattrak-tiv fl ade. De mange besøgende med trailerbåde serviceres ad trailerrampen i vest enden af kanalen. Herfra kan trailerbåde søsættes. Parkering på vinteropbeva-ringspladsen.

Rampeanlæg

Klub- og Serviceområder m.v.

Forbindelser mellem div. funktionsområder

F i g . 0 4 - S ø s p o r t e n

S i g n a t u r


Fig. 05 - diagrammatisk oversigt for funktioner i sturplan på Vejle Lystbådehavn

43

F U N K T I O N E R I S T U E P L A N

M a s t e r p l a n

F i g . 0 5 F u n k t i o n e r i s t u e p l a n

S i g n a t u r

E t s a m m e n s a t b y o m r å d eDet er en del af visionsgrundlaget for udviklingspla-nerne for Vejle Lystbådehavn, at ’’der åbnes for byg-gemuligheder med forskellig anvendelser: Erhverv, boliger, offentlig og privat service, foreningshjemste-der, ’skæve’ anvendelser m.v. ’’.

Således viser Fig. 05 - ’disponeringen for funktioner i stueplan’, hvordan den nye bydel er sammensat med to primære boligområder, en samling af søspor-ten og en koncentration af erhverv og publikumsori-enterede funktioner i stueplan ved Havnetorvet og Havnefronten.

Herved er stueplan i områdets bebyggelse overalt i funktionsmæssig sammenhæng med omgivelser-ne - promeadeforløb, de centrale byrum, pladsdan-nelserne og de mere private områder ved de hæ-vede gårdrum.

Søsport

Erhverv, daglig- og udvalgsvarer, pladskræv-ende varegrupper, publikumsorienterede funktioner såsom galleri, udstillinger, café, restaurantion, havnefunktioner m.m.

Erhverv / Bolig


Fig. 06 - diagrammatisk oversigt over delområder og bygningshøjder på Vejle Lystbådehavn

I

III

II

V

VV

V IV

45

A R E A L O P G Ø R E L S E

M a s t e r p l a n

S i g n a t u r - F i g . 0 6 D e l o m r å d e r

Vejle Lystbådehavn området total m²Grundareal 84.300,00Etageareal 62.589,00Bebyggelsesprocent 74%

Delområde 1 m²Grundareal 16.941,50Etageareal middelhøjde 4 etager 15.078,00Bebyggelsesprocent 89%

Delområde 2 Havneøen m²Grundareal 19.788,50Etageareal middelhøjde 4 etager 22.562,00Bebyggelsesprocent 114%

Delområde 3 Kanten m²Grundareal 10.161,50Etageareal middelhøjde 6 etager 15.435,00Bebyggelsesprocent 152%

Delområde 4 Kanalen m²Grundareal 3.842,00Etageareal middelhøjde 4 etager 5.110,00Bebyggelsesprocent 133%

Delområde 5 Søsporten m²Grundareal 33.566,50Etageareal maksimal højde 2 4.404,00Bebyggelsesprocent 13%

Delområde 6 Opfyldning m²Grundareal 4.509,50

A r e a l o p g ø r e l s e o g e t a g e a r e a l e rEtagearealer er beregnet med udgangspunkt i be-byggelsernes grundareal og med en anbefalet mid-delhøjde - se principsnit s. 20 -23.

Undtaget i den samlede arealopgørelse er småhus-bebyggelse på mindre end 35 m². Det gælder bl. a. for pavillioner på havnefornten ved Kanal, opbevar-ingsskure på vinteropbevaring og toiletbygninger på molen.

I - P a r k b e b y g g e l s eMiddelhøjde 4 etager, område, henvendt til grønningen og kanalen

I I - H a v n e ø e nMiddelhøjde 4 etager, område mellem kanal og erhvervshavnen

I I I - K a n t e nMiddelhøjde 6 etager, område med tæt place-ring til erhvervshavn

I V - K a n a l e nMiddelhøjde 4 etager, område mellem kanal og vinteropbevaringen

V - S ø s p o r t e nMaksimal højde 2 etager, områder forbeholdt Søsportens aktiviteter

V I - M u l t i p l a d s e nOpfyldningsområde. Rekreative formål - ingen bebyggelse.

46

Spuns - Hård kant

Stensætning mm. overdækket af brodæk - blød kant

Variabel - mulighed for begge løsninger

F i g . 0 7 Ø k o n o m i h a v n e b y d e l e - S i g n a t u r :

A

QP

P

O

N

M

H

G

F

E

D

B

K11K10

K9

R

K

L

K8K7

K6T

J1

O1

K4

K5

K3

K2J4J3

J2J

C1

C

K1

A

Bro

Kørebro / mole

Mole

Havneø / Opfyldning

Servicekaj

Fig. 07 - Illustration til økonomisk oversigt - havnebydele

A

O

K

47

Havne- område

Strækning Bebyggelse Enhed Antal enheder

Enhedspris kr.

Pris 1000 kr.

Pris i alt 1000 kr.

