Efterskolen 2-2012

No. 02 · 30. august 2012 · efterskoleforeningen

efterskolen

05 god vejledning på efterskolerneNy brugerundersøgelse viser, at efterskolerne laver en rigtig god vejledningsindsats.

10 folkemøde på Bornholm Efterskoleforeningen var talstærkt repræsenteret på Folkemødet på Bornholm i juni.

Foto: Polfoto

26at være den, man bliver

Projektleder Eddy Thomsen, VIA University College analyserer rollespilsefterskolen Østerskov.

24 ny nordisk skole Begejstring skal skabe faglig løft. Efterskolerne bør være med.

jobannoncer:

www.efterskolen.com

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

02 indhold

10

no. 02august 2012redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkFlegborg 2A, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected]

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740

Svend Krogsgaard Jensen, journalist,[email protected]. Tlf. 30339935

layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 45. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

No. 02 · 30. august 2012 · efterskoleforeningen

efterskolen

05 god vejledning på efterskolerneNy brugerundersøgelse viser, at efterskolerne laver en rigtig god vejledningsindsats.

10 folkemøde på Bornholm Efterskoleforeningen var talstærkt repræsenteret på Folkemødet på Bornholm i juni.

Foto: Polfoto

26at være den, man bliver Projektleder Eddy Thomsen, VIA University College analyserer rollespilsefterskolen Østerskov.

24 ny nordisk skole Begejstring skal skabe faglig løft. Efterskolerne bør være med.

jobannoncer:

www.efterskolen.com

26at være den, man kan blivePå Østerskov Efterskole er rollespil en del af hverdagen.

04efterskoler flirter med industrienFire millioner fra Industriens Fond styrker samarbejdet mellem industri og efterskoler.

05efterskoler er dygtige til at vejlede Ny brugerundersøgelse viser, at vejledningen fungerer godt på efterskolerne.

06nyt fra efterskolerne

08scenekunst i MallingNy efterskole slår dørene op efter mere end tre et halvt års planlægning.

10folkemødet på BornholmEfterskoleforeningen brugte folkemødet på Bornholm til at sætte fokus på skoleformen.

16samfundsfag lige i ansigtetBornholms Efterskole gør samfundsfag levende gennem aktiv deltagelse i årets Folkemøde.

22bedre socialt liv til idrætstalenterTeam Danmark og en række efterskoler sam-arbejder om at give talenter et godt tilbud.

24ny nordisk skoleEfterskolerne kan om nogen skabe begej-string og engagement, derfor bør skole-formen ifølge Troels Borring være aktiv i Ny Nordisk Skole.

34kurser

35efterspil

1757

4 M

edie

grup

pen

08

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012nyhed 03

efterskoler fastholder elevtallet

2616

Sommerens avisoverskrifter kunne godt efterlade det indtryk, at efterskolerne er

i krise. Mange artikler handlede om, at efter-skolerne mangler elever. Ganske få beskrev skoler med fulde senge. Og ni efterskoler har måttet dreje nøglen. I efterskoleforeningen vil man dog ikke tale om krise for skolefor-men. Man er klar over, at der er skoler, som kæmper med at få fyldt op, men tallene for optaget af elever til dette skoleår viser, at efterskolerne fastholder andelen af poten-tielle elever.

»I dette skoleår er 27200 elever begyndt på en efterskole. Det er 500 færre end sidste år, men antallet af skoler er også mindsket med seks i dette skoleår,« siger sekretariats-leder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen og tilføjer, at tallene desuden skal vurderes i forhold til, at ungdomsårgangene bliver mindre.

»Vi kan se, at befolkningsudviklingen slår igennem. Dels med færre elever totalt, men også ved at familier med skolesøgende børn søger mod de større byer,« siger han. Det be-tyder at tendensen til, at der er ledige pladser på nogle skoler i den nordlige, vestlige og sydlige del af Jylland er blevet mere markant end sidste år.

»I disse områder er der skoler, som mel-der alt optaget, men også nogle som gerne ville have 25 eller flere elever ekstra,« siger Sophus Bang Nielsen.

Tallene viser, at de fleste skoler i det øst-lige Jylland, på Fyn og på Sjælland kan melde om optaget eller næsten optaget, men også her er der skoler som mangler elever. Tre-

kantsområdet ser ud til at have rigtig godt fat i de unge. Her er næsten alle pladser besat.

Nye rekruteringsmønstreEfterskoleforeningens tal viser, at antallet af elever på tiende klassetrin er steget, mens det er faldet på både ottende og niende.

»Vi har nok vænnet os til mest at optage tiende klasses elever, men noget tyder på, at det er en god ide for en række skoler at flytte fokus over på de lidt yngre elever,« siger So-phus Bang Nielsen og tilføjer, at det også kan være en god ide, hvis skolerne kigger deres rekruteringsmønstre efter i sømmene.

Konstitueret forstander på Rydhave Slots Ungdomsskole, Kristian Søndergaard fortæl-ler, at skolen har plads til 125 elever, men aktuelt er 90 begyndt i dette skoleår.

»I vores optik er skoleformen ikke i krise, men vi kan mærke, at vi skal gøre en ekstra indsats for at skaffe elever,« siger han. Skolen har i den forbindelse intensiveret sin indsats og blandt andet udvidet radius for, hvor de annoncerer.

Medieskabt kriseKristian Søndergaard fortæller, at skolen blandt andet som en del af reklamerings-indsatsen meget gerne vil have omtale i medierne, men at omtalen ind i mellem kan virke tendentiøs.

»Vi har netop været i TV/MIDT-VEST, og i den forbindelse fortalte jeg, at vi har plads til 125, men at vi for år tilbage havde haft plads til 150 elever. Indslaget blev klippet så fokus var på krise, og det fremgik, at vi mangler 60

elever, selv om det reelle tal er 35. Et forsøg på at skærpe pennen og gøre krisen større end den er,« fortæller Kristian Søndergaard.

Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, har sommeren over oplevet, at medierne har haft fokus på krisen.»Krise ser ud til at være den bedste historie for medierne,« siger han og tilføjer, at det derfor er positivt, at tallene for elevoptag viser noget andet.

Efterskoler der lukkede med udgangen af skoleåret 2011/12• Rens Ungdomsskole• Østersøens Idrætsefterskole• Maglesø Efterskole• Sommersted Efterskole• Søndbjerg Efterskole• Vester Thorup Efterskole• Sydvestfyns Efterskole• Holmstrup Efterskole• Hindholm Efterskole

Efterskoler som er begyndt august 2012• Efterskolen for Scenekunst• Silkeborg Efterskole• Risskov Efterskole

bonus

I modsætning til sommerens krisesnak i medierne, viser de nyeste tal for efterskolernes elevoptag, at andelen af de 14-17 årige fastholdes. Der er dog store forskelle fra skole til skole

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

04 nyhed

efterskoler flirter med industrien

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Teoribøger, tavle og skolepulte bliver erstattet af smøreolie, fabrikslokaler og

enzymer i dette skoleår for en række elever på de tre efterskoler, som er udvalgt til at udvikle et nyt samarbejde med industri og er-hvervsuddannelser. Målet er på sigt, at flere unge vælger en karrierevej inden for industri og naturvidenskab.

De tre efterskoler – Flakkebjerg ved Slagelse, Dejbjerglund ved Skjern og Hanher-reders Ungdomsskole ved Fjerritslev– griber opgaven an på forskellig vis, men det fælles mål er at skabe profilklasser, hvor unge med interesse for teknik og naturvidenskab kan ruste sig til uddannelser i de fagområder, som dansk industri kommer til at mangle arbejdskraft inden for i de kommende år.

»Vores mission er at åbne klasseværelset, så eleverne får konkrete oplevelser og læring ude i virksomhederne eller på de ungdoms-uddannelser, som vi samarbejder med. Efter-skolen skal ikke være en ø, men skal fagligt række ud til den virkelighed, eleverne møder senere hen,« siger forstander Jan Coermann fra Flakkebjerg Efterskole. Han håber, at de erfaringer, som industriprojektet fører med sig, kan bredes ud til øvrige linjer på skolen.

Lidt samme tankegang ligger bag klassen Science First på Han Herreders Ungdoms-skole.

»Vi vil tilbyde en undervisning, der ople-ves meget virkelighedsnært af eleverne, når de får mulighed for at komme ud og arbejde med reelle problemstillinger i nogle virksom-heder,« siger forstander Jens Sørensen.

Han Herreders ungdomsskole har som de to andre efterskoler brugt en del energi på at

etablere samarbejde med dels EUC, gymna-siet og Aalborg Universitet, men også med to erhvervsvirksomheder.

»Eleverne vil få stillet helt virkelighedstro opgaver af virksomhederne. Det kan være opgaver inden for organisering af processer eller energioptimering,« siger Jens Sørensen.

Virksomheden Scaniro har taget imod samarbejdet med åbne arme efter en pe-riode, hvor det har været svært at tiltrække lærlinge. Derfor ønsker virksomheden at sætte fokus på de tekniske fag helt ned i grundskolen, så eleverne er klar over, at det er en mulig uddannelsesvej.

Udfordring at samarbejdeFælles for efterskolerne er, at det er tidkræ-vende at etablere samarbejde med erhvervs-livet.

»Virksomhederne har været åbne overfor udfordringen, men det tidkrævende opstår, når vi skal til sammen med virksomhederne at omsætte de overordnede tanker til noget, der kan fungere pædagogisk. De mindre eller mellemstore virksomheder har jo ikke uddan-nelsesafdelinger, som er vant til at tænke i pædagogik og undervisningsforløb. Derfor har udviklingsfasen været ret tidkrævende og det er vanskeligt at se, hvordan vi skulle være kommet så langt uden et tilskud fra Industri-ens Fond,« siger Jens Andersen, der er lærer på Han Herreders Ungdomsskole og skolens koordinator på projektet.

På Flakkebjerg Efterskole går 24 elever på science-holdet, som drives i et samarbejde med det lokale HTX og virksomheden Haldor Topsøe.

Udfordringen for Flakkebjerg Efterskole har været at finde en virksomhed, som kan tilbyde mere end rundvisninger.

»Det er ikke nemt at finde virksomheder, som kan gå ind i et pædagogisk forløb. Men Haldor Topsøe har en uddannelsesafdeling og er vant til at arbejde sammen med forskel-lige uddannelsesinstitutioner. Desuden har jeg ladet mig fortælle at beslutningsgange ofte er hurtigere i en familieejet virksomhed. På sigt vil vi dog gerne udbygge samarbejdet også med andre typer af virksomheder,« siger Jan Coermann.

På Dejbjerglund Efterskole ligger indu-striprojektet i direkte forlængelse af den erhvervsklasse, skolen har kørt de sidste to år. Men forstander Gitte Christiansen kan nikke genkendende til, at der skal bruges me-gen tid på at etablere samarbejdsaftaler med virksomhederne.

»Vi har tidligere samarbejdet med den lokale smedevirksomhed IPL, så de elever der tilknyttes der får i år en tredjedel af deres undervisning i virksomheden, en tredjedel på teknisk skole i Skjern og den sidste tredjedel på efterskolen. Desuden har vi nu etableret samarbejde med Vestas, som vi forventer os meget af. Men det er tydeligt, at det er en langt større virksomhed, hvor vi skal i gen-nem flere led for at få planlagt nogle forløb. Så efterskoler, der vil åbne sig mod virksom-hederne, skal være parate til at bruge en del ressourcer på at løbe det i gang,« siger Gitte Christiansen.

[email protected]

Tre efterskoler skal med fire millioner støttekroner i ryggen fra Industri-ens Fond i dette skoleår etablere samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser inden for teknik og naturfag

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012nyhed 05

efterskoleelever tilfredse med vejledning


Læringsprogrammer

Print

Dokumentdeling

Single sign-onUni-Login

Google Apps

PC

Mac

Office 365

Skydrive

Én adgang til alle it-ressourcer

iOS

ALT I SKYENCloud-løsningen

til efterskoler

PRISEKSEMPEL20,-/bruger

pr. måned v. 120 brugere

FRITIL AT LÆRE

www.easyiqcloud.dk

70 30 00 00

En netop offentliggjort brugerundersøgel-se viser, at vejledere gør et godt stykke

arbejde rundt om på landets efterskoler. I en undersøgelsen, der i maj og juni omfattede mere end 10.000 elever, svarer 58 procent af eleverne, at den vejledning, de har fået, har hjulpet dem meget eller noget i forhold til at vælge vej videre i uddannelsessystemet. Hele 88 procent af de unge følte sig parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. og 10. Klasse.

Eleverne har også vurderet hvilke vejled-ningsaktiviteter, der har hjulpet dem bedst på vej. Her er det ”åbent hus arrangementer på ungdomsuddannelserne”, der scorer højest. 62 procent af de unge har haft gavn af disse arrangementer. Men også den personlige vej-

ledningssamtale og erhvervspraktikken bliver vurderet højt. Her føler henholdsvis 55 og 53 procent af de unge sig godt hjulpet.

