No. 16 · 18. maj 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenjob-

annoncerbag

i bladet

03 flere efterskoler vil have integrationselever Efterskoler reserverer pladser til elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

14 husholdningsskoler bliver til efterskolerVil have del i efterskoleformens image, fordi efterskole ganske enkelt sælger bedre end hus-holdning og håndarbejde.

04 vækst i 10. klasseTrods negativt politisk fokus på 10. klasse er årgangen vokset med 23 procent siden år 2000. 15.121 unge har meldt deres ankomst i eftersko-lernes 10. klasser i næste skoleår.

06studietekniksom nyt fagGrammatiske øvelser og studieforberedelse er

nyt tiltag på Ingstrup Efterskole for at gøre

eleverne bedre rustet til en ungdomsuddannelse.

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

hu

set

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

02 indhold

06elever gøres klar til gymnasietPå Ingstrup Efterskole tilbydes eleverne kurser i studieforberedelse og almen grammatik for at udfylde gabet mellem grundskole og gymnasium.

04elevtal - et broget billede Det skorter ikke på sorte skyer over eftersko-lerne - skal man tro, hvad man læser. Men billedet er mere komplekst, end det ofte tegnes. For eksempel er der flere, der tager tiende klasse på efterskole end nogensinde før.

10nyt fra efterskolerneRundtur i efterskolelandskabet.

12lighed eller ligeværd Giver ens regler og normer på en efterskole lige muligheder, når mennesker er forskellige. Læserdebat inde i bladet.

14efterskolenavnet sælgerEt par husholdningsskoler er aktuelt ved at ændre status til efterskole. Det giver lidt ringere tilskud, men håb om flere elever.

15kæmper med omdømmet Husholdningsskoler vil ændre profil og skole-foreningen gør klar til navneændring.

18elever får deres egen coachTølløse Slots Efterskole har ansat en coach. Mød Mie Juul Ingerslev og læs om hendes arbejde med de unge.

20sundhedsbølgenRapport fra efterskolernes sundhedskonfe-rence.

22tilbud til alle unge Styrelsesmedlem giver sit bud på ligevær-dighed i skoleformen.

34kurser og møder Find dit næste kursus.

35efterspil

08 10

no. 16maj 2011redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

Jannik Hjarup, journalist,jannik@magasinhuset.dk. Tlf. 40175666

layout Kommunikationsbureauet Elsigs

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

1642

0 M

edie

gru

pp

en

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

hu

set

No. 16 · 18. maj 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenjob-

annoncerbag

i bladet

03 flere efterskoler vil have integrationselever Efterskoler reserverer pladser til elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

14 husholdningsskoler bliver til efterskolerVil have del i efterskoleformens image, fordi efterskole ganske enkelte sælger bedre end husholdning og håndarbejde.

04 vækst i 10. klasseTrods negativt politisk fokus på 10. klasse er årgangen vokset med 23 procent siden år 2000. 15.121 unge har medlt deres ankomst i eftersko-lernes 10. klasser i næste skoleår.

06studietekniksom nyt fagGrammatiske øvelser og studieforberedelse er

nyt tiltag på Ingstrup Efterskole for at gøre eleverne bedre rustet til en ungdomsuddannelse.

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

huset

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

10 35

nyhed 03

flere reserverer pladsertil indvandrerelever

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

For at skabe de rette rammer har vi indrettet et interna-tionalt klasselokale, som er forbeholdt integrationselever.

Det har ikke skortet på opfordringer til, at efterskolerne skal tage samfundsansvar. Gennem flere år har Efterskoleforeningen blandt andet opfordret til, at flere efterskoler reserverer pladser til elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund, fordi erfaringen viser, at disse elevgrupper ofte melder sig til opholdet tæt på skolestart.

Budskabet er nu modtaget positivt på 22 efterskoler, som til sammen har reserveret 81 pladser til integrationseleverne i næste skoleår.

»Det er positivt for integrationsarbejdet i skoleformen,« siger pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner i Efterskoleforenin-gen, hvor hun arbejder med flygtninge- og indvandrerelever.

De senere år har 10-15 efterskoler reser-veret pladser til integrationselever, så der er tale om en fordobling i antal skoler. Det er samtidig en styrke, at der er stor spredning i skolernes profil og beliggenhed, ligesom der ikke kun er tale om efterskoler, som har svært ved at fylde sengene.

Galtrup Musik- og Idrætsefterskole på Mors er en af de efterskoler, der gennem flere år har været stærkt involveret i inte-grationsarbejdet. Næste skoleår har Galtrup reserveret 12 pladser til flygtninge- og inte-grationselever, hvoraf otte allerede har bedt om en plads. I år huser skolen også 12 elever med integrationsbaggrund.

»Det er et vigtigt bidrag til, at vi kan præsen-tere en mangfoldighed på skolen i et område af landet, hvor der ellers ikke er mange af anden etnisk herkomst. Men også de danske efterskoleelever i det nordvestjyske kan lære af at forholde sig til forskellige kulturer, og samtidig oplever vi, at arabiske drenge fra Vollsmose i løbet af et skoleår får den grundtvig-koldske tankegang godt ind under huden. Så der er tale om en dobbelt kultur-udveksling,« siger forstander Jens Hvid.

I dette skoleår kunne fire af eleverne ikke et ord dansk, da de begyndte. Det giver nogle sproglige udfordringer. Modsat bety-der det, at en stor del af kommunikationen i begyndelsen af skoleåret foregår på engelsk, hvilket er en ekstra gevinst for de danske elevers sprogudvikling.

»Vores mål er at ruste de unge til en ungdomsuddannelse. Derfor får integrati-onseleverne dansk som 2. sprog, støtte og lektiehjælp. For at skabe de rette rammer omkring det har vi indrettet et internationalt klasselokale, som er forbeholdt integrations-elever, når de ikke er en del af den alminde-lige undervisning,« siger Jens Hvid.

Stærkt signal til vejlederneEfterskolernes stigende interesse for at arbejde med integrationselever er et stærkt signal til vejlederne på UU-centrene, vurderer konsulent Maren Ottar Hessner.

»Jeg får mange henvendelser fra UU-vejledere, og ofte er de i tvivl om, hvorvidt der er pladser på efterskolerne, og om efter-skolerne er parate til at modtage elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Når et stort antal efterskoler nu reserverer pladser til målgruppen, viser de, at de påtager sig den her opgave.«

Samtidig signalerer de 22 efterskoler med reserverede pladser, at de har taget aktivt stilling til integrationsopgaven.

»Ved at reservere pladser viser de, at de på forhånd har overvejet hvilke udfordringer, det kan give, og at de har taget stilling til, at de gerne vil gøre den ekstra indsats for at få tingene til at fungere. Det vil gøre dialogen med kommunerne og UU-vejlederne nem-mere,« siger Maren Ottar Hessner.

Foto: Th

oma

s Petri

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

04 elevtal

af: Jannik Hjarup, journalist

der er grund til udvikling men ikke panik

Arkivfoto: H

an

ne Loop

Det skorter ikke på sorte skyer over efter-skolerne - skal man tro, hvad man læser.

Men billedet er mere komplekst, end det ofte tegnes. For nok kniber det med elevtal-lene, ikke mindst i det nord- og vestjyske, men med til sandheden hører det for ek-sempel, at der til næste år er flere, der tager tiende klasse på efterskole end nogensinde før, og det vigende elevtal på efterskolerne skal ses i lyset af de senere års heftige vækst. Og derfor er der, trods færre elever, heller ikke krisestemning på landets efterskoler.

Peer Madsen, der er forstander på Syd-vestfyns Efterskole ser ligefrem fordele i den vigende søgning.

»Vi har jo hel tiden kunne se det, og vi har ikke andre at bebrejde end os selv, hvis

vi ikke kan finde ud af tilpasse os markedet. Det har været lige så nemt at drive eftersko-le, som at klø sig selv i rumpetten, men nu er det ikke så nemt længere,« lyder det fra det sydvestfynske. Skolen droslede ned fra 140 elever til godt 90, men håber på at komme op omkring 120 elever til næste skoleår.

»Det er faktisk meget behageligt. Det er en god størrelse, hvor vi kan lære hinanden at kende. Det er ikke entydigt dårligt. Vi har haft tid til at stoppe op og tænke os om, hvad vi laver. Vi kan sætte os ned og få talt om, hvad der gik galt, og hvad vi kan gøre bedre.«

På Sydvestfyns Efterskole indførte man blandt andet en AKT-funktion, ligesom man har fokuseret på at tage hånd om eleverne og hjælpe dem mere på vej.

»Det har vi haft god succes med.«På Klank Efterskole taler man ikke om

krise, men erkender, at »der er en vis træg-hed i systemet.« Ligesom man frygter for fremtiden.

»Vi lander nok på 115 til næste år, så vi skal ikke pibe. Men vi frygter for fremtiden. Nu har vi jo ligget her siden 1868, så det ville være lidt barsk, hvis skolen forsvinder,« siger Ulrik Rye, forstander på Klank Efterskole i det østjyske. Som andre skoler har man på Klank hvæsset profilen, nedjusteret elevtallet og opdateret hjemmesiden. Og så har man styrket det faglige. Det vil på Klank, der er en cambridgeskole, sige flere sprog og mere sprog, ligesom fremtidens elever også kan se frem til at komme på udveksling i England.

Hvor er krisen? Er det den almindelige økonomiske tristesse. Er det den forhøjede forældrebetaling eller de små ungdomsårgange? Er den der overhovedet. Krisen.

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

elevtal 05

Det svider nok lige nu, men mange skoler håber, ligesom på Sydvestfyn og på Klank i det østjyske at kunne udvikle og mar-kedsføre sig ud af problemerne, men der kan komme hjælp fra en helt anden kant. Regeringens parathedsvurdering.

10. klasse vokserAntallet af elever, der til næste år tager et ekstra tiende år på efterskole inden en ung-domsuddannelse er vokset med 23 procent i forhold til 2000/2001.

15.121 10. klasseelever har meldt deres ankomst til landets efterskoler til næste år. Og dertil kommer, at der plejer at være en del sidste øjebliks-tilmeldinger.

»Vi får normalt omkring 1000 elever ef-ter, at den fælles tilmelding er slut. Det får vi nok ikke helt i år, men vi skal nok få en pæn andel af dem, der finder ud af, at de ikke er uddannelsesparate,« siger Sophus Bang Nielsen, der er sekretariatsleder i Efterskole-foreningen.

Den store stigning i søgning til 10. klasse skyldes formentligt, at de unge nu skal have

foretaget en parathedsvurdering hos deres uddannelsesvejledere, hvilket har betydet, at mange har fået at vide, at de skal have et sidste år med i grundskolen, inden de kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Og efterskolerne er faktisk bedre til at forbe-rede afgangseleverne til ungdomsuddannel-serne. I hvert fald er tidligere efterskoleelever overrepræsenteret på både erhvervsuddan-nelserne og de gymnasiale uddannelser.

På trods af det er stigningen i 10. klas-sesøgningen i folkeskolen større, men det kan, ifølge Sophus Bang Nielsen, meget vel skyldes den megen usikkerhed om, hvor stor støtte man kan få til et efterskoleophold.

Det er første gang i ti år, at antallet af 10. klasseelever stiger i folkeskoleregi.

Forstanderen på Halvorsminde Ung-domsskole, Allan Schrøder, påpeger, at man mange steder er blevet bedre til at lave 10. klasseskoler. Han kan se, at det lokale 10. klassetilbud i Hjørring er blevet meget bedre de senere år. Han kalder det » lidt af et wake up call for efterskolerne.«

»De er blevet dygtigere, og kommer med mange gode tilbud nu. Jeg tror, de har lært meget af os, efterskolerne. Mange af de tilbud, de har, ligner vores. Forskellen er, at de ikke skal sove der, og så er det gratis. Så for os gælder det om at stykke et tilbud sammen, der er uimodståeligt,« siger Allan Schrøder. Han mener, at efterskoler kan gå i to retninger i dag. Enten specialisere sig indenfor for eksempel idræt eller musik eller styrke sin 10. klasse. Halvorsminde har valgt det sidste, da man her ikke ønskede at gå på kompromis med skolens grundtvigianske traditioner og den brede rekruttering.

Hos Faxehus Efterskole har man fået sådan et wake up call. Her står man lige nu og mangler 20 elever, hvilket har betydet, at man har måtte afskedige tre lærere. Skolen har valgt at lave en ny vandsportslinje for at gøre sig mere attraktive.

»Og så skal vi skærpe vores profil, og blive bedre til at markedsføre os. Da det gik op for os, hvordan det så ud, gik vi i gang med at optimere vores annoncering og vores hjemmeside. Vi har også fået lavet postkort som vi sendte rundt med eleverne,« siger skolens forstander Jakob Rud Hansen.

Prisen og demografi Efterskoler kan også gøre sig mere at-traktive ved at sætte prisen ned eller holde den i ro. En årselev er meget mere værd end, lidt ekstra penge fra alle de andre

elever. Det kan faktisk kun betale sig at give prisen et nyk opad, hvis skolen er fyldt op. På den måde skabes der også en realistisk sammenhæng mellem pris og efterspørgsel. Blandt andet har Horne Ungdomsskole haft succes med at nedsætte ugeprisen fra 1800 kroner til 1735.

