LIXEN | oktober 2010 | �BRANCHE

Kampen om mediestøttenInternetmedierne føler sig overset, når staten slynger støttekronerne ud til journalistik. Dagbladene får alle fordelene, påstår de. Kan det være rigtigt, at det kun er trykte medier, der pryder papiret i det nye medieforlig? Lixen tog til ’Copenhagen Clash’ for at følge debatten.

MEDIEFORLIG. To sæt boksehand-sker pryder bordet til venstre i In-formations lokaler. Udfordrerne fra internetmedierne er Christian Peytz, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Ulrik Krag, Mediaprovider i det blå ringhjørne. Mestrene fra dagbladene er Bent Falbert, Ekstra Bladet og Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad i det røde. Ved bordet til højre i dommerpanelet Ellen Trane Nørby (V), Mogens Jensen (S) og pro-fessor Anker Brink Lund fra Copen-hagen Business School. Ringlederen, chefredaktør for Journalisten, Jakob Elkjær i mellem. Guitarriffet fra ’Eye of the Tiger’ blæser ud af højtalerne. Velkommen til debatten. Dagblad-ene vs. internetmedierne. Tre runder. Point gives efter hver runde ud fra argumenter. »Til at begynde med har I så tre minutter hver til få fat i de 1,5 mil-liarder,« lyder det fra Jakob Elkjær, mens tonerne af latter blander sig med tryk mod tastaturer og sum-mende iPhones og iPads. Det forekommer ufrivilligt komisk. Men det er skam alvor. Og den sort-hvide boksebragsramme er slet ikke misvisende. Der er måske ingen lave stød, men begge sider er uden tvivl kommet for at levere hooks til de an-dres holdninger.

Den historiske støtteordningHer er situationen. I 1967 indførte staten dagbladenes såkaldte 0-moms. Aviserne er på den måde fritaget for at betale moms på bladsalget. Des-uden får de trykte medier distribu-tionsstøtte. Altså en pose penge, der hjælper dem med udgifterne til for eksempel transport og tryk. Dette kaldes direkte og indirekte støtte. I alt er det omkring 1,5 milliarder kro-ner. De rene internetmedier såsom Co-mON.dk og bold.dk kan omvendt ikke få støtte af staten. Det kan spe-

cialmedier som fagblade, magasiner og tidsskrifter heller ikke. Derfor ønsker de en del af dagbladenes mediestøtte. Ulrik Krags indledende bemærkning indrammer de simple vilkår. »Nu forholder det sig sådan, at vi (internetmedierne, red.) ikke har no-

get at miste. Det er jer, der har penge at miste, Erik og Bent. De trykte me-dier.«

Indholdet frem for altNu er spørgsmålet så: Kan det være rimeligt? Har de rene internetmedier og specialmedier ret til en del af me-diestøtten? »Støtten er håbløst konkurrencefor-vridende. Vi lever i et samfund, der i mindre grad efterspørger nyheder på tryk. Vi skal ikke støtte en bestemt form for distribution af journalistik. Det, vi skal støtte, er indholdet,« siger Ulrik Krag. Derfor er mediestøtten ikke retfær-dig, som den er i dag. Det er også en af konklusionerne i den såkaldte me-dieudredning. En rapport udarbej-det af professor Anker Brink Lund og

Rambøll, der har undersøgt, om den nuværende støtteordning stadig er den bedste måde at fordele pengene på. Groft sagt står der, at hvis pengene kun går til de trykte medier, vanske-liggør det innovation og begrænser muligheden for som onlinemedie at etablere sig på markedet. Men der

er også andre ting at have in mente, mener Bent Falbert. »Dagbladene er så vigtige for den offentlige debat. Man kan ikke støtte en masse nichemedier, som ikke har et bredt sigte. Det kan hurtigt blive støtten uden ende.« Og faktum er også, at 70-80 procent af de interessante nyheder kommer fra trykpressen. »Faktisk er der ikke nogen, der er tæt på at kunne konkurrere på det punkt (at levere de interessante ny-heder, red). Det kan godt være, at mange nyheder udkommer hurtigst på nettet. Men det betyder ikke, at det er dem, der sætter en dagsor-den,« forklarer Anker Brink Lund. Og når aviserne i forvejen har svinget sparesablen i form af ned-skæringer og fyringer, så vil det med al sandsynlighed ikke gøre det nem-mere at drive avis, hvis støtten for-svinder. Noget andet bekymrer Erik Bjerager fra Kristeligt Dagblad. Ifølge dagbladene kvæler man de lokale medier ved at skære i støtten. »Det her handler om journalistik-kens overlevelse i en digital alder. Der er en oprigtig risiko for at miste mange lokale medier, og jeg kan ikke se, hvad der skal erstatte dem. Vi skal passe på med at støtte medier kun for at sikre retfærdighed. For det kan

betyde døden for de etablerede me-dier,« vurderer han, mens der bliver nikket rundt omkring i lokalet.