Flotte resultaterVejledningskonsulent i Efterskoleforeningen, Lis Brok-Jørgensen, er særdeles tilfreds med undersøgelsens resultater. Hun fortæller, at de underbygger, det billede hun selv har af, at efterskolernes vejledning er blevet bedre og bedre de sidste år.

»Generelt kan man mærke, at skolerne er blevet bedre og mere bevidste om for eksempel at benytte en række forskellige vejledningsaktiviteter,« siger hun og peger på, at en af skoleformens udfordringer er at

inddrage forældrene i vejledningen. Det er derfor positivt, at undersøgelsen viser, at 57 procent af efterskoleeleverne har haft foræl-dre med til nogle af vejledningsaktiviteterne.

»Vi er på vej i den rigtige retning, og selvfølgelig er der ting, vi kan blive bedre til,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne har en unik mulighed for at arbejde med vejledning og afklaring i fællesskaber.

»Forskning peger på, at vejledning i fællesskaber har stor værdi, så når rappor-ten viser, at efterskoleeleverne ikke vægter denne form for vejledning, er det et af de områder, hvor vi kan forbedre os,« siger Lis Brok-Jørgensen.

Næsten seks ud af ti elever er tilfredse med den uddannelsesvejledning de får på efterskolerne

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

06 nyt fra efterskolerne

efterskole- landskabet

Ny springafdeling

Han Herreders Ungdomsskole er netop gået i gang med at bygge en ny springafdeling. Tilbygningen er på 300 m2, og indeholder gulvtrampoliner og nedspringsmåtte. Tilbyg-ningen giver mulighed for flere aktiviteter i den eksisterende hal på samme tid. Bygnin-gen forventes færdig til efterårsferien.

Kosmisk aftryk

To elever fra Bjerget Efterskole var tidligt oppe først i juni. De fotograferede planeten Venus, da den passerede solen. Et fænomen, som først kan ses igen om 105 år. Elevernes indsamlede data blev sendt til den ameri-kanske videnskabskvinde Jackie Faherty, som samler data om venuspassagen fra skoler over hele verdenen. Poul Jørgen Grønkjær, der er lærer på Bjerget Efterskole fortæller til Thisted Dagblad, at efterskolen to gange år-ligt deltager i et internationale forskerarbej-de for High Schools. En kommende opgave i den sammenhæng bliver at beregne jordens afstand til solen.

VM i skolevolley

Ti drenge og to lærere deltog i juni i VM i skolevolleyball. Stævnet foregik i Toulon i Sydfrankrig og var en stor oplevelse for de danske elever. Turen bød på volleyball på meget højt niveau samt en række spæn-dende oplevelser og møder med spillere fra andre nationer.

Efterskoleholdet kvalificerede sig til det internationale stævne ved tilbage i okto-ber at vinde det danske mesterskab for skolehold. Og i tiden frem til rejsen mod det sydfranske har de unge ikke ligget på den lade side. Eleverne har fundet sponsorere og lavet forskellige indsamlinger for at få råd til at deltage i stævnet. Efterfølgende er drengene dog enige om, at det har været sliddet værd.

Ekstrem indsamling

I forbindelse med DM i Adventure race på Als i juni samlede Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole penge ind til Børnefonden. GPS´er placeret på efterskolens deltagende hold viste, hvor langt de havde løbet, sejlet og cyklet. Resultatet blev, at eleverne kunne sende 2049 kr. til nye klas-selokaler i Gogo, Bukina Faso. Pengene blev sponsoreret af skoens forældre.

Bæredygtig strøm

Balle Musik- & Idrætsefterskole har investeret i et solcelleanlæg til små fire millioner. An-lægget vil dække skolens elforbrug. Skolen har valgt det lokale firma, Wellmore, fremfor de store spillere på området. Det er tale om det største solcelleanlæg i region Syddan-mark. Skolen regner med, at investeringen er tjent helt hjem om syv år. Anlægget er klar til brug den første august.

Gadekunst fører til snak

20 elever fra Langelands Efterskoles kunstlinje har plastret Rudkøbing til med små sedler. På sedlerne, der er placeret på cykler, lygtepæle, blomsterkasser og andre ting i bybilledet, har eleverne skrevet både fordomme og gode oplevelser fra Langeland. De mange sedler har fået folk i byen til at snakke sammen.

Gitte Rahbek fra turistkontoret udtaler til Langelands Avis, at sedlerne gjorde både hende og andre nysgerrige efter, hvad der egentligt stod på dem.

Joanna Skjoldan Hansen fortæller, at der er tale om street-art, og at en del af konceptet er, at sedlerne forsvinder igen. Nogle fjerne dem måske, eller vind og vejr gør det af med dem.

På sedler kan man blandt andet læse: ”Min ven siger, Langeland er et hul i jorden”, ”himlen over Langeland er stjerneklar om natten”, ”Langelændere er hjælpsomme” og ”Knækket i pølsen er det bedste”.

Nyt navn

Aabybro Ungdomsskole bliver til Aabybro Ef-terskole med virkning fra den første august.I en pressemeddelelse udtaler skolen, at navneændringen alene sker, fordi det i dag er vigtigt, at man kan finde skolen under ef-terskoler, når nye elever søger på internettet.

I dag er navnet ungdomsskole næsten udelukkende benyttet i forbindelse med det kommunale tilbud om frivillig ungdoms-undervisning. Og skolen oplever hvert år henvendelser, når unge skal tilmeldes fag eller arrangementer på den kommunale ungdomsskole.

40 års jubilæum

Den 1. august 2012 har forstander Peter Mikkelsen været ansat på Bogø Kostskole/Idrætsefterskolen Grønsund i 40 år.I den anledning afholdt skolens bestyrelse en reception midt i august.

Elektronisk musik som linje

Øhavets Efterskole har oprettet et nyt lin-jefag, som hedder "Mixerpulten". Det er et linjefag, hvor der undervises i tre hjørnesten: Elektronisk musik, DJ'ing og VJ'ing.

Ifølge skolens pressemeddelelse er der stor interesse for den elektroniske musik blandt de unge.

Skolen vil bl.a. arrangere koncerter, hvor eleverne kan vise deres kompositioner,

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012 nyt fra efterskolerne 07

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

[email protected]

DJ-set og visuals for andre elever fra andre efterskoler og forhåbentlig også fremføre værker i samarbejde med hinanden. Skoleåret afsluttes med en koncert på et spillested i Svendborg og en udgivelse af elevernes værker, både på nettet og på CD.

40 år på Stevns

Den 1. august kunne Willy Harenberg fejre 40 års jubilæum på Gymnastikefterskolen Stevns. Willy Harenberg lagde de første sten til den gymnastikprofil, der i dag kendeteg-ner skolen.

Ministerbesøg

Transportminister Henrik Dam Kristensen har været på Samsø for at se nærmere på ”vand-kantsdanmark”. En del af besøget foregik på Samsø Efterskole. Udover en transport-snak med eleverne, blev ministeren på efterskolen udsat for en ”nødlanding” i flysimulatoren og fik en introduktion til skolens største fag, dykning.

Facehus støtter Børnefonden

Faxehus Efterskole samler ind til Børnefon-den. Skolens elever løber om morgenen, og efterskolen donere en krone per kilometer, de unge tilbagelægger. Foreløbigt er der ble-vet løbet 2994 km. På årets Roskilde Festival stod skolens elever desuden for en Camp-X, hvor man blandt andet tilberedte og solgte økologisk vegetarmad. Sammen med for-skellige andre aktiviteter, som for eksempel indsamling af skrald og uddeling af armbånd er det lykkedes de unge at indsamle i alt 8500 kr. Efterskolen har rundet op til 10.000 og pengene er sendt til Børnefondens arbejde i Vestafrika.

»Vi valgte at støtte BØRNEfonden efter at have set Tænk Sort-kampagnen, der med det samme gav mening for de unge. De me-

ner også selv, at ”noget er værd at kæmpe for”. Eleverne har været drivkraften hele vejen igennem. De har udviklet ideerne, og de har ført dem ud i virkeligheden,« udtaler Leder for indsatsområdet ”Socialt Fokus” på Faxehus Efterskole, Thomas Røpke, til Børnefondens hjemmeside.

Efterskole køber rådhus

Gørlev Idrætsefterskole køber byens tidligere kommunekontor for 3,5 millioner kroner, skriver dagbladet Nordvestnyt. Det gamle rådhus er på i alt 2300 kvadratmeter i flere etager, og skolen får nu plads til at udvide elevtallet fra 113 til 134. Skolen overtager officielt bygningerne fra april 2013.

Konstituering slut

Jyske vestkysten fortæller, at den 40-årige Henriette Klaaby, der siden nytår har været konstitueret forstander på Gram Efterskole, i sommerferien har fået fjernet konstitueret i sin titel. Nu er hun officielt forstander på efterskolen.

Hun ønsker, at Gram Efterskole skal være en bred efterskole, hvor der er plads til de rigtig dygtige elever, men hvor der også er plads til de skæve.

»Det er skolens værdigrundlag, og det tror jeg på. Det er også derfor, jeg blev ansat som lærer i 2007,« siger Henriette Klaaby.

Indvielse af efterskole i Borrevejle Centeret

Efterskolen Lindenborg, der før eksisterede under navnet Efterskolen Østersøen, er flyttet til nye omgivelser i det tidligere Bor-revejle Center. Skolen holdt indvielse i de nye rammer først i august. Godt 200 menne-sker var ifølge Dagbladet Roskilde mødt op og kunne opleve både nye og renoverede lokaler. Tilbygninger og forandringer er lavet med respekt for det gamle centers specielle atmosfære.

»Vi fryder os over alle de flotte nye loka-ler, og alle de muligheder og den plads, som vi får her,« udtalte Ruben Andersen-Hoel til Dagbladet Roskilde. Han er medlem af skolens bestyrelse og har tidligere virket som idrætslærer på Efterskolen Østersøen. Han fortalte desuden, at det var forstander Kim Nissen, som opdagede Borrevejle Centret i januar 2010, og at han straks så mulig-hederne i stedet. Kim Nissen har lagt en

kæmpe indsats i arbejdet med at få projektet realiseret.

Ny forstander på Vesterbølle

Martin Diget Aamann tiltrådte jobbet som forstander på Vesterbølle Efterskole den første august. Martin er 35 år, uddannet lærer, har bred erfaringer inden for både efterskoleverdenen og med forskellige ledelsesopgaver. Han har netop færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse, ligesom han tidligere har gennemført en uddannelse som systemisk proceskonsulent. Martin kom-mer fra en stilling som forbundssekretær i landsdel 2 ved FDF.

Martin er gift med Maria, som har en Ph.D i molekylærbiologi, og sammen har de to børn. Familien har tidligere opholdt sig udenlands både i Egypten som voluntører og senest i USA i forbindelse med Marias Ph. D projekt.

Tidligere forstander Kristian Dissing tiltræder efter 6 år på Vesterbølle i et nyt job som direktør for Danmarks Kirkelige Medie-center med virkning midt i august.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

08 ny skole

Lyset vælter ind gennem de høje gardin-løse vinduer, ind på de bare nymalede

hvide vægge, på de tomme reoler, på et par klare plastsække fyldt med papirer. Ind på mødebordet. Otte lærere og to ledere er mellem bærbare computere, vandglas, kaffekopper og dagsordener koncentreret om at få logistik og værdier til at falde på plads, så den ny Efterskole for Scenekunst, der er indrettet i en tidligere Landbrugsskole i Malling syd for Århus, er klar til det første skoleår. Eller i hvert fald klar til den første skoledag godt en uge fremme. Klar til at modtage de 68 elever.

»Det er fantastisk, at vi har fået så mange elever,« siger Anders Iburg Andersen. Han er viceforstander på skolen og fortæller, at det har været en stor udfordring at hverve elever til en skole, som man ikke kunne vise frem.

Fra en til ti»Da vi havde fået den første elev, skulle vi tænke, at nu var vi på vej mod de ti,« siger Anders Iburg Andersen og tilføjer, at 50 elever var nødvendigt for, at det hele kunne

plan i roderietDe sidste dage inden ny efterskole skal modtage de første elever, er præget af hektisk aktivitet. Spor efter håndværkere, tomme reoler og affaldssække på gangene virker planløst, men planen er der og har været på vej i mere end tre år.

Målet er, at skolen skal være førende indenfor scenekunst, have høje faglige standarder og give kvalificerede bud på de unges dannelsesmæssige udvikling.


hænge sammen. De 68 elever er derfor en overvældende succes.

»Det er klart, at vi ind i mellem har været nervøse for, om det nu også kunne lade sig gøre,« siger han. Den økonomiske krise og det nedsatte forældretilskud skabte også lidt uro i sindet, men Anders Iburg Andersen forklarer, at han, skolekredsen og forstan-der Heine Boe fra begyndelsen har troet på ideen, og at der derfor kun har været en vej.

»Da vi havde taget de første skridt på broen til den ny skole, var vi nødt til at stole på, at den kunne bære. Og at vende om gav slet ikke mening,« siger Anders Iburg Andersen og tilføjer, at det bliver fantastisk at vise skolen frem for de unge, som jo har sagt ja til en skole, der ikke eksisterede som andet end en ide.