Landets tre dyreste efterskoler er også de mest efterspurgte, men ser man bort fra det, er der en sammenhæng mellem pris og efterspørgsel.

»Nogle af de skoler, der har haft rekrut-teringsproblemer har sat prisen for højt i forhold til sammenlignelige skoler. Prisen har specielt haft indflydelse i Vestjylland, hvor mange familier er blevet ramt fyringer på for eksempel Vestas og slagterierne,« siger Sophus Bang Nielsen. Ifølge ham har man dog flere steder fundet ordninger, så unge fra de ramte familier alligevel er kommet på efterskole.

»Der er eksempler på, at man har fundet en ordning, så søskende til tidligere elever har kunne komme ind på skolen.«

Problemerne er reelle, men Sophus Bang Nielsen mener ikke der er basis for krisestem-ning, da der endnu er uopdyrkede marke-der. Han erkender, at det kan være svært i Vestjylland, hvor andelen af de unge, som går på efterskole, er så stor, at det i praksis er umuligt at udvide markedsandelen. Og samtidig flytter mange vestjyder mod de østlige bycentre, hvilket giver problemer for de lokale efterskoler.

København kan dyrkesFor første gang siden 1980 kommer der ingen nye efterskoler til i år.

»Jeg tør ikke sige om der er skoler, der ikke starter efter sommerferien, men der starter ikke nogen nye. Men vi har en stribe ansøgninger liggende på nye skoler, som vil starte i 2012/2013.«

De næste år vil ungdomsårgangene være små, men der er uopdyrkede markeder, som bringer håb for branchen. Omtrent en fem-tedel af befolkningen bor i hovedstadsområ-det, men kun omkring ti procent af de unge der, tager på efterskole mod 30 procent andre steder i landet. Så der gemmer sig et stort potentiale i København og omegn.

Jakob Rud Fra Faxehus har da også stor tro på fremtiden.

»Jeg tror ikke, det her er niveauet fremover. Det er en midlertidig situation, og jeg er helt sikker på, der er plads til os i fremtiden.«

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

06 studieforberedelse

Hoppet fra niende eller tiende klasse og over til gymnasiet kan være lidt mere

end en udfordring for nogle elever - det er et problem. Gymnasierne har længe klaget. Nu gør Ingstrup Efterskole noget ved det.

»Det er for mange for stort et spring, når de pludseligt skal hænge på det hele selv i gymnasiet. Og vi vil gerne klæde dem så godt på som muligt. Det handler jo om, at vi optimerer indholdet i vores undervisning og gør eleverne flyvefærdige,« fortæller Heidi Sivesgaard, der er viceforstander på Ingstrup Efterskole. Skolen lægger vægt på det boglige og henvender sig særligt til elever,

der vil videre med en gymnasial uddannelse efter skolen.

ProduktudviklingHeidi Sivesgaard ser da også kurserne som en optimering af skolens tilbud til forældre og lærere.

eleverne gøres klar til gymnasiet

af: Jannik Hjarup, journalist

Ingstrup Efterskole optimerer tilbuddene og tilbyder eleverne kurser i studieforberedelse og almen grammatik for at udfylde gabet mellem grundskole og gymnasium

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

hu

set

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

hu

set

Små spil er sat ind i kampen om at højne de grammatiske færdigheder

Vi vil gerne gøre vores tilbud bedre. Det er en vare, vi sælger.

»Det er del af vores værdiarbejde, hvor vi har optimeret på flere planer. Vi vil gerne gøre vores tilbud bedre. Det er en vare, vi sælger. Vi ved godt, at forældrene bruger mange penge på det her. Det er produkt-udvikling,« forklarer Heidi Sivesgaard. Hun forklarer gabet mellem gymnasiet og grund-skolen med, at folkeskolen får flere og flere opgaver og derfor har svært ved at nå det studieforberedende arbejde.

Godt 50 procent af eleverne har fået noget eller meget ud af det studieforbere-dende, mens knap 60 procent sagde det samme om kurserne i almen grammatik. Det er endnu et stykke fra målsætningen på 95 procents tilfredshed, derfor ændrer man også lidt i konceptet til næste år, hvor kurserne bliver integreret i dansk- eller med-borgerskabsundervisningen.

»Det er nogle af skolens tidligere elever der har givet udtryk for behovet. De fortalte, at de faldt i karakterer, og der var meget mere at aflevere. Vi er jo en boglig efter-skole, så vi synes, at vi stiller rimeligt høje krav. Men vi vil gerne gøre eleverne mere effektive,« siger Heidi Sivesgaard.

Lærerne, der er involveret i tiltaget, har også kunnet trække på deres egne børn, som går i gymnasiet, og på den måde fået noget mere at vide om, hvordan dagligda-gen egentligt hænger sammen, når man går i gymnasiet.

Viceforstander Heidi Sivesgaard fra Ingstrup Efterskole har været med til at sætte studieforberedelse på skemaet

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

hu

set

Studieteknik

Eleverne på Ingstrup Efterskole bliver i løbet af kurset præ-senteret for forskellige teknikker og færdigheder, som skal gøre dem bedre til at skabe overblik over teksten, finde frem til det væsentlige og tage gode notater.Det omfatter blandt andet forskellige læsestrategier til faglig læsning nemlig skimning, orienteringslæsning, hurtiglæsning og studielæsning – og hvornår det er hensigtsmæssigt at benytte den enkelte strategi. Eleverne skal ligeledes indføres i, hvordan computeren kan anvendes hensigtsmæssigt i studierne, og hvordan man orga-niserer al sin data, så den fremstår enkel og let tilgængelig.

bonus

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

8 efterskolen

Det er måske ikke det sjoveste eller det mest sexede fag, der får eleverne til at

række armene i vejret. Det er tørt, og det glider ikke altid lige let ned. Men det er en basal byggesten i fundamentet, og det er nogle gange som om, bygningen er ved at vælte.« Ordene er Malene Kroghs, lærer på Ingstrup Efterskole. Hun er ikke altid helt tilfreds med de grammatiske forudsætninger, som eleverne tropper op med, når de begyn-der på Ingstrup Efterskole. For ofte kommer eleverne med kun de mest basale gramma-tiske færdigheder, og det kan mærkes især i sprogundervisningen.

På med handskerneMalene Krogh har derfor taget arbejds-handskerne på, fattet spaden, og hun går nu, sammen med eleverne, et grammatisk spadestik dybere. Hun underviser i almen grammatik og studieteknik.

»Det gør vi ud fra en mening om, at ele-verne skal have et overskud, når de kommer på en gymnasial uddannelse, ligesom det

selvfølgelig hjælper dem, så længe de er hos os. På nogle har det hjulpet. De har virkelig set dagens lys.« siger Malene Krogh.

Hun mener, at det (for) ofte er gramma-tikken, der står for skud, når det kniber med at nå det hele i folkeskolens travle danskun-dervisning, og at nogle dansklærere har berøringsangst over for disciplinen, fordi det er lidt tørt og ikke særligt populært blandt eleverne.

»Vi oplever, at mange af de elever, der begynder her, ikke har fået den nødvendige grammatik ind,« siger Malene Krogh.

Flere dansktimerFor at det ikke skal gå samme vej på Ingstrup Efterskole, er der indført flere dansktimer til at gennemføre de to nye kurser, der i år har ligget som særskilte kurser – et appendiks, der ikke var knyttet til fagenes øvrige ind-hold. Men fra næste år bliver de inkorporeret som en del af den øvrige undervisning. På den måde kan man bruge for eksempel tekster fra den almindelige undervisning, når

en bygning, der er ved at vælte

af: Jannik Hjarup, journalist

De unge kan ikke grammatik, når de kommer på Ingstrup Efterskole. Det har skolen sat sig for at gøre noget ved. Derfor sveder eleverne over grammatik og studieteknik. Eleverne skal begynde på gymnasiet med et overskud

man skal lære almen grammatik eller studie-teknik. Eleverne har også ytret ønske om, at kurserne bliver spredt ud over skoleåret. I år har de ligget i begyndelsen, og for mange efterskoleelever har travlt med for meget andet netop der, hvor man skal begynde på et nyt kapitel i ens skoleliv.

Kurserne, der er obligatoriske for alle skolens elever kører over ti timer, og udløser et kursusbevis, ligesom man får karakter i den almene grammatik, men ikke i studie-teknik.

Systemet, der undervises efter, er et system, der er udviklet på Brønderslev Gym-nasium – Fra ord til Sætning.

»Hvis bare nogen havde lært mig det, da jeg gik i skole… Det kan godt være man havde været ligeså latterlig, og rendt rundt og lavet alt muligt andet alligevel. Men så havde man måske ikke behøves at regne det hele ud selv. Det var derfor, vi tænkte, at det her må vi gøre. Og jeg er sikker på det virker,« lyder det fra Malene Krogh.

Lærer Malene Krogh underviser i grammatik for at studieforberede eleverne

Foto: Mich

ael B

o Ra

smu

ssen/B

ag

hu

set

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

nyheder 09

Eleverne er meget forskellige. Der er nogle som slet ikke ved noget, og andre er temmelig gode. De varierer meget,« siger

Elsebeth Gabel Austin, som er rektor på Hjørring Gymnasium. Hun erkender, at det for nogle er et stort spring, men at gym-

nasierne prøver at møde eleverne, hvor de er, fordi de rekrutterer så bredt. Og at springet i dag ikke er støre end det altid har været.

Gymnasieelever får i dag en introduktion i almindelig sprog-forståelse, ligesom de skal igennem en test, når de begynder på gymnasiet. På den måde dannes der et billede af deres ståsted.

gymnasieelever bliver testet

Almen grammatik

Kurset bidrager til elevernes muligheder for og lyst til at udvikle sig inden for sprogfagene, ligesom det udvikler elevernes evne til at deltage i det moderne samfunds globale fællesskaber.Der lægges vægt på, at eleverne får en solid viden om grammatik, og der gives en kort sproghistorisk introduk-tion samt en indføring i ordklasser, sætningsled, verbernes tider og helsætningsanalyse

bonus Aksel Bording:HimmelspejlNatur og ånd, dannelse og skole2010 www.bod.dkDKK 225,00

anmeldt af: Morten Jødal

Da jeg fik en bog i hånden med titlen ”Himmelspejl” og undertit-len ”Natur og ånd, dannelse og skole”, var min første tanke: Den bog har vi virkelig savnet!

Efter at have læst bogen må jeg desværre konstatere, at sav-net ikke er helt forsvundet.

Bogens hoveddel er en historisk-filosofisk gennemgang af menneskets syn på natur og religion fra oldtiden og til i dag. Som en af de sidste, der havde filosofikum som obligatorisk universitetsfag, må jeg give forfatteren Aksel Bording fuld-stændig ret i forordets erklæ-ring om, at tidens samfunds-syn er blevet snævrere siden (personligt tror jeg, der er en nær sammenhæng), og at der er behov for en ny åndelighed.

Denne bog gør et ihærdigt forsøg på at råde bod på manglen. Dens opbygning er, ifølge forfatterens egen programerklæring i ind-ledningen, evolutionær, og det giver en stram disposition. Desværre af og til så stram, at den er snærende, for der skøjtes let hen over de historiske begivenheder, der ikke kan passes ind i modellen, herun-der den sorte død, der ændrede de europæiske livsvilkår radikalt og blev afgørende for renæssancens gennembrud.

Det store emne bliver behandlet med løs hånd og en del faktu-elle fejl, indtil vi når frem til Grundtvig og Kold, som tydeligvis står forfatterens hjerte nært. Efter disse kæmper bliver det løst igen.

Sidst i bogen kommer et par mere dybtgående kapitler om pædagogik og det nye dannelsesideal, forfatteren går ind for med inddragelse af både Løgstrups etik og universets orden. De er gode, men der er en påfaldende forskel på det (for) letlæste sprog i bogens historiske del og den strengt esoteriske behandling af dannelsesidea-let til slut.

Der står mange kloge ting i bogen, der er velegnet som intro-duktion til et stort emne for interesserede lærere. Men kun under forudsætning af, at man supplerer med andre kilder, hvis et afsnit skal inspirere til et undervisningsforløb. De sidste to kapitler kan til gengæld danne udgangspunkt for en studiekreds blandt lærere.

himmelspejl- med en lidt mat overflade

Behovet større end nogensinde

»Jeg vil vove den påstand, at der er større behov for efterskolen i dag end nogensinde tidligere. Den faglige dannelse - og ikke mindst den menneskelige dannelse, vi giver de unge, er der et stort behov for i dag.«Det siger forstander på Vinde Helsinge Fri og efterskole, Henrik Dahl. Efterskolen åbnede året med 116 elever. Nu er der 103 tilbage. En er sendt hjem. De resterende 12 er stop-pet før tid. »Det er desværre en udvikling, vi har set de senere år. Eleverne forandrer sig. Nogle af forandringerne viser sig ved, at de giver lettere op i dag, end de gjorde for fx 10 år siden. Nogle unge har det sådan, at møder de lidt modgang - og det gør de på en efterskole - så giver de op og søger væk. Jeg tror, de er en del af det, der bliver kaldt zapperkulturen.«

Landsmesterskaber på efterskoleskemaet

Et hold nordjyske efterskoleelever har valgt at arrangere landsmesterskaber i håndbold helt frivilligt.

