Forandringer skaber

livskvalitet i hverdagen

- Et kvalitativt studie af borgeroplevet

kvalitet på et kommunalt træningshold

”Bachelorprojekt i ergoterapi”

Et praksisforskningsprojekt med udgangspunkt i borger perspektivet

Udarbejdet af: Jane Skree Godske, Mie Buk Hansen

og Trine Fog-Petersen. Hold E07B, januar 2011

Anslag: 83.989

"Denne opgave er udarbejdet af studerende

ved UC-Lillebælt,

Ergoterapeutuddannelsen, som led i et

uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og

ukommenteret fra uddannelsens side, og er

således et udtryk for de studerendes egne

synspunkter".

"Denne opgave - eller dele heraf - må kun

offentliggøres med de studerendes tilladelse.

Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr.

763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om

prøver og eksamen i erhvervsrettede

uddannelser Bek.nr.766 af 26.06.2007.”

”Tilladelse til udlån.”

Changes create quality of life in everyday life -A qualitative study of citizens perceived quality of a municipal training team

Resumé

Bachelorprojektet er et kvalitativt praksisforskningsprojekt. Det udarbejdes i samarbejde med

ergoterapeuter på et genoptræningscenter i Odense Kommune, (betegnes fremover som Praksis).

Praksisforsknings overordnede formål er at genererer ny viden og igangsætte forandringsprocesser

af Praksis. Projektet formidles til Praksis og terapeuter i andre distrikter af Odense Kommune.

Det overordnede formål er, at opnå kvalitative beskrivelser, af borgernes subjektive oplevelse af

kvaliteten på træningsholdet. Samt de forandringer deltagelsen medfører for den enkelte borger, i

dennes hverdagsliv.

Den teoretiske – metodiske tilgang for projektet er praksisforskning. Vi benytter udvalgte kritiske

psykologiske begreber, som et analytisk redskab til fortolkning af empirien. I opgaven anvendes

den handlingsrettede forskningstype og humanistisk sundhedsforskning, med et subjekt

videnskabeligt perspektiv, som videnskabeligt grundlag. Metoden til at udforske empirien er

ustruktureret observation af træningsholdet og kvalitativt semistruktureret interview af 4 borgere,

der jf. holdbeskrivelsen har været udsat for et langvarigt sygdomsforløb eller et ulykkestilfælde.

På baggrund af empirien fremgår det i konklusionen af kvaliteten, at støtte, empati, ligeværdighed

er vigtigt. Det sociale aspekt på træningsholdet er væsentligt, idet det skaber rum for at være

sammen med ligestillede og mulighed for netværksdannelse og social sparring borgerne imellem.

Der mangler tydeliggørelse af det overordnede formål med deltagelsen. Men samlet set medfører

træningsholdet mange forandringer for borgerne i deres samlede livsførelse. Alle indgår i flere

handlesammenhænge nu end for et år siden, og deres livssyn er ændret ved at de ser nye

muligheder. Alle har nu en øget livskvalitet, da de kan deltage i flere aktiviteter og ikke er låst fast

derhjemme.

Formidlingen og bachelorprojektet giver grundlag for nye udviklingsmuligheder for Praksis.

Terapeuterne er opmærksomme på vigtigheden i, at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget.

Under dialogen ses engagement for udviklingsperspektiver til praksis, og forståelse af vigtigheden i

at lave begrebsafklaringer og tydeliggørelse af formål.

Praksis viser interesse for at benytte projektets resultater, samt refleksionerne til nye tiltag og

forandringer. De har efter deltagelse i projektet øget fokus på formålet med borgernes udslusning til

ikke-kommunalt tilbud.

Nøgleord: Praksisforskning, kritisk psykologi, borgers subjektive perspektiv, kvalitet, forandringer

i hverdagslivet, holdtræning.

Abstract

The Bachelor thesis is a qualitative practice research project. The project is based upon cooperation

with occupational therapists in a rehabilitation centre in Odense municipality (hereafter referred to

as Practice).

The overall purpose of practice research is to generate new knowledge and initiate process changes

of Practice. The thesis is communicated to Practice and other therapists in other districts of Odense

municipality.

The overall purpose is to get qualitative descriptions of the citizens’ subjective experience of the

quality of the training team. And further, the changes the participation brings to the individual

citizen in his/her everyday life.

The theoretical-methodology applied in the project is practise research. We apply selected critical

psychological terms as an analytical tool to interpret the empirical data. In the thesis, the actionable

research type and humanistic health research, with a subjective scientific perspective, is applied as

scientific foundation.

On the basis of the empirical data, the conclusion of the quality of the training team shows that

support, empathy, and equality are all important. The social aspect of the training team is significant

as it creates a space to be with equal minded and the opportunity to create a network and social

sparring between citizens.

There is a lack of clarity in terms of the overall objective of the participation in the exercise class.

But overall, the exercise class leads to a lot of changes for the citizens in their lifestyles. More

participate in more trading relationships now than a year ago and their outlook on life has changed

where they now see more opportunities. All have experienced an increase in quality of life, as they

participate in more activities and are not stuck at home.

The presentation of the project and the Bachelor thesis create a foundation for new development

opportunities for Practice. The therapists are aware of the importance of setting clear criteria for the

assessment. Under the dialogue, commitment for development perspectives to practice is seen, as

well as the awareness of the importance of making clarification of the concept and overall purpose.

Practise shows interest in applying the results of the thesis, as well as the reflections for new

initiatives and changes. After the participation in the project, they have increased focus on the

objective of the citizens’ re-entry to non-municipality offers.

Keywords: Practice research, critical psychology, citizen’s subjective perspective, quality, changes

in everyday life, team training.

Indholdsfortegnelse

Emne og problemområde inkl. Litteraturgennemgang - JSG, MBH, TFP ........................................ 1

Valg af emne - JSG ..................................................................................................................... 1

Litteraturgennemgang - MBH ..................................................................................................... 2

Ergoterapi -TFP .......................................................................................................................... 2

Beskrivelse af træningsholdet -JSG ............................................................................................. 3

Praksisstedet begrebsafklaring -MBH ...................................................................................... 4

Lovgivning for genoptræning - TFP ............................................................................................ 4

Behovsafdækning af målgruppen - JSG ....................................................................................... 4

Kræftramte - MBH .................................................................................................................. 5

Erhvervet hjerneskade - TFP ................................................................................................... 5

Kvalitetsudvikling - JSG ............................................................................................................. 6

Problemformulering - JSG, MBH, TFP ........................................................................................... 7

Begrebsafklaring - JSG, MBH, TFP ............................................................................................ 7

Formål - MBH ................................................................................................................................ 8

Det overordnede formål med bachelorprojektet - TFP ................................................................. 8

Målgruppe - JSG ......................................................................................................................... 9

Det teoretiske rum - JSG, MBH, TFP .............................................................................................. 9

Praksisforskning - MBH .............................................................................................................. 9

Kritisk psykologi - TFP ............................................................................................................. 10

Udvalgte kritisk psykologiske begreber - JSG........................................................................ 11

Livsførelse - MBH ................................................................................................................ 11

Livsførelses- og deltagerbaner - TFP ..................................................................................... 11

Handlesammenhænge - JSG .................................................................................................. 12

Hverdagslivsteori - MBH .......................................................................................................... 12

Kvalitetsudvikling - TFP ........................................................................................................... 13

Design - JSG, MBH, TFP .............................................................................................................. 14

Videnskabsteoretisk position - JSG ........................................................................................... 14

Dataindsamling og databearbejdning - MBH ............................................................................. 15

Forforståelse - TFP ................................................................................................................ 15

Indgang til udforskningen af empirien - JSG ............................................................................. 15

Forforståelse - MBH .............................................................................................................. 15

Indledende møde med praksis - TFP ...................................................................................... 16

Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne - JSG, MBH, TFP ....................................... 16

Kontakt til borgerne - JSG ..................................................................................................... 17

Metodisk tilgang til udforskningen af empirien - JSG, MBH, TFP ............................................. 18

Observation ............................................................................................................................... 18

Formål med observation - MBH ............................................................................................ 18

Forforståelse inden observation - TFP ................................................................................... 18

Udførelse og bearbejdning af observation - JSG .................................................................... 18

Interview - MBH ....................................................................................................................... 18

Forforståelse inden interview -TFP ........................................................................................ 19

Interviewguidens temaer - JSG .............................................................................................. 19

Forberedelse inden interview - MBH ..................................................................................... 19

Udførelse af interview - TFP ................................................................................................. 20

Analysemetode .......................................................................................................................... 21

Transskribering og videre bearbejdelse af interview - JSG ..................................................... 21

Analysens temaer - JSG, MBH, TFP ..................................................................................... 21

Resultatpræsentation - JSG, MBH, TFP .................................................................................... 22

Præsentation af borgere - MBH ............................................................................................. 22

Ane - TFP ............................................................................................................................. 22

Bo - JSG ................................................................................................................................ 22

Carl - MBH ........................................................................................................................... 22

Ditte - TFP ............................................................................................................................ 23

Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - JSG, MBH, TFP ................................. 23

Kvaliteten - JSG .................................................................................................................... 23

Ane - MBH ........................................................................................................................... 23

Bo - TFP ............................................................................................................................... 23

Carl - JSG ............................................................................................................................. 24

Ditte - MBH .......................................................................................................................... 24

Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem - JSG, MBH, TFP ............................ 25

Ane - TFP ............................................................................................................................. 25

Bo - JSG ................................................................................................................................ 25

Carl - MBH ........................................................................................................................... 25

Ditte - TFP ............................................................................................................................ 26

Udslusning til ikke-kommunalt tilbud - JSG, MBH, TFP ....................................................... 27

Ane - JSG .............................................................................................................................. 27

Bo - MBH ............................................................................................................................. 27

Carl - TFP ............................................................................................................................. 27

Ditte - JSG ............................................................................................................................ 27

Forandringer i hverdagslivet - JSG, MBH, TFP .................................................................... 28

Ane - MBH ........................................................................................................................... 28

Bo - TFP ............................................................................................................................... 29

Carl - JSG ............................................................................................................................. 30

Ditte - MBH .......................................................................................................................... 31

Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne - JSG, MBH, TFP ........................................... 31

Ane - TFP ............................................................................................................................. 32

Bo - JSG ................................................................................................................................ 32

Carl - MBH ........................................................................................................................... 32

Ditte - TFP ............................................................................................................................ 33

Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet - JSG, MBH, TFP ................................. 34

Ane - JSG .............................................................................................................................. 34

Bo - MBH ............................................................................................................................. 34

Carl - TFP ............................................................................................................................. 34

Ditte - JSG ............................................................................................................................ 34

Resultatdiskussion - JSG, MBH, TFP ........................................................................................ 35

Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - JSG, MBH, TFP ................................. 35

Kvaliteten - JSG, MBH, TFP ................................................................................................. 35

Netværksdannelse og social sparring - JSG, MBH, TFP ........................................................ 36

Udslusning til ikke-kommunalt tilbud - JSG, MBH, TFP ....................................................... 38

Forandringer i hverdagslivet - JSG, MBH, TFP ..................................................................... 39

Metodediskussion - JSG, MBH, TFP ......................................................................................... 41

Forandret forforståelse - MBH ............................................................................................... 41

Praksisforskning - TFP .......................................................................................................... 41

Observation - JSG ................................................................................................................. 42

Interview - MBH ................................................................................................................... 42

Kritisk psykologi - TFP ......................................................................................................... 42

Hverdagslivsteori - JSG ......................................................................................................... 42

Litteratursøgning - MBH ....................................................................................................... 42

Validitet af resultaterne - TFP................................................................................................ 43

Anvendelsesaspekt og formidling .................................................................................................. 44

Formidling - JSG, MBH, TFP ................................................................................................... 44

Læringsforudsætning - JSG ................................................................................................... 44

Rammefaktorer - MBH .......................................................................................................... 44

Målet - TFP ........................................................................................................................... 45

Indhold - JSG ........................................................................................................................ 45

Læreprocessen - MBH ........................................................................................................... 45

Vurdering - TFP .................................................................................................................... 46

Anvendelsesaspekt - JSG, MBH, TFP ....................................................................................... 46

Konklusion - JSG, MBH, TFP ....................................................................................................... 47

Diskussion og perspektivering - JSG, MBH, TFP .......................................................................... 48

Forslag til yderligere ergoterapeutiske studier - JSG, MBH, TFP ............................................... 49

Forslag til metodiske tilgange - JSG, MBH, TFP ...................................................................... 49

Litteraturliste

Bilagsfortegnelse

1

Emne og problemområde inkl. litteraturgennemgang

Vi vil her beskrive problembaggrunden og redegøre for overvejelser vedrørende

litteratursøgning for bachelorprojektet.

Valg af emne

Dette bachelorprojekt er et kvalitativt praksisforskningsprojekt. Det udarbejdes i samarbejde

med ergoterapeuter på et genoptræningscenter i Odense Kommune, (betegnes fremover som

Praksis).

Hensigten er, igennem tæt samarbejde mellem Praksis og projektsansvarlige, at finde et

ergoterapeutisk relevant forsknings- og udviklingsfelt.

Projektansvarlige består af tre ergoterapeutstuderende (betegnes fremover vi). Vi er interesseret

i borgernes mulighed for deltagelse i eget liv. Praksisforskning indebærer, at der arbejdes med

borgernes perspektiv, hvor kritisk psykologi inddrages som teoretisk metodisk tilgang.

I Praksis har terapeuterne forskellige overvejelser af træningsholdet, med borger i den

erhvervsaktive alder, fx borgernes syn på kvaliteten af træningen? Findes der

evidensgrundlag? Kan træningen overføres og påvirke borgernes hverdagsliv?

Terapeuterne ønsker, at få en bredere viden om borgernes oplevelse af kvaliteten i træningen.

På nuværende tidspunkt føler de ikke, at deres evalueringsskema er uddybende nok, til de kan

danne sig et reelt billede. De mangler arbejdstid til, at lave deres egen kvalitetsundersøgelse og

søge evidens. Da det er et nyt projekt, har de ikke en viden om, hvorvidt denne måde at oprette

hold på er effektivt.

Vi mener, at borgernes subjektive mening om træningsholdet er vigtig at få med i dette projekt,

da det er dem der oplever, hvordan det er at deltage på træningsholdet. Det er borgerne, der er

fokus på i genoptræningsforløbet, for at de kan genvinde så meningsfuldt et hverdagsliv som

muligt.

Formålet med denne opgave er, at generere ny viden om, hvordan borgerne i den erhvervsaktive

alder, oplever kvaliteten af træningsholdet, samt hvilke forandringer dette har medført i deres

hverdagsliv.

2

Litteraturgennemgang

Litteratursøgningen er udført i de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed og Cinahl. For at

opnå en mere præcis søgning er enkelte søgninger foretaget i MeSH og med Limits i PubMed.

Søgeordene er anvendt enkeltstående eller kombineret. Der er søgt på bibliotek.dk, og

håndsøgning i eget fagblad. Desuden er der søgt på ETF.dk, Google og Google Scholar.

Nedenfor ses eksempel på vores søgning i PubMed.

(Bilag 1)

Ergoterapi

Grundsynet i ergoterapi kan opfattes synonymt med borgerinddragelse. Ergoterapi bygger på

borgernes aktive medvirken og klientcentrering, som et af kernebegreberne. Hermed er den

betydning, borgerne tillægger hverdagslivet og hverdagens aktivitetsmønster udgangspunktet

for den ergoterapeutiske indsats (Borg et al 2007:21).

Der foreligger meget lidt forskning om, hvordan de ergoterapeutiske ydelser opleves af de

patienter og klienter, der er modtager (Hartvig, Hjortbak & Kristensen 2007:715). Det er derfor

vigtigt for projektansvarlige, at komme i kontakt med borgerne på træningsholdet, for at få

deres perspektiv.

Evidensbaseret praksis er et område ergoterapeuter arbejder meget med i deres hverdag, det er

et krav fra sundhedsvæsenet, at der igennem interventionen arbejdes med videnskabelig

dokumentation for undersøgelsesmetoder og behandling (Gammeltoft & Larsen 2007:519).

Vi foretog en systematiseret litteraturgennemgang, for at finde evidens for oprettelse af

træningsholdet til den omtalte målgruppe. Der foreligger sparsomt materiale, vi har ikke fundet

noget specifikt der omhandler træningsholdet. De artikler vi fandt, var undersøgelser, der

ligeledes byggede på sparsomt materiale. På den baggrund er der udvalgt artikler omhandlende

neurologiske lidelser, for borger i den erhvervsaktive alder.

