Efterskolen 1-2015

6. august 2015 Nr. 1

Godt i gang på efterskolenGode råd til dig som forældre.

Forældre vælger fællesskabAfklaring og nye udfordringer i et fællesskab.

Pinlige forældre skal slippe kontrollenSkuespillerne Mette Horn og Lars Brygmann om deres erfaringer med efterskolen.

11

12

18

Venner for livetMange venskaber holder livet igennem.

Gratis magasin til

forældre

Foto

: Pet

er K

lode

36

UddannelsesGuiden

HVILKEN

UDDANNELSE?På ug.dk kan du få overblik over og informationer om de mange uddannelser, du kan vælge mellem.

Du kan også finde inspiration, hvis du er i tvivl om din retning.

På eVejledning kan du få personling vejledning om dit uddannelsesvalg

og svar på dine konkrete spørgsmål. Vi har åbent dag, aften og weekend.

Chat RingSMS

Mail Facebook Digitale møder

Få overblik, hjælp

og vejledning, når du har tid på

UG.DK

Velkomst

Tekst: Troels Borring , formand for Efterskoleforeningen

Kære forældre

Vi sender vores børn på efterskole, fordi vi tror på, det vil give dem faglig og men-neskelig styrke. Gøre dem robuste til at møde livets udfordringer. Kvalificere dem til at finde deres egen vej, hvor de beskæftiger sig med det, de er gode til. Det de brænder for og drømmer om. Og samtidigt udvikler sig til aktivt at tage del i fæl-lesskabet som ansvarlige samfundsborgere. Efterskolerne er med til at gøre de unge ”langtidsholdbare”. En rigtig god investering for den unge og for samfundet. Efterskolen er med til at bygge grundlaget for, at de unge kan klare sig som men-nesker. Og netop det at blive dannet til at være et helt menneske og dermed kunne omgås andre mennesker er det vigtigste i hele verden.

i efterskoleformen er vi forpligtet på at levere folkelig og demokratisk dannelse og bidrage til den etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft i staten. Udfor-dringen for vores unge er at lære at få øje for mulighederne for personlig udvikling i et fællesskab.

Det er vigtigt, at vores unge har et stort mål af selvstændighed, og at de kan tage ansvar for sig selv og andre. Et efterskoleår hjælper unge med at finde retning,

mening og målestok ved at styrke deres robusthed.

På Efterskolen møder de unge værdier som ligeværd, personlig frihed, frivillig samhørighed og forpligtende fællesskaber på tværs af alle skel og grænser. Efterskoleåret udvikler den almene dannelse og sikrer den fæl-les forståelse af mennesker og samfund - af frihed og lighed og ansvar for fællesskab.

Vi skal i al uddannelse give hver eneste ung optimale vilkår for at ud-vikle sig fagligt, socialt og personligt. De unge skal erfare, at de mestrer noget, opleve anerkendelse og respekt for det, de præsterer, og lære, at deres bidrag til fællesskabet har betydning.

som forældre har i sendt jeres børn på 248 efterskoler, som uaf-hængig af størrelse, geografi, værdier og profiler, skal omsætte be-greberne livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse til noget håndgribeligt og brugbart. I har hver især valgt den efterskole, I finder rigtigst for jeres børn. Det er det bedste udgangspunkt for et stærkt efterskoleår. •

Et efterskoleår gør de unge ”langtidsholdbare”

3Efterskolen · 6. august 2015

Pinlige forældreSlip kontrollen, lyder det fra skuespiller Mette Horn, kendt fra Max pinlig-filmene.

Vær åben på værelset

Brev fra en morJeg græder og græder. Her er så stille. Så-dan skriver en mor efter første skoledag.

Shaka Loveless: Man lærer at respektere andres forskellighederLærerne gav os følelsen af, at vi havde mu-lighed for at leve af musikken, husker den kendte sanger.

Støt dit barnGode råd til forældrene

Forældre vælger fællesskab og afklaringUnge skal være robuste. Derfor vælger forældrene efterskolens skolemiljø.

Det kan være sværtGode råd fra en coach, der arbejer tæt på efterskoleeleverne.

6

2411

12

16

18

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Anders Herfelt Jensen [email protected].

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen6. august 2015Nr. 1 - særudgave til forældre

Indhold

20

Jeg synes, at dem, der har været på

efterskole, virker så lykkelige.

Lars Brygmann,skuespiller

Se mere på side 184 Efterskolen · 6. august 2015

Det indre kompas skal styrkesPer Schultz Jørgensen mener, de unge har brug for karakterdannelse for at styrke deres identitet.

Venner for livetVi har mødt nogle, der fik livslange venskaber på efterskolen.

Kloge hænderPoltikerne vil have flere på erhvervsuddannelser-ne. Efterskolerne udbyder erhvervslinjer.

Plads til udfoldelse Efterskolen var et kreativt rum med plads til at lege og lære, husker skuespiller Peter Plaugborg.

32

36

40

Replik

Gode råd til forældrene:

44

Marcus schalck, 10. klasse. Fra Roskilde

De skal give frie tøjler og tænke, at vi klarer os godt hernede. De skal ikke bekymre sig, men de må gerne forkæle os lidt og for eksempel sende pak-ker, især hvis der er slik med. Når man kommer hjem på weekend, skal de lade

være at bekymre sig og ikke kontrollere os, vi er jo vant til at være mere selvstændige hernede. Ofte er der et lidt stramt program, når man kommer på weekend, der må de godt bare give os noget fred, så vi kan slappe af, det har vi brug for.

Nils Kristensen,8. klasse. Fra Kgs. Lyngby

De skal ikke blande sig for meget og for eksempel lade være med at sende for mange sms er med godt nat skat og sådan noget. De skal heller ikke ringe for meget. Når man hører deres stemme, kan man jo godt komme til at savne

dem en smule og få lidt hjemve. De skal bare tro på, at vi har det godt hernede. Når man er på weekend skal forældrene forstå, at man er træt og har brug for at slappe af og sove. Der er så meget gang i den her nede, at man trænger til ro, når man kommer hjem.

Melanie Eriksen,8. klasse. Fra Jyderup

De skal bare slappe af og tage det roligt. Der sker os ikke noget, vi er i god behold, og vi har det rigtig godt, så det skal de ikke være bekymrede for. De må genre sende en pakke ind imellem, men de skal ikke sende for mange sms er.

Når man er på efterskole, har man ikke så meget tid til at svare på sms er og lignendeNår jeg er hjemme kan det være rart at se resten af familien og vennerne, men man har også bug for at være sig selv og slappe af, så det ville være dejligt, hvis forældrene ikke lavede et stort program for en, når man er på weekend.


Adskillelse

shaka Loveless:

Man lærer at respektere andres forskellighederDet var en anden Shaka Loveless, der kom hjem efter at have været et år på efterskole. I årene inden ef-terskolen havde han mest hængt ud med andre, der var ældre end ham, og lavet ”ældre ting”. Shaka Loveless er musiker og fik sit gennembrud med singlen Tomgang i 2012

EfterskoleLIV

Tekst: Anders Herfelt Jensen, [email protected]

Foto: Kenneth Nguyen

6 Efterskolen · 6. august 2015

Lærerne gav os følelsen af, at hvis vi gerne ville lave musik resten af vores liv, så er det

helt sikkert en mulighed.Shaka Loveless

På efterskolen lærte shaka Loveless at være sammen med andre på sin egen alder og acceptere, at de også var cool. Det var derfor en

ung person med lidt mere ro på, som var lidt mindre fremme i skoene, der kom tilbage fra efterskole.

»Så vidt jeg ved, var det meget fedt for mine forældre, at jeg var der. Det der med, at alting skulle gå så hurtigt, det

fik jeg det lidt mere stille og roligt med. Det var nok rigtig, rigtig fint for mig at prøve at spejle mig i nogle andre på

min egen alder. Og se at der faktisk er mange forskellige måder at gøre tingene på,« fortæller Shaka Loveless.

respekt for forskellighedDer var to grunde til at Shaka tog på efterskole. Den ene var musikken. Den anden var for at sætte sig selv ind i en ny kontekst, og komme lidt væk fra alt det han kendte:

»Jeg fik lov at møde nogle helt andre typer end dem, jeg kendte i forvejen. Og man skal jo have det til at fungere sammen, og det synes jeg, at man får rigtig meget ud af. Man lærer andre folk at kende og lærer at respektere andre folks forskelligheder. Set i bakspejlet har det været utrolig sundt for mig.«

Inden efterskolen havde han gået lige lovlig meget op i at feste, og derfor blev efterskolen også en mulig-

hed for, at han kunne sætte sig selv i en ny kontekst. Det var også på efterskolen, at han mødte Lars Evert, der var

trommeslager i bandet The Gypsies, som blev dannet efter opholdet.

En super sej lærerMens Shaka Loveless gik på efterskole dyrkede de meget heavy-metal genren. Han havde nemlig en musiklærer, Tove, som var ved at ud-danne sig som organist, men hun havde også smag for heavy-genren.

»Tove var super super sej. Det fede ved Tove var, at hun var helt vild med heavy. Så vi fik lov til at lave sådan et heavyhold, hvor vi to eller tre gange om ugen spillede Metallica, Rage Against the Machines og Deep Purple,« mindes han.

Der har aldrig været nogen tvivl om, at Shaka Loveless skulle lave musik. Det har været hans udgangspunkt altid. Men ikke på den •


Shaka Loveless er musiker og fik sit store gennembrud i 2012 med sing-lerne Tomgang og Ikke mere tid.

måde, at han bare skulle leve af det, for det kræver rigtig meget, såsom netværk man ikke kan vide om man får. Der er ingen tvivl om, at en lærers opbakning kan gøre den forskel, der gør, at man kommer til at udleve sin drøm:

»Skolen hjalp os til at komme i gang, og til at føle at det var seriøst,« fortæller han om bandet The Gypsies, hvor han første gang var med til at udgive en plade.

»Lærerne gav os følelsen af, at hvis vi gerne vil lave musik resten af vores liv, så er det helt sikkert en mulighed. Plus at der var en helt masse dygtige folk, så på den måde blev jeg også bare dygtigere til at spille.«

at dyrke sin interesseNår man går på efterskole, har man mu-lighed for at dykke ned i det, som inte-resserer en, og samtidig blive udfordret på det og opdage nye ting. Det var også sådan, at Shaka og hans værelseskam-merat fandt sammen om musikinte-ressen.

»Jeg boede sammen med Chri-stoffer, som var en super fed fyr. Han kom med nogle gamle plader, som han havde stjå-let fra sin far – bl.a. med Sebastian, Røde Mor og den slags – og in-troducerede mig for ældre dansk musik. Og det er jeg Chri-stoffer evigt taknem-melig for,« fortæller Shaka Loveless.

På en efterskole har man det lille fællesskab på værelset, et større på gangen og det helt store som er hele skolen. Han pointe-

Det var meget fedt for mine forældre, at jeg var på efterskole.

Shaka Loveless

rer at der hører et ansvar for fællesska-bet med, når man går på efterskolen:

»Det er vigtigt, at man lærer at fun-gere i fællesskabet.«

tag ansvarPå efterskolen opdagede Shaka Lo-veless, at det var vigtigt for ham at tage ansvar for fællesskabet. Det var ikke fordi han ikke var på natterend, men han fik lyst til at opføre sig mere ordent-ligt:

»Jeg prøvede at være ordentlig i hele den der sammenhæng; det tror jeg

egentlig at vi alle

sammen gjorde. Det var vigtigt, fordi jeg synes, det var vigtigt, at skolen funge-rede for alle. Og hvis den skal det, så må man også ligesom nærme sig hinanden, og det skal skal der være plads til. Der

skal være plads til forskellighed. Det nytter ikke noget, at man render rundt på skolen og er pisse skæv hele tiden,« udtrykker han.

Det er tydeligt, at skolen også havde stor betydning for Shaka Loveless i hans personlige udvikling:

»Forstanderen var et meget tolerant menneske i forhold til alle os crazy un-ger, som skulle fungere sammen. Det var en rigtig god lærerstab, og vi følte, at vi blev taget alvorligt.«

Var rigtig glad for detFor Shaka Loveless er der ingen

tvivl, når det kommer til spørgs-målet, om han vil anbefale andre at tage på efterskole:

»Jeg synes bare, at jeg fik rigtig, rigtig meget ud af det. Og det sjove

ved det er, at det ikke er til at sige på forhånd, hvad det er, man får ud af

det. Det er også det, der gør det spæn-dende. Man bliver udfordret på nogle ting, som man slet ikke havde regnet med, at man ville blive udfordret på. Og man bliver præsenteret for nogle for-

skelligheder, som man slet ikke kunne have forestillet sig i

forvejen.« •

EfterskoleLIV


GO ON AN EXCHANGE YEAR!USA / UK / IRELAND — SKOLEÅRET 2016/17

TILMELD DIG ET INTERVIEW I DAG!EF.COM/READY

GET INSPIRED!

#EFEXCHANGESTORIES

Bo på NYBORG GYMNASIUMS KOSTSKOLE, mens du tager en af de seks ungdomsuddannelser STX, IB, HHX, EUX, EUD eller HF

…så fortsæt i Nyborg

Er efterskolenbare det bedste?

