JOBPRAKTIK OG

JOBROTATION I CUKU

Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge

August 2014

2

INDHOLD

Forord ......................................................................................................................................................................... 3

Jobpraktik ................................................................................................................................................................... 4

Hvad er jobpraktik? ........................................................................................................................................................................................ 4

Kontaktperson ................................................................................................................................................................................................ 4

Principper for jobpraktik............................................................................................................................................................................... 4

Hvordan søger jeg jobpraktik? ..................................................................................................................................................................... 5

Jobrotation .................................................................................................................................................................. 6

Hvad er jobrotation? ...................................................................................................................................................................................... 6

Principper for jobrotation ............................................................................................................................................................................. 6

Hvordan søger jeg om jobrotation? ............................................................................................................................................................ 7

Institutionerne ............................................................................................................................................................ 8

Brydes Allé .................................................................................................................................................................. 9

Rymarksvænge ......................................................................................................................................................... 10

Den Flyvende Hollænder .......................................................................................................................................... 11

NexuS ....................................................................................................................................................................... 12

MultifunC København .............................................................................................................................................. 13

Sønderbro.................................................................................................................................................................. 14

Bodilsminde .............................................................................................................................................................. 15

Den Korte Snor ......................................................................................................................................................... 16

Centerstaben ............................................................................................................................................................. 17

Bilag 1 ....................................................................................................................................................................... 18

Fokus for jobpraktik .................................................................................................................................................................................... 18

Bilag 2 ....................................................................................................................................................................... 19

Vidensdeling efter jobpraktik ..................................................................................................................................................................... 19

3

FORORD

Centerledelsen og Afdelings-MED i CUKU er glade for at kunne præsentere de to rotationsordninger,

man kan ansøge om, som ansat i CUKU: jobpraktik og jobrotation.

Kort fortalt er jobpraktik et to ugers forløb på en anden institution, hvor du som praktikant ikke indgår

i normeringen, mens jobrotation er et længerevarende forløb på seks måneder, hvor du indgår på lige

fod med de fastansatte på institutionen.

Det er vigtigt at understrege, at begge ordninger er baseret på et frivilligt princip, men både ledere og

medarbejdere kan agere proaktivt på muligheden for jobpraktik og jobrotation. Det er således et tilbud,

du som medarbejder kan ansøge om, men aldrig skal opleve som et krav.

Der har tidligere været enkeltstående jobrotationer i CUKU, men med arbejdet i MED-regi er der nu

skabt en systematisk og struktureret model for alle medarbejdere.

Formålet med jobpraktik og jobrotation på tværs af CUKU er mangestrenget.

For det første vil ordningerne være en mulighed for at videreudvikle og styrke dine faglige kompetencer

som medarbejder. Ved at stifte bekendtskab med andre institutioner i CUKU får du mulighed for at

lære nye tilgange og metoder i arbejdet med de unge. Det vil kunne udvikle din faglighed og give input

til dit fremtidige virke. Du vil få mulighed for at arbejde med en ny målgruppe og indgå i en ny

medarbejdergruppe, som er anderledes end det, du er vant til. Samtidig kan ordningen være med til at

klarlægge hvilke områder i arbejdet med de unge, der er specielt interessant for dig.

På et mere overordnet plan vil ordningerne skabe en større sammenhængskraft i CUKU, hvor

medarbejdere på tværs af institutionerne får et større kendskab til hinanden. Det vil blive nemmere at

give erfaringer videre og dele succesoplevelser i arbejdet med de unge, samt det vil give de enkelte

institutioner mulighed for at spejle sig med de andre institutioner i centeret.

Samtidig giver ordningerne både afgiver- og modtagerinstitution et sæt friske øjne på de daglige

praksisser, som kan være med til at udfordre og stille spørgsmål ved de faste rutiner.

Om et år vil vi med jeres hjælp evaluere ordningerne og evt. justere, hvis det er nødvendigt.

Vi har udarbejdet denne folder, der præsenterer de to ordninger og informerer om, hvordan du som

medarbejder ansøger. Samtidig er folderen tænkt som et tilbudskatalog, hvor du kan læse om CUKUs

forskellige institutioner og finde frem til de institutioner, der kunne være interessante for dig at være

tilknyttet i forbindelse med en rotation eller praktikforløb.

Centerledelsen og Afdelings-MED håber, at I vil tage godt i mod initiativet samt benytte tilbuddet, til

gavn for udviklingen af faglighed og knytte os i CUKU endnu tættere sammen.

Centerledelsen og Afdelings-MED august 2014

4

JOBPRAKTIK

HVAD ER JOBPRAKTIK?

Jobpraktik er et kompetenceudviklingsforløb, hvor du deltager i et gensidigt læringsforløb på en anden

institution, end hvor du normalt arbejder.

En praktikperiode består af to uger, hvor du som praktikant deltager i hverdagen på institutionen med

et læringsperspektiv for øje. Som praktikant skal man derfor ikke indregnes i normeringen på

institutionen.

