Jernkvinden Camilla Pedersen
-
Upload
danmarks-idraets-forbund -
Category
Documents
-
view
230 -
download
1
description
Transcript of Jernkvinden Camilla Pedersen
4140 IDRÆTSLIVAPRIL 2014
IDRÆTSLIVAPRIL 2014
MORTEN SCHROEDERBRIAN RASMUSSEN PROFILEN
I 19 dage sidste efterår stirrede døden Camilla Pedersen i øjnene, da hun lå i kunstigt koma efter et voldsomt træningsstyrt på cykel. På næsten mirakuløs vis slap hun dog fra uheldet uden alvorlige mén, og har nu indledt kampen for at komme tilbage til den sport, hun elsker – triatlon.
eg er lige oppe at træne i fit-
ness dk. Jeg kommer om lidt.”
Idrætslivs udsendte er
mødt op et kvarter for tidligt
til interviewaftalen med triatleten Camilla
Pedersen og ringer hende derfor op for at
høre, om det er muligt at starte interviewet
før planlagt. Den
30-årige esbjer-
genser har dog
udnyttet et hul i
de mange medie-
aftaler denne
formiddag til at
gennemføre et styrketræningspas, så
Idrætsliv må væbne sig med tålmodighed.
”Jeg bliver jo nødt til at passe min træ-
ning – også selvom jeg skal snakke med jer,”
siger Camilla Pedersen og griner, da hun har
færdiggjort sin træning og sat sig ned sam-
men med Idrætsliv.
er nået så langt med, at hun føler sig klar til
at tale med pressen, og det er i den forbin-
delse, at Idrætsliv møder Camilla Pedersen.
Helt overordnet, Camilla: Hvordan går det?”Det går rigtig godt. Jeg kan stort set det
samme nu, som jeg kunne før ulykken, og
jeg kan sagtens løbe, cykle og svømme.
Men det er klart, at min krop stadig lider
lidt efter de mange skader, jeg fik i forbin-
delse med styrtet.”
”Jeg bøvler blandt andet lidt med svøm-
ningen. Min balancenerve blev slået løs, og
den sidder ikke helt fast endnu, så hvis jeg
svømmer på en 25 meter lang bane, bliver
jeg hurtig rundtosset på grund af de mange
vendinger.”
”Det bliver dog bedre dag for dag, men
det tager selvfølgelig noget tid at komme
fuldstændigt tilbage.”
Hvor langt er du fra at være tilbage for fuld styrke? ”Formen er ved at være der. Jeg fik at vide,
at jeg hurtigt ville komme tilbage på 90 pro-
cent af min tidligere styrke, og det er jeg
tilbage på. Det bliver de sidste 10 procent,
som bliver ekstremt hårde.”
”Jeg træner omkring 30-35 timer om
ugen nu, så jeg er oppe på den samme træ-
ningsmængde, som jeg havde før ulykken.
Det er dog vigtigt, at jeg husker at lytte til
og passe på mit hoved. For nok er kroppen
måske tilbage i næsten fysisk topform, men
det kan godt tage et-to år, før mit kraniebrud
og min hjerne er helet fuldstændigt.”
Du er ikke blevet bange for at cykle efter ulykken? ”Slet ikke. I januar var jeg på træningslejr
på Lanzarote sammen med det danske tri-
atlonlandshold, og der kørte jeg fra flere
af drengene på vej nedad, og jeg var heller
ikke bange for at ligge på hjul. Jeg har altid
været typen, der godt kan lide ’jo hurtigere,
desto bedre’, og det var rigtig rart at mærke,
at jeg stadig har det sådan.”
Lige efter du kom ud af koma, sagde lægerne til dig, at du skulle indstille dig på et liv i kørestol. Hvordan rea-gerede du på den nyhed?”Jeg tænkte, at det skulle jeg bare ikke. Om
jeg så skulle kravle rundt, så skulle jeg ikke
sidde i kørestol, for så ville jeg hellere ud
af denne verden. Jeg savnede mit liv og at
kunne gøre, hvad jeg ville. Så det var der,
min kamp for alvor startede for at komme
tilbage.”
”Efter et par dage begyndte jeg så at
kunne gå, men jeg havde svært ved at styre
mine fødder, og det var kun meget små
skridt, jeg tog. Det hele blev også sværere
af, at jeg havde tabt ni kilo ren muskelmasse,
mens jeg havde ligget i koma.”
”Den første gang, jeg var ude at gå, gik
jeg fire kilometer i timen, og min gennem-
Som hun sidder overfor en – glad, smi-
lende og ivrigt snakkende– er det svært at
forestille sig, at det blot er syv måneder
siden, at Camilla Pedersen svævede mel-
lem liv og død og lå 19 dage i koma efter et
voldsomt styrt på cykel under en træning.
På tidspunktet for ulykken befandt
Camilla Pedersen sig på toppen af sin karri-
ere. Hun havde vundet europamesterskabet
på ironman-distancen tidligere på året, og
hun var i gang med de sidste forberedelser
til VM på Hawaii, hvor hun havde et begrun-
det håb om en top 3-placering.