NYBORG GYMNASIUM & KOSTSKOLE

STX

HF

EUD

EUX

HHX

IB

NYBORG GYMNASIUM · Skolebakken 13 · DK-5800 Nyborg · Tel +45 65 31 02 17www.nyborg-gym.dk · www.facebook.com/nyborggymnasium

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt studiemiljø

14246 NG_ann_Efterskolerne.indd 1 22/05/15 09.05

Godt igang på efterskolen

#1Sms og opkald er kun i nødstilfælde – Aftal måske en eller to kon-taktdage om ugen.

#2Kriser skal overvindes – men det er på skolen, det sker. Du kan kun lytte.

#3Du må aldrig give efter for startvanskeligheder – det tager tid at tilpasse sig.

#4Bed dit barn om at snakke med kontaktlæreren eller kontakt ved-kommende, hvis det brænder på.

#5Du kan hjælpe dit barn på vej ved at fortælle de voksne på efter-skolen, hvis der skal tages særhensyn eller bare holdes et ekstra øje med det.

Når dit barn tager på efterskole, flyt-ter han eller hun hjemmefra for første gang. Det kan være hårdt for dit barn at vænne sig til et liv blandt mange an-dre unge. Derfor oplever mange hjemve. Men det er også en stor omvæltning for forældrene.

#6Du skal tale med dit barn i weekenderne og følge med i livet på efterskolen. Deltag i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad der foregår og forstår dit barns udvikling.

#7Du skal være forberedt på, at dit barn forandrer sig og bliver mere selvstændigt.

#8Du skal være opmærksom på dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt.

#9Du skal kontakte kontaktlæreren eller forstanderen, hvis der er noget, du ikke forstår. Eller dit barn fortæller noget om eftersko-len, der bekymrer dig.

#10Du er vandbærer i år. Accepter og værdsæt det!

Det er fristende at gå ind i kampen, når du som forælder får et opkald fra dit barn. Gråd eller hjemve møder dig må-ske i telefonen, og du har mest af alt lyst til at starte bilen og køre afsted for at hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den klarer dit barn og skolen.

Du støtter bedst fra sidelinjen med opmuntrende og forstående kommenta-rer. •

Gode råd Forældre info

Foto

: Han

ne L

oop


EfterskoleLIV Karrierevalg

Mange unge er i tvivl om deres uddan-nelsesvalg. Men de er ikke alene med deres usikkerhed om hvilken uddan-nelses- og karrierevej, de skal vælge. For blandt forældrene er det næsten otte ud af ti, der svarer, at de sender deres børn på efterskole, for at de kan afklare deres evner og interesser i forhold til valg af uddannelse.

Det kan familien Elmelund på Fyn nikke genkendende til.

»Man lærer sig selv rigtig godt at kende både fagligt og socialt, når man går på ef-terskole. Det er vigtigt at kende sig selv, når man skal træffe valg om uddannelse, og om hvor man vil hen i livet,« siger Mai Britt Elmelund, der er mor til Stine, der gik på efterskole i sidste skoleår.

»Året på efterskole har givet Stine en god afklaring, så hun nu er helt beslut-tet på at vælge HF. Før var hun i tvivl. Jeg tror, efterskolen har været med til at bestyrke hende i, at man skal vælge det,

Forældre vælger fællesskab og afklaringEfterskolen bruges i høj grad til, at eleverne opbygger personlig robust-hed og får større klarhed over, hvilken uddannelse de skal vælge. En undersøgelse fra Efterskoleforeningen viser, at forældrene samtidig lægger vægt på, at deres børn lærer at tage ansvar for fællesskabet

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

der er rigtigt for en selv og ikke det, som kammeraterne vælger eller andre for-venter af en,« siger Maj Britt Elmelund.

Flere undersøgelser peger på, at de unge oplever et stort pres i forhold til at vælge ungdomsdomsuddannelse, og det udløser tvivl for mange unge.

»Tvivl er en naturlig del af de unges valgproces. Så samtidig med, at de unge søger en faglig afklaring i 10. klasse, har de også behov for mere modenhed og personlig afklaring, inden de træffer et endeligt uddannelsesvalg,« siger Mette Pless, der er ungdomsforsker på Center for Ungdomsforskning, hvor hun blandt andet fokuserer på unges uddannelses-valg. Når forældrene ligeledes giver ud-tryk for en tvivl, gætter hun på, at det kan hænge sammen med, at uddannelsessy-stemet ser meget anderledes ud i dag.

selvtilliden stigerI Efterskoleforeningens forældreunder-søgelse fortæller forældrene, at de ople-ver, at resten af skolesystemet er meget præstationsorienteret. Derfor bliver Ef-terskolen for mange unge et rum, hvor de for et år kan bringe andre sider af de-

res personlighed og kompetencer i spil.»Vi lever i en tid med øget konkurren-

cepres, og det betyder, at presset på de enkelte stiger. Det kræver robusthed at håndtere. Forældrene lægger vægt på, at efterskolerne kan bidrage med selv-tillid og selvstændighed til de unge,« siger Mette Hjorth Madsen, der er kon-sulent i Efterskoleforeningen.

For Stine Elmelund, der netop er gået ud af 10. klasse på en efterskole, klinger det rigtigt. Om sin egen erfaring fortæl-ler hun:

aFKLariNG

Foto: Per Gudmann

•


Valg af efterskoleDet mener forældrene:

79 procent: Unge har behov for afklaring af egne evner og interesser i for-hold til valg af uddannelse

72 procent: En af eftersko-lens vigtigste egenskaber er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet.

67 procent: En af eftersko-lens vigtigste egenskaber er fokus på elevens hele menneskelige udvikling.

48 procent: Valget af 10. klasse på efterskolen er begrundet i, at den unge ikke var parat til at starte på en ungdomsuddan-nelse.

75 procent: På efterskolen får de unge nye venskaber og minder for livet.

Foto

: Len

e E

stha

ve

Året på efterskole har givet Stine en god afklaring om valg af ungdomsud-dannelse. Moderen Mai Britt Elme-lund er godt tilfreds med udbyttet af efterskoleopholdet.


»På efterskolen bliver man nødt til selv at finde ud af tingene. Der er selvføl-gelig voksne, som kan hjælpe, men det at lave lektier og løse problemer bliver i højere grad op til en selv. Så jeg synes, jeg har lært at tage mere ansvar,« siger Stine Elmelund.

Personlig udvikling i høj kursNår mange forældre søger afklaring af deres børns uddannelsesvalg, er det ikke kun et spørgsmål om, at de unge bliver fagligt klar til en ungdomsuddan-nelse. For mange handler det også om personlig og social udvikling.

”Forældrene er meget bevidste om, at faglige kompetencer ikke kan stå alene, hvis man skal lykkes, hvad enten det er i uddannelsessystemet eller senere på en arbejdsplads,” hedder det i forældre-analysen. Således svarer 67 procent af forældrene, at en af efterskolens vigtig-ste egenskaber er fokus på elevens hele menneskelige udvikling.

Også i erhvervslivet er der fokus på ikke bare elevernes faglige kompetencer, men også på de personlige egenskaber. Forskningschef i Siemens Wind Power, Per Hessellund Lauritsen, ser således stor værdi i de egenskaber, eleverne får mulighed for at udvikle i et efterskole-fællesskab, hvor de er sammen 24/7.

»Det er helt væsentligt, at vores an-

VARIERET PROGRAMFULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

BERLIN BILLIGST FRA KR. 698,- Busrejse - 3 dage /2 nætter 698,- Rutebus - 3 dage/ 2 nætter fra kr. 848,- (små grupper) BERLINBerlin er et af vores allermest populære rejsemål, og det er der flere grunde til. Nogle af de vigtigste er at grupperne får lave priser, god kvalitet, spændende program, tryghed også når eleverne er på egen hånd - og så er det nogle gange billigere end at tage på skolerejse i Danmark!

SPECIALTILBUD!

BERLIN INKL. PROGRAM FRA KR. 1.298,-I får: busrejse Berlin t/r, 4 overnatninger på hostel, 3 timers guidet cykeltur, éntre ved Museum am Check Point Charlie og guidet besøg ved Stasifængslet i Hohenschönhausen.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen Heine Pedersen Kirsten Kallesøe

INKL. PROGRAMPAKKE

fra kun kr. 1.298,-

EfterskoleLIV Karrierevalg


5FEDEFAGRETNINGER

+ EUXTil dig, der kommer direkte fra 9.-10. klasse

Erhvervs-uddannelserne

Følg din interesse, når du skal vælge uddannelse!På AARHUS TECH har du en helt unik mulighed for at følge dininteresse, når du starter lige efter 9. eller 10. klasse!

Vores grundforløb 1 består af fem forskellige fagretninger + EUX. Hver fagretning er et univers for sig, og du får rig lejlighed til at udforske dine faglige muligheder, udfordre dig selv og indlede en superspændende kreativ, nørdet, teknisk, gastronomisk, trendy uddannelse! Du får en sjov og anderledes skoledag.

Vi glæder os til at se dig!

Læs mere på aarhustech.dk/fagretninger

satte kan begå sig i forskellige sammen-hænge overfor kollegaer, og når virk-somheden skal repræsenteres udadtil i forhold til kunderne. På en efterskole lærer man at tage ansvar for sine projek-ter og for at være en del af et fællesskab,« siger han.

Netop det at kunne indgå i et fælles-skab er blandt en anden af topscorerne, når forældrene begrunder, at de sender børnene på efterskole. 75 procent af forældrene siger således, at ”minder og venner for livet” er nogle af de væsent-ligste egenskaber ved efterskolen. For-ældrene pointerer, at det er vigtigt at kunne indgå i et fællesskab.

For efterskoleeleven Stine Elmelund har de mange nye venner været et plus ved opholdet.

»Jeg har fået mange rigtigt tætte ven-ner, og det har været dejligt at møde folk fra mange forskellige steder i Danmark. Før var jeg lidt genert og holdt mig tilba-ge, når jeg skulle møde nye mennesker, men på efterskolen har jeg været nødt til

at åbne mig. Jeg er sikker på, at jeg har lært at gå ind i et nyt fællesskab, og det kan jeg helt sikkert bruge, når jeg star-ter på HF.«

alle pengene værdDirektør i Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen, hæfter sig ved, at for-ældrenes valg af efterskole, er udtryk for et ønske om, at deres børn kan klare sig godt i voksenlivet.

»Forældrene har en opfattelse af, at de gode karakter alene ikke er nok til at klare sig i uddannelsessystemet. Det kræver også social modning og ro-busthed. Vi kan kun glæde os over, at forældre og elever søger efterskolens fællesskab for at ruste sig til livet og kommende uddannelse,« siger han.

Spørger man i familien Elmelund på Fyn, er efterskolen en god oplevelse på både det faglige og sociale felt.

»Opholdet har været alle pengene værd. Stine har fået nogle gode faglige in-put og har samtidig fået en masse sociale

oplevelser, som vil ruste hende godt, til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Jeg kan klart anbefale et år på efterskole som afklaring og udvikling,« siger Mai Britt Elmelund, der fortæller, at famili-ens to yngste børn formentlig også skal på efterskole, når den tid kommer. •


PsyKoLoGi

Det bedste år i mit liv. Nye kamme-rater. Venner for livet. Et fabelagtigt fællesskab. Forventningerne til et ef-

UDDANNELSESDEBATTEN 2015Et folkemøde om uddannelse 11. og 12. september

Fredag d. 11/9 kl. 09.30 -16.00Danske ungdomsuddannelser i fremti den, Lærer- og pædagoguddannelsen i fremti denStandup: Anders Lund Madsen

Lørdag d. 12/9 kl. 09.30 -18.00Børns trivsel, læring og dannelse, Daginsti tuti oner: Normering og ti dlig læring, Skolereformen 1 år eft er, Debatt er arrangeret af interesseorganisati onerUnderholdning: Sebasti an Klein og Store Nørd

TemaSammenhænge i uddannelsessystemet

OrdstyrereClement Kjersgaard og Niels Krause Kjær

Debat medAnnett e Lind (A), Esben Lunde Lar-sen (V), Søren Pape Poulsen (C), Alex Ahrendtsen (DF), Jacob Fuglsang (Poli-ti ken), Hans Henrik Knoop (DPU), Char-lott e Ringmose (DPU), Andy Robert Høj-holdt (UC Metropol).

Danmarks Lærerforening, Skoleleder-foreningen, BUPL, Eft erskoleforenin-gen, Friskoleforeningen, Højskolefor-eningen, Foreningen Skole og Forældre, FOLA, Foreningen Ligeværd, VIA DSR, Danske Skoleelever,

Danske Gymnasieelevers Sam-menslutning, Lærerstuderendes landskreds, Frie Skolers Lærerforening og mange fl ere ...

SKOLEBYEN NØRRE NISSUM PRÆSENTERER:

GRATIS DELTAGELSE TIL OPLÆG, DEBAT OG UNDERHOLDNING

Find vejen fremVIA University College Lemvig

Kommune

Find program på: www.uddannelsesdebatt en.dkVIA University College

Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig

Det kan også være sværtForventningerne er store, når de unge skal af sted på efterskole. For nogle lever det ikke op til forestillingerne, men det betyder ikke, at der er noget galt med den unge

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

terskoleophold er store. Det gælder for omgivelserne såvel som for den enkelte unge, der møder frem på første skoledag med tårnhøje forhåbninger til, at det her skal blive en oplevelse ud over det sædvanlige. Men nogle bliver skuffede. De synes ikke at kunne mærke lykke-følelsen. Føler sig måske udenfor. Har svært ved at skabe kontakt. Bliver over-

vældede over det massive samvær med andre unge og føler sig forkerte.