Traktorer i teatersalen»Da eleverne kom her første gang, kunne vi vise dem vores kommende teatersal og sige: Her står tre traktorer, men når du kommer igen, er det en teatersal,« siger Anders Iburg Andersen.

Og teatersalen er færdig, nyt gulv, nye installationer. Et moderne sort rum med den nødvendige fleksibilitet. Til gengæld er musiklokalet ikke kommet endnu. Om et par dage bliver det efter planen kørt ind i tre sektioner, hejst på plads, samlet og indret-tet. Toiletter og værelsesgange er præget af håndværkerne. En ensom stige spejler sig i den nye dansesals spejlvæg. Gangene flyder med ting, der enten er på vej på plads eller på vej ud. En udenforstående kunne let få det indtryk, at alt roder. Men rodet er resultat af en plan.

Plan længe på vej»Planen om at lave den her efterskole har væ-ret længe undervejs, og det er tre et halvt år siden, vi havde det første spæde møde,« siger forstander Heine Boe. Han fortæller, at der er lavet et grundigt analyse arbejde, for at sikre at behovet for en efterskole for scenekunst var mere end en vidtløftig ide. For at sikre, at projektet kunne hænge sammen økonomisk.

»Finansieringen af skolen har været en af de største udfordringer. Vi havde på et tidspunkt tilsagn om at kunne låne de nød-vendige penge, men så trak banken sig. Og kreditforeningerne har ikke været til at hugge eller stikke i, men det lykkedes til sidst med en anden bank,« siger Heine Boe og tilføjer, at det i den sammenhæng har været godt, at der i bestyrelsen sidder folk med juridiske, økonomiske, og markedsføringsmæssige kvalifikationer.

xxxx 9efterskolen

· no. 02 · a

ug

ust 2012

ny skole 09

Moderne efterskole»Vi har gennem hele forløbet forsøgt at have alle nødvendige kvalifikationer i arbejdsgrup-pen og bestyrelsen. Vi har således folk med referencer til det professionelle teatermiljø og til amatørscenerne i både skolekreds og bestyrelse,« siger Heine Boe og tilføjer, at denne kontakt er en af hjørnestenene i skolens ide.

»Vi er en moderne grundtvigsk efterskole med respekt for traditionen,« siger Heine Boe og tilføjer, at det blandt andet betyder, at skolens elever skal opleve, at der er en verden uden for efterskolen.

»Vi skal også ind i mellem lukke os om os selv og være efterskole i en osteklokke, men vi skal have kontakter ud til det rigtige liv,« siger han og tilføjer, at skolen på det scenekunstmæssige har et stærkt netværk i hele landet og specielt i Århus. Et netværk som efter ambitionen skal være en aktiv del af skolens hverdag.

Førende efterskoleOg ambitioner har skolen. Heine Boe fortæl-ler, at målet er, at skolen skal være førende indenfor scenekunst, have høje faglige stan-darder og give kvalificerede bud på de unges dannelsesmæssige udvikling.

»At være førende betyder, at vi skal være synlige og være med til at vise nye veje og nye standarder,« siger Heine Boe. Han forkla-rer, at de unge vil møde dygtige professio-nelle kunstnere, som kommer på gæstevisit, og vil møde særdeles kvalificerede lærere.

Guld på gadenInteressen for at blive lærer på Efterskolen for Scenekunst har været overvældende. Anders Iburg Andersen fortæller, at op mod 250 søgte de otte stillinger.

»Vi kiggede godt nok en ekstra gang, da vi læste ansøgninger. Der var mange, men de var også alle velkvalificerede. Vi måtte sige nej til rigtig mange gode. Det var som at smide guld på gaden,« siger Anders Iburg Andersen. Han synes, at det er lykkedes at sætte en rigtig god lærerstab sammen. Alle lærere har uddannelser og erfaringer indenfor den kunstart, de skal arbejde med. Syv af de otte nye lærere har samtidigt en læreruddannelse, og alle skolefagene kan be-sættes med kvalificere lærere. Desuden har næsten alle tidligere arbejdet på efterskole eller højskole.

»Det er utroligt, at det har kunnet lade sig gøre,« siger Heine Boe. Han ser frem til at skulle samarbejde med de nye ansatte. Til sammen at skulle skabe en ny kultur.

Ikke vores skole»Grundlæggende vil vi arbejde anerken-dende. Det er den pædagogik de unge vil blive mødt med, og det er den tilgang, vi gerne vil have til vores medarbejdere,« siger Heine Boe. Han ser frem til en spændende

proces med at skabe skolens kultur. Han er sikker på, at det nok skal lykkes, også selv om de utroligt mange beslutninger af praktisk karakter ind imellem kan tage fokus fra værdierne.

»De grundlæggende værdier har været med i ansættelsen af lærerne, derfor er vi sikre på, at vi vil det samme,« siger Heine Boe og tilføjer, at en del af værdigrundlaget er, at lærerne skal have indflydelse.

»Det er Anders og jeg, der har taget initiativ til skolen, men det er ikke vores skole. Det er et fælles projekt for skolekreds, bestyrelse, ansatte og elever,« siger han.

Ikke dømmeEleverne kan derfor forvente at blive hørt.

»Det ligger i det anerkendende, at vi vil høre og respektere de unge. Ikke at vi altid vil være enige med dem. Men vi vil respek-tere, at deres handlinger altid har mening. Vi vil spørge og forstå, ikke dømme,« siger Heine Boe og tilføjer, at der skal være plads til mangfoldigheden, men også til helheden. Så de unge kan komme på skolen og være forskellige sammen.

Selvforglemmelse»Og det er her scenekunsten passer perfekt,« siger Heine Boe og Anders Iburg Andersen i kor.

De peger på, at individet i både dans, teater og musik nødvendigvis må underlæg-ge sig fællesskabet.

»Når du spiller en rolle i teatersalen, er det ikke individet, der er på banen, men rollen. Og når det rigtig fungerer, er der tale om en stor grad af selvforglemmelse, og det er sundt,« siger Anders Iburg Andersen og vender sig mod en smed, som vil høre, om der skal være faste brusere, eller de skal monteres på en glidestang.

»Glidestang,« siger Heine Boe, «De unge kommer jo i alle størrelser.«

[email protected]

Her står tre traktorer, men når du kommer igen, er det en teatersal.

Vi måtte sige nej til rigtig mange gode lærere. Det var som at smide guld på gaden.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

10 folkemøde

bornholmsk branding

Folkemødet på Bornholm i juni måned trak stort set alle politikere, medier og eksperter til øen. Efterskoleforeningen var repræsenteret ved formand, næstformand, fire styrelsesmed-lemmer og et par medarbejdere fra sekretariat. Inspiration, netværksarbejde, lobbyisme og branding var formålet

Folkemødet blev åbnet med to udgaver af "I Danmark er jeg født". En traditionel korudgave og Outlandish`s.


efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012folkemøde 11

Gårdspladsen i den gamle bindings-værksgård er fyldt. Placeret ved cafe-

borde i skyggen af figentræer og parasoller sidder godt 200 gæster, som på Folkemødets anden dag er troppet op i klostergården for at høre en debat om ungdomsuddannel-serne. Dansk Industri har inviteret.

Formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring sidder i kortærmet skjorte og solbriller sammen med fire styrelsesmedlem-mer og et par folk fra sekretariatet. Sammen er de kørt de godt 50 kilometer fra Dueodde, hvor foreningen har lejet et sommerhus i de fire dage årets Folkemøde løber af stablen.

»Vi kunne ikke finde noget tættere på Allinge. Vi er jo ikke de eneste, der er på Bornholm i disse dage,« siger Troels Borring. Han har valgt at overvære debatten om ungdomsuddannelser, fordi det er væsentligt at være klar på, hvad der sker når eleverne forlader efterskolerne, fordi Dansk Industri er en samarbejdspartner, og fordi han gerne ville høre Christine Antorini og direktør i DI, Lars B. Goldschmidts, indlæg i debatten.

Ungdomsuddannelsernes udfordringAnders Lund Madsen styrer i spraglet jak-kesæt og sneakers veloplagt diskussionen.

Paneldeltagerne er enige om, at de væsent-ligste udfordringer ligger i manglende praktikpladser til erhvervsskoleeleverne, i et alt for stort frafald, og i at for stor en del af en årgang begynder på gymnasierne. Uenig-hederne går på, hvordan man bedst løser problemerne og specielt på, hvordan man skaffer de manglende praktikpladser.

»Væsentlige diskussioner,« siger Troels Borring og tilføjer, at efterskolerne i denne sammenhæng har et ansvar for at give de unge kvalificeret vejledning. »Men skolernes arbejde med den almene dannelse er også vigtigt, personligt afklarede

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

12 folkemøde

fortæller, at han fandt debatten inspire-rende, specielt fordi panelet også bestod af en række unge, som kommenterede på politikere og eksperters indlæg.

Målet med at være til Folkemøde»Et af målene med at være her på Folkemø-det har netop været at blive inspireret. At høre en række politikere og eksperter udtale sig om nogle af de problemstillinger, vi enten er involveret i, eller som fremover kommer til at fylde,« siger Troels Borring. Men også at få et indtryk af, hvad Folkemødet er for en størrelse har været en del af styrelsens prio-ritering. Blandt andet for at afklare, om man næste år skal være mere aktivt til stede. Efterskoleforeningen er ved dette års møde repræsenteret ved en ubemandet stand i Folkeoplysningens telt. En stand hvor forskelligt materiale beskriver skoleformen og de temaer og emner, der aktuelt fylder. Styrelsesmedlemmerne fordeler sig desuden til så mange af arrangementerne, som de kan nå.

Vores skoleform kan helt klart være med til at løfte opgaven omkring talentudvikling, og for mig er det en pointe, at det skal ske på basis af arbejdet med at skabe robuste og hele mennesker.

Mange tilbudOg arrangementer er der nok af på Folkemø-det. Efter en kop kaffe i Klostergården, en samtale med en kaospilot og et par hurtige aftaler med styrelseskollegerne slænger Troels Borring rygsækken over venstre skulder og bevæger sig mod næste arrangement. Turen går over Allinge Havn, hvor telte fra diverse foreninger ligger tæt. Hvor der reklameres for synspunkter og slås på tromme for kom-mende arrangementer. Hvor en stor del af de mange gæster står i kø for is eller sidder i so-len med en latte. Hvor vejrudsigten transmit-teres direkte til resten af landet fra ydermolen. Forbi røgeriet og ned til Kampeløkke Havn, hvor teltene er fyldt med europæere, både dem der er for og imod EU. Op til festival-pladsen, hvor de politiske partier kæmper om opmærksomheden. Arbejdersange strømmer fra et telt, højskolesange fra et andet. DR og TV2 sender nyheder live fra studier indrettet i pavilloner. Og lyden af debatter og diskus-sioner blander sig med duften af mad. Videre forbi en stor træbarak hvor Clement Kjers-

gaards stemme netop afbryder en debattør og ind i Danchells anlæg, hvor Ungdommens Folkemøde, der er arrangeret af Bornholms Efterskole, holder til. I et cirkustelt er uddan-nelsesminister Morten Østergaard vært for en debat om plads til talenterne.

Ti talentfulde budMorten Østergaard fremlægger et ti-punkts oplæg til diskussion af, hvordan talenterne bedre kan understøttes i det danske uddan-nelsessystem.

Oplægget bliver positivt modtaget af de syv paneldeltagere, som alle mener, at fokus på talent er vigtigt. Flere peger på, at en væ-sentlig forudsætning for at udvikle talent er et kompetent lærerkorps, samt en ny tradition, hvor man udvikler undervisningsdifferentierin-gen, så lærerne bliver bedre til at differentiere ”opad”.

Debatten har desuden fokus på talent mere end boglige færdigheder, på forholdet mellem kreativitet og faglighed og på sam-menhængen mellem inklusion og talentud-vikling.

»En særdeles interessant debat. Her kan vi klart bidrage med noget,« siger Troels Bor-ring og peger på, at en række skoler arbejder med innovation, at inklusion er en væsentlig dagsorden i efterskoleverdenen, og at mange skoler har fokus på det kreative og på, at de boglige fag ikke kan stå alene.

Sild og almen dannelseFrokosten bliver indtaget i solskinnet udenfor Allinge røgeri. Lang kø og ventetid afløses af fadøl og fisk. Et hav af sild i alle afskygnin-

På Folkemødet blev der brugt mange kræfter på at skaffe sig opmærksomhed.

Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, benyttede en pause

til at vende en aktuel problemstilling med Marianne Jelved.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu


ger og diskussioner affødt at de overværede debatter.

»Det er rigtig godt, at vi spiser sammen. Det giver os mulighed for at diskutere, det vi har hørt og dermed kvalificere det i forhold til, hvordan det fremover kan indgå i vores ar-bejde,« siger Troels Borring og tilføjer, at også det, at styrelsen bor sammen i sommerhus, kvalificere udbyttet af debatterne. Frokostdiskussionen drejer sig om, hvilken betydning det alment dannende har for ta-lentudvikling. Om personlig robusthed som en forudsætning for at klare sig på arbejdsmar-kedet. Om de unges motivation og ambition. Om efterskolelærernes begejstring.

»Vores skoleform kan helt klart være med til at løfte opgaven omkring talentudvikling, og for mig er det en pointe, at det skal ske på basis af arbejdet med at skabe robuste og hele mennesker,« siger Troels Borring.

LobbyvirksomhedStatsministeren taler på festivalpladsen. Hun har lige fundet plads i kalenderen selv om der er statsbesøg fra Kina. Turen går der efter tilbage til Allinge Havn, hvor Foreningsfæl-lesskabet Ligeværd er vært ved en debat om inklusion. Marianne Jelved byder velkommen og styrer debatten. I pausen kontakter Troels Borring, Marianne Jelved.

»En del af det at være her er at pleje net-værk, og jeg havde noget, som jeg lige skulle vende med Marianne,« siger Troels Borring. Han fortæller, at han har et par personer, han gerne vil veksle et par ord med, hvis det er muligt. Han synes, at den uformelle form, som folkemødet har er god til at få en anden form

for samtale med folk, som han møder også i mere officielle sammenhænge.

»Jeg tænker ofte i lobbyvirksomhed og netværkspleje, men det er ikke nødvendigvis noget med at opsøge folk med en speciel dagsorden. Det kan også foregå ved, at jeg senere henvender mig til nogen og så referer til et af de oplæg, vi har hørt,« siger han og tilføjer, at det vigtige er at få efterskoleformen bragt på banen i så mange sammenhænge som muligt.

Bornholms Efterskole»Det er fantastisk at se, hvor dygtige Bornholms Efterskole er til at reklamere for skoleformen. Den massive tilstedeværelse på folkemødet, arrangementet med Ungdom-mens Folkemøde, og den digitale dokumenta-tion har allerede givet anledning til, at mange er kommet til mig med positive kommenta-rer,« siger Troels Borring og fortæller, at det har været vigtigt for styrelsen at bakke op om efterskolens arbejde.

»Deres indsats er med til at brande hele skoleformen på bedste vis,« siger han på turen op til Venstres telt, hvor tidligere landstræner Richard Møller Nielsen fortæller anekdoter fra europamesterskabet i 92. En kort stund i nostalgien fra dengang dansk talent havde succes afbrydes af mobilen. En besked fra Anette Ingemansen om, hvor der er bestilt bord til aftensmaden.

»Det har været en rigtig god dag, med mange gode diskussioner, og det er tan-kevækkende, at man kun har deltaget i en forsvindende lille del af dagens arrangemen-ter,« siger Troels Borring og går ned mod byen

for at finde restauranten, hvor de andre fra styrelsen og sekretariatet venter.

I kø til færgenEn totalt udsolgt færge giver lange køer på kajen i Rønne søndag eftermiddag. Troels Bor-ring læner sig i ventetiden op af bilen, mens han samler op på de fire dages indtryk.

»Det har været et rigtig godt folke-møde. Jeg har fået talt med en række vigtige personer, vi har fået skoleformen sat på landkortet både ved små debatter og på et par af de store, og Bornholms Efterskole har lavet et fantastisk stykke arbejde,« siger han og tilføjer, at det var utroligt at opleve en af efterskolens elever holde tale fra speakers corner om lørdagen.

Troels Borring er begejstret for, at så mange fra styrelsen og sekretariatet har været med. Diskussionerne i sommerhuset og ved maden har kvalificeret udbyttet.

»Jeg synes klart, at vi skal være her næste år også, og så mange som har mulighed for det skal med. Vi skal heller ikke have et be-mandet telt næste år. Det vil låse os for meget fast,« siger han og fortæller, at han dog gerne vil være med til arrangere en række debatter næste år, for på den måde at være med til aktivt at sætte en dagsorden.

»Det kunne måske være en ide at frem-lægge resultater fra vores samarbejde med Industriens Fond eller bringe skoleformens arbejde med det sociale ansvar på banen,« siger Troels Borrring.

[email protected]

Det er fantastisk at se, hvor dygtige Bornholms Efterskole er til at reklamere for skole-formen. Den massive tilstede- værelse på folkemødet, arran-gementet med Ungdommens Folkemøde, og den digitale dokumentation har allerede givet anledning til, at mange er kommet til mig med posi-tive kommentarer.

Ander Lund Madsen: »I dag er det Valdemars Dag. Tidligere en fridag, som nu er

afskaffet. Så nogen fridage kan man da afskaffe.«

14 folkemøde

Folkemødet på Bornholm er en fantastisk mulighed for øens efterskolelever. De arbejder med projektstyring, ansvarlighed, kommer tæt på demokratiet og erfarer, hvad politik er. En utrolig chance for at gøre samfundsfag levende


samfundsfag lige i ansigtet

Bornholms Efterskole arrangerede Ungdommens Folkemøde i forbindelse

med Folkemødet 2012. En del af ar-rangementet var i en teltlejr, hvor unge

fra efterskoler, højskoler og politiske ungdomsorganisationer boede, mens de

deltog i den politiske festival.

Regnen trommer på teltdugen. Havre-gryn, tykmælk, brød og ost står på et

bord. Godt tredive unge sidder fordelt ved bordene. Nogle spiser, nogle griner højlydt, andre er bøjet over den bærbare, og et par stykker er ved at massere hinanden i nakken. To unge kommer væltende ind, ryster vand af hår og jakker og spørger, om det er for sent med morgenmad. Udenfor traver en mindre gruppe med håndklæder over hovedet og to-ilettasker under armen mod de små telte, der

ligger spredt rundt om det store fællestelt. Bornholms Efterskole har flyttet hele skolen de knap 25 km. fra Rønne til Allinge. Skolen er vært for og arrangør af Ungdommens Folkemøde, en del af det store Folkemøde, der i juni har trukket alt, hvad der rører sig af politikere, medier, eksperter og organisatio-ner til klippeøen. Lejren er beboet af to andre efterskoler, et par højskoler og forskellige politiske ungdomsorganisationer.

På ryglænet af en spinkel stol sidder Chili

Voldsen, der går i 8. Klasse på Bornholms Efterskole. Under Folkemødet er hun og tre andre elever blevet akkrediteret som fotogra-fer. Med kameraet formidler de stemninger og konkrete hændelser. Billederne bliver i pressecenteret sorteret, og derefter vises de på festivalens storskærm.

»Det er fedt at fotografere, og rigtig fedt, at billederne sådan rigtig bliver brugt,« siger hun og tilføjer, at det også er fantastisk at få kritik af ham, der udvælger billederne.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

efterskolen · n

o. 02 · au

gu


Ulf Førsteliin er presseansvarlig for Folke-mødet. Det er ham, der vurderer de unges billeder.

»Efterskoleeleverne er gode til at foto-grafere og meget lette at samarbejde med,« siger han og forklarer, at skolens lærere nok kunne give lige så god kritik, som han selv kan, men han fornemmer, at eleverne hører lidt bedre efter, fordi det nu er den presse-ansvarlige, der siger noget.

Eleverne yder deres bedste»På vores skole gør vi meget for, at under-visningen kommer væk fra det traditionelle klasselokale. At det, eleverne laver, bliver brugt til noget i det virkelige liv,« siger Mik-kel Andersen. Han er lærer på Bornholms Efterskole og koordinator for Ungdommens Folkemøde. Han fortæller, at når eleverne oplever, at det, de laver, har betydning ud over skolen, gør de sig ekstra umage og yder deres bedste.

»Folkemødet og specielt Ungdommens Folkemøde er en fantastisk mulighed for at arbejde med demokratiforståelse. Det er samfundsfag lige i ansigtet,« siger han og forklarer, at alle skolens elever har opgaver på Folkemødet. Nogle arbejder med at dokumentere, hvad der sker via video til net-tet, nogle laver oplæg og deltager i debatter og andre arrangementer, to elever laver en officiel film om Folkemødet, nogle arbejder med evaluering for folkemødesekretariatet, nogle arrangerer flashmobs, nogle crasher forskellige debatter ved at møde talstærkt op, og på den måde sætte debatterne i et nyt lys, og nogle står for en række praktiske ting omkring Ungdommens Folkemøde.

De unge tager ansvar»Vi arbejder med projektstyring på skolen, og Ungdommens Folkemøde giver rig mu-lighed for at udfordre eleverne på det om-råde,« siger Mikkel Andersen. Han fortæller, at målet for skolens arbejde på Folkemødet ud over den samfundsfaglige dimension har været at skabe en god og billig platform for ungdomspolitikerne, samt at give skolens elever ansvaret for en række forskellige projekter.

»De har altså taget ved, de unge. Virkelig vist ansvarlighed. Det har været rigtig fedt at opleve,« siger Mikkel Andersen.

Stort engagementTor Blaabjerg Sørensen fra efterskolens niende klasse er en af dem, der har taget udfordringerne op.

»Jeg har lært rigtig meget samfundsfag og mødt en masse politikere og ministre,« siger han og fortæller, at han har brugt virkelig meget energi på at arrangere og gennemføre en politisk debat i efterskolens store telt. Et arbejde, hvor der både skulle

Ungdommens Folkemøde er en fantastisk mulighed for at arbejde med demokratiforståelse. Det er samfundsfag lige i ansigtet.

Elev på Bornholms Efterskole, Joseph Holland Hale, er med sin iPad igang med at optage debat i efterskolens telt. Efter debatten oploades en redigeret video til nettet. Flere af eftersko-lens elever arbejdede på lignende vis ved en række andre arrangementer på Folkemødet.

tænkes på indhold, på form og på at sikre at logistikken holdt. Tor Blaabjerg Sørensen har desuden deltaget i en række debatter og også holdt tale fra Speakers Corner.

»Det er vildt sjovt det her og fantastisk at møde så mange, der er engagerede, brænder for det politiske og kæmper for en sag,« siger han og forklarer, at han har fået fantastisk meget ud af de initiativer, som Plaza-gruppen har stået for. En række arrangementer med fokus på fremtidens innovation og kreativitet.

Praktiseret kreativitetNetop det kreative og innovative fylder på Bornholms Efterskole. Man er optaget af at lave skole på en måde, der modsvarer det moderne samfund. Det betyder, at lærerne kontinuerligt arbejder med at sætte spørgsmålstegn ved det, de gør, og ved den måde de gør det på.

»Vi skal ikke lave noget anderledes bare for, at det skal være anderledes, men hvis vi vil noget med innovation og kreativitet, er vi nødt til at udfordre både os selv og eleverne på traditionel tankegang,« siger Mikkel Andersen. Et af hans succeskriterier for efterskolens tilstedeværelse på Folkemødet har da også været at vise nye veje for den politiske debat.

»Det er delvist lykkedes os at vise, at tingene kan gøres på en anden måde, og det er vigtigt, at vi ikke kun snakker om det kreative. Vi skal praktisere det.

Total faglighedEfterskolen er i den forbindelse blevet digi-tal, og der arbejdes aktuelt med at ombygge skolen, så de fysiske rammer understøtter pædagogikken. En pædagogik der fokuserer på totalfaglighed.

»Det tværfaglige er passè. Vi skal tænke i større helheder,« siger Mikkel Andersen.Tor Blaabjerg Sørensen er meget begejstret for efterskolens pædagogik.

»Det er ikke strengt nødvendigt, at alting skal være anderledes, men det er godt at tænke på, at det kan være anderledes, fordi det skaber udvikling, og så er det fedt, at det vi laver bliver brugt til noget i virkeligheden,« siger han og fortæller, at han fortsætter på Bornholms Efterskole, og det kommende år tager tiende klasse. han glæder sig allerede til også at være en del af Ungdommens Folkemøde i 2013.

Flere efterskoler næste årOg planlægningen af næste års Ungdom-mens Folkemøde er allerede i gang. Mikkel Andersen satser på, at der til det kommende folkemøde vil være flere efterskoler, som deltager.

»I år har der været to efterskoler, men jeg håber, der kommer flere næste år. Det er en fantastisk mulighed for at komme tæt på den politiske virkelighed, og vi har masser af plads,« siger han.

Formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, ser også gerne, at der næste år er flere skoler, der melder sig på banen. Han er meget imponeret over arrangementet, og over den indsats lærere og elever har leveret.

»Det har været fantastisk at opleve Born-holms Efterskoles arbejde på Folkemødet. Særdeles kvalificeret indsats. Eleverne har virkelig imponeret mig. Skønt konkret at få sat lys på, hvad skoleformen kan, når den er bedst,« siger han.

[email protected]

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

16 læserdebat

ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]

selvsvingaf: Gudmund Rask Pedersen, medlem af bestyrelsen på Eriksminde Efterskole

Sundheden huserer som et stort og væsentligt samfundstema. Også i efterskolekredse. Eksempel: Rygning er voldsomt usundt. Ud med det! Men

hov, der røg også lige en ryger, eller to eller ti. Og endda nogle af dem, vi ellers meget gerne ville være skole for. Erik Richard Mathiesen fra Efterskolen Flyvesandet skrev så fint om dilemmaet i ”efterskolen” nr. 17.

