Indholdsfortegnelse - Paedagogen...Albert Bandura: Teorien om social læring (Social Learing Theory)...
Transcript of Indholdsfortegnelse - Paedagogen...Albert Bandura: Teorien om social læring (Social Learing Theory)...
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Indholdsfortegnelse:
Indledning .................................................................................... s. 2
Problemformulering ................................................................... s. 3
Metodeafsnit ................................................................................ s. 3
Præsentation af faglige begreber/teorier .................................. s. 4
Albert Bandura ............................................................ s. 4
Pierre Bourdieu............................................................ s. 5
Aaron Antonovsky....................................................... s. 6
J.H. Leavitt ................................................................... s. 9
Edgar Schein .............................................................. s. 10
Egen model................................................................................. s. 13
Institutionsbesøg i børnehave .................................................. s. 15
Evaluering af institutionsbesøget............................................. s. 16
Analyseafsnit.............................................................................. s. 16
Overvejelser om produkt.......................................................... s. 20
Dilemmaer.................................................................................. s. 22
Kvalitetsvurdering .................................................................... s. 23
Evaluering af spørgeskemaer................................................... s. 24
Evaluering og konklusion......................................................... s. 24
Perspektivering.......................................................................... s. 25
Litteraturliste.............................................................................. s.27
Bilag ............................................................................................ s. 27
Bilag 1: Informationsbrev til pædagogerne
Bilag 2: Informationsbrev til forældrene
Bilag 3: Spørgeskema til pædagogerne
Bilag 4: Spørgeskema til forældrene
1
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Indledning:Vi har som studerende i vores praktikperioder i daginstitutioner lagt mærke til, at der
ikke er særlig stor fokus på tandsundhed i de respektive institutioner og undrer os over,
at dette felt er så overset.
Faktum er at antallet af huller i børns tænder gennem mange år har været faldende, men
at der nu igen ses vækst i problemer med tandsundhed blandt børn og unge1. Det er især
caries og syreskader fra sodavand som er ved, at blive et problem2.
Erfaringsmæssigt ved vi, at det tidligere har været daglig rutine med tandbørstning i
daginstitutioner, men vi har kun kendskab til ganske få institutioner som stadig
opretholder denne praksis. Det mener vi er ærgerligt.
Ifølge Albert Bandura er den menneskelige adfærd nemlig lært gennem to basale
processer: Ved at observere begivenheder og andre mennesker – og ved selv at prøve
den praktiske udførelse af en given handling3.
Undersøgelser viser hvor meget børn efterligner den adfærd de ser i deres omgivelser3
og da vi som pædagoger netop tilbringer mange timer dagligt sammen med det enkelte
barn, spørger vi os selv, hvor står vi egentlig som pædagoger i forhold til tandsundhed
og hvordan bliver det en del af det pædagogiske arbejde?
Vi har derfor sat os for, at undersøge om det er muligt, at integrere mere tandsundhed i
børnenes hverdag og give børnene nogle gode vaner, som handler om tandbørstning og
kost i forhold til sunde tænder.
1 Kilde: Tandlægebladet maj 2005. Annette Sundby: ”Sundhedsfremme og forebyggelse af tandsygdomme hos børn og unge”. 2 Kilde: Tandlægebladet 2005. Sven Poulsen og Pia Wogelius: ”Oral helse, tandsundhed og tandsygdomme hos danske børn”. 3 Kilde: ”Medicinsk sociologi” Kap 9 s.216.
2
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Problemformulering: Vi undrer os over, at der ikke er større fokus på tandhygiejne og kostens indvirkning på
børns tænder i daginstitutionerne (3-6 år) og hvordan kan vi som pædagoger medvirke
til en holdningsændring der medfører en ændret adfærd i forhold til tandsundhed.
Metodeafsnit: Vi vil som kommende pædagoger undersøge, om det er muligt at indarbejde en rutine i
hverdagen, som gør det lige så almindeligt at børste tænder som det er at vaske hænder. Vi
vælger i hele opgaven at se projektet fra pædagogens synsvinkel. Vi vil tage udgangspunkt i
den pædagogiske vinkel igennem hele opgaven, vi har set på hvilke fordele og ulemper der vil
opstå, hvis man kunne gøre tandbørstning til en del af hverdagen i institutionen.
Vi har bevidst fravalgt at se på social ulighed og etniske minoriteter, men vi er dog bevidste
om at det er svært at komme uden om de faktorer. Vi har i dette projekt valgt at fokusere på
normalområdet, ud fra den begrundelse at vi som pædagogstuderende sjældent beskæftiger os
med den gruppe når vi laver opgaver. Sandsynligheden for at opnå en adfærdsændring på
området, ville være større i en velfungerende børnegruppe, end i en børnegruppe som i
forvejen har tilpasningsproblemer.
Pædagoger er rollemodeller for børn. I småbørnsinstitutioner er det i særdeleshed meget
vigtigt at man som pædagog tager sit ansvar yderst alvorligt, børnene tilbringer mange timer i
institutionen og dermed også sammen med pædagogerne. Man skal derfor som forbillede være
opmærksom på hvilke signaler man sender og hvordan man formidler sin viden. Børn
efterligner voksne. Pædagoger har stor indflydelse på, hvilke vaner og rutiner børn får gennem
deres daglige gang i institutionen. De vaner og rutiner tages med videre i livet. Man kan som
pædagog præge barnet og være med til at lave en holdningsændring. Barnet er åbent overfor
ændringer. Det er muligt at ændre bestemte vaner og rutiner, fordi nye rutiner og vaner hurtigt
bliver integreret i deres dagligdag.
Vi vil gennem empirisk undersøgelse se, om det er muligt med sådan en holdningsændring
hos barnet og ikke mindst hos pædagogerne i institutionen. Den empiriske undersøgelse består
af et tandbørste forløb i en institution, pædagogerne skal efterfølgende børste tænder med
3
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
børnene i 14 dage, samt feedback fra de involverede pædagoger og børnenes forældre i form
af et spørgeskema.
Vi vil inddrage relevant faglitteratur. Vi vil bruge teoretikere som Albert Bandura, Pierre
Bourdieu, Aaron Antonovsky, J.H. Leavitt og Edgar Schein. Alle de førnævnte teoretikere har
nogle spændende teorier, som vi kan bruge i forhold til vores opgave og som understøtter
vores tanker og vores projekt.
Præsentation af faglige begreber/teorier: Vi har valgt nedenstående 5 teoretikere på baggrund af vores projekt, de har været
medvirkende til at understøtte vores proces. Til at udvikle vores baggrundsviden omkring
hvad der skal til, for at ændre en holdning eller livsstil. De har hver deres indgangsvinkel, på
fænomenet sundhed og livsstil. På enkle områder mødes deres teorier, de hedder dog noget
forskelligt.
