DE REGIONALE CENTRE FOR SEKSUELT MISBRUG ......4 1.1 Indledning Seksuelt misbrug af børn er et...
Transcript of DE REGIONALE CENTRE FOR SEKSUELT MISBRUG ......4 1.1 Indledning Seksuelt misbrug af børn er et...
DEREGIONALECENTREFORSEKSUELTMISBRUG
RAPPORTOVEREFFEKTAFBEHANDLING2016
Etfokuspåsenfølgeraf
seksuelleovergrebibarndommen
HeleneSophiaSelsbæk&AskElklit
VidenscenterforPsykotraumatologi
SyddanskUniversitet2017
2
Forord
Dennerapporterbaseretpådentidligererapport”Effektafbehandling–
etfokuspåsenfølgerafseksuelleovergrebibarndommen”fra
VidenscenterforPsykotraumatologiudarbejdeti2014.Inærværende
rapportundersøgeseffektenafbehandlingi2016påforanledningfra
Socialministeriet,derønskeratseeneffektafbehandlingenilandetstre
størsteCentreforSeksueltMisbrugte;CSMSyd,CSMØstogCSMMidt-
Nord.
3
Indholdsfortegnelse
Forord 1
1.1Indledning 4
2.1Metodebeskrivelse 6
2.2Databehandling 8
3.Undersøgelsensresultater 9
3.1Omrespondenterne 9
3.2Omstændighedervedovergrebene 11Opsamling 15
3.4Belastningmåltvedstandardiseredespørgeskemaer–førbehandlingen 16Sammenfatningogpsykologiskbeskrivelseafdeltagerne 19
3.5.Sammenligningafstandardiseredespørgeskemaerførbehandlingsstartsamtefterseksmånederogtolvmåneder 20Sammenfatningafsammenlignendefør/efter-analyser 25
Litteratur 27
4
1.1Indledning
Seksueltmisbrugafbørneretalvorligtsamfundsmæssigtproblem,der
formentligharstorekonsekvenserfordetmisbrugtebarnpåbådekortog
langsigt.Etlitteraturstudiefra2009,derinvolveredestudierfra22lande
(dogikkeDanmark),estimerede,at7,9%afallemændog19,7%afalle
kvinderharværetudsatforseksueltmisbrugienellerandenudformning
indenderes18.leveår(Pereda,Guilera,Forns&Gomez-Benito,2009).
Omfangetafseksueltmisbrugersåledesstørre,endmantidligerehar
antaget.
Depsykologiskekonsekvenserogfølgevirkningerafseksueltmisbrughar
væretemneforomfattendeforskningdesenesteårtier(Hillberg,Hamilton-
Giachritsis&Dixon,2011;Maniglio,2009).
Briereogkollegaer(2003)fastslår,atderermangealvorligepsykologiske
senfølgerafetseksueltmisbrugibarndommen:symptomerpåPTSD,
depression,angst,samtseksuelleforstyrrelserogrisikoforreviktimisering.
Ligeledessesderofterespiseforstyrrelser,borderline-symptomersamt
misbrugafstofferogalkoholhosvoksne,derhargennemlevetetmisbrugi
barndommen(Carteretal.,2006,Cutajaretal.,2010).
Selvommanilitteraturenikkeernåettilenighedom,præcishvordan
seksueltmisbrugibarndommenpåvirkerdenpsykologiskesundhedi
voksenlivet,erderienvisudstrækningenighedom,atseksueltmisbrugi
barndommenerengenerelrisikofaktorforudviklingafpsykopatologi,og
atenvæsentligdelafdebørn,derudsættesforseksueltmisbrug,vil
udvikleproblemerafpsykologiskkarakterivoksenlivet(Maniglio,2009).
Herimoderenighedenom,hvordaneventuellepsykologiske
følgevirkningerafseksueltmisbrugibarndommenskalbehandles,mindre.
Studiernepåområdeterforskelligartedeogsværtsammenlignelige;men
dererdogenighedom,atdererenpositiveffektafpsykoterapeutisk
5
behandlingafsenfølgerefterseksueltmisbrugibarndommen(Taylor&
Harvey,2010).
Foryderligerelitteraturomhandlendesenfølgerefterseksuelleovergreb
samtbehandlingafdissehenvisesdertilVidenscenterfor
Psykotraumatologistidligererapport”Effektafbehandling–etfokuspå
senfølgerafseksuelleovergrebibarndommen”(2014)samtrapporten
”TreatmentofDanishSurvivorsofChildhoodSexualAbuse–Research
Briefing”(Elklit,Shevlin,Murphy,Hyland&Fletcher,2016).
