Spadejen marts 2015.pdf

16
Stevns Klint, UNESCO verdensarv – mål for en af forårets ture 28. årgang nr. 1 marts 2015 til og med september 2015

Transcript of Spadejen marts 2015.pdf

  • Stevns Klint, UNESCO verdensarv ml for en af forrets ture

    28. rgang nr. 1

    marts 2015 til og med september 2015

  • Bestyrelsen: Formand: Posten ubesat

    Kasserer: Asbjrn Grarup, Strandmllevej 80, 4300 Holbk, ( 59 43 72 30 : [email protected]

    Sekretr: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbk ( 59 43 50 59 : [email protected] Susanne Quist Jensen Kildeparken 7, 4440 Mrkv ( 30 64 74 80 : [email protected] Thorsten Christensen Lrkevej 1C, 4300 Holbk. ( 40 47 40 01 : [email protected]

    Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mrkv ( 59 27 55 27 : [email protected]

    Suppleant: Vera Haubjerg, Godthbsvej 92, 4300 Holbk ( 25 84 43 42

    : [email protected] Suppleant: Else Eriksen Nyvej 3, 4440 Mrkv ( 31 69 46 49 : [email protected]

    Redaktr: Else Eriksen Nyvej 3, 4440 Mrkv ( 31 69 46 49 : [email protected]

    Indlg til nste nummer af Spadejen modtages MEGET gerne og bedes mailet til Else Eriksen inden den 1. august 2015. Ny adresse, telefonnummer, mail-adresse? Send mail til kassereren! Kontingent: 170 kr for 2015. Indbetales senest 1.februar 2015 p girokonto 246 5388, el. overfres til konto 1551 2465388 (Danske Bank, Holbk).

    Velkommen til de nye medlemmer: Hanne Jensen, Bispehjen 144, 4300 Holbk Frode Rasmussen, Langsen 20, 4450 Jyderup

    se Urup Jensen er dd: Vi har desvrre mistet et mangerigt medlem, idet se Urup Jensen, Havne-byen, Sjllands Odde, dde i begyndelsen af December 2014. se var indtil det seneste r aktiv og hjlpsom i klubben, bl.a. i en lang rrkke eneste medlem af kaffe-/kageudvalget. Vi vil savne hendes gode humr.

    2

  • Hvor ikke andet er anfrt, afholdes foredrag / mder kl. 19.30 p Tornvedskolen, Afd. Kildebjerg, Skamstrupvej 18, 4440 Mrkv. Man kan parkere p skolens legeplads (syd for skolen) og g ind ad dren lngst til venstre.

    Torsdag d.12. marts: Mineraler og ledeblokke Ole Allan Jensen fra Fyns Stenklub vil fortlle om hvilke mineraler. Der er at finde i ledeblokke, og hvilke sten, det kan betale sig at bne med chance for at se dem.

    Torsdag d. 9. april: Klubbens samling Vi gennemgr klubbens egen samling af fossiler, ledeblokke og mineraler. Tag gerne selv sten med, som du er i tvivl om!

    Turene begynder prcist! OBS: starttidspunkt kan variere! Forsinkede deltagere bedes kontakte turlederen p mobiltelefon!En tur vil normalt vare til kl. 15. Enhver deltager kan dog afslutte turen, nr det nskes. Deltagelse i turene er p eget ansvar. Hvis transport/samkrsel nskes, bedes turlederen kontaktet. Sndag d. 26. april kl. 10.00: Strandegrd Dyrehave ved Faxe Ladeplads

    Mdested: ved kirken i Faxe Ladeplads

    Tur-info: Turen er et flles-arrangement med stenklubben Trilobitten fra Falster, og vi vil blive guidet af Karl Jrgen Ovesen. Omrdet rummer meget af naturmssig og historisk interesse. I kystklinten er der mulighed for at se lag fra tre forskellige isfremstd i sidste istid, og enkelte steder spor efter sidste mellemistid i form af hav- og s-aflejringer. Stranden er en rigtig god stenlokalitet. (Se evt. hjemmesiderne www.museum-online.dk/geologi/lokalitet-data.asp?ID=39 og www.kalklandet.dk/sites/default/files/strandegd.pdf )

    Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826 3

  • Tirsdag d. 19. til fredag d. 22. maj: BORNHOLM

    Tur-info: I samarbejde med Team Bornholm arrangerer vi en 4-dages tur (med 3 overnatninger i feriehuse i Hasle), hvor vi skal rundt og opleve ens spndende geologi. Lige fra 1,7 milliarder r gammelt grundfjeld til de yngste sedimentaflejringer p kun 89 millioner r. Der bliver rig mulighed for indblik i forskellige geologiske perioders specialiteter, og ikke mindst vil vi f lejlighed til selv at g p skattejagt efter fossiler og spndende spor af fortidens dyre- og planteliv. Unge spor i landskaberne, i form af skurestriber, vandreblokke og ledeblokke fra istiderne vil vi naturligvis ogs mde. Det er ikke frste gang, Nordvestsjllands Stenklub tager p tur til Bornholm, og vi tr love gode oplevelser! Det prcise program vil vre klar til deltagerne i lbet af april. Turens pris p ca. 2000 kr inkluderer: frgebillet Ystad-Rnne tur/retur (4 pers. i alm bil) 3dage med fuld pension, sengelinned, hndkl., slutrengring og el. Den njagtige pris vil afhnge af antal deltagere og evt. pensionistrabatter p frgen.

    Der er forhndsreserveret frgebilletter og feriehuse til 16 personer, og vi vil gerne have tilmelding snarest! Bindende tilmelding senest sndag d. 12. april til: Else Eriksen, tlf. 3169 4649 Sndag d. 31. maj kl. 10.00: Stevns Klint

    Mdested: Vi mdes ved Hjerup Kirke

    Tur-info: P vejen ned ad trappen lige syd for Hjerup Kirke, foretager man en rejse tilbage i tiden p over 65 millioner r. P frste del af nedstigningen passerer man gennem lag fra istiden for omkring 13.000 r siden. Under det passerer man ned igennem millioner af r gamle kalklag, og kommer ned til grnsen mellem Tertirtiden og Kridttiden. Her finder man det centimeter tykke lag af fiskeler, der markerer et radikalt skift i miljet p jorden. P denne 65 millioner r gamle grnse uddde nsten 2/3 af Jordens dyreliv, hvoraf dinosaurerne er de mest kendte. Der er gode muligheder for at finde fossiler i kalken ved Stevns Klint.

    Teksten ovenfor stammer fra hjemmesiden www.geus.dk/DK/popular-geology/out_in_nature/geol_perler/sjaelland/Sider/stevns_klint.aspx

    Herfra kan man downloade en folder om Stevns Klint som pdf-fil (0,3 MB)

    Turleder: Mogens Hansen tlf. 2866 8826 4

  • Sndag d. 14. juni kl. 10.00: Bjergeneved Nexelbugten

    Mdested: Kr nordp ad Vindekilde Strandvej, 4550 Frevejle. Ved nr. 38 fortsttes ca. 50 meter hvor Krupvej stder til fra hjre og ca.20 m lngere fremme findes en nedkrsel til venstre, til p-mulighed.

    Tur-info: Med ryggen mod vest, hvor Vejrhj kroner en af Odsherreds markante randmorner, ser vi ud over bugten mod Neksel sydvest for os og Sejer lngere ude mod nordvest. P stranden er der mulighed for mange gode fund. For de, som har lyst, slutter vi turen af med at kre og g op p Vejrhj

    Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826 Sndag d. 5. juli kl. 9.30: Drej i Det Sydfynske hav

    Mdested: ved afkrsel 42 p E20 ved Korsr. Kr under motorvejen og parker ved Trnborgvej 170 (Dansk Outlet). Her aftaler vi samkrsel videre frem! OBS: mdetid skal overholdes, da vi skal med en frge fra Svendborg kl. 11.10! (overfartstid 1 t.15 min., billetpris 100 kr.)

    Tur-info: Drej er ca. 5 km lang og 2 km bred. Vi ptnker at medbringe en enkelt bil, s ogs deltagere med mindre gode vandreben kan f fornjelse af turen. Vi sejler tilbage fra Drej kl. 16.25. P hjemturen vil der blive mulighed for at se Danmarks strste sten, Dammestenen, ved Hesselager mellem Svendborg og Nyborg. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826 Sndag d. 9. august kl. 9.30: Neksel i Sejerbugten

    Mdested: Havns, ved frgen til Neksel, afgang kl. 10.00. (Overfartstid ca. 20 min., billetpris 65 kr).

