Kost, ernæring og Sundhed 06 2012

kosternæring& sundhed

6/2012

Side 8

Forskning i protein udfordrer anbefalingerne

StartSide 16

ok13

medarbejdere blev tvunget til at tage trapperne til 5. SalSide 22

kost & ernæringsForbundet nr . 6 / juni / 20122

Flittige bier i byen Foreningen ’Bybi’ har i løbet af foråret sat 80 nye bistader op på de københavnske tage. De satser på at høste 2.500 kg honning, tilmed af fineste kvalitet. Bierne sørger nemlig selv for at sor-tere sprøjtegifte og tungmetaller fra. Bierne trives i byen, hvor de bidrager til biodiversiteten og får byen til at blomstre. Sam-tidig øges bevidstheden om biernes betydning for planternes reproduktion.Bier i byen er kendt fra Paris, Berlin og Hongkong.

Kilde: www.bybi.dK

Foto: JaKob Carlsen

billede Fra taget aF det europæisKe MilJøagen t urs hus i København.

Nyhed:

nr . 6 / juni / 2012 kost & ernæringsForbundet 3

millioner bier i Storbyen beStøver blomSter i altankaSSer, haver og parker


Overblik:

tre temaer til ok13Løn, faglighed og professionsudvikling samt arbejdsliv og medindflydelse er de tre temaer, Sundhedskartellet vil sætte i spil op til OK13.

ok i gang/ Side 16

ernæringSFaglig opruStningDet kræver mere end mad på bordet at få ældre til at spise, erkender rådmand Dorthe Laustsen i Århus. Hun har derfor afsat 9,4 mio. kr. på budgettet til at øge madglæden.

Flere diætiSter til ÅrhuS / Side 7

lederproFeSSionPå Kost & Ernæringsforbundets konference diskuterede lederne, hvordan de faglige værdier kan sætte et nyt fokus på professionen, og lyttede på et oplæg om bæredygtig ledelse.

FremtidenS ledere / Side 26

» Relationer spiller en meget større rolle for en arbejds-plads, end den måde organisationen er struktureret på. steen hildebrandt / proFessor i ledelse

der Skal ledeS bæredygtigt / Side 26

Foto

: Sca

npix

Foto

: Mik

kel B

ache

Foto

: Hei

di L

unds

gaar

dFo

to: H

enri

k Fr

ydkj

ær

side 18

Fem menuer Fra elever og Studerende

økologi for folkesundhedenregeringens økologiske handlingsplan er på trapperne og varsler økologi i de offentlige køkkener. Kost & Ernæringsforbundet håber, at handlingsplanen også giver de meget store produktionskøkkener mulighed for at lægge om.

Det offentlige skal gå foran, siger fødevareministeren, og målet er 60 procent økologi inden 2020. En omlægning, der vil få stor betydning for miljøet og for folkesundheden, håber jeg.

Der er delte meninger om, hvorvidt økologiske råvarer er sundere og indeholder flere næringsstoffer. Men ét er sikkert, de er ikke sprøjtet med gift. Og det gør dem sundere. For miljøet og for os. Det betyder renere natur, flere fuglefløjt, bedre dyrevelfærd og drikkevand uden gift.

Hvis 60 procent af den offentlige mad gøres økologisk, forventes en omlægning af 20-30.000 ha landbrugsjord. Her kan der dyrkes mange gulerødder og bare ét kilo sparer 20 l grundvand for mødet med sprøjtemidler. Det skal vi gå efter, hvis vi, vores børn og børnebørn, skal drikke rent vand fra hanen i fremtiden. Og det synes jeg, vi skal.

Mange institutioner er allerede godt i gang. nogle af dem har gjort sig den erfaring, at det ikke behøver at være dyrere at tilberede økologi, hvis man har mulighed for at begrænse madspildet, og lægge menu-planen om til fordel for mindre kød og mere grønt samtidig med, at man tilgodeser brugernes ernæringsmæssige behov.

Tilbage står udfordringen for de helt store produktionskøkkener; der hvor der i forvejen er arbejdet så målrettet, at der ikke er så meget som en krone at hente til økologisk drift på hverken madspild eller ændrede menuplaner.

Ét er driften, noget andet selve omlægningen. Den kræver ekstra ressourcer uanset køkkenets

størrelse. Det har fødevareministe-ren til gengæld taget højde for, ved at sætte to gange 28 mio. kr. af til uddannelse, projektsty-ring og information. jeg opfordrer kommuner og

regioner til at bakke op om regeringens økologihandlingsplan.

Og jeg ser frem til en handlingsplan, der afspejler regeringens ambitioner og giver kommuner og regioner økonomisk mulig-hed for, at også deres helt store institu-tioner når i mål med 60 procent økologi i 2020.

ghita parry

/ ForMand

anbefalinger udfordres af ny vidennyhed: Forskere anbefaler os at spise mere protein, men opfordrer os samtidig til at vælge protein fra vegetabilske råvarer.

Fyret efter faldcase: Tilbagevenden til jobbet efter sygdom blev en dårlig oplevelse og endte i usaglig opsigelse.

ok13 er skudt i gangnyhed: Læs hvilke temaer, der er i spil.

vi trives, når vi tager ansvarProFil: Det er med glæde, at Eva Beierholm i dag hjæl-per kolleger i branchen til bedre trivsel.

livsstil på arbejdspladsennyhed: Sundhedsfremme på arbejdspladsen både lønner sig og øger arbejdsglæden.

bæredygtig ledelsenyhed: Bæredygtig ledelse gavner både den enkelte, virksomheden og kloden.

08

12

1620

22

leder

indhold

hver mÅned:07 Kort nyt / udefra14 / 25 Kort nyt / indefra18 Månedens opskrift29 Arrangementer31 Kost & Ernærings- forbundet

Foto

: Sca

npix26 / mÅl For livSkvalitet

26


BAUTA FORSIKRING A/S

ALLE DINE FORSIKRINGSBEHOV SAMLET I EN APP!

Kære medlemVi har lavet en app til dig, så du nu kan have BAUTA med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Adgang til Mit BAUTA. Med den nye BAUTA App kan du bl.a. få adgang til “Mit BAUTA”, hvor du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over dine forsikringer, skadehistorik og justere på for-sikringen, så den dækker dine behov.

Hjælp til rejsen. Vi er også med dig, når du rejser, og har gode råd og vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du f.eks. bliver syg, mister din bagage eller bliver udsat for tyveri.

Download app’en. App’en er udviklet til både Apple og Android telefoner. Du kan hente den ved at scanne QR koden, eller ved at downloade den fra App Store eller Android Market.

Læs mere om app’en og dens fordele på www.bauta.dk/app

BAUTA_APP_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1 30-03-2012 10:55:47


kortnyt artikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

uDEFrA

Foto

: Sca

npix

månedens vilde: lindeblomstLinden blomstrer i juni og juli med sine små, fine blomster, der gemmer sig mellem bladene. Kan man ikke lige se dem, kan man til gengæld dufte dem. De har en stærk, sød duft, der gør dem velegnede til saft og sirup. Eller som en sart smagstilsætning til mælkedessert som f.eks. panna cotta. Der kan også brygges te på de friske blomster, eller de kan tørres og gøre gavn i løbet af vinteren. Linden er i folkemedicinen kendt for at være sveddrivende og god mod hoste og forkølelser.

Mangel på bakterierBakterier i tarmen viser sig at have langt større betydning for vores helbred, end vi tidligere har kendt til. Professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns universitet har vist, at mængden og variationen af bakterier i tarmen kan sige noget om sundhed og sygdom. For eksempel ser det ud til, at bakterierne har betydning for, hvad vi har lyst til at spise. Forskningen har også vist, at hver fjerde dansker mangler op til 40 procent af de bakterier, der skal være i tarmen. Det kan skyldes arv, men også behandling med antibiotika i de første leveår.

www.ku.dk – tarmbakterier og Borbye

Fire plejehjem i Københavns Kom-mune har været med til at udvikle et nyt værktøj, Værs’go’, der skal inspi-rere og gøre det enklere for andre at udarbejde en mad- og måltidsguide.

Værktøjet består af en mappe med en række fakta, men nok så udfor-drende er der også en række spørgs-mål til institutionens beslutninger omkring organisering, struktur og samarbejde omkring mad og måltider. Ved at svare på spørgsmålene kan kostfaglige, plejepersonalet, ledelsen m.fl. sammen udarbejde institutionens egen måltidsguide. Svarene kan skrives ind i skabeloner til formålet, printes og samles i mappen.

Vil du vide mere om værktøjet, kontakt Sidse Vinkler rasmussen:

[email protected]

Værs’go at spise

Flere diætiSter til ÅrhuSDet er ikke gjort med at sætte mad på bordet, erkender rådmand for Sundhed og Omsorg i Århus, Dorthe Laustsen. i hvert fald ikke, når det drejer sig om småtspisende ældre. Derfor har hun sat 9,4 millioner kroner af i budgettet til at opruste på ernæringsområdet.