6
2.1Metodebeskrivelse
Deltagerneiundersøgelsenerbehandlingssøgendekvinderogmændved
Danmarkstrestørstebehandlingscentre;CSMØst,CSMMidt-NordogCSM
Syd.Deltagerneudfylderetspørgeskemaved:
• Behandlingsopstart,hvilketudgørundersøgelsensførmåling
• Efterseksmånedersbehandling(førsteeftermåling)
• Efteretårsbehandling(andeneftermåling)
Dataindsamlingenersketløbendeogbearbejdningenerafsluttetprimo
2017,hvorfornærværenderapportfungerersomenafrundende
afrapporteringafundersøgelsensresultater.
Spørgeskemaetindledesmeddemografiskespørgsmålvedrørendealder,
civilstand,uddannelseogbørn.Herefterfølgerenseriespørgsmålom
omstændighedernevedovergrebene,omalvorligelivsbegivenheder
indenfordetsidsteår,ogomtidligeretraumatiskehændelser.
Denresterendedelafspørgeskemaetomhandlerpsykologiskeogsociale
forhold,ogbelysesvedhjælpaffølgendestandardiseredespørgeskemaer:
Tabel1Belastningsområderogdetilsvarendepsykologiskemåleredskaber
Belastningskriterier Måleredskab Forkortelse
Traumatisering–posttraumatiskstresssyndrom
(genoplevelser,undgåelseogvagtsomhed)
HarvardTrauma
Questionnaire
HTQ
Socialstøtte(dengangognu) CrisisSupportScale CSS
Depression,angst,søvnproblemer,dissociation,
somatisering,aggression,samspilsproblemer
TraumaSymptomChecklist TSC
Antagelseromverden WorldAssumptionScale WAS
HarvardTraumaQuestionnaire(HTQ),(Mollicaetal.,1992)eretenkeltog
pålideligtscreeningsinstrument,somerkultureltsensitivt,hargodindreog
ydrevaliditetogerdermedmegetpræcistisinforudsigelseafPTSD.
Skemaetbestårafialt31spørgsmål.Deførste16afspejlerdediagnostiske
kriterierforPTSD,ogdækkerdermeddetrehoveddimensionerafPTSD:
7
invasion,undgåelseogforhøjetvagtsomhed.Svareneangivespåen4-
punktsLikert-skala,derspænderoversvarmulighederne:"Fordetmeste",
"nogetaftiden","sjældent"og"overhovedetikke".DensamledeHTQ-
scoreudregnessomdensamledescorepådeførste16spørgsmål,ogkan
sessometudtrykforPTSD-sværhedsgraden.
TheCrisisSupportScale(CSS),(Joseph,Andrews,Williams&Yule,1992)
måleroplevelsenafsocialstøtte,delsligeefterdentraumatiske
begivenhed(7spørgsmål)ogdelspåtidspunktetforundersøgelsen(7
spørgsmål).Svareneangivespåen7-punktsLikert-skala,somrækkerfra
"aldrig"til"altid".CSSerbl.a.brugtiDanmarkiforbindelsemedenstor
eksplosionsulykke(Elklit,1997)ogharbåderimeligindrekonsistensoggod
diskriminationsevne.
TraumaSymptomChecklist(TSC)erudvikletafBriere&Runtz(1989).De
35spørgsmål,somskemaetbeståraf,målerforekomstenafdepression,
angst,dissociation,søvnproblemer,somatisering,samspilsproblemerog
aggression.Svareneangivespåen4-punktsLikert-skala:"nej","ja-nogle
gange","ja-ofte"til"megettit".TSChargodepsykometriskekvaliteterog
serudtilatværeetvalidtmåleredskabforvirkningerneaftraumatisering
(Elklit,1990,1994).
WorldAssumptionScale(WAS),(Janoff-Bulman,1989)beståraf32udsagn
om”verdensgodhed”,meningsfuldhedogegetselvværd.Svarenescores
påen6-punktsLikert-skala.Skalaenrummerottesubskalaerombl.a.
retfærdighed,kontrol,tilfældighedogheld.Denindrekonsistensideotte
subskalaerergod,menWASmanglerenbredereafprøvning.WASknytter
sigstærkttilJanoff-Bulmansmegetudbredteoganerkendteteoriomde
kognitiveforandringereftertraumatisering.Enhøjscoringpåskalaen
indikerer,atdenpågældendeeroptagetafatintegreredentraumatiske
begivenhedisineeksisterende,kognitiveskemaer(jf.Horowitz(1976/86)
8
ogJanoff-Bulmans(1992)teorieromposttraumatiskkognitivbearbejdning.
DeninternesåvelsomdeneksternevaliditetafWASerfundet
tilfredsstillende(Elklitetal.,2007).