♦ Bandura - Social læring.
♦ Bourdieu - Habitus, generel adfærd.
♦ Antonovsky - Følelsen af sammenhæng.
♦ Leavitt – Diamant model.
♦ Schein – Isbjerget.
Albert Bandura:
Teorien om social læring (Social Learing Theory) og social kognitive teori (Social Cognitive
Theory). Teorien er udviklet af den amerikanske psykolog Albert Bandura4. Han udviklede
sin teori fordi han var uenig, med de teorier der antog at mennesket ensidigt lader sig påvirke,
af sine omgivelser og ikke ved deltagelse. Han var nået til den erkendelse af, at andre metoder
overså væsentlige forhold ved adfærd.
For det første at forholdet mellem mennesker er ”reciprokt”, at mennesker og omgivelser
påvirker hinanden. For det andet mente Bandura, at forskere i høj grad havde nedprioriteret
4
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
menneskers egen, selvstændige kognitive evner. Bandura mener, at menneskelig adfærd er
lært igennem to basale processer: Ved at observere begivenheder og andre mennesker - og ved
selv at prøve den praktiske udførelse, af en given handling.
De to processer forbindes med begreber/metoder efterligning (Modeling) og forventninger til
egne evner, om det kan magte en given opgave eller en bestemt adfærd (Self-efficacy). Der er
fire ting mennesket trækker på i forhold til self-efficacy:
1. Egne erfaringer med at udføre den pågældende adfærd.
2. Erfaring med at andre med evner som en selv, kan udføre handlingen.
3. Støtte og opmuntring fra omgivelser, til at udføre en given handling.
4. Den kropslige/følelsesmæssige oplevelse, med at gennemføre den praktiske
afprøvning af handlingen.
Livsstilen tager i høj grad form efter omgivelserne, og er en af de væsentlige faktorer ved
fænomenet social reproduktion. Social reproduktion henviser til, at livsstil ikke alene handler
om social klasse her og nu, men også videreføres fra generation til generation.
Bandura tager udgangspunkt i beskrivelser, af hvordan indlæringsprocesser foregår på individ
niveau.
Pierre Bourdieu:
Den franske sociolog Pierre Bourdieu5 mener at mennesker fødes ind i og lever i forskellige
sociale verdener, hvor status, magt og indflydelse, er afhængig af de ressourcer, den enkelte
har adgang til. Han taler ikke kun om materielle ressourcer, men at ressourcer også kan være
kulturelle. Han opererer med fire slags kapital; kulturel, økonomisk, social og symbolsk. Han
opdeler dem i felter, og enkeltindivider er underordnet feltet og eksisterer som en aktør i feltet.
En aktør der er socialt konstrueret, og er aktiv inden for rammerne af feltet. Han definere
begrebet ”symbolsk magt” som værende den status man har, eller erhverver sig i et givet felt.
Pierre Bourdieus begreb habitus er en førbevidst orientering hvor kroppen handler. Habitus er
kropsliggørelsen af vores praktiske erfaringer fra vores møde med verdenen, med andre ord
4 Kilde: ”Medicinsk sociologi” s. 215-218.
5
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
vores praktiske erfaringer inkorporeres i kroppen. Det er lagring af en lang række konkrete
erfaringer, som efterhånden danner et mønster, uden at denne mønsterdannelse er bevidst
styret. Eks.man vasker hænder efter toiletbesøg, børster tænder inden man går i seng, skifter
gear i sin bil uden at tage opmærksomheden væk fra trafikken.
Da vores målgruppe er begrænset til børn i aldersgruppen 3-6 år, har vi valgt at fokusere på
barnets habitus og den sociale kapital som pædagogerne tilfører barnet. Bourdieus teorier er
baseret på samfunds niveau.
Forklaring af Bourdieus felter:
Symbolsk kapital
Kulturel kapital
Informations kapital
Opdragelse
Uddannelse
Indføring i kultur
Økonomisk kapital
Produktions midler
Indtægt
Økonomisk magt
Summen af ressourcer i
netværk og relationer.
Boligforhold.
Social kapital
Netværk
Stabile relationer
Summen af stabile
relationer og
ressourcer.
Boligforhold
Aaron Antonovsky:
5 Kilde: ”Sundhed i pædagogisk praksis” Kap 7 s. 149-160.
6
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Aaron Antonovsky6 er professor i medicinsk sociologi, han har stillet spørgsmålet ”Hvordan
forklare, at mennesker bliver eller forbliver sunde? ” i stedet for som behandlings, risiko, og
forebyggelsesforskning stiller ”Hvorfor bliver mennesker syge?”. Antonovsky har i sin
forskning taget udgangspunkt, i den salutogenetiske ide frem for den patogenetiske
synsvinkel. ”Hvad karakteriserer sunde mennesker?”, ”Hvad er det de sunde kan?” og ”I kraft
af hvad kan de det?”
Han har fremsat teorien ”følelsen af sammenhæng” som det der kan understøtte individet i
mestring, af sin egen tilværelse.
Hovedelementerne i denne følelse af sammenhæng er:
♦ Begribelighed: de ting der sker omkring en er tydelige dvs. ikke kaotiske, uordnet, tilfældige,
uventede, og uforklarlige.
♦ Håndterbarhed: At der er ressourcer til rådighed til at møde de krav som stilles af de stimuli
man bombarderes med.
♦ Meningsfuldhed: De problemer og krav man stilles over for, er værd at bruge sin energi på.
Problemer ses som udfordringer ikke byrder. Mestre sin hverdag, evne til at vælge de bedste
løsninger i livet.
Læreprocesser
→ Følelsen af sammenhæng
Forudsigelighed → Begribelighed
Belastningsbalance → Håndterbarhed
Delagtighed/deltagelse → Meningsfuldhed
Handlingsmodel for sundhedspædagogik:
6 Kilde: ”Sundhedsfremme i teori og praksis” s. 136-139.
7
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Med afsæt i praktikernes erfaringer og Antonovskys teori om følelse af sammenhæng, skal
man ikke tænke sundhed ud fra forestillingen om, at øget viden er lig med andre holdninger,
som igen medfører ændret adfærd.
Hvor der før hen er blevet brugt en model som:
Viden → holdninger → adfærd7
Som vi senere i analyseafsnittet kommer ind på er det i dag mere hensigtsmæssigt at bruge
denne model:
Identitet → betydning → viden → Handlinger8
Identitet: Hvem er jeg? Hvor meget bestemmer jeg? Hvad er min erfaring?
