Maritime Erhverv - februar 2011

maritime

ERHVERV01/02-2011 Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor

Tem

a: Fiskeri- redskaber og udstyr

Læs også:

NY formand i 999

Sidste fisker i Ebeltoft

Esbjerg havn udvides

Velkommen til Maritime ErhvervNyt, spændende magasin om fiskeri og maritime aktiviteter Læs leder på side 4

In cooperation with:

WELCOMETO THE 6TH

NORTH ATLANTICSEAFOOD FORUM

CONFERENCE OSLOMARCH 1-3, 2011

For more information, go towww.nor-seafood.com

NASF is the world’s largest seafood business conference and a leading meeting place for top industry executives.

NASF will cover cutting edge innovation, research, policy, business, trade and capital markets issues. Main focus 2011: Innovation and Business Development

Maritime Erhverv / 1 -2 ·20112

Når hvert liv tæller... Bestil inden 1. maj

og få en gratis redningsvest med

i købet!

Når uheldet er ude, skal sikkerhedsudstyret kunne klare selv de mest ekstreme situationer. VIKINGs 4 VFI (ISO 9650-1) er godkendt til brug på skibe på under 12m, som sejler max. 24 sømil fra kysten. Redningsflåden er gennemtestet og vi bruger udelukkende kvalitetsmaterialer, som f.eks. naturgummi, der er stærkere og mere fleksibelt end andre materialer. VIKING har mere end 50 års erfaring med fremstilling af redningsflåder og derfor ved vi, at kvalitet kan gøre en forskel mellem liv og død.

VIKING 4 VFI skal kun serviceres hvert 2. år. Fast pris pr. service kr. 3.000,- ex. moms. Gælder de 4 første eftersyn.

Ring til VIKING på tlf. 76118172 for nærmeste forhandler eller kontakt [email protected]

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V

Tlf.: 76 11 81 00 . Fax: 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Indholdmaritime Erhverv 1+2.2011

MaritimeErhvervDen direkte vej til dansk fiskeri og den maritime branche

Maritime Erhverv fokuserer på fiskeri og de maritime erhverv i hele Danmark. Magasinets primære målgruppe er fartøjer, virksomheder og institutioner indenfor fiskeri og maritime erhverv i Danmark. Desuden dækkes Norden iøvrigt.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver Maritime Erhverv ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i martsEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

maritime

ERHVERV01/02-2011 Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor

Tem

a: Fiskeri- redskaber og udstyr

Læs også:

Velkommen

NY formand i 999

Esbjerg havn udvides

4 Leder: Masser af fiskeri – og meget mere

5 TripleNine får ny formand 6 Nyheder 8 TripleNine lærer fra sig i Sydafrika 10 Den sidste fisker forlader snart Ebeltoft 12 Danmarks første økologiske havbrug en realitet! 14 Esbjerg Havn udvider i stor stil 15 NASF 16 Ny rist smyger sig om trawltromlen 17 Ny aftale sætter turbo på tobiskvote 18 Elektrisk garnhale godt modtaget 19 Bæredygtigt fiskeopdræt i saltvand 20 Maritimt FOCUS 22 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? 24 Havreservater skal redde livet i havet 25 VIKING lancerer ny kvalitetsredningsflåde til mindre fiskefartøjer 26 Torskefiskeriet godt fra start i Østersøen

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

HF-Søfart

Kystskipper

Styrmand

Sætteskipper

Skibsfører

Efteruddannelse

Maritime Erhverv / 1 -2 ·2011 3

Kære læserLige nu sidder du med den første udgave af magasinet Maritime Erhverv i hånden.

Det er udgiverne af FiskerBladet, som står bag det nye bladkoncept, og vi har valgt at udvide konceptet til at omfatte ar-tikler og andet nyhedsstof fra den mariti-me branche generelt. I den forbindelse har udgiverne fundet det naturligt at præsente-re det nye magasin Maritime Erhverv, som du nu sidder med.

Konceptændringen skal ikke misforstås således, at vi agter at vende fiskeriet ryg-gen. Tværtimod agter Maritime Erhverv at bringe masser af spændende artikler om fiskeriet. Det vil man også kunne konsta-tere ved at kigge igennem denne første ud-gave af Maritime Erhverv.

Det er et faktum, at mange af de havne og virksomheder, som FiskerBladet traditi-onelt har skrevet om, også beskæftiger sig med mange spændende projekter, som ik-ke direkte relaterer direkte til fiskeri. Hid-til har det – på grund af FiskerBladets na-turlige konceptuelle begrænsninger – væ-ret en smule problematisk at få disse histo-rier med. Disse gode historier vil vi dog meget gerne kunne bringe videre til vores mange læsere. Vi tror nemlig på, at inte-ressen er der blandt vores læsere og an-noncører. Derfor er det naturligt at udgive et nyt magasin med et navn, der omfatter alle typer maritime forhold.

Det nye magasin vil som sagt indeholde masser af fiskerirelateret stof, men samti-

dig vil andre emner som har med den ma-ritime branche at gøre – og som ikke di-rekte handler om fiskeri – være at finde i større omfang i det nye magasin. Vi håber, at I – annoncører og læsere – vil tage godt imod det nye initiativ og støtte op om ma-gasinet Maritime Erhverv med annoncer, idéer til gode artikler, pressemeddelelser og andet input. Vi glæder os til at høre fra Jer – al respons og konstruktiv kritik er

NÆSTE NUMMER AF MARITIME ERHVERVI næste nummer af Maritime Erhverv, som udkommer i uge 10 sætter vi fokus på Havnetema og North Atlantic Fish Fair Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 18. februar.

Maritime Erhverv redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.maritime-erhverv.dk finder du desuden de seneste nyheder fra erhvervet samt informationer om Maritime Erhvervs gode annonceringsmuligheder.

Masser af fiskeri – og meget mere

hjertelig velkommen. På Maritime Er-hverv har vi mange spændende planer i støbeskeen – og vi glæder os til at tage fat.

Vi ser frem til et godt samarbejde med både annoncører og læsere fremover.

Godt nytår.Edmund Jacobsen

Redaktør

4 Maritime Erhverv / 1 -2 ·2011

LEDER


Hidtil har han handlet med mælk. Det skal han stadig, men nu skal han også sørge for, at andelshaverne i 999 Triple-Nine Fish Protein a.m.b.a. får nogle gode priser for deres produkter.

Og det har den 63-årige cand.oecon. Anker Mejnertz fra Århus – til dagligt di-rektør i Arla Foods Amba – i sinde at stille skarpt på, nu hvor han har overtaget for-mandsposten for fiskemelsfabrikken i Thyborøn.

– TripleNine skal være uafhængig og robust nok til at klare sving-ninger i verdensmarkedspriserne

– Populært fortalt kan man sige, at jeg går til jobbet med fokus på fire punkter, hvoraf sikringen af indtjeningen til vores leverandører – altså høje råvarepriser – har højeste prioritet. Dernæst skal vi sør-ge for at konsolidere TripleNine, så vi har en robust virksomhed, der kan stå distan-cen i forhold til konkurrenterne på ver-densmarkedet. Dernæst skal vi forberede virksomheden godt til overgangen til et aktieselskab i 2012, som allerede er be-sluttet, og endelig skal vi udvikle Triple-Nine Pharma A/S yderligere, påpeger An-ker Meinertz.

Han afløste på generalforsamlingen for nyligt Erik Bonde Pedersen, der var for-mand gennem de seneste 16 år.

Også ny næstformandAnker Meinertz blev allerede i 2008 til-knyttet bestyrelsen for TripleNine sam-men med et andet eksternt medlem, nem-lig Lars Krause-Kjær, der er adm. direk-tør i DAKA, og som efter konstitueringen nu er næstformand. Begge blev fuldgyldi-ge medlemmer af bestyrelsen i 2009.

Den nye formand overtager en ganske pæn pengekasse og har kun ros tilovers for Erik Bonde Pedersen, under hvis ledelse TripleNines egenkapital er blevet øget med ca. 80 mio. kr. i de seneste to år – heraf

alene en konsolidering på 49 mio. kr. sid-ste år.

– Man har været dygtig til at opnå høje råvarepriser til fiskerne og samtidig kon-solidere selskabet, og det skal vi selvføl-gelig fortsat have for øje, siger han.

– TripleNine skal være uafhængig og ro-bust nok til at klare svingninger i verdens-markedspriserne og fortsat kunne opnå en passende konsolidering, tilføjer Anker Meinertz.

Derfor skal virksomheden også fortsat hele tiden have fokus på, hvor man kan re-ducere omkostningerne til et absolut mini-mum, så man kan betale så høj en pris som muligt til fiskerne.

Bliver aktieselskabAllerede i 2007 besluttede generalforsam-lingen desuden, at virksomheden fra 2012 skulle omdannes til et aktieselskab. For-beredelserne er i fuld gang, for de kom-mende aktionærer skal naturligvis sikres aktier til den højest mulige værdi, som skal afspejle selskabets konsolidering.

Endelig er der Esbjerg-virksomheden TripleNine Pharma A/S, som oprindeligt blev etableret af TripleNine med henblik på produktion af fiskeolie og phospolipi-der, der er en forædling af den kendte omega-3 fiskeolie.

– Man har været dygtig til at opnå høje råvarepriser til fiskerne og samtidig konsolidere selskabet

– Forædlingen betyder, at fiskeolien lette-re kan optages i kroppen, og vi ved jo, at fiskeolie har positive virkninger på men-nesker. Produktet anvendes i øvrigt også af lakseopdrættere, som opnår en hurtige-re tilvækst. Vores mål er at udvikle pro-duktet yderligere til human anvendelse, og det er et projekt, der nyder stor bevå-genhed, understreger Anker Mejnertz.