    Tur-info: Neksel er ca. 4 km lang og 1 km bred. Vi kan ikke medbringe bil, og alts kun komme frem til fods. Der findes gode vandrestier p en, og da vi kommer efter yngletiden, er der ogs mulighed for at g helt ude i vandkanten! Vi sejler tilbage til Havns kl. 16.10

    Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 2445 9041

    5

  • Lrdag d. 5. september kl. 10.00: Spindsvinejagt i de Hastrup grusgrav

    Mdested: de Hastrupvej 48, 4000 Roskilde

    Tur-info: Igen i r inviterer Sydsjllands Amatrgeologiske Forening en rkke stenklubber til Danmarksmesterskab i spindsvinejagt. Sidste r samledes rigtig mange til et tilsvarende arrangement.

    Turleder: Mogens Hansen, tlf. 2866 8826 Sndag d. 6. september: Det store Theselskab p Holbk Museum

    Vi deltager igen i museets arrangement med en lille stand, hvor klub-medlemmer fortller om klubbens aktiviteter. Se www.holbmus.dk Sndag d. 20. september kl. 10.00 Stranden ved Nostrup, Rsns

    Mdested: P-pladsen for enden af Klintegrdsvej

    Tur-info: Den sydvendte strand er let tilgngelig p dette sted, og der skulle vre muligheder for gode fund det er et nyt sted for os, s velkommen p opdagelsesrejsen!!

    Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 2445 9041

    Vi fortstter anden sson med sten-og slvarbejdet i klublokalerne i klderen p Kildebjergskolen den 8. marts og den 12. april. Efter sommerferien starter vi frste sson den 13. september.

    Deltagelse i smykkevrkstedet koster 100 kr. pr. sson + medlemskab.

    Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Samme dage er klublokalet bent for medlemmer og andre, som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil lne bger fra klubbens bibliotek eller bruge mikroskopet. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak.

    For yderligere oplysninger ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84 6

  • Alternativ brug af fund fra samleture Pia Rosenstjerne, medlem af Stenvennerne: P vores Stenvennerture har vi det jo med at f slbt diverse sten og mine-raler med hjem. Dette er ikke helt forgves for mit eget vedkommende. Min datter Dina Rosenstjerne, der er guldsmed, har brugt mine fund til udstilling af hendes smykker. En meget flot og naturlig eksponering. Se evt. mere p hendes hjemmeside: www.drdesign.dk

    restikker og ring med antrakonit fra Rbck skiferbrud, fundet p tur til Vstergtland i 2013.

    Armring med granitbrud fra Ylamaa, fundet p Finlandstur i 2014. (fra Lapidomanen/AGR)

    Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra rummet strre end antaget

    Risikoen for et meteornedslag som det, der ramte Rusland i r 2013, er strre end hidtil antaget, viser ny forskning. Samtidig laver forskerne en opgrelse over skaderne efter den russiske meteor.

    15. februar 2013 vgnede indbyggerne i den russiske by Tjeljabinsk nr Uralbjergene op til hje brag og synet af en gigantisk ildkugle, som oplyste himlen over dem, ildkuglen var en strre meteor, som blev knust i sammen-stdet med Jordens atmosfre, og det udlste en eksplosion, omkring 33 gange s kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945. Lyset fra eksplo-sionen var endda s kraftigt, at mindst 25 mennesker blev solskoldede, og hundredvis af russere mrkede varmen fra meteoreksplosionen over dem. I videnskabelige artikler gr forskerne skaderne op efter Tjeljabinsk-meteoren, og samtidig gr de status over, hvad vi kan lre af meteornedslaget, som er det strste i nyere tid. Man kan bl.a. lse, at 3.613 lejlighedsbygninger i byen Tjeljabinsk fik smadret glas og vinduer p grund af trykblgen fra eksplo-sionen, og det svarer til omkring 44o/o af bygningerne i byen. Videnskab.dk har bedt den danske meteoritekspert Henning Haack om at lse de nye