Betydning: Hvad er formålet? For mig og andre? Sejt eller fejt?
Viden: At viden ikke kun afsendes men også modtages, en aktiv proces.
Handlinger: Indvirkning på individet til at handle eller undlade.
Forklarings modeller:
Det omgivende samfunds krav
Barn
A F C Institutionens D kultur E (ledelse)
Pædagog Forældre
B
7 Kilde: ”Forebyggende sundhedsarbejde” Kap 24 s. 265. 8 Kilde: Antonovsky.
8
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
I vores egen forklaringsmodel har vi i centrum for processen, selve institutionen som skal
være det bærende element. Det kan være yderst vanskeligt at indføre nye rutiner i hverdagen,
derfor har vi lavet en handleplan med en tidshorisont på 6 mdr., med særlig henblik på at få
indført tandbørstning i daginstitutioner, som værende en del af barnets dagligdag.
Modellen vil blive forklaret i afsnittet ”Egen model”.
J.H. Leavitt:
Vi så gerne, at flere daginstitutioner fokuserede mere på tandsundhed i dagligdagen og
genindførte tandbørstning efter frokost. Det er nok ikke gjort med, at man i institutionen
”bare” beslutter, at nu skal tandbørstning være en del af hverdagen. Vi kan nemt
forestille os, de gode intentioner drukne i tidspres, blive for besværlige og at det i en
travl hverdag ville være noget man sprang over.
Vi kommer frem til, at vil man gerne integrere tandbørstning i hverdagen må det kræve,
at ledelsen planlægger dette tiltag og er villig til, at evaluere undervejs.
Vi har derfor valgt, kort at inddrage Leavitts model til, at belyse hvad man skal være
opmærksom på i den forbindelse.
Leavitt9 ser en institution som opbygget af 4 grundelementer, der alle påvirker hinanden
gensidigt. I skæringspunktet kan man placere den pædagogiske praksis.
Leavitts diamantmodel:
9 Kilde: ”Den pædagogiske kultur”. Kap 1 s. 20-21.
9
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Struktur
Teknologi
Aktør
Opgaver
Teknologi: De redskaber organisationen anvender til, at udføre sine opgaver. F.eks. IT,
instrumenter, undersøgelses og behandlingsmetoder, rådgivningsmetodik og
tankemodeller. I den pædagogiske institution overvejende faglige og personlige
kompetencer.
Opgaverne: Institutionens eksistensgrundlag, at udføre en bestemt samfundsopgave.
Har således en kernemission samt en række opgaver, der kan være mere eller mindre
præcist formuleret via lovgivning, målsætning mv. I dette tilfælde et mål i
virksomhedsplanen.
Aktører: Institutionens medarbejdere med den viden, kunnen, holdninger, behov og
personlighed de besidder. Samarbejdet hører til denne kategori.
Struktur: De stabile adfærdsmønstre i institutionen, der bestemmer forholdet mellem
de enkelte medarbejdere, enkeltvis eller gruppevis. Organiseringen af arbejdet. Hvordan
skal tandbørstning tilrettelægges?
Edgar Schein:
10
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Det er vores erfaringer fra vores praktikker, at man altid er positivt indstillet over for de fleste
projekter, men er det en ny ide som skal indføres i hverdagen, har ideer det med at glide ud.
Vi har valgt at bruge vores forklaringsmodel, og Scheins10 kulturmodel til at fastholde
projektet med at børste tænder.
Scheins kulturmodel (Isbjerget ):
Artefakter
Skueværdier
Grundlæggende antagelser
Forklaring af Scheins kulturmodel:
Artefakter: Synlige, organisatoriske kendetegn, strukturer, fysiske omgivelser, medlemmers
sprog, medlemmers stil, observerbare ritualer.
Skueværdier: Strategier, mål, filosofier med synlige begrundelser. Virksomhedsplaner og
årsplaner. Lovbestemte som f.eks. medbestemmelse.
10 Kilde: ”Introduktion til organisationsteori” s. 128-131.
11
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Grundlæggende Antagelser: Ikke bevidste, ”tages for givet”, anskuelser, opfattelser og
tanker. Handler om mennesker, deres natur, relationer og behov. En kilde til værdier og
handling, men svær at få fat i, fordi de ikke er bevidste. Kulturen har sin base her.
Endvidere bruges Scheins teori om optøning og genfrysning.
Optøning og genfrysning: Det skal forestås sådan, at man har hver sine grundlæggende
antagelser, og der er enighed om at være uenige. Genfrysning hentyder til at der ved optøning,
dannes et nyt sæt af grundlæggende fælles antagelser, som så genfryses i det enkelte individ,
og i gruppens normer og rutiner.
Vi har valgt at bruge vores forklaringsmodel, og teorien med ”double loop learning11” fra den
”lærende organisation12” som model til at fastholde projektet med at børste tænder.
Forklaring af double loop teorien:
I organisationen i vores tilfælde børnehaven, f.eks. på et personale møde bliver vedtaget at der
skal indføres tandbørstning i institutionen. På mødet diskuterer og vurderes hver enkeltes
holdning til projektet. Det er i opstartsfasen meget vigtigt, at få alle de forskellige
grundholdninger frem.
De holdninger skal lægge til grund for hvordan man vil nå målet, og finde frem til en fælles
målsætning. Når der er nået en fælles målsætning, skal der planlægges hvordan ideen skal
udføres i praksis. Resultatet af processen kan føre til ændring af målsætning, hvis der stadig er
enighed om de grundlæggende antagelser. Hvis der er basale ting der skal ændres så skal der
evalueres på de grundlæggende antagelser og processen kan gentage sig. ”double loop
learning” sætter tingene i spil (til forhandling), både i de forhold der gør sig i børnehaven, og
det omgivende samfund, en form for konstant refleksion i forhold til de grundlæggende
antagelser.
Kritikken kan være at det kræver at medarbejderne er omstillings parate, at forandring er en
del af hverdagen, at man kan forhandle om egne antagelser, at man er villig til at indgå
kompromiser.
11 Kilde: ”Introduktion til organisationsteori” s. 124. 12 Kilde: ”Introduktion til organisationsteori” s. 124.
12
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Organisationens grundlæggende
antagelser
Produktion Mål
Handling Resultat Evaluering
Single Loop Learning Double Loop Learning
Det kan være yderst vanskeligt at indføre nye rutiner i hverdagen, derfor har vi lavet et skema
med en tidshorisont på 6 mdr. med indlagte evalueringer.
6 måneders Handleplan:
Barn Pædagog Institution/kommune Kort sigt 1 mdr. Præsentation af
tandbørstning for barn/ forældre. Hvorfor man børster tænder. Læs bøger f.eks. Pløk og bisse, Frederik og plakkerne, Karius og Baktus.