I Wolfenden & Grace (2009: 95) er forfatternes mål, at præsentere en praksisorienteret

undersøgelse, der kan yde oplysninger til fremtidig praksis og forskning. De fremhæver Baum

3

et al (2008) der påpeger, at behovet for hensigtsmæssig rehabilitering, er implementering af

adaptive strategier for at imødekomme nye miljøer i hverdagslivet. Af andre faktorer for

succesfuld tilbagevenden til arbejdet, fremhæver forfatterne i Medin et al (2006), at det er

vigtigt, at inkludere patienterne, så de får medbestemmelse i deres egen rehabilitering og

gennem sådan empowerment udtænker brugbare løsninger, på deres egne problemer.

I Gilworth et al (2009: 96) er forfatternes mål, at præsentere en øget forståelse af borgernes

subjektive perspektiver, ift. at komme tilbage til arbejdslivet efter et slagtilfælde. I deres

introduktion fremhæver de Carter et al (2000), der i et kvalitativt studie fandt, at både interne

ressourcer (fx egen beslutsomhed) og eksterne ressourcer (fx støtte fra familie og

sundhedspersonale) var en vigtig faktor. Gilwort et al (2009: 102) konkluderer i deres studier at,

overnævnte gruppe har brug for

information og rådgivning vedrørende tilbagevenden til arbejde. Samt

mestringsstrategier, alternative beskæftigelsesmuligheder og følelsesmæssig støtte

i vanskelige beslutninger om deres fremtidige arbejdsliv.

I den ergoterapeutiske fagforening (Etf), er der udviklet en pjece: Erhvervsrettet rehabilitering

– tilbage til arbejde. Den oplyser, at det er hensigtsmæssigt, at flere ergoterapeuter er med i

rehabiliteringsprocessen, til at hjælpe borgere tilbage til deres arbejde, og til det hverdagsliv de

havde inden sygdommen indtraf (Etf 2010).

De fundne artikler omhandler fastholdelse og inklusion på arbejdsmarked. Det mener vi er

væsentligt ift. at Praksis har samlet en gruppe borgere i den erhvervsaktive alder, som de

ønsker, at hjælpe videre til ikke-kommunalt tilbud.

Beskrivelse af træningsholdet

Træningen indeholder struktureret selvtræning under supervision af en terapeut efter personligt

tilrettelagt program. Intentionen er, at borgerne skal have mulighed for netværksdannelse og

social sparring. Der arbejdes målrettet hen imod udslusning til ikke-kommunalt tilbud med

støtte fra personalet.

Borgerne, der er tilknyttet, er alle henvist efter sundhedsloven § 140 eller serviceloven § 86.

Henviste borgere, skal have gennemgået langvarig og kompliceret genoptræningsforløb uanset

diagnosens art. De skal være i den erhvervsaktive alder, og stå uafklarede ift. deres fremtid på

arbejdsmarkedet. Træningsholdet kan bestå af op til 6 borger. Der er tilknyttet to

fysioterapeuter og en ergoterapeut, hvoraf en er tilstede af gangen, mens de andre har

administrativt arbejde målrettet træningsholdet. Der trænes en time pr. uge, ti minutter er til

4

frugt/saft pause. Borgerne henvises til tre måneders træning, herefter vurderes behovet for evt.

forlængelse (Bilag 2). Praksis har i løbet af 2010 oprettet selvtræning, som overgang til

udslusningen til ikke-kommunalt tilbud.

Praksisstedet begrebsafklaring

Netværksdannelse: at borgerne laver aftaler med hinanden uden personale, om at besøge

hinanden, tage i motionscenter sammen, køre med hinanden m.m.

Social sparring: at borgerne snakker med hinanden om hverdagen, familie, spørger ind til

hinanden osv.

Udslusning til ikke-kommunalt tilbud: terapeuterne har fokus på fysisk præget aktiviteter,

som fx fitnesscenter i byen, aftenskole mv.

Lovgivning for genoptræning

1. januar 2007 gennemførte Danmark en ny kommunalreform. Reformen indeholdt bl.a., at

kommunerne fik ansvar for borgernes genoptræning. Efter indlæggelse kan borgeren få en

genoptræningsplan eller har dem mulighed, at de kan henvende sig, hvis de oplever en svær

periode efter sygdom. Jf. Sundhedsloven § 140 og serviceloven § 86 (Bilag 3(Socialministeriet

2010)) tilbyder Odense Kommune vederlagsfri genoptræning til borgere. Kommunerne har nu

hovedansvaret fra amterne, for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ift. borgerne.

Kommunerne er i tæt kontakt med borgerne igennem deres nærmiljø, fx i eget hjem eller på

genoptræningscentre (Frølich et al 2007).

Behovsafdækning af målgruppen

Efter kommunalreformen, oplevede Praksis internt problemer med en tilgang af en ”ny

kategori” af borgere i den erhvervsaktive alder, der alle havde haft langvarig og komplicerede

træningsforløb. Fortrinsvis blev de genoptrænet på et hold, hvor størstedelen ikke længere

skulle ud på arbejdsmarked. Terapeuterne oplevede, at borgerne i den ”ny kategori”, havde brug

for andet end et træningscenter. De havde behov for personale, med en viden om, hvilke

muligheder og begrænsninger der var i træningen. Borgerne forsøgte herigennem, at få kræfter

til at klare behandlinger og operationer efter sygdom eller ulykkestilfælde, for at blive klar til at

genoptage arbejde og familieliv. De langvarige og komplicerede forløb, var fx cancer,

neurologiske lidelser samt trafikulykker. Der blev derfor oprettet et nyt træningshold, for at

tilgodese det nye behov.

5

Vi vil undersøge, hvor mange i den erhvervsaktive alder, der statistisk set er udsat for alvorlige

sygdomme og ulykkestilfælde, i Odense Kommune. Med denne viden, vil vi forsøge at danne

os et billede, af behovet for genoptræning af denne gruppe borger. Vi tager i vores udregning

udgangspunkt i, at der i Odense kommune bor 166.305 mennesker (Wikipedia 2010).

Kræftramte

I beregninger fra Kræftens Bekæmpelses, har vi fundet følgende nøgletal om kræft i Danmark.

Der lever 230.000 mennesker med en kræftdiagnose. 33.000 nye tilfælde konstateres om året.

Hvert år dør 15.500 mennesker af en kræftsygdom. I følgende fakta boks fremhæves

nøgletallene for vores målgruppe.

Ved overførelse til Odense Kommune skal ovenstående mere end tre dobles. En udregning ud

fra de 2.130 borgere, hvor de 690 borger var i den erhvervsaktive alder, viser at ca. 322 borger i

Odense Kommune, har et potentielt behov for rehabilitering tilbud (Bilag 4).

Erhvervet hjerneskade

I nedenstående fakta boks ses, hvor mange erhvervsaktive i Odense Kommune, der rammes af

en erhvervet hjerneskade.

6

Fra ovenstående beregning er der samlet set 96 i den erhvervsaktive alder, taget ud fra 331

borger med nytilkomne hjerneskade. Vi vurderer derfor, at der ud af den samlede gruppe under

65 år, er behov for rehabilitering. Disse beregninger er et meget groft skøn.

Som tidligere nævnt, er det med individuel baggrund, at borgerne bliver optaget på

træningsholdet i Praksis. De to grupper vi har valgt, at fremhæve er derfor kun et lille

potentiale. Vi formoder, at det samlede antal af borger i Odense Kommune, med behov for

denne form for rehabilitering er væsentligt højere.

Kvalitetsudvikling

Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har fx patientindflydelse og

brugerinddragelse som indsatsområder. Målet med dette er, at etablere bedre muligheder og

rammer for patienters og pårørendes indflydelse, for at fremme patientperspektivet (Hartvig,

Hjortbak & Kristensen 2007:683).

Den Danske Kvalitets Model (DDKM) er en udmøntning af Den Nationale Strategi for

Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Formålet med DDKM er løbende, at skabe

7

kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i det danske sundhedssystem, fx ved at sikre en

synliggørelse af kvaliteten og fremme en kontinuerlig forbedring af sundhedsvæsnets ydelser

(ibid.: 694).

I Odense kommune har fastsat en kvalitetsstandard for genoptræning. Den nævner bl.a., at der

skal udarbejdes en genoptræningsplan efter borgers egne behov og mål, i samarbejde mellem

borger og medarbejder. Odense Kommunes har også fastsat formål med genoptræningen:

At du i videst muligt omfang kan gøre det samme

som før du blev syg

At genoptræning bidrager til din mulighed for at udvikle et

godt liv og helbred

(Odense 2010)

Vi finder samfundets øgede fokus på borgerinddragelse og kvalitetsudvikling af de offentlige

sundhedsydelser interessant, da vores bachelorprojekt har til hensigt, at udvikle og forandre en

praksis. Vi vil derfor tage udgangspunkt i borgers oplevelse, ved at inddrage dem og udforske

deres oplevelse af kvaliteten på træningsholdet.

Det stemmer overens med, det Hvidbog (2004:38) siger om vidensbasering og

kvalitetsorientering.

Hvis rehabiliteringen ikke vidensbaseres, kvalitetssikres og - udvikles, er der

større risiko for at anvende virkningsløse eller direkte farlige

rehabiliteringsindsatser, der forringer borgerens situation og liv. Samtidigt vil det

være en dårlig anvendelse af ressourcer for den enkelte og for samfundet.

Problemformulering

På baggrund af vores problembaggrund og Praksis’ ønske for udvikling, bliver

problemformuleringen for projektet:

Hvordan oplever borgerne kvaliteten af træningsholdet og hvilke forandringer

har deltagelsen medført, for den enkelte borger, i dennes hverdagsliv?

8

Begrebsafklaring

Borger: Personer på træningsholdet i den erhvervsaktive alder, mellem 18 og 65 år.

Kvaliteten: Det at noget opleves, som godt eller positivt (Sproget 2010). Vi definerer kvaliteten

som der, hvor borgerne beskriver, at de oplever noget, som er godt ift. deltagelse på

træningsholdet, og beskriver de aspekter der forandrer deres hverdagsliv.

Træningsholdet: Træningshold, der er oprettet i kommunalt regi, hvor der tages hensyn til den

enkelte borgers problemstilling.

Forandringer: Resultat af en proces hvor noget eller nogen er blevet forandret (ibid.). I kritisk

psykologi finder forandring sted gennem deltagelse (Jartoft, 1996:183).

Deltagelsen: Vi tager udgangspunkt i kritisk psykologi, hvor Dreier (2001) beskriver

deltagelse, som betegnelsen for, at mennesker er involveret i de praktiske relationer i de lokale

handlesammenhæng og skal forstås på denne baggrund. Borg definerer deltagelse som et

nøglebegreb, der understreger, at mennesket altid er involveret i social praksis. Den personlige

deltagelse forankres i en konkret forståelse af, hvordan livsførelsen skabes i og på tværs af

forskellige handlesammenhænge over tid (Borg 2003: 81).

Det er ikke kun det, at være til stede på træningsholdet, der er interessant, men også de

forandringer, borgerne opnår gennem de sociale relationer ift. hverdagslivet.

Hverdagsliv: Vi forstår hverdagslivet som det liv, der leves hver dag, omfattende alle de

aktiviteter mennesker har for, og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhæng (ibid.).

Formål

Her præciseres formålet med projektet og der redegøres for målgrupper og medaktører.

Det overordnede formål med bachelorprojektet

Det overordnede formål er, at opnå kvalitative beskrivelser, af borgernes subjektive oplevelse af

kvaliteten på træningsholdet. Samt de forandringer deltagelsen har medført for den enkelte

borger, i dennes hverdagsliv.

Den nye viden vi får videregives til Praksis, med den hensigt, at skabe potentiale for udvikling

af Praksis.

9

Målgruppe

Den primære målgruppe er vores samarbejdspartnere inden for de trænende terapeuter i Praksis.

Den sekundære målgruppe er andre terapeuter, der arbejder med genoptræning i Odense

kommune, eller har interesse for praksisforskning som metode til udvikling af praksis.

De involverede borgere er medaktører idet vores tilstedeværelse medfører en begyndende

forandringsproces. Det vil sige, at de er en indirekte målgruppe, idet de er med til at forbedre

kvaliteten for de følgende hold.

Projektet er godkendt af datatilsynet j.nr. 2010-49-0471 (Bilag 5).

Det teoretiske rum

Her beskrives valg af de teorier, der er arbejdet med til begrebsliggørelse af dataindsamling,

samt til analyse og fortolkning af empiren.

Praksisforskning

Den teoretiske – metodiske tilgang for projektet er praksisforskning med grundlag i udvalgte

kritiske psykologiske begreber. Der tages udgangspunkt i et subjekt videnskabeligt perspektiv

rettet mod aktørerne, der er involveret i praksis. Dette for at sikre, at det ikke kun bliver en

forskning om praksis, men også i og igennem praksis, med de forskellige holdninger og

perspektiver der dermed kommer. Praksisforskning gennemføres med henblik på at generer ny

viden til forandring af praksis. Det er en tilgang, hvor der kan deltage flere aktører herunder

forskere, projektansvarlige, professionelle og borgere (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:

48). Borg (2003:70) beskriver endvidere hensigten med praksisforskning, som det at udforske

udøvelsen af praksis, med det formål, at beskrive og forstå praksis, samt analysere problemer

og handlemuligheder for at vise muligheder for udvikling.

Praktiskforskning gennemføres i cykliske processer, hvor handling, forskning og forandring

inddrages. Det sker ved udforskning i en vekslen mellem praksis og projektansvarlige, og

gennem vores refleksioner og analyser, der sammenholdes med teori og det empiriske materiale

der indhentes.

10

Praksisforskningsproces, der rettes imod systematisk videreudvikling

(Borg et al. 2007:650)

Kritisk psykologi

Kritisk psykologi tager udgangspunkt i et subjekt videnskabelig tilgang. Der lægges vægt på et

”indefra” perspektiv, til forståelse af det enkelte menneskes handlinger. Tilgangen skal ikke

forstå subjektet som et isoleret individ. Men som et individ, der bevidst deltagere, skaber og

forandre egne livsbetingelser i samarbejde med andre, og derved også som individ der, deltager

i en samfundsmæssig kontekst (Borg 2003: 70-71). Subjektet er her borgerne på træningsholdet,

da vi tager udgangspunkt i deres perspektiv af kvaliteten, samt hvilke forandringer det har

medført i deres hverdagsliv.

I kritisk psykologi ses menneskets handlinger, som det der forbinder individet og samfundet.

Individet er med til at skabe sine egne betingelser og sig selv ved, at deltage i det

samfundsmæssige liv. Samfundet (de objektive livsbetingelser) skal ses både med muligheder

og begrænsninger for individet (Jartoft 1996: 183). De objektive livsbetingelser, kan give

borgeren begrænsninger i form af økonomi, men kan også skabe muligheder ved genoptræning.

Vi vil forsøge, at forstå den sociale praksis, som vores projekt omhandler, ved hjælp af udvalgte

begreber i kritisk psykologi. Borg (2003:76) beskriver den sociale praksis som dér, hvor individ

og verden relateres. I den sociale praksis mødes det handlende menneske, med andre

mennesker.

11

Udvalgte kritisk psykologiske begreber

Her redegøres for følgende relevante begreber: Livsførelse, livsførelses- og deltagerbaner, samt

handlesammenhæng. Begreberne markeres her efter i kursiv.

Livsførelse

Gads psykologi leksikon betegner livsførelse i den kritiske psykologi, som

det forhold, at personer, der lever i sammensatte samfundsmæssige

praksisstrukturer, må føre deres dagligliv, for at de kan ordne det, der skal

ordnes. Dagliglivet må føres indenfor og på tværs af flere handlesammenhænge

(Bjerg, J 2004:336).

Livsførelsesbegrebet indgår i alle de situationer og områder mennesket deltager i, herunder

aktiviteter hjemme, ude og overalt, hvor mennesket færdes og agerer i hverdagslivet (Ditlevsen

2008: 9). Mennesket tilrettelægger og strukturerer alle dets deltagerområder overordnet i sin

livsførelse, for at kunne føre et samlet hverdagsliv, med alt det et sådant liv måtte indeholde

(Borg 2003: 79). Livsførelse er menneskets bestræbelse på, at få sin hverdag til at hænge

sammen, på tværs af deltagelse i flere forskellige handlesammenhæng. Vi mener det er relevant,

at se på denne analytiske kategori, for at forstå menneskets hverdagsliv og begrundelserne for

de handlinger de har. Mennesket har individuelle forudsætninger for, at deltage i forskellige

aktiviteter og gennem sin livsførelse tilpasse og forandre sig, for hermed at få indflydelse på

eget hverdagsliv (ibid.: 81).

