Udstillingen GULD - skatte fra den danske guldal-der præsenterer ARoS’ omfattende guldaldersamling suppleret med en lang række lån fra ind- og udland. Kunstværkerne bliver set i sammenhæng med tidens litterære, teknologiske og naturvidenskabelige nybrud. I de udvalgte malerier og tegninger vil du kunne opleve, hvordan eksperimenter, utraditionelle motiver og alter-native arbejdsmetoder eksisterede side om side med tidens nostalgiske glansbilledeproduktion.

På udstillingen får du belyst den danske guldalder ud fra et tværfagligt pespektiv.

Den kunstneriske glansperiode, der udspiller sig i årene ca. 1800-1850, er defineret som den danske guldalder. Vi kender mange kunstneriske gengivelser af storslåede, nationale landskaber, pæne, borgerlige portrætter og uspolerede rejsegengivelser. Men var perioden nu også så idyllisk, som den oplevelse vi får gennem billedkunsten?

Overvej hvorledes udstillingen viser andre sider af den dan-ske guldalder end dem du normalt oplever.

- skatte fra den danske guldalderGULD!

Rundt i udstillingen vil du finde opstillede iPads, som på hver deres måde giver dig mu-lighed for at komme tæt på de udstillede værker.

J.Th. Lundbye: To kalve (1844)

Martinus Rørbye: En loggia i Procida (1835)

C.W. Eckersberg: Sommerdag i Char-lottenlund Skov (1825)

Inspirationsmateriale til brug i undervisningen

ARTiFAKTi

?

Først i 1960’erne anvendes betegnelsen “Guldalder” om kunsten i 1800-tallet.

!

I hvilken form ser du paralleller mellem guldaldermalernes syn på omgivelserne og vores måde at opleve verden på i dag.

Hvilke elementer af Danmark ville du fremhæve, hvis du skulle understege det særlige ved lan-det, som du ser det i dag?

Hvordan vil du beskrive den måde, guldaldermalere “brand-ede” Danmark på?

Hvilke virkemidler brugte de?

Hvordan brandes Danmark i dag?

Det danske guldaldersamfundPerioden 1800-1850 gik ikke stille for sig i Danmark. På den politiske front var tiden præget af krige og økonomiske kriser. Bor-gerskabet stormede frem med stor styrke, og i kampen for frihed og demokrati lagde det stort pres på den enevældige Kong Frederik VII. Som resultat heraf faldt enevælden, og Grundloven blev endeligt underskrevet i 1849.

Kort sagt var perioden en tid i Danmark, hvor samfundet og befolkningen var under store forandringer. Netop her står billedkunsten som interessant vidnesbyrd på, hvordan man søgte nye veje.

På tværs af politik, videnskab og kunst opstod betyd-ningsfulde relationer. Disse medførte blandt andet, at kunstnerne skildrede det Danmark, som tidens liberale politikere havde visioner om.

Udstillingens sidste rum “Guldal-dermalernes mænd” er bygget op som en “wall of fame”, hvor du kan se kunstnernes gengiv-elser af tidens væsentlige mænd præsenteret side om side med portrætter af kunstnerne selv.

På det teknologiske område skød rækken af nye opfin-delser op. Det var f.eks. damplokomotiver, fotografiappa-rater, telegrafsystem og dampskibe - som eksempel-vis ses på røg og damp i Melbyes søstykke fra 1866.

Guldaldermalernes til tider dobbelttydige billedkomposi-tioner vidner om en tilværelse, der ikke altid var let. Hvilke kontraster finder du f.eks i Sødrings billede: Et parti af Marmorpladsen?

På hvilken måde er dette billede anderledes end hvad du normalt forbinder med guldalder?!

!?

?F. Sødring: Et parti af Marmorpladsen med ruinerne af den ufuldførte Frederikskirke (1835)

Anton Melbye: Fregatten “Jylland” (1866)

Parallelt med gengivelser af det danske landskab, gav guldaldermalerne sig i kast med at skildre elementer af osende dampskibe, lokomotiver og skorstene, ligeså vel som de portrætterede tidens fremtrædende poli-tikere og videnskabsmænd, borgerskabet og dets familiemedlemmer. Kunstnerne havde derved fået nye kunder - og kunsten var blevet et politisk talerør.