Evaluering af proces på møde hver 14. Dag. Vær rollemodel for børn. Inddrag forældre i proces. Brug evt. statistikker og nyeste empiri. Blive bevidst om egne grundlæggende holdninger. Husk at begrunde proces.
Opfølgning på proces, ting der skal ændres. Tidsforbrug, ressourcer Brug ”double loop” modellen. Udvikling af en hensigtsmæssige rutine omkring hygiejne.
Mellemlangt sigt 1-6 mdr.
Implementering af tandbørstning hverdag. Brug rollemodeller blandt børn - det skal være sejt at børste tænder. Besøg tandklinik. Fokus på kost og tænder, godt og skidt for tænder.
Vanskeligheder på længere sigt, problemstillinger. Emne uger med fokus på kost/tænder. Arbejde med egne grundlæggende holdninger. Opsøg andre inst. med erfaringer i forhold til tandbørstning.
Indslag fra f.eks. tandplejen til forældre i inst. kost indvirkning på tænder. Nyeste empiri. Overvej sponsorat fra producent f.eks. Colgate.
Lang sigt 6 mdr.
At tandbørstning bare er noget man gør ligesom at vaske hænder. Lad de børn der er gode til tandbørstning være rollemodeller for andre børn.
At tandbørstning er en del af de mange opgaver man har med at varetage barnets tarv, med henblik på at det er en proces der af og til kræver justering. ”brug Double loop”.
Indføres i årsplaner på lige fod med alle andre områder som varetager barnets tarv. Indfør ½ årlige besøg fra den stedlige børnetandpleje.
13
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Egen model:
Det omgivende samfunds krav
Barn
A F C Institutionens D kultur E (ledelse)
Pædagog Forældre B
Vi har valg at lave vores egen forklarings model, som illustrerer vores erfaringer med vores
lille projekt, med de forskellige teorier/teoretiker inkluderet. I midten af vores model er
institutionens kultur, som det der skal bruges for at medføre en adfærds ændring, i forhold til
indføring af nye rutiner. Tanken er at der skal være fodslag hos personale og ledelse, hvis der
skal være en følelse af kontinuitet, i sådan et projekt her. Der er også en veksel virkning
imellem de enkelte punkter, som gensidigt kan påvirke hinanden, hvis der er forhold der skal
justeres så de passer i sammenhængen. Andre modeller kunne også være anvendt bl.a. Lars
Denciks ”sommerfugl”, som forklarer dobbelt socialisering. Den forklarer så ganske
udmærket de forskellige arenaer, et barn bevæger sig rundt i. Det ville i nogle tilfælde være
formåls tjenstlig med en ekstra vinge, da mange børn i dag oplever i skift i deres nære
relationer. Den har været inspirations kilde til vores forklarings model, forskellen er at vi har
sat institutionens kultur, som værende den drivende kraft for at opnå den ønskede effekt.
Institutionen: Skal være inspirationskilden, igangsætter og bindeleddet mellem (pkt. D, F, E)
ansatte forældre, børn. Ledelsen skal være den der stiller de fornødne ressourcer til rådighed,
især den nok væsentligste faktor i den her proces nemlig tid.
De ansatte: Skal være de vedholdende, de der ved aktiv deltagelse, og inspiration har
kontakten til både barn og forældre (pkt. A, B). Være en rollemodel for børnene, bruge
14
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
børnene som rollemodeller for hinanden, så det kan give en form for status i børnegruppen at
være god til at børste tænder.
Forældre: Som kan få/hente råd og vejledning, hos både pædagog og institution. De kan være
medvirkende til en ændret adfærd, som på længere sigt er hensigtsmæssig og en forbedring af
sundheds adfærd (pkt. C).
Børnene: Bliver næsten ”tæppebombet” med påvirkninger fra alle sider. Men vi mener at hvis
barnet bliver påvirket af de primære omsorgspersoner, der er omkring barnet til hverdag kan
det medvirke til en positiv ændring, til stor gavn for det enkle barn på længere sigt. Som
værende en del af det man bare gør, på lige fod med det at vaske hænder. Børn kan måske
ligefrem være med til, en ændret holdning hos forældre til en øget fokus på tandbørstning
(pkt. C) Vi er vel vidende om at børn i den alder, ikke alene kan børste tænder, eller forudse
konsekvenser på længere sigt (pkt. A, F, C).
Det omgivende samfunds krav: Er mange til institutioner og her er det at vi som pædagoger
skal varetage barnets tarv på så mange områder F.eks.: motorisk, socialt, kognitivt, og
fremelske en sundhedsfremmende adfærd, så kunne det være hensigtsmæssigt at man i
årsplaner og virksomhedsplaner havde medtaget et punkt som hedder tandbørstning. Det
undrer os at der meget få steder, er fokus på tænder andet en Karius og Baktus. Når tandlæger
faktisk siger at problemet er stødt stigende og specielt når talen falder på børn, med anden
etnisk oprindelse end dansk er caries forekomsten høj.
I forbindelse med vores øvelses praktik, og første 1. lønnet praktik i forskellige institutioner
har ingen af os oplevet nogen børste tænder.
Institutionsbesøg i børnehave, tirsdag d. 8. november 2005:Vi ankom til børnehaven kl. 9.30. Vi forberedte os til det projekt vi skulle lave med børnene.
Gruppen præsenterede sig for børnene og pædagogen. Børnene fik læst højt af en bog, som
hedder ”Frederik og plakkerne”. Under oplæsningen blev børnene spurgt ind til deres egne
tandbørste vaner. Vi havde på forhånd lavet to plancher, en ”sund” og en ”usund”. Børnene
15
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
klippede sunde og usunde fødevarer ud af medbragte reklamer, som de vejledt af os klistrede
på de to plancher. Børnene var meget optaget under hele forløbet.
Efter vi havde klippe klistret fik hvert barn et syre monster de skulle farvelægge. Det syntes
alle børn var meget morsomt, og de var alle meget koncentreret omkring denne opgave, man
kunne mærke på børnene at de syntes det var hyggeligt. Der var god tid til at farvelægge syre
monstret, og under forløbet talte vi alle sammen med børnene omkring tænder, og det vigtige i
at børste tænder hver dag. Vi ryddede i fællesskab op og gjorde klar til frokost. Vi havde taget
madpakker med så vi kunne spise sammen med børnene, mens vi talte sund kost.
Børnene fortalte om deres madpakker, et af børnene havde en gulerod med som han syntes vi
skulle klistre op på den plakat med sunde madvarer.