2.2Databehandling
AldatabehandlingerforetagetiSPSSVersion24.Dataerfremstillet
deskriptivtvedudregningafgennemsnit,standardafvigelser(SD),samti
vissetilfældemedianogspredning.Dataer,hvordeterrelevant,
undersøgtforsammenhængeogforskellevedbrugafchi-square,
korrelationsanalyse,variansanalyse(ANOVA),regressionsanalysesamt
effektstørrelser(Cohen’sd).Signifikansniveauetforalletestserfastsattilp
=0,05.
9
3.Undersøgelsensresultater
Samletsethar145kvinderogmændudfyldtskemaeriforbindelsemed
behandlingi2016,heraf18medopstartafbehandlingi2016.Debrugere
afCSMcentrene,dererlængereideresbehandlingend12månederved
startenaf2016,erikkemedtagetidennerapportogerderforikkeafspejlet
idissetal.
Respondenternesfordelingpådeforskelligecentresesitabel3.
Tabel2Oversigtoverdeltagendecentreogderesrespondenter
UnderbehandlingCSMMidt-Nord 53CSMSyd 31CSMØst 61Ialt 145
Dedeskriptiveopgørelseridetfølgendeerbaseretpåde145
respondenter,derharmodtagetbehandlingidepågældendecentrei
2016.
3.1Omrespondenterne
Deltagernesalderspænderfra19-67,mensgennemsnitsalderenfor
deltagerneer37,68år.Afdeltagerneerde114kvindersvarendetil78,6%.
38%afrespondenterneleveriægteskabellerparforhold,mens49,3%er
enlige.Samtidiger12,7%afdeltagerneskiltfraentidligereægtefælle(se
figur1).
Figur1Deltagernescivilstand
10
58%afdeltagerneangiverathavebørn,mensderesterendeikkehar
nogenbørn.Gennemsnittetforantalletafuddannelsesårdeltagernehari
alter13,43år,SD4,37år.
Itabel3beskrivesrespondenternestilknytningtilarbejdsmarkedetfordelt
påbeskæftigelsesgrupper.Detfremgår,at22,3%afdeadspurgte
respondentereriarbejde,mens17,3%erunderuddannelse.Herudover
modtager60,4%afdeadspurgterespondenterenellerandenformfor
overførselsindkomst.
Tabel3Fordelingafprocentandelepåudspecificeredebeskæftigelsesgruppern=127 Frekvens ProcentandelSelvstændig 4 2,9Ufaglærtarbejder 4 2,9Faglærtarbejder 11 7,9Funktionærellertjenestemand 12 8,6Studerende 24 17,3Førtidspensionist 22 15,8Pensionist 3 2,2Arbejdsløsmeddagpenge,sygedagpenge,kontanthjælp,ledighedsydelsem.v.
46 33,1
Andet 13 9,3
48,30%
21,80%
16,20%
12,70%
Civilstand
Enlig Samlevende Gift Skilt
11
3.2Omstændighedervedovergrebene
Tabel4viser,atgennemsnitsalderenfordetførsteovergrebvar7,6år,og
gennemsnitligtforegikdeoverenperiodepå8år.Iforbindelsemeddisse
talskaldetoplyses,at47personerikkeharoplystnogetomvarighedenaf
overgrebene.Tidspunktetforhvornårofretfortælleromovergrebeneer
gennemsnitligt22,1år.
Tabel4Overgrebetstidspunkt,varighedogaldervedafsløring
Gennemsnit
(SD)
Rækkevidde
Alderiårvedførsteovergreb(n=120) 7,5(3,85) 0-16
Varighediårafovergrebet/-ene(n=
96)
7,94(6,07) 1-44
Alderiårvedførstefortællingom
overgrebtilandre(n=136)
21,96(11,33) 5-57
Figur2viser,atknapenfemtedel(18,6%)afdeltagerneharværetudsat
formellem6og15overgreb.27,90%afdeltagerneharværetudsatfor
mellem16og50overgreb.Lidtfærre(20,9%)afdeltagernerapporterer
om51ellerflereovergreb,mensdetfor7%afdeltagereiundersøgelsen
begrænsersigtiletenkelttilfælde.Detsesligeledesaffigur2,atderer
forskellemellemmændogkvinder,nårdetkommertilantalovergreb,idet
fleremændsjældenterudsatforenkeltståendeovergreb,menofterefor
flereovergreb.
12
Figur2Antalovergreb
3.2.1OvergrebspersonerIfigur3sesfordelingenafovergrebsperson(er)fordeltpåkøn.Størst
kønsforskelsesiforholdtilfarelleradoptivfarsomovergriber,derhar
værettilfældetfor20,5%afkvinderneogkun6,5%afmændene.
Ligeledesharovergrebspersonenforflerekvinder(31,3%)endmænd(22,6
%)væretenandenvoksenslægtning.Moderenerovergrebspersoni12,9
%afmændenestilfælde,mensdetsammekungørsiggældendei7,1%af
kvindernestilfælde.Forbådemændogkvindererdethyppigstenvoksen
udenforfamilien,dererovergrebspersonen(41,9%formænd,40,5%for
kvinder).