Bred karriereMed en solid erfaring fra andelsselskaber i mejeribranchen har han alle muligheder for at føre TripleNine ind i fremtiden. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og blev ansat i Arla Foods tilbage i 1975, hvor det stadig hed Mejeriselskabet Dan-mark.

I årene efter var han med til at lede meje-riselskabet godt gennem fusionerne med bl.a. Kløver Mælk og senest i 2000 med Ar-la, ligesom han har været involveret i diver-se opkøb af mindre mejerier og selskaber.

Arbejdsområderne har været forskellige fra begyndelsen som ansat i mejeriselskabet specialafdeling til job som direktionssekre-tær og senere direktør med ansvarsområder inden for både jura, IT, varemærker, organi-sation og økonomi samt ovennævnte fusio-ner og opkøb, der i dag er hovedområdet.

Privat er Anker Meinertz gift, har tre voksne døtre og bor på en gård i nærheden af Ry, hvor han hygger sig med sine heste.

Af Karen Sloth

– Vi skal sikre andelshaverne nogle høje råvarepriser og sørge for, at vi fortsat har en robust virksomhed, der ikke kan presses på verdensmarkedet, siger Anker Mejnertz.

TripleNine får ny formand999 TripleNine Fish Protein har fået sin første formand, der aldrig selv har været på søen som fisker

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Efter den nye aftale mellem EU og Norge skal samtlige fartøjer mellem 15 meter og 24 meter først benytte elektro-nisk logbog fra 1. juli 2011. Aftalen mellem EU og Norge blev indgået natten til den 4. december. Det fremgår af afta-len, hvornår fiskefartøjer mellem 15 og 24 meter skal benytte eLog. Skæringsdatoen er den 1. juli 2011 for fiskeri i både EU-farvand og norsk farvand. Med andre ord skal fartøjer

mellem 15 og 24 meter fra denne dato være i stand til at transmittere en elektronisk logbog. Når fartøjet er overgået til eLog, er det de elektroniske oplysninger hos Fiskeridirektora-tet, der afgør, om logbogen er opdateret og udfyldt korrekt. Det vil være muligt at få tilskud til anskaffelse og installation af udstyr til elektronisk logbog og til udskiftning af satellit transceiver. Fødevareministeriet

eLog for fartøjer over 15 meter


Hellers leverer flåder til overvågningsprogramPeter Mikkelsen og Peter Heller fra Hellers Yacht & Udstyr, besøgte forleden Flemming Nygaard Christensen, direktør hos Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, for at levere to Seago redningsflå-der, der skal indgå i et overvågnings program. Overvågnings-programmet er oprettet for at Søfartsstyrelsen kan fastslå, hvor vidt de nye regler for redningsflåder i fiskefartøjer er tilstræk-kelige. Reglerne, der omfatter fiskefartøjer med overalt længde på under 12 meter og som fisker i en afstand fra land på under 25 NM, omhandler redningsflåder af typen ISO 9650-1 Grup-pe A, dog tilføjet CR medicinkiste i nød pakken. Denne for nyligt godkendte type af redningsflåder skal, i modsætning til de flådetyper der i øjeblikket benyttes af fiskerne, kun service-res hvert andet år, hvor de tidligere benyttede rednings flåder skulle til service hvert år. Dette giver en kraftig reduktion af de årlige omkostninger på syn og vedligeholdelse for fiskeriet. Hellers Seago redningsflåde kan serviceres for 3000 kr., hvil-ket er blandt det mest økonomiske på markedet, og væsentligt under de tidligere godkendte Solas flåders. Hellers har samar-bejde med et dansk apotek, der leverer de krævede CR medi-

cinkister. Disse pakkes i redningsflåderne hos Seago i Eng-land. For at kunne håndtere service på fiskernes redningsflåder er Hellers blevet godkendt af lægemiddelstyrelsen, så de kan håndtere de medikamenter, der indgår i CR medicinkisterne. Seago’s 4 personers fisker redningsflåde bliver solgt for kr. 8.495,00 uden moms til registrerede fiskerfartøjer.

Lyse fremtidsudsigter for Billund Akvakultur ServiceI år runder Billund Aquakulturservice mindst 100 millioner kroner i omsætning. Der var firmaets målsætning i 2007 – in-den krisen gjorde livet surt for mange danske virksomheder. Indehaver Christian Sørensen var dog aldrig i tvivl, selv om det var hårdt økonomisk. Han beholdt sine medarbejdere for at være klar til en fyldt og frisk ordrebog. Og det er lige netop, hvad den er. Væksten er kommet naturligt for brødrene Søren-sen fra Billund. Det begyndte med et åleopdræt til 30 ton år på deres fødegård i Frederikshåb. I dag producerer de 250 ton slagte- og sætteål om året. AquaCircle

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Som forudsagt efter 3 kvar-taler bragte 2010 en ny re-kord i hus i Norge. Eksport-værdien af norsk fisk blev på 53,8 milliarder norske kroner. 62 procent af eks-portværdien kommer nu fra opdræt. Eksporteindtægten er således 9 milliarder NOK større end i 2009. Der er ta-le om en ‘mindre’ stigning i mængde – 93.000 tons me-

re end i 2009, nemlig 2.7 millioner tons ‘seafood’ i alt. De vigtigste norske eks-portmarkeder i 2010 var Frankrig og Rusland mens afsætningen til Kina har ud-vist den største vækst! Alle ved at laksepriserne har ‘galopperet’ opad i 2010 – og i august var alene norsk lakseeksport 2.9 milliarder værd! AquaCircle

Norsk fiskeeksport sprænger rekorden

Hirtshals vil have fat i mørksejenMange fiskefartøjer med kendingsbogstaverne HG fisker efter mørksej, men flere og flere tons af den givtige fiskeart lander i Hanstholm. Den udvikling vil Hirtshals Fiskeriforening og en række andre aktører vende ved at hjælpe et stort sejskæreri i gang på Hirtshals Havn: – Fiskeriforeningen har været med i en arbejdsgruppe, som har arbejdet med sagen, og vi ser store muligheder for en virksomhed i byen, der forædler sej. Derfor leder vi helt konkret efter personer, der vil være interesserede i at stå for driften af en sådan virksomhed. Og vi er klar til at yde den nødvendige assistance for at få virksomheden op at stå, siger Niels Kristian Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeri-forening. Nordjyske


Fiskefabrik i Skagen konkursEn af landets mest moderne fiskefabrikker Pelagic Skagen A/S er gået konkurs. Det bekræfter formanden for bestyrelsen ad-vokat Aksel Groth fra Skagen, der onsdag formiddag var på vej til skifteretten i Hjørring med bestyrelsens konkursbegæ-ring: – Virksomheden har aldrig kørt med overskud i de tre år, den har eksisteret. Der har været forhandlet med investorer om at overtage fabrikken, men aktionærerne ville ikke være med. Derfor så vi som bestyrelse ikke anden udvej end at erklære virksomheden konkurs, forklarer Aksel Groth. Nordjyske

Afslag på støtte til havnene i Tejn og SvanekeBornholm Kommunen får ingen penge fra fødevareministeriet til forbedringer af havnene i Svaneke og Tejn. Kommunen hav-de søgt støtte til en sikring og forbedring af Tejn Havn, og til en dækmole i Svaneke. Pengene findes i en pulje, der hedder Fiskerihavne og landingssteder, men ministeriet mener ikke at projekterne på de to havne kan komme ind under den hat. DR

Drivis skar hul på to kuttereTo kuttere gik i januar ned i Nissum Bredning på grund af is – og begge gik ned indenfor det samme døgn. Først gik det ud over kutteren L403 Nissum, der i nat på meget kort tid gik ned efter at have fået skåret den ene side op af en isflage. Derpå skete det for kutteren L929 Mitchokon. Vagtchef Lars Jakobs-gård fra Thyborøn Redningsstation fortæller, at de to fiskere ombord på Michokon satte kutteren på grund umiddelbart ef-ter, at den begyndte at tage vand ind, for ikke at gå helt ned. Den anden uheldige fiskekutter var L403 “Nissum” Der var to mænd i 60’erne ombord på kutteren, som var på vej hjem fra fiskeri i bredningen. Nordjyske

Påsat storbrand koster Aabenraa Havn millionerDet blev en dyr fornøjelse for Aabenraa Havn, at dens største bygning, kran- og lagerværkstedet, den 21. november sidste år blev udsat for en påsat brand, der hærgede i adskillige timer. Havnebestyrelsen har nemlig nu gjort de økonomiske konse-kvenser op efter branden, og regningen lyder på et tocifret mil-lionbeløb: - Alt i alt er der sket skader for et sted mellem 13 og 16 millioner kroner, siger havnechef Niels Kristiansen. Ud over skader på selve bygningen udbrændte både kraner og an-det inventar ved branden, som politiet efterfølgende kunne konstatere var påsat. JV

Det var to erfarne industrifiskere og an-delshavere i 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a., der sidst på året drog til Sydafri-ka for at forberede fiskemelsfabrikkens seneste nyanskaffelse, trawleren “Paracle-te”, til fiskeri, samtidig med at de skulle lære besætningen, hvordan man dobbelts-læber med et andet fartøj.

Jens Thorbek fra Thyborøn og Irving Kristensen fra Esbjerg kom ud på to min-dre fangstture, hvor der blev fisket 180 m! sardiner og ansjoser, og hvor man samtidig fik set, at skovlene duede.