Efter frokost tog vi dem med ud på toilettet og de fik hver især udleveret tandbørste og krus
med navn på (disse administreres i det daglige af pædagogerne). Børnene og et par af os
voksne børstede tænder.
Efter tandbørstningen fik hvert barn et tanddiplom med navn på, som bevis på at de har
deltaget i tandbørste forløbet.
Pædagogerne har sagt ja til at fortsætte med den daglige tandbørstning 14 dage frem.
Inden vores besøg i børnehaven var forældrene via brev13 blevet informeret om vores projekt.
Undervejs i forløbet er der blevet udleveret evalueringsskemaer til både forældre14 og
pædagoger15.
Evaluering af institutionsbesøget:Der var en smule uro under oplæsning af historien. Det var tydeligt at se at de børn som kunne
følge med, ved at se på bogens billeder var mere optaget af historien end de børn som sad
længere fra oplæseren. Man kunne som oplæser have placeret sig anderledes med front mod
børnene.
Vores projekt passede perfekt til den aldersgruppe vi havde valgt, det viste sig ved at børnene
var engagerede og koncentrerede under det meste af forløbet. Vi oplevede dem som
13 Se bilag 2. 14 Se bilag 4. 15 Se bilag 3.
16
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
nysgerrige og interesserede i emnet. Under selve tandbørstningen var børnene meget
koncentrerede.
Vi havde nogle lege i baghånden i tilfælde af manglende koncentration hos børnene undervejs
i forløbet. Det blev ikke aktuelt da børnene var meget engagerede.
Analyseafsnit: Tandbørstning i daginstitutionerne.
I forbindelse med vores analysearbejde har vi set på flere forskellige teoretikere og deres
måde, at anskue livet på og de handlinger vi dagligt går og foretager os. Vi har set på hvordan
vi kan ændre vores adfærd og vaner, og på den måde blive mere bevidste om hvorfor vi gør
som vi gør. Hvad er det der ligger til grund for vores livsstil og måder at handle på?
I forbindelse med vores projekt omkring tandbørstning med børnehavebørn fra 3 til 6 år, har
vi blandt andet valgt at tage udgangspunkt i Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng16.
Antonovsky argumenterer for, hvis man har en følelse af sammenhæng i det man foretager
sig, så har mennesket en større mestringsevne og handlekapacitet end mennesker med svage
følelse af sammenhæng.
Vi har her set på vores projekt med børn og tandbørstning. Når børnene har lavet et forløb
omkring hvad der er sundt at spise og hvad der er knapt så sundt at spise (vores kreative
indslag med børnene hvor vi klippede og klistrede) og efterfølgende børster tænder sammen
med de voksne, så vil børnene have en større forståelse for, hvorfor det er godt at børste
tænder efter man har spist madpakker, end hvis vi kun havde fortalt børnene omkring hvad
der er sundt og usundt. Antonovskys teori siger også, at hvis det enkelte menneske har en
større følelse af sammenhæng er det også bedre til, at vælge hensigtsmæssige
mestringsstrategier i forhold til forskellige stressorer, herunder også helbredsmæssige trusler
og udfordringer. Det som vi ser med hensyn til vores børnegruppe er blandt andet at hvis
barnet har fået nogle informationer ind under huden som giver mening eller bliver
meningsfulde. Da mener vi, at det enkelte barn vil få en større følelse af meningsfuldhed, der
afgør, om personen er motiveret. Antonovsky mener at det er følelsen af meningsfuldhed, der
afgør, om man føler, at sagen er værd af beskæftige sig med, om det, man står over for, er en
16 Kilde: ”Sundhedsfremme i teori og praksis” s. 136-139.
17
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
overkommelig udfordring eller et uoverskueligt problem, om man orker at lave om på sine
vaner eller om man tør.
Vi har også tænkt pædagogerne ind i vores projekt omkring, at bryde med de vaner man har i
dagligdagen. Det bør ikke være specielt tidskrævende, at bruge 5 til 10 minutter sammen med
børnene efter man har spist til at børste tænder. Det er ikke meningen, at børnene skal børste
tænder super flot, men de skal vænnes til at når man har spist så børster man sine tænder. Så
man får lavet nogle gode vaner i børnehaven omkring tandbørstning. Det er i denne
sammenhæng vigtigt, at børnene ser at de voksne også børster tænder. Det giver mere mening
for børnene end hvis pædagogerne bare stod og så til og ikke selv børstede tænder.
Pædagogerne skulle her gerne være gode rolle modeller.
I forbindelse med vores projekt har vi også set på Albert Banduras teori omkring social
læring17. Bandura tager afsæt i at den menneskelige adfærd læres gennem to basale processer:
Ved at observere begivenheder og andre mennesker – og ved selv at prøve den praktiske
udførelse af givende handlinger. Disse to processer sættes ofte i forbindelse med begreberne
modeling (efterligning) og self-efficacy (forventning til egne evner). Begrebet modeling er
bl.a. blevet anvendt i analyse af børns adfærd, hvor mange undersøgelser viser, hvor meget
børn efterligner den adfærd, de ser i deres omgivelser.
Når vi holder vores projekt op imod Banduras teori, giver det mening for børnene at se de
voksne børste tænder. Således at det enkelte barn føler det er med i et fællesskab og at
gruppen udvikler noget socialt sammen. Ligeledes ser det enkelte barn hvordan de
voksne/pædagoger gør (her børster tænder) og det enkelte barn skulle gerne blive motiveret til
at efterligne de voksne som en rollemodel. I vores projekt har vi også haft med i vores
overvejelser, at det var vigtigt at det enkelte barn selv kunne mærke, at det var med i et socialt
fællesskab hvor man børstede tænder sammen. Det er ikke nok at snakke med børnene om at
skulle børste tænder. Ord skulle blive til handling.