»Jens, har du bestilt trøjer?« spørger Katrine Purup.

Jens Sørensen nikker og siger så:»Nu er det ved at være oppe over.

Fredag får jeg en liste over dommere. De kommer fredag aften. Vi skal tage imod dem, og forinden skal vi ordne de værelser, de skal sove på.«

Jens Sørensen er forstander på Han Her-reders Ungdomsskole lige syd for Fjerritslev. Det er tirsdag, og han underviser i et helt nyt valgfag på efterskolen, som har fået overskriften "event". Katrine Purup fra Nykø-bing Mors og ti andre elever på skolen er de første, som prøver kræfter med faget.

Siden jul har eleverne haft en time i valgfaget ”event” om ugen, skriver DGI-Magasinet Udspil.

Eleverne har arbejdet på et konkret projekt, som er DGI's landsmesterskaber i håndbold med deltagelse af 260 U14 håndboldspillere, ledere og dommere til DGI's LM i Fjerritslev. De 11 på valgholdet er værter sammen med frivillige fra Fjerritslev IF og DGI håndbold. Eleverne tager deres del af ansvaret for indkvartering af dommere, tidtagning, T-shirts til stævnets frivillige, stævnediskotek og andre ting. Målet med valgfaget ”event” er at eleverne lærer at planlægge og at tage ansvar.

Teaterkonkurrence om global ansvarlighed

I ugen fra den 2. til den 6. maj har 10. årgang fra Klejtrup Musikefterskole været gæster på Folketeatret.dk i København. I efteråret satte teatret gang i et projekt, der rettede sig til alle skoler i landet fra 6. klasse til ungdomsuddannelserne. Temaet for pro-jektet var Global Ansvarlighed, og projektet blev sponsoreret af Undervisningsministeriet og Boeing.

Af de indsendte manuskripter blev det Klejtrup Musikefterskoles 10. årgangsklasse, der vandt, og præmien var en uge i Køben-havn, hvor stykket ”Dig og mig og verden” blev sat op med teaterchef Kasper Wilton som instruktør. Forestillingen blev fremført på Folketeatrets scene i dagene den 5. og 6. maj for et indbudt publikum, bl.a. skoler i København.

Foto

: Th

oma

s P

etri

efterskole- landskabet

10 nyt fra efterskolerne

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

nyt fra efterskolerne 11

sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

Det gik i fisk

Nogle af eleverne fra Efterskolen Solgården tog sammen med en lærer på tur til Hvide Sande for at fange sild og hornfisk. Det blev en rigtig sjov aften, hvor eleverne prøvede kræfter med fiskeriets ædle kunst.

Der blev fanget hele 130 sild og 40 hornfisk. For flere af eleverne var det første gang de fiskede, så det var virkelig en god oplevelse at hive de hårdt kæmpende fisk i land. Inden turen gik hjem satte eleverne sig og gik i gang med at rense de mange fisk, som skolens pedel efterfølgende gik i gang med at røge.

Meningen er, at en ny sejlerlinje skal være både for nybegyndere, der vil snuse til havluften, og for elitesejlere, der vil kombi-nere deres sport med skolegang. Efterskolen har allerede mærket pæn søgning.

Nyborg til stævne i Kina

Det var en stor triumf for holdet fra Efterskolen ved Nyborg at hjemføre en 5. plads blandt de 24 nationer fra hele verden ved stort verdens-mesterskabsstævne i Kina. Det er den bedste placering noget dansk drengehold har opnået.

5. pladsen kom i hus efter sejr over Kina i en meget spændende kamp for 2000 tilskuere.

Turneringen var helt fanta-stisk. Der var over 1000 entu-siastiske tilskuere til de fleste kampe. Åbningshøjtidelighe-den var imponerende. Den havde kostet 3,5 mio. kr., forberedelserne havde taget et år og blev iscenesat af folkene bag åbningen af OL i Beijing.

Samtlige 36 elever på skolens basketball-linje var med på turen. De to øvrige drengehold og pigeholdet fulgte turneringen som tilsku-ere, men de spillede også kampe mod et hold fra byen Souhzu.

Han peger på, at de fleste unge er vokset op med materielle goder såsom eget værelse og tv og næsten ingen huslige pligter, hvorfor det kan være svært at omstille sig til efter-skolelivet, hvor pladsen er trangere, og hvor man er fælles om mange ting. »Men jeg tror, det er sundt og eleverne - og forældrene - er jo glade for det.«

Vostrup på gaden

I april lagde Århus brosten og fliser til Vostrup Efterskoles årlige Street Parade. Anledningen var dette års Quonga Teater-festival, som blev skudt i gang med et brag med Vostrup Efterskoles imponerende Street Parade, der bevægede sig fra Teater Katapult i Rosensgade og hele vejen via gågaden mod banegården, for at slutte på Archauz i Valdemarsgade.

Temaet for dette års parade var ”Livets aldre”. Overalt langs ruten var der masser af publikummer, der tog godt imod elevernes farvestrålende og udtryksfulde optræden.

Dybbøl rejser vindmølle

Dybbøl Efterskole har rejst egen vindmølle som ventes at skære 60.000-70.000 kr. af skolen årlige el-regning. Møllen producerer dermed en tredjedel af skolens el-forbrug. Vindmøllen har kostet ca. en halv million kroner og vil derfor tjene sig hjem på blot seks år.. Møllen er dermed ikke kun bære-dygtig i miljømæssig forstand, den vil også gavne skolens udgiftsbudget.

Kerteminde får sejlerlinje

Efter fire-fem års tilløb indleder Kerteminde Sejlklub og Kerteminde Efterskole et tæt makkerskab.

Efterskolen har netop søsat en sejlerlinje i tæt samarbejde med sejlklubben. Samar-bejdet går ud på, at efterskolen investerer i to både af typen yngling. Sejlklubben stiller tre både af samme type og en instruktør til rådighed for efterskolen.

Kerteminde Efterskole ansætter en lærer, der har kompetence til at undervise i sejlads, skriver Fyens Stiftstidende.

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

12 læserdebat

Når efterskoleåret begynder planlægger vi ansatte de første uger på en sådan måde, at vi tror, de unge lærer skolen og dens ram-mer og rutiner at kende bedst muligt. Det er hårdt arbejde og kræver engagement af både lærere og elever. Efterskolens døgn- og ugerytme skal indlæres. Spisetider, sovetider, regler og rutiner. Regler og rutiner, der er ens for alle. I forhold til de interne regler, der er vedtaget på efterskolen, er alle eleverne lige, de skal stå op samtidigt, spise mad, samtidigt, møde samtidigt, indgå i den samme undervisningsstruktur, overholde de samme regler for god opførsel osv.

Det kan ikke undgås, og i særdeleshed ikke på en specialefter-skole, at nogle elever har så voldsomme udfordringer på den ene eller den anden måde, at der må tages særlige hensyn. Hensyn, der betyder, at de ikke overholder de regler og rutiner, der ellers gælder for alle. I lærerkollegiet går debatten. Målet er en velsmurt organisation, der er overskuelig og regelret for både lærere og elever og en dagligdag, der kører uproblematisk rundt om under-visningen. Men så let går det ikke.

Efterhånden som de enkelte kontaktlærere kommer ind på livet af de elever, de er udset til at tage sig særligt af, kommer det ene særlige hensyn i spil efter det andet. Én elev kan ikke bade, hvis der er andre til stede, en kan kun koncentrere sig med musik i ørerne, en har brug for særlige pauser i løbet af dagen, en kan ikke deltage i svømmeundervisningen pga. tidligere traumatiske oplevelser osv. Beskeder og opslag om særlige hensyn og aftaler spreder sig, individuelle pauseskemaer mm. dukker op på køleska-be og opslagstavler. Meddelelser om det ene og det andet hensyn til den enkelte elev udveksles lystigt både skriftligt og mundtligt. Debatten går stadigt på lærerværelset og de to positioner, der findes i debatten går på, om vi skal have lige regler for alle, eller vi skal stille alle lige ved at behandle dem forskelligt. Det er dette pa-radoks, der er omdrejningspunktet for denne artikel. Den forsøger ikke at løse det, men at rejse nogle spørgsmål, der skal besvares i det daglige arbejde. Ikke en gang for alle, men hver gang.

Sprogligt overgrebNår vi sidder rundt om bordet på lærerværelset og taler om vores elever, vil vi ofte sige, at f.eks. ”Drengene på værelse 7 var sim-pelthen så urolige på vagten i går”. Dette modsvares med andre oplevelser med drengene, både gode og dårlige. Der bor 4 drenge på værelse 7, og der ligger ingen onde intentioner bag talemåden. Men det er 4 forskellige drenge på værelse 7. 4 livshistorier, 4 unikke mennesker med hver deres udfordringer, oplevelser, følelser og intentioner i livet. Det glemmer vi, i sammenhængen og det bliver til: ”Drengene på værelse 7”. Og i dette tilfælde sker der ikke de store ulykker ved det. Men selve handlingen vi udfører, når vi tager 4 drenge og lægger i den samme bunke indeholder nogle faremomenter. I daglig tale kan vi omtale ”skolens elever”. Hvis vi så efterfølger med at ”skolens elever er…..” begynder det at blive risikabelt. Kan vi sige noget meningsfyldt om en sådan gruppe af mennesker, uden at overse så meget af deres individualitet, at vi begår overgreb?

På den anden side ville det være utroligt uhensigtsmæssigt at nævne dem alle ved navn, når vi vil sige, at vi skal mødes med eleverne i spisesalen. Der er altså sammenhænge, hvor det er hensigtsmæssigt at gruppere mennesker i en eller anden sam-menhæng, men samtidigt også et faremoment for at vi reducerer dem til uigenkendelighed, og dermed begår et sprogligt overgreb på dem.

Eksemplaret er en enkelt ud af en slags. Individet er det enestående menneske. Hvornår anskuer vi eleverne som individer og hvornår som eksemplarer? Og hvad er bevæggrundene for at gøre det? Når vi ser eleverne som eksemplarer (eller som ”elever” i stedet for ”mennesker”) er det for at kunne ligestille dem, forstået på den måde, at vi kan behandle dem ens eller stille de samme retningslinjer op for dem. Det er hensigtsmæssigt i forhold til vores arbejde i organisationen, det er til at formidle til vores kolleger, og det kan i visse sammenhænge medvirke til at give vores arbejde et skær af professionalisme, i særdeleshed, hvis vi har hentet vores

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

af: Ole Diemer, efterskolelærer på specialefterskolen Østergård

lighed eller ligeværd i efterskolens praksis

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

læserdebat 13

lighed eller ligeværd i efterskolens praksis

Mennesker er forskellige og lige muligheder vil favorisere den, der har de bedste forud-sætninger med sig i forhold til den opgave der stilles. Vi kan ikke forvente, at en akvariefisk og en abe bliver stillet lige med den samme opgave, hvis op-gaven består i at klatre i træer.

begreber om eksemplarer fra en eller anden faglig teori. Samtidigt er det en måde at anskue verden på, der kan medvirke til at give en vis distance mellem os selv som mennesker og dem vi arbejder med. Der er forskel på mødet mellem Peter og Ole og mødet mel-lem læreren og eleven, også selvom mødet mellem Peter og Ole ikke er lige.

Det kan ikke undgås, at vi af og til opfører os som om vores omverden er beboet af eksemplarer. Det er en tænkning i begreber og alene forestillingen om begreber indbefatter, at vi kan kate-gorisere. Også her, må overvejelsen være, hvornår vi med sproget på meningsfuld vis gør verden til at tale om, og hvornår vi med sproget medvirker til overgreb mod individer.

Ligeværdigt mødeLighed er også et problematisk begreb som grundlæggende norm for det gode menneskelige samvær. Alt andet lige giver lighed lige muligheder. Men alt andet er ikke lige. Mennesker er forskellige og lige muligheder vil favorisere den, der har de bedste forudsæt-ninger med sig i forhold til den opgave der stilles. Vi kan ikke for-vente, at en akvariefisk og en abe bliver stillet lige med den samme opgave, hvis opgaven består i at klatre i træer.

Megen ligestilling sker af hensyn til organisationen. Eleverne er altså ligestillede på samme måde som kunderne i Prokrustes seng: De korte er strakt og de lange hugget til, så de passer i formen.

Når vi anskuer eleverne som individer, åbner vi for en mel-lemmenneskelig relation, men også for at se det unikke i alle og enhver. Det kan medføre kaotiske tilstande for organisationen. Dette sker, fordi vi i den ligeværdige omgang ser eleven som indi-vid for dennes egen skyld. Dermed er det organisatoriske hensyn tilsidesat. Hvornår ser vi eleven som det ene og hvornår som det andet? Hvornår indgår vi et rimeligt kompromis mellem individet og organisationen og hvornår begår vi overgreb?

