VIA University College Ernæring og Sundhed

Kostvaner i de interpersonelle relationer

Line Bilgrav Villumsen

4-ugers opgave

Vejleder: Yoon Frederiksen

1. juni 2012

Side | 1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .................................................................................................................................... 3

2. Problemformulering ..................................................................................................................... 3

3. Afgrænsning og struktur .............................................................................................................. 4

4. Metode ......................................................................................................................................... 4

5. Begrebsafklaring .......................................................................................................................... 5

6. Teori ............................................................................................................................................. 6

7.1 Pierre Bourdieu...................................................................................................................... 6

7.1.1 Habitus ........................................................................................................................... 7

7.1.2 Social kapital .................................................................................................................. 8

7.1.2 Kulturel kapital .............................................................................................................. 9

7.2 Social Comparison Theory .................................................................................................... 9

7.2.1 Tre typer vurderinger ................................................................................................... 10

7.2.2 Sammenligning af holdninger ...................................................................................... 10

7.2.3 Downward og upward comparison .............................................................................. 11

6.3 Albert Bandura .................................................................................................................... 11

6.3.1 Social Cognitive Theory .............................................................................................. 11

6.3.2 Reciprok determinisme ................................................................................................ 12

6.3.3 Self-efficacy og selvregulering .................................................................................... 12

7. Analyse....................................................................................................................................... 13

8.1 Venskabsgruppers betydning .............................................................................................. 14

8.2 Vægtkontroladfærd .............................................................................................................. 15

8.3 Kostmønstre......................................................................................................................... 15

8. Vurdering af videnskabelige studier .......................................................................................... 15

10. Diskussion .................................................................................................................................. 17

10.1 Selektion eller socialisering ............................................................................................. 17

Side | 2

10.2 Personlige karakteristika .................................................................................................. 19

10.3 Kropsopfattelse ................................................................................................................ 20

11. Praksisrelaterede overvejelser .................................................................................................... 21

12. Konklusion ................................................................................................................................. 22

13. Referenceliste ............................................................................................................................. 23

Side | 3

1. Indledning

Overvægt er et stigende problem i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 2012) og de dertil følgende

livsstilssygdomme kan have konsekvenser for såvel individet som for samfundet i form af nedsat

livskvalitet og levetid samt økonomiske omkostninger (Richelsen, et al., 2003, s. 25, 29).

Omfattende forebyggelsesinterventioner skal sikre, at befolkningen lever op til de nationale

næringsstofanbefalinger, men da kosten fortsat bl.a. er for fedtrig og sukkerholdig (Pedersen, et al.,

2010, s. 125), må der være flere faktorer på spil end blot uvidenhed om ernæringsrigtig kost (Holm,

2008, s. 167).

Det viser sig, at kostvaner påvirkes af udefrakommende forhold, medier, familie og venner, hvorfor

de interpersonelle relationer kan have betydning for i hvilken retning, kostvaner udvikler sig

(Statens Institut for Folkesundhed, 2007, s. 256).

De sociale relationer og den kultur, der omgiver den enkelte person, er af betydning for dannelse af

kostvaner og hvorvidt disse kan ændres til mere ernæringsrigtige og ”sunde” kostvaner. Der tages

udgangspunkt i WHO’s sundhedsbegreb, der indebærer fysisk, mental og social velbefindende

(World Health Organization, 2012). Det sociale aspekt vil komme i spil i nærværende opgave, hvor

fokus er på det relationelle forhold individer i mellem.

Kostvaner er et komplekst område i den forstand, at man påvirkes i et vekselvirkende forhold, hvor

erfaringer og påvirkninger vil udgøre en del af de indlejrede kostvaner (Bertelsen, 2005, s. 330),

som vil give udslag i fødevarevalg, smagspræference etc.

Hvilken indflydelse de interpersonelle relationer har på kostvaner er en vigtig brik i det

sundhedsfremmende arbejde og i forebyggelse af overvægt og dertil relaterede livsstilssygdomme.

Af den grund ser jeg relevans i at afdække, hvilken betydning omgivelserne har på individets

adfærd, hvilket leder frem til følgende problemformulering.

2. Problemformulering

På hvilke måder kan unges kostvaner dannes og påvirkes i de interpersonelle relationer?

Hvordan kan man som professionsbachelor i Ernæring & Sundhed med speciale i Human

Ernæring benytte denne viden om kostvaner?

Side | 4

3. Afgrænsning og struktur

Kostvaner er et komplekst område, hvor viden om dannelse og påvirkning deraf er vigtige faktorer

at være opmærksomme på i det sundhedsfremmende arbejde. Nærværende opgaves

omdrejningspunkt er valgt ud fra en social kontekst, hvor fokus vil ligge på betydningen af de

interpersonelle relationer. Af den grund er Bourdieus habitus- og kapitalbegreb, Banduras Social

Cognitive Theory samt Social Comparison Theory valgt til at belyse denne problemstilling.

Indflydelse fra lovgivning, afgifter og materielle vilkår samt mediers påvirkning vil blive udeladt,

velvidende at det har en betydning for kostvaner (Christensen & Albertsen, 2004, s. 210).

Desforuden anskueliggør opgaven den praktiske relevans af, hvordan man som Professionsbachelor

i Ernæring & Sundhed med speciale i Human Ernæring kan benytte denne viden samt hvilke

handlingsforskrifter og indsatsmuligheder, der i det sundhedsfremmende arbejde vil være

fordelagtige.

Jeg vil i det følgende redegøre for opgavens metode. Dernæst følger en kort begrebsafklaring med

begreber fra inkluderede teorier og studier. Teoridelen belyser problemstillingen fra flere vinkler,

hvorefter de valgte videnskabelige studier præsenteres i en analyse og en efterfølgende vurdering af

metodernes kvalitet vil kort diskuteres. Teoridelen og analysen vil munde ud i en diskussion, der på

forskellig vis belyser denne opgaves problemstilling. Afslutningsvis vil praksisrelaterede

overvejelser samt en konklusion afrunde denne opgave.

4. Metode

Denne opgave er et litteraturstudie, der tager udgangspunkt i udvalgte teorier, og er udarbejdet på

baggrund af litteratur deraf samt videnskabelige studier, der er blevet benyttet til at underbygge

disse teorier.

Jeg har benyttet Pubmed som søgedatabase til at finde relevante videnskabelige artikler, som kan

belyse problemformuleringen på nuanceret vis. Der er anvendt søgeord som: Dietary habits, Social

networks, Adolscence, Peer influence, Social comparison theory samt Body image.

Den teoretiske baggrundsviden er søgt på bibliotek.dk, hvor bøger om teoretikere og kostvaner er

gennemlæst. Der er benyttet søgeord som: Bourdieu, Habitus, Kapital, Social påvirkning, Bandura

samt Social comparison theory.

Side | 5

5. Begrebsafklaring

De videnskabelige studier, der ligger bag denne opgave, er engelsksprogede, hvorfor der følger en

kort begrebsafklaring, så betydningen ikke vil gå tabt i oversættelsen. Desuden vil enkelte danske

begreber blive defineret.

Body image: Dette begreb skal i denne sammenhæng forstås som den enkelte persons egen

opfattelse af sin personlighed og sit udseende.

Dette begreb vil fremover være oversat med kropsopfattelse.