I vores analysearbejde har vi set på franskmanden Pierre Bourdieus teori omkring
habitus og den sociale kapital18. Vi ser på begrebet habitus, som kan defineres som de
strukturbetingede erkendelser, vurderinger og handlingsmotivationer. Habitus ligger til
17 Kilde: ”Medicinsk Sociologi”. Kap 9 s. 215. 18 Kilde: ”Sundhed i pædagogisk praksis”. Kap 7 s. 149-160.
18
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
grund for de aktiviteter og tilbøjeligheder, der lige passer på en, og som forbinder en
med ligesindede, som man kan identificere sig med. Derfor har vi i forbindelse med
vores tandbørste projekt set det i forhold til det enkelte barn og de valg barnet måtte
vælge i livet. Barnet vælger ud fra de livsbetingelser barnet har med sig. Barnets
handlinger kan være forståelige og meningsfulde for det enkelte barn, men for
omgivelserne giver de enkelte valg måske ikke mening. Når vores børn i projektet
vælger, at børste tænder er det muligt at det hænger sammen med den livsstil som barnet
er en del af, eller den menneskelige formåen. Tandbørstning eller mangel på samme for
børnegruppen, kan også hænge sammen med den ”kapital” som barnet har med. Vi taler
ikke penge men den menneskelige kapital (levevilkår). Det enkelte barn udvikler
forskellig habitus afhængig af, hvilke livsbetingelser barnet har haft. Det handler om de
forskellige livsstile der er i samfundet. Livsstil kan bl.a. handle om smag, kultur og
økonomi. Når vi ser på sundheden for børnene handler det også om hvad det er for
levekår disse børn kommer fra. Har de sunde og velovervejede madpakker med. Eller er
det madpakker der skal signalere status i form af fødevarer som reklamen dikterer, er
gode eller giver venner, men som ikke har noget sundt i sig.
Hvis man ser det i forhold til Leavitt´s diamantmodel vil elementerne påvirke hinanden
indbyrdes og i forhold til omverdenen. I forhold til at integrere tandbørstning, bør
ledelsen derfor overveje følgende:
Når ledelsen beslutter, at tandbørstning efter frokost skal være et dagligt mål i
virksomhedsplanen er det vigtigt, at målene er klare og tydelige. Ledelsen bør diskutere,
om målsætningen kan skabe dilemmaer i hverdagen og om det i det hele taget er et
realistisk mål. (opgave)
I personalegruppen er det vigtigt, at personalets ansvarsområder og arbejdsdeling er
tydelig; Hvem børster tænder med børnene? Hvem køber tandpasta? Kan jeg selv
tilrettelægge børstningen som jeg vil? (struktur)
Pædagogerne skal også være afklarede med, om der er noget de bør vide omkring det, at
børste tænder med børnene. Er det relevant i forhold til børnenes vaner og adfærd, at
pædagogerne børster tænder med dem her i børnehaven, nytter det hele noget? Hvad
siger forældrene? (teknologi)
19
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Føler pædagogerne de får kritik eller anerkendelse for deres mål eller er forældrene lige
glade, kan de forvente deres kollegers støtte, hvis de ikke lige når det med
tandbørstningen? Føler nogen utilstrækkelighed eller afmagt over, at skulle nå det?
(aktører)
Ledelsen må være opmærksom på, at der kan opstå konflikter på alle områder, hvilket
ikke nødvendigvis er negativt, hvis man bruger konflikten konstruktivt; det kan f.eks.
være i forhold til, at gøre tingene anderledes.
Ledelsen bør dog også være opmærksom på, at konflikterne kan udspringe andre steder
end hvor de reelt er opstået. F.eks. kan en konflikt opstået i personalegruppen, egentligt
være udsprunget af, at arbejdet er dårligt tilrettelagt fra ledelsens side.
Rutiner kan være gode eller uhensigtsmæssige, men et eller andet sted er rutiner også en
nødvendighed, for at få en dagligdag til at fungere, så hver ny dag ikke skal opfindes på ny.
Som Schein´s kulturmodel viser, der hvor rutiner kan blive uhensigtsmæssige, er hvis de ikke
af og til ”kommer frem i lyset”. Det vil sige at man bare har rutiner for rutiners skyld, men at
der foregår en kontinuerlig vurdering af idéens validitet, og man forstår at begrunde den. Det
vil kræve at de enkelte medarbejdere er villige, til at gøre op med vaner som ”det har vi aldrig
gjort”, ”det plejer vi at gøre”, ”uhygiejnisk” eller ”det tager for langt tid” at være i stand flytte
ens egne grundlæggende antagelser.
Overvejelser om produkt: Vi valgte i vores gruppe som noget af det første, at diskutere hvilket produkt vi havde lyst til
at fremstille og hvad vi egentligt havde tænkt os at formidle via produktet. Det faldt for os
som gruppe mest rigtigt at vende rundt på hele processen, set i forhold til hvad det blå
projekthæfte lægger op til. Det blå projekthæfte lægger op til at produktet er noget af det sidst
man skal lave i processen.
Vi valgte, at lave vores produkt og tage udgangspunkt i den feedback som vi får fra
pædagogerne og forældrene som er en del af vores forsøg, samt de erfaringer vi selv gør os
under hele forløbet.
20
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Vores produkt skulle formidle vigtigheden af at passe og børste sine tænder. Vi ville lave et
seriøst produkt, som skulle gøre en forskel. Vi ville ikke møde børnene, forældrene eller
pædagogerne med en løftet pegefinger. Endvidere være belærende eller komme ud og
aflevere en skræmme folder, med grimme tænder og andre ubehageligheder. Det hjælper ikke
og virker ofte helt modsat. KAP-modellen19 som vi tidligere har beskrevet under Antonovsky
afsnittet, har gennem nyere forskning afkræftet, at skræmmekampagner har nogen større
effekt end andre kampagner20.
Vi var alle i gruppen fulde af gode idéer til, hvad vores produkt skulle formidle og hvordan
udformningen skulle se ud. Alle idéer blev diskuteret og vi blev hurtigt enige om, at vi ville
lave en informationsfolder til børn i børnehavealderen. Desuden ville vi lave og sende
spørgeskemaer ud til institutioner over hele landet, via svarene kunne vi danne os et overblik
over tandbørstningsstatus i børnehaver i Danmark. Vi ville også via spørgeskemaerne finde ud
af, hvorfor mange børnehaver helt er gået væk fra tandbørstning i dagligdagen.
Vi begyndte at lave informationsfoldere, men hen ad vejen måtte vi stoppe op og revurdere
vores planer, for vi sad alle i gruppen med en lidt underlig fornemmelse af, at vi var på vej hen
imod noget som er uden for vores kompetenceområde. Hvis vi afleverede vores
informationsfolder i en børnehave ville både forældre og pædagoger tro, at det var en gruppe
tandpleje studerende der var på besøg, vi var kommet over i et felt, som slet ikke har noget
med vores opgave at gøre. Vi talte sammen i gruppen og blev enige om ikke at spænde så
bredt, men holde os til en institution og her både bruge pædagogerne, forældrene og vigtigst af
alt børnene.
Vi fandt ud af, at tiden til opgaven var knap. Hvis vi skulle sende breve ud til institutioner i
hele landet, ville der være for meget ventetid, inden vi fik svarene tilbage. Der ville også være
for stor en usikkerhed, i og med at det ikke ville være sikkert at vi overhovedet ville få nogen
tilbagemelding.
