2015

Betydningen af narrativer for drenges identitet

“THE SIGNIFICANS OF NARRATIVES ON THE IDENTITIES OF PREADULESCENT BOYS”

PROJEKT UDEN FOR KURSUS

Af Simon Esrup

KU-id: JPN380

Udd: Humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab

Vejleder: Reinhard Stelter

Medvejleder: Knud Eske Ryom

ECTS-belastning: 7.5

Antal anslag: 35635

Antal normalsider: 15

1

Indhold Indledning ............................................................................................................................................ 3

Problemformulering ......................................................................................................................... 4

Metode ................................................................................................................................................. 4

Interview .......................................................................................................................................... 4

Transskription .................................................................................................................................. 7

Teori ..................................................................................................................................................... 7

Narrativer ......................................................................................................................................... 7

Hvad er narrativer? ...................................................................................................................... 7

Hvilken betydning har narrativer for identitet?........................................................................... 8

Analyse ............................................................................................................................................... 10

John-Eriks historier: ....................................................................................................................... 10

Drengenes oplevelser af, at fortælle deres egne historier og drømme ........................................ 12

Drengenes oplevelser af at høre de andres historier .................................................................... 14

Diskussion........................................................................................................................................... 16

Konklusion .......................................................................................................................................... 18

Litteratur: ........................................................................................................................................... 19

Bilag 1 – John-Eriks fortællinger ........................................................................................................ 20

Kreativ karaoke: ............................................................................................................................. 20

Safari historien: .............................................................................................................................. 20

Historien om landsbyen: ................................................................................................................ 22

Historien om Boomerangen: .......................................................................................................... 22

Historien om tvillingerne: .............................................................................................................. 23

Bilag 2 – interviewguide ..................................................................................................................... 23

Bilag 3 – Transskriptionsguide ........................................................................................................... 24

2

Bilag 4 – narrative øvelser .................................................................................................................. 24

Bilag 5 - Interview .............................................................................................................................. 24

Interview af A d. 20-02-15 ............................................................................................................. 24

Interview af E d. 18-02-15 .............................................................................................................. 31

Interview af F d. 20-02-15 .............................................................................................................. 37

Interview af H d. 19-02-15 ............................................................................................................. 42

Interview af J d. 19-02-15 .............................................................................................................. 47

Interview af O d. 20-02-15 ............................................................................................................. 51

3

Indledning

Det er tirsdag morgen, klokken er lidt over 8, og jeg befinder mig på øverste etage af

Rådmandsgade skole. Skolen ligger på Nørrebro, grænsende til Københavns nordvest kvarter.

Skolen ligger lige ud til Mjølnerparken, som er præget af en stor andel af danskere med anden

etnisk baggrund. Denne diversitet viser sig også i skolens mange elever. Lokalet er et forholdsvist

stort klasselokale. Det er nødvendigt med et stort lokale, for om 15 minutter ankommer de

omkring 60 6. klasser, der skal deltage i emneugen. Temaet for emneuge, er læring, samarbejde og

personlige fortællinger. Emneugen, som i virkeligheden kun er tirsdag, onsdag og torsdag, bliver

afholdt af en mand ved navn John-Erik Bang1.

Da eleverne ankommer tager de plads på de stole, som vi har arrangeret i rækker. ”Godmorgen”

siger John-Erik. Der er ikke meget respons, og stemningen er en kende sløv. ”GODMORGEN” –

”Godmorgen!” lyder det fra eleverne. John-Erik smiler og begynder sin præsentation af sig selv og

ugens indhold. Det er tydeligt, at John-Erik er vant til at undervise og stå foran mange mennesker.

Han er rolig, men samtidig meget karismatisk og energisk i sin fremtoning, det er svært ikke at

lytte interesseret.

De tre temadage skulle vise sig at være præget af mange livlige fortællinger om alt fra Safariture,

til tvillinger og over i boomeranger2. Mange af John-Eriks historier havde budskaber der

ræsonnerede hos eleverne. Buskaber som ”Du skal ikke give op” – ”kæmp for din drøm” – ”Du er

herre over dit eget liv” var gennemgående for mange af historierne. Eleverne tillagde historierne

forskellige meninger og værdier, ud fra deres egne erfaringer og oplevelser (Stelter, R., Nielsen, G.,

& Wikman, J., 2011). Ud over John-Eriks fortællinger, skulle eleverne fortælle om dem selv, samt

de drømme og ambitioner de havde. Måden hvorpå de skulle fortælle disse historier, kan

beskrives som en slags ceremoni (White 2007). Eleverne skulle en ad gangen fortælle om dem

selv, foran en mindre gruppe på 8-10 af deres klasse- og parallelklassekammerater.

Rådmandsgade skole ligger som beskrevet ud til Mjølnerparken, og en stor del af eleverne på

skolen er derfor 2. 3. eller 4. generations indvandre. Familier fra andre kulturer opretholder oftest

1 John-Erik Bang var hyret til at stå for de tre temadage på Rådsmandsgade skole. John-Erik er coach og ekspert i ungdoms- og studiecoaching, undervisning, læringsstile og strategier, er tidligere skoleleder, højskoleforstander, elitetræner, lærer m.m. 2 De historier som fremgik af interviewene, er blevet beskrevet som de huskes, i bilag 1.

4

et stærkt bånd til deres oprindelige hjemlands kultur (Pfister, 2012). Samtidig med disse stærke

bånd, trækker familierne også på ”værtslandets” kultur og normer. Denne mix af forskellige

kulturer, skaber et mix af forskellige, og nogle gange modsatrettede, identiteter for børnene

(Pfister, 2012). Narrativer, fortalt i den rigtige kontekst, kan være et redskab til at navigere i et

stadig mere globaliseret samfund, både for etiske danske børn, og især for dansk børn, med en

anden etnisk baggrund end dansk (Stelter, 2012).

Jeg vil derfor i denne opgave undersøge, hvilken meningsskabende betydning John-Eriks historier

havde på eleverne. Ligeledes vil jeg undersøge, hvordan disse forstadier til narrative ceremonier,

har påvirket drengene. Dette har ført til følgende problemformulering.

Problemformulering

1) Jeg vil ud fra seks interviewes, med seks 6. klasses drenge undersøge, hvilken mening

drengene tillægger de personlige fortællinger og John-Eriks historier, med henblik på om

denne mening har betydning for drengenes identitet.

Metode

Indledningsvist, vil jeg kort beskrive de seks drenge, som jeg udvalgte som interviewpersoner.

Drengene er alle mellem 12 og 13 år og går i 6. klasse. Tre af drengene har en anden etnisk

baggrund end dansk. Jeg valgte bevidst tre etniske danske drenge og tre drenge med en anden

etnisk baggrund end dansk, da det kunne være spændende, om drengenes etnicitet havde

indflydelse på deres oplevelser af historierne. Dette var dog ikke tilfældet, og jeg har derfor valgt

ikke at synliggøre drengenes etnicitet for læseren. Alle seks drenge er valgt på baggrund af

lærernes anbefalinger. Forstået således, at lærerne mente, at disse drenge ville have noget på

hjerte, og derfor ville være gode at interviewe. Efter anbefalingerne fra lærerne, spurgte jeg

personligt hver af drengene, om de var interesserede i at blive interviewet. Jeg valgte kun at

interviewe drengene, da jeg ikke havde nok tid til at interview både piger og drenge, hvis jeg skulle

have et tilstrækkeligt empirisk grundlag for min opgave.

Interview

For at få adgang til elevernes oplevelser af deres egne, de andres og John-Eriks fortællinger, valgte

jeg at udfører seks interviewes med seks forskellige drenge. Et interview blev udført efter 2.

5

dagen, to efter 3. dagen og tre blev udført dagen efter forløbet med John-Erik var afsluttet.

Interviewene på 2. og 3. dagen blev udført i et hyggeligt område i skolens kantine, med sofaer,

puder, sofaborder, stueplanter og store vinduer. Da de blev udført umiddelbart efter dagens

afslutning, var kantinen rolig og forholdsvist tom for mennesker, hvilket gjorde, at interviewene

kunne afholdes uden forstyrrelser. De tre interviewes, som fandt sted efter den afsluttende dag,

blev udført i skolens foyer. Jeg havde aftalt med tre af drengene samt deres lærer, at jeg kunne

komme og låne drengene på skift, selvom de havde normal undervisning. To af drengene gik i

samme klasse. Foyeren var mere uroligt og flere forstyrrelser undervejs i de tre interviews. Der

blev på skolen, i det tidsrum jeg udførte interviewene, lavet meget gruppearbejde på gangene og i

de forskellige fællesområder. Jeg valgte derfor at afholde interviewet i foyeren, da jeg vurderede

området til at være mest roligt.

Da interview er en mellemmenneskelig proces, har omgivelserne og stemningen i lokalet en

betydning for de udførte interviews. Optimalt set, havde jeg derfor interviewet alle drengene i

kantinens ”hyggeområde”, men dette var desværre ikke en mulighed.

Interview er en af de mest anvendte forskningsmetoder inden for kvalitativ forskning. Årsagen til

dette, er at interview giver forskeren en mulighed for at opnå viden omkring menneskers

oplevelser, meninger, holdninger og følelser i bestemte situationer (Tanggaard & Brinkmann,

2015). Den viden, man som forsker opnår, er i høj grad bestemt af den kontekst interviewet finder

sted i. Interviewets fysiske rammer, interviewer og interviewpersonens humør, magtrelationer

osv. spiller alt sammen ind på den viden som interviewet frembringer (Tanggaard & Brinkmann,

2015). Jeg vil komme nærmere ind på den magtrelation, der fandtes mellem mig som forsker og

de seks drenge lidt senere i dette afsnit. Forinden dette vil jeg beskrive den type af interview, jeg

gjorde brug af, samt redegøre for min interviewguide.

En af de mest anvendte interviewtyper, er det semistrukturerede interview (Tanggaard &

Brinkmann, 2015). Det semistrukturerede interview er karakteriseret ved, at forskeren forinden

det planlagte interview har forberedt en række spørgsmål, som vedkommende har vurderet som

essentielle for at opnå den ønskede viden. I det semistrukturerede interview har forskeren

mulighed for at stille uddybende spørgsmål, eller gå i uforudsete retninger, som ligger uden for

interviewguiden (Tanggaard & Brinkmann, 2015). Jeg benyttede mig i dette projekt af det

6

semistrukturerede interview, fordi jeg forinden interviewene ikke havde et helt klart formål med

opgaven. Den løse struktur muliggjorde derfor, at jeg som forsker kunne gå i retninger, som jeg

fandt interessante at undersøge. Forinden interviewene lavede jeg en interviewguide, som er vist i

bilag 2.

Jeg startede alle interviewene med at præsentere mig selv og forklarede, hvorfor jeg var

interesseret i at interviewe dem. Jeg forklarede ligeledes, at de som interviewpersoner ville blive

anonymiseret (Kvale & Brinkmann, 2009). Da det var 6. klasses drenge, forklarede jeg endvidere,

hvad ordet ”anonym” betød, for at sikre at drengene følte sig trygge ved at fortælle ærligt om

deres oplevelser.

Første og andet spørgsmål i min interviewguide var indledende spørgsmål, designet til at åbne

samtalen og få drengene til at føle sig trygge ved at snakke med mig. Spørgsmålene var enkle, og

drengene fik derfor en fornemmelse af at kunne svare på spørgsmålene. Efter de indledende

spørgsmål, fulgte en række opfølgende spørgsmål, som ikke var med i interviewguiden, men som

opstod som en naturlig del af den semistrukturerede interview situation (Tanggaard & Brinkmann,

2015).

Relationen mellem forsker og interviewperson vil altid være præget af en større eller mindre grad

asymmetri i magtforholdet. Asymmetrien opstår idet forskeren planlægger spørgsmålene,

arrangerer mødet og er styrende for samtalen (Kvale & Brinkmann, 2009). Det asymmetriske

magtforhold bliver endnu mere udtalt i min relation til drengene, idet jeg både er voksen og i en

vis grad forsker. Forskerrollen bliver dog nedtonet, idet jeg fremlagde projektet som en

skoleopgave. Jeg valgte bevidst at benytte ordet ”skole” frem for ”universitet”, da dette ord kunne

have en intimiderende eller forvirrende effekt på drengene. På trods af nedtoningen af det

akademiske, er jeg stadig en voksen. Når man interviewer børn, skal man, ifølge Kvale og

Brinkmann (2009), være særligt opmærksom på ikke at benytte ledende spørgsmål, da børn kan

have en tendens til at være enige i udsagnet, uden at tage stilling til spørgsmålet. Kvale og

Brinkmann fremhæver ligeledes, at det er vigtigt som voksen at undgå at blive associeret med

lærere. Af denne årsag, fortalte jeg indledningsvist, at mine spørgsmål ikke havde nogen rigtige

eller forkerte svar (Kvale & Brinkmann, 2009).