Bemærkninger

Mod A-B Bolværk med stenskråning lbm 50 15.000 ~ 700 Nyt bolværk land B-C Servicekaj excl udstyr lbm 70 20.000 1.400 C1,D,E,F Skråning med lavbro lbm 220 7.000 1.500 F-G-H Skråning med lavbro evt. bolværk lbm 85 10.000 ~ 800 Incl. jollefaciliteter H-J-K-L Halvø med stenskråning u/broer lbm 180 3.000 ~ 500 Incl. jollefaciliteter C-S Tunnelrør. Rørgennemføring stk. 1 500.000 500 Fast rør ca. ? H-M Vejbro. Oplukkelig lbm 30 75.000 2.200 7.600 Pælebro med fag Kanal C-J Uddybning til opfyldning m3 30.000 40 1.200 1.200 Uddybning -2,0, evt. mellemdeponering Havneø R-S Vejtilslutninger. Skøn - - 200.000 200 S-T.M Stålspunsvægge m/beklædning lbm 250 25.000 6.300 M-N-O Stenskråning med bådebro lbm 150 10.000 1.500 Evt. lavt bolværk. Høj kvalitet O-P-Q Stålspunsvæg med flydebro/? lbm 200 25.000 5.300 Excl. flydebro Q-R Vandtrappe, alt incl. lbm 70 27.000 1.900 15.200 Indbygget i spunsvæg M-O-Q Opfyldning incl. reguleringer m3 40.000 50 2.000 2.000 Delvis fra uddybning (?) I ALT - Kanal og Havneø - - - - 26.000 Evt. fjernelse af brokker m.v. Skøn 2.000 2.000 Diverse uforudseelige udgifter ca. 25% 7.000 I ALT anlægsudgifter excl. moms og byggemodning 35.000 Usikkerhed, skøn + 20%

Ø K O N O M I S K O V E R S I G T - H AV N E B Y D E L E

48

Spuns - Hård kant

Stensætning mm. overdækket af brodæk - blød kant

Variabel - mulighed for begge løsninger

F i g . 0 8 Ø k o n o m i h a v n e a n l æ g - S i g n a t u r :

A

QP

P

O

N

M

H

G

FE

D

B

K11K10

K9

R

K

L

K8K7

K6T

J1

O1

K4

K5

K3

K2J4J3

J2J

C1

C

K1

A

Bro

Kørebro / mole

Mole

Havneø / Opfyldning

Servicekaj

Fig. 08 - Illustration til økonomisk oversigt - havneanlæg

L

3

yldn

49

Havne- område

Strækning Bebyggelse Enhed Antal enheder

Enhedspris kr.

Pris 1000 kr.

Pris i alt 1000 kr.

Bemærkninger

Lystbåde- O-O1 Kørebro, ej dæmning. B = 6,0 m lbm 290 32.000 ~ 9.300 Jbt. bro som følge af blød bund havn K1-K2 Dæmning ej kørebro. B = 6,0 m lbm 300 20.000 6.000 Dæmning på blød bund K3-K4 Bro m/flagevæg/spunsvæg lbm 210 20.000 4.200 19.500 Bolværk for opfyldning (Havneø) J1-J4 Bådebroer, som flydebroer lbm 560 10.000 5.600 Incl. el, vand, fortøjninger K6-K10 Bådebro, for motorbåde lbm 200 8.000 1.600 7.200 Mindre betonflydebroer - Uddybninger, delvis skøn m3 40.000 40 1.600 Til opfyldning i Havneø - Opfyldning i Havneø

Skråningsbeskyttelse m3

lbm 40.000 250

30 4.000

1.200 ~ 1.000 3.800

Til klapplads og Havneø

- Fjernelse af eksisterende bro- anlæg. Delvis skøn

1.500

I ALT - Udbygget lystbådehavn - - - - 32.000 Diverse uforudseelige udgifter ca. 25% 8.000 I ALT anlægsudgifter excl. moms 40.000 Usikkerhed, skøn + 25%

Ø K O N O M I S K O V E R S I G T - H AV N E A N L Æ G

50 A n l æ g s f a s e r

V i s u a l i s e r i n g - H a v n e t o r v e t p å h a v n e ø e n .

D e n s t o r e , c e n t r a l e p l a d s k a r a k t e r i s e r e s a f d e n s y d v e s t v e n d t e v a n d t r a p p e , h v o r f r a d e r e r g o d u d s i g t t i l e r h v e r v s h a v n e n o g a k t i v i t e t e r i s v a j e b a s s i n e t .

D e t i l l u s t r e r e s o g s å h v o r d a n d e o m k r i n g l i g g e n d e b e b y g g e l s e r m e d s t o r e t r a p p e f o r l ø b h a r e n å b e n f o r b i n d e l s e t i l d e b a g v e d l i g g e n d e h æ v e d e g å r d r u m .

51

A N L Æ G S F A S E RAnlægsfase 1Anlægsfase 2Anlægsfase 3Anlægsfase 4

A n l æ g s f a s e r

52

Depot

Ny Service kaj

Etape I - Nye broanlæg / Uddybning af havnebassin

Evt. påbegynde anlægsarbejde med fl ydende klubhus

Etablering af ‘Havneøen’ - med så vidt mulig bevaring af eksister-ende forhold og funktioner - byg-nigner, klubber, veje og parkering.

Midlertidig placering for Marine Service

Ny vinteropbeva-ringsplads

Børresen Bådværft

Sejlklub / Restaurant

Havnekontor mm.

Motorbådsklub / Restaurant

Roklub / Kajakklub

Opfyldning til fremtidigt klubområde

Ny Kanal Bro - sikrer overgang mellem klubber og broanlæg

HG

F

D

C

B

K

J

I

M

L

Strandgade

Dyrskuevej


Fig. 09 - 1. Anlægsfase

53

1 . A N L Æ G S F A S E - C A . 1 8 M D R .

Opfyldninger

Udgravninger

Uddybning af havnebassin, 1. del

Nye broanlæg, 1. Etape

Ny Vinteropbevaringsplads

Midlertidig placering for ex. byggeri

Byggeri, der fjernes

1 . A n l æ g s f a s e : Første anlægsfase er præget af de indledende jord-arbejder samt 1. etape af nye havneanlæg.