De fleste af pengene skal bruges til at ansætte diætister, der skal arbejde sammen med medarbejderne i plejeboligerne om at få ældre til at spise mere, men målet er ikke alene at behandle underernæring, beboernes livskvalitet skal også øges.

Gravide og medarbejdere på barsel er ikke længere fredede, når det kommer til fyring og afskedigelser i det offentlige. Flere fagforbund har oplevet et stigende antal sager om uberetti-gede fyringer, skriver ugebrevet A4. Det sker på trods af, at fyringerne er i stid med ligebehand-lingsloven. ifølge loven skal arbejdsgiveren bevise, at fyringen ikke skyldes graviditeten, men f.eks. arbejdsmangel.

www.ugebreveta4.dk – arkiv, tirsdag uge 22

Kommuner fyrer gravide

Korfu set fra en faglig vinkel Tre ernæringsassistentelever har været på en lærerig studietur til Korfu, hvor de kom tæt på produktionen i bageri, restaurant og institution. Læs om deres erfaringer på

facebook.com/forbundet


Proteiner har været et varmt emne i ernæringsdebatten siden et stort danskledet Eu-forskningsprojekt, Dioge-nes, forrige år hævdede at have løst fedmegåden, og at svaret på gåden var at spise mere protein. Nu har forsk-ningsprojektets leder, professor Arne Astrup, atter sat gang i debatten med en populærvidenskabelig bog, der fastslår, at proteinrig kost er verdens bedste slankekur, for hermed udfordrer han de officielle anbefalinger for protein.

Verdens bedste kurBogen 'Verdens Bedste Kur' udkom i januar og er skrevet af Arne Astrup sammen med forskningsleder på Herlev Hospital, Christian Bitz. De to forfattere anbefaler med henvisning til Diogenes-studiet at få 25 procent af det daglige energiindtag fra protein − mens de officielle an-befalinger siger cirka 15 procent. De peger på, at man med en mere proteinrig kost og mindre energi fra fint raffineret stivelse kan tabe sig og holde vægten uden at ’tælle kalorier’. Det skyldes, at protein mætter meget, er energikrævende at omsætte og øger forbrændingen. Dog er det ikke ligegyldigt, hvor proteinet kommer fra: Hold igen med det forarbejdede kød, men pas på ikke at over-fortolke og helt droppe kød, lyder rådet i bogen.

lettere at holde vægtenForslaget om at hæve den anbefalede andel af protein i kosten støttes af Thomas Meinert Larsen, lektor ved In-

Anbefalinger udfordres af ny viden om protein

artikel:Marie Preisler og Mette Jensen [ t e k s t ]

Scanpix [ f o t o ]

Sundhed: En række eksperter går ind for at opfordre danskerne til at spise mere protein, andre er imod. Ét er eksperterne dog enige om: Det er vigtigt at sondre mellem protein fra planter og kød.

procent aF energien Skal komme Fra protein iFølge ForSkningSprojektet diogeneS

( › )


Fakta: anbefalinger for proteinDe gældende anbefalinger er fra 2004. nye forventes i 2013.• Ifølgeanbefalingerneskalennormalvægtigperson,

der motionerer et par gange om ugen, have mellem 10 og 20 procent af energien fra protein − eller 0,8 g protein pr. kilo legemsvægt.

• Underernærede(f.eks.småtspisendesygeogældre)har behov for 18 procent eller 1-1,5 g pr. kilo legems-vægt.

• Vedsvær,akutsygdomkanderværebehovfor1,3-1,8g pr. kilo.

nogle patienter kan udnytte op til 2,5 gram ved genopbygning. Så stor en mængde protein vil ofte kræve proteintilskud.Fødevareinstituttets undersøgelse af danskernes kostvaner(2003-2008)viser,at99procentafdanskernefår mere end 10 procent af energien fra protein.

www.dfvf.dk − nordiske næringsstofanbefalingerwww.food.dtu.dk − Danskernes kostvaner 2003-2008

kost & ernæringsForbundet nr . 6 / juni / 20121 0

stitut for Human Ernæring på Københavns univer-sitet og forfatter til hovedresultaterne fra Dioge-nes-studiet. I hvert fald for personer, som ønsker hjælp til at undgå overvægt.

− Jeg synes, der er brug for mere nuancerede an-befalinger, når det gælder protein. For sunde og ra-ske mennesker kan proteins procentvise andel af en almindelig, afbalanceret kost med fordel skrues op fra nu cirka 15 til 20-22 procent, siger han.

Det begrunder han med, at protein mætter mere end alle andre næringsstoffer, og derfor bliver det lettere at regulere sit kalorieindtag. En proteinrig kost kan derfor hjælpe til at undgå fedme og for-mentlig også type 2 diabetes og hjertekarsyg-domme. Thomas Meinert Larsen understreger samtidig, at ikke alle typer protein er lige hensigts-mæssige.

− Heller ikke for miljøet, tilføjer han. Der er en stor klimabelastning forbundet med at producere kød.

Øget risiko for kræftI Kræftens Bekæmpelse maner forsker og ph.d. Jytte Halkjær også til besindighed. Det er for tidligt at sige, om protein på lang sigt giver vægttab, me-ner hun. Og understreger, at det er meget vigtigt, at det ikke fører til et større kødindtag, hvis protein-anbefalingerne hæves til et højere niveau.

− Nuancering af proteintyper er en meget vigtig del, hvis vi skal til at ændre på proteinanbefalin-gerne. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis folk begynder at spise flere røde bøffer.

undersøgelser viser nemlig, at risikoen for kræft i især tyktarmen vokser, hvis man spiser meget rødt og forarbejdet kød. Hun henviser til et stort amerikansk studie, der har fundet øget risiko for at dø − både overordnet set og af hjertesygdom og kræft − hvis man spiser meget rødt og forarbejdet kød. Ved at skifte det røde og forarbejdede kød ud

med andre proteinkilder som fisk, fjerkræ, nød-der, fedtfattige mælkeprodukter og fuldkornspro-dukter sås en lavere dødelighed.

hjernen arbejder hurtigereEn proteinrig kost har andre gavnlige effekter på kroppen end at forebygge fedme og de deraf af-ledte sygdomme. Protein stimulerer også hjernen. Den arbejder ganske enkelt hurtigere, når kosten er proteinrig, viser en anden dansk undersøgelse, som Lene Holm Jakobsen står bag.

Hun er klinisk diætist i Ernæringsenheden på Rigshospitalet og ph.d. ved LIFE − Det Biovidenska-belige Fakultet på Københavns universitet, hvor hun har undersøgt 23 raske mænd i alderen 23-31 år. I tre uger fik de dobbelt så meget animalsk pro-tein som en kontrolgruppe på normal kost. Begge grupper fik protein fra især mælk, kød, ost og æg, og forsøgspersonerne, der fik en høj dagsdosis pro-tein, begik færre fejl og havde en betydeligt hurti-gere opfattelses- og reaktionsevne.

Lene Holm Jakobsen forventer derfor, at ældre og syge muligvis vil opleve endnu større effekt af at spise meget protein:

− Vores undersøgelse viser for første gang, at et vedvarende, højt proteinindtag giver en signifi-kant effekt hos de raske, unge mænd, og jeg fore-stiller mig, at der muligvis er en endnu mere gavn-lig virkning hos ældre mennesker, men det har vi ikke undersøgt.

Forsøget viser heller ikke, om protein fra vegeta-bilske kilder har samme stimulerende effekt på hjernen. Det vil Lene Holm Jakobsen meget gerne undersøge.

Flere proteiner gavner genoptræningenForsøget blev udført med henblik på at skabe et bedre grundlag for proteinanbefalinger til raske mennesker, og Lene Holm Jakobsen tøver ikke

( › )

nr . 6 / juni / 2012 kost & ernæringsForbundet 1 1

læs mere

Verdens bedste kur − debat om proteinwww.sundscience.dk/

Forskningsprojektet Diogenesnew England journal of Medicine ellerDOI:10.1056/NEJMoa1007137(veddigitalsøgning)www.diogenes-eu.org/

Protein og kræftwww.cancer.dk/forskning/nyheder − kød og kræft

Protein og hjernefunktionClinical nutrition eller DOi 10.1016/j.clnu.2010.12.010nyheder.ku.dk − søg 'højt proteinindtag'

med at anbefale, at de sættes op − også til ældre og afkræftede personer.

− Jeg anbefaler med glæde ældre og personer på genoptræning at spise masser af protein, og helst umiddelbart efter styrketræning. Det resulterer nemlig i, at muskelmasse og muskelfunktion gen-vindes hurtigere. Og det har stor betydning for livskvaliteten. uden tilstrækkeligt protein tærer kroppen på muskelmassen, siger hun.

Lene Holm Jakobsen pejler efter, at 18 procent af det daglige energiindtag hos en ældre eller svækket person skal komme fra protein. Eller ca. 1,5 gram protein dagligt per kilo legemsvægt.