7

Transskription

Jeg har hørt alle optagelserne og transskriberet dem over tre dage, fire uger efter interviewene

fandt sted. Fire uger mellem interviewene og transskriptionerne er lang tid, og der er derfor en

fare for, at noget af meningen er gået tabt i mine transskriptioner (Tranggaard & Brinkmann,

2015). I bilag 3 findes den anvendte transskriptionsguide, inspireret af boks 1.2 i bogen Kvalitative

metoder (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 44). Jeg har valgt, at kode interviewene i følgende tre

emner:

• Drengenes oplevelser af John-Eriks historier

• Drengenes oplevelser af at fortælle deres egne historier

• Drengenes oplevelse af at høre de andres historier

Som det fremgår af interviewguiden (Bilag 2), indgik der ikke spørgsmål omkring John-Eriks

historier. Dog opstod emnet på forskellig vis undervejs, i næsten alle interviewene. John-Eriks

fortællingers store betydning for drengene er årsagen til, at jeg inddrager disse historier som en

del af denne opgave. Det blev undervejs tydeligt, at budskaberne i fortællingerne resonerede i

drengenes bevidsthed. Fortællinger og deres betydning for identitet og meningsskabelse er blevet

behandlet og undersøgt af mange forskellige forskere. Jeg vil i denne opgave fokusere på Jerome

Bruners (1990) undersøgelser af koblingen mellem mening og narrativer, samt inddrage Michael

Whites (2007) terapeutiske tilgang til narrativer.

Teori

Narrativer

Hvad er narrativer?

Narrativer bliver af Jerome Bruner (1997), beskrevet således:

”The story of one’s own life is, of course, a privileged but troubled narrative in sense that it is

reflexive: The narrator and the central figure in the narrative are the same. The reflexivity creates

dilemmas.” (Bruner, 1997, s. 693).

Narrativer er de fortællinger, vi fortæller andre om os selv. De omhandler de oplevelser,

begivenheder, handlinger og personer som indgår i vores liv. Overordnet set, kræver et narrativ

fire grammatiske bestanddele: 1) En handlende person, 2) indsat i en sekvens af begivenheder, 3)

8

disse begivenheder skal overholde nogle logiske regler for menneskelig interaktion (kanonitet) og

4) narrativet skal have et fortællerperspektiv (Bruner, 1990, s. 78 (løst oversat af undertegnede)).

Ud fra denne definition er det kun ganske få af elevernes egne fortællinger, som reelt kan

beskrives som narrativer. Jeg befandt mig kun i én af grupperne og kan derfor ikke forholde mig til,

hvordan fortællingerne forløb i de andre grupper. Ud fra nedenstående analyse af interviewene,

vil det fremgå, hvilken betydningen gruppernes dynamik havde for historiernes detaljering.

I bogen ”mening i handling” af Jerome Bruner 1990, beskriver Bruner, hvordan narrativer kan

opfattes som måden, hvorpå vi som mennesker tillægger bestemte situationer mening. Bruner

mener, at denne tilegnelse af mening gennem fortællinger sker lige fra vi fødes (Bruner, 1990). Vi

forholder os ikke blot passive til andres fortællinger, men søger aktivt efter dem for netop at

forstå den bagvedliggende mening. Børn lærer ikke kun, hvad de kan sige, men også til hvem, på

hvilken måde og under hvilke omstændigheder, det skal siges. Fortællinger er derved ikke alment

gyldige men bliver, ifølge Bruner, fortolket gennem en kulturel referenceramme. Derved kan en

fortælling være legitim i en kultur, men ikke i en anden. Om fortællingen er legitim eller ej baseres

ikke på, om den er positiv eller negativ i sin fremstilling af et givent fænomen, men om indholdets

kanonitet accepteres som gyldig af den kulturelle kontekst (Bruner, 1990, 2004 & Freeman, 2001).

For at en fortælling kan være interessant, skal den endvidere skubbe til grænserne for, hvad der er

kulturelt acceptabelt, uden at bevæge sig for langt fra det genkendelige (Bruner, 1990).

Hvilken betydning har narrativer for identitet?

At narrativer er en essentiel del af alt menneskelig interaktion, er efterhånden slået fast. Hvordan

disse narrativer påvirker vores identitet, vil jeg beskrive i dette afsnit. Jeg vil fortsat primært

forhold mig til Jerome Bruner, da han er en markant figur i det narrative forskningsfelt.

”In the end, we become the autobiographical narratives by which we “tell about” our lives.

And given the cultural shaping to which I referred, we also become variants of the

culture’s canonical forms.” (Bruner, 2004, s. 694) (eftertryk på “become” er sat i original

tekst)

Som beskrevet i ovenstående afsnit, har den kulturelle kontekst stor betydning for gyldigheden af

fortællingerne, og som det fremgår af citat, har kulturen ligeledes betydning for, hvordan

fortællingerne udformes. Gennem fortællinger skaber vi vores egen tilværelse, ikke kun som

9

reference til fortiden, men også i fortællinger om fremtiden (Bruner, 2004). Identitet og narrativ

hænger derved uløseligt sammen, idet vi fortæller historier, der fremstiller os selv i

overensstemmelse med de handlinger og meninger, vi og den kultur vi lever i tillægger værdi

(Freeman, 2001).

Denne tilgang til narrativer som værende tæt forbundet og afgørende for individers identitet er

grundlaget for det, der kaldes narrative terapi. Som beskrevet i indledningen, har bl.a. Michael

White beskæftiget sig med denne form for terapi. Whites tilgang til narrativer sker i en terapeutisk

praksis. Således er overførbarheden fra Whites arbejde, til de fortællinger der fandt sted på

Rådmandsgade skole, begrænset. Dog giver Whites arbejde en vis forståelse af den store

betydning narrativer har for individets identitet (White, 2007). Ifølge White kæder mennesker

bestemte begivenheder sammen til en fortællelinje, hvori de fremtræder i overensstemmelse med

bestemte plot og temaer. For Whites patienter er disse fortællinger ofte gennemsyret af fiasko,

nederlag og håbløshed. Ved at genkalde begivenheder i patientens liv, som modsiger disse

negative konklusioner, kan en ny fortælling bane vej for en ændret opfattelse af patientens eget

liv (White 2007).

På Rådsmandsgade skole, blev der som beskrevet, afholdt nogle narrative øvelser (se bilag 5).

Disse øvelser kan opfattes som et forstadie, til det Michael White, beskriver som definerende

ceremonier (White, 2007). Definerende ceremonier er: ”ritualer der anerkender og ’opgraderer’

folks liv,” (White, 2007, s. 175). Dette sker gennem eksterne vidner, som lytter og genfortæller

historien. I denne genfortælling bliver de værdier folk tillægger deres handling, fremlagt af andre

op en anerkendende måde (White, 2007). Sådan som ceremonierne reelt udspillede sig, var

mindre højtideligt, og de fleste gange spurgte klassekammeraterne ind til ting som ”Hvor mange

søskende har du?”- ”Hvor kommer du fra?” – ”Har du nogen kæledyr?” osv. Sådanne spørgsmål

skaber ikke yderligere refleksion hos den fortællende, sådan som det er tiltænkt i narrativ terapi

(White, 2007). De medvirkende elever gik i 6. klasse, hvilket vil sige at de fleste er omkring 12-13

år. I en sådan alder kan det være svært at skulle fortælle historier fra sit eget liv, som har stor

betydning. Og for lytterne kan det være svært at stille spørgsmål, der øger refleksionen hos den

fortællende. Derfor skal de ceremonier, eleverne var medvirkende i, ses som et forstadie til reelle

definerende ceremonier.

10

Analyse

Som beskrevet i det metodiske afsnit, vil jeg analysere de seks interviews ud fra tre temaer;

Drengenes oplevelser af John-Eriks historier, drengenes oplevelser af at fortælle deres egne

historier og drengenes oplevelser af at høre de andres historier. I min transskription af de seks

interviews kodede jeg hvert interview efter disse tre temaer. Ud fra kodningerne har jeg udvalgt

de svar, som jeg fandt særligt interessante set i forhold til den valgte og gennemgåede teori

omkring narrativer.

John-Eriks historier:

Det første temaer, der dukke frem af de seks interviews, var drengenes oplevelser og tolkninger af

John-Eriks historier (de omtalte historier er beskrevet i bilag 1). En af drengene beskrev John-Eriks

historier således:

”H: Øh ja, vi har også lavet noget… altså historierne, de havde alle sammen et tema, et

budskab som jeg synes var godt, som man ligesom kunne bruge til noget, altså til livet,

eller bare noget. Det synes jeg var godt fordi, altså, hvis nu jeg fik brug for at en dag, hvad

nu hvis, nu går jeg bare i 6. men efter det, hvad nu hvis jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre

derfra. Så ligesom fx så fik jeg et råd med at jeg bare lige skulle se på hvad jeg var god til

og derfra gå videre.”

Selvom John-Eriks historier ikke var en del af min interviewguide, blev de som sagt nævnt under

alle seks interviews. Jeg spurgte ind til, hvilken en af John-Eriks historier, de huskede tydeligst,

eller hvilke der gjorde særligt indtryk. Det bemærkelsesværdige var, at fire ud af de seks drenge

nævnte forskellige historier. En af drengene fremhævede de historier, hvis budskab var ikke at give

op:

”S: ja. Har du sådan tænkt nogen ting, efter at i var gået hjem, er der nogen af historierne,

der har gjort særligt indtryk på dig eller…?

O: ja, især noget med at man bare skal tro på det man gerne vil, og blive ved med at gå

efter det, det var der en del historier om.

S: ja. Kunne du sådan relatere til det, eller gav det mening for dig?

O: ja det gjorde det, det kan jeg helt klart.”

11

O tillægger altså historierne, med temaet ”ikke at give op”, mening. To af drengene fremhævede

begge historien om tvillingerne, som dén de huskede bedst. Den første af drengene beskriver

historien således:

”S: den med tvillingerne, ja. Hvad husker du sådan ved den?

F: det der med, at den ene han får en god familie, og penge og siger at det er hans fars

skyld at han har fået det her. Og så kommer hans bror ind senere, med beskidt tøj, og er

nærmest hjemløs, og siger at det er hans fars skyld.

S: ja. Hvad, øh, hvad fortalte den historie dig, synes du?

F: At man skal, gøre sine ting selv, og at man ikke skal give andre skylden. Og man skal,

han kan jo ikke gøre.. Det er jo lidt hans egen skyld at han er endt her. Fordi han har

nærmest ikke gidet at arbejde videre.”

Den anden dreng var ikke ligeså sikker i sin tolkning af historien, men tillagde stadig historien

betydning, idet han valgte at fremhæve dén, frem for en af de andre:

”A: Der var den med tvillingerne, jeg forstod den ikke rigtigt, men jeg synes også den var

lidt mærkelig, jeg forstod den sådan lidt. Og det der med at de begge to, de var kommet

vidt forskellige steder, og de sagde begge to at det var faderens skyld.

S: ja

A: jeg synes, den kunne jeg faktisk også godt lide.

S: Har du gjort dig nogen tanker om hvad den sådan betød? I skulle også sådan snakke lidt

om den nede i gruppen.

A: øhm, vi fandt, der var ikke så mange der hørte efter, så der var ikke så mange der

fortalte noget, men jeg har gået og tænkt over den, men jeg har ikke rigtig fundet ud af

noget endnu.

S: nej, men du har tænkt lidt over den.

A: ja”

På trods af ikke helt at have forstået historien, tyder citatet dog på, at historien har gjort indtryk

på A. På baggrund af F’s udsagn er det også tydeligt, at historien om tvillingerne havde indflydelse

på ham. Udover at han nævner historien, som den han husker særligt, tillægger F også historien et

budskab. Budskabet i historien er, ifølge F, at det er vigtigt at arbejde og ikke give andre skylden

12

for ens ulykke. De forskellige tolkninger, kan ifølge ovenstående teori, forklares ved drengenes

forskellige tidligere erfaringer og oplevelser.

Samlet set kan det siges, at John-Eriks historier har gjort indtryk på de fire fremhævede drenge.

Historierne har ræsonneret i drengene på forskellig vis. Alle drengene har taget de dele af

historierne, som var betydningsfulde for dem og indført budskaberne i deres egne liv.

Drengenes oplevelser af, at fortælle deres egne historier og drømme

Som en del af de tre dage med John-Erik, skulle eleverne i grupper på 8-10, fortælle om sig selv,

foran de andre. Der var forskellige øvelser og måder dette foregik på, som er forklaret i bilag 4.

Fortællingerne om deres egne historier gjorde forskelligt indtryk på de seks drenge. En af

drengene beskriver nedenfor, hvordan han oplevede en af ceremonierne:

”S: Hvad fortalte du selv?

E: Altså, at jeg hedder E, jeg er 12 år, og jeg gerne vil lave noget med 3D. (…)

S: mhm. Spændende. Rigtig spændende, det er sjovt med sådan nogen historier. Har du

prøvet at fortælle dig egen historie før?

E: altså, ja, til de her øvelser, men det er ikke så meget min historie. Det var jo mere hvad

jeg har tænkt mig at lave, hvad jeg hedder og hvor gammel jeg er.”

E fortæller her, hvordan han ikke betragter den korte beskrivelse af ham selv som værende hans

historie. Ud over de korte fortællinger om sig selv, havde eleverne også mulighed for at fortælle

om deres drømme. En af drengene fortæller her om sin drøm:

”S: mhm, hvad var din drøm, fortalte du den?

H: altså min drøm, det var at, ligesom at være ingeniør.