Der udføres udgravnings- og opfyldningsarbejde, der vil etablere kanalen, havneøen og en udbygning til klubområdet.

Havneanlægsarbejderne i denne fase vil give mu-lighed for bådpladser og sideløbende udskiftning af eksisterende broanlæg.

B y g n i n g e r :De eksisterende funktioner i området bevares så vidt muligt uændret, således er det kun Marine Ser-vice der i forbindelse med udgravning af kanalen midlertidigt må placeres nordligere i området – se illustration.

Færdsel med stianlæg, vejanlæg og parkerings-pladser ændres ikke i denne fase. Der etableres en dæmning i øst over Strandgade samt en bro over den nye kanal, sådan at færdsel mellem klubbernes bygninger og broanlæg forsat er uhindret. L y s t b å d e h a v n e n : Hovedparten af de eksisterende broanlæg bevares. I forbindelse med opfyldningsarbejde på Havneøens syd- og østlige side vil bro E skulle nedlægges og bro B, C og D vil blive forkortet med enkelte pladser.

Erstatningspladser etableres i det nye østlige havne-bassin.

Servicekajen (A) fl yttes og etableres permanent på sin nye placering vest for svajebassinet – se illustra-tion. Bådoptag og kraner placeres også ved denne nye servicekaj. Den nye vinteropbevaringsplads er med sin nuværende belægning mulig at tage i brug uden større ændringer.

1. etape af de nye broanlæg opføres med start på en del af den ny hovedmole samt 4 nye broer. Det er muligt allerede i 1. anlægsfase at åbne for en vækst i havnenskapaciteten og en forøgelse i antallet af pladser for større både. Havnebassinets østlige del udgraves og muliggør pladsfl ytning for bl.a. større både til dette område.


F i g . 0 9 1 . A n l æ g s f a s e

S i g n a t u r


HG

D

C

B

M

Strandgade

Dyrskuevej

H

M

D

C

B

G

StrandgadeStrandgade

vej

Nye Broanlæg - 2. Etape / uddybning af havnebassin / servicebygninger på broanlæg

Service bygning / mas-teskur ved Service KajNy bebyggelse langs sy-dlig kant af Havneøen. Etablering af pladsdan-nelse - ‘Havnetorv’ med vandtrappe og udsigt til erhvervshavn / fjord.

Etablering af kajkanter til promenade og ophold.

Nyt klubområde med klub-huse til Sejlklub, dykkerklub og Motorbådsklub

Renovering af klubhus til Roklub

Nyt fl ydende klubhus - Kajakklub

Ny bebyggelse langs havnefronten ved kanal - Publikumsorienterede funktioner i stueplan.

Ny vejforbindelse

Mastehus / Boatjumble


55A n l æ g s f a s e r

Ny bebyggelse

Renovering af eksis. byggeri

Belægninger, pladser mv.

Kaj kanter

Uddybning af havnebassin, 2. del

Nye broanlæg, 2. Etape

Nye vejanlæg

2 . A n l æ g s f a s e : Den første nye bebyggelse vil kunne påbegyndes med nye klubfaciliteter, ’Havnefront-husene’ langs kanalen og et markant erhvervsbyggeri, der i nabo-skabet med erhvervshavnen vil tegne området samt have støjdæmpende funktion. I lystbådehavnen etableres ny hovedmole samt hovedparten af de nye broanlæg.

Området vil allerede nu fungere som et homogent, rekreativt område med pladsdannelser, promenader

og havnefront til brug for hele Vejle by.

B y g n i n g e r : De eksisterende funktioner ændres mere markant i denne fase, hvor sejlklubben som den første kan fl yttes til de nye lokaler på klubområdet. Efterfølgen-de vil havnekontor, motorbådsklub og nye service-bygninger også samles på klubområdet og fungere i samspil med roklub og kajakklub udgøre et fælles Søsportsområde.

Belægning og pladsdannelsen ’Havnetorvet’ på Hav-neøen påbegyndes i den sydlige del, hvor også den første byggegrund etableres. Nyt byggeri opføres på ’Kanten’ – Havneøens sydligste del.

Promenaden langs kanalens østligste del etableres i sammenhæng med klubområdet. Dette område udgør hermed første etape af den nye havnefront. Området tilføres ny bebyggelse med publikumsori-enterede funktioner i stueplan og mulighed for bolig-bebyggelse på de øvrige etager.

På den sydlige del af Havneøen opføres et er-hvervsbyggeri med publikumsorienterede funktioner i stueplan. Belægning og beplantning ved vinteropbevaring og servicekaj færdiggøres. Masteskur opføres som en multifunktionel havnebygning ved servicekajen – en

bygning, der har værksteds- og opbevaringsmæssig funktion, men som også kan bruges til stævnehus /boatjumble. På vinteropbevaringspladsen kan der opføres mindre opbevaringsskure.

Færdsel og parkering på Havneøen er endnu ikke inddraget i udviklingsarbejdet. Nye vejanlæg og par-keringsområde etableres og forbinder klubområdet og havnefronten med Dyrskuevej samt Ved Bølgen.

L y s t b å d e h a v n e n : I 2. etape for lystbådehavnen afsluttes arbejdet med størsteparten af det nye havneanlæg med moler og broer. Den nye hovedmole færdiggøres sammen med nye broanlæg i den nordlige del af havnebas-sinet. Med en udgravning af denne del af bassinet står dette område færdigt og klar til ibrugtagning.Den sydlige mole – Langelinie – påbegyndes med 1. del.

Ejere af småbåde / trailerbåde - motorsejlere mfl . fra oplandet - vil kunne søsætte disse fra den nye bedding i bunden af kanalen. Trailerparkering i for-bindelse med vinteropbevaringen. Mange af de eksisterende broer vil i denne fase være udskiftet, men i den inderste del vil fl ere sta-dig kunne anvendes. Bro B, C, D, G, H og M vil helt eller delvist være i brug. De første bådpladser ved kanalen kan etableres.


F i g . 1 0 2 . A n l æ g s f a s e

S i g n a t u r


Strandgade

Dyrskuevej

StrandgadeStrandgade

j

Bearbejning af udeområder på land ved Klubber - Et campusområde til brug ved stævner til telte, bådopbe-varing etc.

Boligbebyggelse på Havneøen - forskel-lige bebyggelser samlet på hævet gårdrum med parkeringsfunktion.

Udskiftning af de sidste ek-sisterende broanlæg samt færdiggørelse af Sydmolen - således fremstår Hav-neomdannelsen af Vejle Lystbådehavnen afsluttet.

Bearbejdning af belæg-ning på område med jorddepot - jollerampe, græsarealer og trappean-læg giver et opholdsom-råde med mulighed for rekreation og anvendelse ved stævner etc.


57A n l æ g s f a s e r

Ny bebyggelse


Kajkanter

Nye broanlæg, 3. etape


3 . A n l æ g s f a s e Denne anlægsfase er præget af den nye bebyg-gelse på Havneøen. Vejle Lystbådehavn med de eksisterende forhold er fuldstændigt ændret og den nye lystbådehavn kan stå færdig med klubområde, havneanlæg og bedre rekreative arealer.

B y g n i n g e r :Havneøens nordlige del bebygges med bolig- og erhvervsbebyggelse. Bygningerne er forskellige og strukturen er sammensat, men de er samlet på et hævet gårdrum, som dækker over et stort fælles parkeringsområde i terræn.

Således vil selve områderne mellem boligbebyggel-serne forekomme bilfrie og med store sammenhæn-gende gård- og parklignende udendørsopholdsarea-ler. Området forbindes til ’land’ med yderligere en bro, sådan at området også vil opleves som fuldt ud offentligt tilgængeligt.

L y s t b å d e h a v n e n : Den nye lystbådehavn er med etablering af sidste del af Langelinie og udskiftning af de resterende broer færdiganlagt.

Rekreative arealer ved roklubben samt på jorddepo-tet bearbejdes med beplanting og belægning, sådan at disse områder kan være attraktive offentlige op-holdarealer og anvendelige udeområder i forbindel-se med stævner.

F i g . 1 1 3 . A n l æ g s f a s e

S i g n a t u r

58

Strandgade

DyrskuevejDyrskuevej

yy

StrandgadetratrandStrandgadetrand

ejj

Bearbejdning af fjordparken - et rekreativt område mellem gymnasiets boldbaner, boligområderne Østerbro, Bølgen og fjorden. Funktionelt med gang- og cykelforbindelse mellem midtby og fjordpromenade.

Bebyggelse 3. etape:

- Boligbebyggelse ved Fjordparken på hævet gårdrum i sammenhæng med bebyggelse ved ’Havnefronten’.

- Langs Kanalen opføres primært boliger.

- Ved ’havnefronten’ be-byggelse med publikums-orienterede funktioner.

Ny vejforbindelse


59

Ny bebyggelse


Kajkanter

Nye vejanlæg

4 . A n l æ g s f a s e : Byudviklingen fuldføres med denne sidste etape for ny bebyggelse med kanalhuse, bygninger ved hav-nefronten og ud mod fjordparken.

Områdets infrastruktur etableres endeligt med yder-ligere en ny vejforbindelse. Lystbådehavnen har mulighed for yderligere kapacitetsudvidelse med bådpladser i kanal.

Fjordparken bearbejdes, så den forbedres som rekreativ offentlig bypark og grøn fobindelse mellem fjord og indre by.

B y g n i n g e r : Bolig- og erhvervsbyggeri langs kanal med mulighed for bådpladser i direkte tilknytning til bebyggelserne.

Publikumsorienterede funktioner i stueplan på byg-geri, som fungerer i sammenhæng med boligbyggeri mod fjordparken via et hævet gårdrum med fælles parkeringsanlæg.


F i g . 1 2 4 . A n l æ g s f a s e

S i g n a t u r

60 P r o c e s + B a g g r u n d

V i s u a l i s e r i n g - m e l l e m b y g n i n g e r n e p å h a v n e t o r v e t .

H a v n e t o r v e t s s t o r e å b n e p l a d s o p d e l e s m e d t r æ e r o g f o r s k e l -l i g e t y p e r a f b e l æ g n i n g .

61

P R O C E S + B A G G R U N D

P r o c e s + B a g g r u n d

Registrering af eksisterende forholdSøsporten - behov og visionerAnalyse - fastlæggelse af retningslinierForløb i proces2 udviklingscenarierDebat - nøgletemaer og udbytteSammenfatning af debat

62

S e r v i c e K a j

B ø r r e s e n s B å d v æ r f tS e j l k l u b

H a v n e k o n t o r

R e s . E s t a k a d e n

M o t o r b å d s k l u b / R e s .