Skibet er klart, og det er besæt-ningen også. Vi oplevede dem som meget dygtige fiskere

- Men mere blev det ikke lige til i den omgang, for skibet var ikke helt klart, og det skib “Paraclete” skulle slæbe sammen med – “Iona” – var slet ikke klar til opga-ven, siger Jens Thorbek.

Så efter fem-seks uger under de sydlige himmelstrøg vendte de to danskere næsen hjemad igen.

Dygtig besætningBaggrunden er, at TripleNine er blevet medejer af 49 % af det sydafrikanske skib, der siden ankomsten til Cape Town fra De Kanariske Øer er blevet rigget til med nyt udstyr, blevet renoveret og malet samt fået tankene sandblæst i container-havnen.

– Så skibet er klart, og det er besætnin-gen også. Vi oplevede dem som meget dygtige fiskere, der bare aldrig havde prø-vet teknikken med dobbeltslæb før. De har været not-fiskere, ligesom fiskere i Chile og Peru. Så det skal lige læres, siger Jens Thorbek.

Det skal det også nok blive, for om kort tid tager en anden TripleNine-fisker, Jan Magnussen, sydover i nogle måneder for at lære teknikken fra sig.

Fiskeriprojektet med “Paraclete” sker i et

joint venture med den sydafrikanske fiske-melsfabrik Pioneer Fishing, som TripleNine har indgået en licensaftale med omkring eksportsalget af fiskemel. Pioneer Fishing ligger ved St. Helena Bay på Atlanterhavs-kysten ca. 170 nord for Cape Town.

– Meningen er, at fiskeriet skal bidrage til at holde fabrikken bedre i gang uden for hovedsæsonen, og vi er da heller ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt, selv om det er en langsigtet investering, forkla-rer han.

Maskiner fra EsbjergDen sydafrikanske fabrik købte for et par år siden to af linjerne fra TripleNines nu lukkede produktion på Esbjerg Havn. Det giver mulighed for at producere fiskemel i en bedre kvalitet end hidtil. Samtidig kan der produceres mere mel, hvis fabrik-ken tilføres flere råvarer uden for sæso-nen, og det sparer også på udgifterne.

Fiskeriet skal bidrage til at holde fabrikken bedre i gang uden for hovedsæsonen

– Så på den lange bane skal det nok blive godt, og Irving og jeg lærte såmænd også noget undervejs, siger Jens Thorbek.

Den sydafrikanske fabrik modtager nor-malt 80.000 råvarer om året, og det kom-mer der p.t. ca. 16.000 ton fiskemel ud af. Det sælges på hjemmemarkedet, men en bedre kvalitet giver forventninger om eks-port til f.eks. Kina. Af Karen Sloth


TripleNine lærer fra sig i SydafrikaSydafrikanske fiskere skal med dansk hjælp lære at arbejde med dobbelt slæb

Erik Bonde

Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1

“Paraclete” har fået en ordentlig overhaling og er snart klar til igen at

tage på fiskeri ud for Sydafrika.


- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

NICON INDUSTRIES A/S

TripleNine lærer fra sig i SydafrikaSydafrikanske fiskere skal med dansk hjælp lære at arbejde med dobbelt slæb


Klokken er seks og der er koldt og tomt på Ebeltoft havn. I den nordlige ende af havnen står byens stolthed, Fregatten Jyl-land. Projektører markerer master og tov-værk mod den sorte morgenhimmel. Der ligger også mange både i havnen, som ligner fiskerbåde. Men det er det ikke. Der er kun én rigtig fiskerbåd og ejeren Finn Olsen er den eneste i byen, der lever af at fiske fra Ebeltoft.

De sidste fiskere hed OlsenLidt over syv begynder det at lysne og flere silhuetter med hunde dukker op.

– De sidste fiskere? Så skal du snakke med Olsen-brødrene på havnekontoret. De åbner klokken otte, og de ved alt om hav-nen, fortæller en ældre dame.

Havnefoged, Jens Olsen og hans bror

Den sidste fisker forlader snart Ebeltoft

De gamle fiskere i Ebeltoft kan godt huske, hvordan liv og larm engang var en del af hverdagen på havnen. I dag overvejer den sidste fisker i Ebeltoft snart at flytte sin båd til Grenå

stoppede med at fiske for små to år siden, og nu styrer de havnekontoret.

– Vi er vældig godt tilfredse, men jeg savner da at sejle ud klokken seks om morgenen og se solopgangen. Det kan jeg stadig blive helt høj af, siger Jens Olsen.

– Det var primært pga. af alle de regler, at vi stoppede og solgte kutterne. Vi har egentlig godt kunnet leve af det hele tiden, men det var bare for surt tjente penge, si-ger Jens Olsen. Tonen er mere opgivende end vred.

Nu er det kun fætteren Finn Olsen, der lever af at fiske.

Kontrol og fisketyper ændrer fiskeriet og havnelivet– Vi blev så trætte af, at fiskerikontrollen stod her, hver gang vi kom ind. Det sidste

års tid sejlede vi i Bælthavet, hvor sam-mensætningen skulle hedde 80 procent brisling og 20 procent sild. Det havde vi ikke en jordisk chance for at se, før vi hev trevlen op, siger Jens Olsen.

Fiskebestanden har også ændret fiskeri-et. Torsken er væk. Jens Olsen fortæller, at der er tunger om vinteren og der er også kommet hummer til. Men der er generelt ikke mange fisk tæt på Ebeltoft.

– På min fars tid fiskede de jo torsk på kroge. Min far har fortalt, hvordan de om aftenen stod med de her lange liner på havnen. De kunne sætte 4000 kroge om dagen. Der er ikke noget at sige til, at de har så store hænder – de gamle fiskere. Der kom også mange unge mennesker ned og så tjente de lidt ved at stå og klare kro-gene.


Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

Den sidste fisker forlader snart Ebeltoft

De gamle fiskere i Ebeltoft kan godt huske, hvordan liv og larm engang var en del af hverdagen på havnen. I dag overvejer den sidste fisker i Ebeltoft snart at flytte sin båd til Grenå

Jens Olsen har selv fisket i 18 år:– Dengang vi lå og lossede om somme-

ren var der jo fandme en kødrand af folk griner han.

Fiskeriet i Ebeltoft har ingen fremtidOm eftermiddagen dukker Finn Olsen op på havnen. Stemmen røber tristheden, da

han fortæller om at være den sidste fi-sker.

– Det er ensomt.Han planlægger at flytte båden til

Grenå. – Der kan jeg få noget is, og jeg kan

lande fisken. Det kunne man også godt her, men der er jo ikke rigtig nogen fisk

Båden på billedet er den eneste rigtige fiskerbåd, der er tilbage i Ebeltoft.

herude. Det er jo ikke sådan, at man går rundt med store tanker om fremtiden, for der er ikke nogen. siger Finn Olsen.

Af Laura Toft Nielsen

Ejerne af Bisserup Havbrug, Lars Birger Nielsen og Olav Joensen, har i mange år drevet deres lille havbrug efter grønne og bæredygtige principper. Den 7. december 2010 modtog havbruget sin endelige øko-logirapport, som betyder at havbruget nu er godkendt som Danmarks første økolo-giske havbrug – med produktion af øko-logiske havørreder på op til 2 – 3 kg/stk og økologisk ørredrogn.

Lars Birger Nielsen er en glad mand. Den 7. december 2010 fik han overrakt sin endelige økologirapport, som bevis på at Bisserup Havbrug ud for den lille havn i Bisserup nogle kilometer syd for Skæl-skør, nu har statens godkendelse som Dan-marks første økologiske havbrug, med ret til anvendelse af det økologiske røde Ø mærke på havbrugets økologiske produk-ter.

Stor interessePå forhånd har der været stor interesse omkring omlæggelsen af Bisserup Hav-brug, for “den gode fisk fra Bisserup” har også tidligere været meget eftertragtet af en række gourmetrestauranter i hovedsta-den og rundt om i landet – og rygterne om, at havbruget nu snart kunne blive Danmarks første økologiske havbrug, har

Danmarks første økologiske havbrug en realitet!

i den seneste tid fået flere af landets stør-ste gourmetkokke til at valfarte til den lil-le havneby ved Bisserup for ved selvsyn at besigtige omlægningen af havbruget.

Det er efterhånden mere end 10 år siden at akvakulturerhvervet sammen med Føde-varestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersø-gelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med udarbejdelsen og af-prøvningen af det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt. 6 danske fersk-vandsdambrug er i dag omlagt til produk-tion af økologiske ferskvandsørreder som sælges fersk eller røget til danske og uden-landske forbrugere. Produktionskapacite-ten for de 6 omlagte ferskvandsdambrug ligger omkring 250 tons/år og med Bisse-rup Havbrugs kapacitet på omkring 200 tons/år økologiske havørreder når det er fuldt udviklet er den danske økologiske opdrætskapacitet af økologiske opdræts-fisk dermed øget betragteligt.

Fokus på hovedstadenLars Birger Nielsen forventer at kunne afsætte stort set hele sin produktion til danske forbrugere – med fokus på hoved-staden.

– Der har i de seneste år været stor af-sætning af økologiske udenlandske laks på

en række danske restauranter og til mange danske storkøkkener, fortæller Lars Birger Nielsen. “De økologiske havørreder fra Bisserup Havbrug vil blive interessante for disse aftagere, da vi nu kan tilbyde en dansk produceret økologisk havørred, som alternativ til de udenlandske økologiske laks. Havørreden fra Bisserup har blot de ekstra kvaliteter, at fisken er produceret lokalt i Danmark, med alle de fordele som det blandt andet medfører omkring mindre udledning af CO2 til transport/import, mu-lighed for at fortælle produktets lokale hi-storie, og at de miljømæssige fordele ved den økologiske havbrugsproduktion tilfal-der de danske have og kyster – ikke have og kyster i fjernere lande, beretter Lars Birger Nielsen.

