Hverdagens konflikter, det psykiske arbejdsmiljø, sociale medier m.v. - møde 4

GRATIS HR & LEDELSESTILBUD

--- ..... A~-- NETVÆRK

CAI1LI __ ..... _. INSPIRATION TIL GOD PERSONALE LEDELSE

PERSONALE MANDEN ....

o ? HVAD MA DU ... Ifølge loven og reglerne ..

HVAD KAN DU ... ? Den gode måde at drive ledelse på ..

_ 'A'_ HETUø:ERK ~

2014 Møde 4 onsdag den 12/3 kl. 08.30-12.00 • Tema: Hverdagens konflikter og de psykiske arbejdsmiljø

Møde 5 tirsdag den 6/5 kl. 08.30-12.00 Tema: HR & Ledelses monopolet - aktuelle HR og ledelses spørgsmålog dilemmaer (Gæster i HR monopolet: Helle Thomsen FCM, Claus Steinlein FCM)

Møde 6 Onsdag, den 10/9 kl. 08.30 -12.00 Tema: Performance management og fratrædelsesaftaler

_ ',.'_ rcETVÆRIC

VELKOMMEN TIL TRE INTERESSANTE MØDER

_,,.._ HETUÆRI< ~

Hverdagens konflikter

DAI-jL- __ _'A' _ flETVÆRK

Dagens indhold

Hverdagens konflikter, psykisk arbejdsmiljø, sociale medier mv.

Morgenmad samt velkomst ved Søren og præsentation. Konflikter - Ole Sociale medier - SØren Psykisk arbejdsmiljø - Ole Typiske tvister på arbejdspladsen - SØren

_',,' _ =.~.; ~.~,~.: Pl!JlSONAU

MAN1)(N_ DAtiL _.~._

12-03-2014

1

KONFLIKTERNES LIV

Det er jo egentlig logisk .....

V Selvledelse v' Egne bes/~tninger V v'Selvstændlge Selvstyrende teams -t . · menm er V Frihed under ansvar v' v g1· I v, I . "ørera sig se v nvo vermg v' v Tillid Sørg selv for .

v' Vurder selvom .

... KONFLIKT

..,.. KATALYSATOR

DA'1L' __ _'a'_ NETVÆRK

Uundværligt

• Ifølge nobelpristageren i økonomi, Robert Solow, kommer ca. 80% af værdi tilvækst i vores økonomi fra innovation og ny viden.

• En stor del af denne viden skabes i uen ighedsfeltet!

_,,,._ !~~.~.~,~.:

Naturligt. • rr ••• jo mere man tænker over det, jo mere begynder man at forstå, at konflikter og samarbejde ikke er adskilte størrelser, men faser i en proces, som altid omfatter noget af begge dele ... "

PERSONAL! MANOlN_

Du kan ikke undgå konflikterne - uanset hvad du gør!!

. .. og måske kan det faktisk slet ikke betale sig at forsøge at undgå dem ... ?

_'A'_ HETVÆRI< ~

DAI1L _ .. _ _',{_ ~.~;.~.~,~-~

12-03-2014

2

Originaler, subkulturer og hierarki Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Besværlige personligheder, originaler eller sorte får.

Kultursammenstød mellem organisationens forskellige afdelinger.

• Fravær af ledelse og mangel på retning.

• Eksternt pres, som øger arbejdspresset internt i organisationerne på bekostning af det sociale klima.

Statusforskelle mellem forskellige faggrupper.

DAtiL.· ~ _ PfftSONALE MANDtN_

Vi ser det vi vil se ... !!

DAI1L._ ... _ 'A'_ NETVÆRK PUSONALE

MANDIN~

• "20 års forskning og 60.000 exitinterviews viser, at dårlige relationer mellem chef og medarbejder har bidraget til4 af 5 opsigelser."

• Saratoga Institute, a division of PricewaterhouseCoopers

_ 'A'_ NETVÆRK ~ ....,_...

MANDIN_ DA'1L .. -

2 væsentlige typer konflikter ~Organisatorisk eller systemisk konflikt

» Konflikter mellem afdelinger på grund af suboptimering ., For stort arbejdspres, tidspres og stress ,. Uklarhed om fordeling af ansvar og kompetencer for eksempel i

projektorienteret arbejde og selvstyrende team

~ Interpersonel konflikt Konflikt mellem medarbejdere. Konflikten kan være mellem to personer men kan også være en konflikt mellem flere personer i samme afdeling eller en konflikt mellem personer i forskellige dele af organisationen. En interpersonel konflikt er personlig.

DAtiL __

Lidt flere tal ....

• Over 65% af performance problemer skyldes dårlige relationer mellem medarbejderne .

• Konflikter er årsag til op til 90 % af alle ufrivillige medarbejderophør, med undtagelse af medarbejderreduktioner som følge af downsizing og rekonstruktioner.

Kilde: The Dana Measure of Financial Cost of Organizational Conflict, 2001

DAI1L. _ _'A' _ NETVÆRK

Fremtidens medarbejdere Relationer er afgørende på den moderne arbejdsplads - derfor er håndtering og forebyggelse af konflikter afgørende for økonomisk gevinst og medarbejderkapitalen.

_',,; _ ~.~. ~ .~,~,~.:

12-03-2014

3

• Danske medarbejdere spilder i snit 1,8 timer per person om ugen på grund af konflikter på arbejdspladsen. l løbet af 10 uger risikerer to medarbejdere en samlet produktivitets nedgang på 1 hel arbejdsuge.

- CPP Global Human Capital Report, Juli 2008

DAI1L __ ._ -'11.'- NETVÆRK ~

Hva' kan du?

Styrk dit

lederskab Både dine egne kompetencer og din

organisations kompetencer

DAtiL _ _'A'_ NETVÆRK

Rammesættende værktøjer Tabel16. Ledelsespraksis og konfliktniveau. Procent. LEOE~~':,~':

Har disse aktiviteter været gennemført på virksomheden inden for de seneste to-tre år?

Hvordan vif du karakterisere konfliktniveauet i din virksomhed? Højt Middel Lavt

Ja 14 45 41 Lederudviklingssamtaler (LUS)j r-r N~.j~-~2=5-- 41 34

Medarbejderudviklingssamialer Ja 44 39 (MUS) I'Nej' 41 32

Ja 44 38 45 39

Arbejdspladsvurdering (APV)

Trivselsundersøgelse

Note: S-punkt sversk"la: ~'e<Jet hojt!HoJtJMldd.J/lA,vt!lkke eksistelllnde.

_ .... _ ~.~ ~ .;,~,~':

39 30 40 35

Hvornår skallederen gribe ind?

• Når konflikten er forhindrende for prod u ktiviteten

• Når konflikten glider over på mobning • Når konflikten bliver en for stor belastning for individer

Almindelig uenighed, små-konflikter og metode konflikter bør du ikke bruge (for meget) tid på ...

DAtiL __ _',,: NETVÆRIC ~

DA'1L _ 'l' ""N"E'TviRK

Brug kræfterne de rigtige steder Det har en klar gevinst, at anvende tid på at drive lederudvikling på arbejdspladsen - og ikke tro. at det klarer de selv ... ! Tabel 29. Konkret ledelsespraksis. Hardisse aktiviteter været gennemført på din virksomhed inden for de seneste to-tre år? Alle. Procent.

Ja Nej Ikke relevant

Medafbejderudviklingssamtaler 88 11 (MUS)

Lederudvildingssamta/er (LUS) , 53 41 Trivselsundersøgelse 61 36 Arbejdspladsvurdering (APV) 84 13

_'a' _ DAt-tL- --- HETUIERM Pf.SONAU ~ MANDIN_

12-03-2014

4

Kulturen

• HVAD er det for en kultur vi ønsker • HVORFOR er det netop den kultur? • HVORDAN gør vi når der er konflikter?

DAI1L _, __

....... Konfronterende intervention En leder, der udøver kernekompetencen fremragende:

• Tager hurtigt fat i ubehagelige og kritiske ting på en konstruktiv måde

• Konfronterer medarbejdere og andre ved uoverensstemmelser mellem tale og handling

• Udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende

Giver tydeligt udtryk for sine værdier og vurderingern på en fair og fremadrettet måde

DAI1L _

Sociale medier

• Facebook, Linkedin og Twitter mv. påvirker medarbejdernes daglig på arbejdspladsen

• Hvad er retningslinjerne? • Ta' stilling som virksomhed hvad retningslinjerne skal være.

_'A'_ ~~~. ~ .~.~,~:

12-03-2014

De fem kompetencer

• Relationel forståelse • Tillidsvækkende sparring • Konfronterende intervention • Insisterende delegering • Rodfæstet under pres

OA'1L1_ -"4' NETVÆRI<

SOCIALE MEDIER

Sociale medier

• Hvor er grænserne for medarbejdernes udtalelser - Hvad kan man sige på facebook? - Kan blive fyret for at kritisere sin chef på facebook? - Må man oprette en facebook-gruppe i virksomhedens

navn? - Må man kritisere en kollega eller forretningsforbindelse på sin "væg"?

- Må man diskutere virksomhedens interne forhold med kolleger?

5

Sociale medier

• Cases • Case 1: læren • En lærer på en skole skrev følgende på face book

efter en kontrovers med elev: • "Trist dag i dag, elever opfører sig som om vi var deres forældre (snakkertil os som LORT) og det som er værre. En ledelse som lytter og ... der sker ikke en ski SQ, SQ,SQ ...

• Tja det kan koste mig min stilling at skrive det her men kan ikke lade være"

OA~L. _ _ ',,;'_ NETVIERK

Sociale medier

• Cases • Case 3: Politibetjentens fri weekend: • En politibetjents fri weekend blev inddraget og

havde nogle episoder på arbejde. • Politibetjenten skrev følgende: • "Så ta' dog hjem I fucking perkere. Skrid ud af vores by og ud af vores land. Jeg hader jer."

OAtiL __ _'a'_ ~.~. ~ .~,~,,~.~

Sociale medier

• Cases • Case S: bankassistenten • Den 28. december 2012 var bankassistenten på

arbejde. Det var den sidste bankdag i året. Arbejdsdagen havde været præget af travlhed og mange kundehenvendelser. Samme dag skrev bankassistenten følgende på sin Facebook-profil:

• "Ferie! Gid fanden havde folk, der kommer i tanke om indskud på børneopsparinger og pensioner den sidste bankdag i året! Der er fucking 364 andre dage i året, hvor du kan ringe om det!

DA'1L __ _'A'_ NETVÆRK

Sociale medier

Cases Case 2: Sikkerhedsvagten: En sikkerhedsvagt, der gennem det meste af sit ansættelsesforhold hos et vagtfirma havde haft nogle uoverensstemmelser, lod nogle af sine frustrationer komme til udtryk på facebook: "Overvejer at sige fuck det hele og lade dem vinde deres hetz i første omgang!" Senere skrev hun: "Det er slut grænsen er nået, og der er erklæret krig. Game over ( ... J, ..... Nå kan det langt om længe være, at man får lidt for alle de penge, man har pumpet i fagforeningen ..... Du kan dælme tro, at den får gas."

DAt1L' _ _'A' _ NETVÆRK

Sociale medier

Cases Case 4: Den fodbold glade politibetjent

• Et par politibetjente skrevefter en fodboldkamp mellem Danmark og Polen følgende: "He, he, endelig nogle fodboldtosser, som ville noget og ikke stak halen mellem benene, når de så politiet ..... Det fortryder nogle af dem nok i dag © om det!" og "hvem sagde peber Danmark - Polen 1-0" Derudover kommentarer: "blev danset med de polske"

OA'1L _. PfIlSONALE MANOIN_

Sociale medier *1 Hvad kan vi udlede af casene? Sagens samlede omstændigheder - konkrete begrundelser Faktorer der lægges vægt på: Medarbejderens anciennitet Tidligere givet skriftlige advarsler Virksomhedens ledelse og/eller kunder nævnes ved navn Om medarbejderen retter for sig ved straks at slette opdateringen, I hvilken følelsesmæssig kontekst udtalelsen fremstår Om konkrete skadesvirkninger for virksomheden kan dokumenteres som følge af udtalelsen. Har virksomhedens udfærdiget retningslinjer vedr. sociale medier.

DAI1L _ .. _. __

12-03-2014

6

PSYKISK ARBEJDSMIUØ

Hvis der er ubalance mellem det, som medarbejderen skal (krav), og det, som han/hun rent faktisk kan (ressourcer), er hans/hendes arbejdsmiljø psykisk belastende.

...... Og et arbejdsmiljø med krav, der indimellem ligger i overkanten af medarbejderens præstationsevne, giver mulighed for et udviklende psykisk arbejdsmiljø.

OAtiL _._ PfaSON,tW: MANDfN_

Symptomer på et dårligt psykisk arbejdsmiljø

Organisation Samarbejde Individ

Højt sygefravær Samarbejdsproblemer: -Magtkampe

Diverse gener: -Hovedpine -Mavesmerter -Træthed

Nedsat produktivitet -"Syndebukke" -Mobning

Dårligere kvalitet -Undladelsesteknikker -Søvnproblemer -Isolering -Angst

Stor personaleudskiftning -Mistillid -Manglende koncentration -Mgl. konstruktiv feedback -Svingende færdigheder -Mgl. støtte -Uvilje til arbejde

-Udbrændthed

•

DAl1L· . _ .... _ ~.~~.;,~,~

Arbejdstilsynets definition af det psykiske arbejdsmiljøs betydning?

Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen. Det gælder: • arbejdets organisatoriske og teknologiske betingelser, • arbejdets indhold og den måde, arbejdet er tilrettelagt på • det gælder også samspillet mellem ledelse og medarbejdere og mellem kolleger indbyrdes.

De nævnte forhold har betydning for medarbejdernes psykiske og fysiske helbred, for deres opfattelse af sig selv og for deres sociale liv. Alt i alt kan man sige, at psykisk arbejdsmiljø spiller ind på medarbejderens livskvalitet.

DA'1L __ ._

Psykisk arbejdsmiljø Selve arbejdet - Er der balance mellem krav og ressourcer? - Er det udviklende? - Har vi kontrolover og indflydelse på eget arbejde?

Samarbejde med kolleger - Er der godt samarbejde mellem kolleger? - Får man tilstrækkelig støtte? - Bliver der snakket til, i stedet for snakket om?

Samarbejde med lederen - Erforventningerne til arbejdsindsatsen samstemmende? - Får man støtte til at håndtere opgaveflow og prioriteringer? - Bliver man anerkendt for sine anstrengelser?

Mening med arbejdet - Opleves opgaverne som meningsfulde?

DA'1L' __ .-

Hm ... !? Tabel 3. Det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Procent. LEOE~~:'-::'· Har disse aktiviteter været gennemført på Hvordan vil du generelt bedømme det virksomheden inden for de seneste to-tre psykiske arbejdsmiifo på din arbejdsplads? ilr?

Godt Nogenlunde Dirligl

Lederudviklingssamtaler (LUS) I~N_.~j 4~O ~33~ __ -=2,,1 _ _,

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Arbejdspladsvurdering (APV)

Trivselsundersøgelse

DA'1L .,_. _'.'_ =.~.~.~.~,~ .. ~

12-03-2014

7

Hvad giver arbejdsglæde?

·Frihedsgrader i arbejdet: Mulighed for INDFLYDELSE OG KONTROL over egen arbejdssituation.

-Stiller arbejdet KRAV som er tilstrækkeligt høje, så det er PERSONLIGT OG FAGLIGT UDVIKLENDE?

·Er der mulighed for KONTAKT OG FÆLLESSKAB med arbejdskolleger.

-Opleves EGEN ARBEJDSINDSATS som MENINGSFULD OG VÆRDIFULD.

·Gardell( 1976)

_ ',,'_ HETVIERI( ~

Lederens rolle .... 1. Hvad er det første skridt til at blive mere værdsættende som leder?

Vær positiv; du bestemmer jo selv, om din dag skal være sur eller god. Brug tid på ting, der kan blive bedre. lad være med at gå for meget op i ting, der ikke kan laves om på. Prøv at huske på det, der gik godt og mind dine medarbejdere om det. Vi er altid gode til at huske på det, der gik galt.

2. Hvordan kan jeg forbedre omgangstonen i min afdeling? • Vær det gode eksempel. • Laven manual for hvordan nye medarbejdere modtages. • lav spilleregler for omgangstonen. Gør det f.eks. på et afdelingsmøde, så alle inddrages. 3. Hvordan skaber jeg en positiv holdning til arbejdet?

Vis at du værdsætter dine medarbejdere. Lyt til dine medarbejdere og følg op på de tiltag, der skal hjælpe dem med at gøre deres arbejde bedre. Husk at rose, når nogen gør en god indsats.

_~A'_ NETUÆRK ~ PERSONAl.(

MIlNDIN~

Det psykiske arbejdmiljø (juridisk vinkel)

12-03-2014

Udløserne ..... blandt andet • For stort arbejdspres • Fravær og personalegennemtræk • Manglende indflydelse • Forandringer på arbejdspladsen • Konflikthåndtering - mangel på • Den vanskelige samtale .... ikke gennemført

CAI1L _._ _'A' _ NETVÆRK ~

Lederens rolle .... 4. Hvor finder jeg tid til at vise omsorg?

Medarbejdere viloftere komme til dig med spørgsmålog med gode ideer, hvis du viser, at du er åben torforslagene, og følger op på dem.

o Tag arbejdshandskerne at, sluk mobilen og lyt. o Bruger du tiden rigtigt? Måske kan du ligefrem uddelegere lidt mere? Hvor ofte laver du

selv ting, dine medarbejdere kunne have lavet? 5. Hvad kan jeg gøre, for at mine medarbejdere bliver bedre til at tackle forandringer?

Fortæl tydeligt, hvad du konkret forventer og ikke forventer af dine medarbejdere. o Laven plan for oplæring og rotation. o Hold ofte korte møder, så du får besked om, hvor og hvornår der opstår bøvl i arbejdet.

Følg op på problemerne, og gør det synligt. 6. Hvordan kan jeg få mine medarbejdere til at deltage mere aktivt i afdelingsmøder?

Vis, at du tager disse møder alvorligt, og lad være med at aflyse dem. Tag dig tid til at gå i dialog med medarbejderne: Drop al den information, som de også kan få på andre måder og forhør dig om punkterne til dagsordenen Gør ikke stemningen for fennel, og husk at følge op på beslutningerne efter mødet.

CAI1L __ '.' "HE'Tv~

Det psykiske arbejdsmiljø (juridisk vinkel)

• Den retlige ramme • Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 7,

stk.1: "Arbejdet skal i alle led udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort og langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed."

_'a'_ ~:~.;.~,~..':

8


Den 1. juli 2013 blevarbejdsmiljøloven ændret. Formål med ændringen var en styrkelse af psykiske arbejdsmiljø Fra 1. juli 2013 behandler arbejdstilsynet sager om psykisk og fysisk arbejdsmiljø ens, dvs. at tilsynet udsteder påbud i begge typer sager. Der vil dog kun blive givet rådgivningspåbud i sager om mobning og chikane.

• Tidligere har Arbejdstilsynet truffet afgørelse i sager om det psykiske og samtidig anmodet AG om at udarbejde tids- og handlingsplan for at rette op på problemerne. Nu er der mulighed for at give AG et påbud, som pålægger AG at søge rådgivning i sager om psykisk arbejdsmiljø vedr. mobning og seksuel chikane.

_ 'A'~ NETVÆRK ~ PlRSONAU

MANOfN_ DAtiL _


• Arbejdsgivers ansvar - erstatningskravet. - Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - Helbredsudgifter og andet tab - Godtgørelse for svie og smerte - Godtgørelse for varigt men - Godtgørelse for tort - Erstatning for tab eller forringelse af

erhvervsevne. _'A'_ NETVÆRK


U 1998.492 V Sekretær i en kommune En sekretær ansat i et områdekontor i en socialforvaltning blev sygemeldt. Efter en omlægning af arbejdsgangen på kontoret, der medførte en øget arbejdsbyrde, konstateredes det, at AG havde pådraget sig en blodtrykslidelse. Ifølge arbejdsmedicinsk klinik udtalelse" var der ikke megen tvivl om, at der var tale om arbejdsbetinget stress", og Arbejdstilsynet fastslog, at arbejdet ikke havde været tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hverken byret eller landsret anså det for bevist, at kommunen havde udvist nogen ansvarspådragende forhold.

DAI1L __ ._ _',,'_ ~.~: .~,::~.:


AT- vejledninger: • Arbejdstilsynet har udgivet vejledninger om henholdsvis arbejdsbetinget stress, mobning og seksuel chikane.

• AT- vejledningerne er en beskrivelse af risikofaktorer, som AG skal være opmærksom på, samt metoder til forebyggelse og håndtering af stress, mobning og seksuel chikane.

_'A' _ NETVÆRK Pl.SOHAU

MANDIN~ DAI1L __


U 1998.492 V Stedfortræder i butik I en butik med en butikschef, butiksassistent, 3 deltidsansatte og 2 flaskedrenge. Butiksassistenten blev sygemeldt. Butiksassistenten gjorde gældende, at hendes sygefravær/sygdom skyldtes en arbejdssskade - Arbejdet væsentligt udover den aftalte arbejdstid - Arbejdstempoet var "opskruet" - Arbejdet dårligt tilrettelagt - Afskåret fra at holde pauser i fred - Skulle stå til rådighed uden for arbejdstiden

AG ikke ansvarlig for medarbejderens sygefravær, selvom arbejdsforholdene ifølge Retslægerådet havde været medvirkende årsag til den psykosomatiske betingede sygdomsperiode AG frifundet i både byret og landsret.

DAI1L .. __ ~. _'a'_ NETVÆRK


U 1998.492 V En sekretær ansat i et områdekontor i en socialforvaltning blev sygemeldt. Efter en omlægning af arbejdsgangen på kontoret, der medførte en øget arbejdsbyrde, konstateredes det, at AG havde pådraget sig en blodtrykslidelse. Ifølge arbejdsmedicinsk klinik udtalelse" var der ikke megen tvivl om, at der var tale om arbejdsbetinget stress", og Arbejdstilsynet fastslog, at arbejdet ikke havde været tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hverken byret eller landsret anså det for bevist, at kommunen havde udvist nogen ansvarspådragende forhold.

_'a'_ HETVÆRIC ~

12-03-2014

9

Det psykiske arbejdsmiljø ( juridisk synsvinkel

u 2008.1156 H Den stressede sygeplejerske • AG frifundet med henvisning til, at medarbejderen måtte være forberedt på, at arbejdet som sygeplejerske på en hjerteafdeling i perioder ville være belastende

i1:~ DAI1L.; _

x

Input og dilemmaer

På Linkedin gruppen eller på mail må du gerne spille ind med ledelsesdilemmaer og konkrete cases som du gerne vil have panelets input til den 6/5 2014 - eller sende dem tilos på mail inden dagen.

Vi anonymiserer casene i det nødvendige omfang.

_ 'A'_ NETVÆRK ~

Det psykiske arbejdsmiljø ( juridisk synsvinkel

u 2012.524 personaleweekenden • Godtgørelse på 50.000 kr. for svie og smerte til medarbejderen, da medarbejderens psykiske skader var påregnelig som følge af den uforsvarlige afvikling af en personaleweekend, der endte med at medarbejderen blevopsagt.

2014 temaerne Møde 4 onsdag den 12/3 kl. 08.30-12.00 • Tema: Hverdagens konflikter og de psykiske arbejdsmiljø.

Møde 5 tirsdag den 6/5 kl. 08.30-12.00 Tema: HR & Ledelses monopolet - aktuelle HR og ledelses spørgsmålog dilemmaer. (Gæster i HR monopolet: Helle Thomsen FCM, Claus Steinlein FCM)

Møde 6 tirsdag, den 10/9 kl. 08.30 -12.00 Tema: Performance management og fratrædelsesaftaler

DAt-jL.' __ . _'A'_ NETVÆRK ~

TAK FOR I DAG!

Vi glæder os til at se dig igen den 12/3 2014

_',,' _ HETUÆRIC PfI:SQHAU

MANDlN_ DAtiL. ...• __

12-03-2014

10

UIRONUNE U.20 12.S24H

l.!.2012.524H

Erstatningspligt for psykisk skade.

Erstatning uden/ol' kontraktforhold / I /2. /.3,22.2 og 32/1.3

A blev sygemeldt efter et begivenhedsforløb på en personaleweekend og rejste krav om godtgørelse for svie og smerte mod kommunen K som arbejdsgiver. Begivenhedsforløbet vedrørte en følelsesladet drøftelse i plenum af A's sygdomsfravær. som ifølge A endte med, at hun i overværelse af sine kollegaer reelt blev fyret. K bestred ikke, at A var blevet påført en psykisk skade som følge afbegivenhedsfor løbet og parterne var enige 0111 opgørelsen af godtgørelseskravet. Højesteret udtalte bl.a., at udtrykket »personskade« i erstatnings ansvarslovens ~ 1 må forstås i overensstemmelse med dansk rets al mindelige erstatningsregler, og den psykiske skade, som A var blevet påført, var omfattet af bestemmelsen. Hojesteret fandt endvidere, at personaleweckenden i forhold til A blevafviklet på en uforsvarlig måde. og at dette var ansvarspådragende for K som arbejdsgiver. Den uforsvarlige afvikling afpersonaleweekenden medførte en betydelig forøgelse af risikoen for en psykisk skade hos en medarbejder, som ledelsen mä have forstået befandt sig i en psykisk anspændt situation. og Højesteret fandt, at A's psykiske skade var en påregnelig følge. A var direkte skadelidt som følge af den ansvarspådragende adfærd, og der var ikke grundlag for at anse den psykiske skade for at falde uden for. hvad der var omfattet af kommunens erstatningspligt. K skulle herefter betale 50.000 kr. til A for svie og smerte. Landsretten havde frifundet K.[ I]

B.D. 15. november 2011 i sag 131/2009 (I. afd.)

BUPL som mandatar/ol' A (adv. Søren Kjær Jensen, Kbh., besk) mod K Kommune (adv. Claus Munk, Assens).

Retten i Odenses dom 6. maj 2008, BS 5-/376/2007. Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 25. juni 2007 af Borne- og Ungdomspæda gogernes Landsforbund som mandarar for A mod K Kommune med

~ krav om godtgørelse for svie og smerte i anledning af en psykisk skade pådraget under ansættelsesforhold. A har nedlagt påstand om, at K Kommune dømmes til at betale

50.000 kr, med tillæg af rente i henhold til erstatningsansvarslovens § 16 tra den I. februar 2006. K Kommune har påstået frifindelse, Oplysningerne i sagen A var tidligere ansat som pædagog i Børnehaven - - -. Institutionen

drives af K Kommune. A har en ryglidelse. som bevirkede, at hun havde et højere sygefravær end det gennemsnitlige. Der blev i slutnin gen af 1999 indgået en aftale om refusion af sygedagpenge efter dag pengelovens § 28. Aftalen blev årligt fornyet frem til slutningen af 2004. Den længste sammenhængende sygefraværsperiode på grund af ryglidelsen var fra den 26. august 2003 til den 4. januar 2004. Der blev den 13. og 14. november 2004 afholdt en personaleweekend

for børnehavens personale. Arrangernentet blevafholdt i et lejet som merhus med delragelse af en supervisor fra Kempler Institute. Efter personaleweekenden blev A sygemeldt af psykiske årsager og vendte ikke siden ti lbage til arbejdet. Der blev indgivet anmeldelse af arbejds ulykke til Arbejdsskadestyrelsen.

Der blev den 14. februar 2005 indgået en fratrædelsesaftale. hvorefter ansættelsesforholdet ophørte med udgangen. af august 2005. A blev

raskmeldt fra den L marts 200S. men var i folge fratrædelsesaftalen fritstillet frem til ophørstidspunktet. Hun blev igen sygemeldt fra den I. september 2005. Det fremgår af et journalnotat fra K Kommune, Sikrings- og Revalideringssektionen. at sygemeldingen skyldtes rygli delsen. men at A samtidig var i behandling mod depression.

A blev i forbindelse med sagsbehandlingen ved Arbejdsskadestyrel sen vurderet på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Der foreligger desuden udtalelser fra Psykologhuset - - - ApS, hvor A har modtaget samtalebehandling. Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse den 19. april 2007. hvorefter

A's anmeldeise af ulykkestilfælde ikke kunne anerkendes som en ar bejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. A's krav på 50,000 kr. er skønsmæssigt opgjort og vedrører godtgø

relse for svie og smerte lor en periode efter den 15. november 2004. En nærmere gennemgang af'sagens dokumenter udelades.jf retsplej

elovens * 2 l 8 a, stk. 2. F orklarif/ger A har forklaret. at hun er uddannet pædagog, og at hun i 1986 blev

ansat ved Børnehaven - - -. Børnehavens leder var E. Børnehaven er inddelt i tre stuer, X, y og Z. Hun var i mange år tilknyttet X sammen med souschefen Ci og en pædagogmedhjælper. I sommeren 2003 skit tede hun til Z, hvor der var blevet en plads

525 ledig. Hun ønskede at skifte, fordi hun oplevede Ci som meget domine rende, og derfor havde hun svært ved selv at komme igennem med sine meninger. Hun havde opbakning fra E, men Ci blev meget vred over, at hun flyttede lil en anden stue. Samme år påbegyndte E en l-årig uddannelsesorlov. Ci blev under E's fravær konstitueret som lcder. Der blev ikke ansat en vikar for E. Selv blev hun i august 2003 langtidssy gemeldt på grund af rygproblemer. Hun har gennem årene haft tilbage vendende rygproblemer og havde også tidligere været langtidssyge meldt Af den grund var der med kommunen indgået en * 28 aftale om dagpengerefusion. Under sygefraværet havde hun negle telefoniske sygesamtaler med Ci. Ci nævnte på et tidspunkt muligheden for et fleksjob, hvilket hun var meget interesseret i. Senere tik hun imidlertid oplyst fra en ansat hos kommunens centralforvaltning. at børnehaven ikke ønskede at ansætte hende i fleksjob, da man i stedet overvejede muligheden tor at afskedige hende. Hun følte. at der loregik noget bag hendes ryg, og hun fandt navnl ig kommunikationen med Ci dårlig. Hun vendte tilbage til børnehaven i begyndelsen af2004. Først arbejdede hun på deltid og senere igen på fuld tid. Personaleweckenden den 13.- 14. november 2004 blevarrangeret med baggrund i et generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø i børnehaven. Lørdag den 13. november tog man tørst fat på samarbejdet mellem E og G. De to blev fysisk placeret i midten med det øvrige personale i en ring udenom, Supervisoren L ledede sessionen med stikord og spørgsmål. E nævnte, at hun var utryg ved G, og at hun følte, at G tiltog sig for meget ledelse. Omvendt blev der talt om, at E havde svært ved at træffe beslutninger. De andre havde mulighed lor at kommentere det, der kom frem. Diskussionen gaven noget trykket stemning, og Ci blev decideret vred. Senere om lørdagen valgte hun at tage sin egen situation op over for de andre. Hun sagde, at § 28-aftalen efter hendes opfattelse blev misbrugt, fordi dagpengerefusionen gik til andre formål end vikardækning. Det var et problem for hele børnehaven. Hun nævnte desuden, at hun ikke falte, hun havde faet forståelse for sit ønske om at blive ansat i et fleksjob. Under den følgende drøftelse gav L problemstillingen en drejning væk fra spørgsmålet om vikardækning og over ti I, at hendes sygdom var et problem for børnehaven. De andre blevenkeltvis opfordret til at udtale sig om dette. Alligevel følte hun sig ret afklaret efter forløbet lørdag. De spiste sammen og havde socialt samvær om aftenen. L deltog ikke i dette. Om søndagen ville L følge op på det, der var blevet sagt dagen før. L spurgte flere gauge, om hun havde fået sagt det, hun ville. HUll

svarede hver gang ja, men alligevel kørte L videre i den samme pro-

Copyright © 2012 Karnov Group Denmark AIS side l

368

UIR ONLINE U.20 12.5241-1

blernstilling. E udtalte på et tidspunkt. at det var et problem at have hende ansat på grund afryglidelsen. På et tidspunkt sagde L. at der nu ville blive en »time out«. Hun bad E og G om at gå med ind i et andet lokale. Det øvrige personale blev siddende tilbage i stuen. Hun var utryg og ked af det. Hun brød sammen og begyndte at græde. Hun følte tavsheden og hele stemningen meget ubehagelig. Alle var forvirrede, og også andre begyndte at græde. På et tidspunkt gik E gennem lokalet tor at hente nogle papirer, som hun tog med ind i det andet værelse til L og G. De tre korn tilbage efter 15-20 minutter. L oplyste. at E nu ville sige noget. E sagde, at børnehaven ikke kunne rumme en med en § 28-aftale, og at der derfor var truffet en beslutning om at arbejde hen mod en afskedigelse. Hun blev meget chokeret over det. E sagde, Hun bad om at få forløbet stoppet, da hun ikke kunne klare mere. L insiste rede imidlertid på, at der skulle være en afslutning. Det endte med, at L opfordrede hende til at tage hjem. Rent praktisk kunne hun ikke tage hjem. fordi hun skulle køre med kollegaen D. Hun kunne ikke længere klare at være i sommerhuset og gik derfor ud. Hun gik en tur tor sig selv og var ikke med til at spise frokost, Til sidst blev hun hentet tilbage af B. Hun sygemeldte sig mandag den I S. november og vendte ikke siden tilbage til børnehaven. Hun kunne ikke udholde tanken om at

~ blive konfronteret med E, og derfor deltog hun ikke i nogen samtaler. Hun overlod fratrædelsesforhandlingerne til BUPL. Hun havde det i en lang periode psykisk dårligt og havde i kornbination med dette også rygproblemer. Hun får fortsat antidepressiv medicin og går i psykiatrisk behandling. Hun er i gang med en arbejdsprøvning i et andet fag. Hun har også stadig rygproblemer. Hun mener ikke, at hun før oplevelserne på personaleweckenden havde en generelt lav stresstærskel.

