Aftryk 1-2014

UDGIVET AF GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING NR. 01 · Februar 2014

branchen miljø

kreativitet design teknik

kommunikation ledelse medier udland

Har aldrig oplevet at få et nej

TEMA OM

GENERATIONS-

SKIFTE

Signe Grüner Hansen gør status halvvejs gennem et tiårigt glidende generationsskifte med sin far i LH Grafisk Vejen.

DEN FYSISKE BOG SKABER NÆRVÆR

111 TIPS FRA LASERTRYK: SÅDAN SKABER DU EN SUCCESAvis-on-demand i Sverige:NYE KIOSKER SÆLGER BLADE TRYKT PÅ STEDET

EJERSKIFTET SKAL PLANLÆGGES – I GOD TID

Hjælp til papirvalgetComputere kan ikke erstatte følelsen af papir og ingen andre medier er så let tilgængelige.

ngerspidser til hjerte og ndes papir der kan røre følelser såvel som papir til direkte information

ndes en lang række kendte varemærker som Galerie Art, Invercote, Scandia 2000, Colorit, Cyclus, Cocoon og Conqueror. Vi tilbyder undervisning og rådgivning til alle som, på den ene eller anden måde, deltager i papirvalget. Uanset om du arbejder på et trykkeri, reklamebureau, forlag, marketingafdeling eller som

ker. Og jo før du deltager i beslutningsprocessen desto bedre er det for slutresultatet. Som sagt: Hjælp til papirvalget? Just ask Antalis!

KUNDESERVICE 36 88 00 88 www.antalis.dk

Se � lmen!

PRINTING AND OFFICE PAPER • VISUAL COMMUNICATION SUPPORT MATERIAL • PACKAGING SOLUTIONS • SERVICES AND SOLUTIONS

AT-APcorp-DE-210x297.indd 4 24/08/11 18:57

februar 2014 aftryk 3

LEDERtekst: THOMAS TORP, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: THOMAS STEEN SØRENSEN

UDGIVET AF GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING NR. 01 · Februar 2014

branchen miljø

kreativitet design teknik

kommunikation ledelse medier udland

Har aldrig oplevet at få et nej

TEMA OM

GENERATIONS-

SKIFTE

Signe Grüner Hansen gør status halvvejs gennem et tiårigt glidende generationsskifte med sin far i LH Grafisk Vejen.

DEN FYSISKE BOG SKABER NÆRVÆR

111 TIPS FRA LASERTRYK: SÅDAN SKABER DU EN SUCCESAvis-on-demand i Sverige:NYE KIOSKER SÆLGER BLADE TRYKT PÅ STEDET

EJERSKIFTET SKAL PLANLÆGGES – I GOD TID

UdgiverGrafisk Arbejdsgiverforening

Redaktion og ekspeditionGrafisk ArbejdsgiverforeningHelgavej 26, 5230 Odense MT. 63 12 70 00www.ga.dk, [email protected]

RedaktionAdm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende)Redaktør Jeppe Lykke HansenTeknisk redaktør Lis LykkeJournalist Carina Krúnufjall Milling

KorrekturKonsulent Marie Raun Knudsen

AnnoncerPreben JensenT. 31 64 13 14, [email protected]

Design og produktionMediegruppen as

TrykAKA-PRINT A/S

ForsidefotoHyldager Fotografi

PapirTil dette nummer er papiret sponsoreret af Antalis.

Indhold: 115 g Galerie Art Volume

Omslag: 250 g Galerie Art Volume

SkriftbrugStagHelvetica

24. årgangISSN 2245-6694Kontrolleret oplag: 4.467 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Aftryk udkommer otte gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: [email protected].

Når du sidder med dette nummer af Aftryk i hånden, har jeg allerede haft min første måned jobbet som direktør for GA. Og hvilken måned det har været. Jeg har allerede hilst på mange af jer, og flere kommer til i den kommende tid. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har glædet mig rigtig meget til at komme i gang. Både med at lære jer alle at kende og med alle de opgaver, der ligger foran os. GA skal være med til at sætte dagsorde-nen, og det kommer vi også til. Jeg ved, at der er høje forventninger til os, og til at vi er i stand til fortsat at udvikle GA, så vi bedst muligt støtter jer som medlemmer i jeres virke. Vi skal bidrage til at sikre jer de bedst mulige rammebetingelser. Vi vil gøre, hvad der skal til for at leve op til forventningerne. Mange virksomheder i den grafiske branche er familievirksomheder, der ofte går flere generationer tilbage. Derfor sætter vi i dette nummer fokus på generationsskifte, og de mange udfordringer man står over for, når virksomheden går fra far til søn, eller - som hos LH Grafisk Vejen - fra far til datter. Hos dem planlagde de generationsskiftet til at forløbe gradvist over ti år. Og netop planlægningen og den lange gradvise overgang har været afgørende for, at de har haft en rigtig god oplevelse med processen. På vores temasider kan I læse Signe Grüner Hansens erfaringer med det gode generationsskifte. For andre går det knap så gnidningsfrit. Der er adskillige fælder og fald-gruber, og selvom man på forhånd er opmærksom på dem, ender mange alligevel med at falde i. Ole Strandbygaard måtte fx sige til sin egen far, at han ikke længere kunne sidde i bestyrelsen, ligesom samarbejdet med de to brødre heller ikke gik, og de også måtte forlade virksomheden. Alle endte dog som forsonede til sidst, men først da Ole Strandbygaard var den sidste Strandbygaard tilbage i virksomheden. I dag lægger han ikke skjul på, at det hele kunne have været bedre forberedt. Alt dette og meget mere kan I læse om på de kommende sider. Som nævnt tidligere er første punkt på programmet nu, at jeg skal ud og besøge mange af branchens aktører for at få et indtryk af, hvordan vi i GA bedst muligt arbejder for at forbedre jeres rammebetingelser. Vi har i branchen en spændende tid med store udfordringer foran os. Men det er også en tid med store muligheder. Det samme gælder for GA. Vi er i fuld gang med opgaverne, og jeg ser frem til et godt og frugtbart samarbejde med jer alle til gavn for den grafiske branche.

Nyt år, nye muligheder

”Jeg ser frem til et godt og frugtbart samarbejde med jer alle til gavn for den grafiske branche”

THOMAS TORP, ADM. DIREKTØR IGRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Mød GA påwww.linkedin.com/company/grafisk-arbejdsgiverforening

Hjælp til papirvalgetComputere kan ikke erstatte følelsen af papir og ingen andre medier er så let tilgængelige.

ngerspidser til hjerte og ndes papir der kan røre følelser såvel som papir til direkte information

ndes en lang række kendte varemærker som Galerie Art, Invercote, Scandia 2000, Colorit, Cyclus, Cocoon og Conqueror. Vi tilbyder undervisning og rådgivning til alle som, på den ene eller anden måde, deltager i papirvalget. Uanset om du arbejder på et trykkeri, reklamebureau, forlag, marketingafdeling eller som

ker. Og jo før du deltager i beslutningsprocessen desto bedre er det for slutresultatet. Som sagt: Hjælp til papirvalget? Just ask Antalis!

KUNDESERVICE 36 88 00 88 www.antalis.dk

Se � lmen!

PRINTING AND OFFICE PAPER • VISUAL COMMUNICATION SUPPORT MATERIAL • PACKAGING SOLUTIONS • SERVICES AND SOLUTIONS

AT-APcorp-DE-210x297.indd 4 24/08/11 18:57

Ved en fejl fik vi skrevet forkert papirsponsor på i nr. 8. Der skulle have stået Igepa. Vi beklager.

4 aft ryk februar 2014

INDHOLD

TEMA:

DET GODE

GENERATIONS-

SKIFTE

s. 24-39 Et generationsskift e er for mange den naturligste måde at give slip på livsværket på, men det kræver forberedelse og vilje fra alle parter, hvis det skal blive en succes. Planerne skal lægges før, de pludselig bliver akut aktuelle, og der skal tages højde for de ømme punkter, mens alle fortsat er gode venner. I dette nummer kigger vi på det gode generationsskift e.

Forberedelse gør forskellen

s. 62

s. 30s. 10

ARTIKLER

10 LaserTryk.dk afslører opskrift en på succes Mols og Grønborg udgiver bog med

111 tips til selvstændige – plus det løse.

16 Den fysiske bog skaber nærvær Selv Apple udnytter den fysiske

bogs særlige egenskaber.

18 Tre år i tryksagens tjeneste Tryksagskampagnen har fl yttet

holdninger hos målgruppen. De kreative tryksager huskes.

24 Det problemfrie generations-skift e

Signe Grüner er halvvejs gennem et tiårigt generationsskifte med sin far i LH Grafi sk Vejen.

30 Kunne ikke arbejde sammen med brødrene

Generationsskifte havde nær skabt splid i den over 100 år gamle fami-lievirksomhed Strandbygaard.

42 GTE udvider den digitale printafdeling

En digital trykmaskine blev en bedre investering end ventet for Grafi sk Trykcenter Esbjerg.

46 Svenske brødre vil sælge print selv-blade

Ricoh har sammen med to brødre udviklet et nyt kioskkoncept med aviser trykt på stedet.

52 Test: Latexblæk for kvalitet og bæredygtighed

Mimakis storformatprinter JV400-160LX er et positivt bekendtskab.

62 Den kreative vej frem Grønagers Grafi sk Produktion

arbejder sig væk fra det traditionelle kerneområde.

FASTE RUBRIKKER

06 Kort nyt14 Matri·x20 Kommunikation & ledelse22 Tekniknyt40 Nyt fra udland66 Miljø74 Nyt om navnes. 56

NEOPOST DANMARK A/S RØDAGER ALLÉ 22-24 • 2610 RØDOVRETelefon / Phone: +45 36 70 90 88 • Telefax: +45 36 70 08 77 • [email protected] • www.neopost.dk

OFFICIEL DISTRIBUTØR AF I DANMARK

NYHED!

Pr. 1. januar 2014 er Neopost Danmark A/S officiel distributør af GMP i Danmark. Med det omfattende program af kacherings- og lamineringsanlæg

kan vi levere udstyr til enhver opgave.

LAMIMASTER SerienIn-line & On-line laminering

Kontakt os for mere information

Øst: Jørn Lindberg-Levin Vest: Jesper Koch Tlf.: 36 70 90 88 Tlf.: 36 70 90 88Mobil: 40 60 64 03 Mobil: 40 60 34 [email protected] [email protected]

The World Leader in Laminating & Finishing Technologies

LAMIMASTER FUNKTIONER• Rulle til rulle laminering• Dobbelt anti-krøl system• Fotokvalitet laminering m/ forskellige overflader• Stabil og høj vedhæftningseffekt med induktionsruller• Nyt GMP ”sleeking” overføringssystem med mange effekter• Kan integreres med digitale print- systemer, med eller uden oprulning.

Vi leverer tilbehør og yder service på alle tidligere modeller af GMP maskiner – herunder Excelam 1065, Excelam 1600

og GMP Graphicmaster modeller.

Kontakt os for tilbehørsprogram og tilbud på service/opgradering af eksisterende maskine.

Aftrk_A4_GMP_lamimaster_2.2.indd 1 22-01-2014 13:37:40

NEOPOST DANMARK A/S RØDAGER ALLÉ 22-24 • 2610 RØDOVRETelefon / Phone: +45 36 70 90 88 • Telefax: +45 36 70 08 77 • [email protected] • www.neopost.dk

OFFICIEL DISTRIBUTØR AF I DANMARK

NYHED!

Pr. 1. januar 2014 er Neopost Danmark A/S officiel distributør af GMP i Danmark. Med det omfattende program af kacherings- og lamineringsanlæg

kan vi levere udstyr til enhver opgave.

LAMIMASTER SerienIn-line & On-line laminering

Kontakt os for mere information

Øst: Jørn Lindberg-Levin Vest: Jesper Koch Tlf.: 36 70 90 88 Tlf.: 36 70 90 88Mobil: 40 60 64 03 Mobil: 40 60 34 [email protected] [email protected]

The World Leader in Laminating & Finishing Technologies

LAMIMASTER FUNKTIONER• Rulle til rulle laminering• Dobbelt anti-krøl system• Fotokvalitet laminering m/ forskellige overflader• Stabil og høj vedhæftningseffekt med induktionsruller• Nyt GMP ”sleeking” overføringssystem med mange effekter• Kan integreres med digitale print- systemer, med eller uden oprulning.

Vi leverer tilbehør og yder service på alle tidligere modeller af GMP maskiner – herunder Excelam 1065, Excelam 1600

og GMP Graphicmaster modeller.

Kontakt os for tilbehørsprogram og tilbud på service/opgradering af eksisterende maskine.

Aftrk_A4_GMP_lamimaster_2.2.indd 1 22-01-2014 13:37:40


Er DU klar til forandringen?!

Er du klar til HP

Designjet L25500?

- Så ring på 7581 4599

og bestil tid til Danmarks

præmiere i uge 49!Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

Print der omgående er klar til efterbehandling – ingen tørre tid.

Ingen daglige vedligeholdelses rutiner.

Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder.

Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer.

Speciel ventilation ikke påkrævet.

ENERGY STAR kvalificeret produkt.

Skabt til indoor og outdoor markedet.

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR

EWJ A/SRosas Minde Vej 49 | DK-7120 Vejle Ø

Telefon +45 7581 4599 | Fax +45 7581 [email protected] | www.ewj.as

www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as

Epson Stylus Pro GS6000: er 64” bred arbejder i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned til 3,7 pl. 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi er den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan,

LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print.

Den nye Epson solventprinter er i stand til at printe fotos i høj kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum.

www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as

SE HER!

storformat printer fra Epson...EWJ præsenterer den

første SOLVENT

Model Epson Stylus Pro GS6000. Printeren forhandles

i Danmark af EWJ.

EWJ_annonce_297x210.indd 1 27/08/08 13:20:40









SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK, GRAFISK OG FOTOGRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.










SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


Kom og se masser af andre spændende maskiner fra HP, herunder også Latex L25500, Neolt, Kala, Canon, ROWE, Gera og Keencut.

Print & sign 201114.-15. september 2011 – Bella Center22.-23. september 2011 – Forum Horsens

Kom og mød os på

LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. Print med hvid og lak. Roll to Roll-system eller flatbed funktion. Består af 2 borde der sammen med det justerbare printhoved gør, at der kan printes direkte på 13mm tykke plader, eksempelvis karton, glas, aluminium, Kapa plader, polycarbonat og akryl.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

Se nyhederne fra Roland LEF-12 UV-LED flatbed printer 335 x 310mm. Frihøjden på 100mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smart-phones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt designede genstande m.m. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

BN-20 Verdens første Eco-Solvent desktop inkjet skære-printer som kan printe metallic.Cut og print i fuldfarvet grafik i 20” med fantastiske effekter.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

LEJ-640 vises

ikke i Bella Center

men der afholdes

demodag hos Roland

i november 2011.


Vi har svarene og dokumentationen klar – kontakt os for yderligere information og kom med på den nyeste blækteknologi …LATEX BLÆK – DEN NYE STANDARD

Myter om:Medieudvalg

HastighedEnergiforbrugMiljøvenlighed

Lad os få afLivetMYTERNE OMkRiNg

HP LATEX TEkNOLOgiEN!

HP Latex 260

HP Latex 280

køb nu til en RigTig skarp pris

KORT NYT

NÆSTE ÅRS PANTONEFARVE:

FARVEN LILLA HOLDER STADIG Radiant Orchid. Det hedder næste års pan-tonefarve, der kommer til at præge farvebil-ledet. Farven er ifølge Pantone en harmoni af lilla med rosa undertoner. Radiant Orchid skaber opmærksomhed og er allerede blevet anvendt af mange berømte modeska-bere i deres forårskollektioner. Farven er en kombination af varme, kulde og lavendel. Den er en komplementærfarve til olivengrøn og mørkere grønne nuancer.

Model 7000 er Bindomatics seneste lim-binder til mindre oplag. Modellen erstatter 101DFS, som var en af de første mindre, automatiske limbindere. 7000-modellen har en kapacitet på 30 dokumenter i minuttet og klarer op til 300 sider i én indbinding. Med nye funktioner har man endda også kunnet øge holdbarheden og kvaliteten på limbundne applikationer.

INDBINDING:

OPGRADERET LIMBINDER TIL MINDRE OPLAG

Sun Chemical har udvidet deres farveserie Sun Vetro med Vitrocure SVC. Der er tale om en UV-farve, som er udviklet specifi kt til tryk på glas. Virksomhederne vil kunne få den nye UV-farve i en række forskellige toner og specialeffekter. Sun Vetro med Vitrocure SVC kan blive brugt til tryk på ikke bare glas, men også keramik og bestrøgne metaller.

GLAS MED UV-TRYK:

SUN CHEMICAL UDVIDER MED FARVE TIL GLAS

Datagraf hjælper blade med at gå onlineBladpuljens støttekroner til foreninger med et ideelt formål er netop blevet fordelt for 2014. De 32 mio. kr. bliver fordelt ud på 662 blade. Det er godt 100 færre i for-hold til 2013, og samtidig vil loftet for støtten falde over de næste år. Datagraf er af Kulturstyrelsen valgt til at støtte de såkaldte "ideelle blade’"med at blive digitaliserede i takt med, at støtten nedtrappes. Der er afsat tre mio. kr. til arbejdet med at gøre bladene digitale. Konkurrencen om opgaven stod mellem Danske Medier og Datagraf. Og det endte altså med, at det blev Datagraf, der fi k rollen som underviser. Allerede fra første kvartal 2014 forventes de første seancer at gå i luften.

Goddag og farvel til direktørenKort efter nytår tog GA og en lang række venner af huset afsked med den netop afgåede direktør Lars Bram og bød hans afl øser Thomas Torp velkom-men ved en stor goddag- og farvelre-ception i GA’s domicil på Helgavej. Her blev de fremmødte trakteret efter alle kunstens regler, og GA’s formand Palle Rosendahl holdt tale for dem begge. – Det er jo sådan, Lars, at når det går godt, får formanden æren, og når det går skidt, er det direktørens skyld. Men ret skal være ret. Du har hentet mange sejre hjem for GA, lød det bl.a. fra formanden, der forsatte: – Du har tjent branchen trofast i mere end 30 år. I dag har den sine udfordringer, men i forhold til kerne-medlemmerne afl everer du et GA, der er helt i trit. De ydelser, som falder inden for dine kernekompetencer – embedsværket og det juridiske – er der 100 pct. styr på. GA har aldrig været stærkere eller skarpere på ydelserne over for medlemmerne. Til den nye mand ved roret, sagde formanden bl.a.: – De tider, hvor den, der lever skjult, lever godt, er endegyldigt forbi, og de kommer aldrig tilbage igen. Og godt for det. Jeg ser frem til at følge dig, efterhånden som du får sparket dørene ind på Slotsholmen.

Digitaltrykt emballage vokserBehovet for emballage stiger hos de europæiske mærkevarer. Det viser Infotrends nyeste undersøgelse. Under titlen ”Packaging and The Brand Ow-ner: Europe” har de set på de vigtigste spørgsmål om emballage, emballa-getryk og etiketter hos 250 mærkevareproducenter inden for fødevarer, drik-kevarer, helsekost og skønhed m.m. Derudover indgår der 100 respondenter fra europæiske etiketproducenter og emballagevirksomheder. Undersøgelsen viser bl.a., at de korte serier inden for emballage- og etikettryk vil vokse mel-lem 27 til 32 pct. afhængig af applikationen.

Er DU klar til forandringen?!

Er du klar til HP

Designjet L25500?

- Så ring på 7581 4599

og bestil tid til Danmarks

præmiere i uge 49!Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

Print der omgående er klar til efterbehandling – ingen tørre tid.

Ingen daglige vedligeholdelses rutiner.

Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder.

Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer.

Speciel ventilation ikke påkrævet.

ENERGY STAR kvalificeret produkt.

Skabt til indoor og outdoor markedet.

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.









SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.










SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK, GRAFISK OG FOTOGRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.










SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


Kom og se masser af andre spændende maskiner fra HP, herunder også Latex L25500, Neolt, Kala, Canon, ROWE, Gera og Keencut.

Print & sign 201114.-15. september 2011 – Bella Center22.-23. september 2011 – Forum Horsens

Kom og mød os på

LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. Print med hvid og lak. Roll to Roll-system eller flatbed funktion. Består af 2 borde der sammen med det justerbare printhoved gør, at der kan printes direkte på 13mm tykke plader, eksempelvis karton, glas, aluminium, Kapa plader, polycarbonat og akryl.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

Se nyhederne fra Roland LEF-12 UV-LED flatbed printer 335 x 310mm. Frihøjden på 100mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smart-phones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt designede genstande m.m. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

BN-20 Verdens første Eco-Solvent desktop inkjet skære-printer som kan printe metallic.Cut og print i fuldfarvet grafik i 20” med fantastiske effekter.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

LEJ-640 vises

ikke i Bella Center

men der afholdes

demodag hos Roland

i november 2011.



Myter om:Medieudvalg

HastighedEnergiforbrugMiljøvenlighed

Lad os få afLivetMYTERNE OMkRiNg

HP LATEX TEkNOLOgiEN!

HP Latex 260

HP Latex 280


HP Latex 260

køb nu til en RigTig skarp pris


KORT NYT

MINDRE OPLAG:

NYE OCÉ PLOTWAVES TIL STORFORMATCanon præsenterer to nye printere, Océ PlotWave 340 og 360. Begge er udviklet til print, kopiering og scanning af tekniske dokumenter i mindre oplag. Printerne er konstrueret til brugere, der arbejder på projekter med fl ere involverede parter, som kan arbejde via online-portaler eller cloud-baserede tjenester. Maskinerne er forsynet med det nye Océ ClearConnect multi touch-panel, hvilket giver mange nye muligheder.

Konica Minolta har endnu engang modtaget en BLI PRO Award fra Buyers Laboratory LLC’s (BLI). Bizhub PRESS 1250/1250P har som den eneste model i sin klasse opnået fem stjerner for sin produktivitet og modtager derfor prisen ”2014 PRO award” for at være et enestående sort/hvid-produk-tionssystem inden for kategorien “Outstan-ding Monochrome Light- to Mid-Volume Production Device”.

OUTSTANDING DEVICE:

FEM STJERNER TIL KONICA MINOLTA

Enfocus har frigivet PitStop Pro og PitStop Server version 12.1, som er fuldt kompa-tibelt med Apples seneste OSX v. 10.9, også kendt som Mavericks. PitStop 12.1 er gratis for nuværende PitStop 12-bruge-re. PitStop 12.1 er også kompatibelt med Windows 8.1 og Windows Server 2012 R2. Den store fordel med PitStop er, at brugerne kan manipulere alt i en PDF-fi l uden at skulle åbne nye applikationer.

ARBEJD I PDF:

PITSTOP12.1 UNDERSTØT-TER OSX MAVERICKS

Scanprint fl ytter ind hos Stibo GraphicInden sommerferien 2014 fl ytter Scanprint fra adressen i Viby til Saturnvej i Hor-sens. Her vil de fremover dele adresse med Stibo Graphic. Scanprint fortsætter som hidtil som en selvstændig virksomhed i Stibo-koncernen. – Scanprint vil også fremover være det Scanprint, som kunderne kender, men vil med fl ytningen blive yderligere styrket grundet de store synergier, der er i et tæt samarbejde, udtaler Søren Henriksen, adm. direktør for Stibo Graphic.

Svanen version 5.3 udsættes i tre månederDet nye kriteriesæt for det Nordiske miljømærke Svanen version 5.3, hvis ikrafttræden offi cielt skulle ske med udgangen af marts måned 2014, ud-skydes i tre måneder. Det giver alle virksomheder, der øn-sker at forny deres nuværende licens, lidt mere tid. GA skal dog opfordre alle medlemmer, der ønsker at ansøge om fornyelse af deres licens, til at påbegynde arbejdet allerede nu. Dette kan eventuelt gøres ved at foretage en foranalyse af de nye tekniske og administrative krav og på den bag-grund tage stilling til, om virksomheden ønsker at genansøge eller vil satse markedsstrategisk på andre områder eller miljømærker.

Få 10.000 kr. for praktikantenLav en uddannelsesaftale med en grafi sk elev og få en kontant beløn-ning. Sådan lyder det nyeste tiltag fra GA Østjylland. Praktikpladspræmien er gældende for de første ti uddannelsesaftaler med grafi sk teknikerelever og mediegrafi ke-relever, der indgås i 2014, dvs. uddan-nelsesaftaler underskrevet og iværksat fra 1. januar til og med 31. december. Præmien gælder for GA’s medlemsvirk-somheder i GA Østjyllands område, og virksomheden er først berettiget til præ-mien efter prøvetidens udløb. Afbrydes uddannelsesaftalen i prøvetiden, vil der ikke blive udbetalt præmie. Uddannel-sesaftaler, der allerede er indgået før 1. januar 2014, vil ikke blive belønnet.

GA med i stort energiprojekt”Energy Management Standardization in Prin-ting Industry” er titlen på et stort europæisk projekt, som GA er kommet med i. Projektet udføres i samarbejde med Holland, Tyskland, Tjekkiet og Spanien og løber over 30 måneder fra 1. marts i år. GA’s kompetencer og viden om energiforhold gør, at de spiller en central specialistrolle i projektet. – Det betyder, at vi får stor indfl ydelse på, hvilke værktøjer og standarder der udvikles. Særlig det sidste er et vigtigt strategisk element i vores arbejde for at sikre vores medlemmer ensartede internationale forretningsvilkår på CSR-området, fortæller Carsten Bøg, afdelingsleder hos GA’s miljøafdeling.


KORT NYT

Eksport til Norge og Sverige?GA har fået udarbejdet to analyser af det norske og svenske marked. Resul-taterne bliver præsenteret på to møder, hvor cheferne for handelsafdelingerne i Oslo og Stockholm fortæller om mulig-hederne. Møderne afholdes den 3. marts i Aarhus i Væksthus Midtjylland i Incuba Science Park kl. 9.30 – 11.00 og den 4. marts i Udenrigsministeriet i København kl. 9 - 10.30. Det koster 250 kr. for GA-medlem-mer at deltage. Tilmelding til [email protected]

OSCAR DE L'EMBALLAGE:

PRIS TIL HOTTE IFOILMGI’s iFoil-maskine har vundet “Best New Production Equipment”-prisen ved den årlige Oscar de l'Emballage-ceremoni. iFoil-maskinen kan både præge og trykke med hot foil i en total digital proces. Der er ikke behov for plader, da alt kontrolleres af rippen via digitale filer. Det gør opstartstiden meget kort - kun et par minutter tager det ifølge MGI. Da der er tale om en helt digital proces, kan der produceres med variable data med prægede eller hot foil-effekter.

Konvolutten er det første, modtagerne ser, når de åbner postkassen. Det er derfor her, den første interesse for budskabet kan skabes. Nu bliver det lettere at gøre fx direct mails i små oplag mere fuldendte uden at det vælter budgettet. Printech har Xantés digitale multimedieprinter, Impressia, i deres sortiment. Det er en printer, der kan køre mange forskellige opgaver som fx brochu-rer, labels, banners og konvolutter.

DIRECT MAIL:

PRINTER TIL KONVO- LUTTER I SMÅ OPLAG

Kodak Sonora XP Process Free Plates, som benyttes meget af mellemstore tryk-kerier, bliver nu mere anvendelige for store kommercielle trykkerier. Med en ny, stor pladestørrelse kan flere skifte til procesfri pladeproduktion og opnå miljømæssige og økonomiske fordele, uden at det går ud over produktiviteten for virksomheden.

PROCESFRI PLADEPRODUKTION:

NY PLADESTØRRELSE FOR KODAK SONORA

De seneste års enorme digitalisering betyder, at vi nu i visse grupper ser en mod-bølge mod det digitale. Det fortæller Morten Gade, digital chef hos Kontrapunkt, til Dansk Kommunikationsforening, der har lavet en artikel om digitale trends i 2014. – Vi vil værdsætte fysiske produkter og fysiske interaktioner mere. Der kommer stadig nye magasiner på hylderne, væksten i tidsforbruget på Facebook er endelig stilnet af, siger han. Morten Gade henviser blandt andet til en amerikansk undersøgelse, der viser, at 62 pct. af de 16-24-årige vælger den fysiske bog frem for e-bogen. Det stemmer også godt overens med den YouGov-undersøgelse, der er lavet for GA, som viser, at blandt de danske 18-34-årige er bogen det medie, 72 pct. ville savne mest, hvis det forsvandt.

Digital chef:

Fremtiden er på tryk

Fortsat færre foreningsbladePortostøtten blev fjernet i 2004. Siden er det ene foreningsblad efter det andet bukket under. Bladdøden har især ramt blandt andet patientforeninger, bistandsorganisationer og lignende. Det skriver MediaWatch. Mange foreningsblade er de seneste ti år forsvundet. Formentlig som følge af, at fire ud af ti blade har mistet det såkaldte distributionstilskud, som er-stattede den nu afskaffede portostøtte. De resterende foreningsblade har desuden måttet skære i antallet af sider og udgivelser for at få det hele til at løbe rundt. Det er ifølge Danske Medier særligt de såkaldt ideelle foreninger som pa-tientforeninger, bistandsorganisationer, kirkelige foreninger, idrætsforeninger og velgørende organisationer, der bliver ramt, fordi mange af dem er afhængige af pengeindsamling gennem medlems-bladene.

10 aftryk februar 2014

IVÆRKSÆTTERItekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: LASERTRYK.DK

Esben Mols Kabell og Anders Grønborg har uomtvisteligt skabt en succes med LaserTryk.dk. Nu deler de ud af deres erfaringer, så andre kan forsøge at gøre dem kunsten efter.


IVÆRKSÆTTERItekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: LASERTRYK.DK

LaserTryk.dk's resultater taler for sig selv. Siden etableringen i 1999 er det lykkedes de to stiftere, Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, at skabe Skandi-naviens største digitaltrykkeri med en trecifret millionomsætning og et tocifret millionoverskud. Nu har de besluttet at løfte sløret for deres metoder. I bogen ”111 tips, du vil elske, hvis du er leder af en virksomhed” giver de 135 tips om alt fra, hvordan du downloader en smart plugin til outlook, til hvordan du sikrer præcis den korrekte bemanding af dit kundecenter. Og hvis du er forvirret over antallet af tips, så bare rolig, forklaring følger længere nede i artiklen. De to forfattere forklarer, at de har valgt at dele ud af deres erfaringer for at markedsføre sig, men der er også en anden dagsorden. – Vi vil gerne samarbejde med flere trykkerier. Branchen er inde i en kon-solideringsfase, og det er ikke nogen hemmelighed, at vi har købt nogle tryk-kerier, og vi vil gerne købe flere, forklarer Anders Grønborg, hvorefter Esben Mols Kabell bryder ind: – Vi vil gerne vise, at vi måske ikke er så slemme, men at vi faktisk kunne være spændende at samarbejde med, siger han. Det med at bryde ind, gør de meget. Supplerer hinanden og følger op på det, den anden siger, mens vi sidder og taler i deres mødelokale i bygningerne på P. O. Pedersens Vej i Aarhus N. Møde-lokalet i sig selv er dokumentation for, at bogen vitterlig er meget konkret. Her står det kioskkøleskab, som de beskri-ver, hvordan de sikrer, altid er fyldt op på en bestemt måde med Cola Zero,

Esben Mols Kabell og Anders Grønborg udgiver bog med 111 tips til selvstændige – plus det løse.

LaserTryk.dk afslører opskriften på succes


GET EXTRAPOWER.and enable your print business to transform itself.

KONICA MINOLTA PP INTEGRATED CAMPAIGN

I WANT MY BUSINESS ENABLED TO BE MORE PRODUCTIVE AND COST EFFICIENT

www.konicaminolta.co.uk/enableyourbusiness#enableyourbusiness

IPEX 2014 ad 210x297.indd 1 23/01/14 15.09

”Det er bare med at sætte nogle systemer op, der sikrer, at tingene sker” ESBEN MOLS KABELL, DIREKTØR, LASERTRYK.DK

og det whiteboard, som det minutiøst er skrevet ned, skal rengøres ekstra en gang om måneden. – Der er ikke noget værre end, at man aftaler noget, og så går det i glemme-bogen. Sæt en mail op, som minder folk om det, siger Esben Mols Kabell.

Kontroversielle tipsBogen består imidlertid af meget andet end rengøringstips, og de to forfattere er godt klar over, at visse af deres metoder vil kunne vække anstød. Fx at overvåge medarbejdernes e-mail eller at købe privat ind på fi rmakortet for at teste, om bogholderiet nu også fanger det inden for 48 timer, som de skal. – Nogle af vores tips er kontroversielle. Jeg tror bare, at når man gør det i den rette ånd, kan medarbejderne også forstå hvorfor, det er vigtigt, siger Anders Grøn-borg. Pointen er, at når oplysningerne ikke bruges til at dunke folk oven i hove-det med, men til at hjælpe dem til at blive bedre, vil det også virke efter hensigten. – Folk tænker; heldigt, at jeg fi k denne mail i stedet for en skideballe. Det er bare at sætte nogle systemer op, der sikrer, at tingene sker, siger Esben Mols Kabell. De to understreger, at selv om nogle af tipsene i bogen opsætter nogle fi rkantede normer for, fx hvordan man vurderer, om et kundecenter har den rette bemanding (hvis en har ferie, og der kommer en sygemelding oven i, skal det udløse overarbejde, ellers er der for mange ansatte), er det også noget, man hele tiden skal holde øje med og løbende tilpasse. – Vi skal stadig rundt og se, om folk er røde i hovederne. Men hvis ingen lægger mærke til, at der er to væk, er det et problem. Så passer du ikke dit arbejde som leder, siger Esben Mols Kabell. Han forklarer, at det ikke nød-vendigvis handler om at fyre folk, men måske bare at fl ytte dem hen i en anden afdeling. Samtidigt råder han til, at man ikke bare genansætter pr. automatik, når en medarbejder fl ytter: – Jeg vil godt vædde på, at der er mange steder, hvor der er i hvert fald

tre ansatte for meget. Og det skal man kigge på, når man har overskud. Hvis en virksomhed har et overskud på en halv million, og i virkeligheden kunne undvære tre medarbejdere, ville virksom-heden kunne langt mere end fordoble overskuddet.

Deler ud af arvesølvetDe to virksomhedsejere ved godt, at de nu giver en masse værdifuld viden direkte videre til deres konkurrenter, men de tror begge, at de positive effekter af bogen for LaserTryk.dk vil være større. Direkte adspurgt om det vil kunne opfat-tes som lidt arrogant, lyder svaret fra Anders Grønborg: – Hmm, jeg tror ikke, at nogen vil opfatte det som arrogant. Nogle vil sikkert opfatte det som dumt, som at vi sælger ud af arvesølvet. Der er også fl ere at dem, vi samarbejder med, der har spurgt, om vi nu også opfatter det som et klogt move. Vi ved godt, at der er en risiko for, at folk kopierer os, men vi håber også, at folk læser bogen og synes, vi er en spændende virksomhed.

Markedsføring handler også om friendsEt af bogens formål er også at gøre op med forældet tankegang omkring mar-kedsføring. – I dag er alle brugere små markeds-føringsmaskiner. Hvis man giver dem en

god oplevelse, er man kun nogle få klik fra at komme ud til deres 600 venner. Hvis man lige giver lidt ekstra, så får du dem til at fortælle om den positive oplevelse. Fx kan en restaurant give en 42 kroners kop kaffe, som kun koster dem to kr. at lave, oveni til deres kunder og lynhurtigt få markedsføring for tusind kr., forklarer Esben Mols Kabell. Samtidig vil de også gerne fortælle, at det ikke kræver et grundlæggende digitalt koncept at få succes i dag, men at man faktisk kan bruge de samme principper i en helt traditionel branche som den grafi ske.

Har selv udviklet ordrestyringssystemetEn del af forklaringen på LaserTryk.dk's succes ligger i, at de fra starten selv har udviklet deres ordrestyringssystem, hvil-ket de også uddyber i bogen. I dag har de ligeså mange it- og markedsførings-folk ansat, som de har teknisk personale i produktionen. Anders Grønborg for-klarer, at det helt overordnede er, at de har adgang til al data, og at de selv har personalet til at arbejde med systemet: – Vi har det meste inhouse: Tænk en gang hvis vi skulle købe de her ydel-ser ude i byen. Jeg ved godt, hvad det koster at få en konsulent ud, om det så bare er for at rette et komma. – 6.000 kr. senere, bryder Esben Mols Kabell ind med et grin. Helt i bogens ånd kan alle tips skan-nes vha. QR-koder, så de to forfattere hele tiden kan følge med i, hvilke tip folk fi nder interessante og deler med deres venner. Her til sidst vender vi lige som lovet tilbage til titlen. 135 tips i en bog, der hedder 111 tips. Det giver jo ingen mening, men jo. Et grundlæggende tip i bogen (alene det tip har 16 undertips) er nemlig altid at give folk lidt mere, end de forventer. Således er der dermed også lagt 24 tips gratis oven i hatten til dem, der køber bogen.

Den med månedens bog står for LaserTryk.dk's egen regning, men et er sikkert. Det er en bog, der vil blive læst med stor interesse af mange af landets virksom-hedsledere.

Bogen kan bl.a. købes hos saxo.com.

GET EXTRAPOWER.Visit us at IPEX 24.–29. 3. 2014Hall N1,Booth C130 London, UK

and enable your print business to transform itself.