Hvis vi ikke kan møde de unge mennesker på vores skoler med lighed, uden at risikere overgreb, hvad kan vi så møde dem med? Svaret må ligge i forestillingen om det ligeværdige møde. At vi fuldt og helt anerkender den anden som et enkeltstående, helt unikt og umådeligt komplekst menneske og, at vi ikke har nogen anden adgang til den andens forestillingsverden end denne anden selv. Selvom vi som lærere og elever ikke er lige er vi altid lige-værdige og vi som lærere tillige udrustet med et umådeligt ansvar, fordi vi forvalter magt i mødet. Et ansvar, der maner til ydmyghed, fordi det næsten er umuligt at leve op til. Det er ikke muligt at møde en anden som man har en magtposition i forhold til uden at risikoen for overgreb er overhængende. Dels fordi vi ikke kender den anden, dels fordi det er svært ikke at trække vores egne reducerende forestillinger ned over den anden. Særligt vanskeligt bliver det i betragtning af at ligeværd også er anerkendelsen af det uperfekte, det mangelfulde og det, der fremstår umoralsk.

Særlige hensynEt praktisk eksempel fra efterskolen, på det dilemma læreren står i forhold til at indgå i en ligeværdig relation er, når hun efterlades med overvejelserne om, hvorvidt det blot er almindelig uvilje eller andre individuelle forudsætninger, der gør, at en elev f.eks. ikke vil deltage i de fælles forpligtelser på efterskolen.

Skal der tages et særligt hensyn eller er opgaven at opdrage og motivere til deltagelsen i fællesskabet over for netop denne unge? Afhængig af hvilken forståelse af situationen læreren har, bliver

handlingerne forskellige. Denne afvejning skal ideelt set være rigtig og den rigtige handling sættes ind, og læreren står i et dilemma mellem at handle med ligegyldighed, ligeværd eller begå et over-greb. Også hvis der ikke handles i situationen. Ligeværdet er idea-let, men dette problematiske begreb opstår i den givne relation, som noget, der skal opfindes, hver eneste gang og som et begreb, der ikke lader sig sætte på formel. Dette står i skarp modsætning til reglen eller rutinen, der netop lader sig administrere i organisa-tionen. Men er det ikke sådan, at den lighed reglen eller rutinen er udtryk for forstået som lige mulighedsbetingelser og lige forplig-telser for den enkelt i bund og grund er uretfærdig? Er mennesket ikke unikt og dermed i besiddelse af forskellige forudsætninger for at indgå i f.eks. efterskolelivet?

I overvejelsen om, hvad ligeværd er, i det enkelte tilfælde, vil forhandlingen om, hvad frihed og lighed er i netop dette særlige tilfælde af samvær indgå. Hvis udfaldet skal være ordentligt, skal det lys, der skinner over forhandlingen netop være ligeværdets.

Men er ligeværdet ikke et usystematisk begreb, der ikke lader sig sætte på formel? Ligeværdet opstår i en unik situation mellem to eller flere mennesker og skal opfindes hver eneste gang. Lighed lader sig rumme i organisationer og systemer. Dilemmaet bliver, at vi på f.eks. efterskolen skal have en organisation og et system, der fungerer. Hvis vi stræber mod ligeværdet, bliver sammenhængs-kraften i organisationen eller systemet truet. Hvis vi ikke gør det, opfører vi os umenneskeligt. Lighed skaber umenneskelige vilkår i velfungerende organisationer. Ligeværd skaber menneskevenlige vilkår i organisationer, der ikke rummer system eller sammen-hængskraft. Hvordan kan vi opfinde en pædagogik og en didaktik, der er ligeværdig og som lader sig rumme i organisationer?

Vi kan fare vild i det ensartede, fordi vi ikke kan finde forskelle at orientere os efter. Vi kan også fare vild i det kaotiske, fordi vi sansemæssigt drukner i så mange detaljer, at vi ikke kan overskue en samlet retning at bevæge os i. Et sted midt imellem findes en farverig mangfoldig verden, hvor vi kan glæde os over mang-foldigheden og også finde en farbar vej frem. Hvordan kommer efterskolen dette ideal nærmest?

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

14 nyhed

Forestillingen om den lille husmoder iført forklæde og skåneærmer har ikke stort

tag i de unge. Og selvom husholdnings-skolerne har ændret profil og i højere grad satser på sund kost, motion og designfag, så hænger det støvede image ved.

Silkeborgskolen med 110 års historie som husholdningsskole tager konsekvensen og skifter fra august 2012 over til at være en ren efterskole.

Skiftet vil ifølge forstander Arne Lund formentlig give flere elever.

»PR-mæssigt står efterskolebrandet langt stærkere end husholdnings- og håndarbejds-skolerne,« siger forstander Arne Lund fra Silkeborgskolen.

I dag har Silkeborgskolen omkring 60 elever, men forventer at nå op på fordoms storhed med 90 elever, når den overgår til efterskole.

»De unge googler ikke på husholdnings-skole, men derimod på efterskole, når de skal finde et sted at gå i 9. eller 10. klasse. Det tager vi nu konsekvensen af,« siger Arne Lund.

Ingen hjælp fra vejledereSilkeborgskolen har gennem de seneste ti år i stigende grad markedsført sig på et tilbud, der til forveksling ligner en 10. klasse på efterskole, så i princippet er der ikke tale om store indholdsmæssige ændringer på skolen, snarere om hvordan skolen skal markedsfø-res over for de unge.

»Tidligere har vi fået elever, fordi vi har haft et stort netværk blandt vejlederne, som anbefalede deres elever at gå på vores skole. Men vejledningen ændrer karakter. Nu har vejlederne i UU-centrene ikke den samme direkte kontakt med eleverne, og det er i høj grad baggrunden for, at vi har haft en ned-gang fra 90 til 60 elever. Med Ungepakke II skal vejlederne fremover især koncentrere sig om de 20 procent af eleverne, som har særligt hårdt brug for hjælp. De sidste 80 procent skal selv finde vej i systemet. I den situation bliver vi meget afhængige af, at de kan finde os.«

Arne Lund er overbevist om, at skolen derfor bliver mere synlig over for de unge, når den bliver en ren efterskole.

Udvider med en årgangMed skiftet til efterskole får Silkeborgsko-len mulighed for både at udbyde 9. og 10. klasse, hvor den i dag som husholdnings-skole alene må tilbyde 10. klasse.

»Vi ser stadig politiske udmeldinger om, at 10. klasse skal udfases. Derfor vil vi gerne på sigt også kunne tilbyde 9. klasse,« siger Arne Lund.

Ringere tilskudHusholdnings- og håndarbejdsskolerne får et bedre taksametertilskud end efterskolerne, men det bekymrer ikke Arne Lund.

»Taksten pr. elev bliver mindre, når vi bliver en del af Efterskoleforeningen, og der bliver lidt mere administration om-kring elevstøtten. Samtidig får lærerne en dårligere overenskomst med lavere egentid. Men i mit budget kalkulerer jeg med skolens

Silkeborgskolen skifter efter 110 år som hushold-ningsskole over til at være efterskole fra 2012. Endnu en husholdningsskole følger måske trop året efter

efterskole sælger bedre end husholdningsskole

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

PR-mæssigt står efterskolebrandet langt stærkere end husholdnings- og håndarbejdsskolerne

Husholdningsskolerne erkender imageprob-lem og er derfor igang med stor forandring

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

imageproblem 15

efterskole sælger bedre end husholdningsskole

kæmper med omdømmet

husholdningsskoler

Unge tager ikke længere på hushold-ningsskole. De vil på høj- eller efter-

skole. Det udfordrer hus- og håndarbejds-skolerne, som i højere grad end tidligere er nødt til at tænke på, hvordan de markeds-fører sig. Flere skoler har på det seneste taget konsekvensen og er aktuelt ved at skifte identitet.

Til næste år skifter Silkeborgskolen over til at være en ren efterskole, mens Sanse-stormerne i Risskov overvejer at blive en kombineret husholdnings- og efterskole. Håndarbejdsskolen i Skals skiftede sidste år fra at være en skole under hus- og håndar-bejdsskolerne til at være højskole, og hus-holdningsskolen Suhrs er på vej samme vej under navnet Madakademiet. Designskolen i Nykøbing Falster har indstillet driften og har indtil videre forgæves forsøgt at blive drevet videre som efterskole.

Det betyder, at der er 12 hus- og hånd-arbejdsskoler med et samlet elevtal på cirka 850 tilbage i foreningen af husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Tilpasser sig markedetPresset på skoleformen har fået foreningen til at gå ind i en selvransagelse. Bestyrelsen har således besluttet, at foreningen skifter navn til Frie Fagskoler, så snart Under-visningsministeriet har givet sit tilsagn. Navneskiftet er et forsøg på at tilpasse sig markedet og dermed tiltrække flere unge.

»Husholdnings- og håndarbejdsskole signalerer fortid, og det ønsker vi at gøre op med. Samtidig vil vi flytte fokus fra familie sfæren over til, at vi arbejder med et samfundsperspektiv. Det handler bl.a. om, at vi bidrager aktivt til, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddan-nelse,« siger formanden for husholdnings- og håndarbejdsskolernes forening, Karin Hansen Møller.

Samtidig er foreningen i gang med at udvikle en ny faglighed for skoleformen, som i højere grad matcher tidens krav.

Husholdnings- og håndarbejdsfagene skal nyfortolkes ind i tiden. Allerede i dag profilerer de tilbageværende husholdnings- og håndarbejdsskoler sig på kost, sundhed, motion og design.

Skoler bør beståSelvom der ikke er mange skoler tilbage, ser formanden fortsat en berettigelse for både skoleformen og den fælles forening.

»Der er heller ikke mange landbrugs-skoler tilbage, men alligevel kunne man ikke drømme om at stille spørgsmålstegn ved, om de fortsat udfylder en rolle og dækker et behov. Det samme er tilfældet med os. Vi er i høj grad optaget af, hvordan vi kan være med til at opfylde Ungepakke 2, som skal sikre, at stadig flere unge får en ungdomsud-dannelse. Her er vi et aktivt bidrag for en del af de unge,« siger Karin Hansen Møller.

En analyse af skoleformen viser da også, at 97 procent af de unge på husholdnings- og håndarbejdsskolerne ved, hvad de skal i gang med efter deres ophold.

”Husholdnings- og håndarbejdsskolerne udmærker sig ved at udbyde et målrettet forløb med særlig individuel vejledning og en faglighed, der er til gavn for en bred gruppe elever, som har det tilfælles, at de stimule-res og udvikles bedst i et praktisk-kreativt læringsmiljø. Et HH-kostskoleliv er derfor ikke kun folkeoplysende, almendannende og opdragende ud fra gamle traditioner for husflid og karakterdannelse. HH-skolerne er orienteret mod udvikling af eleverne på tre hovedområder; uddannelse, et moderne ar-bejdsliv og en selvstændig hverdag,” hedder det i analysen af skoleformen.

Eleverne på husholdnings- og håndar-bejdsskolerne er af den generelle opfat-telse, at deres faglige, personlige og sociale kompetencer opkvalificeres gennem den praktiske undervisningsform. En anden positiv samfundsafledt effekt er, at klart størstedelen af eleverne udvikler en særlig bevidsthed omkring sund livsstil.

samlede økonomi, som alt andet lige bliver bedre, når vi kan have 90 elever frem for 60 elever, ganske enkelt fordi det bliver nem-mere at markedsføre vores tilbud og dermed tiltrække elever,« siger Arne Lund.

Kombineret skoleHusholdningsskolen Sansestormerne i Ris-skov er ligeledes i overvejelse om at udbyde et efterskoleophold. I øjeblikket er skolen ved at søge Undervisningsministeriet om lov til at drive en kombineret husholdnings- og efterskole.

»Vi håber at få større synlighed ved at have et efterskoletilbud, og samtidig giver det os mulighed for at udbyde 9. klasse,« siger forstander Inge-Dorte Wandall.

Sansestormerne kan formentlig først nå at ændre status fra 2013, da godkendelses-proceduren ventes at tage et års tid.

Foto

: Sca

np

ix

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

16 stort&småt

16 festivalfrikvarterHøjskoleelev

for en dag

Landets højskoler åbner dørene for alle, der har lyst,

til at være højskoleelev for en dag. Hvert år vælger op

mod 10.000 unge at tilbringe 4-6 måneder på en af

landets højskoler. Gennem 3 uger i april og maj åbner

landets højskoler op for besøg fra alle, der måtte have

lyst. Der inviteres på mad, deltagelse i undervisningen

og oplevelse af stemningen.

Man kan se, hvilke højskoler, der åbner dørene hvornår,

og hvad de laver, på:

http://hojskolerne.dk/prøv

Tvivl er begyndelsen til visdom

Lærerens forventninger er afgørendeLærere, der underviser i deres linjefag og har høje forventninger til eleverne, er blandt andet afgø-rende, hvis man vil løfte elever med svag social baggrund. Det viser nye forskningsresultater fra AKF, der har undersøgt, hvordan skoler år efter år kan præstere højt og løfte elever med svag social baggrund. De skoler, der præsterer højt år efter år, er karak-teriseret ved:• Atforvaltningenharklarekravogforventnin-

ger til skolerne og indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde

• Atskolensledelsehartilsvarendeklarekravogforventninger til deres lærere

• Afdelingsopdeltskolemedselvstyrendeteam• Lærere,derunderviseridereslinjefag,somer

parat til at indtage ledelsesrollen i undervisnin-gen, og som har høje faglige forventninger til deres elever.