S: ja

H: Ligesom bygge noget, måske bygge en bro og så en dag kører forbi den i bil en dag og

bare tænke, det var mig der havde lavet den. Det ville nok være sejt. Øhm, sådan tænkte

jeg lidt, men nu har jeg været sådan, ændret det sådan, fordi måske var det ikke noget for

mig, og så tænkte jeg at jeg jo ligesom godt kan lide at komme i kontakt med mennesker

og tale med dem og give dem råd og sådan, og sådan så har jeg jo flere muligheder end

jeg troede jeg havde før. Før havde jeg ligesom kun den drøm og jeg ville kun arbejde på

den, men ligesom har jeg set det fra andre synsvinkler og så har jeg flere muligheder end

jeg selv troede.

13

S: ja. Er det noget i den her uge, der har gjort at du tænker sådan?

H: ja meget, det synes jeg har hjulpet mig rigtig meget.”

Som det også fremgår af første citat fra H, har John-Eriks historier haft en stor betydning. H har

ændret opfattelse af sin oprindelige drøm og ser nu andre muligheder. Han beskriver det som at

se det fra andre synsvinkler. John-Eriks historier har derved haft lidt af den effekt, der kan opnås

gennem narrativ terapi (White, 2007). H har ændret perspektiv på sit eget liv ved at høre John-

Eriks historier. E’s korte ”fortælling” om sit navn og alder kan ikke karakteriseres som et narrativ

(Bruner, 1990), og E beskriver også, hvordan han ikke opfattede det som hans historie. Vi skal nu

høre J’s oplevelse af at fortælle om sin drøm:

”S: I går, der snakkede vi noget om, eller der skulle i fortælle noget om jeres drømme. Kan

du huske hvad du fortalte der?

J: At jeg gerne ville være en tennisspiller. Hmm…

S: ja, hvordan var det at fortælle? Har du fortalt det før, at du ville være en tennisspiller?

J: nej.

S: Hvordan var det at fortælle?

J: Det var… Jeg vil sige, jeg har holdt det hemmeligt i, ikke så lang tid, men jeg vil også

gerne have at folk skal vide det.

S: ja. Hvis du skulle fortælle den historier igen, med at du gerne vil være tennisspiller, ville

du så ændre noget i historien, eller ville du fortælle den på en anden måde?

J: nej…

S: nej. Nu øh, kan du huske hvordan de andre reagerede da du fortalte din historie?

J: Nogen grinede og nogen sagde, altså de grinte inde i dem selv, jeg kunne jo se at de

gjorde sådan der. (J vender hovedet væk, imens han smiler, for at imiterer sine

klassekammerater).

S: ja. Hvordan var det, at det var sådan de gjorde?

J: jeg følte mig lidt trist indeni.”

De tre drenge jeg har fremhævet i dette tema, har haft tre vidt forskellige oplevelser af at

fortælle om sig selv og deres drømme. Ud fra E’s udtalelse tyder det på, at historierne skal

være reelle historier, og ikke blot drengenes, navn, alder osv., for at være et virkeligt narrativ.

14

Betydningen af den sociale kontekst, hvori historierne bliver fortalt, har ligeledes en stor

betydning for drengenes oplevelse (se teoriafsnittet). Da J fortalte om sin drøm om at være

tennisspiller, blev der grinet af ham. J beskriver, hvordan det gjorde ham trist indeni. Hvis

historierne dog er meningsfulde og bliver fortalt i den rigtige kontekst, kan de resultere i

oplevelser som den oplevelse H havde. Jeg vil i diskussionen komme nærmere ind på, hvordan

disse forskellige oplevelser, kan have betydning for drengenes identitet.

Drengenes oplevelser af at høre de andres historier

Det sidste tema, som jeg har valgt at fokusere på, er drengenes oplevelser af at høre de andres

historier. Den mest hyppige beskrivelse af oplevelsen af at høre de andres historier var, at det var

”meget sjovt” (skal læses som det tales, ikke som det forstås skrifteligt. Sætningen havde samme

mening som: ”det var okay”) at høre noget om de andre, som man ikke vidste:

”S: Hvordan var det så at høre nogen af de andres fortællinger? (Dette spørgsmål var

kun indledende for O’s svar, men variationer af spørgsmålet blev stillet forinden de

andre svar også.)

O: øhm, det var meget sjovt. Hmm.. det var ikke alle man kendte, eller som man havde

snakket med før. Så det var meget sjovt, lige at sådan vide lidt mere hvem de var.

E: Det sjoveste har nok været, når vi bare sådan, altså, få andre sådan, hvad andre gerne

vil være i fremtiden. Få det at vide. Det synes jeg er meget interessant, flere sjove ting,

ikke?

A: Jeg synes det var, meget sjovt. Der var nogen jeg ikke havde troet det om, og sådan.

Så det var, ret sjovt.”

(en lignende udtagelse blev også ytret af F)

F: Det var fedt nok at… det er jo ikke fordi jeg… det er jo ikke nogen jeg er sammen med

hele tiden.

F: øhm, så jeg synes det var fedt at få noget at vide om dem som jeg ikke vidste i

forvejen.”

Som det fremgår af ovenstående citater, var drengenes beskrivelser af deres oplevelser ved at

høre de andres historier, forholdsvist neutrale. På trods af, hvad der kunne tolkes som en lidt

ligeglad holdning, fremhæver alle fire drenge, at de fandt det ”interessant, sjovt og fedt” at lære

noget nyt om deres (parallel)klassekammerater. En af de andre drenge beskrev sin oplevelse mere

detaljeret:

15

”H: Det synes jeg var sjovt, fordi at de havde fortalt deres egne historier og hvad de ville

med deres historie, og så kom vi så med spørgsmål og lærte dem måske bedre at kende.

Selvom vi bare går i parallelklasse med dem. Det var jo meget tættere på vi kom, fordi det

var jo sådan meget positivt og, og sådan godt synes jeg i hvert fald. Det havde sådan en

positiv stemning og det føltes meget sådan, godt.

S: ja, var der noget du sådan, undrede dig over, eller blev overrasket over ved de andres

historier? Noget du slet ikke viste om de andre eller sådan?

H: Ja altså, for eksempel, vi fortalte hvad for nogle rejser de har været på og forskelligt.

Det synes jeg var sjovt at høre deres oplevelser og hvad de synes der var godt.

S: ja

H: og de minder de havde med deres familie og venner og forskelligt. Det var meget

forskelligt… og så også sammenligne med hvordan jeg havde det ligesom, for eksempel på

min rejse, med hvordan de havde det på deres. Det synes jeg var anderledes og godt synes

jeg. Fordi at, så kunne man ligesom prøve at sammenligne lidt.

S: Så du sammenlignede sådan deres historier med din egen?

H: ja. Ligesom føle hvordan deres liv er, og hvordan mit liv er. Og sådan måske, skulle jeg

prøve lidt sådan fra deres, ligesom det de ville med deres historie, det kan jeg huske jeg

prøvede.”

Ud over interessen for de andres fortællinger, sammenlignede H sine egne historier med de

andres. H’s beskrivelser var generelt mere uddybende end de andre drenges. Interviewet med H

var også det længste af de seks interviews.

Denne detaljerede beskrivelse og medfølgende refleksion, kan enten skyldes gruppens dynamik,

H’s refleksionsniveau eller en kombination af begge dele. H beskriver stemningen i gruppen som

god, hvilket kan have resulteret i mere tykke (thick) beskrivelser (White, 2007), i den gruppe.

Forskellen mellem grupperne bliver tydelig i A’s beskrivelse af den gruppe, han var en del af:

”A: Det øh, altså i vores der fortalte de ikke særlig meget. Der var mange af dem som var

meget generte.

S: Okay

A: Det de fortalte, det vidste man ikke, jeg vidste ikke særlige meget om dem.”

A beskriver ligeledes, at da gruppen skulle snakke om meningen med tvilling-historien, var der

ikke meget at snakke om, fordi de færreste havde hørt efter. Som ved drengenes oplevelser af

16

at fortælle deres egne historier, har gruppens grad af engagement betydning for, hvordan

drengene oplever de andres historier. Som beskrevet tidligere, kan det dog ikke vides med

sikkerhed, om den store grad af detaljering og dybde i H’s beskrivelser skyldes en høj grad af

refleksivitet hos ham, eller en god dynamik i den gruppe han var i.

Diskussion

Ud fra ovenstående analyse af drengenes interviews ud fra de tre temaer kan det siges, at

historierne har haft forskellige betydninger for hver af de seks drenge. Jeg vil nu diskutere, hvilken

betydning historierne har haft for drengenes identitet.

John-Erik: Som beskrevet i analysen, viser drengenes udtalelser i interviewene, at John-Eriks

historier har haft betydning for i hvert fald fire af drengene. Det fremgår, at drengene tillægger

historierne forskellige betydninger og inddrager historierne i deres egen fortælling. Det ses bl.a.

ved H’s citat, hvor han beskriver nye synsvinkler og beskriver muligheder, som han ikke troede han

havde. Det kan diskuteres, i hvor høj grad disse nye synsvikler og muligheder resulterer i en varig

ændring af H’s identitet. Det kan dog siges, at historierne kan have medført en grad af personlig

udvikling hos H.

Deres egne historier: Det mest fremtrædende ved drengenes oplevelser af at fortælle deres egne

historie, var måden, hvorpå konteksten påvirkede disse oplevelser. Kontekstens hhv. opbyggende

og destruerende kræft, viser sig særligt tydeligt, i en sammenligning af H og J’s oplevelser. J som

oplevede grin og hån beskriver, hvordan han blev trist indeni. Ligesom med Michael Whites

patienter, så kan en oplevelse som denne, måske resultere i et negativt narrativ for J. Dette kan

ske, hvis flere lignende episoder finder sted. Derved vil J på baggrund af episoderne begynde at

drage negative konklusioner omkring sig selv (White, 2007). J’s oplevelse er nok langt fra

enestående i et normalt skolemiljø. Koblet med teorien om narrativernes betydning for identiet,

viser episoden, hvor vigtigt det er at lære børn at respektere hinandens drømme og fortællinger.

De andres historier: Som det fremgår af analysen, var drengenes oplevelse af at høre de andre

historier forholdsvist neutral. Årsagen til den neutrale holdning kan muligvis findes i et af citaterne

i analysen, som kommer fra E. E beskriver, hvordan han ikke betragtede det, han fortalte til de

andre, som hans historie. Når fortællingerne ikke opfylder kravene til et narrativ (se teoriafsnittet),

17

kan dette være årsagen til, at drengene ikke tillægger de historier de har hørt nogen særlig

mening. De beskriver dog alle, at de syntes det var ”sjovt, fedt, interessant” at vide mere om deres

klassekammerater. Ligeledes beskriver E, at når de andre fortalte mere om sig selv, gjorde han

også.

Et aspekt af opgaven, som jeg kun kort har berørt i det metodiske afsnit, omhandler

magtforholdet mellem mig som forsker og drengene. For mange børn i drengenes alder opfattes

voksne som autoriteter og kan associeres til en lærerfigur (Kvale, 2009). Hvis dette er tilfældet

med de medvirkende drenge, kan deres svar være påvirket af et ønske om at svare rigtigt, eller

svare det drengene tror, jeg gerne vil høre. Drengene kan derved have den opfattelse, at jeg gerne

vil høre, at de synes det har været ”sjov, fedt, interessant” at høre de andres historier. Som forsker

skal man derfor være varsom med at drage konklusioner, men forholde sig kritisk til de svar

drengene gav. Dette er dog ikke unikt for kvalitativ forskning med børn men kan være en større

udfordring generelt i kvalitativ forskning.

Et eksempel, som ligger uden for denne opgaves afgrænsning, men som jeg alligevel finder

relevant at inddrage, opstod i A’s interview:

” A: ja, jeg kan huske der var nogen som sagde at de gerne ville have et firma. Jeg ville

gerne være fodboldspiller eller arkitekt, såå. Det var der også nogen andre der sagde. Det

var meget det samme der faktisk blev sagt.

S: okay. Ja. Har du sådan fortalt du gerne ville det til nogen andre før?

A: Ja fordi, der er mange fra vores klasse der går til fodbold sammen, så det siger vi tit til

hinanden.”

A beskriver her, hvordan drengene i klassen ofte fortæller om deres drømme om, at blive

professionelle fodboldspillere. Det kunne være interessant at undersøge de fortællinger, der

opstår blandt drengene i hverdagen. Disse fortællinger bliver formentlig fortalt på en daglig

basis, og vil have større betydning for drengenes identitet end de enkelte fortællinger i

temaugen havde. Ifølge Michael White 2007, har gentagende narrativer nemlig en større

indflydelse på identiteten end enkeltstående episoder. A’s beskrivelse kan sammenlignes med

de fund som Sparks, Andrew C., Brown, David H.K. & Partington, Elizabeth (2010) gjorde i

18

deres studie omkring kulturel identitet på et engelsk universitet. Her præsenterede forskellige

kropskulturer sig i en række grupperinger, hvor helt specifikke krav gjorde sig gældende

(Sparks et al. 2010). Måske findes der nogle implicitte koder og regler blandt fodbolddrengene

på Rådsmandsgade skole. Dette kunne også være et interessant emne at undersøge nærmere.