?

? C.W. Eckersberg: Portræt af kgl. Kapelmusikus Magnus Foght samt Madam Foght (1821)

I guldalderen blev kunsten brugt som en vej mod enevældens fald og demokratiets indførelse. Kunsten kan derfor betragtes som en form for propaganda.

!

Den første kunsthistoriker i Dan-mark var N.L. Høyen. I 1844 op-fordrede han landets malere til at skildre danske motiver, for på den måde at fremhæve de skønne sider ved fædrelandet Danmark og derved skabe en fælles na-tionalfølelse.

!

Ud i naturenEn opfindelse, som havde en meget direkte indflydelse på den kunst-neriske proces, var opfindelsen af oliemaling på tube. Tidligere havde det kun være muligt at tegne i det fri, mens selve maleprocessen fandt sted indenfor i atelieret. Med

kun kunstnerne mere frie; men havde også en naturlig indflydelse på deres billedsprog. Studi-erne af naturen begyndte f.eks. at forholde sig mere direkte til den sete verden - udsigter og

De små naturstudier blev oprindeligt ikke malet med salg for øje. De blev snarere be-tragtet som studiemateriale til større, mere gennemarbejdede malerier.

Efterhånden som erfaringerne med naturskildringer voksede, så kunstnerne et nyt potentiale i disse dug-friske naturgengivelser. Lidt efter lidt fik de små ol-iemalerier en større anerkendelse, og hen mod gul-dalderens slutning blev de i sig selv betragtet som fuldendte malerier.

I dag sprænger man farlige kroner af gamle træer bort for at få toppene til at se mere “naturlige” ud. Derved kom-mer de til at ligne de træer, vi oplever i guldalderbillederne.

I hvilken grad synes du, det er lykkedes Skovgaard at overføre naturens glød og in-tensitet fra det malede studie - udført i selve naturen - til det endelige, maleri - malet i atelieret?

Vejrets skiften blev i sig selv et malerisk tema for mange guldalderkunstnere.

!

Tidens smag for skovstudier efterspurgte gengivelser af bøgetræer. De var nemlig for-bundet med ’danskhed’ (selvom det faktisk var egetræer, vi havde flest af i Danmark). Gen-givelse af nåletræer var forbun-det med udenlandsk kultur og derfor svære at sælge.

I kunstnernes nye symbol-sprog blev bøgetræet et tegn på det spirende nye demokrati, mens ældre egetræer blev forbundet med kongemagten. Mange natur-gengivelser fik derfor indhold af ranke bøgetræer i solskin og udgåede, knækkede egetræer placeret i skovens skygge!

!

!

!

!

?

naturstudierne i starten var relative små formater, fordi de skulle kunne passe til malerkassens låg (som f.eks. Høegh-Guldbergs skønne, lille billede: Kystpart ved Risskov (1850)). E. Høegh-Guldberg: Kystpart ved Risskov (1850).

Gotfred Rump: Fra Sæbygaard Skov (1853).

Rumps billede fra Sæbygaard Skov viste sig at blive et betyd-ningsfuldt billede for tidens na-tionalliberale fløj. Hvorfor mon?

?

nærstudier af naturen fandt vej til kunst-nernes lærrederne. Dertil kommer, at

maling på tube, blev kunstnerne i stand til at tage ma-lergrej med ud i landskabet og forevige deres indtryk direkte foran det valgte motiv. Opfindelsen gjorde ikke

P.C. Skovgaard: Udkanten af Tisvilde Hegn (1844). P.C. Skovgaard: Parti fra udkanten af Tisvilde Skov (1845).

I hvilket omfang kommer “det nye blik” til udtryk i udstilling-ens billeder?