Hver anden specialskole skal lukkes

Trods det, at flere internationale undersøgelser har slået fast, at der er

sammenhæng mellem unge med diagnosen ADHD og kriminalitet, an-

befaler regeringens rejsehold at lukke hver anden specialskole. Under-

søgelser fra både ind- og udland har fastslået, at børn med diagnosen

ADHD har forhøjet risiko for at komme ud i kriminalitet senere i livet.

Ifølge Jørgen Søndergaard, der har stået i spidsen for regeringens 360

graders eftersyn af folkeskolen, skal hver anden specialskole lukkes,

fordi "de blot producerer førtidspensionister", som han udtalte på

Kommunernes Landsforenings topmøde i Aalborg. En udtalelse, der er

helt skæv, mener en dansk specialskoleleder.

»Regeringens rejsehold vil fjerne hjælpen fra dem, der har allermest

brug for den. Det er altså udsatte børn, vi taler om. Jeg forstår ikke,

at Jørgen Søndergaard kan komme med en så kynisk udtalelse. Slet

ikke set i lyset af de mange undersøgelser på området, der netop viser

en sammenhæng mellem kriminalitet og ADHD - det vil være som at

sende ramte børn direkte fra kravlegården og ind i fængselsgården,

hvis vi fjerner hver anden uddannelses- og behandlingsmulighed,« lyder

det bekymret fra Ingvald Kamarinum, der er skoleleder på den privat-

offentlige institution Fjordskolen.

efterskolen · n

o. 14 · ap

ril 2011

stort&småt 17

Træn dig til en god eksamenTiden nærmer sig for årets eksamenssæson - og igen begynder en foruroligende stor del af landets studerende at stresse ved tanken om det grønne bord. Sidste år udgav stressrådgiver Thomas Pape bogen “Træn dig til en god eksamen”, og bogen findes nu som e-bog. Lige til at downloade. Bogen er en håndsrækning og værktøjskasse til alle, der er nervøse for at gå til eksamen og til alle, som bare gerne vil være endnu bedre og drømmer om den optimale eksamen. Forfatter til bogen, Thomas Pape, er fysioterapeut, elitetræner, stressrådgiver og ansat på det danske svømmelandshold.

Få besøg af en rigtig komponistEfterskoleelever kan få en anderledes og kreativ musi-koplevelse ved at få en ”rigtig” involveret i deres egen sangskrivning. Skolen kan selv tilrettelægge besøget, så eleverne får mest muligt ud af det.Koda-programmet har kørt i syv år, og mange efter-skoler har tidligere haft gode oplevelser med et af Kodas musikalske besøg.

Man kan søge via www.koda.dk/skolekontakt, dog senest den 13. juni.

SKJULTE

STJERNERKender du en, som virkelig fortjener en plads i rampely-

set? Det kan være en kollega på efterskolen, en elev eller

måske bare en god ven. Kort og godt - Kender du en med

et sangtalent ud over det sædvanlige, så kan du måske få

vedkommende med i DR1’s nye store fredagsunderhold-

ningsprogram, der går på jagt efter Danmarks næste store

vokaltalent.

Du kan i al hemmelighed melde dine venner og bekendte

til programmet, hvis de altså kan synge. I programmerne

drager en række af Danmarks kendte sangere rundt i hele

landet for at lede efter et sangtalent, som de personligt vil

stå på scenen og synge med i liveprogrammerne. Hoved-

præmien er i øvrigt 250.000 kr.

Produktionsselskabet leder efter solister og vokalgrupper

inden for ALLE genrer: country, rock, pop, rap, klassisk,

blues, opera, osv.

Læs mere på dr.dk/skjultestjerner eller skriv til stjerne@blu.

dk for flere oplysninger.

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

18 portræt

Mie Juul Ingerslev arbejder på andet år som coach på Tølløse Slots Efterskole. Eleverne nyder godt af de individuelle samtaler og grup-peforløbene, som hun sætter i værk. Mie Juul Ingerslev får sin beløn-ning, når hun ser elever, der efter samtaler med hende gør op med uønskede roller og adfærdsmønstre

mennesker i efterskolen

fedt at se de unge flytte sig

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Mie Juul Ingerslev kan godt lide, når der tænkes ud af boksen. Når mennesker og organisationer er indstillet på forandring.

Selv har hun ført en foranderlig professionel tilværelse med flere kursændringer undervejs. En shippinguddannelse, udstationering i forskellige lande, arbejde i HR-afdeling, coachuddannelse, et læ-rerjob og en karriere som selvstændig har været en del af hendes foreløbige arbejdsliv.

»Det er vigtigt for mig at arbejde med mennesker og gerne med deres udvikling,« fortæller Mie Juul Ingerslev og forklarer, at også kolleger er vigtige for hende. For to år siden kontaktede hun derfor Tølløse Slots Efterskole med henblik på at få en ansættelse som coach og lærer.

»Jeg var glad for mit selvstændige coacharbejde, men mang-lede kolleger. I mit nye job kan jeg kombinere arbejdet i mit eget firma, min lærergerning og coachingen på skolen,« siger hun.

Tæppet trækkes væk under eleverneMie Juul Ingerslev finder det oplagt at bruge coaching i forhold til efterskoleelever.

»Når de unge begynder på efterskolen bliver tæppet i en vis forstand trukket væk under dem. Alt er nyt, og de unge har en fantastisk mulighed for at skabe sig nye roller,« siger hun og for-klarer, at hendes coaching netop drejer sig om at hjælpe eleverne i denne vanskelige proces.

Efterskolelærere er vant til at følge elevernes personlige udvik-ling blandt andet gennem kontaktlærerordninger. Med personlig coaching af eleverne går Mie Juul Ingerslev et skridt dybere i dette arbejde. Konkret kan udgangspunktet for coachingen være problemer omkring hjemve, ønsker om at slippe gamle roller, rela-tioner til forældre eller noget omkring faglige præstationer.

»Langt de fleste elever kommer til mig med ting, der reelt handler om noget med lavt selvværd,« siger Mie Juul Ingerslev og forklarer, at coachingens fokus på, hvordan eleverne kan handle fremadrettet, hjælper rigtig mange af de unge.

Mie Juul Ingerslev kan i sit job på Tølløse Slots Efterskole kombinere arbejdet i eget firma med lærergerningen og coachingen af skolens elever.

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

portræt 19

Langt de fleste elever kommer til mig med ting, der reelt handler om noget med lavt selvværd.

Terapi eller coachingFor at handle fremadrettet er det ofte nødvendigt at kigge

bagud og måske på den måde forstå den unges reaktionsmøn-stre. Her er det ifølge Mie Juul Ingerslev vigtigt at være opmærk-som på, hvornår en problemstilling ser ud til at kræve en mere terapeutisk tilgang.

Hun gør det klart for de unge, at der er ting, som hun kan være nødt til at gå videre med. Men samtidigt er tavshedspligten og fortroligheden mellem coach og elev en forudsætning for et godt resultat.

»Jeg synes selv, at jeg er god til at skabe den fortrolige kon-takt til de unge, og jeg synes også, at jeg er god til at vurdere, hvad jeg selv kan sidde med, og hvornår jeg er nødt til at kontakte for eksempel skolens psykolog. Jeg forklarer konkret eleverne, at

vi godt kan snakke noget om fortiden, men at coaching handler om fremtiden,« siger Mie Juul Ingerslev.

Skolen støtter op om coachingenTølløse Slots Efterskole har ud over ansættelsen af Mie Juul Inger-slev givet alle lærerne et kursus i ”den coachende tilgang”. Mie Juul Ingerslev føler således, at hun får god opbakning fra både ledelse og kolleger. Hun frygtede først at blive til overs, når alle lærerne fik et kursus, som kunne gøre hende overflødig, men hun har i stedet oplevet en kvalificering af arbejdet.

»Arbejdet med elevernes udvikling er generelt kommet op på et højere niveau, og mine kolleger er særdeles professionelle,« siger Mie Juul Ingerslev og fortæller, at skolen støtter coachingen ved for eksempel at finde de nødvendige ressourcer, også når det sidst på skoleåret viser sig, at hun egentligt har brugt sin tid, men ikke løst alle opgaver.

Nyt projekt i det kommende skoleårMie Juul Ingerslev arbejder med en-til-en-coaching, men også med gruppeforløb, hvor hun kan have op til 24 elever, der laver forskellige øvelser og aktiviteter med det mål at øge selvværdet.

I det kommende skoleår lancerer hun sammen med skolens teaterlærer et nyt projekt med fokus på nogle af de gennerelle problemer, som eleverne har.

»Jeg kan jo se fra en-til-en-forløbene, at det ofte er de samme problemer eleverne bokser med. I stedet for at jeg sidder med den enkelte og siger, at sådan er der også andre, der har det, vil vi prøve at lade de unge formulere sig over for hinanden. Det vil helt sikkert virke rigtig stærkt,« siger Mie Juul Ingerslev.

Belønningen er at se eleverne udvikle sigMie Juul Ingerslev fortæller, at eleverne meget gerne bruger til-buddene om coaching, og rigtig mange giver udtryk for, at de har haft stor nytte af samtalerne med hende.

»Når jeg for eksempel ser en pige tage ordet til en morgen-samling, og jeg fra coachingen ved, at det har været en overvin-delse, så varmer det helt utroligt meget,« siger Mie Juul Ingerslev og forklarer, at det netop er dette, at se de unge mennesker udvikle sig, der beriger hendes arbejde.

»At se dem flytte sig som resultat af en bevidst proces. Høre dem sige tak fordi du lærte mig at være mig selv. Se dem få større selvværd. Og se deres glæde, når de har flyttet sig. Det er altså en rigtig god oplevelse,« siger Mie Juul Ingerslev.

Foto

: Fin

n I

rs.

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

20 sundhed20 sundhed

Vi bliver ikke lykkeligere, vi bliver ikke rigere, vi føler os mere syg, end vi gjorde

engang, og vi stræber mod noget, vi ikke kan nå – med følgelig ulykkelighed.

Sundhed er blevet en moderne religion. Vi ved ikke rigtigt, om det virker, alligevel går vi op i det som aldrig før, med hvad det indebærer af ritualer og vaner og risiko for stigmatisering af dem, som ikke er med på bølgen. Det var i korte træk, hvad Nanna Mik-Meyer havde at fortælle, da hun holdt foredrag for de fremmødte efterskolefolk på Vejle Center Hotel, hvor der var Efterskoler-nes sundhedsfremmekonference 2011.

Nanna Mik-Meyer er forsker ved, lektor på og leder af Health Management på CBS, Copenhagen Business School. Hendes tilgang til tidens sundhedskultur er kritisk, og der var provokation på programmet, men ikke frelsthed med omvendt fortegn. Hun indrømmer, at hun selv går op i sundhed og spiser sundt.

»Jeg vil gerne have en slank krop, og vi skal selvfølgeligt leve sundt, men vi skal brede fokus noget mere ud,« siger Nanna Mik-Meyer, da hun, med en skive melon i munden, har tid til at svare på et enkelt

spørgsmål, mens hun hastigt bevæger sig mod den ventende taxa.

Filter for normalitetHendes gode råd til efterskolerne er, at man skal passe på med koblingen mellem det gode liv og det sunde liv. Der findes mennesker, der har det godt med at leve det liv, som de gør – selvom det mest leves på kostpyramidens øverste hylder.

»Når sundhed bliver en central målestok alle steder, bliver den usunde eller over-vægtige et problem. Sundhed går hen og bliver et filter for normalitet og en guide for vores liv,« forklarede Nanna Mik-Meyer for forsamlingen. Hun mener, at man kan bringe samfundets sammenhængskraft i fare, da det stadig ofte kun er bestemte grupper, den veluddannede middelklasse, der for alvor tager sundhedsbudskabet til sig.

Og derfor skal man, hvis man arbejder med sundhed, sørge for, det er for alle. Man skal ikke lave særlige tiltag for de overvæg-tige eller usunde, da man meget nemt risi-kerer at stemple dem som afvigere, og stille dem til skue. Efterskoler risikerer dermed at blive katalysatorer for stigmatisering.

Ikke religiøsEva Skov, der er lærer på Flakkebjerg Efter-skole, er enig med Nanna Mik-Meyer. Hun, Eva Skov, er i færd med at pakke rodfrugter og pjecer ud på et bord til den workshop, hun står for lidt senere på konferencen.

»Jeg ser det ikke som, hun var i mod sundhed. Og hos os er det ikke et mål, at folk skal leve på en bestemt måde. Vi vil gerne give eleverne viden, og køkkenholdene får altid et teoretisk oplæg. Vi gør jo egentligt bare det, vi bliver glade af. Men vi vil gerne sætte fokus på nogle problemer,« siger Eva Skov, der godt kan blive træt af den "ulidelige" snak om, hvad man må, og hvad man ikke må.

Hun erkender, at hun også er et produkt af sundhedsbølgen.

»Det er vi jo alle sammen, men folk skal ikke have dårlig samvittighed, men gerne meninger og bevidsthed. Det skal ikke være en hat, der bliver trukket ned over hovedet på folk. Jeg er ikke religiøs.«

Nanna Mik-Meyer holdte for omtrent 50 efterskolefolk på Vejle Center Hotel foredrag om sundhed og ikke mindst om, hvad sundhedsbølgen gør ved os

Når sundhed bliver en central målestok alle steder, bliver den usunde eller overvægtige et problem. Sundhed går hen og bliver et filter for normalitet.