Vidnet B har forklaret. at hun har været ansat i Børnehaven - - - i 14 år. Der har været problemer med det psykiske arbejdsmiljø generelt i institutionen. Et af de store problemer var, at G var meget dominerende. Der var ikke en fast vikar for E i den periode, hvor hun havde uddan nclsesorlov, men kun løse vikarer. På personaleweckenden om lørdagen var der først et tema om torholdet mellern E og G. E kritiserede G tor at tiltage sig for meget ledelse. Der var stærke følelser involveret, men diskussionen blevafsluttet ret hurtigt og gav ikke særlige problemer senere. Derefter nævnte A det problem. at hun følte et psykisk pres ved at vide, at der ikke var vikardækning i de perioder. hvor hun var sygemeldt. Også dette blev drøftet færdigt om lørdagen. Søndag for middag blev A spurgt afL, om hun havde fået afsluttet problcrnstillin gen. A svarede, at det havde hun. Alligevel blev A bombarderet med

~ spørgsmål fra L. A sagde flere gange, at hun ikke havde lyst til at , fortsætte. L spurgte derefter hver enkelt, om de kunne »rumrne« A i børnehaven. Vidnet svarede selv, at det kunne hun godt. Så vidt hun husker. blevogså E og G spurgt om det samme. A begyndte på et tidspunkt at

526 græde, og det gjorde vidnet også selv. L sagde, at der var brug for en pause. Hun gik ind i et andet rum sammen med E og G. På et tidspunkt hentede E nogle papirer, som hun tog med ind til de to andre. Det gav i sig selv utryghed hos det øvrige personale. A græd igen, og det var der også andre, som gjorde. Da L, E og G kom tilbage, meddelte L, at E ville sige noget. E sagde herdier noget i retning af, at man ikke kunne rumme A i børnehaven. E brugte vist ikke ordet afskedigelse, men vidnet opfattede det som en melding om. at A skulle afskediges. L spurgte derefter. om det ikke ville være bedst, at A tog hjem. A kunne ikke tage hjem, for hun var ikke kørende selv. Hun gik i stedet en tur.

Vidnet C har forklaret, at hun har været fastansat i Børnehaven - - - siden 1994. Der havde i perioden op til personaleweckenden i november 2004 været problemer med det psykiske arbejdsmiljø i institutionen. Problemet var nærmere bestemt, at man som ansat ikke rigtig kunne sige sin mening for G. Man var bange for at blive frosset ud af G, hvis man gjorde det. Personaleweckenden blev indledt med, at problemerne

meilem E og G blev drøftet. E kritiserede G for at tiltage sig tor meget ledelse. G havde svært ved at se, at der var et problem. Senere lørdag tog A sit problem op, nemlig at hun følte, at pengene fra ~ 28-alialen blev brugt forkert. Hun følte ikke. at der var nok vikardækning. når hun var væk. Vidnet var enig i A's synspunkt. Drøftelserne om dette blevafsluttet om lørdagen. Søndag formiddag spurgte L om der var mere, A ville have frem. A svarede, at det var blevet afsluttet tilti-eds stillende om lørdagen. L insisterede imidlertid på at fortsætte med dette emne. Hun gik over til at spørge hver enkelt, hvordan de havde det med A's fravær. A skulle herefter kommentere det, der blev sagt. A bad flere gange om at få forløbet stoppet men L sagde, at der skulle være en afgørelse. På et tidspunkt ville L tale med E og G alene. De tre gik ind på et værelse. Vidnet husker, at E på et tidspunkt hentede negle papirer på sit værelse. A og flere andre græd. mens de sad og ventede. Da L. E og G kom tilbage, sagde E, at hun havde truffet en beslutning. Hun udtalte, at huset ikke kunne rumme en person med en § 28-atiale. Det bevirkede. at A brød helt sammen. L opfordrede A til at tage hjem, men det kunne hun ikke af praktiske grunde. I stedet gik hun en tur. E gjorde ikke noget for at støtte eller tage sig af A.

Vidnet D har forklaret, at hun var ansat i Børnehaven - - - fra I. marts 200 I til 31. juli 2006. Der opstod problemer i børnehaven, da A skiftede stue. Det førte til, at G blev mere indesluttet og ikke talte så meget. som hun havde gjort før. G blev konstitueret leder, da E fik uddannel sesorlov. Vidnet mindes ikke, at der var en vikar for E. Der korn heller ikke en fast vikar for A under hendes lange sygeperiode fra august 2003 ti I begyndelsen af 2004. Personaleweckenden i november 2004 blev indledt med flere mindre temaer og derefter et større tema om furholdet mellem E og G. E gav udtryk for, at hun faktisk var bange tor G, og at hun følte, at hendes beslutninger blev overhørt. Der var en dialog rnellem E og G om dette, og de andre blevogså bedt om at kommentere det. Efter afslutning af dette emne bragte A spørgsmålet om sit sygefravær op. Hun sagde, at hun ikke mente, at muligheden tor vikardækning blev udnyttet godt nok. De andre fra persenalet blev af L opfordret til at tilkendegive deres mening om A. Der blev direkte spurgt »Kan I rumme A med hendes sygdorn?«. Vidnet husker ikke, hvad det mundede ud i, men hun husker. at stemningen var god nok lørdag aften. Om søndagen spurgte L. om A's problemstilling kunne betragtes som afsluttet. A svarede, at det kunne den. Trods dette fort satte L med at »køre i det sarnrne«, A sagde flere gange, at hun ikke havde behov for at tale mere om det. L forsøgte ihærdigt at fa gang i emnet igen. Det føltes meget langtrukket og pinefuldt. Vidnet vil anslå, at det måske varede en times tid. Da torløbet rå et tidspunkt gik lidt i stå. sagde L, at der skulle være »tirne out«. Hun gik ind i et andet væ relse sammen med E og G. De tre var væk i ca. 15 minutter. A sad og græd og havde det tydeligvis dårligt. Man kunne iagttage. at E på et tidspunkt hentede et stykke papir. Der var en dårlig stemning blandt alle. Selv var vidnet gal, fordi L ikke respekterede A's ønske om at tå forløbet stoppet. Det gav hun udtryk tor over lor de andre. Da L, E og G kom tilbage, meddelte E over for A, at hun havde besluttet at arbejde hen mod arbejdsophør. Vidnet oplevede det reelt som en fyring af A. L foreslog derefter A at køre hjem. A kunne ikke tage af sted alene, for hun var kørt med vidnet. l stedet gik A en tur alene. Der var ikke rigtigt nogen, som tog hånd om hende. Da vidnet og A kørte hjem, var de begge chokerede, og ingen af dem forstod, hvad der var sket. Vidnet E har forklaret, at hun i IO år var ansat som leder af Bømeha

ven - - -. Hun er nu fratrådt. Hun kan huske, at hun i slutningen af2003, mens hun var på uddannelsesorlov. havde en samtale med G om A's forhold. Det kan godt passe, at spørgsmålet om fleksjob blev nævnt. Hun opfordrede G til at rådføre sig med personalekontoret om dette. Hun tog som leder initiativ til personaleweckenden i november 2004 med henblik på, at få en fælles refleksion over arbejdet i børnehaven i almindelighed. Det var hendes intention at gøre noget godt tor perso nalegruppen. Der blev lejet et sommerhus, og vidnet valgte at indgå

Copyright © 2012 Karnev Group Denmark A/S side 2

369

UfR ONLINE U 2012S24H

kontrakt med Kempler Institute om at få L som supervisor. Udgiften til dette var 20.000 kr. Forud for weekenden blev der holdt et mode med delragelse af L, hvor man, søgte nærmere at afgrænse, hvad der skulle drøftes. Vidnet husker, at A herunder nævnte, at hun ønskede at få deres samarbejde taget op til drøftelse, Weekenden blev indledt med et

527 tema om samarbejdet mellern vidnet og souschefen G. Derefter rejste A spørgsmålet om sit sygefravær. A nævnte, at hun ikke følte sig vel kommen på sit arbejde på grund af det store fravær. Spørgsmålet om vikardækning blevogså nævnt, men centralt i A's udmelding stod hendes oplevelse af de andres trustrationer. Princippet i A's § 28-aftale var, at institutionen med dagpengerefusionen kunne opnå ca. y. dækning af fraværet med vikar. Der kunne altså ikke opnås fuld vikardækning. Det er dog korrekt, at der i tilfælde' af en sygeperiode på over IS uger kan søges om en højere dækning. lørdag aften var der spisning og socialt samvær uden delragelse af L. Forløbet om søndagen startede med lidt opsamling fra lørdagen. l spurgte ind til A med henvisning til del, der var blevet drøftet dagen før. Vidnet husker, at A gav udtryk

~ for, at hun ikke ønskede at føre diskussionen videre. Vidnet husker , ikke, præcis hvad der mere blev sagt, men der gik nogen tid, hvor de

ikke rigtig kom videre. Sitnationen var tydeligvis ubehagelig for A. Vidnet følte, at »kæden hoppede af«, da l sagde, at der skulle være »time out«. l bad vidnet og G om at gå med ind i et andet værelse. Vidnet spurgte L, om det var en acceptabel måde at køre det på. L svarede, at det var helt sædvanligt, at hun som supervisor tog en særskilt drøftelse med ledelsen, når situationen kørte fast. l sagde, at det var helt afgørende, at de korn til en afklaring. Da de alle var samler igen, sagde vidnet til A, at de nu måtte se at finde en løsning sammen. Hun nævnte, at der var en vifte af muligheder, og at en af dem kunne være, at A ikke skulle være i børnehaven mere. Hun husker, at hun sagde, at situationen var uholdbar. Det er muligt, at hun også har sagt, at man ikke kunne rumme A i børnehaven. Hun husker, at hun brugte ordet »dialog« flere gange. Hun havde en fornemmelse af. at A misforstod det, der blev sagt, og derfor var det vigtigt for hende at opfordre til di alog. Hun ville ikke på eget initiativ have taget spørgsmålet om A's sygefravær op til tælles drøftelse på personaleweckenden. Hun måtte efter personaleweckenden konstatere, at intentionen om at gøre noget godt for personalegnippen ikke var lykkedes. På grund afdet belastende forløb af weekenden blev der holdt et opfølgningsmøde meel L. A

• deltog ikke i dette møde. Vidnet forsøgte flere gange forgæves at komme i kontakt med A. A ønskede ikke denne kontakt og ville ikke deltage i fraværssamtaler. Vidnet fik det indtryk, at A efter persona leweckenden ikke længere var intetesseret i at finde en løsning. Vidnet havde i efterforløbet kun kontakt med en repræsentant fra BUPl. Under A's ansættelse oplevede vidnet hende som en person, der godt kunne være sårbar i perioder dels på grund af sin ryglidelse. men også på grund af mere personlige problemer, som alle kan have. Vidnet F har forklaret, at hun tidligere var ansat i Børnehaven - - -.

Hun arbejder ikke længere som pædagog. l-lun husker kun delvist for løbet af personaleweckenden. Hun kan huske, at A om lørdagen rejste et spørgsmålom sit sygefravær. A nævnte, at hun havde det dårligt i forhold til sine kolleger ved bevidstheden om, at der ikke var fuld vi kardækning i hendes fravær, Hun sagde, at hun af den grund følte det svært at vende tilbage efter sygdom. Om søndagen tog l emnet op igen ved at spørge A, hvordan hun havde det, og om der var mere, de skulle tale om i den forbindelse, Vidnet mener at kunne huske, at A svarede nej. Hun husker ikke, hvordan det nærmere udviklede sig, men det opstod en dårlig stemning. Alle var kede af det. Der blev talt om, at det var svært, når A var meget fraværende. E konkluderede, at når man kom tilbage, skulle der tindes en afklaring omkring A's ansættelsesfor hold. Vidnet mener ikke, der blev sagt, at A skulle afskediges. A

Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S

meddelte som afslutning, at hun ville sygemelde sig. Vidnet opfattede det dog ikke på det tidspunkt som et farvel til A. Vidnet G har forklaret, at hun i 2003-2004 var konstitueret leder

under E's uddannelsesorlov. A havde en lang sygemelding i den periode. Hun kan huske, at hun på et tidspunkt drøftede muligheden tor et fleksjob med A. Hun husker ikke, om det var formelt under en fravær ssamtale, eller det var i mere private former. Hun husker ikke, at der skulle have været drøftelser med kommunens personalekonter om en ansættelse afA i et fleks- eller skånejob som alternativ til den eksiste rende § 28-aft:ale. l efteråret 2004 var E vendt tilbage til børnehaven, og vidnet var genindtrådt i sin gamle stilling SOITI souschef. Persona leweckenden den 13.-14. november 2004 blev indledt med et tema om samarbejdet mellem vidnet og E. Derefter tog A spørgsmålet om sit sygefravær op. A nævnte, at det efter sygdom var svært at vende tilbage til personalegruppen. Om søndagen blev A af l spurgt, hvordan hun havde det med det, der var sket om lørdagen. Vidnet mener, at A gav udtryk tor, at hun ikke ønskede at drøne det mere. Vidnet husker, at der opstod en situation, hvor ingen rigtig sagde noget. og hvor alle faktisk sad og havde det skidt. Hun kan ikke angive, hvor længe det varede. Hun husker godt, at der var en pause, hvor l bad E og hende selvom at gå med ind i et andet rum. Både vidnet og E havde det un derligt med på den måde at blive trukket ud afpersonalegruppen. Det gav de udtryk for over tor L som svarede, at det var normal procedure ved Kempler Institute. Hun husker. at det hele endte med, at A blev ked af det og gik ud for sig selv. Vidnet havde ikke noget at gøre med ophøret af A's ansættelsesforhold.

Vidnet H har forklaret, at hun er ansat ved K Kommune i institutions afdelingen. Hun er beskæftiget med personaleadrninistration og yder rådgivning til institutionslederne om dette. Hun har ikke været invol veret i A's fratræden. Hun er bekendt med, at der ener personalewee kenden i november 2004 var et uanmeldt

528 kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet i Børnehaven - - -. Efter kontrolbesøget fik kommunen den melding, at der ikke havde været bemærkninger. Vidnet er ikke bekendt med, hvor meget Arbejdstilsynet havde interes seret sig for det psykiske arbejdsmiljø. En § 28-aftale indebærer, at der gives refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren allerede fra første sygedag mod normalt først efter 14 dages sygdom. En !i 28-aftale indgås tor l år ad gangen. Herved sikres det, at der løbende korruner en lægelig vurdering af behovet for dagpengerefusion. Hun ved ikke, om der har været drøftelser med institutionen om ansættelse af A i et fleksjob. Parternes synspunkter A's advokat har gjort gældende, at K Kommune som arbejdsgiver

har pådraget sig et erstatningsansvar på grund af uforsvarlig afvikling af personaleweckenden den 13.-14. november 2004. Der er forøvet en skadegørende handling, og der er årsagssammenhæng meltern handlin gen og den sygdom, som har affødt kravet i sagen. Det er ikke fra kommunens side bestridt, at der foreligger adækvans. De almindelige erstatningsbetingelser er derfor opfyldt, Ved erstatningsvurderingen skal der ske identifikation meilem K Kommune og Kempler Institute, idet kommunen hætter for den engagerede supervisors handlinger. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der i forvejen var negle lidt dårlige samarbejdsrelationer i institutionen og ledelsesmæssige proble mer. Under personåleweekenden bragte A et konkret og afgrænset spørgsmålom vikardækning op. Emnet blev afsluttet om lørdagen, men bicvom søndagen bragt op igen af supervisoren. Diskussionen blev fortsat, selvom A klart tilkendegav, at hun ønskede det stoppet. Hun blev dermed mod sit ønske og tydelige tilkendegivelse genstand tor en meget personlig diskussion. Presset på hende blev øget, da su pervisoren erklærede »tirne out« og trak sig tilbage sammen med de to ledere. Det hele kulminerede, da E kom med et udsagn, som måtte opfattes som en tilkendegivelse om, at der ville komme en opsigelse. E har selv forklaret, at hun udtalte, at situationen var uholdbar. Denne

side 3

370

UtRONLINE lJ2012.S24H

udtalelse fremkom efter en for A meget belastende proces. Det var ty del igt lor alle, at A opfattede E's udtalelse reelt som en afskedigelse. Der blev ikke gjort noget for at bringe hende ud af den opfattelse. A blev ikke »samlet op", hvilket i sig selv er uforsvarligt og dermed culpøs handlemåde Ira ledelsens side. Erklæringerne fra A's egen læge, fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, og fra Psy kologhuset - - - ApS viser, at A pådrog sig en psykisk skade direkte affødt af personaleweekenden. Der er således dokumentation for årsags sammenhæng, Kravet kunne opgøres i 2006, hvor taksten for svie og smerte-godtgørelse var 150 kr. pr, sygedag. A var sygemeldt med di rekte henvisning til den psykiske skade indtil den I. malts 2005. Efter denne dato led hun tortsat afen svær depression. Derfor kan der kræves svie og smerte-godtgørelse også efter den l. marts 2005. Kravet er skønsmæssigt opgjort tiISO.OOO kr. svarende tillidt mere end 300 dage. Der skal ikke ske reduktion med henvisning til konkurrerende skadesår sager, hvilket allerede følger af. at K Kommune ikke har gjort et sådant anbringende gældende i proeesskrifterne eller i påstandsdokumentet.

K Kommune har bestridt, at erstatningsbetingelserne er opfyldt, og har herved gjort gældende. at økonomisk kompensation for psykiske belastninger er forbeholdt de særlige tilfælde. hvor der ydes tortgodt-

• gøreise efter erstatningsansvarslovens § 26. Derimod ydes der ikke godtgørelse tor svie og smelte ved rent psykiske følger. Tilsvarende har A ikke kunnet få tilfældet anerkendt som en arbejdsskade. Hertil kornrner, at de grundlæggende betingelser tor erstatningsansvar ikke er opfyldt. Det var A selv, som på personaleweekenden tog problem stillingen om sit sygefravær op til diskussion. Sygefraværet var et reelt problem for institutionen, og der havde flere gange været overvejelser om vilkårene for den fortsatte ansættelse, herunder om der burde ske ansættelse i fleksjob. E havde som institutionens leder en ledelsesret og derfor adgang til at udtale sig om ledelsesmæssige forhold. Det var denne ret, hun udnyttede, da supervisoren om søndagen ønskede at runde problemstillingen af. E gik ikke med sine udtalelser videre end det, A selv havde lagt op til. Allerede dagen efter forsøgte E at etablere en kentakt til A. som imidlertid ikke ønskede dette. Det må lægges til grund, at A har - og også før personaleweckenden havde - et lavt stressniveau. Hendes rygproblemer må have været medvirkende til dette og kan dermed antages at have givet en øget sårbarhed. Disse taktarer spiller ind, når det skal vurderes, om der er handlet culpøst. Konklusionen må nødvendigvis blive, at der ikke er handlet culpøst. Det er ikke dokumenterst. at samarbejdsforholdene i institutionen var dårlige. Således har Arbejdstilsynet efterfølgende aflagt et uanmeldt

• kontrolbesøg, uden at det gavanledning til bemærkninger. Kravet om en svie og smerte-godtgørelse på 50.000 kr, er størrelsesmæssigt udo kumenteret. Det må herved navnlig bemærkes, at A blev raskmeldt den I. marts 2005.

Rettens begrundelse og afgørelse: Det lægges efter forklaringerne til grund, at torholdet omkring A's sy gefravær og dets konsekvenser for institutionen blev genoptaget på personaleweekendens sidste dag på toranledning af supervisoren fra Kempler Institute, og at det mod A's udtalte ønske udviklede sig til en intensiv drøftelse med hende i centrum. Det lægges til grund, at hun blev følelsesmæssigt påvirket af situationen, og at dette var tydeligt for alle de involverede. Belastningen for A blev yderligere øget, da supervisøren sammen med lederen E og souschefen G forlod den 529 øvrige personålegruppe for at drøfte sitnarionen i et andet rum. Etter dette udtalte E efter sin forklaring med direkte henvisning til A, at situ ationen var uholdbar. Efter øvrige vidners forklaringer kan det lægges til grund, at E desuden sagde, at børnehaven ikke kunne rumme A.

Der var ikke på forhånd lagt op til, at personaleweekenden kunne få et indhold eller forløb som det beskrevne. Retten finder under hensyn til dette, at personaleweckenden ikke blev gennemført på en forsvarlig

måde. idet A ikke blev sikret tilstrækkeligt mod en urimelig psykisk belastning. K Kommune bærer som arbejdsgiver ansvaret herfor. Retten tinder det imidlertid ikke godtgjort. at den efterfølgende sy

gemelding var resultatet af en egentlig personskade, som dette begreb må forstås dier erstatningsansvarslovens § I, og som efter § 3 kan begrunde kravet om godtgørelse for svie og smerte. Af denne grund tages K Kommunes påstand om frifindelse til følge.

Borne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund skal som mandarar for A betale sagsomkostninger til K Kommune. Beløbet lastsættes til 18.990 kr., således at 240 kr. dækker udgifter afholdt til vidneførsel, og 18.750 kr. dækker udgiften til advokatbistand inkl. moms.

østre Landsrets dom IO.febTllar 2009 (5, afd.), 8-/216-08 (Teilrnann. Ole Græsbell Olesen, Ketilbjørn Hertz (kstj),

Påstande Odense Rets dom af6. maj 2008 (- - -) er anket afBUPL som man

datar for A med påstand om, at indstævnte. K Kommune, tilpligtes til A at betale 50.000 kr. med tillæg af renter i henhold til erstatnings ansvarslovens § 16 med virkning fra den I. februar 2006. til betaling sker.

K Kommune har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling A har tor landsretten fremlagt udskrift afjournal fra egen læge for

perioden 7. februar 200 I tillS. november 2004. Ankestyrelsen traf den IO. november 2008 følgende afgørelse: »Resultatet er: • Ulykken den 14. november 2004, hvor De fik en krisereaktion efter

at have været udsat for chikanøs adfærd. er en arbejdsskade. Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Begrunde/senfor afgørelsen om anerkendelse

Vi anser forløbet den 14. november 2004 på personaleweckenden den 13. og 14. november 2004 for at været egnet til at medføre den anmeldte skade i form af en krisereaktion.

Vi har lagt til grund, at De den 13. og 14. november 2004 deltog i en personaleweckend med henblik på at få forbedret det psykiske ar bejdsmiljø i den børnehave, hvor De var ansat, l arrangementet deltog chef. souschef og personale, samt en ekstern supervisor. Den 13. november 2004 var det indledningsvis forholdet meilem chef og souschef, der blev taget op. Efter at dette var afsluttet, tog De selv spørgsmålet om problemerne med Deres !i 28-aftale op, herunder at De havde dårlig samvittighed overtor Deres kollegaer, fordi der ikke var tilstrækkelig vikardækning under Deres sygemeldinger. Der kom en diskussion om dette, og De og Deres kollegaer følte, at dette blev afsluttet. Den 14. november 2004 tog supervisøren af egen drift spørgsmålet

om Deres § 28-aftale og forholdet til Deres kollegaer op igen. Selvom De flere gange sagde, at denne diskussion var afsluttet, insisterede su pervisoren på, at emnet skulle diskuteres. På et tidspunkt trak super viseren, Deres chef og Deres souschef' sig tilbage for at diskutere. Herefter korn Deres chef tilbage og sagde noget, som både De og i h vert fald flere af Deres kollegaer opfattede, som om De v i Ile bl i ve afskediget. De brød herefter grædende sammen og forlod lokalet. De gik en tur, og da De korn tilbage spurgte supervisoren, om De ville deltage i afslutningen af personaleweekenden, hvilket De ikke ønskede.

Det fremgår af vidneforklaringerne i den retssag, som har verseret ved Odense Ret om erstatning efter erstatningsans varsloven, at flere af Deres kollegaer. der deltog den 14. november 2004, også var meget påvirkede afforløbet den 14. november2004. Flere afvidnerne opfat tede også situationen og cle bemærkninger. der faldt, som en reel fyring af Dem.


371

UfR ONLINE U.2012.524H

l lægeerklæring l af 18. februar 2005 fra Deres læge er det oplyst, at De henvendte Dem til lægen den 15. november 2004, hvor lægen fandt, at De var i en svær reaktiv krise. og havde depressive tanker.

Vi tinder, at der er tale om en »personskade« i lovens bestemmelse om anerkendelse af ulykker (96). (Der er efter lov og forarbejder ikke et krav, at der er tale om en varig skade).

Vi har vurderet, at De ved det beskrevne hændelsesforløb har været udsat for chikanøs adfærd, der har været subjektivt krænkende og grænseoverskridende. Vi finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forløbet den 14. november 2004 var så ekstraordinært psykisk belasten de. at det var egnet til at medføre en psykisk skade i form afen umid delbar psykisk reaktion - en krise.

. . « Forkfaringer Der er i landsretten afgivet forklaringer af A. B, C. D, E. F, G og H. A har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke før den pågæl-

dende weekend havde psykiske problemer

530 eller havde været sygemeldt af denne grund, uanset hendes rygproble mer og den lange sygefraværsperiode fra 2003 til begyndelsen af2004.

~ Hun har heller ikke tidligere haft samtale med psykiater eller lignende. Hun er blevet undersøgt for hjerteproblemer. da hun havde forhøjet blodtryk. Det havde i negle år været en dårlig arbejdsplads. og det kunne godt give hende indre uro. Hun mener ikke, at hun er sårbar over for stress og let påvirkelig afomgivelserne. Det er således forkert. når dette er anført i jeumalen fra den 24. maj 2005 fra Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Vejle Sygehus. Hun har på grund af sine rygproblemer været usikker på, om hun kunne passe sit arbejde som pædagog, og hun havde derfor overvejet revalidering med henblik på at få et fleksjob. Både hun og G var oprindelig intetesserede i. at hun kunne ansættes i et fleksjob, men da man fandt ud af, at det ville koste institutjonen penge, var G ikke længere interesseret. Hun havde inden personaleweekenden nævnt tor E, at hun ville bringe spørgsmålet om vikardækning for sig selv op på personaleweckenden. Hendes arbejds prøvning i en skolebod er nu afsluttet, og der skal tages stilling til. om hun skal visiteres til et fleksjob.

B har supplerende forklaret blandt andet, at der normalt er tre ansatte på en stue, hvorfor det kan være problemarisk. når en person er syge meldt. De har tidligere i institutionen mange gange drøftet spørgsmålet om vikardækning tor A. Hun tror ikke, at vikardækningen var særlig

• omfattende. Det var derfor naturligt, at spørgsmålet blev taget op på personaleweckenden. A var påvirket ae at hun var væk så meget på grund af dårlig ryg, da hun var ked af, at de andre skulle løbe stærkere. C har supplerende forklaret blandt andet, at det forud for persona

leweckenden havde været drøftet, at der manglede vikardækning for A. Der blev kun sat vikarer på, når det øvrige personale gjorde indsi gelse. Det var ikke overraskende, at A tog spørgsmålet op på persona leweckenden. D har supplerende torklaret blandt andet, at hun arbejdede på samme

stue som A, da A blev langtidssygemeldt. Den manglende vikardækning var ikke før personaleweckenden blevet drøftet på et personalemøde, men blandt persenalet internt. A havde inden personaleweckenden sagt, at hun ville bringe den manglende vikardækning op. Vidnet var med til at tilrettelægge personaleweekcnden sammen med E. E har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke ved, hvad A

mente, når A sagde, at hun ville have drøftet deres samarbejde. Hun vidste ikke, at A ville tage vikardækningen op på weekenden, men var ikke overrasket, da vikardækningen tidligere havde været drøftet blandt personaler. Det kunne været svært at skaffe vikardækning ved sygemel dinger med kort varsel, men når fravær kunne planlægges, var det muligt. Det er ikke hendes opfattelse, at der var en ringe vikardækning. når A var fraværende, men det var en konkret vurdering, hvornar der skulle sikres vikardækning. Under personaleweckenden opstod en situ-

arion, hvor hun følte, at kæden hoppede af. og der opstod usikkerhed. De fleste reagerede med tavshed og havde det dårligt. Situationen var ude afkontrol, men hun støttede sig til L. Hun overvejede ikke selv at gribe inde. Hun oplevede, at l\. ikke kunne klare så store belastninger på grund afryg- og familieproblemer, hvilket gav sig udtryk i. at hun ikke havde så stort overskud, men dækkede sig bag G. Hun har ikke direkte drøftet dette med A. Hun var ikke egentlig overrasket over den måde, som A reagerede på under personalemødet. Hun toretog ikke nogen afskedigelse på personaleweekenden, men nævnte, at der var en vifte af muligheder. Det kunne være nedsat tid, fleksjob rn.v. Der opstod forvirring om, hvad hun havde sagt. F har supplerende forklaret blandt andet, at hun forstod, at der ikke

var fuld vikardækning tor A, da en § 28-aftale ikke gav mulighed herfor . Derfor kunne vikardækningen give problemer. De kunne godt til tider mærke på A, at hun havde det svært på grund af den dårl ige ryg, og at hun måtte sige fra i nogle tilfælde af den grund. Hun tror, at A opfattede situationen på personaleweckenden således. at hun skulle fyres. Selv opfattede hun det således, at A's arbejdssituation skulle drøftes, når man korn tilbage til institutionen. G har supplerende forklaret blandt andet, at der i den periode. hvor

hun var konstitueret leder. var ansat en vikar JO timer om ugen. Der var i øvrigt også nogle af de deltidsansatte, som havde tlere timer, men det var ikke nemt at få vikarer. Hun husker ikke, at A blevopsagt under personaleweckenden. men det blev af E sagt, at de skulle have en drøftelse af A's ansættelsesforhold. A virkede ikke altid psykisk stærk på grund af sine rygproblemer og personlige forhold. De søgte i insti tutionen at tage hensyn til hendes rygproblemer. H har supplerende forklaret blandt andet, at i 2004 ville institutions

lederen ikke fyre en medarbejder uden forinden at have rådført sig med en medarbejder i forvaltningen. 9 28-aftalen gav i A's tilfælde dækning af ca. 62% af timelønnen. Procedure Parterne har i det væsentl ige gentaget deres procedure for byretten. A har i den forbindelse præciseret, at også psykiske skader er omfattet

af erstatningsansvarslovens 99 I og 3, hvilket K Kommune har bestridt. K Kommune har endvidere gjort gældende, at de! må komme A

processuelt til skade, at der ikke er fremlagt yderligere lægelige oplys ninger.

Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten lægger efter de afgivne torklaringer til grund, at det var naturligt, at A på 531 personaleweekendens første dag bragte spørgsmålet om vikardækning i forbindelse med hendes sygdom frem til drøftelse. Denne drøftelse blev genoptaget på persanaleweekendens anden dag på initiativ af L og med fokus på A's sygdom. Disse drøftelser udviklede sig til en fø lelsesmæssigt påvirket situation, hvilket var tydeligt tor de tilstedevæ rende, hvoraf flere har forklaret, at de græd. Efter en pause, hvorunder E og G forlod mødet sammen med L, udtalte E som leder afinstitutio nen efter sin egen forklaring for byretten, at de måtte tinde en løsning sammen, og at der var en vifte af mul igheder, hvoraf en kunne være. at A ikke skulle være i børnehaven mere, ligesom E sagde, at sitl:ationen var uholdbar. Selvom A ikke blev fyret i forbindelse hermed, finder landsretten,

at det i overensstemmelse med A's forklaring må lægges til grund, at hun, der havde søg! at stoppe forløbet tidligere under dagens drøftelser, har opfattet det således, at hun i overværelse afsine kolleger reelt blev fyret. Dette kan efter de ovennævnte omstændigheder ikke anses for en unaturi ig reaktion.