    7

  • undersgelser, og han hfter sig srligt ved, at Tjeljabinsk-meteoren bety-der, at gldende teorier for meteornedslag skal justeres. Meteornedslaget i Tjeljabinsk var en fuldstndig unik begivenhed af en strrelse, som vi kun ser omkring hvert 100. r. Det positive er, at vi denne gang har fet begivenhe-den fuldstndig dokumenteret med video- og lydoptagelser, satellitbilleder, og meget andet. Det betyder, at man meget prcist kan rekonstruere, hvad der egentlig skete, og p den mde se, at vores modeller over meteornedslag faktisk ikke passer, siger Henning Haack, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum p Kbh. Universitet. Han forklarer, at den nye undersgelse viser, at gngse modeller har undervurderet antallet af meteorer i strrelsesordenen p omkring 10-50 m i diameter. Nye undersgelser viser, at der er flere af disse end hidtil antaget.

    Truslen er op mod 10 gange strre end ventet Nu kan vi f nogle modeller, som har bedre styr p, hvad der sker, nr sdan et objekt kommer ned mod Jorden. Det er vigtigt at have denne her videnskabelige forstelse for, hvad der vil ske, for det er jo begivenheder, som har potentiale til at sl folk ihjel, siger Henning Haack. I undersgelsen i Nature anslr forskerne, at antallet af meteorer i samme strrelsesklasse som Tjeljabinsk-meteoren udgr en trussel som kan vre op til 10 gange strre end tidligere antaget. Ole J. Knudsen, som er leder af planetariet ved Steno Museet, Aarhus Universitet, understreger dog, at det ikke betyder, at man skal begynde at frygte, at en stor meteor ramler ned i baghaven. Der er blevet skruet op for risikovurderingen, men det er stadig ikke noget, man skal ligge vgen over om natten. Det er stadig ekstremt sjldent, at den her slags meteorer rammer Jorden, siger Ole J. Knudsen. Sidste gang Jorden blev ramt af himmelobjekt, der eksploderede liges voldsomt som Tjeljabinsk-meteoren, var i 1908 ved den skaldte Tunguska-begivenhed i Rusland.

    Strstedelen af mete-oren, som eksplode-rede over Rusland den 15. februar 2013, smeltede. Her ses et stort stykke af meteo-ren, som ikke smel-tede, men derimod landede i sen Chebarkul i Rusland. (Foto: Science/AAAS)

    I nye og grundige under-sgelser har forskerne og-s revideret p oplysning-erne om, hvor stor og kraftig den nye Tjeljabinsk-meteor var. Inden meteoren eksploderede anslr forskerne, at den var omkr. 19 m i diameter, og den kom susende ned mod Jorden med en svimlende hastighed

    8

  • p 19,16 km i sekundet. I omkring 83 km.s hjde over Jorden begyndte meteoren at eksplodere, og varmeudlsningen var s kraftig, at strstedelen af meteoren smeltede iflge de nye undersgelser var det kun omkring 0,05 procent af meteorens 12.000 tons tunge masse, som ramlede ned p Jorden i form af mindre meteorfragmenter. Resten af meteoren smeltede og blev til stv som dalede ned p Jorden.

    1,5 meter stor meteorit ramlede ned i s Det er nok en jenbner for mange, at der produceres s meget varme, at vi ser sten, som fordamper i lbet af brkdele af sekunder og falder ned som stv i omrdet. Der er flere, som har rapporteret, at der lugtede svovlagtigt i omrdet, og det kan netop vre p grund af stvrester fra meteoren. Der er ret ofte svovl i sten-meteorer, siger Ole J. Knudsen. Nogle dele af meteoren ramlede dog ogs ned som strre klippestykker s-kaldte meteoritter og for nyligt kunne nogle dykkere eksempelvis fiske en meteorklump p 1,5 meter op af den russiske s Chebarkul. Bde Henning Haack og Ole J. Knudsen ppeger, at selvom meteoren medfrte omfattende skader i omrdet, s var det et stort held, at ingen trods alt blev slet ihjel. De russiske myndigheder har tidligere oplyst, at knap 1.500 mennesker sgte lgehjlp i dagene efter meteor-eksplosionen. Det strste stykke af meteoren faldt ned i Chebarkul-sen i Rusland. Krateret, hvor meteorstykket landede.