Dietary restraint: Dette begreb skal forstås som en måde at forholde sig til sit fødevareindtag på,

hvor man gør sig mange begrænsninger.

Dette begreb vil fremover være oversat med kostrestriktion.

Friendship cliques: Dette begreb skal i denne sammenhæng forstås som et redskab til at

kategorisere personer i grupper, som den enkelte person har en særlig relation til.

Dette begreb vil fremover være oversat med venskabsgrupper.

Interpersonelle relationer: Dette begreb skal forstås som mellemmenneskelige relationer, hvor

menneskets interaktion sker i et samspil med andre.

Kostvaner: Dette skal forstås, som de vaner den enkelte person har ift. fødevareindtag.

Hvorvidt kostvaner lever op til næringsstofanbefalinger vil ikke blive behandlet.

Related attributes: Dette begreb skal forstås som de egenskaber, man deler med andre personer, og

som vil blive benyttet i sammenligningsprocesser.

Dette begreb vil fremover være oversat med relaterede egenskaber.

Self-efficacy: Dette begreb skal forstås som, at man har tillid og tiltro til, at man vil kunne håndtere

en given situation.

For ikke at miste betydningen, vil dette begreb ikke blive oversat.

Social Cognitive Theory: Denne teori er en metode til at beskrive en socialiseringsproces, der

indbefatter tre komplementerende teorier: modelling, reciprok determinisme og self-efficacy.

For ikke at miste betydningen, vil dette begreb ikke blive oversat.

Side | 6

Social Comparison Theory: Denne teori er en metode, hvor man gennem sammenligningsprocesser

vurderer sine egenskaber, evner og holdninger med andre.

For ikke at miste betydningen, vil dette begreb ikke blive oversat.

Social comparison - downward: Dette begreb skal forstås som en sammenligningsproces, hvor den

enkelte person sammenligner sig selv med personer, der i mindre grad end én selv, er i besiddelse af

konkrete færdigheder eller egenskaber.

For ikke at miste betydningen, vil dette begreb ikke blive oversat.

Social comparison - upward: Dette begreb skal forstås som en sammenligningsproces, hvor den

enkelte person sammenligner sig selv med personer, der i større grad end én selv, besidder konkrete

færdigheder eller egenskaber.

For ikke at miste betydningen, vil dette begreb ikke blive oversat.

6. Teori

I det følgende vil en række teorier præsenteres i forsøget på at hjælpe til besvarelse af denne

opgaves problemstilling. Teorierne er udvalgt, fordi de komplementerer hinanden i forståelsen af

adfærd og hvordan de interpersonelle relationer spiller en rolle i relation til kostvaner.

7.1 Pierre Bourdieu

Pierre Bourdieus (Bourdieu) opfatter mennesket og dets handlinger som værende et produkt af det

samfund, som det enkelte individ konstant er med til at skabe og genskabe (Hammerlyn & Larsen,

1999, s. 169-170).

Til at forklare den menneskelige adfærd finder Bourdieu inspiration i fænomenologi og

strukturalisme. Særligt Merleau-Pontys kropsfænomenologi er kilde til inspiration, som skal forstås

på den måde, at erfaringer kropsliggøres, hvorved kroppen vil have skabt mening før en bevidst

refleksion eller tanke kan finde sted. På den anden side forklarer strukturalismen, at menneskets

adfærd er betinget af objektive strukturer i det sociale miljø, som i kulturen vil være ubevidste

(Olesen, 2007, s. 137-138). Ydermere kalder Bourdieu sig selv for konstruktivistisk strukturalist,

hvor aktør- og strukturperspektivet integreres i et dialektisk forhold (Wilken, 2011, s. 44).

Kostvaner kan ud fra Bourdieus teori forstås på den måde, at subjektets kostvaner påvirkes af de

omgivelser, som denne er en del af. Samtidig har subjektet også en indvirkning på sine omgivelser

Side | 7

og sociale relationer. Kostvaner er derfor et produkt af et vekselvirkende forhold mellem subjekt og

omgivelser (Wilken, 2011, s. 43).

Bourdieu benytter en række begreber til at forklare de relationelle forhold individer i mellem. Jeg

vil redegøre for de begreber, der i den videre analyse og diskussion i henhold til opgavens

problemstilling vil vise sig relevante.

7.1.1 Habitus

Habitusbegrebet betegner de erfaringer og påvirkninger, som individet udsættes for i de omgivelser,

som denne befinder sig i. Erfaringer og påvirkninger vil blive lagret i kroppen og omsat til en

samlet livsstil. Herfra vil individets holdninger og handlinger i sociale interaktioner udspringe

(Bourdieu, 1997, s. 24). Habitus giver en forståelse for, hvordan vaner er dannet, og da kostvaner er

en del af individets habitus, vil viden derom bidrage til at opnå forståelse for individets praksis i

forhold til kostvaner (Hammerlyn & Larsen, 1999, s. 170).

De påvirkninger, som er med til at skabe individets habitus, kan både være bevidste og ubevidste

handlinger og de kan være skabt udefra og af individet selv. Habitus lagres i kroppen, hvilket har

den konsekvens, at den er uden for individets bevidsthed og forståelse (Jacobsen, 2008, s. 94;

Wilken, 2011, s. 48). Man vil være tilbøjelig til at handle efter den samling af dispositioner og

forforståelser, ens habitus består af, hvor dispositioner forstås som indsamlede holdninger,

præferencer og væremåder. Men i og med at individet ikke blot er et produkt af omgivelserne, vil

man ikke nødvendigvis følge eller reproducere dispositionerne (Prieur, 2006, s. 40). Konkret vil

dette betyde, at er man opvokset i en kultur, hvor man indtager en meget energirig kost vil det

enkelte individ i stor udstrækning også indtage denne kost.

I tråd med ovenstående vil individet handle på baggrund af sin habitus, hvor ikke alle handlinger vil

være bevidste. Disse ubevidste handlinger betegnes uegennyttige handlinger, idet man på den ene

side vil være disponeret til at handle på en bestemt måde og på den anden side vil ens omgivelser,

de sociale relationer, forvente en bestemt adfærd. Da det foregår på et ubevidst plan, vil man ikke

føle sig tvunget til at handle på den pågældende måde, men man vil opfatte den uegennyttige

handling som en slags logisk nødvendighed (Bourdieu, 1997, s. 164-166, 227-228).

Habitus er et produkt af socialisering, hvor det i barndommen sker ved, at man ubevidst og

ureflekteret lagrer de indtryk, væremåder, holdninger, præferencer etc., som opleves (Wilken, 2011,

Side | 8

s. 46-48), hvilket ifølge Banduras teori om modelindlæring1 har den betydning, at man vil

modellere denne adfærd til sin egen (Bertelsen, 2005, s. 329). Familien vil i stor udstrækning være

de personer, man har tilknytning til i starten af livet, og de vil danne grundlaget for ens habitus og

de sociale relationer senere i livet (Wilken, 2011, s. 46-48). Habitus er en dynamisk proces, hvorfor

den skabes og tilpasses livet igennem af den omverden, individet er en del af. Da det naturligvis er

forskellige omgivelser forskellige individer befinder sig i, vil man have forskellige opfattelser af,

hvad der er rigtige og forkerte kostvaner, hvilke fødevarer der smager godt og dårligt etc. De

holdninger, som individet har, er en del af ens kulturelle kapital2, og vil afspejles i den måde

vedkommende agerer på (Bourdieu, 1997, s. 23-24; Olesen, 2007, s. 143).