»For nogle elever bliver det, de havde forestillet sig som et festfyrværkeri måske kun til en våd stjernekaster, og mange giver sig selv skylden for det,« siger Sisse Jæger Thrane. Hun er efter-skolelærer, trivselskonsulent og coach og fortæller, at det ikke er et spørgsmål om skyld.

»De unge er forskellige og reagerer forskelligt. Og for alle unge er det en overvældende oplevelse at starte på ef-terskolen, der er bare nogle, som tager det tungere end andre, og det er OK,« siger hun og tilføjer, at man let kan kom-me til at tænke, at der er noget galt med

For nogle elever bliver det, de havde forestillet sig som et festfyrværkeri måske kun til en våd stjernekaster,

og mange giver sig selv skylden for det.

Sisse Jæger Thrane

EfterskoleLIV Trivsel


en, hvis man kan se, at alle de andre har det fantastisk, og man selv er ked af det, har hjemve eller føler sig ensom.

Der skal tales om det»Min erfaring er, at der skal tales om det, og det er vigtigt, at forældrene ikke bliver skræmte, hvis de har et græden-de barn i telefonen,« siger Sisse Jæger Thrane og tilføjer, at den voksne skal lytte, acceptere at den unge har det svært og konstruktiv forsøge at hjælpe med at løse problemet.

»Det vil være en rigtig god ide at hjæl-pe barnet til at få en god tryg kontakt til en af skolens voksne, og jeg synes ikke, at det nødvendigvis behøver at være kontaktgruppelæreren,« siger hun og opfordrer til, at man som forælder giver alle relevante oplysninger til skolen in-den barnet starter.

»Som forælder ved man for det meste, hvis der er noget, der er svært for ens barn, det bør man fortælle, for på den måde at lette den svære begyndelse på efterskolen,« siger hun og peger desuden på, at det kan være godt at lægge planer med den unge.

Hjælp med en plan»Min erfaring er, at unge, der har det skidt, ofte kan få god hjælp af at vide,

hvad der skal ske både på kort og på langt sigt,« siger Sisse Jæger Thrane og synes, at det er en god ide at sætte sig med den unge og kigge årsplanen igen-nem. Se hvornår der er hjemmeweeken-der, og hvis det er nødvendigt aftale at komme hjem i andre weekender også.

»Der er ikke noget galt med, at man gerne vil hjem oftere end flertallet,« si-ger hun og peger på, at det måske kan være svært for nogle forældre at for-nemme, hvordan deres barn har det.

tal i bilen»Nogle unge kan have en tendens til at gemme problemerne og selv ville klare dem, men det er vigtigt, at den voksne går til sit barn, især hvis man fornem-mer, at noget er forkert,« siger Sisse Jæger Thrane og råder til, at man for eksempel går ture med sit barn eller la-ver noget andet sammen, så det på den måde bliver lettere at tale om proble-merne også.

»Hvis det er muligt, er det en rigtig god ide af og til at køre sit barn til og fra efterskolen. Der falder en dejlig ro over

det hele, når man sidder i bilen sammen, og det bliver lettere at tale også om al-vorlige ting,» siger hun og forklarer, at det er vigtigt, at forældrene påtager sig forældrerollen.

Voksen og respektfuld»De unge har brug for at blive respek-teret, også hvis de for eksempel har det dårligt, så den voksne skal lytte og udvise accept og respekt, men også være den voksne,« siger Sisse Jæger Thrane, der forklarer, at det kan være skræmmende og meget svært at håndtere det med at komme i en nylivssituation, som det sker for de unge, når de starter på efterskolen.

»Mange har brug for hjælp, og det skal forældrene være med til at give dem,« siger hun og tilføjer, at hvis det i nogle sager betyder, at man er nødt til for ek-sempel at kontakte skolen, selv om bar-net ikke vil have det, så kan man være nødt til at ”gå bag om barnets ryg”.

»Men det skal være undtagelsen. Det bedste er at tale med sit barn og sam-men finde løsninger,« siger Sisse Jæger Thrane. •

De unge har brug for at blive respekteret, også hvis de for eksempel har det dårligt, siger Sisse Jæger Thrane.

Man er ikke forkert, hvis man føler sig ensom, har hjemve eller er ked af det. Men man skal have hjælp til at tale om det og finde de rette løsninger.

Foto

: Pal

le P

eter

Sko

v


Film

Får han nu mad nok? Mon han har no-get rent tøj? Bekymringerne kan være mange for forældre, der sender deres barn på efterskole første gang. Bekym-ringerne er også centrale i en ny humo-ristisk kampagnefilm fra Efterskolefor-eningen, hvor skuespillerne Mette Horn og Lars Brygmann spiller de bekymrede forældre.

Mette Horn kender rollen ganske ud-mærket, for kampagnefilmen er produ-ceret i samme karikerede humor som Max Pinlig filmene, hvor netop Mette Horn også har hovedrollen som mode-

ren, der ikke rigtigt kan slippe kontrol-len. Men hun har også i virkelighedens verden selv erfaring med at være mor til børn på efterskole. Hun synes også, det var hårdt at sige farvel:

»Da vi sang den med linedanseren første skoledag, græd jeg som pisket. Jeg vidste, at jeg ikke havde hovedrollen i hans liv mere, men jeg vidste også, at jeg fik et bedre menneske tilbage. De vil jo gerne væk og bare være sammen med andre. Man skal jo ud og lære at flyve i flok. Det er magisk,« siger Mette Horn.

For moderrollen i kampagnefilmen er det nu ikke så let. Hun ender med at besøge efterskolen i ly af mørket for at tjekke, om sønnen har det ok. Det kom-mer der en ganske pinlig episode ud af.

Brygmann: Frikvarter med indholdI filmen trisser Lars Brygmann som den lidt nervøse far med. Hvordan han selv agerer, når hans nu 14-årige datter skal på efterskole i 2016, ved han ikke. Men opholdet er bestilt, og han tror, det bli-ver en god oplevelse.

»Jeg tror, efterskolen er en god pause for den mere almindelige skolegang. Ikke et fjumreår, for det lyder dumt og useriøst, men mere et frikvarter med indhold,« siger Lars Brygmann.

»Min datter glæder sig meget. Jeg tror linjen hedder noget med musik og per-formance.«

Lars Brygmann selv nåede aldrig på efterskole, for dengang, erindrer han, var efterskoler i hans omgangskreds

Foto

: Les

Kan

er/S

canp

ix

Pinlige forældre skal lære at slippe kontrollenSkuespillerne Mette Horn og Lars Brygmann sender selv deres børn på efter-skole. Nu spiller de med i kampagnefilm for efter-skolerne

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]


Jeg synes, at dem, der har været på

efterskole, virker så lykkelige, når de

kommer hjem.

Lars Brygmann

Lars Brygmann:Hvordan kan det være, at du har valgt at sende dit barn på efterskole?

»Det kan give hende et meget brugbart frikvarter fra folkeskolen, inden gymnasium. Så hun får en timeout, hvor hun ikke bare skal sidde og glo ind i en skærm. Faktisk vil jeg sige, at det ligger i forlængelse af skolen, men det er også lige en timeout.

Jeg tror, hun bliver bedre rustet og vil opleve gymnasiet med en større en-tusiasme. Men det er ikke fordi det ene er bedre end det andet.

Der er jo også mange, der går vi-dere direkte efter 9. klasse til gym-nasiet og har det fint med det.

Det er et vigtigt og godt tids-punkt i deres liv, at der sker noget helt nyt. Så de bliver sendt af sted med ny kraft. Jeg er meget misun-delig, men det løb er nok kørt.«

Foto

: Chr

isti

an L

ilie

ndah

l/Sc

anpi

x

mest for unge, der ikke rigtigt kunne finde ud af det. Det image er totalt æn-dret i dag.

»Da jeg var ung, tænkte man om ele-ver, der tog på efterskole, at der måtte være noget galt. Han må have nogle problemer, siden han skal på efterskole. Der var et eller andet med efterskoler, at det var for børn, der skulle væk fra hver-dagen. Det har ændret sig i 80’erne og 90’erne, tror jeg, hvor de har fået et me-get bedre ry,« siger Lars Brygmann, der har noteret sig, at unge fra efterskolerne får noget helt særligt med i bagagen.

»Jeg synes, at dem, der har været på efterskole virker så lykkelige, når de kommer hjem.«

Mette Horn: aldrig så intenst som på en efterskoleDet kan Mette Horn skrive under på.

»Det bliver jo aldrig så intenst som på en efterskole. De unge er nødt til at gå all in for at få det fulde udbytte af en ef-terskole. Til gengæld ved jeg som mor, at mine børn bliver stærkere af eftersko-len,« siger Mette Horn.

Og til de bekymrede forældre, som hun har under huden, når hun spiller sin karikerede moderrolle, siger hun:

»Som mor må man huske, at det ikke handler om MIG! Jeg skal ikke skrive lange breve, men bare sende noget slik og være klar, når de har brug for mig.« •

Mine børn er blevet stærkere af efterskolen.

Mette Horn


Værelset

Værelseskammerater:

Sig til hinanden, hvis I er utilfredse

Hvis ikke Ida Maria og Nikoline var blevet værelseskammerater, var de nok aldrig blevet veninder.

Derfor tænker man, at nu er jeg her, og så skal vi bare få det til at fungere. Så må man gå lidt på

kompromis.


Nikoline og ida Maria var ikke de op-lagte slyngveninder. Men de kom til at bo på værelse sammen, og det viste sig at gå rigtig godt.

Mange får ikke de værelseskamme-rater, som de lige havde forestillet sig. Det er heller ikke sikkert, at det er helt uproblematisk, selvom man bor med sin bedste ven(inde). For nogen går det na-turligt og godt, og for andre kan det at bo så tæt sammen give store udfordringer. Det er klart, at skal man få det til at fun-gere, så må man nogen gange også gå på kompromis.

Nikoline og Ida Marie har både haft konflikter i løbet af året, men også fun-det ud af, hvordan de kan løse dem.

Det kom naturligtFørste gang de to piger mødte hinanden var på værelset, hvor Ida Maria sad og ventede på Nikoline. De havde fået at vide, at de ikke skulle begynde at udse sig en seng, før de andre på værelset også var kommet. Med ivrig fortællelyst, be-retter de to piger, hvordan de har tacklet udfordringer med at skulle bo sammen:

»Så kom du, og jeg spurgte dig, hvil-ken seng du helst ville bo i. Du sagde, at du var ligeglad, og så sagde jeg at jeg helst ville have underkøjen. Det var fint, og så fik hun lov til at vælge skab først,« siger Ida Maria.

Nikoline supplerer: »Så er der alle de der småting, som ”kan du ikke gøre det her i dag, for jeg gjorde det sidst”. Og rengøring og sådan noget.«

Nye rutinerDet var da heller ikke fordi, de – trods deres forskelligheder – syntes, at det var hårdt i starten. Det var nærmere ander-ledes. For uden at de kendte hinanden, fornemmede de begge, at de klingede godt sammen. Som Nikoline fortæller, så er det måske ikke helt tilfældigt al-ligevel:

»Jeg tror, at det er sådan lidt, at vi skulle jo få det til at fungere. Så derfor tænker man, at nu er jeg her, og så skal vi bare få det til at fungere. Så må man gå lidt på kompromis.«

De havde begge let ved at vænne sig til nye rutiner sammen. Og på trods af, at de er meget forskellige, så fik de det til at fungere meget godt. Som Ida Maria fortæller, så har der ikke direkte været nogen konflikter.

»Vi aftalte fra starten af, at hvis der er noget, som vi er utilfredse med, så skal vi sige det til hinanden.«

»Ja, i stedet for at det hober sig op, så man til sidst eksploderer,« bekræfter Nikoline.

Forskelle og lighederDer er stor forskel på de to værelses-kammerater. Nikoline er meget et or-densmenneske, og det er Ida Maria ikke så meget. Til gengæld går hun sent

Værelseskammerater:

Sig til hinanden, hvis I er utilfredseNår eleverne har valgt at tage på efterskole, har de også valgt deres pri-vatliv fra. På efterskole deler man værelse med mindst én anden. Derfor er det vigtigt, at de unge får det til at fungere. Det kan være en udfor-dring, men det betaler sig i længden. Nikoline og Ida Marie fortæller, hvordan de fik bofællesskabet til at fungere som værelseskammerater


i seng, mens Nikoline går tidligt i seng. Det passer med, at Ida Maria står op, når Nikoline går ned til morgenmad. Der er mange værelser, hvor de har skemaer for, hvordan tingene fungerer, men ikke Ida Maria og Nikoline:

»Jeg ved, at der er rigtig mange væ-relser, der har aftalt, at nu gør vi det på den her måde, og du har den her side af skrivebordet, og jeg går i bad på det her tidspunkt. Det har vi ikke gjort. Det er bare sådan kommet naturligt til os på en eller anden måde,« beretter Ida Marie, men Nikoline må tilføje:

»Altså jo, du sover i underkøje, og jeg sover i overkøje. Det er dit skab, og det er mit skab. To hylder hver.«

tjuhej-nu-er-der-gang-i-denHvis ikke Ida Maria og Nikoline var blevet værelseskammerater, var de nok aldrig blevet veninder. Ida Maria beret-ter, at udenfor værelset har de nemlig forskellige vennegrupper, og de andre ser dem sjældent tale sammen:

»Nogle gange spørger mine veninder, om det egentlig fungerer inde på vores værelse, for de ser os aldrig sammen.«

Men det gør det.»Man kan jo godt slappe af med de

venner, man har udenfor, men det er så-dan mere tjuhej-nu-er-der-gang-i-den. Men når jeg kommer ind på værelset, så kan jeg bare sige ehrrrr,« fortæller Ida Maria, mens hun slår ud med armene og viser, at hun slapper helt af. •


?: Hvad kendetegner de unges liv i dagDer stilles voldsomme krav om, at den unge skal klare sig godt, og konkurrencen er stor. Succes er vigtigt, og hvis ikke man er succesfuld, har man i dagens individualiserede samfund kun sig selv at skyde skylden på. Samfundet for-venter, at den unge selv tager ansvar for sit liv, og den unge har forestillingen om, at den personlige frihed skal udnyttes til at vælge det gode liv. Samtidigt er der en række områder, hvor der er ret snævre grænser for, hvad der forventes af den unge. For eksempel skal de unge have en uddannelse, og det skal være den rigtige, for man skal hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet. Mange unge oplever også et pres for at være perfekte og smukke og gerne have mange venner. De unge skal således leve op til egne høje forventninger om det gode ungdomsliv, men samtidigt leve op til forholdsvis snævre krav fra systemerne. Det gør det svært at manøv-rere, og man falder let igennem.