Vi besluttede, at vi ville lave et forløb i en børnehave med, at børste tænde hver dag efter
frokost i 14 dage. Hensigten var at starte forløbet op i børnehaven med at være hos dem et par
timer en formiddag. Vi planlagde at starte dagen op med oplæsning af en bog ”Frederik og
19 Kilde: ”Forebyggende sundhedsarbejde” s. 265.
21
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
plakkerne”, det ville vi gøre for, at børnene kunne se os lidt an samt at vi kunne få en
fornemmelse af, hvad de syntes om tandbørstning. Bagefter havde vi tænkt os at klippe i
reklamer og klistre det op på plancher med børnene, her var det meningen at børnene skulle
klippe sunde/usunde fødevare ud og fortælle hvilken planche det skulle hænges op på. Vi ville
på forhånd hænge to plancher op på væggen, en orange med en glad og sund mund samt en
sort med en ”ked af det” og usund mund. Derefter ville vi spise madpakker med børnene,
mens vi fik en snak om hvad deres madpakker indeholdt af sunde og usunde ting. Til sidst
ville vi sammen med børnene børste tænder, bare et par minutter, så de fik fornemmelsen af,
at det er vigtigt at passe på sine tænder og at det ikke behøver at være en ubehagelig oplevelse.
Vores plan blev så at pædagogerne de næste 14 dage skulle fortsætte med at børste tænder
sammen med børnene efter frokost. Efter 14 dage ville vi få feedback fra forældrene og
pædagogerne via de udleverede spørgeskemaer21.
Vi kontaktede telefonisk en børnehave i området. Børnehaven indvilliget i at deltage i vores
projekt. De vil dog gerne forinden informeres om projektet. Så vi skrev et informationsbrev22
til lederen og til de forældre, hvis børn skulle deltage.
Desuden tog vi kontakt til Colgate og forhørte os om der var mulighed for at de ville
sponsorere tandbørster og tandpasta, det ville de meget gerne da vores projekt lød spændende.
Dilemmaer:Det kan være umådelig svært at være den pædagog eller de pædagoger, der har fået den
geniale idé at der skal indføres noget nyt i institution. Det kan f.eks. være at de gerne vil til at
børste tænder med børnene efter de har spist madpakker. Der kan være mange scenarier som
pædagogerne vil møde, det kan være alt fra ”det har vi ikke tid til”, ”det er for tidskrævende”,
”hvad med hygiejnen” eller ”økonomien” ja vi kan blive ved. Der kan selvfølgelig også være
den anden variation ”super god idé, hvordan får vi idéen ført ud i livet?”. Det som vi
pædagoger altid skal holde os for øje er at meninger er mange og i teorien kan alt lade sig
gøre, men i den virkelige verden er der ofte forhindringer eller udfordringer der skal løses.
20 Kilde: Undervisning ved Jette Tørning på 1. & 4. semeter. 21 Se bilag 3 & 4. 22 Se bilag 1 & 2.
22
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Men det er vigtigt at vi pædagoger er parate til, at lave pædagogiske tiltag i hverdagen som
kan være med til at udvikle os, brugerne og hinanden. Det er disse tiltag som f.eks.
tandbørstningen der kan være med til at få nye idéer frem i hverdagen. At turde bryde med
den pædagogiske vanetænkning23. Vi skal hele tiden have for øje, at vores tiltag skal give
mening for brugeren og for pædagogerne. Vi skal stadig have respekt og tillid til de
mennesker vi omgiver os med i hverdagen. Det er vigtigt at vi hele tiden har for øje, at en
læreproces eller udviklingsproces, kan anskues i to variationer. Den ene er knyttet til
henholdsvis pædagogens oplevelse, erfaring og perspektiv, den anden til barnets oplevelse,
erfaring og perspektiv.
Det er vigtigt at pædagogen i dagligdagen er bevidst om, at de børn vi har med at gøre i den
pædagogiske praksis24 ikke er små objekter for opdragelse, men som værende aktivt
handlende og kompetente subjekter for egen udvikling. De er ligeværdige medmennesker, der
råder over kapaciteter, viden og færdigheder inden for en række livsområder, idet barnet
indgår i relation til andre børn og voksne og kan bidrage til såvel egen som andres udvikling.
Det kræver i dag mange kompetencer som pædagog, at kunne møde barnet på en kvalificeret
måde med henblik på, at skabe rum for udvikling af barnets evne til selvbestemmelse.
Samtidig som pædagog at være bevidst om, at det pædagogiske arbejde skal give mening for
alle parter i den pædagogiske praksis og ligeledes give mulighed for at synliggøre den
pædagogiske praksis.
Den pædagogiske praksis kan være fyldt med dilemmaer, som hele tiden giver anledning til
diskussion og refleksion. Vi bliver dagligt mødt af krav fra omverden og de interessenter vi
dagligt er i berøring med. Den pædagogiske verden ligner livet, og er i stadig udvikling.
Derfor er det vigtigt at vi tør tro på os selv og vores praksis. Vi skal kunne gøre vores daglige
oplevelser diskuterbare og sætte dem på dagsorden for vores praksis. Så ikke vores
pædagogiske verden går op i daglige rutiner og vaner som ikke er til at bryde med, fordi vi
ikke tør vove nye pædagogiske tiltag.
Kvalitetsvurdering:
23 ”Relationer i teori og praksis”. Kap. 3. 24 ” Pædagogens Kompetencer” s. 156-166.
23
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Vi har været bredt omkring valg af teori. Vi har gennemgående sat os grundigt ind i de
udvalgte teorier og har teoretisk set føler os godt rustet. Vi har efterfølgende holdt vores
valgte teorier op imod vores pædagogiske projekt og derefter reflekteret over om vores projekt
kan integreres i pædagogisk praksis. I og med at vi har gjort et bevidst valg af teori, har der
også været et fravalg; vi kunne have valgt at se på social ulighed og etniske minoriteter i
forhold til tandsundhed.
Evaluering af spørgeskemaer: Generelt har vi fået meget positive tilbagemeldinger på hele forløbet fra såvel pædagoger som
forældre. Begge involverede pædagoger har besvaret spørgeskemaet, desværre fik vi kun 4 ud
af 9 mulige spørgeskemaer tilbage fra forældrene.
Vores evalueringsgrundlag er selvfølgelig ikke særlig stort, men ud fra de 4 svar vi har
modtaget, kan man se en rød tråd i forældrenes holdning i forhold til tandbørsteforløbet.
Forældrene synes, at initiativet har været godt, men mener ikke at forløbet på længere sigt har
ændret på barnets adfærd omkring tandsundhed. Enkelte forældre giver udtryk for, at der
formentlig ikke er blevet fulgt op på snakken om tandsundhed i institutionen. Ud fra
besvarelserne kan man se at forældrene har talt tandsundhed med deres børn efter vores besøg
i institutionen. Alle børnene har haft en god oplevelse med forløbet og forældrene ser gerne at
tandbørstning, bliver en integreret del af institutionslivet.