Perspektivnye anbefalinger for proteini forbindelse med en revision af de eksisterende anbefalinger vurderes det om forskningen vil føre til ændrede anbefalinger for protein for alle eller for særlige målgrupper.

De nordiske næringsstofanbefalinger vil blive opdateret i løbet af det næste halve år, oplyser Agnes n. Pedersen, seniorrådgiver på DTu Fødevareinstituttets afdeling for Ernæring. Hun deltager i arbejdet, og hendes råd til kost− ernærings− og sundhedsfaglige er at holde sig til de eksisterende anbefalinger for protein, indtil de nye anbefalinger er klar.

www.food.dtu.dk − nyhed: næringsstofanbefalinger sætter hele kosten i fokus

Fakta:

Protein og vægttabnår proteinrige råvarer forbindes med vægttab, skyldes det:• Atproteinmætter.Proteinrigeråvarersomkød,fiskog

bælgfrugter forsinker madens transport fra mave til tarm. når mavesækken tømmes langsomt, varer mæthedsfornemmelsen længere.

• Proteinharsamtidigenstabiliseredeeffektpåblodsuk-keret og hindrer hurtig stigning og fald i blodsukkeret.

• Vibrugermereenergipåatomsætteproteinendpåatomsætte fedt og kulhydrat.

www.hsph.harvard.edu − protein

Vegetabilsk eller animalskProteinernes ernæringsmæssige værdi afhænger af sammensæt-ningen af essentielle aminosyrer. • Proteinfraanimalskeproteinkildereroftemerekomplette,dvs.

de indeholder flere livsvigtige aminosyrer end de vegetabilske. Ved at sammensætte flere vegetabilske proteiner komplemente-rer aminosyrerne hinanden.

• Densammenhæng,proteinindgåri,ervigtigiernæringsmæssigsammenhæng. Protein fra f.eks. bælgfrugter, nødder og fuldkorn findesikombinationmedmangefibre.Proteinfraanimalskekilder følges derimod ofte af mættet fedt.

• Vegetabilskeproteinkilderermereressource-ogklimavenlige.

( ‹ )


Køkkenleder Eva Brendstrup Andersen falder en dag pludselig om på gulvet i køkkenet på rindum Plejehjem i ringkøbing-Skjern Kommune, hvor hun har været ansat i 37 år. Hun får en flænge i hovedet og en alvorlig hjerne-rystelse, og det skal vise sig, at hendes mareridt kun lige er begyndt.

− Jeg er aldrig besvimet før. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Selv husker jeg intet. Men i faldet slog jeg mit hoved mod en bordkant og derefter mod gulvet.

Eva Brendstrup Andersen bliver kørt på hospitalet. Hospitalet kan ikke stille en diagnose, men hendes egen læge og nærmeste familie vurderer, at hendes blackout er stressrelateret. Hun henvises til arbejdsmedicinsk kli-nik og får af arbejdsgiveren bevilget fire timers psyko-logbehandling.

Hjernerystelsen giver hende voldsom hovedpine og hukommelsestab, og hun er sygemeldt, indtil sympto-merne er væk.

rystende tilbagekomstTo en halv måned senere føler Eva Brendstrup Andersen sig klar til at begynde at arbejde igen. I første omgang kun to timer om dagen og stadig som leder af køkkenet. Hun glæder sig til at komme tilbage på jobbet.

Men mødet med medarbejderne ryster hende:− Det virkede på mig, som om de slet ikke var indstil-

let på at give mig en chance. Stemningen i køkkenet var meget ubehagelig. Det var frygteligt at opleve efter 37 år

på arbejdspladsen, hvor jeg ellers altid har været glad for at være og har følt mig værdsat.

savner opbakningAllerede før Eva Brendstrup Andersen falder om, er ar-bejdspladsen blevet pålagt at omstrukturere og skære ned på personalet, og mange af ændringerne træder i kraft, mens hun er sygemeldt. Det betyder nye arbejdsrutiner, også for Eva Brendstrup Andersen. Men hun oplever, at medarbejderne er meget uvillige til at instruere hende.

Efter kun en enkelt uge på jobbet bliver hun indkaldt til møde hos sin nærmeste leder, der præsenterer en klage over hende fra personalet i køkkenet. De mener hun har svært ved at lytte. Det kommer bag på Eva Brend-strup Andersen, der oplever, at hun er udsat for psykisk terror, og hun savner opbakning fra sin leder.

Hun og hendes mand har i de følgende uger flere mø-der med lederen, der lover at lade kommunens arbejds-psykolog se på samarbejdsproblemerne i køkkenet. Men i stedet får Eva Brendstrup Andersen et par uger senere en opsigelse. Hun bliver helt paf og ringer straks til Kost & Ernæringsforbundet.

− Jeg fandt det helt urimeligt at blive fyret på den måde og kan stadig ikke fatte, at det endte sådan. Det første, jeg gjorde, var at kontakte forbundet, hvor jeg fik helt fantastisk støtte. En jurist fra forbundet kom her-over og fik forhandlet en god aftrædelsesaftale med min arbejdsgiver. Det havde jeg ikke selv magtet.

Fyret efter fald på arbejdspladsen Psykisk arbejdsmiljø: Tidligere køkkenleder Eva Brendstrup Andersen er med hjælp fra Kost & Ernærings-forbunde tilkendt 13 måneders løn og godtgørelse efter en arbejdsulykke og en tilbagevenden til jobbet, der løb af sporet og endte med en usaglig opsigelse.

artikel:Marie Preisler [ t e k s t ]

Scanpix [ m o d e l f o t o ]

ForbundetrÅdgiver

( › )


Sagen kortLeder Eva Brendstrup Andersen • falderpåsinarbejdspladsoglangtidssygemeldes.• Eftertoenhalvmånedvenderhuntilbagetiljobbet.• Arbejdspladseneromstruktureret.• Evaoplever,atmedarbejderneharvendtsigmodhende,• oghunsavneropbakningfrasinleder.• Enarbejdspsykologinvolveresisagen,men• eftertougerbliverEvaBrendstrupAndersenafskediget.Forbundet forhandler aftrædelse med løn


Mere handling bag ordeneForbundet har sikret Eva Brendstrup Andersen en aftrædelse med 13 måneders løn. Men smerten over at blive afskediget på den måde sidder dybt i hende, og hun går fortsat til psy-kolog for at bearbejde oplevelsen.

− Det nager mig meget at fratræde på denne måde. Jeg har fået et knæk og har mistet selvtillid, selvom jeg ikke synes, jeg gjorde noget forkert.

Eva Brendstrup Andersen håber, at hun ved at fortælle om sin sag kan skabe opmærksomhed om, at det ikke er nok med en flot personalepolitik.

− Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejdsmiljøpolitik fast-slår, at det er en grundlæggende værdi for kommunen, at der er godt arbejdsmiljø på alle kommunens arbejdspladser, og det lokale arbejde med arbejdsmiljøet skal være offensivt. Men der skal også handling bag ordene, og det oplever jeg ikke, der har været i min sag.

Fire-ugers-samtalen Arbejdsgiver skal senest i 4. uge indkalde den sygemeldte medarbejder til en samtale. Samtalen skal handle om, både hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til job: er der behov for en gradvis tilbagevenden, ændringer i arbejdsopgaver, ændringer af arbejdspladsen, uddannelse, hjælpemidler eller andet. Samtalen skal lette medarbejderens tilbagevenden til arbejde efter sygefravær.

Info:www.ams.dk − søg: Guide til arbejdsgiverwww.rasksnak.dk − samtaler og sygefravær

Kontakt:Kost & Ernæringsforbundets konsulenterArbejdsmiljø: Holger Pedersen: [email protected]: [email protected]

guideartikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

TIL tILBagE på JoB

anSat i kommune eller region:

krav til ok13

kortnytDen 15. august starter indsamlingen af krav til fornyelse af de overens-komster, Kost & Ernæringsforbundet via Sundhedskartellet har indgået på det kommunale og regionale område.

Hvis du arbejder på en arbejdsplads, hvor der er en tillidsrepræsentant, er det tillidsrepræsentanten, der sender krav ind på dine og kollegernes vegne.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du selv sende krav ind. Er du leder og omfattet af lederoverenskomsten, kan du på samme måde sende krav ind til lederoverenskomsten.

Du kan indsende krav fra den 15. august til den 5. september. Du skal logge dig ind på hjemmesiden med dit medlemsnummer. Her får du nærmere oplysninger om overenskomstforhandlingerne og vejledning om, hvordan du kan indsende krav.

For at indsende krav er det en betingelse, at du: • eransatunderenoverenskomstmellemKL/DanskeRegionerogKost

& Ernæringsforbundet/Sundhedskartellet eller en tiltrædelsesoverens-komst til samme.