?: Hvad betyder det for de unge Der er tale om en øget polarisering. Nogle klarer sig eks-tremt godt, og andre står med store udfordringer. Der er sta-dig en midtergruppe, men den taber terræn. Det handler om at være nummer et. Nummer to, tre og syv tæller ikke rigtigt længere. Enten vinder du, eller også er du en taber. Det er en forestilling, som understøttes af samfundets stigende fo-

Det er vigtigt at få succes. Fiasko er din egen skyld

Niels Ulrik Sørensen, Souschef, forskningsleder og lektor, Center for Ungdomsforskning,Aalborg Universitet, Campus København

kus på konkurrence og præstation, men også en forestilling som de unge langt hen ad vejen accepterer. De kriterier, som unge bedømmer deres liv efter, har i en vis forstand under-gået en standardisering. Forestillingen om, hvordan en suc-ces ser ud, fremstår forbavsende ens hos forskellige grupper af unge. Og hvis ikke man klarer det, betragtes man i en vis udstrækning som en taber - også i egne øjne.

?: Hvad kræver det af den ungeDen unge skal træffe de rigtige valg både for sig selv og i for-hold til, hvad der forventes. En voldsom udfordring, som blandt andet kræver, at den unge er god til at reflektere over sin egen situation. Nogle evner ikke refleksionen og er i fa-rezonen for at blive tabt. For andre tager refleksionen over-hånd, de bliver forvirrede og får svært ved at mærke, hvad der er rigtigt. Så for at klare sig skal man finde den rette ba-lance. Reflektere over det liv man lever, og de valg man træf-fer. Være i stand til at sætte det i det rette perspektiv. Men undgå at refleksionerne tager overhånd.

?: Hvad er de unges styrkerDe dygtige unge er helt vildt dygtige. De er dygtige fagligt, men har også en række andre ressourcer som de bringer i spil i deres liv. De er blandt andet kreative, innovative, selv-stændige, analyserende og beslutningsdygtige. De er langt dygtigere end de bedste unge var for bare tyve år siden, og i mange tilfælde er de dygtigere end selv voksne med succes i livet

?: Hvad skal forældrene gøre for at hjælpe den ungeForældre i dag er ofte bekymrede for, om det skal gå deres barn godt. Den bekymring overfører de let til barnet, som så føler sig trykket af forældrenes forventninger. Forældrene skal give de unge plads til også at tage nogle omveje. Syste-met presser på for at gå den lige vej, og hvis forældre støtter op om det, kan mange unge føle sig yderligere presset. •

Ungdom 5 hurtige


Ud

da

nn

els

e -

Gy

mn

ast

ik

1

Oplev internationale topnavne og de to seneste DGI Verdenshold

dgi.dk/gymshow

DGI InternationalGymShow 2016

Køb billetter fra d. 25. august på billetten.dk

Gigantium, Aalborg - fredag d. 29. januar Jyske Bank Boxen, Herning - lørdag d. 30. januarFarum Arena - søndag d. 31. januar

18067_GymShow2016_A4annonce_Højformat.indd 1 19-03-2015 13:08:45

ForældrerollenEfterskoleLIV

Jeg har lyst til at skrive om mine oplevelser som mor til et barn på efterskole. Indtil for et år siden havde jeg in-gen ide om, hvad det betyder at sende sin dreng på efter-skole. Hvilke følelser dukker op, hvilke egne behov skal du tilsidesætte, hvor svært er det at slippe fri? Jeg stod helt uforberedt

Tekst: Mette Liane Nielsen, mor

Jeg havde inden første skoledag op-randt øvet, hvordan jeg kunne sige far-vel på skolen uden at bryde sammen og være total pinlig mor. Men hvordan styrer man de stærke kræfter, der lig-ger bag moderhjertet. Jeg kørte noget selvterapi hele den dag og sagde 1000 gange til mig selv: ”Du må ikke tude, du må ikke tude” og så fremdeles. Jeg fandt ferieminder frem og tænkte på dem, og det gik meget godt lige indtil vi skulle gå og rent faktisk sige FARVEL. Det sidste kram inden et nyt år for os alle satte i gang. Gråden pressede sig på…

Nu er der helt stilleJeg er nu hjemme igen på den allerførste dag, og min største søn er hos sin far, så der er stille – HELT STILLE. Jeg sætter mig i sofaen, kigger på billeder af begge

Jeg er nu hjemme igen på den allerførste dag

uden min søn. Han er på efterskolen. Her er stille – HELT STILLE. Nu kommer

den store alvorlige nedtur. Jeg græder og

græder.

Mor til søn der lige er afleveret på efterskolen

Kære alle mine med-mødre…

drenge, som hænger på væggen – især det skønne billeder af os tre sammen vi fik taget få måneder før.

Nu kommer den store alvorlige ned-tur, hvor ingen tanker om ferie eller den store lottogevinst kan redde noget. Jeg græd og græd. Jeg følte, at jeg havde mistet ham, og at han aldrig kom hjem igen. Jeg har aldrig haft den følelse i min krop. Et kæmpe savn indtog mit indre, og jeg kunne på ingen måde overskue en ny hverdag. Set i bakspejlet kan jeg godt høre, at det lyder voldsomt. Men sådan var det i øjeblikket. Du kan ikke forbe-rede dig på den tomhed. Den rammer, når den rammer.

andre mødre med samme tanker. Man kunne de efterfølgende dage også for-nemme samme stemning på skolens Facebook side for forældre. Så jeg var ikke alene.

Det er vigtigt for mig at sige, at jeg aldrig har begrænset mine drenge i op-levelser, eller i hvilke ønsker de måtte have til livet med venner osv. Og jeg vid-ste fra start af dette forløb, at jeg skulle slippe min dreng fri – helt fri. Jeg ville ikke andet end at give ham det fedeste år nogensinde. Men kære ”med-mor”: Vær forberedt på at det kræver hårdt arbejde.

Jamen, livet går jo videreDet bliver hverdag, og livet uden ham hjemme skal nu formes. Det er alt fra min-dre indkøb, at lære ikke at lave mad til tre, når vi kun sidder to, at få fyldt vaskema-skinen helt op og mange andre små ting, som bare er en naturlig del af hverdagen. Jeg er god til ikke at bombardere ham med sms er og Facebook beskeder. Jeg ved hvor vigtigt det er, at han får ro til at falde til. Og nu er det bare at vente på, at han kommer hjem på weekend. Igen her ved jeg, at det er ham der bestemmer. Jeg vil ikke have indflydelse på, hvor tit han kommer hjem. Vi er her, når han vælger en hjemmeweek-end. Men jeg må sige, at der ikke har været mange af dem. Det går langsomt fremad og hverdagen fungerer. Der er stadig for meget mad hver aften.

Nu kommer næste store udfordring: At aflevere ham på skolen efter en hjem-meweekend. Her bliver man slået helt tilbage, og jeg sad de første mange gange og smågræd på den lange køretur hjem.

Jeg fik hurtig kontakt med en af de andre forældre, og det var en lettelse at kunne høre en anden kvinde sige de samme ting. Så vidste jeg, at der var •


Alene i sofaen efter første skoledag. Den ene søn er hos sin far, den anden på efterskolen. Det var ensomt, husker Mette Liane Nielsen.


Jeg tænkte hver gang, at nu må jeg da tage mig sammen, men det var bare så svært. Jeg vidste jo også at, med tiden bliver alt nemmere. Men hvorfor går det så langsomt.

Det kræver også meget at acceptere det faktum, at han netop ikke kommer så tit hjem i weekenderne. Kan huske en periode hvor hans far ikke havde ham hjemme i 6 uger. Formår du at holde fast i at slippe fri, så glædes du også bare over, at han skal besøge venner i alle dele af Danmark. Du må bare acceptere, at mange ting nu er ude af dine hænder. Du kan bekymre dig, om han husker jakken om vinteren, om tænder-ne bliver børstet mor-gen/aften, og om han passer sengetiden – du kan bekymre dig, men intet stille op.

Livet er fedtVores søn trives og fal-der lynhurtigt til, får mange nye venner, og hans liv er helt fanta-stisk. Det er det største at opleve som forældre. Vores investering har været det hele værd. I skrivende stund er der to måneder tilbage af året, og de sidste 4-5 måneder har jeg skruet op for mu-sikken og sunget på hjemturen. Vores søn er blomstret og har altid noget at fortælle. Han har været på mange rej-ser: New Zealand, New York og Malta. Det er ikke en dreng på 15 år, vi får hjem,

men nærmere en ung mand på 16 år, som i en tidlig alder har fyldt sin rygsæk op med oplevelser for livet. Vi er stolte for-ældre, og har alle lært meget af dette år. Det er utroligt så hurtig, du omstiller dig og accepterer dit savn. Vi har været gode til at nyde ham, når han var hjemme og lave fælles middage, så både mor og far fik krammet ham. Vi har som forældre deltaget sammen i alle arrangementer på skolen og fulgt hans udvikling på tæt

hold. Vi har givet ham fri line og har kunnet mærke, hvor meget den frihed har betydet for ham.

Jeg ved, vi alle fryg-ter den sidste dag. Da-gen hvor vi skal hente ham hjem. Han, fordi det er et farvel til en stor familie på skolen, men også ”vi ses” til de bedste venner. Det bliver også et farvel til det at bo hjemmefra. Livet, han kommer fra og til, er jo to for-skellige verdener. Vi ved, at der vil gå nogle måneder, inden han er

faldet til hjemme, og der fra hans side nu vil komme et kæmpe savn. Det savn, vi har levet med, skal han nu også bruge til det bedste, han kan. Vi vil støtte og bakke ham op i at pleje hans nye ven-skaber, som vi ved er for livet. Vi vil give ham tiden til at vænne sig til livet i gamle rammer igen, og vi vil mindes det år, hvor vi gav vores søn total frihed under ansvar. •

Mettes gode råd til forældre

• Slip fri.

• Lær at leve med dit savn, og gør det hurtigt.

• Giv dit barn frihed (under ansvar).

• Nyd året sammen med dit barn, også selv om det er på afstand.

• Skru ned for sms er og tele-fonopkald.

• Send pakker, breve og lidt hyggeslik til alle på værelset.

• Lad være med at sige du savner hele tiden.

• Respekter at dit barn har brug for at koble fra, når han/hun er hjemme på weekend. Det er en travl og hektisk hverdag på skolen.

• Deltag i alle arrangementer og bak på den måde skolen op.

• Vær stolt af dig selv over at klippe navlestregen.

Kære med-mor: Jeg håber, at jeg har hjul-pet bare lidt til at forberede dig på den følelsesmæssige ruchetur, der venter. Mit bedste råd er at sige til dig selv hver dag: Det her er mit barns år – og ikke mit. Han ved, hvor vi forældre er, og intet nyt er godt nyt. Nyd den mulighed dit barn har for at udvikle sig og knytte nye ven-skaber samtidig med, at han modnes på kort tid. Vi ved jo, at de kære kun er til låns.

ForældrerollenEfterskoleLIV


FORSKILLED HANDSONLY

FOR

ONLY6 EUX-RETNINGER. MANGE MULIGHEDERDet er ikke til at vide, hvor din karriere ender, så EUX er et godt sted at starte. Her kombinerer du gymnasiefag med håndværk, og holder døren åben for en videregående uddannelse senere.

LÆS MERE PÅ KTS.DK

Hvad er din oplevelse af at gå på efterskole?

Det er dejligt at gå på efterskole. Jeg synes blandt andet, at man opbygger en kolossal selvstændighed, når man er her. Det der med at du er væk fra hjemmet og skal skabe din egen hverdag, hvor du ikke er afhængig af dine forældre eller andre voksne, men bare selv skal klare det hele.

Jeg er blevet klart mere selvstændig nu, end da jeg startede. Det der med selv at skulle komme op om morgenen, selv at skulle sørge for at man har rent tøj, det har udvikler mig.