0%5%10%15%20%25%30%35%40%
Enkeltstående 2-5overgreb 6-15overgreb 16-50overgreb 51ellerflereovergreb
Antalovergreb
Mænd Kvinder Beggekøn
13
Figur3Overgrebspersoner
3.2.2Seksuellebarndomserfaringer/overgrebFigur4viser,hvilkeseksuellebegivenhederundersøgelsesdeltagernehar
oplevet,førdefyldte15årmedenmindst5årældreperson.Somdetses
affiguren,erderforskellemellemdetokøn.Herkaneksempelvisnævnes,
atfleremænd(36,7%)endkvinder(10,7%)harmåtteonaneremens
andreserpå.Samtidigerfleremænd(66,7%)endkvinder(38,1%)blevet
tvungettilsamlejemedmunden,ogfleremændendkvinderblevet
tvungettilsamlejevedindtrængeniendetarmen(40%versus8,7%).
Omvendterflerekvinderendmændblevetkyssetellerkæletpåenseksuel
måde(73,3%kvindermod53,3%mænd).Øvrigekønsforskellekanaflæses
affigur5.Detsesgenerelt,atseksuelberøringsamtberøringafkønsdele
erblandtdehyppigstforekommendeblandtbeggekøn.
0%5%10%15%20%25%30%35%40%45%
Overgrebsperson(er)
Mænd Kvinder
14
Figur4Typerafovergreb
3.2.3OpmærksomhedpåfaresamtkropsligefølgerafovergrebetKun36,2%varklarover,atdervarfarepåfærdeumiddelbartfør
overgrebetfandtsted,mens63,8%ikkebemærkedenogenfareforudfor
overgrebet.
Størstedelen(81,9%)angiver,atdeikkeharhaftkropsligefølgerefter
overgrebet,mens18,1%angiverathaveoplevetkropsligefølger.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Overgrebstyper
Mænd Kvinder
15
Opsamling
Gennemsnitsalderenforundersøgelsensdeltagereer37,68år,og114af
demerkvinder(78,6%).Ligeoverentredjedelafdeltagerneergifteller
samlevendemedderespartner,oglidtunderhalvdelenafdemharingen
børn.Deltagerneiundersøgelsenhargennemsnitligtuddannetsigi13,43
år.
Helttypiskforovergrebeneerdet,atdeforstørstedelensvedkommende
startedetidligt–gennemsnitligtdapersonenvar7,5årgammel.Deter
desudenkarakteristiskforgruppen,atovergrebenefinderstedoveren
langperiode(gennemsnitsligtknap8år),ogatdeltagerneførstfortæller
omderesoplevelser,nårdeerblevetvoksne.Langtdeflesteharværet
udsatformereendétovergreb,ogforknapenfemtedelgælderdet,atde
harværetudsatfor51ellerflereovergreb.Fordeflestesvedkommende
varovergriberenenpersonudenforfamilien,mensfar,søskendeelleren
andenvoksenslægtningogsårelativtoftevarinvolveret–isærfor
kvindernesvedkommende.Forskelligeformerforberøringerdenhyppigst
forekommendeforulempelseblandtundersøgelsensdeltagere.Herudover
erderstorekønsforskellei,hvaddeltagerneiundersøgelsenspecifikter
blevetudsatfor.
16
3.4Belastningmåltvedstandardiseredespørgeskemaer–førbehandlingen
Følgendeafsnitomhandlerpsykologiskbelastningoplevetinden
behandlingen,ogersåledesbaseretpåde145respondenter,derhar
besvaretspørgeskemaetførbehandling.Enkompletafrapporteringafden
beskrivendestatistiksamtvaliditetsmålkansesibilag1.Idetfølgende
præsenteresdecentralefundforhvertenkeltstandardiserede
spørgeskema.Hvorintetandeterbeskrevet,erdeninternevaliditetfundet
tilfredsstillende.
3.4.1HarvardTraumaQuestionnaire(HTQ)
AlleanvendteskalaererblevettestetforinternkonsistensvedCronbach’s
alfa.ForHTQvardensamledealpha-værdiforheleskalaenvarpå0,86.
Densamledealpha-værdiforheleskalaenersåledesmeget
tilfredsstillende.