Konklusion

Jeg har i denne opgave undersøgt, hvilken mening drengene tillægger de personlige fortællinger

og John-Eriks historier, med henblik på om denne mening har betydning for drengenes identitet. I

forhold til de personlige fortællinger, kan det konkluderes, at den kontekst, fortællingerne finder

sted i, har betydning for drengenes oplevelser af sig selv som fortællere. Samtidig har det

betydning for drengene at høre de andres fortællinger. Den kontekstafhængige betydning, blev

særlig tydelig i sammenligningen af H og J’s oplevelser. Hvorvidt John-Eriks historier og de

personlige fortællinger har haft betydning for drengenes identitet, kan ikke siges med sikkerhed.

Dog kan konkluderes, at drengene, i overensstemmelse med kendt litteratur inden for det

narrative felt, tillagde John-Eriks historier mening og værdi ud fra deres egne tidligere erfaringer

og oplevelser.

19

Litteratur:

Bruner, Jerome (2004). “Life as a Narrative”. Social research, volume 71, No 3.

Bruner, Jerome (1997). ”A Narrative Model of Self-Construction”. Annals of the New York

Academy of Sciences, vol. 818. Department of Psychology, New York University.

Bruner, Jerome (1990). “Mening i handling”. Kapitel 3+4. 1. udgave, 4. oplag. Forlaget Klim.

Freeman, M. (2001). “From substance to story: Narrative, identity, and the reconstruction of the

self”. In J. Brockmeier & D. Carbaugh (Eds.), Narrative and Identity: Studies in Autobiography, Self

and Culture (pp. 283-298). Amsterdam: John Benjamins.

Kvale, Steinar (2009), "InterView - introduktion til et håndværk". 2. udgave, 4 oplag. Hans Reitzels

Forlag a/s, København.

Pfister, G. (2012). Sport in Migrant Communities: Transnational Spaces and Gender Relations. I

Nauright, J., Cobley, A. & Wiggins, D. (red.), Beyond Boundaries: Race and Ethnicity in Sport.

Fayetteville: University of Arkansas Press.

Reinhard Stelter (2012), ”Tredje generations coaching – en guide til narrativ samskabende teori og

praksis”. Kapitel 1+2+4. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Stelter, R., Nielsen, G., & Wikman, J. (2011), ”Narrative-collaborative group coaching develops

social capital – A randomized control trial and further implications of the social impact of the

intervention”. Coaching: Theory, Research and Practice, 4(2), 123-137.

Sparks, Andrew C., Brown, David H.K. & Partington, Elizabeth (2010). “The “Jock Body” and the

Social Construction of Space: The Performance and Positioning of Cultural Identity”. Space and

Culture OnlineFirst, March 25.

Tanggaard, Lene og Brinkmann, Svend (2015). ”Kvalitative metoder”. Kapital 1. 2. udgave, 1 oplag.

Hans Reitzels Forlag a/s, København.

White, Michael (2008), ”Kort over det narrative landskab”. 1. udgave, 6. oplag. Hans Reitzels

Forlag a/s, København.

20

Bilag 1 – John-Eriks fortællinger

Kreativ karaoke:

Efter præsentationen, fortæller John-Erik at det første vi skal lave i dag, er noget han kalder,

”Kreativ Karaoke”. ”Kender i det, når man går på gaden, og pludselig får øjenkontakt med et andet

menneske?” et par af eleverne nikker. ”Man går i sine egne tanker, og pludselig møder ens øjne, et

andet menneske. Der opstår en særlig situation, det er som om man har en speciel ’connection’

med det her menneske. En særlig relation.” John-Erik fortællere videre at han nu vil gå rundt

imellem dem, se dem i øjnene, og dem som han har en føler den her ’connection’ med, skal op og

synge karaoke sammen med ham. John-Erik når næsten ikke at fuldføre sætningen, før der opstår

nervøs mumlen, og kurren fra stole, som febrilsk bliver rykket bagud. Langt de fleste kigger ned,

imens andre stålsat kigger John-Erik direkte i øjene, måske i håb om ikke at blive taget, fordi de

viser de gerne vil. Jeg tænker for mig selv, at det er meget besynderligt og upædagogisk at tvinge

6. klasser til at synge foran deres klassekammerater.

Efter, hvad der for eleverne nok synes som evigheder, bryder John-Erik tavsheden og stopper med

at se eleverne i øjnene. Han retter sig op og går tilbage til sin plads, foran eleverne. ”I kan slappe af

igen, i skal selvfølgelig ikke herop og synge karaoke med mig.” Der går et lettelsens suk gennem de

60 elever, og stemning er mærkbart lettet. Selvom jeg ikke var i ”farezonen” for at skulle synge,

blev jeg alligevel også lettet. John-Erik fortæller, at noget af det sværeste for alle mennesker, er at

står foran andre og gøre noget man ikke bryder sig om.

Øvelsen var startskuddet for emneugen, og satte rammerne. John-Erik formåede med sin simple

øvelse, at vise eleverne at de i de næste tre dage, ikke ville blive ’udsat’ for noget

grænseoverskridende og ubehageligt.

Safari historien:

Da John-Erik har fortalt om ugens tre emner, spørger han eleverne om der er nogen som har

været på safari. To af eleverne, en dreng og en pige, rækker hænderne op. John-Erik spørger

nysgerrigt ind til de to elevers oplevelser. De svarer som mange børn i den alder, ville gøre i

sammen situation, kort og lidt mumlende. John-Erik fortæller, at da han for mange år siden var

færdig på læreseminariet, ville han gerne ud at opleve verden. Han havde altid drømt om at

komme på en rigtig safaritur, på Afrikas hede savanner. Han tog derfor afsted med en god ven.

21

Undervejs i fortællingen lægger jeg mærke til hvor imponerende stille de 60, 6. klasser er, og hvor

intensivt de lytter til John-Eriks historie. Jeg fanger da også mig selv i, at blive opslugt af de

malende vendinger John-Erik bruger. ”… Vi får endelig fundet en guide, som vil tage os med på

Safari i et af Sydafrikas største nationalparker. Vi satte os ind i stor Jeep, med tørret orange

mudder langt op af siderne. I løbet af de første 20 minutters kørertur, havde jeg set alt hvad jeg

var kommet til Sydafrika for. Giraffer, løver, flodheste og meget mere. Det sjove er, at vi endnu

ikke var nået ind i nationalparken.” Eleverne små griner.

”Da vi når ind i nationalparken, er det selvfølgelig helt overvældende, og det overgår mine vildeste

fantasier. Da der er gået et par timer, spørger vores guide os, om vi ikke har lyst til at kører lidt

videre, hen til en zoologisk have. Jeg kigger på min ven, og vi synes det virker fjollet, vi har jo lige

set alverdens dyr i deres naturlige omgivelser. Vi siger dog alligevel ja, og guiden kører os hen til

den zoologiske have.” John-Erik beskriver den zoologiske have i detaljer.

… ”På vejen ned mod Jeepen, går vi forbi en vandbøffel. Jeg ved ikke om i kender en vandbøffel,

men hvis i forestiller jer en kø, og så ganger den med to i størrelse og giver den horn på den her

størrelse -”John-Erik strækker armene så langt ud til siderne han kan. ”- så har i et meget godt

billede af en vandbøffel. Et kæmpe dyr. Men vi går altså forbi den her vandbøffel. Idet vi passere

den, begynder den at gå efter os. I starten ligger vi ikke mærke til det, men efterhånden som de

andre turister begynder at kigge og tage billeder, opdager vi bøflen. Vi griner lidt af det, og tager

også selv billeder af bøflen. Hvad vi senere har fundet ud af, så kan vandbøfler være enormt

aggressive, og er faktisk et af de dyr med flest menneskeliv på samvittigheden, udover flodhesten.

Det vidste vi dog ikke på det tidspunkt. I øjeblikket syntes vi bare det var en sjov oplevelse. Det

begyndte dog hurtigt at blive lidt ubehageligt og vi satte derfor tempoet op. Det samme gjorde

bøflen. Vi satte tempoet op igen, men bøflen fulgte stadig efter. Vi drejede om at hjørne og ca 200

m. nede af stien, stod et træ. Jeg kan huske at jeg sagde til min ven, at jeg synes vi skulle løbe ned

til træet og kravle op i det. Jeg nåede næsten ikke at tale færdig før min ven spurtede afsted. Jeg

fulgte hurtigt trop. Vandbøflen var langsomt om at komme i fart, så fik stor afstand til den i

starten, men langsomt kom vandbøflen op i fart. 150 m. – 100 m. – 70 m., vi nærmede os træet,

men bøflen nærmede sig os hurtigere. Jeg begyndte at tvivle på om vi ville nå det. Da der kun var

20-30 m. til træet, kun jeg fornemme at bøflen var meget tæt på. Min som var løbet før, nåede

træet før mig, og sprang hurtigt op i det. Jeg kunne nu virkelig mærke bøflen i hælene på mig. 10

22

m.. Jeg nåede lige akkurat bagved træet og hørte bøflens hove skrabe henover gruset i bøflens

forsøg på at standse. Jeg bedte til at træet nu kunne holde. Til min store lettelse nåede bøflen at

stoppe få centimeter fra træet. Jeg kunne ikke se selv bøflen, men den store horn –” John-Erik

viser igen bøflens horn, ved at strække begge arme ud. ”- på begge sider af træet. På bedste

tegnefilmsvis, gik bøflen rundt om træet, imens jeg hele tiden holdt mig på modsatte side.” John-

Eric går som bøflen i cirkler rundt om et fantasi-træ, for at vise situationen for eleverne. ”Bøflen

blev heldigvis træt efter lidt tid, og gik igen. Så det er min historie fra min safaritur til Afrika.”

Historien om landsbyen:

Denne historie omhandler et ungt kærestepar er på vandretur i Ecuador. Parret er på vej fra en

landsby til en anden. På vejen derhen møder de en gammel mand. Parret er nysgerrigere efter om

de er på rette vej, og om hvordan menneskerne i landsbyen er. Den gamle mand fortæller parret

at de blot skal fortsætte på den sti de går, så vi de ankomme til landsbyen. Den gamle mand

fortæller ligeledes, at menneskerne i den landsbyen de er på vej til, er nogle af de mest gavmilde

og venlige mennesker man kan forestille sig. Parret glæder sig over det, takker den gamle mand,

og fortsætter deres tur til landsbyen. På vej tilbage fra landsbyen, møder parret igen den gamle

mand, de fortæller ham hvilken fantastisk by det havde været, og hvor dejlige menneskerne i

landsbyen rigtigt nok var. Parret skulle videre til en ny by, og spurgte derfor igen den gamle mand

til råds. Den gamle mand kendte vejen, men advaret at de på vejen ville komme igennem en

landsby, med de mest sure og ugæstfri indbyggere man kunne forestille sig. Parret kigger nervøst

på hinanden, men beslutter at gå den forslåede vej alligevel. Parret erfare, som den gamle mand

havde advaret, at indbyggerne var sure og tvære og deres tur gennem denne landsby havde været

et rent helvede, sammenlignet med den anden landsby.

Historien om Boomerangen:

Historien om boomerangen, var mere en forklaring af en boomerangs egenskaber og funktion, end

det var en egentlig historie, med plot og karaktere. John-Eric fortalte hvordan en boomerang er et

jagtredskab benyttet af Australiens oprindelige befolkning, Aboriginal. Boomerangen har den

særlige funktion, at hvis byttet ikke rammes, kommer boomerangen tilbage til kasteren igen. Hvis

den da kastes ordentligt. Derved skal jageren være opmærksom på sin boomerang, for at undgå at

få den tilbage i hovedet, hvis han ikke rammer.

23

Historien om tvillingerne:

Jeg mødte engang to tvillinger, fortæller John-Erik. Begge var mænd midt i trediverne. Den ene

tvilling var glad og tilfreds, og jeg spurgte ham derfor, hvorfor han var så glad og tilfreds. Til det

svarede tvillingen at han havde en skøn familie, med kone og børn, en lækker bil og et succesfuldt

firma. Jeg lykønskede ham, og spurgte hvordan han havde opnået sådan succes. Til det svarede

tvillingen, at det var hans far, som var årsagen til hans succes.

Nogle dage efter mødte jeg den anden tvilling. Hvor den første tvilling var glad og tilfreds, var

denne tvilling en sørgelig mand. Han havde beskidt tøj på, langt fedtet hår og skæg og lugtede

ærligt talt ikke særlig godt. Tvilling fortalte at han simpelthen var så ulykkelig og utilfreds med sit

liv. Han fortalte at han var arbejdsløs og udover nogen få venner, følte han sig ganske alene. Jeg

spurgte hvad der dog var årsagen til denne ulykke. Tvillingen kiggede på mig, og svarede, ”det er

min fars skyld”.

Bilag 2 – interviewguide

Generelt:

Introduktion af mig

Forklaring af anonymitet

Forklaring af, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar, men at det handle om deres

oplevelse.

Den interviewedes navn og alder

Spørgsmål:

Kan du kort forklare hvad i har lavet i dag?

Hvad synes du om det i har lavet i dag?

Hvordan var det at høre dine klassekameraters historier? (uddyb hvad der er historier)

Var der noget der (overraskede dig/var særligt interessant/påvirkede dig) ved de andres

historier?