For at etablere et læringsrum i jobpraktikken skal der, inden praktikken påbegyndes, udpeges en

kontaktansvarlig for praktikanten på modtagerinstitutionen. I fællesskab skal praktikanten og

kontaktpersonen udarbejde et eller flere fokusområder, du som praktikant skal have fokus på i

perioden. For at understøtte og dokumentere den viden, som skabes gennem praktikken, skal der

udarbejdes et konkret produkt, hvor du kort sammenfatter dine erfaringer og arbejdet med

fokusområderne. Når denne viden er dokumenteret skal dine oplevelser og erfaringer ligeledes

fremlægges for praktikinstitutionen på et personalemøde.

Bilag 1 og bilag 2, som er placeret sidst i folderen, kan bruges som inspiration til valg af fokusområder

og udarbejdelse af det skriftlige produkt.

KONTAKTPERSON

Den kontaktansvarlige medarbejder skal som minimum have to års erfaring på praktikinstitutionen og

skal være med til at sikre, at praktikforløbet inkluderer følgende:

Praktikmedarbejderen har en medarbejder at følge i hverdagen.

Praktikmedarbejderen udfører opgaver, der giver mulighed for at skabe forståelse for

fokusområderne.

Praktikinstitutionen formidler al den information, praktikmedarbejderen har brug for.

Praktikperioden skal inkludere et klassisk personalemøde, hvor der skal videndeles på baggrund

af jobpraktikken.

PRINCIPPER FOR JOBPRAKTIK

Som udgangspunkt kan man kun deltage i et praktikforløb en gang om året.

Man skal have haft seks måneders ansættelse i CUKU, inden man kan indgå i jobpraktik.

Under praktikken vil medarbejderen opretholde sin løn efter gældende overenskomst.

Det er den institution, som afgiver praktikmedarbejderen, der afholder lønudgiften – og

lønudgiften skal matche det planlagte rul, som medarbejderen ville have varetaget på den

afgivende institution.

5

Det er muligt at komme i praktik på tværs af faggrupper i CUKU, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt. For eksempel kan en skolelærer indgå i et praktikforløb med et pædagogisk

fokus.

Efter endt praktikforløb skal praktikanten fremlægge oplevelserne og ny viden for

praktikinstitutionen på et personalemøde og udarbejde et kort skriftligt notat om

praktikforløbet

Hver institution forpligter sig til at sende to medarbejdere i jobpraktik om året, hvis

efterspørgslen fra medarbejderne er til stede.

HVORDAN SØGER JEG JOBPRAKTIK?

Hvis du ønsker at komme i jobpraktik, skal du oplyse din nærmeste leder herom. Dette skal ske

skriftligt, og ønsket skal indeholde følgende oplysninger:

Den/de institutioner du gerne vil stifte bekendtskab med.

Eventuelt hvilke opgaver/udfordringer du ønsker at fokusere på under praktikken.

”Det gav en større helhedsforståelse af den unges

situation også at se den sikrede fase. Det giver

mening at have erfaring fra både fase 1 og 2, fordi

man kan se flere perspektiver for den unge.”

- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro

6

JOBROTATION

HVAD ER JOBROTATION?

Jobrotation er et seks måneders forløb, hvor du vil indgå i normeringen på lige fod med de fastansatte

på institutionen. Herved får du mest muligt kendskab til hverdagen på institutionen, og får selv

mulighed for at prøve kræfter med institutionens pædagogiske tilgang og metoder.

Formålet med jobrotation er at udbygge og udnytte de kompetencer, du som medarbejder allerede har,

ved at bruge dem i en ny faglig sammenhæng.

I jobrotationsmodellen vil det være den modtagende institution, der afholder lønudgiften. Du vil

fastholde den løn, du har fra den afgivende institution. Der vil være mulighed for tillæg, hvis den

modtagende institution er dækket af en lokalaftale, der er markant anderledes end den fra

afgiverinstitutionen.

I jobrotation indgår der tre parter: dig som medarbejder med et ønske om jobrotation, lederen for den

afgivende institution og lederen for den modtagende institution. I tre skal i fællesskab udarbejde en

jobrotationsaftale, som behandler de forskellige punkter, der skal til for, at din jobrotation kan blive en

realitet.

PRINCIPPER FOR JOBROTATION

Som udgangspunkt skal man have haft to års ansættelse i CUKU, inden man kan jobrotere.

Undtagelsesvis kan der tages stilling til en eventuel jobrotation efter et års ansættelse i CUKU.

Som udgangspunkt kan man kun rotere én gang på to år.

Jobrotationen har en prøveperiode for medarbejderen og den midlertidige institution på en

måned. Prøveperioden indebærer, at rotationsordningen kan opsiges, hvorefter medarbejderen

vender tilbage til sit oprindelige job.

Den ansatte har ret til at vende tilbage til samme stilling efter jobrotationen. Hvis dette ikke er

muligt så har den ansatte ret til at vende tilbage til en tilsvarende eller lignende stilling i

overensstemmelse med den ansattes ansættelseskontrakt og ansættelsesforhold.

Da ordningen er baseret på frivillighed, kan et rotationsønske godt gennemføres uden at varsle

ændringen for medarbejderen fire uger før, men rotationen kan med fordel planlægges 4-6 uger

ud i fremtiden, så alle parter kan tilpasse deres aktiviteter herefter.