Men det har selvfølgelig også ind imellem været svært at være så langt væk hjemmefra og så lang tid ad gangen. Der går oftest tre til fire ugen imellem, at jeg kommer hjem på weekend. Men jeg tror, det er godt at lære det allerede nu i 10. klasse, så er man forberedt på det, når man skal flytte rigtigt hjemmefra.

Det er fantastisk at gå på efterskole. Fællesskabet er utroligt. Vi bliver rystet sammen, og vi har det rigtig sjovt alle sammen. Sådan som det er her med kammeraterne er meget anderle-des end, hvad man ellers oplever. Her er vi sammen hele døg-net, og det gør det meget anderledes, men rigtig godt.

Ind imellem kan det selvfølgelig være svært at få tid og plads til et privatliv. Jeg bor for eksempel på et firemands værelse, så der er ikke så meget plads til at være alene, og det kan man godt have brug for en gang imellem.

Jeg synes, at jeg er blevet meget mere moden af at går her på efterskolen, jeg kender på en eller anden måde mig selv bedre, og for eksempel er jeg blevet meget bedre til at sige fra, når det er nødvendigt.

William Ehrhorn Rossum10. klasse. Fra Albertslund

Victoria Bredvig10 klasse. Fra Nexø

?

VoxpopElever


Efter efterskolen?Oure Kostgymnasium er lidt som at gå på efterskole i gymnasiet. Du bor på skolen med dine kammerater i tre år, mens du fordyber dig i en fagligt høj gymnasieuddannelse.

Samtidig kan du Samtidig kan du dyrke din sport, musik, dans eller skuespil - hvad end det er som hobby eller passion. Du får målrettet, professionel træning og un-dervisning, der passer til dit niveau.

Læs mere på oure.dk

Hvad er din oplevelse af at gå på efterskole?

i starten er man meget bange for ikke at være social nok; selvom det næsten er umuligt ikke at være social på en efterskole. Man vil gerne være en del af alle de små ting, der foregår.

Når jeg ser på billeder, eller læser det jeg har skrevet i min dagbog, så er det som en helt an-den person. Men det er på en fed måde. For jeg er blevet mere moden på mange punkter, og har fået udvidet min horisont i forhold til alt.

Jeg er blevet bedre til at tackle hjemve og lære, hvordan jeg kan gøre mig sig selv i godt humør igen – hvilket ikke er svært på efterskole. Men samtidig også støtte mine roomies når de begyn-der at savne mor. På den måde er der utallige ting, jeg er blevet ældre i forhold til. Jeg har lært mig selv helt vildt godt at kende.

Nu er jeg kommet fra et hjem, hvor jeg boede alene med min mor og far, og så komme herop hvor vi er 80 mennesker på min alder, der bor sammen, det er fantastisk. Fællesska-bet er utroligt. Alle er så tætte og trygge med hinanden. Folk er lidt ligeglade, det er ikke så indstuderet. Alle er åbne og meget glade for at snakke med hinanden. Hvis du har en dårlig dag, så er der så mange her, som vil have dig op igen og bare får dig op med det samme. Så alle dårlige dage bliver egentlig til gode dage.

Det sværeste er nok det, at jeg er langt væk hjemmefra. Og så havde jeg en værelseskamme-rat i starten, som blev smidt ud, og det tog lidt hårdt på mig.

Jeg var ekstremt usikker derhjemme, og snakkede ikke rigtig med nogen. Jeg kommer fra et sted, hvor alle spiller fodbold, og jeg, som den eneste, spillede teater. Og så komme her hvor der er 80 der interesserer sig for det samme som mig, det har bare været fedt. Det har givet mig et kæmpe selvtillidsboost.

Det sværeste er nok, at man hele tiden er omringet af mennesker. Nu bor jeg på firemandsvæ-relse, og man kan ikke bare gå ind på sit værelse og så sige, nu skal jeg bare ikke være sammen med nogle mennesker. I starten kan man godt tænke: åh nej, jeg får ingen venner, og alle de andre har det jo godt.

Jeg har været rigtig god til at bruge min kontaktlærer. Jeg brugte hende rigtig meget i starten til at fortælle, hvordan jeg havde det. Og så fik jeg også rigtig hurtigt knyttet mig med mine væ-relseskammerater. At indse at det virkelig er det værd at blive her, og bide det i sig når det er svært, og sige til sig selv: nej, jeg skal ikke hjem, jeg skal blive her. Det er det hele værd.

Jeg er blevet meget mere selvstændig. Jeg er også blevet meget mere bevidst omkring mig selv i mange situationer, og jeg er blevet bedre til at tackle svære situationer.

Frida Nørgaard Mathisen, Svenstrup

Andreas Graae Hansen, Vordingborg

Mathilde Grarup Strand, Odense

?

VoxpopElever


HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • [email protected] • www.hfc.dk

Fra efterskole til Efterslægten

Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelseHvert år i august starter en ”Efterskole klasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskole elever fra 10. klasse.

Her kan du og andre tidligere efter skoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efter skoleerfaringer i jeres ungdoms uddannelse.

HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.

Og mor og far?Når jeres søn eller datter

er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv.

Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid

har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk.

Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også på nettet –

for de ”rigtig voksne”.

i tidligere generationer fik de unge identitet gennem slægten, traditionen og kulturen. Man overtog så at sige sin identitet, og det handlede om at være ly-dig. I dag skal de unge selv tage ansvaret for udviklingen af deres identitet.

»For nutidens unge er identitetsdan-nelsen en gigantisk udfordring. De bom-barderes med informationer, som ofte er meget modstridende. De står mere alene end tidligere generationer, når de skal beslutte, hvem de ønsker at blive,« siger professor i socialpsykologi og tidligere

»De voksne skal sætte normer og ram-mer omkring barnets udvikling og vide-regive tydelige værdier. De skal inddra-ge børnene omkring normer og rammer, så de føler ejerskab til normerne. Og de skal være parate til at gå ind i barnets verden og yde støtte,« siger han og for-klarer, at det handler om karakterdan-nelse, og at der her ligger en kæmpe ud-fordring.

stille krav, have forventninger og give ansvar»I vores kultur bliver dannelse let til noget med Grundtvig, kultur og den fælles historie, og det er rigtig fint, men der skal mere til,« siger Per Schultz Jør-gensen og forklarer, at vi skal hjælpe de unge til at udvikle den indre fornem-melse af at være noget og kunne noget.

»Det er personlighedens indre kerne, der er i spil i karakterdannelsen. Det er der, man har oplevelsen af at have værdi og betydning, Det er også der, man mi-

Det indre kompas skal styrkes


formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen og tilføjer, at det gør de unge forvirrede og giver dem helt urealistiske forestillinger om, hvad de kan blive, og hvad der kræves for at blive det.

»De unge har i langt højere grad, end vi forestiller os, brug for hjælp til at fin-de deres egne ben,« siger han.

De voksne skal hjælpe»At noget er galt, kan man blandt an-det se på antallet af unge, der døjer med psykosomatiske symptomer som ondt i maven, tristhed og selvusikkerhed. Rig-tig mange unge har det svært med livet,« siger Per Schultz Jørgensen og peger på, at man meget tidligt skal være opmærk-som på at hjælpe sit barn.

Dannelse

Foto

: Tho

mas

Fre

dber

g/P

olfo

to


Unge i dag er søgende, og når de skal finde ud af, hvem de gerne vil være, bliver de let forvirrede og urealistiske. Ofte har de svært ved at holde kurs. Deres indre kompas er for svagt. Derfor har de brug for hjælp i deres karakterdannelse

ster troen på sig selv og giver op,« siger han og forklarer, at forældre meget tid-ligt skal have forventninger til de unge, stille krav og give dem et ansvar og lang-somt opbygge gode vaner.

»Karakterdannelsen er lidt som at børste tænder, det er ikke noget, man

tænker så meget over, men noget man bare gør, fordi man synes, det er rigtigt at gøre,« siger Per Schultz Jørgensen og mener, et efterskoleophold er en fanta-stisk mulighed for at få styrket det indre kompas.

En forlænget ungdom»Tidligere ville man sige, at unge, når de var omkring de 15 til 16 år, kunne stå på egne ben, og det kan de også på en række områder, men ungdomstiden er i dag forlænget, så de unge helt frem til omkring de 20 år har brug for støtte fra forældre eller andre voksne i de mange valg, der skal træffes« siger Per Schultz Jørgensen og tilføjer, at efterskolen kan være den trygge base, hvor de unge får mulighed for at vende de udfordringer, de står med, i al fortrolighed.

»Ungdomstiden er jo også den over-gangsperiode i ens liv, hvor man får en ny modtagelighed, en ny åbenhed og parathed til at samle alle barndommens

indsigter i en ny identitet,« siger han og tilføjer, at efterskolerne har gode mulig-heder for at hjælpe de unge på vej både fagligt, socialt og i forhold til at udvikle en robusthed, men også forældrene spil-ler her en vigtig rolle.

Forældrene skal bakke op»Når den unge er på efterskole, skal forældrene støtte barnet, så det bliver i stand til at leve op til de mange forvent-ninger, der stilles,« siger Per Schultz Jørgensen og forklarer, at de voksne bør holde fast i perspektiverne og hjælpe den unge med at sætte mål, da der jo også kommer en tid efter efterskolen.

»Som forældre skal man forsøge at fastholde fortroligheden med sit barn, påtage sig rollen som voksen med en respekt og åbenhed, der giver plads til barnets egne beslutninger,« siger han og tilføjer, at det ikke nødvendigvis er en let opgave, men at det er vigtigt. •

De unge skal være robuste, men jeg foretrækker at bruge ordet vedholdende. Det er i hvert fald vig-tigt, at man ikke forveksler det at være robust med at påtage sig et hav af opgaver, knokle på og ikke være i stand til at sige fra. Det er der nemlig en del unge, der gør, mener Per Schultz Jørgensen.


For nutidens unge er identitetsdannelsen en gigantisk udfordring. De bombarderes med

informationer, som ofte er meget modstridende. De står mere alene end tidligere generationer,

når de skal beslutte, hvem de ønsker at blive.

Familieportræt

ØNSKER I AT SPARE PÅ OMKOSTNINGERNE OG TÆN-KER I ØKONOMI, SÅ KONTAKT OS FOR AT HØRE OM VORES MULIGHEDER INDENFOR TRÆPILLE/FLIS ANLÆG.

VI KAN BRUGES I PARCELHUSE, OVER SKOLER TIL LANDBRUG

Biokedlen

V/LARS -WOLF BREDSTEN 23, KEGNÆSDK-6470 SYDALSTLF +45 4056 5138WWW.LWBIOENERGI.DK / [email protected]


Elever der lige er begyndt på efterskole, tænker næppe som det første på valg af ungdomsuddannelse. Men i løbet af året bliver det også et tema. Skal det være en erhvervsuddannelse, i gang med gym-nasiet eller noget helt tredje? Der er mange overvejelser for elever og foræl-dre. I får brug for at søge information og måske tale med en vejleder om valg og muligheder – på kort sigt og på lang sigt.

Efterskolerne har selv vejledere, som året igennem taler med eleverne. Men der er også råd at hente andre steder for både elever og forældre.

På Uddannelsesguiden; www.ug.dk kan I finde information om alle uddan-nelser – både dem, man kan søge efter afsluttet efterskole, og dem man kan søge længere ude i fremtiden efter af-slutningen af en ungdomsuddannelse. Der er også forskellige redskaber, hvis man er i tvivl om hvilken vej, man ger-ne vil. Se mere på UddannelsesGuiden under punktet ’Få inspiration’. Fra ef-teråret kan eleverne oprette deres egne sider på MitUG, hvor de kan gemme ud-dannelser, de overvejer.

Elever, der har brug for at tale med en vejleder undervejs, kan udover vej-lederen på efterskolen, kontakte eVej-ledning. Det er online vejledning dag, aften og weekend. Der er vejledere klar ved chat, telefon, sms og mail. Elever

kan både bruge eVejledning, når de er på efterskolen og når de sammen med for-ældrene i weekenden sidder og snakker om fremtiden. Vejledningen kan være en ganske kort samtale eller chat om en bestemt uddannelse, være en længere dialog om for eksempel fordele og ulem-per ved at tage én uddannelse frem for en anden eller være en lang samtale om specifikke valg.

Hvad spørges der om?Efterskoleelever, lærere, vejledere og forældre stiller mange forskellige spørgsmål, der tit fører til en bredere samtale. Spørgsmålene kan for eksem-pel være:

• Findesdersærlighjælptilordblindeigymnasiet?

• Hvad er der af muligheder, hvis jegvælger forkert første gang?

• Kan jeguddannemigvidereefterathave taget en erhvervsuddannelse?

• Hvordanbliverjegsikkerpåmitvalg?

• Erdetengodidéattageetsabbatår?

• Kanjegsomdanskergåigymnasietiet andet land?

• Hvordan er det med SU? Og medElevløn?