Habitus er et samlet system af dispositioner, der er skabt af individets omgivelser, og kan have

betydning for dannelse af kostvaner og indflydelse på hvilken praksis, der udføres samt om

uegennyttige handlinger kommer i spil i den sociale verden.

7.1.2 Social kapital

Bourdieu benytter begrebet kapital til at kortlægge de forhold, der præger det enkelte individs

tilværelse og forudsætninger i livet. Med kapitalbegrebet menes en værdi eller ressource, som det

enkelte individ er i besiddelse af, og den relative værdi af kapitalen, den symbolske kapital,

afhænger af det felt, som det bringes i spil i. Den enkelte har mulighed for at opnå indflydelse på

feltet gennem sin kapital (Esmark, 2006, s. 87-89). Overordnet beskæftiger Bourdieu sig med tre

grundlæggende kapitalformer: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital (Ibid., s. 93),

hvor jeg i det følgende vil redegøre for social og kulturel kapital, da disse er særligt relevante i

besvarelsen af nærværende opgaves problemformulering.

Social kapital er de mere eller mindre stabile relationer, som individet har adgang til, og den værdi

man således besidder i kraft af sit sociale netværk (Jacobsen, 2008, s. 95). Den sociale kapital

opretholdes ved, at relationer løbende bekræftes eller skabes på ny, hvorved social kapital kræver

adskillige ressourcer. Dermed er det i et vist omfang afhængig af økonomisk og kulturel kapital,

men omvendt kan den sociale kapital også være en forudsætning for, at den enkelte kan udleve sin

økonomiske og kulturelle kapital.

Den sociale kapital opstår, når mennesker danner relationer, som vedligeholdes og bevares

(Esmark, 2006, s. 93). Dannelse af sociale relationer vil i størst grad forekomme med dem, som

1 Redegørelse af Bandura i et senere afsnit.

2 Kulturel kapital behandles i et senere afsnit.

Side | 9

man er tæt på i det sociale rum, fordi man på forhånd vil være tilbøjelig til at nærme sig hinanden.

De sociale rum er ikke konkrete eller synlige virkeligheder, men de opstår ved, at relationelle

forhold dannes. Man vil være tæt på hinanden i det sociale rum, hvis mængder og fordelinger af

økonomisk og kulturel kapital er det samme, og dermed være tilbøjelig til at danne sociale netværk,

fordi egen adfærd og egne handlinger vil ligne omgangskredsens. Mennesker, som man i det sociale

rum har en tæt relation til, vil man nære størst tillid til, hvilket har den konsekvens, at disse

mennesker vil kunne præge den enkelte person mest (Ibid., s. 26-27).

7.1.2 Kulturel kapital

Kulturel kapital benyttes til at betegne den kultur, der i det pågældende miljø vægtes højt. Kulturel

kapital vil være den viden den enkelte person har om en bred vifte af kulturer, smagspræferencer,

mad og vin etc. (Olesen, 2007, s. 143). Kulturel kapital eksisterer i tre forskellige former, hvor jeg i

det følgende vil beskæftige mig med den kropsliggjorte, idet denne kan have betydning for dannelse

af kostvaner.

Den kulturelle kapital vil først og fremmest være et produkt af ens opvækst og de grundlæggende

socialiseringsprocesser i familien. Herigennem dannes man ind i en bestemt kultur, hvor det læres,

hvilken adfærd man skal have i forskellige situationer. Den sociale kapital i form af personlige

relationer vil i opvæksten have grundlæggende betydning for den kulturelle kapital, om end denne

løbende tilpasses af de omgivelser, man befinder sig i (Esmark, 2006, s. 89-90). Personer med

beslægtet kulturel kapital vil have ensartede forståelser og holdninger til tilværelsen. I stor

udstrækning vil man dele de samme kostvaner og opfattelser af, hvad der er god smag og hvilken

kost man skal indtage etc. (Wilken, 2011, s. 80). Den enkelte persons kostvaner vil afhænge af den

sociale kapital, da denne har indvirkning på dannelse af kulturel kapital.

7.2 Social Comparison Theory

Leon Festinger grundlagde begrebet Social Comparison Theory (SCT). Denne teori søger at

forklare, hvordan sammenligninger med sig selv og andre har indvirkning på individets adfærd

(Festinger, 1954, s. 117). Dette forhold er interessant at belyse, da sammenligninger personer

imellem er et udbredt socialt fænomen og kan have betydning for, hvordan kostvaner påvirkes

(Suls, Martin, & Wheeler, 2002).

SCT bygger på en forståelse af, at individet ønsker at vurdere sig selv, sine holdninger og evner ved

at sammenligne sig selv med andre, der ligner sig selv, med henblik på at minimere usikkerhed og

Side | 10

lære hvordan selvet defineres (Forsyth, 2000, s. 84). Den enkelte persons adfærd påvirkes både

udefra og af kognitive processer, hvorfor denne teori udspringer af en humanistisk tankegang, hvor

mennesket forstås som en helhed, og hvor denne helhed også indbefatter, at man er afhængig af sit

miljø og sine relationer (Birkler, 2009, s. 123).

SCT er siden grundlæggelsen blevet revideret af Goethals & Darley, som mere præcist definerer,

hvordan denne lighed personer i mellem skal forstås. De påpeger, at individet ikke søger at

sammenligne sig med personer med ens evner eller holdninger, men tværtimod med personer med

relaterede egenskaber. Med begrebet relaterede egenskaber menes egenskaber, som kan sættes i

forhold til den evne eller holdning, man ønsker at sammenligne. Man sammenligner således ens

egen præstation med en andens præstation, der besidder de samme relaterede egenskaber, hvorved

der kan genereres en præcis selvevaluering. Den enkelte person sammenligner altså i højere grad sig

selv med personer, hvor forskellen på relaterede egenskaber ikke er stor (Goethals & Darley, 2007,

s. 55).

7.2.1 Tre typer vurderinger

Afhængig af konteksten vil den enkelte benytte sig af tre forskellige typer af vurderinger i

sammenligningen med andre. Selvevaluering benyttes til at samle og forstå information om sig selv

i relation til andre med hensyn til egenskaber, evner og holdninger. Selvforbedring bruges, når det

ønskes at lære at forbedre et bestemt karakteristikum. Selvforstærkning beskytter ens selvtillid og

selvværd ved at opretholde et positivt syn på sig selv. Dette kan anvendes, hvis der udvises en

følelse af usikkerhed (Krayer, Ingledew, & Iphofen, 2008). I henhold til kostvaner kan dette

eksempelvis ses ved, at den enkelte person kan opfatte andre som værende meget sunde med den

betydning, at de derfor ikke kan have samme sjove liv som én selv.

7.2.2 Sammenligning af holdninger

Der skelnes mellem sammenligning af evner og holdninger, hvor jeg grundet omfanget af denne

opgave vil beskæftige mig med holdninger, da disse vil være relevante i besvarelsen af opgavens

problemformulering.

Der sondres mellem tre typer holdninger. Nuværende præferencer refererer til personlige

holdninger om smag, hvor personer med relaterede egenskaber vil være mest indflydelsesrige.