Hvordan var det at fortælle din egen historie til nogen andre?

Hvis du skulle fortælle din egen historie igen, er der så noget du ville ændre?

24

Bilag 3 – Transskriptionsguide

Transskriptionsguide:

Eleverne er angivet med deres forbogstav og jeg er angivet ved forbogstav (S).

Linjeskift hver gang en ny personen taler.

Der er angivet i parentes ved særlige situationer (såsom grin eller forstyrrelser i

baggrunden)

Der er anvendt lyde såsom (øhm, hmm, øh osv.)

Bilag 4 – narrative øvelser

De tre øvelser:

Øvelse 1: Eleverne skulle i deres 8-10 mandsgrupper, fortælle om dem selv i 15 sekunder. De fleste

sagde deres navn, alder, antal søskende, sportsgren og andet i samme dur. Derefter havde de

andre 30 sekunder til at spørge ind.

Øvelse 2: Eleverne skulle for sig selv, tænke på hvad deres drømme og ambitioner var, herefter

måtte de gerne fortælle det til deres gruppe, men de behøvedes ikke.

Øvelse 3: Samme som øvelse 1, blot med 30 sekunders fortælling og 60 sekunders spørgsmål.

Bilag 5 - Interview

Interview af A, E, F, H, J og O

Interview af A d. 20-02-15

S: Grunden til at jeg gerne vil interviewe dig, det er at jeg er i gang med at skrive en opgave henne

i skolen, og det er også derfor jeg har været her de her tre dage. Hvis du skulle være i tvivl, så

hedder jeg Simon, jeg er 23 år, og jeg skal skrive den her opgave og til den opgave, der har jeg brug

for, sådan ligesom at høre, hvordan i har oplevet de her tre dage. Du har været her alle tre ikke?

A: jo.

S: jo. Og øhm, jeg er sådan særlig interesseret i at høre, i har jo lavet de her personlige

fortællinger, det her hvor i skulle op foran hinanden, og fortælle nogen ting. Øhm, det er sådan

det jeg er interesseret i.

25

S: og jeg har nogle spørgsmål på min telefon, som jeg sådan lige kigger på engang imellem og det

er ikke fordi vores samtale bliver kedelig eller noget som helst, men det er fordi jeg lige skal tjekke,

hvad jeg skal sige.

S: men først, øhm, kan du fortælle lidt om hvad i så lavede de her dage? Hvad har været det

særlige synes du?

A: Han (John-Erik) har fortalt rigtig mange historier.

S: ja

A: Øhm, og så har vi skulle sidde i de der grupper. Og så øhm, lave noget, altså forstå meningen

med de der historier han skulle fortælle. Og så har der også været sådan nogen store

samarbejdsøvelser i grupperne.

S: mhm.. Ja, nu var jeg ikke vejleder for din gruppe, hvordan gik jeres samarbejdsøvelser?

A: De gik faktisk ikke så godt.

S: nej.

A: øhm (han griner lidt)

S: hvad var det som ikke gik godt?

A: øhm.. Det var, hmm, samarbejdet det gik fint, men de kom meget let op at skændes.

S: okay.

A: Men, øhm, jeg synes det var sjovt. Og når vi så fandt ud af det, så gik det ret godt.

S: ja.. hvad var det så der gjorde at det så lige gik godt?

A: Det var, øhm, når man kunne se de andre grupper, det gik så godt for dem, så gav, (mumler), så

ville vi bare gerne være de bedste.

S: ja.

A: Så, ja, så skete der det at vi samarbejdede bedre.

S: mhm ja. Spændende. Øhm, hvad synes du sådan om de her tre dage? Hvordan har det været?

26

A: Jeg synes det har været sjovt, det var også ret godt det der med at man kom ud i nogen grupper

som man ikke bare sad hele tiden.. og man også kom op, og man også skulle bevæge sig meget.

S: ja

A: Det kunne jeg ret godt lide.

S: mhm. Fedt. Øhm, som jeg sagde i starten, så det her med, (meget larm på gangen). Med de her

fortællinger, eller historier i sådan har skulle sige om jer selv. Hvordan var det at høre de andres

historier?

A: Det øh, altså i vores der fortalte de ikke særlig meget. Der var mange af dem som var meget

generte.

S: Okay

A: Det de fortalte, det vidste man ikke, jeg vidste ikke særlige meget om dem.

S: nej

A: Man fik alt muligt nyt at vide.

S: mhm. Hvordan var det at få sådan noget nyt at vide?

A: Jeg synes det var, meget sjovt. Der var nogen jeg ikke havde troet det om, og sådan. Så det var,

ret sjovt.

S: Du blev måske sådan overrasket over nogle af tingene?

A: ja

S: var der noget du sådan, kan huske særligt?

A: altså der var, der var nogen af dem som bare havde vildt mange søskende.

S: ja.

A: og øh, de var alle sammen sådan vildt, vildt øhm, gamle på en måde. Jeg har kun tre små

søskende, så det var sådan lidt mærkeligt også.

S: Så det var lidt sjovt at de havde, meget store søskende.

27

A: ja.

S: det kan jeg godt forstå du synes. Øhm, du fortalte jo også sådan de egen historie, kan du huske

hvad du fortalte?

A: jeg kan huske at jeg fortalte, noget om nogle rejser jeg havde været på.

S: ja.

A: og, jeg fortalte om, jeg havde nogle søskende og hvad de hed og hvor gamle de var.

S: mhm.

A: og hvor jeg boede.

(En elev spørger om jeg har nøglen til kontoret. Jeg svare ”nej desværre”.)

A: såå, jeg tror ikke jeg fortalte så meget mere.

S: hvad med øhm, i skulle jo også sidde de der 60 sekunder og tænke om en drøm, og det er ikke

fordi du skal fortælle den, den var jo personlig. Øhm, men i skulle også sådan i gruppen, på et

tidspunkt, fortælle lidt om, om i havde nogen drømme, eller sådan ambitioner.

A: ja, jeg kan huske der var nogen som sagde at de gerne ville have et firma. Jeg ville gerne være

fodboldspiller eller arkitekt, såå. Det var der også nogen andre der sagde. Det var meget det

samme der faktisk blev sagt.

S: okay. Ja. Har du sådan fortalt du gerne ville det til nogen andre før?

A: Ja fordi, der er mange fra vores klasse der går til fodbold sammen, så det siger vi tit til hinanden.

S: ja. Hvad så med det her med at være arkitekt, har du fortalt det før?

A: næh, ikke rigtigt. Jeg, måske en enkelt gang har jeg fortalt det til mine forældre, men ellers ikke

rigtigt.

S: nej. Er det noget du sådan tit har tænkt over?

A: ja nogen gange har jeg tænkt over det når, vi mødte nogen, eller har set noget sådan.

S: hvordan var det så at fortælle det, sådan nærmest for første gange?

28

A: Det, jeg synes det var sådan … ja, jeg kunne godt lide det sådan. (noget der ikke kan høres) så

det var sjovt.

S: så der blev ikke grinet eller noget?

A: nej

S: de lyttede, og havde respekt.

A: ja.

S: hvis du sådan skulle fortælle, øh, din historie igen, var der så noget du ville ændre, nu hvor du

har været igennem de her tre dage?

A: (Tænker lidt tid), Nej.

S: nej?

A: joh, nej ikke rigtig altså, men han gav rigtig mange gode råd. Til alt muligt altså, også de der

forskellige slags typer man kunne være, det vidste jeg overhovedet ikke.

S: nej, altså de her høre, se, og ja.

A: ja.

S: hvad var du for en?

A: jeg var gøre.

S: Du var gøre barn? Ja. Synes du det passede?

A: ja, (griner)

S: ja. (griner) Du kan ikke lide at sidde stille?

A: Nej, (griner)

S: er der nogen af John Eriks historier som du husker særligt tydeligt? Eller som sådan gjorde noget

ved dig kan man sige?

A: Jeg kunne godt lide det der, med den der vandbøffel.

29

S: ja?

A: Fordi jeg synes den var ret sjov også, det var også den der måde han bare skulle bruge træet på

hele tiden, det var, det kunne jeg ret godt lide.

S: ja. Den kan jeg også huske ret tydeligt.

A: ja.

S: Selvom det faktisk var den første historie han fortalte.

A: mhmm. Den synes jeg var rigtig god.. Og der var også nogen af dem der var lidt mærkelige. Der

var den med tvillingerne

S: ja, to sekunder, vi venter lige til.. (En masse børn går forbi)

A: Der var den med tvillingerne, jeg forstod den ikke rigtigt, men jeg synes også den var lidt

mærkelig, jeg forstod den sådan lidt. Og det der med at de begge to, de var kommet vidt

forskellige steder, og de sagde begge to at det var faderens skyld.

S: ja

A: jeg synes, den kunne jeg faktisk også godt lide.

S: Har du gjort dig nogen tanker om hvad den sådan betød? I skulle også sådan snakke lidt om den

nede i gruppen.

A: øhm, vi fandt, der var ikke så mange der hørte efter, så der var ikke så mange der fortalte

noget, men jeg har gået og tænkt over den, men jeg har ikke rigtig fundet ud af noget endnu.

S: nej, men du har tænkt lidt over den.

A: ja

S: mhm. Øhm er der noget sådan her til sidste som du har lyst til at fortælle? Eller som du føler du

mangler at fortælle?

A: Der var, øhm jeg kunne godt lide de der samarbejdesøvelser. Dem synes jeg var rigtig sjove.

S: ja. Hvad for en kunne du bedst lide?

30

A: Det var nok den med labyrinten.

S: labyrinten, ja.

A: Der synes jeg faktisk vores gruppe, samarbejdede ret godt.

S: der var i gode?

A: Ikke lige der med labyrinten, der kom vi, der var vi, der kom vi sidst, men altså, men de andre,

der samarbejdede vi godt, det synes jeg.

S: ja. Okay. Mhm. Lige her til sidst skal jeg også huske at sige, at alt hvad du har sagt her, er

anonymt, dvs der er ikke nogen der ved at det er dig som har sagt det her. Men vil du lige sådan,

så jeg har det, sige dit navn, og hvor gammel du er?

A: Jeg hedder A, og jeg er 12 år, bliver snart 13.

S: perfekt. Så vil jeg sige tak fordi jeg måtte interviewe dig A. Ha’ en god dag.

A: tak i lige måde.

S: jo tak.

31

Interview af E d. 18-02-15

S: Jamen det jeg skal bruge det til, det er at vi skal skrive sådan en opgave, mig og bayar, omkring

de her tre dage. Øh og i den forbindelse, så vil jeg gerne interviewe nogen af jer drenge om

hvordan i synes om det her forløb og hvad i sådan får ud af det. Med særligt henblik på de her

personlige fortællinger i har lavet. Både dem i har lavet for jer selv i de 60 sekunder, men også

dem i fortæller til hinanden. Der vil jeg gerne høre lidt om det. Øhm, så jeg har også nogle

spørgsmål, som lige kigger lidt på undervejs, men eller så, så snakker vi bare sådan lidt. Først og

fremmest, så alt hvad du siger og sådan, det er anonymt, det vil sige der er ikke nogen der kan gå

ind og se, E han har sagt sådan og sådan (E griner) og jeg bruger det heller ikke andre steder end i

opgaven. Så alt er anonymt. Jo og jeg hedder Simon.

E: Det vidste jeg godt (griner)

S: ja (griner), det var heldigt. Og jeg ved jo godt, at du hedder E, men hvor gammel er du?

E: jeg er 12 år.

S: 12 år.. mhm, hvad klasse går du i?

E: øh, jeg går i 6. c.

S: 6. c., super. Kan du sådan kort fortælle lidt om hvad vi har lavet de her dage? Hvad har du bidt

mærke i?

E: ja altså, vi har sådan, altså hvad for nogen øvelser vi har lavet??

S: ja og også sådan hvis der er nogen ting, vi har jo, det har jo været to lange dage.

E: ja

S: så der er jo mange ting, så måske ikke det hele, men noget af det du synes der har, du har lagt

mærke til.

E: Det har været meget med sådan, vi har lært hvordan hjernen den virker. Sådan, hvordan man

kan på virke folk til at følge sin drøm. Fx folk som har det svært. Som føler de ikke er noget, kan

man så få dem op, og blive stjerner.

S: ja

32

E: ligesom i fodbold.

S: mhm, spændende. Øh, jeg skal lige se spørgsmålene igen. Hvad synes du sådan om det i har

lavet? De her to dage.

E: altså det har været sjovt nok. De der gentagelser, de har nok ikke så meget med hjernen at gøre,

bare gå rundt og give Obama-hug.

S: ja

E: det har været sådan lidt, ”Arh ikke det igen”.

S: (griner) okay. Så det blev sådan lidt kedeligt i længden.

E: ja.

S: hvad synes du ellers? Hvad har været det sjoveste synes du?

E: Det sjoveste har nok været, når vi bare sådan, altså, få andre sådan, hvad andre gerne vil være i

fremtiden. Få det at vide. Det synes jeg er meget interessant, flere sjove ting, ikke?

S: Jo.

E: Også sådan med, de der historier. Som John-Erik fortalte, det synes jeg også var ret spændende.

S: ja. Hvad er det ved de andres historier, du synes der er sjovt?