Nanna Mik-Meyer mener, at sundhed handler om mere end en slank krop.

er sundeheden blevet religiøsaf: Jannik Hjarup, journalist

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

1TILBUD på klædeskift!

Vi har Danmarks bedste priser på klædeskiftBestil nu! – Pris incl. kørsel kr. 2.495,-

Original Johnson poolbord Biganzoli – bordfodboldspil

Pris fra 9995,- Spar 1995,-

Pris fra 3995,-Spar 1000,-

Pris fra 3295,-Spar 1000,-

Pris fra 3995,-Spar 1000,-

Frank F. PedersenTel. 30 70 91 33

Ole WiddingTel. 30 70 91 44

Alle priserne er excl moms og excl levering!

www.danskbillardservice.dkSøndervold 2587200 Grindsted

Airhockey bordStiga Privat Roller

Når sundhed bliver en central målestok alle steder, bliver den usunde eller overvægtige et problem. Sundhed går hen og bliver et filter for normalitet.

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

22 foreningsnyt

to-lærer-system 22

I de sidste måneder har jeg været så heldig at deltage i et par møder bl.a. med en del

specialefterskoler i Ligeværdsregi. Samtidig er jeg for alvor begyndt at glæde mig til den spændende arbejdseftermiddag om kvalitet i efterskolen, og begge dele har givet inspira-tion til dette indlæg.

Det er blevet en præmis, der stort set ikke stilles spørgsmålstegn ved mere, at vi i Danmark lever i et globalt kapløb med klodens øvrige lande i en benhård kon-kurrence om succes, rigdom og velfærd. Velfærdstaten med en høj grad af indbygget

reelle tilbud til alle unge

nyt fra

af: Thomas Buch, Medlem af styrelsen

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

foreningsnyt 23

humanisme er afløst af konkurrencestatens kyniske måling og testning af alle mulige og umulige konkurrenceparametre.

Da jeg dagligt færdes på en special-idrætsefterskole, er det jo ikke fordi, jeg som sådan har noget mod konkurrence. Konkur-rence kan på de rigtige præmisser være befordrende for mange gode processer. Det er blot meget bekymrende, når konkurrence bliver det eneste parameter for evaluering af kvaliteten af menneskelig udvikling, og når denne konkurrencefiksering fører til, at alt måles og vejes, og alle vurderes i forhold til hinanden - alene ud fra test af målbare værdier.

Som et helt grotesk eksempel kan nævnes, at vores skole, som er en specia-lefterskole, for ganske nylig fik en ganske pæn placering i en stort opsat artikel i Fyns Stiftstidende over fynske skolers karakter-gennemsnit.

Pas på testIngen havde i artiklen forholdt sig til de forskellige skoletyper og deres pædagogiske dannelsesmæssige målsætninger, men alene til tallet.

Ingen havde forholdt sig til de forskel-lige vilkår, skolerne opererer under, ej heller, at vi som specialefterskole kun har ganske få elever ud af det samlede antal af vores elever til afgangsprøver, og at gennemsnittet naturligvis kun repræsenterer disse ganske få elever.

Lad os håbe, at en sådan artikel ikke forleder nogen til at tro, at man skal vælge skole alene efter skolernes evne til at lave

gode karakterer. Alle skoler bør naturligvis påtage sig opgaven med at give deres elever de bedst mulige kundskaber herunder for langt de fleste skoler at kunne gå til prøver, men det er forhåbentlig også andre værdier - så som at skabe selvværd hos de unge, at give dem redskaber til at leve et værdigt voksenliv og at opleve værdien af positive relationer og anerkendelse af andres håb og drømme, der tæller, når skoler skal bedøm-mes og vælges til eller fra.

Relationer tællerDer må findes andre svar på globaliserin-gens udfordringer end alene at fokusere på målelige testresultater og konkurrencepara-metre. Retorikken må også handle om, hvad der tæller i vores relationer med hinanden og hvilke værdier, der skal kendetegne vores kommende samfund.

Hvis ikke, hvor stiller det så de unge mennesker, der af en eller anden grund har særlige læringsforudsætninger? Hvordan skal de nogensinde kunne leve et værdigt liv i et konkurrencesamfund?

Hvor stiller det de skoler, der fortsat ser det som deres opgave at give netop disse unge mennesker en chance for at få et ligeværdigt liv?

I sidste ende, hvor stiller det vores samfund?

Hvis ikke vi fortsat synes, at disse unge menneskers bidrag til vores samfund kan måles ud fra andre parametre end tal og ranglister, kan vi så overhovedet tillade at kalde os selv for et humanistisk, demokratisk samfund?

Hvis ikke unge menneskers bidrag til vores samfund kan måles ud fra andre parametre end tal og ranglister, kan vi så overhovedet tillade at kalde os selv for et humanistisk, demokratisk samfund?

Alle kan læreInspireret af Leo Komischke-Konnerup, der har stået i spidsen for et forskningsprojekt for en kreds af specialskoler under Ligeværd, må det derfor være på sin plads at fastslå, at det også i vores nuværende samfund må gælde, at vi fastholder fokus på:

• Atallemenneskerkanlære-Atmen-nesket har en læringsnatur.

• Atallemenneskerkanlære,atdekanlære.

• Atmanførstblivermenneskeogborgergennem indføring i det fælles og offent-lige liv - Man hører til.

• Atallemenneskeligeevner,interesserog handlingsområder er lige betydnings-fulde for en fuld humanistisk praksis og pædagogik.

Det skal vi gøre ved at holde fast i, at:• Viharskoler,derikkesorterer.• Viharetbredtpædagogiskbegrebom

undervisning.• Visikrer,dererreelleuddannelsestilbud

for alle.

Det er efter min mening fantastisk vigtigt, at vi fastholder og hver dag arbejder hårdt for, at efterskolerne reelt er et tilbud til alle. Jeg vil derfor opfordre interesserede til at deltage på konferencen d. 30-31. maj om efterskole for alle, hvor både overordnede og mere jordnære praktiske emner vedr. arbejdet med at lave efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger sættes til debat.

efterskoleforeningen

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

24 input fra læserne

I dette nummer har vi fokus på en efterskole, der arbejder målret-tet med studieforberedelse, så eleverne i højere grad er klar, når de begynder på en ungdomsuddannelse.

hvad gør i på din skole for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse?

aage graae rasmussenlærer, vandel efterskole

Vi har beskæftiget os rigtig meget med at forberede vores elever til ungdomsud-dannelserne. Igennem de sidste to år har vi arbejdet på at lave en ny 10. klasse, som netop skulle have til formål at være opstarten på noget nyt, i stedet for at være en slags gentagelse af 9. klasse. Jeg har selv siddet i et 5-personers-udvalg, der skulle være tovholder på projektet. Resultatet af vores bestræbelser er blevet en ny 10. klasse, som vi kalder Vandel-10. Vandel 10 er ikke et tilbud til en enkelt eller to klasser, men er simpelthen den nye 10. klasse for alle, da vi ikke ønskede at få en slags ”skole” i skolen. Vandel-10 består af 5 moduler med projekter og 5 moduler med det, vi kalder fagkursustilbud. Hver enkelt faggruppe har lavet fagkurser, som tilbydes i forskellige niveauer. Eleverne skal så vælge fagkurser for et helt år. Det har de gjort her i marts måned. De skal vælge 20 fagtilbud og der er kun enkelte krav fra vores side for at sikre os, at eleverne får dansk, engelsk og ma-tematik. Ideen er så at den enkelte elev i samråd med sine forældre kan udvælge de fag, som er studierelevante, eller de kan vælge fagområder, hvor de synes de har ”huller”. Fagkurserne vil på mange måder minde om den undervisning vi til daglig giver i de respektive fag. Vi har afskaffet 10. klasses-prøverne i deres gængse form, men mange af fagene indeholder test og afsluttende opgaver, hvor der gives karakter. Vi har blot ikke ønsket at profilere vores 10. klasse på at være prøvefri, da det ikke er det der er hovedsigtet med den. Men vi synes at prøverne i deres nuværende form er blevet lidt udvandede, og vi oplever i stigende grad at selv de dygtigste elever vælger prøven fra.

Projektdelen af vores nye 10. klasse består af 5 projektperioder. Perioderne er indflettet i det øvrige undervisningstilbud ligesom fagkurserne. Vi vil som noget nyt prøve at lægge en del relevant undervisning ind i projektforløbene. Det bærende er selvfølgelig en høj grad af selvstyring, men vi mener, at det kræver en meget aktiv vejleder at lave et godt projekt. Vi vil også give eleverne et introkursus, hvor vi sætter fokus på informationsindsamling, brug af relevant it og vi vil lære dem, hvordan man bedst kan formidle et budskab. Vi synes at projektarbejds-formen peger meget fremad mod ungdomsuddannelserne. Vi har bl.a. haft et møde med rektor fra Rosborg Gymnasium for at pejle os ind på, om vores arbejde rækker frem mod den del af ungdomsuddannelserne. Det skal dog understreges at Vandel-10 vender sig mod alle ungdomsuddannelser.

læserpanelet mener:

helge michnoviceforstander, Fenskær efterskole

På Fenskær Efterskole har vi et deci-deret udslusningsår – 3U. 3U står for Ungdom – Udvikling – Uddannelse. Vores unge mennesker har blandt andet brug for træning i at bo selv – med alt hvad det indebærer. De har brug for at prøve forskellige studie- og erhvervsretninger af. Her har de unge mulighed for at finde den ret-ning, de har lyst til at gå videre med. Derfor har vi en del brobygningsfor-løb og praktikker i løbet af et år. Disse forløb følges tæt op af kontaktlærere. Endvidere bruger vi mange ressourcer på et tæt samarbejde med forældre, UU-vejledere og sagsbehandlere for at få de unge videre i det rigtige tilbud – ofte i STU-uddannelse eller EGU.

efterskolen 25efterskolen

· no. 16 · m

aj 2011

Landets ældste ordblinde efterskole

Holte-Hussøger ny forstandermed tiltrædelse den 01.08. 2011

Vi efterlyser en ny leder med lyst og mod til at videreudvikle skolen i samarbejde med elever og medarbejdere.

Det er vigtigt for os, at den nye forstander brænder for at arbejde med de unge ordblinde, som er normaltbegavede elever med læse- og stavevanskeligheder.

Se det fulde stillingsopslag på Efterskolens hjemmeside.

www.holte-hus.dk

Holte-Hus EfterskoleVejlesøvej 412840 Holte

Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udvik-lende samvær med unge mennesker. Der venter 160 velfungerende idrætselever på at få dig som lærer.

MUSIKLÆRERDa den ene af vores musiklærere har fået job tættere på sin bopæl, søger vi en lærer på fuld tid. En lærer, der har lyst til efterskolelivet og brænder for musikken. Det er vigtigt, at du har lyst til at udfordre de unge og være sammen med dem. Du er en person, der ønsker at indgå i et velfungerende samarbejde med de øvrige medarbejdere. Der er mulighed for tjenestebolig.

På vores idrætsefterskole vil vi gerne, at musikken fylder rigtig meget. Vi har flere sammen- spilsgrupper, begynderguitar, kor, en stor teater-/musicaluge og vil gerne have flere elevkon-certer i løbet af året. Vi har 2 ugentlige sangtimer og der er morgensang hver dag. Vi har i forvejen en dygtig musiklærer og i samarbejde med hende skal du være med til at udbygge musikområdet.

Du skal desuden kunne undervise i 2 af følgende 3 fag: dansk, matematik eller engelsk. Du har udover dette mulighed for andre valgfag efter dine interesser.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ring gerne og hør nærmere, 86 48 60 65, (se www.vgi.dk)

Ansøgning sendes til Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, Langgade 37,8961 Allingåbro – eller på mail: holvad@vgi.dk hurtigst muligt og senest den 23. maj 2011.

På medarbejdernes vegne, Carsten Holvad, forstander

Holmstrup Efterskolesøger lærer til at undervise i fransk, tysk og engelsk

Holmstrup Efterskole tilbyder undervisning for 9. og 10. klasses elever. Vores linjefag er filmmedie og journalistik, musik og scenekunst, friluftsliv og aktiv.