    En del kom til skade, fordi de blev ramt af glas, som splintrede p grund af trykblgen fra meteor-eksplosionen. Iflge de nye undersgelser udlste den en energi svarende til en sprngning af 500.000 tons dynamit. Skaderne fra den eksploderende meteor skete hovedsageligt i et omrde p landjorden, som mlte omkring 60 gange 120 kilometer iflge de nye undersgelser.

    Tjeljabinsk-meteorit er havnet i Kbenhavn Forskere og andre interesserede har efterflgende fundet adskillige sm stykker meteorit i omrdet, og et lille stykke Tjeljabinsk-meteorit p to gram er havnet p Henning Haacks bord p Statens Naturhistoriske Museum. Der er fundet ret mange stykker i omrdet, og prisen for et stykke meteorit er p fem Euro per gram. Vi arbejder p at f et stort stykke p omkring et kilo hjem, s vi kan udstille det omkring juletid, siger Henning Haack. I Danmark ramler der ogs med jvne mellemrum sm meteorit-stykker ned i mulden. Det seneste meteorit-fund blev gjort i Maribo i 2009, og her kunne ildkuglen ses over 600 kilometer vk, da den flj ned mod Jorden. (Uddrag fra Videnskab.dk)

    9

  • Da Stevns Klint blev UNESCO verdensarv

    En rejsebeskrivelse om turen hvor relang spnding og usikkerhed blev forlst, da verdensarvskomiteen mandag den 23. juni 2014 vedtog at optage Stevns Klint p UNESCOs liste over verdensarv.

    Af Tove Damholt, museumsdirektr

    Spndingen var stor, da den lille danske delegation i slutningen af juni drog til rkenstaten Qatar, hvor rets mde i UNESCOs verdensarvskomit skulle afholdes. Det var mdet, hvor sprgsmlet om Stevns Klints optagelse p verdensarvslisten var med som punkt p komiteens lange dagsorden. Kufferterne var tunge af materiale til omdeling, og computerne fulde af godkendte procedurebeskrivelser og svar p alle tnkelige og utnkelige sprgsml, som kunne blive ndvendige hurtigt at kunne svare p. Ugerne inden afrejsen havde vret prget af hektisk aktivitet. Alt var blevet overvejet og tnkt igennem, s vi kunne vre sikre p, at vi virkelig havde gjort alt, hvad vi kunne, for at vre klar til alt. En af opgaverne var at srge for, at alle derhjemme fik besked, s snart der var nyt. S mange mennesker har vret engageret og ydet en indsats for verdensarvsprocessen, og vi ville vre sikre p, at vi kunne n ud til s mange som muligt hvis nu resultatet blev, som vi hbede. Heldigvis stod Thomas Meyhoff fra Stevns Kommune og Ingeborg Kofoed Brodersen fra museet klar derhjemme og det viste sig at blive en strre opgave, de kom ud for. Efter ankomsten i Doha var det med at komme ud til konferencecenteret, og allerede under indtjekningen blev det frste radiointerview givet det var til DRs Kulturnyt. Dengang vidste vi slet ikke, hvad der ventede. Vi begav os videre i det kmpestore, skinnende og fantastisk flotte konferencecenter for at finde den store sal, hvor over 1.000 mennesker fulgte med i komiteens drftelser. Der myldrede af aktivitet ved de mange borde, hvor delegationer fra over 150 forskellige nationer fulgte med og havde travlt med at f talt sammen p tvrs af landene. Mange var mdt op i karakteristiske kldedragter fra deres egn, og det gav rummet en farvestrlende stemning af internationalt kulturmde. Stemningen under mdet var varm og familir vi var der alle, fordi vi brndte for at sikre verdens natur- og kulturarv. S fulgte ellers arbejdet med at blive tryg ved alle procedurerne, med at flge med og vre klar til at kunne forst, hvad der skete, nr Stevns Klint skulle til behandling. Men det trak ud og trak ud. Komiteen havde meget, de skulle diskutere, og vi mtte begynde at sende besked hjem om, at beslutningen blev udskudt. Tiden blev brugt til at afpudse takketale og svar p eventuelle

    10

  • sprgsml og til at lodde stemningen for vores egen ansgning. Var der mon nogen, som ville stille kritiske sprgsml. Heldigvis havde vi bde Bolette Lehn Petersen fra Kulturstyrelsen og ogs den danske UNESCO-ambassadr Klavs A. Holm til at tage fat og til at hjlpe med formuleringer. Det var meget lrerigt.

