ÅRSSKRIFT2007

Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse - for dem der tør udfordre troen

““ “

Adventstid burde være pusterum og pause mere end trængsel og alarm. Fem minutter til at sætte sig ned og se frem og tilbage. Vi håber, dette årsskrift giver dig anledning til at lade Dankortet hvile et øjeblik, slappe af i kroppen og lade hovedet fyldes af tanker, diskussioner og minder fra den cirkel af stævner og rejser, der udgør DKG 2007.

Årsskriftet tager dig en tur rundt i 2007. Fra forårets fokus på religion og politik, over sommerens undren over, hvor troen mon sidder. Videre til efterårets kropslige tilgang til religiøsitet og Studenterbevægel-sens diskussioner om moral. Vi har ikke bare genop-

trykt brugte oplæg og gamle referater. Cirklen skal hele tiden udvides, så nye ord kommer på temaerne, spørgsmålene stilles igen og endnu et lag nuancer kommer på. Vi håber, du vil finde artiklerne interes-sante og falde ind i billederne fra det hele.

Bliv ikke rundtosset – brug adventstiden på at gense den årring, der står 2007 på. Vi ses igen til spæn-dende møder i foråret. Og indtil da på www.dkg.dk

Med ønsket om en glædelig jul og et velsignet nytårBestyrelsen, Studenterudvalget og Arbejdsudvalget

KÆRE LÆSER

Der findes efter min mening mange måder at være

kristen på, og det er også mit ideal. Der er en kerne i

kristendommen, men den enkelte kristnes fortolkning

heraf er helt afgørende. Der er voldsomme kræfter

gemt i religion pga. religionens krav på sandhed. Og

blandes religion og ideologi, opstår der efter min

mening en sprængfarlig cocktail af sandhed og magt.

Jeppe Ostersen, studenterudvalgetFra DKGs weblog om samfund og politikKunne det tænkes, at de naturligvist åbenlyse

moralske og etiske aspekter, der er at finde i

Biblen snarere er menneskers fornuftige og

hensigtsmæssige tanker, om hvordan man bedst

behandler og omgås hinanden?

Henrik Nyvang, studenterudvalget Fra DKGs weblog om Inspirationsdage 2007

Prøv at gennemtænke din tro,

så ville du også blive i tvivl…

Deltager på Sommerstævnet: Hvor sidder troen?

læs mere på www.dkg.dk

Det er snart et halvt år siden Sarah og Louise flyttede ind i lejligheden i Århus, et halvt år siden den første tur i Ikea og siden de første tanker om gymnasiebe-søgene blev podet. Nu er de garvede debattører og udfordrer også hinanden ved at skifte roller og replik-ker undervejs i oplæggene. ”Vi har cirka to gymnasiebesøg om ugen, hvor vi holder et kort oplæg og debatterer med klassen”, fortæller Sara om hverdagen som ungdomsteam i DKG. Men spørgsmålene er ikke kun rettet mod Sara og Louise – spørgsmålene kommer også retur, og eleverne får selv mulighed for at forholde sig til tro og diskutere religion med hinanden

Goddag, vi er kristne

”Jeg er blevet overrasket over, hvor stor interessen er for at diskutere religion og høre om mig, som kristen. Spørgsmålene vælter ind, og man skal være vågen og ærlig, for de gennemskuer én med det samme” siger Louise og smiler indforstået til Sarah.De er enige om, at deres erfaring er, at eleverne tæn-ker store tanker og tumler med svære problemer, om uddannelse, identitet, men i høj grad også om religion og tro. ”De er i tvivl, men arbejder sig hen mod at finde ud af, hvad de mener. Og det er egentlig bare derfor, vi er der. Vi synes, at det er vigtigt, at give dem mulighed for at overveje alle de store spørgsmål” fortæller Sara.

