Introduktion til universitetsundervisning

23.November 2015

Merete Wiberg, DPU, AU

Program

• Program for dagen 23. november 2015:

• 10.00 Velkommen og præsentation (morgenkaffe fra kl. 9:30)• 10.30-11.15 Universitetet i dag og pædagogiske strømninger• 11.15-11.00 Pause• 11.30-13.00 Holdundervisning - med øvelser (Tekst: Roland

Christensen)• 13.00-13.45 Frokost• 13.45-14.30 Forelæsningen (Tekst: Bjarne Herskin)• 14.30-14.45 Pause• 14.45-15.45 Taksonomier og eksamen (Tekst: Andersen&Tofteskov)• Tilbagemelding på skriftlige opgaver.• 15.45-16.00 Evaluering og afslutning•

Grundlæggende pointer

• Fokus på de studerende og deres læreprocesser.

• Fokus på forholdet mellem fag/forskning og diverse aktiviteter.

• Fokus på henholdsvis studenter- og underviserperspektiv i forhold til forståelse.

• Fokus på niveauer for forståelse/taksonomier.

Didaktisk model

• Almen målorientering: dannelse

• Mål

• Indhold – tema/arbejds-

• proces

• Metoder

Afstemning af

disse:

(Jank&Meyer 2006s.58)4

Almen målorientering

Mål Indhold Metoder

Universitetet i dag og

pædagogiske strømninger

Universitetet engang:

Wilhelm von Humboldt(1767-1835):

Ideer bag oprettelsen af Universität

zu Berlin, 1809(1949: Humboldtuniv.):

- Princippet om enhed af undervisning

Og forskning.

- Dannelse (Bildung) gennem videnskab.(Kristensen 2007)

5

Studerende på universitet i dag?

• Studerende i dag – i en ‘postmoderne’, global, medie – og sociale medier, erhvervsarbejde ‘virkelighed’.

• Det moderne masseuniversitet – konsumerisme?

• Erhvervsrettethed – employabilityhttp://www.employability.ed.ac.uk/documents/Staff/HEA-Employability_in_HE(Is,IsNot).pdf

• Livslang læring: Studerende er unge/ældre.

• Hvad forventer de af en underviser/vejleder?

• Hvad forventer universitetet/underviseren:

• Er universitetet (også) et sted for dannelse og formning af mennesker?

6

Rammebetingelser

• Bologna-deklarationen (vedtaget 1999) http://ufm.dk/uddannelse-

og-institutioner/internationalisering/internationalt-samarbejde-om-uddannelse/bologna-processen

• ECTS-point(European Credit Transfer System) og STÅ (studenterårsværk)

• Kvalifikationsramme

• Studieordninger

• Fremdriftsreform

• Taxameter-styring = budgetmodel (vedtaget 1994) (ændres måske)

• Universitetsloven

• Evaluering, akkreditering(Christensen, F.V.; Harboe, T.; Horst, S. ; Krogh, L.; Sarauw, L.L. I: ‘Udviklingstendenser i universitetets rolle’ I:Rienecker m.fl.(red.2013) s.17-41

7

Læring, dannelse og forståelse.

2 Paradigmer om undervisning og læring: dannelse og/eller curriculum

Hvad vil universitetet med de studerende

8

Curriculumtænkning (angelsaksisk)

Produkt- og resultatorienteret. Planlægning af

Intenderede læringsmål.

Effektiv undervisning som mål

Underviser er systemagent. Anvender gerne undervisningsprogrammer som redskab for

effektiv undervisning.

Studerende er aftager/konsument af undervisning.

Repræsenteret af bl.a. J.Biggs

Dannelsestradition

(Kontinental/skandinavisk)

Dannelsestænkning. Procesorientering.

Undervisers rolle: At åbne den studerende for verden og at åbne verden for den studerende. Vægt på undervisers metodefrihed og autonomi.

Studerende: At gennemgå en dannelsesproces under uddannelsen.

Repræsenteret af bl.a. W. Klafki

10

Implikationer for undervisningen –at tage det bedste fra de to traditioner

Dannelse vs. Produktorientering ?

