Elevblad marts 2015
-
Upload
blakilde-efterskole -
Category
Documents
-
view
226 -
download
3
description
Transcript of Elevblad marts 2015
ELEVFORENINGEN 65. ÅRGANG NUMMER 1 MARTS 2015
Det er mangt og meget der gennem tider-
ne er forandret på Blåkilde – hver tid har
sine ”kæpheste”. Noget har fået en
”kærlig hånd” eller en overhaling. Andet
er blevet jævnet med jorden eller vendt
på hovedet. Noget har fået en oppuds-
ning, andet er blevet ”sminket” og sidst
men ikke mindst er der noget som blev
nænsomt renoveret.
Det store vægmaleri i den gamle fore-
dragssal høre til i den sidste kategori. Det
er et billede, der gemmer den røde tråd i
Blåkildes hjertefortælling - fra skolens
begyndelse og til nu. Et billede som alle
elever kender til og hvis historie er blevet
fortalt igen og igen. Men med tiden - 60
år er det blevet til, har støv og snavs, tale-
re med store armbevægelser, en blå kors
børnesommerlejr, en elev eller to der i
begejstret leg lod dette eller hint flyve
gennem luften – sat sine spor på det gam-
le fresco-maleri. Tiden er kommet til, at
det med nænsomhed skal restaureres.
Til at løse opgaven har vi hyret KUNST-
KONSERVERINGEN - danske museers
center for bevaring af kunst. De er lan-
dets dygtigste på området. Tre kvinder
arbejder med at rette op på skaderne fra
tidlig morgen til sen aften. En uge for at
renovere billedet er nådigt sluppet set i
lyset af at Schmidt Madsen brugte et helt
årsværk på billedet tilbage i 1955.
Vi glæder os til at vise resultatet frem på
elevstævnet.
Vel mødt
Mennesket kan handle klogt på 3 måder:
”Ved eftertanke; det er det ædleste, ved
at efterabe, det er det letteste, og ved er-
faring - det er det bitreste.” Kung Fu-tse
(550-478 f.Kr.) Det gamle kinesiske citat
kan vi nok alle nikke genkendende til, og
på Blåkilde vil vi altid gerne handle
klogt. Ved åbent hus arrangementet, Ef-
terskolernes Aften, ville det letteste være
at efterabe hvad vi tidligere har gjort.
Da vi de forgående år har haft få gæster
i huset denne aften, sagde vores erfaring,
at vi godt kunne skrue lidt ned for blus-
set i forhold til tidligere. Men vores erfa-
ring blev gjort til skamme, da der kom
mange flere gæster end forventet, hvilket
var meget glædeligt!
Eftertanke kom naturligt i kristendom og
troslivs-timerne, da eleverne blev gjort
klar til årets musical, med titlen:
”Tåbernes testamente”. Martyrerne blev
belyst og præsenteret af eleverne selv.
Da selve musicalugen så kom, var alle
topmotiverede og vi kan nu stolte tænke
tilbage på de flotte danse, de kreative ku-
lisser, sangere, den gode musik af Gaso-
lin og de energiske skuespillerpræstatio-
ner. 22 elever tog derefter med på Blåkil-
des tilvalgsrejse til Indien. En rejse der
giver eleverne store grunde til eftertanke
og ligeledes giver erfaringer omkring,
hvordan hverdagen ser ud i Indien. Rej-
selysten og glæden ved at kunne hjælpe
andre blev her vækket til live for elever-
ne. At handle klogt var også vigtigt i ter-
minsprøveugen, og da man nu udeluk-
kende selv skulle gennemgå fire prøver
på fire dage, var det pænt svært at efter-
abe. Så erfaringer og eftertanker kom
ned på papir, om det så var tysk, engelsk,
dansk eller matematik, så blev der hand-
let klogt! Ud over anderledes uger, der
fylder flot i kalenderen, er der også ble-
vet afsluttet flere af de idrætslige turne-
ringer, (vi stadigvæk deltager i.) I hånd-
boldens Vestjyske Mesterskaber (B) kun-
ne vi efter 6 kampe i den indledende pul-
je med flest sejre deltage i Final 4 stæv-
net. Her var det drengene, der tog guldet
efter en nervepirrende finale. Den store
volleyball-turnering med de andre hold-
ningsskoler i Region Vest, var det Blåkil-
des piger der tog guldet, og drengene tog
sølvet, og til FM i Badminton blev det til
ikke mindre end 9 medaljer. Ud over de
idrætslige præstationer, er der også alle
vores kreative elever, der ikke vinder
medaljer, (ellers ville vi være ret godt
med i år) men i stedet får de udstillet de-
res kunst rundt omkring i det vestjyske.