”Gymnasieeleverne føler sig lidt provokerede af, at der står to mennesker foran dem og siger ”Goddag, vi er kristne”. Det oplever de sjældent. De er meget interesserede i vores måde at tolke vores liv på”. Ofte

når diskussionen i klasseværelset et højt teologisk plan. ”Vi har diskuteret eksistens og massefylde, hvor én gerne ville måle troen og det, vi tror på” fortæller Louise og Sarah fortsætter, ”Vi har snakket om ånder, energier og moderne spiritualitet, og vi er også blevet klogere – nu ved jeg, at rigtig mange blev konfirmeret for gaverne og traditionens skyld, og meget få af dem ville blive konfirmeret i 3.g”

Det er ikke mere tabu at tale om religion, tværtimod. Louise mener, der nærmest er opstået et behov for at snakke om eksistentielle ting: ”Mange tror på noget. Mange, vi møder, tror på reinkarnation. Der er ikke så mange, der tror på den kristne Gud, men langt de fleste tror på, at der er noget, der er større end os”.Men eleverne har også mange fordomme over for kristne, når Louise og Sarah træder ind i klasselokalet. Derfor er der mange spørgsmål om skabelsen som videnskab og om biblen som sandhed og Guds ord. ”Jeg tror, mange bedre forstår kristendommen, når vi fortæller om vores bibelsyn, altså at vi læser bibelen litteraturkritisk, og det, der betyder mest for os i bibe-len, er der, hvor Jesus virker og taler” fortæller Sarah og Louise uddyber: ”Men vi gør også meget ud af at sige, at det udelukkende er vores egne holdninger, vi udtrykker, og at vi ikke er kommet for at pådutte dem vores sandhed”. De unge lytter med interesse og stor forståelse, og UT har altid en fornemmelse af at have skabt et ærligt rum for diskussion. ”Jeg tror, eleverne synes, at det er ligeså spændende, som vi gør, at snakke og diskutere tro og religion med nogle, der mener noget andet end én selv. Den diskussion er meget givende, også for eleverne!”

VI VEJER TROENTogtimer. Uden tvivl – dem har der været mange af. For tognettet har behjælpeligt bragt

DKGs ungdomsteam, Sarah Dediu og Louise Fischer-Nielsen, på tværs af Danmark fra

Lolland til Aalborg det sidste halve år i jagt på landets gymnasieelever. Og her gør de,

hvad DKG gør bedst: stiller spørgsmål og udfordrer troen.

DK

Gs Forårsstæ

vne 2007: Har G

ud stemm

eret? / DK

Gs Inspirationsdage, forår 2007: R

eligiøse argumenter i den offentlige debat

RELIGION OGOFFENTLIGHEDAf professor, dr. theol. Svend Andersen

Religionen hører normalt ikke til de emner, vore politikere udtaler sig offentligt om. Men i kølvandet af Muhammedkrisen udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen sig ved flere lejligheder på en meget markant måde om emnet. Han var bekymret over, at religionen er begyndt at fylde for meget i ”det offentlige rum”. Hvad menes der egentlig med det offentlige rum? Og hvordan ligger det faktisk med religionen i dagens Danmark?

Det offentlige og det privateEt rum er offentligt, når alle har adgang til det. Et ba-nalt eksempel er et offentligt toilet. WC’et derhjemme er derimod privat; der er kun adgang for dem, vi giver lov. Det offentlige rum er dog ikke kun en fysisk lokalitet. Med ’offentligheden’ mener vi f.eks. også den informationsudveksling, alle har adgang til, og som foregår i medierne. Kendte personers liv foregår i offentligheden. Reklamer præger det offentlige rum. Nogle reklamer viser ting, som tidligere hørte privat-sfæren til så som kroppens mere intime dele.Men forskellen mellem offentlig og privat kan også betyde noget andet. En offentlig virksomhed er ejet af en stat eller en kommune, i modsætning til et privat foretagende. Her betyder ’offentlig’ det, som hører til i det politiske system og ’privat’ det, som er unddra-get direkte politisk styring. I de senere år er flere og flere offentlige virksomheder som f.eks. Statsbanerne blevet helt eller delvist privatiseret.Når vi taler om religionens tilstedeværelse i det of-fentlige rum, kan vi altså mene noget meget forskel-ligt med det.

Religionens offentlighedAt religion er noget offentligt tilgængeligt og indgår i den offentlige meningsudveksling, kan ingen have noget imod. I et samfund med ytrings- og religionsfri-hed kan der ikke sættes grænser for, hvilke religiøse tanker der kan fremføres. Det ligger også i religionens natur, at den ytrer sig offentligt. I hvert fald kristen-dommens; gudstjenesten er et offentligt arrangement. Vi ringer med klokkerne for at gøre offentligheden opmærksom på den.