• erregistreretkorrektiKost&Ernæringsforbundetsmedlemssystem.Du bedes se, om de oplysninger, vi har om dig, er rigtige − herunder om vi har registreret den rigtige arbejdsgiver, og om din mailadresse er korrekt.

Tjek dine oplysningerwww.kost.dk/medlem − vælg ’selvbetjening’Indsend kravwww.kost.dk/ok13

ok i StatenFristen for indsendelse af krav på statens område er netop udløbet. indtil overenskomsterne er i hus, sker der dette:23. august: Hovedbestyrelsen behandler de indsendte krav.Oktober-november: CO10 behandler og udtager både generelle og specifikke krav. 12. december: CO10 udveksler krav med arbejdsgiver, som er Modernise-ringsstyrelsen under Finansministeriet. Det sker gennem forhandlingsfæl-lesskaberne SKAF og CFu. December-februar: Der forhandles mellem CFu/SKAF og Modernise-ringsstyrelsen.Februar-april: Forløbet er som i kommuner og regioner. Se side 17.

( › )

( ‹ )

Økologi til fornuftig prisARLA HARMONIE®

Prisen på de økologiske mejeriprodukter er meget

rimelig, så vi bruger dem på bu eten til at vise vores gæster,

at vi tænker ansvarligt i køkkenet

“”Janus Kjærgaard Petersen, køkkenchef

Rold Storkro, Skørping

Arla Harmonie® smør er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Med Arla Harmonie® smør 8 g på bordet, sender du et stærkt signal om økologi og kvalitet. Det er de små ting, der viser hvad dit køkken står for.


artikel:Mette Jensen [ t e k s t ] Heidi Lundsgaard [ f o t o ]

Arbejdsmiljøet skal på dagsordenen

Gunhild Libach Burup, Kost & Ernæringsforbundets

tillidsrepræsentant på Århus universitetshospital,

deltog i en debat med arbejdsgivernes topforhand-

lere, Michael Ziegler, KL og jens Stenbæk, Dr.

Gunhild Libach argumenterede overbevisende for,

hvorfor forbedringer af arbejdsmiljøet skal stå højt

på dagsordenen ved de kommende forhandlinger,

for bedre tid og bedre vilkår for alle, også for

tillidsrepræsentanterne, og for at give tillidsrepræ-

sentanterne reel indflydelse i MED-udvalgene.

sundhedskartellets debatoplæg Alle 11 organisationer i Sundhedskartellet udsender et debatoplæg, der er målrettet kommunalt og regionalt ansatte. Oplæg-get vil vise, hvilke områder Sundhedskar-tellet foreslår, der vægtes ved OK13. Debat-oplægget lægges på hjemmesiden først i august.

Brug det som inspiration til at drøfte kravene på jeres arbejdsplads, og lav en benhård prioritering sammen med jeres tillidsrepræsentant, inden i sender jeres forslag. Kravsindsamlingen vil foregå elektronisk. Læs side 14.

www.kost.dk/ok13

Først i august: kommer Sundhedskartellets debatoplæg.

Debatten om overenskomsterne starter på arbejdspladserne.

15. august starter

kravsindsamlingen

5. september: sidste frist for at sende

krav ind via forbundets hjemmeside.

September og oktober: hovedbestyrelsen

behandler de indkomne krav.

Oktober: hovedbestyrelsen sender

kravene til Sundhedskartellet.

November: Sundhedskartellet behandler

kravene og udveksler krav med KL og Dr.

tidslinje: ok 13


OK13 skudt i gangKommuner og regioner: Kost & Ernærings-forbundet er sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet i gang med forberedelserne.

Ved Sundhedskartellets møde med tillidsrepræ-sentanter og hovedbestyrelser den 31. maj i Odense blev tonen slået an for de kommende forhandlin-ger for kommunalt og regionalt ansatte.

Fra arbejdsgiverside er der lagt op til øget effek-tivitet, længere arbejdstid og løntilbageholdenhed. På mødet talte KL og Danske regioners topfor-handlere, Michael Ziegler og Jens Stenbæk, des-uden for, at kompetenceudvikling skal være et fæl-les ansvar, at medarbejderne må dele regningen for kompetenceudvikling med arbejdsgiverne, og at kompetenceudvikling kan foregå på arbejds-pladsen. Samtidig luftede KL et krav om, at færre medarbejderrepræsentanter skal have beskyttelse.

Men ligesom i 2011, hvor det lykkedes Sundheds-kartellets organisationer at forpligte arbejdsgiverne på faglig og professionsrettet udvikling, arbejds-miljø og ligestilling, vil Sundhedskartellet også denne gang danne modvægt til arbejdsgivernes krav og kæmpe for at skabe resultater, lød det fra Sundhedskartellets formand Grete Christensen.

løn, uddannelse og indflydelseSundhedskartellet har derfor sat tre temaer i spil op til OK13. Løn er det ene.

− Som fagforening har vi altid fokus på løn. Min opgave er at kæmpe for, at medlemmerne kan få en lønudvikling, der ikke udhuler købekraften. Jeg er derfor optaget af, at de midler, der trods alt er, går til generelle lønstigninger til alle medlemmer.

Men alene det bliver en svær opgave, sagde forbun-dets formand, Ghita Parry.

Det andet tema er 'faglighed og professionsud-vikling'.

Medlemmerne bliver hele tiden mødt med nye krav, og deres kompetencer skal løftes i takt med ud-viklingen, lød det fra Sundhedskartellets formand.

Det vil kræve bedre adgang til efter- og videreud-dannelse på alle niveauer og en målrettet kvali-tetsudvikling i sundhedsvæsnet, f.eks. gennem ud-vikling af kliniske retningslinjer. Men det betyder også, at der skal balanceres mellem effektivitet og kvalitet fra såvel arbejdsgivere som medarbejdere.

− går vi ensidigt efter kvalitet, er vi måske ikke ef-fektive nok. Satser vi forkert på effektivitet, ryger derimod kvaliteten, sagde Ghita Parry. Så der skal vi finde en balance i samarbejde med arbejdsgiverne.

Det tredje af Sundhedskartellets temaer er ’ar-bejdsliv og medindflydelse’. Et tema, der er yderli-gere aktuelt, efter at en undersøgelse har vist, at medarbejderne og deres repræsentanter ikke tages med på råd, når der træffes vigtige beslutninger. Det skal der laves om på, mener Sundhedskartellet og vil derfor gå efter reel indflydelse til medarbejderne i MED-udvalgene, når der skal forhandles ved OK13.

Hør formandens holdning til OK13www.kost.dk/ok13 − netnyt 31. majSe Sundhedkartellets video om OK13www.sundhedskartellet.dk − overenskomstfornyelser

December − februar 2013: der forhandles mellem Sundhedskartellet og arbejdsgiverne.

Sidst i februar: sluttes forhandlingerne, hvis parterne

er enige. Er parterne uenige, er der sammenbrud i

forhandlingerne. Sammenbrud kan føre til konflikt.

Midt i marts: stemmes der om resultatet

blandt Sundhedskartellets medlemmer.

Sidst i marts: stemmes der ja, træder

forhandlingsresultatet i kraft fra april.

Stemmes der nej, skal parterne forhandle igen.


Målgruppe: unge på efterskole

Råvarer: Kassen i juni indeholder foreller, forårsløg, spinat, asparges og dild. Jordbær og honningmelon.

Menu: • grillet forel med citron og forårs- løg.• Rugkernesalat med jordbær og spinat.• Stegte asparges. og marineret honningmelon.

artikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

Michael Tungelund [ f o t o ]

Værter ved måltidet: Ivy Jurada Maravilla Sørensen, ernæringshjælper, Denice Corell Ras-mussen, ernæringsteknolog og Stina Høgsberg, ernæringsassistent.

Måltidsværterne fortæller om deres menu:− De unge skal spise i det fri, og de skal selv i aktion. Vi har derfor

valgt, at forellerne skal pakkes i folie og steges på grill − eller over bål.De grønne asparges er stegt og siden dryppet med citronsaft og garneret med strim-ler af citronskal og reven Vesterhavsost, en fast dansk skæreost.− til forellerne skal de unge spise en salat af hel kogt rug med jordbær og spinat. Ru-gen er kogt med en anelse æblecidereddike og med toppe af forårsløg og dild. Salaten er fiberrig takket være rugen. Men alligevel let og sommerlig på grund af bær og grønne blade.Honningmelonen er dryppet med honning, for at understrege det søde, og med æble-cidereddike, der afbalancerer og give kontrast til det søde.

elSker du at lave madJa, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med Inco i foråret inviterede til workshop på Hotel & restaurantskolen i København.

Opgaven lød på at planlægge og tilberede et måltid i kulinarisk topkvalitet ud fra en kasse med årstidens råvarer. Måltidet skulle samtidig svarer til en given målgruppes for-ventninger og ernæringsmæssige behov.

Med til opgaven hørte også at skrive en professionel opskrift, næringsberegne og anrette maden.