Det tiltrædes herefter, at personaleweekenden blevafviklet på en uforsvarlig måde, herunder særligt ved de udtalelser, som E afrundede drøftelserne med, uden straks at tage initiativ til at bringe de opståede

Copyright © 2012 Karnov Group Denmark AIS siele 5

372

UtR ONLINE U .20 12.524H

misforståelser ud af verden. Der er ikke grundlag for at fastslå. at A ved egen skyld har været medvirkende hertil ved at bringe spørgsmålet om vikardækningen på bane. Kommunen bærerderfor som arbejdsgiver ansvaret for afviklingen af personaleweckenden.

Landsretten lægger efter sagens lægelige oplysninger til grund, at A som følge afde psykiske påvirkninger under personaleweckenden blev sygemeldt. Det er ikke godtgjort. at sygemeldingen skyldtes andre forhold, og der er efter sagens oplysninger i øvrigt ikke grundlag for at tillægge det processuel skadevirkning, at A ikke har fremlagt læge lige oplysninger længere tilbage i tiden.

Sygemeldingen og de psykiske følger af personaleweckenden må anses som en personskade omfattet af erstatningsansvarslovens § I. Im idlertid er erstatning for psykisk skade i hidtidig erstatningspraksis alene tilkendt i tilfælde. hvor den pågældende selv er blevet påført fy sisk skade eller har været i fare herfor.j f. Højesterets dorn af23. marts 2007 (UfR 2007.1562 H). Det fremgår yderligere af dornmens præmis ser, at det ikke kan udelukkes. at der også i visse andre tilfælde kan blive tale om at tilkende erstatning for psykisk skade, eksempelvis i tilfælde, hvor en person overværer. at en nærtstående bliver dræbt ved en ulykke. Det må imidlertid efter Højesterets opfattelse være en betin-

_gelse. at den pågældende er blevet påført en egentlig psykisk lidelse. som rækker ud over sorg og savn. Om A's psykiske tilstand efter personaleweckenden anføres det i er

klæring af23. august 2005 fra Psykologhuset - - - ApS, at hun ved de forste konsulrationer udviste klare PTSD-symptomer i form af angst. forhøjet vagtsomhed m.v .. at hendes tilstand efter nogle måneder ud viklede sig i retning afen depression, og at hun udviklede en svær de pression. hvilket meget ofte sker i kølvandet på traumatiske oplevelser. Herefter og efter karaktoren af de uforsvarlige forhold, som blev

udvist under personaleweekenden, finder landsretten, at de ovennævnte betingelser for at arise K Kommune for erstatningsansvarlig for den indtrådte skade ikke er opfyldt, og landsretten stadfæster derfor dom men. Under hensyn til sagens udfald. karakter og omfang skal BUPL som

mandarar for A i sagsomkostninger for landsretten betale 24.334 kr., hvoraf22.S00 kr. er til dækning afsalær til advokat, herunder udgifter til materialesamling, og 1.834 kr. er til dækning af vidnegodtgørelse til3 vidner inklusive standardtogrejse.

Højesterets dom. .1 tidligere instanser er afsagt dorn af Retten i Odense den 6. maj 2008 Og af Østre Landsrets 5. afdeling den IO. februar 2009. ~l pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Asbjørn

Jensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen og Oliver Talevski. Påstande m. v. Appellanten, BUPL som mandatar for A. har gentaget sin påstand. Indstævnte, K Kommune, har påstået stadfæstelse. Sagen for Højesteret angår, om der foreligger et ansvarsgrundlag,

og i givet fald om A's psykiske skade er omfattet af udtrykket »per sonskade« i erstatningsansvarslovens § I. om den psykiske skade er omfattet afK Kommunes erstatningspligt.

K Kommune har således frafaldet sine anbringender 0111, at den psykiske skade ikke er dokurnenteret, at den psykiske skade ikke er en følge af begivenhedsforløbet under personaleweckenden den 13. og 14. november 2004, og at der foreligger konkurrenrende skadesårsager vedrørende den sygeperiode. der I igger ti I grund for opgørelsen af kravet om godtgørelse for svie og smerte.jf erstatningsansvarslovens § 3. Parterne er enige om opgørelsen afkravet. Supplerende sagsfremstilling

I en erklæring af 23. august 2005 Ira psykolog Tilde Hove Hartvig. Psykologhuset - - - ApS. hedder det bl.a.: »Nedenstående erklæring er baseret på 12 samialer med A i perioden

fra d. 15. december 2004 til d. 22. august 2005.

Psykologisk vurdering og konklusion. På den omtalte pædagogiske weekend er A blevet udsat for en dybt

traumariserende oplevelse i form af

532 aldeles grænseoverskridende verbale overfald og manglende respekt for A's grænser og følelser. Endvidere er A blevet følelsesmæssigt presset i et omfang, der udefra betragtet er voldsomt kritisabelt og uetisk. og det kan undre, at supervisoren lader dette foregå.

Dette påvirker A på den måde. at hun. da undertegnede ser hende de første gange, udviser klare PTSD-symptomer: angst. forhøjet vagtsomhed. tryghedssøgende adfærd, invasion af oplevelsen. genop levelser og undgåelse afberøring med oplevelsen. Efter nogle måneder udvikler A's psykiske tilstand mere i retning afdepression, og hun ud vikler en svær depression. hvilket meget ofte sker i kølvandet på trau mariske oplevelser.

Endvidere har forløbet som beskrevet ovenfor påvirket A's sel vværd og selvtillid, idet A har følt sig afvist som person. Et sådant personligt dyk tager lang tid at »reparere«, og sandsynligvis vil de altid påvirke A i en eller anden grad. Når A igen skal bevæge sig ud i verden og ud på arbejdsmarkedet vil dette af naturlige årsager være præget af stor angst og usikkerhed, hvorfor der her vil være tale om en lang proces. Samlet set kan der for undertegnede ikke herske tvivl om, at A's

psykiske tilstand er direkte forbundet med hændelserne i løbet af den pædagogiske weekend.«

I en erklæring af 20. august 2009 af speciallæge i psykiatri Steffen Høy Pedersen hedder det bl.a.:

»A har været i behandling hos undertegnede siden 17.8.2007. Under behandlingsforløbet har A udvist porsisterende angst-, og depressions symptomer samt kognitive vanskeligheder og en lav stresstærskel. A's fagforening har fOJ1 retssag mod K Kommune. I forbindelse med del tagelse i retsmøderne. har A oplevet en intensivering afsine symptomer.

Behandlingen af A har været i türm af modikarnentel antidepressiv behandling. kognitivadfærdsterapi og mindfulness. Jeg vurderer, at A tidligere har været psykisk rask, bortset fra soma

tøforme smerter i bevægeapparatet. Specielt har i\ ikke tidligere i sit liv haft angst- eller depressionssymptomer.

I forbindelse med langvarige emotionelle belastninger på arbejde. samt på baggrund af traumariserende hændelser på en pædagogisk weekend, har A udviklet vedvarende angst og deprcssionssyrnptomer. I den første tid efter de traumariserende hændelser, havde A symptomer, SOITI man ser ved pesttraumatisk belastningsreaktion. De mere vedva rende symptomer er af anxiøs og depressiv karakter. A's angst- og de pressionssymptomer er forårsaget af de arbejdsrelaterede traumer.

Prognosen for yderligere bedring af A's tilstand er dårlig. De psykiske helbredsmæssige forhold påvirker hendes funktionsevne således. at hun ikke vil være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på or dinære vilkår. Hun vil således ikke have mulighed for at skaffe sig ar bejde til samme løn som før skaden.«

Den 5. oktober 2009 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at A ikke havde ret til godtgørelse for varigt men eller ret til erstatning for tab aferhvervsevne. Denne afgørelse blev ændret ved Ankestyrelsens afgørelse af 16. december 20 l O. Ankestyrelsen fastslog, at A havde ret til godtgørelse for varigt men på 15 procent, og hjemviste spørgs målet om erhvervsevnetab til fornyet behandling hos Arbejdsskadesty relsen. Ankestyrelsen anførte i sin begrundelse for afgørelsen om men bl.a.:

» Vi vurderer. at følgerne af arbejdsskaden ikke er direkte omfattet af mentabellen.


373

LJtR ONLINE U.2012,524H

Vi har derfor skønsmæssig fastsat mengraden til 15 procent. Vi har fastsat menet efter en analogi for fastsættelse af men som følge af po sttraumatisk belastningsreaktion. Vi finder, at de psykiske følger af arbejdsskaden kan sammenlignes med mentabellens punkt J.2, hvorefter moderat posttraumatisk belastningsreaktion vurderes tillS procent.

Vi vurderer, at dine psykiske gener er en folge af arbejdsskaden. da det ikke er overvejende sandsynligt, at generne skyldes andre forhold, Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke, for du var udsat for arbejdsskaden. har haft symptomer på angst eller depression, og at du ikke var i psykologisk eller psykiatrisk behandling for arbejdsskaden.«

Højesterets begrundeise og resultat Efter dansk rets almindelige erstatningsregler omfatter en personskade såvel fysiske som psykiske følger af en ansvarspådragende handling, Erstatningsansvarslovens kapitel I angår erstatning og godtgørelse tor »personskade og tab af forsørger«. Lovens § I om fatter »personskade«, og det er i § I, stk. I, fastsat, at den. der er erstatningsansvarlig for en »personskade«. bl.a. skal betale godtgørelse for svie og smerte, Udtryk ket »personskade: i erstatningsansvarslovens ~ I må forstås i overens-

~ stemruelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. A blev sygemeldt efter personaleweekenden den I}, og 14, november

2004, og det er ubestridt, at hun blev påført en psykisk skade som folge afbegivenhedsforløbet under persanaleweekenden som også beskrevet i erklæringen af23, august 2005 fra psykolog Tilde Hove Hartvig og i erklæringen af 20. august 2009 fra speciallæge i psykiatri Steffen Hoy Pedersen. Højesteret tiltræder, at A's psykiske skade er omfattet af erstatningsansvarslovens § r. Afde gruride. som landsretten har anført, tiltræder Højesteret endvi

dere, at personaleweekenden i forhold til A blevafviklet på en uforsvar lig måde, og at dette er ansvarspådragende for K Kommune som ar bejdsgiver.

533 Det lægges til grund, at den uforsvarlige afvikling af personalewee

kcnclcn medførte en betydelig forøgelse af risikoen for en psykisk skade af den foreliggende karakter hos en medarbejder, som, hvilket ledelsen må have forstået, befandt sig i en psykisk anspændt situation. Højesteret finder herefter, at A's psykiske skade er en påregnelig følge af den uforsvarlige afvikling af personaleweckenden. A er direkte skadelidt som folge af den ansvarspådragende adfærd .

• og der er ikke grundlag for at anse den psykiske skade for at falde uden for, hvad der er omfattet af kommunens erstatningspligt.

Efter det anførte tager Højesteret påstanden fra BUPL som mandarar for A til følge, således at K Kommune til A skal betale 50,000 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den l . februar 2006,

Ud over sagens værdi er der ved fastsættelse af sagsomkostninger taget hensyn til sagens karakter og arbejdets omfang, Sagsomkostninger for byret og landsret er fastsat til dækning af advokatudgift med i alt 100,000 kr, og af retsafgift med i alt 1.250 kr. Sagsomkostninger tor Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 75,000 kr. og af et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af den retsafgift, der skulle have været betalt. med 1.500 kr.

Thi kendes for ret: K Kommune skal u! II betale 50. noo kr. med rente efter erstatnings ansvarslovens § 16fra den 1. februar 2006 l sagsomkostningerfor byret og landsret skal K Kommune betale i

alt 101.250 kr. til BUPL som mandatarfor A. l sagsomkostningerfor Hojesteret skal K Kommune betale 76500

kr. til slatskassen De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesterets

doms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbeneforrentes ejier rentelovens § 8 a.

H 2002-03, till. A, s. 6614, FT 2002·03, till. A. s. 6986, bet. 1412/2002. s. IS-34og51-59.U 1932.973Ø,U 19371580,U 1961 lI020,U 1973.451/2 H, U 1988.166 H, U 1997.721 H, U 2000.2385 H, FED 2001 1636 V, U 2005.523 H, U 2006.2666 H, U 2007.1562 H, U 2008.11561-1, FED 2009.78 ø, U 20 I 0,1609 H, A, Vinding Kruse: Erstatningsretten. 4. udg. under medvirken afJens Møller (1986). s. 361-65. A. Vinding Kruse: Erstatnings retten. 5. udg. LIllder medvirken af Jens Møller (1989), s. IS3-66, Martin Haug og Finn Schwartz: Ansvar for arbejdsskader (2003), s. 32-39, 104 og 110, Bo von Eyben og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 7. udg. (20 II), s. 29-30, 99-101,106-11,121-22 og 294-307. 1. Tralle i U 1973B 305 og Ketilbjørn Hertz i U 2004B. 180.


374

Usaglig afskedigelse Page l of2

UDEN STATUS

Usaglig afskedigelse østre Landsrets dom af 8. januar 2013

22. afd., sag 8-282-12 [virksomhed1] (advokat Karina Elisabtth Lafrenz, prøve) mod Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for [person1] (advokat Jan Stephan Gloggengieser Gam)

Tidligere instans: København Byrets dom af 9. januar 2012

Afsagt af dommerne: Bo østergaard, Peter Thønnings og Mette Frimodt Hansen (kst.) Resume Advokat [person1] blev den 30. juli 2010 opsagt. Han anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren med påstand om godtgørelse svarende til 3 måneders løn for usaglig afskedigelse. Landsreiten fandt på baggrund af parternes drøftelser og korrespondance efter advokat [person1]s sygemelding den 23. juni 2010 samt i særlig grad indholdet af lægeerklæringerne dateret 9. og 14. juli 2010, at det måtte det lægges til grund, at der på opsigelsestidspunktet den 30. juli 2010 var begrundet formodning for, at advokat [person1] kunne genoptage sit job medio august 2010, om end i begrænset omfang de første par uger. På denne baggrund, og da det oplyste om de drifts- og bemandingsmæssige forhold hos advokatkontoret ikke kunne føre til et andet resultat, tittrådte landsretten, at opsigelsen af advokat [person1] var usaglig, og at advokat [person1] havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Den af byretten fastsatte godtgørelse, der svarede til 2 måneders løn, fandtes efter ansættelsesforholdets varighed og sagens omstændigheder i øvrigt passende.

Københavns Byrets dom af 9. januar 2012 (BS 32C-?0?9/2010) er anket af [virksomhed1] med påstand som for byretten om principalt frifindelse, subsidiært at appellanten dømmes til at betale indstævnte et mindre beløb end det af indstævnte påståede efter rettens skøn. Indstævnte, Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for [person1], har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af advokat [person2], advokat [person1], advokat [person3J, advokat [person4] og [person5]. Advokat [person2] har forklaret blandt andet, at [person1] var ambitiøs og ønskede at undervise på universitetet og samtidig gøre karriere og oppebære en høj løn som advokat. Hvis [person1] ved deres "OPUS-samtale" havde oplyst, at han havde psykiske problemer, ville vidnet ikke have accepteret, at [person1] kunne fortsætte med at undervise. Advokatkontoret har en normal kapacitet til afdækning af sygefravær. I tilfælde af en ikke helt kortvarig sygemelding fra en jurist på kontoret er det nødvendigt at fordele den pågældendes opgaver blandt kontorets øvrige jurister. Hvis der er tale om sygefravær i en begrænset periode, kan man typisk passe den fraværendes opgaver ved at "træde vande". Ved længerevarende fravær - vel af mere end 1-2 måneders varighed - er man nødsaget til at realitetsbehandle den fraværende medarbejders sager. Der var af gode grunde ikke afleveringsnotater i [person1]s sager, da han med kort varsel blev sygemeldt. Det krævede derfor en ekstra arbejdsindsats - og et større tidsforbrug end blot de timer, der "manglede" som følge af [person1]s sygefravær - at sætte sig ind i og behandle sagerne. Da [person1] blev sygemeldt var der 5 jurister på kontoret. Det er ikke muligt at afdække 20 % af arbejdskapaciteten over en længere perinde. De var nødsaget til at fordele [person1]s sager mellem tre af de øvrige fire jurister i firmaet. Disse tre jurister måtte så realitetsbehandle [person1]' sager oveni varetagelsen af egne sager. Da han sendtemailenden28.juni2010til[person1].vidstehanikke.at [person1] fortsat var sygemeldt. [person1] svarede ikke på de henvendelser, han fik fra advokatkontoret, og de fik en mistanke om, at hans sygdom var mere alvorlig end som så. [person1] havde vist været syg i 11/2 måned, da han blevafskediget. Der må være sket noget i forholdet mellem advokatkontoret og [person1] efter modtagelsen af lægeerklæringen dateret 14. juli 2010 og frem tilopsigelsen den 30. juli 2010. Vidnet ved ikke, hvad dette kan være. Lægeerklæringen gav i øvrigt ikke et klart billede af, hvornår [person1] ville vende tilbage. Man rettede ikke henvendelse tiloverlægen for en uddybning af lægeerklæringen. På advokatkontoret overvejede man ikke, om opsigelsen kunne forlænge [person1]s sygdomsperiode. Man overvejede at ansætte en advokat i en perlede til at dække [person1]s opgaver, men man kan ikke ansætte en vikar til at varetage kvalificerede advokatopgaver. Advokatkontoret havde på daværende tidspunkt ikke arbejde til en yderligere, sjette, fuldtidsadvokat. Man havde heller ikke rum til at etablere en slags skånejob for en advokat, som skulle returnere fra et sygeforløb. Man valgte herefter, at ansætte en jurist til afløsning for [person1]. På kontoret ansatte man senere - den 1. marts 2011 - advokat [person6]. Advokat [person6] fratrådte efter eget valg sin stilling før sommerferien 2012. Advokat [person6] blev sygemeldt efter at have søgi rådgivning fra DJØF. Vidnet husker ikke, om sygemeldingen var stressrelateret. Advokat [person6] blev siden afløst af en anden advokat. Advokat [person1] har forklaret blandt andet, at han startede med at undervise i foråret 2009 og fortsat underviser på universitetet. Han er ansat ved [virksomhed2] og har ikke haft andet end sædvanligt forekommende sygefravær. Han blev sygemeldt den 23. juni 2010. Han var op til indlæggelsen i konsultation hos egen læge og blev tilrådet at sygemelde sig på grund af psykiske problemer. Ved en kensunanon den 8. juli 2010 blev han af sin egen læge henvist til psykiatrisk skadestue, hvor han henvendte sig. Han blev indlagl på skadestuen samme dag, og efter en samtale med overlægen den 9. juli 2010 blev han indlagt på psykiatrisk afdeling på et afsnit for patienter med depression. Han blev under indlæggelsen udredt og deltog blandt andet i en del samtaler med overlæge [person?]. [person?] vurderede, at det var arbejdssituationen - herunder den store arbejdsmængde - sammenholdt med lavt selvværd, som havde udløst en depression. Han var enig i overlæge [person?]s prognose i lægeerklæringen daleret 14. juli 2010 om muligheden for at genoptage arbejde, herunder ved at starte på nedsat tid medio august 2011. Han så frem til at vende tilbage til sit arbejde på kontoret. Opsigelsen den 30. juli kom som et chok. Han blev i den forbindelse bebrejdet, at han havde lavet fejlunder sin ansællelse, og oplevede igen en følelse af, at han på grund af egne forhold ikke slog til på sit arbejde. Hans lave selvværd blev på ny el tema under samtalerne med lægerne på afdelingen. Det var opsigelsen og begrundelsen herfor, som medførte, at han måtte forlænge sin sygeperiode.

375

U saglig afskedigelse Page 2 of2

Han havde typisk ikke eget sagsansvar for de retssager, som han varetog. De var ret komplicerede. Han havde alene eget sagsansvar for nogle mindre sager. Han var tillige kontaktperson for firmaets inkassoafdeling. Han konsulterede psykolog en gang om ugen fra efteråret 2009 og frem til indlæggelsen. Han nævnte ikke noget om dette for sine jurist -kolleger på kontoret. Det var en arbejdsplads, hvor der ikke var plads til at vise sårbarhed. Han havde nævnt for [personS]. at han konsulterede psykolog. Blandt de ansatte jurister på kontoret talte man om arbejdsvilkårene og den manglende mulighed for at få støtte tilløsningen af sine opgaver. [person2] kunne blive ubehagelig, hvis man satte spørgsmålstegn ved kravene til debitering med videre. Han valgte derfor at rejse disse mindre behagelige spørgsmål ved en mail efter "OPUS-samtalen" med [person2]. Han fik aldrig svar på mailen. Advokat [person3] har forklaret blandt andet, at [person1] ikke før sin sygemelding i juni 2010 havde givet udtryk for, at arbejdsmiljøet på kontoret var hårdt og koldt. Han og [person1] havde fra tid til anden talt lidt om private forhold ved samtaler under frokoster på arbejdet og ved enkelte kontorarrangementer i byen. De var kolleger - ikke gode venner. Han sendte sms'er og mails til [person1] i slutningen af juni og starten af juli 2010 - efter modtagelsen af sygemeldingen - blandt andet fordi han havde fået ansvaret for at passe [person1]s sager. Han skulle på sommerferie den 9. juli 2010 og fire uger frem, så det var vigtigt at få dette ordnet hurtigt og helst uden for stort ressourceforbrug. Det var ikke muligt at få hold på [person1]s sag for [person8]. og derfor var han nødsaget til at kontakte [person1] om denne sag den 7. og 8. juli 2010. [person1] havde ikke tidligere haft en sygemelding af længere varighed. På kontoret har man den regel, at man godt kan kontaktes under sygdom i tilfælde af en presserende situation. Advokat [person9] truede vel ikke med at sige op, men han tilkendegav klart, at han ikke var interesseret i at passe (person1]s sager i en længere periode. Det var ikke klart, om [person1] gerne ville vende tilbage til kontoret, eller om han havde besluttet sig for at fratræde. [person2] var ikke indstillet på en midlertidig ansættelse af en vikar. Han startede sin sommerferie den 9. juli 2010 og havde fri fire uger frem. Vidnet modtog sikkert en mail fra kontoret med overlæge [person7]s lægeerklæring af 14. juli 2010. Han var på ferie og kan ikke huske, om han fik læst mailen inden de afskedigede [person1]. Han var forsat på ferie den 30. juli 2010, da opsigelsen blev sendt til [person1]. Han blevorienteret om opsigelsen under en telefonsamtale med advokat [person2]. Advokat [person2] fortalte om sine overvejelser om at afskedige advokat [person1], og ansætte en anden advokat i stedet for, og vidnet blev taget med på råd. Han var enig med advokat [person2] i, at det var nødvendigt at afskedige [person1]. Der var også et hensyn at tage til advokat [person9]. Han hæftede sig ved, at advokat [person4] havde oplyst, at det var usikkert, hvornår [person1] ville vende tilbage. Sygemeldingen var vist blevet forlænget, og den havde ikke en fast slutdato. Vidnet kan ikke se, at andre forhold end disse kan have været bærende for beslutningen om at afskedige [person1]. De ansatte en anden jurist i stedet for [person 1]. Der var ikke arbejde til at ansætte en anden advokat og tillige beholde [person 1]. Han havde i juni og juli 2010 en mistanke om, at [person1] egentlig ikke ville tilbage på kontoret - måske ud fra devisen "gå ikke tilbage til en fuser" Det virkede ikke som om, [person1] var meget stresset, da han blev sygemeldt. [person1] havde insisteret på, at han ville undervise ved siden af sit job på kontoret. En sådan form for "dobbeltarbejde" kan være bebyrdende, navnlig i opstartsfasen. Advokat [person4] har forklaret blandt andet, at 14. juli 2010-erklæringen var det eneste man havde at henholde sig til da man afskedigede [person1]. Formuleringerne i erklæringen var enormt usikre. Begrebet "på sigt" er reelt uden meningsindhold. Tidsangivelserne var blødt op med udtryk som "forventeligt" og "forventes". De havde brug for en mere præcis prognose fra overlægen, men tog dog ikke kontakt tiloverlægen for at få præciseret eller uddybet hans vurderinger. Der var reelt ikke kommunikation med [person1] efter den 14. juli 2010 og frem til afskedigelsen. Hun troede reelt ikke på, at [person1] ville komme tilbage på kontoret igen. Det var en fornemmelse. Beslutningen om afskedigelse af [person1] blev truftet i fællesskab mellem advokat [person2], advokat [person3] og hende selv. Det var advokat [person2] som var på kontoret den 30. juli 2010, mens hun og advokat [person3] var på ferie. De talte sammen over telefonen. De overvejede ikke, at opsigelsen af [person1] ville medføre en forlængelse af hans sygdomsforløb. Det ville have udløst en ekstraudgift for kontoret, hvis man skulle have ansætte en yderligere advokat. [person5] har forklaret blandt andet, at hun ikke er en del af ledelsen på advokatkontoret. Hun er ansvarlig for bogholderiet og har sammen med advokat [person4] ansvaret for kontorets personale. [person1] fortalte i vinteren 2009, at han af private årsager ville "kcnsunere psykolog, og bad om lov til at møde en time senere en dag om ugen. Hun var ikke bekendt med, at [person1] fortsatte med dette henover vinteren og ind i 2010. Hun valgte ikke at orientere andre på kontoret om dette. Det var et privat anliggende, og det påvirkede ikke driften på kontoret. Sygemeldinger fra kontorets medarbejdere tilgår typisk vidnet, og hun videreformidler disse. [person1] arbejdede lige så meget som de andre jurister på kontoret. Der havde været to domsforhandlinger i løbet af kortere tid kort før [person1]s sygemelding.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Dog har appellanten for landsretten frafaldet anbringender om "kvantitative og kvalitative fejl" fra indstævntes side

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af parternes drøftelser og korrespondance efter advokat [person1]s sygemelding den 23. juni 2010 samt i særlig grad indholdet af lægeerklæringerne dateret 9. og 14. juli 2010 må det lægges til grund, at der på opsigelsestidspunktet den 30. juli 2010 var begrundet formodning for, at advokat [person1] kunne genoptage sit job medio august 2010, om end i begrænset omfang de første par uger. På denne baggrund, og da det oplyste om de drifts- og bemandingsmæssige forhold hos advokatkontoret ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at opsigelsen af advokat [person1] var usaglig, og at advokat [person1] har krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Den af byretten fastsatte godtgørelse findes efter ansættelsesforholdets varighed og sagens omstændigheder i øvrigt passende. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. [virksomhed1] skal betale sagsomkostninger for landsretten til Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for [person1] med i alt 25.000 kr. Beløbet medgår til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi og udfald taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes I sagsomkostninger for landsretten skal [virksomhed1] betale 25.000 kr. til Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for [person1]. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelavens § 8 a.

376

Usaglig afskedigelse Page 1 of 5

UDEN STATUS

Usaglig afskedigelse København Byrets dom af 9. januar 2012

Sag SS 32C-7079/2010 Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for [person 1) mod [virksomhedl]

Senere instans: østre Landsrets dom af 8. januar 2013

Afsagt af dommer: Lisbeth Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører godtgørelse iht. funktionærlovens § 2b. Sagsøgerens påstand er: Sagsøgte skal betale 165.000 kr. til sagsøger med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgtes påstand er: Frifindelse, subsidiært at sagsøgte dømmes til at betale sagsøgeren et mindre beløb end det af sagsøger påståede efter rettens skøn.

Oplysningerne i sagen

Det påstævnte beløb udgør løn for 3 maneder a kr. 55.000,- Den 1. november 2007 blev sagsøger ansat som advokatfuldmægtig hos sagsøgte til en månedsløn på 33.000 kr. Den 12. marts 2010 fik sagsøger advokatbestalling og fortsatte hos sagsøgte som ansat advokat. I den anledning havde sagsøger og advokat [personl) en OPUS samtale den 7. maj 2010. Af et notat vedrørende denne samtale, udarbejdet af advokat [personl) den 11. maj 2010 fremgår: 1. Aftalt at [personl)'s løn forhøjes til tkr. 55/pr. md. regnet fra [personl) modtog advokatbestalling den 12. apri12010. Herved er [personl)'s ønske om lønregulering fuldt ud imødekommet. A. Jeg har understreget, at kontorets faste lønpolitik er, at juristlønnen skal udgøre 30 % af den pågældende jurists egen realiserede omsætning. Lønnen er således et udtryk for et omsætningskrav på realiseret 2,2 mio. kr. over de førstkommende 12 mdr.

B. Jeg har endvidere understreget, at dette er ca. 50 % mere, end [personl) har realiseret i Ql-2010 .. Opfyldelsen af omsætningskravet forudsætter således en væsentlig optimering (50 % forøgelse med (kun) 10% prisforhøjelse.) Målet svarer (rundt) til 1.500 debiterbare timer til kurs 80 og er således ingenlunde urealistisk. Jeg har foreslået- og anbefalet - [personl) at indstille sit undervisningsarbejde, indtil advokatarbejdet - der må og skal have første prioritet - er "automatiseret" for ham, hvilket [personl) nu overvejer. Som fokusområder har jeg påpeget følgende:

I. Forbedre koncentrationen/fokus ved "realitetsbehandlingen" af sager. [personl) har et udmærket judgement og glimrende betragtninger. Der forekommer imidlertid "smuttere", der vidner om manglende koncentration/fokus. Det arbejde, der afgives fra en advokat til sine kollegaer, skal være" helt færdig!", og det må ikke være fornødent at "viderebearbejde". Derfor skal der af [personl) graves "et spadestik dybere". Det er t.eks. klart ikke acceptabelt i forberedelsen af en sag - konkret en ekspropriationssag for [ ... ) til brug for et møde med Taksationskommissionen - at overse en nyere Højesteretsafgørelse. Det er heller ikke acceptabelt, at lægge afregning til [person2)'s underskrift, hvor alene en del af den registrerede tid er medtaget ([person3))

II. Som en del af "realitetsbehandlingen" skalopfølgningen af sagerne prioriteres. Heri ligger "proaktivt ansvar for fremdrift" af hver enkelt sag uanset om [personl) har direkte eller indirekte klientkontakt.

