5

7

De er flyttet ind og vil ikke ud igen. Og man kan høre dem i muren. Små stemmer, der brummer som boremaskiner.- Nej, siger du, det går ikke. Mens jeg siger ingenting.

Sidste år var det flagermus, der boede en hel sæson i det sorte hul lige over for soveværelses-vinduet.- Se, sagde jeg, her er så mange svaler.Mens du rystede på hovedet.

Først prøver vi selv. Eller du gør, for jeg gør ingenting.Og sidder i dobbeltsengen og håber, du ikke bliver stukket.

8

Du har hvepseallergi.Engang i Zürich var du lige ved at dø.Hvor du blev stukket i nakken og kunne ikke få vejret. Mens ambulancen kom. Som vist er grønne der? Og sengetøjet på hospitalet duftede af blomster. Mens der i vindueskarmen lå fluer så store som tokroner.

Nu sprøjter du det der grå noget op i hullet.Så venter vi på virkningen.- Så humant er det heller ikke, siger jeg.Mens du ikke svarer.Men det er det altså ikke.Og du skriver fra arbejdet og spørger om de er væk?Ja, skriver jeg.

9

Himlen er mørk midt i juni. Snart er det sankthans. Mens hylden blomstrer, og de finder et andet hul i muren.Og lyden af boremaskiner fortsætter. Som hånd- værkere, der er muret inde.Mens jeg venter med at sige det til dig. At de er her endnu.

- Er de her endnu, spørger du vågen?Mens klokken er fire, og de sidder på vinduet.Eller flyver summende rundt mellem stakken af bøger på gulvet.Og jeg siger ingenting, når du lukker dem ud.

10

11

Der løber et par børn ude på vejen. Med refleks-brikker på.Og hættetrøjer, der er alt for store.Jeg står i køkkenet, og teen vil ikke, som jeg vil.- Spiller de fodbold?- Jeg tror, det er noget andet, svarer jeg.Mens du ser ud.- Hvor gamle er de mon?Man sammenligner med sig selv og prøver at huske noget.Mens vi er stille.- Teen er okay, når der er mælk i.Og du alligevel helst vil have honning.Når du siger, du mest var til håndbold.Mens jeg var mest til svømning.Og drengen derude falder, og teen bliver grå i din kop.

12

Hér går du ud.Hvor han har slået hul på knæet.Og jeg følger efter,med køkkenrulle.Og du roder op i hans hår.Han græder. Når han snøfter. Mens jeg rækker ham papiret, der bliver gennemblødt.

- Øv, siger du.- Op igen.Mens han får bolden.Hvor de råber fra græsplænen, at han skal kaste den.

Og græsset når mig til knæene.Mens vi hvert år taler om, at vi skal slå det.

13

Lidt senere ligger der en sommerfugl på mit arbejdsbord.- Hvem har lavet den?Du siger, det var ham drengen der.- Hvorfor?- Han kom forbi, da du var i Brugsen.- Som tak.- Tak, siger jeg.- Ja.- Den er flot.- Dagpåfugleøje, siger du. - Nå, er det sådan en?- Hans mor er lesbisk.- Nå ja, det sagde han.- Sagde han det?Og så taler vi ikke mere om det.