    Museumsdirektr Tove Damholt og leder af Stevns Kommunes Natur og Milj Berith Burkandt arbejdede i Qatar koncentreret med at f Stevns Klint p Unescos liste for verdensarv. Her ses Berith Burkandt lngst til venstre mens Tove Damholt er til hjre for hende. Site manager Naja Habermann tog billedet, som blev sendt hjem til sn.dk Vi opdagede, at nogle danske medier meldte ud, at Stevns Klint var blevet optaget p verdensarvslisten. Og s steg aktivitetsniveauet. Mens vi forberedte

    takketale og finpudsede svar p alle mulige sprgsml, mtte vi svare negativt p de lyknskninger, som strmmede ind, samtidig med at vi forsgte at f sendt nye signaler tilbage til medierne hjemme. Pludselig var DR klar til et indslag i Nyhederne. S var det med at f det arrangeret. Det kunne kun blive sndag ogs selvom vi ikke havde nogen afklaring. DR skaffede kontakt til en lokal kameramand, og midt i, at Kina fik en lokalitet optaget, fik vi hevet den flinke kameramand ud og fik kontakt til Danmark. Vi var kun p i halvandet minut, s det var med at vre skarp med svarene. Men godt det ikke var lngere, for s snart Erkan zden sagde farvel, lb telefonen, som sendte til Danmark, tr for strm. Det er ikke kedeligt at lave TV! Da dagen var get, var Stevns Klint stadig ikke behandlet, men vi havde set de mest fantastiske steder blive indskrevet: Silkevejen, hulemalerier, det store Oka-wango-indlandsdelta. Det er virkelig storslet verdensarv. Aftenen blev brugt p at knytte forbindelser til andre verdensarvssteder det er vigtigt, at vi lrer af hinanden. Den nordiske gruppe er en rigtig god gruppe og har allerede hjulpet os i processen med at n hertil, og her kan vi helt sikkert lre mere. Det er med at udnytte chancen med at f knyttet kontakterne. Natten var ikke den letteste, men lidt svn blev det da til, inden dagen startede med det frste interview direkte til P4Sjlland, som kunne fortlle os, at Stevns sydede. Det gav virkelig en stemning helt til Qatar at mrke, at der var s mange der fulgte os.

    11

  • Da vi mandag morgen sad i bussen ud til konferencecenteret, vidste vi, at afgrelsen ville falde samme dag. Vores UNESCO-ambassadr havde ihrdigt forsgt at f rykket behandlingen frem, s det kunne ske, mens han stadig kunne vre hos os, men mange andre lande havde nsket det samme, s komiteen sagde konsekvent nej. Heldigvis nede ambassadren at give os en rkke gode rd til, hvordan vi kunne hndtere sprgsml og i vrigt berolige os med, at han havde fuld tillid til, at vi kunne klare alt. Det var en god sttte at have og godt at blive klogere af. Og pludselig gik det strkt. Mdelederen Madam Chair som hun officielt betegnes, havde bedt komiteen om at stte tempoet op, ikke gentage ting, som allerede var blevet sagt og ikke udtale sig om andet end direkte ndringer til indskrivnings-papirerne. Og det ndrede tempoet. S var det med at f gjort sig klar. Vi ryddede vores bord, testede at vi vidste, hvilken knap vi skulle trykke p for at tnde mikrofonen, hentede vand og ryddede stolene foran, s UNESCOs kamera-mand kunne f et godt billede. Og s var vi klar. Og s skete det. Prsidenten for IUCN Tim Badman, som vi kendte bl.a. fra det konsulterende besg, vi havde i Paris i januar, gik i gang med at prsentere Stevns Klint! At sidde der i salen bag skiltet med DENMARK og se Stevns Klint p de store skrme, mens Tim Badman fortalte, hvorfor IUCN mener, klinten er vrdig til verdensarv og forklarer komiteen det, vi har fortalt om, hvordan vi passer p klinten, og hvordan vi har sikret, at vi vil gre det fremover det var stort. At se sine egne billeder og hre vores egne ord og pointer gentaget. Pulsen var oppe. Og s kom skemaet op, hvor der var flueben i alle de fire emner, som IUCN evaluerer p. Madam Chair spurgte, om der var sprgsml. Et kort gys. Men nej. Ingen sprgsml. S slog Madam Chair et slag med sin lille hammer, og Stevns Klint var verdensarv. Og s var ordet vores. Vrsgo. Heldigvis var vi forberedte det var nu, vi havde chancen for at takke verdens-arvskomiteen, IUCN, verdensarvscenteret og alle, som havde hjulpet. Nu vi havde chancen for at fortlle, at vi var mange, som stod bag dette arbejde, hvorfor vi mener Stevns Klint er vigtig, og at vi har tnkt os at passe p klinten fremover. I fllesskab. Det var vanvittigt stort at f lov til. Mange tanker lb gennem hovedet. Tanker om de mange som lige nu sad i Danmark og fulgte med. Flelsen af at vre reprsentant for et stort fllesskab. Det var meget, meget stort. Og s var det slut. Eller rettere. S startede det. Frst lyknskningerne, som strmmede ind. Kendte og ukendte ansigter som lyknskede p vegne af deres nationer. Og s begyndte pressen. Jeg kan nrmest ikke huske mere, fr det var aften, og de eneste, som var tilbage i konferencecenteret, var vagter og rengring, Naja og mig. Mere end 10 direkte interviews til tv og radio og nogle til den skrevne presse. Uanede mngder af aftaler om tidspunkter og sprgsml og nye kontaktpersoner og ndrede tidspunkter og ndrede sprgsml. Og hele tiden huske tidsforskel og huske at skrive +45 foran nummeret, s man ikke fik en arabisk talende telefonsvarer i stedet for et dansk studie. S var det ellers for fuld fart til den middag den danske stat gav for at fejre de