93,5%afsvarpersonernehavdeindenbehandlingenetellerflereaf
invasionssymptomerne,hvilketeretafkriterierneiPTSD-diagnosen
(AmericanPsychiatricAssociation,1994).87,4%afsvarpersonernehavde
treellerflereundgåelsessymptomer,svarendetilhvadPTSD-diagnosen
kræver,mens93,5%havdetoellerflerevagtsomhedssymptomer,somer
enforudsætningforatfåPTSD-diagnosen.Afalledeltagereopfyldte73,8%
alletrekernekriteriertilPTSD-diagnosenførbehandlingen.Yderligere12,1
%opfyldtetoafdetrekernekriterier,ogkandermedsigesathave
subkliniskPTSD.DenneforekomstafPTSDermarkanthøjere,endhvad
manforventeratseinormalbefolkningen,hvoramerikanske
prævalensstudierharfundetenlivstidsprævalenspå7,8%(Kessleretal.,
1995).Enkønsopdeltanalyseviste,atandelenafkvinder,derkvalificerede
tilenPTSD-diagnosevarhøjereendandelenafmænd(74,6%kvinder,71
%mænd).Denneforskelvardogikkesignifikant.
17
TraumaSymptomChecklist(TSC)
EnkompletoversigtoverbeskrivendestatistikogvaliditetsmålforTSCkan
sesibilag1.DeninternevaliditetforTSC-totalvarmegethøj(0,88),mens
α-værdiernefordeottesubskalaervarieredefra0,58-0,76.Kunsubskalaen
formistankeomseksueltmisbrugharutilfredsstillendeinternkonsistens,
ogdettesymptommålvilsåledesikkeinddragesidefølgendeanalyser.
Dengennemsnitligescoreperitemforhversymptomgruppe(dvs.total
score/antalspørgsmål)angiver,atallesymptomerliggermellem1,83og
2,61igennemsnit.Højestergennemsnittetforsøvnproblemer(2,61)fulgt
afethøjtniveauafdepression(2,51).Herefterfølgersomatisering(2,25),
dissociation(2,19),angst(2,18)oginterpersonelsensitivitet,(2,09),mens
fjendtlighedopnårdenlavestegennemsnitsscore(1,83).Derfindesikkeet
egentligtdansknormmaterialeforTSC,mentilsammenligningkanbruges
enundersøgelseblandt320psykologistuderendeoglæsereaf
”ForskningsnytfraPsykologien”(Elklit,1997a,b),hvordegennemsnitlige
scoreslåmellem1,38(angst)og1,68(depression).Detgennemsnitlige
symptomniveauersåledesmarkanthøjereforallesymptomgrupperi
denneundersøgelsespopulation.Kønsopdelteanalyserviste,atderikke
varensignifikantforskelpåmændogkvinderforTSC-total,mens
kvindernescoredesignifikanthøjerepåbådedepressions-og
angstsubskalaerne(beggep-værdier<0,05).
Socialstøttedengangognu(CSS)
Itabel5sesresultaternefraent-testafdensocialestøttehhv.efter
overgrebetognu.Afdennefremgårdet,atderpåallesyvområderersket
signifikanteforandringeridensocialestøttetildeincest-ramte.Dereri
daglangtflere,somervilligetilatlytte,nårsvarpersonerneharbehovfor
atsnakke,enddervarligeefterovergrebene.Deincest-ramteerihøjere
gradnukommetikontaktmedandreisammesituation,enddevarlige
efterovergrebene.Svarpersonerneeridagbedreistandtilattaleom
derestankerogfølelser,enddevarefterovergrebene.Deopleveren
18
højeregradafsympatiogstøttefraomgivelsernenu,enddegjordelige
efterovergrebene.Demodtagermerepraktiskhjælp,defølersigimindre
gradsvigtetogdeeraltialtmeretilfredsemeddenstøtte,demodtager,
endligeefterovergrebene.Alleforskelleundtagensvigterstatistisk
signifikante(setabel5).
Tabel5Forskelpåsocialstøtteumiddelbartefterovergrebetogved
assesment
Forskelpåsocialstøtteefter
overgrebeneogidag
Gennemsnit SD t P(2-
tailed)
cssda1-
cssnu1
Andre,derlytter -3,13 2,13 -17,07 <0,000
cssda2-
cssnu2
Kontaktmed
andreofre
-1,53 2,24 -8,00 <0,000
cssda3-
cssnu3
Udtrykketanker
ogemotioner
-3,56 1,88 -22,24 <0,000
cssda4-
cssnu4
Oplevetsympati -3,17 1,89 -19,44 <0,000
cssda5-
cssnu5
Praktiskhjælp -2,14 1,98 -12,47 <0,000
cssda6-
cssnu6
Svigt -0,44 2,12 -2,41 0,017
cssda7-
cssnu7
Samlet
tilfredshed
-3,00 1,92 -17,9 <0,000
WorldAssumptionScale(WAS)
Deenkeltesubskalaerharacceptabelinternvaliditetmedundtagelseaf
tilfældighedsskalaen(α=0,37)somderforudelukkesfradefølgende
analyser.