Det er vigtigt, at medarbejderens normperiode bliver taget med i overvejelserne, så den

afgivende eller midlertidige institution ikke bliver belastet uhensigtsmæssigt.

Som udgangspunkt kommer man i jobrotation inden for sin egen faggruppe i CUKU, men

undtagelsesvis kan en medarbejder komme i jobrotation på tværs af faggrupper.

Forudsætningen for at en jobrotation kan finde sted er, at en af følgende åbninger er tilstede:

o Stilling, hvor en medarbejder har taget uddannelsesorlov.

o Stilling, som er ubesat pga. barselsorlov eller sygemelding.

7

o Bytteordninger mellem to medarbejdere fra forskellige institutioner.

HVORDAN SØGER JEG OM JOBROTATION?

Hvis du ønsker en jobrotation, skal du oplyser din nærmeste leder herom. Det skal ske skriftligt, og

ønsket skal indeholde følgende oplysninger:

Personlige oplysninger, herunder uddannelse.

Lønniveau og tillæg.

Kompetencer.

Ønske om institution og jobtype.

Ønske om tidsperioden.

Inkludere ferieønsker samt allerede aftalt ferie – dette er specielt vigtigt i forhold til afholdelse

af hovedferien.

”Nexus var rigtig glade for jeg var i

jobrotation og fik den læring med. Generelt

oplevede jeg støtte hele vejen rundt i min

jobrotation”.

- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro

8

INSTITUTIONERNE

På de næste sider præsenteres CUKUs otte institutioner. For at give et indtryk af hver institution, vil

den metodiske tilgang i arbejdet med de unge, størrelse af institutionen, og et billede af hverdagen blive

beskrevet.

Der kan søges om både jobpraktik og jobrotation på institutionerne Brydes Allé, Ungdomspensionen

Rymarksvænge, Den Flyvende Hollænder, Døgninstitutionen Nexus, Sønderbro – Den Sikrede

Institution og MultifunC København.

Der kan udelukkende søges om jobpraktik på institutionerne Bodilsminde, Den Korte Snor og

Centerstaben.

”Jobrotation giver virkelig god mening.

Det giver en faglig udvikling, og man kan

nogle gange tænke mere kreativt i

konfliktsituationer, hvis man kommer fra

et andet regi.”

- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro

9

BRYDES ALLÉ

Brydes Allé er en døgninstitution og ungdomspension for udsatte unge. På Brydes Allé kan man bo i en

levegruppe på 8 unge, eller man kan bo i en af 3 mindre levegrupper, hvor der bor henholdsvis 3 eller 2

sammen. Brydes Allé har i alt 16 pladser.

Beliggenhed

Ungdomspensionen er beliggende i bebyggelsen Hørgaarden på Amager med gode busforbindelser og

tæt på metrostationerne DR Byen og Amagerbro.

Målgruppe

Målgruppen på Brydes Allé er unge mellem 14-18 år med psykosociale, personlige og emotionelle

vanskeligheder med varierede fremtrædelsesformer. Fælles for de unge er, at de ofte har et konfliktfyldt

forhold til deres forældre, hvor forældrene ikke længere kan rumme den unge i hjemmet, og/eller hvor

den unge ikke længere vil forblive i hjemmet. De unge har ofte dårlige skoleerfaringer eller mangelfuld

skolegang. Derudover kan de have vanskeligheder i forhold til at indgå i socialt samspil og relationer til

andre. For nogle af de unge gælder det, at de har et forbrug af hash, og der er ligeledes unge, som er

tidligere udredt.

Teoretisk tilgang Den særlige udviklingsstøtte på Brydes Allé har sit afsæt i en struktureret hverdagspædagogik, hvor rammerne er en struktur med få, generelle regler for acceptabel og sikker adfærd. Fundamentet er varetagelse af omsorgsopgaven, behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg. Væsentlige elementer i det socialpædagogiske arbejde er inddragelse, anerkendelse og relationsarbejde. En forudsætning for at udvikle mestring af livsmuligheder er at have en aktiv rolle i eget liv, og der arbejdes med en stor grad af inddragelse og anerkendelse af de unges og forældrenes ønsker og perspektiver.

Hverdagen Hverdagen er præget af, at der ydes en vedholdende og insisterende udviklingsstøtte for at fastholde de unge i en dagsrytme med skolegang og beskæftigelse. Desuden inddrages de unge i bl.a. madlavning og indkøb samt i at forme deres egen hverdag med de elementer, der kan være væsentlige for den enkelte.

Medarbejdergruppe

Der er 12 fuldtidsansatte pædagogiske personaler. To i ledelsen og en administrativ medarbejder. Ti af de tolv ansatte har en pædagogisk uddannelse. Der er et fast vikarkorps på ca. fem vikarer. Derudover er uddannelseskoordinatoren i CUKU tilknyttet Brydes Allé organisatorisk.