Når vi nu så går rundt på Blåkilde, og
diskuterer hvad der er vigtigst; musica-
len, Efterskolernes Aften, terminsprøver-
ne eller turen til Indien. Er det drengene
eller pigerne der er de bedste? Ja, så er
det stadigvæk rart at høre de 25 elever,
der interesserer sig for Champions Lea-
gue fodbold, der bruger så meget energi
og klogskab på, hvem der ender med sej-
ren. De store er jo med endnu, og er det
så eftertanken, efteraben eller erfaringen
der gør os klogest, det vil tiden vise.
Men det at vi tør diskutere, hvad vi tror
på, det er det der gør, at vi forhåbentligt
handler klogt, hvilket der også gør os til
Blåkillinger. Forza Blåkilde.
Jens Rabjerg
HOLDREPRÆSENTANTER FOR JUBILÆUMSHOLD 2015 ÅRGANG JUBILÆUM Holdrepræsentanter
1954-1955 60 år Henry Gosvig Madsen, Stadevej 6, 8220 Brabrand
1955 60 år Dagny Jensen, Grønningen 4, 7550 Sørvad
1959-1960 55 år Andreas B. Poulsen, Hyldehaven 108, 6800 Varde
1960 55 år Dorit Bøndergård, Arnborgvej 23, 6933 Kibæk
1964-1965 50 år INGEN
1965 50 år INGEN
1969-1970 45 år Hans Hansen Schmidt, Olingvej 14, 6933 Kibæk
1974-1975 40 år Birgit Baun
1979-1980 35 år INGEN
1984-1985 30 år Anna Helsager Sjøgård
1989-1990 25 år Ulla Bjerg Thomsen, Skolevej 1A, 6920 Videbæk
1989-1990 25 år Nikolai Uth, Tirsbækvej 6, 7120 Vejle Ø
1994-1995 20 år Grethe Ø. Jensen
1994-1995 20 år Per Bjerregaard
1990-2000 15 år Marie F. Christensen
1990-2000 15 år Hanne E. Nissen
2004-2005 10 år Laura Ostersen, Finsensgade 71, 2.tv, 8200 Århus N
2004-2005 10 år Rune Klausen, Elinelundvej 3, 6800 Varde
2009-2010 5 år Jette K. Vestergaard, Borrisvej 8, 6900 Skjern
2009-2010 5 år Kristian B. Pedersen, H. C. Andersens Vej, 7430 Ikast
ÅRGANG Holdrepræsentanter de sidste 5 år
2010-2011 4 år Julie Skou Bæk, Humlevænget 4, 7400 Herning
2010-2011 4 år Allan Fyhn Nielsen, Læsøvej 9, 7200 Grinsted
2011-2012 3 år Xenia Smidt Clausen, Systemvej 25, 7190 Billund
2011-2012 3 år Jakob Nørskov Pedersen, Birkmosevej 51, 7480 Vildbjerg
2012-2013 2 år Ditte M. Østerby, Merrildvej 4, 7480 Vildbjerg
2012-2013 2 år Simon B. Vester, Østergade 42, 7860 Spøttrup
2013-2014 1 år Miriam Poort, Skjernvej 179, 7500 Hol-stebro
2013-2014 1 år Jakob A. Knudsen, Ydunslund 5, 7620 Lemvig
Den tåbelige musical ”Tåbernes Testamente”
handlede i år om 12 tyveknægte på flugt fra
politiet. De søgte tilflugt i en kirke, hvor de
”tilfældigt” mødte forskellige spøgelser fra
bibelen. Spøgelserne var alle mennesker fra
NT, eksempelvis Lazarus, Jomfru Maria,
Martha, Pilatus. Gennem handlingen, blev
tyveknægtene gang på gang udfordret af de
bibelske spøgelser. Hver især blev de i tvivl
om Guds eksistens og berettigelse i nutiden. I
kirken oplevede de både feststemning, cir-
kusshow, spontane tilråb, smukke kvinder,
flirt, vrede hooligans –ja alle typer spøgelser.