Kompleksitet vs. Målbarhed ?

Ineffektivitet vs. Effektivitet ?

Uforudsigelighed vs. forudsigelighed ?

11

Øvelse – 2 min.

Hvordan ønsker du på et almen didaktisk niveau at (ud)danne de studerende, som du skal undervise og vejlede?

Fortsæt følgende sætning:

Når jeg underviser/vejleder studerende ønsker jeg, at de skal kunne arbejde…….. (skriv adverbium som f.eks. ‘grundigt’, selvstændigt, kreativt etc.)

Begrundelse: ?12

Holdundervisning introduktion

Forholdet imellem læring og undervisning

Hvis læring er hovedsagen, hvordan

planlægger man undervisning

Undervisningens mål: At nogen lærer noget.

Hvordan sker læring via undervisning?

Viden om læring → planlægning af undervisning?

13

Hvordan lærer de studerende?Læringsbegrebet

• Hvordan lærer mennesker noget?

• Hvad ved vi om menneskelige læreprocesser?

→ Teorier om læreprocesser/perspekQver på læreprocesser.

14

Et Perspektiv på læreprocesser og læringsteorier

Lærepro-cesser

Individ

kontekstRelatio-ner

15

Undervisningsformer og læring – øvelse skriv stikord i skema med sidemand/kvinde (5 min)

Form Lærers

aktiviteter

Studerendes

aktiviteter

Læring på

Individplan

Læring ved at

indgå i

relationer

Læring ved

at deltage i

kontekst

Forelæsning Eks. At lytteMindre øvelser i par

At forstå At fremlægge egne forståelser og få feedback

Seminar/hold

Øvelser og opgaver

Projektarbejde

16

Eksempler på Øvelser

Studenteroplæg

Cooperative learning – f.eks. matrix

Peer instruction/assessment

Diskussionsbaseret – via spørgsmål

Case-undervisning – fælles perspektiver på case.

Quizz- lignende opgaver

Laboratorieundervisning- afprøvninger

17

Eksempler på Øvelser

• Matrix: eksempler: digt/tekst

• Case-undervisning – mulige cases og mulige arbejdsopgaver. (f.eks. analyseobjekter (musik, tekst, billede, praktisk situation, etiske dilemmaer)

Quizz-lignende opgaver: Find på eksempler

NB: Brug fantasien i forhold til jeres fag.

18

Kooperation eller kollaborationBang, J. og Dalsgaard (

2005)http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/unev/article/view/4953/4359?acceptCookies=1

Kooperation Kollaboration

Opgaven Uddeling af opgaver Forskellige målsætninger Afgrænsning af ansvarsområder

Fælles opgave Fælles målsætning Fælleshed / fællesskab

Arbejdet Lukkede arbejdsopgaver Forudsigelige processer Statisk

Åbne arbejdsopgaverUforudsigelige processerDynamisk

Produktet ProduktionKendt produkt

UdviklingNyt produkt

Deltagernes relationer Indbyrdes uafhængighedAdskilt (asynkron) opgaveløsning Forskellige kontekster

Gensidig afhængighedFælles (synkron)opgaveløsningFælles kontekst

19

Spørgsmålet – et vigtigt didaktisk redskab

• ”..Questions are the entry point to the discovery of knowledge..” (Christensen 1991 p.157)

Middel til opretholdelse af klasserumskultur

Undgå kun at tænke i individuelle spørgsmål

Spørgsmålets typologi – se Christensen 1991 s.159-160

20

21

Spørgsmålstypologi Til hvad At lytte og

respondere

Open ended At åbne/indlede/skabe opmærksomhed?

Diagnostic Opfordre til analyse

Information-seeking

Challenge(testing)

Action Refleksion

Questions on priorityand sequence

Prediction Refleksion

Hypothetical Studenterinvolvering og refleksion

Questions of extension

At lære de studerende nye begreber

Questions of generalizations

At integrere nye begreber

(Christensen 1991 p.159-160)

• Hvordan kan man vide, om studerende forstår?