Det nye blikUsædvanlige motiver, anderledes synsvinkler og nye billedbeskæringer fandt vej til guldaldermalernes lærreder og vidner om et nyt blik på verdens motiver.

Endelig ser vi også eksempler på kunstnere, der eksper-imenterede med frø- og fugleperspektiv eller zoomede ind på særprægede vinkler af de udvalgte motiver, som f.eks. Christen Købkes utraditionelle skildringer af tårn og tagryg på Frederiksborg slot (1834-35).

Den danske maler C.W. Eckers-berg var faktisk så interesseret i vejrets skiften, at han førte meteorologisk dagbog gennem mere end 25 år.

Kort sagt forsøgte kunstnerne at rykke ved de tradi-tionelle måder at skildre verden på og valgte i den forbindelse at fokusere på udsnit mere end på hel-heder - og på foranderlige motiver mere end på op-stillede, pæne gestande.

I billedet Studie af himmel og trætoppe (1840) har P.C. Skovgaard f.eks. lænet nak-ken tilbage for at studere solens leg med de fyldige skyer, mens en kunstner som Anton Edvard Kieldrup i studiet En grusgrav ved jysk fjord (1853) rettede blikket nedad og skildrede sten og jord i en jysk grusgrav.

Hvordan vil du beskrive guldal-dermalernes kunstneriske blik i forhold til de tidligere genera-tioner af kunstnere?

Disse kunstneriske eksperimenter tog udgangspunkt i tidens fokus på naturvidenskab, særligt indenfor for-greninger af meteorologien, geologien, zoologien og botanikken. Kunstnerne fulgte nemlig forelæsninger af tidens videnskabsfolk og blev bl.a. her igennem inspi-reret til at tage disse nye motiver op.

Hvilke kunstneriske udfordring-er tænker du, guldaldermalerne mødte netop ved skildring af skyformationer?

I Juniorgalleriet (niv. 3) kan du udforske skyerne på himlen over museet og bidrage til et stort, fælles skydække på Junior-galleriets vægge.

Hvorfor blev Købkes billeder fra Frederiksborg slot opfattet som et brud på alle forskrifter for tidens kunst og normer?

Købkes to monumentale malerier fra Frederiksborg Slot var oprindeligt tiltænkt foræl-drenes spisestue.

Synsredskaber såsom kalej-doskop, Claude glas, stereo-skop, stroboskop og fantaskop var alle genstande, som hjalp kunstnernes nye blik på om-verden godt på vej.

Dampmaskinen, fotografi-apparatet og oliemaling på tube er alle opfindelser, som gjorde en stor forskel for de danske guldaldermalere og deres måde at arbejde på.

Hvilke konkrete opfindelser af nyere dato har gjort en forskel i dit liv?

?

??

!

!

?

!

P.C. Skovgaard: Studie af himmel og trætoppe (1840)

Christen Købke: Et af de små tårne på Frederiksborg Slot samt Tagryggen over Frederiksborg slot (1834-35)

C.W. Eckersberg: Luftstudie (1853)

Christen Købke: To popler (1836)

Hvorfor mon at kunstnernes rejseaktiviteterne kaldes for “dannelsesrejser”? Hvilket formål har du selv med at rejse? Hvor tager du hen?

Lav et fiktivt dagsbogsnotat fra en af guldalderens borgere, som for første gang er trådt ind i Eck-ersbergs panorama. Hvordan har det virket på personen - og hvilke følelser har det mon sat i gang?

Hvorfor kan skitser og rækken af knap så populære motiver vise sig at være givtigt kilde-materiale til belysning af tiden?

RejsebillederGuldalderkunstnernes dannelsesrejser gik oftest til Italien, og enkelte nåede helt til Den Nære Orient. På rejserne blev kunstnerne betaget af det farverige folkeliv, de eksotiske landskabers særpræg, byernes arkitektur, historie og imponerende haveanlæg.