Men i stedet for at duellere med verdens-
eliten på Hawaii begyndte Camilla Pedersen
en langt større og vigtigere kamp med sig
selv på Hammel Neurocenter, hvor hun
efter styrtet skulle forsøge at tage de før-
ste spæde skridt i kampen for at komme
tilbage til hendes gamle liv. En kamp, hun nu
”Om jeg så skulle kravle rundt, så skulle jeg ikke sidde i køre-stol”
4342 IDRÆTSLIVAPRIL 2014
IDRÆTSLIVAPRIL 2014
BLÅ BOGNavn: Camilla PedersenFødt: 8. juni 1983Klub: Esbjerg Tri- og MultisportResultater: Vinder af EM Ironman 2013, vin-der af Challenge Costa de Barcelona 2013, vinder af KMD Challenge Ironman 2013, vinder af Challenge Copenhagen 2012, vinder af DM halvironman 2012, nummer to ved VM lang distance 2012, vinder af EM lang distance 2011.
snitspuls var på 166 slag i minuttet, så jeg
var fuldstændig smadret og rigtig træt. ”
I hele det her forløb har du virket meget stålsat på, at du bare skulle tilbage i en fart?”Det har jeg også været. Jeg så bare den situ-
ation som den nyeste kamp og udfordring
i mit liv. Og så er jeg skruet sådan sammen
som person, at hvis jeg får at vide, at der
er noget, jeg ikke kan eller må, så tænker
jeg bare, at de skal lukke røven, og så vil
jeg gøre alt for at modbevise dem – også
selvom det bliver en tur igennem helvede.
Og det har været hårdt, men når man bliver
ved med at kæmpe for det og kommer ud
på den anden side, så er man bare meget
stærkere som person.”
Hvilke tanker har du gjort dig om, at du rent faktisk har været tæt på at dø?”Det sætter selvfølgelig tingene i et lidt
andet perspektiv. Man lever kun én gang,
og man skal huske at leve sit liv, for man kan
være væk i morgen. Så ulykken har gjort
det klart for mig, at man skal gøre det, man
elsker og brænder for. Og det, jeg brænder
for, er min sport.
Hvad er det ved triatlonsporten, der gør, at du bare må tilbage til den?”At der er så mange aspekter i sporten. Du
skal hele tiden have hovedet med. Hvor
meget kan jeg give mig uden at gå kold?
Hvor meget energi skal jeg have, selvom
jeg ikke er sulten og ikke har lyst til det?”
”Det allerfedeste ved sporten er den
mentale del. Jo, det kommer til at gøre pisse
ondt, og det kommer det til at gøre i mange
timer. Men man skal ikke give op. Jeg elsker
at rykke mine grænser og lære mig selv at
kende. Hvor meget kan jeg presse min krop
til at yde? Det er fedt, synes jeg.”
Det er der tilsyneladende også andre, der synes. I hvert fald oplever Dansk Triatlon Forbund en markant med-lemsfremgang i disse år. Hvad er din forklaring på det?”Triatlon er det nye maraton. Førhen var
maraton altid målet for folk, hvis de skulle
gennemføre noget ekstremt, men det er
ikke vildt nok længere. Nu er det triatlon.”
”Jeg kan også se det i min klub Esbjerg
Tri- og Multisport. Der er kommet mange
nye medlemmer til de sidste par år. Og det
er sjovt at se den iver, de går til opgaven
med, og hvordan de bliver bidt af det. Og
selvom der ikke er en af os, der er ens, og vi
alle har forskellige mål med at være der, har
vi det rigtig sjovt sammen – også selvom vi
er ude at træne hårdt.”
Du er tredobbelt europamester og er blandt verdens bedste kvindelige triatleter, og alligevel blev du først rigtig interessant for pressen, da du er ude for den her alvorlige ulykke. Hvordan har du det med det?”Det er lidt chokerende, synes jeg. Jeg er tre-
dobbelt europamester, og jeg har arbejdet
sindssygt hårdt for at vinde det, men det er
først, når jeg er ude for en ulykke, at jeg kom-
mer i medierne. Det er mærkeligt, at de har
så stor fokus på de tragiske ting.”
”Jeg har dog ikke noget behov for at være
”Hvis jeg svømmer på en 25 meter lang bane, bliver jeg hurtig rund-tosset på grund af de mange vendinger”
i medierne hele tiden og få opmærksom-
hed, for det er ikke den person, jeg er. Men
hvis jeg med min historie kan inspirere og
hjælpe folk til, at man kan komme videre
med sit liv, uanset hvor hårdt og slemt det
ser ud, så vil jeg være glad, så har jeg intet
imod at være i medierne.”
Hvad er dit sportslige mål for 2014?”Det er at komme ud at konkurrere igen. At
få testet kroppen af. Hvad sker der, når jeg
er ude og yde maksimalt?”
”På længere sigt er målet at komme med
til VM i Ironman på Hawaii. Det er vigtigt for
mig at have et mål at gå efter, og der er VM
på Hawaii bare det største inden for sporten.
Det bliver selvfølgelig en hårdere kamp at
komme til Hawaii end det var før min ulykke,
men jeg bliver nødt til at se positivt på det,
og jeg tror på det.”
Camilla Pedersen på vej mod en af karri-erens store sejre på ironmandistancen i Frankfurt i sommeren 2013. Foto: Scanpix.
Camilla Pedersen er kommet stærkt tilbage og drømmer om at komme med til VM på Hawaii.