III. At arbejdet er færdigt ved videregiveise, jf. pkt. 1, indebærer også, at det er gennemarbejdet "i formen". Der MA ikke forekomme stave- eller grammatiske fejlog ej heller akavede sproglige formuleringer. Jeg har anbefalet [personl) at tage sig tid til at læse sine skrifter grundigt igennem en ekstra gang for at sikre, at [personl) selv mener, at der er HELT klar til levering ud af huset, sa andres tid ikke bruges til rettelse af den slags ... "

Dette notat kommenterede sagsøger ved e-mail af 17. maj 2010. Den 23. juni 2010 kl. 09.58 sendte sagsøger en sygemelding til [person4) Nielsen hos sagsøgte med følgende ordlyd: "Kære C. Jeg var på vej på arbejde men målte vende om. Jeg har det rigtig skidt og jeg bliver derfor hjemme. [personl]." Den 30. juni 2010 sendte sagsøgte en e-mail til sagsøger på sagsøgers arbejds-e-mall med følgende ordlyd: "Kære [personl]. Sikke noget med din sygemelding; jeg håber du snart er helt på benene igen. Når det er usikkert, hvornår du er tilbage, vil jeg rigtig gerne forsøge at få et overblik over de sager/udestående opgaver du har, så vi kan få delt det mellem os herinde, og med mulighed for planlægning på lidt længere sigt, idet sommerferieperioden jo står for døren rn.v. Jeg talte i øvrigt også i går helt kort med [person5] om baggrunden for din sygemelding. Vi kan ikke helt slippe en tanke om, at du måske oqså har følt dig presset af de omsætningsmål, som vi blevenige om, du skulle opfylde, for at vi kunne imødekomme dit lønkrav i forbindelse med lønforhandlingerne m.v. tidligere i år. Begge disse forhold vil jeg meget gerne tale med dig om. Ville det være muligt for dig at komme forbi i starten af næste uge, eller i denne uge, hvis det passer dig bedre? Så kan du og jeg

htto://arbeidsretsoortalen.lovoortaler .dk/Showfroc.asnxvschultzl ink=hvci70 1 ?O 1 OC)-OO

377

Usaglig afskedigelse Page 2 ofS

sammen gennemgå og få overblik over dine sager/udestående opgaver, og få talt lidt om, hvilke muligheder du og vi ser for en midlertidig ordning f.eks. i form af nedsat tid, færre opgaver, delt arbejde her og hjemme, eller hvad vi nu kan finde ud af? Det bliver en helt uformel og fortrolig snak, bare du og jeg, om hvordan vi sikrer os bedst muligt, at vi snart har dig tilbage og rask og glad. Lad mig høre fra dig." Sagsøgte rykkede for svar den 2. juli, 5. juli og 6. juli på sagsøgers arbejdsmail. Af mailen den 6. juli fremgår:

. Men jeg skal bede dig sende en kopi af din lægeerklæring til [person4j, og sa vil jeg bede dig komme herind på torsdag den 8. ds. kl. 14.00, så vi sammen kan lave en mulighedserklæring på sædvanlig vis. Jeg forstod på [personS]. at du i sidste uge oplyste, at det ikke er usandsynligt, at din sygemelding forlænges til i hvert fald en maned, og også derfor er vi nødt til at prøve at finde ud af, i hvilket omfang og hvornår du (og din læge) mener du vil kunne komme herind igen og om vi i det lys er nødt til at finde yderligere en advokat /vikar e.a. Hvis du er forhindret kl. 14.00 på torsdag, så lad mig høre tilbage, hvornår i denne uge du i stedet kan kommer herind? Jeg smider for en ordens skyld også et print af disse mails af sted til dig med alm. post." Den 7. juli sendte sagsøger en e-mail dig sagsøgte, hvor han takkede for brevet af q.d. og oplyste, at han desværre ikke havde det fornødne overskud til at tjekke sine e-mail, og at han skulle tillæge torsdag, hvorfor han ville ringe torsdag eftermiddag samt få sin læge til at sende en lægeerklæring. Herefter kommunikerede parterne pr. sms bl.a. om sagsøgers sager og eventuelle frister og den 8. juli meddelte sagsøger, at han var blevet indlagt og derfor ikke kunne deltage i noget møde, den 9. juli meddelte sagsøger pr. srns. at han var sygemeldt for de næste 4 uger, og at når han vendte tilbage skulle det i starten være på nedsat tid. Samme dag blev han bedt om at sende en varighedserklæring, helst fra en speciallæge. Ved skrivelse af 9. juli anmodede sagsøgte sagsøger om at indhente en varighedserklæring hos sin læge/speciallæge. Den 9. juli attesterede sagsøgers egen praktiserende læge, at sagsøger foreløbig var sygemeldt en måned fra dags dato. Den 14. juli 2010 attesterede overlæge [person6j Psykiatrisk afdeling [ ... j følgende vedr. sagsøger: "Det skal hermed berigtiges, at ovenstående patient er indlagt på specialafdeling på [ ... ], matrikel [ ... ]. i forbindelse med indlæggelseskrævende lidelse. Prognosen er forventelig god, idet patienten forventes at blive fuldt arbejdsduelig på sigt. For nuværende er det forventningen, at han forbliver indlagt yderligere 2 uger fra d.d., efter udskrivelsen vil han forventelig være sygemeldt 2 uger og kan herefter formentlig genoptage sit job, om end i begrænset omfang de første par uger. Såfremt man ønsker yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til undertegnede." Den 15. juli 2010 rykkede sagsøgte på sms for at få en varighedsattest. sa de kunne vurdere udsigterne for sagsøgers tilbagevenden og rykkede samtidig for, at sagsøger kunne komme til møde, så hans sager kunne drøftes. Sagsøger meddelte tilbage. at han ikke kunne sige noget om, hvornår han kunne deltage i et møde, og at han både havde sendt den lægeerklæring, man havde bedt om, samt en speciallægeerklæring. Den 19. juli 2010 oplyste sagsøger på sagsøgtes forespørgsel, at han var indlagt på [ ... ], og sagsøgte sendte sagsøger blomster. Ved skrivelse af 30. juli overbragt med bud til sagsøgers privatadresse samt sendt til hans arbejds-e-mail og med anbefalet og almindelig post blev sagsøger opsagt fra sin stilling. Skrivelsen har følgende ordlyd: "Kære [person1]. Det gør mig ondt at jeg må meddele, at vi har besluttet at opsige dig fra din stilling hos os. Opsigelsen sker med 3 måneders varsel til fratrædelse den 31. oktober 2010. Du vil i opsigelsesperioden modtage din sædvanlige løn frem til fratrædelsesdatoen, og du skal - som udgangspunkt - møde på arbejde i opsigelsesperioden ... Vi du, så snart du har mulighed for det, kontakte [person7] med henblik på at aftale nærmere omkring de næste 3 måneder. Hvis du ønsker en begrundelse for opsigelsen, beder jeg dig kontakte mig pr. e-mail eller telefon." Ved skrivelse af 6. august 2010 fra djøf til sagsøgte, gjorde djøf gældende. at der var tale om en usaglig afskedigelse, og at sagsøger var berettiget til en godtgørelse, hvorfor man anmodede om en forhandling af sagen jf. funktionærlovens § 10, stk. 2. Endvidere oplyste djøf, at sagsøger fortsat var sygemeldt, og han efter en konsultation den 13. august 2010 hos sin læge vilorientere sagsøgte om den forventede varighed af en evt. fortsat sygemelding. Den 9. august sendte advokat [person1j en mail til djøf vedr. sagsøger med følgende ordlyd: "Den korte begrundelse (i stikord) er følgende - jeg uddyber på vores møde: Længere fravær af en jurist, der selvstændigt er ansvarlig for sine sagers behandling, medfører meget betydelige komplikationer for driften, særligt for et kontor på vores størrelse. De løbende ekspeditioner og især dispositioner, som kræver samlet indsigt i sagerne. medfører betydelige arbejdsmæssige belastninger for kontorets (få) øvrige jurister. Hertil kommer, at vi har oplevet både kvantitative og kvalitative svigt fra [person1j Disse forhold vil i en meget lang periode nødvendiggøre en løbende kvalitetssikring, som vi - ligeledes på grund af vores størrelse - ikke har kapacitet til. De usikre udsigter til fuld genoptagelse af arbejdet kommer på toppen." Den 13. august meddelte sagsøger pr. e-mail, at hans læge havde sygemeldt ham for yderligere 4 uger fra dato. Af en lægeerklæring af 15. september fra Psykiatrisk Center [ ... ] fremgår: "Hermed erklæres. at undertegnede har undersøgt [person1] ved konsultation den 07.09.2010. Det skønnes, at [person1] ikke er arbejdsdygtig i omkring 10 uger regnet fra erklæringens udstedelsesdato på grund afsygdom. Fra den 01 11.2010 vil han formentlig kunne genoptage sit arbejde. om end i begrænset omfang de første par uger"

Forklaringer: Sagsøger [person1j har bl.a. forklaret, at han er født i 1978 og blev kandidat i marts 2007 fra KU. Han havde haft studiejob hos et advokatfirma samt hos [ ... [. Da sagsøger blevansat hos sagsøgte som advokatfuldmægtig, var der 3 partnere, 2 ansatte advokater samt sagsøger og 2 studentermedhjælpere. Advokaterne var generalister, men advokat [person1] er specialist i medieret. Sagsøger fik sager fra alle 3 partnere og dækkede på tværs. Han havde ikke sit eget område. I hovedparten af sagerne var sagsøger medsagsbehandler og i en mindre del af sagerne var sagsøger selv sagsansvarlig. Sagsøger underviste endvidere i formueret på 1. år på juridisk bachelor. Forinden havde han været vikar på [ ... ]. Der var ingen tvivlom, at sagsøger skulle fortsætte sin ansættelse efter at han havde faet bestalling som advokat. Samtalen den 7. maj med advokat [person1j opfattede sagsøger som en statussamtale. Stemningen var fin. Sagsøger fandt ikke anledning til at oplyse, at han havde private problemer. Det var sagsøger, der fremsatte forslag om en løn på 55.000 kr. pr. måned. Sagsøger havde forinden undersøgt niveauet, og hvad sagsøgte tidligere havde givet, og de 55.000 kr. var et gennemsnit. Under samtalen fik sagsøger ros af [person1] både på det faglige og personlige plan. Sagsøger fik også at vide, at hans læring som jurist ikke ville stoppe, fordi han nu var blevet advokat, samt at der var nogle punkter, han lige skulle kigge på. Det blev præsenteret som værende i småtingsafdelingen. Der var ikke tale om kritik eller advarsel. Tværtimod nævnte [person1], at han gerne så et

19-01-7011

378


længerevarende samarbejde med sagsøger. Pa mødet blev der ikke talt detaljeret om omsætningskravet, eller om hvordan sagsøger fik sagerne. [persen l] sagde ikke noget om, at sagsøger ikke kvalitativt har levet op til forventningerne eller at han ikke havde realiseret nogle mål. De talte også om sagsøgers undervisningsarbejde, og når [persani] havde den bekymring, så tog sagsøger det alvorligt. Undervisningen var stoppet på det tidspunkt, og sagsøger kunne nå at sige op inden undervisningen startede igen i september. Sagsøgers arbejdstid i normale perioder var fra 08.30 - 18/18,30; i maj og juni var det til 20/20.30, og herudover nogle lørdag formiddage. [persorrl] har den holdning, at man som erhvervsadvokat skal generere minimum 50 timer i debiterbar tid om ugen. Sagsøger har haft det fint med at arbejde meget; det har ikke været en belastning i sig selv. Sagsøger oplevede arbejdsklimaet som hårdt og koldt. Sagsøger oplevede ikke, at der var mulighed for sparring. Han sad meget alene med sine tvivlsspørgsmål. Han vil betegne kontoret som et "O-fejlskontor." Det var ikke en arbejdsplads, hvor man kunne vise sårbarhed. Særlig i maj og juni 2010 var sagsøger under stort pres i forbindelse med ekspropriationssager, og [person5] ville have nogle ting lavet, hvor sagsøger sagde, at han havde meget svært ved at nå det, og hvor han fik at vide, at sådan var det engang imellem. Sagsøger har også nævnt det overfor [person7]. Sagsøger begyndte at tvivle på, om han slog til; han fik ingen tilbagemelding om de var tilfredse eller ej. Sagsøger nævnte det for [person7], som sagde, at de var glade for sagsøger, og at intet nyt var godt nyt. Sagsøger startede på psykologkonsultationer i efteråret 2009, fordi han havde en følelse af, at han ikke slog til, han isolerede sig socialt, var udmattet når han kom hjem fra arbejde. Sagsøger var på det tidspunkt af den overbevisning, at det bundede i noget privat, bl.a. lavt selvværd. Efter at sagsøger begyndte at gå til psykolog, er det gået op for ham, at arbejdsmiljøet også har spillet ind. Det var kun [person4] hos sagsøgte, der vidste, at sagsøger gik til psykolog. Efter han blev sygemeldt tjekkede han efter psykiaterens råd ikke sin arbejdsmail. Da sagsøger pr. post den 7. juli modtog en kopi af de sendte mails, blev han helt slået omkuld, idet han følte, at han skulle stå til regnskab, selvom han var syg. Lægerne frarådede sagsøger selv at rette henvendelse til sin arbejdsplads. Medio juli havde sagsøger været igennem en masse samtaler, et terapiforløb var skitseret, og han havde fået medicin, så det var begyndt at gå fremad; sagsøger mente selv, at der var realistisk at vende tilbage til arbejdet medio august. Da han blevopsagt blev hans sygdom forværret, hans lave selvværd blev forstærket, og han kom ind i en selvbebrejdende tankerække. Sagsøger har siden den 1. januar 2011 været han ansat i [ ... ]s juridiske afdeling, og han underviser fortsat på [ ... ]. Advokat [persani] har bl.a. forklaret, at der er tale om et lille kontor med nu 6 jurister, 5 jurister, da [person l] var ansat. 75 % er erhvervsrådgivning. De er 3 indehavere. [person4] er bogholder og administrationschef og har været ansat i 15 år. De holder ikke partnermøder, ledelsesstrukturen er uformel. [persani] arbejdede bredt med kontorets sager. Han havde ikke så mange retssager, man dem han havde, var til gengæld store. Nogle sager behandlede [person l] selvstændigt og andre sammen med de andre. Mødet den 7. maj var en OPUS samtale. Det står for Organisation, Præsentation, Udvikling, Samtale. Sagsøgte havde fået et spørgeskema fra en klient, der har forstand på de dele, og [person t] havde fået et eksemplar, og sagsøgte bad [person l] om at tænke spørgsmålene igennem forinden. Samtalen tog 2-3 timer. Sagsøgte husker samtalen med [persani] som en kollegialog venskabelig samtale - også på det eksistentielle plan, og ikke som en chef-medarbejdersamtale. Det var også en gensidig forventningssamtale. De talte om, at man hele tiden skallære og udvikle sig, samt at [person l] skulle udvikle sig på nogle konkrete områder, og hvor sagsøgte påpegede et par smuttere. [perscrit] sagde intet om private problemer, eller at han gik til psykolog, eller om, at der var forhold han var utilfreds med. [person t] virkede ikke presset eller skrøbelig, hverken arbejdsmæssigt eller privat. Der var ingen, alarmklokker, der ringede. Sagsøgte gjorde [person l] opmærksom på, at han fik en markant lønforhøjelse, hvilket medførte en markant højere arbejdsindsats. Det er en tommelfingerregel, at man skalomsætte 3 gange sin egen løn for at der er økonomi i driften. DVS, at der skal dagligt arbejdes 7,5 timer debiterbar tid, svarende til en 10- timers arbejdsdag for at man kan nå sin omsætning, og ikke 50 timers debiterbar tid. Dette lå i forventningsafstemningen. De var al/e glade for [persani] og ønskede, at han skulle blive mange år på kontoret. Sagsøgte oplever kontoret som meget socialt. Frokost spiste de samlet, og hvor man også tale privat. De holder firmafester, og der er fredagsøl hver fredag. Strukturen er meget flad, og ikke chef-medarbejder. Det er korrekt at der er en O-fejl kultur; man skal gøre sig umage og være ydmyg overfor alvoren af det man laver, men det betyder ikke, at der ikke kan være smuttere. Til daglig er der en god og åben og afslappet stemning, og man spørger hinanden til råds om sagerne. Da [person1]' sygemelding blev forlænget flere gange, opstod der usikkerhed om, hvornår/hvordan/hvorvidt [person l] kom tilbage. [person l]' 7,5 timer skulle fordeles mellem de 3 øvrige jurister, og der var ikke plads til at lægge 1/3 oveni hos dem. Sagsøgte var i en frygtelig vanskelig situation. De var nødt til at sikre sig en anden advokat, og [person t] tilbagevenden var usikker, og det kunne heller ikke praktisk lade sig gøre at bruge coachingtid til personer i skånejob, så sagsøgte var nødt til at handle. De stod konkret og manglede en advokat akut. Der findes ikke vikarer i advokatbranchen, i hvert fald ikke til den type sager, sagsøgte har. Det var ikke et ønske om at slippe af med [persont], for det var de meget kede af, og de forsøgte at finde ud af, hvornår [person l] kom tilbage, men det var uklart. Der var på den anden side ikke sagsmængde nok til 6 advokater - det blev der senere. Den 6. advokat blevansat 1/2 år efter. [person5] Brix Jensen har bl.a. forklaret, at hun er partner hos sagsøgte og er med til at træffe beslutningerne. [person1] havde forskellige opgaver for de 3 partnere, og mange var selvstændige sager, som [person1] selv kørte, og dels opgaver i andre sager. [person 1]' arbejdstid var helt normal for branchen [person l] har aldrig bedt om hjælp eller sagt, at han ikke kunne overskue det, men ind imellem er man jo presset. Sagsøgte ville have taget det seriøst, hvis [person1] havde sagt noget. [person l] er dygtig, han har et godt tav på retssager, og i foråret havde han 2 større sager, hvor vidnet var med på sidelinjen, og hun kunne godt mærke på [person l] at han "var på". Den ene sag blev hovedforhandlet den 18. juni. Den 28. eller 29. juni ringede [person t] til vidnet og sagde, at han var nødt til at sygemelde sig indtil videre i 14 dage. [person l] fortalte, at han havde gaet et stykke tid og kæmpet med en depression, og at det var rent privat. Vidnet sagde, at det var hun ked af, og ønskede ham god bedring. Vidnet tog fat på [person7] [person7], som skulle få hold på, hvad der lå af sager, og de talte om. at det var godt, at det var i ferieperioden, men sa snart de røg ind i august måned, kunne det ikke hænge sammen. Det var svært at fa en tilbagemelding om hvorvidt og hvornår [person t] kom tilbage, og de tilbagemeldinger, de fik, herunder erklæringen af 14. juli, som nævner "på sigt", "formentlig", "forventelig" var meget løse. De ville også have svært ved at håndtere deltidsarbejde. Der eksisterer ikke advokatvikarer, så de var nødt til at ansætte en advokat. Det kan man ikke gøre for kun 3 måneder, for så kunne de ikke få den kvalitet, der var nødvendig. Advokat [person7] [person7] har bl.a. forklaret, at han er partner hos sagsøgte. [persont] arbejdsopgaver var ikke flere end andre havde. [persorrt] har ikke sagt.noget til vidnet om, at han var presset eller havde private problemer, og vidnet vidste ikke, at [persani] gik til psykolog. Vidnet og [person8] gennemgik alle [person1]' sager, ca. 35, og de fik skubbet nogle ting til efter sommerferien, og sa måtte de løse det på det tidspunkt. Vidnet og [person8] arbejdede meget i forvejen, sa de kunne ikke tage flere sager; [person8] sagde direkte, at han ville ikke have flere sager, så ville han ikke være der mere. Vidnet kunne heller ikke tage flere sager.

httn· II::. rl..,.,i fl "rptc:nn ,·t::. ]pn lovr.ortnle-r r1kl.~h()wn()r. ::..c:nx?c:r.hTllt7Ii nk=hvrl?O 1 )0 J OC)-OO

379


De var usikre på, hvornår [personl] kom tilbage, og de havde ikke arbejde nok til 2 advokater, og hvis [personl] kom lilbage, så skulle han skånes i starten, så det hang slet ikke sammen. Konklusionen blev, at de måtte fyre [personl], og pr. 1.9. blev der ansat en ny advokat. Det var den eneste praktiske måde at løse problemet på. Det var [personl]' skrivelse af 7. juli der gjorde, at de var nødt til at tage sig af [personl]' sager og hvor de indså, at han ikke sådan snart kom tilbage. Efter den 14. juli var vidnet på ferie og var ikke inddraget i nogle overvejelser om hvornår, hvordan og hvorledes [personl] kunne vende tilbage. [person4] har bl.a. forklaret, at hun er ansat hos sagsøgte som bogholder, samt hun har nogle administrative opgaver, herunder alt vedrørende personale. I vinteren 2009 fortalte [personl], at han gik til psykolog og at det var rent privat, og han spurgte, om han måtte møde 1 time senere. Det noterede vidnet bare, for advokaterne administrerer selv deres tid.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at opsigelsen af sagsøger ikke er rimeligt begrundet, hverken i sagsøgers eller i sagsøgtes forhold. Sagsøger har til støtte herfor bl.a. anført, at selve opsigelsen ikke indeholdt nogen begrundelse, men at det fremgår at forklaringerne, at hovedbegrundelsen er et længere sygefravær. Dette skal vurderes på opsigelsestidspunktet den 30. juli 2010. Sygdom er lovligt forfald, uanset om det skyldes arbejdsmæssige eller private forhold, og sagsøgte må som arbejdsgiver forvente, at der kan forekomme længere sygdomsperioder. Sagsøgers sygdom har imidlertid ikke været så langvarig, at det er sagligt at afskedige ham. Sagsøgers sygdomsperiode på opsigelsestidspunktet havde varet fra den 23. juni, dvs. i 37 dage, og ifølge speciallægeerklæring af 14. juli forventede sagsøger at genoptage arbejdet den 13. august. De sagsøgte har herefter intet gjort for at afklare, hvornår sagsøger præcist kunne vende tilbage og i hvilket omfang, men opsagde i stedet sagsøger. Sagsøgers sygefravær har således ikke været af et omfang, der af hensyn til sagsøgtes drift kan begrunde en opsigelse af sagsøger. Sagsøgte var i slutningen af juni maned klar over, at sagsøger havde en depression, men sendte ham desuagtet mails og sms'er vedr. arbejdet og underlagde ham derved et yderligere pres. Sagsøgers sygefravær har ikke medført helt særlige ulemper for sagsøgte, idet sagsøgers sager godt kunne dækkes af de andre advokater på kontoret, men som sagde fra, fordi de ikke havde tid. Sagsøgte har ikke gjort noget forsøg på at få eksterne bistand til at løse problemet, og spørgsmålet om deltidssygemelding kom slet ikke på tale. Ifølge sagsøger såvel som [person1] var samtalen den 7. maj hverken en advarsel eller irettesættelse, men en kollegial samtale, hvor der blevomtalt et par smuttere. Under samtalen var der ingen tvivlom, at sagsøger skulle have lønforhøjelse. Der er således intet der i sagsøgers sagsbehandling der tyder på, at sagsøger har udvist forsømmelser, der kan begrunde en opsigelse af sagsøger. Der foreligger således ikke nogen saglig afskedigelsesgrund. Sagsøger har herefter krav på en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, der på baggrund af sagsøgers anciennitet passende kan fastsættes til 3 måneders løn, dog ikke under 2 måneders løn. Sagsøgte har gjort gældende, at opsigelsen af sagsøger er saglig, og at sagsøger derfor ikke har krav på godtgørelse. En sygemeldt medarbejder kan opsiges, når det er sagligt, dvs. når sygemeldingen er særlig belastende for virksomheden og skader driften. Denne vurdering ligger hos ledelsen. Sagsøgte har indhentet de nødvendige informationer om sagsøgers sygdom og varigheden heraf, og i starten forsøgte sagsøgte at få sagsøger i tale, men han vendte ikke tilbage, og sagsøgte forsøgte at klare sagsøgers opgaver. Sagsøgte er et lille advokatkontor med 5 advokater inkl. sagsøger, og alle havde deres dag fyldt helt ud, og de kunne ikke tage flere sager og kunne heller ikke sad an bare lige overtage sagsøgers opgaver. Sagsøgers sygemelding var ikke holdbar for driften, idet der ikke bare var tale om 2 uger, men om en længere og ukendt periode. Der var meget usikkerhed omkring sagsøgers sygdom, og på opsigelsestidspunktet var sygemeldingen allerede blevet forlænget, jf. lægeerklæringen af 14. juli. Efterfølgende er sygemeldingen blevet yderligere forlænget, først den 13. august og dernæst den 15. september, og dette viser, at de oprindelige prognoser slet ikke holdt. Selvom sagsøger kom tilbage i begrænset omfang ville dette ikke hjælpe, for der ville gå noget tid før sagsøger kom op på niveau. Man kan ikke bare lige ansætte en vikar i en advokatstilling. Situationen var så belastende for sagsøgte, at sagsøgte ikke havde anden mulighed end at opsige sagsøger, og opsigelsesskrivelsen viser. at det var en svær beslutning. Sagsøgers sygdom kan ikke lægges sagsøgte til last. Sagsøger har aldrig givet udryk for, at han var presset og ikke havde det godt på arbejdspladsen eller at der var nogle negative forhold. De krav, der blev stillet til sagsøger var de sædvanlige krav i branchen, og sagsøgte var let ikke klar over, at sagsøger havde private problemer. Såfremt sagsøger har krav på godtgørelse, skal den på baggrund af hans anciennitet fastsættes til højst 1 måneds løn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder på baggrund af forklaringerne fra sagsøger og fra [person1] samt det udarbejdede notat, at samtalen mellem sagsøger og [personl] den 7. maj blot var en kollegial samtale om, hvad der forventedes af sagsøger. og hvad der skulle strammes op på, nu da han havde fået advokatbestalling og højere løn. Der er således ikke tale om, at sagsøger er meddelt en advarsel, eller at sagsøgte var generelt utilfreds med sagsøgers arbejde. Der er således ikke holdepunkter for at antage, at der har foreligget kvalitative eller kvantitative svigt, der kan begrunde en opsigelse af sagsøger. Retten lægger vægt på, at sagsøger sygemeldte sig den 23. juni 2010 og efter anmodning fremkom med lægeerklæring den 9. juli og speciallægeerklæring den 14. juli, samt at tidshorisonten efter speciallægeerklæringen var yderligere 4 uger og derefter en genoptagelse af arbejdet i begrænset omfang. Det var den tidshorisont sagsøgte havde på opsigelsestidspunktet den 30. juli 2010. Endvidere finder retten det sandsynligt. jf. sagsøgers forklaring, at sagsøgtes e-mails og sms-beskeder til sagsøger i perioden 28.6 - 6.7, som bl.a. drejede sig om arbejdsrelaterede spørgsmål, samt opsigelsen kan have forværret sagsøgers sygdom. Selvom sagsøgte er et mindre advokatkontor, hvor sagsøgers sygdom utvivlsomt var en belastning, lægger retten vægt på sygdommens varighed og på opsigelsestidspunktet og prognosen for en tilbagevenden på arbejdet, samt på, at sagsøgers arbejdsopgaver kunne udføres af andre på kontoret. At disses arbejdsdage efter forklaringerne i forvejen var fyldt helt op jf. bl.a. [person7] [person7]s forklaring om, at [person8] bemærkede, at han ville finde et andet arbejde hvis han skulle tage flere sager, finder retten er sagsøgtes egen risiko. Retten finder herefter ikke, at opsigelsen er rimeligt begrundet hverken i sagsøgers eller sagsøgtes forhold, hvorfor sagsøgte skal udrede en godtgørelse til sagsøger. Ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse lægger retten vægt på, at sagsøgte på opsigelsestidspunktet havde været ansat knap 3 år, samt på sagens øvrige omstændigheder. Retten finder herefter, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 110.000 kr., svarende til2 måneders løn. Sagsomkostningerne udgør indbetalt retsafgifter på kr.4.260,- samt takstmæssigt advokatsalær inkl. moms kr. 22.500,-. Thi kendes for ret:

http://arbeidsretsportalen.1ovDortaleLdk/ShowDoc.asDx?schultzlink=bvd20 120 109-00... 19-01-2011

380


Inden 14 dage fra dato skal sagsøgte [virksomhed1] til sagsøger [person1] betale 110.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, samt sagens omkostninger med 26.760 kr.

httn'//:'lrheidsretsnnrtlllen lovnortaler dk/Sbowl'Ioc.asrrx'Pschultzl i nk=hvd20 120 109-00... 19-03-2013

381

LJtR ONLINE

1l.t998.492V

U.1998.492V

Arbejdsgiver ikke ansvarlig for funktionærs sygefravær.

Erstatning udenfor kontraktforhold ///4 Ansættelses- og arbejdsret 2.3 Ansættelses- og arbejdsret S

Under anbringende af, at en funktionær F's sygdomsperiode på 91 oppegående sygedage skyldtes en arbejdsskade p.g.a. arbejdsgiver D's tilsidesættelse af regler i arbejdsmiljøloven, påstod F D dømt til at betale erstatning for svie og smerte. F's klager bestod efter hendes læges oplysninger i en række psykosomatiske symptomer. Retslæge rådet udtalte bl.a., at det var sandsynligt, at de afF hævdede arbejds forhold havde været medvirkende årsag til en eventuelt psykosomatisk betinget sygdomsperiode Landsretten an førte, at det afarbejdsm i Ijø loven fremgår, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø bl.a. indebærer be skyttelse mod forjaget arbejde, og at det afgørende for, om trivselspro blerner er omfattet af loven, er, om problemerne aktuelt kan sættes i direkte forbindelse med sundhed og fravær. Da F ikke havde godtgjort, at hun i forbindelse med sit arbejde havde været udsat for sådanne direkte sundhedsskadelige påvirkninger, at der var grundlag for at gøre D ansvarlig i anledning afsygefraværet. blev D frifundet.[1](2j

V.L.D. 9. december 1997 i anke 4. afd. B-0085-97 (Hanne Kildal. Kurt Rasmussen, Olav D. Larsen (kSL)).

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandarar for F (adv. Marlin Lavesen. København) mod D (adv. Marlen Erritzoe Christensen. København).

493 Vejle Civilrets dom 9. aktober 1996. Ved en ansættelsesaftale af22. maj 1991 blev sagsøgeren, F, ansat hos sagsøgte, D. som stedfortræder for butikschefen i sagsøgtes dagligva rebutik, K.

Ansættelsen skulle begynde den 27. maj 1991 med en aftalt ugentl ig arbejdstid på 33 timer.

It. Den I. december 1991 blev sagsøgeren sygemeldt, angiveligt på , grund af stress.

Sagsøgeren var sygemeldt til den 29. februar 1992, hvor hun fratrå- dte sin stilling.

Under denne sag, der er anlagt den 4. november 1993, har Handels og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandarar for sagsøgeren påstået sagsøgte dømt til at betale 6.370 kr. med tillæg af procesreute fra den 1. decem ber 1991.

Det påstævnte beløb udgør angi veligt erstatning for svie og smerte for 91 oppegående sygedage svarende til sagsøgerens sygdomsperiode. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende. at hendes

sygdom var en arbejdsskade, der var opstået på grund af sagsøgtes til sidesættelse afregler i arbejdsmiljøloven.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgte har bestridt, at sagsøgerens sygdom kan karakteriseres som

en arbejdsskade. Sagsøgte har endvidere bestridt at have overtrådt reglen i lovgivnin-

gen om arbejdsmiljø. Endelig har sagsøgte bestridt i øvrigt at have udvist forhold, der kan

begrunde et erstatningsansvar over tor sagsøgeren. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: I et brev af 13. marts 1995 fra sagsøgerens læge, - - -, hedder

det:

Copyright © 2012 Karnov Group Denmark AIS

"På given loranledning kan det bekræftes, at ovennævnte henvendte sig her d. 3.12.91 med en række psyko-somatiske symptomer - smerter i krop - kvalme og opkastninger. Det stod efter en kortere samtale ret klart, at symptomerne var udløst afforhold på arbejdspladsen, hvor pt. følte sig presset til at lave mere. end hun kunne magte. ligesom hun også følte, hun skulle tage ansvar for mere, end hun kunne honorere. Hun blev sygemeldt, hvorefter symptomerne faldt til ro.

På det foreliggende fandt jeg det ikke rimeligt, hun genoptog sit hidtidige arbejde, men anmodede hende om at kontakte fagforeningen for at få afviklet det aktuelle ansættelsesforhold og få et nyt arbejde.« Retslægerådet har i en erklæring af 24. oktober 1995 besvaret en

række spørgsmål således: »Sporgsmål /: Retslægerådet bedes beskrive eventuelle objektive fund for så vidt

angår en eventuel psykosomatisk betinget sygdornsperiode. Kan ikke besvares, idet der ikke foreligger nogen objektiv lægelig

undersøgelse af F i den periode, hvor hun frembød de i sagsakterne beskrevne symptomer. Sporgsmål 2: Retslægerådet bedes beskrive de subjektive klager for så vidt angår

en eventuelt psykosomatisk betinget sygdornsperiode. F har ved samtale med sin alment praktiserende læge den 03.12.91

omtalt, at hun havde problemer på sin arbejdsplads. Hun klagede videre over, at hun led af kvalme, opkastninger og skiftende smerter i kroppen. Lægen vurderede pågrundlag afhendes fremstilling, at det drejede sig om psykosomatiske symptomer. Ved en sarmale på arbejdsmedicinsk klinik, Centralsygehuset i - - -. den 05.05.92 oplyste F bl.a., at hun også i en periode på ca. 14 dage havde licit af diarre samt tendens til hovedpine. søvnbesvær og irritabilitet. Spørgsmå/3: Retslægerådet bedes oplyse, om Retslægerådet finder overensstem

melse mellem de subjektive klager og de objektive fund for så vidt angår en eventuelt psykosomatisk betinget sygdomspenode.

Kan ikke besvares, j f. besvarelsen af spørgsmål I. Sporgsmål «. Retslægerådet bedes oplyse, om de af sagsøger hævdede torhold på

arbejdspladsen, som bestrides af sagsøgte, sædvanligvis ville kunne udløse psykosomatisk betingede sygdomsperioder hos medarbejdere. Retslægerådet bedes, såfremt spørgsmålet besvares bekræftende,

specifikt angive. hvilke eventuelle forhold, der vil kunne udløse sådanne psykosomatisk betingede sygdornsperioder.

F har beskrevet forholdene som værende karakteriseret ved store jobkrav. modstridende krav i organisationen, uklare vekslende ledel sesforhold og manglende påskønnelse af F. Såfremt det lægges til grund, at arbejdsforholdene har været som beskrevet af F, vi I sådanne arbejdsforhold kunne medføre psykosomatisk betinget sygdom hos medarbejdere. Samtlige ovennævnte arbejdsmiljøfaktorer vil kunne medvirke til at udløse psykosomatiske symptomer Sporgsmå/5: Retslægerådet bedes oplyse, om Retslægerådet finder det sandsynligt.

at de af sagsøger hævdede arbejdsforhold a) har været eneårsag eller b l har været medv irkeude årsag til en eventuelt psykosomatisk betinget sygdomsperiode. Retslægerådet bedes ved sin besvarelse om muligt angive graden af

sandsynlighed. Retslægerådet bedes ved sin besvarelse videre om muligt angive,

om Retslægerådet tinder, at der er tale om sådanne arbejdsforhold, som er kendt for at kunne udløse eventuelle psykosomatisk betingede syg domsperioder med symptomer som de i sagen hævdede.