Livsførelses- og deltagerbaner

Borg (2003) gengiver Dreiers (1997) beskrivelse af dette som: Livsførelses – og deltagerbaner

er dele af det samlede livsløb. Disse begreber beskriver livsførelsens forløb og de baner

mennesket i en vis grad implicit eller eksplicit vælger, at forme og følge på tværs af

handlesammenhænge. Banerne er delvis forudbestemte samtidig med at de bliver formet i den

aktuelle livsførelse. Tilhørsforhold til flere handlesammenhænge og deltagelse i den enkelte og

på tværs af flere er med til, at forme menneskets handlegrunde og perspektiver (Borg 2003:81).

I projektet er borgerne i en rehabiliteringsbane, som kan omfatte deltagelse i flere

deltagerbaner fx fysioterapi, ergoterapi, opfølgende kontrol på sygehus og deltagelse på

træningsholdet.

Vi finder det interessant, at undersøge om deltagelsen på træningsholdet har påvirket borgernes

deltagerbaner eller medført nye deltagerbaner.

12

Disse analytiske kategorier er med til at give os en kobling mellem livsførelsen og

handlesammenhæng, og her igennem tydeliggøre, hvad deltagelsen i rehabiliteringsbanen giver

af ny læring i social praksis.

Handlesammenhænge

Gads psykologi leksikon betegner handlesammenhæng i den kritiske psykologi som

en afgrænset enhed i den samfundsmæssige praksis (fx familien). En

handlesammenhæng reproduceres og ændres ved en bestemt konstellation af

deltagernes handlinger. Den er oftest struktureret i et sæt positioner, som

indtages af forskellige personer, og som byder dem forskellige perspektiver,

muligheder og interesser i forhold til sammenhængen og de andre deltagere

(Bjerg 2004: 222).

Handlesammenhænge er de sociale kontekster, som mennesket indgår. De danner den

overordnet sociale praksis, som mennesket deltager i, fx på træningscenteret, og kan eksistere i

kortere eller længere perioder. Handlesammenhænge er sammensat af forskellige formål,

rammer og relationer mellem deltagerne. Mennesket bevæger sig på tværs af forskellige

handlesammenhænge. De kan ikke forstås som isolerede, men skal betragtes gennem deres

relationer og forbindelser til andre handlesammenhænge (Borg 2003: 79-80).

Vi finder det interessant at undersøge, hvilke handlesammenhænge borgerne deltager i, da disse

kan indvirke på hinanden. Samt om deltagelsen på træningsholdet har medført nye

handlesammenhænge, da holdbeskrivelsen ligger op til, at borgerne skal udsluses til et ikke-

kommunalt tilbud.

Hverdagslivsteori

Hverdagslivet er det liv, der leves hver dag, omfattende alle de aktiviteter, mennesket har for,

og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg 2003: 81). Uanset hvordan livet og

hverdagen former sig, har hver dag en særlig betydning og kvalitet for det enkelte menneske.

Bech-Jørgensen deler de daglige aktiviteter, der skaber et hverdagsliv, op i tre typer:

1) Upåagtede aktiviteter – det er alt det vi gør uden at lægge mærke til det, det

rutinemæssige, men også den kreativitet det kræver, for at leve i et nutidigt og

foranderligt samfund.

13

2) Strategiske aktiviteter – det er de aktiviteter der er rettet mod bestemte mål, hvis

realisering kræver ressourcer.

3) Symbolske aktiviteter – det er de aktiviteter der giver hverdagslivet mening.

En af disse tre typer kan på et givent tidspunkt være dominerende i et menneskes liv.

Hverdagslivet er i bevægelse, hvor det er i en tilblivende proces genskabes og fornyes. Det

skabes igennem den måde mennesker håndterer deres betingelser på - de samfundsskabte,

mellemmenneskelige såvel som de individuelle - sammen med andre eller hver for sig (Borg

2007: 79).

I vores projekt vil vi se på, om borgerne har oplevet nogle forandringer i deres hverdagsliv ved

at går på træningsholdet, samt sammenholde empirien med teorien, for at forstå deres

hverdagsliv.

Kvalitetsudvikling

Kvalitetsudvikling defineres, som de aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og

målrettet, at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser inden for rammerne af den

etablerede viden (Hartvig, Hjortbak, Kristensen 2007: 680). Det skal sikre, at borgerne får den

bedste kvalitet af ydelserne de er berettiget til. Når der tales om kvalitetsudvikling ift. den

ergoterapeutiske praksis, kan det ses ud fra tre aspekter:

Den borger- og brugeroplevede kvalitet

Den organisatoriske kvalitet

Den faglige kvalitet

Den borgeroplevede kvalitet ses ift., hvordan borgerne oplever kvaliteten i sundhedsydelsen,

som i dette projekt er træningsholdet. Den organisatoriske kvalitet ses i relation til bl.a. effektiv

arbejdstilrettelæggelse, ledelse og ressourceudnyttelse i form af fx retningslinjer og standarder.

Den faglige kvalitet indebærer, at den sundhedsfaglige professionelle leverer en ydelse, der

lever op til de aktuelle faglige krav om god kvalitet (ibid.: 680-681).

Projektansvarlige vil tage udgangspunkt i den borgeroplevede kvalitet. Det kan gøres ved at

inddrage kvalitative metoder fx interview, der kan også anvendes kvantitative metoder fx

spørgeskema.

14

Design

Som tidligere nævnt gennemføres praksisforskning i cykliske processer og udspringer af en

forandringsproces, hvor projektansvarlige løbende undersøger, reflekterer og fortolker (Borg et

al 2007:650). I det følgende redegøres der for den videnskabsteoretiske position, metoder til

empirisk udforskning, samt stadierne i forskningsprocessen, fra den empiriske udforskning til

resultatpræsentation af borgerne og resultatdiskussion af resultaterne.

Videnskabsteoretisk position

Den videnskabelige position, som vi har valgt til praksisforskningen, er inspireret af

fænomenologien. Vi er interesseret i subjektets perspektiv på, hvordan de oplever forskellige

fænomener i deres livsverden. Hermeneutik er læren om fortolkning af tekster, hvor der veksles

mellem del- og helhed, samt hvor forforståelsen sættes i spil. Vores pragmatiske tilgang, tager

udgangspunkt i den hermeneutiske fortolkning af meningen i den sociale praksis, som subjektet

deltager i, for at vi bliver i stand til at forstå denne. Vi vil reflektere over, hvordan vi vil udfører

og analyserer interviewet, for at få svar på problemformuleringen (Kvale & Brinkmann 2009:

30- 31).

Analysen er en dynamisk proces, hvor der tages afsæt i de hermeneutiske

fortolkningsprincipper. Under interviewet vil der komme naturlige fortolkninger fra

intervieweren, for at sikre forståelse af det sagte. Når transskriberingen læses de første gange,

vil der måske komme en uklar og intuitiv forståelse af tekstens helhed, ud fra de forskellige

dele. Vi vil derefter sætte delene af fortolkningen i nye relationer til helheden og dermed

påbegynde en ”hermeneutisk cirkel” for at opnå dybere forståelse af meningen (ibid.: 233-

234).

Vores videnskabsteoretiske position, tager desuden udgangspunkt i kvalitativ humanistisk

sundhedsforskning. Det er et subjekt videnskabeligt perspektiv, rettet mod borgerne på

træningsholdet, med henblik på, at få deres perspektiver på Praksis. Projektet omhandler

multiple perspektiver i gruppen og er forsøgt udbredt på tværs af et bredt spektrum i de sociale

sammenhænge. Det er de udforskedes erfaring og mening, der udforskes og gengives og ikke

projektansvarlige mening (Borg & Brandt 2007: 732-733). Der tages udgangspunkt i den

handlingsrettede forskningstype, som er orienteret mod udvikling af træningsholdet, med de

udforskede som aktive subjekter i processen. I dette projektet er formålet med undersøgelsen, at

igangsætte en ændring af Praksis, samtidig med, at der indirekte sættes forandringsprocesser i

gang, i den sociale gruppe, som træningsholdet udgør (Launsø & Rieper 2008: 30-31). Det

stemmer overens med, at praksisforskning har grundlag i kritisk psykologi, som teoretisk-

15

metodisk tilgang. I kritisk psykologi ses mennesket, som en del af en social praksis og aldrig

isoleret fra omgivelserne. Mennesket agerer, som handlende individer og er med til at skabe sig

selv i en dynamisk proces, gennem deltagelse i samfundet. Mennesket ses som

samfundsmæssigt i sit grundlag og som subjekt for sine handlinger. At være subjekt for egne

handlinger betyder, at mennesket kan forholde sig mere eller mindre bevidst til det

vedkommende gør, føler, har interesse for osv. Muligheder og begrænsninger af de

livsbetingelser, den enkelte har gennem deres samfundsmæssige grundlag, er ligeledes med til

at skabe baggrund for handlingerne (Jartoft 1996:183).

Dataindsamling og databearbejdning

Dataindsamling vil i det følgende betegnes som empirisk udforskning.

Forforståelse

Det er vigtigt at tage højde for vores forudsætninger og forforståelser i vores overvejelser. Det

har betydning for kvaliteten af den empiriske udforskning i praksis og kan præge den måde vi

møder Praksis på (Dalland 2007: 152- 153). Vi vil løbende forholde os til vores forforståelse

inden vi møder Praksis og reflekterer over de handlinger og tanker, der måtte komme. Det

stemmer overens med det 6. princip, i de hermeneutiske fortolkningsprincipper, der siger, at

ingen kan have en forudsætningsløs fremgang og man derfor skal gøre sig bevidst om den måde

spørgsmålene stilles på (Kvale & Brinkmann 2009: 233).

Indgang til udforskningen af empirien

Forforståelse

Inden mødet med træningsholdet var vi uklare på, hvad der foregik og hvor ofte borgerne kom.

Vi blev nysgerrige på, hvordan terapeuterne tilrettelægger træningen, så den enkelte borger

tilgodeses, og hvordan det påvirker borgerne i hverdagen. Ud fra vores erfaringer fra klinisk

undervisning, forestiller vi os, at holdtræning i højre grad er baseret på fysisk træning, end på

aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Samt borgeren kan have svært ved at se, hvilke

forandringer træningen giver dem i hverdagen.

Vi har en forestilling om, at borgerne har deltaget på træningsholdet i ca. 3 måneder, og enkelte

er forlænget, hvilket må resulterer i forandringer i deres hverdagsliv.

Det er vigtigt for os, at hører borgernes synspunkter på kvaliteten af træningen og hvilke

forandringer det har medført i deres hverdagsliv.

16

Indledende møde med praksis

Ved første møde med kontaktpersonen og ergoterapeuten i Praksis, blev de gensidige

forventninger ikke helt afstemt. Vi følte ikke, at vi havde nok informationer om træningsholdet,

til at finde et emne, der passede ind i et borgerperspektiv. Vi var overrasket over, at der ikke var

en mere uddybende holdbeskrivelse, da vi forventede der skulle være en mere uddybende

begrundelse, for at starte et nyt træningshold. Vi valgte, at have en uddybende samtale med

kontaktpersonen og efterfølgende med ergoterapeuten. Hensigten var, at få afklaret, hvad der

foregik på træningsholdet, samt hvor deres ønsker og behov for forandring af Praksis var, da det

har afgørende betydning, når praksisforskning anvendes som metode. Ligeledes var det vigtigt,

at terapeuterne fik ejerskab i projektet og dermed vil blive motiveret for vores forslag (Borg,

Bundgaard & Rasmussen 2007:649).

Kontaktpersonen formidlede Praksis’ tanker om deres formål med deltagelse i projektet.

Samarbejdet tog udgangspunkt i den fortid og historie som Praksis havde, holdt op mod, hvor

de er i dag, da det har betydning for den aktuelle situation (ibid.). Terapeuten var ærlig omkring

deres manglende grundlag for træningsholdet, de fortalte, at de havde en gruppe borger i den

erhvervsaktive alder, som de ikke vidste, hvor de skulle placerer. Efter drøftelse med deres

leder, fik de accept til opstart af træningsholdet, på trods af den manglende viden og evidens om

sammensætning af den gruppe borgere.

Vi valgte i samråd med terapeuten, at udføre en ikke-deltagende observation, hvor

forforståelsen søgtes lagt til side, for dermed at åbne op for mulige temaer til projektet.

Begrundelsen var, at vi ikke havde en klar forståelse for, hvad der konkret foregik på

træningsholdet.

På baggrund af ovenstående, reflekterede vi over mulige problemformuleringer i relation til

terapeuternes ønske og projektets overordnede udviklingsorienterede fokus. Projektansvarlige

kom frem til problemformuleringen (s. 7), der også blev godkendt som værende aktuel for

Praksis.

Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne

Efter første møde med Praksis, fik vi en viden om, at der var 6 deltager på træningsholdet. Der

er en begrænset periode til projektet, det er derfor ikke muligt, at behandle så meget

interviewmateriale. Vi er bevidste om, at det er vigtigt for projektet, at spørge så mange borgere

som muligt, for at sikre størst mulig variation i svarene og få et tydeligere svar på

problemformuleringen. Der udarbejdes kriterier for udvælgelse af borgere til deltagelse i

projektet.

17

Kontakt til borgerne

Ud fra vores kriterier udvælges 4 borger til projektet. I forberedelsen til det kvalitative

forskningsinterview og ud fra et etisk aspekt vælger projektansvarlige, i tilgangen til borgerne,

at udforme et informationsbrev (Bilag 6). Vi fortæller hvem vi er og om formålet med at

interviewe dem. Samtidig vælger vi, at ligge vægt på, at deltagelsen er frivillig og at deres valg

ikke vil få indvirkning på deres forløb i kommunen (Launsø & Rieper, 2008:136). Vi giver

borgerne mulighed for at bestemme, om interviewet skal afholdes i eget hjem, eller i Praksis.

Overvejelserne er at hjemmet kan skabe mere trygge og rolige rammer for borgeren, samt give

os indsigt i deres hverdagsliv.

Ved brevet vedlægger vi en samtykkeerklæring (Bilag 7), så de har mulighed for at læse den

igennem, inden vi kommer.

Vi tog telefonisk kontakt til ergoterapeuten i Praksis, for at bede hende om at formidle brevet til

de 4 udvalgte borger, således at de havde mulighed for betænkningstid, uden at føle pres pga.

vores tilstedeværelse. Her fik vi oplyst, at træningen var flyttet til sidst på ugen. Grundet det

etiske aspekt i vigtigheden af betænkningstiden, aftalte vi, at sende brevene pr. post til alle 4, da

3 af de inkluderede borger havde mødt os under observationen og dermed hørt om projektet. Vi

indgik en aftale med ergoterapeuten om, at hun ville tage telefonisk kontakt til den 4. borger, så

han havde en forståelse for brevet.

Projektansvarlige aftalte at respektere, hvis en borger i første omgang indvilligede i at deltage

og efterfølgende sagde fra, når de stod i mødet med os. Det giver borgerne en mulighed for at

overveje deres deltagelse, og giver os mulighed for at forvalte det etiske aspekt på en forsvarlig

måde.

18

Metodisk tilgang til udforskningen af empirien

Her beskrives observation og interview, da begge tilgange bruges.

Observation

Formål med observation

Vores primære formål med at benytte observation er, at generere empiri til grundlaget for

udarbejdelsen af problemformuleringen og interviewguiden, for dermed at øge validiteten af

interviewguiden.

Forforståelse inden observation

I første møde med Praksis, fik vi en introduktion til stedet, men vi fik ikke en rundvisning. Vi

kunne skimte nogle træningsredskaber, der umiddelbart bekræftede os i, at de fysiske rammer

for stedet lagde op til funktionel træning.

Udførelse og bearbejdning af observation

Den dag vi var ude, at observere var ergoterapeuten tilknyttet træningsholdet. Hun præsenterede

os for de 4 fremmødte borger, 3 kvinder og 1 mand. Hun informerede dem om, at vi var

ergoterapeutstuderende, der var ved at lave afsluttende praksisforsknings projekt og ville være

til stede, og evt. spørge om noget. Projektansvarlige informerede, at der kun ville blive

observeret på, hvad borgerne lavede på træningsholdet.

Vi kom uden nogle faste observationsområder, for at få en subjektiv forståelse for, hvad

borgerne lavede på træningsholdet. Der blev trænet individuelt i 50 min. uden fælles

opvarmning og der afsluttes med 10 min. til frugt og saft pause. Selve træningen foregik i et

træningscenter med flere faciliteter. Træningslokalet havde forskellige maskiner og redskaber.

Det var indrettet således at, hver enkel borger havde mulighed for den plads, der var behov for

til de enkelte aktiviteter, men ikke større end at borgerne havde mulighed for, at kommunikere

indbyrdes.

Observationerne blev brugt til at kommer nærmere på problemformuleringen og få indblik i,

hvad de lavede på træningsholdet. Herefter reflekterede vi over det observerede, for at finde ud

af, hvordan vi kunne bruge det i vores interviewguide og ift. problemformuleringen.

Interview

Der udføres 4 kvalitative forskningsinterview ud fra en semistruktureret interviewguide. Den

semistrukturerede interviewguide er bygget op med temaer og giver derved plads til uddybende

19

spørgsmål. Temaerne giver mulighed for, at den udforskede kan komme med sine subjektive

perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Interviewene har til formål, at indsamle

kvalitative data ud fra de udforskedes liv. Det giver mulighed for, at komme i dybden med de

udvalgte temaer i den semistrukturerede interviewguide (Launsø & Rieper 2008: 127-130).

Interviewene optages og transskriberes efterfølgende til videre analyse.

Forforståelse inden interview

Efter vores samtaler med ergoterapeuten og kontaktpersonen, samt observation af

træningsholdet, bekræftes vores forestilling om, at træningen i højere grad er rettet mod

funktionel træning frem for almindelig daglig livsførelsestræning. Vi forestiller os derfor, at

borgerne vægter den fysiske træning højt. Vi fik en øget forståelse for terapeuternes manglende

viden om, hvordan borgerne oplever kvaliteten og hvad deltagelsen på træningsholdet betyder

for deres hverdagsliv. Vi fik en forventning om, at formålet med træningen er uklar for

borgerne.

Interviewguidens temaer

Ud fra vores problembaggrund og problemformulering, samt de udvalgte kritiske psykologiske

begreber, er vi kommet frem til følgende temaer i interviewguiden:

Vurdering af træningskvaliteten på træningsholdet

Motivation for deltagelse på træningsholdet

Vurdering af den sociale sparring på træningsholdet

Forandringer i hverdagslivet efter deltagelse på træningsholdet (inkl. netværk)

Samarbejde mellem borger og terapeuterne (borgerinddragelse)

Kommunikation mellem borger og terapeuterne

Forslag til forbedring af træningsholdet

Forberedelse inden interview

Med udgangspunkt i ovenstående temaer er der udformet en kvalitativ semistruktureret

interviewguide (Bilag 8), med en vurderende opfølgning under hvert tema. Her vil borgeren

blive bedt om at give en vurdering på en skala fra 1-10, denne med inspiration fra COPM (Law

et al 2000).

20

Inspiration til vores interviewguide er hentet fra de udvalgte kritiske psykologiske begreber,

Borgs måde at opstille en interviewguide på (Borg 2003: Bilag 2). Valget i at udforme en

semistrukturerede interviewguide er for at intervieweren kan varierer sine spørgsmål fra de

åbne eller kun lidt specificerede spørgsmål, til at spørgsmål og svar udvikles i en samtale

mellem intervieweren og den udforskede (Launsø & Reiper 2008: 107). Vores forståelsesform

tager desuden udgangspunkt i Kvales 12 aspekter, omhandlende det kvalitative

forskningsniveau, disse beskriver fx meningen med det sagte og det deskriptive (Kvale &

Brinkmann 2009: 45-46).

Udførelse af interview

Der aftales, at ved interviewene, er der en interviewer, en suppleant og en observatør, der

observere intervieweren med fokus på spørgeteknik. Dette for at give mulighed for at ændre i

vores interviewguide, og der afsættes tid til dette efter det første.

Selve interviewet er i Launsø & Reiper (2008:137-140) opdelt i tre faser:

1) Den indledende fase

2) Hovedfasen

3) Afslutningsfasen

I den indledende fase vil intervieweren skabe kontakt og tillid ved at fortælle om temaerne for

interviewet og fortælle, hvorfor de er udvalgt. Der bliver informeret om ret til ikke at svare på

spørgsmål, samt at der sikres anonymitet.

I hovedfasen vil intervieweren forsøge, at få en grundig og konkret belysning af de spørgsmål,

der er forberedt, samt skabe meningsafklaring og meningsvalidering ud fra de udforskedes

subjekt perspektiv. Dette stemmer overens med Kvales før nævnte 12 aspekter.

I den afsluttende fase vil intervieweren afrunde på en etisk og acceptabel måde. Her bliver der

spurgt ind til, om de udforskede har yderligere kommentarer. Der oplyses, at de ikke modtager

videre individuel kontakt, men at vi, såfremt det er muligt, vil lave et opfølgende besøg på deres

træningshold.

21

Analysemetode

Transskribering og videre bearbejdelse af interview

Transskriberingen er et skift fra en form til en anden, fx fra lydoptagelse til tekst. For at sikre

validitet og pålidelighed af teksten, har vi valgt at inddrage alle udtryk, for at få den enkeltes

udsagn med (Kvale & Brinkmann 2009: 199-206).

For at sikrer anonymitet, har de udforskede fået bogstaverne A, B, C og D i det transskriberede

materiale.

Der udarbejdes arbejdspapir med side henvisninger til deskriptive udsagn af de udforskede

subjektive perspektiver. Arbejdspapirerne er inspireret af måden, hvorpå man udfører

meningskondensering. Meningskondensering indebærer, at de udforskedes udsagn gengives i

en kortere formuleringer eller at hovedbetydningen omformuleres med få ord (ibid.: 227-228).

Vi læste transskriberingerne igennem enkeltvis, for at få en fornemmelse af helheden. Herefter

sad vi i fællesskab og blev enige om vores forståelse af, hvad de udforskede sagde. Vi opdelte

udsagnene i temaer til analysen. De fleste temaer kom naturligt ud fra vores semistrukturerede

interviewguide, med baggrund i problemformuleringen og vores teoretiske grundlag. Andre

temaer blev til på baggrund af det meget vigtige aspekt i kritisk psykologi, nemlig det

subjektive perspektiv og forståelse af, hvad den enkelte sagde.

På grund af tidspres i projektet, endte det med, at vi overstregede temaerne og de udforskedes

subjektive udtalelser, med forskellige farver i transskriberingen, for på den måde at visualisere

det for os selv.

Analysens temaer

Analysens temaer er fremkommet på baggrund af føromtalte arbejdsredskab. Temaerne

omhandler en evaluering af kvaliteten på træningsholdet og borgerens subjektive perspektiv på

forandringer i hverdagslivet. I følge holdbeskrivelse lægges der vægt på netværksdannelse,

social sparring og udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Derfor lægges der vægt på dette, under

kvalitet i analysen.

Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet

- Kvaliteten

- Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem

- Udslusning til ikke kommunalt tilbud

Forandringer i hverdagslivet

Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne

Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet

22

Resultatpræsentation

Her præsenteres og analyseres indhentede empiriske materiale, uden anvendelse af teori.

Borgerne præsenteres enkeltvis under temaernes overskrifter og hvert afsnit afsluttes med en

delkonklusion. Vi ser på ligheder og forskelle, for at være tro mod de subjektives perspektiver.

Dette munder ud i en resultatdiskussion.

Præsentation af borgere

Her præsenteres borgerne, der er valgt at give dem navnene Ane, Bo, Carl og Ditte, i stedet for

A, B, C og D.

Ane

Ane på 52 år bor sammen med sin mand i eget hus, med stor have. De har to udeboende sønner

og børnebørn. Ane er sygemeldt frem til marts 2011, fra sit arbejdet i et byggemarked. Hun er

tilbudt nyt arbejde gennem sit netværk, i et andet byggemarked og overvejer det efter endt

sygdomsperiode. Ane fik i 2004 en apopleksi der medførte venstresidig hemiplegi. Efter

genoptræningen på et neurorehabiliteringscenter, har hun ikke modtaget yderligere

genoptræning. Hun har protese på venstre underben og fremstår overvægtig. Ane har gået på

træningsholdet efter egen henvendelse i november 2009.

Bo

Bo på 62 år bor sammen med sin kone i eget hus, med have og omkringliggende stisystemer.

De har en søn og tre børnebørn. Bo har tidligere arbejdet inden for et ejendomsselskab, hvor

han opkøbte jord til bebyggelse. Bo blev fyret fra sin stilling pga. 120 dagsreglen og overvejer

nu efterløn. Han blev fejlopereret i forbindelse med en operation af diskusprolaps, det medførte

at han fik kraftig nedsat lungefunktion. Det gør, at han i dag har behov for iltapparat. Bo har

gået på træningsholdet siden december 2009.

Carl

Carl på 46 år bor sammen med sin kone i eget hus, med stor have. De har sammen fire sønner,

hvoraf mindst en er hjemmeboende. I 2007 fik han pludselig en nervesygdom der har medført et

langt udrednings og genoptræningsforløb. Carl bliver hurtigt stresset, hvis han skal tage stilling

til for mange ting ad gangen. Tidligere arbejdede Carl med dokumentation indenfor medicinsk

forskning. Han regner med, at gå på førtidspension om et par måneder. Han startede på

træningsholdet for ca. et år siden.

23

Ditte

Ditte er 47 år. Hun er inden for det sidste år flyttet fra et stort hus, til et mindre rækkehus med

lille have. Ditte har en søn, der i 2010 flyttede til udlandet. Det sidste år har Ditte haft en

kæreste. I august 2009 fik hun en apopleksi, der medførte en venstresidig hemiplegi. Ditte er

begyndt på fuldtid i november måned 2010, i hendes ledende stilling inden for det kommunale,

som hun kun har været sygemeldt fra i en kort periode. Ditte startede på træningsholdet i januar

2010 og er overgået til selvtræning november 2010.

Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet

Her vil vi komme med borgernes subjektive perspektiv på deres vurdering af træningsholdet.

Herunder aldersgruppens betydning, netværksdannelse og social sparring borgerne imellem, og

udslusning til ikke-kommunalt tilbud.

Kvaliteten

Ane

Ane siger, at hun ingen forventninger eller mål havde inden start på træningsholdet. Hun

fortæller, at hun ikke var informeret om formålet med træningsholdet. Hun siger, at hun er

blevet positiv overrasket og meget tilfreds med kvaliteten på træningsholdet. Hun vurderer

kvaliteten af træningsholdet til 10. Jeg har kun positive oplevelser med det, jeg har ikke haft

nogen negative oplevelser med det... jeg har kun rosende ord.

Ane fortæller, at hun kommer ud blandt andre og det er vigtigt for hende nu, hvor hun ikke går

på arbejde, så hun ikke ”bare falder hen”.

Bo

Bo fortæller, at han havde store forventninger og var ambitiøs, idet han regnede med at komme

af med sit iltapparat. Han fortæller, at han havde fået informationer om, at få bedre mobilitet

igen og mulighed for at man kunne nå derhen hvor arbejdsmarkedet var.

Han vurderer kvaliteten på træningsholdet til 10 og begrunder det med, det er så vigtigt, det

med kommunikation, at man ikke kommer herud og bare føler sig helt alene… men de holder

virkelig øje med én.

Bo fortæller, at det er vigtigt for ham, at der bliver udvist empati fra terapeuterne og de kommer

med rosende ord.

24

Carl

Carl fortæller, at han inden start på træningsholdet, fik at vide, at formålet var, at holde sig i

gang. Han havde derfor en forventning om, at skulle vedligeholde det han i forvejen kunne.

Lægerne havde informeret ham om, at hans prognose ikke vil blive bedre efter 2 år. Han

vurderer kvaliteten på træningsholdet til 9. Jeg får det ud af det, som jeg personligt gerne vil,

med en god gang træning... det sociale på holdet, er også rigtig godt.

Carl fortæller, at det primært er vigtigt for ham, at få trænet og det er rart at komme ud at

snakke med de andre, som han siger, jo efterhånden er stamgæster derude.

Ditte

Ditte fortæller, at hun ikke blev informeret om formålet med at deltage på træningsholdet. Jeg

fik, at vide det var et hold med lidt mindre syge… og lidt yngre.

Ditte fortæller, at hendes mål og ønsker for at deltage på træningsholdet var, at jeg bare kunne

lære de der hverdagsting som jeg ikke kunne. Det var vigtigt for mig at kunne gå på trapper

igen… gøre rent… de der hverdagsting som giver livskvalitet.

Hun siger, det var svært at starte på noget nyt, og det bare var noget der skulle overstås.

Men det forsvandt egentlig ret hurtigt, for det første var der den der hold- ånd,

som var meget afgørende. Der var to andre borger der var hurtige til at sige hej,

godaw, kom ind og hvad er der så kommet til dig.

Hun fortæller, at der blev lagt en handleplan og et program for hende, det gav hende struktur og

det kunne hun godt lide. Hun siger, det viste mig også, at det ikke bare var noget opbevaring

eller altså der var noget kvalitet bag også fik jeg nogle store forventninger.

Hun vurdere træningskvaliteten til 9, med begrundelsen at hun ikke kunne forlange mere. Det

var vigtigt for hende der var nogen, der ventede på hende, og at terapeuterne havde overskud og

gejst, da hun ikke altid selv havde dette.

Ud fra ovenstående kan det ses, at de har haft forskellige forventninger og perspektiver på, hvad

der er vigtigt for dem. Fælles for alle er, at de er yderst tilfredse med kvaliteten på

træningsholdet og glade for at komme ud blandt andre.

25

Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem

Ane

Om aldersgruppen på træningsholdet siger Ane, at det ikke betyder noget de er jævnaldrene.

Men det er jo sjovere. Man kan godt mærke, at der er lidt mere sjagong.

Frugt og saft pausen til sidst i træningen synes Ane er dejlig,

vi kommer til at sidde ned og får snakket på en anden måde... men det er jo mest

om hverdagens problemer. Hvis vi snakker om andet, ja så er det jo om opskrifter

og om aftensmad … ja, det er sådan meget ganske almindelige hverdagsting.

Ane siger, at det er meget vigtigt, at træne sammen med andre, jeg fik det ikke gjort alene. Hun

fortæller, at det er godt nu, hvor jeg går hjemme og ikke kommer ud blandt andre mennesker.

Det er jo kun min mand der kommer her. Altså, vi har jo ikke så meget, at snakke om hver dag.

Bo

Bo synes ikke, at det har nogen betydning om medborgerne på træningsholdet er ældre eller

yngre, da alle har en historie at fortælle andre. De har ret, lige som én selv... det har ikke nogen

betydning, hvad aldersgruppe jeg er i, overhovedet ikke. Bo fortæller, det er lige så godt rent

socialt på selvtræningsholdet og han kan sagtens træne alene.

Bo fortæller, at når man rammes af en sygdom og skal forlade arbejdsmarkedet, så mister man

noget af det sociale. Det har været vigtigt, at de har forstået at kommunikere på træningsholdet,

man er blevet gode bekendte med nogen og det har været godt. Bo fortæller, at de ses ud over

træningen.

Han synes, at frugt og saft pausen har stor betydning, da det er her alt kommer ”på bordet”.

Der er ikke den barriere overfor hinanden og så bliver der snakket frit fra

leveren... Jeg vil nok sige, det er dét, der har den største betydning, bare lige de 5

minutter man sidder der inde… de knokler herinde for at blive bedre. Men så har

man lige behov for at komme ind og fortælle deres historie.

Carl

Om aldersgruppen på træningsholdet, siger Carl, at det nok ikke betyder det helt store… jeg har

venner i den helt unge skala og helt op i den ældre skala… jeg ser dem ikke uden for træningen.

26

Carl siger om frugt og saft pausen, det synes jeg da er meget hyggeligt.

Han fortæller at, de bruger tiden på, at snakke om frustrationer over, at tingene inde ved

sagsbehandleren går umådeligt langsomt… det er sådan nogle ting vi diskuterer... vi snakker

ikke sådan decideret om vores sygdom.

Ditte

Ditte siger, at det er dejligt, at være sammen med mennesker på næsten samme alder. Man

havde lidt fællesskab og vi lærte hinanden at kende på sådan en god måde.