Det kom der fem dejlige menuer ud af. Juni-menuen præsenteres her, de øvrige i løbet af efteråret.


del dine

tipwww.koSt.dk/maaltidS

vaerkStedet

grillet forel med citron og forårsløg8 personer

1 kg foreller, renset uden hoved(8stk.)5 g saltFriskkværnet peber 80 g forårsløg i skiver2 usprøjtede citroner i skiver15 g dild, plukket• Gnidindersidenafforellen

med salt og peber.• Fyldforellenmedfor-

årsløg, citronskiver og dild.• Pakforellerneindialumini-

umsfolie, en ad gangen, og læg pakkerne på grillen eller ibålet(alternativtiovnen).

• Pakforsigtigtenpakkeopog tjek, om forellen er tilberedt − det tager ikke så lang tid.

Vejledende portionsstr.: 130 g (fiskekød100g)Energi pr. portion: 450 kjKulhydrat: 3 E%Fedt: 22 E%Protein: 76 E%

rugkernesalat med jordbær og spinat8 personer

600 g rugkerner10 g æblecidereddike3 g salt1,5 l vand

Marinade40 g æblecidereddike80 g rapsolie35 g honning45 g grov sennep5 g saltFriskkværnet peber100 g forårsløg, i skiver250 g jordbær, i skiver550 g spinat, plukket• Kogrugkernenemed

æblecidereddike og letsaltet vand ca. 10 min.

• Drænrugkernerneforevt.overskydende vand, og bland med marinaden.

• Afkølrugkernerne.• Vendrugkernernemed

forårsløg, jordbær og spinat.

Vejledende portionsstr.: 250 gEnergi pr. portion: 1680 kjKulhydrat: 63 E%Fedt: 28 E%Protein: 9 E%

stegte asparges8 personer

500 g grønne asparges15 g olivenolie15 g citronsaft15 g citronskal20 g Vesterhavsost, revenFriskkværnet peber• Stegdegrønneaspargesi

olivenolie, til de får en let brændt overflade.

• Afkølaspargespåetfad,og dryp med citronsaft.

• Fordelcitronskal,Vester-havsost og friskkværnet peber over asparges.

Vejledende portionsstr.: 70 gEnergi pr. portion 180 kjKulhydrat: 27 E%Fedt: 54 E%Protein: 19 E%

Marineret honningmelon8 personer

40 g honning40 g æblecidereddike40 g citronsaft 800 honningmelon i mund-rette stykker• Piskhonning,æblecidered-

dike og citronsaft.• Vendhonningmelonen

med dressingen.

Vejledende portionsstr.: 110 gEnergi pr. portion 170 kjKulhydrat: 90 E%Fedt: 4 E%Protein: 6 E%

hele menuen:Energi: 2500 kjKulhydrat: 51 E%Fedt: 27 E%Protein: 22 E%estimeret energibehov for drenge og piger i alderen 14-17 år er 9,6-12,3 kj, ifølge nnAtip: Suppler evt. med groft brød til de unge, der har mere appetit.


Blå bog:eva beierholm bendtsen 48 årKøkkenassistent i 1984, økonoma i 1987. Senere merkonom i administration, lederuddannet i ’den lærende organisation’ og certificeret Master life and business coach. Har haft en række lederjob på plejehjem og sygehuse sideløbende med konsulentvirksomhed. Sprang ud med virksomheden Livs-appetit i 2012.

Vi trives, når vi tager ansvar


”Nu skal jeg leve min livsdrøm”. Sådan tænkte 48-årige Eva Beierholm Bendtsen sidste efterår, da hun besluttede at kvitte 25 års karriere som le-der og gøre en mangeårig nebengeschäft som konsulent, coach og kostvej-leder til sit fuldtidsvirke.

− Jeg har været i køkkenbranchen siden 1983 og har som leder mange gange stået med en konsulent og tænkt: ”Fint nok, men husk lige, at de laver mad her.”

Jeg synes ofte, det har knebet med at forstå hele konteksten og faggrup-perne i køkkenet og tænkte, at jeg, med min baggrund, ville have en an-den vinkel på tingene, hvis jeg kom ud som konsulent i et køkken.

har pligt til at råbe opI dag kan Eva Beierholm Bendtsen skrive ’Livs-appetit’ på visitkortet og le-ver nu med egne ord af at sælge nydelse og livsglæde til kvinder. Og triv-sel til arbejdspladser. To sider af samme sag, mener hun.

− Begge dele handler om, at vi skal lære at tage ansvar for og have tillid til os selv i stedet for hele tiden at ville gøre noget godt for andre for selv at få det godt. Jo, det må vi godt − når vi først har gjort noget godt for os selv og ad den vej er fyldt op.

Eva Beierholm Bendtsens grundlæggende filosofi er, at når man tager ansvar for sig selv, trives man. Og når man trives, skaber man livsglæde og overskud − både hvad angår tid, ressourcer og resultater. Så kan man gå hjem kl. 16 og stadig være frisk mentalt, selvom jobbet i køkkenet er fysisk krævende.

− Mange kvinder har valgt sundhedsområdet, fordi vores mønster er at tage os af andre. og det er fint, hvis vores egen kop er fuld, men er den tom, gør det ondt at dele ud. Og det skaber dårlig trivsel og stress på mange arbejdspladser. Også fordi vi er opdraget til at give andre ansvaret for det, som ikke fungerer: på arbejdspladsen er det ledelsen, skolen giver vi ansvaret for vores børns trivsel osv. Den tankegang prøver jeg at gøre folk bevidste om: Jo, det er ledelsens ansvar at sætte ordentlige rammer for dit arbejde, men det er ikke ledelsens ansvar, at du er glad på dit ar-bejde. Det ansvar må du selv tage, blandt andet ved at have en holdning og sige den højt. Det mener jeg faktisk er din pligt som medarbejder.

lyttede ikke til sit hjerteSå når et køkken eller en anden virksomhed ringer til Eva Beierholm Bendtsen, farer hun ikke ud og fortæller ledelse og medarbejdere, hvad de skal gøre for at genfinde livsglæden.

− Jeg ved fra mine mange år som coach og leder, at de godt selv kan løse problemerne. Jeg har en værktøjskasse med ideer, men tit opfinder de selv løsninger, som er meget bedre.

Eva Beierholm Bendtsen lærte selv tidligt i sit arbejdsliv at tage ansvar. − Da jeg uddannede mig som ernæringsassistent, vidste jeg godt, at jeg

hellere ville være økonoma. Andre mente dog, at ernæringsassistent var den rigtige vej for mig. Havde jeg lyttet til mit hjerte, var jeg blevet øko-noma med det samme.

− Men nu lærte jeg til gengæld at lave mad, og det er jeg glad for.

Profil: Eva Beierholm Bendtsen har været leder i 25 år, men arbejder i dag som udviklingskonsulent for andre ledere. Hun lægger vægt på livsglæden som drivkraft.

artikel:Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ]

Sif Meincke [ f o t o ]

01

02

03

04

05

min hverdagcaro eMerald Deleted Scenes from the Cutting room Floor er skøn jazz. jeg bliver i godt humør og får bevæget mig.

Maleriet er Fra min 15-årige datter. Hun malede det, da jeg skulle starte som selvstændig. Hun er vildt kreativ, det nyder jeg.

Friske bloMster: Vi bygger om, og her ligner noget, som er løgn. Men jeg har altid friske blomster, ofte kornblomster og roser.

Mit logo er lavet af en dygtig grafiker og er et perfekt miks af det, jeg gerne vil: flow og handling, feminint og maskulint, yin og yang.

sPis, bed og elsk: om en kvinde, der opdager, at hun kan bestemme over sit liv, bliver grounded gennem meditation og bøn og får øje på kærligheden − det allervig-tigste i livet.


Fakta:sundhedsprofilFor at dokumentere resultaterne af sundhedsfremmeprojektet på MAn Diesel og Turbo lavede Mette Stenberg Larsen og Stine Mangaard Hansen individuelle sundhedsprofiler på de 15 deltagere. Det foregik i begyndelsen af forløbet og efter seks ugers indsats:

• Hverdeltagerfiknæringsberegnetsin kost på baggrund af tre dages kostdagbog.

• Defiklagtindividuellekostplaner.• Deblevvejetogfikmåltfedtprocent

og muskelmasse, lår-, overarms-, hofte- og taljeomkreds og højde.

• BlodtrykketblevmåltsammenmedBMi, hvilestofskiftet og energiforbru-get ved fysisk aktivitet samt kondital-let.

www.kost.dk/netnyt − den 25. april


’Vidste du, at det tager to en halv time at for-brænde en pizza, hvis du styrketræner? Bag com-puteren tager det ti timer.

’Vidste du, at du skal svømme i 25 minutter for at forbrænde to glas rødvin?

Sundhedsfakta som disse blev hængt op i virk-somheden og var med til at åbne øjnene og vække nysgerrigheden hos medarbejderne på MAN Die-sel og Turbo i København.

ny livsstil til medarbejderneDe forskellige sundhedsinfo var et led i et sund-hedsfremmende projekt på arbejdspladsen, som to professionsbachelorer med succes gennemførte for en gruppe medarbejdere, der i løbet af seks uger forbedrede deres livsstil og helbred.