E: altså, fordi, det var, som han også sagde, sådan, ”når jo, det kunne jeg også være i fremtiden”.

S: ja.

E: ja

S: var der nogen af de andres historier, som du bed særligt mærke i?

E: øh, ikke så meget, men det var sjovt nok alligevel.

S: ja, bare at høre?

E: ja.

S: Hvad fortalte du selv?

33

E: Altså, at jeg hedder E, jeg er 12 år, og jeg gerne vil lave noget med 3D.

S: Spænde, hvad for noget slags 3D?

E: jeg ved det ikke. Måske sådan et eller andet til en film, eller et spil eller et eller andet.

S: mhm. Spændende. Rigtig spændende, det er sjovt med sådan nogen historier. Har du prøvet at

fortælle dig egen historie før?

E: altså, ja, til de her øvelser, men det er ikke så meget min historier. Det var jo mere hvad jeg har

tænkt mig at lave, hvad jeg hedder og hvor gammel jeg er.

S: mhmm. Ja. Hvad sådan, øhm, nu snakkede John-Erik meget om de her historier man går og

fortæller om sig selv, inden i sig selv.

E: når dem.

S: mhm.

E: der kunne jeg godt forestille mig, at jeg sidder og laver et eller andet 3d noget. (griner lidt)

S: ja.. er der andet du sådan går og fortæller om dig selv?

E: øhm, ja, jeg ved det ikke, øhm… Det er ikke sådan hvad der kommer til at ske, det er mere hvad

der ikke kommer til at ske.

S: okay.

E: Hvad jeg ønsker der ikke kommer til at ske.

S: okay, ja.

E: Altså, jeg ønsker selvfølgelig ikke at jeg bliver en eller anden alkoholiker der står nede på

nørrebro station.

S: nej

E: (griner)

S: (griner) Nej det kan man jo godt forstå, de har det nok ikke så godt. Mhm. Er der noget sådan,

nu, i har fortalt jeres historie tre gange nu, to gange?

34

E: to gange.

S: to gange. Har du historie, sådan ændret sig undervejs, er der noget der er blevet anderledes.

E: ja, altså ved den første, så øhm, var det bare sådan, hvad jeg hedder og hvor gammel jeg er. Ikke

så meget min drøm, mere, det var meget lidt jeg fortalte. Fordi det var kun 15 sekunder vi havde

første gange, og sådan ja. Hvem jeg er. Og hvad den anden så fortalte jeg lige hvad jeg hedder,

hvor gammel jeg og hvad min drøm var.

S: mhm… Spændende… Er der noget sådan, efter du har fortalt den her historie, du gik herfra i går

og havde fortalt den her historie og du har fortalt lidt mere i dag. Er der noget hvor du sådan har

tænkt, ”der vil jeg fortælle min historie anderledes næste gange”?

E: Nej det har jeg faktisk ikke..

S: nej, din historier den er som den skal være?

E: (griner) ja.

S: Det er da bare fedt. Har du gjort dig nogen tanker om, hvad du sådan hvad du skal gøre for at få

historien til at blive sand, eller hvad man skal sige.

E: Selvfølgelig skal jeg arbejde ret meget her i skolen. For at kunne komme videre og få en

uddannelse. Men jeg regner jo ikke med at, sådan, hvis jeg selv skal sige det, så er jeg god til at

stave og, matematik og sådan noget ikke.

S: mhm okay.

E: jeg mente det jo ikke sådan, jeg er bedste.

S: nej nej, men man ved jo godt hvad man er god til.

E: ja… Så jeg regner med at hvis jeg bare gør som jeg gør nu, og så en lille smule mere, så skal jeg

nok.

S: så skal det nok ske?

E: ja.

S: ja. Fedt. Øhm

35

E: Så regner jeg med at være på vej.

S: ja, jeg vender lige tilbage til det her med historierne. Øhm, hvordan havde du det sådan med at

fortælle din egen historie. Hvordan følte du det var?

E: altså i den første, der ville jeg bare fortælle om hvem jeg var, ikke. Fordi så tænkte jeg, at, de

behøver ikke at vide mere. Men ved den her, så var jeg en af de sidste, så tænkte jeg, nu har de

fortalte så meget, så ligesom den der boomerang, når man giver noget, så skal det også komme

tilbage.

S: så får man noget tilbage, ja.

E: øh… ja så jeg fortalte også hvad min drøm var.

S: mhm..

E: også for de foreslog at man kunne fortælle hvad sin drøm var, (griner lidt).

S: Spændende, så faktisk, da de andre havde fortalt deres, der ville du også gerne fortælle din?

E: ja, fordi, så de, de også gerne må vide, sådan hvis de selvfølgelig gider ikke?

S: Det er man jo ikke herre over. Hvordan tog de så imod din, drøm? Sagde de noget til den?

Stillede de nogen spørgsmål, der var jo også den her tid hvor de andre kunne stille spørgsmål.

E: ja altså, jamen, Sara stillede sådan et spørgsmål, hvad skostørrelse jeg brugte.

S: ja okay.

E: så det var sådan lidt, ikke.. Men jeg kan ikke rigtig huske de andre, fordi, jeg har sådan en

tendens til kun at huske de unødvendige ting. Selvfølgelig også nødvendige ting, men jeg husker

Alle de unødvendige ting (griner).

S: ja, så der blev ikke stillet nogen ekstra uddybende spørgsmål til din drøm?

E: øh, jo det er jeg ret sikker på, men jeg kan ikke rigtig huske præcis hvad der var. Det var bare

noget, ”hvad gjorde at du fik den her drøm” et eller andet ikke.

S: ja. Spændende. Øhm, og der var ikke noget du ville ændre i din historier, eller noget som du

måske ville undlade at fortælle?

36

E: altså, nej det tror jeg ikke, altså. Jeg har sagt det jeg ville.

S: mhm. Var der noget der sådan overraskede dig ved de andres, var der nogen af de historier eller

de drømme som de andre fortalte, som du, den havde ikke regnet med eller sådan.

E: øh, jeg havde ikke sådan, vidst at de ville lige det her, men jeg blev heller ikke sådan,

forskrækket over det. Ja okay, det vil du.

S: Det er meget sjovt at høre andres drømme, og sådan.

E: ja.

S: Stillede du nogen spørgsmål til dem?

E: øh, ja. Det gjorde jeg, jeg kan ikke huske hvem, men jeg stillede sådan, hvordan de fik drømme

til flere.

S: mhm. Ja. Øhm, bare sådan lige her til sidst, jeg tror jeg har fået svare på rimelig meget det jeg

gerne ville. Er der noget du sådan, noget du føler du mangler at fortælle? Et eller andet, hvor du

tænker ”ej det er alligevel lidt vigtigt”. Det behøves ikke have noget med fortællingerne at gøre,

men sådan.

E: altså i skal lave det her projekt, sådan flere steder ikke?

S: øh, nej, faktisk ikke, det er kun lige, altså projektet, John-Erik, han kører ude på andre skoler.

Men Bayar og jeg, vi skal tilbage og så skal vi have undervisning, når det her er overstået.

E: ja. Men altså jeg synes det har været sjovt nok, og også spændende. Men det der, nu siger jeg

det igen, men de der lege hvor man skal, gentage, de er ikke så spændende.

S: dem er du blevet lidt træt af?

E: ja

S: ja, men de var meget sjove i starten?

E: ja.

S: men jeg kunne godt forestille mig de er blevet lidt kedelige nu… Men så vil jeg sige tak fordi jeg

måtte interviewe dig.

37

E: Det var så lidt.

S: det er fedt jeg kunne få lov til det.

E: Vi ses i morgen.

S: det gør vi, i hvert fald.

Interview af F d. 20-02-15

S: Jeg hedder Simon, det ved du godt. Og grunden til at jeg gerne vil interviewe dig det er fordi jeg

er i gang med at skrive en opgave, henne på min skole på universitet. Og øh, der kunne jeg godt

tænke mig at finde ud af hvordan i har oplevet de her tre dage. Hvordan det sådan har været for

jer. Og alt hvad du siger på det her interviewe det er anonymt, det vil sige, at der er ikke nogen

bagefter der kan komme og sige, ”det her har F sagt” eller F sagde sådan om nogen. Alt er

anonymt, så der er ikke nogen der ved at det er dig der taler.

F: mhm, okay, ja.

S: og, øh, engang imellem så kigger jeg ned på min telefon. Det er ikke fordi det bliver kedeligt

eller noget som helst det er fordi jeg lige skal se de spørgsmål jeg gerne vil stille dig.

S: Til at starte med kan du sådan kort fortælle hvad i har lavet i de her tre dage? Hvad har været

det sjoveste synes du?

F: Vi har lavet meget med sammenhold og hvordan vi skal passe på hinanden og vi skal respektere

hinanden.

S: ja

F: hvad jeg bedst kunne lide det var, da vi skulle lave sten, saks, papir, og gruppe… gruppe

konkurrencer.

S: ja. Hvad var det der var sjovt ved sten, saks, papir synes du?

F: At man sådan endte med at blive en lang slange på 30-40 personer.

S: okay. Nåede du at være forrest i en af de der lange slanger?

38

F: Nej.

S: Nej okay, sådan kan det jo gå (griner). Nåede du så at have en stor slange?

F: hva?

S: nåede du at have en stor slange, sådan…

F: jah…

S: sådan rimelig?

F: jah.

S: okay, stærkt (griner). Hvad var det du godt kunne lide ved gruppeøvelserne?

F: At, øh, at vi kunne arbejde sammen. Og at vi ikke skulle, at det ikke var en der skulle lave alt

arbejdet, men at alle endte med at lave noget.

S: ja okay. Hvordan synes du da normalt gruppearbejde er?

F: Nogen kan arbejdet godt være, at sådan, den ene sidder og laver det ene og den anden sidder

og laver det andet. Andre gange kan det også være sådan at den ene laver det hele, og den anden

slet ikke laver noget.

S: ja.

F: men jeg synes det var meget godt at vi alle fik lavet noget.

S: ja. Det er jo også det der, så er det fedt sådan noget gruppearbejde, når alle ligesom laver

noget, så er det lidt sjovere.

F: ja.

S: Jeg kunne også godt tænke mig sådan, at høre hvordan de her, i har jo fortalt nogen historier for

hinanden. Det her med at vi har siddet i en cirkel og man har skulle op nogen gange, og nogen

gange har man også skulle sidde ned og fortælle lige om sig selv. Hvordan synes du det var at høre

de andres historier?

F: Jeg fik, øhm, nogen af tingene vidste jeg jo godt, men andre ting fik jeg at vide som jeg ikke

vidste.

39

S: ja. Hvordan var det at høre?

F: Det var fedt nok at… det er jo ikke fordi jeg… det er jo ikke nogen jeg er sammen med hele

tiden.

S: nej.

F: øhm, så jeg synes det var fedt at få noget at vide om dem som jeg ikke vidste i forvejen.

S: ja, fedt. Hvordan var det sådan at fortælle din egen historie?

F: Det var jo sådan lidt svært at fortælle noget som de andre ikke vidste.

S: mhmm.

F: Men jeg kom igennem det.

S: kan du huske hvad du sådan fortalte?

F: Ja jeg fortalt noget med at jeg har mistet min far. Og at øhm, jeg har en storebror og en

storesøster og jeg går til fodbold. Jeg er 12 år. Og jeg kan godt lide matematik… ja.

S: ja. Har du fortalt nogen af de her ting før? Til de andre.

F: jaja, det med at jeg godt kan lide fodbold og matematik og sådan noget.

S: hvad med det, med din far, havde du prøvet at fortælle det før?

F: Altså min klasse ved det godt, og min parallelklasse ved det også godt. Men jeg tror ikke det er

noget jeg sådan har fortalt direkte.

S: nej… Hvordan var det sådan at fortælle det er jo ret, øh,

F: det var… lidt underligt.

S: ja det kunne jeg godt forestille mig… Hvordan synes du sådan, bagefter, da du havde fortalt det.

Hvordan var det?

F: Ikke det store.

S: det var ikke det store?

40

F: nej.

S: nej. Hvordan synes du de tog imod det?

F: de sagde ikke så meget. Men jeg heller ikke det var fordi de blev helt chokerede, jeg tror måske

godt de vidste det. Det gør de fleste.

S: mhmm. Okay. Hvordan synes du sådan, de har været de her dage?

F: jeg synes de har været sjove.

S: ja.

F: Ret sjove, jeg vil gerne have at vi skal have flere af sådan nogen.

S: ja, jeg synes også det var sjovt at være med. I lavede mange ting. Øhm, ham John-Erik, han

fortalte også mange sjove historier.

F: jaer.

S: hvad for en af dem synes du der var sjovest? Eller hvad husker du mest?

F: den med tvillingerne.

S: den med tvillingerne, ja. Hvad husker du sådan ved den?

F: det der med, at den ene han får en god familie, og penge og siger at det er hans fars skyld at han

har fået det her. Og så kommer hans bror ind senere, med beskidt tøj, og er nærmest hjemløs, og

siger at det er hans fars skyld.

S: ja. Hvad, øh, hvad fortalte den historie dig, synes du?