KONICA MINOLTA PP INTEGRATED CAMPAIGN

I WANT MY BUSINESS ENABLED TO BE MORE PRODUCTIVE AND COST EFFICIENT

www.konicaminolta.co.uk/enableyourbusiness#enableyourbusiness

IPEX 2014 ad 210x297.indd 1 23/01/14 15.09


TYPOGRAFI, LÆSELIGHEDtekst: HENRIK BIRKVIG ([email protected] )

MA

TR

I· X

HENRIKBIRKVIGGrafisk designer, MD, er forfatter, underviser, for-sker og konsulent med speciale i skrift og typografi.Ansat på Danmarks Medie- og Journalist-højskole i København.

foto: THOMAS STEEN SØRENSENfoto: THOMAS STEEN SØRENSEN

FO

TO: K

AR

ST

EN K

LEIN

Eller skal de bare være der for at blive set? Fordi de plejer at optage noget plads i et layout af grafi sk/visuel kommunikation? De fl este tekster, der bliver skrevet og typograferet, kommer nok til verden for at blive læst. Fordi skribenten har en forestilling om en læser "i den anden ende". Men typogra-fi sk læselighed kan være en kompliceret aff ære.

Skal tekster læses?

Selv om skriftsprogets død til fordel for kommunikation med billed er og ikoner er forudsagt mange gange de seneste årtier qua nye teknologier og me-dieplatforme, er det gået lige modsat: der produceres tekst i et omfang som aldrig før, men ikke nødvendigvis i den "klassiske" form af længere brødtekster, men som kortere tekster og løse ord. Tekster som er til navigation eller i form af overskrifter sammen med illustrationer.

Og alle tekster skal natur-ligvis have en visuel form: de skal typograferes. Det er der jo ikke noget nyt i, men det er noget af en nyhed at forsøge at udarbejde en norm for typo-grafi ske forhold, anbefalinger og kotymer, så de bliver så nemme at læse som muligt. Det har tyskerne forsøgt sig med.

Læsning og læsningMen hvor meget/mange af teksterne bliver læst? Og med hvilken koncentration? Så man kan huske, hvad der stod? Så man kan handle på grundlag af tekstens informationer? Osv.

Man kan som tekstpro-ducent med indfl ydelse på tekstens typografi ske form kun forsøge at gøre det nemt for læseren at tage stilling til, om han/hun gider at læse dele eller hele teksten.

Hvis du overhovedet er kom-met helt herned i brødteksten, hører du formodentlig nu til et mindretal. Mange vil kun nå til overskriften, kigge lidt på billedet, pluklæse i manchet-ten og derefter bladre videre i magasinet Aftryk.

Vi er i høj grad blevet scan-nende læsere: Vi leder efter no-get, som vi enten mener, vi skal læse, eller som er så interes-sant, at vi (måske) bliver ved til

den bitre ende. Vi pluklæser og læser på rigtigt mange forskelli-ge måder, og ikke mindst derfor kan det være meget vanskeligt at lave videnskabelige forsøg, der skal bidrage til, at vi forstår typografi ens rolle i forbindelse med læseprocessen, der er en kompliceret affære.

Forskellene i læsemåder på en skærm, på papir eller på et motorvejsskilt kan også betyde store forskelle i de typografi ske valg, der skal træffes i forbin-delse med arbejdet med grafi sk design og kommunikation.

I praksis foretages disse valg på grundlag af, at vi gennem århundreder har opsamlet viden om, hvad der virker bedre end andet. Hvor stor skal skriften være? Hvor meget skal linjeaf-standen være? Hvor lange må linjerne være? Hvilken skrift skal benyttes? De valg træffer vi på grundlag af erfaring og skøn = faglig praksis og kutymer.

februar 2014 aft ryk 15

TYPOGRAFI, LÆSELIGHEDtekst: HENRIK BIRKVIG ([email protected] )

Videnskaben giver sjældent entydige svarDisse kutymer og regler er så overleveret gennem uddannelse af typografer og de-signere, men meget få af reglerne er 100 pct. understøttet videnskabeligt. Ikke mindst fordi man kan grave undersøgel-sesresultater frem, som direkte modsiger hinanden.

Videnskabelige forsøg på det læselig-hedsmæssige område er foretaget siden midten af 1800-tallet og foregår også i dag, men giver sjældent designverdenen resultater, der kan omsættes direkte til viden om, hvordan der skal/bør vælges, når en given typografi skal designes til en given kommunikationsopgave.

Derfor formidles regler og kutymer gerne af personer som mig (undervi-sere) med en ambition om, at det giver inspiration til at tænke sig om, men ikke nødvendigvis et sæt regler, der skal/kan følges slavisk.

DIN 1450Det tyske DIN, Deutsche Institut für Nor-mung, udsendte i 2013 standarden DIN 1450, Schriften – Leserlich keit. Den er

udarbejdet af en komité af skrifteksper-ter suppleret med specialister indenfor optik, synsvidenskab og lysteknologi.

Standarden er den foreløbige tredje udgave og bygger på udgaver fra henholdsvis 1984 og 1993, men er nu udbygget med et langt mere holistisk greb, der bl.a. tager højde for skrift i det offentlige rum og skrift beregnet på læsning af synshandikappede.

Et meget konstruktivt bidrag til den overordnede typografi ske "værktøjskas-se" er forsøget på at afklare begreber og fagudtryk. I den typografi ske verden er der nemlig en hel del begreber, der ikke er 100 pct. præcist defi neret. Dette gør et standardiseringsarbejde vanskeligt, når man forsøger at opstille normative kriterier og anbefalinger.

Tænk bare på at der kan refereres til to forskellige udgaver af det typografi ske målesystem (der i sig selv rummer pro-blemer i forhold til fx skærmtypografi !).

Tyskerne forsøger at "skære igen-nem" og foreslår et normativt skriftstør-relsesbegreb i form af størrelsen på en given skrifts x-højde udtrykt i mm.Det er der fornuft i.

Tre af en slagsStandarden opererer med de tre kendte kategorier af tekst/typografi : Signalisa-tionstext (displaytypografi ), Konsultati-onstext (små skriftstørrelser og tekst, der ikke skal læses kontinuert) samt Lese-text (brødtekst, der skal læses kontinu-ert). Denne opdeling giver god mening, fordi den fordrer forskellige krav til fx valg af skrift og skriftstørrelse og også ansporer til tænkning i, hvor en given tekst gengives, dvs. konteksten: Er det et motorvejsskilt eller en lille tekst på en interaktiv skærm?

DIN til ISODer arbejdes fra tysk side på at få gjort DIN 1450 til en ISO, en international standard. Så skal nationale standardi-seringsorganer involveres. I Danmark er det Dansk Standard, i hvis regi tilpas-ningsarbejdet med standarden kommer til at foregå. Deres ydmyge klumme-skribent har givet et forhåndstilsagn om medvirken til skriftdesigneren Albert-Jan Pool (der bl.a. har designet FF DIN). Han har siddet for bordenden i den tyske komité.

DIN 1450Beuth Verlag, 2013.26 sider, A4-formatKan downloades som pdf-fi l.83,5 EURwww.beuth.de/en

Grundbog i typografi Grafi sk Litteratur, 2007Her kan du bl.a. læse om de basale regler og kutymer på dansk.48 sider, A4-format175,00 kr.www.grafi sk-litteratur.dk

Nor

men

-Dow

nloa

d-B

euth

-DM

JX-K

dNr.7

7176

28-L

fNr.6

3722

8800

1-20

13-1

0-04

09:

48

HENRIK BIRKVIG

GRUNDBOG ITypografi 32 lektioner i at arbejde med bogstaver, ord og linjer

ISBN 978-87-91171-08-6

Forlaget Grafisk Litteratur ADR: Vennemindevej 45 A Postbox 804 2100 København Ø TLF: 70 20 92 02 FAX: 39 27 42 77 E-MAIL: boger@grafi sk-litteratur.dk INTERNET: www.grafi sk-litteratur.dk

HEN

RIK BIRKV

IG G

RUN

DBO

G I TYPO

GR

AFI

32 lektioner i at arbejde med bogstaver, ord og linjer

14

15

Lektion 10: Brug værktøjskassen

Lektion 11: At sælge elastik i metermål …

– men det har nok større effekt,

hvis jeg råber sådan:

Ti så stille!

Her bruges bogstavernes styrke

som typografisk effekt til at for-

stærke min henstilling om ro.

En dag skal jeg med toget. Jeg

er sent på den, da jeg når statio-

nen og spørger en DSB-mand på

perronen:

Er toget til Næstved kørt?

Her bruges kursiven til at frem-

hæve ét bestemt ord i en sæt-

ning, for at efterligne, den måde

jeg har spurgt på. Med tryk på

destinationen.

Der er flere måder at frem-

hæve på. Midt i et kærligt skæn-

deri med min kæreste siger jeg

måske:

Tal ikke til mig

PÅ DEN MÅDE.

Hvis jeg siger:

Tal ikke til mig

på den måde …

… fortsætter hun måske med at

tale ned til mig. Her fremhæves

ved hjælp af majuskler. De bør

undgås i brødtekst af æstetiske

grunde.

MAJUSKLERNE BLIVER

FOR PÅTRÆNgENDE.

Lad os se lidt på, hvordan man

kan arbejde bevidst med bog-

stavernes form, så de udtrykker

indholdet og forstærker menin-

gen.I de to eksempler øverst er

det vel tydeligt for enhver,

at skrifternes udformning er

byttet om. Kirurgens form ind-

gyder ikke ligefrem tillid til, at

en blindtarmsoperation kan

udføres betryggende. Skiltet på

gågadens bananvogn er nok lidt

for fornemt til, at vi tror på det

gode, timeaktuelle tilbud – lige

før lukketid.

Bogstavernes udseende påvir-

ker vores opfattelse af ordenes

indhold.

Bevidste valg

Når du på en varm sommer dag

har drukket en cola med is og

citron siger du ikke:

ah!

– men nok snarere:

ah !Du kan bruge størrelsen på bog-

staverne til at understøtte det,

du vil sige.

Hvis du larmer så meget, at

det ikke er til at få ørenlyd, kan

jeg råbe efter dig sådan:

Ti så stille!

Prøv at overveje begreber som:

gammelt < > Ungt

Fortidigt < > Nutidigt

Statisk < > Dynamisk

Hårdt < > Blødt

Teknisk < > Personligt

Let < > TungtDet er ikke altid, at man kan væl-

ge skrift og typografi ud fra så

banale – og måske – indlysende

grunde som dem, jeg netop har

beskrevet. Ofte kan en tekst

synes mere eller mindre neutral i

forhold til typografien. Men prøv

at se på dette digt i to forskellige

typografier:

Hvide skyer strømmer

Strømmer gennem mit hjerte

Du har efterladt mindet

Om en dejlig sommer

Og fraværet af smerte

Hvide skyer strømmer

Strømmer gennem mit hjerte

Du har efterladt mindet

Om en dejlig sommer

Og fraværet af smerte

Her er kursiven klart mere po-

etisk end den hårde og kraftige

grotesk.

Med og mod

Forsøg altid at ramme »tonen« i

den tekst, du skal typografere.

Er den elegant, pædagogisk,

fræk, morsom, seriøs osv? Når

du skal lægge dig fast på stilen

i typografien kan du anvende

forskellige tillægsord – og deres

modsætning. Sådan kan du af-

klare med dig selv, hvilke signa-

ler typografien skal udsende.

20

BA NA N ER

FOR

EN TI ER

Dit program er måske i stand

til at manipulere bogstavernes

form (f.eks. ved hjælp af nogle

automatiske effekter). Du kan

spejvende, vride, dreje, fylde

ordbilleder osv.

Vær opmærksom på at de

effekter, du kan opnå kan ned-

sætte tydeligheden, som jeg

omtalte i lektion 3. Det skyldes,

at jo længere væk du i designet

fjerner dig fra bogstavernes

grundform, jo sværere bliver

ordet at opfatte for det men-

neskelige øje. Jo mere »pynt« og

effekt du putter på ordbilledet,

des mere skal øjet registrere, og

vi skal investere ekstra koncen-

tration i at opfatte betydningen.

Om du skal benytte dig af

disse mange effekter er derfor

en vægtning af

funktion = læselighed

overfor

æstetik = grafisk effekt

Det var vist den berømte danske

humorisk og tegner, Storm P.,

der en gang sagde noget i ret-

ning af: »Der skal en god moral

til at sælge elastik i metermål«.

I denne forbindelse er dit

moralske dilemma: Vil du tænke

på modtageren, eller vil du

underholde dig selv? Altså en

afvejning af, om funktion eller

æstetik skal prioriteres.

< Prøv at vippe hæftet bort fra

dig selv – så overkanten kommer

længst væk. Så kan du se, hvad

der står her …

Det skrevne ord er

typografiens grundstof:

Indholdet er altid

udgangspunktet

for den

typografiske form.

Hvis du manipulerer bogstav-

erne elektronisk, bør du være

klar over, hvad der sker med de-

res form: I det øverste eksempel,

som er gjort smallere, bliver de

vandrette streger tykkere og de

lodrette tyndere.

I det miderste er det lige

omvendt: Her er de lodrette tyk-

kere og de vandrette tyndere

samtidig med at bogstaverne er

skråtstillet »bagud«.

Med andre ord forvanskes

bogstavernes oprindelige grund-

form, og det medfører en svæk-

kelse af deres tydelighed.

< Kik ind skråt ind fra yder-

kanten at hæftet og læs denne

tekst.TÆNKALTID PÅ

▼

Læse mere om at arbejde med

typografiske effekter i

Kim Pedersen:

Displaytypografi

Se side 44.

grundbogitypografi_07.indd 14-15

23/07/07 17:06:40for den

typografiske form.destinationen.

Der er flere måder at frem

hæve på. Midt i et kærligt skæn

deri med min kæreste siger jeg

måske:

Tal ikke til mig

PÅ DEN MÅDE.

Hvis jeg siger:

Tal ikke til mig

på den måde …


tale ned til mig. Her fremhæves



MAJUSKLERNE BLIVER

gode, timeaktuelle tilbud – lige

før lukketid.

Bogstavernes udseende påvir

ker vores opfattelse af ordenes

indhold.

Bevidste valg




etisk end den hårde og kraftige

grotesk.

Med og mod

Forsøg altid at ramme »tonen« i

den tekst, du skal typografere.

Er den elegant, pædagogisk,

fræk, morsom, seriøs osv? Når

du skal lægge dig fast på stilen

i typografien kan du anvende

forskellige tillægsord – og deres



modsætning. Sådan kan du af

klare med dig selv, hvilke signa-

ler typografien skal udsende.


tale ned til mig. Her fre



MAJUSKLERNE BLIVER




36

37

Lektion 27: Redesign af annonce. Før …På denne side ser du en lille

annonce, jeg fandt i en avis

engang. Den har jeg redesignet

på samme format og vist i hel

størrelse.Det nye design kan du se på

modsatte side.På side 18 omtalte jeg gestalt-

loven om nærhed i forbindelse

med ordmellemrummenes

størrelse.

Denne lov gælder også i bredere

forstand:De grafiske elementer, som

indholdsmæssigt hører sammen

(ligesom bogstaverne i et ord),

skal stå tættest på hinanden.

Jeg har lavet en analyse af det

gamle design og nogle begrun-

delser for ændringerne.

En slags repetition af nogle af

de pointer, du hidtil har stiftet

bekendtskab med.

Telefonnumrenestår centreret, mens resten af an

noncen er opbygget asymmetrisk.

Nu er det ikke sådan, at man

ikke kan kombinere symmetri med

asymmetri, men i denne sammen

hæng er blandingen ikke velbe

grundet.

UnderrubrikkenLæg mærke til at luften mellem

den første linje (Vi vil favne …) og

overskriften er den samme som

mellem de to linjers underrubrik.

Jfr. loven om nærhed skal luften

mellem de to linjer være mindre

end luften mellem overskrift og

underrubrik.Der er brugt forkerte anførsels

tegn efter EF i stedet for apostrof.

IllustrationenTegningen af manden, som

holder kloden i sine hænder,

hører sammen med overskriften

og underrubrikken. Den skal

forsøge at visualisere disse. Men

illustrationen er ikke anbragt der,

hvor den egentlig hører til.

OverskriftenDen generelle bogstavafstand

er for stor – bogstaverne står og

råber til hinanden: »Skal vi komme

sammen og danne en overskrift?«

Ordmellemrummet er for stort,

og de to ord står for tæt på ram

men, der er så kraftig, at den er

ved at tage magten fra resten af

elementerne.

MellemrubrikkerneDer skal ikke punktum efter over

skrifter og mellemrubrikker.

Mellemrubrik nr. to har for store

ordmellemrum.BrødtekstenSpaltebredden er så stor, at brød

tekstens forkant kun er knap 1 mm

fra rammen.Problemet er det samme som i

overskriften: for lidt luft omkring

det typografiskeelement.Figursatsen uden om tegningen

er uheldig, når linjen »Vi vil ar

bejde … « er det eneste, som skaber

en formmæssig forbindelse fra den

første halvdel og til resten.

Afsenderen»DE« klistrer sig forkert op til

brødteksten, men hører indholds

mæssigt sammen med »GRØNNE«

– luften mellem linjerne er for stor.

Der ikke brug for en »tanke

streg« foran slogan’et, og der skal

ikke være ordmellemrum før et

udråbstegn.

… og efter

Hele-verdenFlygtningFlygtninge er mennesker i nød. Vi må under ingen omstæn-

digheder sende disse mennesker tilbage til krig og tortur.

Den 3. verdenVi vil arbejde for en U-landsbistand på et anstændigt ni-

veau. Den skal fremme selvforsyning og selvbestemmelse.

Og den skal ikke påføre U-landene vore egne fejltagelser.

UnderrubrikkenDen forkerte luft i forhold til over

skrift er bragt på plads – »enhver

er sig selv nærmest«. Skriften er

ændret til 12p, bold, for at give

teksten lidt større styrke.

Efter EF er indsat en apostrof,

som er det korrekte tegn ved

ejefaldss’er.

IllustrationenTegningen er flyttet op i nærheden

af overskrift og underrubrik så

de tre elementer hører sammen.

Illustrationen er nu blevet mindre,

men det kan den sagtens tåle

– især når der nu er rigtig luft

omkring den.

OverskriftenDen generelle bogstavafstand er

reduceret – overskrifter må gerne

stå tæt.Ordmellemrummet er redu

ceret, og der er skabt mere luft

– marginer – i hele annoncen.

Rammens tykkelse er ændret

til 1 p.

MellemrubrikkernePunktummerne er fjernet og

mellemrubrikkerne er knebet

en smule.BrødtekstenSpaltebredden er nu smallere,

så teksten ikke klistrer sig til ram

men. Figursatsarten er droppet.

DE GRØNNEMere end et miljøparti! Telefon: 31 38 00 9799 82 44 09

Afsenderen»DE« og »GRØNNE« er bragt

sammen.Slogan’et er sat i samme

størrelse som afsenderen så de

to elementer danner en helhed.

Ordmellemrummet er fjernet før

udråbstegnet.

Telefonnumrenestår nu med fast bagkant, så de

kommer til at stå under hinanden,

og elementet er nu en del af den

asymmetriske typografi.

StradaJeg har også skiftet skriftsnit.

Den originale annonce er sat med

Helvetica – en skrift, som er (for)

meget brugt, og derfor ikke giver

nogen særlig identitet eller stem

ning til designet, men tværtimod

virker institutionel og offentlig.