• Kan man overhovedet vide, at de forstår?

• Hvordan finder man som lærer ud af, om de forstår?

At demonstrere forståelse:

Fra deklarativ/at kunne fremstille viden

→ FunkQonel viden: at kunne anvende den deklarative viden.

Et Biggs-perspektiv: Planlægning af studerendes forståelse

22

Biggs:At planlægge læring på forskellige niveauer.

• Hvad er det for kompetencer, som man ønsker at den studerende skal kunne vise/gøre/demonstrere:

Eksempler

• at beskrive

• At anvende

• At sammenligne

• At udvælge (det rigtige/relevante?)

• At diskutere

• At udføre handling (f.eks. Indgå i situation og anvende de til konteksten passende ord og vendinger)

→ ’performances of understanding’

23

Biggs: Taksonomier som redskab til

planlægningHvad er en taksonomi?

- En kategorisering(model) af (opadgående) niveauer af forståelse/videns- og kompetencetilegnelse

- Et redskab til planlægning af læring samt til vurdering.

Alignment: At der er sammenhæng mellem undervisning og vurdering.

Fra intenderet læring til evaluering af intenderet læring.

24

Biggs: SOLO-Taksonomi: Structure of the observed learning outcomes (Biggs&Tang)

• Præstrukturel: Ikke fanget pointe

• Unistrukturel: huske, identificere, betegne..

• Multistrukturel: klassificere, beskrive, diskutere…

• Relationel: anvende, analysere, forklare, forudse …..

• Udvidet: teoretisere, generalisere, reflektere, løse…

NB se Biggs og Tang 2007 s.80 for hele beskrivelsen af niveauer

25

Biggs SOLO-taksonomi(Biggs& Tang (2007): Teaching for Quality Learning at University,

Society for Research into Higher Education, s.79 )

26

Undervisningsformer og læring, mulige bud

Form Studerendes

aktiviteter

Læring på

Individplan

Læring ved at

indgå i

relationer

Læring ved at

deltage i

kontekst

Forelæsning lytte – mindre øvelser, anvendelse på mikroplan

Forståelse (assimilation, akkomodation),

At udtrykke sig, at spejle eget udsagn i andres tilbagemelding.

Initiering i faglig terminologi.Studieadfærd.

Seminar Formidling, studenteroplæg diskussion, Tilbagemelding/ feedback

Formidling af egen forståelse –at lægge frem

Spejling af forståelse via feedback

At stille spørgsmål, diskutere, anvende faglig terminologi

Øvelser og opgaver

Afprøvning af teori, cases etc.

Anvendelse – at opnå erfaring med..

Spejling af forståelse via feedback.

Samarbejde, hvis gruppeøvelser –deadlines

Projektarbejde Problemformulering,projektstyring, anvendelse af teori

Anvendelse,erfaring, udvikling af ideer, begreber etc.

Spejling af forståelse, ideudvikling via sparring,

Teamsamarbejde, projektstyring, problemanalyse og løsning

27

Forelæsningen

• Pointeplanlægning

• Forståelseskomponenter

• Forståelsesværktøjer

• Indledning og opmærksomhed

28

Formidling – helt praktisk – i forhold til oplæg/forelæsning og seminarer

Pointeplanlægning frem for emneplanlægning.

Underviser skal tænke i deltagerlogik - dvs. ikke forudsætte egne pointer, men tydeliggøre disse.

Undervisningens faser – rækkefølgen af pointer.

Forståelseskomponenter: Hvad skal til for at skabe forståelse –f.eks. at vise konsekvenser af teori.

Forståelsesværktøjer: Med hvilke værktøjer skabe forståelse: Eksempler, øvelser, modeller, metaforer, billeder,

Indledninger: Hvordan skabe opmærksomhed

Bjarne Herskin (2001): Undervisningsteknik for universitetslærere, Samfundslitteratur især kap. 2+3

29

Pointeplanlægning

• Opstilling af pointer i logisk rækkefølge

• Opdeling af tiden i faser

• Planlægning af forståelseskomponenter

• Planlægning af forståelsesværktøjer

• Indledning: relevans og opmærksomhed.