F: At man skal, gøre sine ting selv, og at man ikke skal give andre skylden. Og man skal, han kan jo

ikke gøre.. Det er jo lidt hans egen skyld at han er endt her. Fordi han har nærmest ikke gidet at

arbejde videre.

S: Nej. Ja den var også, det var en stærk historie. I skulle også på et tidspunkt fortælle lidt om,

hvad for nogen drømme i havde. Øhm, hvad fortalte du der?

F: At jeg vil gerne være pædagog, lige som min mor og min storesøster.

41

S: ja. Mhm. Har du fortalt den drøm til nogen af de andre?

F: hmm.. jah, i tirsdags tror jeg det var.

S: ja. Der var ikke der vidste det før det?

F: Det tror jeg ikke..

S: nej. Hvordan var det, sådan at fortælle for første gang?

F: Det var lidt underligt.

S: ja.

F: ja (griner lidt)

S: men det var okay?

F: ja.

S: ja okay. Hvis du sådan skulle fortælle din egen historie igen, og også sådan med dine drømme.

Ville den så have ændret sig efter de her tre dage? Er der noget som du tænker har ændret sig?

F: nej.

S: nej, ikke rigtigt. Det er stadig din drøm at være pædagog, og du ville ikke fortælle den

anderledes?

F: nej.

S: nej. Er der noget sådan her til sidst som du vil fortælle, som du synes er, har været spændende,

eller som har overrasket i de her tre dage?

F: Jeg troede i starten at det bare ville være en kedelig uge. Ret kikset sådan.. Men det blev ret

sjovt.

S: det blev ret sjovt? Det er jeg glad for at høre. Jeg har sådan set ikke flere spørgsmål, øhm, så

medmindre du har et eller andet som du gerne vil fortælle, eller noget du gerne vil sige.

F: nej det har jeg ikke.

42

S: nej. Så vil jeg gerne sige tak fordi jeg måtte interviewe dig F, jeg er glad for at jeg lige fik dig

med.

F: ja.

S: så må du have en god dag.

Interview af H d. 19-02-15

S. jeg hedder som sagt Simon og det her er et interview af H. Og, grunden til at jeg optager det er

for at jeg kan huske hvad der bliver sagt. Og alt hvad du siger det er anonymt, det vil sige, at også

selvom du siger dit navn her, så når jeg skriver min opgave, så bruger jeg et eller andet, andet

navn, så kan det være at du hedder Jens, eller noget i den stil. Så der er ikke nogen som kan, øhm,

som ved hvad du siger her. Jeg stiller nogen spørgsmål, og det, det egentligt handler om det er at

jeg skal skrive en opgave om hvordan de her tre dage har været, hvordan i synes de har været. Så

det er egentligt bare… Der er ikke noget rigtigt og forkert på de spørgsmål jeg stiller, det er bare

hvordan du har oplevet det. Så det er meget simpelt, og engang imellem så kigger jeg lige, fordi jeg

kan ikke huske spørgsmålene. Men vi har jo været i gang her i tre dage, hvad har været, hvis du

sådan lige skal forklare kort, hvad har været det sjoveste?

H: Af opgaverne og det hele?

S: ja sådan alt hvad vi har lavet, det kan også være ting ind i mellem og sådan.

H: Øh, det vil nok være det vi har lavet i dag, med den her labyrint.

S: labyrinten? Ja.

H: ja. Det her med at vi skulle huske på hvad for nogle trin vi havde lavet og ikke tale og sådan var

det meget svært og nogen gange stressende og irriterende. Så lærte vi det efter noget tid, det var

nok det sjoveste.

S: ja, hvordan gik det i jeres gruppe?

H: Det gik okay, altså i starten så var vi, meget dårlige til at komme i gang, vi havde problemer med

det, og vi var sådan rigtig irriterede og, men sådan, så efter det, da vi så kom i gang og forstod det,

43

og huske alle de trin vi havde osv. og hold os ligesom inden for reglerne. Så var det mere sådan,

ligesom forståeligt og, ja så kom vi bedre i gang. Og så løste vi opgaven.

S: ja. Spændende, er der andet som var, som du sådan husker tydeligt?

H: Øh ja, vi har også lavet noget… altså historierne, de havde alle sammen et tema, et budskab

som jeg synes var godt, som man ligesom kunne bruge til noget, altså til livet, eller bare noget. Det

synes jeg var godt fordi, altså, hvis nu jeg fik brug for at en dag, hvad nu hvis, nu går jeg bare i 6.

men efter det, hvad nu hvis jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre derfra. Så ligesom fx så fik jeg et

råd med at jeg bare lige skulle se på hvad jeg var god til og derfra gå videre. Og sådan synes jeg at

de her historier de havde et godt budskab. Så efter gik vi så i grupper og talte om hvad de egentligt

gik ud på. Så alle ligesom forstod den, det synes jeg var godt.

S: ja. Spændende, jeg synes også han var god til at fortælle historier. I har jo også siddet og fortalt

jeres egne historier, som du også sagde, så skulle i snakke om dem bagefter.

H: ja.

S: Og sådan, i skulle stå foran de andre og fortælle nogle ting. Hvordan var det sådan at høre de

andres historier?

H: Det synes jeg var sjovt, fordi at de havde fortalt deres egne historier og hvad de ville med deres

historie, og så kom vi så med spørgsmål og lærte dem måske bedre at kende. Selvom vi bare går i

parallelklasse med dem. Det var jo meget tættere på vi kom, fordi det var jo sådan meget positivt

og, og sådan godt synes jeg i hvert fald. Det havde sådan en positiv stemning og det føltes meget

sådan, godt.

S: ja, var der noget du sådan, undrede dig over, eller blev overrasket over ved de andres historier?

Noget du slet ikke viste om de andre eller sådan?

H: Ja altså, for eksempel, vi fortalte hvad for nogle rejser de har været på og forskelligt. Det synes

jeg var sjovt at høre deres oplevelser og hvad de synes der var godt.

S: ja

H: og de minder de havde med deres familie og venner og forskelligt. Det var meget forskelligt…

og så også sammenligne med hvordan jeg havde det ligesom, for eksempel på min rejse, med

44

hvordan de havde det på deres. Det synes jeg var anderledes og godt synes jeg. Fordi at, så kunne

man ligesom prøve at sammenligne lidt.

S: Så du sammenlignede sådan deres historier med din egen?

H: ja. Ligesom føle hvordan deres liv er, og hvordan mit liv er. Og sådan måske, skulle jeg prøve lidt

sådan fra deres, ligesom det de ville med deres historie, det kan jeg huske jeg prøvede.

S: ja spændende. Du var jo også oppe og prøve at fortælle din egen historie, hvordan var det og

hvad fortalte du? Det kan du jo lige starte med, altså hvad fortalte du?

H: ja fortalte, om min fødselsdag og hvad vi lavede. Hvad der ligesom skete, og jeg fortalte sådan

at jeg var sammen med min familie, og hvad vi lavede og hvor vi var og sådan. Øh, jeg synes det

var meget godt fordi at, når de talte om deres, så var det anderledes fordi, så var de måske

sammen med vennerne og de lavede måske nogen andre ting på anden måde, og det var, det

synes jeg var, fordi så kunne man se forskellen på hvordan de var mellem deres venner og familie

og sådan.

S: Så det var sådan sjovt at der var forskel på hvordan de var her nede og hvordan de var andre

steder.

H: ja.

S: ja. Det kan jeg godt forstå, det er altså sjovt at lære andre bedre at kende.

H: ja.

S: i skulle jo også, øh, jeg tror det var i går. I snakkede, eller i skulle fortælle lidt, om sådan jeres

drømme, eller noget om jeres mål, hvad i gerne ville. Kan du huske det?

H: Ja. Øh, altså lige siden den her uge, vi har været i gang, der var jeg meget sådan, jeg vidste godt

lidt om coaching, hvad man sådan ville med sit liv og sådan. Og så kom jeg selv ligesom i tanke om,

hvad er det egentligt jeg selv vil. Sådan var jeg selv. Og jeg tænker jo også meget sådan, altså jeg,

jeg havde ligesom altid den drøm, ligesom alle mennesker har, man tænker stort, for eksempel jeg

vil gerne være advokat, eller ingeniør, eller sådan, hvordan man kommer til det mål, og hvad man

skal gøre for det. Det har jeg for eksempel lært her, at man skal blive ved med at kæmpe, ligesom

45

de historier som vi har lært. Den der opskrift med kyllingen osv. Sådan har det ligesom givet mig

inspiration til…

S: mhm, hvad var din drøm, fortalte du den?

H: altså min drøm, det var at, ligesom at være ingeniør.

S: ja

H: Ligesom bygge noget, måske bygge en bro og så en dag kører forbi den i bil en dag og bare

tænke, det var mig der havde lavet den. Det ville nok være sejt. Øhm, sådan tænkte jeg lidt, men

nu har jeg været sådan, ændret det sådan, fordi måske var det ikke noget for mig, og så tænkte jeg

at jeg jo ligesom godt kan lide at komme i kontakt med mennesker og tale med dem og give dem

råd og sådan, og sådan så har jeg jo flere muligheder end jeg troede jeg havde før. Før havde jeg

ligesom kun den drøm og jeg ville kun arbejde på den, men ligesom har jeg set det fra andre

synsvinkler og så har jeg flere muligheder end jeg selv troede.

S: ja. Er det noget i den her uge, der har gjort at du tænker sådan?

H: ja meget, det synes jeg har hjulpet mig rigtig meget.

S: okay, ja. Hvad er det sådan præcist, der har hjulpet? Du nævner de her historier han har fortalt,

er der sådan andet hvor du tænker, det her har hjulpet til at se det fra nogle andre sider?

H: ja, øh, nu havde han jo den historie med kyllingeopskriften, også det med rapperen, altså

Eminem, han blev slået osv. nu er han så en rapper, og er meget succesful og sådan. Og sådan kan

man jo ligesom sige, det er ligesom den grimme ælling, altså den vokser sig jo rigtig stor og

succesfuld. Så måske kan jeg også have drømme, og måske skal jeg bare udleve dem og prøve at

gøre dem til virkelighed.

S: ja.

H: Så det har ligesom givet mig inspiration til, hvordan man skal gøre det, med tankerne og hvad

der starter dem. Ja, det synes jeg har hjulpet mig sådan.

46

S: spændende, dejligt at høre. Er der noget, øh, du fortalte det her med at du gerne vil være

ingeniør til de andre, hvis du sådan skulle fortælle om den her drøm igen, er der så noget du ville

ændre?

H: Øh, ja, ligesom den her måde, jeg ligesom har prøvet på, altså jeg havde ligesom ikke en måde

til hvordan jeg ligesom skulle gøre det, men nu så ved jeg at hvis nu jeg holder fast på den her ide,

og går videre og tager min uddannelse videre, går på gymnasium og universitet osv. Så en skønne

dag, så kan der jo være en chance for at jeg bliver det. Så sådan, ligesom tænke videre.

S: ja. Det lyder virkelig som om du har fået meget ud af den her uge.

H: (griner), ja.

S: Det er dejligt at høre. Er der noget du sådan, øh, jeg har nemlig ikke umiddelbart flere

spørgsmål, men er der noget du sådan tænker at du vil fortælle her til sidst, det behøves ikke have

noget med.

H: Det er der ikke rigtig. På nær, at det sætter sig også, altså det her med at være en coach, det

lyder også rigtig spændende. Det lyder også som noget, jeg ligesom også godt ville. Lave i min

fremtid osv.

S: ja.

H: Og jeg har også søgt meget, i denne her uge, på hvad for nogen uddannelser som jeg måske

godt kunne tænke mig at lave. Det her er jo bare tanker som jeg har i gang, det kommer jo videre.

Jeg går jo kun i 6. klasse, men jeg tænker over det.

S: ja du tænker over det. Spændende. Jeg er glad for at jeg fik lov at interviewe dig, men også at

være en del af de her par dage. Øhm, det var rigtig spændende at interviewe dig, tak fordi jeg

måtte.

H: det var så lidt.

47

Interview af J d. 19-02-15

S: Jeg skal lige introducere mig og sådan nogen ting, selvom du godt kender mig. Jeg hedder

simon, det ved du godt, og, øh, grunden til at jeg skal lave det her interview, det er fordi jeg skal

skrive en opgave. Det er et fag jeg har, hvor Knud, han er min vejleder, og så skal jeg skrive en

opgave og der har jeg brug for noget viden fra jer kan man sige. Nogen af jeres oplevelser omkring

hvordan det har været de her tre dage jeg har været med her. Hvordan det har været sådan at

fortælle jeres historier og sådan nogen ting. Øhm, ja. Så øhm, først skal jeg lige finde min

spørgsmål frem, de er her på min telefon. Og så går vi sådan set i gang. Har du nogen spørgsmål?

J: nej.

(John-Erik kalder og spørger om jeg har to sekunder til at snakke.)

S: 2 sekunder, jeg skal lige derned.

(Jeg kommer tilbage efter ca 5 min.)

S: Perfekt, så er jeg tilbage. Jamen lad os bare gå i gang. Jeg har bare lige kort introduceret mig, og

fortalt hvad det går ud på. Og, øh, så stiller jeg dig sådan set bare nogle spørgsmål, og der er ikke

noget rigtig og forkert, jeg spørger sådan set bare ind til hvordan du har oplevet de her tre dage.