M a r i n e S e r v i c e / B å d i m p o r t

R o k l u b / K a j a k k l u b


Fig. 13 - Eksisterende forhold

63

V e j l e L y s t b å d e h a v n - r e g i s t r e r i n g a f e k s i s t e r e n d e f o r h o l dRegistreringen er foretaget på grundlag af opmålin-ger på digitalt kortgrundlag sammenholdt med en løbende fotoregistrering påbegyndt november 2007.

Vejle Lystbådehavn indeholder de elementære funk-tioner som forudsætning for en fungerende havn. Havnen fremstår dog ikke tidssvarende, såvel som bygninger fremstår nedslidte og i en generel dårlig stand.

Broanlæg m.m. vil ikke kunne imødekomme den almindelige udvikling inden for havneanlæg med større både og den generelle tilvækst, der registre-res på landsplan.

Kajakklub og roklub forekommer noget klemte i deres nuværende faciliteter og vil ligeledes have vanskeligt ved at imødekomme en naturlig vækst og udvikling.

Havnerelaterede bygninger

Havnerelaterede anlæg

Erhvervsbyggeri inkl. udearealer

Vej og parkeringsarealer

Vinteropbevaring

Stålpladeopbevaringsareal

Grønne områder / restarealer

Udviklingsområdet total

Havnebassin - vandareal

2. 120 m2

1. 125 m2

5. 510 m2

11. 240 m2

21. 950 m2

12. 400 m2

13. 575 m2

68. 020 m2

66.800 m2

V e j l e L y s t b å d e a h a v n - U d v i k l i n g s o m r å d e t i d a gn - U d v i k l i n g s o m r å d e t i d

Lystbådehavnens nuværende landareal (opmålt)En moderniseret lystbådehavns landareal (skøn)En moderniseret og udvidet lystbådehavns landareal (skøn)

Areal til nyt byområde

68.020 m2

46.030 m2425.000 m25.35.000 m200

33.000 - 44.000 m2m2

R E G I S T R E R I N G


F i g . 1 3 E k s i s t e r e n d e f o r h o l d

S i g n a t u r

64

Fotoregistrering nov. 2007 - udsigt til erhvervshavn / vinteropbevaring


65

Fotoregistrering nov. 2007 - restaurant / havnekonrtor / værft / vinteroptag


R E G I S T R E R I N G

66

Med mange klubber repræsenteret på havnen fi ndes et solidt grundlag for et stærkt og alsidigt maritimt kraftcenter. Fælles for roklub, kajakklub og dykkerklub er behovet for indendørs opbevaring af udstyr.


67

S Ø S P O R T E N - B E H O V O G V I S I O N E R

V e j l e K a j a k k l u b

Klubbens karakter: 250 medlemmer – fordelt på ungdoms-, senior- og eliteafdeling.

Helårligt aktiv klub i kraftig vækst med venteliste og forventning om at kunne fordoble medlemstallet hvis de fysiske rammer blev mere attraktive.

Klubben har udviklingsplaner om at blive et regionalt kraftcenter for sporten.

Klubbens arealbehov: Indendørs areal: I alt 950 m2. Heraf: 500m2 bådopbevaring / opholdsrum 200 m2 / Motionsrum 100 m2 / omklædning 150 m2

Udendørs areal / div. anlæg: 50 m2 terrasse / 400 m2 bådklargøring og rampe-anlæg. 50 stk, parkeringspladser.

Særligt:Klubbens årlige stævner tiltrækker ca. 300 delta-gere, der kommer med eget udstyr samt hjælpere / familie. Dette forhold stiller krav til parkering, ud-styrsopbevaring samt mulighed for overnatning.

V e j l e R o k l u b

Klubbens karakter:Helårligt aktiv klub med 230 medlemmer – primært i aldersgruppen + 30. Gruppen af aktive pensionister er forsat stigende.

Klubben oplever en vækst på 2-3 % p.a. og vil med rammer for en ungdomsafdeling (plads til kapro-ningsbåde) forvente en yderligere vækst.

Klubbens arealbehov: Indendørs / bygning:I alt 500 m2 bygning. Heraf 300 m2 Bådhal (med min. 4 m loftshøjde) / 200 m2 klublokale med mo-tionsrum og omklædning.

Udendørs / div. anlæg: Ca. 500 m2 bådklargøring og rampeanlæg. 50 par-keringspladser.

Særligt:Maraton- og distancestævner arrangeres i klubbens regi med års mellemrum. Disse stævner stiller store krav til parkering, udstyrsopbevaring samt overnat-ningsmulighed for stævnedeltagere og hjælpere. Det er tradition mellem roklubber, at man kan tilbyde overnatning til roende gæster – denne tradition er det klubbens ønske at kunne imødekomme.

D y k k e r k l u b b e n N u s e r

Klubbens karakter:Klubben har 150 medlemmer – heraf ca. 20 unge - dermed er klubben regionens største dykker-klub. Aktiviteter hele året – dykkersæson fra maj til oktober.Klubben har et tæt samarbejde med Ungdoms-klubben og Museet.

Klubbens arealbehov: Indendørs areal: I alt 265 m2.Heraf: 100 m2 garage til div. udstyr / 30 m2 værk-sted / 30 m2 kompressor rum / 15 depot-kontor / 15m2 Flaskerum / 75m2 medlemslokale.

Udendørs areal / div. anlæg: Skylle- og tørreplads til div. udstyr. Bedre uden-dørs rekreative anlæg vil blive værdsat. 20 parke-ringspladser.

Særligt: Mange af klubbens aktiviteter på land er støjende – eks. rengøring af udstyr og fl askeopfyldning. Klubben ønsker sig et vrag på fjorden.


