Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

SFI-KONFERENCE

21. OKTOBER 2015

MONA LARSEN, SENIORFORSKER

FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

60-64 år 65+ år

0

5

10

15

20

25

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

Pro

cent

Mænd Kvinder Alle

0

10

20

30

40

50

60

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

Pro

cent

Mænd Kvinder Alle

DAGENS OPLÆG

• Hvorfor er der flere ældre over 60 år, der arbejder?

• Udviklingen i Danmark sammenlignet med

udviklingen i Sverige og Tyskland

• Hvad er udfordringerne, hvis ældre skal arbejde

længere end i dag?

21-10-2015ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED 3

MULIGE FORKLARINGER PÅ, AT FLERE ÆLDRE ARBEJDER

• Regelændringer:

• Mere økonomisk attraktivt/nødvendigt at blive ved med at arbejde

• Højere uddannelsesniveau

• Bedre helbredstilstand

• Mindre fysisk hårdt arbejde

• Arbejdsgivere mere positivt indstillet over for at fastholde

ældre medarbejdere


REGELÆNDRINGER



REGELÆNDRINGER SIDEN 1999

· Efterløn:

· Reduktion i de økonomiske incitamenter til at på (fuld) efterløn

· Forbedrede muligheder for at kombinere efterløn og arbejde

· Afkortning af efterlønsperioden

· Folkepension:

· Folkepensionsalder nedsat fra 67 til 65 år

· Indførelse af opsat pension

· Indførelse af bundfradrag for indkomst ved personligt arbejde

· Begge ordninger:

· Alder for adgang til efterløn og folkepension stiger

· Alder justeres i takt med stigende levealder

VIRKER REGELÆNDRINGERNE?


57-ÅRIGES FORETRUKNE TILBAGETRÆK-NINGSALDER, 1997 OG 2012


3

43

2

1012

5 4

1

10 10

0

7

4

26

9

21

11

4

9 8

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

< 60 år 60-61 år 61 år 62 år 63-64 år 65 år 66-69 år 70+ år Fortsætte

så længe

som muligt

Ved ikke

Pro

cent

1997 2012


EKSEMPEL: JOBPLANEN GENNEMFØRT I 2008FOKUS PÅ INDSATS I FORHOLD TIL 65+

Formål:

• Forøge arbejdsudbuddet blandt personer over 65 år

Midler:

• Indførelse af bundfradrag for folkepensionister på 30.000 kr.

årligt for indkomst ved personligt arbejde

• Nedsættelse af beskæftigelseskrav for opsat pension (fra

1.500 til 1.000 timer)


BEGRÆNSET KENDSKAB TIL REGELÆNDRINGER I JOBPLAN

· Kendskab blandt berørte personer (årsskiftet 2011/12):

· 65-75-årige folkepensionister i arbejde:

· 12 pct. kender størrelsen af bundfradraget

· Personer på opsat pension:

· 13 pct. kender størrelsen af beskæftigelseskravet


FOLKEPENSIONISTER I ARBEJDE:

GØR BUNDFRADRAGET EN FORSKEL FOR…

… OM MAN ARBEJDER? ... ANTAL ARBEJDSTIMER?

8 4

42

10

86 90

58

88

6 5 2

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Mænd Kvinder Mænd,

kender

størrelsen

Kvinder,

kender

størrelsen

Ja Nej Ved ikke

2 2 6 8

92 9594 92

6 3

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Mænd Kvinder Mænd,

kender

størrelsen

Kvinder,

kender

størrelsen

Ja Nej Ved ikke


PERSONER PÅ OPSAT PENSION:

GØR NEDSÆTTELSEN AF BESKÆFTIGELSES-KRAVET EN FORSKEL FOR …

… OM MAN ARBEJDER? … ANTAL ARBEJDSTIMER?

2

95

3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Pro

cent

Ja Nej Ved ikke

1 3

93

4

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Pro

cent

Ja, flere timer Ja, færre timer Nej Ved ikke


VIRKER REGELÆNDRINGERNE?

• Begrænset kendskab til ændringer i Jobplanen

• Næsten ingen selvrapporterede effekter af Jobplanen

• Tegn på, at mindre justeringer har begrænset betydning

• Større justeringer har givetvis en effekt, fx forøgelse af

alder for adgang til efterløn og folkepension

• Også signaleffekt?

HØJERE UDDANNELSESNIVEAU?


UDDANNELSENIVEAU, BEFOLKNING: 60-64 ÅR


0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Lang videregående

Mellemlang videregående

Erhvervsfaglig og kort videregående

Ingen erhvervsuddannelse

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Lang videregående


Erhvervsfaglig og kort videregående


MÆND KVINDER

ERHVERVSDELTAGELSE, 60-64 ÅRFAKTISK


0

10

20

30

40

50

60

70

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Pro

cent

Mænd, faktisk Kvinder, faktisk

0

10

20

30

40

50

60

70

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Pro

cent

Mænd, faktisk Mænd, standardberegnet Kvinder, faktisk Kvinder, standardberegnet

18%

ERHVERVSDELTAGELSE, 60-64 ÅRFAKTISK OG STANDARDBEREGNET(uddannelse=1999-niveau)


29%

ERHVERVSFREKVENS, 60-64 ÅR, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 1999 OG 2012