494 De symptomer, som F frembød i december 1991, var formentlig af

psykosomatisk karakter, men det kan ikke udelukkes, at der har fore side I

344

UfR ONLINE U.1998.492V

ligget en legemlig sygdom, herunder en legemlig sygdom. der har nedsat hendes belastningstærskel. Som anført foreligger der ikke nogen objektiv undersøgelse, der kan belyse de her nævnte forhold. Retslæ gerådet vil finde det sandsynligt, at de af F hævdede arbejdsforhold har været medvirkende årsag til ell eventuelt psykosomatisk betinget sygdornsperiode. Udviklingen af psykosomatiske symptomer på en arbejdsplads afhænger af både det psykiske arbejdsmiljø og den enkelte persons sårbarhed.« Af en oversigt. der er udarbejdet af sagsøgte til brug for sagen,

fremgår det, at sagsøgeren i månederne juni. august. oktober og november 1991 har haft henholdsvis 3 Y.i. 47,3 O og 20V, timer ud over den aftalte arbejdstid.

Det fremgår endvidere, at sagsøgeren har haft ferie i tiden fra den I S. ti l den 28. juli 1991 og fra den I. til den 4. august 1991. Af en tilsynsrapport af2. juli 1991 fra Arbejdstilsynet. kreds -

- arnt, fremgår det blandt andet: »Arbejdstilsynet foretog den 18.juni 1991 inspektion afK. Tilstede

var butiksleder J. Der er. foruden butikslederen som er fuldtidsansat. 3 deltidsansatte

samt 2 flaskedrenge. • Hvad angår sikkerhedsorganisat!on. er butikken dækket af en ornrå desikkerhedsgruppe (sammensat af en arbejdsgiver- og en arbejdstager repræsentant). J. som har været ansat siden den I. juli 1991. oplyser, at sikkerheds

gruppen har været på besøg i december 1990. Der er ikke i butikken optegnelser i form af besøgsprotokol eller lignende til dokumentation af sikkerhedsgruppens arbejde.

Det er Arbejdstilsynets indtryk, at man ikke i butikken er klar over, hvad en sikkerhedsgruppe skal bruges til, ligesom branchesikkerhedsråd I's vej ledningsmateriale om arbejdsforhold i butikker ej heller er kendt.

Efter besøget er det Arbejdstilsynets vurdering, at butikkens sikker hedsarbejde ikke fungerer tilfredsstillende. Påbud: Det påbydes, at butikkens sikkerhedsarbejde bringes til at fungere.

Butikken skalmindst 2 gange pr. år samt efter behov besøges af ornrå desi kkerhedsgruppcn.

Der skal i butikken forefindes dokurnenration i form af besøgspro tokol eller lignende for besøgsfrekvensen. Af besøgsprotokollen skal endvidere fremgå, hvilke forhold der er påpeget ved besøget, samt hvilke foranstaltninger der iværksættes. Besøgsprotokollen skal være tilgængelig for alle ansatte.«

, Tilsynsrapporten er underskrevet af- --. Af et brev af 14. august 1991 fra Arbejdstilsynet, kreds - - -

arnt, til Direkteratet for Arbejdstilsynet fremgår det blandt andet: »,4 ngår Direktorateis skrivelse af2. august /99/ vedr. /2 Ksbuükker

i - -- __ o amt. Direktoratet har ved ovennævnte skrivelse anmodet om en udtalelse

i anledning af. at - -- har klaget over kredsen påbud. Klagen omhandler identiske påbud om sikkerhedsorganisation, afgi

vet til samtlige 12 K-butikker i .- - - amt med følgende registre ringsnumre:

Til sagen (samtlige 12 påklagede tilsynsrapporter) skal kredsen under et udtale følgende:

Efter kredsens opfattelse torløber K's sikkerheds- og sundhedsarbejde usystematisk og er uden effekt. Der er tale om ornrådesikkerhedsgrup peer). som dækker et tor kredsen ukendt antal butikker. De butiksansatte har oftest ingen erindring om at områdesikkerhedsgruppen har været på besøg. og der er ikke i de enkelte butikker dokumentation herfor. Sandsynlige årsager hertil er, at arbejdsmiljø har en overordentlig

lav prioritering hos K (en butiksleder formulerede det på denne måde: »Her gælder det om at sælge nogle varer, og intet andet«); at de ansatte ikke ved, hvad sio skal/kan bruges til; at de ansatte ikke oplever at have

nævneværdig indflydelse på egen arbejdssituation, og dermed helter ikke på arbejdsmiljøet. og at butikslederne har ingen eller i bedste fald en (u)bevidst uklar kompetance på arbejdsmiljøområdet. Fx. blev der i forbindelse med en inspektion påpeget en unødig ulykkesrisiko. Di rekte adspurgt erklærede butikslederen. at han var enig i. at der var tale om en unødig risiko, og at den relativt let kunne fjernes. Men han havde ikke tænkt sig at foretage sig noget' Endelig kan den manglende effekt i arbejdsmiljøarbejdet tillige være udtryk for manglende kompe tance i sio.

På denne baggrund skal kredsens 12 påbud om systernatik i K's sik kerheds- og sundhedsarbejde ses. At - - - er af den opfattelse, at »de afgivne påbud savner den fornødne klarhed« står kredsen uforstå ende overfor. idet samtlige tilsynsrapporter er forsynet med en præcis vejledning i. hvorledes efterkommelsen kan ske.« Brevet er underskrevet af - --. I et brev af 25. september 1991 II'a Direkteratet tor Arbejdstilsynet

til sagsøgtes organisation hedder det blandt andet: »Angår Påbud omforanstaltninger ti! at imødegå psykiske belast

ninger som/Dige afarbejde i butikken K. Ved brev af23. juli 1991 har -_.- på vegne af virksornhcden K.

klaget over den af Arbejdstilsynet kreds - - - amttrufne afgørelse af25. juni 1991, om at der skal træffes foranstaltninger til at imødegå unødige psykiske belastninger som følge af arbejdet i butikken. Sagens indhold: Arbejdstilsynet kreds - - - arnt foretog den 17. juni 495

1991 inspektion af butikken K. Efter kredsens vurdering var arbejds tempoet opskruet. og der var mange samtidige krav i arbejdet. hvilket efter kredsens vurdering indebar en betydelig risiko for stress. Endvidere har kredsen modtaget en anrneldelse om formodet eller

konstateret arbejdsbetinget stresslideise hos en tidligere ansat i butikken fra Arbejdsmedicinsk afdeling. Centralsygehuset i -- -. Som for modet eller konstateret årsag ti I lidetsen blev der i anmeldeisen anført psykiske belastninger i form afstress som følge af højt arbejdstempo. mange samtidige krav i arbejdet og uklare kompetenceforhold.

På denne baggrund har kredsen afgivet et påbud om, at butikken skal træffe foranstaltninger til at imødegå.unødige psykiske belastninger. Samtidigt har kredsen vejledt virksomheden. hvordan påbudet vil

kunne opfyldes. Bl.a. har kredsen anbefalet, at medarbejderne gennem drøfter arbejdets planlægning og tilrettelæggelse. herunder arbejdstidens og pausers placering, samt at ansvars- og kompetenceforhold afklares.

Direktorateis afgørelse: Direktoratet ophæver kreds - - - amts påbud af 25. juni 1991,

om at der skal træffes foranstaltninger til at imødegå unødige psykiske belastninger som følge afarbejdet.

Kredsens modtagelse afen anmeldelse om formodet eller konstateret arbejdsbetinget stresslideise hos en tidligere ansat indikerer, at der kan forekomme psykiske belastninger i forbindelse med arbejdets udførelse, som forringer den psykiske helbredstilstand.

Imidlertid vurderer direktoratet, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. EJier d irektoratets vurdering dokumenterer kreds - - - arnts beskri velse af de faktiske omstændigheder i butikken ikke i tilstrækkelig grad de psykiske belastningers omfang afintensitet. Endvidere finder direk toratet det ikke tilstrækkeligt dokumentoret. at de ansatte ikke har mu lighed tor at afholde de fornødne pauser.

Direktoratet har ikke tillagt spørgsmålet om overenskomsten rnellern - - - og Handels- og Kontorfunktionærforbundet samt Hovedaftalen rnellern Landsorganisationen og Dansk Arbejdsgiverforening nogen afgørende vægt i afgørelsen, men primært vurderet mulige sikkerheds og sundhedsmæssige konsekvenser af arbejdsforholdene, som de er beskrevet af kredsen.«

Copyright (iJ 2012 Karnev Group Denmark AIS side 2

345

UfR ONLINE U .1998.492V

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand nærmere gjort gældende. at sagsøgerens sygdomsperiode skyldtes en arbejdsskade. og at spørgsmå let om sagsøgtes eventuelle erstatningspligt derfor skal afgøres ud fra en skærpet culpabcdømmelse.

Det fremgår afbemærkningerne til § I til forslag tillovom arbejds m iljø (Folketingstidende 1975-76, ti llæg A, spalte 99-100), at »ncgative trivselsfaktorer« som for eksempel »forjaget arbejde« er omfattet af arbejdsmiljøloven i det omfang. de har betydning for sikkerhed og sundhed.

Dette synspunkt har også fundet generel tilslutning i teorien. Efter bevistøreisen må det anses for godtgjort, at sagsøgeren under

sin ansættelse hos sagsøgte har arbejdet væsentligt ud over den aftalte arbejdstid. at arbejdstempoet var »opskruet«, og at arbejdet var dårligt ti I rettelagt. at sagsøgeren på grund af arbejdsopgaver har været afskåret fra at holde de aftalte pauser i fred, at sagsøgeren også uden for arbejds tiden har skullet stå til rådighed i tilfælde af indbrud eller kølesvigt i forretningen. at sagsøgeren afbutikschefen er blevet bebrejdet. at hun ikke tik sin ægtefælle til vederlagsfrit at bistå sagsøgte med lageroptæl ling, og af butikschefen ved direkte og indirekte hentydninger har til kendegivet. at sagsøgeren efter hendes mening ydede en utilstrækkelig

• arbej ds indsats . Alle disse forhold må anses for stressfaktorer. og det må anses for

godtgjort. at de har været årsag til. at sagsøgeren, del' ikke tidligere havde lidt af stress eller nogen form for psykisk lidelse. blev nødsaget til at lade sig sygemelde.

De omhandlede forho Id må ti II ige efter det ovenfor anførte henregnes ti I de »negative trivselsfaktorer«, som gør. at spørgsmålet om sagsøge rens krav på erstatning skal afgøres efter arbejdsmiljølovgivningen, og det må anses for godtgjort. at sagsøgte hartilsidesat bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 15 og 38 og § 7, stk. L i den dagældende be kendtgørelse nr. 323 af7.juli 1983 om arbejdets udførelse. Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at der fra sagsøgtes side

er udvist så kritisable forhold. at sagsøgte er erstatningsansvarlig. selv om sagsøgerens sygdom ikke kan henføres til en overtrædelse af ar bejdsm iljøloven. Sagsøgte har til støtte tor sin frifindelsespåstand anført, at det ikke

bestrides, at sagsøgeren harværet syg i den af hende anførte penode. og at sygdommen skyldes hendes oplevelse af arbejdsforholdet hos sagsøgte, men det bestrides, at de af sagsøgeren påberåbte forhold er omfattet af arbejdsmiljøloven, og det bestrides, at sagsøgte har gjort sig skyldig i noget ansvarspådragende forhold. De afsagsøgeren anførte

• forarbejder til arbejdsmiljøloven må forstås således, at forhold som travlhed og samarbejde, der afhænger afden enkelte arbejders opfattelse af situationen, ikke kan anses for omfattet af loven. Der bør ikke efter arbejdsmiljøloven kunne pålægges en arbejdsgiver ansvar tor »rnang lende fornemmclse« for den enkelte medarbejders velbefindende.

Selvom sagsøgerens sygdom måtte blive anset tor at være forårsaget af forhold. der er omfattet af arbejdsmiljøloven, skal spørgsmålet om sagsøgtes erstatningspligt ikke afgøres ved en skærpet culpabedørnmel se eller anvendelse afornvendt bevisbyrde. Disse særlige

496 bevisbedømmelsesregler gælder kun i de tilfælde, hvor farlige tekniske indretninger har medført personskade.

Ved sagens pådømmelse må det lægges til grund, at sagsøgeren ikke har rettet henvendelse til butikschefen eller distriktschefen lor at få ændret de forhold, som hun nu angiver som årsagerne til sin sygdoms perlede.

Der kan ikke tillægges vidnet - - -'s forklaring betydning, idet han ikke på noget tidspunkt har været i sagsøgtes butik i -- - --o

De under sagen omtalte påbud fra arbejdstilsynet kan ikke tillægges betydning, idet de alle er blevet ophævet afDirektoratet for Arbejdstil synet i det omfang, de er blevet påklaget.

Endelig må det citer de afgivne forklaringer lægges til grund. at sagsøgeren har været meget ærekær og perfektionistisk. og at hun i starten skulle mindes om at holde pauser. Sagsøgerens stresssygdom kan derfor meget vel have haft hendes egne forhold som hovedårsag.

Retten udtaler: Det må efter de afgivne forklaringer lægges til grund. at arbejdstempoet hos sagsøgte ind imellem var hårdt. men det lindes betænkeligt at anse det for godtgjort, at det har været uacceptabelt og værre end i andre brancher med spidsbelastninger. Henset ti I forretningens beskedne størrelse findes det endvidere naturligt, at de ansatte har skullet hjælpe hinanden med stort set alt forefaldende arbejde, og at en skematisk tilrettelæggelse afarbejdsopgaverne derfor ikke har været hensigtsmæs sig og næppe helter praktisk mulig. Det kan ikke antages at være usædvanligt. at man på mange små ar

bejdspladser skal være til rådighed for hasteopgaver og telefonpasning ogsåunder de aftalte pauser. Efter vidnet J's forklaring kunne de ansatte kompensere for sådanne afbrydelser ved at forlænge pauserne tilsva rende. Sagsøgeren var ansat og aflønnet som stedfortræder for butikschefen .

og det forekommer naturligt. at det var hende. Securitas rettede henven delse tiluden for arbejdstiden, såfremt det ikke var muligt at komme i kontakt med butikschefen. Efter sagsøgerens egen forklaring er dette kun sket i 2 tilfælde under hendes ansættelse hos sagsøgte.

Efter vidnerne J og C's forklaringer var sagsøgtes ledelse imod, at de ansatte lod deres pårørende deltage i forretningens lageroptælling. og det kan da efter det oplyste heller ikke antages, at det har haft kon sekvenser for sagsøgeren udover en misbilligelse fra butikschefen. at hun ikke har anmodet sin ægtefælle herom.

Den omstændighed, at butikschefen M har kritiseret de ansattes og herunder sagsøgerens arbejdsindsats, findes blandt andet under hensyn til, at sagsøgeren ikke har klaget over torholdet tillar eksempel distrikt schefen, ikke at burde regnes sagsøgte til last. Uanset om nogle af de forhold, der er påberåbt af sagsøgeren som

erstatningsgrundlag. under visse omstændigheder vil kunne henføres under arbejdsmiljøloven, finder retten det herefter betænkeligt at anse det for godtgjort. at der fra sagsøgtes side er udvist ansvarspådragende forhold. Som følge heraf fri findes sagsøgte.

Vestre Landsrets dom . - - - Dommen er anket den 8. jannar 1997 efter anketilladelse af 30. december 1996 fra Procesbevillingsnævnet.

For landsretten har appellanten, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for F, gentaget sin påstand i J. in stans.

Indstævnte. D, har påstået dommen stadfæstet. Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure tor byretten. Appellanten har i den forbindelse præciseret, at indstævntes tilside-

sættelse afarbejdsmiljølovgivningen dokurnenterer, at indstævnte har pådraget sig erstatningsansvar over for appelianten efter de almindel ige erstatni ngsans varsregler,

Landsretten udtaler: Af forarbejderne til arbejdsmiljøloven fremgår, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø blandt andet indebærer en beskyttelse mod et forjaget ar bejde. Ved vurderingen af, om trivselsproblerner er omfattet af arbejds miljøloven, fremgår det videre, at det afgørende er, om problemerne aktuelt kan sættes i direkte forbindelse med sikkerhed og sundhed. I den foreliggende sag finder landsretten ikke, at appellanten har godt gjort, at hun i forbindelse med sit arbejde som stedfortræder i - - - har været udsat for sådanne direkte sundhedsskadelige påvirkninger.

Copyright © 2012 Karnov Group Denmark AIS side 3

346

UIR ONLINE u 1998.492V

at der er grunellag for at gore indstævnte ansvarlig i anledning afsyge fraværet.

Landsretten stadfæster derfor den indankede dom.

Forklaringerne j begge instanser udelades. 2. U 1991.570 H, U 1992.199 H. U 1994.194 V og U 1995550 ø samt FT

1975/76. A sp. 91 ff, Mogens Falk m.fl.: Arbejdsmiljøloven (1979) s. 40 ff. Aage Hulgaard m. fl.: Arbejdsmiljøloven. Bind I, (1991) s. 109, Niels S Vase i U 1988 B s.274 n; Vinding Kruse: Erstatningsretten (S. udg. 1989) s. 90-91, Hermansen og Vikner: Arbejdsgiverens arbejdsskadeansvar ( 2 udg. 1993) s. II, Ruth Nielsen Arbejdsmiljøret (2 udg. 1993) s. 26 ff og Jørgen Nørgaard m.fl.: Lærebog i erstatningsret (3. udg. 1995) s.133.

Copyright Ij,) 2012 Karnev Group Denmark AIS side 4

347

UtRONLlNE

U.1998.514V

U.1998.514V

Ved planlægningen af sagsbehandlerarbejde skal det iagttages, at der ikke anvendes arbejdsmetoder. som forringer de ansattes sundhed ved arbejdets udførelse.«

Sagen har været forelagt Den Sociale Ankestyrelse, der i afgørelse af 13.maj 1993 har anført. at sagsøgerens lidelse ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, idet lidelsen ikke er omfattet af de i arbejdsska deforsikringslovens * l G omtalte sygdomme. Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforkla

ring af socialrådgiver B. sektorchef C og tidligere områdechef D. Sagsøgeren har forklaret. at hun siden 1969 har været ansat som se

kretær ved Århus Kommunes socialforvaltning, før om lægningen i en gruppe bestående afto socialrådgivere og en sekretær. l oktober 1989 startede omstruktureringen. og to grupper blev slået sammen. og gruppen blevopdelt i et torland og et bagland. Baglandet havde de tunge sager såsom familietilsyn og psykisk belastede klienter, mens forlandet især beskæftigede sig med økonomisager og revalideringssa ger. Efter eget ønske blev sagsøgeren placeret i forlandet, og denne gruppe bestod af 3 sekretærer og 4 social rådgi vere. Hun var stort set fortsat sammen med gamle kolleger, men arbejdet ændredes derved, at sagsantallet næsten fordobledes. Der skulle gives besvarelser på te lefoniske henvendelser, forerages ekspeditioner over for klienter i form afblandt andet udbetaling. og der var endvidere en del adrninistrativt arbejde. Arbejdet blev mere sekretærpræget end tidligere. Der sad 3 sekretærer i et lokale, hvorfra de nævnte ekspeditioner foretoges. Der var kun en edb-skærm i gruppen, og det hele virkede kaotisk. Blandt andet var der gennemgang til fotokopimaskinen gennem ekspeditions lokalet. Der havde fundet drøftelse sted vedrørende omstrukturering. Sagsøgeren var negativ heroverfor, men hun valgte forlandet for at kunne fortsætte samarbejdet med sine gamle kolleger. Hun blev syge meldt som nævnt den 12. marts 1990 og vendte den 3. maj s.å .. tilbage til det samme arbejde. Hun blevatter sygemeldt den 27. marts 1991. Da hun vendte tilbage den 3. juni s.å. var der foretaget ændringer på kontoret. Der var blevet mere stilfærdigt. Sagsøgeren er nu placeret i en revalideringsgruppe i område - - -. forud for de nævnte syg domsperioder har sagsøgeren lidt en del afmigræne. cirka en gang om måneden. Anfaldet varede en enkelt dag, og i denne anledning har hun haft nogle sygedage. Lidelsen forsvandt imidlertid imellem de to om talte sygeperioder. der intet har haft at gøre med migræne.

Formålet med opdelingen i et forland og et bagland var. at der skulle ske en opprioritering afde tunge sager. forlandet ekspederede de sager, der korn ind fra gaden. Meget hurtigt efter ordningens etablering for talte hele gruppen ledelsen, at man ikke kunne overleve på disse vilkår. men man fik det svar, at man var meget negativ. Efter første sygdoms periode søgte hun andet arbejde uden for kommunen. Sagsøgeren har nu sit eget kontor, og efter at hendes arbejdsområde er forenklet, har hun det helbredsmæssigt godt. Socialrådgiver B har forklaret, at hun blevansat hos sagsøgeren i

1974. Hutl arbejdede på område - - -, indtil hun holdt op den I. maj 1990. l alle årene arbejdede hun sammen med sagsøgeren. Om struktureringen begyndte i efteråret 1989 og varede ved indtil vidnets afgang. Omstruktureringen bestod blandt andet i, at negle afde tidligere grupper blev slået sammen og opdelt i et forland

516 og et bagland. Forlandet beskæftigede sig fortrinsvis med kontanthjælps sager, revalideringssager og nogle få børriesager. Vidnet var placeret i forlandet. Hun var modstander af den nye struktur, der var blevet drøftet med ledelsen, hvorunder vidnet gjorde opmærksom på sin ne gative indstilling. Der var flere sekretærer. hvoraf nogle på deltid og 4,5 socialrådgiver i forlandet. Sekretærgruppens arbejde blev dier

-C-'0-p-y-n-'g-h-t-©-,-2-0-12--K-a-rn-o-,-'-G-ro-l-rp--O-e-n-m-a-r-k-A-I-S------------------------------~~----- side 1

Kommune ej erstatningsansvarlig for en ansats blodtrykslidelse.

Erstatning udenfor kontraktforhold 111.2 Ansættelses- og arbejdsret 8

A var ansat som sekretær i et områdekontor under en kommunal so cialforvaltning. Ener en omlægning af arbejdsgangen på kontoret, der medførte en forøget arbejdsbyrde, konstateredes det, at A havde pådraget sig en blodtrykslidelse. Ifølge en udtalelse fra Arbejdsmedi cinsk Klinik »var der ikke megen tvivl om, at der var tale om arbejds betinget stress og hypertension«, og Arbejdstilsynet fastslog, at arbej det ikke havde været tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hverken byretten eller landsretten ansa det for bevist, at kommunen havde udvist noget ansvarspådragende forhold, og kommunen trifand tes.[l]

• V.L.D. 19. december 1997 i anke 8. afd. B-0173-95 (Eskild Jensen, Kurt Rasmussen, Michael Hansen Jensen (kst.j),

HK som mandatarfor il (adv. A/arlin Lavesen. Kobenhavn) mod

Århus Kommune (adv. Erik Jensen. Århus).

515 Ar/liis Refs /2. afdelings dom JO. oktober /994. Under denne, den 15. oktober 1993 anlagte retssag, har sagsøgeren. Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark som rnandatar for sekretær A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Århus Kommune, til pligtes at betale sagsøgeren 7.200 kr. med sædvanlige procesrenter heraf fra den 12. marts 1990. og indtil betaling sker.

Det påstævnte beløb udgør sagsøgerens erstatningskrav, godtgørelse tor svie og smelte i sagsøgerens sygeperioder fra 12. marts til 3. maj 1990 og fra 27. marts til 3. juni 1991 svarende til 120 oppegående sy gedage a 60 kr. Sagsøgte, der ikke har gjort indsigelse mod størrelsen af det fremsatte

krav, har nedlagt påstand på frifindelse. ~ Det fremgår af sagsfremstill ingen i stævningen, at sagen drejer sig

Otll erstatning i anledning af, at sagsøgeren under beskæftigelse som sekretær for sagsøgte pådrog sig en stressbetinget blodtrykslidelse. der kan føres tilbage til nogle pr. I. januar 1990 foretagne gennemgribende organ isatoriske om lægninger af arbejdet på det daværende ornrådekon tor--- -. Sagsøgeren blev af en arbejdspsykolog i Arbejdstilsynet henvist til

Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Kommunehospital, hvis journal ved rørende sagen er fremlagt. Det fremgår blandt andet af journalens konklusion, at:

»der er en overbevisende sammenhæng mellern patlentens syrnpro matologi og ændrede arbejdssituation. Ved en samlet vurdering af præmorbide fysiske og psykiske helbredsforhold og tidligere arbejde levnes der ikke megen tvivl om, at der er tale 0111 arbejdsbetinget stress og hypertention.« Der er fremlagt en af Arbejdstilsynet, Århus Amt, i den givne anled

ning udarbejdet redegørelse af 3. september 1992, af hvis konklusion det blandt andet fremgår:

»På baggrund afde foreliggende oplysninger, er det Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet ikke har været tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved omstillingen til en anden organisationsstruktur, har enkelte sagsbehandlere været udsat for vedvarende overbelastning.

som øger risikoen for skader på helbredet. Der toreligger således fyl desigorende dokurnenration for udbrud af stress og hypertention. som tidsmæssigt kan kædes sammen med denne omstilling.

348

U1R ONLINE U.1998.SI4V

opdelingen mere sekretærarbejde. Sagstallet steg på grund af omlæg ningen. 3 af sekretærerne sad på et fælles kontor. hvor der var megen uro. Der var kun en computer, og alle telefonopringninger gik ind til dette kontor. Alle klienter henvendte sig her, og socialrådgiverne gik ind og ud af kontoret, der var ekstremt uroligt og utilfredsstillende. Vidnet sagde op, fordi arbejdsforholdene ikke var tilfredsstillende. Der var løbende drøftelser med ledelsen om de dårlige forhold, hvorom man ikke opnåede enighed. Sektorchef C har som vidne forklaret, at årsagen tilomstruktureringen

var vanskeligheder med at løse opgaverne i rimelig tid, men man ansatte et privat konsulentfirrna i et forsøg på at danne en ny strategi, og der bevilgedes tilskud af'størrelsesorden 17 mill. kr. Ira Magisttaten blandt andet til teknologisering og vikarbistand. Omstruktureringen skulle være fuldført i 1990. Man vendte tilbage til specialisering, hvor man før havde arbejdet efter princippet, at alle skulle udføre alt. Der skete en opdel ing i forlande og baglande. idet de førstnævnte skulle varetage de lettere sager og de sidstnævnte de tungere sager. Man skulle endvi dere til at bruge teknologi. Der var ansat en psykolog, som gjorde op mærksom på, at det var nødvendigt med psykologbistand. fordi de gamle grupper skulle opløses. l 1991 udarbejdedes der et stort spareka-

., talcg. De tidligere kasser blev lukket, idet ~an gik over tilteknologisk , udbetaling. l 1992 skete der en ny opdeling. Idet man gik over til 4 centre. Der var et stigende antal sager hvert år. Vidnet fik kendskab ti I sagsøgerens problem, da han modtog en kopi af Arbejdstilsynets om talte skrivelse. Tidligere områdechef D har forklaret. at han stadig er ansat i Århus

Kommune. Der skulle ændres på noglc af arbejdsgangene. i hvilken anledning der blev holdt personalernoder. ligesom man antog privat konsulentbistand. Tingene blev vendt mange gange. Nogle afpersonalet var modstandere og andre tilhængere. Modstanderne bemærkede blandt andet, at ordningen ville betyde en forringelse af klientbetjeningen. Man overvejede personalefordelingen og var klar over, at sekretærg ruppen ville få mere forskelligartet arbejde. Man var forberedt på et pres på forlandene og var torberedt på. at arbejdet skulle rationafiseres. Forlandene skulle være en slags rnodtagekontor, og arbejdet bestod blandt andet i visitation og kontanthjælpsekspeditioner. Der kom ret kraftige protester fra flere sider, og der var kontinuerlige møder om grupperingerne. Der blev lavet handlingsplaner for fremtiden år for år. Vidnet havde indtryk af at sagsøgerens fortand havde det svært. Hans indtryk af sagsøgeren er, at hun er pligtopfyldende, men at hun er lidt sart over for forandringer. Han erindrer ikke, at hun har bedt om at få

• et andet arbejdsområde. Fra I. september I993 har vidnet fået andet arbejde inden for kommunen. Der er fremlagt en af Arbejdspsykologisk afsnit på Århus Kommu

nehospital udarbejdet undersøgelse vedrørende helbredsforholdene på FA Centrene i A rhus på baggrund af et stort antal registrerede stresssy gemeldinger efter I. marts 1993. Der er ligeledes fremlagt en af Familie og Arbejdsmarkedssektoren i Århus kommune udarbejdet handleplan af28. maj 1993. Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at

sagsøgtes erstatningsansvar over for sagsøgeren hviler på en skærpet culpabedørnrnelse, allerede fordi der er tale om en arbejdsbetinget li delse. Det må afretten lægges til grund, at sagsøgte ikke har tilrettelagt det arbejde. sagsøgeren udførte, på en sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. idet der ikke er taget nødvendige forholdsregler over for arbejds miljøet, hvilket har haft en negativ indvirkning på sagsøgerens fysiske og psykiske sundhed. Det må lægges til grund, at sagsøgerens stressbetingede blodtrykslidelse m. v. er forårsaget af de forhold. hvorunder hun arbejdede i 1990 og 1991. Med hensyn til spørgsmålet om årsagsforbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at der på det omhandlede område gælder en omvendt bevisbyrde, hvilket klart er tilkendegivet i retspraksis. Såfremt sagsøgte er uenig i sidstnævnte spørgsmål, har der været rig lejlighed til at forelægge spørgsmålet for

Retslægerådet. At sagsøgerens lidelse ikke Cl' anerkendt som hørende under en af de af Arbejdsskadeforsikringsloven omfattede arbejdsska dearter. har ingen betydning for det loreliggende spørgsmål, der alene drejer sig om. hvorvidt der efter dansk rets almindelige erstatningsregler må statuetes erstatningsansvar tor sagsøgte. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat Arbejdsmiljølovens 9915 og 38 og ~§ 4 og 7 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af7. juli 1983 om arbejdets udførelse. Sagsøgte har heroverfor gjort gældende, at sagsøgeren har bevisbyr

den såvel for, at der fra sagsøgtes side er handler ansvarspådragende. som for, at der er årsagsforbindelse imellem sagsøgerens arbejdssitua tion og hendes sygdom. Sagsøgeren havde mulighed for at vælge. om hun ville placeres i et forland med heraf følgende mere åbent miljø, der på nogen kan virke stressende. Der bør gives en arbejdsgiver en vis periode til at konstatere. om en om lægning af arbejdet virker særligt stressende, hvorved bemærkes, at stress er meget individuelt betinget. Det har ikke været mul igt at bedømme. i hvilket omfang sagsmængden ville stige. som det faktisk viste sig at blive tilfældet. Sagsøgeren har ikke dokurnenteret, at sagsøgtes omlægning af arbejdsstrukturen er sket på uforsvarl ig

517 måde. Omlægningen er sket over en lang periode efter gentagne for handlinger med de ansatte. En dorn fældeise vil få helt uoverskuelige konsekvenser og kan også få ubehagelige virkninger for arbejdstagerne selv, idet det kan blive nødvendigt at undersøge de enkelte ansøgeres stressniveauer. Sagsøgeren har haft mulighed for at søge om en ompla cering eller eventuelt sige op. Hun benyttede ikke disse muligheder. Efterfølgende fandt sagsøgte en anden placering for sagsøger. som fortsat er ansat i Århus Kommune. Det forhold. at en ansat i en virk somhed befinder sig i en mere eller mindre stressende arbejdssituation. kan ikke i sig selvantages at udgøre et ansvarspådragende forhold for en arbejdsgiver-allerede fordi alle mennesker har forskellige tærskler for, hvornår en situation opleves som stressende. Arbejdstagere kan ikke torlange stilstand i en virksomheds situation, men må anerkende en vis form for stress i tilfælde af omstruktureringer.

Retten skal udtalc: Det kan lægges til grund, at der over en længere periode af sagsøgte planlagdes en omstrukturering afFamilie- og Arbejdsmarkedssektoren. hvilket for sagsøgeren indebar en opløsning af den gruppe af nære medarbejdere, hvori hun fungerede i en årrække. Der skete som et led i den nævnte proces en opdeling af grupperne i forlande og baglande, idet sagsøgeren valgte den førstnævnte gruppe, der var mere direkte publikurnsrelateret og hermed forbundet med uro som følge afperson lige og teleloniske henvendelser m.v. Retten har efter indholdet af de afgivne forklaringer og det i øvrigt foreliggende ikke fundet, at sagsøgte har optrådt uforsvarligt eller har handler på en måde, der kan bevirke, at erstatningsansvar kan gøres gældende. Sagsøgte vi I som følge heraf være at frifinde for sagsøgerens påstand.

Vestre Landsrets dom.

For landsretten har appellanren. HK som mandarar for A, gentaget sin påstand i I. instans.