68 P r o c e s + B a g g r u n d

Sejlklubben og motorbådsklubben er begge traditionsrige klubber, der danner rammerne om en meget bred medlemsgruppe med mange forskellige aktiviteter - fra fælles morgenkaffe til stævner.

69

kran samt slæbested med god plads til ’trailerbåde’ – min. 100 m2 til parkeringsareal. Øvrige parkerings-behov er tilsvarende 25 % af antallet af bådpladser.

Særligt: Klubberne ser gerne et klubhus i en form for fælles-skab og i tæt tilknytning til deres respektive restau-ranter.

Klubberne anbefaler et generelt løft af lystbåde-havnen som gæstehavn – både hvad angår bade-, toilet- og opholdsfaciliteter. Dette vil også være til glæde for klubben i stævnesammenhænge.

V e j l e M o t o r b å d s k l u b & S e j l k l u b b e n N e p t u n

Klubbernes karakter:Klubberne har henholdvis 700 (motorbådsklubben) og 780 medlemmer (sejlbådsklubben).

De er klubber med helårligt, aktivt foreningsliv pri-mært med medlemmer i aldersgruppen +30 idet jol-lesejladsen er fl yttet og de yngre motorbådssejlere er uden medlemskab og kommer med ’trailerbåde’.

Klubbernes aktiviteter sker i et dagligt foreningsliv mm. For sejlklubbens vedkommende endvidere stævner, kapsejladser og ture i ind- og udland.

Det er sejlklubbens ønske, at kunne øge omfanget og niveauet af stævner til internationalt niveau - eks. Kieler Voche.

Klubbernes arealbehov: Indendørs / bygning:Ca. 100 – 200 m2 klublokale – funktionsmæssigt tilsvarende de nuværende faciliteter. Dertil ca. 800 m2 uisoleret værksteds- og masteopbevaringshal.

Udendørs / div. anlæg: Vinteropbevaring i tilknytning til havnebassinet. Udvidelse af kapacitet med ca. 200 stk. +40ft båd-pladser / Dybgang op til 3,5 m. Selvbetjent maste-

Mangel på bådpladser på land og i vandEn undersøgelse, hvori 69 lystbådehavne indgår, viser, at ventelisterne til en bådplads er stigende og fl ere steder er op til 10-15 år. Det skyldes, at der fortsat kommer fl ere og større både til, som skaber behov for udvidelser af havnene.

Undersøgelsen viser, at 1/3 af havnene har konkrete ud-videlsesplaner med tilsammen 1.750 nye pladser. Det kan dog langt fra opfylde behovet, som for de 69 havne er 7.000 pladser. Yderligere 30 af de 69 havne har da også et ønske om på længere sigt at udvide havnen med ekstra pladser.

Blandt de 69 havne har knap 40 % samtidig ikke tilstræk-kelig plads til opbevaring af bådene på land om vinteren. Ca. 40 % har kun knebent plads til bådene, mens de resterende knap 30 % har god plads til vinteropbevaring af både.

De ca. 40 % af havnene, der ikke har plads til opbevaring af bådene, mangler areal på land til opbevaring af i alt knap 1.900 både.

Kilde: Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

S Ø S P O R T E N - B E H O V O G V I S I O N E R


70

P r o m e n a d e

H a v n e p r o m e n a d e n

V e j l e c e n t r u m S k y t t e h u s O d d e n

V e j l e L y s t b å d e h a v n ‘ D e t N y e S t e d ’

To l d b o d v e j

Ø s t e r b r o g a d e

‘ F j o r d p a r k ’

S t r a n d g a d e

Fig.14Overordnede træk og forbindelser


Forbindelse mellem fjord og by via grøn kile

Hovedfærdselsåre til Vejle Lystbådehavn forsat ad Strandgade

Promanadeforløb langs vand-kanten mod fjorden. Over tid også gerne langs erhvervs-havnens nordkaj

Fig. 14 - Analysediagram med overordnede træk og forbindelser

71

V i n d

L æ / S k y g g e

E f t e r m i d d a g s - o g a f t e n s o l

E f t e r m i d d a g s - o g a f t e n s o l

D e t s u v æ r e n e u d s i g t s p u n k tD e t s u v æ r e n e u d s i g t s p u n k t

A N A LY S E - F A S T L Æ G G E L S E A F R E T N I N G S L I N I E R

Fig. 15Klimaforhold


Fig. 15 - Analysediagram med klimaforhold

Vandkanten mod fjord i læ, men i skygge. Der skal skabes områder med eftermiddags- og aften-sol med andre udsigter

Vindpåvirkning kraftigst fra vest. Lægivende foranstaltninger skal sikres i disse områder

72

G r ø n t å b e n t o m r å d eG r ø n t å b e n t o m r å d e

M ø d e m e l l e m B y / Va n d

E r h v e r v s h a v n e n s a k t i v i t e t e r

Fig. 16 Interesser i området


Åben og god forbindelse fra by til fjord

Rekreativt område som over-gang mellem fjord og by

Sikring af erhvervshavnens aktiviteter og vækstmulighe-der

Fig. 16 - Analysediagram med interesser i området

73

M ø d e m e l l e m B y o g Va n d / g r ø n t å b e n t o m r å d e :M ø d e m e l l e m B y o g Va n d / g r ø n t å b e n t o m r å d e :‘Fjordpark’ - en rekreativ forbindelse mellem by og vand‘Fjordpark’ - en rekreativ forbindelse mellem by og vand

Sikrer mulighed for ny bebyggelse i samspil med ervervshavnens aktiviteterSikrer mulighed for ny bebyggelse i samspil med ervervshavnens aktiviteterS t ø j a f s k æ r m n i n gS t ø j a f s k æ r m n i n g

O v e r o r d n e d e r e t n i n g s l i n i e r f o r b y u d v i k l i n g s o m r å d e t - H å n d t e r i n g a f n a -b o s k a b e r

Fig. 17Håndtering af naboskaber

A N A LY S E - F A S T L Æ G G E L S E A F R E T N I N G S L I N I E R


’Fjordpark’ som rekreativ for-bindelse til centrum

Kørende trafi k via Strandga-de som hidtil

Bebyggelse med funktion af støjskærm på nordkajen sikrer et positivt samspil med erhvervshavnen.