Men hvad med religion og det offentlige i betydnin-gen staten og det politiske system? Her må vi konsta-tere, at tingenes tilstand ikke lever op til statsmini-sterens ønske. Det offentlige viser sig ikke kun i den aktuelle lovgivning og administration. Den viser sig også symbolsk. Staten træder synligt frem i bygnings-værker, monumenter, institutioner og naturligvis især i flaget.

Men i Danmark hører religion i form af kristendom med til det offentliges symbolik. Et enkelt eksem-pel: På Christiansborg Slots område er hele statens symbolik samlet. Den demokratiske stats tre adskilte magter kommer til udtryk i Folketingssalen, ministe-rierne og Højesteret ved siden af slottet. Men der er en fjerde bygning: Slotskirken. Selve dens placering signalerer, at kristendommen er en del af det offent-lige system i Danmark. Den politiske betydning bliver endnu tydeligere af, at Folketingets åbning følges op af en gudstjeneste i Slotskirken. Det er ganske vist en privatsag, om det enkelte folketingsmedlem vil deltage. For et par år siden foretrak en fremtrædende Venstremand motionscentret. Men selve gudstjenesten er ikke privat. Den er et stærkt symbol på den kristne religions centrale offentlige rolle.

Muslimernes synlighedKirkens rolle i det offentlige rum vækker åbenbart ikke anstød. Det gør derimod visse offentlige udtryk for den muslimske religion. Det gælder kvindernes tørklæde. Og det gælder leveregler vedrørende nø-genbadning og spisning af svinekød. Og forbud mod profetkarikaturer.

Hvor langt skal samfundet og offentligheden tage hensyn til sådanne udtryk? Lige så langt som vi øvrigt tager hensyn til folks levemåde. Men før vi bliver alt for bekymrede for, hvad muslimerne vil påtvinge os, bør vi tænke på, at vi bestandigt udsætter alle for en massiv kristen tilstedeværelse i det offentlige rum.

HVOR SIDDER TROEN ?Af præst Betty Grønne Ahrenfeldt, formand for DKGs bestyrelse

Nogen har fundet ud af, at Gud sidder i min højre tindingelap! Det er ganske vist: En canadisk forsker ved navn Persinger opfandt engang i 80’erne ”the God Machine”, en kasserollelignende hjelm fuld af elektroder, der kan sende impulser ind i hjernen på forsøgspersoner. Ifølge Persinger lykkedes det at give forsøgspersonerne religiøse oplevelser ved at stimu-lere højre tindingelap. Det skulle være sket i en sådan grad, at religiøse personer har fornemmet Guds nær-hed, selvom påvirkningen altså kom fra en pendant til de hårtørrere, kunderne tidligere fik trukket ned over hovedet hos frisøren.

Jeg føler mig nok en anelse dum, for jeg har egentlig altid gået og bildt mig ind, at Guds vej til mig gik gennem hjertet. Men Persinger har sat andre og mere tvetydige billeder i gang på min indre skærm: som f.eks. en lille antropomorf Jahve af den Michelangelo-agtige slags, der sidder indsvøbt i den små 1,5 kg tunge gråhvide fedtklump, jeg bærer rundt på. Det er ligesom ikke helt værdigt, synes jeg, og har i øvrigt definitivt afskrevet muligheden for nogensinde at blive permanentet hos frisøren!

Den nye trend kaldes neuroteologi og har ikke så få hjernevridende forskerrepræsentanter verden over. De arbejder på at klarlægge, om Gud skulle vise sig at være en slags elektrisk impuls i hjernen – og nogle af dem mener at have fået en del beviser for dette gennem forsøg.

