1

Audiologopædisk praksis set i et samfundsmæssigt perspektiv

Dorthe Hansen, audiologopæd, ph.d.

Oplæggets fokus

Udmøntning af samfundsmæssige strømninger i audiologopædisk praksis.

2

3

Oplæggets indhold

Hvordan kan disse strømninger anskues, og hvilke strømninger handler det om?

Hvordan kan strømningerne/diskurserne

manifesteres i den audiologopædiske praksis?

4

Motivation for undersøgelsen

Audiologopæd i den offentlige sektor

Ændringer i måder at tale og skrive om audiologopædisk praksis, f.eks. Evaluering Målsætning Ydelseskataloger Klientkontrakter

5

Modernisering af den offentlige sektor”New public management”

Markedsøkonomisk tænkning. Ny ledelsesforståelse.

Bedre udnyttelse af økonomiske og menneskelige ressourcer.

Liberalistisk syn på borgeren. Individets ret til at varetage eget liv.

6

Forståelsesramme Socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk afsæt:

Den sociale virkelighed som relationelt produceret mening.

Diskursanalyse: Undersøge forskellige perspektiver på verden,

der udtrykkes i tale og handling. Tilblivelse af subjekter og objekter.

Professionsperspektiv: Legitimitet til at forvalte specifik viden i løsning af samfundsopgave.

7

Centralt i forståelsesrammen

Med henblik på at løse en given samfundsopgave styrer de professionelle udøvere sig selv i forhold til diskurser, hvorigennem forskellige subjektpositioner stilles til rådig- hed, som de professionelle udøvere kan identificere sig med i deres udøvelse af praksis.

8

Den konkrete undersøgelse

Tre kommunale audiologopædiske faggruppers arbejde med børn i alderen tre til seks år med overvejende sproglige vanskeligheder.

Udforskende, kvalitativ undersøgelse.

Konkrete metoder: Observationer af daglig praksis. Individuelle, semi-strukturerede interviews. Temamøderække om ydelseskatalog.

9

Fremtrædende moderniseringsrelaterede diskurser i faggrupperne

Harmonisering af praksis

Tværfaglighed

Konsultativ metode

Harmonisering

11

Harmonisering af praksis

Faggruppe A: Formulering af ydelseskatalog.

Faggruppe B: Generel tilnærmelse til hinandens praksis i faggruppen.

Faggruppe C: Standardisering af udvalgte arbejdsopgaver: Førstegangsundersøgelse. Rapportskrivning.

Eksempel, ændring

”…da jeg startede…der var man faktisk sin egen lille biks, og hvad jeg lavede, det var der ingen andre, der tog sig af. Og hvis der ikke var klager, nå men så var det jo i orden, groft sagt. Det var jo dejlig frit, man kunne gøre fuldstændig, hvad man ville. Men sådan er det ikke mere.”

12

13

Eksempel, borgerservice

”Fordi det dur ikke, hvis en mor fra nord ringer ind og siger, hvorfor får jeg ikke det her, når hende i syd gør det. Og det er derfor, vi har det her, hvor vi skal samle op på, hvad er det for nogle ydelser, vi giver, netop for at få mindet hinanden på, det er dét, vi gør, og holde hinanden fast i, det er det, vi gør.”

Udfordring af harmonisering

Harmonisering

FaglighedFleksibilitet

Individualitet

14

Eksempel, faglighed

”…hvis jeg gerne vil undersøge noget ordentligt, så tricker det mig jo selvfølgelig, hvis jeg synes, der er noget, jeg burde have med … og dér kommer jeg jo til at forbryde mig lidt mod standarden, fordi jeg nogle gange gør nogle andre ting, måske for at undersøge det bedre, jeg kan ikke lade være… Jeg vil jo egentlig gerne efterleve, at vi holder os sådan lidt inden for nogle rammer. Det er sådan et skisma, kan man sige.”

15

Eksempel, fleksibilitet

”At man ikke ser bagom dét, vi har aftalt, og ser ind i den her sags kompleksitet og eventuelt ønsker. Det er der jo nogle gange, man må sige, jamen det kan godt være, vi har aftalt sådan, men det var måske værd at afprøve noget andet her.”

16

Eksempel, individualitet

”Men jeg synes, det er også op til, hvor travlt man har i en periode. Der er også nogle gange, hvor jeg lader det være op til mig, hvad er mit gear. Nogle gange så har jeg meget tid, jamen så kan jeg tage lidt mere hjem. Andre gange så beskytter jeg mig selv lidt mere, så er jeg i institutionen.”

17

Tværfaglighed

19

Tværfaglighed Faggruppe A:

Tværfagligt visitationsudvalg. Tværfaglige møder om fælles sager.

Faggruppe C: Tværfagligt visitationsudvalg. Obligatoriske tværfaglige møder. ’Konsultative teams’.

Faggruppe B: Hos enkelte faggruppemedlemmer.

Eksempel, tværfaglig vurdering/koordinering

”…Nu går specialpædagogen ind og laver sine vurderinger, observerer barnet i børnehaven og laver sine vurderinger. Og ud fra det kan vi så sammen beslutte, om det er den ene eller den anden støtte, der skal iværksættes. ... Det er ikke sikkert, at jeg slet ikke skal arbejde med barnet, men i nogle tilfælde er det noget andet, der skal til først for ligesom at sætte nogle foranstaltninger i gang på dét område. Så kan man måske bagefter gå i gang med at arbejde med sproget, hvis det er dét, der skal til.”