I mødet med martyrerne blev de sat i situati-
oner, hvor de blev tvunget til at forholde sig
til tro og egen tilgang til mennesker. Samtidig
kom de til kort, når fortiden og de bibelske
beretninger greb ind i nutiden. Men ret skal
være ret! De 12 tyveknægte blev dramatisk
fanget af politiet. Folket dømte selvfølgelig
røverne til korsfæstelse. Så langfredag blev
lang, og tyveknægtene tvivlede på den barm-
hjertige Gud? Men Gud ske lov! De levende
kom tilbage og tilgav tyveknægtene til sidst.
Selvfølgelig endte musicalen godt. Spøgelser-
ne blev levende og tyveknægtene blev måske
endda integreret i samfundet? De forandrede
sig i hvert fald og lærte helt sikkert kirken
bedre at kende. Tak for en fantastisk uge til
dette års elevhold og til de godt 1000 tilskue-
re, som så de 4 forestillinger. /AS
Musicalugen har været et af højdepunkterne, både
på efterskolen og i mit liv. Jeg synes, at det var helt
vildt fedt at lave noget, der var så stort, og som vi
alle sammen var en del af. Vi var delt ind i mindre
grupper, og mange af os lærte hinanden bedre at
kende. Jeg begyndte også at snakke med nogen,
som jeg slet ikke havde troet, jeg ville få så meget
med at gøre. Jeg fandt også ud af, at nogle af dem
man allerede kendte godt, faktisk havde flere talen-
For mig, var musicalen et af årets
store højdepunkter. Det var hårdt,
men det var det værd i sidste ende.
Jeg brugte musicalen som en mulig-
hed for at udfordre mig selv og prø-
ve noget nyt. Jeg har aldrig sunget
før, og pludselig stod jeg med en
solo. Det var en oplevelse, som jeg
vil huske. Jeg fokuserede hovedsa-
geligt på musikken, især koret og
min solo. Det var virkeligt fedt at
være en del af koret, og høre det
blive flerstemmigt, og udfylde hele
rummet.
Christine Utoft 10.2
Jeg var i bandet, og for mig var musicalen en
fest. At få lov til bruge en hel uge på at øve sig
koncentreret, og til sidst at vise det færdige
produkt frem. Det bedste ved musicalen var
sammenholdet, hvor vi arbejdede hårdt sam-
men. Da vi startede var vi alle uøvede og ikke
klar til at tackle så stor en opgave. Til sidst
stod vi på scenen og fyrede et fantastisk show
af. Det var en helt uforglemmelig oplevelse
med sammenhold og gode minder.
Karl Lyng 9.2
røverne til korsfæstelse. Så langfredag blev
lang, og tyveknægtene tvivlede på den barm-
hjertige Gud? Men Gud ske lov! De levende
kom tilbage og tilgav tyveknægtene til sidst.
Selvfølgelig endte musicalen godt. Spøgelser-
ne blev levende og tyveknægtene blev måske
endda integreret i samfundet? De forandrede
sig i hvert fald og lærte helt sikkert kirken
bedre at kende. Tak for en fantastisk uge til
dette års elevhold og til de godt 1000 tilskue-
re, som så de 4 forestillinger. /AS
Musicalugen har været et af højdepunkterne, både
på efterskolen og i mit liv. Jeg synes, at det var helt
vildt fedt at lave noget, der var så stort, og som vi
alle sammen var en del af. Vi var delt ind i mindre
grupper, og mange af os lærte hinanden bedre at
kende. Jeg begyndte også at snakke med nogen,
som jeg slet ikke havde troet, jeg ville få så meget
med at gøre. Jeg fandt også ud af, at nogle af dem
man allerede kendte godt, faktisk havde flere talen-
ter end man lige vidste de havde. Man lærte også
en masse om sig selv. Jeg havde en af de større rol-
ler i stykket, så jeg fik et godt indblik i, hvordan
stykket var bygget op og sat sammen. Man kan gø-
re så meget med vilje og man kan nå så meget læn-
gere, hvis man bare tror på det og står sammen.
