Side 1 af 2 sider

Opgave 3 Tekst 5 Malene Charlotte Larsen: ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk”. Dagbladet Information den 2. august 2012.

Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk

Sociale netværkssider som Facebook er en vigtig brik i unges identitetsdannel-se. Selvros går ikke an. Det er først, når vennerne skriver flatterende om en, at det rigtigt tæller

Unge i dag ved ikke, hvad det vil sige at være venner. De sidder alene foran skær-mene hjemme på værelserne og har ingen værdifulde sociale relationer. På overfladisk vis forsøger de at iscenesætte sig selv så positivt som muligt på sociale medier som Facebook. De deler skamløst alt og har ingen forståelse for privatlivets fred. Sådan opfatter mange nutidens teenagere, som er den del af befolkningen, der er kraftigst repræsenteret på sociale netværkssider.

Men faktisk bruger unge de sociale medier noget mere nuanceret end som så. Facebook indgår eksempelvis som en sofi-stikeret del af det at praktisere ungdom, vedligeholde venskaber og konstruere iden-titet.

Det er vigtigt at understrege, at teenage-re ikke er en homogen gruppe, som har samme praksisser, bare fordi de er født inden for samme årrække. De er lige så for-skellige som os voksne facebook-brugere. Nogle deler meget; andre lidt; nogle har mange venner på deres vennelister, andre få; nogle er meget kritiske over for sociale medier, andre har taget dem betingelsesløst til sig. Nogle dyrker selviscenesættelsen, mens andre bare logger ind for at hænge ud og dyrke de sociale relationer. Nogle kommunikerer kun med folk, de kender, mens andre har stor glæde af at indgå i nye relationer og finde netvenner, som de måske aldrig ser ansigt til ansigt, men som i høj grad opfattes som værdifulde.

Så selv om de fleste danske teenagere (mindst 90 pct.) er til stede på den sociale netværksside Facebook, er der ikke nød-vendigvis tale om en ensartet gruppering af unge mennesker.

Fælles identitetsdannelseHvis man så alligevel skal forsøge at sige noget generelt om de unges brug af sociale netværkssider, kan man fremhæve, at identi-tetsdannelsen i høj grad er et fælles, socialt projekt for brugerne. I løbet af de otte år, jeg har fulgt og forsket i danske teenageres brug af sociale netværkssider, har jeg hæftet mig ved, hvor meget unge skriver om og afbilder hinanden. Det indhold, de publice-rer, handler ofte om vennerne; hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er. Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden.

”Åeha skaat<333 du bare så smuuk: ’D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333,” lyder det eksempelvis fra en ung bruger til en anden. Det er et ubevidst, gensidigt byttefor-hold, hvor den gangbare valuta er ros. Som en 15-årig respondent sagde engang: ”Jeg skriver ikke selv, jeg er smuk.” I stedet lader man vennerne om at vise eller fortælle det.

Statusopdateringer handler i høj grad om det samvær, man har offline og den ind-holdsmæssige kvalitet af venskaberne. På den måde indgår de unge brugere i hinan-dens selvfremstilling, og det at have et net-værk af værdifulde relationer bliver en vig-tig del af selvforståelsen og identitetskon-struktionen.

Det betyder generelt meget for unge at modtage eller læse kærlige beskeder om dem selv på vennernes profiler. ”Så ved jeg, at der er nogen, der kan lide mig,” forklarede en 14-årig respondent om beskeden ”Jeg elsker dig, og jeg holder bare så meget af dig”, som hendes bedste veninde havde skrevet.

1

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

65

70

75

Side 2 af 2 sider

Når unge skriver ”Jeg elsker dig” eller ”Du er smuk” på tværs af hinandens profi-ler, er der tale om en måde at bekræfte og blive bekræftet på, som kan være en vigtig del af socialiseringsprocessen som ung.