Den reviderede version er sat

med ff Strada.

Funktion og æstetikJeg håber at du nu – hvor du er på side 37 – kan se, at mit redesign er

bedre end originalen.Læg mærke til at funktion og æstetik går hånd i hånd:

Øjet kan nemmere finde rundt i annoncen, når vi læser den, og den

ser pænere ud …

Hele verdenVi vil favnehele verden ogikke spærres inde

i EF’s snævrerammer.


23/07/07 17:06:50

Denne bog er til digsom arbejder med grafi sk design og kommunikation. Forfatteren sætter fokus på de principper, forhold og detaljer, der er med til at skabe et eff ektivt resultat, hvad enten det handler om opgaver på papir- eller skærmmedier. Målet er således at gøre dig bedre til at arbejde med typografi : At tage stilling til skrift, størrelser, linjelængder osv. – og dermed nå resultater, der er brugbare som typografi sk kommunikation.

Medieua� ængigtRegler, principper og anbefalinger er medieua¤ ængige. Selvom der kan være stor forskel på at designe en em-ballage og en website, er det alligevel de samme princip-per der gælder. Med de variationer som det enkelte medie måtte kræve.

32 lektioner Skrift og typografi er et uhyre stort og mangfoldigt element inden for grafi sk design og kommunikation. Man kunne sagtens skrive fl ere tykke bøger – og så allige-vel ikke have det hele med. Henrik Birkvig har derfor valgt at dele stoff et op i små bidder for kun at beskrive det, som er væsentligt og grundlæggende. Bogen bygger i store træk på hæftet »Typografi & desktop publishing«, som er genoptrykt fl ere gange siden 1991. Stoff et er revideret og udvidet med 33 %. Derfor har publikationen fået en ny titel. Og fordi tiden er løbet fra begrebet ›desktop publishing‹.

Lær de typografi ske grundregler

GRU

ND

BOG

I TYPOG

RA

FI

14

Lektion 10: Brug værktøjskassen

Lad os se lidt på, hvordan man

kan arbejde bevidst med bog

stavernes form, så de u

indholdet og forstæ

gen.I de to eksempler øverst er

det vel tydeligt for enhver,

at skrifternes udformning er

Lektion 27: Redesign af annonce. Før …Det nye design kan du se på

modsatte side.På side 18 omtalte jeg gestalt

loven om nærhed i forbindelse

med ordmellemrummenes

størrelse.

UnderrubrikkenLæg mærke til at luften mellem

den første linje (Vi vil favne …) og

overskriften er den samme som

mellem de to linjers underrubrik.

Jfr. loven om nærhed skal luften

mellem de to linjer være mindre

end luften mellem overskrift og

underrubrik.Der er brugt forkerte anførsels

tegn efter EF i stedet for apostrof.

IllustrationenTegningen af manden, som

holder kloden i sine hænder,

hører sammen med overskriften

og underrubrikken. Den skal

forsøge at visualisere disse. Men

illustrationen er ikke anbragt der,

hvor den egentlig hører til.

OverskriftenDen generelle bogstavafstand

er for stor – bogstaverne står og

råber til hinanden: »Skal vi komme

sammen og danne en overskrift?«

Ordmellemrummet er for stort,

Lektion 27:

24

25

Lektion 17: Tre skriftstørrelser …< Overskriften er sat med

36/36, bold.

Det var én størrelse.

Skriv ikke

et ord*

Den traditionelle måde at fremstille grafisk kommuni

kation på er, at først skrives teksten og derefter findes/

fremstilles illustrationer – og til sidst bliver dette stof

layoutet. Denne metode er langt fra den bedste.

Af Henrik Birkvig

Den gode metode

Den ideelle angrebsvinkel er, hvis layoutet først udarbejdes og

skribenter, forfattere, tegnere, billedredaktører mv. derefter ud

fører deres arbejde med en bestemt form for øje. Så kan stoffet

nemlig tilpasses de grafiske elementer og den grafiske helhed.

Layoutets grafiske elementer er f.eks. overskrifter (der skal

fange læseren), grafer (der er gode til at vise tal med), billedtek-

ster (der kan forklare og uddybe, hvad et billede skal fortælle),

faktabokse (der kan give læseren et hurtigt overblik), tegninger

(der kan forklare eller kommentere en artikels indhold).

Brug hele den grafiske værktøjskasse

Det handler om på forhånd at bruge hele den »grafiske værktøjs

kasse« – og så lige netop vælge det, redskab, der er bedst egnet

til en given opgave.

Læserundersøgelser nemlig, at læserne meget ofte først scan

ner siden for at se, om der overhovedet er noget interessant på

den. Det første øjet slår ned på er som regel billedet. Derefter

følger overskrifter, billedtekster, mellemrubrikker og brudstyk

ker af selve teksten. Altsammen for at få et indtryk af, om teksten

er interessant nok at bruge tid på.

< Indledningen til artiklen

er sat med 12/16, kursiv.

Det var størrelse nr. to.

< Den såkaldte byline

(angivelsen af artiklens forfatter

o.l.) er sat med 10 p, kapitæler

(ægte). Det var en tredje størrelse

– den samme som brødskriften,

der er sat med 10/14).

< Mellemrubrikken er sat med

12 p, bold. Den samme størrelse

som indledningen, men i en federe

version.

< Fremhævelse af enkelte ord eller

sætninger opnås bedst med kursiv

af brødskriften (brug ikke versaler

til fremhævelser i brødtekst).

Forenkl!

Når du skal fastsætte størrelser

på de forskellige typografiske

elementer: Overskrift, indled-

ninger, brødtekst, mellemru-

brikker osv., så gå altid ud fra

så få størrelser som muligt. Et

godt udgangspunkt er tre: Een

til overskrift, een til indledning

og mellemrubrikker, og een til

brødtekst.

Hvis du har brug for flere

varianter, så brug skriftens gar-

niture: Kursiv, halvfed/fed til

adskillelsen. Selvfølgelig kan du

komme ud for, at du må bruge

flere end tre størrelser – betragt

tallet tre som et udgangspunkt.

Det gælder såvel tryk som

skærm.

Prøv at studere eksemplet til

højre, der kunne være en artikel

i et tidsskrift. Her er der kun er

brugt tre størrelser, og jeg har

angivet, hvilken typografi tek-

sten er sat med.

Blyet spøger igen

Du har sikkert også opdaget, at

dit program tilbyder dig nogle

forvalgte skriftstørrelser (selv

om dit program kan specificere

mange flere).

De har rod i bly-typografien,

hvor der ikke var så mange

skriftstørrelser til rådighed.

Men de er samtidigt valgt,

så du opnår en klar størrelses-

forskel.

▼Prøv at huske tallet tre til den

næste opgave, du løser. Løs op-

gaven med den »begrænsning«

som udgangspunkt.

*) Læg mærke til, at jeg har sat

overskriften med et grotesk

skriftsnit: Myriad Black.

En god tommelfingerregel er,

at man kan blande en grotesk

med en antikva (f.eks. over-

skrifter i grotesk og brødskriften

i antikva).

Men man kan ikke blande

to antikvaskrifter eller to gro-

teskskrifter sammen i samme

opgave.

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Niveau 5

Hierarkiet fra forrige side. Det er en god idé, når du arbejder med at fore

tage de typografiske valg, at sætte dem helt sammen (uden brødtekst

imellem) for at tjekke om hierarkiet holder. Især hvis du arbejder med

endnu flere niveauer end her.

Her er det typografiske hierarki varieret med farve som fremhævelses

metode i en digital præsentation.

… som udgangspunkt

▼Læs mere om webdesign i:

Kim Pedersen:

Stram op på dine websider

ogBedre Webdesign

med logik og kreativitet

Se side 44.

Også på websider er der et typo

grafisk hierarki. Selvom brugeren

på mange websites kan bestemme

om skriften skal være større eller

mindre vil de indbyrdes relationer

mellem de enkelte typografiske

dele bibeholdes.


23/07/07 17:06:44

Niveau 4

Niveau 5

Hierarkiet fra forrige side. Det er en god idé, når du arbejder med at fore

tage de typografiske valg, at sætte dem helt sammen (uden brødtekst

imellem) for at tjekke om hierarkiet holder. Især hvis du arbejder med

endnu flere niveauer end her.24

Lektion 17: Tre skriftstørrelser …< Overskriften er sat med

36/36, bold.

Det var én størrelse.

Skriv ikke

et ord*

Den traditionelle måde at fremstille grafisk kommuni

kation på er, at først skrives teksten og derefter findes/

fremstilles illustrationer – og til sidst bliver dette stof

layoutet. Denne metode er langt fra den bedste.

Henrik Birkvig

hvis layoutet først udarbejdes og

billedredaktører mv. derefter ud

form for øje. Så kan stoffet

den grafiske helhed.

overskrifter (der skal

med), billedtek-

fortælle),

tegninger

< Indledningen til artiklen

er sat med 12/16, kursiv.

Det var størrelse nr. to.

< Den såkaldte byline

(angivelsen af artiklens forfatter

o.l.) er sat med 10 p, kapitæler

(ægte). Det var en tredje størrelse

– den samme som brødskriften,

der er sat med 10/14).

< Mellemrubrikken er sat med

12 p, bold. Den samme størrelse

som indledningen, men i en federe

version.

< Fremhævelse af enkelte ord eller

sætninger opnås bedst med kursiv

af brødskriften (brug ikke versaler

til fremhævelser i brødtekst).

Forenkl!

Når du skal fastsætte størrelser

på de forskellige typografiske

elementer: Overskrift, indled-

ninger, brødtekst, mellemru-

brikker osv., så gå altid ud fra






varianter, så brug skriftens gar-








med en antikva (f.eks. over

skrifter i grotesk og brø

i antikva).

Men man kan ikke blande

to antikvaskrifter eller to gro

teskskrifter sammen i samme

opgave.

boger@grafi sk-litteratur.dk

Henrik

hvis

billedredaktører

formden grafiske

overskrifter

med),fortælle),

tegninger






varianter, så brug skriftens gar








34

35

Lektion 25: Displaytypografi – husk kontraster

Når du kombinerer tekst og et

billede, f.eks. på en forside, skal

du vælge. Skal billedet være det

dominerende element, eller skal

det være teksten, man ser først?

Prøv at studere de tre eks-

empler, jeg har lavet på denne

side. I det til venstre har tekst

og illustration næsten samme

styrke (prøv at vende siden på

hovedet eller knibe øjnene lidt

sammen). Med andre ord slås de

to elementer med hinanden om

læserens opmærksomhed.

Det giver disharmoni og

»slaphed«, når vi ser på den

visuelle komposition. Form-

mæssig spænding og harmoni

opnås f.eks. gennem forskellige

kontrastvirkninger. Typografiske

formkontraster mellem ordinær/

kursiv, ordinær/halvfed, minusk-

ler/majuskler o.l.

Designet skal også indeholde

kontraster mellem elementernes

størrelse, styrke og placering

samt i de afstande (luften), der

fastsættes mellem elementerne

indbyrdes og til papirformatet

(marginer).

▼Læs mere om komposition i:

Christina Bruun Olsen:

Konstrasterog min egen:Smukkere grafisk design

Se side 44.

FORBRYDELSEBETALER SIGIKKE

I dette eksempel er det typografien, der har fået lov til at være det domi

nerende element. Klemmen fungerer blot som en vignet, et ekstra grafisk

krydderi.

Her er det derimod lige omvendt: Klemmen er gjort så stor, at den går

til beskæring og bliver til grafik. Typografien er underordnet det grafiske

element.

Forbrydelsebetaler sig ikke

Lektion 26: Det er »bare« en typografisk løsning

Som du kan se i overskriften,

har jeg sat ordet bare i anfør-

selstegn. Det er selvfølgelig,

fordi jeg mener det ironisk.

Meget ofte behøver teksten

ikke nogen egentlig illustration

(fotografi/tegning).Hellere ingen illustration end

en dårlig. Du har måske ofte

været ude for, at du ikke havde

een, der er egnede sig eller var

tilgængelig (pas på ophavsrets-

loven!).Så kan du designe en løsning

alene med typografien som det

grafiske element.Her på siden finder du tre

eksempler (i formindsket gengi-

velse), som jeg synes illustrerer

det, jeg mener. Prøv også at se

side 12 og 13 igen.

Et tal kan have en dekorativ effekt, når det forstørres.

Den store, lodrette overskrift fungerer på samme tid som et dekorativt,

kraftigt element og som en markering af, at månedsplanen er ny.

Skriften er det dominerende ele

ment på denne bogforside.

Den lille blomst (en kompasrose)

er underordnet typgorafien.

▼

Design en typografisk løsning,

næste gang du f.eks. skal lave

forsiden på en brochure eller

rapport.»Forbyd« dig selv at bruge an-

det end skrift og typografi.

(Du opfatter måske denne

begrænsning som noget, der

hindrer din kreativitet. Men

mine erfaringer som underviser

fortæller mig, at netop begræns-

ninger fremmer den).

SKRIFT

BIRKVIGSATLASGrafisk Litteratur

15 gode skriftfamilier til design og produktion af grafisk kommunikation

BØGER · BLADE · TIDSSKRIFTER · BROCHURER · PERSONALEBLADE

FORRETNINGSTRYKSAGER · KATALOGER · FOLDERE · REKLAMEGAVER

SVARKUPONER · SALGSBREVE · KUVERTER · POSTKORT · PLAKATER

STREAMERS · PRISLISTER · ID-KORT · FAGBLADE · ÅRSBERETNINGER

KØREPLANER · KORT · INFORMATIONSGRAFIK · ETIKETTER · CHECKS

LABELS · FRIMÆRKER · KALENDERE · EMBALLAGE · MAGASINER

IDENTITETSPROGRAMMER · BLANKETTER · LØBESEDLER · AVISER

LOGOTYPES · FAXMEDDELELSER · MANUALER · SKILTE · NETSIDER

DEKLARATIONER · RAPPORTER · MENUKORT · MULTIMEDIEPRODUKTER

BIR

KV

IGS SK

RIFTA

TLAS

Forbrydelse betaler sig ikke


23/07/07 17:06:49

Selvom der kan være stor forskel på at designe en em-ballage og en website, er det alligevel de samme princip-per der gælder. Med de variationer som det enkelte medie

34

Lektion 25: Displaytypografi – husk kontraster

FORBRYDELSEBETALER SIGIKKE

I dette eksempel er det typografien, der har fået lov til at være det domi

nerende element. Klemmen fungerer blot som en vignet, et ekstra grafisk

krydderi.

Her er det derimod lige omvendt: Klemmen er gjort så stor, at den går

til beskæring og bliver til grafik. Typografien er underordnet det grafiske



20

21

… og læsere

Tænk på, hvem målgruppen for

din tekst er: Om det er mormor,

der ser knapt så godt, som da

hun var ung – eller børn i 3. klas-

se, som ikke er verdensmestre i

læsningens svære kunst endnu.

Eller om vi læser teksten af lyst

(f.eks. en roman eller dagens

avis, hvor vi selv kan vælge, hvad

vi vil læse om).

Kravene til læselighed er ho-

vedsageligt kravene til brødtek-

stens funktion.

Hvorfor stakkels! Fordi tekstfor-

fatteres hårde slid med at sætte

sprogets byggeklodser sammen

alt for ofte ødelægges af en

typografi, som ikke tilgodeser

læserens interesser.

Selvfølgelig betyder selve

tekstens sværhedsgrad og

læsesituationen også meget:

Om vi skal læse teksten (f.eks.

en vejledning i udfyldning af

selvangivelsen eller en instruk-

tionsmanual).

1. Det gode skriftvalg: Robuste former og velkendte proportioner

2. Den gode skriftstørrelse: 11 punkt Times

papir:

Minion

Myriad

Lucida

pmn Caecilia

ITC Charter >

skærm:

Verdana

Georgia

Arial

Calibri

Valg skrifter, der formmæssigt

er robuste, dvs. der ikke har en

for stor forskel mellem de tykke

og de tynde streger (som f.eks.

Bodoni). Og som vi er vandt til at

læse, som f.eks. Times.

Vælg også gerne skrifter, som

har en moderat stor x-højde,

men det er ikke noget »must«.

Bemærk, at det ikke betyder så

meget, om der er seriffer på

eller ej.

Undgå skrifter, som er meget

originalt (= fremmedartet eller

udtryksfuldt) designet – et gam-

melt udsagn siger at »Vi læser

nemmest den skriftform, vi er

vandt til at læse«.

Og husk til skærm først og

fremmest at vælge system-

skrifter.

Forskellige skrifter fremstår

optisk forskelligt selv i den

samme specificerede punkt- el-

ler pix-størrelse. Det skyldes,

at de kan være designet større

eller mindre på den firkant, man

anvender ved fontproduktion,

der kaldes et designareal (i gam-

le dage keglen). Ydermere er

skrifter designet med forskellig

x-højde.

Derfor er det gode udgangs-

punk her defineret som 11 punkt

Times. Hvis du tager afsæt i den-

ne størrelse og tilpasser din egen

skrifts x-højde, så den er lige så

stor, kommer du ikke helt galt af

sted. Hvis du skal kommunikere

til ældre eller børn bør du gå op

til mindst 12 p.

papir:

Stoffet i denne publikation har for størstepartens ved-

kommende været publiceret før. Dels som artikler i

fagbladet Digital Design dels som pdf-filer til down-

load på forlaget Grafisk Litteraturs hjemme-side.

skærm:

Dissehar ikke været udgivet før. Jeg har sat fokus

på en række typografiske fænomener og forhold,

som enten er »nice to know« eller »need to know«.

< Times New Roman

11/14, spaltebredde 84 mm.

< Verdana,


Skærmdump.

Eksempler på skrifter, der kan leve op til kravene om »robusthed«.

3. Den gode linjelængde: Max. 65 enheder

4. Den gode linjeafstand er afhængig af spaltebredden

Flere undersøgelser peger på,

at en spaltebredder, der i gen-

nemsnit indeholder flere end 65

enheder, er vanskeligere at læse

end en, der indholder færre. En

enhed er et bogstav, et tegn, et

tal eller et ordmellemrum.

Det ideelle udgangspunkt for

fastsættelsen af linjelængden

ligger for både skærm og papir

på omkring 50-55 enheder i gen-

nemsnit (talt op og udregnet på

mindst 20 linjers tekst).

Bemærk, at på websites kan

brugeren jo selv ofte sætte skrif-

tens størrrelse op og ned med

deraf flere eller færre enheder

pr. linje til følge.

papir:

Stoffet i denne publikation har for størstepartens ved-


fagbladet Digital Design dels som pdf-filer til down-


Store dele af stoffet er til denne bog bearbejdet og

suppleret med flere illustrationer og eksempler. Der-

udover er det udvidet med kapitler om skrift-familier,

om typografiske eksperimenter i det 20. århundrede

samt om at klassificere skriftfonte.

skærm:

< Times New Roman


< Verdana,


Skærmdump

En gammel tommelfingerregel

siger ved specifikation af linje-

afstand: 2 p mere en skriftens

størrelse.