Vurdering af overbevisninger angår verificerbare fakta, og eksperter med relaterede egenskaber har

særlig indflydelse, idet de både besidder en særlig ekspertise inden for ét felt, men også deler ens

egenskaber. Ved vurdering af fremtidige præferencer vil den erfarende performers tidligere

Side | 11

præferencer samt relaterede egenskaber have betydning for den opfattede anvendelighed (Suls,

Martin, & Wheeler, 2002). Det betyder, at afhængig af konteksten vil den enkelte person foretrække

nogle personer frem for andre at sammenligne sine kostvaner med.

7.2.3 Downward og upward comparison

Sammenligning foregår også med personer, der er forskellig fra én selv i bestræbelserne på at

forstærke og beskytte ens velbefindende. Downward comparison henviser til, at sammenligning

foretages med personer, der i mindre grad end en selv besidder bestemte færdigheder eller

karakteristika for at kunne udføre en aktuel handling eller egenskab. Upward comparison foretages

derimod med personer, der i større grad er i besiddelse af konkrete færdigheder eller egenskaber.

Tidligere er det blevet foreslået, at usikre personer har benyttet downward comparison i forsøget på

at øge ens velbefindende, hvilket så ville indebære at upward comparison ville have en negativ

effekt. På baggrund af flere studier, står det dog ikke til at afgøre, hvorvidt upward comparison

nedbringer velbefindendet eller downward comparison øger velbefindendet (Ibid.).

Dog sammenligner personer sig bevidst med bedre personer og dette kan give en mere positiv

selvanskuelse, fordi man vil opfatte sig selv som værende en person, der besidder egenskaber, som

er værdifulde i den pågældende kultur. Den kulturelle kapital har her betydning for, hvorvidt man

føler sig som en del af de sociale relationer, der udspiller sig i den sociale kapital (Ibid.).

I henhold til påvirkning af kostvaner kan det have den betydning, at man får håb og inspiration til at

lægge eventuelle uhensigtsmæssige kostvaner om til mere hensigtsmæssige. Hvis den enkelte

ydermere er i besiddelse af self-efficacy3 vil det medvirke til, at selvevaluering af kompetencer og

motivation øges. Dette kan eksempelvis betyde, at man i større grad vil omlægge sine kostvaner i en

sundere retning, fordi man har tiltro til, at man kan mestre det (Ibid.).

6.3 Albert Bandura

6.3.1 Social Cognitive Theory

Albert Bandura (Bandura) beskæftiger sig med, hvordan indlæring af social adfærd finder sted, og

har udviklet Social Cognitive Theory, som tager udgangspunkt i behaviorismen. Teorien implicerer

både de ydre stimuli og de indre processer, hvorfor den også omfatter en humanistisk tilgang.

Den måde, hvorpå vi handler og forholder os til den sociale verden, er bestemt af, hvad vi har lært

ved tidligere iagttagelser af andre menneskers adfærd. Bandura indfører P-variablen i stimulus-

3 Self-efficacy defineres nærmere i et senere afsnit.

Side | 12

respons skema (S-R), der omfatter, at man er i stand til at opfatte stimuli og udføre responsen. Det

vil sige, at P-variablen er evnen til modelindlæring, og det bliver således til et S-P-R skema.

Ved observationen af andres handlemåder og adfærdsmønstre vil disse mennesker fungere som

modeller for, hvordan man i beslægtede situationer kan, skal og bør handle. Man observerer disse

modeller, forholder sig til dem og benytter dem til at modellere sin egen adfærd. I dette ligger, at

modelindlæring ikke blot er simpel imitation af modellens handlinger. Det enkelte individ er også

selv i stand til at registrere negative konsekvenser af en models adfærd og lærer dermed, hvordan

man ikke skal handle. Som første instans bygger modelindlæring på, hvilke modeller det enkelte

individ er opmærksom på. De modeller, der ligner den enkelte, tages der særligt ved lære af, hvilket

betyder at karakteristika som alder, køn, social status, udseende etc. har en særlig betydning

(Bertelsen, 2005, s. 329).

6.3.2 Reciprok determinisme

Det er dog ikke blot de ydre stimuli, der er bestemmende for ens adfærd, men de indre processer

spiller også en rolle. Har det enkelte individ en følelse af at være inkompetent og kun i besiddelse af

en lav grad af self-efficacy4, så vil denne være mere opmærksom med henblik på modelindlæring.

Bandura benytter begrebet reciprok determinisme til at forklare, at individets adfærd ikke kun er

bestemt af ydre stimulanser, men også af de indre processer, som eksempelvis viden om og

forventninger, indstilling samt holdning til omgivelserne. I dette tilfælde forstås omgivelserne også

som andre personer i den sociale verden. Det enkelte individs adfærd ændrer og påvirker også sine

omgivelser, hvilket betyder, at de tre faktorer, personen, omgivelserne og adfærden, gensidigt

påvirker hinanden i et indre vekselvirkende forhold (Ibid., s. 330).

6.3.3 Self-efficacy og selvregulering

Som tidligere nævnt kan self-efficacy spille en rolle for i hvor høj grad, man er opmærksom på

modellers adfærd. Self-efficacy betyder, at man har en følelse af, at man har tillid og tiltro til, at man

selv vil kunne håndtere en given situation. Der findes flere kilder til self-efficacy, men i henhold til

problemstillingen omkring kostvaners vil det være relevant at inddrage modelindlæring, hvor man

som tidligere nævnt betragter modellers håndtering af en given situation, hvorved den enkeltes self-

efficacy kan øges. Der kan være tale om verbale overtalelser, hvor man gennem påbud eller

formaninger fra andre opfordres til at udføre en handling i forsøget på at mestre en given situation

(Ibid., s. 331-332).

4 Self-efficacy defineres nærmere i et senere afsnit.

Side | 13

Med selvregulering menes, at individet er i stand til at have kontrol over sit eget liv og sin egen

adfærd. Den enkelte kan gennem selvobservation kontrollere og observere sig selv og derudfra

bedømme egen adfærd ud fra de standarder, den enkelte sætter op. Disse standarder beror dels på,

hvad der er indlært gennem observation af modeller og dels på ens kulturelle kapital i form af

omgivelsernes normer og regler. Desuden bedømmes egen adfærd også ved at sammenligne med

andres adfærd. Ud fra bedømmelsen handles derpå ved enten at forsøge at ændre eller fastholde

adfærden (Ibid.).

7. Analyse

I det følgende vil jeg ud fra fem videnskabelige studier lave en analyse, der vil kunne tjene i

besvarelsen af denne opgaves problemformulering. Nogle studier favner meget bredt, hvorfor kun

de relevante resultater er medtaget. Indledningsvist følger en litteraturmatrix over de medtagne

studier.

Studie Design/Metode Deltagere Formål Resultater

Hutchinson

& Rapee

2006

Australien

Tværsnitsstudie

med

spørgeskema

1094 piger i

teeange-

alderen og

deraf 173

venskabs-

grupper

Undersøger sammenhængen

mellem venskabsgrupper og

deres kropsopfattelse,

kostrestriktion, ekstrem

vægttabsadfærd samt

overspisning.

I en gruppe er de ligheder

indenfor kostrestriktion,

ekstrem vægttabsadfærd og

overspisning.

Pachucki,

Jacques &

Christakis

2011

USA

Korrelations-

studie. Data fra

en prospektiv

kohorte

(Framingham

Heart Study)

3418

deltagere

Undersøger om det er muligt at

forudsige den enkelte persons

nuværende kostvaner ud fra de

sociale relationers tidligere

spisevaner.