Ditte fortæller, det var den gode stemning, der gjorde at vi kunne grine i fællesskab og sige til

hinanden:

Kom nu… Jeg oplevede faktisk der var en rigtig god tillid på holdet… men vi kom

jo også til at gå der sammen i rigtig lang tid… der var ikke noget svingdørsagtigt

over det. Det var jo bare os.

Frugt og saft pausen, har været guld værd, siger Ditte. Lige der føler man sig ikke så

klientagtig, da føler man sig nærmest … kollegaagtig. Man får en opfølgning på de andres

hverdagsliv. Men hun siger også det til tider har været svært, når de andre havde det svært… vi

var der for hinanden, men det gjorde ondt, hvis der var nogen af de andre, fordi vi havde det

der fællesskab alligevel. Som stødte ind på mange skæbner.

Ditte har nydt det fælles fundament, fordi

alle andre kan mene og tro og fornemme, hvordan jeg har det. Men derude har

jeg en fornemmelse af at de ved det. Da jeg gik ned, da jeg ramte årsdagen for

min blodprop, så siger en af de andre borger ”jamen sådan havde jeg det også,

det var hæsligt, så hør nu bare efter din læge og gå hjem og læg dig… det trænger

du til”.

Ud fra ovenstående kan det ses at de har haft forskelligt gavn af netværksdannelse og social

sparring borgerne imellem. Fælles er at tre mener ikke det har den store betydning, at de er

jævnaldrende, for Ditte har det en stor betydning, at være sammen jævnaldrende. Frugt og saft

pausen mener alle sammen, at de har gavn af. De drøfter forskellige ting, der har betydning for

dem i deres hverdag. Træning med andre er vigtigt for Ane og Ditte, ikke nødvendigvis for Bo.

Ane og Bo indgår i en netværksdannelse med andre på træningsholdet udenfor træningen. Det

er ikke tilfældet for Carl og Ditte.

27

Udslusning til ikke-kommunalt tilbud

Ane

Ane fortæller, at hun er begyndt at gå til selvtræning mandag og torsdag. Adspurgt om, hvad

der skal til, for at begynde træningen et andet sted, svarer Ane:

Jamen det har jeg svært ved at se, fordi det der med fitnesscenter, det er jo de der

tynde personer, det vil jeg slet ikke begynde på at få mig sat ud i nu. Jeg er bange

for at folk bare står der og glor på ”hvordan hun ser ud, hende der kommer ind

dér”.

Ane fortæller, at terapeuterne ville undersøge om der er nogle fitnesscentre, der kunne være

alternativ for træningsholdet, men de har ikke fået nogen tilbagemelding.

Bo

Bo fortæller, at han det sidste halve år har gået to gange om ugen, tirsdag og torsdag. Han

fortæller, at han kan gå på træningsholdet, så længe han er tilknyttet sygehuset. Bo fortæller, at

der har været snak om, at han skulle fortsætte i et fitnesscenter, men det ønsker han ikke. Fordi

det er for stort og der er ikke de muligheder, som træningsholdet giver ham. Bo uddyber, det er

noget andet, du kunne sagtens gå ind og køre spinning og løbebånd og alt det der, men det er et

andet socialt publikum du møder. Det har jeg ikke lyst til.

Carl

Carl fortæller, at han er blevet tilbudt at komme ud i et fitnesscenter. Men siger:

Det føler jeg mig ikke rigtig tryg ved. At rende rundt mellem steroide bomber og

sådan noget der, og så ligne en ren karklud, som ikke kan løfte noget som helst.

Jeg ville føle mig meget underlegen og dårligt tilpas over det. Ikke, at det egentlig

bare er motivationen, for jeg kan jo egentlig være ligeglad med det. Men det er

jeg jo på en eller anden mærkværdig måde ikke. Så vil jeg hellere være sammen

med ligesindet.

Ditte

Ditte fortæller, at kommunikationen glippede om hendes udslusning, hvilket gjorde hende

forvirret. Ved at hun fik en ekstra måned, hvor kommunikationen om overgangen til

selvtræning var tydelig, gjorde det hende parat til at stoppe.

28

Hun valgte, at starte på fuldtidsarbejde, dette har medført en periode, hvor hun har haft det

svært og ikke har haft overskud til at komme til selvtræning.

Hun siger, hun tidligere har trænet rigtig meget i fitnesscentre. Ditte fortæller terapeuterne

snakkede om, at få en aftale med et træningscenter, hvor de kunne blive udsluset til.

Den tanke kunne jeg godt li… så kunne man have været kommet sammen med de

andre, som man kender og som man ved, heller ikke er 100% ”fit for fight”. Man

kunne have forsat derude, som et lille hold og måske have lavet nogle aftaler om

nogle trænings tider. Det ville have været super.

Ud fra ovenstående ses det, at de er forskellige steder ift. udslusning til ikke-kommunalt tilbud.

Fælles er, at de er bange for, hvordan andre vil se på dem i et fitnesscenter. Ane er bange for at

de glor. Bo og Carl bryder sig ikke om at skulle møde et andet socialt publikum. Ditte kunne

godt tænke sig at komme i et fitnesscenter, sammen med andre ligesindet fra træningsholdet.

Forandringer i hverdagslivet

Her præsenteres borgernes subjektive oplevelser af, hvilke forandringer deltagelsen på

træningsholdet har medført i deres hverdagsliv. Herunder arbejde, fritid og hjemlige aktiviteter,

samt fysiske og psykiske forandringer.

Ane

Ane fortæller, at hendes kondition er blevet bedre, hun går nu længere distancer uden pauser. I

dag kan jeg gå rundt ude i Bilka med en indkøbsvogn, det kunne jeg ikke førhen.

Det betyder meget for Ane, selv at gå rundt i Bilka og lave de impulskøb, som hun gerne vil, og

ikke være afhængig af manden, der førhen kørte hende rundt i kørestol og kom med

bemærkninger som ”åh vi mangler jo ikke noget der”.

Hun fortæller, hun har tabt sig 24 kilo og fået mere bevægelighed i hendes venstre arm.

Bevægeligheden har gjort, at hun fx kan hænge vasketøj op, begynde på madlavningen inden

manden kommer hjem, samt pille kartofler. Ane fortæller, at hun for et år tilbage ikke kunne

bage brød, hvilket hun kan i dag. Hun har lært sig selv at bruge et glas til at forme boller med.

Ane fortæller, at hun kan lege med sine børnebørn. Være der for mine børnebørn og sådan

noget. Når de er her så er farmor ikke en der bare sidder fast på stolen. Hun kan godt gå med

ned og finde legetøj og sådan noget. Så det er rigtig dejligt.

29

Ane fortæller, det er stædighed, hendes ihærdighed og skulder klap, der har medført at hun er

nået hertil i dag.

Bo

Bo fortæller, deltagelsen på træningsholdet har haft stor betydning for ham. Han har haft

mulighed for at tale om sin sygdom… i starten havde det betydning. Ja det har det stadigvæk.

Altså men man bliver mere stærk efter hånden. Lige når man kommer hjem, så er man jo let til

tårer.

Under Bos genoptræning er der i fællesskab blevet sat nogle mål, der har gjort at Bo nu kan

udføre hverdagsaktiviteter fx rede senge derhjemme og sådan noget. Banale ting, fx gå i bad og

tage tøj på… Jeg har lagt en plan for ugen, så der hele tiden er noget.

Bo har generhvervet nogle af sine gamle fritidsinteresser, da han har fået mere energi. Han

fortæller, at han og hans kone hver morgen står op kl. 05.00, sætter kaffe over og løber en tur i

de omgivende stisystemer. Bo løber ikke 5 km, men som han siger den glæde har jeg fået

tilbage, selv om jeg ikke kan løbe ret langt… nu kan jeg måske løbe 20 m, men jeg prøver da på

det.

Bo fortæller, han er blevet mere mobil, for lidt mere end et år siden sad han i kørestol. Han

prøver at genskabe sit gamle hverdagsliv med sin familie, der gerne vil tilbage til dér, hvor man

startede eller var, det føler jeg kun, jeg kan få ved den her træning.

Han fortæller, at han er koblet til ilt 24 timer i døgnet. Det sætter nogle begrænsninger, for man

kan ikke bare rejse. Bo siger i arbejdsøjemed, at så kommer du ikke ind nogen steder, jeg har

oplevet, at det kan virke negativt, når man sidder med sådan én her på.

Bo fortæller, at hans gamle arbejde har tilbudt ham et job, når han er klar. Men han er ikke

startet op fordi det kan jeg ikke, jeg ville gerne, men tror ikke, nej det ville være forkert. Mentalt

er jeg ikke klar.

Bo modtager ikke hjemmehjælp til bad mere, det frasagde han i januar måned, da han har den

holdning prøv at klare dig selv, hvis du kan.

Bo fortæller, at det der har gjort han er nået så langt er, at han har haft en indre styrke, til at

træde i karakter over for sig selv. Bo konkluderer, at træningsholdet har givet ham styrke, troen

på én selv og selvtillid.

30

Carl

Carl fortæller, at fremskridtene svinger ift., hvordan han har det. Der er sket fysiske fremskridt,

så han fx bedre kan bevæge sine fingre og cykle længere. Familien har fået en hund, for at

holde ham i gang og have selskab. Carl har fået en ny hobby, han er begyndt at male til eget

forbrug.

Carl fortæller, at det har været en psykisk belastet periode, hvor man har skulle omstille sig…

jeg betragter mig egentlig bare som en helt almindelig rask mand, i en syg krop.

Om træningsholdet siger Carl jeg tror sku stadigvæk det er mest det sociale, som jeg sætter

højest, så på den måde kan man sige, ved at være med i det her så graver man sig ikke ind i en

skal.

Carl fortæller, at træningsholdet giver det der afbræk i hverdagen, men jeg kan ikke sige at det

har haft nogen direkte indflydelse på min hverdag.

Carls kone kommer med kommentarer til samtalen, hun fortæller, han ikke har overskud til at

komme mere end om en gang om ugen, selvom de anbefaler 4 – 5 gange. Hun fortæller også, at

han ikke kan overskue hans tanker og planer

”jeg skal nok gøre det og det og når gæsterne så kommer, så har han måske lavet

en af delene… hans tid forsvinder… han glemmer hvad han er i gang med… alle

de tanker gør jo du skal have det så roligt, som overhovedet muligt pga. din

sygdom”.

Han fortæller, at han burde komme til træning flere gange.

Det duer bare ikke, tingene skal helst hænge sammen. Hvad nytter det, at jeg

bliver bedre fysisk, hvis det er, jeg går ned psykisk på det. Det er jo ikke skide

smart, tidligere der kunne jeg jo fandeme klarer alt med job og unger, kone og

hus, alt det her.

Carl fortæller, at han har skilt sig af med noget af sit kæreste eje to speciel biler og viser at han

har fået en tatovering på benet.

Grunden til at jeg fik tatoveringen var, at vi altid har haft fuld kontrol over vores

liv, lige pludselig var der noget andet der tog kontrollen, det var sygdommen, og

det var kommunen, det var alt det, der tog kontrollen over vores liv og satte os i

skuffer osv. Og vi kunne ikke gøre ret meget for at influere noget som helst for det.

Men med den her da lavede jeg den, for den kunne de kraftedeme ikke tage fra

mig.

31

Carl fortæller, at det der har gjort, han er nået her til i dag er helt klart, at familie har bakket mig

meget op og viljestyrke, at man gerne vil.

Carl siger, at jeg nok ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men det betyder ikke at livet helt

er slukket. Jeg har bare set det på den måde, at så er der åben for nye muligheder.

Ditte

Ditte fortæller, at deltagelse på træningsholdet, har betydet rigtig meget, samt givet hende

livskvalitet og hjælp til at få erkendelse af sygdommen.

Det var rigtig svært at erkende, at jeg var syg, det var bare så svært. Jeg troede

faktisk, jeg var rask, men jeg kunne godt se, der var nogle småting. Jeg kan godt

se, når jeg ser tilbage, at det var dæle dulme godt, at jeg blev holdt op på at skulle

være der. Jeg var jo ikke rask, der var jo mange ting, som jeg skulle have hjælp

med, og som de har hjulpet mig med… Jeg har lært at leve med de ting, jeg ikke

kan.

Hun fortæller, at hun har fået større fysisk udholdenhed og bedre balance. Hun holder ikke

hovedet på skrå i samme udstrækning, som tidligere, og har i det store hele genvundet kontrol

over mange hverdagsting. Fx tage et bad stående, gå i haven, gøre rent, samt støve af på

køleskabet imens hun står på en stol. Hun er gået fra at have behov for støtte ved gang, til at

cykle på arbejde og deltage i Eventyrløbet. Ditte fortæller også, at hun har fået støtte af

terapeuterne, til at lærer at strukturere hendes hverdag, så hun kan gå i byen og til koncert med

veninderne, vel vidende at det betyder hun skal holde fri fra arbejde næste dag.

Ud fra ovenstående ses det, at de har fået forskelligt ud af træningen, men fælles er, at alle har

opnået mange af deres mål, som beskrevet ovenfor. Enkelte har også opnået

sygdomserkendelse. Dette er især gennemgående for Dittes forløb. Det at være kommet af sted,

har betydet, at de har fået trænet og ikke lukket sig inde derhjemme. Alle forandringerne i

hverdagen, tyder på at alle har fået større livskvalitet, idet de kan mere på egen hånd.

Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne

Her præsenteres borgernes subjektive oplevelser af, hvordan de har oplevet støtten og

kommunikation med terapeuterne, og hvordan de har oplevet inddragelse på træningsholdet.

32

Ane

Ane fortæller, at der er blevet samarbejdet om mål for træningen, og der løbende bliver fuldt op

på resultaterne vha. skemaer.

Hun oplyser, hun igennem Praksis har et samarbejde med en diætist, som har givet hende råd og

vejledning om kost. Hun fortæller, at hun føler sig hørt og forstået af terapeuterne, idet hun får

svar på sine spørgsmål. De kommer altid med et svar ellers undersøger de, hvis det er noget de

ikke ved, så undersøger de det ret hurtig.

Hun fortæller, at det sammenarbejdet mellem hende og terapeuterne, der har gjort at hun har

nået målene. I det store hele er det mig selv... men det er da dét, med at få et los bagi.

Ane siger, hun har haft et godt sammenarbejde med terapeuterne. Hun har følt sig hørt, forstået

og fået støtte.

Bo

Bo siger, han føler sig hørt af terapeuterne. Han fortæller, at hans mål er blevet udfærdiget i et

samarbejde. I starten var det terapeuterne der sagde ”nu synes vi du skal”, indtil han selv kunne

det er absolut dem der er med til at sætte målene, indtil man finder ud af at, nu kan jeg godt

selv sætte dem.

Han fortæller, at han selv har sat målene det sidste halve år. Men selve hans træningsprogram er

lavet i samarbejde mellem terapeuterne og en overlæge.

Bo fortæller, at han kan tale med terapeuterne om alt, lige fra hvor er vi henne nu. Hvad gør vi

for at komme videre? Og så spørger de ind til om man er indforstået med det, at vi gør det på

den og den måde… til familie, indkøb.

Han føler sig forstået af terapeuterne, de støtter ham og kommer med en løsning på hans

problemer. Han fortæller, at terapeuterne udviser empati og er gode til at rose alle på

træningsholdet. Det er ros altid uanset hvem, det har en psykologisk betydning.

Carl

Carl fortæller, at han har oplevet meget støtte fra personalet og føler sig hørt. De har

samarbejdet om hans mål, ved at han mærker efter på egen krop, hvorvidt en øvelse er god eller

ej. Han fortæller, i starten var det vigtigt,

33

at komme ud med frustration og afmagt over det hele… Nu er det ikke så vigtigt at

kunne fortælle om forløbet som sådan. Det er stadigvæk på en eller anden måde

rart, så får man det bearbejdet igen. For man får det jo bearbejdet.

Han har i samarbejdet mellem fysioterapeut og ergoterapeut følt, at der har været forskellige

trin igennem genoptræningen, hvor det ene har føltes mere vigtigt end det andet, og det har så

byttet lidt plads nu. Han har ikke fornemmelsen af, at man er patient derover, som man jo i

realiteten er, det synes jeg er helt ligeværdigt. Vi er alvorlige, vi pjatter, vi snakker privat.