Det er efterhånden mere end 10 år siden at akvakulture-rhvervet sammen med Føde-varestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med udarbej-delsen og afprøvningen af det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt.


Danmarks første økologiske havbrug en realitet!

Lars Birger Nielsen forventer at kunne afsætte stort set hele

sin produktion til danske forbrugere – med fokus

på hovedstaden.

Særligt regelsætDe økologiske havørreder fra Bisserup havbrug er produceret under et særligt økologisk regelsæt, som har særlig fokus på fiskevelfærd, miljøbelastning, forbru-gersikkerhed og ressourceforbrug ved produktionen.

Et par mere konkrete eksempler: Der er forbud mod GMO-ingredienser, og kunstig farve i fiskefoderet. Forbud mod anven-delse af kobberbeskyttelse på de net fiske-ne produceres i. Regler om maximal be-standstæthed for de opdrættede fisk på 10 kg/m3. Regler om løbende kontrol og regi-strering af fiskenes vandmiljø. Regler om anvendelse af medicin i driften (max. 1 gang/år og i så fald med dobbelt tilbage-holdelsestid) i tilfælde af diagnosticeret sygdom hos opdrætsfiskene etc. og i Bis-serup har man i forvejen ikke brugt medi-cin de sidste 10 år.

Som supplement til havbruget driver Lars Birger Nielsen et lille røgeri på hav-nen i Bisserup. I røgeriet produceres varmrøget og koldrøget fisk efter gamle hæderkronede sydsjællandske traditioner.

Han glæder sig nu til at kunne sælge pro-dukter af danske økologiske havbrugsfisk fra røgeriet til alle sine nuværende og kommende kunder.

Maritime Erhverv / 1 -2 ·2011 13 13

MunkeboGarnspil SN.UP. SM/M-1(2)-EL

El 12/24 Volt · Forbrug ca. 40-50 amp. · Hastighed 41m/min (45 m/min)Friktion (standard gear 50:1) 160 kg · Vægt ca. 50 kg (65 kg)

Esbjerg Havn, der arealmæssigt er Dan-marks største havn, har i de senere år op-levet en markant stigning i udlejningen af arealer. For at imødekomme kundernes efterspørgsel efter nye havnefaciliteter har havnens bestyrelse derfor nu besluttet at øge havnens samlede areal med ca. 650.000 kvadratmeter.

Esbjerg Havns bestyrelse har besluttet at etablere et nyt havneafsnit – Østhavnen, som vil tilføre havnen et areal på ca. 650.000 m2 samt ca. 1.000 løbende meter kaj. Udvidelsen planlægges, så arealer og kajer kan anvendes fleksibelt, og så hav-nen hurtigt kan reagere på ændringer i kundernes efterspørgsel. Multifunktions-konceptet har i det seneste årti været afgø-rende for havnens vækst, og det vil også være gældende i fremtiden.

Parat i 2013Etableringen af Østhavnen beløber sig samlet set til en investering på ca. 500 mio. kr. En investering af dette format

Stærkt stigende efterspørgsel efter arealer til både skibstrafik og energiformål danner baggrund for yderligere investering af trecifret millionbeløb i udvidelse af Esbjerg Havn, som baner vejen for 650.000 kvadratmeter og 1 kilometer nye kajer

skal udbydes i EU-licitation, hvilket vil ske i foråret 2011. Selve anlægsperioden forventes at løbe fra 2011 til og med 2013.

– Vi kan se, at markedet for havvind-møller i Nordsøen vil eksplodere i de kommende år. Både England, Tyskland og Holland har ambitiøse programmer på havvindmølleområdet, og vi tror også på vækst på hjemmemarkedet. Sammenholdt med udviklingen inden for vore øvrige forretningsområder bliver der mere end nogensinde brug for Esbjerg Havn og for, at vi kan imødekomme kundernes krav til og behov for kapacitet, adgangsveje og øv-rig infrastruktur, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Ud over at udbygge sin fremtrædende position på energiområdet agter Esbjerg Havn også at udbygge sit net af shortsea-ruter til europæiske havne, så de overbela-stede veje aflastes til gavn for miljøet. Havnen kan nemlig igen konstatere vækst i uniteret gods (trailere og containere) på

eksisterende ruter efter en nedgang i for-bindelse med den finansielle krise.

Motorvej forlængesIgangsættelsen af investeringen i det nye havneafsnit Østhavnen understøttes af, at forlængelsen af E20-motorvejen de sidste 3,4 km ned til havneområdet vil være gennemført i slutningen af 2012.

– Selv i kriseårene 2008-2010 har kun-derne og godsaktiviteterne på Esbjerg Havn vist en bemærkelsesværdig krise-modstandskraft. Selv om godsmængderne i 2010 faldt lidt i forhold til 2009, forven-ter Esbjerg Havn snart at kunne aflægge endnu et flot årsregnskab. Efter et konsoli-deringsår i 2010 regner vi med at være til-bage på vækstsporet i 2011. En investering i denne størrelsesorden viser klart, at Es-bjerg Havn ikke alene er en særdeles vig-tig aktør i Sydvestjylland men i hele Dan-mark, siger formanden for Esbjerg Havns bestyrelse, Flemming N. Enevoldsen. Kilde: Esbjerg Havn

Esbjerg Havn udvider i stor stil

Vækst inden for vindmøller er en af årsagerne

til, at Esbjerg Havn nu sætter fart på en udvidelse, som baner vejen for

650.000 ekstra kvadratmeter og 1 kilome-ter nye kajer. Grafik: Esbjerg Havn


Siden starten har North Atlantic Seafood (NASF) opnået et solidt rygte som et ar-rangement, hvor kvaliteten er i højsædet. NASF er i dag verdens største seafood business konference, hvor omkring 450 topchefer fra 25 lande – og 300 virksom-heder – deltager.

Det nye NASF ejes og drives af MareLi-fe, og fokus vil fremover blive lagt på in-novation og forretningsudvikling.

– Vi arbejder nu med en spændende og innovativ ramme for NASF 2011 program-met, der i lighed med tidligere omfatter forsyning og markedssektioner inden for laks, hvidfisk og den pelagiske sektor, si-ger Jørgen J. Lund, direktør for North At-lantic Seafood Forum.

– Vi kører som altid et større investor seminar med fokus på finans- og kapital-markeder, hvor arrangøren er Pareto Secu-rities. Vi er glade for at kunne konstatere, at alle 17 børsnoterede seafood-selskaber deltager i seminaret, som finder sted 3. Martsi, siger Jørgen J. Lund videre.

North Atlantic Seafood fokuserer på innovationOslo danner rammerne igen i år rammerne omkring 6. Udgave af North Atlantic Seafood, som finder sted i dagene fra 1.-3. marts

Spændende indlægNorth Atlantic Seafood 2011 vil for an-den gang arrangere “European Retail Se-minar”, som var en stor succes første gang det blev afviklet.

Her deltager seks europæiske retailkæ-der fra Frankrig, UK, Tyskland, Polen, Holland og Skandinavien. I spidsen for ar-rangementet står Chris Britton, CEO for Findus Group i UK.

Af ander spændende indslag på NASF 2011 kan nævnes en innovation workshop og seminar. Som noget nyt vil MareLife arrangere et “Pre-Conference Seminar”. Dette vil vinde sted på Det Norske Viden-skabsakademi i Oslo dagen før NASF luk-ker dørene op.

Seminaret arrangeres i samarbejde med UiO/CEES og andre anerkendte forsk-ningsinstitutioner.

NASF er kendt for indslag af høj kvalitet, der appelerer til de deltagende repræsen-tanter for fiskeri- og fødevarebranchen. Foto: NASF. NASF er det oplagte sted at networke og møde kollegaer fra branchen. Foto: NASF.

Deltagere på NASF 2010 i den store sal. Foto: NASF.


Den tid er for længst forbi, hvor fiskeriet bare ukritisk kunne hale alt i land, der gik i trawlet. I dag skal der fiskes selektivt, så man så vidt muligt kun haler det om bord, man fisker efter, mens resten bliver i havet.

Det skaber stigende efterspørgsel efter selektive fangstredskaber, og her er en af succeshistorierne de nye sorteringsriste, der er udviklet af Carlsen Net A/S i Es-bjerg.

– I det hele taget kan vi ikke klage over manglende interesse fra hverken fiskeriet, organisatio-nerne eller myndighederne

– Vi har gennem mange år arbejdet på ud-vikling af selektive fangstredskaber, og gennem de seneste to år på udviklingen af en sorteringsrist, der kan følge med trawlet rundt om tromlen. Vi har prøvet med både stål og aluminium, men det er ikke ideelt, da det ikke kan følge med rundt. Det bety-der, at besætningen, når man når til risten, skal træde til og ved håndkraft trække fangsten ind. Det er selvsagt hårdt arbejde, og ikke mindst i søgang kan det være livsfar-ligt, siger Knud Carlsen, der er indehaver af Carlsen Net, som blev grundlagt i 1984.