Der er en sammenhæng

mellem venners kostmønstre.

Har en vens kostmønster

tidligere været "alcohol and

snacks" vil sandsynligheden

være stor for at den enkelte

person også vil have i dette

kostmønster.

Mueller,

Pearson,

Muller,

Frank &

Turner

2010

USA

Korrelations-

studie. Data fra

National

Longitudinal

Study of

Adolscent Health

4011 piger Undersøger hvordan sociale

relationers vægtstatus og

vægtkontroladfærd påvirker

den enkelte persons

vægtkontroladfærd samt

hvorvidt der er forskel i

sammenligningsprocesser med

vægtstatus og

vægtkontroladfærd.

Personer sammenligner sig

særligt med personer, der

ligner en selv og i størst med

vægtstatus.

Side | 14

Krayer,

Ingledew &

Iphofen

2008

England

Tværsnitsstudie

med kvalitative

interviews

20 personer Undersøger teenagers brug af

social comparison i forbindelse

med kropsopfattelse.

Personerne sammenligner

særligt deres kropsopfattelse

med deres venner i forsøget på

at passe ind i en gruppe.

Fletcher,

Bonell &

Sorhaindo

2011

England

Systematisk

review af 10

tværsnitsstudier

og longitudinelle

studier

10 studier

blev

inkluderet

Samler forskningen omkring

sammenhængen mellem unges

sociale netværk og deres

spisevaner og vægt samt

hvordan dette varierer ift.

setting og studiepopulation.

Der er en signifikant

sammenhæng mellem

skolekammeraters BMI,

særligt dem med det højeste

BMI. Bekymringer om

kropsopfattelse og

kostrestriktion samler sig i

grupper af piger.

8.1 Venskabsgruppers betydning

Et tværsnitsstudie fra Australien (Hutchinson & Rapee, 2007) undersøger, hvilken rolle venskaber

og grupper af jævnaldrende piger har i forbindelse med bekymring omkring kropsopfattelse,

kostrestriktion, ekstrem vægttabsadfærd og overspisning. 1094 piger i teenagealderen blev

inkluderet i studiet og derigennem identificeredes 173 venskabsgrupper. Resultat viser, at der i en

gruppe er ligheder indenfor kostrestriktion, ekstrem vægttabsadfærd og overspisning (P = 0,001; P

= 0,020; P = 0,026), men at dette ikke er gældende med hensyn til bekymring om kropsopfattelse (P

= 0,145). De finder en lille, men signifikant sammenhæng mellem ikke at være medlem af en

venskabsgruppe og lavere selvværd, højere BMI, større bekymring om kropsopfattelse samt

ekstrem vægttabsadfærd. En følelse af meget indflydelse fra venner og et stort gruppepres er

korreleret med grupper, der har høj grad af kostrestriktion, ekstrem vægttabsadfærd og overspisning

(P < 0,001)

Et review, der samler ti studier fra USA og Australien (Fletcher, Bonell, & Sorhaindo, 2011),

undersøger, hvilken betydning sociale netværk har for unge personers kostvaner. De finder, at

venskaber og andre grupper har stor betydning for den enkeltes kostvaner samt at overvægtige

personer indgår i venskaber eller grupper med andre overvægtige personer. På samme vis ses også

BMI, negativ påvirkning og selvværd som værende korrelerede indenfor en gruppe.

Side | 15

8.2 Vægtkontroladfærd

I et amerikansk korrelationsstudie med 4011 piger fra National Longitudinal Study of Adolscent

Health undersøges, hvordan pigers vægtkontroladfærd er påvirket af klassekammeraters

kropsstørrelse/vægtstatus og vægtkontroladfærd (Mueller, Pearson, Muller, Frank, & Turner, 2010).

Mueller et al finder, at piger, der ligner én selv i forhold til vægtstatus, har størst indflydelse på den

enkeltes vægtkontroladfærd, og hvor henholdsvis overvægtige og undervægtiges vægttabsadfærd

særligt er associeret med prævalensen af vægttabsadfærd blandt andre overvægtige og undervægtige

(P < 0,05). Sandsynligheden for at piger vil forsøge at tabe sig er i højere grad korreleret med BMI

end vægttabsadfærd, hvilket taler for at synlighed er en vigtig faktor, når normer og idealer

kommunikeres. Ydermere finder man frem til, at der kun er en lille sandsynlighed for, at piger

(uanset BMI) vil forsøge sig med et vægttab, hvis der er en stor andel overvægtige. Derimod vil der

være større sandsynlighed for, at piger (uanset BMI) vil forsøge sig med et vægttab, hvis der er en

stor andel undervægtige (P < 0,05).

8.3 Kostmønstre

I et amerikansk korrelationsstudie (Pachucki, Jacques, & Christakis, 2011) med 3428 deltagere fra

kohorten Framingham Heart Study undersøges det, hvorvidt der er overensstemmelse mellem

kostvaner og kostmønstre i forskellige sociale relationer. Pachucki et al finder, at der er en

sammenhæng mellem den enkelte og dennes venners kostmønstre. Antages det, at venner befinder

sig i kostmønstret ”alcohol and snacks”, så er sandsynligheden for, at individet også vil befinde sig i

denne gruppe frem for kostmønstret ”sweets” 18 gange større (P < 0,01). Studiet taler for, at der

forekommer en social påvirkningsproces, idet en persons sociale relationers tidligere spisevaner kan

forudsige den pågældende persons nuværende spisevaner.

Et tværsnitsstudie med 20 personer fra England (Krayer, Ingledew, & Iphofen, 2008) undersøger

teenagers brug af social comparison i forhold til kropsopfattelse og herunder hvad og hvem de

sammenligner sig med. Som eneste studie benytter de sig af kvalitative interviews. De finder, at

personerne særligt sammenligner sig med deres venner for at kunne bedømme deres egen

kropsopfattelse i forsøget på at passe ind i gruppen og blive accepteret.

8. Vurdering af videnskabelige studier

Jeg vil i det følgende vurdere de videnskabelige studier, der er inkluderet i nærværende opgave,

som alle senest er fra 2006. Der er anvendt tværsnitsstudier, korrelationsstudier samt et enkelt

review, som bygger på tværsnitsstudier og longitudinelle studier. Tværsnitsstudier og

Side | 16

korrelationsstudier er deskriptive og ligger lavt i evidenshierakiet (Egerod, 2007, s. 67). I studierne

måles på faktorer, der har betydning for adfærd og kostvaner, hvortil disse studiedesigns er

anvendelige. Et kohortestudie vil også være brugbart, men det mere tidskrævende og

omkostningstungt. Det er ikke muligt at lave et interventionsstudie, da der måles på

adfærdsmæssige handlinger (Andersson, 2008, s. 92).

I et tværsnitsstudie kan man fastlægge en given prævalens ved at indsamle kvalitative og

kvantitative data, hvilket også er gældende for Krayer, Ingledew & Iphofen samt Hutchinson &

Rapee (Krayer, Ingledew, & Iphofen, 2008; Hutchinson & Rapee, 2007). Der kan studeres

samvariationer, men det er ikke muligt at konstatere kausale sammenhænge på baggrund af et

tværsnitsstudie, da eksponering og effekt indsamles samtidig, og af den grund skal man være

særligt opmærksom på confounders. Yderligere har Hutchinson & Rapee har en stor

studiepopulation, hvilket har en betydning for generaliserbarheden fordi den statistiske usikkerhed,

der er forbundet med resultaterne, vil mindskes (Andersson, 2008, s. 82-85).