    12

  • to flotte indskrivninger. Vi nede frem lige efter champagnen var drukket, men heldigvis tidsnok til at hre talerne fra de nordiske lande med ros til det danske arbejde. Vi takkede selv nede en hurtig bid mad fik tanket lidt strm p telefonen, og s var det ellers tid til at hoppe i taxaen til lufthavnen. Flyve til Kbenhavn og s direkte til Tivoli, hvor borgmester Mogens Haugaard stod klar til at g direkte p i Go'morgen Danmark p TV2. Og s overraskelsen: I lufthavnen kl. 7 blev vi mdt af en lille delegation fra stsjllands Museum, der under ledelse af Ilse Srensen var udrustet med

    buketter og flag. Flelserne fik frit lb, men det er jo ogs det verdensarv handler om: Sammenhold og fllesskab. Og nr vi str sammen kan vi ndre verden. Stor tak til alle, som har bakket op under hele forlbet. Der venter os en stor opgave fremad men bare vi holder sammen, skal det nok lykkes godt.

    Tove, Naja og Berith er jublende lykkelige. Foto: Stevns Kommune (Sakset fra Lapidomanen/AGR)

    Fotos til klubbens album: Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter (eller andre arrangementer) i rets lb, vil jeg vre meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Skriv dato og sted bag p hvert billede!

    Hanna Grarup

    Klubbens hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk

    Biblioteket: Vi bringer en efterlysning!

    Disse to gode bger er ikke lngere at finde i samlingen: Mineraler, en bestemmelsesbog l og Mineraler, en bestemmelsesbog ll, af Chr. W. Bauditz,

    De er mrket henholdsvis bl 9 og bl 9a Hvor mon de er blevet af??? Det vil vre dejligt, hvis lneren vil hjlpe dem hjem til klub-biblioteket, s ogs andre kan f glde af dem!!!

    13

  • Mineralsamlernes bedste hjemmeside er blevet udvidet Af Hans Kloster Mineralsamlernes bedste hjemmeside er blevet udvidet, navnlig med en afdeling om Best Minerals. Man slr op p www.mindat.org, derefter Messageboard, hvor overskrifterne er: General (generelt), How To (hvordan bestemmes..), Talk Pages (debat), Maintenance (vedligeholdelse), Other Languages (andre sprog end engelsk) og endelig Best Minerals (oplysninger om mineralarter og -grupper). Se f.eks. under feldspatten albit, en plagioklas oftest fundet i pegmatit. Skarpe krystaller kan mle op til 20 cm. Albit kan vanskeligt skelnes fra oligoklas.