Tåler kulde og varmeEt forsøg med nylonriste levede heller ik-ke op til forventningerne, da de knække-de, men nu har man i stedet fundet frem til et nyt materiale med nogle helt spe-cielle egenskaber, der gør det velegnet til opgaven. Der er tale om en speciel plast-legering, et kompositmateriale der er bø-jeligt nok til at køre med omkring trom-len og som tilmed uden problemer tåler temperaturer fra minus 30º til plus 70 º.

– Ristene fremstilles til reje-, hummer- og industrifiskeri og kan produceres i indi-viduelle størrelser efter kundens behov. Vi har således leveret riste med areal fra 0,5 m"- 4 m", forklarer Knud Carlsen.

Ristene har i øvrigt endnu en fordel. Ikke nok med at de problemfrit kører med trom-

Ny rist smyger sig om trawltromlenCarlsen Net har udviklet sorteringsrist, der øger sikkerheden, mindsker hårdt arbejde og forbedrer fangstkvaliteten

len rundt, de stiller sig også automatisk i den rigtige position, når trawlet igen sættes.

– De er altså meget lettere at håndtere og desuden mere miljøvenlige. Begge dele er noget, der har været efterspurgt i fiske-riet, påpeger han.

Når fangsten sorteres, inden den hales om bord, undgår fiskerne bifangsterne, som dels er rent spild, og dels kan forringe kvaliteten af den fangst, man går efter.

– Det siger jo sig selv, at jomfruhumme-re bliver mast, hvis der ligger en hel masse fisk ovenpå, fremhæver Knud Carlsen.

Lovende forsøgFlex-Risten er allerede taget i brug ved forsøg i Skagen, Hirtshals, Norge og Sve-rige, ligesom den er med i et forsøg ved Shetlandsøerne, hvor rejefiskerne efter EU’s regler simpelthen ikke må have an-det end rejer i trawlet, når det hales ind. Bifangst er ikke tilladt. Her er det helt af-gørende at finde en selektiv løsning, hvis man vil undgå ophugning af en stor del af fiskerflåden.

Fra alle kanter er der kommet lovende tilbagemeldinger.

– Ristene fremstilles til reje-, hummer- og industrifiskeri og kan produceres i individuelle størrelser efter kundens behov

– Det norske Fiskeridirektoratet har des-uden foretaget forsøg med nogle meget sto-re riste, idet man med traditionelle redska-ber har problemer med vandgennemstrøm-ningen, der betyder, at det kan være svært at få fangsterne halet hurtigt nok om bord og sikre kvaliteten. Desuden har svenske fi-skere testet ristene ved fiskeri i Skagerrak og Kattegat, hvor de skal fiske med rist. Virker de efter hensigten, vil det betyde, at også danske fiskere skal have riste i trawlet, når der fiskes jomfruhummere, siger han.

Ristene er desuden blevet testet af 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a. under fi-skeri efter ansjoser og sardiner i Sydafrika.

Stor interesse– I det hele taget kan vi ikke klage over manglende interesse fra hverken fiskeriet, organisationerne eller myndighederne, si-ger Knud Carlsen, som også er i gang med udvikling af nye, spændende produk-ter på garnsiden, der ligesom i tilfældet med ristene vil mindske det hårde arbejde og sikre en bedre kvalitet af fangsterne.

Af Karen Sloth


FISKERIREDSKABER OG UDSTYR

Ny rist smyger sig om trawltromlenCarlsen Net har udviklet sorteringsrist, der øger sikkerheden, mindsker hårdt arbejde og forbedrer fangstkvaliteten

En af ristens helt store fordele er den utrolige fleksibilitet – selv om den er stærk, kan den nemt bøjes, som Knud Carlsen her demonstrerer. Foto: Edmund Jacobsen

De nye riste er meget lettere at håndtere og desuden mere miljøvenlige end

konkurrerende alternative. Begge dele er noget, der har været efterspurgt i

fiskeriet, påpeger Knud Carlsen. Foto: Edmund Jacobsen

17 Maritime Erhverv / 1 -2 ·2011

Også i forhold til det vigtige fiskeri efter jomfruhummer var der gevinst til dansk fiskeri, da Kommission valgte at følge den seneste biologiske rådgivning og fast-holde næste års kvote på samme niveau som i år.

En ny model for fastsættelse af kvoten for industrifisken tobis var et af flere dan-ske fingeraftryk på aftalen om næste års kvoter, der faldt på plads under et møde mellem EUs fiskeriministre natten til ons-dag i Bruxelles.

Tobiskvoten klarTidligere er den endelige kvote blevet fastlagt efter, at tobissæsonen er gået i gang. Den ny aftale betyder, at der frem-over vil ligge en kvote for fiskeriet i marts, inden fiskeriet begynder. Fødeva-reminister Henrik Høegh siger, at den nye model følger et dansk forslag, som blev afleveret til Kommissionen inden for-handlingerne.

Den nye model sikrer samtidig en bedre beskyttelse af tobisbe-standen ved at dele kvoterne op på flere havområder, så vi undgår at fiske for meget på de enkelte fiskepladser. Henrik Høegh

– Tobisfiskeriet udgør anslået omkring en halv milliard kroner alene for danske fi-skere. Dertil kommer, at fisken bruges til fiskemel og -olie, der typisk bliver produ-ceret på fabrikker i landets yderområder. Samlet set er tobisfiskeriet en milliardfor-retning for Danmark, som jeg er meget tilfreds med at have sikret fornuftige vil-kår. Den nye model sikrer samtidig en bedre beskyttelse af tobisbestanden ved at dele kvoterne op på flere havområder, så vi undgår at fiske for meget på de enkelte fiskepladser, siger fødevareminister Hen-rik Høegh.

Ny aftale sætter turbo på tobiskvote I foråret stod danske tobisfiskere til at miste hundreder millioner af kroner på grund af manglende kvote. En ny aftale som EUs fiskeriministre har indgået, skal fremover sikre, at kvoten er på plads, inden tobissæsonen begynder

Tobisfiskeriet er vigtigt for Danmark. En milliardforretning, der skal sikres, mener fødevareminister Henrik Høegh.

Jomfruhummer reduceretEt fiskeri som har stor økonomisk betyd-ning for hovedsageligt en række mindre danske fartøjer er fangsten af jomfruhum-mer i Kattegat og Skagerrak. Det gælder især, fordi torsken i disse farvande er ramt af kvotereduktioner på baggrund af den biologiske rådgivning.

I forhold til jomfruhummer var der i Kommissionens oprindelige forslag lagt op til en reduktion i fiskeriet på ni pro-cent. Men efter dansk opfordring valgte Kommissionen at følge den seneste biolo-giske rådgivning og dermed bibeholde kvoten på samme niveau som i år.

På en lang række af de øvrige fiskearter følger EU forvaltningsplanerne, der er vedtaget for at sikre og genoprette fiske-bestandene. Det betyder blandt andet, at danske fiskere til næste år vil kunne fan-ges 15 procent flere rødspætter og 22 pro-cent flere sild i Nordsøen. I Kattegat må der næste år fanges 20 procent flere tunger end i år. Til gengæld vil kvoten for torsk blive reduceret med 20 procent i Nordsøen og Skagerrak og 50 procent i Kattegat.

Kilde: Fødevareministeriet

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer Fryse-laster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 tonlængde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk


FISKERIREDSKABER OG UDSTYR

Det er bøvlet, og det er også hårdt arbej-de, når fiskeren selv skal hale sine fangst-fyldte garn ind pr. håndkraft.

Men det behøver han heller ikke længe-re – nu kan han få maskinkraft til hjælp.

Det er Bagenkop Smede- & Maskin-værksted ApS. på Langeland, der har ud-viklet en ny elektrisk garnhale, der kan hjælpe de fiskere, der driver erhvervet fra så små fartøjer, at der ikke er plads til hy-draulisk hjælp om bord. Som oftest joller og småbåde, der drives frem af en på-hængsmotor.

– Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige

Udviklingen af det nye hjælpemiddel har stået på gennem længere tid, og nu er man nået så langt, at de første fem ek-semplarer er kommet ud at sejle – tre på danske fiskerbåde og to på tyske. Det ty-ske marked er nemlig som skabt til den nye garnhale, idet fiskeri med store fartø-jer ikke er tilladt i mange områder.

Letter opgaven– Garnhalen fås med enten 12 eller 24 volt og kræver kun et batteri på 100 am-pere. Den kan lette opgaven for både er-hvervs- og fritidsfiskere, siger Jan Ole-sen, der er indehaver og direktør på den over 100-årige virksomhed på Langeland, som han har drevet siden 1966. I den tid er virksomheden vokset fra et lille værk-sted på 68 m" til de nuværende 800 m" og ?? medarbejdere.

– Garnhalen fås med enten 12 eller 24 volt og kræver kun et batteri på 100 ampere.

Garnhalen koster ca. 25.000 kr. – til gen-gæld får fiskeren så fornøjelsen af at se på, mens garnet hales ind af sig selv.

Elektrisk garnhale godt modtagetNyskabelsen fra Bagenkop Smede- & Maskinværksted letter fiskerens arbejde og findes allerede på både i Danmark og Tyskland

Ud over de nye garnhaler markedsfører virksomheden også tre typer garnopklarer, og tanken er, at de også skal udvikles til at kunne gå op i størrelse.

– Nu skal vi foreløbig have tre størrelser klar til præsentation på DanFish Internati-onal-messen i Aalborg i oktober, som er det ideelle sted at skabe opmærksomhed omkring produkterne. Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige, siger Jan Olesen.

Udvikler batterikasseUdviklingsarbejdet er heller ikke stoppet med garnhalen. Bagenkop Smede- og

Maskinværksted har også udviklet en til-hørende batterikasse.