Ditte

Ditte fortæller, at terapeuterne lyttede til hende, hvis man var ved at løbe træt i en øvelse… så

fandt de en anden måde at gøre det på. De var lydhøre for at det ikke var vanvittig spændende

og stå på sådan en balancepude.

Ditte snakkede med terapeuterne om fremskridt, og fortæller at de var gode til at rose. Hun

fortæller om en god oplevelse:

Ej det største, det var jo da jeg havde været ude at løbe, sagde en af terapeuterne,

at jeg løb den faktisk hurtigere end hun kunne løbe den… Det var simpelthen så

fedt. Jeg var simpelthen så sej den dag og det er bare sådan nogle roser. Når man

så får det, jamen jeg kunne slet ikke få armene ned.

Ditte fortæller, det at man bliver rost. Anerkendelse fra terapeuterne, hold da op så kan man

mange ting.

Hun beskriver terapeuterne som lyttende, empatiske og overskudsagtig på den fede måde. Der

var et samarbejde, mellem hende og terapeuterne, hvor målene med træningen blev fastsat i

samråd vha. handleplan. Hun fortæller, at de terapeuter der er tilknyttet træningsholdet virkede

som et team, der understøttede hinanden, og det har været godt for hendes træning.

Ditte siger, at hun virkelig har brugt terapeuterne meget. De snakkede om alt det, hun ikke

forstod ift. hendes sygdom og hjalp hende med at finde frem til, hvad der var vigtigt for hende

at kunne, i stedet for at hun fokuserede på alt det hun ikke kunne.

Ud fra ovenstående ses, at samarbejdet mellem borger og terapeuter er rigtig godt. Fælles for

alle er, at de har følt sig inddraget.

34

De føler sig hørt og forstået, og får støtte i form af opbakning og supervision på deres træning.

Endvidere kan de komme med hverdagens til tider svære modgang. Ditte og Bo siger, at der er

empati fra terapeuternes side. Alle føler de har fået ros og skulderklap.

Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet

Her præsenteres borgernes subjektive forslag til forbedringerne.

Ane

Ane siger, det eneste jeg godt kunne tænke mig, jeg ved godt det er svært, det er evt. at få noget

svømning.

Bo

Bo siger, det er vigtigt med et evalueringsskema, der er udformet som et spørgeskema. En

anden vigtig ting er, at ens ægtefælle kommer med ud i træningscentret. Så har hun en bedre

forståelse.

Carl

Carl siger, at

han savner mere supervision, for vi kender jo øvelserne osv. Men alligevel engang

imellem, kunne det være fint, at man lige fik et spark… Det kører meget i det

samme spor, samme øvelser, for dem er jeg tryg ved.

Ditte

Ditte nævner, ud over før omtalte udslusning til fitnesscenter, at hyppigheden i træningen kunne

justeres. Hun mener, det måske var blevet mere naturligt for hende, at træne selv, hvis hun en

måned inden afslutning, have fået tilbudt selvtræning fx mandag, med mulighed for, at

terapeuterne stadig holdte lidt øje med hende. Som hun siger, så havde jeg ligesom kørt

selvtræningen ind. Det tror jeg ville have været en god ting, at man sagde, nu går du to gange

om ugen og den ene bliver til selvtræning.

35

Resultatdiskussion

Vi vil analysere og fortolke resultaterne og systematiserer diskussionen ud fra udvalgte temaer,

for at få svar på problemformuleringen. Vi vil underbygge empirien med teori og diskutere

ligheder og forskelle, men bibeholde det subjektive aspekt. Det vil vi gøre ud fra den valgte

teori, der er præsenteret i det teoretiske rum, samt de udvalgte forskningsartikler. Vi vil

inddrage anden teori, hvis det findes relevant.

Borgerne oplevelse af kvaliteten på træningsholdet

- Kvaliteten

- Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem

- Udslusning til ikke-kommunalt tilbud

Forandringer i hverdagslivet

Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet

Projektansvarlige vil tage udgangspunkt i borgernes oplevelse af kvaliteten. For at skabe en

kobling til forandring af Praksis, vil vi sammenholde og diskuterer borgernes oplevelse af

kvaliteten, med holdbeskrivelsen.

Kvaliteten

Ud fra resultatpræsentation, ses det, at alle er yderst tilfredse med kvaliteten på træningsholdet.

De har hver især opnået mange af deres individuelle mål og grundet fremskridtene i deres

hverdagsliv, har de fået en positiv oplevelse, af effekten på træningsholdet. Det fremgår

igennem vores interview med borgerne, at formålet med at deltage på træningsholdet ikke var

tydelig for dem. Kriterierne i en evaluering er centrale, idet de er bestemmende for om

indsatsen vurderes som god eller dårlig (Krogstrup 2006: 42). Teorien omkring kvalitetssikring

siger det er vigtigt med tydeliggørelse af mål for at fremme borgernes forståelse for, hvad

indsatsen går ud på. Det understøttes at målrettethed er et vigtigt element i

rehabiliteringsprocessen, når der indgår mange samarbejdspartnere. En klar og tydelig

målsætning giver forståelse for rehabiliteringsforløbets aspekter hos borgeren og de fagpersoner

der indgår (Møller 2007:246).

Borgerne ligger også vægt på det samarbejde, der er mellem dem og terapeuterne. Alle

beskriver, at det har været vigtigt for dem at føle sig hørt, forstået, inddraget, støttet og at de

kunne søge faglig ekspertise. Ane og Bo fortæller at de har haft et godt samarbejde med

terapeuterne, følt sig hørt, forstået samt fået den nødvendige støtte og empati. Carl og Ditte har

36

også haft gavn af, at komme af med deres frustrationer og afmagt. De har følt sig ligeværdige

og ikke som patienter. Kvaliteten for dem alle er også, at de har en masse positive og gode

oplevelser med deltagelse på træningsholdet, og er kommet i nye handlesammenhænge, hvor

der både er ligeværdighed og faglig opbakning.

Kvaliteten for dem alle, ligger som projektansvarlige ser det, i samspillet med terapeuterne ved

ros, empati, forståelse og støtten. Vi ser samspillet som en vigtig del af kvaliteten, det

underbygges i den canadiske teori om klientcenteret muliggørelse, som påpeger vigtigheden i at

inddrage borgerne, så de derved bliver engageret og gennem samarbejde føler sig ligeværdige

(Townsend et al 2008:174-176).

Alle indgår i en deltagerbane i rehabiliteringsbanen, da de modtager genoptræning. Bo og Carl

indgår i endnu en, ved at de går til kontrol på sygehuset. De ser det som en kvalitet, at der er

samarbejde mellem sektorerne. Ifølge Hvidbog (2004: 36-38), er det vigtigt at sektorerne

samarbejder i koordineringen omkring de fælles mål som helhed, så borgeren følger

sammenhæng i forløbet.

Netværksdannelse og social sparring

Borgene har alle opnået nye handlesammenhæng gennem deltagelse på træningsholdet. Denne

rehabiliteringsbane har medført nye relationer med de andre borger og terapeuterne på

træningsholdet.

For Ane og Bo har disse relationer medført, at begge indgår i endnu en handlesammenhæng

med andre borger fra træningsholdet. Anes handlesammenhæng ligger i en fast aftale om, at der

er én, der kører med hende til træning. Ane fortæller, at det har stor betydning, at tale med

andre end hendes mand, da de ikke har så meget at tale om i hver dag. Ifølge teorien om

livskvalitet er det er vigtigt for mennesker at have relationer til andre mennesker, idet

mennesket er et socialt væsen (Henriksen 2007: 75).

Bo udtaler, at han ses med én udenfor træningsholdet. Det er uvist for os om han indgår i en

decideret handlesammenhæng. Vi ikke ved om de har fast aftale om at ses, samt hvilken

betydning det har for ham.

Det er sådanne netværksdannelser, som Praksis gerne vil opnå. Ovenstående underbygges af

teorien om netværk, som siger det er vigtigt at have tilhørsforhold i forskellige

handlesammenhænge, da disse deltagerbaner bruges på forskellig vis (Niklasson 2006: 269-

277).

37

Ane og Bo, indgår endvidere i en handlesammenhæng, da de kommer en ekstra gang om ugen

til selvtræning, hvor der ikke er terapeuter tilstede.

Carl og Ditte har umiddelbart ikke dannet yderligere netværk udenfor træningsholdet med de

andre deltager. Grunden til den manglende netværksdannelse, og dermed dannelse af nye

handlesammenhæng, er muligvis en manglende tydeliggørelse og gennemsigtighed af

terapeuternes formål med træningsholdet ift. netværksdannelse. For at skabe netværksdannelse,

er det ifølge teorien om netværksorienteret indsats vigtigt, at afdække behov for udvidelse af

borgerne netværk, så det ikke bliver en selvfølge, at borgerne har behov for det (ibid.: 282-283).

Graden af borgernes individuelle situation, kan være en begrænsning, pga. manglende overskud

til selv at tage initiativ til nyt netværk, eller opdage et evt. behov. Det underbygges i

netværksteorien, der påpeger, at for at der opnås potentiale for netværksdannelse, er det

væsentligt, at afdække behov for støtte og hjælp i relationerne. Socialt bytte omfatter ikke kun

praktisk hjælp, men også følelsesmæssigt respons, information, råd og vejledning (ibid.: 269-

277).

Ditte fortæller, det hjalp at høre, at andre også havde det svært på årsdagen. Derigennem har

hun lært at acceptere, at man kan have det dårligt. Dittes sygdomserkendelse er også opnået

igennem den sociale sparring, med mere ligestillede. Hun havde sandsynligvis ikke opnået

denne læring, hvis hun ikke havde deltaget i handlesammenhæng på træningsholdet. Hun føler

ikke, at andre i hendes netværk ved, hvordan hun har det. På træningsholdet har hun en

fornemmelse af, at de ved det.

Carl fortæller, at han har haft gavn af, at snakke om sin sygdom. Han føler, at have fået

bearbejdet sygdommen og er kommet til den konklusion, at han føler sig som en rask mand i en

syg krop. Vi mener, at Carl er kommet frem til denne konklusion ved at deltage og få den

sociale sparring på træningsholdet, da vi betragter træningsholdet som en gruppe.

Dittes og Carls sociale læring underbygges af Heaps grundtanke om brugen af grupper. Heap

beskriver, hvordan medlemmerne af en gruppe kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele

følelser, sammenligne erfaringer og udveksle idéer, forslag og løsninger. Det er også vigtigt, at

der er en interaktion, hvor der udvikles personlige forhold mellem borgerne, for at få gavn af en

gruppe proces. Det sker kun, hvis borgerne føler et behov for at indgå i et samspil og er

engageret i hinanden på træningsholdet. Samt de hver især har en opfattelse af, at deltagelsen på

en eller anden måde kan give dem en personlig gevinst (Heap 2003: 22-26).

Vi mener, at borgerne, har opnået social læring og – sparring, idet de har fået en ny erkendelse

af den situation sygdommen eller ulykkestilfældet har bragt dem i. Det at Praksis har dannet

rammer for den fælles handlesammenhæng på træningsholdet gør det muligt for borgerne, at

danne relationer med hinanden og dermed opnå både social læring og – sparring. De har

38

mulighed for at indgå i deltagerbaner i den sociale praksis. Dette underbygger Lave i teorien

om social læring, hvor hun fremhæver, at det sociale liv ikke alene er et spørgsmål om struktur

og umiddelbart levet erfaring, men også deltagelse i gennem social praksis. Mulighed for læring

sker dér, hvor man kan bevæge sig i lokale praksisser for givne deltagere. Mulighederne er

placeret i deltagelsesrelationer, ikke i individer, og ikke i institutionelle strukturer (Lave 2002:

50-53).

Udslusning til ikke-kommunalt tilbud

Ane, Bo og Carls syn på, hvordan andre vil se på dem i et fitnesscenter og hvilket klientel der

kommer der er uændret. Ane og Ditte nævner begge, at terapeuterne havde luftet tanken om at

besøge et. Ditte fortæller, at hun først efter at være stoppet på træningsholdet indser, at det

kunne være godt, at der var lavet aftaler med de andre om at fortsætte sammen som et lille hold,

i et fitnesscenter. I forskningsartiklen (Wolfenden & Grace 2009: 95), påpeger Baum et al.

(2008) at behovet for hensigtsmæssig rehabilitering, er implementering af adaptive strategier

for at imødekomme nye miljøer i hverdagslivet.

Ingen af borgerne er blevet udsluset til træning i et ikke-kommunalt tilbud. Det kan skyldes

borgernes opfattelse af træning i fitnesscentre, men muligvis også, at terapeuterne og borgerne

ikke har været enige om målsætningen. Dermed har de ikke løbende kunne lave en fælles

evaluering af målsætningen (Craik, Davis & Polatajko 2008:322).

Bo fortæller, at han har fået informationer om, at han kunne nå derhen hvor arbejdsmarkedet

var. Andre faktorer for succesfuld tilbagevenden til arbejdet, fremhæver forfatterne i Medin et

al (2006), det er vigtigt, at inkludere patienterne, så de får medbestemmelse i deres egen

rehabilitering og gennem sådanne empowerment udtænker brugbare løsninger på deres egne

problemer.

Ud fra ovenstående ses det, at borgerne har været yderst tilfreds med kvaliteten på

træningsholdet. Når vi sammenholder borgernes oplevelse af kvalitet, med holdbeskrivelsens

formål, ses det, at nogle af borgerne har opnået netværksdannelse. Alle har haft glæde af den

sociale sparring, da de fortæller hinanden om deres hverdag, sygdom og arbejde.

39

Forandringer i hverdagslivet

Vi vil se på, hvilke forandringer det har medført for borgerne at deltage på træningsholdet, og

hvilken betydning det har haft for deres hverdagsliv. Hverdagslivet skal ses i relation til de

betingelser borgerne har og måden de håndtere dem på, da det er med til at skabe og forandre

deres hverdagsliv (Bech-Jørgensen 1994: 168).

For Ane har træningen påvirket hendes livsførelse, idet hun nu fx selv kan tilrettelægge, hvornår

hun vil køre i Bilka. Ane er ikke længere afhængig af hendes mand, hun er mere udholdende og

kan gå længere distancer. Ane har bedre mulighed for at opretholde og være aktiv i sine

livsførelsesbaner, som farmor, husmoder og ægtefælle, idet hun nu deltager i leg med

børnebørnene, laver mad og ordner vasketøj igen. Anes deltagerbane på træningsholdet og

deltagerbanen med den tilknyttede diætist, har medført at Ane har tabt sig og har mulighed for

at indgå i flere handlesammenhæng som fx komme til selvtræning.

Bos livsførelse er forandret, idet han ikke længere sidder i kørestol og har fået større

lungekapacitet. Det gør, at han kan deltage mere aktivt i hans livsførelsesbane inde for

familiens rammer, som mand, far og farfar. Han har også mere energi, til at tage ind til byen og

tager bad når han har lyst, uafhængig af andres hjælp. Bo har mulighed for at indgå i flere

deltagerbaner med hans børnebørn og kan fx hente dem. Han har fået flere kræfter til at ringe

til venner og dermed opretholde hans deltagerbaner i hans netværk. Han har mulighed for at

indgå i flere handlesammenhænge, som fx løbe med sin kone hver morgen og komme til

selvtræning.

Carls livsførelse er forandret ved at der er sket fysiske fremskridt. Han har fået hund, det

medfører en ny handlesammenhæng, idet han går over til naboen en gang om ugen og lufter

deres hunde sammen i haven. Carl har fået en ny livsførelsesbane gennem sin nye hobby, hvor

han maler.

Carl oplever ikke selv de store forandringer i hans hverdag, det kan skyldes hans selvforståelse

af egen livsførelse. Carls selvforståelse, kan være grundet hans sygdom. I følge konen, har han

svært ved at huske og overskue forskellige ting. Fx når de skal have gæster, har han rigtig

mange planer om at hjælpe konen med forberedelserne til gæsterne kommer. Men får ikke

udført mere end en ting, da han hurtigt afledes i sine tanker og glemmer, hvad han er i gang

med. Ud fra vores observationer kan vi stille spørgsmålstegn ved hans selvforståelse, idet der er

uoverensstemmelse mellem det han siger når vi spørger ind til hans forandringer, og det konen

fortæller.

Ditte siger, hun har fået mere livskvalitet idet hendes livsførelse er ændret. Hun kan nu selv

gøre rent, tage et stående bad og gå i haven. Teorien om livskvalitet siger, at det er det enkelte

menneskes helt personlige oplevelse af, hvad der giver mening for dem (Henriksen 2007: 21).