Pædagogerne har været meget begejstrede for hele projektet. Men mener ikke at tandbørstning
kan blive en integreret del af hverdagen af flere grunde. Her nævnes blandt andet hygiejniske
forhold og tidspres.
Evaluering og konklusion: Vi synes at vores projekt har været vellykket og lærerigt. Men vi må nok indse at tandsundhed
fremover ikke, vil få den forventede opprioritering i daginstitutionen. Vi er stadigvæk af den
overbevisning at det må være muligt at integrere mere tandsundhed i hverdagen, men ud fra
besvarelserne på spørgeskemaerne ser det ikke ud til at forholde sig sådan. Pædagogerne
begrunder det med at det vil være for tidskrævende og at børnene kommer fra velfungerende
24
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
familier hvor det ikke umiddelbart er et problem med tandsundheden samt af hygiejnemæssige
grunde. Vi har en formodning om at det for pædagogerne er nemmere at se igennem fingrene
med tandsundhed end det for eksempel er med håndhygiejne, da der ikke er nogen kortsigtede
konsekvenser i forhold til sygdom.
Set i bakspejlet skulle vi nok have startet projektet op med, at informere pædagogerne om
vigtigheden af at de i dagligdagen fulgte op på vores projekt om tandsundhed, samt
orientering omkring hvordan børn tilegner sig vaner og adfærd.
Det havde været mere optimalt hvis vi selv kunne have været tilstede hver dag og følge
forløbet i dagligdagen, men det har ikke været muligt.
Ud fra besvarelserne på spørgeskemaerne og løbende dialog med pædagogerne må vi
konkludere, at vi ikke har opnået det ønskede resultat med, at give børnene nogle gode vaner
på længere sigt i forhold til tandsundhed. Vi mener at hvis vi som pædagoger skal medvirke til
en holdningsændring, må adfærden tilegnes over længere tid med daglig gentagelser af
rutiner.
Der har været begrænset tilbagemelding fra forældre på spørgeskemaerne på trods af, at
pædagogerne har været ihærdige for at indhente besvarelserne. Vi havde nok fået flere
besvarelser, hvis vi havde været til stede i institutionen og interviewet forældrene.
Pædagogerne har taget sig god tid til at besvare vores spørgeskemaer og har under hele
forløbet været positivt indstillet overfor vores projekt.
I forhold til hele projektet sidder vi stadigvæk med en stor undren over, at tandhygiejne har så
lav en prioritet, da vi efter at have beskæftiget os med emnet teoretisk og praktisk finder
rigeligt med belæg for, at integrere tandsundhed i daginstitutioner.
Perspektivering: Hvis tandsundhed skal integreres i daginstitutioners hverdag, skal det måske komme fra højere
instanser f.eks. sundhedsstyrelsen, så det bliver obligatorisk at have med i institutionens
årsplan. Ellers tror vi aldrig, at det bliver realistisk. Hvis man f.eks. indfører tandbørstning i
25
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
daginstitutioner, skal der kontinuerligt evalueres på et sådan forløb. Vi forslår, at der indføres
½ årlige besøg fra den kommunale tandpleje på lige fod med alle andre områder, som
varetager barnets tarv.
Forældrene udtrykker ønske om at tandbørstning fortages en gang dagligt i institutionen;
muligheden for at opfordringen kommer fra forældrene foreligger og pædagogerne bør tage
dette op til overvejelse.
Vi har bevidst valgt at fokusere på pædagogens vinkel. Havde vi nu valgt en mere
sundhedspædagogisk vinkel, var resultatet så blevet anderledes?
Kunne man ved at inddrage flere faggrupper opnå et andet og bedre resultat, da området
derved bliver anskuet fra flere forskellige vinkler?
Ville gentagne emneuger med fokus på kost og tænder på længere sigt have større virkning på
børnenes vaner omkring tandsundhed?
Skal vi ikke som pædagog kontinuerligt reflekterer over egen praksis og holdninger, så vi ikke
hænger fast i vanetænkning og rutinehandlinger uden at kunne begrunde hvorfor vi gør som vi
gør?
26
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Litteraturliste: ”Medicinsk Sociologi - Samfund, Sundhed og sygdom” af Lars Iversen, Tage Søndergård
Kristensen, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2.oplag 2003.
”Sundhedsfremme i teori og praksis - En lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og
praksisbeskrivelser” af Torben K. Jensen og Tommy Johnsen, Philosophia, 1. udgave, 1.
oplag, 2000. Side 136-139.
”Relationer i teori og praksis - perspektiver på pædagogisk tænkning” af Tom Ritchie(Red),
Gyldendals akademiske bogklubber, 1. bogklubudgave, 1. opslag 2004. Kap 3 ”At bryde med
vanetænkning og rutinehandlinger” af Kim Rasmussen, s. 49-69.
”Forebyggende sundhedsarbejde” af Finn Kamper-Jørgensen og Gert Almind, Munksgaard
Danmark, 4.udgave, 2. oplag 2004.
”Den pædagogiske kultur – Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse” af
Susanne Idun Mørch, Systime, 1. udgave, 4. oplag, s. 20-21.
”Sundhed i pædagogisk praksis” af Caroline Jacobsen, Systime Academic, 1. udgave, 1.
oplag. 2005. Kap 7 s.149-160.
”Introduktion til organisationsteori” af Peter Mejlby, Kasper Ulf Nielsen og Majken Schultz,
Samfundslitteratur 2003, 1. udgave, 3. oplag 2003.
”Pædagogens kompetencer” København sept.1996, BUPL og forfattere. ”Den kompetente
pædagog” af Daniela Cecchin og Else Sander(Red).
Tandlægebladet, maj 2005. Annette Sundby: ”Sundhedsfremme og forebyggelse af
tandsygdomme hos børn og unge”.
Tandlægebladet, 2005. Sven Poulsen og Pia Wogelius: ”Oral helse, tandsundhed og
tandsygdomme hos danske børn”.
”Frederik og Plakkerne” af Ulla Friberg, Didactica 1987, 2. udgave 1994.
27
Steen, Marianne, Nina, Pernille & Camilla Problemorienteret projektarbejde
________________________________________________________________________________
Bilag: Bilag 1: Spørgeskema til forældrene.
Bilag 2: Spørgeskema til pædagogerne.
Bilag 3: Informationsbrev til forældrene.
Bilag 4: Informationsbrev til pædagogerne.
28