− Vi gennemførte et livsstilsforløb med 15 med-arbejdere, som deltog frivilligt, og som alle havde stillesiddende arbejde. De fleste ønskede at tabe sig, og flere ville også gerne forbedre deres kondi-tion, fortæller professionsbachelor Mette Stenberg Larsen, som sammen med Stine Mangaard Hansen stod for projektet hos MAN Diesel og Turbo.

tog trappen til femte Mette Stenberg og Stine Mangaard Hansen kombi-nerede flere tiltag for at forbedre livsstilen og sundheden og samtidig fastholde og motivere de ansatte til at fortsætte. Deltagerne skulle blandt andet føre kostdagbog for at afdække vaner og ka-

lorieindtag, de fik lagt kostplaner med flere små mellemmåltider, de blev konditestet, fik udregnet BMI og målt omkredsen af talje, lår, hofter og over-arm. De deltog i motion, blandt andet løb med in-tervaltræning og powerwalking.

− For eksempel ’tvang’ vi dem til at tage trap-perne op til kantinen på femte sal. Og vi foreslog alle, at de i stedet for en rygepause lige kunne tage trappen op og ned igen. Vi gennemførte også coa-chende samtaler, individuel rådgivning og fore-drag og samarbejdede med kantinen om at tilbyde endnu sundere og næringsrigtig mad kombineret med daglig information om forskellige vitaminer. Det var medarbejderne meget begejstrede for, for-tæller Mette Stenberg Larsen.

Og resultaterne var til at tage og føle på. − Efter seks uger havde de 15 deltagere tilsam-

men tabt sig 27 kg og gået 15 procent ned i fedt-masse, ti procent op i muskelmasse og reduceret de-res hofte-, talje- og lårratio med mange centimeter.

Øget produktivitet i virksomhedenud over de meget håndfaste resultater til medar-bejderne var målet at sætte fokus på de gevinster, en arbejdsplads får ved at indføre sundhedsfrem-mende og forebyggende tiltag. Og det vakte gen-klang hos ledelsen.

− Som virksomhed vil vi gerne tage et ansvar for vores medarbejdere. Og det er jo sådan, at hvis man er ryger, får man tilbudt rygestopkurser, er

Det er en fordel, at kantinen ligger på femte sal

artikel:Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ]

Mikkel Bache [ f o t o ]

Forebyggelse: Sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen kan forebygge livsstilssygdomme, øge arbejdsglæden og give resultater på bundlinjen. Det viser et projekt på MAN Diesel og Turbo.

( › )


kost & ernæringsforbundets bachelorprisProjektet indbragte professionsbache-lorer Mette Stenberg Larsen og Stine Mangaard Hansen Kost & Ernærings-forbundets bachelorpris.

Prisen uddeles to gange om året til projekter af høj kvalitet med perspekti-ver for professionen og faget. Prisen skal give bachelorerne inspiration og mod til at forsætte den faglige udvik-ling. Prisen er på 10.000 kr.

www.kost.dk/medlem/ bachelorpris

Man diesel og turbo forsætter projektet og har ansat Mette Stenberg Larsen til at coache endnu en gruppe medarbejdere.

Virksomheden producerer dieselmo-torer og beskæftiger 12.500 medarbej-dere på verdensplan, heraf 1.300 i København.

Fakta:Perspektivlangsigtede gevinsterSund livsstil og godt helbred hos medarbejderne på en arbejdsplads har en lang række gevinster for både medarbejdere, virksomhed og sam-fundet i det hele taget, fastslår det prisvindende bachelorprojekt:

”Større arbejdsglæde, bedre helbred og mere energi og overskud. Desuden kan den enkelte medarbejder blive socialt stigmatiseret som følge af eksempelvis overvægt, og dette kan gennem sundhedsfremme forebygges og helt undgås. For virksomheden kan udbyttet bl.a. være større medarbejderengagement, lavere sygefravær og øget produktivitet. For samfundet kan nævnes færre udgifter til sundhedsvæsenet, reduce-ret ulighed i sundhed pga. mindre sygdom, fastholdelse af ufaglærte medarbejdere og forhindring af, at de udstødes fra arbejdsmarkedet.”

Men, slår de to professionsbachelorer fast: ”En strategisk sundhedsindsats skal være langsigtet, bakkes op af

ledelsen, og medarbejderne skal inddrages i processen. Sundhedsfrem-mende indsatser kan derfor ikke betragtes som et projekt, men som en langsigtet og vedvarende indsats, fordi der skal ændres adfærd og holdninger. Og for at en virksomhed skal kunne realisere en sundheds-mæssig målsætning, er det nødvendigt at afdække behov i forhold til relevante indsatsområder, f.eks. ved at udarbejde en sundhedsprofil for arbejdspladsen, hvor medarbejdernes sundhedstilstand afklares. Samtidig kan der spørges ind til ønsker i forhold til sundhed. På den måde er det muligt at komme tættere på medarbejderne i forhold til etiske overvejelser, som f.eks. hvor tæt ledelsen kan gå på medarbejde-ren i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen.”

Kilde: Bacheloropgaven Arbejdspladsen som sundhedsfremmende instans af Mette Stenberg Larsen og Stine Mangaard Hansen, 2011.

man alkoholiker, får man tilbudt en Minnesota-kur. Men er man almindelig døde-lig med et par kilo for meget, får man ingenting. Derfor syntes vi, at projektet var en god ide.

− Selvfølgelig betyder det også noget for os som virksomhed, at vores medarbej-dere er fit for fight. Det giver bedre trivsel og bedre produktivitet − uden at vi dog har lavet en cost-benefit-analyse på det, for det er jo et frivilligt tilbud til medar-bejderne − uden pres fra vores side, siger Lars Breusch.

energi til flere trappetrinFor rana Tais, promotionassistent i marketingafdelingen, kom projektet på det helt rigtige tidspunkt. Hun var motiveret til både at tabe sig og ændre sine kostva-ner efter fødsel og barsel.

− Jeg var allerede begyndt i fitnesscentret og til zumba, men fra projektet star-tede og i løbet af de næste tre måneder tabte jeg syv kilo. Jeg fik både motion, kost-plan, information og inspiration, som jeg er fortsat med at bruge efter projektet. Nu tager jeg trappen flere gange om dagen for lige at få pulsen op og forbrænde lidt. Jeg spiser flere mellemåltider, og jeg tæller kalorier, så selvom jeg ikke har tid til at træne fire gange om ugen, formår jeg alligevel at holde min vægt. Så jeg er glad for, at jeg fik det tilbud via min arbejdsplads, siger Rana tais.

( › )

( ‹ )


Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg C - www.atwork.dk - [email protected] - Tlf. 44 48 61 00Du kan læse i København, Aarhus, Odense, Aalborg eller på Internettet

- Med speciale i mad, nydelse og nærvær

Vi har ligeledes specialer i Børn og Overvægt og Sportsernæring. Samlet pris for uddannelsen og et speciale er 11.000 kroner.

Bestil vores samlede kursuskatalog på www.atwork.dk Læs bl.a. om Mindfulness Instruktør og Positiv Psykologi Vejleder

Bliv Kostvejleder

kortnyt artikel:Mette Jensen [ t e k s t ]

INDEFrA

priS til ligelønSForkæmperSundhedskartelletsligelønsprisgikiårtilBrittaThomsen,medlemafEuropaparlamentet(S),forhendesinsisterende kamp for lige løn for lige arbejde i europæisk sammenhæng.

− Britta Thomsen får vores ligelønspris fordi hun holder fast i det, vi kalder, ’det moderne ligelønspro-blem’. nemlig at fag med mange kvinder aflønnes lavere end fag, hvor der er mange mænd, sagde Sundhedskartellets formand, Grete Christensen, ved overrækkelsen.

Det viser sig, at når et fag har over 30 procent kvinder, falder lønnen drastisk. i stedet for at afspejle kønnet, burde lønnen afspejle arbejdets værdi. Derfor er det et ønske, at der i

den danske Ligelønslov defineres et redskab, der kan analysere opgaver, kompetencer og ansvar og bruges til at måle arbejdets værdi, lød det fra Britta Thomsen og Grete Christensen.

Foto

: Hei

di L

unds

gaar

d

Ét køkken i Marstali sidste nummer af fagbladet fortalte tillids-repræsentant på Marstal Ældrecenter, Tove Knudsen, om årsmødet for tillidsrepæsen-tanter. i det korte interview med Tove har der indsneget sig hele to fejl:

På Ærø er to, og ikke fem køkkener, slået sammen til ét. Og én af kollegerne i køkke-net har været med i FOA i 40 år. redaktionen beklager fejlene.