Disse såkaldte beviser – og kritikken af dem – kan man selv fordybe sig i på internettet . Jeg foretræk-ker at bruge resten af den kostbare spalteplads til at fundere over, hvad tro overhovedet er for en stør-relse. For de omtalte forskeres projekt baserer sig vel på den antagelse, at tro er en følelse eller en form for egenskab ved mennesket selv. Men hvad hvis nu tro ikke kun er noget, vi har, men i højere grad er noget,

vi får? Tænk på et lille barn: kan det tro? I hvert fald ikke i betydningen ”jeg tror nok, det er sandt”. Barnet har ikke en tro, men det får tro i betydningen ”tillid til..” i kraft af, at dets forældre giver det mad, varme, omsorg, osv. Vores allerførste og måske dybeste erfa-ringer af tro og tillid er altså noget, der netop gives os udefra. Og her kommer så mit postulat: Tro sætter sig godt nok i et menneske i kraft af de relationer og er-faringer, det oplever og gør sig. Men troen sidder ikke nogen steder på forhånd. Tro er noget, der kommer til os, helt indlysende i kraft af andre menneskers ord og handlinger overfor os, men også gennem troserfarin-ger som de er beskrevet i Bibelens beretninger.

Tænk bare på Abraham! Han var barnløs, gammel, sendt til et ukendt land, og dog troede han på Guds store løfter. Jeg spørger mig selv, om han kunne have troet på alt dette helt af sin egen kraft? Hvad drev ham, da han stod med kniven hævet over Isak? Nogle vil sige ”momentan sindssyge”, men Bibelen tøver ikke med at kalde det tro. En tro på, at Gud vil Abraham det bedste, selvom situationen forekommer at være vanvittig. En tro, der ikke kan rokkes. Hvem andre end Gud indgiver Abraham den tro? En tro, der viser sig at bære, vel at mærke.

Så er vi tilbage ved udgangspunktet. Persinger og co. vil måske mene, at Abrahams hjerne kunne være inte-ressant at scanne. Det er sikkert rigtigt, men ville det bevise noget som helst? Er det ikke lidt snæversynet at sætte lighedstegn mellem tro og elektriske udladnin-ger i hjernen under f.eks. bøn? Det synes jeg. Men de måler sikkert videre, neuroteologerne, hvad det så end kan bruges til.

Jeg kan mærke, at Jahve rører uroligt på sig i min højre tindingelap. Han vil vist gerne ud. Jeg letter symbolsk på låget og føler mig straks langt bedre til-pas. En følelse af fred fylder hjertet – Gud sidder der ikke, men han har sat sig sine spor.

DK

Gs Som

merstæ

vne 2007: Hvor sidder troen? på H

aslev udvidede Højskole

HVOR SIDDER TROEN ?

KROP OG RELIGIØSITETInterview med Lars Buch Viftrup, cand.theol. og konsulent for IKON

DK

Gs E

fterårsstævne 2007: B

OD

YT

ALK

på Løgumkloster H

øjskole

Giver det mening at koble kroppen med religiøsitet?Det giver for mig at se ikke mening at koble krop-pen fra det religiøse. Som kristen tror jeg, at verden, det fysiske, er skabt af Gud, ikke bare for at vi skal forsøge at slippe af med det igen eller indse, at det ingenting betyder i forhold til det religiøse. De grundlæggende kristne værdier såsom kærlighed og tilgivelse forudsætter, at vi lever i kroppe, der adskil-ler os fra hinanden og samtidig gør det muligt for os at leve i fællesskab med hinanden.

Er din tro bundet til kroppen?Det kan man godt sige, for tro er ikke noget, der kan adskilles fra det, at jeg har en krop, som erfarer og formidler troen. Men troen er for mig først og fremmest det, der rækker ud over min egen krop og skaber relation til andre kroppe.

Har du haft religiøse oplevelser som var kropslige?Jeg tror, at alle religiøse oplevelser forudsætter kropslighed. Vi kan ikke opfatte, formulere eller sanse noget uden kroppen. Der findes ingen direkte, uformidlet adgang til det åndelige.

Hvem ejer din krop – dig, samfundet eller Gud?Jeg er glad for at leve i et samfund, der giver mig ret-tigheder i forhold til min krop. I et samfundsmæssigt perspektiv, så er det mig, der ejer min krop, selvom det er vores samfund, der har fundet frem til, at det er sådan, vi gerne vil have det. Men når jeg tror på, at Gud har skabt mig, siger det selvfølgelig noget om, at jeg ikke grundlæggende ejer min krop. Min krop er en gave og et mirakel. Men jeg tror ikke, at Gud har skabt verden for at have noget, Gud kan besidde. Ligesom samfundet er blevet enige om at give den enkelte rettighed over sin krop, så har Gud givet os ansvar for vores krop.