40

Hun har genvundet hendes livsførelsesbane med løb og dermed hendes deltagerbane i fx

Eventyrløbet som udgør en handlesammenhæng.

Dittes livsførelse er også forandret ved, at hun har lært, at strukturer og planlægge hverdagen,

således at hun ved at tage fri for arbejde næste dag, har generhvervet en deltagerbane med

hendes veninder, og kan indgå i forskellige handlesammenhæng fx at tage til koncert.

Ditte har generhvervet sin handlesammenhæng som fuldtidsansat leder. Vi mener, at

træningsholdet og Dittes egne ressourcer kan have været med til at gøre det muligt for hende, at

komme tilbage til denne handlesammenhæng. Det underbygges i artiklen af Gilwort et al, hvor

Carter et al (2000) siger, at både interne ressourcer (fx egen beslutsomhed) og eksterne

ressourcer (støtte fra sundhedspersonale) er en vigtig faktor. Gilwort et al konkluderer i deres

studier at det er vigtigt med

støtte, information og rådgivning vedrørende tilbagevenden til arbejde. Samt

mestringsstrategier, alternative beskæftigelsesmuligheder og følelsesmæssig støtte

i vanskelige beslutninger om deres fremtidige arbejdsliv (Gilwort 2009: 96-102).

Samlet set har borgerne mistet de upåagtede aktiviteter eller den selvfølgelighed de havde i

hverdagen, ved at de blev ramt af deres individuelle sygdom eller ulykkes tilfælde. Det

medførte, at deres kendte selvfølgeligheder og upåagtede aktiviteter, blev overtaget af

strategiske aktiviteter, mod deres individuelle mål og ikke længere var en selvfølgelighed. Ved

at deres selvfølgeligheder ikke længere var der, forsvandt deres kendte hverdagsliv også. Det

underbygges af teori om hverdagslivs selvfølgeligheder. De daglige selvfølgeligheder, lægger

mennesket ikke mærke til, før de brydes op eller skrider sammen. Selvfølgeligheden indebærer,

at vi tager store områder af vores omverden for givet (Bech-Jørgensen 1994:142- 143).

Bo fortæller, at han planlægger sin hverdag så han hele tiden har noget at tage sig til. Ane

fortæller, at hun nyder at komme ud blandt andre, så hun ikke bare falder hen. Carl fortæller, at

det giver et afbræk i hverdagen, så han ikke føler sig lukket inde i en skal. Det underbygges af

teori om hverdagsliv, som siger, at når mennesket ikke har noget fast at stå op til, bliver

hverdagslivet hurtig forskelsløst. Der er ikke ret meget, der kan genkendes som forskelligt fra

noget andet. Det man genkender, er ”det samme og det samme”. Tiden og livet kan opleves

som uforanderligt. Det kan virke, som om der ikke sker noget, der gør en forskel (Bech-

Jørgensen 1994: 145). Det at borgerne kommer i træningscentret, gør en forskel for dem og er

som vist i det foregående med til at forandre deres hverdagsliv og give hverdagen struktur.

Udover støtte fra terapeuterne og borgernes primære netværk, er det deres egne ressourcer, der

har medført forandringerne i deres hverdag. Ane siger, at det er hendes stædighed og

41

ihærdighed. Bo fortæller, at han har haft en indre styrke, til at træde i karakter over for sig selv

og at livet har fået et andet perspektiv. Carl siger, at det er hans viljestyrke. Han ser det at være

blevet syg og arbejdsløs som muligheder i stedet for begrænsning. Ditte fortæller, at det er

hendes kampånd. Det underbygges af teori om hverdagslivskræfter, der beskriver, at mennesker

ikke kun er styret af ydre samfundsskabte kræfter. Inden for hverdagslivets betingelser udvikler

borgerne selv nogle indre kræfter og begynder at føle sig stærke, i stand til at ”gøre noget” samt

få noget til at ske (Bech-Jørgensen 1994: 275).

Ud fra ovenstående empirisk materiale ses det, at borgerne har fået ændret deres daglige

livsførelse. De er nået forskelligt i deres liv, ift. at generhverve forskellige meningsfulde

aktiviteter i hverdagen. De indgår alle i flere handlesammenhænge nu end for et år siden.

Metodediskussion

Her diskuteres validiteten af projektets anvendte metoder og teori.

Forandret forforståelse

Vores forforståelse har ændret sig løbende igennem processen. Vores forestilling om, at

borgerne vægtede den fysiske træning højt, har ændret sig til, at de vægter støtten og empatien

fra terapeuterne højere. Det har til tider været svært for os, at blive klar på vores forforståelse,

da der har været uoverensstemmelse mellem det vi har læst, og det sagte i Praksis, fx mht. ikke-

kommunalt tilbud. Vi blev bekræftet i vores forventning om, at formålet med træningen er

uklar for borgerne. Vores ændret forforståelse har været mulig, da vi har været åbne og har

forsøgt tilsidesat egne forforståelse, ved hele tiden at være reflekterende.

Praksisforskning

Vi oplevede det som en udfordrende metode, men velegnet til samarbejde med Praksis, at

identificere udviklingsområder. Vi mener at kriterierne for den handlingsrettede forskning

opretholdes, idet vi ved at formidle resultaterne af den nye viden, har givet mulighed for læring

og forandring. Vi er bevidste om, at det optimale er, opfølgning på processen noget tid efter, det

ikke er muligt for os. Vores manglende indsigt i Praksis, dets aktører og de organisatoriske

strukturer, kan mindske validiteten (Launsø & Rieper 2008: 31-36).

42

Observation

Observationen var en styrke inden valg af problemformuleringen. Det gav grundlag for

udvikling af vores interviewguide, samt en indledende kontakt til 3 af borgerne, og en

begyndende relation mellem interviewer og borger inden interviewet. Idet vi kun var til stede en

gang, var det et øjebliksbillede, der derfor gør observationen mindre valid, men stadig brugbar

for os.

Interview

Vi fandt kvalitativt interview velegnet som metode til at udforske de subjektives oplevelser,

erfaringer og meninger. Kommunikativ validitet af interviewene blev sikret ved, at interviewer

og suppleant løbende foretog meningsvalidering under interviewet (Kvale & Brinkmann 2009:

280). Transskriberingen af interviewene, mener vi er valide, idet alt er medtaget.

Kritisk psykologi

Anvendelse af kritisk psykologi som teoretisk reference var forudbestemt. Det så vi som en

hjælp, da det har skærpet opmærksomheden omkring subjektperspektivet. Det har forekommet

naturligt, at anvende i forbindelse med ergoterapi, da subjektperspektivet stemmer godt overens

med den klientcentreret tilgang. Vi følte, at de udvalgte begreber var relevante, ift. at øge vores

forståelse af borgernes hverdagsliv, og deres syn på kvaliteten af træningsholdet.

Hverdagslivsteori

Teorien har øget validiteten ift. vores fremstilling af borgernes syn på hverdagslivet. Vi har haft

mulighed for at underbygge med anerkendt teori. Det har udbredt vores kendskab til, hvor

komplekst en hverdag kan være og hvor mange aspekter der spiller ind. Vi mener, at Bech-

Jørgensen var en velegnet teoretiker, da hendes empiriske forudsætning rækker tilbage til 1982.

Det hjalp os med at have fokus på de upåagtede aktiviteter og den selvfølgelighed mennesker

tillægger deres hverdag.

Litteratursøgning

Vi fandt forskningsartiklerne valide, idet de er fra anerkendte forskningsdatabaser. Det har

været svært for os, at udvælge relevante artikler, idet der ikke foreligger evidens om den form

for træningshold, vi har set på. Det at artiklerne omhandler fastholdelse og inklusion på

arbejdsmarked gør dem væsentlige ift. Praksis’ holdbeskrivelse.

43

Pjecen fra Etf viste sig at være relevant under formidlingen, idet de ikke kendte til den. De

mangler et samarbejde med andre faggrupper, for at hjælpe borgerne tilbage til arbejde.

Validitet af resultaterne

Vi har tilstræbt gennemsigtighed ved udførligt at beskrive fremgangsmåden for indsamling af

empirisk materiale, samt hvordan vi har bearbejdet det.

Vores egne arbejdspapir efter interviewet, mener vi er forholdsvis valide, idet vi tager

udgangspunkt i de subjektives perspektiver. Vi er klar over det ikke er den korrekte

fremgangsmåde ift. gyldigheden. Fordi vi ikke hver især har givet vores bud på forforståelsen,

og fremkomne temaer af de subjektive udsagn til analysen, inden vi mødtes. Ideelt og mere

validt, havde været at lave meningskondensering under transskriberingen, og interviewet flere

borgere (herunder også tidligere deltagende).

Vi har oplevet en god kontakt med borgerne og mener at have forholdt os etisk. Der er grundet

det etiske aspekt, ikke vedlagt udskrift af vores arbejdspapir som bilag. Vi oplevede en

udfordring, da det viste sig, at Carl ikke levede op til alle inklusionskriterierne, idet

udholdenheden var lav, og han i følge konen, har svært ved at overskue mange ting og

hukommelsen svigter. Vi valgte, at inddrage ham, da vi fandt det vigtigt, at fremlægge de svar

vi fik.

44

Anvendelsesaspekt og formidling

Formidling

Projektansvarlige forbereder sig vha. Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel, for at

strukturere formidlingen.

(Hiim & Hippe 2007)

Læringsforudsætning

Terapeuterne har mange ressourcer, da de arbejder med borgerne til hverdag, samt har en

sundhedsvidenskabelig uddannelse. De fremmødte har ikke samme forudsætninger ift. den

proces der er foregået, idet nogle terapeuter deltager fra andre distrikter, og ikke har deltaget i

praksisforskningen. Vi formoder, at de fremmødte har interesse, idet emnet fremkommer af

indbydelsen (Bilag 9).

Rammefaktorer

Der afsættes 90 min. til formidlingen, der afholdes på de projektansvarliges uddannelsessted,

efter ønske fra Praksis. Vi vil opstille bordene i en hestesko, der har åbning op mod tavlen, hvor

vi er placeret. Dette for alle kan se hinanden og fremme muligheden for dialog. Ud over os, vil

der deltage ca. 10 terapeuter og evt. 4 ledere.

45

Målet

Områderne for udforskningen i bachelorprojektet, er fundet i samarbejde med terapeuterne, for

at give dem ejerskab i projektet og dermed motiverer dem, for vores forslag til forandringer i

Praksis. Målene er:

At de opnår viden om borgernes perspektiv

At give ny viden til videre refleksion og udvikling af egen praksis

At give dem evalueringsredskaber

At skabe en dialog med forslag til forandring af Praksis

Indhold

Velkomst – 5 min

Præsentation af projektet og resultatet – 15 min

Præsentation af evalueringsredskaber – 10 min

Forslag til forandringer – 10 min

Pause – 5 min

Dialog i grupper – 20 min

Opsamling på dialog – 15 min

Afslutning og evaluering – 10 min

Læreprocessen

Formidlingen foregår via diasshow (Bilag 10), der uddeles en kopi, for at give dem mulighed

for, at tilføje egne noter. Vi vil præsentere dem for resultaterne. Under evalueringsredskaber, vil

vi vise temaerne i vores interviewguide og formidle modellen om informeret evalueringspraksis

(Bilag 11), for at give dem et arbejdsredskab til at tydeliggøre de kriterierne, de fremadrettet

ønsker at evaluere på (Krogstrup 2006: 40- 54).

Vi har valgt, at formidlingen skal indeholde både envejskommunikation og en dialogbaseret

tilgang, samt varierende visuelle elementer i form af tekst, citater fra interviewene og modeller.

Vi vil komme med borgernes og vores forslag til forandringer, samt medinddrage deltagerne

46

gennem gruppearbejde og dialog, for at alles holdninger kommer til orde.

Vurdering

Til sidst vil der være opsamling og evaluering, hvor der besvares spørgsmål, da hensigten er, at

Praksis er medbestemmende til de forandringer der måtte komme, idet praksisforskning er

kendetegnet ved samarbejde mellem projektansvarlige og Praksis.

Anvendelsesaspekt

Deltagerne gav udtryk for, at formidlingen som helhed var god og har givet dem viden om

borgernes perspektiv på træningsholdet. Formidlingen og dialogen satte tanker i gang hos dem.

En af dem fortæller, at selvom kvaliteten er god, skal de være mere opmærksomme og lytte til

borgerne, ift. holdbeskrivelsens mål, og til de individuelle mål. De kunne se flere

udviklingspotentialer for træningsholdet og var glade for muligheden for selv at videreudvikle

på evalueringsspørgsmålene til borgerne, ud fra vores interviewguide. Det at Praksis blev

opmærksom på vigtigheden i at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget, gjorde at de talte

om at lave begrebsafklaringer, herudover var der ikke flere kommentarer til

evalueringsmodellen.

Dialogen gik overvejende på udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Praksis blev opmærksomme

på, at de skulle være mere støttende i afslutningen af forløbet, herunder om der var nogen der

havde brug for netværksdannelse. Det kom frem, at de savnede et samarbejde, med en

socialrådgiver, om at hjælpe borgerne tilbage til arbejdsmarkedet, da de har en manglende

viden på området. Vi henviste derfor til ETF og pjecen Erhvervsrettet rehabilitering – tilbage

til arbejde. Praksis fortalte til formidlingen, at de er i gang med nyt projekt med brobygning,

der skal kobles sammen med udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Praksis var anerkendende i

vores forslag om, at udslusning også kunne være at hjælpe borgerne med, at komme med i

sygdomsforeninger. Der kom konkrete bud på, at Praksis kunne skemalægge besøg i

fitnesscentre, så det blev en fast rutine fx hver tredje uge.

Deltagerne fra andre distriktsområder, gav udtryk for at kunne drage parallel til egen praksis.

Praksis bad om at få tilsendt det udleverede diasshow, så det kan vedlægges deres mappe med

holdbeskrivelsen. De gav udtryk for, at de ser frem til, at læse det fulde bachelorprojekt.

Lederne var ikke deltagne pga. et økonomimøde i kommunen, på baggrund af dette kom

terapeuterne med et ønske om, at projektansvarlige formidler for lederne, eller sender det

færdige projekt med highlightet punkter. Terapeuterne føler, at ledelsen er mere fysisk

orienteret, og det kan være med til at øge opmærksomheden på det ergoterapeutiske aspekt, hvis

lederne fik indblik i de perspektiver borgerne fremhæver.

47

Konklusion

Her besvares problemformuleringen, der redegøres for erfaringer fra processen, samt hvordan

projektet har forandret Praksis.

På baggrund af empirien fremgår det, at borgerne er yderst tilfreds med kvaliteten på

træningsholdet. Noget af det de vægter højt, er samarbejdet med terapeuterne. Herunder støtte,

empati, ligeværdighed og sociale sparring parterne imellem.

Det at borgerne hver især har opnået mange individuelle mål i deres hverdagsliv, og der har

været et godt socialt samvær borgerne imellem, medvirker også til en positiv oplevelse af

kvaliteten.

Når projektansvarlige sammenholder borgernes oplevelse af kvaliteten, med holdbeskrivelsens

formål, ses en divergens. Det overordnede formål med deltagelsen, er ikke tydeligt for

borgerne. Nogle af borgerne har opnået netværksdannelse, men én har manglet støtte til at

danne netværk, til videre træning i ikke-kommunalt tilbud.

Træningsholdet har medført forandringer for alle borgerne i deres samlede livsførelse. De

indgår alle i flere handlesammenhænge nu end for et år siden, fx løbe og selvtræning med

andre. De har nået individuelle mål, fx har flere fået øget funktionsniveau og kan handle ind

alene. Deres livssyn er ændret ved at de ser nye muligheder i livet. Vi forestiller os, at alle har

fået en øget livskvalitet, da de kan deltage i flere aktiviteter og ikke er låst fast derhjemme.

Bachelorprojektet og formidlingen gav grundlag for nye udviklingsmuligheder for Praksis. Vi

erfarede, at når udviklingsområdet tager afsæt i Praksis’ ønsker og behov, medvirker det til, at

øge motivationen for forandring og skabe ejerskab for projektet. Terapeuterne blev

opmærksomme på vigtigheden i, at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget, det gjorde at

nogle talte om at lave begrebsafklaringer og tydeliggørelse af formål.

De udviste engagement ved at indgå i dialog om udviklingsperspektiver til Praksis.