Fig. 17 - Analysediagram med håndtering af naboskaber

74

16.11Registrering af eksisterende forhold

19.11Interview af Lantmännen Mills

20.11Interview af Natur - og Miljø-forvaltningenInterview af Faxe kalk

22.11Inerview af Charles Peter-sen A/S

23.11Interview af Ib Andresen Industries A/SInerview af Søsporten v. talsmand Preben Werther

04.01Idéoplæg med 3 planer

19.02Visionplæg 1. udkast

12.03Orienteringsmøde med Sø-sporten v. talsmand Preben Werther

27.03Drøftelse af viosionsoplæg med Søsporten

07.04Økonomiudvalgsmøde

22.04Dialogmøde med Dykkerklubben Nuser

Dialogmøde med Vejle Kajakklub

23.04Dialogmøde med Vejle Motor-bådsklub & Sejlklubben Neptun

Dialogmøde med Vejle Roklub

november 2007 febuar 2008 april 2008marts 2008januar 2008

Fase 1


75

F O R L Ø B I P R O C E S

19.11Temamøde - Evaluering af visionsop-læg og grundlag for ende-lige masterplan

04.06Opsamling på Fase 1

19.08Byrådsmøde

22.08Intern Workshop

02.09Styregruppemøde

08.09.Orienteringsmøde med Søsporten

18.09Borgermøde

27.09Workshop

06.10Styregruppemøde

oktober 2008september 2008august 2008juni 2008 november 2008

Fase 2 Fase 3


76

Perspektivskitse:Udviklingsscenarie A - Kanalby


77

2 U D V I K L I N G S C E N A R I E R

D e b a t s o m g r u n d l a g f o r p r o c e sFor at få det bedst mulige ud af områdets attraktive beliggenhed og mange muligheder har en åben og kreativ debat været nødvendig.

Der er som inspiration til debatten løbende udarbej-det skitser for området. På grundlag af dette forar-bejde er der udarbejdet et endeligt visionsoplæg samt en masterplan for området.

O p l æ g t i l d e b a tArbejdet peger på, at især to skitser er interessante som udviklingsscenarier:1. Kanalbyen2. ØenSkitserne er meget forskellige, men arbejder begge med det samme sæt af muligheder og udfordringer for udviklingsområdet.

Således gælder det for begge skitser, at det er en klar forudsætning for udviklingsarbejdet, at den nye bydel respekterer det tætte naboskab til trafi khavnen og de særlige miljøforhold, der præger denne.

Det er i begge scenarier væsentligt, at det ny byom-råde bliver et attraktivt sted for hele Vejle og skaber en god kontakt mellem by og fjord. Ligeledes har det været vigtigt, at søsportens klubber har attraktive placeringsmuligheder samt gode rammer for fremti-dig vækst.

U d v i k l i n g s s c e n a r i e m e d K a n a l b yI Kanalbyen er havnen bygget op omkring en bro-pier, hvor der bliver kørselsmulighed og korttidspar-kering i forbindelse med af- og pålæsning af grej til bådene. Yderst på broen bliver der et udsigtspunkt.

Klubhusområdet bliver krumtappen i områdets liv og starten på kanalen, hvor den sydvendte kajkant vil danne rammen om en ny havnepromenade. Jol-leplads og klubhusterrasser vil således skabe et intensivt maritimt liv i samspil med det nye byliv på området.

For at åbne for attraktive sammenhænge imellem det nye byområde og vandet skal den nye kanal skabe forbindelse til en vinteropbevaringsplads, der fl yttes til den indre del af arealet. I forbindelse med klubhusområdet indrettes et nødvendigt antal parke-ringspladser.

Planen viser også, hvordan Vejle kan få en kvalitet som gæstehavn. Ideen er, at der opbygges en Lan-geliniekaj, hvor mange forskellige størrelser af gæ-stende fartøjer lægges til direkte ved det attraktive promenademiljø.

Klubområdets tætte placering til den nye fjordpark giver foreningerne gode muligheder for at bruge dette rekreative areal både i hverdagen og i forbin-delse med større arrangementer, kapsejladser mv.


78

Perspektivskitse: Udviklingsscenarie B - Øen


79

U d v i k l i n g s s c e n a r i e m e d Ø e nDette forslag tager udgangspunkt i idéen om at skabe et udviklingsområde, der ligger som ø i Skyt-tehusbugten. Fjordparken og en mindre kanal ska-ber en tydelig overgang til det nye byområde.

Bebyggelsen på øen er i sin struktur sammenlignelig med den, vi kender fra middelhavsbyerne. Her er ikke lige vejforløb, men skift mellem smalle gader og mange gårdrum, der tilsammen danner en særlig atmosfære. Hele bebyggelsen samles om et stort pladsrum, hvorfra udsigten til både Vejle indre by og fjorden er fri.