Vedudregningafvægtedegennemsnitsesdet,attresubskalaerhar
relativthøjegennemsnit,nemligselvkontrol(4,05),verdensgodhed(3,84),
ogselvværd(3,64).Herefterplacerersigkontrol(3,07)mensheldharen
værdipå2,88.DerfindesingendecideredenormerforWAS,hvorfordet
interessanteeratsepå,omoghvordandissemålændrersigsomfølgeaf
behandling.
Kønsopdelteanalyserviste,atkuniforholdtilkontrolvarderensignifikant
forskelmellemmændogkvinderiformafatmændhavdeensignifikant
højeregennemsnitsscore(p=0,01).
19
Sammenfatningogpsykologiskbeskrivelseafdeltagerne
Næstentrefjerdedeleafdenundersøgtegruppeopfyldtekriteriernefor
PTSD-diagnosenindenbehandling,ogitillæghertilopfyldteyderligere
knapensjettedelafdeltagernekriterierneforsubkliniskPTSD(opfyldelse
aftoafdetrekriterier).Disseresultaterviser,atdenundersøgtegruppeaf
mændogkvinderudsatforseksueltmisbrugibarndommenudviserenhøj
gradafpsykopatologiiformafPTSD.Ligeledesiforholdtilsymptomerpå
angstogdepressionscorerdeltagerneiundersøgelsenhøjere,endhvad
manforventeratseinormalbefolkningen.Detsammesynesatvære
tilfældetfordissociation,søvnproblemer,somatiseringoginterpersonel
sensitivitet.
Iforholdtildeiindledningenbeskrevnesenfølger,derkanopståefter
seksueltmisbrugibarndommen,stemmerdenempiriskedelafdenne
rapportgodtoverensmeddettebillede,idetdersynesatværetaleomen
gruppemedmangePTSD-symptomersamtsymptomerpådepressionog
angst.
20
3.5.Sammenligningafstandardiseredespørgeskemaerførbehandlingsstartsamtefterseksmånederogtolvmåneder
Iovenståendeerpatientkarakteristika(patienternesalder,demografi,
uddannelse,socialeomstændighederetc),traumetskarakteristika
(overgrebenesstart,varighedogomfang,overgrebspersoneretc.)samt
følgevirkninger(denindenbehandlingentilstedeværendepsykopatologii
formafPTSD,depression,angstetc.)Alledissefaktorerformodesat
influerepåbehandlingensudfald.Idetfølgendebehandlesgruppensamlet
medhenblikpåatsporeeventuelleændringeripsykopatologifør
behandlingogseksmånederindeibehandlingen.
Destandardiseredespørgerskemaerblevbesvaretafrespondenternefør
behandling,ethalvtårindeibehandlingensamt12månederefter
behandlingsopstart.Idetfølgendegennemgåsdeenkeltemålforen
eventuelbehandlingseffekt.
HTQ
Ifigur5sesHTQ-totalførbehandlingsamtseksog12månederindei
behandlingen.Dervarensignifikantforskelidengennemsnitligetotalscore
førbehandlingsamtefterseksog12månedersbehandling.Dervar
desudenensignifikantsymptomreduktionforalletresubskalaerfra
behandlingensopstarttil6månederefter(sefigur6).Densamme
signifikanteforskelsesikkefra6til12månederhvilketkanforklaresmed
manglenderespondenter(n=65)pådennetid,eftersomnærværende
undersøgelseomhandlerbehandlingeni2016.Flereafdeltagerneharhaft
opstartafbehandlingi2016ogderforikkeharmodtagetbehandlinglænge
noktilatindgåide12månederiskrivendestund.
21
Figur5HTQtotalførogefterbehandling.Forskelleneved
måletidspunkterneersignifikante(p=0,000)
Figur6HTQsubskalaerførsamtseksog12månederindeibehandlingen.
Desudenblevderkunpåvistenenkeltsignifikantkønsforskeli
symptomniveauetafPTSD,nemligatmændenetotalsetharflerePTSD
symptomerendkvindernevedmålingenefter1år.Aftabel6fremgårde
kønsopdeltePTSDsymptomer.
0102030405060708090100
Førbehandling Efter6måneder Efter12måneder
HTQtotalscoreførogefterbehandling
0
5
10
15
20
25
Invasion Undgåelse Forhøjetvagtsomhed
HTCsubskalerførsamtefter6og12måneder
Førbehandling Efter6måneder Efter12måneder
22
Tabel6GennemsnitafHTQ-scoresforkvinderogmændhenholdsvisfør
behandlingsamtefter12månedersbehandling.