30

Indled

ning

At

skabe

releva

ns

P

o

i

n

t

e

Forståel-

sesværktøjer

P

o

i

n

t

e

Forståel-

sesværk-

tøjer

P

o

i

n

t

e

Værktøjer (Bjarne Herskin (2001): Undervisningsteknik for

universitetslærere, Samfundslitteratur s.71) (NB opdelingen i højre og venstre hjernehalvdel er forældet viden)

31

Forståelseskomponent Forståelsesværktøjer

(Venstre hjernehalvdel)

Forståelsesværktøjer

(Højre hjernehalvdel)

Overblik Overbliksmodeldisposition

Sammenhæng Eksempel Model

Sammenligning To modstillede modeller eller punktlister

Forløb TidslinieFasemodel

Argumentation Dialogeksempel

Analyse Eksempeldialog

Principper Eksempel Model

Tendens Graf

Konsekvenser EksempelDialog

Vurdering Dialog

Undervisningsformer og læring, mulige bud

Form Studerendes

aktiviteter

Læring på

Individplan

Læring ved at

indgå i

relationer

Læring ved at

deltage i

kontekst

Forelæsning lytte – mindre øvelser, anvendelse på mikroplan

Forståelse (assimilation, akkomodation),

At udtrykke sig, at spejle eget udsagn i andres tilbagemelding.

Initiering i faglig terminologi.Studieadfærd.

Seminar Formidling, studenteroplæg diskussion, Tilbagemelding/ feedback

Formidling af egen forståelse –at lægge frem

Spejling af forståelse via feedback

At stille spørgsmål, diskutere, anvende faglig terminologi

Øvelser og opgaver

Afprøvning af teori, cases etc.

Anvendelse – at opnå erfaring med..

Spejling af forståelse via feedback.

Samarbejde, hvis gruppeøvelser –deadlines

Projektarbejde Problemformulering,projektstyring, anvendelse af teori

Anvendelse,erfaring, udvikling af ideer, begreber etc.

Spejling af forståelse, ideudvikling via sparring,

Teamsamarbejde, projektstyring, problemanalyse og løsning

32

Vejlederens opgave – hvad er god vejledning?

1. Klare aftaler og forventningsafstemning – udmelding af timer til rådighed og antal møder.

2. Udmelding om hvordan du vil modtage tekst – hvor meget og hvor lang tid før vejledning.

3. Lyt til den/de studerendes ideer og gå i dialog i forhold til den studerendes ideer.

4. Udmeld hvordan du vejleder.

5. Vær ærlig og imødekommende – men naturligvis venlig.

God vejledning

• Hav overblik – undgå at fortabe dig i detaljer.

• Pas på egne kæpheste (teorier, skoler etc.)

• Husk, at det er den studerendes/de studerendes projekt.

• Undgå overinvolvering

• Undgå laissez faire.

Skriftlig kommentering – et eksempel

• ”Går man med en filosofisk baggrund ind i andre fagområder , således som mange filosoffer gør, vil man støde på ikke afklarede og til tider vage og upræcise begreber. Hvad der gør, at noget virker upræcist kan i første omgang være en intuitiv oplevelse , som dernæst underbygges af en konstatering af, at der er mangel på definitioner og mangel på klarhed og tydelighed i, hvordan begreber hænger sammen og hvordan de analytisk anvendes og forholder sig til hinanden. Metaforisk kan man tale om, at mangel på præcision svarer til at arbejde med sløve redskaber, hvorved snittet i det, der skal undersøges og analyseres ikke bliver foretaget med skarphed ”.

• (Fra Merete Wiberg (2008): At tænke præcision I Festskrift til Lennart Nørreklit)

Opsummerende: Der er en god fokusering i teksten. Der skal fortsat arbejdes

med en præcisering af problemformuleringen. Vigtigt at dokumentere

påstande (se kommentar 4)Det vil være en god ide at indrage x med

henblik…….etc.

mw1

mw4

mw3

Dias nummer 35

mw1 Hvilke fagområdermerete.wiberg; 01-04-2009

mw4 Har du dokumentation for det? Det kan iøvrigt være svært at følge, hvor du vil hen med dette. Mener du, at intution merete.wiberg; 01-04-2009

mw3 Fin sammenligningmerete.wiberg; 01-04-2009

Kommentarer

• Konkrete kommentarer.