I dette forslag er havnen bygget op om den idé, at de fremtidige klubhusfaciliteter placeres på små øer centralt i havnebassinet og med direkte kontakt til fjorden.

Øernes tætte kontakt til både havneanlæg og vandet vil give mulighed for en intensiv maritim stemning i de enkelte foreninger. Øerne ligger som to store opholdsarealer på den kørebro, der fungerer som rygrad i det nye havnebassin.

Også på øen indrettes der en særlig gæstekaj i den sydlige del af området, og vinteropbevaringsarealet placeres i den vestlige del af området.

2 U D V I K L I N G S C E N A R I E R

De nødvendige parkeringsarealer indrettes dels på øerne og dels som langtidsparkeringsarealer på vinteropbevaringspladsen. Parkering i forbindelse med bebyggelse sker i de hævede gårdrum mellem husene.


80

E n n y b y d e l - t i l h v e m ? En passende blanding af forskellige grupper af mennesker og typer af funktioner skaber den gode, levende bydel.

Hvem skal bo i det nye område - og er der synspunkter på, hvilke funktioner, der vil passe godt ind?

H v o r h ø j t o g h v o r t æ t ? Hvad er det for en type ny bydel?

Er det højhusfrizone eller er det netop stedet for det store’landmark’, der kan markere Vejle - og være portal mellem by og fjord?

E r d e r s i k r e t d e o p t i m a l e r a m -m e r f o r s ø s p o r t e n ?Hvad skal der til for at sikre, at Vejle kan blive et ’Søsportens Kraftcenter’?

Et sted hvor maritime aktiviteter er en vigtig del af byens fi rtidsliv - både i hverdagen og til store årlige begivenheder, stævner m.v.?

B y l i v o g b y r u m ?Skal der være et centralt byrum eller fl ere mindre ‘aktivtetscentre’?

Kan og skal Søsporten danne rammen for bylivet / livet i området?

H v o r d a n k o m m e r m a n d e r u d ?Adgangen til det nye område skal være at-traktiv for alle - bilister, cyklister og gående.

Hvordan sikres adgangen bedst muligt bl.a. i sammenhæng med erhvervsaktiviteter bag Nordkajen?

S p ø r g s m å l t i l d e b a t


81

D E B AT - N Ø G L E T E M A E R O G U D B Y T T E

F o r l ø b o g u d b y t t eUdbyttet har generelt været stort af de enkelte debatmøder. En positiv stemning og en åbenhed over for afprøvning af alle muligheder har hjulpet til løbende at kvalifi cere udviklingsarbejdet frem mod en endelig helhedsplan.

Udviklingsplanerne er skabt på grundlag af tæt dialog samt afholdelse af fl ere debatmøder. Ind-ledningsvis et aftenmøde med havneområdets eksisterende brugere og efterfølgende ved borger-møde og en heldagsworkshop i Økolariet.

Debatten har eksempelvis været understøttet af et åbent modelværksted i Økolariet lørdag d. 27. sep-tember 2008. Her var muligt at afprøve alle idéer straks.


82

Etablering af mulighed for flydende klubhuse

Mulighed for genbrug af eksisterende broanlæg - evt. i en periode

God forbindelse til promenadeved Bølgen

Udformning af Kanal med mulighed for drejning af forløb

Kobling til vejadgang ved Bølgen

Mulighed for at minimere udgravning ved flytning af kørebro og samling af broanlæg i et sydvendt bassin?

Evt. opfyld - Rekreativt område med havnefunktioner f.eks. restaurant, multianvendeligt areal (stævner m.v.)

Mulighed for at minimere længde på Lange-linje

Vejforløb - tilpasset Strand-gades linære forløb

Bebyggelse til kanten af eksis-terende kystlinje - med mulighed for opfyldning hvor bådebroer er pt.

Mulighed for kanal

Placering for ny servicekaj og trailerrampe m.v.

Signaturforklaring:

Angivelser af bebyggelseshøjder: 1: max 2 etager 2: middelhøjde 2 etager 3: middelhøjde 3 etager 4: middelhøjde 5 etager

Publikumsrettede faciliteter (butik, restaurant, cafe, udstilling mv.v)

Nuv. kystlinie

Bebyggelsesstruktur med reference til ømodel

Fremtidigt byggeri - evt. forbeholdt til ‘særlige’ funktioner

Etablering af ‘Havneplad-sen’ som i Ø-model: Den store plads med udsigt og mulighed for kulturbyg-ger m.v.

Bebyggelse i parklignene område: punkthuse eller tilsvarende evt. højt hus mod nw.

3

3

2

2

4

4

1

1

Evt. fortsættelse af kanal

Kobling til fremtidig udviklingsområde - Etape 2018 eller tidlig-ere

444

83

S A M M E N F AT N I N G A F D E B AT

S a m m e n f a t n i n g a f d e b a tEfter hvert debatmøde - workshop, åbent værksted, styregruppemøde og borgermøde - er der blevet udarbejdet et tegniongsmateriale i form af et rettel-sesark som det vist på s. 78. Disse har fungeret som memo til den videre bearbejdning af planerne frem mod den endelige masterplan.

Illustrationen s. 78 viser således en opsummering på workshopmøde afholdt d. 5. oktober 2008. Som underlag ses den valgte plan, hvorpå rettelser og memo er markeret til den videre proces.


Masterplan for Vejle Lystbådehavn

Documents

Transcript of Masterplan for Vejle Lystbådehavn