Indstævnte, Århus Kommune, har påstået dommen stadfæstet. Under anken har Retslægerådet - - - [2] Appellanten har supplerende forklaret. at opdelingen rneliern baglan

det og forlandet ikke medførte en opdeling metlern tunge og lette sager. I forlandet, hvor appelianten blev beskæftiget, behandlede man således også tunge sager, f.eks. med narkomaner og psykisk syge. l baglandet behandlede man familiesager. Også som sekretær havde man megen klientkontakt. Personalet havde jævnligt møder med ledelsen. hvor man gjorde opmærksom på de utilfredsstillende arbejdsbetingelser,

Copyright (\') 2012 Karnov Group Denmark AIS side 2

349

UIR ONLINE U.1998.SI4V

herunder den manglende tid til at behandle sagerne. Appellamen er i dag på fuld tid. l 1989 var hun ansat 30 timer ugentligt.

B har supplerende forklaret. at hun ikke var enig med ledelsen om etableringen arden nye struktur i et bagland og et forland. Efter vidnets opfattelse blev sagsbehandlingen mere overfladisk, og der var ikke tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Personalet havde lobende drøftelser med ledelsen både formelt og uformelt om arbejds forholdene.

D har supplerende forklaret, at han nu er køntorchef ved Århus Kommune. Omstruktureringen var en langvarig proces, der tog 4-5 år. Vidnet kan ikke huske. om ledelsen fik konkrete eksempler forelagt på arbejdsbetingede sygdomme blandt persenalet.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure tor byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som er anført af byretten. og idet det fremkomne for landsretten ikke kan føre til andet resultat, tiltrædes det, at det ikke er bevist, at indstævnte i forbindelse med omstruktureringen har udvist noget ansvarspådragende forhold. - --

~I 2.

Jr. toran ,. 492. Nogle erklæringer fra Retslægerådet udelades.


350

UlR ONLINE U.2008.1156H

li.2008.1l56H

Sygehus ikke erstatningsallsvarlig for varige psykiske skader hos sygeplejerske, der havde været Ildsatfor stressfremkaldende belastning under sit arbejde.

Erstatning udenfor kan/rak/forhold 111.2.

Fra 1990 arbejdede S som sygeplejerske på en medicinsk afdeling (hjerteafdelingen) på sygehuset H. I 1995 og navnlig i løbet af 1997 drøftedes på afdelingen, hvad der kunne foretages for at lette arbejds situationen for de ansatte. I januar 1998 blev S, der var 1157 tillidsrepræsentant sygemeldt på grund af stress, og samme måned foretog hun anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, A. som imidlertid i marts 1998 trafafgørelse om. at der ikke var tale om en erhvervssyg dom. der var omfattet atarbejdsskadeforsikringsloven. Denne afgø relse blev tiltrådt af Ankestyrelsen den 30. september 1998. S fratrå dte sin stilling som sygeplejerske, og i løbet af foråret 1998 begyndte hun på ny at arbejde, hvorefter hun frem til 200 I arbejdede som sy geplejerske i hjemmeplejen i samme kommune. I oktober 2000 havde A afslået at genoptage arbejdsskadesagen, og også denne afgørelse var blevet tiltrådt af Ankestyrelsen i august 2001. Med virkning fra den I. februar 2003 blev S tildelt mellemste førtidspension. hvorefter S' fagforening. r, anlagde sag mod I-I med påstand om erstatning. F gjorde herved gældende, at 1-[ 50111 arbejdsgiver var erstatningsansvar lig for de psykiske lidelser. S havde pådraget sig som følge afarbejdet på sygehuset. Landsretten randt det ikke godtgjort. at arbejdsforhol dene på den afdeling, S havde arbejdet på, havde været af en sådan karakter, at de kunne begrunde et erstatningsansvar for 1-1. Landsretten

Erhvervsevnetab Mengodtgørelse I alt

H Sygehus har påstået frifindelse. subsidiært frifindelse for tiden. Der er rnellern parterne enighed om kravets opgørelse størrelsesrnæs

sigt samt forrentningen. Sagsfremstilling

, S arbejdede fra 1990 på I-I Sygehus. medicinsk afdeling M41, der sammen med øvrige medicinske afdelinger indgik i sygehusets medi cinske blok.

Der er under sagen fremlagt oversigter over normeringen på medi cinsk afdeling M41 på 1-1 Sygehus samt over antallet af sengepladser og belægningsprocenten. Det fremgår blandt andet heraf, at normerin gen med hensyn til plejepersonale i 1997 og 1998 svarede til ca. 26 fuldtidsstillinger. I 1995 var der på afdelingen ca. 20 sengepladser og en belægningsprocent på 87.5, og i 199621 sengepladser og en belæg ningsprocent på 90,2. Drillen af medicinsk afdeling, herunder spørgsmålom belægning af

afdelingen, har været behandlet på en række møder på sygehuset. Der er til belysning heraffremlagt referater af møder i medicinsk blokledelse afholdt henholdsvis den 22. maj 1995. den 21. juni 1995, den 16. januar 1997, den 28. maj 1997 og den 27. august 1997. Der er endvidere blandt andet frem lagt referater af tværfagligt ledermøde afholdt den 20. maj 1997 samt »faglig drøftelse« afholdt den 16. december 1997.

I referatet af mødet den 22. maj 1995 anføres det: )) I. Den aktuelle tilspidsede arbejdssituation i medicinsk blok og

heraf cifled/e tiltag Medicinsk blok kan ikke påregne at have lånesenge i sommerperio

den. Ved overbelægning i sengeafsnittene i medicinsk blok indberettes afsnittene af Dansk Sygeplejeråd til Arbejdstilsynet. Dansk Sygepleje-

tilføjede, at S måtte antages at have været bekendt med reglerne om tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejdet. inden hun påtog sig hvervet. Landsretten frifandt derfor H. Højesteret udtalte. at S måtte være forberedt på, at arbejdet som sygeplejerske på en hjerteafdeling i perioder ville være belastende, og på, at det kunne medføre en ekstra belastning tor hende, at hun påtog sig hvervet SOIll tillidsrepræsentant. Med disse bemærkninger stadfæstede Højesteret dommen i henhold til grundene, idet Højesteret ikke fandt anledning til at tage stilling til, om S' skader helt cllcr delvist var forårsaget af arbejdsforholdene på sygehuset.I l ]

H.D. 7. februar 200S i sag 523/2006 (2. afd.)

Dansk Sygeplejeråd som mandatarfor S {adv. Brian Malmros, KM; mod H Sygehus ved Region Syddanmark (tidl. Senderjvllands AmI) (adv. Hans Henrik Wurlitzer. Sonderborg).

Vestre Landsrets dom 2. november 2006 (8. afd.} (Eskild Jensen, Torben Geneser. Hans-Jørgen Nyrnark Beck (kst.)). Indledning Denne sag vedrører navnlig spørgsmålene. om sagsøgeren. S. som

sygeplejerske har pådraget sig en psykisk I ideise som følge af sine ar bejdsforhold. og i så fald om sagsøgte. H Sygehus, som arbejdsgiver er erstatningsansvarlig. Påstande S har nedlagt påstand om. at 1-1 Sygehus tilpligtes at betale hende

1.212.040 kr. med ti Ilæg af procesreute fra 8. jannar 1998. tii betaling sker.

K ravet er opgjort således:

1.147.840 kr. 64.200 kr.

1.212.040 kr.

råd retter ligeledes henvendelse til Sygehusledelsen ved overbelægning i afsn i ttene. Medicinsk afdeling har ud fra ovenstående valgt kun at modtage

akutte og uafviselige patienter. Elektive patienter indkaldes Ij'a vente listen, når der er tale om eancerdiagnostik og -behandling. Geriatrisk afdeling indlægger ikke patienter fra primærsektoren. Vil

kunne modtage patienter fra stationære afsnit. primært fra medicinsk blok.

1158 Der er i blokken enighed om, at sygeplejerskeries arbejdstilrettelæg

gelse må tilgodeses i forhold til lægernes. I den aktuelle situation og på baggrund af sygeplejerskemanglen har

blokledelsen besluttet, at aktiviteten i de stationære afsnit skal sikres. Det foreslås, at følgende forslag overvejes: a Overlægerne foretager endelig visitering af nyindlagte patienter

fra morgensjunden. Mål: 30% udskrivelse. b. Der etableres subakutte tider i dagafsnittet/ambulatoriet. c. Sekretæren går på afsnittene fra morgensrunden for at skrive stue

gang (excl. geriatrisk afdeling). Blokledelsen vil evaluere aktivitetsmulighederne i de stationære afsnit

ved næste møde 070695.« l referatet af mødet den 21. juni 1995 anføres det blandt andet: ,,2. Afdelingernes driftsafvikling. Ingen større problemer i ergo- og fysioterapien samt på afdeling

M61.

Copyright © 20 10 Thomson Reuters Professional A/S side I

356

UtR ONLINE U.2008.1156H

I rieurologisk afdeling er der betydelig mangel på sygeplejersker i ugerne 28-32. I de stationære medicinske sengeafsnit er der betydelig mangel på plejepersonale, men der er forhåbning 0111, at driftsafviklin gen kan klares. Der er taget beslutning om, at det gastroenterologiske speciale tlytter fra afdeling M43 til M42 per O I 0995.

Der er enighed om, at man ved uacceptabeloverbelægning på et stationært afsnit inden for blokken rager kontakt med afdelingsledelser ne i de øvrige afdelinger i blokken med henblik på overflytning af pa tienter om muligt. Hvis problemet ikke kan loses inden for blokken. bør der tages kontakt med Sygehusledelsen. Hvis man horfra ikke kan anvise aflastningsmuligheder. tages kontakt med de medicinske afde linger på amtets øvrige sygehuse.«

I referatet af mødet den 16. jannar 1997 anføres det blandt andet: H ...

3. Drøftelse a/ aktuelle problemer vedrørende driftsafviklingen i blokken. sygeplejesituationen. sekretærsituationen med mere. Konsekvensen for overholdelse af budgettet og sygeplejerskernes

overenskomst har nødvendiggjort lukning af I medicinsk sengeafsnit formentlig fra 010397, hvilket vil medføre store driftsproblemer for afdelingen. Dette har i løbet afefteråret været diskuteret med Sygehus- .Icdelsen og amtet i håbet om hjælp fra andre blokområder. ~ette har

ikke været muligt. Situationen har været drøftet i den tværfaglige leder gruppe i medicinsk afdeling og en løsning kun indenfor medicinsk af deling er ikke mulig. hvorfor det fra Sygehusledelsen er udmeldt. at en løsning skal findes i den medicinske blok.

Folgende hjælpeforanstaltninger kan tilbydes umiddelbart: Neurologisk afdeling vilovertage den primære visitation af lipotymi

og krampepatienter. Afdelingen vil yde størst mulig hjælp og vil ikke afvise patienter med mindre der ikke er plads på afdelingen eller at patienterne primært indlægges med medicinske lidelser. Geriatrisk afdeling vil efterfølgende på ledelsesmøde diskutere mu

ligheden for at overflytte apopleksipatienterne tidligere. Vilkårene vil blive udmeldt umiddelbart herefter. Det samlede personale i medicinsk afdeling vil blive orienteret om

den videre dimensionereing og geografi på informationsmøde 170197.« I et referat af et tværfagligt ledermøde den 20. maj 1997. der er ud

arbejdet af oversygeplejerske B, anføres det blandt andet: }) ..

Visitationsregler ved overbelægning i medicinsk blok er endnu ikke endeligt udfærdiget. Disse vil snarest blive udsendt til tværfaglig leder gruppe.

~ Der vil fortsat blive sogt om kompensation i forbindelse med overenskomstrnæssig afgivelse af sygeplejestillinger, idet medicinsk afdeling alene har afgivet 50% af det samlede antal på sygehuset. Sy gehusledelsen vil drøfte dette med forvaltningen. 0,6 sygeplejestilling er ikke blevet overført fra I Sygehus til ankologien. dette vil bliveju steret.

3. Visitation af patienter internt i medicinsk a/de ling Diskussion af den nuværende visitationsmodel. Diagnoseliste vedrø

rende fordeling af patienter savnes. Denne er under udarbejdelse. Den visiterende sygeplejerske har svært ved at være ajour med afsnittenes belastning, da der i aften- og nattetimerne ikke altid meldes tilbage om for eksempel eventuelle udskrivninger eller akut indlagte direkte i af snittet. Der er enighed om at videreføre nuværende visitationsmodel, Afde

lingsledelsen vil snarest udarbejde visitationsretningslinier også inde holdende diagnoseliste og vil herefter drøfte retningslinierne med ple jegruppen.«

I referatet af mødet i medicinsk blokledelse den 28. rna] 1997 anføres det blandt andet:

» I. Siatus i medicinsk blok. Medicinsk afdeling: Afdelingen oplever, at 3 afsnit ikke er nok til

den aktuelle omsætning, de fysiske rammer er for snævre. l forbindelse

med uacceptabeloverbelægning er der udarbejdet retningslinier. som via Sygehusledelsen er fremsendt til Arbejdstilsynet. M 43 Cl' midlerti digt flyttet til M II, da afdelingen skal have renoveret skyllerummene. opsat forhæng rnellern sengene, ændret 4-sengsstucr til z-sengs. malet, nye gardiner m.m.

1159 Der er stor uro og frustration blandt plejepersonalet og stillirrgerne

som afdelingssygeplejerske på M41 og M42 er endnu ikke besat. Geriatrisk afdeling. Sålrem t rekrutteringen falder på plads forventer

geriatrisk afdeling at udvide sengetallet med 3 senge fra 18 til21 senge fra 010697 og indtil sommerperioden. I sornrnerperioden forventes et sengetal på 19 stationære senge. Det er afdelingens mål at kunne oprette apopleksiafsnit per 010997 og opretholdelse afgeriatrisk afsnit samti dig, afhængig af rekruttering af plejepersonale.

Afdelingen efterlyser de endelige rammer og forventer at have resur sespørgsmålet afgjort i slutningen afjuni.

Sengekapaciteten er i blokken generelt udvidet i sommerpenoden i forhold til tidligere.

B og C har oprettet fælles model' for afdelingssygeplejerskerne i medicinsk blok.

Desuden drøftes Sygehusledelsens svar til forvaltningen vedrørende evaluering af ledelsesstrukturen. hvor sygehusledelsen giver udtryk for at medicinsk blok skal indgå som torsøgsblok i ny ledelsesstruktur.

Blokledelsen ønsker at drøfte irnplcmentering af fremtidigt apopleksi og geriatrisk afsnit samt Sygehusledelsens udmelding vedrørende for søgsordning tor ledelsesstrukturen i medicinsk blok med Sygehusledel sen. Sygehusledelsen vil blive inviteret til næste blokledelsesmøde.«

I referatet af mødet i medicinsk blokledelse den 27. august 1997 an fores det blandt andet:

» I. Implementering a/ handlingsplan. Ved møde rnellern sygehusledelsen og blokledelsen 250897 blev

irnplementering af handleplanen drøftet. Man fandt det nødvendigt at drøfte det i blokledelsesforum med delragelse aftillidsrepræsentanter for sygeplejersker og sygehjælpere i den medicinske blok. Det har dags dato ikke været muligt at trætte D, tillidsmand tor sygehjælperne. Medicinsk Blok har en central rolle i handleplanens implernentering,

idet etablering af selvstændigt apopleksiafsnit og geriatrisk afsnit er nødvendig for virkeliggørelsen afhandleplanen blandt sygehuset øvrige blokke. Det er vanskeligt at rekruttere personale til apopleksiafsnit og geriatrisk afdeling og for at bevare motivationen hos personaler til de respektive specialer er det nødvendigt med hurtig etablering af afsnit tene. Virkeliggørelse af handleplanen per O I 0997 er ikke realistisk, men

O 11197 er realistisk. Der vil per O 11197 kunne oprettes et selvstændigt apopleksiafsnit på 12 senge og et selvstændigt geriatrisk afsnit på 12 senge. Såfremt der yderligere ansættes personale til specialer vil dette

medføre løbende overflytning af opgaver fra øvrige afdelinger på syge huset i henhold til handleplanen. Det blev vedtaget, at blokledelsen selv forestår udredning af arbejds-

opgaver i den medicinske blok med blandt andet drøftelse af forbedring af samarbejdsformer beskrivelse af patientforløb beskrivelse af patientkategorier interne analer vedrørende fælles sygeplejernæssig dækning afnatte-

vagter rotation/udlån fra andre afdelinger måling af plejetyngde Såfremt der er behov for data fra planlægningsafdelingen. vil denne

gerne stå til rådighed. Sygehusledelsen vil senere indkalde til normeringsdrøftelse.

Copyright (iJ 20 I O Thomson Reuters Professional AIS side 2

357

UfR ONLINE U.2008.IIS6H

Se bi/ag vedrorende lillægfra S (( I det nævnte »rillæg fra Sa. der er dateret 30. august 1997. hedder

det: », , Dajeg på mødet d. 27/8-97 ingen muligheder havde. til at forholde

mig til de nye muligheder der blev forelagt på mødet, fordi min indkal delse var telefonisk, 45 min. inden modet. ingen kendt dagsorden, ingen mål for mødet. Afd. var travlog det var svært at videregive mine opga ver, jeg forlod både en stresset afd. og var selv stresset.

På mødet fremkom flere nye problemstillingcr, skulle i slutningen af mødet give min mening til de nye muligheder. Dette liar umuligt, dajeg ikke havde mulighed for at gennemtænke dette. Dette er ikke at give TR rimelige betingelser og fremmer ikke samarbejdet. Nu dajeg har haft mulighed tor at tænke over ringene vil jeg gerne

komme med min mening, hvorfor dette brev skal tilføjes som bilag til referatet.

Umiddelbart serjeg 4 muligheder. I. Rekruttering af sygeplejersker. Der har kun været sogt eksternt i tidsskrift nr. 29 og kun til apopleksi

• afsnit. Der skal søges igen til begge afsnit, ved rekuteringsproblerner e. v.t.,

decentrat løn. 2. Ved intern flytning af personale skaloverenskomsten overholdes,

dette er drønet tidligere. 3. Hvis det fagligt kan forsvares og det frivilligt accepteres at sygeple

jersker fra anden blok har ansvaret for ptt. på langtidsmedicinsk afd. om natten, skal det behandles i de berørte L.S.U. det skal være efter overenskomsten og der skal forhandles løn. 4. Forud tor en opgavefordeling til anden personalegruppe. skal laves

en meget grundig analyse. af 1160

arbejdsforholdene, tværfaglig samarbejde, indlæggelsesmåder o.s. v. da det kan have indgående konsekvenser e.v.t. i indlæggelsestiden. Hvis midlertidig ansættelse af anden personalekatcgori i sygeplejenor merede stillinger, skal det tydeligt fremgå af ansættelsen at det er midlertidigt og at den så hurtig som muligt skal besættes med sygeple-

~ jerske igen.« Den 24. oktober 1997 skrev afdel ingsledelsen i medicinsk blok såle

des til personalet: »Den medicinske blok står med en række alvorlige problemer. Geri

atrisk afdeling står pr. 4. I 1.97 uden såvel adrninistrerende overlæge som overlæge, hvilket giver et akut dri ftsproblem. Et andet yderst al vorligt problem er, at samtlige medicinske afdelinger i længere tid har haft uacceptable driftsforhold bl.a. med overbelægning. Imidlertid giver den nuværende situation mulighed for at fremskynde

etablering afdet planlagte apopleksiafsnit. Blokledelsen har derfor efter drøftelse med det lokale samarbejdsudvalg og sygehusledelsen besluttet at placere samtlige apopleksipatienter på M 61 fra I. 11.97, og fra d. IO. 11.97 overtage den akutte apopleksiopgave. M6 I vil her efter have 24 senge med en fordeling på 12 apopleksisenge og 12 geriatriske senge samt IO geriatriske dagsenge. Så længe den Geriatriske special lægedækning ikke er til stede, vil en del af de Geriatriske senge, blive anvendt til apopleksiopgaven. Den Geriatriske overlægestilling er op slået, til besættelse. Den lægelige opgave vedr. den akutte apopleksi vil blive varetaget af neurologiske læger. og der pågår i øjeblikket drøftelser meilem medicinsk og rieurologisk afdeling ang. rchabilite ringsopgaven. 'så også denne lægelige opgave kan være placeret inden 1.11.97. Der søges i en overgangsperiode etableret Geriatrisk special lægestøtte .

Pr. 05.01.98 etableres Geriatrisk afsnit i afsnit () 12. med 18 døgnsen ge og IOdagsenge. Apopleksiafsnittet tortsætter her efter i afsnit MGI med 18 senge.

For yderligere at lotte den samlede arbejdssituation i medicinsk blok. vil blokledelsen inden udgangen af 1997 fremkomme med en ansøgning til forvaltningen om et fælles akut-modtageafsnit - et tiltag. som for valtningen har givet udtryk for at have en positiv forhåndsindstilling til.«

I forlængelse heraf sendte oversygeplejerske B den 19. december 1997 et projektforslag til et akut modtage- og visitationsafsnit i medi cinsk blok (kaldet »AMBVA«) til sygehusledelsen. l projektforslaget var det under overskriften »Formål« blandt andet anført: »Gennern en sengeudvidelse. at modvirke overbelægningssituationer og negative arbejdsmiljømæssige påvirkninger. i den Medicinske blok«. Under overskriften »Virkninger af AMBVA« var det blandt andet anført: »Medicinsk blok får en større sengekapacitet som forventes at kunne forhindre de tidligere kendte overbelægningssituarioncr«.

Arbejdstilsynet, Kreds Sønderjyllands Amt havde forinden, nemlig den II. november 1997. skrevet således til sygehusledelsen på H Sy gehus:

»Om forebyggelse af overbelægningssituationer og psykiske belast ninger i arbejdsmiljøet på de medicinske afdelinger.

Arbejdstilsynet ved E og undertegnede besøgte de medicinske afde linger på l-I Sygehus den 29. oktober 1997. Vi talte ved besøget med bl.a. afdelingssygeplejerske F. konst. afdelingssygeplejerske G. sikker hedsrepræsentant J. sygehjælper K. sygeplejerske L. arbejdslederrepræ sentant og overlæge M og sikkerhedsleder N.

På besøgstidspunktet var der ikke aktuel overbelægning, men det blev oplyst, at der i løbet af'sommeren hyppigt har været overbelægning på det medicinske område, og arbejdstilsynet skønner, udfra de givne oplysninger, at der i lobet af sornrnerperioden, har været tale om situa tioner, hvor arbejdet ikke har kunnet udføres sikkerheds- og sundheds mæssigt fuldt forsvarligt, og hvor arbejdsrni Ijøloven således har været overtrådt. Dette skøn begrundes i bl.a. fø Igende:

- I perioder, har sengestuerne været fyldt op, og derudover har patien terne. med deres senge, været placeret i dagligstue. forgang, konter, undcrsøgclsesstue, samtalerum, badeværelser og gang. F.eks. nævnes en situation. hvor der udover opfyldte sengestuer. forgang og dagligstue, har været 2 patienter (pt.) på gangen, I pt. på kontoret. I pt. i undersø gelsesstue. og I pt. på badeværelset.

- l situationer. hvor aloelingen fysisk er overbelagt. vil der kunne opstå risiko for blokering af flugtveje. og, på grund af de forringede pladsforhold, risiko for at torværre de ergonomiske belastninger.

- Der nævnes eksempler på, at man har været nødsaget til at anvende badeværelset til en døende patient. Det medfører risiko for en unødig psykisk belastning for persenalet. ikke at kunne tilvejebringende til fredsstillende rammer tor det menneske, der rager afsked med sit liv og sine pårørende. Der er flere eksempler på, at det har været umuligt at finde et sted, hvor en sarntale kunne gennemføres uforstyrret rnellem patient og læge, patient og plejepersonale eller personale imellem.

- Det skønnes, at der periodevis har været uoverensstemmelse meltern arbejdsmængde og ressourcer. F.eks. blev det oplyst, at der ofte har været arbejdsdage, hvor der ikke har været mulighed for at holde pause, og hvor der typisk også har været overarbejde. Det oplyses, at der normalt ikke er mulighed lor at forlade aloelingen i en pause. hvilket ville være relevant tor få mulighed for at koble fra opgaverne, der otte indebærer klientkontakt og stiller store krav til de menneskelige res sourcer.

1161 I de perioder, hvor personaler gang på gang har oplevet, ikke at

kunne nå opgaverne, der denned er blevet videregivet ti I de næste vagter, oplyses det at være sket en fej I i arbejdet, såsom f.eks. glemt medicin, uorden i journalerne rn.m., med deraf følgende psykiske be-

Copyright © 20 I O Thomson Reuters Professional A/S side 3

358

UfR ONLINE U.2D08.1156H

lastninger for persenalet. p.g.a. den risiko det også indebærer for pa tienterne.

- Der nævnes eksempler på symptomer blandt personaler. som ma vepine, hovedpine og søvnløse nætter.

Der nævnes eksempler på. at personalernedlemmer, også erfaren personale. har været udsat for pres i et om fang. der medførte, at de grædende har forladt afdelingen.

- Der oplyses om, at der har været et øget sygefravær'. Overbelægningssituationer kan, som tidligere nævnt, også være med

til at øge de ergonomiske belastninger. men ergonomiske belastninger kan også opstå begrundet i andre årsager. Arbejdstilsynet har i forbin delse med besøget også foretaget vurderinger indenfor det ergonom iske område og indhenter torts at oplysninger vedrørende dette område. Senest i uge 48 vil der blive fremsendt en tilsynsrapport til høring om fristen vedrørende ergonomiske belastninger i forbindelse med f.eks. loft fra og i seng. arbejdet ved sengene og i forbindelse med badesitu ationer.

Da de belastninger i arbejdsmiljøet, som Arbejdstilsynet er oplyst om vedrørende overbelægningsperioder i sommerhalvåret. også er omfattet afpsykosiale risikofaktorer orienteres den øverste ansvarlige

• ledelse herom, med kopi af dette brev. Vedlagt at-cirkulæreskrivelse nr. 7/95 om psykosociale risikofaktorer. [ forhold tiloverbelægningssituationen træffes der ikke aktuelt et

reaktionsvalg fra Arbejdstilsynets side. men det vil blive nødvendigt. hvis der på et senere tidspunkt konstateres overbelægning i et omfang. der medfører risiko for blokerede flugtveje og/eller unødige ergonomi ske og psykiske belastninger af persenalet. Arbejdstilsynet er informeret om, at der åbner et apoplexiafsnit den

l , november. med forventet indtag af patienter Ira IO. november 1997 og at der åbnes et geriatrisk afsnit I. januar 1998. l hvilket omfang det kan medvirke til at forebygge overbelægningssituationer, vil afhænge af; i hvilken grad, de nye afdelinger medfører et øget patientindtag. Arbejdstilsynet ønsker derfor, inden den I. december 1997, en oriente ring fra sygehusledelsen og den ansvarlige ledelse iøvrigt, om, i hvilket omfang, de igangsatte og planlagte ændringer, forventes at forebygge overbelægningssituationer. samt før nævnte psykiske belastninger af personaler. Er der planlagt andre forebyggede tiltag på det psykesociale område

i de medicinske afsnit?« l et brev af24. november 1997 fra afsnitsledelsen på medicinsk af

deling M41 til Arbejdstilsynet hedder det: • >iAng. Rapport vedr. forebyggelse af overbelægningssituationer og psykiske belastninger i arbejdsmiljoet på de medicinske afdelinger på H Sygehus.

Vi kan bekræfte de fleste punkter, der er i rapporten om torholdene på medicinsk afdeling.

Dog var det ikke kun i sommermånederne. der var stor overbelæg ning. Vi har i en lang periode på nuværende tidspunkt haft stor overbe lægning med følgevirkninger, som beskrevet. Tegn på udbrændthed og håbløshed hos persenalet. Patienterne, som sagtens kan se og føle. at personalet har meget travlt, vil ikke klage over plejen, da de synes det er »synd« for os.

Vi kan for nuværende ikke se, hvordan vi kan gå fremtiden i møde med stor personaleudskiftning og ansættelse samt oplæring af flere nyuddannede sygeplejersker og sygelejestuderende. samtidig med at arbejdsopgaverne til stadighed vokser p.g.a, overbelægning med deraf følgende travlhed, stress og dårlig samvittighed over vores til tider mangel fulde observation og pleje.«

I et referat afen »faglig drøftelse« den 16. december 1997 vedrørende sygeplejerskernes arbejdsforhold på medicinsk afdeling med delragelse afblandt andre kredsformanden i Dansk Sygeplejeråd (DSR) O, tillids repræsentanterne P og S. sygehuschef Q og cheflæge R. hedder det:

»0 redegjorde for baggrunden tor, at DSR havde begæret en faglig forhandling med sygehusledelsen. Det omfatter følgende forhold:

l. Der har gennem flere år været problemer med hensyn til en stigen de belastning af plejepersonalet i afdelingen.

2. O havde modtaget flere henvendelser Ira pressen vedrørende ar bejdsforholdene.

3. DSR har modtaget talrige henvendelser II'a persenalet i afdelingen om arbejdsforholdene. O ser følgende problemer i afdelingen, som ledelsen anmodes om

løsningsforslag i forhold til: - Der kan konstateres en stor personaletlugt fra afdelingen. - Der er ubesatte afdel i ngssygeplejersker. - Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-

ninzen. - ~\[delingsledelsen har bekræftet de vanskelige driftsforhold. - Personalet har haft nedlagt arbejdet. - Afdelingssygeplejerskegruppens udtalelser om, at torholdene kan

brede sig i sygehuset. - Sygepeljerskegruppen har givet udtryk tor. at de ikke mere har tillid

til den administrerendeoverlæge. - Sygeplejerskerne har fremlagt en plan tor. hvorledes dri ftsproble

merne i afdelingerne kan loses, afdelingsledelsen harendnu ikke svaret på dcnne.

1162 - Der er ikke tilvejebragt de nødvendige forudsætninger tor at M43

kan overleve som sengeafsnit. Q redegjorde i forlængelse afO's bemærkninger for folgende forhold: - l begyndelsen af 1997 indstillede afdelingsledelsen det 4. medicin

ske sengeafsnit til lukning, da marl ikke havde de fornødne persona leressourcer til at drive 4 sengeafsnit i Medicinsk afdeling. Sygehusle delsen tog beslutningen om lukningen, en beslutning man i dag erkender ikke skulle være-truffet, tor man havde mulighed for at åbne apopick siafsnirtet. - Apopleksiafsnittet åbner i begyndelsen afnovember 1997. og afla

ster dermed Medicinsk afdeling med ca. 7 senge. Da der samtidig var en stor akut tilstrømning af patienter til afdelingen fik åbningen af dette afsnit ikke den forventede positive effekt på belægningsforholdene i Medicinsk afdeling, Der planlægges en yderligere atlastning afafdelingen ved udvidelsen

af Geriatrien med virkning fra den 05.01.1998. Med denne åbning vil Medicinsk afdeling være allastet for patienter svarende til 12 senge.

- Den torventede nedgang i antallet afpatienter i afdelingen i forbin delse med sommeren indtraf ikke, hvorfor afdelingen konstant har haft en tilstrømning affortrinsvis akutte patienter.

R supplere herti I. at der havde været indkaldt patienter gennem hele periodcn, indtil det besluttedes at stoppe indkaldelserne ultimo november.

- Sygehuset har omlagt sin drift med den konsekvens at der er nedlagt I kirurgist sengeafsnit. Personaleressourcerne herfra er overført dels til den sammedagskirurgiske funktion dels til apopleksi og geriatri. - Sygehusledelsen og den Medicinsk blokledelse planlægger åbningen

af et akut modtageafsnit i Medicinsk bloks regi i foråret 1998. Syge husledelsen modtager torslaget fra blokledelsen den 17.12.1997. Q knyttede i øvrigt følgende kommenrarer til arbejdsnedlæggelsen

inden 24.11.1997: Der havde den konkrete dag været en overbelægning i de medicinske

sengeafsnit på i alt 19 patienter. Det lykkedes i løbet af dagen at få re duceret overbelægningen blandt andet ved hjælp af lån af 12 senge i de kirurgiske sengeafsnit. De efterfølgende morgener modtes afdelings ledelserne med sygehusledelsen for at aftale forholdsregler i forbindelse med overbelægningssituationer. Det lykkedes dermed at reducere be lægningen i de medicinske sengeafdelinger til under antallet afnorme rede senge.

Copyright © 20 I O Thomson Reuters Professional AIS side 4

359

UfR ONLfNE U.2008.1156H

1 forlængelse af at afdelingssygeplejersken på afsnit 43 er sygemeldt er der truffet aftale om lån af afdelingssygeplejersker fra andre senge afsnit. Hensigten hermed er, at skabe et ledelsesrnæssigt fundament. der kan medvirke til at give basis for den nødvendige oplæring af sy geplejerske personalet i de medicinske sengeafsnit. O fremhævede endvidere, at han den konkrete dag havde deltaget i

et møde med de medarbejdere, der havde nedlagt arbejdet. for at lytte til de problemstillinger de kunne redegøre for. O konstaterede, at der igen havde været overbelægning i de medicin

ske sengeafsnit fra og med week-enden. Der gælder fortsat, at der ikke må indlægges elektive patienter. Siden ultimo november har man gennemført visitationen afpatienter til indlæggelse via bagvagten. Da denne foranstaltning ikke har haft en effekt med hensyn til at reducere i antallet af indlagte patienter. har man besluttet atter at lade forvagten forestå visnationen afpatienterne. O anførte i relation til den udtrykte mistillid til den adrninistrerende

overlæge, at den administrerende overlæge efterfølgende havde haft drøftelser med personalet, hvor man er nået frem til, at der er mulighed for at genoprette tillidstorholdet mellem den administrerende overlæge og medarbejderne, og at alle parter gerne vil arbejde for at dette sker.