Kontakt

Institutionsleder: Kristian Skow Hopp, tlf. 32 59 20 22

www.ungdomspensionen.dk

10

RYMARKSVÆNGE

Rymarksvænge består af tre forskellige tilbud til unge, som ikke kan bo sammen med deres forældre:

Ungdomspensionen, Værelserne og Hyblerne. Ungdomspensionen er en almindelig døgninstitution. På

Værelserne kan de unge bo udenfor institutionen, men stadig være i tæt kontakt med pædagoger døgnet

rundt. Endelig kan de unge, som bor i Hyblerne, kontakte og blive kontaktet af pædagoger efter behov.

Rymarksvænge har 14 pladser på døgninstitution/værelser og 8 i hybel.

Beliggenhed

Ungdomspensionen ligger på grænsen mellem Østerbro og Hellerup, og her ligger også en del af

Værelserne. Den anden afdeling af Værelserne, samt Hyblerne, er beliggende på Nørrebro og

Vesterbro.

Målgruppe

Fordi Rymarksvænge kan tilbyde forskellige anbringelsesmuligheder, er der mange forskellige unge,

som kan have glæde af at bo på institutionen. Generelt drejer det sig om unge, der er i alderen 14-18

(dog op til 23 for Hyblerne), og som er præget af problemer såsom misbrug/kriminalitet,

opmærksomhedsforstyrrelser, selvskadende adfærd samt psykosociale problemer.

Teoretisk tilgang

Rymarksvænges teoretiske grundlag baserer sig blandt andet på en antagelse om, at den unge ikke er et

passivt objekt eller et isoleret individ, men selv præger den konkrete situation. Belastninger betragtes

som relative og i stedet for kun at fokusere på at fjerne dem, arbejder pædagogerne på at skabe

processer, hvor de 'fortyndes'. Derudover bygger Rymarksvænges praktiske pædagogik på princippet

om ikke-voldelig-modstand. Det kan populært sagt oversættes til, at der ydes modstand på ikke-

konstruktive handlinger, men at det altid foregår på en konfliktnedtrappende måde.

Hverdagen

Fælles for de unges hverdag i Ungdomspensionen, Værelserne og Hyblerne er, at Rymarksvænge

insisterer på en almindelig døgnrytme, hvor dagen bruges aktivt. De unge bør gå i skole i dagtimerne,

men indtil dette kan sættes i værk, tilbydes de blandt andet aktiviteter via Idrætsprojektet, som alle unge

på Rymarksvænge deltager i. Rymarksvænge arbejder på en massiv inddragelse af forældrene i

hverdagen, og på at alle aftaler indgås frivilligt af både forældre og de unge.

Medarbejdergruppe

Der er ansat 8 pædagoger, 3 nattevagter (døgninstitutionsmedhjælpere), 1 afdelingsleder og 1

institutionsleder.

Kontakt

Institutionsleder: Tina Rønne Rasmussen, 39 29 50 72, www.rymarksvaenge.kk.dk

11

DEN FLYVENDE HOLLÆNDER

Den Flyvende Hollænder rummer to døgnafdelinger med henholdsvis tre og fem pladser. Missionen er

at tilbyde behandling til børn og unge, som begår alvorlig personfarlig kriminalitet, og hertil vil der ofte

være tilstødende problemer såsom misbrug og psykiatriske/psykologiske problemstillinger. Den

Flyvende Hollænder er normeret til 6 pladser, men kan i spidsbelastning rumme op til otte ordinære

pladser og op til to i udslusningen.

Beliggenhed

Den Flyvende Hollænder er beliggende i Fensmarksgade - lige i hjertet af Nørrebro. Her kan de unge

træne og lære at begå sig i deres nærmiljø på hensigtsmæssig vis.

Kernemålgruppe

Unge, som har begået alvorlig (personfarlig) kriminalitet, men som er under den kriminelle lavalder,

dvs. mellem 12 og 15 år på indskrivningstidspunktet.

Servicemålgruppe: Unge mellem 15 og 18 år, der har begået eller begår kriminalitet, og som hertil har et

misbrug og psykologiske problemer.

Det drejer sig grundlæggende om unge, hvis problemer ofte udspringer af et omsorgssvigtende opvækstmiljø, hvilket senere giver sig udslag i kriminalitet, vold og besvær med at omgås andre mennesker. De unge vil typisk have problemer med misbrug og vil ofte have svært ved tilknytning til andre mennesker. Teoretisk tilgang Den Flyvende Hollænders samlede tilbud er baseret på struktur og tydelighed gennem døgnets 24 timer. Hovedfokus i behandlingen er korrigering af uhensigtsmæssig adfærd, hvor der igennem tæt voksenkontakt insisteres massivt på forandring. Et udgangspunkt og hovedfokus er de unges døgnrytme, og når den er i orden bygges flere ting på.

Hverdagen

På institutionen etableres en fast døgnrytme, hvor de unge gradvist lærer selv at stå op, spise

morgenmad og gøre sig klar til dagen. I dagtimerne er målet, at alle unge skal ud i ekstern skole med

støtte fra institutionen. Indtil den eksterne skolegang er etableret, kan de unge komme i intern skole.

Efter kl. 15 kan de unge vende tilbage til boenhederne, hvor de kan hygge sig med forskellige

aktiviteter. Der arbejdes med hele den unges primære netværk, og der er også faciliteter til at have

familien boende i kortere perioder ad gangen. Derudover involverer institutionen så vidt muligt

familien og den unges venner, som er meget velkomne på institutionen i hverdagen.