I et korrelationsstudie benyttes data, der allerede er udarbejdet fra tidligere undersøgelser. Denne

metode kan give idéer om sammenhænge, hvorefter det kan studeres nøjere med et andet

studiedesign. Konklusioner af resultater fra et sådan studie skal tages varsomt, da det ikke er muligt

at give årsagssammenhænge (Ibid., s. 93-97). I nærværende opgave benytter Mueller, Pearson,

Muller, Frank & Turner samt Pachucki, Jacques & Christakis sig af korrelationsstudier (Mueller,

Pearson, Muller, Frank, & Turner, 2010; Pachucki, Jacques, & Christakis, 2011).

En gennemgående begrænsninger i studierne er kategoriseringen af netværk og venskabsgrupper.

Studierne undersøger ikke alle relationer, den enkelte person indgår i, hvilket betyder, at

resultaterne ikke i samme grad vil være valide. I et studie sættes personer i ”bås” i bestemte

grupper, hvorved man ikke kommer om det komplekse overlap af venskaber, da personer oftest er

involveret i flere forskellige netværk (Hutchinson & Rapee, 2007). I et andet studie er det blot

venskaber indenfor skolen, der er identificeret, hvilket betyder at relationer, der kan have betydning,

som eksempelvis venner uden for skolen, ikke er medtaget (Pachucki, Jacques, & Christakis, 2011).

De relationer, som angives i studierne, kan altså være anderledes i virkeligheden.

En yderligere begrænsning ved studierne er de tidligere omtalte uegennyttige handlinger (Bourdieu,

1997, s. 164-166), da det, i besvarelsen af et spørgeskema eller i et interview om kostvaner og dertil

relateret adfærd, kan være vanskeligt at beskrive, hvorfor man har handlet på en given måde. Da det

Side | 17

er ubevidste handlinger som i høj grad undersøges, kan det medføre bias, da individerne svarer det,

de tror, de gør og ikke altid det, de i realiteten gør.

Alle studier er fra i Australien, USA eller England, som er samfund, der er sammenlignelige med

danske, hvorfor resultater er overførbare til Danmark.

I flere studier (Hutchinson & Rapee, 2007; Pachucki, Jacques, & Christakis, 2011; Mueller,

Pearson, Muller, Frank, & Turner, 2010) anvendes store studiepopulationer, hvilket er med til at

øge validiteten (Andersson, 2008, s. 83).

Konkluderende må det udtrykkes, at der på baggrund af de inkluderede studier ikke kan fastslås

kausale sammenhænge, men de kan give en idé om eller et billede på samvariationer. Den følgende

diskussion vil være behæftet med usikkerheder, da den hviler på resultaterne fra korrelations- og

tværsnitsstudier.

10. Diskussion

10.1 Selektion eller socialisering

På baggrund af de videnskabelige studier (Hutchinson & Rapee, 2007; Fletcher, Bonell, &

Sorhaindo, 2011) tyder det på, at de grupper, som den enkelte person indgår i, har betydning for

dennes kostvaner. I en gruppe er der ligheder indenfor adfærdsmønstre, der har betydning for

kostvaner. Det være sig kostrestriktion, ekstrem vægttabsadfærd og overspisning. Hvorvidt disse

lighedspunkter er et produkt af en socialiseringsproces eller om den enkelte person selektivt vælger

at indgå i grupper med personer, der ligner sig selv, vil i det følgende blive diskuteret.

Kostvaner kan anskues som en del af de dispositioner i habitus, der er med til at forme ens livsstil

(Hammerlyn & Larsen, 1999, s. 170). Når en gruppe af personer besidder de samme kostvaner og

adfærdsmønstre, der er relateret dertil, kan det forklares med, at den enkelte persons kostvaner er

blevet skabt og formet af de relationer og omgivelser, som denne befinder sig i. Da medlemmer i en

gruppe er en del af omgivelserne, vil de påvirke personen til at spise på en bestemt måde, og de

lagrede påvirkninger vil ubevidst have indflydelse på fødevareindtaget senere hen. Dog er det ikke

kun de ydre stimuli der har betydning, idet individet også udøver påvirkning på gruppen, hvilket

forårsager en form for reciprok determinisme, hvorved gruppens kostvaner bliver dannet i et

vekselvirkende forhold (Bertelsen, 2005, s. 30).

Side | 18

Ifølge Bourdieu vil en gruppes kostvaner ligne hinanden, dels fordi de bliver skabt i de samme

omgivelser og dels som en konsekvens af, at gruppen har en tæt relation i det sociale rum, hvor man

særligt påvirkes af dem, der ligner én selv (Esmark, 2006, s. 26-27). At personer især er under

indflydelse af gruppens medlemmer, der har lignende karakteristika, kommer til udtryk i SCT, hvor

sammenligninger foretages med personer, der har relaterede egenskaber (Goethals & Darley, 2007,

s. 55). Det må antages, at når et individ indgår i en gruppe, vil de dele nogle fælles karaktertræk,

som i sammenligningsprocessen kan fungere som relaterede egenskaber. Ud fra en evaluering af

egne kostvaner og gruppens kostvaner vil individet handle derpå, hvilket yderligere bekræfter, at

kostvaners overensstemmelse gruppemedlemmerne i mellem sker som en proces i de sociale

relationer.

Overensstemmelser i en gruppes kostvaner kan også ses i et andet perspektiv, hvor årsagen til de

fælles kostvaner skal findes i, at man naturligt vil omgås personer, der ligner én selv og har de

samme kostvaner. Bourdieus teori om social kapital vil bekræfte denne påstand (Esmark, 2006, s.

26-27, 93), idet personer ubevidst vil nærme sig hinanden og danne relationer, fordi de vil være tæt

på hinanden i det sociale rum. Gruppemedlemmer vil dele den samme kulturelle og økonomiske

kapital som konsekvens af, at de indgår i de samme miljøer samt at deres habitus er blevet skabt i de

samme omgivelser. Når en person i det sociale rum indgår relationer med andre, der deler de samme

kostvaner, kan det ske på baggrund af uegennyttige handlinger, idet personen vil være disponeret til

at indgå relationer med disse, men uden at føle sig tvunget til det (Bourdieu, 1997, s. 164-166, 227-

228). Der er ikke tale om en tilfældighed, når en gruppe består af personer med ens kostvaner.

Et studie viser en sammenhæng mellem venners kostmønstre, hvor sandsynligheden for at den

enkelte person vil have kostmønstret ”alcohol and snacks” er stor, hvis dennes venner har det

(Pachucki, Jacques, & Christakis, 2011). En af de årsager, der kan ligge bag denne sammenhæng,

er, at indtagelse af alkohol og snacks kulturelt set særligt udspiller sig i sociale sammenhænge, hvor

man er sammen med sine venner. Personer i de sociale relationer kan dele samme kulturelle kapital,

hvor det er en del af kulturen, at man indtager disse former for fødevarer, og gennem modellering

vil man bekræfte dette kostmønster (Bertelsen, 2005, s. 329). Typisk vil dette kostmønster have en

lav ernæringsmæssig værdi, hvorfor et stort indtag af alkohol og snacks ikke vil være

hensigtsmæssigt. For den enkelte person vil det være vanskeligt at gøre op med og ændre dette

kostmønster, dels fordi det vil være lagret i ens habitus og dels fordi det vil være en del af kulturen i

Side | 19

de pågældende sociale relationer. Socialt set vil det være svært at indgå i disse, hvis man ændrer

kostmønstret, hvorfor ens sociale kapital bliver mindre (Esmark, 2006, s. 93).