• Den adm inistrercnde overlæge har i øvrigt beklaget, at hans bemærk ninger havde haft denne uønskede effckt på nogle af medarbejderne.

Som modsvar til de aktuelle driftsforhold i sengeafsnittene med det store antal patienter undersøges det. om der kan etableres en midlertidig funktion i forbindelse med sygehusets modtagelse, hvor patienterne vil komme til at opholde sig i længere tid. således at der sikres en bedre visitation. Hensigten er at lette driften i sengeafsnittene. Funktio nen skal i givet fald være i drift indtil det akutte modtageafsnit åbnes i løbet af foråret O kommenterede henvendelserne Ira persenalet specielt om arbejds

forholdene på afsnit 43 med, at de rejste forslag og problemstillinger i første omgang må drøftes mellern afdelingsledelsen og persenalet på afsnittet. S gjorde i forlængelse heraf opmærksom på, at de problemariske

driftsforhold gjorde sig gældende på alle de medicinske sengeafsnit og ikke kun på afsnit 43. O spurgte om der var hindringer i forhold til at overflytte de medicin

ske patienter til kirurgiske afdelinger eventuelt i form af problemer mht. kontraktoverholdelserne. O svarede, at driftsomlægningerne i det kirurgiske område til mere

III og mere sammedagskirurgi medfører, at disse sengeafsnit efterhånden , har fået et stigende akutratio mht. patienterne. Der er endvidere som tidligere nævnt lukket et kirurgisk sengeafsnit. En eventuel nedgang i den kirurgiske produktion som følge af medicinske patienter vil ikke få konsekvenser for de kirurgiske afdelingsledelser. da hensynet til kontraktoverholdelsen må vige i forhold tilopretholdelsen affornuftige driftsforhold i den aktuelle situation.

1163 Sygehuset må desværre konstatere, at der ikke er de store muligheder

for at primærkommunerne kan aflaste i form af aflastningspladser. Sygehus- og afdelingsledelsen forventeren vis reduktion i belægnin

gen i forbindelse med julen, men vi I i øvrigt fortsat være henvist ti I, i akutte overbelægningssituationer. at inddrage kirurgiske senge til de medicinske patienter. O spurgte om. hvorvidt der er uoverensstemmelse mellem afdelingens

lægefaglige kapacitet og plejekapaciteten. hvortil R svarede, at lægerne prøver at behandle flest mulige patienter, hvorfor der også blev givet udtryk for bekymring i forbindelse med lukningen af det 4 sengeafsnit. Det må endvidere erkendes, at der er en uhensigtsmæssig fordeling af de medicinske grenspecialer metlern de 3 afsnit. Sygehusledelsen vil i øvrigt tage initiativ til, at der snarest sker en vurdering af lægernes v is itationspraksis.

o konstaterede, at medicinsk afdeling ikke havde en plejenormering. der tager hensyn til den overbelægning. der har været til stede gennem lang tid. hvortilOsvarede, at man i afdelingen har et merforbrug af plejeressourcer både i form af overarbejde og i form afvikarbureauas sistance. O finder det uhensigtsmæssigt. at man ikke anvender ressourcerne

til fast personale og giver i øvrigt udtryk for undrcn over, at sygehuset ikke annoncerer mere efter personale end tilfældet er. O konstaterede, at sygehusledelsen i sin redegørelse havde koncen

treret sig 0111 de strukturelle forhold omkring den medicinske afdeling. O anmoder derfor om. en redegørelse for, hvad sygehusledelsen i øvrigt agter at iværksætte af øvrige foranstaltninger. O nævnte. at der senest indenjul bør foreligger konkrete planer for

følgende: - rekruttering og fastansættelse af de afdelingssygeplejersker, herun

der plan for support til nye fastansatte og ti I konstituerede afdelingssy goplejersker.

- faglig oplæring/introduktion af sygeplejerskerne. - psykologisk støtte og remorivering af personalet. - Arbejdstilsynets bemærkninger i relation til de psykiske belastninger

i arbejdsmiljøet. O redegjorde for. at sygehusledelsen vil drøfte dette nærmere med

afdelingsledelsen. Det er sygehusledelsens hensigt, at der skaludarbej des en plan. der efterfølgende skal bringes til medarbejdernes kendskab. De videre drøftelser vedrørende denne må ske direkte mellem afdelings ledelsen og medarbejderne. () er enig i at dialogen skal være mollem afdelingsledelsen og medarbejderne, men gør samtidig opmærksom på, at udarbejdelsen afplanen og udmeldingen til medarbejderne haster meget. R redegjorde i forlængelse heraf kort for de tanker man har i ledelsen vedrørende inddragelsen af en ekstern konsulent i processen. O opfordrede til, at der sker en tæt inddragelse af personalet i proces

sen, da medarbejderne gerne vil involveres. Konkret foreslog O. at af delingens tillidsrepræsentant frigøres Ira sit arbejde i et vist omfang og dermed inddrages som kentaktperson mellern medarbejderne og ledelsen. O svarede, at sygehusledelsen vil drøne dette forslag med afdelings

ledelsen. Afslutningsvis spurgte O til sygehusets besvarelse athenvendelserne

fra Arbejdstilsynet. T redegjorde kort for de overvejelser og initiativer der er igangsat forud for besvarelsen af disse.« S blev sygemeldt i jannar 1998. Den 14. jannar 1998 foretog hun

anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. som den 26. marts! 998 traf af gøreise om, at der ikke var tale om en erhvervssygdom omfattet af loven om forsikring mod følger af arbejdsskade. Den 30. september 1998 tiltrådte Ankestyrelsen denne afgørelse.

I grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse indgik blandt andet en epikrise af 28. juli 1998 udarbejdet af overlæge Kaj Hinke, Arbejds og Miljømedicinsk Klinik i Sønderjyllands Amt. hvori der var angivet diagnosen pesttraumatisk belastningssyndrom. , konklusionen anføres det:

»Patientens symptomer er forenelige med en posttraumatisk reaktion, der efter nogle få måneders ukarakteristiske symptomer med udløsning i en exceptionel belastning medfører sygemelding i januar 1998, hvor patienten frembyder symptomer på kraftig belastning. Oven i det van skelig psykiske arbejdsmiljø. som pauenten fungerede i, forværret af et arbejde som tillidsrepræsentant. som hun ikke kunne varetage fuldt ud, blev hun op til sygemeldingen udsat for en exceptionel belastning med stærke modsatrettede krav, som blev det psykiske traume, der medførte hendes reaktion.« Den 12. september 2000 foretog Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik,

I, anmeldelse afS' lideise til Arbejdsskadestyrelsen, som den II. okto ber 2000 traf afgørelse om, at man ikke fandt grundlag for at genoptage sagen. Den 31. august 200 I tiltrådte Ankestyrelsen denne afgørelse.

Copyright © 20 I O Thomson Reuters Professional AIS side 5

360

um ONLINE U.2008.IIS6H

Det fremgår blandt andet, at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke er lægevidenskabelig dokurnenration for sammenhæng meilem S' Ildelse og de arbejdsmæssige påvirkninger, som hun har været udsat for.

Med virkning fra den I. februar 2003 blev S tildelt mellemste førtids pension. Overlæge, speciallæge i psykiatri Helge Hansen, Augustenborg Sy-

gehus. har i en erklæring af26. maj 2004 blandt andet anført: » ... Tidligere psykiske habitus: S har altid haft svært ved at tåle og give kritik. Hun har altid været

noget ængstelig og sensitiv, hun

1164 beskriver sig som ærekær og samvittighedsfuld. Hun har altid lidt af usikkerhed og mindreværdsfølelse samt anspændthed. Hun ser aldrig voldsfilm på TV og undgår generelt alt. der kan minde om aggressive følelser i tilværelsen. I-lun vil helst være sammen med mennesker, hun kender tra før, og hvor hun har sikkerhed om forhåndsaccept. !-lun har altid haft vanskeligt ved at sætte grænser for andre, således også på arbejdspladsen, hvor hun altid tog overarbejde frem for mange andre. S kalder sig selv »flinkepigen«. Hun har aldrig haft vedvarende angst,

• angstanfald eller fobiske træk. se dog venligst aktuelle. S vil gerne have, at der skal være erden i tingene. men hun beskriver

sig ikke som noget udpræget ordensmenneske, og der har aldrig været pludseligt indsættende perceptionstab. S har aldrig hørt stemrner, set syner eller følt sig forfulgt eller påvirket af nogen eller noget. A ktuelle. I slutningen af 1995 deltog S i en faglig strejke. I begyndelsen af

1996 følte hun sig nærmest tvunget til at overtage et tillidsmandsjob. selvom hun gjorde opmærksom på, at hun hverken havde lyst eller følte sig egnet tiljobbet.

I lobet af 1996 skulle hun både passe et tiltagende stresset job på grund af nedskæringer og omstrukturering på afdelingen og samtidig deltage i fagforeningsmeder. som hun havde svært ved at få fri til. Hun begyndte efterhånden i den sidste halvdel af 1996 og i 1997 at føle sig tiltagende stresset og frustreret. Hun blev hurtigere træt efter mindre fysisk og psykisk anstrengeise. Hun var meget træt, når hun korn hjem fra arbejde og sov i tiltagende om fang. så meget at det husl igc arbejde blevoverladt til ægtefællen. Til sidst sov hun lige fra hun korn hjem til aftensmaden blev sat på bordet af ægtefællen, hvorefter hun gik tidligt i seng og vågnede badet i sved af mareridt, hvor hun hele tiden

~ oplevede, at hun skulle til møder og indfri andre krav, der stilledes til , hende. Hun blev tiltagende plaget af muskelsmerter og hovedpine, følte af og til svimmelhed og sov som anført meget dårligt om natten på grund af mareridtene. Efterhånden blev hun også lettere irriterbar derhjemme udenfor arbejdssituationen. I weekender og ferier kunne hun ikke blive symptomtri. Hun havde koncentrationsbesvær. blev rastløs, havde vanskeligt ved at gore tingene færdig for hun påtog sig noget nyt. Hun blev støjoverfølsom med tendens til sammenfaren ved udsættelse af for pludselige uvarslede støjpåvirkninger. Tilstanden forværredes med de nævnte symptomer, således at S første gang måtte sygemelde sig fra sit arbejde på comnarafsnittet i 3 uger. I-lun prøvede tor enhver pris at undgå arbejdet og tanken om at skulle derhen bød hende meget imod. Hun mistede lysten til det seksuelle. Blev mere og mere bekymret over dagligdagsproblemer med børn og ubetalte regnin ger. osv. Isolerede sig også socialt og havde mindre omgang med venner og bekendte. Hukommelsen blev tiltagende dårlig, hun skulle hele tiden skrive al ting ned på små sedler, Havde svært ved at koncen trere sig, kunne ikke læse en bog. Havde periodisk dårlig humør, dog aldrig sådan at humøret var plaget af sortsyn mindst 14 dage sammen hængende sammenholdt med andre typiske depressive ækvivalenter. Tilstanden forværredes ellerhånden så meget, at S første gang matte sygemelde sig fra sit arbejde i 3 uger. Hun prøvede at gå på arbejde herefter. men fik det psykisk så dårligt. at hun allerede samme dag kl.

13 måtte gå hjem igen. Hun tik akut psykologhjælp i 3 uger med ringe effekt. Herefter var hun sygemeldt frem til ultimo april 1998, hvor hun forsøgte langsom optrapning i arbejdet på en anden medicinsk afdeling på H Sygehus, her var hun fritaget for vagter og weekendarbejde.

Hun arbejdede da 6 timer dagligt. Alligevel kunne hun ikke klare arbejdet, idet hun meget hurtig blev træt både fysisk og psykisk efter mindste ansrrcngelse, hun havde svært ved at koncentrere sig om arbej det og fik tiltagende dårlig korttidshukommelse. S ophørte derfor med sygehusarbejdet og fandt selvet arbejde i hjemmeplejen i X, hvor hun arbejdede fuldtids, hun var da ophørt med psykologbehandling. Også her havde hun svært ved at koncentrere sig og plagedes af korttids hukommelse. l starten tog man hensyn til dette på hendes nye arbejds plads, og S klarede arbejdet rimeligt. Hun havde dog svært ved omstil linger. herunder det at skulle lære sig at bruge en computer. Iløbet af efteråret 2000 fik hun det igen tiltagende dårligt med koncentrations og korttidshukommelsessvækkelse. dårlig nattesøvn, ringe selvværd og spændingshovedpine. Samtidig følte S sig igen presset til at engagere sig i organisatorisk arbejde, som igen forværrede hendes hurtige udtræt ningstilbøjeligheder både fysisk og psykisk. Hun prøvede med kommu nens hjælp et deltidsarbejde med 28 timer ugentlig, på den måde at hun arbejdede 3 hele dage og derefter havde fri: Hun følte sig lidt mindre træt af dette. Denne ordning kunne dog ikke forlænges i april/maj 200 I, således at S igen måtte sygemelde sig. Man forsøgte så fra oktober 200 I arbejdstræning i den samme hjemmepleje. som hun havde arbejdet i med 4 timer 4 dage ugentlig. Da S heller ikke kunne klare dette arbejde på grund af de nævnte symptomer, forsøgte man med 2 timer daglig 4 gange ugentlig, uden at hun kunne klare dette. således at S blev tyret fra sin stilling den 02.04.2002. Hun blev da sygemeldt frem til hun fik tilkendt mellemste FTP jannar/februar 2003.

Konklusion: Det skønnes at dreje sig om en 48 årig kvinde med en evasiv person

lighedsstruktur. som udviklede en 1165

pesttraumatisk belastningsreaktion som folge af et langvarigt utrygt og ustabilt samt arbejdsmæssigt meget stressfuldt og belastende miljø. hvor der også siden hen tilkom en neurasteniform tilstand med hurtig fysisk og psykisk udtrætbarhed efter mindste belastning. Symptomerne har nu stået op i ca. 6 år næsten uændret, dog således at der er indtrådt en vis lindring i nogle af disse efter januar 2004. S har fået tilkendt mellemste fortidspension som følge af de nævnte lidelser. Diagnoser:

. Pesttraumatisk belastningsreaktion ... ... Neursteni . ... Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur ... « I en udtalelse af I. november 2004 Ira Retslægerådet anføres det

blandt andet: »Med sagens ti lbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af de

fremsendte akter, især erklæring af26.05.04 fra overlæge Helge Hansen Augustenborg Sygehus, om S udtale, at hun fra ungdomsårene har været præget af en ængstelig personlighedsstruktur. men ellers psykisk rask. Hun nar fungeret almindeligt socialt og arbejdsmæssigt indtil 1996, fra hvilket tidspunkt hun gradvist har udviklet en tilstand præget af kronisk udbrændthed. træthed, trætbarhed, lav stresstærskel. søvn problemer og kognitive symptomer, Denne tilstand er lorenelig med diagnosen neurasteni. Sporgsmål I, Kan del anlages, at der er overgået sagsøger en personskade i/arm

af psykiske lidelser og i givet fald hvilke? Det er ikke middelbart muligt for Retslægerådet at besvare spørgs

målet præcist, idet betegnelsen »personskade« anvendt i denne sam menhæng savner afgrænsning. Retslægerådet skal imidlertid fastslå,

Copyright (g 20 I O Thomson Reuters Professional A/S side 6

361

UIR ONLINE U.2008.1 ! 56H

at S opfylder diagnostiske kriterier for de psykiske lidelser: ængstelig personlighedsstruktur og neurasteni. Sporgsmål Z. Dersom Retslægerådet vurderer. at der er overgået sagsøger en

personskade i form af psykiske lidelser bedes årsagen til denne per sonskade angivet.

Tilstanden ængstelig personlighedsstruktur har bestået siden ungdom men. Årsagen til S' neurasteni er sandsynligvis betinget afflere faktorer. Det præcise bidrag afsådanne faktorer til fremkaldelsen afen længere varende tilstand er vanskelig at fastslå. Det relative bidrag afudefrakorn rnende belastninger og personlig sårbarhed vil både generelt og i aktu elle tilfælde være usikkert. Sandsynligvis har et belastende arbejdsmiljø med stort arbejdspres i aktuelle tilfælde været medvirkende. En evasiv personlighedsstruktur (nærtagende, selvusikker. ængstelig, mindre værdstolende og antiaggressiv) kan ligeledes have medvirket til van skeligheder med at håndtere stress. .. ,« Arbejdsskadestyrelsen har i en skrivelse af 26. maj 2005 vurderet

mengraden til 20 procent og erhvervsevnetabet til 65 procent samt stationærtidspunktet til l. juli 1998.

~ Den dagældende overenskomst for sygeplejersker indeholdt følgende bestemmelse om tidsforbruget til tillidsrepræsentantarbejdc:

»Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til til lidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse. når hensyn tages til arbejdspladsens størrelse og eventuelle lokale forhold, Tillidsrepræsen tanten skal dog udføre sit hverv sådan. at det medfører mindst mulig forstyrrelse af pågældendes produktive arbejde.« Forklaringer S har forklaret, at hun blev uddannet sygeplejerske i 1979. Hun kom

i 1990 på medicinsk afdeling M41, der er en afdeling for hjertepatienter. l stalten havde hun fast aftenvagt. men senere gik hun i dagvagt og blev deltidsansat. I 1996 blev hun fuldtidsansat og havde både dag-. aften- og nattevagter.

Hovedparten af patienterne på afdel ing M41 var akutte patienter. f.cks. patienter med hjertestop. Der var involveret 2-3 sygeplejersker i behandlingen af akutte patienter. Afdelingen havde 4 enestuer. hvor man modtog de akutte patienter. og der skulle altid stå en stue klar. Kun hvis afdelingen var totalt overbelagt. kunne man flytte patienter til andre afdelinger. Nogle gange måtte man på grund afbelægningen flytte patienter fra afdelingen. selvom deres tilstand endnu ikke var klar til, at man flyttede dem. Afdelingen havde 21 senge. Ved overbe-

~ lægning var eier placeret patienter på dagligstuer. gangarealer og i kontorer. Hvis man har det personale og den tid, der skal til, er det ikke specielt

stressende at være på en hjerteafdeling. Gennem de år, hun var på af delingen. blev der etterhånden flere og flere hjertepatienter. På et tidspunkt fik man en overlæge, der var specialist i hjertesygdomme, og det medførte en øget patienttilgang. Problemet med overbelægning på afdelingen skyldtes stigningen i tilgangen afhjertepatienter. Det var meningen, at det akutte modtage- og visitationsafsnit (AM

BVA) skulle aflaste den medicinske afdeling, og man ville prøve at få korttids-indlæggelser ud af afdelingen, fordi patient-flow'et var meget højt. Der kom akutte patienter ind i næsten alle vagterne. Ofte var der tale

om patienter, der »svævede meilem liv og død«. I starten talte sygele jerskerne og lægerne ringene igennem bagefter for at lære, hvad man kunne gøre bedre næste gang, men efterhånden fik man for travlt til det. Det var først omkringjulen 1997, at det blev accepteret, at perso nalet fik psykologhjælp, hvis der var behov for det.

1166 I jannar 1996 blev hun valgt som tillidsrepræsentant for hele den

medicinske blok. Hun var lidt modvillig, men efter lange overvejelser valgte hun at sige ja. Det stod i overenskomsten, at man skulle havde

den nødvendige tid til arbejdet som tillidsrepræsentant. Fællestillidsre præsentanten for hele sygehuset var frigjort i to dage om ugen. Tillids repræsentanterne for de øvrige blokke havde ikke problemer med at få den fornødne tid til tillidshvervet. Det gik derimod ikke så godt lor hende selv. Hun kunne ikke fa den fornødne tid, da der var mere end nok at gøre med at passe patienterne. Ledelsen har ikke orienteret hende om muligheden for frihed til deltagelse i møder rn.v. !-lun skulle hver gang gå til afdelingssygeplejersken på M41 for at få fri til møder og kurser. Efterhånden som arbejdsforholdene blev dårligere. blev det sværere og sværere at få fri. Hun følte, at hun skulle »tigge« om at fa fri. Det var meget forskelligt. hvor meget tid arbejdet som tillidsrepræ sentant krævede. Møderne kolliderede tit med hendes arbejde på afde lingen, idet hun blev kaldt til møde midt i det hele, f.eks, under stue gang. Hun skulle så selv finde en afløser, der kunne overtage hendes arbejde. I de tilfælde spurgte hun ikke afdelingssygeplejersken 0111 fri. Hun ved ikke, hvorfor det var hendes ansvar at finde en anden til at overtage hendes arbejde på afdelingen, og i nogle tilfælde var det svært eller ligefrem umuligt. Hun blev sommetider som tillidsrepræsentant kaldt til møde med kort varsel. Dette var tilfældet ved mødet i den medicinske blokledelse den27. august 1997, og som hun efterfølgende skrev brevet af30. august 1997 om.

I 1997 var der 8 ud afafdelingens 34 sygeplejersker, der rejste. fordi der var så store belastninger af personalet, at de ikke ville være med til det mere. Der kom nogle enkelte nye i stedet, men de skulle så op læres, hvilket var svært, når det skulle foregå i forbindelse med det al mindelige arbejde. Det var svært at få nye sygeplejersker. fordi alle vidste. at der ikke var et godt arbejdsklima på afdelingen. Nogle blev tvangsfortlyttet til afdelingen. Da man lukkede afdeling M II, blev der nyttet fem sygeplejersker til M41. Det krævede meget energi at bibringe dem et positivt syn på forholdene, når alle var udbrændte. Der var meget overarbejde, og hvis der ikke var nok, som meldte sig

frivilligt, blev man pålagt overarbejde. Der blevogså anvendt vikarer. Selv var hun nittig til at påtage sig overarbejde. Hun havde nok over arbejde en gang om ugen. Hun følte sig presset til det. idet hun følte. at kollegerne så skævt til hende, fordi de skulle dække for hende, når hun gik til så mange møder. Hun mente. at hun i stedet kunne gøre noget for kollegerne ved at påtage sig ekstra vagter.

I efteråret 1997 spidsede det til for hende. Hun oplevede, at kolleger ne vendte sig imod hende, fordi hun gik til møder. Hun havde jævnligt møder med B, måske en gang om måneden, hvor hun nævnte, at hun havde problemer med at nå det. B ville se på, hvordan man kunne dække hendes fravær. De talte om det flere gange i løbet af 1997, fordi det var et problem. De andre ville ikke lave hendes arbejde, når hun gik fra afdelingen til møder, så hun måtte efter møderne gøre sit arbejde færdigt som overarbejde. Hun sagde dette til B. I-Ians holdning hertil var. at hun så måtte tage det som overarbejde. I sommeren 1997 spurgte han, hvor mange timer hun skulle bruge, med henblik på at hun kunne frikøbes, så hun fik tid til tillidshvervet. Hun lavede i den forbindelse en opgørelse over den tid, hun brugte på hvervet. B sagde mange gauge, at han ville prøve at finde en løsning, men det nåede han ikke, inden hun blev sygemeldt. Afdelingssygeplejerskerne vidste også godt, at der var et problem. men det var generelt B, hun skulle drøfte det med. Efter hun blev sygemeldt, tilbød B hende to dage om ugen til tillidshvervet. Hun nåede imidlertid ikke at benytte sig af tilbuddet. Da hun blev tillidsrepræsentant, vidste hun godt, at det ville give ekstra arbejde, men ikke i det omfang der blev tale om. Hun fortalte ikke B, hvad presset gjorde ved hende, eller hvordan hun havde det. Hun talte meget med P om sit problem. U har forklaret, at hun i september 1993 startede som sygeplejerske

på afdeling M41. Hun stoppede på afdelingen den I. februar 1998, fordi hun ikke kunne holde ud at være der mere. Arbejdspresset var for stort, og hun var slidt ned og træt. Hun fik i stedet et vikanat på

Copyright I{) 20 I O Thomson Reuters Professional A/S siele 7

362


børneafdelingen på H Sygehus i 8 måneder, og derefter korn hun den I. november 1998 til - - - Sygehus. Problemet ved at være på afdeling M41 var, at man havde for travlt

hele tiden. Hun følte, at persenalet ikke blev hørt, og at der ikke blev gjort noget. Hun følte, at hun blev slidt ned, og hun var hele tiden træt. Kollegerne forandrede sig, så man faktisk ikke kunne kende dem mere, og de var ikke gode ved hinanden til sidst. Det kulminerede med, at hun mere eller mindre »gik ncd«, men hun fik samler sig sammen og søgte stillingen på børneafdelingen.

Da hun i august 1996 kom tilbage til afdeling M41 efter at have været på barselsorlov, oplevede hun, at presset blev større og større. Der var mange dårlige patienter, og der kom hele tiden tlere og flere, og der var derfor overbelægning i forhold til normalnormeringen. Hun husker, at de blandt andet havde apopleksipatienter. der fik en uværdig behandling, idet de ikke tik hverken vådt eller tørt, ligesom de ofte måtte ligge i deres egen afføring. Sygeplejerskerne skulle dokumentøre deres travlhed, hvilket var

svært, når de havde så travlt. Opgørelserne blev ikke brugt. hvilket var meget frustrerende. Det var »SOI11 at snakke til døre«. Hun oplevede det sådan. at der bare blev mere og mere travlt. Der hang en seddel .med

1167 udækkede vagter. og der var et pres for at påtage sig ekstra vagter, selv om man ikke orkede det. Der var et enkelt lyspunkt i december 1997. hvor V blev »headhuntet« til afdelingen. Hun kom med en stor erfaring, der kunne bruges på afdelingen. De følte på afdelingen, at de nu endelig var blevet hørt. Det lysnede, da afdelingen pr. I. december 1997 også ansatte tire sygeplejersker, som tik en massiv oplæring. Pa det tidspunkt var hun selv slidt ned Dg mærket på livstid. Hun mener. at hun var den trettende, der rejste i løbet af tre måneder. Heriblandt var der en. der gik på pension.

S havde svært ved at varetage bade tillidshvervet og sit arbejde. Hun gav flere gange over for vidnet og andre kolleger udtryk for dette og for, at hun var frustreret. Hun husker blandt andet en situation i sensom meren/efteråret 1997, hvor S gav udtryk herfor. Kollegerne var i for vejen pressede og ønskede ikke at tage flere vagter. Kollegerne var derfor sure på S over, at hun tog til møder, og der kom et modbydeligt pres på hende. Kollegerne gav udtryk for, at S måtte sørge for, at der kom nogen og afløste hende, når hun tog til møder. Kollegerne var lede ved hinanden indbyrdes. Det var almindelig kendt, at der var en meget

t dårlig stemning på afdelingen. Det var kendt blandt kollegerne. at det var et problem med S' tillidshverv. Ledelsen torsøgte ikke at løse pro blemet. Afdelingssygeplejerskerne magtede ikke situationen, og de var også slidte. B har forklaret. at han er oversygeplejerske i børneafdelingen på H

Sygehus. Han har været afdelingssygeplejerske lor S på M41, og siden har han været oversygeplejerske. Han blev afdelingssygeplejerske i begyndelsen af firserne og blevoversygeplejerske for medicinsk afde ling medic halvfemserne.

Sygehusdirektøren. chefsygeplejersken og cheflægen udgjorde syge husets øverste ledelse. Under den øverste ledelse var der en blokledelse. som havde nogle koordinerende funktioner. Afdelingsledelsen bestod af en oversygeplejerske og en administrerende overlæge.

Den medicinske afdelingsledelse havde ansvaret lor blandt andet afdeling M41, der først og fremmest havde kardielogiske patienter. Langt størstedelen af afdelingens patienter var akutte. Arbejdspresset var meget varierende. Der var til tider meget travle perioder, men indi mellem også stille perioder. Især i midten af halv fernserne var der et stigende pres på de medicinske afdelinger, og presset var nok størst i 1997. Fra 1995 til 1997 var der en klar stigning i antallet af indlæggel ser. Mens man i 1995-1996 holdt sig inden for, hvad der skulle kunne præsteres med den gældende normering. kravlede man i 1997 nok lige over det niveau, der kan siges at være rimeligt. Der var på det tidspunkt

tale 0111 et landsdækkende fænomen. Der var stigende ældregeneratio ncr. og der kom nye behandlingsmetoder, så stigningen var ikke over raskende, og man havde forudset. at den ville komme.

Afdeling M41 var ikke det mest belastede afsnit i medicinsk afdeling. Bemandingen på M41 var større end den, medicinsk afdeling generelt havde. Gennemsnitsbemandingen på medicinsk afdeling lå således på omkring I plejeperson pr. seng, mens den på M41 var 1,3. Presset på M41 var mere varierende end på de andre afdelinger. På de andre afde linger var presset mere styrbart, da man her havde tlere elektive patien ter (patienter fra venteliste). Den større nonnering på M41 skyldtes. at en stor del af patienterne var akutte. Der kunne være et stort spænd i antallet af patienter, og i aften- og nattetimer skulle bemandingen være større end på andre afdelinger. Der er på landsplan nogle normer lor. hvor stor en normering forskellige typer afdelinger skal have. Dengang var der ikke nedskrevne proccdurer tor, hvad de ansatte gjorde, hvis de havde haft traurnatiske oplevelser.

I 1997 var der en lidt større frekvens af personale, der forlod afdeling M41, end normalt. Nogle forlod afdelingen, fordi de fandt, at belæg ningsprocenten var for høj, mens andre fratrådte afanden årsag. Afde lingen stod på det tidspunkt tor et generetionsskifte. fordi ældre sygeple jersker gik på pension. Normalt var personaleudski ftningen omkring fem om året. Det var på det tidspunkt generelt svært at rekruttere sy geplejersker. idet udbuddet var begrænset. Kunne man få nogen, var

de ofte nyuddannede. Det skyldtes ikke økonomiske motiver. at der ikke blevansat sygeplejersker på afdelingen. idet afdelingen i 1997 brugte over 400.000 kr. på at få sygeplejersker via vikarbureauer.

Der var problemer med overbelægning, fordi ti Istrømningen af pa tienter var større end den sengekapacitet, der var til rådighed. Fur at komme overbelægningsproblemet til livs stoppede ledelsen tor alle akutindtag bortset fra dem, man var nødt til at tage ind. Man iværksatte også tiltag lor at få de indkomne patienter fordelt bedst muligt. Hvis et afsnit blev overbelagt, kunne man via »rnodtagelsen« få anvist andre afdelinger. hvortil man kunne overføre patienter. Ordningen blev senere udvidet, således at patienter kunne fordeles over hele den medicinske blok. Visse patienter kunne også tilgå andre afdelinger direkte. så de ikke belastede medicinsk afdeling. På den måde blev man aflastet tor nogle af patienterne og fik iværksat en bedre fordeling af patienterne. Man gavogså afdelingerne carte blanche til at indkalde sygeplejersker fra vikarbureauer. Der blev tillige oprettet et særligt modtagelses- og visitationsafsnit, men det var vist først i 1998. Han havde i et projekt foreslået oprettelsen af et visitariensafsnit.

hvor det var de lidt ældre læger, der forestod visitationen. Han forelagde projektet for sygehusledelsen, der i første omgang ikke ønskede at se projektet,

1168 da man først ville afvente gennemførelsen afandre initiativer, som var iværksat i 1997. Han tror, at projektet først blev fremsendt til ledelsen i slutningen af 1997. De andre iværksatte tiltag har selvfølgelig haft en effekt, men han tror ikke, at personalet mente, det var nok. Uden de øvrige tiltag ville belægningsprocenten tor afdelingen havde været over 100. Set i bagklogskabens lys kunne han nok have presset syge husledelsen mere for at få visitariensafsnittet igennem, end han gjorde. Med visitationsafsnittet fik man fjernet en del afbelastningen fra me dicinsk afdeling. Normeringsskemaet fra 1997 viser, at normeringen på M41 i marts

blev sat op fra 24,7 til 26,2. I de serteste måneder af året blev man nødt til at bruge flere vikarer. Normeringen på M41 var god i torhold til landsgennemsnittet og de andre afdelinger. Det havde ikke tidligere været svært at skaffe personale til afdeling M41, men i 1997 var det svært. Normeringen blev nedskrevet på et tidspunkt i forbindelse med en ny sygeplejerske-overenskomst, hvorefter overarbejde ikke længere skulle afspadseres, men i stedet udbetales. Det var hensigten, at regu leringen afnormeringen skulle være neutral, men det var den ikke helt,

Copyright © 20 I O Thomson Reuters Professional AIS siele 8

363

um ONLINE U.2008.1156f-l

Og reelt er afsnittet nok blevet nednormeret lidt. Han tror, at nednonne ringen var på 1,76 plejepersonale. Man forsøgte at kompensere ved at reducere afdelingen med vistnok to sengepladser.