I samme nummer fortælles der under overskriften ”Sundhed handler om at have det godt” om et causeri på Efterskoleforenin-gens sundhedskonference ved eks. jægersoldat B.S. Christiansen. B.S. citeres her for udsagn som: ”Vi har selv ansvaret for vores liv og for at have det godt hver dag.” og: ”Du er den vigtigste i dit liv. Hvis ikke du har det godt, kan du ikke hjælpe andre.”

Der er noget om snakken. Endda rigtig meget. Der mangler bare noget. Noget meget vigtigt for mig at se. Med B.S. Inge-mann synger vi ”Os han også favne vil, / englen i det høje;” (DDS 747,5) om udleveretheden til noget andet og mere og større end mig selv.

Med B.S. Christiansen bliver det til ”Jeg mig selv nu favne vil”. Der går med andre ord for meget selvsving i det. Den anden, medmennesket, er der godt nok stadig som én, jeg bør hjælpe. Men hvad med den anden som én der hjælper mig? Endda igen og igen. Ofte uventet. Ufortjent. Sågar ubevidst.

Det er jo dog ellers, vil jeg mene, den ligefremt erfarbare virkelighed for enhver af os, når vi tænker os om. Eller når vi kom-mer til at fortale os som den sædvanligvis stærkt sortsynede og selvsvingsramte Svante hos Benny Andersen, når han i et øjebliks selvforglemmelse siger: ”Jeg har livet igennem lært at klare mig selv ved andres hjælp.” Den del må med. Den sidste. Og aldrig glemmes. For så er vi sundhedsmæssigt for alvor på den.

Lad os få de to B.S.́ er kombineret, krydret med B.A. Så kan det aldrig gå helt galt.

LÅN TILlav rente

Uden gebyrer

& omkostninger

Tjenestemændenes LåneforeningH.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: [email protected] · website: www.tjlaan.dk

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012xxxx 17

selvsving

Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorinifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERmature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

18 læserdebat

ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]

skolen skal ind i den virkelige verdenaf: Flemming Ellingsen forstander Sejergaardsskolen, Midtsjælland

Vi må hurtigst muligt sende den moderne tids hjerne på pension. Gør vi ikke det,

vil eleverne komme til at opleve morgenda-gens skole som et museum, som betjenes af dinosaurer. Elevernes hjerner er i langt hø-jere grad gearet til det postmoderne, fordi de på godt og ondt vokser op i tiden.

Af står midt i en overgangsfase mellem to samfundstyper, som forlænges på det samlede uddannelsesområde, fordi lærerne er uddannet i, og ofte agerer ud fra de præ-misser, der hører til i det moderne samfund, mens eleverne vælter ind i en verden, som fungerer ud fra vilkårene i det postmoderne samfund.

Jeg har gennem mange år arbejdet indenfor skoleområdet i Danmark og i Norge og har mødt mange tusinde aktører i denne kontekst på alle niveauer og i mange forskel-lige organisationer. Samtidig har jeg også været så heldig at arbejde med en række private virksomheder i Skandinavien. Sam-

Børne- og Undervisningsministeriet har nedsat en dialoggruppe som skal arbejde med spørgsmålene: Hvad er den største udfordring for dagtilbuddene, skolerne og ungdomsuddannelserne i Danmark? Flemming Ellingsen er forstander på Sejergaardsskolen i Tølløse. Han giver her sit bud på skolens udfordring

Tjek undervisningsforløb på danfossuniverse.com/mestforskoler

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012læserdebat 19

skolen skal ind i den virkelige verden

menstødet mellem de to samfundstyper og sammenstødet mellem undervisnings-sektorens tænkning og virksomhedernes efterspurgte kvalifikationer er slående og skræmmende. Helt ude af trit.

Gammeldags tænkningJeg har en meget stor respekt for de lærere, jeg møder rundt om i Danmark og Norge, fordi jeg mødes af en stor gruppe af engagerede og meget dedikerede professionelle. Problemet er bare at kort og kompas ikke er afstemt for tiden. Målene for lærernes arbejde hører til i fortiden, hvor det gav god mening at reproducere egen viden til den næste generation. Det hører også fortiden til, at Folketinget eller Stortinget sætter diskursen for, hvad der er vigtigt for børnene i fremtiden. Hver eneste gang, der træffes et valg, er det samtidig et fravalg af noget andet, der dybest set kunne have været ligeså vigtigt.

Fremtiden er uvisEn af præmisserne i det postmoderne samfund er netop, at sandhedernes tid er forbi, og noget af det, der virkelig efterspørges i private virksomheder er innovation. Et kig ind i fremtiden tyder på, at mange funktioner, som i dag udføres af mennesker bliver overtaget af robot-ter. Hvem havde troet, at plejeafhængige borgere ville foretrække robotten frem for mennesket til den personlige hygiejne eller at selvkørende støvsugere skulle føre til en reducering af antallet af hjemmehjælpere? Vi ser det ikke komme før, det kommer, og vi står lige midt i det, og det er jo netop et af de væsentligste forhold i det postmo-derne samfund.

Modig fornyelse Grundlaget for Ny Nordisk Skole bliver at stille rammerne til rådighed, så eleverne kan komme til at trives og virke i et sam-

fund, som vi ikke kender, men formentlig vil kendetegnes ved omskiftelighed, ved mange forskellige diskurser uden ende-gyldige sandheder, ved krav om, at man skal kunne finde på det, der endnu ikke er udtænkt, ved tættere relationer mellem mennesker fra forskellige kulturer og reli-gioner og så videre.

Ny Nordisk Skole skal være en modig skole, hvor vi tør slippe reproduktionen af fortidens viden og erstatte denne undervisningstilgang med en langt større grad af eksperimenterende undervisning, hvor lærere og elever sammen skaber det nye sammen. En innovativ adfærd skabes ikke fra en lytteposition, den kommer ved skabende og kreative processer.

28. november 2012 · Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Yderligere oplysninger:Tommy Byskov Lund, NTS-Center Midtjylland, [email protected] Ravnborg, CFU Nordjylland, [email protected] Haubo Christensen, VIA CFU Aarhus, [email protected]

NATURFAG I SPIL Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve

viacfu.dk/naturfagispil

Temadag om den fælles afgangsprøve i naturfag – med workshops om de fl erfaglige trinmål Hør om nanoteknologi - brød og enzymer - ioniserende stråling i sundhedssektoren - bæredygtighed - NØRD-Akademiet med Nørderne fra DR - faglig læsning og skrivning - vejret i undervisningen ved Anders Brandt, TV2-Vejret.Fagkonsulent Keld Nørgaard, Ministeriet for Børn og Undervisning orienterer om rammer og bestemmelser for den fælles naturfagsprøve gældende fra skoleåret 2013/14.

Flerfagligt samarbejde med fælles naturfagsprøve

Målene for lærernes arbejde hører til i fortiden, hvor det gav god mening at reproducere egen viden til den næste generation.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

20 stort & småt

klasselokale under 20 festivalfrikvarter

Rony er 12 år. Han

arbejder med livet

som indsats. Han

fremstiller madkasser

af kræftfremkaldende

metal. Hjælp børnearbejdere

i Bangladesh ud af det

skadelige arbejde og giv

dem mulighed for at

komme i skole.

Hvis Rony bliver stor

vil han være ingeniør

Meld dig som

indsamlertil Red Barnets landsindsamling

søndag den 2. september.

Ring 80 24 25 26

Sms TILMELD til 1277

redbarnet.dk+alm. sms-takst

Foto

: Ken

Her

man

n

Bevægelses-kunst med sociale aspekterParkour er en af de aktiviteter for børn og unge, der er i størst vækst. Flere og flere kaster sig over at bevæge sig gennem byen og landskab ved at forcere forhindringer som mure, hegn og bomme i adræt

stil. En del steder i landet er der blevet bygget parkourbaner, så de unge har et sted

at træne, og nu udkommer en ny bog på dansk om den fremadstormende bevægel-

seskunst. Og parkour er en aktivitet, der ikke blot handler om fysisk udfoldelse, men

som giver udøveren indre værdier – og som oveni købet blandt andet kan være med

til at løfte integrationen af unge nydanskere.Parkour – en livsstilForfatter: Gagendran SrisurendranVejledende pris: 249 kronerISBN: 978 87 92888 21 1Sideantal: 144 sider – illustreret i farver

Ungdommen får egen tænketank

Unge er en overset befolkningsgruppe, der får alt for lidt plads i den offentlige

debat og daglige nyhedsstrøm. Det mener en række ungdomsorganisationer

og uddannelsesinstitutioner, der netop har stiftet Tænketanken YouGlobe.

»Den danske presse mangler et ungt perspektiv på verden, og når en histo-

rie endelig handler om os unge, så glemmer medierne at spørge os. Med

YouGlobe får vi unge mulighed for at have en debat med hinanden, og forhå-

bentlig bliver vi så mange, at man får lyst til at lytte til os – hvilket er virkelig

tiltrængt,« siger 17-årige Johannes Skov Andersen, medstifter af YouGlobe.

Efterskoleforeningen er en blandt flere af samarbejdspartnerne bag YouGlobe.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012stort & småt 21

Nu kommer Rock Challenge til DanmarkRock Challenge er en landsdækkende ungdomskonkurrence, hvor unge landet over får mulighed for at skabe et unikt sceneshow med dans, musik og teater sammen med deres medstuderende. Projektet skal fremme sunde livsstilsvalg for unge ved at inddrage netop dans, musik og teater i hverdagen. Konceptet skal bringe skoleelever sammen på nye og udfordrende måder og sætter fokus på sammenhold og positive aktiviteter. I en kæmpe event i april 2013 mødes danske skoler og deres elever således for at konkurrere om det mest fanta-stiske sceneshow. Skoler med elever i sjette til tiende klasse vil have mulighed for at tilmelde sig eventen i efteråret 2012. For tilmelding skal skolerne kontakte RCDK på telefon 50481540 eller mail [email protected]

Jeg føler, jeg er den

sidste ryger i Danmark,

og jeg får det dårligere

og dårligere med det.

Men min trang overgår

min skam.

Skuespilleren

Paprika Steen

Foreslå et navn: VIND EN IPAD 3Foreslå et navn: VIND EN IPAD 3

Vi har igennem længere tid arbejdet på en masse nye spændende funktioner, som vil gøre det endnu nemmere og sjovere at være lærer og elev med Clio Onlines digitale platform.

- Materialeoverblik - Årsplaner - Undervisningsforløb - Lektier - Noter - Pensumangivelser - Statistik - Elevplaner - Og meget mere...

Men hvad skal sådan et system dog Men hvad skal sådan et system dog hedde? Vi hører meget gerne dit forslag. Det bedste forslag premieres med en iPad 3.

Send dit forslag til: [email protected] onsdag. 12 september.

Inspirerer til ny videnClio Online

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

22 talent

Stadig flere efterskoler har et eliteidræts-tilbud til sine elever, og den tendens

understøtter Team Danmark med råd og er-faringsudveksling. Ikke fordi organisationen umiddelbart tror, det giver flere guldmedal-jer til Danmark, men ud fra devisen om, at efterskolerne kan tilføre de unge kvalitet både på idrætsbanen og i klasseværelset.

Forstanderen på sportsefterskolen SINE i Sønderjylland er således ikke i tvivl om, at efterskolerne kan løse en social forpligtelse for de unge talenter.

»Vi ser en række unge, der brænder så meget for deres idræt, at de glemmer

at gå i skole. Ved at give dem et eftersko-leophold med lige dele sport, boglighed og socialt liv, sikrer vi dem imod at ende i et sportsproletariat uden uddannelse, hvis idrætskarrieren glipper,« siger René Jacobsen.

Også Team Danmarks direktør mener, at eliteidræt og efterskole rimer godt på hinanden.

»Eliteidræt og efterskoler har det til fælles, at vi begge steder arbejder på at få mennesker til at fungere optimalt for, at de kan skabe gode resultater. Det gælder både, når eleverne går i skole og når de

går til idræt. Derfor ser vi gerne et samar-bejde med efterskolerne,« siger direktør i Team Danmark, Michael Andersen, der iøvrigt selv har en fortid som højskolefor-stander.

Gennem de seneste år har Team Dan-mark været i dialog med Efterskoleforenin-gen omkring samarbejdsflader. I dag er en række efterskoler med i en række formali-serede netværk med de enkelte specialfor-bund, og Team Danmark inviterede kort før sommerferien til det første større møde, hvor efterskolerne kunne udveksle erfarin-ger omkring deres arbejde med eliteidræt.

En række efterskoler er gået i samarbejde med Team Danmark for at give unge idrætsudøvere en hverdag hvor sport, skole og kammerat-skab kommer til at hænge bedre sammen

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

bedre socialt liv til idrætstalenter

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012talent 23

Et velbesøgt møde, hvor omkring et hun-drede efterskolefolk og repræsentanter fra nogle eliteidrætskommunerne mødte op.