    Oligoklas: (Na,Ca)[Al(Si,Al)Si2O8] Fundet p www.mindat.org

    Albit : NaAlSi3O8 Fundet p www.mindat.org

    Store og fine krystaller af feldspat kan kbes for mindre end 500 kr. og er dermed billigere end de fleste andre mineraler. Det er overraskende for mig, at Arne Noe-Nygaard p side 169-170 i Mineralogi fra 1966 skrev, at veludviklede krystaller af plagioklas ikke er almindelige. Derimod er massiv plagioklas meget udbredt som vsentlig bestanddel i svel magmatiske som regional metamorfoserede bjergarter. Et andet eksempel p Best Minerals er amfibolgruppen p over 100 mineralarter, der ofte er vanskelige at skelne fra hinanden. Artiklen inddeler dem i 8 undergrupper og beskriver mineralerne med gode illustrationer af hver art. P nste side ses 4 eksempler p mineraler som hrer under amfibolgruppen.

    14

  • Richterit:{Na}{CaNa}{Mg5} (Si8O22)(OH)2 (Fra www.mindat.org )

    Actinolit:{Ca2}{(Mg,Fe2+)5}(Si8O22) (OH)2 (Fra www.mindat.org )

    Byssolit: AX2Z5((Si,Al,Ti)8O22) (OH,F,Cl,O)2 (Fra www.mindat.org )

    Tremolit: {Ca2}{Mg5}(S i8O22) (OH)2 (Fra www.mindat.org )

    Under Talk Pages krer ogs en debat om amfiboler. B.Cannon skriver, at sili-kater med en kantvinkel p 56o=amfiboler og p 90o=pyroxener. Amfiboler med hvid stregfarve: tremolit/aktinolit, grn: hornblende/ arfvedsonit og bl: riebeckit. Pyroxener med grn stregfarve: augit, mellemgrn: hedenbergit og lysgrn: diopsid/omphacit. Jeg har ikke tillid til denne forklaring, da disse sten som regel kun viser farvels streg. Derfor vender jeg tilbage til Best Minerals. Debatten fortstter, og selv om vi er kede af ny navngivning af gamle mine-raler, s m vi bje os for de stadig mere avancerede analyser, der er rsagen til justeringerne. Videnskabelige tidsskrifter er fyldt med data og ganske f forklaringer hertil. Derfor er Mindat-hjemmesiden en fantastisk ngle til forstelse af mineralernes udvikling og tilstand for alle, der er interesserede i mineraler. Megen tekst kan udelades og mange fotos kan i sig selv fryde jet og sindet. Det bedste er dog at betragte mineralerne ved selvsyn i alle tre dimensioner. Smukkere genstande findes ikke og derfor kan jeg ikke f nok af mineraler. (Sakset fra Lapidomanen/Agr)

    15

  • Nordvestsjllands Stenklub

    Er en aktiv og velfungerende forening med ca. 70 medlemmer, hvis flles interesse for STEN strkker sig lige fra den umiddelbare glde over sknheden og mangfoldigheden - til nysgerrigheden efter mere viden om geologi, om mineralernes tilblivelse og landskabernes opsten, om fossiler, spor af levende vsner fra jordens forskellige tidsaldre . Vi mdes til foredrag, og sociale arrangementer, tager p ekskursioner , samler og bestemmer vore fund. Og nogle af os gr i vort smykkevrksted for at skre og slibe, pudse, polere og indfatte sten i egne kreationer. Deler du vores fascination og lyst til at g p opdagelse i geologiens verden? Der er ogs plads til dig! Du kan jo starte med at lse vores program inde i bladet, komme til foredrag, tage med p tur og se om det er noget for dig, inden du evt. bestemmer dig for at melde dig ind. VELKOMMEN!

    Stenklubbens udvalg:

    Tur-udvalg: Mogens, Else Mdeudvalg: Birger, Mogens Lokaleudvalg: Susanne, Birger Festudvalg: Hanna, Tove, Flemming Udstillingsudvalg Mogens, Lizzie Kaffe/kage-udvalg Vibeke, Hanna, Elli, Else Redaktionsudvalg: Asbjrn, Else Bibliotekar: Susanne Pressemeddeler: Hanna Hjemmesideansv. Thorsten

    Andre klubbers blade bedes sendt til: Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, : [email protected] Dette blad er trykt hos

    16