Men reglen bør være, at jo

bredere spalte, du vælger

desto større linjeafstand bør du

vælge.

Smal spalte = lille afstand.

Bred spalte = stor afstand.

Denne regel gælder for såvel pa-

pir som skærm.

Et godt udgangpunkt er at

fastsætte linjeafstanden som

130% af skriftstørrelsen, dvs. hvis

størrelsen er 10, er linjeafstan-

den 13. Og gerne en smule mere

til skærm, fx 150%.

Men kun som udgangspunkt.

Stoffet i denne publikation

har for størstepartens ved-

kommende været publice-

ret før. Dels som artikler i

fagbladet Digital Design dels

som pdf-filer til download på

forlaget Grafisk Litteraturs

hjemme-side. 10/11.

Stoffet i denne publikation har for størstepartens vedkommende

været publiceret før. Dels som artikler i fagbladet Digital De-

sign dels som pdf-filer til download på forlaget Grafisk Littera-

turs hjemme-side. 10/13.

Stoffet i denne publikation har for størstepartens vedkommende været publiceret før. Dels som

artikler i fagbladet Digital Design dels som pdf-filer til download på forlaget Grafisk Litteraturs

hjemme-side. 10/16.

Lektion 16: Stakkels tekstforfattere …


23/07/07 17:06:42

læserens interesser.

1. Det gode skriftvalg: Robuste former og velkendte proportioner

2. Den gode skriftstørrelse: 11 punkt Times

papir:

Minion

Myriad

Lucida

pmn Caecilia

ITC Charter >

skærm:

Verdana

Georgia

Arial

Calibri

Valg skrifter, der formmæssigt

er robuste, dvs. der ikke har en

for stor forskel mellem de tykke

og de tynde streger (som f.eks.

Bodoni). Og som vi er vandt til at

læse, som f.eks. Times.

Vælg også gerne skrifter, som

har en moderat stor x-højde,

men det er ikke noget »must«.

Bemærk, at det ikke betyder så

meget, om der er seriffer på

eller ej.

Undgå skrifter, som er meget

originalt (= fremmedartet eller

udtryksfuldt) designet – et gam-

melt udsagn siger at »Vi læser

nemmest den skriftform, vi er

vandt til at læse«.

Og husk til skærm først og

fremmest at vælge system-

skrifter.

Forskellige skrifter fremstår

optisk forskelligt selv i den

samme specificerede punkt- el-

ler pix-størrelse. Det skyldes,

at de kan være designet større

eller mindre på den firkant, man

anvender ved fontproduktion,

der kaldes et designareal (i gam-

le dage keglen). Ydermere er

skrifter designet med forskellig

x-højde.

Derfor er det gode udgangs-

punk her defineret som 11 punkt

Times. Hvis du tager afsæt i den-

ne størrelse og tilpasser din egen

skrifts x-højde, så den er lige så

stor, kommer du ikke helt galt af

sted. Hvis du skal kommunikere

til ældre eller børn bør du gå op

til mindst 12 p.

papir:

Stoffet i denne publikation har for størstepartens ved


fagbladet Digital Design dels som pdf-filer til down


skærm:

Eksempler på skrifter, der kan leve op til kravene om »robusthed«.

Forlaget Grafisk Litteratur ADR: Postbox 804 2100 København Ø TLF: FAX: E-MAIL:INTERNET:

12

13

Lektion 9: Der er mere i linjerne end store og små bogstaver

Lektion 8: Det er størrelsen, det kommer an på

Hpkx 2

Hpkx 4

Hpkx 6Hpkx 8Hpkx 9Hpkx 10Hpkx 12Hpkx 14Hpkx 18Hpkx 24Hpkx 30Hpkx 36Hpkx 48Hpkx 60Hpkx 72

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 + ´

q w e r t y u i o p å ¨a s d f g h j k l æ ø '

< z x c v b n m , . -Antallet af tegn kan variere

fra font til font (= en bestemt

skrift i en bestemt udgave). Du

kan imidlertid have glæde af at

kende til, hvordan specielle tegn

indtastes, når der er brug for

dem. En »begynderfejl« er f.eks.

at bruge bindestreg - i stedet for

– tankestreg. Eller »tekstbehand-

lings-anførselstegn: "---" i

stedet for typografiske „---“.

Her er nogle af de specialtegn,

du bør kunne finde:Nationale skrifttegnDe danske æøå / ÆØÅ er som re-

gel nemme at lokalisere. Hvis du

skal skrive til vores svenske eller

tyske venner, går det nok også

nemt med at finde äöü / ÄÖÜ.

Men hvad med ß?AccenterLidt sværere kan det være at fin-

de de forskellige accenter – dem

du har brug for til udenlandske

ord (paté, Rhône, João osv.).

Ligaturerkaldes flere bogstaver, som er

tegnet sammen til ét tegn. Indtil

videre er fi (i stedet for f+i) og

fl (i stedet for f+l)

tilgængelige i mange fonte.

I mange programmer kan

brugren vælge at få sat disse

ligaturer ind i teksten automa-

tisk og flere og flere fonte på

markedet indeholder flere og

flere bogstavkombinationer som

ligaturer. MønttegnPund: £, dollars: $, cents: ¢

eller måske yen: ¥, kan du få

brug for i en eksportbrochure.

¯ ” $ ¢ ‰ ˜ \ { } ≈ ¿ ⁄

• ˚ É Â ‡ Ÿ Ü ı Œ ∏ ’ ^

Ê ˇ ˘ fi Á » › ˝ fl Ä Ö º

¸ ˙ Ç ◊ Ë Ñ ˛ „ ÷ —

Standardiseringsforsøg

Du har sikkert fundet ud af, at

du i dit program skal definere

skriftstørrelse og linjeafstand.

Det gør du i punkt.I Amerika og England anven-

der man et målesystem, der er

indelt i pica og points.På det kontinentale Europa

(herunder Danmark) har vi

historisk brugt et system, der

er inddelt i cicero og punkt (1 ci-

ceero = 12 punkt).Der har gennemtiderne væ-

ret problemer med at relatere

de typografiske målesystemer

nøjagtigt i forhold til meter-

systemet, som vandt frem i

mange lande i slutningen af

1800-tallet.Englænderne og amerika-

nerne enedes i 1898 om pica/

points-systemet, hvor

83 pica (996 points) =

350 mm. Det betyder, at

1 point = 0,351 mm og

1 pica = 4,217 … mm.

Det kontinentale cicero/punkt-

system forholder sig til meteren

således:1 meter = 2.660,67 punkter.

1 punkt = 0,376 … mm.

1 cicero = 4,513 … mm.Skriftstørrelsen

Målesystemerne bruges til at

angive f.eks. en skrift-størrelse.

Det er den såkaldte keglehøjde,

man angiver som f.eks. 12 punkt.

Da sats blev fremstillet i bly kun-

ne man måle højden på den bly-

klods, som bogstaverne sad på

(= keglehøjden). Hvis den målte 1

cicero (= 12 punkt) stod man med

en 12-punkts skrift i hånden.

I dag, hvor skrift genereres

fra en computer-fil og således

ikke er til at tage og føle på, er

det uhyre vanskeligt at måle en

skriftstørrelse, som man f.eks.

ser i en bog.Blyet spøgerDer tages stadigvæk i dag ud-

gangspunkt i blyklodsen, når der

designes og specificeres skrift-

størrelser. Men i dag kaldes den-

ne størrelse for designarealet.

Nogle skrifter er designet så-

ledes, at majusklerne er lavere

end overlængderne, nogle har

en stor x-højde, så de fremstår

større end skrifter med en lille

x-højde. Andre skrifter har større

overlængder end underlængder

osv.Man kan således hverken måle

majuskelhøjden eller højden fra

overlængder til underlængder.

Det er op til skriftdesigneren at

tage stilling til, hvordan han eller

hun vil skrue forholdet mellem

majuskelhøjde, x-højde og over/

underlængder sammen.

Prøv at se på eksemplerne

øverst til højre. De er allesam-

men specificeret i 36 pica-

points. Men bogstaverne ser jo

forskellige ud i størrelsen pga.

forskelle i x-højde og over- og

underlængder.Den moderne-pica I dag anvendes en variant af

den gamle »bogtrykker-pica«:

DTP-pica’en, der er udviklet i

forbindelse med konstruktionen

af laserprinteren i slutningen af

1970’erne.1 point = 0,3527 mm1 pica = 4,2333 mmSkærmtypografi

Ved design af skærmprodukter,

f.eks. websites benyttes ofte

måleenheden pix (picture

element), der er den mindste

enhed en skærm kan vise.

Skriftens størrelse kan således

specificeres i pix.I forbindelse med prøver og ek-

sempler angives skriftens stør-

relse og linjeafstanden sådan:

10/12. Det udtales som »ti på

tolv«, og tallet før skråstregen er

skriftens størrelse – tallet efter

er linjeafstanden.▼

Læs evt. mere om det typogra-

fiske målesystems udvikling i

Eli Reimer: Længe leve typografien.

Se side 44.

6 forskellige skrifttyper, der alle er 36 pica-points:

HpkxHpkx

Adobe Garamond

Avant GardeHpkx

HpkxBauer Bodoni

GlyphaHpkx

Hpkx

Zapf Chancery

Cooper Black Italic Matematiske tegnPlus: + og lig med: = er som regel

nemme at finde. Men hvad med

gange: x (dette er bogstavet x

i mangel af bedre!). Sådan skal

tegnet helst se ud: ⊠. 2 ⊠ 2 = 4.

Minus: – som vi bruger det på

dansk kan let forveksles med en

binde-streg. I en dansk tekst kan

det engelske tegn for dividere

÷ bruges.Så undgår du, at læseren for-

virres af de typografiske detaljer

÷ / - / – (minus / bindestreg /

tankestreg). Også procent: % og promille:

‰ har du ofte brug for i forbin-

delse med tekster og talværdier.

Gradtegnetkan du få brug for, hvis du skal

sætte: 30° i skyggen.Skilletegn

. , : ;

Dem bruger vi som sproglige

byggeklodser – ligesom ordene.

De ligger på tastaturet nemt

tilgængelige. Kolon kan bruges

som divisonstegn 1000 : 5 = 200.

Og til størrelsesforhold:

1 : 100.000 (f.eks. på kort).LæsetegnSom jeg nævnte i begyndelsen,

må du ikke bruge bindestreg i

stedet for tankestreg. Find den

rigtige tankestreg én gang for

alle! Når du skal skrive sammen-

stilinger i betydningen »til«, kan

du bruge tankestreg, f.eks. 1955–

91, eller: København–Aarhus.

Eller foran en replik:

– Hvor er det svært at huske!

– Ja, men det ku’ være værre.

En af de meget udbredte fejl

når en tekst konverteres fra et

tekstbehandlingsprogram og

hentes ind i et ombrydningspro-

gram (som f.eks. InDesign) er

citations- eller anførselstegnene.

I teksbehandlingsprogrammet

optræder de ofte sådan: "citat"

eller “ciat“. De typografisk kor-

rekte tegn, sådan som vi bruger

dem på dansk, er: „citat“. Vi

kalder det i typograf-jargonen

for 9966. Altså dobbeltkomma

forneden i begyndelsen og løf-

tet, omvendt, dobbelt komma

i slutningen. Men i Danmark

bruger vi også de såkaldte »kor-

poralvinkler« (eller franske cita-

tionstegn). Dobbeltpilene peger

ind mod ordet. (På «fransk» og

«norsk» peger de bort fra ordet).

Når du skal citere i et citat gø-

res det sådan på dansk: „Dette

er et ’citat’ i citatet“ (to apo-

stroffer omkring ordet).

Notetegn* er en såkaldt asterisk. Det be-

tyder lille stjerne. Den bruges

som en reference til en fodnote

på samme side eller opslag. Hvis

der er flere noter kan man bruge

flere **. Hvis der er flere end tre

noter på en side gøres det bedst

med et tal i pontens. Hvis not-

erne findes i et selvstændigt ka-

pitel i f.eks. en bog, markeres det

bedst med et tal i parentes (4).

Mange flereDer er flere specialtegn, end

dem, som er beskrevet her, f.eks.

© / ® / Ω. Det vil føre for vidt at

komme ind på dem allesammen

her. Hovedsagen er, at du hurtigt

kan finde specialtegnene, når du

har brug for det.

Anførselstegn:„dansk“ eller “dansk” (som på engelsk)

»dansk« eller «fransk/norsk»

Tankestreg i stedet for bindestreg:

Han sagde - syrligt - at han … ÷

Han sagde – syrligt – at han … +

Udeladelsesprikker:… øh, hvad skal man mene … nu?

Udeladelseprikker skal have et ordmellemrum før og efter.

Men hvis prikkerne erstatter dele af et ord skal der ikke ordmellemrum,

som f.eks. her:Hva’ f..... har du lige gang i?


23/07/07 17:06:37

grundbog_typo_omslagGUL.indd 1 18/08/07 16:48:12

Øverst en ny udgave af Adrian Frutigers populære skrift Frutiger, hvor visse bogstaver følger anbefalingerne i DIN 1450. Således er tegnsættet forsynet med et 1-tal med fod, et nul med en prik og minuskel l med en fod. Det minimerer risikoen for, at disse tegn forveksles med andre, der ligner mht. form. Derunder: Aller Sans, som jeg art directede i 2009, har samme design af visse tegn med en ambition om, at skriften skulle have en høj grad af tydelighed/læselighed i alle tegn.

Afstanden = størrelsen kan være meget afgørendeDIN 1450 beskriver bl.a. forhold som betragtnings-afstand og -vinkel, der har stor betydning for, hvor stort bogstavet fremstår i forhold til læserens øje. Dette gælder for alle typer kontekster, hvor typogra-fi en vises: skilte, skærme, tryk.

På skærme har vi ofte en mulighed for selv at påvirke skriftstørrelsen (fx på websites eller e-bogslæsere), men på statiske medier som skilte og tryk må vi fi nde os i de skriftstørrelser, som designerne har valgt.

ILLU

ST

RAT

ION:

ALB

ER

T-J

AN P

OO

L


BØGERtekst & foto: IDA JOHANNESSEN ([email protected])

Besøger du Apples iBooks-app på jagt efter en e-bog, bliver du mødt af et design, der adskiller sig markant fra Apples øvrige produkters glatte og futuristiske designs. På skærmen ser du en gam-meldags træreol med bøgerne på sirlige rækker. Den tendens går ofte igen, når nye teknologier skal fi nde deres plads blandt de eksisterende, som de skal supplere eller måske helt afl øse. Et smartphone-cover med et vedhæftet telefonrør fra en drejeskivetelefon eller de seneste års bugnende LP-hylder i moderne musikbutikker er eksempler på ting, der udtrykker en længsel, der sjovt nok virker særlig tydeligt blandt de unge, der er vokset op uden de analoge redskaber, som fastnettelefo-nen og LP'en repræsenterer. I Storbritannien dyrker de den klassiske stil i modsætning til den modernistiske, vi hylder i

Skandinavien, og glæden ved de victorianske linjer viser sig også i det samtidige britiske bogdesign. Briterne dyrker deres historie i både bøgernes udseende og i de metoder og materialer, man bruger til omslag og resten af bogudstyret. Eksem-pelvis har det enorme bogforlag Penguin for et par år siden udgivet en række “Clothbound Classics”, der i udvalget af klassikere og brugen af stof til omslaget, silkebåndsbogmærke, og gammeldags typografi og grafi k peger tilbage på en både skøn-litterær og bogproduktionsmæssig storhedstid.

En fysisk bog skaber nærværBogforlagets serie af kanonisk litteratur “Penguin Threads” går efter at skabe en nærværsoplevelse med afsæt i det taktile. Bogens formidling af følelser bliver altså dobbelt: Vi kan føle bogen, og

Den fysiske bog skaber nærværSelv når Apple skal sælge e-bøger, udnytter de den fysiske bogs særlige evne til at vække følelser.

Med Penguin Threads-serien kombinerer briterne fortidens fi ne håndværk med moderne produktionsmetoder og distribution. Der er tale om bøger, der kan nydes for andet end blot deres indhold.


BØGERtekst & foto: IDA JOHANNESSEN ([email protected])

bogen giver os følelser. Forlæggene er af grafikeren Jillian Tamakis. Det er en række udpræget feminine, nostalgiske, men også på sin måde moderne og altså tidstypiske broderier. Selv om “Penguin Threads”-serien tager udgangspunkt i nostalgien, er det ikke ensbetydende med, at den er gam-meldags produceret. Tværtimod. Der er tale om et masseprodukt, der er lavet af billige og gængse materialer. Stilen/stregen kan langt fra siges at være gammeldags-naturalistisk, men snarere ekspressionistisk-fabulerende. Dette er en bog, der besidder det bedste fra to verdener – fortidens fine håndværk, moderne bogproduktionsmetoder og distributionsnet. Disse bogserier og mange andre af Penguins bogprodukter peger desuden på en ny måde at bruge bøger på. En måde, hvor bøgerne i højere grad aner-kendes som en modevare, der særligt gennem udseendet kan hente prestige og værdi – men altså også synes at kunne igangsætte særlige, stærke følel-ser.

Bogen som nipsBogen som en modevare eller som en nipsgenstand var senest aktuel med coffee-table-bøgerne, der næppe kan siges at være nips i ordets egentlige forstand, men som særligt i starten af år-tusindet blev bastante symboler på kul-turel og økonomisk overflod. Men også i den seneste tid er smukke bøger blevet portrætteret som æstetiske objekter på linje med møbler og tøj i internationale og danske mode- og livsstilsmagasiner.

Her fremhæves og værdsættes bogens fysiske egenskaber til fordel for dens litterære og trækker dermed tråde til den bogglæde, der er kendetegnende for bogsamlerne.

Nicher og nybrudI den danske forlagsbranche er det især inden for nicheudgivelserne, der leges med det grafiske design og den ma-terielle udformning. Blandt det nyeste kan det danske tekstilfirma Kvadrats mastodontiske coffee-table-book “In-terwoven” (designet af Graphic Thought Facility) nævnes som repræsentant for en udgivelse, der udnytter den fysiske bogs materielle muligheder. Som eksem-pel på en dyrkelse af bogens taktilitet fra Danmarks største forlag har vi hardback-udgaven af Naja Marie Aidts “Poesibog” fra 2008, (Gyldendal, omslagsgrafiker: Kim Lykke), der med både prægninger og stofindbinding skiller sig ud fra de ellers gængse, glatte overflader på de danske boghandleres hylder. På samme måde eksperimenterede grafikeren Ida Balslev-Olesen med overflader på om-slaget til digtsamlingen “Rystet spejl” af Søren Ulrik Thomsen (Gyldendal, 2011). Begge udgivelser blev bestsellere inden for deres genrer. Man kan overveje, om de flotte covers har haft en indvirken her. Men der er efterhånden også kommet et fokus på mulighederne for at lege med materialer og visuelt udtryk i forbindelse med klassikerudgivelser – noget der altså er eksperimenteret en del med hos et forlag som Penguin. Her er bøgerne i samarbejdet mellem Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs

(DSL) “Danske Klassikere” (i 2013 udga-ver af bl.a. Herman Bang og J. P. Jacob-sen) interessante at se på med detaljer som smudsomslag, der kan udfoldes til en plakat, den solide indbinding med let prægning og læsebånd. Men der er mange andre muligheder for at vække stærke følelser via bogde-signet – følelser der kan skabe bog-glæde og generere læselyst og købslyst. Og her kan man fx lade sig inspirere af det angelsaksiske bogmarked og deres evner til at iscenesætte bogen digitalt, såvel som fysisk. Bøgerne skal udfolde al deres indbyggede magiske nostalgi, så de kan omfavnes, sanses og gøres til værdige udgangspunkter for stærke personlige følelser.