Kvinderfør
(n=109)
Mændfør(n=31)
Kvinder1årefter(n=51)
Mænd1årefter
(n=14)Invasion 10,42 10,55 9,08 9,86
Undgåelse 19,74 18,94 17,6 17,43
Vagtsomhe
d
16,2 15,19 13,9 13,36
Total 90,74 90,9 77,9 81,3
Vedbehandlingsopstartopfyldte73,8%afalledeltageredetre
kernekriterierforPTSD-diagnosen,ettalsomefterseksmåneders
behandlingvarfaldettil62,8%.Vedundersøgelsenssidstemålingvar
denneandelfaldetyderligere,såledesat30,3%afdeltagerneopfylder
kernekriterierneforPTSD.Dogskaldertageshøjdefordenfaldendeandel
afrespondentbesvarelserundervejsiforløbet.
TSC
Ihhv.figur7og8sesengrafiskafbildningafTSCtotalogTSCsubskalaerfør
behandlingsamtefterseksog12månedersbehandling.
23
Figur7GennemsnitafTSCtotalførsamtefterseksog12måneders
behandling.
Figur8GennemsnitafTSCunderskalaerførsamtefterseksog12måneders
behandling.
Detsesifigur7og8,atderersignifikanteforskellefraførbehandlingtil12
månederefteropstartbådefortraumereaktionernetotaltsetsamtfor
samtligeunderskalaer.Særligterdetdogværdatbemærkedebetydelige
0
20
40
60
80
100
Førbehandling Efter6måneder Efter12måneder
TSCTotalscoreførsamtefter6og12måneder
05
1015202530
TSCsubskalerførsamtefter6og12måneder
Førbehandling Efter6måneder Efter12måneder
24
faldisymptomerneomhandlendedepression,angst,dissociationogsøvn.I
relationtilkønsforskelleerdissepræsenteretitabel7.Aftabellenfremgår
det,atkvinderneharethøjereniveauafdepressionogangstinden
behandlingsopstartendmændene.Detsesogså,atmændeneefter12
månederharsværerevedsamspilletmedandreendkvinderne.
Tabel7GennemsnitafTSC-scoresfordepression,angst,interpersonel
sensitivitet(samspil)ogtotalTSCforkvinderogmændhenholdsvisfør
behandlingsamtefter12månedersbehandling.
Kvinderfør(n=114)
Mændfør(n=31)
Kvinder1årefter(n=49)
Mænd1årefter
(n=14)Depression 25,52 23,76 22,64 22,64
Angst 18 15,68 16,3 14,64
Samspil 14,59 13,43 12,63 13,43
Total 80,32 75,34 71,27 68,85
Socialstøtteførbehandlingogefter12måneder(CSS)
Ient-testafdensocialestøttehhv.førbehandlingogefter12måneders
behandlingfremgårdet,atderpåallesyvområderersketpositive
forandringeridensocialestøttetildeincest-ramte.Denvigtigstevariabel,
svigt,varstatistisksignifikant(t=-3.4,P=0.001).
WAS
Afsamtligeunderskalaersesderensignifikantstigningpåtoskalaer,
nemligselvværd(førbehandlingen=18,92;efter6måneders
behandling=20,20samtefter12månedersbehandling=20,39,p=0.000)og
held(førbehandlingen=12,57,efterseksmånedersbehandling=12,96og
efter12månedersbehandling=12,70,p=0.000).Dettyderaltsåpå,at
deltagerneharhøjereselvværdog,størretropåegetheld12måneder
indeibehandlingen,enddadestartedeibehandlingen.Påderesterende
skalaersesikke-signifikantestigninger.
25
Sammenfatningafsammenlignendefør/efter-analyser
Sammenlignendeanalyserafdepsykologiskemålførbehandlingsamtefter
seksog12månedersbehandlingviste,atderpåfleredomænervaren
forbedringiformafeksempelvisfærresymptomer.IforholdtilPTSD-målet
såsderensignifikantreduktionafdetoverordnedesymptomniveausåvel
sompåsubskalaerneforinvasionogundgåelse.
IrelationtilandretraumereaktionermåltmedTSCsketederetsignifikant
faldisymptomernestotaleniveauogforsamtligesubskalaer.Ligeledesvar
deltagernesselvværd,følelseafegetheldogtrop,atovergrebeneskyldes
tilfældighedsignifikanthøjerevedtredjemålingendvedførste.Samtidig
skaldetdogsiges,atderpåenrækkemålikkevarsignifikanteændringer
atsporemellemførste,andenogtredjemåling.Effektenafcentrenes
behandlingstilbudvistesigoverordnetsetatværegodiforholdtil
reduktionafPTSD.
26
4.Opsamling,konklusionerogperspektivering
Forhåndenværendeundersøgelseharsatfokuspåsenfølgerogbehandling
afseksueltmisbrugibarndommen.
Iforholdtilsenfølgerfindesderilitteraturengrundigtbelægforantagelser
om,atderermange,alvorligepsykologiskesenfølgerafetseksuelt
misbrugibarndommen:symptomerpåPTSD,depression,angst,samt
seksuelleforstyrrelserogrisikoforreviktimisering.Desudenses
spiseforstyrrelser,borderline-symptomersamtmisbrugafstofferog
alkoholofterehosvoksne,derhargennemlevetetmisbrugibarndommen.