Hvor er kroppen i folkekirken?Hver gang man rejser sig op i kirken under en læs-ning, eller knæler ved alteret under nadveren, bruger man kroppen i kirken. I kirken bliver det tydeligt, hvor sammenvævet krop og ånd er. Nadveren, der handler om, at vi spiser en krop, er samtidig en ånde-lig øvelse, der lærer os om det grundlæggende i den kristne tro: kærlighed, tilgivelse og fællesskab.

Er kroppen bundet til denne verden?Jeg forestiller mig ikke, at der er en fysisk verden og en åndelig verden, som er adskilt ved, at den åndelige verden begynder, når den fysiske slutter. Når Gud bliver menneske i Jesus, så er det udtryk for, at det fysiske og det åndelige hænger sammen, uden at de dog kan siges at være det samme. Kroppen er bundet til denne verden, ja, men den hænger altså sammen med den åndelige verden.

Betyder kødets opstandelse kroppens opstandelse?Jeg tror, at kødets opstandelse betyder, at alt det, som vi oplever gennem kroppen, ikke bare er noget tilfæl-digt og ligegyldigt, som overtrumfes af noget meget bedre. Ofte opleves kroppen som begrænsende og fuld af smerte, men troen på kødets opstandelse er en tro på, at det netop er igennem kroppen, at det helt afgørende og væsentlige erfares: nemlig kærlighed, lyst, smerte og meget mere.

Hvordan forstår du bibelverset: ”Ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?” (1.kor, 6:19)Jeg forstår det på den måde, at krop og ånd ikke bør skilles ad som to separate dele, der lever i hver sin verden. Jeg forstår det gennem det oldkirkelige dogme om Kristus, at han på en og samme tid er gud og menneske, uden at det sammenblandes eller holdes adskilt. Det er for mig kristendom.

Kan det være et udtryk for religiøsitet, når du sveder en time i fitnessDK?Alt, hvad du gør ved din krop, har også noget at gøre med din ånd. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er et en til en - forhold, hvor muskelstyrke kan konverteres til åndelig styrke. Ånd og krop hænger sammen, men er også totalt forskellige. At du har det fysisk godt kan ikke redde dig fra at forholde dig til de eksistentielle og åndelige spørgsmål. Som et rum for åndelig udøvelse er der derfor nogle meget væsentlige mangler i et fitnessrum, der primært fokuserer på din egen præstation og udseende. Hvis det bruges som det primære åndelige øvelsesrum, så bliver det en meget forkvaklet religiøsitet.

DEN NY MORALOG DKGAf stud.mag. Henrik Nyvang, medlem af Studenterudvalget

DK

Gs Inspirationsdage, efterår 2007: G

ud - moralens vogter? i M

øllevangskirken, Århus

Mange taler om, at der i vores samfund er kommet en bølge af nypuritanisme og nymoralisme. Efter især 1960’ernes ungdoms- og studenteroprør, abortens frisættelse og en række andre frigørelser blev den borgerlige og kristelige moral gemt væk; den var besnærende og undertrykte det frie og kreative men-neske. Men nu synes moralen og renheden, det fejlfri og perfekte menneske, at være tilbage igen – derfor formuleringen nymoralisme og nypuritanisme.

Der er tilsyneladende kommet et behov for igen at trække grænser, dømme rigtigt og forkert, og i det hele taget vogte den gode moral. I Danmark har vi blandt andet været vidner til, at kunsten ikke længere må udtrykke, hvad den vil. Den må give afkald på sine æstetiske idealer til fordel for, hvad samfundet finder etisk og moralsk korrekt. Det er opstanden imod Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske et udmærket eksempel på.