Rapport om pensionPensionskassen for Sundhedsfaglige har udgivet sin årsrapport, hvor du kan læse, hvor mange penge pensionskassen arbejder med. rapporten kan læses på PKA’s hjemmeside.

www.pka.dk

millioner nu og igen i Februar kan SøgeS til økologiSk omlægning. www.økokøkkener.dk


artikel:Kirsten Weiss [ t e k s t ]

Scanpix og Henrik Frydkjær [ f o t o ]

Hvor ligger forskellen mellem den fantastiske arbejds-plads og den middelmådige?

Spørger man professor i ledelse og organisation, Steen Hildebrandt, så kunne et godt sted at kigge efter være i det fællesskab, som kollegerne har.

− Der er en gammel talemåde, der hedder ’vi er alle i samme båd’, og relationer spiller en meget større rolle for en arbejdsplads, end den måde, organisationen er struktureret på. Man kan altid tegne et nyt organisati-onsdiagram, men det er fællesskabet, der gør forskellen. Det er her, den sociale intelligens og empatien kommer i spil.

Det sagde Steen Hildebrandt, da han talte om bære-dygtig ledelse på Kost & Ernæringsforbundets lederkon-ference.

Bæredygtighed er en hjørnesten i den ledelse, der kan bringe individet, organisationen og kloden igennem de store udfordringer, vi står overfor.

− Vi har været meget hårde ved kloden, og vi gør skade på mennesker, fordi vi presser dem. Lad os investere i at behandle kollegerne og hinanden ordentligt, siger Steen Hildebrandt og understreger, at man i hans optik kan

tale om bæredygtig ledelse på tre niveauer, nemlig i for-hold til individet, organisationen og kloden.

Mental sundhedPå første niveau handler bæredygtig ledelse om menne-sker.

− Ledelse har altid handlet om mennesker, men beto-ningen er totalt forskellig i dag set i forhold til på Kaj Holgers tid (fra tv-serien Krøniken, red.). Dengang var mennesket en produktionsfaktor og blev behandlet helt anderledes end i dag. I dag er det oplagt at tale om bæ-redygtig ledelse, når det handler om menneskers fysi-ske, psykiske og mentale sundhed, kompetenceudvik-ling m.m.

Den lektie er ikke forstået af de mange danske virk-somheder, der har et meget højt sygefravær, mener han.

På andet niveau, organisationen, handler det om virk-somheden som helhed. Med den jura, økonomi, mission og vision, der er knyttet til. Med de værdier og strategier, der hører med, og ikke mindst med både en ledelse og et budget.

− Bæredygtig ledelse handler om de strategier og poli-

Profession: Bæredygtig ledelse handler om at skabe re-sultater på måder, som gavner både den enkelte, gruppen eller organisationen og passer på kloden.

Der skal ledes bæredygtigt i fremtiden

( › )


tikker, som virksomheden ledes ud fra, og den måde, ledel-sen adresserer bæredygtighed på. Hvordan tager virksom-hedens arbejds- og administrative processer f.eks. hensyn til det sociale og det fysiske miljø, spørger Hildebrandt.

hele kloden rundtPå det tredje niveau er opmærksomheden rettet mod klo-den og det medansvar, den enkelte virksomhed har.

− Bæredygtig ledelse begynder der, hvor man ser sit medansvar for helheden. Det vil sige også for sine medar-bejdere og mennesker omkring en.

For en leder skal det være tydeligt, at han eller hun har ansvar for medarbejderne, men det enkelte menneske har også et ansvar for sig selv og for at reflektere.

Bæredygtig ledelse er altså et spørgsmål om moral og etik, men også om økonomi. Og skal vi forbinde bæredyg-tighed med ledelse, er det godt at tænke på, at ”kan det måles, kan det også ledes”, siger Steen Hildebrandt.

Og med ’måle’ mener han ikke alene i tal og penge, men også ved at synliggøre den værdi, man har i f.eks. et godt arbejdsmiljø.

− Man skal − ikke mindst i en situation, hvor der måske er tale om outsourcing − præcist kunne beskrive, hvilken værdi man tilfører virksomheden f.eks. i form af et godt arbejdsmiljø, der ikke slider mennesker ned, eller i form af sundhed, etik, æstetik eller andet.

lad os skynde os langsomtSelv om man konstant føler, man bliver kørt over af den økonomiske grønthøster, er løsningen ikke nødvendigvis at knokle hårdere, men tværtimod smartere. Man kan fak-tisk godt skynde sig langsomt, og den arbejdsplads, der for-mår det, vil ofte være den med den højeste produktivitet. Det kræver, at man taler grundigt sammen, arbejder godt sammen og har respekt for hinanden.

− Spørgsmålet er, om vi har travlt med det rigtige. Vi kommer først til at arbejde effektivt, den dag vi arbejder anderledes, hvad enten det er i køkkenet eller i en anden type virksomhed. For det her handler ikke bare om, hvor-dan vi tilrettelægger arbejdet, men også om den måde, vi deler humør og omgås hinanden på.

Ledelse er at servicere medarbejdere, så de er i stand til at løse deres opgave og kender de værdier, virksomheden står for. Fællesskabet gør en forskel, siger Steen Hildebrandt.

( › )

( ‹ )

Fakta: sådan kommer du i gang med at prakti-sere bæredygtig ledelse:• Sedigselv,sedigselvirelationernetilandre,

og se også på relationerne på arbejdspladsen. relationer har større betydning for din organi-sation end den måde, den er struktureret på. Selv om det er meget lettere at tegne et nyt organisationsdiagram …

• Skabklarsynomdet,Igørpåarbejdspladsen.Sammen og hver for sig. Gør i det, i tror, i gør? Og er du som leder sikker på, at du ved, hvad dine medarbejdere gør, og hvordan de har det?

Hvis man nøje iagttager en arbejdskultur, f.eks. i form af videooptagelser, vil man ofte opdage, at alting langtfra er, som man troede.

Som leder kan du skabe indblik i arbejdsmiljø, kultur og trivsel blandt medarbejderne f.eks. i formaf’360-graders-profiler’,spørgeskemaerog møder.

• Sørgforatskabeenrelationtildenenkeltemedarbejder. Men sørg også for at samle fællesskabet til diskussioner. Personalemødet er også vigtigt. Der er en tæt forbindelse mellem synlig ledelse og relationer mellem mennesker.

• Bringdigienpositionsomleder,hvordulytterog lærer af det, der bliver sagt omkring dig.

• Værikkebangeforatkorrigeremedarbejdere,der begår fejl. naturligvis ikke via en verbal øretæve, men omsorgsfuldt og hjælpsomt. Det kaldes feedback − og det vil medarbejdere gerne have.

Kilder: Otto Scharmer, Steen Hildebrandt og andre ledelsesteoretikere

nr . 6 / juni 2012 kost & ernæringsForbundet 2 9

hoVedstadenbudgetforståelse− FTF Hovedstadenons 22. august, kl. 9.30-15.30BUPL Storkøbenhavn, Lindevæn-get 19, Ballerup

du hører om styringsformer i kommuner, regioner og institutioner samt om budgetlægningsprocedurer: hvordan får I indflydelse på budgettet og de bløde områ-der sat på dagsordenen?

Mødet styres af konsulent og kvalitetschef sven h. Madsen fra odense.

der serveres kaffe og frokost undervejs.

Pris: Gratisoplysning: Regionsformand Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Frist: 18. jul.

sjællandsmag på lammefjordens grønsagerons 22. august, kl. 15.30-17.30Brogård, Strandvejen 1, Gislinge

tag med til gislinge ved lammefjorden, hvor land-mand søren wiuff fortæller om sine mange forskellige grøntsager. vi får mulighed for at se og smage på dem.

søren leverer grønsager til noma, dragsholm slot og andre køkkener. se mere på www.asparges.com

Pris: Medlemmer: 175 kr., elever og studerende dog kun 45 kr.Ikke-medlemmer: 350 kr.Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!antal: højst 60oplysning: Lene Kaas Jesper-sen, 23 62 37 89tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 10. aug.

regioner

ole hoffmann, cheføkonoma, Århus universitetshospital risskov, leder for knap 80 medarbejdere:

− Bæredygtighed − det praktiserer vi hver dag! I vores dialog med hinanden, som er anerkendende og værdsættende. Vi skal altid huske medarbejderne, når vi taler ledelse, og begrebet bæredygtig-hed giver mening i forhold til f.eks. etik, moral, det fysiske arbejdsmiljø, spild osv. Vi skal stå som garanter for, at vi ikke overforbruger, men overleverer kloden i ordentlig stand til de næste. Og vi skal tænke økonomisk og forhindre nedslidning af medarbejdere. Hos os bruger vi meget tid på at forbedre ar-bejdsmiljøet, der i dag er så unikt, at det eneste problem, Arbejdstilsynet kan pege på, er tunge løft af 25 kg-sække.