Efterskoler giver helstøbt hverdagEfterskoleforeningens formand Troels Borring har været tovholder i arbejdet på at opbygge et samarbejde med Team Danmark.

»Efterskolernes sociale forpligtelse skal også gælde for den her gruppe af elever, som bruger meget tid på deres idræt. Vi ved, at unge idrætstalenter er pressede på at få hverdagen til at hænge sammen mellem skole, idræt og kammerater, men efterskolerne har en ramme, som kan være med til at give eleverne en mere helstøbt hverdag,« siger Troels Borring.

Tidligere havde en række efterskoler berøringsangst over for at lukke elitetilbud-dene ind på skolerne. Men på mødet før

sommerferien fik den problemstilling et helt nyt perspektiv, da efterskoleleder Helle Vestergaard fra BGI Akademiet proble-matiserede, om skoleformen reelt er åben for alle, hvis ikke den også har et tilbud til unge talenter.

»Vi må som skoleform også have et tilbud til de unge, der har helt særlige talenter, for ellers er konsekvensen, at eliten reelt er udelukket fra efterskolerne,« sagde hun.

God markedsføringNetop den sociale forpligtelse ligger også Team Danmark på sinde. Det står direkte i loven om eliteidræt, at organisationen skal tage et socialt ansvar over for de unge eliteidrætsudøvere. Bag efterskolernes interesse i at gå ind i samarbejde med eli-teidrætsorganisationen ligger også et kon-kurrenceelement i forhold til de stadig flere folkeskoler, som tilbyder eliteidrætsklasser. I dag kan unge få et eliteidrætstilbud på folkeskolerne i 18 danske kommuner. Det betyder, at 3000 børn på især 7.-10. klas-setrin går på en skole, hvor de har 6 timers idræt om ugen plus træning i fritiden. Ud-fordringen er at få hverdagen til at hænge sammen, og det kan efterskolerne give nogle bud på som kostskoler.

Efterskolerne skal dog ikke forvente at få et særligt Team Danmark stempel, som kan bruges direkte i markedsføringen.

»Vi ønsker ikke at gå ind i særlige licensordninger for efterskolerne. Derimod ønsker vi at trække best practice frem blandt de efterskoler, som arbejder med idrætstilbud for talenter, for på den måde at trække de bedst erfaringer frem, « siger Michael Andersen. »Vores udgangspunkt er at få talenter til at blomstre og på den måde styrke fundamentet i dansk idræt.«

Der er dog næppe tvivl om, at efter-skoler, som står stærkt på talentarbejdet i bestemte idrætsgrene, også vil profitere af det i en trængt markedssituation. For som Team Danmark-direktøren siger:

»Unge vælger efter, hvor de kan få kvalitet.«

Efterskolerne må også have et tilbud til de unge, der har helt særlige talenter, for ellers er konsekvensen, at eliten reelt er udelukket fra efterskolerne.Helle Vestergaard, leder, BGI Akademiet

Elite sælgerAt et seriøst idrætstilbud virker i mar-kedsføringen er udviklingen på Hjemly Idrætsefterskole et glimrende eksempel på. Efterskolen blev frem til 2004 drevet som en almen grundtvigsk efterskole. Men da det kneb med elevtilgangen blev profilen skiftet ud med fire seriøse idrætslinjer.

Skolens udviklingen siden 1906 til i dag kan beskrives under slagordet ”fra Grundt-vig til landsholdet”. I dag har efterskolen samarbejdsaftaler med en række specialfor-bund og eliteidrætslubber. Det betyder for eksempel, at basketballforbundet holder landsholdsamlinger på skolen og hvert år sender en række elever til den midtfynske efterskole. Fodboldklubben OB sender ligeledes elever til skolen, og der er et tæt samarbejde med klubben i det daglige, således at både elever og lærere får glæde af de tilbud, OB har. Ændringen af skolens profil betyder, at efterskolen i dag er fyldt.

Klubber stiller kravMen samarbejdet med idrætsklubberne er ikke problemfrit. Det kræver, at efterskoler-ne er klar til at ændre på rutinerne. Således oplever Københavns Idrætsefterskole, at eleverne både morgen og aften tager til træning i både københavnske og nordsjæl-landske klubber. FC Nordsjælland henter for eksempel hver dag en flok elever som køres til Farum for at træne.

»Det er ikke uproblematisk, og vi op-lever, at eleverne får noget spildtid, når de skal transporteres rundt til både morgen- og aftentræning i klubberne. Samtidig har vi som efterskole været nødt til at udvise en ny fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hver-dagen. Vores spisetid om aftenen er for eksempel nu mellem klokken 18 og 21, så eleverne kan gå hen og spise, når de kom-mer fra træning. Det betyder, at køkkenet skal indrette sig på, at der serveres sund og frisk mad hele dette tidsrum,« fortæller forstander Jan Barslev.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

24 ny nordisk skole

Begejstring skal i de kommende år være med til at sikre et fagligt løft på landets

skoler. Og efter ti år med en borgerlig regering, der har arbejdet med regler, love og evalueringer som incitament for at skabe forandring, lægger Christine Antorini nu i Ny Nordisk Skole op til et samarbejde med praktikerne om at blive bedre til det, man er god til.

»Det nye i projektet er en tilgang, hvor man lægger op til et positivt samarbejde med dem, der til dagligt arbejder med eleverne,« siger professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet og medlem af følgegruppen for Ny Nordisk Skole, Per Fibæk Laursen. Han fortæller, at projektets succes afhænger af, om det lykkes at få en begejstringsbølge til at skylle hen over skolen.

»Begejstring virker. Det ved vi blandt andet fra Canada,« siger Per Fibæk Laursen og tilføjer, at begejstringen dog skal kunne aflæses på parametre som pisaundersøgel-serne og 95% målsætningen.

efterskoler skal ride med på begejstringsbølgeNy Nordisk Skole tager udgangspunkt i det skolerne er gode til og vil gennem mere tillid til lærere og ledere skabe begejstring og engage-ment. Inspirationen kommer blandt andet fra Canada. Efterskolerne kan både give og tage i projektet

Ny Nordisk Skole handler om at finde passionen og engagementet, og vi er om nogen en skoleform, som evner at videregive passion for det at lære noget og udvikle sig som menneske.Troels Borring


»Det overordnede mål om, at flere skal lære mere, skal lykkes, ellers kan begejstringen ikke bruges til ret meget,« siger han og peger på, at der kan være en fare for, at projektet bliver fyldt med varm luft.

Lære af canadierneProfessor ved Århus Universitet og medlem af skolerådets bestyrelse, Niels Egelund, mener, at projektet bør kigge på, hvad der er sket i Ontario de sidste år. Her har begej-stringen ført til resultater.

»Det er naivt at tro, at alt kan starte nedefra,« siger han og fortæller, at den canadiske succes også bygger på en massiv central satsning omkring kompetenceudvik-ling på skolerne, samt på partnerskabsaftaler mellem skoler, der klarer sig godt og andre, hvor det går knapt så fint.

»I skolerådet har vi over sommeren diskuteret Ny Nordisk Skole, og i en artikel i Politiken peger vi på, at der bør etableres en stærk faglig enhed på landsplan bestående af nogle af de bedste lærere og skoleledere i

landet. Den skal støtte udviklingen af under-visningen ude på skolerne og naturligvis især på de skoler, der har de største udfordrin-ger,« siger Niels Egelund. På den måde får den Ny Nordiske Skole et canadisk aftryk.

Frisætning af energiDet fælles nordiske ligger ifølge Per Fibæk Laursen blandt andet i en demokratisk tilgang til undervisning, men også i en opfattelse af, at viden skal være tæt på og kunne bruges til noget. For ham er det ikke afgørende, om inspirationen er nordisk. Men derimod at projektet skaber det nødvendige engagement på skolerne.

Forstander på Ranum Efterskole Olav Storm ser Ny Nordisk Skole som en fantastisk mulighed for at frisætte energi hos lærere og skoler. Han kan godt lide ideen om, at man kigger på det man kan og forsøger at forbedre det.

»Gammel vin på nye flasker behøver ikke være dårligt,« siger han og forklarer, at mange lærere kan meget mere end de viser, og at et øget engagement vil frigive en krea-tiv og ny måde at arbejde på. En tilgang til undervisningen som ikke lider af den konfor-mitet, som han mener, de sidste år har været en konsekvens af Pisa undersøgelserne.

»Det kan forhåbentligt komme til at minde om det engagement, der var i halv-fjerds- og firserne, hvor nytænkning blev båret af ildsjæle på de enkelte skoler,« siger han og tilføjer, at hans skole gerne vil gå ind i projektet.

Efterskolernes rolleFormand for Efterskoleforeningen, Troels

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012ny nordisk skole 25

Borring, er begejstret for Ny Nordisk Skole og forestiller sig, at både foreningen og en række efterskoler går aktivt ind i projektet. »Ny Nordisk Skole handler om at finde passionen og engagementet, og vi er om nogen en skoleform, som evner at videregive passion for det at lære noget og udvikle sig som menneske,« siger han og forklarer, at han forestiller sig, at efterskolerne både skal være repræsenteret på den kommende række af stormøder rundt i landet, men også ved at enkelte skoler tilslutter sig manifestet og indgår i netværk.

»Jeg tror, at vi med held kan fokusere på overgangene, dels til de institutioner vi afleverer elverne til, men også til folkesko-len,« siger Troels Borring. For ham ligger det lige for, at efterskolerne for eksempel kan tage ved lære af folkeskolen på områder som forældresamarbejde, omkring det faglige og tværfaglige og på ledelsesplanet.

»I et tæt samarbejde med andre institu-tioner kan vi også nedbryde de myter, der eksisterer om, at vi for eksempel kun tager os af velfungerende elever, men også den anden vej, hvor efterskolerne ind i mellem mangler respekt for det arbejde, der gøres i folkeskolerne,« siger han og tilføjer, at ef-

terskolerne indlysende kan lære meget, men også har meget at byde ind med.

Inspiration fra efterskolerneProfessor Per Fibæk Laursen ser gerne efterskolerne som en aktiv del af Ny Nordisk Skole. Han mener, at skoleformen kan inspi-rere resten af uddannelsessystemet på en række områder.

»Efterskolerne har gode resultater med at øge de unges kompetencer og give dem selvtillid, så de i højere grad kommer videre i uddannelsessystemet,« siger han.

[email protected]

Sådan kan din skole deltage i Ny Nordisk Skole

De otte stormøder:Fra 16. august er der åbent for til-melding til stormøderne. Tilmelding via www.nynordiskskole.dk

Blive en Ny Nordisk Skole-institutionFor at komme i betragtning skal skolen tilslutte sig mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole samt:

1. Skabe et forpligtende medejer-skab hvor bestyrelse, ledelse og mindst 85 % af de ansatte støtter projektet.

2. Være del af et netværk på mindst tre institutioner.

3. Forankre projektet lokalt ved at det lokale netværk udarbejder sin egen lokale version af manifestet, inddrage forældre og elever, samt mindst en gang om året gennem-føre et fælles forandringsprojekt.

På www.nynordiskskole.dk kan man i løbet af september 2012 med dead-line 1. november ansøge om at blive Ny Nordisk Skole-institution.

bonus

bonus

Målene for Ny Nordisk Skole

1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan

2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

Se mål, dogmer og manifest på www.nynordiskskole.dk

Det nye i projektet er en tilgang, hvor man lægger op til et positivt samarbejde med dem, der til dagligt arbejder med eleverne. Per Fibæk Laursen

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

26 rollespil

af: Eddy Thomsen, pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Århus

at være den, man kan blive

At blive til det, man er, kendetegner det moderne liv – at være den, man kan

blive, er rollespillets store dannelses- og læringspotentiale.

En hævdvunden anbefaling for de frie kostskoler lyder (citeret fra Oettingens rap-port):

Når lærerne på efterskolen underviser, så underviser de ikke bare i et fag, men prøver at knytte deres fag og faglighed sammen med et samvær… (Kolind, 2007: 10-1)

Efterskolen Østerskov efterlever denne linje med rollespillet, der i læseplanen opsuger alle fagenes didaktikker indenfor sin ramme (hvilket et idrætslinjefag eller en religiøs toning af læseplanen aldrig ville kunne gøre). Dermed er det jo så heller ikke et linjefag, men en pædagogisk og didaktisk form, en skole.

Det fælles for efterskolerne udgøres af livsoplysnings- og hjemlighedsdomæner i venskabspædagogik; den klassiske lærerrol-les myndighedspædagogik og endelig den seneste mere vejledende og intergeneratio-

nelle, innovative pædagogik, der peger ud over skolen som en særlig positivt-afgrænset og midlertidig verden.

Unge mennesker har gavn af muligheder og frihed i den (sen)moderne ungdomskul-tur, men de lider også under søgen efter tryghed i en usikker verden. Rapporten taler om, at det bliver nødvendigt at

…kompensere for den produktion af glemsel, der uundgåeligt knytter sig til den forandrende formidlingsform.