Også pressen påvirkes af denne moralisme: Karikatur-krisen i 2006 viste, at den frie presse og journalistik er nødsaget til at sætte moralske hensyn over moderne oplysningsidealer som kritik, polemik og ironi. En-delig ser vi, at den ene idrætsudøver efter den anden ofres for samfundets renhed og moral. Ikke at doping og andet snyd skal forsvares – denne diskussion skal vi ikke indlade os på her – men det er interessant, at der tilsyneladende er genopstået en særlig moralsk og puritansk bevidsthed, der stræber efter at skabe nogle synlige rammer og regler for, hvad der er rigtigt og forkert.

Og hvem er så disse ny-moralens vogtere? Mange vil nok mene, at det er medierne, der ofrer den ene efter den anden, som træder ved siden af. Dog kan medi-erne anses for netop blot at være medier, dvs. mellem-led, hvorfor det måske nærmere er os alle sammen, der dømmer ude og inde. Nymoralen er således et

udtryk for den kollektive bevidsthed, som kanalise-res ud gennem medierne. Den synes altså at være en tendens i tiden. Men hvorfor er dét behov kommet så stærkt igen? En forklaring er muligvis, at friheden ikke synes at være til at holde ud i længere perioder; at den paradoksalt nok bliver besnærende. Den bliver et ocean af muligheder og valg, hvilket kan fremkalde ubehag og angst. Her opstår behovet for tryghed og tydelige rammer at bevæge sig inden for, og det sker blandt andet ved at trække grænser og fælde moralske domme over sine medmennesker.

I forlængelse heraf kan det være interessant at vende blikket ind mod vores bevægelse, DKG, og overveje vort eget forhold til moral, rammer og normer. DKG er kendetegnet ved blandt andet den undersøgende og kritiske tilgang. Vi er jo dem, der udfordrer troen, som det lyder i vort motto. Vi vil have højt til loftet. Rammerne må ikke blive for snævre. For vi vil gerne kunne bevæge os – vi er jo dog en bevægelse. Det vil med andre ord sige, at vi hylder mangfoldigheden, den brogede skare, og helst ikke lader os binde af dog-mer og regler. For når det sker, trækker man grænser. Og når man gør det, så dømmes nogle inde og andre ude. Man inkluderer og ekskluderer, hvilket kollide-rer med ønsket om mangfoldighed – og den vil vi vel ikke give køb på? Spørgsmålet er dog, om vi i DKG kan leve med en så bevægelig bevægelse? Man kan i forlængelse af den nymoralske tendens spørge, om det vil have konsekvenser for DKG, at vi har større fokus på at undersøge og stille spørgsmål end at fastlægge værdier og normer. Kunne en mere konkret og vel-defineret moral skabe tydeligere og dermed tryggere rammer for, hvad det vil sige at være DKG’er? Eller er det nærmere en styrke for vores bevægelse, at vi insi-sterer på at bevæge os i det store rum – med kritiske spørgsmål, undren, engagement, kærlighed og meget meget mere?

FOREDRAG Landsstævner

Religion og politikLektor ved Institut for Film- og Medievidenskab, KU, Karsten Fledelius

Er kristendommen politisk?Paneldebat med sognepræst Henrik Bang-Møller og forfatter og cand.theol. Iben Tranholm

Har Gud stemmeret?Cand.scient.pol. og Ph.D. Anders Berg Sørensen

Religiøse argumenter i den offentlige debatPaneldebat mellem biskop Kjeld Holm og sognepræst Torben Bramming.

En kulturskabt troSeminarielektor, cand.theol. Henning Nørhøj

Gud sidder i hjernenAntropolog Dennis Nørmark

Når de gamle kort ikke længere viser vejForsker ved Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik Søren Østergaard

Krop og religiøsitetCand.theol. og medarbejder ved Dialogcentret Tom Thygesen Frederiksen

Kristen og homoInitiativtager til netværket kristenoghomo.dk Jeppe Tandrup

Yoga og kristendom Stud.theol. Sidsel Hornemann

Gud – moralens vogter?Børne- og ungdomspræst i Den Katolske Kirke i Danmark Gregers Mærsk-Kristensen

Kristenmoral?Paneldebat med professor, dr. theol. Svend Andersen og rektor ved Dansk Bibel-Institut, cand.theol. Børge Haahr Andersen

Lokalgrupper (udvalgte)