Medarbejdergruppe

Udover ledelsen og det administrative personale, er der ansat tolv pædagogiske medarbejdere med vidt

forskellige baggrunde – lige fra håndværkere til elitesportsudøvere; det vigtige er engagementet i de

unge. Hertil er der knyttet otte vikarer til institutionen.

Kontakt

Institutionsleder Henrik Rune Holst, tlf. 60 40 87 70, www.flyvendehollaender.dk

12

NEXUS

Nexus er for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Institutionen er opdelt i tre særskilte afdelinger bestående af en indslusnings-, behandlings- og udslusningsafdeling. Nexus har 12 pladser. Beliggenhed Institutionen er placeret i naturskønne omgivelser i Jægerspris. Placeringen langt væk fra København gør det muligt for de unge at få et puste- og refleksionsrum langt væk fra deres vante omgivelser. Målgruppe Nexus tager imod kriminelle eller kriminalitetstruede unge i alderen ca. 14-18 år, herunder unge i fase 2 i ungdomssanktionen eller unge idømt alternativ afsoning. Det drejer sig om udadreagerende unge, som kan have mindre opmærksomheds- og personlighedsforstyrrelser eller en begyndende eller igangværende antisocial udvikling. Teoretisk tilgang Nexus arbejder ud fra et miljøterapeutisk behandlingskoncept. Der er således en grundlæggende forståelse på Nexus af, at den samlede sum af organisatoriske, psykologiske, sociale og kulturelle påvirkninger på institutionen fremmer psykisk udvikling. I den miljøterapeutiske tilgang på Nexus arbejdes der med fire niveauer. Niveau 1- Grundlæggende udviklingsforståelse: I en erkendelse af, at kvaliteten af de følelsesmæssige bånd mellem den unge og dennes primære omsorgsperson(er) i den tidlige barndom har betydning for vedkommendes aktuelle tilknytningsmønster, er denne forståelse væsentlig for måden, hvorpå de pædagogiske indsatser omkring den unge tilrettelægges. Den unges tilknytningsmønster influerer således på, hvordan den unge formår at møde andre mennesker, og tilknytningen har ligeledes betydning for den unges sociale kompetencer og evne til at affektregulere og mentalisere. Niveau 2 – De unges vanskeligheder og problematikker: De unges vanskeligheder og problematikker omhandler; Diagnoser, Misbrug, Sundhed, Kriminalitet samt Affektregulering og mentalisering. Øvrige problematikker som den unge måtte have, for eksempel problemer med voldelig og truende adfærd, manglende evne til behovsudsættelse, ødelæggelsestrang, antisocial udvikling mm. er alle indlejret i, eller afledt af, de fem førnævnte områder. Niveau 1 og 2 udgør tilsammen genstandsfeltet for det pædagogiske arbejde. Niveau 3 – Praksisredskaber: Praksisredskaberne er konstituerende for det pædagogiske arbejde i dagligdagen. Nogle af redskaberne relaterer sig bredt til strukturen i miljøet, eksempelvis incitamentsstrukturen og det idrætsmæssige fokus, mens andre er kendetegnet ved at være mere konkrete miljøterapeutiske redskaber, for eksempel spejling og konflikthåndtering. Niveau 4 – Fokuserings- og dokumentationsredskaber: Fokuserings- og dokumentationsredskaber har, som deres navn antyder, til formål at fokusere behandlingsarbejdet omkring de unge samt sikre den nødvendige opfølgning og dokumentation både internt i organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Hverdagen På Nexus har de unge indflydelse på at planlægge ugens aktiviteter. Nexus’ placering lægger op til mange forskellige udendørsaktiviteter som kajak, kano, swimmingpool, klatring, cykling, boldspil, fitness og motorsport. Der er intern skole, og der arbejdes på at opretholde et skel mellem skole og fritid. Skolen fokuserer på at imødekomme de unges forskellige læringsstile og individuelle undervisningsplaner, og værkstedsfaciliteterne bruges i hverdagen til at skabe et afbræk i den traditionelle undervisning.

Personalegruppen Nexus personalegruppe består af 17 pædagogisk personale, 3 lærere, 1 køkkendame, 1 regnskabsmedarbejder, 1 pedel, 1 faglig koordinator, 1 psykolog, 2 afdelingsledere og 1 institutionsleder. Herudover har Nexus 25 vikarer tilknyttet personalegruppen. Kontakt: Institutionsleder Bo Løfberg, tlf. 47 56 56 80, www.nexus.kk.dk

13

MULTIFUNC KØBENHAVN

På MultifunC er behandlingsindsatsen sammensat af veldokumenterede indsatser til at ændre

normbrydende og udadreagerende unges adfærd. Behandlingen består af tre dele: En udredningsdel før

den unge placeres på institutionen, et institutionsophold (6-9 mdr.) og et udslusningsforløb, hvor den

unges primære omsorgspersoner modtager støtte og opbakning i 4-6 måneder efter den unge er vendt

hjem. MultifunC har otte pladser.