DEN OVERFLADISKE BOG

Bøger har gennem tiden haft mange funktioner foruden den rent litterære. Tænk bare på spionfilmenes tomme bøger, der med deres neutrale udseende trygt kan gemme alt fra sprutfla-sker til revolvere og beskidte kæ-restebreve. Bogen, der ikke læn-gere opfylder sit primære formål som ord- og billedbeholder, men ender som en art opbevarings-plads, kaldes i de engelsktalende lande “mock books”, altså drille- eller snydebøger.

Ida Johannessen er cand. mag. i dansk og design og har skrevet specialet ”Mel-lem nærvær og nostalgi” om bøger og bogdesign ved Københavns Universitet. Et speciale der indbragte hende topka-rakteren 12 og en fornem udtalelse.

LINKS:

Penguins blog, hvor man kan se eksempler på deres covers (herunder “Clothbound Classics”): http://korturl.dk/lc1 (http://thepenguinclassics.tumblr.com/)

Se forsiderne til alle “Penguin Threads”-udgivelserne:http://korturl.dk/59v (http://www.us.penguingroup.com/pages/classics/pen-guinthreads.html)

Se forsiderne til “Poesibog” og “Rystet spejl”:http://korturl.dk/n56 (www.gyldendal.dk)

Om Danske Klassikere:http://korturl.dk/zhc (http://dsl.dk/litteratur/verker/danske-klassikere)


TRYKSAGENtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: TRYKSAGEN.DK

68 pct. af GA’s medlemmer har en overordnet positiv holdning til Tryk-sagskampagnen. Det viser en netop gennemført medlemsundersøgelse, Grafisk Arbejdsgiverforening har fore-taget. Det positive resultat overrasker ikke Michael Brochmann, der er chefkonsu-lent hos GA og har haft styringen med kampagnen fra dag ét. – Vi har hele vejen igennem haft fokus på eksekveringen af kampagnen og opdagede meget hurtigt, at vi med Tryksagskampagnen ramte noget, modtagerne havde behov for. Jeg er selvfølgelig glad for, at der er så man-ge, der synes godt om det, vi har lavet. Især også at der er stor tilfredshed

med GA’s rolle i kampagnen. Det viser, at GA’s bestyrelse valgte helt rigtigt, da de besluttede at sætte kampagnen i gang. Blomster og levendegjorte billeder vel modtagetTryksagskampagnen har fra opstarten haft en tidsbegrænsning på tre år. Og den grænse nåede kampagnen 31. december 2013. I de tre år op til da har modtagerne af kampagnens materialer været udsat for kreative tiltag lige fra duftende blomster af papir til billeder, der blev levendegjort ved hjælp af QR-koder. I de fleste tilfælde har modtagerne været virksomhedernes marketing- og

Tre år med tryk på

Siden 2011 har Tryksags-kampagnen på kreativ vis oplyst om fordelene ved det trykte medie. Modta-gerne af kampagnemate-rialet har været positive, og kræfterne bag kan tydeligt mærke en effekt i forhold til holdningen til tryksager.

Vidste du, at …Hele 61 pct. af de besøgende på tryksag.dk er under 35 år?

ELEMENTER I TRYKSAGS-KAMPAGNEN• Bogkampagnen "Jeg ♥ bøger"• B2B-kampagne om direct mail• Miljøkampagne• Intern kampagne med bl.a.

en "værktøjskasse" til medlemmerne


TRYKSAGENtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: TRYKSAGEN.DK

kommunikationschefer. Det er en målgruppe, der normalt er svær at nå. Men de fleste har været glade for at modtage Tryksagskampag-nens materialer. I hvert fald er det meget få, der i kampagneperioden har meldt tilbage, at de ikke øn-skede at modtage flere produkter. – Og i de fleste tilfælde, hvor folk har meldt fra, er det kun, fordi de er stoppet på arbejdspladsen eller lignende, oplyser Camilla Hinze, marketing- og kommunikati-onskonsulent hos GA. At kampagnen har haft en ef-fekt, er Michael Brochmann og Ca-milla Hinze ikke i tvivl om. Og det viser medlemsundersøgelsen også tydeligt, fortæller Camilla Hinze: – Vi har opnået konsensus og opmærksomhed hos en svær målgruppe. Og hos hele 34 pct. af GA’s medlemmer har kampag-nen ført til deciderede salgsleads over for kunder, siger hun, mens Michael Brochmann supplerer: – Holdningen til tryksager har helt sikkert rykket sig. Vi har med kampagnen været med til at sætte tryksagerne og deres fordele på lystavlen hos modtagerne og ikke mindst medvirket til at aflive nogle af de mest sejlivede myter omkring tryk og miljø.

Nu er det slut – eller er det?På baggrund af den positive respons har Tryksagskampagnen som en sidste afrunding udfærdi-get en såkaldt "flipbook", virksom-hederne kan bruge i salgsøjemed. Her kan man eksempelvis finde positive argumenter for brug af tryksager samt grunde til, at mange miljømyter om brugen af papir ikke holder. Om Tryksagskampagnen i det ene eller andet format lever videre i 2014, er endnu ikke endeligt besluttet. Kræfterne bag kampag-nen er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er skabt et grundlag at bygge videre på. – Vi har en solid hjemmeside på www.tryksag.dk med meget trafik samt en velbesøgt LinkedIn-profil. Vi har helt sikkert fået opbyg-get et kendt univers hos de største spillere i branchen. Det håber jeg, vi kan bruge til noget konstruktivt fremover, siger Michael Broch-mann.

TRYKSAGS-KAMPAGNENKampagnen er iværksat af Grafisk Arbejdsgiverforening og har kørt i perioden 1. januar 2011-31. decem-ber 2013.

Kampagnematerialet tæller bl.a. hjemmesiden www.tryksag.dk samt 14 distribu-tioner med eksempler på kreative direct mails.

2.500 danske marketing- og kom-munikationschefer har modtaget kampagnens materiale. Blandt virksomhederne var bl.a. offentli-ge institutioner, reklamebureauer og forlag.

TRIVIA OM TRYKSAGS-KAMPAGNENHvilken direct mail kunne mod-tagerne bedst huske to år efter udsendelsen?

• Reuseful notesblok• USB-nøgle• PC af pap

*Se svaret nederst på siden

*Svar: Notesblokken er den direct mail fra Tryksagskampagnen, de fleste kan huske. Nemlig hele 64 pct. af de adspurgte.

Vidste du, at … Den mest populære side på tryksags-kampagnens hjemmeside, tryksag.dk, er "inspiration til tryk", der viser eksem-pler på fantasifulde tryksager?

UDVALGTE TAL FRA MEDLEMSUNDERSØGELSEN

... mener, budskaber-ne i Tryksagskam-pagnen har været relevante

... mener, kampag-nen har fremmet den positive op-mærksomhed på det trykte medie

... har brugt kam-pagnens miljøar-gumenter i egne marketing-/salgs-aktiviteter

98% 91% 36,5%


KOMMENTARtekst: SØREN SCHULTZ HANSEN

Vi-vi-vi-generationen

En af de mest indgroede opfattelser af digitale indfødte unge er, at de er en mig-mig-mig-ge-neration af primadonnaer og selvcentrerede su-perindividualister. Ofte præsenteres det faktisk som en simpel kendsgerning og en selvfølgelig sandhed. Men ikke desto mindre kræver denne opfattelse nuancering. Ja, faktisk kan man polemisk hævde, at den diametralt modsatte konklusion er tættere på virkeligheden. At de digitale indfødte er den mindst individualistiske generation i moderne tid. Det er der en række grunde til. De digitale indfødte er vokset op med mobile, interaktive og sociale medier. Medier som handler om nærhed trods geografi sk afstand, intimitet trods fysisk adskillelse, og interaktivt samvær og samtale én til én, ikke envejs massekom-munikation og kontrol. Det er medier, som er prædefi neret til dialog, men som samtidig også betyder, at alt og alle altid og alle steder er kon-stant tilgængelige og kontant nærværende. Med de interaktive, mobile medier er de digi-tale indfødte simpelthen aldrig mere alene, fordi de har hele netværket af venner, ja, hele verden med alle steder via den vibrerende mobil, som næsten bogstaveligt talt er smeltet sammen med kroppen. Og det konstante samvær med andre og indbyrdes tilgængelighed er dybt for-ankret i de digitale indfødtes erfaring og adfærd. Det lyder som en kliché, men er også en meget konkret realitet. Fra de mest offentlige sammenhænge i biografen eller togkupeen, over de sluttede, sociale sammenhænge om middagsbordet eller på tomandshånd til de

mest intime sammenhænge i soveværelset el-ler på toilettet. Altid kan og må digital indfødte unge indgå i og håndtere sociale relationer, både potentielt og reelt, konstant give og mod-tage feedback fra andre. Grænserne til den mest private sfære er brudt ned. Og for digitale indfødte er der vel at mærke tale om konkret oplevet og bogstavelig talt livslang erfaring. Samtidig er digitale indfødte vokset op med en konstant og let adgang til mange forskellige relationer gennem deres virtuelle netværk. Nære såvel som fjerne venner, dybe såvel som overfl adiske bekendtskaber. Som ingen tidligere generationer eksisterer de i kraft af hur-tige og let tilgængelige relationer og skiftende netværk. Mange unges opførsel i de sociale medier kan ud fra en umiddelbar læsning ligne vold-som selvcentrering: ”se mig, li’ mig, gi’ mig”. Men det kan også læses modsat. At vi har at gøre med en fl ok uselvstændige og måske usikre unge, som kun og hele tiden defi nerer sig socialt, som næsten barnligt angler efter konstant anerkendelse og ikke kan eksistere i sig selv uden bogstaveligt talt hele tiden at blive bekræftet. Der er noget rigtigt i begge læsninger, og bil-ledet er meget mere nuanceret end det, vi nor-malt får præsenteret. Før vi udråber de digitale unge til at være en mig-mig-mig-generation, skal vi være opmærksomme på, at de altså faktisk netop aldrig bare er mig. Men altid er vi. Det er den første generation i menneskets moderne historie, som aldrig har været alene.

”Det er den første generation i menneskets moderne historie, som aldrig har været alene”

Reducer dine omkostninger og dit tidsforbrug med professionelle kvalitets-

løsninger til storformatprint fra Durst og Esko Kongsberg. Produktionsudstyr

af højeste kvalitet, - der producerer i dag, i morgen og om 5 og 10 år!

PaperlinX er en global koncern med mere end 4.000 medarbejdere i 18 lande, heraf 170 ansatte i Danmark. Hos PaperlinX Visual Technol-

ogy Solutions leverer vi løsninger inden for skiltefremstilling, digital print og workfl ow. Derudover får du markedets bredeste program af

medier og forbrugsvarer.

Kontakt: Tlf. 7572 2100 · Paperlinx.dk

HIGH-END PRODUKTIONSUDSTYR DER OPTIMERER DIN PRODUKTION

Durst Rho P10250 UV fl atbed hybrid printer

Gennemført 24-7 high-end produktionsprinter.Perfekt kombination af printkvalitet med 10 pico liter printhovederog produktion op til 125 m2/time (240 m2/time i draft mode).

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE

INFORMATION OG TESTPRINT

Esko Kongsberg XN24

Universelt skærebord fra Esko Kongsberg med en lang række tilvalg og optioner der gør, at den kan tilpasses enhver produktion.

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

1026251_VTS_annA4_MagasinetAftryk.indd 1 17/01/14 11.01

KO

MM

UN

IKA

TIO

N&

LE

DE

LSE

SØREN SCHULTZ HANSENSøren Schultz Hansen er forfatter og forsker med fokus på digitale indfødte. Han er p.t. i gang med et globalt forsknings-projekt om ledelse på virksomheder i Danmark, Storbri-tannien og USA.

Måske er de digitale indfødte i virkeligheden alt andet end selvcentrerede individualister. Måske er de unge i dag reelt langt mindre individualister end deres forældre, der ikke er vokset op med internet og sociale medier.


Reducer dine omkostninger og dit tidsforbrug med professionelle kvalitets-

løsninger til storformatprint fra Durst og Esko Kongsberg. Produktionsudstyr

af højeste kvalitet, - der producerer i dag, i morgen og om 5 og 10 år!

PaperlinX er en global koncern med mere end 4.000 medarbejdere i 18 lande, heraf 170 ansatte i Danmark. Hos PaperlinX Visual Technol-

ogy Solutions leverer vi løsninger inden for skiltefremstilling, digital print og workfl ow. Derudover får du markedets bredeste program af

medier og forbrugsvarer.

Kontakt: Tlf. 7572 2100 · Paperlinx.dk

HIGH-END PRODUKTIONSUDSTYR DER OPTIMERER DIN PRODUKTION

Durst Rho P10250 UV fl atbed hybrid printer

Gennemført 24-7 high-end produktionsprinter.Perfekt kombination af printkvalitet med 10 pico liter printhovederog produktion op til 125 m2/time (240 m2/time i draft mode).

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE

INFORMATION OG TESTPRINT

Esko Kongsberg XN24

Universelt skærebord fra Esko Kongsberg med en lang række tilvalg og optioner der gør, at den kan tilpasses enhver produktion.

ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

1026251_VTS_annA4_MagasinetAftryk.indd 1 17/01/14 11.01


DEN NÆRE FREMTIDtekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

tekniknytTekniknyt handler om nye opfi ndelser og teknologi, som kan skabe nyeforretningsområder for den grafi ske branche og kommunikationsbranchen. Derudover bringer vi også omtale af apps. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

nyt

FREMTIDENS INTERNET ER KRYPTERET

Det er ikke længere en hemmelighed, at alverdens efterretningstjenester overvåger almindelige menneskers laden og gøren på internettet på trods af regler om privat-livets fred. Organisationen Internet Engineering Task Force (IETF), som står for at opdatere de koder og protokoller, der styrer internettet, planlægger at lave om på det. IETF er i gang med at udvikle næste generation af internetprotokollen HTTP, kal-det HTTP 2.0. Planen er, at kryptering skal være bygget ind i den som standard, hvor det ellers nu kræver brug af HTTPS-protokollen. Den nye protokol forventes at ligge færdig sidst på året, og så er det op til de enkelte hjemmesider, om de vil bruge den.

Kilde: Technology Review

Ny virtuel verden fra skaberen af Second LifeSecond Life blev ikke helt den succes, mange havde forventet. En af grunde-ne var, at det var svært at styre sin avatar i den virtuelle verden. Bl.a. det vil en af bagmændene, Philip Rosedale, lave om på med en ny og forbedret virtuel verden, kaldet High Fidelity, som er under udvikling. Ud over at have langt bedre grafi k, byder High Fidelity på en brugerfl ade, hvor brugerens kropbe-vægelser bliver overført direkte til avataren uden nævneværdig forsinkelse (latens). Tanken er, at den nye virtuelle verden langt hen ad vejen skal skabes og eksistere på de enkelte brugeres computere.

Kilde: Singularity Hub

Dine briller oversætter tekstenHvis man har været i Japan eller andre steder, der bruger helt andre alfabeter, end vi er vant til, ved man, hvor svært det er at fi nde rundt, endsige læse menukortet på den lokale restaurant. Der fi ndes apps til smartphones, der kan hjælpe en, men de er besværlige at bruge. Det japanske fi rma Docomo har en bedre løsning: Bare kig på teksten, så bliver den oversat for øjnene af dig. Docomo har lavet oversættelses-softwaren til den intelligente brille Vuzix (en konkurrent til Google Glass), der ved hjælp af en fi ngerring kan forvandle enhver glat overfl ade til en touchscreen.

Kilde: ZDNet


DEN NÆRE FREMTIDtekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

HOTTE APPS

EMBEREmber er en gratis app til iOS, som gør det nemt at orga-nisere billeder efter emne eller projekt. Man kan tilføje noter til de enkelte billeder og til billedmapperne. Ember opdager, når man tegner og kan konvertere tegnin-gerne til vektorgrafik. I app’ens søgefunktion kan man bl.a. søge på billedets farver. Avisen The Guardian har kaldt Ember en af de 50 bedste apps fra 2013.

QUIPMed Quip kan man arbejde med tekst-dokumenter på tværs af platforme – PC, Mac, Android, iOS – og flere kan arbejde samtidig på samme dokument, som gemmer alle tidligere versioner integreret i én og samme fil. Der er et indbygget forum til at koordinere arbej-det. Quip er udviklet af Facebooks tidligere teknologichef, Bret Taylor, og er gratis at downloade.

KUNSTIGT ØJE SENDER HJERNEN 60 PIXELS

Kunstigt syn til blinde har længe været noget, man har talt om ville blive almindeligt i frem-tiden, men trods lovende eksperimenter er det først nu, at et godkendt bionisk øje bliver masseproduceret. Øjet hedder Argus II og bliver lavet af det californiske selskab Second Sight. Systemet består af en brille, som optager og behandler billeder og sender dem til et implantat i nethinden og videre til hjernens synscenter. Billedet er ikke fantastisk – 60 pixels i et synsfelt på 20 grader – men det er et stort fremskridt i forhold til slet ikke at kunne se, og næste udgave af det bioniske øje forventes af have 240 pixels. Der er stadig lang vej, før kun-stigt syn bliver bare tilnærmelsesvis lige så godt som rigtigt syn, men med tiden kan bioniske øjne i teorien blive bedre end naturlige.

Kilde: Singularity Hub

Ryst posen for at logge på computerenTræt af at huske en million passwords? Det californiske firma Verayo er til april klar med et alternativ. Verayos Opal er en dims på størrelse med de små stykker sæbe, man finder på hoteller. Den indehol-der en chip med små skønhedsfejl, der tilsammen skaber et unikt og ikke-kopierbart signal, når Opal snakker med en computers eller telefons Bluetooth. Opal virker på afstande op til en meter og har et batteri med en levetid på to år. Man ryster dimsen for at aktivere batteriet og logge på sine enheder. Angiveligt er Opal mere sikker og nemmere at bruge end Googles login-dims YubiKey, der bruger et system, som ligner NemID.

Kilde: New Scientist


Det gode generationsskifte

Slægt følger slægters gang. Det synger vi hvert år til jul. Sådan er det også ude i mange virksomheder.

Har børnene lysten og evnerne, ser man-ge virksomhedsejere gerne, at de bygger videre på livsværket. Dermed går alt, man har opnået på både den private og den professionelle front op i en højere enhed. I den ideelle verden altså. For der er mange faldgruber undervejs. Dem kan I bl.a. læse om i artiklen om Strandbygaard Grafisk. Der måtte Ole Strandbygaard fx sige til sin egen far, at han ikke længere kunne side i bestyrelsen, og samarbejde med de to brødre gik heller ikke. Alle endte dog med at blive forsonede, men gnidningsfrit var det ikke.

Hos LH Grafisk er det gået anderledes godt, men der er også tale om et ualmin-deligt godt planlagt skifte fra far til datter. Et skifte, der er planlagt til at forløbe over ti år. På de kommende sider kan I få hendes erfaringer, når hun kigger tilbage på forløbet.

Og netop planlægning af generations-skiftet er alfa og omega, hvis det skal gå godt, fortæller GA’s advokat. Skæbnen kan spille os alle et ubehageligt puds, og så skal alle vide på forhånd, hvordan de skal forholde sig. Derfor skal både advokat og revisor tages i ed i god tid.

Læs mere på de følgende sider.

TEMA: DET GODE GENERATIONSSKIFTEtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: HYLDAGER FOTOGRAFI

s. 24-39

TEMA



”Jeg har aldrig oplevet at få et nej”

Halvvejs gennem et tiårigt generationsskifte har far og datter hos LH Grafisk Vejen ikke set skyggen af konflikter. Det handler om god forberedelse, vurderer Signe Grüner Hansen, der snart sidder alene i spidsen af virksomheden.

Snak, samtale, dialog… Ja, kært barn har mange synonymer. Og vigtigheden i afklaringens ofte svære kunst er da også en pointe, der bli-ver slået fast ikke bare én men op til flere gange af Signe Grüner Hansen. Ifølge den kommende direktør hos LH Grafisk Vejen er lige netop sam-taler nemlig den primære grund til, at generationsskiftet i virksomheden er foregået helt uden gnidninger.

I et lille mødelokale i bygningen, der ligger i Vejens inderside, er Signe Grüner Hansen denne dag eneste repræsentant for virksomhe-den. Hendes far, LH Vejens direktør, Leif Hansen er ellers på kontoret. Men "sådan noget" overlader han til sin datter. – Jeg er nok mere udadvendt, hvor min far er en arbejdshest, siger Signe Grüner Hansen med et


lille smil om situationen, der er et godt eksempel på, hvordan Leif Hansen giver hende rum og plads til at sætte sit eget præg på virksomheden. En virksomhed, der havde sin spæde start i en fuldmuret garage i Leif Han-sens private hjem. – Jeg husker det lige så tydeligt. Også hvordan jeg senere ofte var med min far på arbejde, da kontoret var rykket ud af hjemmet. Jeg har altid følt mig som en naturlig del af virksomheden, siger Signe Grüner, der i 2016 står som 100 pct. ejer af LH Grafisk Vejen.

Universitetsdrømme blev til teknisk skoleMen det har nu ikke altid ligget i kortene, at det var den vej, hun skulle gå. Da Signe Grüner Hansen gik på gymnasiet, var det drømmene om en universitetsud-dannelse, der trak. – Alle mine klassekammerater skulle læse videre, så det ville jeg da også. Helst medievidenskab eller noget i den retning, fortæller hun. Der nåede hun dog ikke til, for halv-vejs i gymnasieforløbet spurgte Leif Hansen, om hun kunne overveje med tiden at overtage virksomheden. Og det kunne hun. Så da huen var i hus, og de

sidste studenterfester kun var et ekko i den midtjyske sensommer, startede Signe Grüner Hansen på teknisk skole. Læretiden foregik side om side med Leif Hansen. Og det gav anledning til ikke så få spydige kommentarer. – Jeg hørte tit, at ”arh, det er da også bare let for dig” og lignende, siger Signe Grüner Hansen med en stemme, der afslører en let irritation. – Men så tænkte jeg: ”Jeg skal vise dem!” Og så knoklede jeg derudaf og var da også den eneste på min årgang, der blev præmieret med en medalje for mit afgangsprojekt.

Har aldrig fået et nej til at prøvenye ting afAt knokle er altså ikke ukendt for den kommende ejer af den lille virksomhed. – Det er fedt at være selvstændig. Det giver en enorm frihed og mulighed for at tilrettelægge arbejdsdagen, så det passer ind i familielivet med mand og to børn. Det gør selvfølgelig også, at jeg aldrig har helt fri. Men det gør heller ikke noget, når arbejdet er min hobby, fortæl-ler Signe Grüner Hansen. Så ja, hun elsker at arbejde. Ligesom sin far. Og med to arbejdsivrige individer gående op og ned af hinanden kunne

SIGNE GRÜNER HAN-SENS FIRE GODE RÅD TIL DET GODE GENERA-TIONSSKIFTE

• Tag snakken! Riv eventuelt en weekend ud af kalenderen og tag alle implicerede familiemedlem-mer med i sommerhus. Og lyt så til hinanden.

• Find et netværk. Sparring er guld værd.

• Sørg for at få professionel hjælp af ek-sempelvis advokater og jurister. Det koster måske lidt, men er uden tvivl en god investering.

• Vær glad for muligheden for generati-onsskifte – hvad enten du er arvtager eller –giver. Muligheden for at køre virksomheden videre er ikke givet, så påskøn det.

”Jeg husker lige så tydeligt, hvordan jeg

ofte var med min far på arbejde. Jeg har altid følt

mig som en naturlig del af virksomheden”

SIGNE GRÜNER HANSEN, LH GRAFISK VEJEN


man godt forestille sig, at der var en vis risiko for gnidninger, når deadline nærmer sig, eller når vigtige beslutninger skal træffes. Især nu hvor generations-skiftet er over halvvejs i processen, og Signe Grüner Hansen derfor naturligt nok har overtaget en stor del af det ledende arbejde. Men nej. – Hånden på hjertet så er det bare ikke sket. Jeg kan helt ær-ligt sige, at der ikke har været nogen skænderier. Overhovedet. Jo, vi har da været uenige om nogle ting, men jeg har aldrig oplevet at få et nej til noget, jeg har foreslået, siger hun og fortæller videre, hvordan hun engang foreslog, at de prøvede 3D-tryk af. – Det blev ikke nogen succes, men så havde jeg da prøvet det, griner hun.

Den professionelle hjælp er guld værdÆren for det indtil videre konfliktfrie forløb tilskriver Signe Grüner Hansen på den ene side de mange åbne snakke, hun har haft med sin far, men i høj grad også den professionelle hjælp udefra. – Vi har en dygtig revisor og advokat, der har hjulpet os med at tilrettelægge

det tiårige forløb. Det giver en enorm ro og især tryghed, for samtidig har vi fået skitseret alle tænkelige og utænkelige scenarier, der kan give udfordringer, fortæller hun og eksemplificerer: – Hvad nu hvis min far døde i mor-gen? Vi ville jo ikke have en jordisk chance for at tænke klart i den situation, og derfor er det rart at vide, at alt det praktiske er ordnet på forhånd, hvis det forfærdelige skulle ske. Et andet sted, Signe Grüner Hansen har fundet stor hjælp er i den sparring, hun har fået i det generationsskiftenet-værk, hun er kommet med i via Udvikling Vejen. – Vi er otte vidt forskellige virksomhe-der. Lige fra landbrug over transport til grafisk virksomhed. Store og små. Men vi har dog generationsskiftet til fælles,og her har vi virkelig kunnet lære af hinanden. Og ikke mindst give hinanden gode råd, siger hun og fortæller videre, at hun i netværket har oplevet, hvordan flere af de andre medlemmer er stødt på store problemer netop fordi, de ikke har forberedt sig ordentligt på generations-skiftet.

LH GRAFISK VEJEN

• Er en grafisk virksomhed med tryksa-ger og web som hovedprodukter

• Beskæftiger tre medarbejdere og en fast stab af freelancere

• Har p.t. 40 hjemmesider, de vedlige-holder

• Omsætter for 3,7 mio. kr.

• Har 80 m2 kontor i en gammel marga-rinefabrik, der bl.a. også huser Vejen Avis og Jyske Vestkysten

• Har mange lokale kunder

• Har flere mottoer, bl.a. "Vi gør dit bud-skab synligt"


Man risikerer at splitte familien Selv om samtalen over det store bord i mødelokalet i Vejen kommer omkring vidt forskellige aspekter af et genera-tionsskifte, så kommer Signe Grüner Hansen hele tiden tilbage til det, der ifølge hende er det mest væsentlige og absolut afgørende i en velkørende pro-ces som denne. Nemlig at sørge for at få talt tingene igennem på forhånd. – Ellers ender det i hat og briller. Man risikerer altså at splitte sin familie ad, slår hun fast med et alvorligt blik og en mund, der med ét ikke smiler stort mere. Og familien er da også vigtig for Signe Grüner Hansen, hvis husstand tæller mand og to børn på henholdsvis 5 år og otte måneder. Om det er et af dem, der om 40 år skal overtage virksomheden, har Signe Grüner Hansen ikke gjort de store over-vejelser om endnu. Men de skal altid føle sig som en naturlig del af virksomheden. Lige som hun selv gjorde dengang i den fuldmurede garage.

”Jeg kan helt ærligt sige, at der ikke har været

nogen skænderier. Overhovedet. Jo, vi

har da været uenige om nogle ting, men

jeg har aldrig oplevet at få et nej”

SIGNE GRÜNER HANSEN, LH GRAFISK VEJEN

Efter deadline: LH Grafisk opkøbtSiden redaktionens afslutning er LH Grafisk Vejen blevet opkøbt af Syddanske Medier A/S. Virksomheden kører videre i samme kon-struktion som hidtil med Leif Hansen og Signe Grüner Hansen som ansigter udadtil, men nu altså med en anden ejer bag.

[email protected] www.esko.com

Fremstiller du skilte med kraftige materialer? Leder du efter et alsidigt skæ-rebord med uovertruffen kvalitet?

Det nye Kongsberg XN digitale skærebord giver den bedste kvalitet til fi nish af skilte. Og med den nye MultiCut-HP-spindel fræser bordet stive materialer 3x hurtigere.

Kongsberg XN leverer resul-tater, der får dig til at smile.



”Jeg måtte sige til min far, at han ikke kunne være en del af bestyrelsen”OLE STRANDBYGAARD, ADM. DIREKTØR, STRANDBYGAARD GRAFISK



Den fysiske lighed er ikke til at tage fejl af, når man ser billeder af Strandbygaard-lederne fra 1898 og frem til i dag. Der er noget med næsen. Og øjnene. Men én ting er det umiddelbare indtryk… – Min far og jeg var forskellige. Meget forskellige. Sådan lyder det nemlig fra Ole Strandbygaard. Han husker tilbage på en barndom med en hårdtarbejdende far, der var meget væk. Mange aftener og weekender blev brugt i virksomhe-den. Og når det blev fyraften, var der ofte kalkulationer og ordreposer med hjemme.

Generations-skiftet var ved at skabe splidDet gik ikke helt gnidningsfrit, da Strandbygaard Grafisk gennemførte det seneste generationsskifte. Set i bakspejlet var der mange ting, der kunne have været bedre forberedt, mener den nye direktør, der dog hurtigt fik virksomheden og den gode stemning til at vokse.


Måske netop derfor brugte Ole Strandbygaard en stor del af sin ungdom på at tænke ”Aldrig i livet” om branchen. Men ikke desto mindre er det i dag netop ham, der sidder på direktørkon-toret. For trykker blev han. Udlært i Odense hos Poul Søndergaard. Og ind i virksomheden kom han. Først som tryk-ker på gulvet og senere som direktøren for det hele. Her kunne man fristes til at tænke: ”Nå ja, så gik det jo, som man kunne forudse”. Men nej. For det første er Ole Strandbygaard ikke alene på direktør-kontoret, der via store vinduer har det helt rigtige overblik over produktionshal-len. Lederrollen deler han nemlig med Claus Scotwin. En mand, der ikke alene er Ole Strandbygaards svoger, men også hans bedste ven. For det andet ser virksomheden markant anderledes ud i dag, end den gjorde for bare 15 år siden. Større. Mere moderne. Og med en direktør, der er menneskelig nok til, at man bare kan kalde ham "Ole".

Brødrene kunne ikke samarbejdeOprindeligt var det planen, at Ole Strandbygaard skulle overtage familie-virksomheden med sine to brødre. I 1995 havde de tre brødre hver ti pct. af virksomheden og var altså et skridt på vejen. – Men vi kunne simpelthen ikke arbejde sammen. Det duede slet ikke, fortæller Ole Strandbygaard, der i samme åndedrag skynder sig at fortælle, at de havde og har et rigtig godt forhold

til hinanden. Men samarbejde kunne de altså ikke. Så da forældrene blev skilt i 1998, og virksomheden derfor af økonomiske årsager var nødt til at skifte ejere, var det kollegaen og bedstevennen, Ole Strand-bygaard vendte sig mod. – Han havde været i virksomheden nogle år, og som revisor havde han nogle kvaliteter, der supplerede mine godt, og så arbejdede vi bare rigtig godt sammen, siger Ole Strandbygaard om Claus Scotwin, der senere kom endnu tættere på Ole Strandbygaard: – Jeg præsenterede ham for min kones søster – og i dag er de gift, fortæl-ler Ole Strandbygaard, der derfor kunne lægge ordet "svoger" oven i Claus Scot-wins mange relationstitler.

Det var op ad bakkeDet lyder umiddelbart som et solstråle-scenarie. Men virkeligheden var, at det Strandbygaard Grafisk, de overtog, var en forgældet virksomhed. – Man kan roligt sige, at det var op ad bakke, siger Ole Strandbygaard, der havde sat alle sine ejendele på spil. Med familiens fulde opbakning selvfølgelig. Det første – og ifølge Ole Strandby-gaard bedste, de to nye ejere gjorde, var at erstatte den gamle bestyrelse med en ny og langt mere professionel. – Det var det, der skulle til. Jeg måtte sige til min far, at han ikke kunne være en del af bestyrelsen, siger Ole Strandby-gaard med et ansigtsudtryk, der afslører, at det ikke var det nemmeste i verden.

HISTORIEN OM STRANDBYGAARD GRAFISK

I 1898 blev virksomheden grund-lagt af Jens Strandbygaard, der havde en lille papir- og galanteri-forretning i Skjern. Kort efter kom den kongelige bevilling til at drive bogtrykkeri, og forretningen flyt-tede til større lokaler i Bredgade i 1899.

De følgende år voksede Strandby-gaard Grafisk sig større og større. I 1955 overtog Erik Strandbygaard ledelsen, og grundlæggeren fort-satte indtil sin død i 1961. I 1969 overtog Niels Erik Strandbygaard, da Erik Strandbygaard pludselig døde.

I 1996 flyttede virksomheden ind i et stort og nybygget trykkeri på 1.200 m2 på Trykkerivej.

Ole Strandbygaard og Claus Scotwin overtog officielt ledelsen i 2000. I 2014 er der planer om endnu en udvidelse.

”Han nåede at sige 'godt gået, Ole',

og det er jeg glad for”OLE STRANDBYGAARD, ADM. DIREKTØR, STRANDBYGAARD GRAFISK


STRANDBYGAARD GRAFISK

• 2.500 m2 på Trykkerivej i Skjern• 60 faste medarbejdere, der

arbejder i tre skift• ”Nærvær og individuelle løs-

ninger” er ledelsens bud på et motto

• I maskinparken findes bl.a. tre højteknologiske Komori tryk-maskiner med hhv. fem, seks og otte farver samt en Foliant Gulliver kacheringsmaskine og maskiner til storformat

• Strandbygaard Grafisk har et fuldt bogbinderi og en DTP-afdeling

• Virksomheden råder over et marketingbureau, der udfører store og små marketingopgaver

INTEGRERET UDSKRIFTSSTYRING FRA EFI™

©2014 EFI. Alle rettigheder forbeholdes.

Uanset hvor stor din virksomhed er, har du brug for den synlighed og kontrol, som et skræddersyet udskriftsstyringssystem giver. Vi hjælper dig med at vælge den bedste løsning fra vores brancheførende EFI Monarch™-, EFI Pace™- eller EFI PrintSmith™-systemer. Systemerne gør driften mere strømlinet og økonomisk, samtidig med at dine ressourcer optimeres på globalt plan. Med EFI’s udskriftsstyringsløsninger kan du centralisere og integrere data på tværs af alle vigtige funktioner – fra planlægning og produktion til afslutning og administration. Fuld kontrol over alt fra de enkleste opgaver til de mest komplicerede projekter.

Ring, klik eller scan for succeshistorier, webinarer og gratis prøveversioner.8088-8610 MIS.efi.com/definitely55

D NITIVT.


Faderen accepterede. Der var ikke andet at gøre. Han fortsatte dog i virksomheden. Og det gav en masse gnidninger, fortæller Ole Strandbygaard: – Vi var meget forskellige. Han var en "ordnung muss sein"-type. Meget klog og overordentligt dygtig grafi sk. Men samtidig havde han en gammel-dags holdning til mange ting. Bl.a. kom der sjældent ros fra ham, og medarbej-derne var nok lidt bange for ham, siger han og fortæller, hvordan han selv gør meget ud af at levere budskaber med et smil og altid holde på den gode stem-ning. – Vi havde en del sammenstød i de år, han fortsatte med at arbejde her. Det var svært at skille det ad, når vi mødtes som familie og ikke kolleger. Så ja, det gik grueligt galt, siger Ole Strandbygaard alvorligt og holder en lille pause, mens han med rynkede bryn kigger ud i luften.

”Godt gået, Ole”I 2007 stoppede faderen i virksomheden. Og i de to år, der gik, frem til hans død i 2009, blev forholdet mellem far og søn godt igen. – Han nåede at sige ”Godt gået, Ole”,

og det er jeg glad for, smiler Ole Strand-bygaard. Rosen var da også velfortjent. For på nogle år formåede de nye virksom-hedsledere at bygge virksomheden op til en sund forretning. Samtidig glemte Ole Strandbygaard ikke barndommens erindringer om en fraværende far. – Jeg har det altid i baghovedet og forsøger at være hjemme så meget, det nu kan lade sig gøre. Der er dog et vist ansvar over for både virksomheden og medarbejderne, når man er ejerleder. Sådan er det. Det bliver man nødt til at forstå. Men det er da helt bevidst, at jeg har bosat mig 25 km fra virksomhe-den, for så er det ikke lige så fristende lige at tage herind i tide og utide. Det hårde arbejde har båret frugt. I dag er der tre gange så mange medar-bejdere, som der var i 1998. Der er sket opkøb af andre virksomheder, og i 2014 bliver der taget det første spadestik til en stor udvidelse. Men på rigtig jysk manér vil Ole Strandbygaard ikke kalde sig selv for en succes. – Jooo, det går vel okay, smiler han blot.

STORT FOKUS PÅMILJØ OG CSR

Strandbygaard Grafi sk har øje for miljøet. Virksomheden har fl ere miljømærker, bl.a. FSC, Svanen samt ordningen EMAS (Eco-Management and Audit Scheme), der ifølge Miljøstyrelsen er det mest ambitiøse miljøledelsessy-stem, en virksomhed kan indføre.