På www.evejledning.dk kan du starte en chat, sende en mail eller sms eller finde telefonnummer.

eVejledning på FacebookeVejledning har en profil på Facebook, hvor der kan stilles spørgsmål, deltage i debatter og komme med kommentarer til. Følg debatten på: www.facebook.com/#!/eVejledning •

ForældreGuiden på Facebook

Til forældrene findes der på Facebook en profil, hvor der er information om emner, der er særligt relevante for forældre, som skal hjælpe deres datter eller søn med at vælge uddannelse. Synes godt om siden og se mere på: facebook.com/foraeldreguiden

Find din uddannelse

Elever på efterskolerne har god mulighed for vejledning både fra vejeldere på skolerne og via en række online medier

Foto: Hanne Loop

Valg


Venskaber for livetRidderen og prinsessenI et skuespil på efterskolen spillede Ejvind den grønne ridder og Bodil prinsessen, og det førte til en læseferie ved stranden, hvor kærligheden begyndte at blomstre

Det hele startede, da de var med i et skuespil på efterskolen. Bodil spillede prinsessen og Ejvind den grønne ridder. På scenen skulle han synge en sang til Bodil, en sang han genopførte til deres sølvbryllup mange år senere.Det var først i løbet af opholdets sidste dage, at de begyndte at ses, fortæller Ejvind Kristiansen:»Vi var det første hold, der kunne tage afgangseksamen efter den nye skolere-form. Vi var en gruppe på tyve, der valgte at gøre det. Vi blev så tyve dage ekstra, efter de andre var taget hjem, og tog afgangseksamen i dansk, engelsk og ma-tematik. Det var der, vi blev kærester.«»Vi cyklede ud og holdt læseferie ved Skåstrup strand nær Bogense. Ude ved en flække der hedder Hugget. Og vi fik da læst lidt,« fortæller han med et smil.Nu har de tre børn og to plejebørn sam-men. Alle deres børn har gået på efter-skole, og forleden lavede de et regnestyk-ke over, hvor meget de har bidraget til efterskolerne med, og beløbet oversti-ger de 300.000 kr. Men Ejvind pointerer, »pengene er givet godt ud. Det er langt bedre end en bil.«De regnede også på, hvor mange mad-pakker Bodil efterhånden har smurt, i løbet af de 34 år børnene har gået på friskole.»Det er blevet til godt og vel 10.000,« beretter Ejvind.

BILLEDER:

(Rikke og Henrik-diplom: )

Rikke og Henrik-ung: Rikke og Henrik på efterskolen i 1988/89.

(Rikke og Henrik-familie:) Rikke og Henrik med deres tre børn.

Efterskolen byder på nye venner. Mange venskaber holder livet igennem

Skiflyvning i den syvende himmelTil afslutningsceremonien på efterskolen fik Henrik og Rikke et diplom, som sagde Skiflyvning i den syvende himmel. Histo-rien bag er, at de på en skitur havde siddet fast sammen i en lift. De har aldrig sluppet hinanden siden

»Da vi stoppede på efterskolen fik vi et diplom for skiflyvning i den syvende him-mel. Da vi var på skiferie hang begge vores jakker fast i en t-lift. Vi kunne ikke komme af og fortsatte bare med liften. Så det endte med, at vi lå og rullede rundt der i sneen,« fortæller Rikke om hende og Henriks første ”sammenstød” på efterskolen.

»Det var ret hurtigt efter, at vi var startet på efterskolen, at vi fik et godt øje til hinan-den,« siger Rikke Jørgensen. Udover at hun har været på en måneds dannelsesrejse, har de ikke sluppet hinanden siden efter-skolen:»Vi flyttede sammen som 19-årige i en lejlighed inde i Odense. I ’95 købte vi hus i Langsted. Men nu bor vi i et andet hus – som vi selv har bygget.«Henrik og Rikke har tre børn sammen på henholdsvis 9, 12 og 14 år. Og forældrene håber da også på, at børnene selv får lyst til at tage på efterskole.

Venner


Fællestimer førte til sød musik

De har været tætte veninder siden efter-skolen – Bodil og Hanne. Og som Bodil fortæller: »Det er den bedste veninde, jeg kan huske. Vi klinger bare sådan«

Bodil og Hanne har været veninder siden efterskolen og har både holdt 40-års- og 50-års jubilæum.»Jeg kom fra Sjælland og efterskolen, hvor jeg traf Bodil, lå på Fyn. Hendes forældre boede i nærheden, så der kom jeg rigtig meget. Det var tiden, hvor man ikke trans-porterede sig så meget. Bodil og hendes forældre betød rigtig meget for mig. Jeg mødte en grundtvigiansk familie, og det var nyt og spændende,« fortæller Hanne om dengang, de mødte hinanden.Også Bodil er enig i, at det med forældrene betød meget:

Mens Anne Grete gik i 9. klasse – på frisko-len – havde de fællestimer med den tilhø-rende efterskole, hvor Jacob gik. Og under de fælles musiktimer opstod der sød musik imellem de to

Anne Grete og Jacob fandt hinanden under de fælles musiktimer mellem friskolen, hvor hun gik, og efterskolen, hvor han gik:»Han gik på en fri- og efterskole, og jeg gik i 9. klasse på friskole. Vi havde sådan nogle fællestimer sammen. Vi mødte hinanden i musiktimerne. Det udviklede sig i timerne i løbet af efteråret, og så var der en fest i januar, hvor vi fandt sammen,« fortæller Anne Grete.Året efter tog Anne Grete selv på eftersko-le, mens Jacob begyndte på handelsskole:»Det var ikke let at holde et forhold kørende, når man samtidig er opslugt af efterskole,« beretter Anne Grete. Men de holdt ved hinanden, og efter hver især at have færdiggjort handelsskole og HF, flyttede de sammen, men kun for en kort stund. I et halvt år måtte de endnu engang opleve separationen, da Anne Grete fik et vikariat i efterskolernes sekretariat i Køben-havn, og Jacob fik job på et landbrug i den anden ende af landet. Men igen overlevede kærligheden.

Anne Grete og Jacob Pilgaard, der mødte hinanden på efterskole, har netop fejret sølvbryllup.

Anne Grete og Jacob Pilgaard faldt for hinan-den under de fælles musiktimer, mens han gik på efterskole og hun gik på friskole.

Livslange veninder mødte hinanden på efterskolen

Hanne Jørgensen og Bodil Rasmussen mødte hinanden på efterskole i sommeren 1954, og har været veninder lige siden.

»Vi klinger sammen på mange måder. Min mor er fra Sjælland, og min far er fynbo. Og hos Hanne var det lige omvendt. Vi er enige om, at det er derfor, vi klinger så godt sam-men, fordi vi begge har en forældre fra Fyn og en fra Sjælland.«

På højskole sammenVed et tilfælde kom de også til at gå på høj-skole sammen. Hanne tog af sted, fordi hun skulle bruge det til pædagogstudiet, men på samme tidspunkt havde Bodil besluttet sig at tage på selvsamme højskole. Og det var først, da de skrev til hinanden om, at de hver især skulle på højskole, at de fandt ud af, at de skulle gå på skole sammen – $:»Inden opholdet skrev vi sammen, og hver især fortalte til hinanden at vi skulle af sted. Og så boede vi selvfølgelig også sammen på

højskole,« fortæller Bodil.Og som Hanne siger: »Det gjorde det jo ikke mindre sjovt.«

Nærværet er blevet tættereDe er begge enige om, at efterskolen var en helt fantastisk tid. Men også efter skoleti-den har venskabet udviklet sig:»Nærværet er blevet tættere siden, vi har stiftet familie. Det er simpelthen så meget værd, det er ikke til at beskrive. Når der er noget, der klemmer, så ringer vi til hinanden med det samme,« fortæller Bodil.Udover at de var på Færøerne og fejre deres 50 årsjubilæum ved en tredje efterskole-veninde, der har giftet sig med en færing, tager de i sommerhus sammen hver som-mer, taler jævnligt sammen, besøger hinan-den, og næste sommer skal de til Bornholm.

Sidenhen er de blevet gift og har fået fire børn sammen, og børnene har loyalt fulgt i forældrenes fodspor med at gå på efter-skole, fortæller Anne Grete:»Den sidste kommer på efterskole nu her, og så har de alle også været af sted.«


Gode råd om hjemve

1. Det er vigtigt at have en god dialog med barnets efterskole. Aftal hvad I og skolen hver især skal gøre for at afhjælpe hjemvéen.

2. Tal ikke for ofte med dit barn. Aftal for eksempel to faste dage om ugen til at ringe sam-men. Taler I ofte sammen, kan det forstærke savnet.

3. Forbered barnet (og jer selv) på, at hjemvé kan ramme de fleste. Tag en snak om, hvad I vil gøre, hvis barnet får hjemvé.

4. Hjemvé og ensomhed kan føles som et nederlag. Det er det ikke – det er tværtimod helt normal. Lyt til barnet, men tal ikke problemet op. Sig hellere: Det kan jeg godt forstå, men vi har aftalt, at vi giver det en chance frem til efterårsferien.

!

Hjemvé rammer unge på efterskoler-ne i flæng. De fleste har glædet sig til at blive en del af et stort fællesskab, men mange oplever alligevel at blive ramt af hjemvé og ensomhed. Ikke lige den start på efterskoleopholdet, de havde håbet på. Men det er ikke unormalt, og for de fleste er det muligt at komme igennem.

»Det er en kæmpestor ting at komme væk hjemmefra. Det er klart, at det er noget, man kan blive ked af. Men det er ikke ensbetydende med, at det var en dårlig idé at starte på efterskole, tværti-mod,« siger efterskoleforstander An-ders Bøje Jørgensen.

Han anbefaler, at man forsøger at slå koldt vand i blodet, hvis ens barn begyn-der at tale om, at han eller hun gerne vil stoppe på skolen.

»Ofte siger jeg til dem, at de skal hen forbi efterårsferien, før de overvejer at afbryde. Det er simpelthen minimums-grænsen for, hvornår man kan begynde at tale om, at man har givet efterskolen en reel chance,« siger han.

Desværre er det ikke altid, at forstan-derens råd bliver fulgt. Da Anders Bøje Jørgensen startede som efterskolelærer for 18 år siden, hørte det til sjældenhe-derne, at en elev stoppede på eftersko-

Hjemvé er en del af at gå på efterskoleNogle elever kan blive så hårdt ramt af hjemvé, at det virker nærliggende at afbryde opholdet. Men det er en dårlig idé

len. Det var næsten kun, når eleverne blev smidt ud, at man skulle sige farvel til dem i utide. Men sådan er det ikke i dag, hvor det ikke er unormalt at vinke farvel til efterskolen midt i det hele.

»For 18 år siden sagde man til sit barn: Nu er du startet på efterskole, og du skal gøre opholdet færdigt. Så vidste barnet, at der ikke var noget at rafle om. Men sådan er det ikke i dag, hvor alting er til forhandling,« siger den erfarne forstan-der.

Det må gerne gøre ondtMåske handler det om, at både de unge og deres forældre i stigende grad har svært ved at acceptere, at det er okay at være ked af det. Det mener Anders Ko-foed Pedersen, der er foredragsholder og uddannet lærer. Han møder ofte elever, der er overraskede over de udfordringer og vanskeligheder, de kan møde, når de starter på efterskole:

»Og det gælder sådan set også foræl-drene, der gerne vil fixe alting for deres børn,« siger han.

»Men det må gerne gøre lidt ondt. Når man har haft et grædende barn i telefo-nen hver dag i tre uger er det nærliggen-de at tro, at man hjælper ved at sige: Ok,

så melder vi dig ud. Men i langt de fleste tilfælde er det det værste, man kan gøre. Hvis man lader dem komme hjem, siger man jo faktisk til sit barn, at man ikke tror på, at de kan klare sig selv,« siger han. Og hvad værre er: Det er heller ikke altid nemt at komme hjem midt i et sko-leår. Et afbrudt skoleår vil nemlig blive oplevet som et nederlag for eleverne. •

Mod

elfo

to: P

er G

udm

annHjemvéEfterskoleLIV


HUSÅBENT

I ODENSE OG VEJLE DEN 14. NOVEMBER KL. 10-14

MÅLRETTET UDDANNELSE

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Med en EUX behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Her får du nemlig både en spændende og moderne erhvervsuddannelse samtidig med, at du tager fag på gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at du har direkte adgang til videre- gående uddannelser, når du er færdig.

PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE TILBYDER VI EUX-UDDANNELSER INDEN FOR FØLGENDE FAG:

LÆS MERE PÅ SDE.DK/EUX

EN EUX GIVER DIG TO UDDANNELSER I ÉN

Ta´en

EUX ELEKTRIKER

EUX TØMRER

EUX SNEDKER

EUX MURER

EUX BYGNINGSMALER

EUX PERSONVOGNSMEKANIKER

EUX LASTVOGNSMEKANIKER

EUX STRUKTØR

EUX VVS-ENERGI

EUX ERNÆRINGSASSISTENT

EUX AUTOMATIKTEKNIKER

EUX INDUSTRITEKNIKER

EUX KLEJNSMED

EUX DATATEKNIKER

DU KAN TAGE EN EUX I ODENSE, VEJLE OG GRINDSTED

Knap hver tredje, der forlod grund-skolen i 2015, valgte at fortsætte i gym-nasiet, mens mindre end hver femte valgte en erhvervsuddannelse. En sam-fundsmæssig udfordring, da der er brug for folk, der kan noget med hænderne. Har ”kloge hænder” og ikke kun ”kloge hoveder”. Politikerne vil da også meget gerne ændre tallene. Med den nyligt vedtagne erhvervsskolereform skal det således i 2020 være 25 procent, der væl-ger erhvervsuddannelsen, og i 2030 skal tallet være vokset til 30 procent.