Der var meget overarbejde på afdelingen, fordi der overvejende var tale om akutte patienter. og det var derfor ikke muligt at planlægge arbejdet præcist. Der var negle gange forfald på grund af sygdorn blandt det personale.

som var indkaldt i en vagt, således at der i stedet måtte indkaldes andre som ekstra vagter. [ 1997, hvor der var en større udskiftning i persona let. var det vanskeligt at undvære dem, der var indkaldt i vagterne. Fordelingen afekstra vagter foregik normalt ved, at der blev hængt en seddel op om vagterne, som personaler så kunne påtage sig. Langt de fleste vagter blev fordelt på frivillig basis, og han erindrer ikke at have været nødt til at beordre nogen til at tage ekstra vagter. S påtog sig frivilligt ekstra vagter og flere end gennemsnittet. S blev på et tidspunkt tillidsrepræsentant efter at være blevet opfordret

til det af kollegerne. Han tror, at hun var i tvivl, om hun skulle patage sig det, men hun følte, hun burde gore det for kollegernes skyld. Han talte med hende om det. og de talte i den forbindelse om, at hun altid havde mulighed for at trække sig fra hvervet hvis det viste sig ikke at

• være noget tor hende. Som udgangspunkt kunne han ikke ha:-c noget imod, at hun påtog sig hvervet. Han syntes, hun havde den fornodne ballast til at være tillidsrepræsentant.

Der var givet '/, til';" stilling til fællestillidsrepræsentanten. De øvrige tillidsrepræsentanter skulle gives den fornødne frihed til at passe tillids hvervet i det omfang det kunne passes ind i afdelingens daglige arbejde. Det var ikke nærmere defineret. hvad der var passende tid til varetagel sen af hvervet. S ønskede imidlertid at få klart defineret, hvor meget tid hun kunne anvende til tillidshvervet. Det forstod han godt, men han kunne ikke give hende et bestemt antal timer. r så laid ville han komme i konflikt med, hvad der gjaldt for sygehuset i øvrigt. Der kunne gives fornøden tid, i det omfang det kunne indpasses i afdelingens daglige drift, og det mener han også skete. Han husker ikke. at S skulle have givet udtryk for, at hun ikke havde nok tid til arbejdet. Han husker det sådan, at hun ønskede at få at vide. hvor meget tid hun konkret kunne bruge til tillidshvervet, således at man kunne skemalægge det. Han husker kun et tilfælde, hvor det ikke lykkedes at indpasse S' opgaver i forbindelse med tillidshvervet i det øvrige arbejde. Etter at S var blevet syg, tilbød han hende to hele dage om ugen til at udøve tillids hvervet. Det betød så meget for hende, at han mente, han måtte varetage hendes interesser. selvom det kunne give problemer i forhold til de

• andre oversygeplejersker. Han droftede ikke tilbuddet med andre. Da ønsket kom efter en længere sygemelding, syntes han. det ville være forkert ikke at imødekomme det. Han erindrer ikke, at der var andre på afdelingen, der fra 1996-98

har sygemeldt sig pågrund afstress. Han så ikke deciderede symptomer på stress hos S. Hun var en meget ansvarsfuld sygeplejerske, og han var klar over, at hun ikke mente, hun havde mulighed for at udrette den sygepleje, som hun gerne ville. Han har ikke set tegn på stress hos hende, og hun havde overskud til at tage ekstra vagter. Han blev overrasket, da hun blev sygemeldt. På det tidspunkt havde

han ikke daglig kontakt med hende. Afdelingen havde gennem en del af 1997 en konstitueret afdelings

sygeplejerske. Han blevenig med vedkommende om, at det nok var en større opgave. end hun magtede. Han gik derfor i efteråret 1997 til ledelsen, hvilket resulterede i. at han lånte to erfarne afdelingssygeple jersker til 1\t141 og en anden medicinsk afdeling. Det er hans indtryk, at det nedsatte belastningen af belægningen, da man i starten af 1998 etablerede et visirariensafsnit. og da der blev mulighed for at flytte patienter til det nyoprettede apopleksiafsnit. Det tog længere tid end forventet at få etableret de nye afsnit, fordi

det generelt var svært at skaffe sygeplejersker, hvilket på det tidspunkt var et generelt problem. Der er dog ingen tvivlom. at udmeldingerne

Copyright © 20 I O Thomson Reuters Professional A/S

Ira personaler i medicinsk afdeling ikke gjorde det lettere at skaffe sy geplejersker. Det er ikke hans opfattelse, at arbejdsmiljøet på afdelingen var i fare

eller truet i 1997. Plejen kunne ikke udfores med samme høje kvalitet som tidligere, men stadig med en forsvarlig kvalitet. Der var ikke en god

1169 stemning blandt personalet. Der var en større udskiftning blandt perse nalet, og nogle følte ikke. at den pleje. der kunne leveres. svarede til det, de gerne ville yde. Han har aldrig set Arbejdstilsynets skrivelse af ll. november 1997,

og har var ikke involveret i besvarelsen. Han er ikke bekendt med, om Arbejdstilsynet har foretaget sig yderligere ud over at skrive til ledelsen,

I relation til referatet af mødet i den medicinske blokledelse den 16. januar 1997 har han forklaret, at afdelingen overskred budgettet for forbrug af plejepersonale. men det var normalt. og det gjorde afdelingen hvert år. Dette har han aldrig skullet forklare over for ledelsen. Det var ledelsens budskab, at problemerne med driften af de medicinske afde linger efter lukningen af et medicinsk sengeafsnit måtte loses i den medicinske blok. Det var naturl igt, at ledelsens holdning var, at man i forste omgang måtte se. hvad man i den medicinske blok selv kunne gøre for at afhjælpe problemet.

l relation til referatet af det tværfaglige ledermøde den 20. maj 1997 har han forklaret. at der som tidligere forklaret var kommet en ny overenskomst for sygeplejersker, der gjorde, at overarbejde skulle ud betales og saledes ikke længere skulle afspadseres. Det var hans opfat telse, at de medicinske afdelinger i den forbindelse afgav for mange sygeplejerskestillinger i forhold til andre afdelinger.

V har forklaret. at hun er afdelingssygeplejerske på H Sygehus, og at hun tidligere har været oversygeplejerske. Hun kom den I. december 1997 til afdeling M41. Hun blev hentet

til afdelingen. fordi der var problemer. En del sygeplejersker var rejst. og afdelingen stod uden leder og havde gjort det i et års tid. Den sy geplejerske, der havde været konstitueret som leder, ønskede ikke at fortsætte. Det var oprindeligt planen, at hun kun skulle være på afdelingen

midlertidigt i tre måneder for at løse problemerne, men hun gav udtryk for, at hun skulle bruge mindst '/, år til at vende den »negative spiral«. ror det forste var samarbejdet og kommunikationen med lægegruppen dårlig. Der var også mange uformelle ledere, der gerne alle ville have noget at skulle have sagt. Samtidig var der en stor arbejdsbyrde. Det var også en stressfaktor, at der kom mange akutte patienter. Hun indkaldte hurtigt til et personalomøde og fik afklaret, hvad hun

kunne forvente af personaler, og hvad de kunne vente af hende. Hun holdt også et mode med den specialeansvarlige overlæge, idet et godt samarbejde mod lægegruppen var nødvendigt. Hun arrangerede endvi dere en temadag om udbrændthed og stresshåndtering, vistnok i foråret 1998. Der var negle, der rejste. efter at hun kom til afdelingen. Det forlod,

at det var på grund af arbejdspresset. men der var også et par stykker. der gik på pension. Der er sikkert andre end S, der har forladt afdelingen på grurid af stress, men hun husker det ikke i detaljer. Hun havde af den konstituerede afdelingssygeplejerske ruet at vide,

at Arbejdstilsynet havde været på afdelingen. Afdeling M41 har haft en god normering, bedre end mange andre.

Hun erindrer, at de måtte ansætte flere sygeplejersker, end der rejste. Der opstår et kompetencetab. når erfarne medarbejdere rejser, og nye komrner til. Hun blevoverrasket over, hvor mange penge afdelingen havde brugt på vikarbureauer, inden kun kom til afdelingen. Man skulle lobe hurtigere på M41 end andre steder. Det var almindeligt kendt. at man på medicinsk afdeling havde meget at se til. Der er års tidsvariationer. idet der er Ilest hjertepatienter i vinterperioden.

side 9

364


Afdeling M41 blevet godt sted at arbejde. men da hun kom til. var der frygtelig mange problemer'. Der var stor util fredshed blandt perse nalet. men det ændrede sig. Personalet blev taget med på råd om. hvad man skulle gore lor at løse problemerne. og det begyndte at blive bedre i foråret 1998. Man tik et bedre arbejdsklima og et bedre samarbejde med lægegruppen. Den negative spiral blev vendt. og man begyndte at modtage uopfordrede ansogninger. hvilket der ikke havde været i lang tid. S har på et tidspunkt sagt. at hun brugte meget tid på tillidshvervet.

S spurgte derfor vidnet. om hun kunne få tildelt negle timer hertil. Vidnet mente. at det var rimeligt, og forelagde ønsket for B. Hun fik tildelt noget med fire timer. hvilket egentlig var uhørt. Hun erindrer ikke. at S skulle have gi l'et udtryk for. at hun var stresset.

Der var på et tidspunkt en episode. hvor der var problemer på afdeling 1\Il43. og hvor persenalet havde »sat sig ned«. S ville som tillidsrepræ sentant gå derover. men vidnet sagde nej afhensyn til afdelingens drift. og da hun vidste, at fællestillidsmanden ville komme inden for to timer.

P har forklaret, at hun har været sygeplejerske på H Sygehus fra midt i halvfjerdserne til 2000. I halvfemserne arbejdede hun på anæstesiaf

delingen. Hun blev i 1991 valgt blandt sygeplejerskerne som fællestil ~ lidsrepræsentantog fimgerede som sådan indtil2000. Hun repræsente rede ca. 500 medlemmer. Medicinsk afdeling havde ikke haft en tillidsrepræsentant i en længere

penode. for S blev valgt. Der havde været store ressourcemæssigc problemer i halvfemserne. og ingen havde han overskud til at påtage sig hvervet. Der gik ikke ret lang tid, efter at S var blevet valgt som tillidsrepræ

sentant i 1996, for hun opsøgte vidnet på grund af problemer med, at hun ikke havde den fornødne tid til at udføre tillidshvervet. Hun kunne end ikke gå fra sit arbejde på afdelingen, når der var arbejdsnedlæggel ser. hvor hun som tillidsrepræsentant

1170 skulle indfinde sig. Vidnet nævnte problemet lor oversygeplejerske B og sagde i den forbindelse. at der skulle afsættes mere tid til hvervet som tillidsrepræsentant. Alle tillidsrepræsentanter modtes hver uge, og problemet blevogså nævnt her. S har lobende nævnt problemet over lor vidnet, som prøvede at tage det op over for sygehusledelsen. Efter sygeplejerskernes overenskomst skal man have rimelig tid til

at udføre tillidshverv. Hun har haft flere møder med ledelsen om frikøb aftillidsrepræsentanter. og i 1996-1999 særligt i forhold til tillidsrepræ-

• sentariten tor medicinsk afdeling, hvor de var mest belastede. Selv ar bejdede hun i to dage og var frikøbt de resterende tre dage om ugen ti I udførelse afsit tillidshverv. Det var blandt andet på grund aI'S' situation, at hun drøftede det med ledelsen. men hun forhandlede på alle tillids repræsentanters vegne. Hendes udgangspunkt var. at der skulle afsættes konkret tid til opgaven, men det afviste ledelsen. Hun forhandlede med sygehuschef Q, cheflæge R og chefsygeplejerske Y. Fra ledelsesside var holdningen. at tillidshvervet var noget, man selv havde påtaget sig. Da S var blevet sygemeldt, kom der en udmelding Ira ledelsen om,

at hun kunne bruge to dage om ugen til tillidserhvervet. Vidnet var ikke involveret i forhandlinger om dette tilbud. Tilbuddet loste dog ikke problemet. da man ikke samtidig til forte ressonreer til afdelingen. hvorfor det fortsat ville være lige umuligt for S at få fri. Afdelingen var ikke særlig højt normeret. og det var svært at afse en højere norme ring med henblik på at give tillidsrepræsentanten fri.

Der var arbejdsnedlæggelser og fag I ige møder, på grund af at der var for meget arbejde i forhold til ressourcerne. så sygeplejerskerne måtte gå på kornpromis med deres faglighed. Hun blev via S involveret i forsøget på at fa en højere normering. Der var i midten afhalvfemserne jævnligt faglige møder, og problemerne var oppe på samarbejdsudvalgs møder. Det var hele tiden medicinsk afdeling, der var det store problem. Afdelingen var så presset, at S' kolleger så skævt til S, når hun gik fra

afdelingen på grurid afsine opgaver som tillidsrepræsentant. S folte et

ansvar for afdelingen. men også et ansvar som tillidsrepræsentant. Vidnet har gjort ledelsen opmærksom på. at der bestod denne inieres sekonflikt, og det var almindeligt kendt blandt S' kolleger.

På et tidspunkt gav det lidt I uti. at nogle patienter blev overflyttet til andre afdelinger. Hun kan ikke sige, om det samme var tilfældet ved etableringen afvisitationsafsnittet. Det var almindeligt kendt på syge huset, at de medicinske afdelinger var problemariske for persenalet. så folk var ikke meget for at søge dertil. Procedure S har gjort gældende, at H Sygehus ererstatningsansvarlig lor hendes

psykiske lidelse, der er erhvervsbetinget. Hun har nærmere an fort, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på den afdeling. hvor hun var ansat, i årene op til hendes sygemelding i 1998 blev væsentligt forværret som folge af nedskæringer og overbelægning samt omvæltninger i forbindelse med om lægning af arbejdsopgaver mellern sygehusets at: delinger. Problemerne blev konstateret af Arbejdstilsynet i 1997 og var også anerkendt af sygehuset. som imidlertid ikke formåede at løse dem effektivt. selvom de strakte sig over en lang periode. Uanset at der fra midten af I 990'erne var en fortsat stigning i tilgangen af patienter til afdelingen med deraf følgende overbelægningsproblemer. blev af delingen videreført med stort set uændret personalenormering. Samtidig valgte sygehusledelsen i begyndelsen af 1997 at lukke et af de øvrige medicinske afsnit, hvilket - som dengang forudset - forte til en yderli gere belastning afbelægningen på S' afdeling. Sygehusledelsens tiltag til afhjælpning af overbelægningsproblemerne ved oprettelsen af et apopleksi- og visitationsafsnit blev flere gange udskudt og forst gen nem fort i slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998. Det er ikke godtgjort, at disse tiltag ikke kunne have været iværksat tidligere. På grund afkarakteren af arbejdet på afdelingen med overvejende akutte ellcr livstruede patienter har problemerne med overbelægning resulteret i et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Efter at S i 1996 blev tillidsrepræsen tant. skulle hun samtidig uændret varetage sit hidtidige arbejde. Hun korn derfor i en interessekonflikt. hvi lket hun flere gange gjorde ledel sen opmærksom på, men sygehuset gjorde ikke noget for at løse pro blemet, før hun blev syg. Sygehuset har herved tilsidesat sin pligt til at planlægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. således at både det generelt belastende fysiske og psykiske arbejdsmiljø på afdel ingen og den konkrete belastning afhende kunne være undgået. Hun burde fra starten være bevilget den nødvendige frihed til at passe sit tillidshverv, og sygehuset har tilsidesat overenskomstens bestem melse herom. hvilket i sig selv er ansvarspådragende. Sygehuset har endvidere tilsidesat sin pligt til at give instruktion og føre effektivt tilsyn med arbejdets forsvarlige udførelse. Sygehuset burde have instrueret hende om muligheden for at fa frihed til udførelse af tillidshvervet. Sygehuset har således tilsidesat arbejdsmiljølovens §§ 16, 17 og 38 med tilhørende bestemmelser og har derved pådraget sig erstatnings ansvar. Der er årsagssammenhæng mellem de erstatningspådragende forhold

hos sygehuset og S' lidelse, hvilket fremgår afde lægelige akter og den nære tidsmæssige sammenhæng rnellern belastningen af hende og hendes sygemelding. Det er uden betydning, om hun havde en

1171 psykisk svaghed. idet skadevolder må tage skadelidte, som denne er. Over for sygehusets subsidiære påstand har S gjort gældende, at

hendes arbejdsskadeforsikringssag er endeligt afsluttet ved Ankestyrel sens afgørelse af 30. september 1998, og at hun i øvrigt forgæves har forsøgt at få sagen genoptaget. Hun har således opfyldt sin tabsbegræns ningspligt i torhold til sygehuset. og hun er derfor berettiget til at for følge sit kravover for sygehuset. H Sygehus har gjort gældende. at det ikke er godtgjort, at sygehuset

har udvist nogen ansvarspadragende adfærd. herunder ved tilsidesæt telse af regler i arbejdsmiljøloven. Sygehuset har nærmere anført. at sygehuset ifølge de fremlagte referater fra møder i sygehusledelsen

Copyright ~120JO Thomson Reuters Professional A/S' side IO

365

U1R ONLINE U.2008.1156H

hele tiden har været opmærksom på forholdet mellern arbejdsmængden. ressourcenie og normeringen i de medicinske afdelinger. og at man i den forbindelse løbende har søgt at imødegå overbelægning og undgå belastning af de ansatte sygeplejersker ved forskellige tiltag. Dette er sket inden for de politiske og økonomiske rammer for sygehusets drift. Det bestrides. at der var behov for en personalcopnormen ng af afdel in gen. Normeringen på afdeling M41 var god både i forhold tillandsgen nemsnittet og de øvrige afdelinger. Den nednormering, der fandt sted på blandt andet medicinsk blok i forbindelse med en ændring af overenskomsten, blev der kompenseret for gennem en reduktion i an tallet af sengepladser, De periodevise belastninger ved overbelægning på afdelingen blev løbende sogt afhjulpet gennem ændringer i tilgangen afpatienter til afdelingen og flytning afpatienter til andre afdelinger. Samtidig blev torholdene på medicinsk afdeling forbedret ved oprettel sen af et apopleksi- og visitationsafsnit. Endvidere har forholdet metlern belægning og personale været afhjulpet ved anvendelse af vikarer. Arbejdet har herved været planlagt, således at det kunne foregå arbejds miljømæssigt forsvarligt. Hertil kornrner, at Arbejdstilsynet har besøgt afdelingen og vurderet forholdene uden at finde grundlag for at udstede påbud eller gøre brug af andre reaktionsmuligheder. Det bestrides. at

• S ikke havde mulighed for at passe sit tillidshverv. Hun blev bevilget den nødvendige tid til at passe hvervet, blot skulle deltagelsen I møder mv. koordineres med dritien af afdelingen. Sygehusets retningslinjer gav ikke mulighed lor at frikøbe andre end fællestillidsrepræsentanten lor et bestemt tidsrum, hvilket heller ikke kan kræves. Ved at påtage sig tillidshvervet må e1et antages, at S har vurderet. at hun havde over skud hertil. Hun viste ingen tegn på. at hun ikke magtede tillidshvervet eller arbejdet. men påtog sig t.eks. mange ekstravagter. Der er derfor ikke noget at bebrejde sygehuset på dette punkt. Sygehuset har endvidere gjort gældende, at der hverken er dokurnen

teret årsagssammenhæng eller adækvans rnellcm S' lideise og de ar bejdsmæssige påvirkninger. hun har været udsat fur. Sygehuset har nærmere anført. at det følger af Retslægerådets erklæring, at S siden ungdomsårene har været præget afen ængstelig personlighedsstruktur. at hendes tilstand i dag kan være betinget af flere faktorer, og at hendes ængstelige personlighedsstruktur kan have medvirket til vanskeligheder ved håndtering af stress. Årsagen til hendes lidelse er derfor ikke ar bejdsforholdene på sygehuset, men derimod hendes ængstelige person lighedsstruktur. Dette understøttes af, at arbejdsforholdene på sygehuset i den pågældende periode ikke har fort til sygemeldinger blandt det øvrige personale. Hertil kornrner, at hun elier ansættelsen på sygehuset

• i en årrække var ansat i hjemmeplejen, inden hun på ny blev sygemeldt. Herides I idelser må derfor anses tor at være forårsaget af omstændig heder. som er indtrådt efter at hendes ansættelse på sygehuset er ophørt. Sygehuset har i øvrigt ikke haft mulighed for at forudse, at arbejdsmil jøet på afdelingen kunne medføre psykiske lidelser som udviklet hos S. Til støtte for sin subsidiære påstand har sygehuset gjort gældende,

at S er forpligtet til at begære arbejdsskadesagen genoptaget således at der tidligst kan blive tale om at pålægge sygehuset et erstatnings ansvar, når arbejdsskadesagen er endeligt afgjort.

Landsrettens begrundelse og resultat: Det må efter bevisførelsen, herunder Retslægerådets erklæring, lægges ti I grund, at S Ira ungdomsårene har været præget af en ængstel ig per sonlighedsstruktur. at hun siden 1996 gradvis har udviklet en tilstand, der er torenelig med diagnosen neurasteni, og at et belastende arbejds miljø med stort arbejdspres sandsynligvis har været medvirkende hertil. Ankestyrelsen har ikke anerkendt S' psykiske lidelser som en arbejds

skade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Arbejdstilsynet har efter et besøg den 29. oktober 1997 på de medi

cinske 'afdelinger på H Sygehus i sin skrivelse af II. november 1997 påpeget negle arbejdsmiljømæssige problemer, som i det væsentlige

er erkendt af afsnitsledelsen i skrivelsen af24. november 1997. men Arbejdstilsynet foretog sig herefter ikke videre i sagen.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund. at der på sygehuset har været etableret en torsvarlig ledelsesstruktur. der har gjort det muligt at følge situationen på blandt andet de medicinske afdelinger og at fo retage fornødne ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og den organisa toriske struktur. Det må efter bevisførelsen. herunder de fremlagte mødereferater og B's forklaring.

1172 endvidere lægges ti I grund, at sygehusets ledelse løbende har været opmærksom på de arbejdsmiljømæssige problemer på blandt andet afdeling M41, og at der blev iværksat en række tiltag for at imødegå disse problemer. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at afdelingen generelt har været undernormeret set i torhold til andre afdelinger. Det må tværtimod lægges til grund, at normeringen på baggrund af de særlige arbejdsforhold på en hjerteafdeling med mange akutte patienter har været højere end på andre afdelinger. Det må end videre lægges til grund, at S vel har tilkendegivet over lor ledelsen, at hun havde svært ved at overkomme sit arbejde og tillidshvervet. men det kan ikke lægges til grund. at hun i den forbindelse har givet udtryk lor, at hun som følge herafhavde psykiske problemer. eller at ledelsen selv burde være blevet opmærksom herpå. Under disse omstændigheder kan det ikke anses lor godtgjort. at ar

bejdsforholdene på afdeling M41 har været af en sådan karakter. at de kan begrunde et erstatningsansvar tor sygehuset for S' psykiske I idelser. Med hensyn til S' tillidshverv tilføjes. at hun må antages at have været bekendt med reglerne om tidstorbruget til tillidsrepræsentantarbejde. inden hun påtog sig hvervet. Overenskomsten er i øvrigt vagt tormuleret på dette punkt, og der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå. at bestemmelsen er tilsidesat afsygehuset. Sammenfattende findes det herefter ikke godtgjort. at der foreligger

et ansvarsgrundlag for sygehuset, og landsretten tager derfor sygehusets pastand om frifindelse til følge.

I sagsomkostninger skal Dansk Sygeplejeråd som mandarar for S betale 75.225 kr. til H Sygehus. Heraf er 75.000 kr. til dækning afud giftertil advokatbistand og 225 kr, til dækning afudgi fter til tillægsek strakt.

Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dorn af Vestre Landsrets 8. afdeling den 2 . november 2006.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen. Peter Blok. Børge Dahl, Jytte Scharling og Thomas Rørdam. Appellanten, Dansk Sygeplejeråd som mandarar for S. har gentaget

sin påstand. Indstævnte, H Sygehus ved Region Syddanmark. har påstået stadfæ-

stelse. Supplerende sagsfremstilling I Ankestyrelsens afgørelse af30. september 1998 hedder det bl.a.: »Den anmeldte I ideise kan ikke anerkendes som erhvervssygdom

efter lovens § 9, nr. 4, jf. § IO, stk. I. nr. I, sammenholdt med Arbejds skadestyreisens bekendtgørelse nr. 820 an. november 1997 Olll forteg nelse over erhvervssygdomme. De er derfor ikke berettiget til ydelser dier loven. Begrundelsen for afgørelsen er, at den lidelse, der er konstatere: hos

Dem (stress). ikke er nævnt i erhvervssygdomsbekendtgørelsen af 3. november 1997. Ankestyrelsen har efter de foreliggende oplysninger om arbejdets

art og om lidelsens karakter ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at lorelægge sagen for Erhvervssyg domsudvalget med henblik på mulig anerkendelse eher lovens ~ 9, nr. 4, jf. § 10, stk. I. nr. 2.

Copyright © 20 I O Thomson Reuters Professional A/S side II

366

UtR ONLINE U.2008.IIS6H

Ankestyrelsen vurderer. at der efter den praksis, der gælder for tilfæl de som Deres. ikke er udsigt til. at Erhvervssygdomsudvalget vil anbe fale, at lidetsen anerkendes som arbejdsskade.

Ved denne vurdering har Ankestyrelsen lagt vægt på, at arbejdsmæs sige belastninger som for eksempel stort arbejdspres og personaleman gel ikke i sig selv kan anses som årsag til stress/psykiske problerner.«

I Ankestyrelsens afgørelse af 31. august 200 I hedder det bl.a.: »Den anmeldte lideise kan fortsat ikke anerkendes som en arbejds

skade efter lovens § 9, nr. 4, jf § IO. stk. L nr. I, sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervs sygdomme. og § IO. stk. l, nr. 2. 1. og 2. led, jf. stk. 3. De kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser dier loven.

Begrundelsen for afgørelsen er, at psykisk belastningsreaktion ikke er optaget i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Begrundelsen tor. at lidelsen ikke kan anerkendes efter S IO, stk. L nr.2. I. led. er at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke er lægeviden skabelig dokumentation tor sammenhæng meltern Deres lideise og de arbejdsmæssige påvirkninger. som De har været udsat for. Ankestyrelsen har derfor efter de foreliggende oplysninger om arbej-

• dets art og om lidelsens karakter ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at anmode Arbejdsskadestyrelsen om, at forelægge sagen tor Er hvervssygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. I, nr. 2, l . led.

Begrundelsen tor. at lidelsen ikke kan anerkendes efter § IO, stk. I. nr. 2. 2. led, er at Ankestyrelsen fortsat vurderer, at der efter den praksis, der gælder tor tilfælde som Deres, ikke er udsigt til. at Erhvervs sygdomsudvalget vil anbefale, at lidelsen anerkendes som arbejdsskade.

Eller Erhvervssygdomsudvalgets praksis kan psykiske lidelser kun anerkendes, når' der er tale om posttraumatisk stress-syndrem /bclast ningsreaktion. som skyldes længerevarende arbejdsmæssige belastnin ger, der indeholder begivenheder i form af vold, trusler om vold eller tilsvarende ekstraordinære psykiske bclastninger.«

1173 Overlæge Peter Simonsen udarbejdede den 6. marts 2002 en status

attest til H Kommune. hvori del bl.a, hedder: »Patienten har været i ambulant behandling hos l. reservelæge Hans

Auning-Hansen siden 12.6.0 I. Hun blev henvist at' egen læge. under diagnosen: /Depression/. Ved første kentakt er hun beskrevet som velbegavet, pligtopfyldende, velformuleret og smilende. Der blev stillet diagnosen: /Tilpasningsreaktion med adfærdssymptomer og emotionelle

t symptomer/ og hun blev tilrådet fortsat behandling med Seroxat (anti depressiv medicin). Ved den følgende kontakt d. 8.8.0 l synes tilstanden bedret, patienten var i arbejde på deltid, som hun havde det fint med. Der blevaftalt reduktion i Seroxatdosis. .

Ved fremmødet d. 8.9. havde patlenten været udsat lor en grusom oplevelse, idet hendes 16 årige datter havde forsøgt tent. suicidii med Paraceramol og patienten havde passet hende på Rigshospitalet.

Pt. har været til yderligere 3 samtaler, nemlig 16.10.0,28.11.0 I og senest 28.02.02. Ved sidste sarntale fremgår det. at tilstanden var lidt svingende, og spec. når der blev stillet krav til hende, tik hun det skidt. I journalnotatet er anført, at der nok er tale om et regulært udbrændt hedsfænomen .. «

I visitationsdokument af26. november 2002 vedrørende S' førtids pensionssag hedder det bl.a.: »Erhvervsmæssige for/wid:

Januar 1998 fik pgl. sit første psykiske sammenbrud. Maj 1998 blev pgt. tilknyttet medicinsk lungcafd. M 42. Magtede herefter helbredsmæssigt ikke længere arbejdet som sygeple

jerske på sygehuset. hvorefter hun søgte ud i hjemmeplejen. Blev således fi·a september 1998 ansat på X i hjemmeplejen. Blev sygemeldt første gang tra d. 14.05.2001 til d. 21.10.2001.

Genoptræningsforløb blevefterfølgende tilrettelagt på arbejdspladsen

med en alialt periode fra d. 29.10.200 l til d. 29.04.2002 med henblik på arbejdsfastholdelse/tilbagevenden til arbejdet. Forløbet blev bevilget efter aktivlovens § 60 og § 62 med 100% løntilskud til arbejdsgiver. Genoptræningen blev i starten tilrettelagt ud fra 20 timers ugl. beskæf tigelse, men blev fra d. 11.01.2002 nedsat til 2 timer dagligt svarende til IO timer ugl. Nedsættelse af arbejdstiden blev tilrettelagt med bag grund j hukommelsesbesvær både i forhold til udførelse af arbejdsop gaver samt i det daglige derhjemme. Effekten af den nedsatte arbejdstid kunne ikke spores hverken af pgl. selveIler af arbejdspladsen. PgL oplevede det fortsat som meget opslidende at komme på arbejde uanset opgavernes karakter. H un var fortsat uden energi og formåede kun i ringe omfang at deltage i familieris gøremål. når hun kom hjem efter 2 timers arbejde.

Hun blev herefter sygemeldt pr, d. 12.04.2002 grundet udbrændthed. Genoptræningen ophørte og arbejdspladsen besluttede at afskedige pgl. med virkning fra udgangen af april mdr. 2002.«

1 overenskomsten for sygeplejersker (A ttale om ti llidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrå dsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening af oktober 1995) er knyttet følgende bemærkning til bestemmelsen om tidsforbru get til tillidsrepræsentantarbejde.

»Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende tidsforbruget til tillidsrepræ sentantarbejdet søges afgjort ved lokal forhandling.«

Højesterets begrundelse og resultat S var som sygeplejerske på H Sygehus, afdeling tv! 41. i tiden op til sygemeldingen ijanuar 1998 udsat for stressfremkaldende belastninger. Hun målte imidlertid være forberedt på, at arbejdet som sygeplejerske på en hjerteafdeling i perioder ville være belastende. Hun måtte også være forberedt på, at det kunne medføre en ekstra belastning for hende, at hun påtog sig hvervet som tillidsrepræsentant.

IVIed disse bemærkninger og i øvrigt af de gruude. der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det ikke er godtgjort. at der forelig ger et ansvarsgrundlag for H Sygehus.

Højesteret finder herefter ikke anledning til at tage stilling til. om de varige psykiske skader, som S nu - dier i årene 1998-200 l at have ar bejdet som sygeplejerske i hjemmeplejen - lider af. helt eller delvis er forårsaget af' arbejdsforholdene på H Sygehus. afdel ing M 'Il.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Hejesteres skal Dansk Sygeplejeråd som

mandator for S betale 75. 000 kr. til H Sygehus ved Region Syddanmark. De idømte sagsomkostningsbelob skal betales inden 14 dage ejier

denne hojesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rente/ovens § 8 a.

U 1998.514 Y, U 1998.492 Y, FED 1764 V, FED 20033098 ø, Martin Haug

og Finn Schwarz: Ansvar tor arbejdsskader I. udg. (2003), s. 32f. 38, 104

og 110, og Bo von Eybcn og Helle Isager. Lærebog i erstatningsret 5. udg.

(2003). s 70f'.

Copyright iD 20 I O Thomson Reuters Professional AIS siele 12

367

Hverdagens konflikter, det psykiske arbejdsmiljø, sociale medier m.v. - møde 4

Leadership & Management

Transcript of Hverdagens konflikter, det psykiske arbejdsmiljø, sociale medier m.v. - møde 4