− Bæredygtighed handler også om at formulere, hvad man står for og doku-mentere det. Det vi koster, kan regnes ud på mange måder. F.eks. opretter vi fleks- og skånejob. Det er bæredygtigt frem for at smide gamle kolleger på ga-den.

bente sloth, cheføkonoma, Århus universitetshospital, leder for ca. 100 medarbejdere:

− Det handler om at tage stilling til kva-liteten af den mad, vi laver. Hvis den ikke smager godt, spiser patienterne den ikke. Og så er vi ikke en del af be-handlingen, som vi gerne vil være. På samme måde giver det mening at ar-bejde med økologi, for så forholder vi os også til f.eks. bedre dyrevelfærd og vandmiljøet. Men vores omlægning til økologi indbefatter også en bedre øko-nomisk bundlinje.

− Bæredygtig ledelse drejer sig også om at skabe mening og inspiration – det er min erfaring, at det tænder lys i folks øjne, når man kan skabe mening. Det gælder både gode tilbagemeldinger fra patienterne og fra medarbejderne, der er med til at lave mad fra bunden. Et godt resultat giver fagprofessionel stolthed.

– Som leder sætter jeg visionen, men går vejen sammen med medarbejderne. Jeg forsøger at skabe mening for alle − jeg kan se mig selv i øjnene og er stolt over at arbejde i den her branche.

hvordan kan et abstrakt begreb som bæredygtig ledelse praktiseres i dit job som leder?

det professionsfaglige leder-dna

under overskriften Det professionsfaglige leder-DnA var ca. 50 ledere samlet til konference i Odense den 24. maj.

Temaerne var ledelse som profession, med særligt fokus på bæredygtig ledelse, og oplæg fra professor i organisation og ledelse, Steen Hildebrandt.

På konferencen fik deltagerne en præsentation af forbundets undersøgelse om professionsfaglig identitet − med fokus på lederområdet. Og mulighed for at diskutere deres bud på fremtidens leder og kravene til denne.

Dagen blev rundet af med ledelsesrådgiver Sverri Hammers bud på, hvordan lederen skaber motivation og engagement i hverdagen.

www.kost.dk/netnyt − 29. maj

( › )


og studerende dog kun 40 kr., ikke-medlemmer 300 kr. for begge arrangementer.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog kun 25 kr.Ikke-medlemmer: 200 kr.Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 23. aug. rundvisning på Mejnerts Mølleons 26. september, kl. 16-19.30Mejnerts Mølle, Forsingevej 4, Svebølle

vil du se vejen fra jord til bord, gården, møllen og de marker, hvor kornet bliver dyrket.

så tag med på besøg i møllen. her får du også lejlighed til at stille de spørgsmål, der er dukket op ved dine bageeksperimenter.

du får rabat, hvis du er med på både bagekursus og møllebesøg, se ovenfor.

Pris: Medlemmer: 100 kr., elever og studerende dog kun 25 kr.Ikke-medlemmer: 200 kr.Husk EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk!oplysning: Carina Christie Pedersen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 23. aug.

syddanMarkstormøde for tillids-valgte, område sydman 17. september, kl. 13-15.30Vejle Idrætsefterskole, Ørne-bjergvej 28, Vejle

Tillids− og arbejdsmiljøre-præsentanter samt supple-anter, reserver datoen! Flere informationer følger.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer!oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, [email protected]: Dorte Bjørn, [email protected] (Oplys medlemsnummer)Frist: 12. sep.

Midtjyllandbliv klogere på din pension i Pkaman 13. august, kl. 14.30-17University College, Jens Otto Krags Plads 3, Auditoriet, Randers

ved du, hvordan du er dækket i din pensionskasse, hvem der får pengene, når du dør, og hvad du skal gøre, hvis du går ned i arbejdstid? har du besluttet, om du vil ophæve din efterlønsordning? Få svar på dette og meget mere. tag din pensionsoversigt med.

der skal være 25 tilmeldt, før vi holder mødet!

Pris: Gratis − kun for medlem-merantal: højst 100oplysning: Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 30. jul.

chokoladeons 19. september, kl. 19-21Regionskontoret, Marienlystvej 14, C, Virklund, Silkeborg

vi får ikke besøg af ‘Chris fra chokoladefabrikken’, men af en fra skanderborg Chokoladefabrik. Fabrikken sætter de bedste råvarer i højsædet og undgår unød-vendige tilsætningsstoffer.

vi hører kakaobønnens historie og om bønnens vej til den gode chokolade.der er selvfølgelig smags-prøver og en kop kaffe.

Pris: Medlemmer: GratisIkke-medlemmer: 200 kr. Betales på dagen.oplysning: regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 10. sep.

kom videre med efteruddannelsetir 4. september, kl. 15.30-17.30Slagteriskolen i Roskilde, Maglegårdsvej 8-10

hvis du har oplevet at sidde med et kursuskatalog i hænderne og tænkt, hvor-dan er det, jeg finder en uddannelse, der passer til mit felt, hvad med økono-mien, hvad med mit arbejde imens osv. så kan du få svar på spørgsmålene, når Maj-britt duus, veu konsulent, guider dig gennem de mange uddannelsemulighe-der og tilskudsregler.

Pris: Medlemmer: 60 kr., elever og studerende dog kun15 kr.Ikke-Medlemmer: 120 kr. Betales på dagen.oplysning: Lis Laursen, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 24. aug.

Vil du blive bedre til at bage det gode brødons 5. september, kl. 10.30-15tor 6. september, kl. 14-19Møn, Lolland, Falster

ons 12. september, kl. 10.30-15tor 13. september, kl. 14-19Midtsjælland

ons 19. september, kl. 10.30-15tor 20. september, kl. 14-19Odsherred

vi snakker bageteknikker, men stikker også hænderne i dejen for at få føling med den. Mejnerts Mølle har skaffet suveræne undervi-sere med erfaring i det økologiske, stenformalede mel. der serveres sandwich og goodiebag fra møllen.

adressen følger, når vi ved, hvor mange vi kan samle.

deltager du også i ‘rund-visning på Mejnerts Mølle’ d. 26. september betaler medlemmer 150 kr., elever

regioner

hvis du ikke er medlem

af forbundet, kan du kun

deltage i aktiviteter, hvis:

• duikkekanblivemedlem

afforbundet(ingenkost-

fagliguddannelse)

• duerkost−ogernæringsfag-

lig, men medlem af anden

forhandlingsberettiget

organisation pga. dit job.

kurSer pÅ Skoler

se dem, og tilmeld dig på uddannelsesguiden

www.ug.dk

huSkat tjekke hjemmesiden

i din region. her er flere oplysninger:

region.kost.dk


kost, ernæring & sundhedFagblad for kost− og ernæringsfagligeudgivet af Kost & Ernæringsforbundet90. årgang

Redaktør: Mette jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: jørn Thomsen/ELBO A/STryk: jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: scanpix

Næste nummer udkommer: 23.aug(nr7)Næste frist for indlæg:23.juli(nr7)Regionsarrangementer:2.aug(nr7)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk FagpresseiSSn 2244-9167

annoncerFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annonceFristfornr.7er2.aug(udk.23.aug)

AnnoncesalgDG Media a/sjørgen Ostenfeld89 39 89 [email protected]

kost & ernæringsForbundetnørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejdersinitialer(selisten)istedetfor‘post’. www.kost.dk

ForMandGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

regionsForMænd og -kontorerRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 nykøbing F

Region Syddanmark ulla rosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland jette nielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298)[email protected] Lagargardur(00298)310365Regionskontor: jákup Stovaj. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298)219041

GrønlandBirgitte nathanielsenBox 891. 3900 nuuk(00299)324742,[email protected](00299)266533

sekretariatets ledelseLars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

ForhandlingsaFdelingenCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] jurist / 33 41 46 82Jorge Bombaci [jb] Tr− og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Monica J. Hovgaard [mjh] jurist / 33 41 46 94Stinne Føns(sfo)Konsulent / 33 41 46 87Sussi Castellani [sca] jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] jurist / 33 41 46 93

kostFaglig aFdelingJudi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mla]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

koMMunikationsaFdelingenLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØkonoMiaFdelingenMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

kosternæring& sundhed

6/2012

Side 8

Forskning i protein udfordrer anbefalingerne

StartSide 16

ok13

medarbejdere blev tvunget til at tage trapperne til 5. SalSide 22

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PiD

-nr.

420

63

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

særtilbud på lærebøgerfor ernæringsassistenter og ernæringshjælpere

spar 25 %Som medlem af Kost & Ernæringsforbundet kan du få 25 procent rabat på dine lærebø-ger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper.

køb en bogpakke og spar 875 kr. Kost & Ernæringsforbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste 2.800 kr. hos boghandleren. Hvis du er medlem af forbundet kan du få dem for 1.925 kr.

kun for medlemmerEr du ikke medlem, kan du melde dig ind samtidig med bogbestillingen på

www.kost.dk/medlem/indmeldelse

Kost, ernæring og Sundhed 06 2012

Documents

Transcript of Kost, ernæring og Sundhed 06 2012