Generelt blev kunstnernes gengivelse af livet langt

Både i emnevalg og beskæringer minder guldalderens rejsebilleder om nutidens ferie-billeder. Vi foretrækker oftest billeder uden for mange turister, og vi vil gerne vise folk derhjemme, at vi har haft en oplevelse ud over det sædvanlige. På den måde kan der trækkes tråde fra guldalderens billedtradi-tioner og frem til nutidens feriebilleder.

Den tyrkiske hverdag, som Rørbye har skildret i billedet fra Constantinopel faldt tilsyn-eladende i den danske konges smag. Billedet blev straks op-købt til hans private samling.

Her har Rørbye nemlig tilført det ellers tyrkiske motiv en række træer, æsler og personer fra nogle af sine andre rejser til f.eks. Italien og Grækenland.

!

?

!

?

Med sig hjem bragte kunstnerne studier, tegninger og mindre malerier udført på rejsen. Hjemvendt til kunst-ateliererne i Danmark blev disse overført til malerier. I den forbindelse så kunstnerne sig frit stillet til f.eks. at indarbejde studier fra forskellige steder i et og samme billede - som det f.eks. er tilfældet i Rørbyes gengiv-else af Brønden på pladsen St.Sophie ved Seraillets port i Constantinopel (1845).

væk fra Danmark gjort nærmest postkort-idyllisk, lige-som folkelivet i syden ofte fremstår med højglans.

Wilhelm Bendz: Bjerglandskab (1831)

Martinus Rørbye: Brønden på pladsen St.Sophie ved Seraillets port (1845)

?

Udvælg det mest attraktive rej-sebillede i udstillingen og skriv teksten til et postkort fra den gengivede lokalitet.

Hvilken holdning til befolkning og til turisme udtrykker Mar-strands forskellige rejsegengiv-elser fra Rom og Venedig?

C.W. Eckersberg: Peterspladsen i Rom (1813-16)

Et panorama er en udsigt hele vejen rundt. På udstillingen kan du træde ind i Eckersbergs 360 graders panorama, og opleve tegninger af Kronprinsens Bas-tion på Kronborg Vold, som den så ud hele horisontcirklen rundt. I Your rainbow panorama på mu-seets tagterrasse kan du opleve udsigten over Aarhus som et lev-ende maleri i forandring.

I hvilket omfang blev der i 1800- tallet udviklet værdier og idealer, som vi stadig efterlever i dag?

I situationer, hvor man har skullet genskabe skovområder i Danmark, har guldalder-malerierne fungeret som en illustrativ kilde.

Særligt i 1840’erne og 1850’erne dannede kunst og poli-tik et tæt parløb. Mange af kunstnerne var venner med tidens førende nationalliberale politikere, og politikerne bestilte kunstværker hos dem. Malerierne blev nemlig set som et virkningsfuldt medie, der kunne fungere som visuelle talerør for afskaffelsen af enevælden samt ind- førelsen af demokrati og frihed til borgerne.

Danmarksbilleder

I disse nye Danmarksbilleder søgte kunstnerne at kode deres værker med nationale symboler (som f.eks. Roskilde Domkirke) og motiver fra den typisk, danske natur (som f.eks. særlige kyster, skrænter og bakker). Gennem disse symboler skulle den danske national-følelse fremmes og et borgerligt fællesskab etableres.

Samlet set kan malerierne ses som politisk motiverede i den forstand, at de ikke nødvendigvis er realistiske gengivelser af, hvordan Danmark så ud dengang. De er snarere et billede på det Danmark, som kunstnerne og politikerne ønskede, og som man havde brug for i en højere sags tjeneste. Projektet lykkedes. Enevælden faldt, og i 1850’erne fortsatte kampen for opretholdelsen af det spæde demokrati og dermed også denne billedstil.

P.C. Skovagaard: Udsigt over havet fra Møns Klint (1850)

Resultatet blev en anderledes landskabskunst med nye, skønne skildringer af det danske land - en kunst, der skulle bidrage til at genrejse na-tionen ovenpå den turbulente periode, Danmark havde været igennem i årene 1814 til 1864.

J.Th Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refnæs (1839)

?