Beliggenhed MultifunC-behandling betyder multifunktionel behandling i nærmiljøet. Den grundlæggende idé er, at den unge skal inkluderes i almensamfundet. Institutionen er derfor centralt placeret i nyindrettede lokaler på Amager.

Målgruppe Målgruppen er kriminelle, normbrydende og voldsomme unge mellem 14 og 17 år. De unge er kendetegnet ved komplekse adfærdsvanskeligheder og er i høj risiko for fortsat at udvikle antisocial adfærd. De unge har bl.a. begået kriminalitet, udviser aggressiv eller voldelig adfærd, har lavet omfattende hærværk eller udviser ødelæggelsestrang. Hertil kommer brug af rusmidler i forbindelse med ovennævnte adfærd og tillægsproblemer som alvorlige vanskeligheder i skolen, dårlige kammeratskabsrelationer og verbal aggression.

Teoretisk tilgang

MultifunC baserer sig særligt på følgende teorier: Den sociale læringsteoris ideer om, hvordan f.eks.

belønningssystemer kan motivere den unge til mere positiv adfærd. Den kognitive adfærdsteoris

forståelse af, at 1) forandring af adfærd følger forandring af tanker og 2) man kan hjælpe den unge til at

udvikle positive, sociale færdigheder via træning i f.eks. vredeshåndtering. Endelig benyttes tanker fra

multisystemisk teori og socialøkologisk teori i MultifunCs store inddragelse af de miljøer, den unge skal

indgå i efter endt behandling. MultifunC arbejder endvidere ud fra en række evidensbaserede

behandlingsmodeller så som Parent Management Training (PMT-O), Multisystemisk Terapi (MST),

Aggression Replacement Training (ART) og Motiverende Interview (MI).

Hverdagen

Behandlingskonceptet består i et helhedstilbud, der dækker hele den unges livssituation med stor

integration af institution, lokalmiljø, familie, skole og venner. Målsætningen er at styrke den unge og

familien, så de selv kan overtage det videre arbejde. Det betyder i praksis, at den unge indgår under

døgnanbringelsen i et højintensivt behandlingsforløb, og familien indgår i et familiebehandlingsforløb,

så både den unge og familien er rustet til hjemgivelsen, en selvstændig bosætning eller evt. en

plejefamilieanbringelse. Opfølgningsperioden (efterværn) ligger efter udskrivning fra døgnafdelingen og

pågår i 3-6 måneder – primært fra Familie- og Opfølgningsteamet.

Medarbejdergruppe MultifunC beskæftiger en række faggrupper: Pædagogisk personale – overvejende uddannede pædagoger, psykologer, familiebehandlere (pædagogisk/socialfaglig/psykologisk baggrund) samt lærer og faglærer.

Kontakt: Institutionsleder Inge Henriksen, tlf. 33 17 15 15 www.multifunc.kk.dk

14

SØNDERBRO

Sønderbro er en sikret, socialpædagogisk døgninstitution, der består af 3 afdelinger med i alt 17 pladser.

Beliggenhed

Sønderbro er beliggende på Sundholmsvej 42 på Amager. Der er både gode bus- og metroforbindelser.

Målgruppe

Institutionen modtager primært unge, som er surrogatvaretægtsfængslede i alderen 15 - 18 år.

Visitationen sker derfor i dommervagten, så institutionen har ikke selv indflydelse på, hvem der

indskrives. Sønderbro modtager både piger og drenge.

Sønderbro gennemfører også pædagogiske observationer og udredninger efter Bekendtgørelse om

magtanvendelse § 30. Her kan modtages børn fra 12 års alderen.

Indskrivning på sikret afdeling kan også ske i forbindelse med afsoning af ungdomssanktionens Fase 1,

samt ved tilbageførsel fra Faserne 2 & 3 der gennemføres i åbent regi.

Teoretisk tilgang

De sikrede afdelinger er præget af mange regler og retningslinjer, der ikke kan ændres. Personalet

forsøger dog igennem en demokratisk struktur at lære de unge medbestemmelse i praksis. Det er

personalets opgave at hjælpe med at styrke kompetencerne hos hver enkelt ung og ruste dem til at begå

sig i samfundet. Opholdet på Sønderbro er en mulighed for, at de unge får nye erfaringer med

relationer til troværdige voksne. De bærende elementer i det pædagogiske arbejde er omsorg, tillid,

relationsarbejde og motivationsarbejde.

Hverdagen

Hverdagen er underlagt en fast struktur. Der er en klar opdeling af hverdag og weekend samt imellem

dagbeskæftigelse, fritid og hvile. Dagbeskæftigelsen består af skoleundervisning, motion og

undervisning i forskellige slags håndværk eller projektarbejde. Det er vigtigt, at de unge i trygge rammer

får mulighed for at genstarte deres skolegang, idet uddannelse eller arbejde er en afgørende

forudsætning for at forebygge tilbagefald til kriminalitet. Fritid og weekend bruges til afslapning, spil og

sport.

Nogle unge er underlagt besøgs- og brevkontrol og får derfor kun 1 times besøg af forældre overvåget

af en betjent. De unge, der har åben for kontakt, kan modtage besøg af familie, venner og kæreste i

vores besøgstider.