Katolicisme og protestantisme Tidl. katolsk præst Franz Hoyos og sognepræst i Glostrup Jørgen Degn Bjerrum

Sex & samfundDKGs Ungdomsteam Sarah Dedieu og Louise Fischer-Nielsen

De andre og os og VorherreGeneralsekretær i Folkekirke og Religionsmøde Berit Schelde

Præst i en krigszoneFeltpræst Jes Rønn Hansen

Kierkegaard og KjerlighedenPræst Carsten Assenholt

Oversigt over foredrag i DKG 2007

ÅRSFEST OG GENERALFORSAMLINGDEN 25. APRIL 2008 I ÅRHUSBestyrelsen for DKG indbyder til ordinær generalfor-samling fredag d. 25. april 2008 kl. 16.00 på Landssekretærens kontor på Nr. Allé 29, Århus.

Generalforsamlingen er åben for alle interesserede – med stemmeret for medlemmer. Efter generalforsam-lingen vil der være middag og en efterfølgende festlig aften.

Nærmere information, dagsorden for generalforsam-lingen og tilmelding er at finde på www.dkg.dk forud for generalforsamlingen.

Vi håber at se rigtig mange af bevægelsens gamle ven-ner såvel som helt nye gymnasiaster.

SPEEDDEBATINGOpskriften på en lokalgruppeaften:

Af Henriette Lynderup, lokalgruppe Århus STU

DKGs studenterlokalgruppe i Århus mødes hver anden tirsdag kl. 19:00. Find programmer for alle DKGs lokalgrupper på www.dkg.dk

Ingredienser:

En stribe oplagte oplægsholdere

Forslag til aktuelle debatemner

Projektor og lærred

Cafeborde og stole

Stearinlys

Nybrygget kaffe og krus

MinuturSådan...På en tur på det lokale marked (lokal-

gruppen, red.) på jagt efter en stribe

oplagte oplægsholdere. Hav samtidig

årstidens frugter inden for aktuelle

debatemner for øje. Mængden af op-

lægsholdere og debatemner skal være

i forholdet . Pisk en skummende

stemning op. Øvrige ingredienser til-

sættes på dagen.

Hver plade skal have 10 minutter. Ikke mere. Tag om nødvendigt mi-nutur i brug. Læn dig tilbage og nyd smagskombinationen af engagerede lokalgruppemedlemmer som hen-holdsvis oplægsholdere og debat-lystne medspillere.

1:1

MØ

D B

ESTY

REL

SEN

Betty Grønne AhrenfeldtSognepræst i Egeris, Skive

Puha – min historie er lang… Jeg startede i DKG i en kæmpe lokalgruppe på Lemvig Gymnasium i midten af 80’erne. Jeg har været formand for Studenterbevægelsen og har været tolk adskillelige gange for udenlandske gæster på Sommerstævnet. Og så har jeg været landssekretær fra 1997-2000. Nu jeg er formand for bestyrelsen på 2. år. I min DKG-tid var jeg altid den, der stod ved klaveret og sang.

Peter BollLærer i Rønde

Jeg startede i DKG i 1985, da jeg gik i 2. g. Var med i Ar-bejdsudvalget i ca. 1990-94. Lige nu er jeg KFUM og KFUKs repræsentant i bestyrelsen og har siddet der siden april 2006. I min DKG-tid var jeg altid den, der var frisk på at lave un-derholdning til festaften.

Berit Schelde ChristensenGeneralsekretær for Folkekirke og Religionsmøde

Jeg mødte DKG på HuH, hvor jeg arbejdede i køkkenet i sommeren 1988 – et år før jeg startede på gymnasiet. Har siddet i bestyrelsen siden… øh… siden Betty og Svende var landsekretærer. I min DKG-tid var jeg altid den, der var meget agiteret.

Anne AssenholtSognepræst i Thorsted, Horsens

Mit første sommerstævne var året før jeg startede på gymnasiet… hm, det må have været i 1989. Jeg har siddet i Arbejdsudvalget i sammenlagt 9 år og har været en del af bestyrelsen siden april 2006. I min DKG-tid var jeg altid den, der dansede mest til festaften.

Morten DamgaardRevisor, Cand. Merc. Aut.