Glemsel og kulturelle fødelinjerLedende politikere og erhvervsfolk erken-der, at vi kan risikere at modernisere og rationalisere os til fattigdom og elendighed, hvis vi bliver ved med at adskille innovation, forskning og udvikling fra den materielle produktion ved bl.a. globalisering af produk-tion, administration og efterhånden også udvikling.

Det kunne man kalde et tab af kulturelle fødelinjer. Meget af den basale viden og kunnen i en udvidet husholdning og fremstil-

lingsvirksomhed er gået tabt og overladt til museer og almindelig glemsel. Hertil kom-mer et vaklende forhold til højtidsfester og begivenheder, hvor man samlede de kreative kræfter til fælles bedste, omend nye – ikke mindst digitale – vaner erstatter fællesange og husflid.

Rollespil på Østerskov er en hybrid: Det forener unges egen sjov – og læring. Det har fat i fortidens narrative kultur – men også i nutidens performative show. Det lugter lidt af teater, men i iscenesættelser, der for det meste er imaginære i aktørernes (sociale) bevidst-hed og kun rudimentært, nærmest som kridtstreger, i det fysiske rum. Der er tale om at gå i rolle, men kun ”halvt” – eller dobbelt som både spiller og elev. Det trækker næring fra de subkulturelle ungdoms-miljøer, der har udviklet

Rollespilefterskolen Østerskov forener sjov og læring. Der er ikke tale om en linjeskole, men om en innovativ pædagogik, der giver unges mulig-hed for at afsøge og prøve sig selv af på vejen mod indentitet, dannelse og læring. Projektleder Eddy Thomsen fra VIA University College har foretaget en analyse af skolen

rollespil 27efterskolen

· no. 02 · a

ug

ust 2012

at være den, man kan blive

brætspil og især det ”holistiske” rollespil, hvor man er i spil med sin krop og person.

Det er stærkt motiverendeSom læring burde den have oplagte, varige anvendelser, fordi den indløser forvent-ningen om innovative formidlinger, især omkring det narrative, der på sin side er en identitetsdannende faktor i ungdomslivet.

At være den, man kan blive…At blive til den, man er – er en moderne, ek-sistensfilosofisk frase. Det er måske en smule ude af trit med det forhold, at den senmo-derne tilværelse ikke længere er baseret på en kerne-individualiseret identitet, hvor det handler om at finde sig selv på sikker grund. Den sikre grund har længe været i skred. Og det indbyder til nye, mere sammensatte og også usikre, angstfyldte muligheder for rollebevidsthed og fleksibilitet.

At være den, man kan blive – er en fantastisk chance. Den chance tilbyder rolle-spilsefterskolen. Tilmed en chance, der spiller sig ud i et halvt hundrede forskellige former over et skoleår, så man virkeligt kan arbejde med de mange udtryksformer og identitets-fragmenter, som vi alle besidder.

Det virker: Østerskov fremviser glimrende eksamensresultater, selv med elever med sociale vanskeligheder. Så det interessante er, hvordan det udvikles, formgives æstetisk-didaktisk, for det er lærerene og skolen, der står med det store udviklings- og planlæg-ningsarbejde. Det kommer bestemt ikke af sig selv at tilrettelægge rollespil. Det kræver masser af viden og kunnen, samarbejde

bonus

Østerskov EfterskoleUndervisning, skoleliv og fritidsliv tilrettelægges, så der er en veksling mellem praksis, teori og kreativt ar-bejde. Disse tiltag gennemføres ved, at aktiviteten støttes på fortællingen, forestillingsevnen og spilprocesser i en syntese, der kan karakteriseres som rollespil.

og planlægning; engleblid tålmodighed og overskud.

Når et rollespil sættes i gang, så kræver det en impuls. Impulsen er den energi, den motivation, det narrativ eller den verden, som spillet lever i, og som læreren spiller ud og eleverne griber, hvis det hele skal kunne fungere. Impulsen er et paradoksalt fænomen. Det er skrøbeligt, imaginært og flygtigt. Der skal ikke meget til for at få stemningen ødelagt. Fænomenet står og falder med gensidig accept og tillid samt lærerens udstråling. Og alligevel er det slid-stærkt, når historien tænder og bliver løftet kollektivt.

Skoleteater handlede om at vælge dramatekst, fordele roller og funktioner. Læreren var ”gud”. Barnet blev hældt ud med badevandet.

Læreren som gamemasterNutidens rollespil kan noget andet. Rollerne er anderledes fordelt i udgangspunktet. Et initiativ er lagt til rette fra en lærers side i form af udmelding af et univers, et regelsæt og en impuls. Han er Gamemaster, ”besty-rer” af spillets afvikling, men han og spillet er ikke bundet til et manuskript eller til én gang fastlagte roller. Rammesætning og improvisation er komplementære:

Lærerens paradoksale afmægtighed og ekspertice kan kobles sammen med elevens nye paradoksale autonomi ogukyndighed.

I fællesskab kan man lave verden om – i fiktionen er det ganske vist kun forbigående, men det smitter af på den profane virkelig-hed, akkurat ligesom al traditionel under-visning forventes at gøre. Læring i rollespil er effektivt inddragende og deltagende i sin form.

LitteraturMatthew B. Crawford: Shop Class as Soulcraft – An inquiry into the Value of Work; Penguin 2009 USAAlexander von Oettingen m.fl. Dannelse der virker – efterskolens pædagogik. Klim 2011

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

nyt fra efterskoleforeningen

28 nyt fra foreningen

"Værdier i hverdagen". Sætningen er ram-mende, fordi den på én gang markerer både skolernes frihed og vores fællesskab. Vi er frie til at vælge hver vores værdier, men fæl-les om at møde de unge i en hverdag, hvor disse værdier spiller en rolle.

Igennem hverdagen rammesætter værdierne det spænd, den enkelte elev står i – mellem netop frihed og fællesskab. Et spænd, der ruller sig fuldt ud i et 24/7-miljø – et spænd, som vi ved, sætter turbo på dan-nelsen, og får et efterskoleår til at svare til 7 menneskeår, sådan rundt regnet.

Og en rammesætning der gør, at kostskolelivet bliver en væsentlig del af det pædagogiske projekt og ikke blot en praktisk foranstaltning. Efterskoleopholdet rummer både undervisning og samvær.

Derfor er der god grund til at sætte forholdet mellem værdier og hverdag under lup og hvad kunne være mere nærliggende

end at gøre det med de unge? Det har vi længe drøftet i foreningen og nu søsætter vi derfor i foråret refleksionsprojektet "Værdier i hverdagen", der består af et undervisnings-forløb og en elevkonference. Alle skoler er mere end velkomne til at deltage og det kræver ingen særlige forudsætninger.

Projektet har tre indholdsmæssige mål-sætninger. For det første, at eleverne mere overordnet arbejder med emnet værdier og lærer at identificere dem bag forskel-lige ytringer, institutioner, handlinger og regelsæt. For det andet, at eleverne arbejder konkret med skolens værdigrundlag og dets betydning for hverdagen på stedet, hvorefter de blandt andet kan tage aktivt stilling til, om og i givet fald hvordan de vil bruge disse værdier fremover i deres liv og uddannelsesforløb – f.eks. på ungdomsud-dannelserne. For det tredje, at eleverne forsøger at indkredse mere generelt, hvad mødet med værdier i hverdagen betyder for et dannelses- og uddannelsesmiljø, og giver deres bud på vinkler og tiltag, der med fordel kan eksporteres til f.eks. folkeskolen eller ungdomsuddannelserne.

Vi udvikler et let tilgængeligt undervis-ningsmateriale, der kan indgå i pensum for kristendom, samfundsfag og/eller dansk og medtænker også, at emnet skal kunne indgå i prøvesammenhæng. I vælger selv hvor mange og hvilke af jeres elever, I vil ind-drage, samt hvornår i løbet af februar/marts I placerer forløbet, der vil strække sig over omtrent 6 lektioner. Undervejs vil vi vægte forsøget på at skabe udveksling mellem ele-verne på de forskellige skoler via et blogsite.

Den 9. april 2013 bliver der mulighed for at sende et antal elevrepræsentanter fra skolerne til den afsluttende konference, som vi håber kan være et bidrag til den uddannel-sespolitiske debat.

Vi håber, I har fået lyst til at inddrage jeres elever i dette stykke konkrete ar-bejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I risikerer som skole at blive klogere på virkningen af jeres praksis og måske endda at blive tilskyndet til yderligere pædagogisk udvikling. Vi har som skoleform mulighed for at sætte fokus på noget af det bedste ved skoleformen – voksne og ikke mindst unge mennesker, der mener noget, kan noget og vil noget!

Jo flere skoler vi er, desto tydeligere kan vi sætte en dagsorden!

risiko for pædagogisk udvikling

af: Mette Sanggaard Schultz,medlem af Efterskoleforeningens styrelse

OBSTilmelding og yderligere informatio-ner hos pædagogisk konsulent Ole Borgå [email protected]

Følg projektet interaktivt ved at “synes godt om” facebooksiden: http://www.facebook.com/Vaerdier

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012annoncer 29

mærk verden

Mærk verden med Jysk Rejsebureau - grupperejser til hele verden

Vi tilbyder bl.a.: Hos Jysk Rejsebureau er eventyrlysten den drivende kraft - også når vi sammensætter studie- og gruppe-rejser. Vi tilrettelægger grupperejser i hele verden og arrangerer dem ud fra jeres behov og ønsker.

Vores gruppeafdeling består af 7 rejsekonsulenter med tilsammen 52 års erfaring i at skræddersy og tilrette-lægge rejser. Vi tilbyder en udstrakt service, der betyder, at vi er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi laver rejser til hele verden f.eks. Barcelona, Rom, London, Dubai, Bangkok, Beijing og New York.

86 18 42 88

Jysk Rejsebureau åbnede i 1982 og har i dag mere end 50 ansatte. Vi skræddersyer årligt 20.000 eventyrlige rejser til hele verden og har egne ser-vicekontorer, hoteller, resorts, skibe m.m. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar på vores kontorer i Århus og Ålborg, for at sikre dig en rejse ud over det sædvanlige.

Grønbjerg Friskole ogNaturmusen

søger skoleleder Vi har Grundtvig og Kold på hjertet – har du?

Grønbjerg Friskole er:• Fælleskab • Idræt• Udeskole • Faglighed• Fortælling • Musik

Vi er 150 børn, 25 engagerede medarbejder, en integrerede børnehave og en hel flok forældre, alle med ild i øjnene.Vi søger en leder, der vil stå i spidsen for hele orkesteret.Se yderligere informationer og jobbeskrivelse på vores hjemmeside:

www.groenbjerg-friskole.dkAnsættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC, Lønnen aftales i intervallet kr. 408.947 - 490.339 (april 2012).

Galtrup Musik- og Idrætsefterskolesøger barselsvikarer

pr 1/11 2012 og 1/1 2013Vi er landets ældste efterskole, grundlagt i 1879. Skolen er Grundtvig-Koldsk, mønstrer 110 elever i 8. 9. og 10. klasse og byder på gode faciliteter med nybyggede undervisningslokaler, musikaf-deling, springcenter og foredragssal.

Vores linjefag er: gymnastik, musik, boldspil, skydning og slagbold.

Vi mangler lærere med kompetencer indenfor: Håndbold, Dansk, matematik, naturvidenskabelige fag og skolevejledning. Øvrige fag efter aftale. Desuden indebærer stillingerne aften- og weekend-tilsyn.

Vi forventer at du er fagligt kompetent og kan lide at arbejde med unge mennesker. Desuden ønsker vi, at ansøgerne er uddannede lærere eller har undervisningserfaring.

Ansøgningsfrist: 14/9 til forstander Jens Hvid Skouboe

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Læs mere på www.galtrup.dk eller kontakt skolen.

Poulsen Dalsvej 17, Øster Jølby7950 Erslev

97 74 11 06 · [email protected]

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

30 rejseannoncer

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin . . . . . . . . . . fra kr . 746

Cesky Raj . . . . . . fra kr . 1 .620

Prag . . . . . . . . . . fra kr . 1 .221

Krakow . . . . . . . . fra kr . 1 .271

Warszawa . . . . . . fra kr . 1 .312

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398

London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,- For hotel og transport. 4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599

www.Ruby-Rejser.dk

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

www.jellingrejser.dk | [email protected] | 7587 2344

SKIREJSER til NorgeInkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall i hytte fra 1.745,-Nesbyen (hotel inkl. helpension) fra 2.995,-

TJEKKIETInkl. hotel, helpension, bus, ski og liftkort fra 2.795,-

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra. 1.395,- Budapest 6 dg. fra 1.495,-Berlin 4 dg. fra 1.395,- Paris 6 dg. fra 1.765,-Inkl. bus, 3 nætter med morgenmadPriserne er ved samrejse og fuld bus.Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.895,-Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,-Inkl. bus, aktiv. i 3 dage, helpension, og udflugt til Prag2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.745,-

www.jellingrejser.dk | [email protected] | 7587 2344

AnnoncerNr. 3 udkommer 20/9. Annoncefrist 10/9 kl. 10.00Nr. 4 udkommer 11/10. Annoncefrist 1/10 kl. 10.00

Kontakt Hanne Skøtt tlf. 33179586,[email protected]

www.efterskolen.com

2012/13 SKOLEREJSER Se alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk

BERLIN BUS - 4 dage/ 3 nætter fra kr. .................................................... 818,-

LONDON / PRAG FLY - 4 dage/ 3 nætter fra kr. ................. 1.998,-

DUBLIN FLY - 5 dage/ 4 nætter fra kr. ...............................................2.198,-

BARCELONA FLY - 6 dage/ 5 nætter fra kr....................................2.798,-

Ring GRATIS 8020 8870 [email protected] - www.alfatravel.dk

“Hos AlfA Travel laver vi “rejser efter mål”, og det betyder, at hver enkelt rejse er tilpasset gruppens behov. Vi laver grup-perejser til de fleste europæiske rejsemål, og hos os får du altid en erfaren og fast kontaktperson, som følger dig gennem hele processen fra tilbud til en veloverstået rejse.

Vi prioriterer den personlige kontakt og vi træffes på gratis-nummeret 8020 8870. Vi stiller os også gerne tilrådighed for et personligt møde. ” Christian Skadkjær, over 20 års erfaring med grupperejser

De bedste rammer for stor-slåede oplevelser og socialt samvær. Kryds Nordatlanten i vikingernes gamle sejlrute og få fantastiske oplevelser på Færøerne eller Island.

GrupperejserLÆ

S MER

E PÅ

WW

W.SMYRILL

INE.D

K

WWW.SMYRIL-LINE.DK · TEL 96 55 85 00 · [email protected]

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012rejseannoncer 31

Skolerejser til alle europæiske storbyerKontaKt os og få et tilbud:

44 94 60 [email protected]

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk

Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............Prag: sort teater og gult marked ............bruxelles: EU og Waterloo ...................

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

...... det er os, du kommer tilbage til

toP 5 destinationer:

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 [email protected]

Prisen inkluderer bus/bås og 3 nætter i flersengsværelse på hostel

London er med sin historie og multikulturelle sammen-sætning et oplagt mål for en studierejse

Vi arrangerer studierejsen og står for alle de mange praktiske detaljer!Det sparer jer for masser af tid !

Top 3 studiebesøg: • Etnisk tur med fokus på kultur & religion • Skolebesøg på Harrow School• Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Harrow School

Skolerejse til London, båd, 6 dg./3 nt.

1.425,-pr. person

superprisfra kr.

32 rejseannoncer ef

ters

kole

n ·

no.

02

· a

ug

ust

201

2

Nød du ferien?

Spar tid - lad os planlægge jeres næste rejse

Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dkTlf. 87 231 245 • [email protected] • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Det behøver ikke blive så dyrt!

Skolerejser 12/13

Adventure Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storby Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

Ski Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Linjeture Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Få et tilbud og læs mere på:

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012annoncer 33

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9

KØBER C O N S U L T

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFTHenrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelses institutioner og tilbyder råd givning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger.

n Frie grundskolern Frie kostskolern Private Gymnasiern Produktionsskolern Institutioner for erhvervsrettede uddannelsern Institutioner for gymnasiale uddannelsern Institutioner for videregående uddannelser

[email protected] Telefon: 4040 9654

efterskolebladet.indd 1 26/10/11 14.09

Gør I det Godt nok? Se på www.bdo.dk/skoler, hvordan jeres regnskabsanalyse kan give svaret.

WWW.Bdo.dk/SkoLer

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommuner-nes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.

CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter

Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 04641 92229

Fax 04641 [email protected]

www.christianslyst.de

GØR STUDIEREJSEN ENKLASSE BEDRE MED:

• Faglige studiebesøg • Faglige kompendier• Tryghed/sikkerhed • Erfarne rejseeksperter

Forslag til faglige besøg:•Theresienstadt•Foredragmedtidligereansatved dendanskeambassade•BesøgpåSkodafabrikkerne

LÆS MERE PÅKILROYGROUPS.COM

70 22 05 35 • [email protected]

SKOLEREJSE TILPRAG5 dg./4 nt. fra kr.

1.655

Prisen er inkl. fly & 4 nætter i flersengsværelse på hostel

Theresienstadt

34 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]

og andre, der arbejder med at sætte store forestillinger op med unge på efterskolerArrangør: DATS - www.dats.dk

Sekretærkursus 1

31. oktober – 1. november

Målgruppe: Ansatte i efterskolernes admi-nistration.Styrke administrative medarbejderes håndtering af de mangeartede opgaver og ansvarsområder der er knyttet til admini-strationen på efterskoler.Samtidig giver kurset ny inspiration og medvirker til netværksdannelse.Sted: Brogaarden, StribArrangør: efterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 25. september, 2012 påwww.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspirationskurset 2012

4. – 5. oktober

Målgruppe: Friluftslærere. Det er 10. år vi udbyder inspirationskurset. Tanken er, at friluftslivslærere skal få mulighed for at afprøve forskellige/nye områder, samt at give mulighed for at kunne diskutere faglige spørgsmål med gode kolleger. Sted: Knøsgården, Hinmmelbjergegnens natur og Idrætsefterskoles friluftsgård, ryArrangør: naturvejleder Lars BorchTilmeldingsfrist: 12. september 2012Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Kreativitet og dannelse

5. oktober kl. 09.00 – 15.30

Kurset for lærere og ledere i de frie skoler, er planlagt af Det kreative Skolenetværk og handler om at formidle viden, inspiration og erfaringer, der kan støtte kreative kompe-tence i (ud)dannelsesprocessen.Sted: Faaborgegenens efterskoleArrangør: Dansk friskoleforeningTilmeldingsfrist: 1. september, 2012Tilmelding: www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Arbejdsmiljøuddannelse

29. oktober – 31. oktober

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens med-lemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse".Sted: HornstrupArrangør: efterskoleforeningen, FSL m.fl.www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Bestyrelsens arbejde med efterskolens strategiske udvikling

12. november kl. 17.00 – 21.00

Bestyrelsen har en central rolle i forhold til arbejdet med efterskolens strategiske ud-vikling. Det er en af de bestyrelsesopgaver, som både er spændende og udfordrende. På dette møde vil du få lært nogle metoder og værktøjer at kende, og dermed få inspira-tion til det videre arbejde hjemme på skolen.Sted: ranum efterskoleArrangør: efterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 28. oktober, 2012

efterskolen ud i verden – verden ind i efterskolen!

29. november kl. 09.00 – 15.00

Seminar om efterskolernes udenlandsrejserSted: eisbjerghus efterskole, nørre AabyArrangør: efterskoleforeningens internationale udvalgTilmeldingsfrist: 16. november, 2012

efterskolen i samfundet – en konference om efterskolens frihed og sociale ansvar

15. november kl. 09.00 – 15.30

Efterskolen er en skoleform der reelt skal være åben for alle, uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund – en vision eller en umulighed? Konference for og om efterskolen.Sted: UcSyd, KoldingArrangør: nationalt Videncenter for Frie Skoler og professionshøjskolen University college Syddanmark

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

012

Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer3. november kl. 10.00 – 16.00

Kurset er primært tiltænkt nye bestyrel-sesmedlemmer. Mere erfarne bestyrel-sesmedlemmer er dog også velkomne i det omfang der er plads på holdet.Sted: Sædding efterskoleArrangør: efterskoleforeningen

Gymnastiklærer kursus

4 – 5. september 2012Sted: Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole

Efterskolernes Gymnastiklærerforening EGLF: Inspirationskursus.Tilmeldingsfrist 1. Septemberwww.efterskolegym.dk

Inspirationskursus for køkkenledere

10 – 13. septemberOllerup Gymnastikhøjskole

Se hele programmet og tilmelding på:http://www.ollerup.dk/?id=324Spørgsmål kontakt: Kursusleder Jette Kærvang 4095 3077.Der er begrænset antal pladser på kurset – derfor gælder "først til mølle" princippet.

Parkour – konference

21. og 22. septemberBGI Akademiet

For første gang i Danmark afholdes et sær-ligt uddannelsesseminar om Parkour med danske og internationale eksperter.www.bgi.dk

Det store teaterprojekt

21. –23. septemberFemmøller Efterskole

Kursus for erfarne teaterlærere, musik-lærere, billedkunstlærere, dansklærere

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2012synspunkt 35

efterspil

uden livrem og seleraf: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Da Apple for ikke ret mange år siden valgte at gå ind på tele-

fonmarkedet, skete der nærmest en revolution. De havde aldrig produce-ret telefoner før, og det er da også meget begrænsende at kalde iPhonen for blot en telefon. Man kan tale i den, men den kan så meget andet. Den har revolutioneret vores måde at kommunikere på, så vi nu kan være konstant online. Apples force var, at de ikke var bundet op ad konventio-ner, traditioner og normer for, hvor-dan man producerer en mobiltelefon. De gik den anden vej og udviklede et produkt med udgangspunkt i, hvad de forestillede sig moderne menne-sker på farten havde brug for.

De øvrige mobiludviklere havde hidtil mest af alt blot moderniseret deres mobiltelefoner. En ny farve, en ny funktion, lidt lir. Men revolutioner af produktet var der ikke tale om, før Apple satte en ny dagsorden.

Dansk skoleudvikling har været præget af lidt den samme træghed, som udviklingen af mobiltelefoner. I høj grad, fordi der er en række organisationer, politiske partier, fag-foreninger og forældre, som har en fast forestilling om, hvordan en skole skal være. Forandringer bliver bremset af tradition, politiske ideologier og fagforeningsmæssige barrierer.

Efter et årti, hvor skolen har været politisk og ideologisk kampplads, er Christine Antorinis initiativ til Ny Nor-disk Skole forfriskende. Hun vil gerne revolutionere skolen indefra. Det er

en smuk tanke. Det er forfriskende efter år, hvor lærerne fik dikteret krav om test og elevplaner samt fik talt og påskrevet.

Intentionen er god, men vanskelig at gennemføre. For det første er det sjældent, at revolutioner kommer inde fra. Alle vil som bekendt udvikling, ingen forandring, fordi det udfordrer ens egne positioner og vaner. Det stil-ler krav om, at man ændrer ens eget billede af verden. Det gøres ikke ved nogle få konferencer eller lærermø-der. Der skal rigtig meget til.

Derfor var det lettere for Apple at revolutionere telefonmarkedet. Apple havde ikke en historie og et produkt at forholde sig til. De stod frit for at komme op med noget helt nyt.

Det andet problem for Ny Nordisk Skole er, om foreningerne på skole-området kan tænke ud ad boksen, uden at skele til alle mulige erhver-vede rettigheder.

Det er dog befriende, at forman-den for Danmarks Lærerforening siger, at foreningen går ind i projektet uden livrem og seler. Men så snart der kommer ideer op, som udfordrer arbejdsvilkårene råbes alligevel vagt i gevær.

Der er et legitimt politisk ønske om, at lærerne bruger lidt mere af deres tid sammen med eleverne og Christine Antorini har dristet sig til at åbne for en debat om differentieret forberedelsestid. Men knapt havde ministeren argumenteret for sin sag, før formanden for Frie Skolers Lærer-

forening, Uffe Rostrup, var klar med en kommentar på sin blog. Antorini skal ifølge lærerformanden blande sig uden om.

Hvis det er, hvad man forstår ved at gå ind i noget uden livrem og seler, så kommer der ikke noget revolutio-nerende ud af Ny Nordisk Skole. Men hvis det lykkes at genskabe begej-stringen ude på de enkelte skoler, er det et projekt, som det er værd at interessere sig for. Ugebrevet Mandag Morgen udfordrer f.eks. debatten med et par interessante spørgsmål. Nemlig om ministeren er parat til at tænke institutionelt nyt og omfavne f.eks. den svenske skolemodel, hvor dygtigt drevne friskoler får 100 pct. offentligt tilskud.

”Hvad med at lade alle danske skoler, folkeskoler såvel som fri- og privatskoler, konkurrere på lige vilkår, inden for nogle overordnede nationale minimumskrav, og samtidig sætte landets folkeskoler fri som selvejende institutioner? Hvad med lidt nytænkning her, i stedet for en tilbageskuende snak i Dannevang om en imaginær enhedsskole,” skriver Mandag Morgen.

Hvis man smider livrem og seler, så er man også parat til at tage den diskussion – og mange andre. Men først og fremmest skal man være pa-rat til at lade nysgerrighed og begej-string komme i spil, i stedet for at låse sig fast i kendte systemer, ideologier og arbejdstidsaftaler.

36 xxxx

SorteretMagasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16

99

4 · u

reau

LIST

.dk)

EFT

F2-2

01

2

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebe-svarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til refleksion og faglig fordybelse.

Dansk · 7.-10. klasse

Litteraturundervisning som du kender det – med digitale fordele

Bestil gratis

prøveabonnement

i en måned på

alinea.dk.

SorteretMagasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Efterskolen 2-2012

Documents

Transcript of Efterskolen 2-2012