Daniel Bach Jokumsen 9.2
Jeg var i bandet, og for mig var musicalen en
fest. At få lov til bruge en hel uge på at øve sig
koncentreret, og til sidst at vise det færdige
produkt frem. Det bedste ved musicalen var
sammenholdet, hvor vi arbejdede hårdt sam-
men. Da vi startede var vi alle uøvede og ikke
klar til at tackle så stor en opgave. Til sidst
stod vi på scenen og fyrede et fantastisk show
af. Det var en helt uforglemmelig oplevelse
med sammenhold og gode minder.
Karl Lyng 9.2
Fuglene synger fra tidlig morgen, og et tæp-
pe af erantis lader sig ikke kue af sne og
frost, men åbner sig som små skåle, når so-
lens lys og stråler bryder frem.
Det er forår: Stafetten blev givet til mig og
jeg tog den. Mærkede straks hvordan min-
derne fra sommeren 58 vælder frem. Husker,
hvordan vi gik op af trappen, og blev modta-
get af forstander Jensen - lærer Ramskov-
Jepsens - frk. Hansen og frk. Ottesen. 5 må-
neder fulgte. Der var så meget sang og kam-
meratskab. Ture ud fra skolen, cykeltur til
Holmsborg og i bus til Sydslesvig, hvor vi
fik fortalt Danmarkshistorie. Den undervis-
ning og kristendomskundskab vi fik i de 5
mdr. har haft stor betydning for mig, lige si-
den. Forstander Jensens timer i foredragssa-
len, hvor der blev fortalt om vægmalerierne,
og dets baggrund var så stærk, alle lyttede til
det, og alt hvad der siden blev talt og oplevet
i foredragssalen, gjorde stort indtryk. Jeg
tænker på alle lærernes undervisning, på Frk.
Ottesen timer i Etik. Også på fru Jepsen, hvis
køkken vi var i, et lille hold til porcelænsma-
ling. På alle aftenturene til søen og gennem
skoven. En vidunderlig sommer, der gik alt
for hurtig. Der blev grædt så meget, da vi tog
afsked med hinanden. Når jeg tænker på alt
det, var det lige som i går, men det er jo læn-
ge siden.
Jeg fik en dejlig mand. Landbruget blev ram-
men om vores hjem med 3 børn, gode med-
hjælpere og med bondegårdsferier. I de år vi
ikke kom ud i verden, oplevede vi så meget
spændende, når verden kom til os, og børne-
ne nød at have sprog i skolen, så de kunne
snakke med turisterne, som kom fra mange
forskellige lande. Vi havde 33 gode år i
Krogager, men da ingen af vore børn havde
lyst til at fortsætte med landbruget, men var
fløjet fra reden og havde fundet deres livs-
ledsager, så valgte vi at sælge gården og
fandt et dejligt hus i Grindsted, hvor vi nu
har boet i 18 år. Vi fejrede guldbryllup den
29. maj sidste år med vores kære børn, svi-
gerbørn, 11 børnebørn, familie og venner.
Vores 3 børn har alle været på Blåkilde, men
børnebørnene har selv valgt andre eftersko-
ler. Nu er vi meget optaget af bedsteforæl-
dredage i børnehaver - skoler og efterskoler.
Her i Grindsted fik jeg et job, som handicap-
ledsager, og var i 10 år sognemedhjælper
og kirkesanger ved Hejnsvig og Vesterhede
kirker. De år kom til at betyde meget for
mig. Er nu tilknyttet Røde Kors, som be-
søgsven og vågekone.
I skrivende stund er det 7. marts. Når bladet
udkommer er bøgen måske grøn. Det fylder
tankerne med vished om at være til stede lige
der, hvor vi er. Jeg er taknemlig for årene der
fulgte efter de 5 mdr. på Blåkilde Efterskole,
og fordi vi er 2 sammen om, at dele livets
sorger og glæder.
Kirsten Sandfeld Nielsen.
Stafetten er en side, hvor tidligere Blåkillinger fortæller om
sig selv og den tid, der er gået siden opholdet på Blåkilde Stafetten
I ungdommen træffes mange vigtige valg, der
har afgørende betydning for ens videre liv.