Vi forventer • At du vil bakke op om skolens værdigrundlag• At du har en anerkendende tilgang til dine medmennesker• At du er vild med efterskolestilen • At du kan danne tillidsfulde og udviklende relationer• At du har faglige ambitioner• At du kan byde ind med flere fagkombinationer herunder gerne et

linjefag

Vi kan tilbyde digElever der vil udfordres og favnesEngagerede og dygtige kollegaer

• Mulighed for faglig og pædagogisk udvikling • En arbejdsplads hvor vi bruger anerkendelse som metode • En arbejdsplads hvor dit bidrag har betydning• En skole i pædagogisk forandring• En anerkendende, demokratisk og værdibaseret ledelsesstil

Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfristen er den 30. Maj 2011

Tiltrædelse 1. August 2011

Henvendelse for yderligere information og besøg på skolen rettes til for-stander Maria Vinding Perera på tlf. 4019 8389, forstander@holmstrup.dk

Holmstrup EfterskoleÅmosevej 1, 4450 Jyderup, www.holmstrup.dk

søger lærer pr. 1. august 2011Vores værkstedslærer går på pension, og vi søger derfor en engageret lærer til

• værkstedsundervisning • engelsk • danskVil du være vores værkstedslærer og undervise i træ- og metalsløjd og evt. mo-torlære, faget er både valgfag og fritidstilbud, og engelsklærer i 9. og 10. klasse med prøver. Desuden er der dansk på skemaet, og der vil være mulighed for samfundsfag. Hvis du kan tilbyde flere fag kan det måske aftales.Alle lærere deltager i tilsyn (aftenvagt og weekends), ture, ekskursioner og vinterlejrskole.Skolen har 81 elever med læse- og stavevanskeligheder i 8., 9. og 10. kl, og der er 22 ansatte.Undervisningen foregår på små hold og er tilrettelagt for ordblinde. Computeren bruges som læseværktøj for ordblinde, og it er integreret i alle fag og aktiviteter.Vi forventer, at nye kolleger er interesseret i kurser, efteruddannelse og samar-bejde i et spændende pædagogisk miljø under stadig udvikling. Vi tilbyder et givende spændende skolefællesskab med unge mellem 14 og 18 år.Bolig tæt på skolen kan tilbydes.Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.Yderligere oplysninger hos forstander Kirsten Weile, tlf. 75 68 72 12 / 21 70 55 04 eller viceforstander Britta Brigsted, tlf. 75 68 72 12 / 23 47 69 33.Ansøgningsfrist d. 28. maj 2011. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 22.Ansøgningen sendes til Vrigsted Efterskole, Overvej 12, Vrigsted, 7140 Stouby.Se mere på www.vrigsted-efterskole.dk

Vrigsted Efterskole ligger mellem Vejle, Horsens og Juelsminde. Eleverne er normaltbegavede ordblinde unge og kommer fra hele landet. Skolen er oprettet i 1997 af lokale og Ungdom-mens Vel. Vrigsted Efterskole deltager løbende i udviklings- og forskningsprojekter i læse- og skrivevanskeligheder.

jobannoncer 25

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

26 jobannoncer

Øhavets Efterskolesøger lærere pr. 1.8. 2011– Kan du undervise på vores ridelinje og passe

heste, eller undervise på vores Kunstlinje – evt. undervise i kajak og klatring?

– Kan du undervise på vores nye 3D-LAB linje? – en linje for computerinteresserede, der ønsker at arbejde med 3D-billeder, animation og spiludvikling.

– Kan du undervise i nogle af fagene: Dansk, engelsk, fysik/kemi, historie og samfundsfag? – evt. andre fag?

– Har du evt. lyst til at bo i tjenestebolig ved skolen? – Brænder du for at lave efterskole – og vil du med udgangspunkt

i skolens værdier, være med til at skabe en hel og sammenhæn-gende skole for og med vores elever? – så lad os høre fra dig.

Vi er en efterskole med plads til 88 elever og vi er ca. 15 ansatte. Skolen er beliggende i et fantastisk naturskønt område i Kragholm, lige syd for Rudkøbing på Langeland

(Stillingen som ridelærer kan være delt mellem en praktisk funktion omkring pasning og drift af hestestaldene, og en pædagogisk funk-tion omkring undervisningen.)

Se mere om os og vores linjefag på hjemmesiden: www.oehav.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger om stillingen og aftale om besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Tony Arildslund, på tlf. 62 51 34 84.

Ansøgningen sendes til skolen eller på mail: tony@oehav.dk

Ansøgningsfrist 23.5 2011. Samtaler forventes afholdt den 26/5.

Kragholmvej 40 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 62 51 34 84 • Fax. 62 51 55 84www.oehav.dk • kontor@oehav.dk

Frøslevlejrens Efterskolesøger barselsvikar

til skoleåret 2011/12Har du lyst til at arbejde på en efterskole hvor omdrejnings-punktet er scenekunst og der er seks sammenhængende linjefag: Musik, dans, teater, design, lyd og lys samt film. Så se her.

Vi har brug for en energisk barselsvikar, der har lyst til efter-skolelivet og brænder for matematik og fysik/kemi.

Har du lyst til at:• Undervise i fysik/kemi og matematik• Være kontaktlærer for ca. 10 fantastiske elever• Deltage i efterskolelivet

Så kan vi tilbyde en dynamisk skole i rivende udvikling. Gode undervisningsfaciliteter og et rigtigt godt kollegialt samarbejde.

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2011 og udløb den 30. juni 2012. Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Ansøgningsfristen er fredag den 27. maj 2011. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 31. maj.

For mere information se skolens hjemmeside www.fle-skole.dk eller kontakt forstander Jens Boddum på tlf. 7467 6644. TR

IO

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læ-sere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde. Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskoleforeningen.dk

No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra

folkemødet

06provokationer

fremmer ansvar

Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal væk

Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af

forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen

protesterer.

12 stor effekt for sårbare

Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare

unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-

munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevner

Et efterskoleophold lærer eleverne at samar-

bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen

brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen

Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

Første skoledag modtager forældrene atter det populære forældreblad med artikler om, hvordan eleverne får en god start på efterskolen.Efterskolerne har mulighed for at indrykke annoncer i denne udgave. Forhør mere om priser og formater hos AC Annoncer, tlf. 86280315, mail: ac@ac-annoncer.dkSidste frist for annoncebestilling er 1. juni.

No. 1 · august 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenGRATIS

magasin til forældre06

giv dit barn en god start på efterskolenHvilke udfordringer møder din teenager den første tid på efterskolen, og hvordan bakker du bedst op som forældre? Erfarne forstanderetegner et billede af udfordringerne og giver gode råd.

Foto

: Pet

er K

lod

e

10 kim bildsøe lassenDR nyhedernes ankermand, Kim Bildsøe Lassens datter mødte en ny måde at lære på og fandt lysten til at gå på gymnasiet.

26 klar til fremtidenEfterskolen er træningslejr til inovationssamfun-det, hvor evnen til samarbejde er altafgørende, mener professor i ledelse, Steen Hildebrandt

34 guide til elevfesterNår efterskolernes elever fester med alkohol, sker det på forældrenes ansvar. Få opskriften på en vellykket og forsvarlig elevfest.

Få en annonce i forældrebladet

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

jobannoncer 27

DENRYTM ISKE

EFTERSKOLEI BAAR INGViceforstander søges til Den Rytmiske Efterskole i Baaring.

Vi søger en dygtig, erfaren og selvstændig vice-forstander med relevant uddannelse, administrativ erfaring og gerne kendskab til skoleformen.

Vi tilbyder en attraktiv stilling på en udviklingsori-enteret, succesfuld og ambitiøs fynsk efterskole, beliggende i trekantsområdet tæt på skov og strand.

Ansøgningsfrist: 5. juni til forstander@rytmiskefterskole.dk

Tiltrædelse 1. august 2011 eller efter aftale.

Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Lønnen vil ligge i intervallet 394.509 og 457.420 i aktuelt niveau.

Yderligere oplysninger: 0www.rytmiskefterskole.dk

Den Rytmiske Efterskole i BaaringKaj Thanings Allé 4

5466 Asperup · Tlf. 6448 1108forstander@rytmiskefterskole.dk

www.rytmiskefterskole.dk

søger

VICEFORSTANDER

Hårslev Efterskole

søger 1 lærer til 1. august

Hårslev Efterskolesøger 1 lærer til 1. augustHårslev Efterskole er en velfungerende og veludbygget efterskole med 80 elever, beliggende mellem Næstved og Slagelse. Vi bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker, og vi synes det er vigtigt at vores elever får en grundig og spændende undervisning.

Kan du tilbyde undervisning på vores:

MEDIELINJE– og gerne fysik, dansk, tysk, fransk eller andet har vi måske jobbet til dig. Hvis der er andre fag du brænder for, både af skolemæssig og mere interessebetonet karakter, er vi åbne for dine ønsker. Vi er fleksible med fagene og ønsker at lave et godt skema til dig.

Vi søger en lærer der har lyst til efterskolelivet og brænder for sine fag. Det er vigtigt, at du har lyst til at være sammen med unge men-nesker og udfordre dem. Vi lægger stor vægt på positiv indstilling, og ønsker et godt samarbejde præget af humor, tillid, stor grad af frihed, medansvar og medindflydelse. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgning senest d. 3. juni 2011Ansættelsessamtalerne vil finde sted i den efterfølgende uge.Ring og hør nærmereHårslev Efterskole • Hårslevvej 33 • 4262 SandvedTlf. 5545 6266 • www.haarslevefterskole.dk • rb@haarslevefterskole.dk

På Hårslev Efterskoles vegneRasmus Biørn, forstander

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

28 jobannoncer

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiverog bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte• rådgivningtilskolerneomansættelsesretliglovgivning,

overenskomster og aftaler• rådgivningafbestyrelseromopgaver,ansvar,vedtægtsfortolkningmv.• vejledningomlovregleroglovfortolkning• telefoniskrådgivningafskolerogforældreiforbindelsemed

forældreklager• planlægningogafviklingafkurserindenfordinefagområder• skolebesøgiforbindelsemedmøderogrådgivningafbestyrelsereller

ved afskedigelsessager• rådgivningomtilskudsregler,elevstøttemv.

Hvad forventer vi af dig?• atduercand.jur.,cand.merc.jur.ellerevt.harandenrelevant

samfundsvidenskabeligkandidatuddannelseogharhaftsærligtfokuspåansættelsesret

• atduidithidtidigeansættelsesforløbharhaftansvarforatrådgiveom ansættelsesretligeforhold• atduharkendskabtilellerinteresseforøvrigeovennævntearbejds- områder,herundermegetgernebestyrelsersarbejdsopgaverogansvar• atdintilgangtilopgavererhelheds-ogløsningsorienteret• atduhargodindlevelsesevneogkanomsætteogformidledinprofes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• atduerparattilatdeltageirejse-,møde-ogkursusvirksomhed,også udenfornormalarbejdstid,daefterskolerneliggerspredtoverhele landet• atduerindstilletpåatindgåpådesærligesamarbejdsvilkår,der gælderienmindreinteresseorganisationmedpolitiskeildsjæle

Vi kan tilbyde dig• mulighedenforatsætteditprægpåudviklingafforeningenstilbud

indenfor det juridiske og økonomiske område• endynamiskarbejdspladsmidtiKøbenhavnmedgodepersonlige

udviklingsmuligheder• atindgåietforpligtendesamarbejdeietinspirerendeogafvekslende

miljøprægetafhøjfaglighed,hvorsparringogvidensdelingvægteshøjt• mulighedforatarbejdeienværdibaseretforeningmedpladstildebat• deltagelseividereuddannelse• etjobmedhøjfaglighedogansvarsfuldeopgaver• godeløn-,pensions-ogansættelsesvilkårmedenugentligarbejdstid på37timerinkl.frokostpause

Yderligere oplysningerDukanlæsemereomEfterskoleforeningenpå www.efterskoleforeningen.dkDuervelkommentilatkontaktesouschefAnetteIngemansen,33179581,sekretariatslederSophusBangNielsen,33179580ellerspecialkonsulentChristianPetersen,33179763foryderligereoplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget iEfterskoleforeningen senest den 6.6.2011

Viplanlæggeratafholdesamtaleriuge24.Ansøgningenogbilagsendeselektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne ogmedlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overformyndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen,og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme påefterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.

Aalestrup NaturefterskoleLiniefagslærer til Lystfiskeri søges

Vi søger en kompetent underviser til en ambitiøs fiskelinie. Er du inter-esseret i at blive en del af teamet på en efterskole med ”højt til loftet”, hvor du kan kombinere din passion for lystfiskeri med lysten til at omgås og undervise unge mennesker, har vi måske drømmejobbet til dig!Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:

• undervisning, planlægning og markedsføring i forbindelse med skolens lystfiskerlinie

• undervisning i et eller flere boglige fag, gerne engelsk på FSA/FS10-niveau

• kostskolearbejde og vagtlærerfunktion• diverse arrangementer, projektuger m.m.

Ansøgerprofil:• du brænder for og kan dokumentere væsentlig erfaring med og kom-

petence inderfor lystfiskeriet – herunder gerne spinne- og medefiskeri• din uddannelsesmæssige baggrund kan være lærerseminariet, uni-

versitetet eller du har måske en anden teoretisk uddannelse, der kan danne baggrund for en kvalificeret undervisning rettet mod prøverne i 9. og 10. klasse

• humor og kontaksskabende evner er væsentlige personlige forudsætninger

Vi kan tilbyde dig:• et arbejde med gode muligheder for personlig udvikling i samspil med

gode kolleger og dejlige elever• ansættelsesforhold i henhold til”Fællesoverenskomst mellem

Finansministeriet og Lærernes CentralorganisationAnsøgning sendes til:

Aalestrup NaturefterskoleBorgergade 419620 Aalestrup

eller mailes til: post@naturefterskolen.dkAnsøgningsfrist torsdag d. 2. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afvikles i uge 23. Yderligere oplysninger hos forstander Niels-Jørgen Hjort Johansen, tlf. 2123 7416.