Praksis viser interesse for at benytte projektets resultater, samt refleksionerne til nye tiltag og

forandringer. Hvis det stemmer overens med de økonomiske rammer der kommer og det

igangværende Brobygningsprojekt. Praksis vil efter deltagelse i projektet have øget fokus på

formålet med borgernes udslusning til ikke-kommunalt tilbud, og har nu muligheden for selv at

videreudvikle på evalueringsspørgsmålene til borgerne ud fra interviewguiden.

48

Diskussion og perspektivering

Projektets resultater er relevante ift. den forsatte kvalitetsudviklingsproces af sundhedsvæsenets

ydelser, idet projektet fremhæver borgernes subjektive perspektiv.

Ud fra vores resultat af kvaliteten, undre vi os over, hvordan borgernes oplevelse af kvaliteten

havde set ud, hvis formålet med træningsholdet, havde været tydeligt for dem alle. Det er

vigtigt, at man som fagperson er opmærksom på klare mål, samt løbende reviderer de

oprindelige intentioner for praksis.

Vi har i vores problembaggrund fremhævet Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og Odense

kommunes egen kvalitetssikring. Vi mener, at Praksis søger at opfylde DDKM, idet de deltager

i dette projekt og vi formoder, at de opfylder de kriterier, der er opstillet i deres egen

kvalitetssikring. Vi stiller os undrende ift. besparelserne kommunen arbejder under. Det gør det

svært, at opretholde de fastsatte mål Hvidbog opstiller for vidensbasering og

kvalitetsorientering, omtalt i problembaggrunden.

Vores resultater viser at borgerne har nået mange af deres mål i løbet af det sidste år. Vi er

uvisse omkring, hvor mange mål der var nået efter 3-6 mdr. Det kan være relevant at undersøge

om der sker nye fremskridt eller om det bliver vedligeholdende træning, ved fx at følge

borgerne over en længere periode. Vi forstiller os det er svært, at have en klar holdbeskrivelse,

hvis det både dækker genoptræning og vedligeholdende træning.

Vi har forsøgt at brede viden om træningsholdet ud til andre distrikter i kommunen. Vi mener,

at vores resultater kan bidrage til debat om vigtigheden i det sociale aspekt på træningsholdet, i

en moderne verden, hvor teknologien hurtigt tager over. Det er væsentligt, at man ikke

udelukkende måler på de fysiske forbedringer, men også ser på de andre aspekter, der har været

med til at ændre borgernes hverdagsliv. Fx det sociale, støtte og empati borgerne oplever.

Idéen om selvtræning, kan være brugbar for andre distrikter, idet vores empiriske materiale

viser, at enkelte borger, har haft glæde af at komme til selvtræning. Da det er vigtigt for borger

at træne sammen med ligestillet, frem for borger der ikke har været ude for langvarige

sygdomsforløb eller ulykkestilfælde.

Vores resultater kan bidrage til det ergoterapeutiske perspektiv om klientcentrering. Det har en

stor betydning for borgerne at føle sig inddraget og ligestillet, hvilket passer ind i samfundets

øgede fokus på borgerinddragelse.

49

Forslag til yderligere ergoterapeutiske studier

Terapeuternes perspektiv, fx kvaliteten af fagligheden, motivation, arbejdsgang,

dybere undersøgelser af holdbeskrivelsens mål

Borgers perspektiv, fx tilbagevenden til arbejde, udslusning til ikke-kommunalt

tilbud

Pårørendes perspektiv af forløbet og hjælpen fra kommunen, i hverdagen med nye

udfordringer, når ægtefællen rammes af funktionsnedsættelse

Forslag til metodiske tilgange

Struktureret/ ustruktureret feltobservationer over længere periode

Fokusgruppe interview, kan give nye tanker til perspektiver

Case-studie, få dybere forståelse af borgeren og dens omgivelser

Overveje brugen af en kvantitativ fremgang

50

Litteraturliste

Bøger

Bech-Jørgensen, Birte (1994)Hverdagsliv og selvfølgelighed, I: Når hver dag bliver

hverdag.s.142-143, 145, 168, 2. oplag, Akademisk Forlag A/S, København

Bech-Jørgensen, Birte (1994) Selvfølgelighed og foranderlighed, I: Når hver dag bliver

hverdag. s.247-253, 275, 2. oplag, Akademisk Forlag A/S, København

Bjerg, Jens (2004), Gads Psykologi Leksikon. s. 222, 336. Gads Forlag

Borg, Tove (2003)Sundhedsforskning i humanistisk perspektiv, I: Livsførelse i hverdagen

under rehabilitering – et socialpsykologisk studie. s.47-72, 2. oplag,

HF-trykkeriet, Århus

Borg, Tove (2003)Livsførelse og hverdagsliv, I: Livsførelse i hverdagen under rehabilitering

– et socialpsykologisk studie. s. 73-90, 2. oplag, HF-trykkeriet, Århus

Borg, Tove (2003) Livsførelse i hverdagen under rehabilitering – et socialpsykologisk studie,

2. oplag, HF-trykkeriet, Århus, bilag 2

Borg, Tove; Brandt, Åse; Madsen, Anette J.; Runge, Ulla og Tjørnov, Jytte(2007) Introduktion

til ergoterapi, I: Borg, Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og

Madsen, Anette J. (red) (2003) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet. s. 18-25, 2. udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark, København

Borg, Tove (2007) Begreber om hverdagsliv, I: Borg, Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte;

Brandt, Åse og Madsen, Anette J. (red) (2003) Basisbog i ergoterapi – aktivitet

og deltagelse i hverdagslivet. s.66-91, 2. udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark,

København

51

Borg, Tove; Bundgaard, Karen Marie og Rasmussen, Jette (2007) Praksisforskning, I: Borg,

Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen, Anette J. (red) (2003)

Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 646-679, 2.

udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark, København

Borg, Tove og Brandt Åse (2007) Forskningsbaseret Ergoterapi, I: Borg Tove; Runge Ulla;

Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003) Basisbog i

ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 732-733, 2. udgave 1. oplag,

Munksgaard Danmark, København

Borg, Tove og Runge, Ulla (2007) Et sundhedsvæsen under forandring, I: Borg Tove; Runge

Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003) Basisbog i

ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 48, 2. udgave 1. oplag,

Munksgaard Danmark, København

Craik, Janet; Davis, Jane og Polatajko Helene J (2008)Den Canadiske ramme for

praksisprocessen (CPPF): Præcisering af omgivelserne, I:Townsend, Elizabeth A.

og Polatajko Helene J. Menneskelig aktivitet II, s.318-338, 1. udgave,

oplag, Munksgaard Danmark, København. (Oversat af Christoffersen, Steen,

2007, efter: Enabling Occupation II)

Dalland, Olav (2007)Intervju som metode, I: Metode og oppgaveskrivning for studenter.

s. 128-178, 4. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo

Dalland, Olav (2007)Observasjon, I: Metode og oppgaveskrivning for studenter.

s. 179- 203, 4. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo

Dalland, Olav (2007)Opgavens praktiske utforming, I: Metode og oppgaveskrivning for

studenter. s. 279-287, 4. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo

Ditlevsen, Mona Kjær (2008) Daglig livsførelse som revalidend – et brugerperspektiv, s.9

52

Frølich, Else; Haugbølle, Jette; Hjortbak, Else og Rasmussen, Jette (2007) At muliggøre

aktivitet og deltagelse – sundhedsfremme og forebyggelse, I: Borg Tove; Runge

Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003) Basisbog i

ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 322-327, 2. udgave 1.oplag,

Munksgaard Danmark, København

Gammeltoft, Christensen, Birgitte og Larsen, Anette Enemark (2007) At muliggøre aktivitet og

deltagelse hos voksne – somatisk behandling og rehabilitering, I: Borg Tove;

Runge Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003):

Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s.519, 2. udgave 1.

oplag, Munksgaard Danmark, København

Hartvig, Bente; Hjortbak, Else og Kristensen Hanne Kaae (2007) Kvalitetsudvikling i relation

til ergoterapi, I: Borg Tove; Runge Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen

Anette J, (red) (2003): Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet. s. 680-681, 683, 694, 715, 2. udgave 1. oplag, Munksgaard

Danmark, København

Heap, Ken (2003)Hvordan kan grupper ”hjælpe” I: Gruppemetode inden for social- og

sundhedsområdet. s. 22-26, 2. udgave, 4. oplag Hans Reitzels Forlag, København

Henriksen, Bjarne Lenau (2007)Begrebet Livskvalitet – om at forklare, I: Livskvalitet – en

udfordring. s. 21, 2. udgave, 1. oplag. Gads Forlag, Gylling

Henriksen, Bjarne Lenau (2007)Intet menneske er en ø – om de sociale netværk og livskvalitet,

I: Livskvalitet - en udfordring. s. 75, 2. udgave, 1. oplag. Gads Forlag, Gylling

Hiim, Hilde og Hippe, Else (2007) En kritisk humanistisk didaktik knyttet til didaktisk

relationstænktning. I: Hiim, Hilde og Hippe, Else (2007) Læring gennem

oplevelse, forståelse og handling – studiebog i didaktik. s. 67-84, 2. udgave, 1.

oplag, Nordisk Forlag A/S, København (Oversat af Knud Fink Ebbesen fra Hiim,

Hilde og Hippe, Else Læring gjennom opplevelse, forståelse og handling 1993)

53

Jartoft, Vibeke (1996) Kritisk psykologi en psykologi med fokus på subjektivitet og handling, I:

Højholt, Charlotte og Witt,Gunnar (eds.) Skolelivets Socialpsykologi, Nyere

socialpsykologiske teorier og perspektiver, s.181-183, Unge Pædagoger,

København

Krogstrup, Hanne Kathrine (2006)Informeret evaluering: genstandsfelt, viden, værdier og

anvendelse, I: Evalueringsmodeller, s. 40 – 54, 2. udgave, 1.oplag. Academica,

Gyldendal Akademisk forlag. Århus

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Introduktion til interviewforskning, I: Kvale,

Steinar og Brinkmann, Svend, Interview Introduktion til et håndværk, s.30-31,

2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra

engelsk efter interviews)

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Forskningsinterview, filosofiske dialoger og

terapeutiske samtaler, I: Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, Interview,

introduktion til et håndværk, s. 45, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag,

København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews)

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Transskription af interview, I: Kvale, Steinar og

Brinkmann, Svend, Interview, introduktion til et håndværk. s. 199-206, 2.udgave,

1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk

efter interviews)

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Interviewanalyser med fokus på mening, I: Kvale,

Steinar og Brinkmann, Svend, Interview, introduktion til et håndværk. s. 227-228,

233-234, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake,

Bjørn fra engelsk efter interviews)

54

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Den sociale konstruktion af validitet, I: Kvale,

Steinar og Brinkmann, Svend, Interview, introduktion til et håndværk. s. 280,

2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra

engelsk efter interviews)

Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008) Forskningstyper. I: Launsø, Laila og Rieper, Olaf,

Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og forskningsmetoder i

samfundsforskning, s. 12-42, s. 31-32, 5. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag

Arnold Busck A/S, København

Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008)Det paradigmatiske bagland, I: Launsø, Laila og Rieper,

Olaf, Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og forskningsmetoder

i samfundsforskning, s.45-46, 5. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold

Busck A/S, København

Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008) Forskningsprocessen – fra emnevalg til valg af enheder.

I: Launsø, Laila og Rieper, Olaf, Forskning om og med mennesker

- Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, s. 62-105,

5. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København

Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008) Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder.

I: Launsø, Laila og Rieper, Olaf, Forskning om og med mennesker

- Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, s. 106-156,

5. udgave, 2 oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København

Lave, Jean(1999) Læring, mesterlære, social praksis, I: Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar

Mesterlære – Læring som social praksis. s. 35-53, 4. oplag, Hans Reitzels

Forlag A/S, København (redigeret af Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar 2002)

Law, Mary; Baptiste, Sue; Carswell, Anne; McColl, Mary. Ann; Polatajko, Helene; Poll, Nancy

(2000) Canadian Occupational Performance Measure (COPM)Copenhagen,

Ergoterapeutforeningen (oversat af Andersen, Ane; Ross, Ulla; Tjørnov, Jytte og

Wæhrens, Eva 2000, revideret af Larsen, Anette Enemark 2007, 3. udgave 2007)

55

Lindahl, Marianne og Juhl, Carsten (2009)Opgavens indhold, I: Den Sundhedsvidenskabelige

Opgave – vejledning og værktøjskasse.s.35-102,1. udgave, 2. oplag,

Fadl’s Forlag, København

Møller, Mette Lund (2007) ICF – Et redskab i rehabiliteringsprocessen. I: Jensen, Liselotte,

Petersen Lotte og Stokholm Gitte Rehabilitering – teori og praksis, s. 246,

1. udgave, 1. oplag, Fadl´s Forlag, Århus

Raun, Karina Riiskjær (2006) Sygdom, sundhed og netværk, I: Niklasson, Grit (Red.)Samfund

og kultur i sundhedsarbejdet, s. 263-290, 1. udgave, 1.oplag, Forlaget Frydenlund,

København

Townsend, Elizabeth A.; Beagan, Brenda; Kumas-Tan, Zofia; Versnel, Joan; Iwama, Michael;

Landry, Jennifer; Stewart, Debra og Brown, Jocelyn (2008)Muliggørelse:

Ergoterapis kernekompetance, I: Townsend, Elizabeth A. og Polatajko Helene J.

Menneskelig aktivitet II, s.141-200, 1. udgave, 1.oplag, Munksgaard Danmark,

København. (Oversat af Christoffersen, Steen, 2007, efter: Enabling Occupation

II)

Artikler

Wolfenden, Barbara and Grace, Marty (2009)Returning to work after stroke: a review, p. 93-97

I: International Journal of Rehabilitation Research 32, Wolters Kluwer

Health - Lippincott, Williams and Wilkins. Malbourne, Australia

Gilworth, G; Phil, M; Cert, Ad; Sansam, K.A.J and Kent, R.M (2009)Personal experiences of

returning to work following stroke: an exploratory study, p. 95-103. I: Work 34,

United Kingdom

56

Internetadresse

Ergoterapeutforeningen (2010)Erhvervsrettet rehabilitering – tilbage til arbejde,

Tilgængelig 1. november 2010 fra:

http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/

Rehabilitering/Arbejdsrehabilitering/Ergo-TTA-brochure-web-261010.pdf

Kilden angives i teksten (Etf 2010)

Kræftens bekæmpelse (2010)Kræftens bekæmpelses nøgletal og baggrundsviden,

Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:

http://www.cancer.dk/fagfolk/noegletal_og_baggrundsviden/noegletal.htm?NRM

ODE=Published&NRNODEGUID=%7bB99BF677-6013-4807-BF54-

0E75B45D02C3%7d&NRORIGINALURL=%2ffagfolk%2fnoegletal_og_

baggrundsviden%2f&NRCACHEHINT=Guest

Kilden angives i teksten (Cancer 2010)

Odense kommune (2010) Odense Kommunes Kvalitetsstand for genoptræning,

Tilgængelig 11. oktober 2010 fra:

http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Aktiviteter%20og%20

traening/~/media/AEHF/Kvalitetsstandarder/Kvalitetsstandard%20for%20

genoptraening%20%20050510_2010081012264101.ashx

Kilden angives i teksten (Odense 2010)

Socialministeriet (2010)Serviceloven § 86.

Tilgængelig 31. oktober 2010 fra:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=133043#K14

Kilden angives i teksten (Socialministeriet 2010)

Socialministeriet(2010)Sundhedsloven § 140.

Tilgængelig 31. oktober 2010 fra:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130455#K39

Kilden angives i teksten (Socialministeriet 2010)

Marselisborg Centeret (2004) Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.

Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:

http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf

Kilden angives i teksten (Hvidbog 2010)

57

Sproget.dk (2010)Indgang til det danske sprog

Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:

http://sproget.dk/

a) http://sproget.dk/lookup?SearchableText=kvaliteten

b) http://sproget.dk/lookup?SearchableText=forandringer

Kilden angives i teksten (Sproget 2010)

Videnscenter for Hjerneskade(2010). Hjernekassen

Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:

http://www.hjernekassen.dk/Beregning.asp?PageID=1634

Kilden angives i teksten (Hjernekassen 2010)

Wikipedia (2010) Den frie encyklopædi

Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel%3AS%C3%B8gning&search=

indbyggere+i+odense+kommune

Kilden angives i teksten (Wikipedia 2010)