Man kan sommetider føle sig nødsaget til, at
være fremadtænkende og træffe beslutninger
som vil få en betydning på længere sigt. Det
virker lidt skræmmende, og alting kan plud-
selig fremstå uhåndgribeligt og overvælden-
de. Midt i al denne travlhed og kaos er det
dog vigtigt, at have sig selv med. Man skal
være tro mod sig selv og ikke tage forhastede
beslutninger. Vi skal finde vores egne veje
uafhængigt af andre, og ikke lade os diktere
og påvirke af omverdenen. Som ung kan man
være splittet, idet man bliver præsenteret for
livets helt store spørgsmål. Med ét står man
ansigt til ansigt med sin fremtid og skal finde
ud af hvad man vil med sit liv. Vores tanke-
gang og måden hvorpå vi håndterer svære
valg er meget individuelle. Én ting er dog
imidlertid fælles for alle på tværs af kulturer
og landegrænser; vi leder alle sammen efter
lykken.
Lykke kan være et virvar af ting, og ser man
det i et stort perspektiv kan lykken synes me-
get abstrakt og udefinerbar. Helt grundlæg-
gende kan lykke skildres som følelsen af
gennemgående tilfredshed og glæde ved sin
tilværelse. På den ene side kan lykke være at
nyde sin morgenkaffe til lyden af fuglesang i
haven, mens lykke måske samtidig kan være
at løbe sig en tur i den friske natur. I det hele
taget er lykken svær at sætte ord på, alligevel
er vi så optagede af at blive lykkelige. Men
hvad indebærer det egentlig at være lykkelig,
og hvordan opnår man lykke?
På et tidspunkt i livet kommer man til det
øjeblik, hvor man må indse at evnerne på
fodboldbanen nok ikke rækker til landsholdet
eller, at det man så inderligt ønskede ikke
kan blive en realitet. Alle vil opleve at have
bristede drømme og føle sorg. Det er de fær-
reste der kommer igennem ungdommen helt
uden skrammer. Man kan sige, at det hører
ungdommen til.
Når man så mærker at have knuste drømme,
kan man jo passende mindes sin barndom. I
barneårene var der plads til at ønske sig lige
det man gik og drømte om. Der var ingen der
skulle forhindre dig i at blive astronaut eller
prinsesse, for hele livet lå foran ens fødder.
Alt kunne lade sig gøre, og begrænsningerne
var få. Måske havde man endda en opfattelse
af, at man var midtpunktet i universet. Det
var så legende let at være barn. Det var mu-
ligt at lukke alle bekymringer ude, leve i nuet
og undlade at forholde sig til krav, lektier og
uddannelse.
Lykke kan være en form for holdepunkt gen-
nem livet, som giver vores tilværelse mening.
Kunne det tænkes at lykke i virkeligheden
bare er et ståsted som giver os noget at stræ-
be efter: en lille guide til, hvordan vi skal le-
ve vores liv. En slags ledetråd som følger
med os, og hjælper os på rette vej. Måske er
Essay af Nan Caroline Dimer Brandt– elev 14/15
Forsidebilledet er fra
Erhvervslinjens
kokkedag.
Maden var
Essay forsat
vi ligefrem nødt til at overbevise os selv om,
at lykke ikke er uopnåeligt, men at vi kan
arbejde os til at opnå en lykkefølelse. For
hvad ville livet i bund og grund være uden
vores endeløse stræben efter lykke?
Vi må også erkende, at livet er ikke altid er
en dans på roser. Jeg tør påstå, at det er nem-
mere at opleve lykke, hvis man har oplevet
det modsatte. Det er måske først dér man
rigtig bliver opmærksom på, hvad lykke er
og værdsætter den. For man skal ikke tage
lykken for givet. Verden er ikke nogen gave-
bod, og man fristes til at sige, at lykke må-
ske bare er tilfældighedernes spil tilsat en
god portion held. Det kan også være at lykke
er et udfald af mange års anstrengelser og
benhårdt arbejde.