Alt er anonymt, det vil sige, det du siger, det er der ikke nogen der kan gå ind og se, at det har J

sagt den og den dag. Du bliver anonym i min opgave og ikke engang Knud kommer til at vide hvem

der har sagt hvad. Jeg har interviewet dig, og nogen af de andre drenge. Alt hvad du siger er altså

helt hemmeligt. Kan du sådan kort forklare, hvad i har lavet i dag? Bare sådan, det du husker

bedst.

J: Vi har lavet noget med, øhm, gruppejunglering. Hvor man har fem ting, så skal man, så skal de

rundt blandt alle sammen, hvor alle skal røre tingene en gang, hver ting. Dem der bliver først

færdig, med den hurtigste tid har vundet. Og så har vi lavet noget med en team-maskine, hvor vi

skulle finde på en maskine, og vi måtte ikke bruge nogen ting. Og, øh, vi skulle lave den af, os. Og

noget med, de historier han har fortalt, med en vandbøffel. Og så, noget med en boomerang.

S: ja, kan du forklare hvad den historie med boomerangen gik ud på?

48

J: Det var noget med at hvis man, øh, man brugte den til hvis man skal jage. Man kaster den, og

hvis man misser, så kommer den tilbage igen. Men hvis man rammer, så bliver dyret bevidstløst.

Og så skal man over og hente det.

S: mhm. Spændende… Hvad synes du om det her tre dage?

J: Det har været meget sjovt, og vi har lavet mange aktiviteter. Og øvelser. Så har vi talt meget i

grupperne, sådan hvordan det har været.

S: hvordan har det været. Altså det med at sidde og snakke i grupperne?

J: Det var sjovt. Ikke kedeligt.

S: Har du prøvet sådan noget før, det med at i sidder og fortæller historier for hinanden?

J: nej.

S: nej, hvordan var det synes du?

J: Det var også spændende.

S: ja. I har jo brugt en masse tid, som du også selv kommer lidt ind på. Med at i har fortalt en

masse historier for hinanden, jeres egne sådan, drømme og sådan lidt. Hvordan har det været at

høre de andre historier?

J: Det har været både sjovt og spændende. Man ved ikke hvad de andre har at sige, det kan

ligesom være lidt spændende.

S: Ja. Er der noget du sådan synes der var, som du sådan bed mærker i, eller som var interessant af

det de andre fortalte?

J: hmm.. ikke rigtig.

S: nu havde vi så heller ikke den mest snaksaglige gruppe (griner). Øhm, hvordan var det sådan at

fortælle din egen historie? Og hvad fortalte du, hvis du kort kan fortælle det.

J: jeg fortalte om, i dag, det der med at jeg blev jaget af en hund, mig og min fætter. Det var sjovt

at løbe væk fra den. Efter, da vi nåede lidt, et par, 10 eller 20 meter væk, så gik den tilbage til sin

ejer.

49

S: I går, der snakkede vi noget om, eller der skulle i fortælle noget om jeres drømme. Kan du huske

hvad du fortalte der?

J: At jeg gerne ville være en tennisspiller. Hmm…

S: ja, hvordan var det at fortælle? Har du fortalt det før, at du ville være en tennisspiller?

J: nej.

S: Hvordan var det at fortælle?

J: Det var… Jeg vil sige, jeg har holdt det hemmeligt i, ikke så lang tid, men jeg vil også gerne have

at folk skal vide det.

S: ja. Hvis du skulle fortælle den historier igen, med at du gerne vil være tennisspiller, ville du så

ændre noget i historien, eller ville du fortælle den på en anden måde?

J: nej…

S: nej. Nu øh, kan du huske hvordan de andre reagerede da du fortalte din historie?

J: Nogen grinede og nogen sagde, altså de grinte inde i dem selv, jeg kunne jo se at de gjorde

sådan der. (J vender hovedet væk, imens han smiler).

S: ja. Hvordan var det, at det var sådan de gjorde?

J: jeg følte mig lidt trist indeni.

S: ja. Det kan jeg godt forstå, det er også, det er lidt svært sådan noget. Hvad tænkte du sådan om

det bagefter?

J: hm… Så tænkte jeg ikke så meget over det.

S: nej, du tænkte ikke mere over det?

J: nej.

S: Nej. Øhm, ud over den her måde de reagerede på, har der så været nogen andre ting, hvor i har

fortalt nogen ting hvor du sådan, øh, du sagde du blev lidt ked af det inden i. Men var der nogen

tidspunkter hvor du blev glad inden i, af de her ting vi har lavet i dag, eller de andre dage?

50

J: Ja ved labyrinten og det der med kategorien, og hvor mange personer man kunne være.

S: kan du forklare lidt om labyrinten?

J: Det var noget med at vi skulle finde vej. Over til enden. Men man måtte ikke tale, man måtte

heller ikke træde på labyrinten. Eller sige noget. Og så var der også nogen der begyndte at tale,

fordi de, ville gerne bare ud med det de ville sige.

S: Ja jeg synes også labyrinten var sjov. Øhm, jeg vender lige tilbage til de her fortællinger engang,

din sådan, øh, din tennis fortælling. Efter du har fortalt den, har du så tænkt noget over det

derhjemme?

J: øhm, jeg har tænkt, altså jeg har også sagt det til mine forældre og mine brødre at jeg vil starte

til tennis.

S: ja.

J: Og så har jeg ledt, men jeg fandt ikke noget.

S: ja. Jeg skal lige se om jeg har flere spørgsmål her, det tror jeg nemlig ikke at jeg har. Er der noget

sådan du tænker at du mangler at fortælle i forholdt til det vi har lavet? Noget jeg har hoppet

henover.

J: hmm. Nej.

S: nej. Jamen så vil jeg sige tak fordi jeg måtte interviewe dig, det har været godt. Tak skal du have.

Og tak for de her dage, det har været hyggeligt.

51

Interview af O d. 20-02-15

S: jeg hedder som sagt Simon, det ved du godt. Jeg har jo været her de her tre dage. Grunden til at

jeg gerne vil interview dig, det er fordi jeg er i gang med at skrive en opgave, henne i min skole,

universitet. Og, alt hvad du siger og gør, det er anonymt, det vil sige at der er ikke nogen komme

bagefter og sige: ”det har O sagt, på det og det tidspunkt.” Øhm, ja og der er ikke noget rigtigt og

forkert, så du skal bare sådan, svare ærligt på mine spørgsmål kan man sige. Jeg er interesseret i at

høre hvordan du har oplevet de her tre dage, og hvordan det sådan har været at være med. Nu var

du så kun med onsdag og torsdag. Øhm, men jeg er stadig interesseret i at høre hvordan det var

for dig, at være med. Jeg har nogen spørgsmål som jeg sådan lige kigger på engang imellem på min

telefon, så det er ikke fordi du bliver uinteressant at høre på eller noget som helst, det er fordi jeg

lige skal se hvad det er jeg vil spørge om. Øhm, men kan du sådan kort forklare hvad i har lavet de

to dage hvor du var med, sådan de vigtigste ting som du kan huske?

O: Øhm, vi har lavet noget teambuilding. Noget med hvordan vi skulle arbejde sammen i grupper,

og løse nogen opgaver, og så har vi øh… lært nogen forskellige ting om hjernen og hvordan man er

for et slags menneske og sådan.

S: ja. Hvad har sådan været det sjoveste synes du?

O: det sjoveste har nok været noget det der teambuilding noget.

S: ja, vi har jo lavet lidt forskellige ting, kan du forklare nogen af øvelserne?

O: øhm vi skulle lave sådan en labyrint, med malertape. Og så, øh, så skulle vi, uden at vi vidste

hvor vi skulle hen, så skulle vi prøve lidt hvordan vi kunne, øh, hvor vi skulle hen med sit hold.

S: ja. Det var noget med at i ikke måtte snakke ikke?

O: Ja.

S: hvordan synes du den øvelse gik for din gruppe?

O: Det gik meget godt. I starten var det lidt svært, fordi vi ikke helt var vant til ikke at måtte

snakke, og ikke at måtte, øh, bruge ligesom vi plejer. Men det gik bedre hen af vejen.

S: ja. Hvad var det der sådan ændrede sig synes du?

52

O: øhm, man blev lidt mere koncentreret om at man ikke måtte snakke og at man skulle gøre, gå

tilbage som man skulle. Og de forskellige andre regler.

S: ja. Den var også sjov synes jeg. Hvordan øh, var der nogen andre af øvelserne du synes var

særligt spændende, eller noget af det John-Erik sagde?

O: jeg synes det var meget sjovt, at finde ud af, hvad for et slags menneske man var. Om man var

helhed eller detalje. Og Se, høre, røre og gøre barn.

S: ja. Det synes jeg også var sjovt, jeg tog også testen. Det var lidt sjovt at finde ud af. Øhm, jeg er

også lidt interesserede i at høre om de her personlige fortællinger i skulle lave for hinanden. Det

her hvor vi sad i en cirkel, nu var jeg jo vejleder på jeres gruppe, men jeg kunne godt tænke mig at

høre, hvordan du sådan oplevede det her med at skulle stå foran de andre og fortælle din historie.

O: øhm, i starten, der vidste man ikke helt hvad man skulle sige,

S: nej.

O: men øhm, hen af vejen, blev man bedre og bedre til at finde på et eller andet. Når man skulle

fortælle om hvad man lavede, eller hvad man, nogen gode ting man havde lavet eller hvad der var

sket.

S: ja.

O: Foran de andre i ens gruppe, man… Det blev jo lettere og lettere.

S: ja. Hvad var det der sådan gjorde at det blev lettere synes du?

O: Øhm, man vænnede sig lidt mere til det, fordi vi lavede det en del gange, øhm. Og så, øh, så

havde man sådan lidt mere klar til når det skulle. Så vidste man lidt hvad det drejede sig om, også

hvad emnet sådan var lidt mere.

S: hvad for noget fortalte du om dig selv?

O: øhh… Jeg fortalte lidt om min hobby, som jo nok er mest fodbold. Øh, hvor gammel jeg er, hvor

jeg bor, hvor øh, det kunne være hvor man skulle, øh, lige har været på fere, eller noget andet om

en selv. Hvad man har lavet eller, hvad man skal lave, eller, hvad man, øhm ja.

S: ja. Havde du fortalt nogen af de ting før, til dine klassekammerater?

53

O: ja, de vidste nok det meste.

S: okay. Der var ikke noget sådan, du havde svært ved at fortælle?

O: nej.

S: hvordan var det så at høre nogen af de andres fortællinger?

O: øhm, det var meget sjovt. Hmm.. det var ikke alle man kendte, eller som man havde snakket

med før. Så det var meget sjovt, lige at sådan vide lidt mere hvem de var.

S: ja.

O: og hvordan de også var, altså i skolen, der er de jo mange af dem, meget stille, men der fandt

man ud af at de ikke er så stille derhjemme.

S: ja. Var det meget sjovt, at sådan lære de andre lidt bedre at kende?

O: ja.

S: øhm, nu siger du selv at i fortalte jeres fortælling flere gange. Øhm, var der noget der ændre sig,

var der noget du kom til at tænke over, ved at høre de andres fortællinger?

O: Altså man lavede lidt sin ud fra hvad de andre havde sagt. Hvis de andres den var, meget lang,

og man selv havde en kort en, så lavede man lige sin lidt længere. Hvis de sagde et eller andet om

noget, så lavede man lidt efter det. Så havde man lidt inspiration.

S: ja

O: Så det blev, i starten, der var det meget svært at finde på, men så begyndte det lige så stille

bare, at blive meget nemmere.

S: ja. Mhm. Hvis du nu sådan skulle fortælle din historie igen, hvis vi nu holdt sådan en personlig

fortælling igen. Er der så noget du ville ændre, eller er der nogen andre ting du ville fortælle?

O: hmm. Det var der nok, men lige nu kan jeg ikke lige komme i tanke om noget.

S: der kan du ikke lige komme på noget nej. Hvordan synes du ellers det har været de her tre

dage?

54

O: jeg synes det har været meget sjovt. Øhm, specielt fordi det har været noget andet end bare

skolen, som man plejer at kende den. Så øh, så skulle man lave en hel masse lege, og så var der en

del aktivitet. Altså der var masser pauser sådan at man bare kunne, fordi nogen gange så blev det

lidt, svært bare at sidde stille alle sammen i et stort lokale i et par timer af gangen, så det var

meget godt.

S: ja. Har du sådan tænkt nogen ting, efter at i var gået hjem, er der nogen af historierne, har du

gjort særligt indtryk på dig eller…?

O: ja, især noget med at man skal bare tro på det man gerne vil, og blive ved med at gå efter det,

det var der en del historier om.

S: ja. Kunne du sådan relatere til det, eller gav det mening for dig?

O: ja det gjorde det, det kan jeg helt klart.

S: Du snakkede en masse om fodbold kan jeg huske, så hvad er dit mål?

O: jah, altså jeg vil jo gerne blive professionel fodboldspiller.

S: ja. Fedt, det kan jeg godt forstå. Jeg øhm, har ikke flere spørgsmål, og jeg synes også at du har

svaret godt på mine spørgsmål. Og det var fedt at få lov til at interviewe dig, så øhm, tak for det.

O: velbekomme.