Citat fra den anonyme spørgeundersøgelse i januar 2011, hvor 80% af eleverne oplever, at undervisningen på OE er

bedre end på deres tidligere skole, og hvor 92% føler, at de er inde i en rigtig

god faglig udvikling.

Måske man skulle blive lærer på Odsherreds Efterskole?

Læs mere på www.odsherredsefterskole.dk eller skriv et par ord til tom@oepost.dk.

Jeg synes Odsherreds Efterskole har gjort mig meget bedre fagligt. Faktisk mere end jeg forventede. Så det er jeg rigtig glad for.

Når unge elsker at gå i skole

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

annoncer 29

Studierejse tilLondon

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

hol@kilroygroups.dk

Med FLY i flersengsværelser på hostel5 dg/4 nt fra kr. 2.245,-

Top 3 studiebesøg:- Etnisk tur, kultur & religion- Skolebesøg Harrow School- Besøg på Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Go beyond sightseeing

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,- For hotel og transport. 4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599

www.Ruby-Rejser.dk

EftErskolErnE i dEt sydjyskE søgEr ildsjæl til at styrkE kommunikationEn

• Erduvildmedværdierogharlysttilatfåefterskoleniblodet?• Erduenselvstændigoglevendekommunikator?• Elskerduathavemangeboldeiluften?• Brænderduforatfortælledengodehistorie?• Kandufortælledenibådenyeoggamlemedier?

SåerdudennyespydspidsiEfterskolernes”KommunikationidetSydjyske”

Duskalbl.a.varetagePRogkommunikationsamtståispidsenforkampag-nerfordesydjyskeefterskoler.ArbejdspladsenvilværeiheledetsydjyskeområdemedkontorpåAgerskovUngdomsskole.

Stillingenermedjobstartden1.august2011.

kan du stå indE for ovEnståEndE?Såsendansøgningogcvindenden25.maj2011tilLarsG.Kristensen,AgerskovUngdomsskolepåemail:lk@agerskovungdomsskole.dk

Formereinformation,kontaktLarsG.Kristensenpåtlf.20785613

Samtalerforventesatbliveafholdtden30.–31.maj.Lønogansættelseskerefteruddannelseogkvalifikationer.

kommunikations-ildsjæl søgEs

annoncefrist

blad nr. 17 udkommer 3. juni deadline 19. maj

blad nr. 18 udkommer 16. juni deadline 3. juni

se mere på www.efterskolen.com under annoncering

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

30 rejseannoncer

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

På studierejse t i l PragTop 3 studiebesøg: ∙ Theresienstadt ∙ Besøg på Skoda fabrikkerne∙ Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

1.398,-pr. person

super prism. bus fra kr.

6 dage / 3 nættermed egen busInkl. flersengsværelse på hotelVi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer!

det sparer jer masser af tid !

Kontakt tina på tlf: 46 91 02 49tian@team-benns.com

Skolegrupper i europa 2011/2012I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SkilejrSkoleNu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

aDVeNTureSammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Klinovec, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STorBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Aktiv ferie for Grupper

Rekvirér tilbud hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

rejseannoncer 31

SKI Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og NorditalienOUTDOORTjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYBerlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

www.up-travel.dklene.bang@up-travel.dk

tlf. 2112 4122

Efterskolen maj 2011.indd 1 29-04-2011 17:31:29

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

32 annoncer

Kontakt 65 65 65 63ski@team-benns.com

skeikampenBus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-65 dg. liftkort & skileje og guideservice

Skitorget Appartments

7 dage, kr. 2.599,-

zell am seeBus ∙ fredag - onsdag afrejse uge 1-6 + 9-121/2 pension, 4 dg. liftkort & skileje og guideservice

PensionLucas Hansl, Bruck

6 dage, kr. 2.599,-

kvitfjellBus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-25 dg. liftkort & skileje og guideservice

Studio H. nybyg. lejligheder

7 dage, kr. 2.499,-

Grupperejser på ski 2012

Team Benns giver jer en skiferie, der er til at betale. Vi arrangerer hele skirejsen for jer og står for alle de praktiske detaljer, der sparer jer masser af tid. Vi har masser af erfaring, sikker-heden er i top og vore mange dygtige danske skiguider står klar til at hjælpe jer på pisterne.

længe leve sne og kulde! 2.499,-

pr. person

superpriserfra kr.

Visningstur nov./dec.

tilmelding på tlf. 65 65 65 63

Skole- og ungdomsrejser

Tlf. 87 231 245rejser@unitas.dkwww.unitasrejser.dk

Skitur 2012 - spar penge!

Vil I spare penge på rejsebudgettet i 2012?Vil I tilbyde værdifulde oplevelser til jeres elever?

Har I modtaget vores folder inkl. GRATIS aktiviteter?

Ring og hør mere om de særlige tilbudi Hovden, Sälen og Oppdal

Lad os hjælpe jer med at holde budgettet!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Skole- og ungdomsrejserREJS & SPAR

Hvordan gør man det?

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

annoncer 33

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.395

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.109

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakow 6 dg./3 nt. fra kr. 1.190

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.250

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.315

London fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

Actionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus t/r, 5 overnatninger samt helpension fra……....…........1.745,-

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 87 23 44

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt ski og liftkort fra..................................2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension bus, 4 overnatninger, helpension, færge samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,-

Aktionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 87 23 44 www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Reklame d. 25.11.10

Europas storbyer: Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Bus t/r, 3 overnatninger samt morgenmad fra………..…........... 1.525,-

Krakov 6 dage inkl Bus t/r, 3 overnatninger samt morgenmad fra…….…….……...1.695,-

Aktivitetsrejser: Tjekkiet 5 dage inkl. Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,-

Norge 5 dage inkl. Bus, færge, 4 overnatninger samt 4 aktiviteter fra ………………….1.565,-

Europas storbyer: Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, morgenmad fra....... 1.595,-

Krakov 6 dage inkl. Bus t/r, 3 overnatninger samt

Morgenmad fra………...…………...……..….1.695,-

Aktivitetsrejser: Eksempelvis Tjekkiet 5 dage inkl. helpension Bus, 4 overnatninger, 4 aktiviteter fra…....1.775,-

Norge 5 dage inkl. Bus, færge, 4 overnatninger samt

4 aktiviteter fra ............................................1.565,-

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 87 23 44

75 87 23 44

110207

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

34 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dkkalender

efte

rsko

len

· n

o. 1

6 ·

ma

j 201

1

Folketingets arbejde

Har du som samfundsfagslærer brug for at styrke dit kendskab til Folketingets arbejde. Så meld dig til et af Folketingets lærerkurser på Christiansborg.

Pris: 300 kr. pr deltager. Prisen dækker bl.a. forplejning. Tilmelding sker på www.ft.dk/undervisning under ”Til læreren”

Detaljerede programmer for kurserne kan findes på Folketingets hjemmeside.

Vejlederkonference

19.-20. septemberVingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 BredstenArrangør: Efterskoleforeningen

Mini-uddannelseDansk som andetsprog

Vejle Center Hotel19. – 21. september og 17. – 18. november

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

2. fremmedsprog i 10. klasse

30. august 2011, Solrød Strand6. september 2011, Vinderup

Skismaet mellem de høje faglige forventnin-ger og mange elever der ikke er verdens-mestre i at gå i skole. De nye prøveformer i 2. fremmedsprog på FS10

Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen.Kontakt Susanne Hviid, susanne@hviid.dk

Kursus for lederteam i efterskolen

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har. To moduler og en opfølgningsdag på skolen.

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Bæredygtig efterskole

12. oktoberNaturfagenes Hus ved Grundfos i BjerringbroArrangør: Efterskoleforeningen

Studientage in Lübeck – ”Deutschland heute”

27. oktober - 30. oktober 2011.

Kurset arrangeres af Sproglærerforeningen – Tysk Fagudvalg i samarbejde med Deutsche Auslandsgesellschaft.Et udførligt program kan ses på hjemmesiden www.sproglaererforeningen.dk + i ”Spoglæ-reren” nr 1/11Pris: 3000,- kr. Inkluderet i prisen er: 1 varmt måltid hver dag, rundvisning i byen, 3 forskellige fore-drag eller workshops, tur til Travemünde, overnatning på hotel i enkeltværelse samt morgenmad.Transporten til og fra Lübeck klarer man selv. Tilmelding og betaling af depositum 1000,- kr. senest 16. august 2011 (girobank kontonr. 9570 -8210985 ) til fagudvalgets kasserer: Jytte Lund, Hjortevænget 169, 5800 Ny-borg./ tlf:65314751 mob.40154751.www.jytte.lund@skolekom.dk

Hands on Baltikum

7. – 10. november 2011Tallin Estland

Kurset har til formål at kvalificere det inter-nationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande.

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalenderNedsat pris: 3500 kr. Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler

3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Uddannelsen tager afsæt i de særlige ud-fordringer, forstandere møder på eftersko-ler, hvor der skal ledes i et spændingsfelt imellem livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Uddannelsens hensigt er bl.a. at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender

efterskolen · n

o. 16 · ma

j 2011

synspunkt 35

efterspil

Tænk nu, hvis børn aldrig får lov til at få en ballon, så vil de aldrig opleve glæden ved at se den fyldes med luft og folde sig ud. De vil ikke opleve ballonens fantastiske evne til at udvide sig – for slutteligt at give efter for presset og med et stort knald forvandle sig til en slatten lille klump uden forbindelse til drømmen.

I forhold til de unge ballonblæsere på efterskolerne, så er de nu i deres afsluttende forløb på årets efterskoleop-hold. For nogle af dem har det været en enestående ople-velse, som de vil bære med sig hele livet. For andre har det været en ok oplevelse på linie med mange andre oplevelser, og endelig vil der være en gruppe, for hvem efterskoleop-holdet har været et spørgsmål om at få det gennemført.

Det er nu, de unge skal forberedes på, at efterskolen er for en del af livet – og ikke er hele livet. Hvert år er der en gruppe unge, for hvem afskeden med efterskolen og kammeraterne er nærmest ubærlig. De kan gå til som-merferie og starte på ungdomsuddannelse med følelsen af aldrig igen at blive glad, at være ensom, og at have mistet mening m.m.

Derfor vil jeg opfordre jer på efterskolen til aktivt at gå i gang med at forberede de unge på, at efterskolen slutter, og at det samtidig er starten på noget nyt. At der venter nye kammerater og sammenhænge. At de venskaber, der er indgået kan fortsætte, andre vil ikke blive fulgt op og nye vil komme til.

Sørg for, at de unge får blæst efterskole-ballonen godt op. Gerne så den både stiger til himmels og sprænger. Giv dem fluks adgang til andre balloner, og lad dem eventuelt beholde en enkelt i lommen til særlige dage.

”Jeg vil ha’ en stor ballonEn af dem med sjov faconEn med hat og næse påOg den skal være blå”

En rigtig slager fra da jeg var barn. Den skrålede vi unger med på og drømte om engang at være i den heldige

situation at komme i Tivoli og få en af de helt særlige bal-loner.

Vi vidste jo godt, at balloner kan være en ganske kort fornøjelse. Men hellere en kort og frydefuld fornøjelse med risiko for, at ballonen enten fløj til himmels eller sprang – end aldrig at få ballonen.

I weekenden havde jeg en helt særlig oplevelse. Jeg stod i den heldige situation, at det var mig, der kunne udlevere oppustede balloner til glade børn. Derfor var min overraskelse stor, da en mor – på min forespørgsel om hendes barn måtte få en ballon, så helt vild ud i øjnene og svarede: ”Nej, hun skal ikke ha’ en ballon, hun bliver så forfærdelig ked af det når den sprænger”.

Jeg blev helt stille.Faktisk blev jeg også en anelse trist ved tanken om, at

forældre kan finde på at ”skærme” barnet mod ”smerten ved at miste” en ballon. Hvis det bliver så smerteligt for barnet, hvad så når de mister andre og andet, som repræ-senterer mere end blot en ballon?

Jeg leger lidt videre med ballonen som billede på moderne børneopdragelse - med det in mente, at dette ikke er et videnskabeligt udsagn om hverken balloner, børneopdragelse eller fremtiden.

af: Annette Vilhelmsen, leder af Nationalt videncenter for frie skoler

noget om balloner

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

v

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16

00

2) E

FT16

-20

11

Kristendom · 9. klasse

Tror du det?Et nyt og anderledes system til kristendomskundskab

• Faglig læsning

• Forforståelse

• Evaluering

Er Matadormix kosher?Hvad betyder det, at noget er helligt? Hvorfor synes mange, at det er provoke rende at forme Jesus af chokolade eller at tegne Muhammeds ansigt? Og er Mata dor mix kosher? Tror du det? giver eleverne viden om religionernes mang -foldighed – og undervejs har de mulighed for selv at tage stilling til, hvordan de opfatter verden.

Bogens kapitler er:• Når noget er helligt• Myter• Jødedom• Islam• Kristendom• Mission• Oplysningstiden• Menneskerettighederne• Religionernes genkomst.

Forfattere: Religionshistorikerne Mikael Rothstein, Annika Hvith amar og Morten Warmind.

Lærervejledning – klar til skolestart 2011.

16002_tror_du_det_bags_EFT16_maj2011_.indd 1 05/05/11 12.48

Maskinel Magasinpost MMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86