»Det er en ambitiøs erhvervsuddan-nelsesreform. Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt førstevalg for de unge,« sagde daværende undervisnings-minister, Christine Antorini, i forbin-delse med vedtagelsen af reformen.

Efterskolerne spiller medEfterskolerne påtager sig gerne en rolle for at gøre det mere attraktivt for de unge at vælge erhvervsskolerne. For-eningen vil blandt andet arbejde for, at antallet af unge, der starter på en er-hvervsskole, når de forlader efterskolen, stiger med 40 procent frem mod 2020.

»Vi har i flere år haft fokus på proble-met og sat forskellige ting i værk,« siger chefkonsulent i Efterskoleforeningen Christine Sestoft og nævner et projekt, som i samarbejde med Industriens Fond i en treårig periode har arbejdet med at åbne de unges øjne for karrieremulig-hederne i industrien. Tre efterskoler har arbejdet tæt sammen med hver sin erhvervsskole og industrivirksomhed, og foreningen håber, at projektet kan

Der er brug for kloge hænderDe fleste unge vil i gymnasiet, men vi har brug for andet end kloge hoveder, der skal også kloge hænder til. Politikerne vil gerne have flere unge over på erhvervsuddannelserne, og ef-terskolerne har taget opgaven på sig


smitte af, så andre grundskoler i frem-tiden vil arbejde efter den model, der er udviklet.

»Det har været en succes, og de tre skoler, der var med i projektet, fortsæt-ter deres arbejde,« siger hun og peger desuden på, at en række efterskoler til-byder erhvervsrettede linjer, og at en en-kelt skole er gået så langt, at den kalder sig en erhvervsrettet efterskole.

Bedre brobygningMange efterskoler arbejder målrettet med brobygning, hvor de unge besøger forskellige ungdomsuddannelser. Be-styrelsesmedlem i Efterskoleforenin-gen, Torben Vind Rasmussen fortæller, at foreningen fremover vil have fokus på at lave nye og bedre rammer for denne

ErhvervslinjeUddannelsesvalg


Særligt det der med, at man skal tage hensyn til andre mennesker, synes jeg, vi blev mindet om på efterskolen. Man

udvikler et blik for sine medmennesker, når man bor tæt sammen. Det er man

også nødt til. Man kan ikke bare køre sit eget løb, og det er sundt at lære. I det

hele taget tog jeg bare et stort skridt op i modenhed.

Anne Mette Hansen, håndboldlandsholdsspiller

Næsten et anderledes menneske

Professor i specialpædagogik, Niels Engelund, har i den of-fentlige debat argumenteret for, at 10. klasse og efterskolerne let kan blive et luksustilbud til unge, som egentligt er parate til at gå videre i uddannelsessystemet. Den holdning har han stadig, men han ser også efterskolerne som et oplagt tilbud til unge, der trænger til at få puttet noget mere på både fagligt, socialt og modenhedsmæssigt. »For min yngste søn har det været rigtig godt med efterskolen. Han er modnet og har øget sine kompetencer indenfor mate-matik og sprog,« siger han og fortæller, at sønnen tidligere var genert, trivedes rigtig godt alene og gerne ville sidde på værelset med sin computer hele dagen, hvis han fik lov.»Men nu er han næsten et helt anderledes menneske. Han er ikke længere sky og holder sig ikke i baggrunden. Nu siger han hej til folk og spørger til, hvad de laver og sådan,« siger Niels Egelund.-

Forældrene skal være klar over, at de unge kommer foran-drede hjem fra efterskolen. Derfor er det vigtigt, at forældrene ikke fastholder den unge i ”den gamle udgave”. Forældrene må være indstillet på også at forandre sig. Man skal vise tillid til sit barn ved at give mere slip. Dermed fortæller man den unge, at man stoler på ham eller hende.Ida Koch, ungdomspsykolog, blandt andet kendt fra radiopro-grammet Tværs -

Forældrene skal give slip

Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt førstevalg for de unge.

Christine Antorini, tidligere undervisningsminister

brobygning, så de unge ikke blot oplever et fremmed kig ind i en ungdomsuddannelse, men oplever et reelt samarbejde, der gavner den unges valg.

»Desuden skal vi have styrket efterskolernes evne til at skabe netværk med erhvervsskoler, og det oplever jeg, at der er interesse for hos begge parter,« siger han.

Vejledning »Også vejledningen kan være med til at åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne,« siger Christine Sestoft og peger på, at efterskolerne med kostskoleformen har en speciel mulig-hed for at integrere vejledningen i hele den unges hverdag.

»Vi skal helt sikkert også i vejledningen være opmærksom-me på, at flere kunne profitere af at vælge en erhvervsuddan-nelse. Men vi skal være klar over, at det ikke er noget, der sker natten over,« siger hun og forklarer, at vi i mange år har fået tudet ørerne fulde af, at vi skal leve af åndens arbejde, og at folk naturligt har rettet sig ind efter det.

»Men jeg er sikker på, at det vil ændre sig. Dog skal vi huske, at det stadig skal være den unges frie valg, der er i centrum,« siger hun. •


Sprogrejserfor dig mellem 10-14 år & 14-17 år

SMS “VERDEN” TIL 1230

Så modtager du en gratis brochure

med posten!

[email protected] | Kontakt os: 33 12 22 42 | www.ef.com/travel

TØR DU TAGE DET NÆSTE SKRIDT?

Drop sofaen til sommer, kom ud og oplev verden og få venskaber der holder hele livet.

Lad os tage det næste skridt sammen. Tag på en sprogrejse ud i verden og oplev nye kulturer og få venner fra hele verden.

Lige nu kan du spare 1000 kr. pr. uge du rejser, hvis du bestiller senest. 20 Aug. 2015.

15LT_efterskole advert_225x297_JUN_DK.indd 1 6/11/15 1:21 PM

Sprogrejserfor dig mellem 10-14 år & 14-17 år

SMS “VERDEN” TIL 1230

Så modtager du en gratis brochure

med posten!

[email protected] | Kontakt os: 33 12 22 42 | www.ef.com/travel

TØR DU TAGE DET NÆSTE SKRIDT?

Drop sofaen til sommer, kom ud og oplev verden og få venskaber der holder hele livet.

Lad os tage det næste skridt sammen. Tag på en sprogrejse ud i verden og oplev nye kulturer og få venner fra hele verden.

Lige nu kan du spare 1000 kr. pr. uge du rejser, hvis du bestiller senest. 20 Aug. 2015.

15LT_efterskole advert_225x297_JUN_DK.indd 1 6/11/15 1:21 PM

tv-vært Cecilie Beck var glad for, at hendes datter var på efterskole, men især i begyndelsen savnede hun datteren. »Jeg følte, vi gled længere fra væk fra hinanden. Man er jo vant til at se hin-anden hver dag, men heldigvis gik det op for mig, at den stærke forbindelse ikke forsvandt, selv om vi var væk fra hinanden i lange perioder,« siger hun og fortæller, at hendes afsavn i begyndel-sen var så stort, at datteren var nødt til at tage affære, da hun syntes moderen havde for travlt med at få hende hjem på weekend.»Hun sagde helt roligt til mig, at jeg var nødt til at lade som om, hun var i USA et år. For nu var hun taget på efterskole. Det var hendes projekt, og derfor kunne vi ikke tillade os at stille nogle krav til hende,« siger Cecilie Beck og synes, at det var enormt tjekket at melde så klart ud.-

Man kommer til at savne sit barn

Kristian thulesen Dahl var på plads på lægterne, da 4600 efterskoleelever gik ind på Blue Water Arena i Esbjerg ved DGI’s landsstævne sidste sommer. Oplevelsen har fæstnet sig i ham som et bevis på, at efterskolerne kan noget helt særligt med de unge. Derfor er han også ganske tilfreds med, at hans ældste søn har valgt at ville på efterskole i næste skoleår.

»I teenagealderen kan det være godt at få ansvar, som man får, når man skal bo tæt sammen på en efterskole. Man skal indgå på de præmisser, der gælder,

thulesen Dahl:

Efterskolerne er fantastiskeman skal aktivt vælge opholdet til og aktivt bidrage. Det er et valg, den unge må tage, og i det valg forpligter den unge sig til at ville deltage i undervisning og pligter. Når du tager på efterskole, fore-tager du et aktivt tilvalg, og det tror jeg er en afgørende forskel i forhold til fol-keskolen. Det gør noget ved den unge,« siger Kristian Thulesen Dahl, der løfter sløret for, at hvis der er noget, han selv har fortrudt i sin skolegang, er det, at han ikke selv kom på efterskole.

»Efterskolerne er fantastiske. De gi-ver et helt unikt tilbud til vores unge.«

Det betyder meget for et ungt men-neske at komme ind i et tæt fælleskab som på en efterskole, siger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk. Selv er han højskolebarn, opvokset på en højskole i Midtjylland, og hans egne børn har gået på efterskole.

»På efterskolen fik min søn en helt anden selvstændighed, en ny måde at forstå sig selv, og han opdagede, at der er andre døre, han kunne gå ind af. Efter-skoler giver muligheder.«

Han husker sønnens nervøsitet første dag på efterskolen.

»Den første dag er de generte, den sidste dag græder de og vil ikke skilles. Men i løbet af det år ligger et fantastisk udviklingsforløb, hvor den unge finder ud af at begå sig, finder ind i gruppen og finder sin rolle. De bliver klogere på sig selv, men selvfølgelig også på det, de bli-ver undervist i,« siger Uffe Elbæk.

Uffe Elbæk:

Klogere på sig selv

EfterskoleLIV


Efterskolen gav rum

til kreativ udfoldelse

For skuespiller Peter Plaug-borg var det at tage på efter-skole hans første selvstændige skridt på vejen til voksenlivet. Det var også der, han genop-dagede skuespillet og fandt ud af, at det kunne bruges til at udtrykke, hvad han har på hjerte


Udvikling


»at komme på efterskole var den før-ste selvstændige beslutning, jeg tog,« fortæller Peter Plaugborg, da vi mødes til en snak om hans tid på efterskole, ved Skuespilhuset – der i det daglige er hans arbejdsplads. Peter Plaugborg er mest kendt for sine roller i filmene Submari-no, Flammen og Citronen og senest som hovedrolleindehaver i Idealisten.

Han havde egentlig regnet med, at hans forældre ville misbillige hans øn-ske om at komme på efterskole. Men da han stillede sine forældre et ultimatum om, at han enten skulle på efterskole, el-ler også skulle han– udover at starte på gymnasium – have en computer, som dengang kostede nogenlunde det sam-

me som et efterskoleophold, da accep-terede de, og han tog af sted. Han for-tæller, at han den dag i dag er glad for, at han ikke fik sin vilje og var nøjedes med computeren.

Et kreativt rumPeter Plaugborg gik slevfølgelig på tea-terlinje, men han husker opholdet som en tid, der generelt var helliget kreativ udfoldelse:

»Der var sådan noget, vi kaldte smed-jen, som var en lille afsides, gammel bygning, hvor man kunne brænde ler, bygge alt muligt op i alle mulige materialer og lave skulpturer og male og tegne, og det blev

brugt rigtig flittigt,« husker han.Selvom teateret var primært, var der

også plads til at lære en hel masse andre ting, fortæller han:

»Nu spillede jeg ikke nogen instru-menter, som en af de få, men jeg lærte at læse noder, jeg gik også til musikunder-visning. På den måde var det ikke så en-sporet teater. Det var sådan mere fyldigt og kreativt på skolen.«

Det var alligevel på efterskolen, at han genopdagede lysten til skuespillet. Inden da havde han været med til at lave amatørteater og så mest skuespillet som en rolle, man udførte på instruktørens

vegne.

Jeg lærte, at det ikke kun handlede om mig selv,

at jeg også kunne være noget for andre.

Peter Plaugborg, skuespiller

En del af noget størreFørst på efterskolen var han en del af no-get større. Et bestemt projekt hvor han sammen med en gruppe af elever – bl.a. skuespiller Signe Egholm, som er kendt for sine roller i Sandheden om mænd, I lossens time og Into the wild – fik lov til at lave deres eget teater. Her fik de mu-lighed for at udtrykke, hvad de havde på hjerte. Med opbakning og støtte fra lærerne tog de på turné og opdagede, at skuespillet kunne være midlet til at for-tælle om noget større: •


»At stå og mærke, at vi faktisk kunne skabe det her sammen.« Et øjeblik for-svinder han tilbage til en forsvunden tid.

»Det er nok den samme følelse, som folk der spiller sammen på et fodbold-hold eller laver et band sammen, får. Vi fandt den der synergi, der gjorde at vi kunne skabe noget sammen.«

Inden Peter kom på efterskole, var han den eneste, der hvor han kom fra, som havde gået op i teater. Derfor var det en befrielse for ham at møde andre, der havde samme interesse som ham.

En ny startDet at komme på efterskole var en ny start, hvor han kunne være sig selv un-der nye omstændigheder. Og det var en mere nysgerrig og åben person, han så blomstre frem:

»Det var en god måde at få rystet po-sen på, og møde nye mennesker, i andre sammenhænge. Meget af det er udenfor

Start på det gymnasium der giver den bredeste adgang til de videregående uddannelser. Her får du rig mulighed for at udvikle dig selv personligt, fagligt og socialt. Ud over en række af de traditionelle gymnasiefag, får du en grundlæggende teoretisk viden - fx inden for kommunikation, design og medier, naturvi-denskab eller sundhedsvidenskab.