Hvorvidt gruppers fælles kostvaner er et produkt af en socialiseringsproces eller et selektivt valg af

venner med ens kostvaner står ikke til at afgøre, men det er muligt, at der forekommer en cirkulær

proces med en kobling af begge dele, hvor man som første instans vil indgå relationer med lignende

andre og derefter vil bekræfte hinandens kostvaner blandt andet gennem social comparison. Man vil

her ved hjælp af selvevaluering evaluere sine egne kostvaner med gruppens for at opnå forståelse

for, hvorvidt der er konsensus (Krayer, Ingledew, & Iphofen, 2008).

10.2 Personlige karakteristika

Det tyder på, at de piger, der har størst indflydelse på den enkelte piges vægtkontroladfærd, er piger

der ligner dem selv i forhold til vægtstatus samt at henholdsvis overvægtige og undervægtiges

vægttabsadfærd er associeret med prævalensen af vægttabsadfærd blandt andre overvægtige og

undervægtige (Mueller, Pearson, Muller, Frank, & Turner, 2010). Banduras teori om

modelindlæring læner sig op ad dette, idet piger lærer at styre deres egen vægtkontroladfærd ved at

observere andres vægtkontroladfærd, og teorien bekræftes yderligere i, at pigerne særligt modellerer

deres vægtkontroladfærd ud fra personer med samme vægt. De overvægtige og undervægtige piger

bedømmer sig selv ved hjælp af selvregulering og observerer sig selv ud fra de standarder, der

fastslås i de sociale relationer (Bertelsen, 2005, s. 329, 331). De fælles karakteristika, som pigerne

vurderer sig ud fra, beskæftiger Bandura sig ikke specifikt med, men de kan ud fra SCT betegnes

som relaterede egenskaber. I denne sammenhæng kan pigernes vægtstatus betegnes som relaterede

egenskaber, og denne bruger de til at afgøre, hvorvidt de lever op til de sociale standarder og om

deres vægttabsadfærd skal ændres (Goethals & Darley, 2007, s. 55).

Et studie (Mueller, Pearson, Muller, Frank, & Turner, 2010) viser, at det ikke kun er andre

personers vægtkontroladfærd, der har betydning for den enkelte. Sandsynligheden for at en pige

(uanset BMI) vil påbegynde et vægttabsforsøg er større, hvis der er en stor andel undervægtige,

hvorimod sandsynligheden for et vægttabsforsøg er lille, hvis andelen af overvægtige er stor. Til

trods for at retningen i sammenligningsprocesser ikke er afgørende, vil upward comparison i denne

kontekst kunne medvirke til handling (Suls, Martin, & Wheeler, 2002), fordi man ved hjælp af

selvforbedring ønsker at ændre egen vægttabsadfærd og forbedre ens vægtstatus (Krayer, Ingledew,

& Iphofen, 2008). Pigerne i studiet deler samme relaterede egenskaber om, at kropsidealet er at

være tynd eller ligefrem undervægtigt, hvilket vil være en konsekvens af, at pigerne gennem deres

Side | 20

sociale relationer og social kapital deler samme kulturelle kapital i form af holdninger til udseende

(Wilken, 2011, s. 80). Om muligt vil de i det sociale rum være tæt bundet og nære tillid til

hinanden, hvorfor de i særlig grad vil kunne påvirke hinandens kropsopfattelser i en bestemt retning

(Esmark, 2006, s. 26-27).

10.3 Kropsopfattelse

Bekymring om kropsopfattelse inden for en gruppe er ikke korrelerende (Hutchinson & Rapee,

2007). Dette kan være begrundet i, at kropsopfattelse er en mindre synlig adfærd end andre forhold

som eksempelvis kostrestriktion og overspisning. Banduras teori om modelindlæring bekræfter

dette, da det er en forudsætning for, at modelindlæring finder sted, at den enkelte person har

opmærksomheden rettet mod den pågældende adfærd (Bertelsen, 2005, s. 330). Da kropsopfattelse

er en mindre synlig adfærd, vil det være mere vanskeligt at modellere denne adfærd til sin egen.

Studier viser dog, at der inden for en gruppe kan være samme opfattelse af kropsideal og holdning

til udseende (Mueller, Pearson, Muller, Frank, & Turner, 2010). Disse holdninger vil være

afhængige af tid og sted, da deres kulturelle kapital formes af de omgivelser, som de indgår i.

Havde de boet i et andet land med en anden kultur, kunne det være en mulighed, at bestræbelsen gik

på at være overvægtig, da dette ville være en status for at være velhavende (Wilken, 2011, s. 80).

Egen kropsopfattelse i forhold til andres vil blive vurderet ved at sammenligne sine nuværende

præferencer med personer med relaterede egenskaber, hvorved man kan danne en præcis

selvevaluering (Suls, Martin, & Wheeler, 2002), som kan benyttes til modellering af

kropsopfattelse. Self-efficacy kan være en betydelig faktor i denne sammenhæng, forstået på den

måde at man i større grad vil omlægge sine kostvaner i en sundere retning, hvis man har en tro på,

at man kan mestre det (Bertelsen, 2005, s. 331-332).

Hvilke faktorer, der er grundlæggende for overensstemmelser omkring kostvaner indenfor en

gruppe, står ikke til at afgøre. Den enkelte person påvirkes særligt af personer med relaterede

egenskaber, hvorfor der gøres brug af modelindlæring og sammenligningsprocesser. På hver sin

måde bidrager modelindlæring, habitus og kapitalbegrebet samt SCT til at belyse problemstillingen

om, hvilken betydning de interpersonelle relationer har for kostvaner.

Side | 21

11. Praksisrelaterede overvejelser

I det følgende afsnit ønsker jeg at belyse, hvordan man som professionsbachelor i Ernæring &

Sundhed med speciale i Human Ernæring kan benytte den viden og de teorier, som denne opgave

omhandler, i praksis.

I en vejledningssituation samt i sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag er det essentielt at være

opmærksom på, at man ikke blot skal forholde sig til det enkelte individ, men i lige så høj grad til

dennes omgivelser og omgangskreds. Disse er en del af den enkeltes persons habitus og sociale

kapital, hvorfor de har en betydning for dannelse og påvirkning af kostvaner.

Har den enkelte person et ønske om at ændre kostvaner, kan man som sundhedsprofessionel i en

vejledningssituation tilskynde til, at man benytter sig af sin sociale kapital i form af sit sociale

netværk, da man derigennem kan finde støtte og ressourcer, så det bliver lettere at ændre sine

kostvaner til et mere hensigtsmæssigt fødevareindtag og en sundere livsstil.

I sundhedsfremmende tiltag eller ved en form for ”sundhedsevents” kan man bruge styrkerne i de

interpersonelle relationer ved at drage fordel af de ressourcer, som det kan bringe den enkelte

person ved at være medlem af en gruppe, idet den sociale kapital da vil styrkes. Dannelse af grupper

ud fra fælles interesser eller relaterede egenskaber vil medvirke til, at man gennem modelindlæring

benytter hinanden som modeller til at ændre ens kostvaner. Kostvaner er en del af den kulturelle

kapital, så det vil være gunstigt at påvirke denne i en retning, hvor sunde kostmønstre er kulturelt

acceptable.