Fri for formAnker Brink Lund indtager igen In-formations trægulv. Det hele gælder om at tænke fremad. Hvem leverer fremtidens indhold? Hvem finder de nye betalingsmodeller? »Vi skal tænke på, at fremtiden bliv-er platformsneutral.« Det er Ellen Trane Nørby (V) enig i. »I fremtiden er vi nødt til at bløde op på kriterierne for, hvad en avis er,« siger hun. Og der er politisk enighed om, at internetmedierne skal have støtte. I fremtiden i hvert fald. Og det er muligt. Man skal bare kigge mod udlandet. I et notat fra Folketingets Kulturudvalg fremgår det, at lande som Holland, Sverige og Tyskland har pålagt aviserne at betale moms. I Holland støtter man ’innovative jour-nalistiske internetprojekter’ med 2,2 millioner Euro om året. Der er også en fond på to millioner Euro til at støtte græsrodsorganisationers in-ternetprojekter. I Sverige får kultur-tidsskrifter støtte.

Søren Dal Rasmussen

”Vi skal ikke støtte en bestemt form for distribu-tion af journalistik. Det, vi skal støtte, er indholdet.

Ulrik Krag, Mediaprovider

DONA, et netværk for onlinejournalister og –kommunikatører, holdt den 16. september en debat-duel - ’Copenhagen Clash’. Topfolk fra branchen skulle diskutere, hvordan det var mest retfærdigt at fordele den fremtidige medie-støtte. Repræsentanterne for dagbladene var Erik Bjerager, Kristelig Dagblad og Bent Falbert, Ekstra Bladet. For internetmedierne var det Christian Peytz, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Ulrik Krag, Mediaprovider. De-batten var delt op i tre runder. Runde 1: Hvem laver nyhederne?Runde 2: Hvem bidrager til den offentlige debat?Runde 3: Hvem leverer fremtidens indhold og finder de nye betalingsmodel-ler? I dommerpanelet sad medieordfører Ellen Trane Nørby (V), Mogens Jensen (S) og Anker Brink Lund (Copenhagen Business School). Efter hver runde gav politikerne point fra 1-5, efter hvem de syntes vandt runden. Internetme-dierne vandt med dommerstemmerne 10-9.

Copenhagen Clash

Det bliver ikke aktuelt i dette forlig. Forandringen skal ske gradvist. En lille ændring i støtten er i spil. »Måske vil vi kigge på de 13,2 mil-lioner i Dagbladsnævnet, der med al sandsynlighed vil ændre navn til Medienævnet,« siger Mogens Jensen (S). Det var altså ikke de store ændring-er, som blev diskuteret. De 13,2 mil-lioner, som Dagbladsnævnet råder over, er mindre end én procent af den samlede mediestøtte til dagbladene. Men det er kun et måske. Hverken nulmomsen eller distributionsstøt-ten er til debat i denne omgang, slår de to politikere fast. Og så er det tak for i dag. Dommerpanelet voterer. De er enige. Christian Peytz og Ulrik Krag havde de mest slagkraftige ar-gumenter. Med dommerstemmerne 10-9 kan internetmedierne kalde sig officielle vindere af ’Copenhagen Clash’. Til gengæld ligner de ikke vin-dere i kampen om mediestøtten. I hvert fald ikke i denne omgang. Det nye medieforlig bliver forhand-let om fire år.

soera09@student.sdu.dk

I Twitter-strømmen fra arrangementet poppede kommentarer frem, der ikke var tilfredse med politikernes udmeldinger. Her er tre udvalgte.

Larsduvander: ’Cphclash var vist givet på forhånd’.

Schade_chr: ’Nulmomsen er fredet. Papirstøtten består. Aviser er gode til at tænde til at tænde op med’.

Vadnu: ’The dailies have the politicians by their balls’.

FRA TWITTER

Foto: Søren Dal Rasmussen