– Den er produceret i aluminium og kan let bæres i land efter endt fiskeri. Den in-deholder et 75 amperes vedligeholdelses-frit batteri samt et 12 volts ladeapparat, som bare skal sættes i en stikkontakt, så er batteriet klar til næste dag, siger han.

Kassen er desuden udstyret med et kraftstik, så den kan kobles sammen med batteriet, samt et ekstra stik til eventuelt andet brug – måske et lille ekkolod, en projektør el. lign. Batterikassen kommer på markedet i løbet af en måneds tid.

Af Karen Sloth


ling og dokumentation for en konkurren-cedygtig og bæredygtig produktion af sto-re laksefisk uden yderligere miljøbelast-ning, endda med reduceret påvirkning på flere områder.

– Verdens fiskeressourcer hvad angår vilde fisk er i dag udnyttet til fulde, men indenfor opdræt af fisk er der masser af udviklingsmuligheder, siger Per Bovbjerg Pedersen, der leder DTU Aqua’s akvakul-turforskning.

– I fremtiden vil en større og større del af befolkningens forbrug af fisk komme fra opdræt. Vores projekt er med til at ud-vikle teknologierne til bæredygtigt fiske-

opdræt optimalt, og derved er dette projekt med til at skabe omsætning inden for hele fiskebranchen. Som en vigtig sidegevinst styrker projektet de danske anlægs- og fo-derleverandører med den viden, der høstes gennem projektet, siger Per Bovbjerg Pe-dersen.

Fødevareministeriet har gennem GUDP-programmet (Grønt Udviklings- og De-monstrationsProgram) bevilget 4,3 mio. kr. til projektet, der ledes af Nordsøen Forskerpark og DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet).

Her ud over deltager stærke aktører fra hele værdikæden i form af firmaer, der hver især er blandt de førende på deres felt: BioMar A/S, AquaPri Denmark A/S, Billund Aquakultur Service ApS samt RK Plast A/S. Ud over midlerne fra Fødevare-ministeriet bidrager parterne med en egen-finansering på 1,7 mio kr.

– Vi er glade og stolte over at være med i forreste linie, når det gælder udviklingen indenfor bæredygtigt fiskeopdræt, siger Jens Otto Størup, direktør på Nordsøen Forskerpark.

– I forvejen har vi på forskerparken samlet en meget stor viden og erfaring med fiskeopdræt, ikke mindst på DTU Aqua’s akvakultur-sektion, der har til huse på forskerparken. I samarbejde med priva-te firmaer er vi med til at udfylde ét af GUDP-programmets formål om at skabe mere sammenhæng mellem forskning, ud-vikling og demonstration af viden på akvakulturområdet, siger han videre.

Afgørende udviklingProjektet vil udnytte eksisterende bassiner og anlæg på Nordsøen Forskerpark, og det finder sted inden for rammerne af en allerede eksisterende miljøgodkendelse.

Projektet vil skabe en afgørende udvik-

ARBEJDSHESTEN TIL DE PROFESSIONELLE

Bæredygtigt fiskeopdræt i saltvandEt nyt projekt på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals skal de næste fire år udvikle en ny teknologi, der kan øge produktionen af regnbueørreder og atlanterhavslaks i danske fiskeopdrætsanlæg på en bæredygtig måde

Maritimt Maritimt FOCUS Maritimt Maritimt

Blue Water overtager i Århus Blue Water overtager det lille århusianske speditions- og transportfirma Eurouter fra Peter Hulgaard. Eurouter beskæf-tiger fire medarbejder, som fremover skal sidde på Blue Wa-ters kontor i Søften uden for Århus. Eurouter blev grundlagt i 1978 og har beskæftiget sig med alle former for transport og spedition. Kerneområdet er international stykgods og parti-gods-trafikker samt special- og projekttransporter. Peter Hul-gaard selv ønsker at nedtrappe sin erhvervskarriere.

Mobil maskinering ombord på Norröna i Hirtshals MarineService har netop udført mobil maskinering ombord på færgen Norrö-na, som i dag anløber Hirtshals. Der blev udboret 7 hængsler ved agterpor-ten, og vi forestod montering af nye ho-vedbolte. MarineService er i dag i be-siddelse af en lang række specialudstyr. Ofte fremstiller vi mobilt fræseudstyr specielt til den enkelte opgave. Vi har udviklet og fremstillet mobilt udbo-rings- og maskineringsudstyr til udbo-ring af stævnerør og bossrør samt on-si-te maskinering af aksler, og udfører i dag mobil maskinering overalt i verden.

Ny færge påbegyndt I denne uge begyndte et tysk værft at bygge den nye færge, Dan-ske Færger A/S i Rønne skal sætte ind på ruten mellem Hou og Samsø: – De første stålplader bliver lige nu skåret ud på værftet i Hamborg, fortæller adm. direktør John Steen-Mikkelsen , Dan-ske Færger A/S, til Horsens Folkeblad. Den nye færge skal er-statte M/S “Kanhave” som besejler ruten i dag.

Norske M/V Vestviking renoveret i Hirtshals MarineService Hirtshals A/S har netop haft en større opgave på det norske skib Vestviking. MarineService forestod hovedreno-vering af hovedmotoren samt 5 års eftersyn på alt mekanisk om-bord, herunder Megger test af el-systemet. MarineService udfør-te svejsning af revner i fisketank og diverse forstærkninger. Ar-bejdet omfattede desuden renovering af kran/spil og diverse hy-draulik- og generatoropgaver. Derudover havde MarineService forskelligt stålarbejde ombord, bl.a. nyt fundament til off shore trækkrog. Arbejdet blev udført ved kaj i Hirtshals.

Rømø-Sild færgen må afskedige 8 personerFærgen sejler med underskud og det får alvorlige konsekvenser for de ansatte på færgen “SyltExpress”. Flemming Skov, der er skibsinspektør på Rømø/Sild-færgen oplyser til dr.dk/syd at man ikke kan holde den økonomi på færgen som man havde håbet og derudover falder et tysk løntilskud bort, så man har set sig nød-saget til, at foretage det drastiske skridt. Samtidig reduceres ser-viceniveauet ombord på færgen, ligesom en daglig sejlads mel-lem Rømø og Sild indstilles. Udmeldingen vækker bekym-ring Rømø’s turistchef Bodil Glistrup Thomsen.

Rønne Havn bundsikres Arbejdet med at sikre bunden i havnebassinet ved den nye, store hurtigfærges faste færgeleje er i fuld gang. Den nye færge “Leo-nora Christina”s waterjets er så kraftige, at de uden en form for beskyttelseslag ville spule bunden væk og kajanlæggene blive undermineret.


Maritimt Maritimt FOCUS Maritimt Maritimt

Skibes stabilitet på dagsordenen i IMO I FN’s søfartsorganisation har man netop afholdt et møde i Un-derkomitéen for stabilitet, lastelinier og fiskeskibes sikkerhed. Ved mødet, der blev afholdt i IMO’s hovedkvarter i London, havde man fokus på arbejdet med at lave internationale regler for bedre stabilitet på skibe. Således diskuterede mødedeltagerne – herunder Søfartsstyrelsen – følgende emner:

(reglerne er dog allerede national lovgivning herhjemme)

Endelig blev der ved mødet diskuteret en revision af TM69-kon-ventionen, der handler om opmåling af skibe.

Vestergaard Marine Service tilbyder sikkerhedspakkeVestergaard Marine Service kan sammen med ejeren eller de re-levante myndigheder sammensætte en pakke, som er tilpasset det enkelte skib og den specifikke opgave: – Et eksempel på et så-dant projekt havde vi i efteråret, hvor vi fik en opgave ind på et norsk supplyskib. Her etablerede vi blandt andet et sikkerheds-rum, hvorfra besætningen kan bevare kommandoen over skibet, fortæller adm. direktør for Vestergaard Marine Service, Morten Vestergaard. Udover sikringsrummet, der blev forstærket med skudsikre stålplader og skudsikker dør, monterede Vestergaard Marine Service også vandkanoner for afdækning af skibets ag-terende, pigtråd på rælingen og agter samt aflåsning af mande-dæksler og luger fra bagsiden.

Grønt lys til havmølle-anlægKlima- og energiminister Lykke Friis (V) har godkendt opførel-sen det anlæg, der skal føre strømmen i land fra Anholt havmøl-lepark, som snart bliver landets største. Dermed kan Energinet.dk gå i gang med anlægget, der slutter den kommende havmøl-lepark til det eksisterende elnet. Anlægget skal stå klar til drift 1. august 2012, mens selve havmølleparken skal bygges af Dong Energy i perioden 2012-2013: – Med dette anlæg får vi mulig-hed for at forsyne 400.000 danske elforbrugere med vedvarende energi fra vindkraft. Det er derfor et vigtigt skridt hen imod et grønnere samfund, siger Torben Glar Nielsen, eldivisionsdirektør hos Energinet.dk.

Stort fremmøde til møde om Femern-Bælt forbindelsen Transportminister Hans Christian Schmidt var i går aftes til bor-germøde på Lolland om Femern-Bælt forbindelsen. Formålet med borgermødet var at inddrage borgerne, inden politikerne skal tage stilling til, om den foretrukne tekniske løsning for Fe-mern Bælt-forbindelsen i det videre arbejde, herunder i VVM-pro-cessen, skal være en sænketunnel eller en skråstagsbro: – Jeg hæl-der til en sænketunnel, sagde ministeren efter mødet. Der var en god debat på borgermødet, og flere hundrede men-nesker var mødt op for at give deres mening til kende.

Danmark i front med havvindmøller Over 90 procent af de 308 nye store havvind-møller, der blev installeret i Europa i 2010 kom fra danske virksomhederDet europæiske mar-ked for havmøller voksede med 51 procent sid-ste år. Det er ny rekord. I alt blev der installeret 883 megawatt på det europæiske marked, hvor den samlede kapacitet nu er 2.964 megawatt.

Læs de seneste nyheder på www.maritime-erhverv.dk

21 Maritime Erhverv / 12 ·2010

Kigger man tilbage på Esbjerg fiskeri-havn anno 1965, så man dengang en vok-sende industrifiskerihavn med tre fiske-melsfabrikker, alle med stigende produk-tion. Men også det traditionelle fiskeri ef-ter rødspætter og torsk havde et enormt bagland på havnen, som var hjemsted for 49 fiskeeksportører og 16 filetfabrikker.

Desuden stod Danmarks største aukti-onshal færdigbygget i 1968 med plads til, at op til 18 kuttere kunne losse fisk samti-dig langs auktionshallens 255 meter lange kaj. Den negative udvikling i konsumfi-skeriet gjorde dog, at man – efter hvad der fortælles – aldrig nåede op på at udnytte hallen fuldt ud. I 1967 omfattede service-virksomhederne på havnen 7 skibs- værf-ter, 4 skibs- og bådebyggerier, 15 maskin-

Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?5. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005

fabrikker, 6 skibsinstallatører, 12 skibspro-vianteringer, 10 vodbinderier, 5 kølehuse og en lang række andre funktioner, som f.eks. et halvt hundrede kølevogne til kør-sel til udlandet, der benyttedes af fiskeeks-portørerne.

Snurrevod forsvandtBortset fra filetfabrikkerne og fiskeeks-portørerne levede serviceerhvervene på fiskerihavnen i stigende udstrækning af trawlernes investerings- og aktivitetslyst. Dels fordi hovedparten af snurrevodsfar-tøjerne forsvandt i løbet af 1970’erne, dels fordi de kutterejere, som forblev ak-tive i snurrevods- fiskeriet, ikke investe-rede i nye fartøjer, men nøjedes med at modernisere indretningen i de gamle træ-kuttere med snurrevodstromle, kraftblok og fi- skesøgningsapparatur samt senere shelterdæk og bakke. I 1983 var der i

konsumsektoren 19 fiskeindustrier og 22 eksportører/grossister.

Allerede på dette tidspunkt skønnedes det imidlertid, at værdien af konsumfisk, som blev kørt eller sejlet med fragtskib til Esbjergs fiskeindustri til videreforarbejd-ning, var mindst tre gange så stor som værdien af de direkte landinger i Esbjerg, der i 1982 var på 193 mill. kr.

Mindre afhængighedDe virksomheder på fiskerihavnen, som udgjorde fiskerierhvervets bagland, havde således allerede tidligt gjort sig mindre afhængige af omsætningen i det lokale konsumfiskeri, herunder navnlig snurre-vodsfiskeriet.

Mens snurrevodsflåden langsomt for-mindskedes, og trawlerne landede torsk i andre havne, levede konsumfiskindustrien i stigende grad af importerede råvarer. Al-ligevel sikrede den omfattende esbjergen-siske forarbejdningsindustri, at der var et stort antal aftagere til den fisk, som trods

Auktionshallen i Esbjerg anno 2011 – den sidste auktion blev holdt i maj 2002 i det, der engang var Danmarks travleste auktionshal. Foto: Edmund Jacobsen


Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?5. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005

alt fortsat landedes i Esbjerg, og krisen i byens fiskeri understregedes derfor så me-get desto mere af, at de tre største kon-sumfiskeindustrier på havnen, Paul Agnar A/S, Hugo Møgelberg A/S og F.S.Ø. a.m.b.a. (Frede Sørensen & Co.) lukkede inden for en periode på under to år fra 1991 til 1993.

Manglende incitamentVirksomhederne fik problemer med råva-retilførslen fra udlandet, og med den kraf-tige nedgang i Esbjergs hjemmehørende flåde var der ikke noget incitament for ejerne til at holde de store industrier kø-rende. I konkurrencen fra de billigere ar-ter på det globale fiskemarked formåede virksomhederne ikke at forrente de inve-steringer i traditionel filetproduktion og færdigretter, som ellers havde været sats-ningen op i gennem 1980’erne. 800 ar-bejdspladser forsvandt i fiskeindustrien fra 1985 til 1995, heraf adskillige hundre-der alene i de tre store fiskeindustrier, og mange andre virksomheder i fiskeriets serviceerhverv led også under fiskernes manglende indtjening.

Mindre fra Esbjerg-kutterneNår de store fiskeindustrier måtte lukke hang det også sammen med, at man i Es-bjerg gennem mange år havde forsømt at tiltrække landinger af konsumfisk fra udenbys og udenlandske fartøjer, noget som andre vestkysthavne, ikke mindst Hanstholm, med succes havde satset på siden 1980’erne.

Esbjergs hjemmehørende kuttere havde traditionelt stået for langt hovedparten af konsumlandingerne, og således udgjorde Esbjergkutternes andel af de samlede lan-dinger i 1982 eksempelvis 93,5 procent. Mindre end 2 procent landedes dette år af udenbys danske fiskefartøjer, og 4,5 pro-cent kom fra udenlandske fartøjer.

Årsagerne til dette forhold er formentlig flere, men da krisen kradsede i 1991 og de følgende år, var Esbjerg i de øvrige fiske-rihavne kendt for såvel lave afregningspri-ser som ufleksible losseordninger.

Set fra de andre havne var funktionerne på Esbjergs store havn tilpasset et arbejds-marked, hvor overenskomster og overhol-

delse af bestemte regler, hviletider og pri-ser for losning og auktionering var vigti-gere end at give en god service. Systemet passede tilsyneladende Esbjerg fiskerne, men blandt udenbys fiskere så man ikke Esbjerg som et attraktivt sted for landing af fisk mere.

Den sidste auktionLængere oppe ad kysten, specielt i Hanst-holm, havde auktionen og forarbejdnings-industrien længe gjort en stor indsats for at tiltrække udenbys og udenlandske lan-dinger, så på trods af, at man i Esbjerg nu forsøgte at markedsføre sig som en at-traktiv landingshavn, var løbet reelt kørt. I anden halvdel af 1990’erne holdt man liv i Esbjerg fiskeauktion ved at få tilført fisk over land fra små havne ved de indre farvande, men efterhånden som den hjemmehørende konsumflåde blev mindre og mindre, måtte fiskeauktionen dog til sidst lukke.

I maj 2002 holdt man den sidste auktion i det, der engang var Danmarks travleste auktionshal.

“Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfarts-museet i 2005. Artiklen er en uddyb-ning af de temaer, som blev behand-let i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmu-seet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for Maritime Erhverv.



I dag præsenterer Danmarks Miljøundersø-gelser en rapport, der konkluderer, at Dan-marks dyr, planter og natur har det rigtig skidt. Også i havet står det slemt til, rigtig slemt! Det er faktisk det stykke danske na-tur, forskerne ved allermindst om – og det, som vi paradoksalt nok har mest af!

Det værste ved det hele er, at både rege-ring og forskere ved, hvad der skal til for at vende udviklingen. Regeringen gør bare ik-ke noget – den lader stå til, og er håbløst uambitiøs, når det kommer til beskyttelse af natur. Et eksempel er de havreservater – el-ler Natura 2000-områder som de også hed-der – som regeringen har udpeget på havet. Disse områder er udpeget som beskyttelses-værdige ifølge EUs habitatdirektiv fra 1992, fordi der er en sårbar natur på bun-den som for eksempel stenrev eller fordi Danmarks eneste hval, marsvinet, lever der.

Problemet er bare, at regeringen overhove-det ikke har gjort noget for at beskytte dem. Det er for eksempel stadig fuldt lovligt at trække et trawl lige ind igennem et områ-der, der er udpeget som “beskyttet”, selvom trawl giver masser af bifangst og ødelægger havbunden.

Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at bremse tabet af dyr og planter i ha-vet og vende den sørgelige udvikling, så bliver miljøminister Karen Ellemann sim-pelthen nødt til at tage styringen i miljøpo-litikken og kræve at i det mindste de be-skyttede områder bliver fri for fiskeri.

DMU-rapporten er tiltrængt, men kon-klusionerne er desværre ikke nye – be-stemt heller ikke for havets vedkommende.

I 2009 udgav DMU en tilstandsrapport (www2.dmu.dk/webmtr/pdf/FR751_B.pdf), der sagde stort set det sammen, i foråret

2010 udgav det Grønne Kontaktudvalg en rapport, der konkluderede at biodiversiteten i den danske natur – også i havet – var i til-bagegang, og HELCOM udgav også i 2010 en rapport om Østersøen og Kattegat, der viser det samme billede. Det står skidt til i vores havområder!

Danmark forpligtetDanmark var forpligtet af et FN og EU-mål til at bremse tabet af biologisk mang-foldighed inden 2010. Den blæste rege-ringen højt og flot på og nu er målet om at lade være med at udrydde arter ud-skudt til 2020. Det er jo om noget en vir-kelig håbløs måde at føre naturpolitik på. Bare at lade stå til. Ja, jeg ved ikke en-gang om jeg vil kalde det politik, for det er jo ingenting.

Kilde: Greenpeace

Havreservater skal redde livet i havetKommentar fra Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, til DMU-rapport, der udkommer i dag i forbindelse med symposium på Århus Universitet


Med andres liv i hænderneBlot få minutters ophold i de kolde nord-europæiske farvande kan være skæbne-svangre.