Det vil være fordelagtigt, at den sundhedsprofessionelle har noget til fælles med de enkelte personer

i form af relaterede egenskaber, da man vil have større indflydelse, når overbevisninger formidles

til de deltagende. Hvorvidt det altid vil være en mulighed at besidde relaterede egenskaber er

diskutabelt, men det vil ligge uden for denne opgaves rammer at diskutere det yderligere.

I praksis er det vigtigt at være sig bevidst om, at både den kulturelle baggrund, de sociale relationer

og måder hvorpå vi påvirker hinanden er vigtige forhold, der ligger bag den enkelte persons

kostvaner. Omgivelserne er i høj grad en faktor, der kan have betydning for kostvaner og ændringer

deraf.

Side | 22

12. Konklusion

Dette litteraturstudie søger at afdække, hvordan de interpersonelle relationer spiller en rolle i

dannelse og påvirkning af kostvaner, hvilket Bourdieu, Bandura og SCT bidrager til. Igennem disse

teorier tyder det på, at de interpersonelle relationer har betydning for kostvaner.

Studier finder, at kostvaner og adfærd relateret dertil er korrelerende indenfor en gruppe. Det står

ikke til at afgøre, om det er et produkt af en socialiseringsproces, hvor ens habitus bliver påvirket af

omgivelser og personer med relaterede egenskaber eller om det er et selektivt valg at indgå i

grupper med personer, der ligner én selv, fordi man naturligt vil nærme sig hinanden i det sociale

rum, hvor samme kulturelle og økonomiske kapital deles.

Kostvaner påvirkes særligt af personer, der ligner én selv, hvor sammenligningsprocesser med

personer med relaterede egenskaber vil bidrage med selvevaluering. Man nærer tillid til personer,

som er tæt på i det sociale rum, hvilket medvirker til, at man gennem modelindlæring vil modellere

andres kostvaner til sine egne.

Som sundhedsprofessionel skal man være bevidst om ikke kun at forholde sig til det enkelte

individ, men i lige så høj grad dennes sociale relationer og kulturelle baggrund, idet kostvaner vil

være lagret i kroppen i form af habitus.

Det tyder på, at man gennem sammenligningsprocesser og modelindlæring handler på baggrund af

ens habitus samt sociale og kulturelle kapital, hvorved kostvaner dannes og påvirkes i en dynamisk

proces i de interpersonelle relationer. De inkluderede videnskabelige studier kan ikke fastslå

kausale sammenhænge, og resultater og konklusioner må tages varsomt, hvorfor der er et behov for

yderligere prospektive studier.

Side | 23

13. Referenceliste

Andersson, I. (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale - en introduktion. København: Gads

Forlag.

Bertelsen, P. (2005). Social indlæring. I T. Koester, & K. Frandsen (Red.), Introduktion til

psykologi (2. udg., s. 329-337). København: Frydenlund.

Birkler, J. (2009). Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark.

Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag.

Christensen, U., & Albertsen, K. (2004). Teorier om dannelse og forandring af livsstil. I L. Iversen,

T. S. Kristensen, B. E. Holstein, & P. Due (Red.), Medicinsk sociologi. Samfund, sundhed og

sygdom (1. udg., s. 207-224). København: Munksgaard Danmark.

Egerod, I. (2007). Dokumentation og kvalitetsudvikling (2. udg.). København: Nyt Nordisk Forlag.

Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I A. Prieur, & C. Sestoft (Red.), Pierre

Bourdieu. En introduktion (s. 71-113). København: Hans Reitzels Forlag.

Festinger, L. (1954). A theory of Social Comparison Processes. Human Relations , 7 (2), s. 117-

140.

Fletcher, A., Bonell, C., & Sorhaindo, A. (2011). You are what your friends eat: systematic review

of social network analyses of young people's eating behaviours and bodyweight. Journal of

epidemiology and community health , 65, s. 548-55.

Forsyth, D. R. (2000). Social Comparison and Influence in Groups. I J. Suls, & L. Wheeler (Red.),

Handbook for Social Comparison: Theory and Research (s. 81-104). New York: Kluwer

Academic/Plenum.

Goethals, G., & Darley, J. (2007). Social Comparison: An attributional approach. I D. Stapel, & H.

Blanton (Red.), Social comparison theories. Kwy Readings (s. 51-65). New York: Psychology

Press.

Hammerlyn, Y., & Larsen, E. (1999). Menneskesyn i teorier om mennesket. Aarhus: Forlaget Klim.

Side | 24

Holm, L. (2008). Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. København:

Munksgaard Danmark.

Hutchinson, D., & Rapee, R. (2007). Do friends share similar body image and eating problems? The

role of social networks and peer influences in early adolescence. Behaviour Research Therapy , 45,

s. 1557-77.

Jacobsen, B. (2008). Socialisation i det moderne. I S. j. Benny Jacobsen (Red.), Sociologi og

modernitet (2. udg., s. 74-120). København: Forlaget Columbus.

Krayer, A., Ingledew, D. K., & Iphofen, R. (2008). Social comparison and body image in

adolscence: a grounded theory approach. Oxford University Press , 23 (5), s. 892-903.

Mueller, A. S., Pearson, J., Muller, C., Frank, K., & Turner, A. (2010). Sizing up Peers: Adolscent

Girl's Weight Control and Social Comparison in the School Context. Journal of Health and Social

Behavior , 51 (1), s. 64-78.

Olesen, S. G. (2007). Pierre Bourdieu. I P. M. Pedersen, & S. G. Olesen (Red.), Pædagogik i et

sociologisk perspektiv (s. 136-163). Viborg: Forlaget PUC.

Pachucki, A., Jacques, P., & Christakis, N. (2011). Social network concordance in food choice

among spouses, friends, and siblings. American Journal of Public Health , 101 (11), s. 2170-7.

Pedersen, A. N., Fagt, S., Groth, M. V., Christensen, T., Biltoft-Jensen, A., Matthiessen, J., et al.

(2010). Danskernes Kostvaner 2003-2008. DTU Fødevareinstituttet.

Prieur, A. (2006). En teori om praksis. I A. Prieur, & C. Sestoft, Pierre Bourdieu. En introduktion

(s. 23-69). København: Hans Reitzels Forlag.

Richelsen, B., Astrup, A., Hansen, G. L., Hansen, H. S., Heitmann, B., Holm, L., et al. (2003). Den

danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats. Ernæringsrådet.

Statens Institut for Folkesundhed. (2007). Folkesundhedsrapporten. Danmark 2007.

Suls, J., Martin, R., & Wheeler, L. (2002). Social Comparison: Why, With Whom, and With What

Effect? American Psychological Society , s. 159-163.

Side | 25

Sundhedsstyrelsen. (2012). Forekomst af overvægt. Hentede 29. Maj 2012 fra

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/Forekomst%20af%20overvaegt.asp

x

Wilken, L. (2011). Bouridieu for begyndere. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

World Health Organization. (2012). Healt topics - mental health. Hentede 26. Maj 2012 fra

http://www.who.int/topics/mental_health/en/