Se film og læs mere på aarhustech.dk/gym

GYMNASIEVALG?#welovescience#designthefuture #htxftw

Teknisk Gymnasium Viby

Teknisk Gymnasium Skanderborg

Aarhus Gymnasium

din egen komfortzone, fordi du jo skal bo der, hvor du går på efterskole,« for-tæller han.

Efterskolen lå ikke vildt langt fra, hvor Peter voksede op, men alligevel var det som et fuldstændigt andet sted for ham:

»For mig handlede det ikke om selve afstanden. Den kreative afstand var li-gesom stor nok i sig selv. Det kunne være lige meget, hvor jeg var landet, tror jeg, fordi jeg lige pludselig sad sammen med folk, der kom fra København eller fra Århus eller fra Sønderborg.«

Det var også første gang, han følte, at han blev taget alvorligt som menneske, og ikke længere blev betragtet som et barn:

»Med mit valg om at tage på efterskole lærte jeg på en eller anden måde at tur-de give udtryk for, hvad jeg godt kunne tænke mig, og hvilken retning jeg gerne ville gå.«

sociale kompetencerEn af de ting han sætter allermest pris på at have fået med sig fra året på efter-skole, er de sociale kompetencer. Både det at skulle bo på værelse med en anden og få det til at fungere, men også at være omgivet af og skulle spise sammen med 100 andre hele tiden. En ting Peter lærte at forstå var ordet ’fællesskab’:

»Jeg lærte, at det ikke kun handlede om mig selv, at jeg også kunne være no-get for andre. Den der fællesskabsfølel-se. Det var faktisk først på efterskolen, at jeg egentlig forstod meningen med dét ord – fællesskab.«

Han lader det synke ind, og tænker lidt over det:

»Det er egentligt utroligt, hvor fanta-stisk det er, at sådan et sted som efter-skolen stadig kan give et fællesskab og bibeholde den samme nerve, som var der dengang, jeg selv gik der.« •

Udvikling


GØR DIT BARN KLAR TIL

FREMTIDENVælg imellem 44 forskellige destinationer og styrk dit barns sprogkundskaber. EF hjælper med at skræddersy rejsen, alt fra længden af

kurset til antal lektioner.

Med EF vil dit barn få:• Nye venner fra hele verden • En eventyrlig sommer

• Forbedrede sprogkundskaber• Oplevelser for livet

Hvad venter I på?Læs mere om EF International Language Centers

på www.ef.com/sprogkundskaber eller giv os et kald på 3317 9653

15LS_AD_210x285_JUN_DK.indd 1 6/11/15 11:55 AM

På efterskolerne oplever man, at fle-re udlandsdanskere sender deres børn et år på efterskole i Danmark. Eftersko-lerne er en god mulighed for, at børnene kan lære om det danske samfund og op-leve den danske undervisningskultur. Mange vil gerne have at deres børn op-lever en anden skolekultur med et andet fokus på pædagogik og læring end den strikse metode, der ofte ses i udlandet. Tidligere sendte mange udlandsdanske-

Udlandsdanskere sender deres børn på efterskole i DanmarkEfterskolerne er et helt unikt tilbud, som flere i udlandet benytter sig af. Det er både den ene-stående danske kultur og den internationale åbenhed, der gør det attraktivt


re børnene på kostskole, men i de senere år er valget i stigende grad begyndt at falde på efterskolerne.

En anden skolekulturTrine Boe Heim har de sidste syv år boet med familien i Tanzania og har valgt at sende datteren Camilla på dansk efter-skole:

»Hernede foregår livet indenfor mu-rene så at sige, så Camilla kan ikke leve et selvstændigt ungt liv som i Danmark. Hun kunne godt have gjort sin skole færdig i Tanzania, men fordi hun skal

starte på internationalt gymnasium i Danmark bagefter, synes vi, det var en god idé med et skoleår til at vænne sig til kulturen,« fortæller Trine Boe Heim, der dog også hæfter sig ved, at det ikke er uproblematisk at splitte familien op:

»Vi har været yderst tilfredse, også over den store støtte Camilla har fået over hele linjen, men det er langt fra kun fryd og gammen at sende sit barn på ef-terskole, når man selv bor så langt væk.«

På en del af efterskolernes interna-tionale linjer, som flere skoler udbyder, har man mærket interessen for at sende børnene til Danmark.

»Flere forældre giver udtryk for, at de gerne vil have, at deres børn oplever en anden kultur og en anden måde at gå i skole på, hvor der er fokus på læring og pædagogik på en anden måde, end den mere kategoriske og håndfaste, som of-test er gældende i andre lande end de nordiske. Forældre med bopæl i et andet EU-land ser Danmark som et alternativ til deres børns ungdomsuddannelse. De tager typisk et år på efterskole og deref-ter en IB-uddannelse. Med muligheden for at tilmelde sig en international linje er der mulighed for at gå på efterskole på lige fod med danske børn, uden at sproget er en hindring i forbindelse med undervisningen og samværet,« fortæl-ler forstander Sven Primdal som forkla-ring på, at forældre uden tilknytning til Danmark vælger at sende deres børn på efterskole.

EfterskoleLIV Udlandsdanskere

Flere familier i udlandet sender deres børn på efterskole i Danmark.

Foto: Colourbox


Alexandra Jevremovits:Det var en stor udfordring at skulle lære en ny kultur og et nyt sprog, samtidig med at finde nye venner – og det hele på én gang. Men lidt af gangen faldt det hele på plads, og nu kan jeg forstå dansk.

Det er et kæmpe skridt at flytte til et nyt land, men jeg er ret sikker på, at det har været den bedste beslutning i mit liv.

Eleverne sigerCamilla Boe Heim:Efterskoleopholdet har været et år, hvor jeg har væn-net mig til at bo i Danmark, samt en mulighed for at jeg har kunnet lære om Danmark.

Efterskoleopholdet har gjort, at jeg har udviklet mig socialt, personligt og fagligt. Jeg er blevet mere selvstændig og har vænnet mig til at bo hjemmefra. Efterskolelærerne har været en stor støtte, sammen med hele fællesskabet på efterskolen.

Året på efterskole har forberedt mig på de følgende år i Danmark, hvor jeg bliver boende og skal læse videre på et internationalt gymnasium.

Xanja Le Lehn:Det er en fantastisk erfaring. Selvom der er rigtig man-ge forskellige sprog og kulturer, så hjælper lærerne os til at have et åbent sind og at acceptere de kulturelle forskelligheder.

Camilla Boe Heim bruger et år på efterskole til at vænne sig til den danske kultur, inden hendes foræl-dre, der bor i Tanzania, følger trop året efter.

»Det er et kæmpe skridt, at flytte til et nyt land, men jeg er ret sikker på, at det har været den bedste beslut-ning i mit liv,« fortæller Alexandra Jevremovits.

En aftale om dansk skolegangFor nogle familier har det været en aftale fra start, at deres børn skulle gå på skole i Danmark. Selvom Carsten Lehn har boet i Vietnam i 27 år, og begge hans børn er født og opvokset i landet, så føler han sig stadig meget dansk. »Måske i større grad end hvis jeg boede i Danmark,« fortæller han over telefo-nen. Da Carsten og hans kone fik børn var det da også aftalen, at de skulle gå på en dansk skole. De skulle lære dansk, lære den danske kultur og om det danske samfund.

Begge børn har gået på samme efter-skole, og om deres ophold kan Carsten Lehn fortælle:

»De har haft det pragtfuldt på efter-skole. Det er en tid hvor hormonerne sprænger ud, og der sker en masse. Vi havde håbet på, at de ville lære mere dansk, men de elsker at snakke en-gelsk på skolen, så det er ikke blevet til så meget.«

Et genialt værktøjPeder Rejmers, der er bosat i Tyskland, har også haft begge sine børn på efter-skole. Da den ældste datter skulle af sted, fik hun lov at vælge to skoler, mens forældrene også valgte to skoler. Så tog de til Danmark og besøgte alle fire ef-terskoler inden valget faldt på én af dem. Familien har værdsat døtrenes ønske om at komme på efterskole i Danmark:

»Vores børn er halvt danske og halvt engelske. De er opvokset i Tyskland, men vi har altid holdt kontakten til Danmark. Vi vil gerne give vores børn en bred pallette, og de har mange skole-muligheder både i Tyskland og England, men det danske aspekt manglede. Og for at udfylde det, så tænkte vi: efterskole i Danmark.«

For Peder Rejmers døtre er eftersko-leopholdet også blevet brugt til, at de kunne finde en retning i livet:

»Det kan være svært, at vide, hvad man skal med livet. Efterskolerne er et genialt værktøj, hvor der er støtte og coaching til at finde ud af i hvilken ret-ning man gerne vil med livet.« •

Både Xanja Le Lehn og hendes bror, der er født og opvokset i Vietnam, har gået på samme efterskole i Danmark.


Noter

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

SKOLE- OG GRUPPE REJSER MED FAGLIGT INDHOLD

ISLAND FÆRØERNE GRØNLAND fra kr. 3185 inkl. fly

Nordatlant Rejserwww.nordatlantrejser.dk tlf. 46 98 90 94

Når jeg arbejder med musikken, er der hele tiden nye mennesker,

jeg skal tage stilling til, og måske er det netop

fra efterskolen, jeg har fået noget med, så jeg

kan håndtere det som en naturlig ting uden at blive

stresset over det.

Mulighed for økonomisk støtte til efterskoleopholdForældre, som har vanskeligt ved at finde de fornødne penge i budgettet til at betale for den unges efterskole-ophold, har mulighed for at søge om tilskud til betalingen.

Alle efterskoler får et årligt be-løb, som er øremærket til individuel supplerende elevstøtte, men det er forskelligt, hvordan den enkelte skole bruger pengene, da der ikke er centralt fastsatte regler for midlerne. Nogle skoler har udarbejdet meget tydelige retningslinjer for, hvordan pengene skal tildeles, og nogle steder bruger man væsentligt flere penge, end man har fået tildelt. Andre steder er det knap så gennemskueligt. En undersøgelse, som Efterskoleforeningen lavede i 2014, viste, at halvdelen af skolerne ikke har nedskrevne retningslinjer på området. Af samme undersøgelse fremgik det, at knap en tredjedel af efterskolerne kun oplyser om muligheden for individuel supplerende elevstøtte, hvis forældre-ne henvender sig. Det kan derfor være en god ide at forhøre sig om mulighe-derne på barnets efterskole. -

Unge skal høres, hvis de sendes hjem

Hvert år er der unge, som har svært ved at finde ud af, hvordan man bør opføre sig på en efterskole, og nogle efterskoler kan være nødt til at afbryde samarbejdet og sende den unge hjem. I nogle tilfælde sker hjemsendelserne desværre på en måde, hvor den unge ikke får mulighed for at fortælle sin udgave af, hvad der er sket.

Ombudsmandens Børnekontor har i den forbindelse givet efterskolerne en løftet pegefinder. På baggrund af to konkrete hændelser, har han bedt un-dervisningsministeriet kigge nærmere på området. I henhold til artikel 12 i FN s børnekonvention skal den unge: ”gives mulighed for at udtale sig i enhver be-handling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet.”

Efterskoleforeningen er opmærksom på problemet, men håber ikke at det vil føre til lovgivning på området.

»Det vil være rigtig ærgerligt med lovgivning. Vi skal tage fat i nakken på os selv og sikre, at vi også opfører os or-dentligt, når vi afbryder et samarbejde. Det kan ikke passe, at alle skoler skal lide under, at nogle skoler ikke opfører sig etisk korrekt,« siger formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring.- Ida Marie Østergaard,

Tidligere vinder af X-factor

Strandgade 3

7100 Vejle

Munkebjergvej 130

5230 Odense M

OG SIDEN INGENIØR, LÆGE, DYRLÆGE,

ARKITEKT, DESIGNER ELLER …

BLIV TEKNISK STUDENT

Vi kombinerer teori og praksis, så du får chancen for at deltage i innovative og kreative projekter.

Hos os har vi fokus på at lære dig hele processen fra idéudvikling og målgruppeanalyse til et færdigt

produkt, du kan stå med i hænderne. Derudover kommer du jævnligt til at sætte bøgernes teori på

prøve i laboratorier, værksteder eller ude i naturen.

Velkommen til et krævende, kreativt og sprudlende gymnasiefællesskab

BLIV EN AF DANMARKS MEST TILFREDSE

HTX´ERE I ODENSE ELLER VEJLELÆS MERE PÅ OTG.DK

ELLER VTG.DK

FÅ EN UDDANNELSE MED MASSER AF MULIGHEDER

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Den sidste søndag i september holder efterskolerne åbent hus – vi kalder det Efterskolernes Dag. Her kan alle besøge forskellige efterskoler og selv se om deres plus/minus lister stemmer overens med virkeligheden. Vi glæder os til at se dig og din familie.Du kan også blive klogere og se vores nye fi lm allerede i dag på efterskole.dk.

Der er mange plusser ved et år på efterskolePrøv at udfylde plus/minus listen herunder med dine egne personlige forventninger.

Vi har tilladt os at starte med et par af dem vi kender.

Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

Dine forældre vil savne dig

Hurtigere gennemførsel af videregående uddannelse

Fællesskab og venner for livet

+ -Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

Hurtigere gennemførsel af videregående uddannelse

Fællesskab og venner for livet

Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

Efterskolen 1-2015

Documents

Transcript of Efterskolen 1-2015