Medarbejdergruppe

Det pædagogiske personale på afdelingerne består af fuldtidsansatte pædagoger, nattevagter,

faguddannede samt et fast vikarkorps.

Derudover er der ansat 2 holdledere, 1 administrativ leder, skolelærere, psykolog samt socialrådgiver.

Kontakt Institutionsleder Hamid Vazin, tlf. 32 64 31 41 www.soenderbro.kk.dk

15

BODILSMINDE

Bodilsminde er en lille døgninstitution, som har eksisteret i 40 år, med 8 pladser. Bodilsminde har til

huse i en ombygget gård.

Beliggenhed

Bodilsminde er en større, forhenværende landbrugsejendom beliggende i Herrestrup i det naturskønne

Odsherred tæt ved skov og strand mellem Holbæk og Nykøbing en times kørsel fra København.

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge mellem 12 og 20 år med problemstillinger som indadreagerende eller

selvskadende adfærd, omsorgssvigt samt sociale og skolefaglige problemer. Bodilsminde modtager børn

og unge med meget forskellige problemer og behov, og som en del af pædagogikken anskues hvert

enkelt anbringelsesforløb som unikt.

Teoretisk tilgang

Bodilsmindes pædagogiske fundament er relationspædagogik og en anerkendende tilgang til de

unge. Omsorg og nærhed for det enkelte barn prioriteres højt. Værdigrundlaget stammer fra

halvfjerdsernes Kollektive Børne- og Ungdomsmiljøer men har undergået en naturlig udviklingsproces.

Grundelementer som fantasi, følelser og kreativitet er fortsat i fokus. Derudover bibeholder

Bodilsminde det kollektive grundlag i den familieagtige struktur på institutionen. Det gør, at

Bodilsminde bliver en mellemting mellem plejefamilie og institution og dermed et sted, hvor der er

særligt højt til loftet.

Hverdagen

På Bodilsminde ligner hverdagen en almindelig families så meget som muligt. I dagtimerne er de unge

som regel ude i lokalmiljøet i forbindelse med skolegang og fritidsaktiviteter.

Hjemme på gården er der bl.a. et stort aktivitetsrum med bordtennis og bordfodbold, samt faciliteter til

syning, maling/tegning og læderarbejde. Derudover er der musik- og computerrum. I tilstødende

bygninger er der udover værksteder også stalde, hvorfor der også er mulighed for at have heste.

Medarbejdergruppe

Medarbejdergruppen består udover leder og en administrativ medarbejder af to pædagoger, to

pædagogiske medarbejdere samt tre vikarer. Derudover bor der i huset det tidligere lederægtepar Brith

og Otto.

Kontakt Institutionsleder Mette Gjerløff Olsen, tlf. 20 45 07 73 www.bodilsminde.dk

16

DEN KORTE SNOR

Den Korte Snors overordnede formål er at være med til at sænke antallet af kriminelle, truende eller

uroskabende unge i Københavns Kommune. Den Korte Snor har kontaktpersoner og sagsbehandlere

ansat, der er tilknyttet de lokale børnefamilieenheder. Den Korte Snor har mulighed for 64 forløb, og

visitationen sker ude i børnefamilieenhederne.

Beliggenhed Den Korte Snor består af en central enhed i Suhmsgade samt medarbejdere i de seks børnefamilieenheder Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Nørrebro og Valby. Den centrale enhed sikrer den overordnede koordination, supervision og metodiske udvikling i indsatsen. Målgruppe Den Korte Snors målgruppe er kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Overordnet er målgruppen karakteriseret ved at vise truende eller uroskabende adfærd i en grad, så de har været i kontakt med politiet. Imidlertid differentieres der ved visitation mellem de 10 til 14-årige og de 15 til 17-årige. Mens de ældste oftest har begået trusler eller overfald, spiller de præventive overvejelser en større rolle i visitationen af de yngre. Da det er en familieorienteret indsats, skal familien kunne indgå i samarbejde med Den Korte Snors sagsbehandlere og kontaktpersoner.

Teoretisk tilgang

Den Korte Snor arbejder forebyggende, og tilbyder en hurtig og målrettet indsats for socialt udsatte

unge og deres familier gennem intensiv opfølgning, familiesamtaler og iværksættelse af hensigtsmæssige

foranstaltninger. Der er sat mere tid af til samtale og samarbejde med familien, end hvad vanlige

sagsbehandlere og kontaktpersoner har. Der arbejdes intensivt med hele familien i et narrativt,

løsningsfokuseret og anerkendelsesteoretisk perspektiv, hvor der benyttes Signs of Safety og narrative

tilgange til samtaler og udvikling.

Hverdagen

De unge bor på egen bopæl, når de er tilknyttet Den Korte Snor. De har hver deres kontaktperson,

som de laver individuelle aftaler med i hverdagen. De fleste unge går i egen skole, men nogle deltager i

Den Korte Snors ”Skolelæring”, det at lære at gå i skole, hvor der gennem en-til-en-undervisning

arbejdes med de unges vanskeligheder ved skoleundervisning. Dette foregår i Den Korte Snors centrale

enhed i Suhmsgade. Familiebehandling foregår både på de lokale socialcentre og i den unges eget hjem.