Mænd Kvinder

57

46

57

67

81

42

36

40

58

75

0 20 40 60 80 100

Alle


Erhvervsfaglig og kort

videregående


Lang videregående

Procent

1999 2012

42

29

43

52

74

23

17

26

38

61

0 20 40 60 80

Alle



videregående


Lang videregående

Procent

1999 2012

ERHVERVSFREKVENS, 65-69 ÅR, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 2003 OG 2012


Mænd Kvinder

28

24

25

32

50

22

21

20

29

46

0 10 20 30 40 50 60

Alle



videregående


Lang videregående

Procent

2003 2012

13

9

14

16

36

8

7

10

13

32

0 10 20 30 40

Alle



videregående


Lang videregående

Procent

2003 2012

ANDRE MULIGE FORKLARINGER


FORBEDRET HELBRED: FLERE RASKE LEVEÅR

· Levealderen er stigende

· Jeune m.fl. (2008, 2015):

· Forventet antal leveår med dårligt helbred er faldet

· Den del af levetiden, hvor man er rask, er steget

· Størst forbedring for mænd


57-ÅRIGE: ”ARBEJDET KRÆVER FYSISK STYRKE”


58

42

3331

0

10

20

30

40

50

60

70

1997 2002 2007 2012

Pro

cent

57-ÅRIGE: ”TRIVSEL GENERET AF HØJT ARBEJDS-TEMPO ELLER TRAVLHED OG STRAMME TIDSPLANER”


50

5456 55

0

10

20

30

40

50

60

1997 2002 2007 2012

Pro

cent

2013: ”ØNSKER ARBEJDSPLADSEN AT FASTHOLDE MEDARBEJDERE EFTER, AT DE ER FYLDT 60 ÅR?”


55 5460

71

13 14

18

14

7 7

7

726 2515

9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

45-49 50-54 55-59 60-64

Pro

cent

I (meget) høj grad Delvist I (meget) ringe grad Ved ikke


MULIGE FORKLARINGER - OPSAMLING

· Regelændringer:

· Mindre justeringer har formentlig begrænset effekt

· Større justeringer spiller givetvis en rolle

· Signaleffekt?

· Stigende uddannelsesniveau (især kvinder)

· Forbedret helbred (især mænd)

· Færre har fysisk krævende arbejde

· (Mere?) positivt indstillede arbejdsgivere

DANMARK SAMMENLIGNET MED SVERIGE OG TYSKLAND



ERHVERVSFREKVENS, 60-69 ÅR, 2000-2014

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Pro

cent

Danmark Tyskland Sverige

0

5

10

15

20

25

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Pro

cent

Danmark Tyskland Sverige

60-64 år 65-69 år


HVORFOR STIGER ÆLDRES ERHVERVSDELTAGELSE MINDRE I DANMARK?

· Sverige:

· Fravær af ”efterløn” og en ”normal” tilbagetrækningsalder

· (Mere) omfattende reformer for at gøre det økonomisk attraktivt:

· at blive ved med at arbejde efter 65 år

· at ansætte personer over 65 år

· Tyskland:

· Fravær af folkepension, ren optjeningsbaseret pension

· Økonomisk nødvendighed ser ud til at spille en større rolle

· Danmark:

· Mindre økonomisk vækst

· Mindre vidtgående reformer

· Danskerne arbejder i højere grad af lyst?


DANMARK: ÅRSAGER TIL AT ARBEJDE, MENS MAN ER PÅ EFTERLØN ELLER FOLKEPENSION

· Vigtigst:

· Trives godt med at gå på arbejde (ca. 95 pct.)

· Har et spændende arbejde (80-90 pct.)

· Føler at evner værdsættes (80-90 pct.)

· Mindre vigtigt:

· Økonomiske årsager (30 pct.)

· Især veluddannede arbejder efter 65 år

HVAD ER UDFORDRINGERNE, HVIS ÆLDRE SKAL ARBEJDE LÆNGERE?



ISÆR UDFORDRINGER, HVIS VI VIL HAVE FLERE ÆLDRE TIL AT BLIVE EFTER PENSIONSALDEREN:

• Ikke normen at arbejde

• Typisk ikke økonomisk nødvendigt at arbejde

• Mindre justeringer af økonomiske incitamenter har begrænset effekt

• Skal der skrues op markant op for de økonomiske incitamenter til at

arbejde efter pensionsalderen?

• Nødvendigt at påvirke arbejdsgivernes incitamenter til at have

ældre ansat, der har passeret pensionsalderen?

OPSAMLING

• Alderen for, hvor længe ældre danskere arbejder, stiger

• Især vækst for 60-64-årige, især for kvinder

• Årsager til stigning:

• Større regelændringer, ændringer mht. uddannelse, helbred og fysiske

jobkrav og (mere?) positivt indstillede arbejdsgivere

• Ældres erhvervsdeltagelse stiger mere i Sverige og Tyskland

• Sverige: Mere økonomisk attraktivt at arbejde og at ansætte ældre

• Tyskland: Arbejde i højere grad en økonomisk nødvendighed

• Fremtidige udfordringer i Danmark:

• Ikke normen/økonomisk nødvendigt at arbejde efter pensionsalderen

• Behov for markant større økonomiske incitamenter til at arbejde?

• Nødvendigt at påvirke arbejdsgiveres villighed til at ansætte?


Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked

Presentations & Public Speaking

Transcript of Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked