kv motivation 0406 rapport - Etf.dk...Et spørgsmål om motivation / mestring side 4 af 68 Resume...

Et spørgsmål om motivation / mestring

side 1 af 68

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE 1

RESUME 4

ABSTRACT 6

INDLEDNING 8

PROBLEMBAGGRUND 10

Overordnede overvejelser 10

Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14

Ergoterapeutiske overvejelser 16

PROBLEMFORMULERING 22

Definitioner 22

Formål 25

Målgruppe 25

REFERENCERAMMER 26

G. Kielhofner, Model of Human Occupation (MoHO) 27 Vilje-subsystemet (volition) 27 Vane-subsystemet (habituation) 28 Udførelsessystemet (performance capacity) 28 Omgivelser (environment) 28

A. Antonovsky, Sense of Coherence (SOC)-teori 29

METODEBESKRIVELSE 31

Forskningstype 31

Design 31


side 2 af 68

Metode 31

Teoretiske overvejelser vedr. udarbejdelse af spørgeskema 33

Analyseform 36 Operationalisering 37 Begrebsoperationalisering 37 Konkretoperationalisering 37

Etiske betragtninger 38

Litteratursøgning 38

RESPONDENTBESKRIVELSE 40

Pilotinterviewet (nr. 1) 40

ANALYSE AF RESPONDENTSVAR 41

Ad sundhedsfølelse 41 Delresultat på sundhedsfølelse 42

Ad motivationsfaktoren 43 Delresultat på motivationsfaktoren 46

Ad mestringsfaktoren 47 Delresultat på mestringsfaktoren 48

RESULTAT 49

VALIDITET OG RELIABILITET 51

DISKUSSION AF TEORI OG METODE 52

DISKUSSION AF RESULTATER 54

KONKLUSION 55

PERSPEKTIVERING 56

REFERENCELISTE 59

FIGURLISTE 61

TABELLISTE 61


side 3 af 68

BILAG 1 - SPØRGESKEMA 62

BILAG 2 – SAMTYKKEERKLÆRING 67

BILAG 3 - LITTERATURSØGNING 68


side 4 af 68

Resume Titel

”Et spørgsmål om motivation / mestring”

Introduktion

Udgangspunkt for denne bachelorrapport er et projekt, der blev igangsat primo 2004 under

titlen ”Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i

daginstitutioner i X Amt”.

Bachelorrapportens problemformulering er:

Hvorledes er motivations- og mestringsfaktorer blevet inddraget under planlægningen af den

intervention i daginstitutionsprojektet, der omhandler fysisk aktivitet, og har metoden været

succesfuld eller ej?

Formålet med undersøgelsen var:

1. at fastslå, om de involverede deltagere har haft et umiddelbart sundhedsudbytte af de

igangsatte interventioner.

2. at stedfæste ud fra resultatet af punkt 1, om eventuelt succes skyldes individets egne

omgivelser og baggrund eller det klart skyldes projektets intervention.

Metodebeskrivelse

Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt den handlingsrettede forskningstype,

hvor jeg deduktivt har brugt udvalgte teorier til at analysere de data, som respondenterne har

bidraget med. Der blev udført 1 pilotinterview ud fra vejledende spørgeskema, og 5 yderligere

tilrettede spørgeskemaer blev sendt ud til de involverede daginstitutioner. Undersøgelsen var

kvalitativ, hvor respondenternes data førte til nye beskrivelser gennem teoristyret analyse.

Metoden kategoriseres som evalueringsforskning, da årsag-virkningsrelationer mellem

påvirkning og effekt blev afdækket.

Resultater

Med forbehold for bla. undersøgelsens størrelse, har analysen vist, at respondenterne har

oplevet motivations- og mestringsfaktoren forskelligt i forbindelse med planlægning af den

fysiske aktivitet i daginstitutionsprojektet. Respondenterne er delt i to lejre, hvor den ene


side 5 af 68

halvdel fremstår, som om de er mere motiverede og med større mestringsgrad til at gå i gang

med fysisk aktivitet, da de har en erfaringsmæssig baggrund, hvor fysisk aktivitet ikke er

ukendt, modsvarende den anden halvdel, hvor det modsatte er tilfældet.

Motivations- og mestringsfaktorer er blevet inddraget i planlægningen af den fysiske aktivitet

i daginstitutionsprojektet, men på et overordnet grundlag, hvor man ikke gik i dybden med

individets baggrund og omgivelser.

Resultatet af undersøgelsen har verificeret teorierne, i.e. at det er nødvendigt for en succesfuld

intervention i et arbejdsmiljøprojekt, at arbejde kontinuerligt og især individuelt med

motivations- og mestringsfaktorer.

Nøgleord

Arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse, motivation, mestring


side 6 af 68

Abstract Title

”A question of motivation / coping”

Introduction

The basis for this bachelor report is a project, which was initiated beginning 2004, with the

title “Prevention of pains, discomfort or feelings of overwork in various regions of the body

with the educational personnel in the day-care centres in X County”.

The problem formulation to this bachelor report is as follows:

How were the motivation and coping factors included in the day-care centre project in the

planning of the intervention which deals with physical activity, and has the method been

succesful or not?

The purpose of the study was:

1. to demonstrate whether the involved participants have experienced an immediate

health benefit from the chosen interventions.

2. to clarify - based on the result of item 1 - whether a possible success is caused by the

individual’s environment and experience or whether it is clearly caused by the chosen

intervention.

Description of method

Based on the problem formulation, I chose action-directed research, where selected theories

deductively were used to analyze the data supplied by the respondents. One pilot interview

was conducted based on a preliminary questionnaire, and additional five of the ready made

questionnaires were forwarded to the involved day-care centres for completion. It was a

qualitative study, where the data supplied by the respondents led to new descriptions through

theory governed analysis.

Results

When considering the size of the study, the analysis reveals, that the respondents have

experienced the motivation and coping factors differently when the selection of physical

activity in the day-care centre project was made. The respondents may be grouped in two,


side 7 af 68

where the one half appears to be more highly motivated and with a higher degree of coping

for entering into physical activity, as they have an empirical background where physical

activity is not unknown, compared to the other half correspondingly, where this is not the

case.

Motivation and coping factors constituted part of the planning of the physical activity in the

day-care center project, but on a general level where the experience and environment of the

individuals were not scrutinized.

The result of the study has been a verification of the theories, i.e. that it is necessary for a

succesful intervention in a work environment project to work continuously and individually

with factors of motivation and coping.

Keywords

Work environment, health promotion, prevention, motivation, coping


side 8 af 68

Indledning

Basis for denne bachelorrapport er et igangværende projekt med titlen ”Forebyggelse af

bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner”, der blev

startet primo 2004.

Ved projektets start fremgik det af Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik, at belastninger i

bevægeapparatet var den absolutte topscorer, når det gjaldt arbejdsmiljøproblemer i

daginstitutionerne. Halvdelen af alle anmeldelser drejede sig om skader opstået i forbindelse

med tunge løft. Arbejdstilsynet var også opmærksom på problemet og forsøgte ved dets tilsyn

at rette arbejdsstillinger og bevægelser (Projektbeskrivelse, 2004).

På denne baggrund tog en stor patientforening initiativ til at sætte det nævnte projekt i gang i

samarbejde med relevant fagforening og X Kommune, hvor 5 institutioner blev udvalgt til at

deltage. Projektet bliver finansieret af Sundhedsministeriet.

Et mål med projektet var at beskrive en metode1 til nedsættelse af bevægeapparatbelastninger

blandt det pædagogiske personale i daginstitutioner, og med henblik på dette blev projektet

kørt under en projektleder i det første år. Efter dette første år blev der udfærdiget en

slutrapport, som blandt andet skulle beskrive denne metode.

Siden sommeren 2005 er det nu meningen, at projektets deltagere selv skal fortsætte de

igangsatte interventioner indtil en endelig evaluering, som først skal finde sted i 2008.

Herefter skal det vurderes, om den afprøvede metode skal implementeres i daginstitutioner

over hele landet.

Jeg mødte projektets styregruppe foråret 2005, hvor hovedtemaet netop var, hvorledes

projektet skulle fortsættes, når projektlederen forlod projektet efter det første år. Styregruppen

udtrykte da tvivl om muligheden for at fortsætte, da arbejdet med projektets videreførelse

1 Med metodebeskrivelse menes en faktisk angivelse af, hvordan ”opskriften” skridt for skridt har været for projektets første år. Hvordan og hvornår har man lavet interview, fysiske tests, udsendt spørgeskemaer m.m.


side 9 af 68

skulle ske i en i forvejen hårdt presset hverdag2. Jeg blev præsenteret af projektlederen med

den oplysning, at jeg gerne ville have lov til at arbejde med projektet, når jeg i efteråret 2005

skulle starte på min bachelorrapport. På det aktuelle tidspunkt kunne jeg naturligvis ikke sige,

hvorledes at jeg ville arbejde med projektet, men min henvendelse blev positivt modtaget.

Hvorledes jeg ville arbejde med projektet, ville først blive afgjort, når jeg havde læst

slutrapporten.

Aktuelt kommer jeg derfor først ind i projektet ca. 6 måneder efter, at projektlederen gennem

det første år har afsluttet sit arbejde.

Da jeg modtog slutrapporten i juli måned kunne læseren måske have ønsket, at den forventede

metodebeskrivelse fremgik mere tydeligt i denne. Jeg har nu også fået kendskab til, at de

involverede daginstitutioner er enige i, at slutrapporten ikke er formuleret, som de havde

ventet, og at de ikke mener, at den kan bruges som intenderet.

Da jeg skulle møde institutionerne i forbindelse med min bachelorrapport, hvor jeg ønsker at

fastslå, om deltagerne har haft sundhedsudbytte af de igangsatte interventioner, og om evt.

succes skyldes deltagerens egne omgivelser og baggrund eller det skyldes projektets

intervention, stødte jeg derfor på en tilbageholdenhed overfor det tidsforbrug, som jeg nu satte

dem i udsigt.

Jeg havde initielt haft intentioner om at ville lave kvalitative interviews på alle institutionerne,

men jeg måtte nu ændre min generelle tilgang til spørgeskemaer, for at forstyrrelsen for

respondenterne ville blive mindst mulig. Det ønskede respondentantal blev således minimeret,

hvorfor det indsamlede materiale ikke er så omfattende som ønsket. Dette skete på et

tidspunkt i bachelorperioden, hvor det var for sent at skifte emne.

2 Institutionernes størrelse kan sammenlignes med en lille virksomhed. Små virksomheder mener, at virksomhedens størrelse udgør både en mulighed og en hindring i det sundhedsfremmende arbejde. Det er lettere at have et overblik over de faktorer, der påvirker de ansattes sundhed samtidigt med, at det er mangel på tid og ressourcer, som kan være med til at udgøre en hindring. (www.ncsa.dk - D)

http://www.ncsa.dk


side 10 af 68

Problembaggrund Problembaggrunden vil være bygget op således, at rapportens undersøgelse vil blive indsat i

en global ramme, hvorefter der bliver kredset ind til det tilgrundliggende projekt og de

overvejelser, jeg som ergoterapeut initielt har gjort mig om projektet.

Overordnede overvejelser Nøgleordene i forbindelse med det tilgrundliggende projekt er her: Forebyggelse og

sundhedsfremme.

Luxembourg Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen, som den

kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at

forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende del af befolkningen.

Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens

determinanter for derved at øge deres sundhed. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 20).

Dvs. at sundhedsfremme først og fremmest drejer sig om at skabe begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed jf. Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier (ref

referenceramme p. 26), med andre ord at give den enkelte en fornemmelse af at have ”et godt

liv”.

Hvor forebyggelse kan siges at handle om at undgå uønskede tilstande, kan sundhedsfremme

siges at handle om at opnå ønskværdige tilstande og at fremme den kraft og styrke, der sætter

mennesket i stand til at håndtere dagligdagens belastninger – også kaldet den salutogenetiske

orientering3.

I forlængelse af Luxembourg Deklarationens indhold, drejer det sig i det tilgrundliggende

projekt overordnet om – i et samarbejde mellem arbejdsgiverne (i dette tilfælde kommunen),

arbejdstagerne og samfundet (i dette tilfælde en stor patientforening og relevant fagforening)

3 Definition fra Antonovsky siger bla. at salutogenese får os til at afvise den tvedelte klassifikation af folk som sunde eller syge og i stedet ser på, hvor folk befinder sig i skalaen fra godt helbred til dårligt helbred. Det fokuserer ikke længere ensidigt på en bestemt sygdoms oprindelse, men i stedet på det hele menneskes historie. (Antonovsky, 2000, p. 303 )


side 11 af 68

- at bedre den fysiske formåen hos det pædagogiske personale i daginstitutionerne og dermed

skære ned på det store antal bevægeapparatbelastningsskader, der sker samme sted.

Ser man på projektets aktuelle arbejdsområde, så kan det af Arbejdstilsynets

arbejdsskadestatistik udledes, at personalet i daginstitutionerne ikke har optimale

arbejdsforhold. I 2002 ses det, at Arbejdstilsynet i hele 221 tilfælde fandt det nødvendigt at

komme med reaktioner i forhold til arbejdsstillinger og bevægelser, og at det i 47 tilfælde

drejede sig om tunge løft, træk og skub (Projektbeskrivelse, 2004).

Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik viser, at halvdelen af alle anmeldelser i 2003 drejede

sig om skader opstået i forbindelse med tunge løft. Fra 2004 indgår denne kategori af skader i

gruppen erhvervssygdomme, så tendensen er blevet svær at følge ad denne vej. Begrebet

”pludselige løfteskader” blev først indført i lovgivningen i midten af 1996 og er altså nu

blevet flyttet ud af arbejdsskadereformen som selvstændigt begreb i 2004.

I tråd med de statistiske fund indenfor Arbejdstilsynets registrering af arbejdsskader i det

aktuelle fagområde, ser man nationalt, at muskel- og skeletlidelser generelt er de hyppigste

årsager til sygefravær og desuden de næst hyppigste årsager til helbredsbetinget

førtidspension. Derfor har man i det politiske sundhedsprogram sat det mål, at ”antallet af nye

tilfælde af muskel- og skeletlidelser skal nedbringes, og udstødelse af arbejdsmarkedet på

grund af muskel- og skeletlidelse skal forebygges ” (Regeringen, 2002).

Muskel- og skeletlidelser kan nedbringes ved fysisk aktivitet. Sundhedsprogrammet har det

mål, at ”antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del

af hverdagen” (Regeringen, 2002).

I projektets baggrundsbeskrivelse er det helhedsorienterede sundhedsprogram ”Sund hele

livet” medtaget som baggrund for projektets tilblivelse med et sundhedsfremmende formål, da

de relevante sundhedspolitiske mål udledes til:

- Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en

naturlig del af hverdagen.


side 12 af 68

- Omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger skal reduceres

markant. Det skal bla. ske gennem målrettede forebyggelsesaktiviteter på

arbejdsmiljøområdet og integration med målrettede

sundhedsfremmeaktiviteter. (Regeringen, 2002)

Overordnet kan det med andre ord siges, at de forebyggende aktiviteter iværksættes med det

sekundære sigte bla. at skabe rammer for de involverede personers hverdag, der kan fremme

deres trivsel og velvære.

De nationale mål har bla. fundament i Sundhedsstyrelsens udmeldinger

(www.sundhedsstyrelsen.dk/borgerinfo/fysisk-aktivitet.aspx?lang=da), som beskriver,

hvorledes aktuel forskning af fysisk aktivitets effekt på kroppen har vist, at:

• Personer, der normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske

velvære ved at bevæge sig regelmæssigt.

• Personer i alle aldre og af begge køn opnår positive fysiologiske

ændringer som følge af fysisk aktivitet.

• Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår

sundhedsmæssige fordele.

• Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner.

• Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet aftager i løbet af få uger.

Hvis aktiviteten helt ophører, forsvinder effekten indenfor 2 til 8 måneder.

• Fysisk aktivitet forbedrer det psykiske og sociale velvære.

En effekt af ændringen af det fysiske aktivitetsniveau, viser jf. En modellering fra Syddansk

Universitet 2005, at hvis en gennemsnitlig fysisk inaktiv 30-årig person ændrer adfærd til at

være moderat fysisk aktiv i resten af livet, så vil der kunne forventes en levetidsgevinst på 2,8

år for en mand og 4,6 år for en kvinde. Hvis vedkommende ændrer adfærd til at være meget

fysisk aktiv, så vil der kunne forventes en øget levetid på henholdsvis 7,8 og 7,3 år (Sørensen,

2005).

Ovenstående er de globale fakta, der overordnet rummer det aktuelle projekt.

http://www.sundhedsstyrelsen.dk/borgerinfo/fysisk-aktivitet.aspx?lang=da


side 13 af 68

Tilgrundliggende projekt Men hvor kan man placere projektet under begreberne sundhedsfremme og forebyggelse?

Hvis definitionen af forebyggelse er gældende, i.e. at det er en målrettet indsats mod

veldefinerede risikofaktorer hos mennesker og i det omgivende miljø, og den sekundære

sidegevinst er at få ”et godt liv”, så ser jeg begge elementer af det tilgrundliggende projekt –

dvs. mulig nedbringelse af antallet af muskel- og skeletlidelser og øgning af daglig fysisk

aktivitet – som forebyggende aktiviteter. De involverede personer skaber deres eget

sundhedsfremme ved den øgede bevidsthed om deres egen sundhed og velbefindende.

Projektet havde ikke den formulerede målsætning at bidrage til, at deltagerne fik et sundere

liv. Målsætningen var at igangsætte interventioner, som kunne reducere

bevægeapparatbelastninger via forbedret arbejdsmiljø og øget fysisk aktivitet, dvs.

forebyggende aktiviteter.

Gentagen forskning i arbejdsmiljø har vist, at arbejdets tilrettelæggelse og organisering har

betydning for individets fornemmelse af sundhed. I praksis kan man ofte sige, at

forebyggende aktiviteter får en sundhedsfremmende effekt, da mennesker, der oplever at være

i stand til at gøre noget for egen sundhed, kan blive motiverede til at tage fat på andre områder

af sig selv. Eksempelvis kan øget fysisk aktivitet føre til en øget bevidsthed om, hvad man

spiser.

Med baggrund i disse tanker er projektet ”Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos

det pædagogiske personale i daginstitutioner” kommet i værk primo 2004.

Projektets målsætning var:

• at undersøge, om intervention nedbringer bevægeapparatbelastninger

hos det pædagogiske personale

• at metoden skal være beskrevet, afprøvet og evalueret indenfor

projektperioden, som er med opstart 01.01.04 og afsluttet 31.05.05.

Projektet udføres som pilotprojekt i fem daginstitutioner i X Kommune.


side 14 af 68

• at der ved afslutningen skal foreligge en beskrivelse af projektforløbet

samt forslag til en pjece, som beskriver metoden.

• i pilotprojektet at forankre metoden i daginstitutionerne, så den har

effekt ud over projektets løbetid. (Projektbeskrivelse, 2004)

Projektet blev igangsat af en stor patientforening, som har interesse i at forebygge sygdomme

i bevægeapparatet, i samarbejde med relevant fagforening og X Kommune. En fysioterapeut,

der på daværende tidspunkt var ansat i en BST, blev projektleder. Derudover var to

arbejdsmedicinere fra regionens store sygehus og en idrætsfysiolog fra et universitet tilknyttet

projektet. Projektet blev finansieret af Sundhedsministeriet.

Projektet kørte under ledelse i ca. et år, men først i 2008 vil man evaluere projektets

langsigtede virkning. På dette tidspunkt vil man ligeledes vurdere, om samme metode skal

indføres i daginstitutioner nationalt. Hvordan denne evaluering skal finde sted, er endnu ikke

fastlagt.

Der deltog fra starten 5 daginstitutioner – i alt 45 personer – i projektet, der gennem det første

år blev ledet af en styregruppe, hvor lederen fra hver daginstitution deltog. Hierarkisk placeret

under styregruppen blev nedsat en projektgruppe, hvor de 5 daginstitutioners

sikkerhedsrepræsentanter deltog. Ved afslutning i marts 2005 blev 28 personer testet.

Årsagerne til det store frafald var mangfoldige: 4 var gravide, 5 var skadet eller langvarigt

sygemeldt, 3 var ikke længere ansat, 1 var på orlov og 4 havde ikke lyst og havde ikke været

med fra starten.

Projektets metode

Projektet brugte før- og eftermålinger til effektvurdering af interventionerne. Interventionerne

blev iværksat på basis af den fysiske form og de ergonomiske belastninger, som personalet

var udsat for i hverdagen. Dette blev fastlagt ved spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews og

fysiske tests. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørte en klarlæggelse af

bevægeapparatbelastninger på daginstitutionen og indeholdt ikke en vurdering af det psykiske

arbejdsmiljø.


side 15 af 68

Forløbet af kortlægningen var som følger:

• Spørgeskemaundersøgelse om allerede eksisterende bevægeapparatbelastninger, om

det ergonomiske arbejdsmiljø, og om idéer til fysisk aktivitet med børnene.

• Kvalitative fokusgruppeinterviews om årsager til bevægeapparatbelastninger og det

ergonomiske arbejdsmiljø.

• Måling af personalets fysiske form (kondition, muskelstyrke og muskeludholdenhed),

BMI, rygbevægelighed og balance.

• Undervisning omkring ergonomi.

De samme skemaer og tests blev brugt midt i og ved afslutning af testperioden for at kunne

udlede resultater.

Hvad der ikke tydeligt fremgår af rapporten, men som senere er blevet oplyst af

projektlederen, er, at der initielt blev afholdt individuelle samtaler, hvor der blev spurgt ind

til, hvilke mål, de enkelte ansatte ville sætte sig i perioden, og hvordan de mente, at de kunne

opnå dem. Herefter fik de hver især vejledning i forhold til at nå målene samt vejledning i

forhold til sundhed4. Deres familiebaggrund blev inddraget ved at spørge ind til, hvilke

muligheder de selv så i deres hverdag for at kunne udøve fysisk aktivitet. Projektlederen

prøvede at åbne muligheder for dem, der i familien var hårdt spændt for, ved at se om de

kunne finde luft til motion evt. sammen med deres børn, eller ved at cykle på arbejde.

Vejledningen tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledninger. (Projektlederen, okt. 05)

Interventionerne blev i korte træk gennemført som følger:

1. Indkøb af ergonomiske arbejdsredskaber med tilskud (I projektet var afsat

økonomiske midler til køb af ergonomiske arbejdsredskaber).

2. Sikkerhedsrundering og vurdering af dokumentation og styring af

sikkerhedsarbejdet.

3. Indledende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet.

4. Dagbøger til angivelse af morgenpuls og tidsforbrug på motion.

4 Her menes ergonomi, kost, motion, alkohol, tobak


side 16 af 68

5. Udleveret sammendrag om fundne arbejdsmiljøproblemer til

sikkerhedsrepræsentanterne til fremtidig behandling.

6. Undervisning i ergonomi.

7. Afsluttende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet.

Baseret på Arbejdstilsynets årsopgørelser, hvoraf det fremgår, at belastninger af

bevægeapparatet er det største problem i daginstitutioner, og - jf. Sundhedsstyrelsens

statistikker – at der generelt er en tendens til, at gradvist færre mennesker får motion nok i

deres dagligdag med nedsat fysisk funktion og dermed større risiko for livsstilssygdomme til

følge, så har man ved iværksættelsen af dette projekt skønnet, at en kombination af

interventioner på hhv. det ergonomiske arbejdsmiljø og på daginstitutionspersonalets fysiske

aktivitet kunne være interessant.

Denne metode ses også skitseret i En Sundere Arbejdsplads – Idékatalog, der er udgivet af

National Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (www.ncsa.dk - B), hvor det angives

at ”enkeltstående aktiviteter med fordel kan gennemføres som integrerede indsatser. Det kan

fx være en forbedring af ergonomiske forhold omkring indretningen af arbejdspladsen

samtidig med tilbud om målrettet fysisk aktivitet…”

Ergoterapeutiske overvejelser Ergoterapi er en sundhedsfaglig disciplin, men hvad vil det sige at være sund, og hvad er

sundhed?

WHO har i 1948 defineret det således:

Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men

også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk

”well-being”. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24).

Sammen med WHOs definition, dækker sundhedsdefinitionen ”Sundhed er kraft og styrke.

Sundhed ses som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige

udfordringer” (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24) min opfattelse af sundhed, hvor

http://www.ncsa.dk


side 17 af 68

jeg ser ressource som et nøgleord. Med disse definitioner in mente er denne bachelorrapport

blevet opbygget.

Definitionerne underbygges af Antonovsky, der siger, at ”for mennesket drejer det sig i det

store og hele om at have kontrol over sig selv og sine omgivelser ”(Antonovsky, 2000, kap. 6),

i.e. at mestre livet.

I Kielhofners teori Model of Human Occupation (MoHO) finder man også elementer, der

passer fint ind i forebyggelse / sundhedsfremme aktiviteter. Occupational identity beskriver

den person, man er blevet, på baggrund af ens fortid og de erfaringer, som er knyttet til den

måde, omgivelserne er på overfor os, og hvordan vi behandler den. Det er omgivelserne, der

er kilde til de forandringer, der måtte ske. Under forandringsprocessen opbygges den indre

identitet (occupational identity), som herefter vil karakterisere os som individer og være

baggrund for vores handlinger. Kielhofner påpeger også, at det ikke er nok at se på balance i

aktiviteter ud fra et tidsperspektiv, man bliver nødt til at se på det dynamiske sammenspil

imellem faktorer såsom værdier, interesser, mål og omgivelser. (Kielhofner, 2002, p. 116

a.o.).

Figur 1: Den terapeutiske ræsonering (Kielhofner, 2002, p. 162 ff) – egen oversættelse

Udvikle beslutninger for aktivitet sammen

med klient og implementere

terapeutiske mål og strategier

Indsamle information om

klientens aktivitetsliv

Generere spørgsmål, der kan styre data-indsamling

Udvikle forklaring på klientens omstændigheder baseret på klientens information og teorien

Terapeutens kendskab til MoHO teorien

Klientens karakteristiske træk og perspektiver


side 18 af 68

Figuren beskriver, hvorledes terapeutisk ræsonnering kan beskrives som en 4-faset proces,

hvor terapeuten bruger teorien til at generere spørgsmål, som kan klarlægge de ting, som man

skal vide om klienten. Spørgsmålene skal indeholde både det, som man allerede ved om

klienten og de temaer, som MoHO påpeger, kan være af interesse. På basis af svarene giver

terapeuten således en forklaring på klientens situation. Derefter udvikler terapeuten i

samarbejde med klienten mål og strategier på basis af de fremfundne data. (Kielhofner, 2002,

p. 162).

I store træk vil denne proces også afspejles i den i bachelorrapporten anvendte

spørgeskemaundersøgelse (ref bilag 1).

Individuelt empowerment5 skal iværksættes for at styrke deltagernes evne til at træffe

beslutninger om eget liv / sundhed. Det handler om at støtte brugeren i at finde frem til sine

ressourcer, livsværdier og drømme. (Borg et al., 2003, p. 383)

Jf. Antonovsky er de samme faktorer grundlæggende for erhvervelse af en høj SOC (Sense of

Coherence), hvilket det er nødvendigt at erhverve for at kunne mestre de udfordringer, som

dagligdagen byder på, på en adækvat måde. Han mener derfor også, at de private omgivelser

er så indblandet i arbejdslivet, at de ikke kan betragtes som to separate faktorer.

Arbejder man med sundhed og arbejdsmiljø mener jeg derfor, at man bør inddrage psykisk

velbefindende og almindelig livskvalitet. Hvordan man oplever stress, er forskelligt set ud fra

individets udgangspunkt ud fra ressourcer, forventninger og mestringsstrategier, og for at

forstå dette bedre, må ex. Antonovskys teorier drages ind i planlægning af interventionerne

for at øge mestring og motivationens effekt.

Personalet i daginstitutionerne, der hovedsageligt er kvinder, har en stor og vigtig rolle i

børneopdragelsen. Dette skaber et øget pres på det personale, der er ansat til at passe børnene,

hvilket igen påvirker sundhedsfølelsen.

5 Empowerment kan defineres som ”et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. ” (Sundhedsstyrelsen, Terminologi – forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, 2005)


side 19 af 68

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år 2000 viser, at forekomsten af stress i befolkningen

er på 44% i år 2000. I den erhvervsduelige alder fra 25-44 år drejer det sig om 61% af

kvinderne (http://ncsa.dcmedia.biz/?id=126&type=98).

- Men i det tilgrundliggende projekt har man valgt at det psykiske arbejdsmiljø og dermed

stress ikke er omfattet.

Som ergoterapeut tager man udgangspunkt i det enkelte individ og arbejder ud fra personens

perspektiv – klientcentreret – en holdning, der tilsyneladende passer ind i den skitserede

projektbeskrivelse.

Med hensyn til projektets interventionsmetode, siger min forforståelse ligeledes, at det kan

være svært at holde den del af interventionerne i gang, som drejer sig om det enkelte individs

fysiske aktivitet udenfor arbejdstiden, uden at der er en motivationsfaktor at se frem til. Der

findes adskillige eksempler på gennemførte arbejdsmiljøprojekter, der drejer sig om generel

forbedring af sundhedstilstanden, men de succesfulde projekter har alle haft

motivationsfaktorer igennem hele forløbet i form af forskellige aktiviteter. Eksempelvis har

succesfulde projekter som projektet Sund Amagerforbrænding, der skulle skabe bedre

livskvalitet for den enkelte medarbejder både på arbejdspladsen og i privatlivet, haft

aktiviteter lige fra zoneterapi og svæveflyvning til rygestopkurser og Spis dig Slank temadage

(www.amfor.dk/amfor/sund_af.asp), også SundBus projektet har haft et lignende indhold

(http://www.ami.dk/upload/reflektioner.pdf). Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt har

haft et sundhedsfremme projekt for eleverne på Sosu-hjælperlinien, der gik ud på at indføre

social sundhed i dialog med omgivelserne. I lighed med de øvrige indeholdt dette projekt

ligeledes kontinuerlige aktiviteter, der kunne holde deltagerne i gang (www.ncsa.dk - G).

Det eneste projekt, det er lykkedes mig at finde, som ikke har indeholdt kontinuerlige

motivationsaktiviteter igennem hele projektforløbet, skulle jeg helt tilbage til 1994 for at

finde. Der sluttede projektet Hjertelig Sundhed på virksomheden Lego. Projektet skulle teste

gode måder at organisere sundhedsfremme på. Under projektledelsen, der var til stede i de

første tre år, var resultatet positivt. Efter de tre år under projektledelse skulle projektet

http://ncsa.dcmedia.biz/?id=126&type=98)http://www.amfor.dk/amfor/sund_af.asphttp://www.ami.dk/upload/reflektioner.pdf)http://www.ncsa.dk


side 20 af 68

fortsætte under mere løs organisation, og resultaterne begyndte at svigte, tilsyneladende da

motivationstiltagene faldt bort. (www.ncsa.dk - G / Olsen, 1995)

I 2005-6 er et projekt for dagplejere i Horsens kommune også kommet i gang. Projektet har

det formål at nedbringe sygefraværet blandt dagplejerne. I dette projekt har man valgt at

fokusere på det pres, som der lægges på den enkelte dagplejer i form af krav fra forældre,

kolleger, ledere og pædagoger. Derfor tilbyder man kommunikationskurser, hvor man tager

afsæt i en ressourceorienteret tilgang. Derudover tilbydes også fysioterapeutisk behandling i

hjemmet, hvor den lokale pædagog vil se efter børnene, mens dagplejeren modtager

behandling (Informationsbrochure, Crecea / samtale med projektlederen Crecea). Dette

projekt er det nærmest sammenlignelige til det tilgrundliggende projekt, jeg har kunnet finde,

men inkluderer altså også intervention på det psykiske område og fysioterapeutisk behandling

på arbejdspladsen som motivationsfaktor.

Der er blevet forsket en del i, hvilke barrierer, der mentalt skal overvindes, når deltagere i et

projekt skal påbegynde fysisk aktivitet, og Nationalt Center for Sundhedsfremme på

Arbejdspladsen (NCSA) har fundet frem til, at det specielt drejer sig om problemer med at

fastholde deltagerne i den fysiske aktivitet. Man konkluderer at støtte fra kolleger, familie og

venner kan bidrage til fastholdelse, ligesom placering af faciliteter, vejrforhold og tidspres

også spiller ind. Er de nødvendige faciliteter at finde på arbejdspladsen, er det mere trygt for

deltagerne at fortsætte den fysiske aktivitet – det har vist sig, at jo længere afstand, der er til

faciliteterne, jo større frafald. Fastholdelse af deltagelse er også størst, når der er tale om

motion ved en moderat intensitet, ex. gåture vs. fitness centre

(http://ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98). Tidspres er ofte angivet som frafaldsfaktor, men

det sættes der spørgsmålstegn ved, hvilket stemmer godt overens med den hypotese, som jeg

har fremlagt, hvor jeg mener, at grunden nærmere ligger i individets ressourcer og

omgivelser, og jeg vil derfor inddrage dette i diskussionen om langtidseffekt af motivations-

og mestringsfaktorer.

I det aktuelle projekts første år blev deltagerne fysisk testet og interviewet flere gange under

forløbet, således at forbedringer blev registreret og synliggjort, men efter det første år er det

nu deltagerne selv, der skal finde motivationen.

http://www.ncsa.dkhttp://ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98


side 21 af 68

Det undrer mig, hvordan man i projektets sidste løbe-år kan holde psykologiske faktorer ude

af det projekt, der tilsyneladende i høj grad drejer sig om motivation, og hvorledes man kan

sætte det aktuelle projekt i gang med den forventning, at deltagerne kan fastholdes i de

igangsatte fysiske aktiviteter uden at sikre fortsat kontinuerlig motivation, når man på basis af

registrerede tidligere resultater fra arbejdsmiljøprojekter påviser, at dette ikke er den optimale

metode at skabe langtidsvarende succes (ref. p. 20).

I forlængelse heraf fortæller min ergoterapeutiske referenceramme mig desuden, at det kan

være svært at ændre et individs sundhedsadfærd og skabe gennemgribende og vedvarende

motivation uden tilbundsgående at inddrage individets omgivelser – også indenfor den private

sfære.

For at få fuld effekt af en intervention på arbejdspladsen må det kunne konkluderes, at

personens interesser, værdier, mål og specielt omgivelser bør inddrages i processen.

Med denne bachelorrapport er det min intention bla. at fastslå, om de involverede har haft et

sundhedsudbytte af de fysiske interventioner, som der er blevet igangsat, og om eventuel

succes kan baseres på projektets interventionsplanlægning eller på individets egen baggrund

og ressourcer. Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på, at ergoterapeuter har en

uddannelse, hvor de bliver uddannet til at klarlægge individets baggrund og ressourcer og

planlægge efterfølgende aktivitet på basis af resultaterne. Det kunne være et godt supplement

ved planlægning af lignende arbejdsmiljøprojekter, hvor man gerne ville arbejde for en mere

vedvarende succes, men hvor organisationens ledelse ikke ville blive belastet på samme

måde, da arbejdet i projektet i højere grad vil ske på individniveau.

Opgaven vil være afgrænset til at behandle, hvorledes motivations- og mestringsfaktorerne er

blevet inddraget i det aktuelle projekt.

Jeg har i opgaven valgt stort set ikke at beskæftige mig med det ergonomiske arbejdsmiljø, da

problemerne indenfor dette område faktisk er blevet afhjulpet gennem projektets første år iflg.


side 22 af 68

projektlederen, diverse faglige artikler og pilotinterviewet. Området vil dog blive berørt

perifert i relation til de fysiske tiltag.

Problemformulering Hvorledes er motivations- og mestringsfaktorer blevet inddraget under planlægningen af den

intervention i daginstitutionsprojektet, der omhandler fysisk aktivitet, og har metoden været

succesfuld eller ej?

Definitioner

Definitionerne er formuleret af bachelorrapportens forfatter, med mindre andet er anført.

Motivationsfaktor: Motivationsfaktor er en påvirkning mod parathed

eller ønske om forandring, og den kan skifte fra et

tidspunkt til et andet og fra situation til situation.

Motivationsfaktor påvirker både indre og ydre

faktorer, og erfaring fra tidligere oplevelser fortæller

personen, om det, som man konfronteres med, kan

være til glæde og gavn for personen, ligesom

omgivelserne kan påvirke personen til at finde

tilstanden af parathed eller ønsket om forandring.

I relation til Antonovskys teorier, siges

meningsfuldhed at være motivationskomponenten.

Aktiviteter, der er forbundet med områder i individets

liv, der betyder meget for dem (=giver mening),

opfattes som udfordringer, det er værd at engagere

sig i. Meningsfuldhed skal være høj for at få

motivation. (Antonovsky, 2000, p. 36).


side 23 af 68

Mestringsfaktor: Med mestringsfaktor menes evnen til at problemløse

og til at skabe sammenhæng i det indre og ydre liv.

Dvs. både at klare tanker og følelser i den indre

verden og at klare forhold til omverdenen, ex. at have

et arbejde eller et netværk. Mestringsfaktoren sætter

personen i stand til at indgå i nye udfordringer.

I relation til Antonovskys teorier, så kræver mestring,

at individet har høj begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed. På den basis kan individet vælge

den mestringsstrategi, der skønnes at være mest

velegnet til at håndtere den stressfaktor, individet

måtte stå over for, dvs. at individet vælger den mest

hensigtsmæssige kombination blandt de generelle og

specifikke modstandsressourcer, som individet har

oparbejdet. (Antonovsky, 2000, p. 154).

Motivation og mestring: Jf. både Kielhofner og Antonovsky er disse 2

begreber tæt forbundne. I Kielhofners vilje-, vane-

udførelsessubsystem er motivation og mestring

oparbejdet gennem de indtryk og oplevelser, som

individet har gennemlevet. I Antonovskys teorier

kræves en vis oparbejdet grad af begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed for at have

motivation og mestring. De 2 faktorer er indbyrdes

afhængige og afføder hinanden.

Planlægning: Der menes her den planlægning af fysisk aktivitet,

der finder sted mellem deltageren i projektet og

projektets ledelse.

Intervention: En planlagt indgriben / ændring i hverdagen.


side 24 af 68

Fysisk aktivitet: Sættes ofte i forbindelse med ordet motion, da det

drejer sig om at forøge det fysiske aktivitetsniveau,

da det reducerer livsstilssygdomme, som ex.

diabetes, hjertekarsygdomme og

bevægeapparatbelastninger. Fysisk aktivitet betyder

derfor, at kroppen bevæges i rimeligt omfang jf.

Sundhedsstyrelsens desin’er om nu 30 min. fysisk

aktivitet pr. dag

(ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98).

I rapporten menes der den fysiske aktivitet, der finder

sted udenfor arbejdstiden.

Metode: I relation til det tilgrundliggende projekt menes, den

”opskrift” med tidsplan for indledende interviews,

tests, spørgeskemaer m.m., der er basis for projektet.

Succesfuld: I relation til det aktuelle projekt er succeskriterier

beskrevet som på hvilke målbare parametre, der er

sket forbedringer. Det kan ex. være fald i

selvrapporterede bevægeapparatbelastninger, en

stigning i de ansattes fysiske aktivitet, øget

muskeludholdenhed og –styrke, bedre kondition,

færre ergonomiske arbejdsmiljøproblemer samt

forbedret organisering af sikkerhedsarbejdet.

I relation til denne bachelorrapport kan kun en

vurdering om mulig stigning i de ansattes fysiske

aktivitet være mulig.


side 25 af 68

Formål

Mit formål med denne rapport er derfor gennem en undersøgelse, at :

1. fastslå, om de involverede deltagere har haft et umiddelbart sundhedsudbytte af de

igangsatte interventioner.

2. stedfæste ud fra resultatet af punkt 1, om eventuelt succes skyldes individets egne

omgivelser og baggrund eller det klart skyldes projektets intervention.

I den efterfølgende diskussion vil jeg desuden forsøge at vurdere den optimale mulighed for

en langvarig effekt af interventionerne, hvis individets egen baggrund og private sfære i

højere grad var blevet inddraget mhp. at styrke motivationen, jf. specielt Antonovskys teorier.

Målgruppe

Udover at være bachelorrapport på ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg, er vedstående

formuleret mhp. fremsendelse til følgende involverede partnere, for at gøre opmærksom på en

vinkel under planlægning i et arbejdsmiljøprojekt, som hidtil tilsyneladende er blevet

underkendt, i det håb, at det kan bevirke en videreudvikling af kommende projekter:

• X Kommunes BST – via min faglige vejleder

• Patientforeningens kontaktperson i projektet

• Personalet på de 5 involverede daginstitutioner

• Tidligere projektleder


side 26 af 68

Referencerammer Umiddelbart forekommer det mig, at de fleste mest tilgængelige teorier omkring

sundhedsfremme og styrkelse af sundhedsfølelsen i hverdagen har samme udgangspunkt og

opbygning, når man analyserer grundelementerne, idet de generelt omhandler spørgsmål om

mestrings- og motivationsfaktoren i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme.

I forbindelse med udfærdigelsen af mit spørgeskema har jeg derfor valgt primært at basere

min teoretiske baggrund på Antonovskys Sense Of Coherence-teorier (SOC) og Kielhofners

Model of Human Occupation (MoHO), da de forekommer mig at være de mest

betydningsfulde i dette regi.

Antonovskys Sense Of Coherence-teorier, der beskriver den salutogenetiske tilgang til

sundhedsfølelsen, har umiddelbart ingen pendant i teori. Kielhofners Model of Human

Occupation (MoHO) har jeg valgt at inkludere, da jeg mener, at den har en nødvendig,

nuanceret og beskrevet indarbejdning af de tre menneskelige subsystemer, som motiverer,

organiserer og muliggør aktivitetsudførelse, og de fysiske og sociale omgivelsers indvirkning

på samme.

Jeg har dog haft andre teori med i mine indledende overvejelser, såsom Vygotskis

virksomhedsteori og Chikszanthmihalyis flow-teori, der må siges at være grundlæggende

teorier for aktivitetsudførsel generelt, men jeg har dog valgt at udelade disse. Derudover har

jeg udeladt E. Rogers diffusions- og Prochaska og DiClementes stages of changes

motivationsteorier, da de er overordnede og er udviklet fra andre teorier, ligesom jeg også har

udeladt Canadian Model of Performance (CMoP), da jeg ikke synes, at effekten af

omgivelsernes indvirkning er tilstrækkeligt nuanceret beskrevet i denne model.

I dette afsnit vil jeg derfor forsøge at beskrive dele af de teorier, som jeg har fundet relevante i

udformningen af spørgeskemaet, og som jeg efterfølgende vil benytte i analysen og

tolkningen.


side 27 af 68

Det drejer sig som nævnt om:

• G. Kielhofner, Model of Human Occupation

• A. Antonovsky, Sense of Coherence

G. Kielhofner, Model of Human Occupation (MoHO)

Kielhofner har udviklet en model som beskriver “…mennesket som et dynamisk system, der

udvikler og ændrer sig i vedvarende interaktion med omgivelserne.” (Borg et al., 2003, p.

276).

Han mener, at menneskets aktiviteter og aktivitetsudførelse er bestemt af omgivelsernes

påvirkning, den aktivitet, der skal udføres, og det menneskelige system. Det menneskelige

system er opdelt i tre subsystemer, som motiverer, organiserer og muliggør

aktivitetsudførelse. Disse er vilje-, vane- og udførelsessystemet.

Vilje-subsystemet (volition)

Vilje defineres som ”…a pattern of thoughts and feelings about oneself as an actor in ones

world which occur as one anticipates, chooses, experiences and interprets what one does.”

(Kielhofner, 2002, p. 44).

Viljesubsystemet omfatter:

• Opfattelse af handleevne (personal causation). Begrebet kan betragtes på to måder:

Sense of personal capacity er personens egen vurdering af fysiske, intellektuelle og

sociale evner. Det er også personens tanker og følelser omkring ens opfattelse af, hvor

effektiv man er til at udnytte og bruge ens evner til at opnå ønskede resultater i livet.

Igennem erfaring får vi bevidsthed om og holdning til nuværende og potentielle evner.

• Opfattelse af værdier (values) er sammenhængende overbevisninger, som forpligter

personer til en bestemt måde at leve på og tilfører vores liv sund fornuft og mening.

Personer er stærkt disponeret til at handle i overensstemmelse med deres værdier.

• Opfattelse af interesser (interests). Interesser er det, en person finder glæde og

tilfredsstillelse ved. Dette opnås gennem erfaring og bevirker, at man tiltrækkes af

bestemte aktiviteter.


side 28 af 68

Viljesubsystemet er medvirkende til, at vi føler meningsfuldhed og formål i vores aktiviteter

og motiverer os til at træffe aktivitetsvalg. Det er viljesubsystemet, der sætter os i stand til at

arbejde hen imod mål. (Kielhofner, 2002, ch. 4).

Vane-subsystemet (habituation)

Igennem vanesubsystemet tilegner og gentager mennesket sine aktivitetsmønstre. Systemet er

med til at give handlestrategier, som er dannet af vaner og roller. De er med til at forme det, vi

gør i vores tidsmæssige, fysiske og social kontekst (Kielhofner, 2002, ch. 5).

Vaner ”… can be defined as acquired tendencies to automatically respond and perform in

certain, consistent ways in familiar environments or situations.” (Kielhofner, 2002, p. 64).

Vaner giver en automatisk adfærd.

Internaliserede roller kan ”…defineres således som en almen bevidsthed om en bestemt social

identitet og tilknyttede forpligtelser, der tilsammen udgør en ramme for forståelse af relevante

situationer og passende adfærd.” (Kielhofner, 2002, p. 212). Roller er med til at sikre en

væremåde, som både er stabil og relevant i forhold til vores omgivelser, det vil bla. sige, at

dage og uger inddeles i tidsblokke, hvor man sædvanligvis udfylder forskellige roller.

(Kielhofner, 2002, p. 213).

Udførelsessystemet (performance capacity)

Systemet omfatter et samspil mellem bla. muskeloskeletale, neurologiske, perceptuelle og

kognitive komponenter. Også personens subjektive oplevelse er vigtig. (Kielhofner, 2002, ch.

6).

Omgivelser (environment)

Her drejer det sig om de fysiske og sociale omgivelser, som indebærer både muligheder og

krav, der former de daglige aktiviteter (Kielhofner, 2002, p. 207).


side 29 af 68

A. Antonovsky, Sense of Coherence (SOC)-teori

Antonovsky arbejdede for at skifte fokus i sundhedsfremmebegrebet fra sygdom til sundhed,

hvilket Antonovsky kaldte en salutogenetisk synsvinkel6.

Antonovsky taler om, at alle mennesker er udsat for stressorer igennem livet i form af

sygdom, kriser og konflikter. Nogle mennesker kommer igennem disse oplevelser bedre end

andre og Antonovsky spørger ”hvorfor”. Stressorer er for ham ”krav, som en organisme eller

en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassede svar på.”

(Jensen og Johnsen, 2003, p. 87).

Disse krav har en dobbelt karakter. Det drejer sig dels om at finde praktisk løsning på et

problem, men også om at holde styr på de følelser, som opstår i forbindelse med et krav.

Antonovsky mener, at når hjernen opdager et problem, så opstår der en spænding, hvor de

sunde mennesker forstår at udligne denne spænding, før den udvikler sig til stress, der kan

true livskvaliteten og helbredet.

Men hvorfor er nogle mennesker så i stand til at udligne denne spænding? Antonovsky mener,

at de har følelsen af sammenhæng (sense of coherence = SOC), hvor delene er

• Begribelighed

• Håndtérbarhed

• Meningsfuldhed

Begribelighed handler om, hvorvidt man oplever stimuli som fornuftsmæssigt begribelige,

dvs. at de krav, som man måtte møde i fremtiden, lader sig ordne og forklare.

Håndtérbarhed vedrører de ressourcer, man har til at møde de krav, der stilles. Ressourcer kan

være støtte fra andre mennesker, som man kender godt og stoler på. Hvis man har en stærk

håndtérbarhed, så føler man ikke, at man er offer for omstændigheder. Krav håndteres godt.

6 Det franske ord salut har en oprindelig latinsk betydning i retning af ”sundhed”, ”ønske om sundhed”. (Jensen og Johnsen, 2003, p. 85)


side 30 af 68

Meningsfuldhed handler om, at livet er værd at investere energi i. Krav opfattes som

udfordringer. Meningsfuldhed er motivationskomponenten.

SOC kan derfor jf. Antonovsky defineres som

”SOC er en global holdning, som udtrykker, i hvilken

udstrækning man har en omfattende og varig – men samtidig

dynamisk – følelse af tillid til, (1) at de stimuli, som man får

fra den indre og ydre verden gennem livet, er strukturerede,

forudsigelige og begribelige, (2) at de ressourcer, som er

nødvendige, for at man skal kunne møde de krav, som disse

stimuli stiller til én, er tilgængelige, og (3) at disse krav er

udfordringer, som det er værd at investere og engagere sig i.”

(Jensen og Johnsen, 2003, p. 88).

SOC kommer via forskellige læreprocesser i livet. Eksempelvis er det nødvendigt, at man

har fornemmelse af mønstre og rutiner, årsager og konsekvenser for at opnå begribelighed.

Det er nødvendigt, at de krav, der stilles i forskellige situationer, ikke hele tiden overstiger

ens egne ressourcer, kun derved opnår man håndtérbarhed. Vi skal også acceptere de

opgaver, vi stilles over for og have ansvar for vores egne handlinger for at få

meningsfuldhed.

Det gælder først og fremmest om at mobilisere det positive tilskud, der gør folk robuste over

for krav, således at de kan klare sig igennem hverdagens krav. Mestringsevne er en del af

dette positive tilskud. (Jensen og Johnsen, 2003, ch. 3 pp. 84-99).


side 31 af 68

Metodebeskrivelse Forskningstype

Opgaven ligger under den humanistiske forskning, da jeg i bachelorrapporten forsøger at

forstå og beskrive menneskelige handlinger.

Den handlingsrettede forskningstype (Larsen og Vejleskov, 2004, p. 30) er valgt, da der suges

næring fra både den udforskedes perspektiv og forskerens kritiske og spørgsmålsættende

perspektiv (Launsø og Rieper, 2000, p. 31). Det er meningen, at jeg deduktivt vil bruge

kundskab fra det almene niveau og slutte til det specielle niveau, dvs. at jeg ud fra de udvalgte

teorier vil analysere de oplysninger, som jeg får fra respondenterne, for at kunne besvare min

problemformulering. (Malterud, 2003, p. 172 / Lunde og Ramhøj, 2003, p. 319).

Design

Undersøgelsen er kvalitativ, hvor respondenternes oplysninger skal føre til nye beskrivelser

gennem en teoristyret analyse. Designet skulle med andre ord resultere i en kvalitetsudvikling

af den tilgang, som et arbejdsmiljøprojekt med fokus på optimering af den fysiske aktivitet i

hverdagen, kan have.

Metode

Evalueringsforskning er en metode til systematisk at beskrive, analysere og tolke en given

indsats og dens virkninger (Larsen og Vejleskov, 2004, p. 90), hvor evalueringen i dette

Respondenterne

Problembaggrund Teori

Materialet

Respondenternes svar på oplevelse af motivation og mestring i forbindelse med interventionen

Undersøgelsesfeltet

Svar på problemformuerlingen

Figur 2 Design


side 32 af 68

tilfælde nærmest må kategoriseres som resultat- eller effektvurdering, hvor årsag-virknings-

relationerne mellem påvirkning og effekt søges afdækket (Larsen og Vejleskov, 2004, p. 90).

I problemformuleringen søger jeg svar på, om motivations- og mestringsfaktorer er blevet

inddraget i planlægningen af daginstitutionsprojektets intervention og i givet fald, hvordan

effekten har været.

Derfor blev der udarbejdet et spørgeskema, hvor spørgsmålene tog udgangspunkt i udvalgte

relevante teorier (ref begrebsoperationalisering p. 37).

Det var oprindeligt min intention at gennemføre minimum 1 interview på hver daginstitution

og efterfølgende udsende spørgeskemaer til de resterende deltagere i projektet for at få en

udførlig beskrivelse af de personlige opfattelser, som de mange deltagere ville have overfor

projektet. At jeg ønskede at gennemføre et interview på hver daginstitution skyldtes, at jeg er

bevidst om, at de enkelte daginstitutioner kan have forskellig kulturer, som kan påvirke

tolkningen af et spørgeskema. Jeg ville på denne måde få klaret evt. tolkningsproblemer,

således at alle forstod spørgsmålene.

Men som det er beskrevet i indledningen, blev min forventede tilgang til daginstitutionerne

radikalt ændret. Som alternativ valgte jeg derfor først at gennemførte 1 semistruktureret

kvalitativt interview med en repræsentant for en enkelt af de 5 involverede daginstitutioner.

På basis af dette interview blev der derefter udarbejdet et spørgeskema, som indeholdt mange

åbne, men også enkelte lukkede spørgsmål. Dette spørgeskema skulle derefter udfyldes af 1

repræsentant for de resterende 4 daginstitutioner, men 1 daginstitution ønskede ikke at bruge

tid på mit spørgeskema, hvorfor kun 4 daginstitutioner i alt blev repræsenteret. Processen

skete pr. mail med telefonisk opfølgning.

Der er naturligvis ulemper ved at bruge spørgeskemaer (ref tabel 1), da det ved udformning af

spørgsmålene meget let kan blive forskerens forforståelse, der skinner igennem, men ved

pilotinterviewet blev mine holdninger til de igangsatte interventioner afprøvet og fundet

alment gyldige. Evt. definitionsspørgsmål blev også forsøgt afklaret ved pilotinterviewet.


side 33 af 68

Desværre havde jeg ingen indflydelse på valg af respondenter, som blev udvalgt af

daginstitutionernes respektive ledere, men da alle har deltaget i forebyggelsesprojektet på lige

fod, ser jeg umiddelbart ingen problemer i denne fremgangsmåde.

Tabel 1 Fordele og ulemper ved brug af spørgeskema

Fordele Ulemper

Hurtigt og billigt at indsamle data.

Kan begrænse informantens perspektiv.

Mindre tidsforbrug for informanter. Dialog udelukket – (telefonisk opfølgning kan rette op på dette).

Ved lavt informantantal er der god mulighed for opfølgning og dermed god svarprocent.

Spørgsmål påvirket af forskerens forforståelse.

Usikkerhed om, hvem har udfyldt skemaet – kan afklares ved telefonisk opfølgning.

Teoretiske overvejelser vedr. udarbejdelse af spørgeskema

På basis af det indledende pilotinterview, har jeg som nævnt udfærdiget et spørgeskema (bilag

nr. 1), hvor jeg specielt ønsker at vide, hvordan motivations- og mestringsniveau hos

deltagerne i projektet har udviklet sig og hvad deres baggrund har været. Ved udfærdigelsen

fandt jeg inspiration i spørgeguide for kvalitative interviews fra Sundhedsstyrelsen

(www.sundhedsstyrelsen.dk) samt i resultat af pilotinterview.

Jeg er opmærksom på, at jeg besidder en ergoterapeutisk forforståelse. Jeg har dog forsøgt at

holde spørgsmålene neutrale, dvs. uden ergoterapeutisk ”farve”, og således at spørgeskemaets

resultater kan bruges deduktivt.

Som udgangspunkt for spørgeskemaet, har jeg valgt først at forsøge at fastslå, hvilken

holdning respondenterne har overfor begrebet sundhed. Det har jeg gjort, for at få fastslået,

om de har en patogenetisk eller et salutogenetisk tilgang til begrebet, hvilket kan have

betydning for, hvordan de opfatter projektets overordnede formål – forebyggelse af

bevægeapparatbelastninger. I relation til tolkning af spørgeskemaernes besvarelser kan det

være af værdi at vide, om respondenterne har samme tilgang til området som jeg selv.

http://www.sundhedsstyrelsen.dk


side 34 af 68

Spørgsmål 1 er derfor ikke decideret inkluderet i undersøgelsesfeltet, men fungerer nærmest

som baggrundsviden for analysen. Spørgsmålet er baseret på Antonovskys teorier.

Det havde været optimalt, hvis jeg havde formuleret spørgsmålet, således at det fremgik,

hvorledes respondenten opfattede begrebet sundhed både før og efter interventionerne, for at

kunne registrere en evt. forandring.

Spørgsmål 2-6 er stærkt inspireret af Sundhedsstyrelsens spørgeguide for kvalitative

interviews. Denne tilgang er valgt, da den ligger stærkt i tråd med de spørgsmål, som

respondenterne er blevet bekendt med under det første år i projektet. Da de ligeledes dækker

mit arbejdsområde for opgaven, der omhandler motivation og mestring, har jeg valgt at

inkludere enkelte af disse spørgsmål i mit spørgeskema.

Spørgsmål 2 indeholder en tidsramme på mere eller mindre end 4 timers aktivitet om ugen.

Denne tidsramme kendes fra Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalinger til, hvor meget en

person bør bevæge sig om ugen. Internationalt er man dog i dag enige om at anbefale 30 min.

fysisk aktivitet om dagen. Det er dog vigtigt, at der er tale om regelmæssig fysisk aktivitet, for

at det får en positiv effekt på kroppen (ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98).

Jeg har dog valgt at bibeholde den gamle tidsramme i spørgeskemaet, da skellet på de 4 timer

måske gør det mere enkelt for respondenterne at besvare spørgsmålet.

Spørgsmålet omhandler Antonovskys SOC-teori, da kombinationen af begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed viser mestringsgraden. I relation til Kielhofners teori ses

alle tre grene af systemet, da spørgsmålet drejer sig om vilje til at være fysisk aktiv, vane ved

igennem en periode at have været fysisk aktiv, og udførelsessystemet, da det ligeledes drejer

sig om måden og opfattelsen af, hvordan den fysiske aktivitet bliver udført. Alt i alt et

spørgsmål om mestringsgrad.

Spørgsmål 3, 4 og 5 er inkluderet for at forsøge at afklare, hvorledes værdier, ressourcer og

omgivelser kan være bygget op hos respondenterne, og dermed deres niveau for motivation

og mestring jf. både Antonovsky og Kielhofners teorier.


side 35 af 68

Ved at kunne se, om respondenten dyrker fysisk aktivitet alene eller sammen med andre, vil

det kunne tolkes, om denne har behov for motivation af deltagelse fra andre, og hvorledes

mestringsevnen er. Det giver et billede af individets personlige erfaringer/ressourcer omkring

det at dyrke fysisk aktivitet.

I spørgsmål 4 inddrager jeg, hvordan den øvrige familie og bekendtskabskreds og spørger til,

hvordan de dyrker fysisk aktivitet. Det er igen (i 4a) for at kunne se respondentens

motivationspåvirkning fra omgivelserne og (i 4b) at aflæse mestringsniveauet i dette forhold.

I spørgsmål 5 går jeg yderligere i dybden i forhold til Antonovskys teorier om den tidligere

opbygning af ressourcer i barndommen, der kan styrke SOC-niveauet (begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed). Svarene kan holdes op imod de øvrige spørgsmål, som

ex. drejer sig om, hvilken slags fysisk aktivitet, respondenten dyrker, og om respondenten

dyrker det alene eller ej.

Ved besvarelse af spørgsmål 6 håber jeg, at svaret vil kunne reflektere den personlige

internaliserede rolle, mestring og respondentens opfattelse af værdier og interesser.

Omgivelsesfaktoren er også berørt, men især i forhold til, hvorledes den påvirker

mestringsevnen. Spørgsmålet skulle gerne afsløre, hvad der evt. lægger sig hindrende for

respondenten for udførelse af fysisk aktivitet. Besvarelsen vil jf. Antonovskys teori indikere

SOC-graden og dermed mestrings- og motivationsniveauet.

Spørgsmål 7 omhandler mestring og motivation. I spørgsmålet prøver jeg at få respondenten

til at forklare, om den fysiske aktivitet blev påduttet dem af projektets ledere, eller om hun

selv kunne bestemme ud fra en vurdering af hendes ressourcer.

Spørgsmål 8, 9, 10 og 11 omhandler udover motivations tiltag også omgivelseskomponenten

og udførelseskomponenten, da samspillet og respondentens subjektive oplevelse af

aktiviteterne også ligger bag svaret. I svarene håber jeg at kunne aflæse, om respondentens

ressourcer (jf. Antonovskys teori) er blevet analyseret, og i hvilken grad, - og i forlængelse

heraf om respondenten følte sig tvunget ind i projektet.


side 36 af 68

Spørgsmål 12 og 13 er inkluderet for at afklare, om aktiviteterne og projektets gennemførelse

har haft effekt på respondenternes SOC (specielt håndterbarhed og begribelighed).

Disse spørgsmål omhandler derfor både Antonovskys og Kielhofners teorier.

I evalueringsrapporten fremgår det, at flere af dem, der har øget konditionen, ikke har følt sig

inspireret af projektet, hvor andre, som ikke har ændret resultaterne eller endog har forringet

dem, har følt sig inspireret af projektet …… dagbøgerne blev ført af lidt under halvdelen af

deltagerne, men morgenpulsen var der ingen, der rigtig havde taget (Evalueringsrapport, pp.

37-38). Dette ligger godt i tråd med involvering af de nævnte motivations- og

mestringsfaktorer i indeværende bachelorrapport.

Spørgsmålene 14, 15 og 16 er primært inkluderet for at skaffe kommentarer og idéer til

projektets forløb. Svarene vil muligvis også kunne reflektere respondenternes mestringsevne

på det forløbne projektår.

Spørgeskemaet er udarbejdet med henblik på at reflektere de overordnede temaer, som jeg

mener vil belyse min problemformulering, dvs. motivation og mestring.

Analyseform

Analyseformen vil være template analysis style (ref figur 3), hvor resultaterne sorteres i

henhold til forudbestemte kategorier, som er udvalgt på basis af de tilgrundliggende teorier.

(Malterud, 2003, p. 98). Min tolkning vil dog uundgåeligt være påvirket af den

ergoterapeutiske referenceramme.


side 37 af 68

Operationalisering

For at kunne belyse problemformuleringen, har jeg opdelt spørgeskemaets indhold i temaer,

som jeg skal definere nærmere for at kunne belyse problematikkerne.

Begrebsoperationalisering

Følgende overordnede temaer er fastsat:

• Motivationsfaktoren

• Mestringsfaktoren

Disse faktorer vil som nævnt blive belyst primært ud fra Kielhofners Model of

Human Occupation (MoHO), indvirkning af omgivelserne og ud fra

Antonovskys Sense of Coherence (SOC) -teori.

Konkretoperationalisering

Ud fra det overordnede pilotinterview, udarbejdede jeg et spørgeskema, som

blev sendt pr. mail til de involverede institutioner. I dette spørgeskema har jeg

bla. spurgt ind til respondentens definition af sundhedsfølelsen, den

grundlæggende påvirkning for motivation fra familie / venners side, omfanget af

nuværende fysisk aktivitet og hvilke faktorer, der kunne bedre interventionens

fortsatte effekt (ref referencerammer p. 26).

Fordybelse/udkrystallisering

Fortolker

Endelig rapport MATERIALE Bekræftelse / berettigelse

Udkrystallisere sammenhæng

Figur 3 Immersion/crystallization theory Kilde: Malterud, 2003, p. 98 – egen oversættelse


side 38 af 68

Etiske betragtninger

Det var vigtigt for mig, at respondenterne kendte til opgavens formål, og i hvilken

sammenhæng deres svar ville blive brugt, således at de selv havde muligheden for at vurdere,

om de ønskede at deltage i undersøgelsen eller ej. Min tilgang til respondenten ved mit

pilotprojekt er gennemgået andet sted (ref p. 40), men de øvrige respondenter i

spørgeskemaundersøgelsen fik forklaret i følge-mail, hvad formålet med undersøgelsen ville

være, ligesom daginstitutionerne gav skriftligt samtykke til (bilag nr. 2), at svarene blev brugt

i det ønskede øjemed.

Respondenterne fik desuden at vide, at alle navne m.m. ville blive anonymiseret.

Jeg mener ikke, at jeg med min bachelorrapport har skadet projektets ledelse og deltagere,

men det er et formål, at min rapport kan sætte tanker om specielt at indarbejde en styrkelse på

områderne motivation og mestring ved iværksættelse af lignende projekter.

Litteratursøgning

Mit udgangspunkt er et tilgængeligt projekt – igangsat af en stor patientforening og X

Kommune - som jeg inden dets afslutning fik kendskab til under min 6-ugers praktik i foråret

2005. Via dette projekts slutrapport fik jeg gennem litteraturlisten enkelte henvisninger, som

jeg kunne gå videre med.

Som generelle søgeord på internettet benyttede jeg mig i første omgang af følgende nøgleord

og kombinationer heraf: arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse, ergonomi, sundhed,

fysisk aktivitet, motion. Efterhånden, som jeg fik indkredset min tilgang til rapporten, blev

søgeordene udvidet med: motivation, mestring, bevægeapparatbelastninger.

Den anvendte litteratur er fundet ved at søge primært på Internettet. Da der indenfor området

arbejdsmiljø sker en rivende udvikling i disse år, har den nyeste og mest aktuelle litteratur

primært været at finde på internettet.


side 39 af 68

Syddansk Universitetsbibliotek har også været behjælpelig, da det lokale folkebibliotek har

været lukket i perioden.

Den indsamlede litteratur og www-adresser, der er brugt til orientering og baggrundsviden,

har jeg samlet i en oversigt (bilag nr. 3).

Gennem studiet til ergoterapeut har vi gennemgået en del materiale om sundhedsfremme og

forebyggelse, som var nemt tilgængeligt. Jeg har derudover også deltaget i Ergo05, hvor der

var et mini-seminar om sundhedsfremme og forebyggelse, ligesom min faglige vejleder også

har suppleret med relevant information fra medierne.


side 40 af 68

Respondentbeskrivelse Respondenterne, der alle er anonyme, vil blive præsenteret med numre. Pilotinterviewet,

der også har udfyldt et spørgeskema, vil have nr. 1, hvorefter spørgeskemaerne vil blive

hhv. 2, 3, 4, 5 og 6.

Som tidligere nævnt, vil de overordnede temaer, der kan belyse problemformuleringen

være:

- Motivationsfaktoren

- Mestringsfaktoren

Pilotinterviewet (nr. 1)

At jeg gennemførte et pilotinterview og hvorfor, at det kun blev til 1 interview, er tidligere

beskrevet (ref p. 9).

Dette interview gennemførte jeg mhp.:

- At højne kvaliteten af mit spørgeskema

- At få klarlagt, om spørgsmålene var forståelige

- At undersøge, om spørgeskemaet var fyldestgørende i forhold til

problemformuleringen.

Interviewet blev gennemført med det foreløbige spørgeskema som spørgeguide. Et skema,

som respondenten havde fået tilsendt i forvejen, således at hun kunne forberede sig bedst

muligt på samtalen. Desuden havde respondenten forud for interviewet fået en følgemail,

der kort forklarede baggrunden for interviewet, og hvordan hendes data ville blive brugt.

Dette blev gentaget i telefonen, da interviewet blev endeligt aftalt.

Personen var kvinde og sikkerhedsrepræsentant, og derfor repræsentativ for køn, men

desuden stærkt optaget af at gavne arbejdsmiljøforholdene for de ansatte i daginstitutionen.

Hun kom med konstruktiv kritik af spørgeskemaet, som jeg derefter brugte til at finpudse

det, inden at det blev sendt ud.


side 41 af 68

Inden det egentlige interview startede, genopfriskede jeg formål og indhold af interviewet

for at undgå misforståelser. Hun fik også at vide, at hun kunne undlade at besvare

spørgsmål. Jeg lagde desuden vægt på, at der ikke var rigtige eller forkerte svar, og at hun

endelig skulle sige til, når hun ikke forstod spørgsmålet.

Jeg har bevidst valgt ikke at transkribere interviewet, for at indholdet kunne være så

sammenligneligt med de øvrige respondenters besvarelse af spørgeskemaet, som muligt.

Analyse af respondentsvar Analysen vil være delt i tre afsnit, hvor det er de fremfundne to temaer (motivations- og

mestringsfaktoren), der vil danne fokus. Først i spørgeskemaet har jeg dog også spurgt til

respondenternes sundhedsfølelse. Det har jeg gjort for at finde ud af, om de har en

patogenetisk eller en salutogenetisk tilgang til begrebet, da det kan have betydning for,

hvordan de opfatter projektets overordnede formål. Dette emne er dog ikke del af opgavens

egentlige undersøgelsesfelt.

Indenfor hvert tema, vil empirien blive analyseret med afsæt i de tidligere angivne

teoretikere.

Ad sundhedsfølelse

5 ud af 6 respondenter (nr. 2, 3, 4, 5 og 6) har en salutogenetisk orientering til begrebet

sundhed og sundhedsfremme. De ser specielt ordene ressource, livsmod og livsglæde som

kerneord i deres valgte definition, hvilket ligger godt i tråd med WHO Ottawa chartrets

definition af sundhedsfremme7. Specielt siger denne relativt nye tilgang til begrebet, at

sundhedsfremme er både et individuelt og et samfundsmæssigt ansvar, så med deres valg af

definition er det tilsyneladende acceptabelt for respondenterne, at det er gennem

7 I relation til sundhedsfremme anses sundhed i mindre grad for en abstrakt tilstand og i højere grad for et middel til et mål, som funktionelt udtrykker en ressource, der sætter mennesker i stand til at leve et individuelt, socialt og økonomisk produktivt liv: Sundhed er en ressource for dagliglivet ikke et livsmål. Det er et positivt udtryk, der understreger såvel sociale og personlige ressourcer som fysiske evner. (Kamper Jørgensen og Almind, 2003, p. 24)


side 42 af 68

arbejdspladsen, at der igangsættes foranstaltninger for de individuelle deltagere i projektet,

og at det er et fælles ansvar at fremme sundheden.

At der igangsættes aktiviteter gennem arbejdspladsen hænger godt i tråd med Antonovskys

Sense of Coherence-teori om, at håndterbarhed kan øges, hvis de ressourcer, der står til ens

rådighed, dvs. personer, som man føler, man kan have tillid til og stoler på, kontrollerer de

krav, man bliver stillet over for. (Antonovsky, 2000, p. 36)

At begrebet empowerment også spiller ind, således at det er individet, der har kontrollen

over sit eget liv, og at de professionelle nærmest fungerer som konsulenter i processen,

styrker projektets partnerskab. Både humane og materielle ressourcer skal mobiliseres for

at fremme sundheden.

Deltagerne i projektet fik fortalt ved afslutningen af første år, hvorledes motionen havde

haft effekt på både helbred, omgivelser og psyke, hvilket igen passer godt ind i

definitionen.

Et kuriosum er da, at netop den kvinde, som jeg gennemførte pilotinterviewet med, er

sikkerhedsrepræsentant på en institution, har den patogenetiske opfattelse af sundhed.

Delresultat på sundhedsfølelse

På basis af de valgte teorier mener jeg, at det er grundlæggende for en positiv

succesrate, at deltagerne har den optimale indstilling til sundhedsbegrebet,

inden interventionerne iværksættes.

De indkomne svar viser, at de fleste deltagere i projektet har den nyeste og

brede WHO indstilling til begrebet sundhedsfremme. Indtænker man

Antonovskys Sense of Coherence-teorier, hvor det udledes, at en persons

sundhedstilstand i væsentlig udstrækning bestemmes af den psykologiske

faktor, som handler om personens holdning til verden og til sit eget liv, så har

deltagerne haft det optimale niveau af SOC for iværksættelse af


side 43 af 68

interventionerne. - Som anført tidligere svarer den generelle tendens til min

egen opfattelse af begrebet.

Ad motivationsfaktoren

3 af respondenterne (nr. 4, 5 og 6) mener, at de kan se en sammenhæng mellem den fysiske

aktivitet, der fandt sted i barndomshjemmet, og hvordan de i dag opfatter motion. Alle 3

har også på et tidligere tidspunkt dyrket konkurrenceidræt. Disse 3 har under projektet

valgt individorienterede motionsformer, såsom fitnesscenter og kajakroning.

Jf. Kielhofners Model of Human Occupation (MoHO) har disse individer i vilje-

subsystemet en opfattelse af handleevne og interesser, der sætter dem i stand til - på basis

af erfaring - at kunne klare disse udfordringer individuelt. De føler meningsfuldhed i

aktiviteterne og bliver dermed motiverede til at træffe deres aktivitetsvalg. Jf.

vanesubsystemet har respondenterne fået indarbejdet handlestrategier, som er med til at

forme det, vi gør i forskellige kontekst, i dette tilfælde en individorienteret strategi.

På basis af tidligere subjektive oplevelser ser disse respondenter i udførelsessystemet et

samspil mellem specielt det perceptuelle og kognitive i aktiviteten, hvilket igen styrker

motivationen.

Set i relation til Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier, så kan man sige, at disse

respondenter ud fra tidligere erfaringer i livet har indarbejdet en høj tærskel af

meningsfuldhed i relation til det at dyrke motion.

For de 3 øvrige respondenter (nr. 1, 2 og 3) har omfanget af fysisk aktivitet under projektet

været hindret af dels fysiske skavanker og dels af hensyn til familien. Nr. 3 oplyser dog, at

hun tænker mere over at bevæge sig sammen med børnene både på arbejde og derhjemme,

men der er dog ikke nævnt specifikke motionsformer. Nr. 1 oplyser, at det udelukkende var

fordi, at institutionen fik gratis adgang til fitnesscenter i et år, at hun tog sig sammen til at

prøve det, men ved kortets udløb, ville hun sandsynligvis stoppe igen. Hun oplyser

endvidere, at hvis man på institutionen havde badefaciliteter, så ville hun måske cykle til

arbejde.


side 44 af 68

Disse personer (nr. 1, 2 og 3) har jf. Kielhofners teori et udførelsessystem, hvor samspillet

mellem de muskeloskeletale, perceptuelle og kognitive komponenter er anderledes i

forhold til nr. 4, 5 og 6, idet de ikke har de samme livserfaringer omkring fysisk aktivitet.

Også omgivelsernes krav er for disse respondenter så betydningsfuldt, at de er med til at

forme respondenternes daglige aktiviteter. I dette tilfælde indskrænkes omfanget af den

fysiske aktivitet af hensyn til omgivelserne.

Jf. Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teori, så har denne gruppe respondenter en lav

tærskel af håndtérbarhed. De har ikke de oparbejdede ressourcer, der er nødvendige for at

modstå omgivelsernes krav.

Nr. 2, der hører til den sidstnævnte gruppe, nævner, at hun mener, at det er vigtigt, at alle

på institutionen bliver motiveret til at være med. Hun ved dog ikke hvordan. Denne person

har tilsyneladende behovet for, at gruppen fortsat motiverer hinanden til fysisk aktivitet, og

at man kan drøfte forløbet på arbejdspladsen. Denne respondent ønsker at styrke sin

håndterbarhed, der netop kan styrkes gennem den ressource, som det er at få støtte fra

andre mennesker, som man kender godt og stoler på (jf. Antonovskys teori). Når

håndterbarhed har nået et niveau, så individet kan håndtere kravene, så styrkes ligeledes

meningsfuldheden og dermed motivationsfaktoren.

5 respondenter (nr. 2, 3, 4, 5 og 6) mener ikke, at de er blevet påduttet motionsformer, som

de ikke har haft lyst til. Projektlederen har tilsyneladende ladet det være op til deltageren

selv at vælge den motionsform, som hun har haft tid og lyst til. Respondenterne har jf.

Kielhofners Model of Human Occupation (MoHO) udførelsessystem følt, at der ved

udvælgelsen af aktivitetsformer har været et godt samspil mellem specielt de perceptuelle

og kognitive komponenter.

Metoden har ikke givet problemer hos de 3 respondenter (nr. 4, 5 og 6), som tilsyneladende

er mere vant til at dyrke motion, men det kunne måske have været ønsket, at deltagernes

hjemlige forhold og øvrige omgivelser blev dybere analyseret inden valg af motionsform

for bedre at kunne råde individet. Det ville ligge godt i tråd med den klientcentrering og


side 45 af 68

opbygning af specielt håndterbarhed og meningsfuldhed, der ellers lægges op til (jf.

Antonovskys teori).

Det kan måske diskuteres, om den dybere involvering af projektledelsen i individernes

private sfære ville stemme overens med empowerment-begrebet, hvor netop individet skal

have ansvaret for sine egne handlinger.

Hvad angår en dybere analyse inden valg af aktivitet, ser man i relation til Antonovskys

SOC-komponenter, at man rådes til at udvikle et samarbejdsforhold til klienten, hvor man

er opmærksom på klientens personlige og kulturelle stil, f.eks. udøvelse af kontrol kontra

en følelse af personlig afklarethed: Definér problemet som en udfordring; sørg for at skabe

en følelse af nysgerrighed og eventyr (Antonovsky, 2000, p. 78).

Jf. dette, kunne de 3 (nr. 1, 2 og 3), der af forskellige årsager har haft svært ved at engagere

sig og dyrke motion, måske have haft gavn af en dybere analyse og sparring omkring

valget af fysisk aktivitet.

Motivationsmæssigt har alle respondenter haft gavn af de tests, der er blevet gennemført i

projektperioden. De nævner alle, at det har været en god motivation at kunne se resultater

undervejs og at kunne arbejde hen imod en test. De inkluderede tests har været med til at

styrke individernes handlekompetence, således at interventionerne har haft en bedre chance

for at få effekt.

Nr. 1 nævner, at flere konditests burde være opfølgning på projektets første år til fortsat

motivation for forløbet.

Ved brug af konditests er specielt udførelsessystemet blevet styrket, da det har givet

deltagerne en god subjektiv oplevelse af forløbet (Kielhofners teori). Jf. Antonovskys teori

har de inkluderede konditests været med til at skabe meningsfuldhed og dermed motivation

for at fortsætte.


side 46 af 68

Der kan ikke herske tvivl om, at interventionernes succes afhænger af samspillet mellem

deltageren, omgivelserne og de fysiske aktiviteter, som de har gennemgået.

Delresultat på motivationsfaktoren

Da respondenterne 4, 5 og 6 har en oparbejdet ressource omkring det at være i

fysisk aktivitet, svarer det godt til Kielhofners Model of Human Occupation

(MoHO), hvor man i viljesubsystemet har en opfattelse af handleevne og

interesser, der giver erfaringsmæssigt grundlag for at føle sig motiveret til at

dyrke motion. De ser meningsfuldhed i den fysiske aktivitet, da handlingen er

indarbejdet i vanesubsystemet.

Ifølge Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier, har denne gruppe et

højt niveau af meningsfuldhed på basis af den samme erfaring.

De øvrige respondenter (1, 2 og 3) har ikke de samme livserfaringer omkring

fysisk aktivitet, og omgivelsernes krav virker for stærkt i forhold her til, med

det resultat, at den fysiske aktivitet for disse respondenter – pga. krav fra

omgivelserne – bliver indskrænket.

I lighed hermed kan man ud fra Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-

teorier se, at denne gruppe, der ikke har de erfaringsmæssigt oparbejdede

ressourcer, har en lav tærskel af håndterbarhed og dermed motivation. En af

disse (nr. 2) ser dog så vidt, at det må være muligt at styrke denne

håndterbarhed, hvis alle omkring hende er involveret i projektet.

Projektledelsen har tilsyneladende prøvet at lade motivationen til den fysiske

aktivitet være op til den enkelte respondent, da respondenterne giver udtryk

for, at der har været et godt samspil mellem de perceptuelle og de kognitive

komponenter i valget, hvilket jf. Antonovskys teori også er tilrådeligt. På

basis af den tydelige opdeling af de to respondentgrupper, kunne man have

forventet, at en dybere involvering og dermed bedre kortlæggelse af

ressourcerne for motivation havde fundet sted.


side 47 af 68

Ad mestringsfaktoren

I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at angive, hvilken aktivitet de dyrk

kv motivation 0406 rapport - Etf.dk...Et spørgsmål om motivation / mestring side 4 af 68 Resume...

Documents

Transcript of kv motivation 0406 rapport - Etf.dk...Et spørgsmål om motivation / mestring side 4 af 68 Resume...