Min DKG debut var på en skitur ca. midt i gymnasium-tiden. Så jeg har ikke være ”gymnasie-DKG’er” så længe. Til gen-gæld har jeg været meget med i studenterbevægelsen. Lige nu sidder jeg og bestemmer over DKGs formue (jeg er kasserer) og er også repræsentant for KFUM og KFUK. I min DKG-tid var jeg altid den, der gik sidst i seng.

Morten VestergaardLærer på Vilsted friskole, Vesthimmerland

Kendte ikke DKG men blev inviteret med af en ivrig pige fra 3.g… Med i Arbejdsudvalget fra 1988 og ca. 10 år frem. Formand for AU i nogle år lige efter Peter Boll havde været formand i et enkelt år. Med i bestyrelsen siden april 2006.I min DKG-tid var jeg altid den, der fandt på hurtige – ikke altid gennemtænkte slogans til DKG. Fx ’DKG om jeg må be’

DK

Gs

best

yrel

se fo

rtæ

ller

om d

eres

his

tori

e m

ed b

evæ

gels

en

Ingredienser:

En stribe oplagte oplægsholdere

Forslag til aktuelle debatemner

Projektor og lærred

Cafeborde og stole

Stearinlys

Nybrygget kaffe og krus

Minutur

Dm9 A /C

Da - gens tyng - de

Dm/C Dm/B

stil - le let - ter

B maj7 A+7

un - der sto - re

Gm E/G

stjer - ne - næt - ter

5B F/A

i en ny mang -

Gm C

fol - dig - hed

A/C F dim

Pau - se midt i

Gm Gm/F

mel - lem - rum - met

9Em7b5 A7 9

tan - ken ud i

Dm7 -/C

him - mel - rum- met

B Gm

tid - en bli - ver

C

e - vig -

Vers 1 og 3

F B /C

hed

14 Vers 2, 4 og 5

F Dm

Na - na - na

B C

Na - na - na

F Dm

Na - na - na -

B B /C

na

Dagens tyngde stille letterArne Andreasen, 2007

Dagens tyngde stille letterunder store stjernenætteri en ny mangfoldighedPause midt i mellemrummettanken ud i himmelrummettiden bliver evighed

Dine blomster, små buketterfolder sig ud på paletterGud, i din mangfoldighedTag mig til den grønne zonesyng for mig i håbets toneplantet om til evighed

Det som solens klarsyn gemtealt det store, ubestemtegådefuld mangfoldighedGiv mig hjerte til at se dettroen på det ubesetenådefulde evighed

Kærlighedens drejeskiverdeler spor til os og bliveri al dens mangfoldighedLys på mig så jeg kan skinnekærlighedens milde vindehentet ud af evighed

Gemt bag dagens tyngde letterstore smukke stjernenætteri en ny mangfoldighedMorgnen efter mellemrummetsynger hele himmelrummettidens sang i evighed

tekst: Arne Andreasen, 2007 musik: Arne Andreasen, 2007

(hed)

Dagens tyngde stille letter under store stjernenætter i en ny mangfoldighed Pause midt i mellemrummet tanken ud i himmelrummet tiden bliver evighed

Dine blomster, små buketter folder sig ud på paletter Gud, i din mangfoldighed Tag mig til den grønne zone syng for mig i håbets tone plantet om til evighed

Det som solens klarsyn gemte alt det store, ubestemte gådefuld mangfoldighed Giv mig hjerte til at se det troen på det ubesete nådefulde evighed

Kærlighedens drejeskiver deler spor til os og bliver i al dens mangfoldighed Lys på mig så jeg kan skinne kærlighedens milde vinde hentet ud af evighed

Gemt bag dagens tyngde letter store smukke stjernenætter i en ny mangfoldighed Morgnen efter mellemrummet synger hele himmelrummet tidens sang i evighed

Tekst og musik: Arne Andreasen, 2007

DAGENS TYNGDE STILLE LETTERAftensalme skrevet til DKG af Arne Andreasen

DANMARKS KRISTELIGE GYMNASIASTBEVÆGELSE

Valby Langgade 192500 ValbyTlf.: 3630 7590mail@dkg.dk

www.dkg.dk