• Sig/skriv Ikke blot ’uddyb’ eller ’udfold’, men skriv, hvad der skal uddybes/udfoldes og giv evt. forslag.

• Giv både konkret ros og konkret kritik.

• Gå i dialog med studerende om, hvad den studerende har tænkt med det skrevne/sagte.

• Brug gerne et Tilbagemeldingsskema: se eksempel

Faldgrupper i vejledning

• Godkendelsesfælder:

Hvis vejleder forudgodkender/blåstempler og

bedømmelseskriterier ved eksamen ikke svarer til den vejledning den studerende har fået.

• Pas på med ros: Giv konkrete kommentarer, som gerne må rose.

• Bliv ikke ’ven’ med de studerende under processen- oprethold professionel distance.

Vejleders ansvar

Vejleders ansvar i processen:

- At fastholde de studerende på studieordning.

- Vedholdende at understøtte præcisering af problemformulering

- Vedholdende at diskutere struktur og rød tråd i projektet.

- At udfordre de studerende til at nå højere taksonomiske niveauer, men samtidig tilpasse udfordringer og til studerendes muligheder og niveau.

- feedback i forhold til litteratur.

Studerendes ansvar

• At tage initiativ til vejledning

• At komme med udkast til problemformulering

• At producere tekst/materiale, så vejleder har noget at forholde sig til.

• At lave tidsplan

• At finde litteratur – med støtte fra vejleder.

• At skrive projektet selv med støtte fra vejleder.

Eksamen og eksamensformer

Forholdet mellem undervisning, læring og eksamensformer.

Alignment: At der er sammenhæng mellem mål, undervisning og eksamen. (Biggs )

Dvs. at eksamensform og vurdering skal indtænkes i forhold til undervisning og vejledning.

Kvalifikationsrammen

”1. Hvad er en kvalifikationsramme?

En kvalifikationsramme er en samlet og systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. I en kvalifikationsramme er graderne koblet til de niveauer der findes i uddannelsessystemet, og deres særlige karakteristika er beskrevet.” http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-

dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_20080609.pdf

Beskrivelse foregår i (jf. studieordningstekster):

• Viden

• Færdigheder

• Kompetencer

Alignment

• 1.1 Undervisningsformer/pædagogik korresponderer med uddannelsen mål for læringsudbytte, og undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse hermed.

• 1.2 Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og det som vægtes gennem de valgte prøveformer.” (Akkrediteringsbekendtgørelsen Videnskabsministeriet 2007)

her citeret fra Andersen og Tofteskov 2008, s.20)

Fordele og ulemper ved alignment

Fordele: Rimelighed og klarhed overfor de studerende.

Ulemper:

- Risiko for ’Teaching to the test’

- Manglende selvstændighed, udforskning og eksperimenteren.

- Forudsigelighed

Formale og praktiske ting omkring eksamen.

• Formalia:

- Studieordningens målbeskrivelse – læs og medbring denne.

- Eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen– læs og medbring disse.

- https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163987

Eksaminators rolle

• At stille det første og de fleste spørgsmål.

• At styre eksaminationen

• At give den studerende mulighed for bedst muligt at demonstrere målopfyldelse samt at afdække eventuelle mangler i skriftligt produkt.

• At tage noter (jf. eksamensbekendtgørelsen §21)

Censors rolle

• Kontrollant – skal sørge for, at det hele går rigtigt til.

• Garant for retfærdig behandling.

• Kontrollerer om bedømmelsesgrundlag er i orden.

• Styrer ofte tiden – aftal dette.

• Tager de fleste noter under eksamination (vigtigt i forhold til bedømmelse og klagesager)§21

• Spiller først ud med begrundet karakterniveau.