Den tyske ungdomssociolog Thomas Ziehe taler om, at unge tilstræber intimitet og at have så tætte sociale forhold som muligt, hvilket skal ses i lyset af en søgen efter nærhed og individualisering i ung-domsårene. Når de unge bruger vendinger som ’Jeg elsker dig’, er det en måde at udtrykke sig autentisk på, og det er ifølge Ziehe netop med til at skabe individualise-ring og en følelse af selvtillid.

Men der skal være indhold bag ordene, billederne og opdateringerne. Det er ikke fedt af have flere hundrede venner på Face-book, hvis man risikerer at blive stemplet som vennejæger (en, der ansøger tilfældige personer om venskab blot for at kunne fremvise et stort netværk). Ligeledes oppo-nerer mange imod en tom kærlighedsdis-kurs. Det må ikke blive overfladisk; man skal mene det, hvis man skriver ’Jeg elsker dig’, hvilket gør sådanne beskeder ekstra værdifulde. Profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.

Det private offentliggøresIndimellem støder man på unge, som strate-gisk anvender beskeder, de har modtaget fra deres nære venner. Eksempelvis sker det, at en profilejer sletter lidt kedelige eller indholdsløse beskeder og efterlader positive kærlighedserklæringer fra vennerne til offentligt skue. Der findes unge, som uploa-der screenshots af søde beskeder, de har modtaget, så de kan læses af flere end blot afsender og modtager. Således bliver ven-nernes beskeder en del af den enkelte bru-gers egen selvfremstilling, og kærlighedser-klæringer er med til at tegne et flatterende billede af profilejeren. At vennerne står som afsendere af det budskab, der kommunike-res, er med til at verificere integriteten og sikrer, at den enkelte bruger ikke bliver opfattet som selvfed. Derfor skal rosende, kærlige og til tider intime beskeder ikke gemmes væk i private chatudvekslinger, sms-beskeder eller klassiske vennebøger.

De skal være tilgængelige ude i det offentli-ge rum: ”Det er dejligt at vide, hvad en anden synes om en, og dejligt at han skriver det offentligt, så andre kan se, hvor glad han er for mig :D,” skriver en ung respon-dent eksempelvis. Det betyder ikke, at unge ikke har nogen fornemmelse for privatliv. Det handler blot om, at de har en anden opfattelse af, hvad der hører privatlivets fred til. Nogle ting giver mening at dele – i en bestemt kontekst, på et bestemt tids-punkt, med et bestemt publikum for øje.

De unges adfærd viser, hvordan socialitet og identitet fungerer i netværkssamfundet.

Tilgængelig kildekodeNår unge på sociale netværkssider er med-konstruktører af hinandens identitet, peger det på dobbelttydigheden i begrebet ’net-værksindividualisme’: At sociale aktører på den ene side gennemgår en forstærket per-sonalisering og individualisering, imens de på den anden side bliver mere og mere for-bundne til og gensidigt afhængige af hinan-den. Man kan argumentere for, at unge på sociale netværkssider udvikler en slags open source-netværksidentitet. Betegnelsen open source bruges ofte inden for software-udvikling om åben kode, som alle andre kan videreudvikle. På sociale netværkssider bliver identitetsarbejdet i høj grad et fælles projekt, og den kollaborative fremvisning af identitet eller identitet-gennem-social-inter-aktion bliver synlig, forstærket og til tider bevidst brugt af de unge. Unge er godt klar over, hvad de sætter på spil ved at lade ’kil-dekoden’ være tilgængelig. Som en 12-årig dreng skrev om en negativ kommentar, han havde fået på et billede af sig selv: Jeg har ”jo ligesom selv sat billedet ind og dermed selv bedt om at få det kommenteret”. En open source-netværksidentitet er ikke én, man kan være 100 pct. herre over. Derfor er gode forbindelser til nære venner og offentlige, positive tilkendegivelser vigtige elementer i unges identitetsdannelse på net-tet i dag.

Malene Charlotte Larsen er ph.d. og adjunkt på Aalborg Universitet og forsker i unges brug af sociale medier.

80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

170