Derudover har Den Korte Snor en fritidskoordinator, der arrangerer udflugter og events for de unge –

en bydel ad gangen. Det kan f.eks. være gokart, skitur, parkour, sejlads, boldspil, skøjtning, overnatning

i naturen med mere, hvor der arbejdes med de unges mulighed for at indgå i et fællesskab og få

succesoplevelser.

Ansatte I den centrale enhed er der ansat to psykologer, en skolekoordinator, en fritidskoordinator, samt en

leder.

Kontakt Institutionsleder Steven Bendtsen, tlf. 26 77 37 14, www.denkortesnor.dk

17

CENTERSTABEN

Centerstaben varetager en lang række forskellige koordinerende og tværgående opgaver i CUKU. Det

drejer sig blandt andet om økonomistyring, ledelsesbetjening, visitation, administrative opgaver,

udviklingsarbejde analyser. Herudover løser centerstaben mange af de forskellige ad hoc opgaver, som

opstår løbende.

Centerstaben har meget kontakt med eksterne samarbejdspartnere og tager sig af bestillinger fra

forvaltningen.

Beliggenhed

Centerstaben har til huse på Sundholmsvej 42 på Amager og er placeret sammen med det

administrative personale på Sønderbro og Idrætsprojektet.

Hverdag

Hverdagen i centerstaben er præget af de mange forskellige arbejdsopgaver, som skal løftes, og to dage

er sjældent ens. På grund af den store spredning af opgaver, arbejder de forskellige medarbejdere i

centeret tæt sammen og løfter i høj grad opgaverne i flok. Der arbejdes med en uformel og ligefrem

tone.

Et vigtigt aspekt i centerstabens arbejde er at være i tæt dialog med samtlige institutioner, andre dele af

Socialforvaltningen og have meget kontakt ud af huset med eksterne aktører.

Medarbejdergruppe

Centerstaben består af Centerleder Anne Marie Søland, tre administrative medarbejdere til at støtte

institutionerne med de administrative opgaver, en visitator og to akademiske medarbejdere, der arbejder

med økonomistyring og udviklingsarbejdet.

Kontakt

Centerchef Anne Marie Søland, tlf. 32 64 31 35

18

BILAG 1

FOKUS FOR JOBPRAKTIK

De pædagogiske mål for praktikken kan evt. deles op i 5 forskellige overordnede områder, som

beskrevet her i bilag 1. Bilaget kan således bruges som inspiration i udarbejdelse af fokusset for

praktikken.

Forståelse for hvordan institutionen arbejder med målgruppen, metoden og de resultater, der skabes

her i gennem.

Forståelse for hvordan institutionen arbejder med de unges selvstændighed og sociale relationer

Forståelse for hvordan institutionen arbejder med de unges uddannelsesniveau og beskæftigelse.

Forståelse for hvilke kompetencer medarbejderne på institutionen er i besiddelse af, og hvordan disse

benyttes i hverdagen:

Hvordan er praktikinstitutionens tilgang til de unge forskellig fra din egen institutions?

19

BILAG 2

VIDENSDELING EFTER JOBPRAKTIK

For at drage mest nytte af den viden du har tilegnet dig under praktikopholdet, vil vi meget gerne have,

at du sammenfatter din oplevelse og dine synspunkter på 2-3 sider. Din samlede oplevelse af

jobpraktikken sendes inden for 14 dage efter afslutningen af praktikperioden til

arbejdsmiljøkoordinatoren i centerstaben (Mikkel Kristian Pedersen), samt din egen institutionsleder og

din praktikinstitutionsleder. Din vidensdeling må meget gerne indeholde punkterne nedenfor.

Herudover skal du præsentere dine iagttagelser på det førstkommende personalemøde på din

praktikinstitution.

En kort indledning hvor du forklarer hvilken institution du kommer fra, hvilken institution du

er i jobpraktik på, samt hvilken viden du gerne vil dele med resten af centeret (det kunne for

eksempel være på et overordnet niveau, en specifik historie eller et af dine læringsmål, du gerne

vil gå i dybden med).

En beskrivelse af hvad du oplevede, så, hørte og arbejdede med.

Konstruktiv kritik/tilgang til oplevelsen af jobpraktikken – du må gerne inkludere historier eller

konklusioner.

Forskellen mellem din institution og din jobpraktikinstitution.

Ville nogle af de tiltag din jobpraktikinstitution har, kunne gøre en forskel for din egen

institution – og omvendt?

Hvordan ville de kunne gøre en forskel?

Du må meget gerne tage udgangspunkt i dine læringsmål i vidensdelingen, hvis dette giver dig en god

struktur.

”Det bedste jeg kan tage med fra

jobrotation er det fællesskab og venskab

jeg har opbygget med mine kolleger på

Sønderbro. Det har været med til at skabe

bånd mellem institutionerne”.

- Medarbejder i jobrotation fra Nexus til Sønderbro

20

Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge, August 2014

Sundholmsvej 42, 2300 København S

Kontakt Mikkel Kristian Pedersen tlf. 61 14 20 80