!

Ditlev Blunck: Interiør med ung officer (u.å)

Jørgen Roed: Roskilde Domkirke (1835-36)

I udstillingsrummet med Dan-marksbilleder kan du kommen-tere på dit yndlingsbillede og poste det på Facebook.

Hvilke umiddelbare problemer ser du i, at man bl.a. bruger guldaldermalernes Danmarks-fremstillinger som kildemateri-ale til genskabelsen af danske skovarealer?

?

Se om du kan gennemskue, hvor Jørgen Sonne har stået, da han malede sit billede Rytterkampen ved Århus den 24. maj 1849 (1853).

?

Som bestandige symboler på Danmarks fortid spillede kæmpe-høje en central rolle i det nation-alromantiske landskabsmaleri og indgår som del- eller hovedmotiv i flere af Lundbyes billeder.

!

Hvordan har Ditlev Blunck opbyg-get sit billede Interiør med ung officer (motiv, rum, symboler etc)?

?

ARTiFAKTi er udarbejdet af Formidlingsafdelingen, ARoSKilder: Materialets tekst er delvist hentet fra den forskningsbaserede publikation tilknyttet udstillingen: GULD - skatte fra den danske guldalder. Tekstudvælgelse og layout: Anne Mette Høncke

YDERLIGERE INFORMATION Har du spørgsmål til materialet – eller ønsker råd og vejledning om brug af udstillingen i undervis-ningssammenhæng, er du naturligvis velkommen til at kontakte os:

Formidlingsafdelingen på ARoSAros Allé 2 | DK-8000Tlf: 87306644 eller vol@aros.dk

Tidens nationalliberale politikere opbyggede store kunstsamlinger, som understøttede deres Dan-marksvisioner, og kunstnernes læremester N.L. Høyen købte flot ind til tidens foreninger, selskaber og kongens offentlige samling.

!

Hvordan vil du karakterisere de skildrede personer i portrætterne udstillet i “Guldalderens mænd”? Hvordan er deres statur, blik og omgivelser skildret?

?

Hvilke rekvisitter skulle muligvis med i dit portræt for bedst at karakterisere dig som person?

I Juniorværkstedet kan du sætte dit eget portræt i guldramme og indgå i den store Wall of fame i Juniorgalleriet.

Guldalderens mændI guldalderen begyndte borgerskabet at tage styrin-gen i mange samfundsforhold. De var med til at skabe en modpol til den enevældige konges magt, og de kæmpede for at skabe et nyt Danmark baseret på langt mere frie værdier.

I udstillingsrummet med Guldalderens mænd kan du opleve kunstnernes gen-givelser af tidens væsentlige mænd, som her er præsenteret side om side med por-trætter af kunstnerne selv.

Kunstnernes billeder af litteraturens, videnskabens og poli-tikkens folk vidner om, at der mellem disse folk var en rig udveksling på det personlige og faglige plan: C.W. Eckers-berg udgav skrifter sammen med matematikprofessoren G.F. Ursin, H.C. Andersens bøger og Oehlenschlägers digte blev læst af kunstnere og videnskabsfolk, H.C. Ørsteds forelæsninger blev fulgt af kunstnerne, Grundtvigs salmer blev sunget af alle, og hele borgerskabet besøgte Tivoli, grundlagt af Georg Carstensen.

En flig af krydsfeltet mellem kunst, videnskab og politik forenes her, hvor portræt-ter af de betydningsfulde folk, der samarbejdede på tværs af deres faggrænser, nu hænger side om side.

C.A. Jensen: Portræt af H.C. Andersen (1836)

?

På denne væg mødes en række forfattere, videnskabsfolk, kunstnere og andre cen-trale folk fra den kreative klasse i datidens Danmark.

Christen Købke: Billedhuggeren H.E. Freund (1838)

Ditlev Blunck: En bataillemaler, Jørgen Sonne (1801-90) i sit arbejdsværelse (1826)

J.V. Gertner: Portræt af C.W. Eckers-berg (1850)