Har materialismen indflydelse på lykke? ,
eller er det ikke bare en sidegevinst som er
uden en reel betydning? Det er måske snare-
re vores søgen efter lykke vi forbinder med
livsglæde og livskraft. Er lykke tilsyneladen-
de ikke også noget vi skal finde frem i os
selv? Jeg tror selv, at vi har medbestemmel-
se på om vi er lykkelige. Der er muligvis en
unægtelig sammenhæng mellem vores ind-
stilling til livet og vores opfattelse af hvor
lykkelige vi føler os. For hvis vores sind
konstant er præget af negative tanker, er mu-
ligheden for at opleve ulykke og fortvivlelse
måske større. Derimod hvis vores tilgang til
livet er positiv og imødekommende er chan-
cerne for at blive lykkelig nok bedre.
Lykken er svær at generalisere, da lykke er
dybt forskellig fra individ til individ. Det
handler i høj grad om hvilke værdier man
prioriterer, og hvordan man lever sit liv. Må-
ske kan lykken realisere vores drømme. Vi
lærer måske os selv bedre at kende, samtidig
med vi bliver opmærksomme på lykken. Vi
bliver hele tiden rigere på erfaring, så vi for-
håbentligt kan træffe de rigtige valg. Så husk
at grib lykken hvis du finder den, ellers fin-
der den måske dig.
Blåkilde Efterskole
Blåkildevej 19, 6880 Tarm, Tlf. 97371163
Hjemmeside: www.blaakilde-efterskole.dk
E-mail: [email protected]
Udgiver: Blåkilde Efterskoles Elevforening
Redaktionsudvalg:
Peter Ulriksen og Anne Majbritt Sørensen
Layout: Henning Kristensen
Foto Peter Ulriksen
Elevforeningens formand:
Marianne Saugmann
Produktion: Chronografisk.dk
BAGSIDEORDET
JEG KENDER DIT ANSIGT
Vi kan ikke se Gud
men vi kender hans ansigt
i Kristus på korset.
Gud er
hvor der
er smerte.
I lidelsen og den dybeste
afmagt finder du
Gud.
Min Gud, min Gud
hvorfor har du forladt
mig?
råbte Jesus fra korset.
Han tog al
forladthed på sig
for at intet menneske
skulle være helt
forladt.
Jeg kender dit ansigt
på korset
du lidende Menneskesøn!
Når en hjemløs på gaden
rækker hånden ud mod os
er det Guds ansigt
vi møder.
Når vi selv rammes
af fortvivlelse og gråd
og et medmenneske
sidder hos os i mørket
med nærvær og varme
er det Guds ansigt
vi ser.
Vi kan ikke se Gud
men hans ansigt lyser på os
hver gang nogen viser
os barmhjertighed.
Al kærlighed
som ikke søger
sig selv
er glimt af ham.
En dag indhentes
vi alle af død og kulde
vore træk stivner
blikket brister
alt skal vi miste
alt forsvinder
men i mørket
i det mørke vi frygter mest
tror vi Gud er.
Du rører mit livløse ansigt
og tegner dit eget portræt.
En morgen bliver det påske
for levende og døde
vi skal se Gud
ansigt til ansigt
i al hans herlighed.
Mørket er forbi
døden er ikke mere
vi skal møde dig
lyslevende Menneskesøn.
Inge Hertz Aarestrup
22. februar 2015
BAGSIDEORDET
Forsættelse fra side 11
Jeg kender dit ansigt
Jeg kender dit ansigt på korset
du lidende Menneskesøn.
Jeg tror du er ét med Gud Fader,
du kommer fra højeste sted,
du gengælder ondskab med godhed
du lyser fra korset Guds fred.
Jeg kender dit ansigt på gaden,
du Gud som blev menneskers bror,
du sidder på bænken med poser
og dækker dit fattige bord.
Jeg skynder mig væk fra din nærhed
og undgår dit spørgende blik.
Jeg kender dit ansigt i kirken,
du Gud som er børnenes ven,
du leger med larmende unger
og engle som ingen kan se,
du tysser på harmfulde voksne
som glemmer at synge og le.
Jeg kender dit ansigt i mørket
når alt hvad jeg elsker er væk,
når sanserne stirrer i blinde
og sindet er stivnet af skræk.
Du rører mit livløse ansigt
og tegner dit eget portræt.
Jeg kender dit ansigt en morgen,
lyslevende Menneskesøn,
du kalder de døde fra dybet
og gør din velsignelse kendt.
Jeg møder dig ansigt til ansigt
når sollysets tøven er endt.
Inge Hertz Aarestrup
6. marts 1995