Dererdoguenighedom,hvorvidtalledissefølgererendirekte
forlængelseafseksueltmisbrugibarndommen,elleromdeiligesåhøj
graderetresultatafmedierendefaktorersåsomnegativtfamiliemiljø.
Deiundersøgelsendeltagendecentrebrugermangeforskellige
behandlingsformer(Eriksen&Boesen,2013),omendvisse
behandlingstilgangebenyttesmereendandre.Detersåledeshellerikkeud
fradenneundersøgelsemuligtatsigenogetom,hvorvidtspecifikke
behandlingstilgangehareneffekt.
Denneundersøgelsebekræftededetbilledeafsenfølger,somblevtegneti
litteraturen.Dendeltagendegruppeiundersøgelsenfremvisersåledesen
megethøjandelafpersoner,deropfylderdiagnosekriterierneforPTSD
(73,8%).Itillæghertilopfylder12,1%afdeltagernekriteriernefordet,der
kaldessubkliniskPTSD,ligesomdersynesatværeetforhøjetniveauafbl.a.
angst-,somatiserings-ogdepressionssymptomersamtsøvnproblemer.
Ieffektenafbehandlingensesisærengavnligeffektpåmængdenaf
deltagere,deropfylderdiagnosekriterierforPTSDmedetfaldtil30,3%
efteretårsbehandling,ligesomangstogdepressions-forekomstmindskes
mærkbart,ligesomdeltagernesselvværdforbedresmedbehandlingen.
27
Litteratur
Briere,J.,&Elliott,D.M.(2003).Prevalenceandpsychologicalsequelaeof
self-reportedchildhoodphysicalandsexualabuseinageneralpopulationsampleofmenandwomen.ChildAbuse&Neglect,27(10),1205-1222.
Carter,J.C.,Bewell,C.,Blackmore,E.,&Woodside,D.(2006).Theimpactofchildhoodsexualabuseinanorexianervosa.ChildAbuse&Neglect,30(3),257-269.
Cutajar,M.C.,Mullen,P.E.,Ogloff,J.R.,Thomas,S.D.,Wells,D.L.,&Spataro,J.(2010).Psychopathologyinalargecohortofsexuallyabusedchildrenfollowedupto43years.ChildAbuse&Neglect,34(11),813-822.
Elklit,A.(1997a).Kanpsykologiskforsvarmåles?ForskningsnytfraPsykologien,6,20-22.
Elklit,A.(1997b).Erkvindermereneurotiskeendmænd?ForskningsnytfraPsykologien,6,22-24.
Elklit,A.,Shevlin,M.,Murphy,J.,Hyland,P.,Murphy,S.&Fletcher,S.(2016):TreatmentofDanishSurvivorsofChildhoodSexualAbuse–Researchbriefing.VidenscenterforPsykotraumatologi.
Elklit,A.,Shevlin,M.,Solomon,Z.,Dekel,R.(2007):FactorStructureandConcurrentValidityoftheWorldAssumptionScale.JournalofTraumaticStress,20(3),303-312.
Eriksen,L.W.;Boesen,K.S.MetodebrugvedIncestcenterFyn;IncestcenterFyn:Odense,Denmark,2013.
Hillberg,T.,Hamilton-Giachritsis,C.,&Dixon,L.(2011).Reviewofmeta-analysesontheassociationbetweenchildsexualabuseandadultmentalhealthdifficulties:Asystematicapproach.Trauma,Violence,&Abuse,12(1),38-49.
Karstoft,K.I.,Hansen,N.B.,Eriksen,S.B.,&Elklit,A.(2014).EffektafBehandling–etfokuspåsenfølgerafseksuelleovergrebibarndommen.VidenscenterforPsykotraumatologi.
Kessler,R.C.,Sonnega,A.,Bromet,E.,Hughes,M.,&Nelson,C.B.(1995).Posttraumatic-Stress-DisorderintheNationalComorbiditySurvey.ArchivesofGeneralPsychiatry,52(12),1048-1060.
Maniglio,R.(2009).Theimpactofchildsexualabuseonhealth:Asystematicreviewofreviews.ClinicalPsychologyReview,29(7),647-657.
Pereda,N.,Guilera,G.,Forns,M.,&Gomez-Benito,J.(2009).Theprevalenceofchildsexualabuseincommunityandstudentsamples:Ameta-analysis.ClinicalPsychologyReview,29(4),328-338.
Taylor,J.E.,&Harvey,S.T.(2010).Ameta-analysisoftheeffectsofpsychotherapywithadultssexuallyabusedinchildhood.ClinicalPsychologyReview,30(6),749-767.