20

Udfordringer ved tværfaglighed

At forstå hinandens arbejdsområder.

At bidrage med ligeværdig viden.

At fordele arbejdsopgaver imellem sig.

21

Eksempel, fordeling af arbejdsopgaver

”Og det har jeg snakket med (psykolog) om, jeg sagde… det var fuldstændig fjollet, at jeg har lavet en Kuno Beller, når du har lavet en PEP, fordi de ligner hinanden rigtig meget. Og det er jo dér, det blev rigtig interessant i forhold til tværfagligheden. Fordi det skal vi jo lære, det er jo en proces, vi skal lære at bruge hinanden og måske på forhånd aftale, hvad laver du, hvad laver jeg, hvordan kan vi få det her til at give et helt, fint billede af barnet.”

22

Konsultativ metode

Konsultativ metode

Hvordan fremstilles begrebet i de tre faggrupper?

24

25

Konsultativ metode, faggruppe A

Overvejende traditionel rådgivning/vejledning.

Altid foranstaltning ved ‘ikke-registrerede sager’.

Mulig foranstaltning ved registrerede sager.

Konsultativ metode, faggruppe B

Fremadrettet, central del af den logopædiske indsats, f.eks. forebyggende møder med daginstitutioner.

Diskussioner/overvejelser om logopædens rolle ift. de voksne omkring et barn.

Forestående kursusforløb om metoden.

26

Konsultativ metode, faggruppe C

Billedet er præget af individuelle overvejelser og forståelser.

27

Eksempler, faggruppe C ”Vi arbejder meget med, at vi overtager ikke et problem, men

vi hjælper med et problem.”

”Jeg synes, det er rigtig rigtig spændende, fordi det er noget med, at vi stiller nogle andre krav til institutionerne og forældrene, altså hvor vi kommer ud og også bliver lidt mere ydmyge, altså vi trækker os måske en lille smule tilbage sådan professionelt, og medinddrager forældre og institutioner meget mere, hvad tænker I, og det er jo dé der spørgsmål, man stiller, hvad tænker I, hvad synes I.”

28

29

Konsekvenser af konsultativ metode, fælles for faggrupperne

Mindre direkte logopædisk undervisning.

Øget inddragelse af daginstitutionspersonale og forældre vedrørende forløbet med et barn.

Inddragelse af et barns voksne

”Hvis der skal være værdi i vores indsats, så skal det jo være i et samarbejde med dem, der er omkring børnene i hverdagen. Og det er jo ikke kun institutionen, jeg tænker på, det er også forældrene.”

”…pædagogerne i børnehaven og forældrene er jo dem, der skal arbejde med barnet alle de timer, barnet ikke er i gruppe, så det vil jo sige, det er jo langt langt langt de fleste timer.”

30

Udfordringer ift. inddragelse af omgivelser

Ressourcer (viden/tid)

Ansvar

31

Eksempel, ressourcer

”Det eneste, jeg tænker på, det er, vil der så være en skævvridning? Vi kender godt de her forældre, der aldrig får taget kontakt, og (det er) måske nogle af de børn, der har allermest brug for os. Det har jeg sådan gået og tænkt på, hvor vi to har snakket om det, måske har jeg også sagt det til dig før. Der er nogle af de der anderledes familier, hvor vi faktisk synes, det er rigtig nødvendigt, de får noget bistand, og vil de forældre få kontaktet os?

32

Udfordringer ift. audiologopæden

Faglighed Ekspertposition

33

Eksempel, faglighed

”De arbejdede kun konsultativt, de var slet ikke ude og undervise. Og sådan er det slet ikke i mit hoved, slet, slet, slet ikke, fordi det synes jeg er en nedvurdering af vores faglige viden. Altså, jeg synes, det er så vigtigt, at vi også bruger dét, vi kan, og vi skal også undervise, vi er talehørelærere.”

34

Eksempel, faglighed

”…fordi jeg synes …det er enormt svært at være konsultativ omkring fonologi. Der er jo ikke så meget at spørge ind til, hvordan synes du, du kan hjælpe et k på vej. For der har jeg jo min faglige viden, og det er den, jeg skal give, og det er mit arbejde. Så det er igen, der er det sproglige, det kan man godt være konsultativ omkring. Og så er der den der helt konkrete fonologiske undervisning.”

35

Eksempel, ekspertposition

”Og dér er vi jo sådan lidt eksperterne, hvor vi egentlig har nogle ting på et stykke papir, hvor jeg synes lidt, dét, der sker, det er, at vi skal ligesom holde det her papir tæt ind til kroppen, for pyt med hvad vi har fundet ud af, hvad mener I om jeres barn. Det er sådan lidt kejserens nye klæder, synes jeg, fordi de er jo indkaldt, de har måske taget fri, de vil godt vide, hvad er der, hvad har de fundet ud af, hvad er det, vi skal gøre sammen.”

36

Ph.d.-afhandling

Kan downloades her: www.sdu.dk ‘Om SDU’ ‘Fakulteterne’ ‘Det Humanistiske Fakultet’ ‘Forskning’ ‘Ph.d.-uddannelser’ ‘Ph.d.-afhandlinger’

37

Kontakt

dorthehansen@language.sdu.dk

38