Eksamenationens forløb

• Startfase – ofte oplæg

• Midterfase – uddybning af oplæg/emne

• Afslutningsfase – giv eksaminand mulighed for at tage temaer op, som eksaminator ikke har været inde på.

• Votering

Planlæg ud fra den afsatte eksaminationstid.

Eksaminator: spørgeteknik

• Præcise og klare spørgsmål.

• Åbne, men konkrete spørgsmål, så studerende selv kan vælge, hvordan denne vil svare på spørgsmålet.

• Hjælp den studerende med at udbygge og konkretisere spørgsmål, hvis eksaminand ikke kan svare.

• Eksamen er ikke afhøring, men forsøg på at få det bedst mulige resultat for den studerende.

• Tag primært udgangspunkt i, hvad den studerende selv bringer frem – i f.eks. oplæg.

Øvelse Minieksamen

Gå sammen i grupper á 3-4.

1. Person er eksaminator – husk noter.

2. Person er eksaminand

3. Person er censor og iagttager – husk noter.

4. Iagttager det hele – husk noter

Eksamensspørgsmål: Redegør for og diskuter et centralt begreb fra dit fagfelt (f.eks.

‘præposition’, ‘alignment’, ‘didaktik’, ‘kvintcirkel’, ‘transcendental’, ‘konjunktiv’,

‘dialektik’)

Eksamen varer 5-7 min.

Derefter votering 5.min.

Og diskussion af forløbet – iagttager spiller ud.

Præstationen skal vurderes ud fra nedenstående læringsmål:

Viden: kan redegøre for og diskutere begrebet

Færdigheder: kan identificere og anvende begrebet i undervisningsplanlægning

Kompetencer: kan anvende begrebet i relevante kontekster

Absolut bedømmelse

”§ 9. Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag, fag- eller uddannelseselement (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning)”Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998

7-trinsskalaen

• 12:

• For den fremragende præstation.

• 10:

• For den fortrinlige præstation.

• 7:

• For den gode præstation.

• 4:

• For den jævne præstation.

• 02:

• For den tilstrækkelige præstation.

• 00:

• For den utilstrækkelige præstation.

• -3:

• For den ringe præstation.

7-trinsskalaen

• ”§ 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

• § 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

• § 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler.

7-trinsskalaen

• § 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler.

• § 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål.

• § 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål.

• § 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. ”

• Fra karakterbekendtgørelsen

Eksamensadfærd

• Eksaminator er professionel rolig og sikker.

• Ingen vaklen

• Karakterer forhandles med censor – check regler ved store uoverensstemmelser – husk censor har udspil.

• Når karakter er givet kan den ikke ændres –undtagen via en klagesag.

• Dvs. man kan/skal aldrig forhandle karakterer med studerende.

LitteraturHanne Leth Andersen & Jens Tofteskov (2008): Eksamen og eksamensformer, Frederiksberg: Samfundslitteratur, Bang, J. og Dalsgaard, C. (2005). Samarbejde-kooperation eller kollaboration. Tidsskrift for universiteternes

efter- og videreuddannelse 2.årg. Nr. 5 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/unev/article/view/4953/4359?acceptCookies=1

John Biggs and Catherine Tang (2007): Teaching for Quality Learning at University, Berkeshire: Open University Press

Christensen, Roland ”The Discussion Teacher in Action: Questioning, Listening, and Response” in Education for Judgement, Harvard Business School, 1991, pp 153-172.

Herskin, Bjarne (2001). Undervisningsteknik for universitetslærere, Frederiksberg: Samfundslitteratur

Kristensen, Jens Erik m.fl.(red.)(2007): Ideer om et Universitet, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Rienecker, L. ;Jørgensen, P. S.; Dolin, J.; Ingerslev, G.H. (red.)(2013). Universitetspædagogik. Frederiksberg: Samfundslitteratur (findes også I engelsk oversættelse fra 2015)

Werner Jank & Herbert Meyer (2006): Didaktiske Modeller, Kbh.: Gyldendal

Karakterbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998

Eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163987

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_20080609.pdf

Bologna-deklarationen: http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf

Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (DUT) http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/dut