– Det ligger i vores baghoveder, at det vi laver, det skal bare fungere, siger salgs-direktør Jørgen Holm, og fortsætter: Vores mission er at redde og beskytte menneske-liv overalt i verden. Det præger vores dag-lige arbejde og får VIKING-medarbejder-ne til at føle et særligt ansvar.

Når uheldet er ude, skal sikkerhedsud-styret kunne klare selv de mest ekstreme situationer

VIKING har særligt fokus på konstant udvikling af design og funktion baseret på feedback fra kunderne. Er indstigningen optimal? Er siddekomforten i orden? Hvad kan den holde til? Mange ressourcer bru-ges på at teste redningsflåderne, bl.a. un-der søprøver i hårdt vejr, ved vindtest med vindstyrker på 30 meter pr. sekund og ved udløsning i ekstremt lave temperaturer.

– Derfor gør vores design og kvalitet en forskel. Den store indgang gør det lettere at komme op i redningsflåden og vi gør alt for at reducere ubehag såsom søsyge og kulde. Og udstyr som kraftig dørlukning, store ballastposer og automatisk indven-digt lys er med til at gøre det så bekvemt som muligt indtil hjælpen når frem, siger Jørgen Holm.

Kvalitet er en del af VIKING’s DNA– Vi har mere end 50-års erfaring med fremstilling af alt fra helt små til 150 per-soners redningsflåder, og denne brede er-

Pressemeddelelse januar 2011

VIKING lancerer ny kvalitetsredningsflåde til mindre fiskefartøjerVIKING har sendt en ny 4 personers ISO flåde på markedet, som er godkendt til skibe under 12 meter, der sejler mindre end 24 sømil fra kysten. Søfartsstyrelsen har efter længere tids pres fra markedet givet grønt lys for, at ISO rednings-flåder fremover kan serviceres hvert andet år.

faring er naturligvis blevet overført til vo-res nye VFI redningsflåde. På den måde sikrer vi, at den lever op til VIKINGs strenge krav, siger Jørgen Holm og fort-sætter: Vi bruger udelukkende kvalitets-materialer, da vores produkter skal kunne holde i mange år. En del af vores red-ningsflåder har været i brug i over 20 år.

Den nye fiskerflåde, VIKING 4 VFI, er fremstillet af naturgummi, som er stærkt og fleksibelt. Tagstoffet (oversejlet) er fremstillet af PU-belagt nylon, som er bå-de vind- og vandtæt. En yderligere sikker-hedsmæssig egenskab er, at tagstoffet la-ves i en fluorescerende gul, som forbedrer synligheden på lang afstand, hvilket øger muligheden for hurtigt at blive opdaget og reddet.

Certificeret og godkendt VIKING’s nye VFI flåde er både ISO-cer-tificeret og godkendt af Bureau Veritas.

Der er andre flåder på markedet, som le-ver op til ISO-standarden, men ikke alle har en tredjeparts godkendelse fra en uaf-hængig kontrolinstans.

2 års serviceinterval – og et helt særligt lanceringstilbudSøfartsstyrelsen har efter længere tids pres fra markedet givet grønt lys for, at ISO 9650-1A redningsflåder fremover kan serviceres hvert andet år og VIKING har derfor skræddersyet en samlet salgs- og servicepakke. Ved køb af en VFI flåde inden den 1. maj 2011, giver VIKING en opblæsbar redningsvest med i købet. Og der er også mulighed for at få en fastpris serviceaftale de første 8 år. Hør mere hos en af VIKINGs ca. 25 forhandlere landet over inkl. din lokale indkøbsforening.

Kilde: Viking Life-Saving Equipment

Der er ikke noget, så skidt, at det ikke er godt for noget, så selv om resten af landet har været mindre begejstret for kulden og sneen i årets sidste måneder, så fik de bornholmske fiskere gavn af vejrliget.

– Det er formentlig det kolde vejr, der i hvert fald i den vestlige del af Østersøen har fået fiskene tidligere trykket ud end normalt, så der kunne trawles. Desuden har vi haft pænt vejr uden for megen blæst, vurderer Thomas Thomsen, for-mand for Bornholm og Christiansøs Fiske-riforening.

Det er formentlig det kolde vejr, der i den vestlige del af Østersøen har trykket fiskene tidligere ud end normalt

Torskefiskeriet godt fra start i ØstersøenDen tidlige kulde i den vestlige Østersø trykkede fiskene ud

I den østlige del af Østersøen, hvor vanddybderne er anderledes, har torskefi-skeriet øjensynligt også været tilfredsstil-lende, for der er landet mange fisk. Tor-sken har ikke været en mangelvare, så den har det åbenbart godt nok. Prismæssigt har markedet ligget 1,50 kr. lavere pr. kg for 5’er torsk og to kr. for 4’er torsk, mens prisen for de landede blanke 2’er og 3’er torsk har fulgt markeds- og dagsprisen.

Binder sig til fastprisDe fleste østersøtorsk købes til forarbejd-ning hos A. Espersen, der har produktion i Polen, Letland, og Kina samt en lille smule i Hasle på Bornholm. Virksomhe-den er den største operatør af østersø-torsk.

– Torskefiskeriet har været begunstiget af kulde og godt vejr uden for megen blæst, siger Thomas Thomsen.

Ud over torsk er der også landet mindre fangster af brislinger og laks

Fiskerne binder sig til en fastpris for tor-sken med tilmelding fra 10. januar og ja-nuar ud.

Ud over torsk, som er det primære fiske - ri, er der også landet mindre fangster af brislinger og laks, ligesom der blev landet sild, indtil kvoten var brugt.

– I øjeblikket ser fiskeriet altså godt og stabilt ud, mener Thomas Thomsen.

Af Karen Sloth


Polaris Electronics A/S

Egenproduceret, GMDSS NAVTEX

Vandtæt SAILOR VHF DSC med optagefunktion, 90 sek., tågehorn & loudhailer

Fakta om søfart udkommet Søfartsstyrelsens årlige publikation “Fakta om søfart” er udkommet. Fakta om søfart indeholder tal og fakta om Det Blå Danmark, udviklingen på vej mod at blive Europas førende søfartsnation samt europæisk og international søfart.

Publikationen kan hentes gratis på Søfartsstyrelsens hjemmeside – www.sofartsstyrelsen.dk

Hellers afholder VHF/SRC kurserNu er det muligt at bruge fire aftener i foråret på sikkerhed ved at få det lovpligtige VHF / SRC certifikat på Hellers Sejlerskoles VHF kursus.

Der kræves SRC certificat for at få tildelt MMSI nr. til brug imoderne VHF anlæg og Epirb / PLB.

Et VHF/DSC radioanlæg udgør en væsentlig del af sikkerheden til søs, dog under for-udsætning af brugeren har kendskab til brugen af et sådant. Der kræves et SRC certifikat for benyttelse af en VHF/DSC- radiostation.

De gældende betingelser for anvendelse af radioanlæg om bord i skibe kan læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Ved deltagelse på Hellers VHF kursus, bliver deltagerne rustet til den lovpligtige prøve og kommer igennem det af Søfartsstyrelsen krævede pensum. Deltagerne for desuden kendskab til forskellige VHF radioers specifikke egenskaber. Kurset omfatter det af Søfartsstyrelsen krævede pensum.

Kurset afsluttes med en skriftlig prøve (multiple-choise), der afholdes af Søfartsstyrel-sen, og som efter bestået prøve udsteder SRC certifikatet. VHF kurset afholdes på følgende dage:

Tirsdag 26. april Mandag 02. maj Mandag 09. maj Mandag 16. maj

Skriftlig prøve afholdes onsdag 18. maj. Mere info og tilmelding på www.hellers.dk


Afsender – Maritime Erhverv ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

Rosendahls-koncernen er en af Danmarks førende og mest velkonsoli de - rede virksomheder inden for den grafiske branche. Med rødder tilbagetil 1661 er vi i dag en full-service grafisk koncern, der dækker hele processen inden for den grafiske kommunikation lige fra ideudvikling,avancerede IT-løsninger, strategisk web-produktion, design, foto, prepress,trykning, efterbehandling, lager- og logistikløsninger. Koncernens virksomheder er beliggende i Esbjerg, Odense og København.Her løser nogle af branchens dygtigste medarbejdere opgaver for etbredt udsnit af kunder inden for dansk erhvervsliv og offentlige institu-tioner. Hver medarbejder har sine særlige kompetencer, og uansetomfanget og karakteren af en opgave, har vi de nødvendige forudsæt-ninger for levere dig den optimale løsning i den aftalte kvalitet.

Besøg os på www.rosendahls.dk, hvor du kan udforske Rosendahls- koncernen,læse om bl.a. vor Climaware-mærkning af CO2-neutraliserede tryksager samtbestille koncern-magasinet Re:solution.

En helstøbt grafisk koncern med mere end 100 års erfaring

ROSENDAHLS Oddesundvej 1 · DK-6715 Esbjerg NT +45 76 10 11 12Landbrugsvej 20 · DK-5260 Odense ST +45 66 12 60 91www.rosendahls.dk

ROSENDAHLS · SCHULTZ GRAFISKHerstedvang 10 · DK-2620 AlbertslundT +45 43 63 23 00www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ROSENDAHLS MEDIASERVICEOddesundvej 1 · DK-6715 Esbjerg NT +45 76 10 11 12www.rosendahls-mediaservice.dk

Maritime Erhverv - februar 2011

Documents

Transcript of Maritime Erhverv - februar 2011