For at sikre en fortsat udvikling er der hos Strandbygaard Grafi sk en miljø- og LEAN-koordinator, der udelukkende arbejder med disse fokusområder.

POSITIVT ARBEJDSMILJØ”Tak for den gode indsats i fredags” står der på infoskærmen i virksomhedens re-ception. Ros og gensi-dig respekt er vigtige for at være en god arbejdsplads, mener ledelsen hos Strand-bygaard Grafi sk.

INTEGRERET UDSKRIFTSSTYRING FRA EFI™

©2014 EFI. Alle rettigheder forbeholdes.

Uanset hvor stor din virksomhed er, har du brug for den synlighed og kontrol, som et skræddersyet udskriftsstyringssystem giver. Vi hjælper dig med at vælge den bedste løsning fra vores brancheførende EFI Monarch™-, EFI Pace™- eller EFI PrintSmith™-systemer. Systemerne gør driften mere strømlinet og økonomisk, samtidig med at dine ressourcer optimeres på globalt plan. Med EFI’s udskriftsstyringsløsninger kan du centralisere og integrere data på tværs af alle vigtige funktioner – fra planlægning og produktion til afslutning og administration. Fuld kontrol over alt fra de enkleste opgaver til de mest komplicerede projekter.

Ring, klik eller scan for succeshistorier, webinarer og gratis prøveversioner.8088-8610 MIS.efi.com/definitely55

D NITIVT.

VAR JEG VAR JEG VAR JEG BLIND?BLIND?BLIND?MERE END MERE END MERE END JEG ANEDE.JEG ANEDE.JEG ANEDE.

ER MINE ØJNE ER MINE ØJNE ER MINE ØJNE ER MINE ØJNE ER MINE ØJNE ER MINE ØJNE ÅBNE NU?ÅBNE NU?ÅBNE NU?


TEMA: DET GODE GENERATIONSSKIFTEtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

Ejerskifte skal planlægges – i god tidTo tredjedele af de danske virksomheder forven-ter, at de skal gennem et ejerskifte inden for de næste ti år. Det viser en spørgeskemaundersø-gelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Samtidig fortæller en undersøgelse fra Pricewaterhouse-Coopers, at kun en fjerdedel af små og mellem-store familieejede danske virksomheder har en plan for et kommende generationsskifte. Det undrer eksperter, der mener, at forberedel-serne er det mest essentielle, når det kommer til et ejerskifte. – Det skal planlægges i god tid, lyder det flere gange fra Jens Borring og Flemming Käehne. Som henholdsvis advokat ved Grafisk Arbejds-giverforening og revisor hos BDO har de mange års erfaring med ejerskifter i virksomheder.

Hvor længe regner jeg med at leve?Ting tager nemlig tid. Og et godt planlagt gene-rationsskifte sker flere år i forvejen. Det fortæl-ler Flemming Käehne, der især synes, det er vigtigt, at man "rydder op" i virksomheden, altså eksempelvis trimmer den for unødige udgifter og lignende. – Kig på virksomheden med den nye ejers øjne. Han synes måske ikke, det er fordelagtigt,

at din nevø arbejder i produktionen til en høj løn, når han reelt set ikke udretter noget, siger Flem-ming Käehne, der ofte hører spørgsmålet "Hvad får jeg ud af det?" som noget af det første, når planlægningen omkring generationsskiftet påbe-gyndes. Og virksomhedens trimning hænger lige netop sammen med, hvad man som den afgående part kan forvente at tage med sig efter et ejerskifte. Jo mere man har ryddet op i virksomheden, des bedre er afkastet, og det højner værdien. – Men det kan godt tage nogle år at trimme en virksomhed, og oven i det er der også nogle love omkring skatter, priser og lignende, man skal tage hensyn til, så jo mere tid man har des bedre, slår Jens Borring endnu en gang fast. Han ser det som en fordel, at man som afgående virk-somhedsejer gør sig overvejelser om, hvad der skal til, for at man kan opretholde den levestan-dard, man har i dag. – Hvor længe regner jeg med at leve, og hvor godt vil jeg leve? Det skal man have gjort klart, siger Jens Borring, der mener, det for mange kommer som et chok, at det er et helt andet liv, der udfolder sig, når man træder ud af direktør-kontoret:

”Et fælles forretningsforhold kan vise sig at være værre end et ægteskab. Der er penge på spil hele tiden”JENS BORRING, ADVOKAT, GA

Planlægning er kodeordet, når virksomheden skal igennem det gode gene-rationsskifte. Det er nemlig ikke bare ligetil og er en proces, der varierer fra virksomhed til virksomhed. Det fortæller advokat og revisor, der har mange års erfaring fra om-rådet.


TEMA: DET GODE GENERATIONSSKIFTEtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

– Når du har været virksomhedsleder, er du vant til en vis livsstil, og den kan man ikke være sikker på at fortsætte bagef-ter, uddyber han

Værre end et ægteskabDe to eksperter er enige om, at det ofte er en fordel, at man trækker sig hurtigt ud af virksomheden, efter den er solgt. – Når først virksomheden er overdraget, så skal det også gå stærkt med at komme væk derfra. Ikke noget med at blive hængende, anbefaler Jens Borring. – Et fælles forretningsforhold kan vise sig at være værre end et ægteskab. Der er penge på spil hele tiden, siger Jens Borring, der ser den professionelle hjælp som helt essentiel i forhold til det gode generationsskifte. – Det er vanskeligt at rådgive generelt om generationsskifte. Det spænder meget vidt. Er virksomheden stor eller lille? Har den leasede maskiner? Ejer man fast ejendom, eller bor man til leje? Drives virksomheden i selskabsform eller i privat regi? Er der etableret et holdingselskab? Der er mange faktorer, der gør sig gældende, og hver virksomhed har sit særkende og sin helt egen økonomiske situation og kundegruppe, siger Jens Borring. Han anbefaler, at man gør op med sig selv, hvordan man ønsker, slutresultatet ser ud i den ideelle verden. – Så skal revisor og advokat nok hjælpe med en model, der fører jer derhen.

RÅDGIVNING OMEJERSKIFTE

Et ejerskifte kræver grundig forberedelse for at blive vel-lykket. Har du spørgsmål og over-vejelser i forbindelse med et forestående generationsskifte, hjælper advokat Jens Borring gerne.

Ring på 63 12 70 00

EJERAFTALEN ER ET MUST

Hvad sker der, hvis den afgående ejer dør halvvejs i generati-onsskifteprocessen? Hvad hvis partnerne bliver uenige og ikke kan fortsætte sammen? Hvad hvis den nye ejer bliver skilt? Noget af det vigtigste i forbindelse med et generationsskifte er at få udfærdiget en ejeraftale, der tager højde for alle tænkelige og utænkelige scenarier. Det giver sikkerhed for alle parter.

27%27 pct. af de små og mellemstore familieejede virksomheder forventer, at virksomheden vil skifte hænder inden for de næste fem år. Af disse forventer 53 pct., at virksomheden forbliver i famili-ens eje. Næsten tre ud af fire har ikke en plan for et kommende generationsskifte.

Kilde: Family Business Survey 2010, PricewaterhouseCoopers.

STORE VIRKSOMHEDER TIL KAMP MOD PENGETANKSREGEL

Der skal lægges en alt for stor del af egenkapi-talen, hvis en virksomhed ønsker at foretage et generationsskifte. Det mener 11 af landets stør-ste virksomheder, der er gået sammen i et nyt netværk. Her kæmper de for en afskaffelse af den såkaldte boafgift, der ifølge dem er en bremse-klods, der fører til tab af arbejdspladser og færre investeringer. Som lille eller mellemstor virksomhed skal man dog normalt ikke frygte store afgifter, lyder det fra GA’s eksperter. Mange virksomheder kan ved hjælp af bl.a. succession komme uden om den store "her og nu"-betaling i forbindelse med ejerskiftet. Få flere informationer om dette ved din revi-sor/advokat.

”Hvor længe regner jeg med at leve, og hvor godt vil jeg leve?”JENS BORRING, ADVOKAT, GA

”Kig på virksomheden med den nye ejers øjne. Han synes måske ikke, det er fordelagtigt, at din nevø arbejder i pro-duktionen til en høj løn, når han reelt set ikke udretter noget”FLEMMING KÄEHNE, REVISOR, BDO


TEMA: DET GODE GENERATIONSSKIFTEtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: UDVIKLING VEJEN

”Hvordan tilgodeser jeg mine sø-skende i forbindelse med generations-skiftet? Og hvad gør jeg, hvis der opstår konflikter med mine forældre?” Det er spørgsmål som disse, mange oplever, når de som den nye generation står over for et generationsskifte i fami-lievirksomheden. Derfor har Udvikling Vejen startet et netværk, der er henvendt til de kommende ledere. – Vi har generelt et stort fokus på ejerskifter i Udvikling Vejen. Det er vigtigt, at man som ny leder får en god start, fortæller Carina Christensen, der er direktør hos Udvikling Vejen. Og Carina Christensen ved, hvad hun taler om. Godt nok er hun mest kendt for sin politiske karriere hos Det Konserva-tive Folkeparti. Men hun har selv været igennem et generationsskifte i virksom-heden Rugballe Møbler, som hendes far havde etableret. – Jeg følte dengang, at jeg stod helt alene med mine spørgsmål og overve-jelser. Jeg havde ingen ligesindede at sparre med, siger Carina Christensen,

der derfor ser den gode sparring som et af målene i netværket.

Medlemmerne kan ikke undvære hinandenGenerationsskiftenetværket har vist sig at blive en stor succes. Selv om det første netværk afsluttede sin formelle del for nogle måneder siden, så har medlemmerne taget initiativ til selv at fortsætte møderne. – Det er gået op for dem, hvor me-get de har til fælles. Selv om de udadtil kommer fra meget forskellige virksom-heder, så har de virkelig kunnet bruge hinanden, siger Carina Christensen, der allerede har startet hold nummer to op. – Hvor det tog lidt tid at samle hold et, har det været overordentlig let at lave hold to. Der er kommet et kendskab til netværket, og derfor har flere selv hen-vendt sig for at komme med. Carina Christensen tvivler da heller ikke på, at der kommer flere hold i frem-tiden.

– Så længe behovet er der, vil vi fort-sætte, fortæller hun. Hos Udvikling Vejen har de oplevet, at flere kommuner har kontaktet dem for at høre om deres erfaringer med generationsnetværket. Carina Chri-stensen vurderer derfor, at vi vil se flere lignende tiltag andre steder i landet.

Udvikling Vejen har netop afsluttet et forløb med et generationsskiftenetværk. Målet var at give nye ledere sparring og en god start. Modtagelsen har været god, og hold nummer to er allerede godt i gang.

FORNEM UDNÆVNELSE TIL VEJEN KOMMUNE

Vejen Kommune blev i 2013 kåret til Årets Iværksætterkommune. En af grun-dene, der vejede tungt ved vurderingen, var Udvikling Vejens arbejde med ge-nerationsskifter, herunder generations-skiftenetværket.

”Det er vigtigt, at man som ny leder får en god start”, fortæller Carina Christensen, direktør, Udvikling Vejen.

Generationsskiftenetværk har været en stor succes

”Selv om de udadtil kom-mer fra meget forskellige virksomheder, så har de virkelig kun-net bruge hinanden”CARINA CHRISTENSEN, DIREKTØR, UDVIKLING VEJEN


TEMA: DET GODE GENERATIONSSKIFTEtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: CUBION

Når det kommer til et generationsskifte er det fornuftigt at planlægge flere år frem i tiden. Og her har bestyrelsen et vigtigt ansvar for at igangsætte processen.

Hvad skal der ske med virksomheden, når jeg en dag ikke er her mere? Det er ikke lige det spørgsmål, man stiller sig selv, når man sidder som frisk 50-årig virksomhedsleder. Men hvis man ikke har taget stilling til fremtiden endnu, så kan det meget vel være, der kommer nogen og beder en om det. Og der er stor sandsynlighed for, at den "nogen" er virksomhedens bestyrelse. – Som bestyrelse har man en forplig-tigelse til at kigge på virksomhedens fremtid, fortæller Troels Møller, der er di-rektør i konsulentvirksomheden Cubion og har mange års erfaringer fra en række bestyrelser i større og mindre virksomhe-der. Både som medlem, men også som formand. Troels Møller anerkender, at ejerskif-tet er et følsomt emne. Især familievirk-somheder har ejeren lagt en del hjer-teblod i murstenene. Og samtidig går man pludselig ind og berører ledelsens dødelighed og "tvinger" dem til at tage stilling til eksempelvis, om det er et af børnene, der skal tegne virksomhedens fremtid, eller om man skal kigge ud i verden. Men sådan er det at være bestyrelse, mener Troels Møller. – Som bestyrelse har man især tre opgaver: At monitorere virksomhedens drift, performance og good governance, samt at tænke strategisk og at varetage virksomhedens interesser på vegne af aktionærerne. Herunder at skærme virk-somheden af og sørge for, at der er taget stilling til, hvad man gør, hvis der sker X eller Y.

Det er ikke en opgave, men en pligtNetop derfor var generationsskiftet en af de første ting, Troels Møller satte på dagsordenen som formand for bestyrel-sen hos virksomheden Johnsen Graphic Solution i Grenaa. – Det er jo ikke bare en virksomhed, men måske 80 ansattes dagligdag, det handler om. Derfor er det ikke bare en opgave men en pligt som bestyrelse, at der er taget stilling til de langsigtede ting, slår Troels Møller endnu en gang fast. En væsentlig ting for bestyrelsen er også, at man er opmærksom på direktø-rens blinde sider. Hvis direktøren tænker produktion, produktion, produktion, så skal man som bestyrelse eksempelvis gå ind og sige: "Hov, hvad med salg?" siger Troels Møller, der oven i dette mener, at man som bestyrelse også skal gå ind og sætte dagsorden for de ting, der ikke er rare at tage op og at turde stille de kriti-ske spørgsmål om bl.a. resultater, der er på vej nedad.

Parterapi uden hjælp udefraHer slår Troels Møller fast, at selv den mest kompetente leder kan have behov for den sparring og fremadsynede be-vidsthed, bestyrelsen giver. – Forestil dig parterapi eller en coa-chingsession uden hjælp udefra. Det kan man slet ikke, vel? Det er den fordel, man har med en bestyrelse, siger Troels Møller og fortæller videre, hvordan bestyrelsen på den måde kan være med til at hive store – og måske godt gemte emner frem i dagens lys og give dem det nødvendige fokus.

Bestyrelsen skal altid tænke længere frem end ledelsen

”Forestil dig parterapi eller en coachingsession uden hjælp udefra. Det kan man slet ikke, vel?”TROELS MØLLER, DIREKTØR, CUBION

”Det er jo ikke bare en virksomhed, men må-ske 80 ansattes daglig-dag, det handler om. Derfor er det en pligt som bestyrelse, at der er taget stilling til de lang-sigtede ting”TROELS MØLLER, DIREKTØR, CUBION

FORDELE VED DENKOMPETENTE BESTYRELSE• Den giver kvalificeret med- og

modspil til ledelsen• Bestyrelsen er dagsordensættende• Bestyrelsen rejser den stemme, der

ikke høres normalt• Den er med til at holde virksomhe-

den "skarp" ved at tænke flere år ud i fremtiden

• Bestyrelsen er ofte med til at mini-mere tab og krisesituationer

HAR BESTYRELSEN EN FORMEL PLIGT IFT. GENERATIONSSKIFTE?Ifølge selskabslovens paragraf 115 har bestyrelsen ikke noget ansvar for at holde en virksomhed salgsmoden eller generationsskifte den.


nyt fra udlandHvad rører der sig i den grafiske verden uden for Danmarks grænser? Det beskriver vi i disse spalter, der er skrevet i samarbejde med den hollandske fagjournalist Ed Boogaard.

NYT FRA UDLAND

14 mio. dollars. Så meget blev Bay Psalm Book solgt for, da den i november var under hammeren. Det er Sotheby’s New York, der er de tilfredse sælgere, og beløbet er så stort, at det rent faktisk slår alle hidtidige auktionsrekorder. Den første udgave af Bay Psalm Book blev trykt i 1640 i et oplag på 1.700. I dag findes kun 11 kendte kopier.

USA:

Verdens dyreste bog solgt på auktion

NYT FRA UDLAND

WWF OFFENTLIGGØR LISTE OVER TRANSPARENTE PAPIRPRODUCENTER

WWF (World Wildlife Fund) har netop publiceret sin "Environmental Paper Company Index (EPCI) 2013", en oversigt over 25 af de træmasse- og papirprodu-center, der har størst transparens. Virksomhederne har frivilligt offentliggjort deres økologiske fodaftryk, bæredygtighed, resultater og mål. Ifølge WWF producerer de 25 virksomheder på EPCI-listen tilsammen 14 pct. af verdens papir og pap, 28 pct. af verdens grafiske papir samt seks pct. af verdens emballage.

HOLLAND: Den grafiske industri er under presIfølge de seneste tal fra Dutch Printers Association (KVGO), kæmper den grafiske branche i Holland for overlevelse. Over 30 pct. af virksomhederne i den grafiske industri fik underskud i 2012 og endnu 25 pct. nåede ikke at få nogen reel profit. Den samlede omsætning ligger nu på under 60 pct. af omsætningen i 2000. I 2005 var der 3.000 virksomheder med 46.000 medarbejdere. I dag er de nede på 1.800 virksomheder og 25.000 medarbejdere.

USA:

Web-to-print skuffer i den grafiske brancheI den grafiske branche er der blandede følelser omkring initiativerne med web-to-print (W2P). Det viser en undersøgelse foretaget af National Association for Prin-ting Leadership (NAPL). Trods rapporter om øget salg og strømlinede arbejdsgange fortæller mere end 80 pct. af de adspurgte, at W2P ikke lever op til forventningerne. Den største skuffelse findes i, at der ikke er nok kunder, der bruger tjenesten, og at de kun bruger et begrænset antal funktioner. 58 pct. af de adspurgte meddeler om en udnyttelsesgrad på fem pct. eller mindre.


UK: DEN GRAFISKE BRANCHE KOMMER SIG

EU: HER KAN DU HANDLE MED OVER-SKYDENDE PAPIR

Ifølge den sene-ste undersøgelse foretaget af BPIF Printing Outlook har de britiske grafiske virksomheder i ef-teråret 2013 haft det bedste kvartal i ni år. Der forudses yder-ligere stigninger, og det forventes derfor, at beskæftigelsen stiger tilsvarende. ”Resultaterne tyder på, at den britiske grafiske branche er ved at komme ovenpå sammen med den generelle økonomi”, lyder det fra the British Printing Industry Federation.

"Virtual Paper Stock" (VPS) er en portal, der tilbyder printere at sælge deres overskydende papir til andre prin-tere over internet-tet. VPS har været aktiv i tysktalende lande i et stykke tid og udvider nu til Benelux-landene og Storbritannien. Ifølge VPS bliver pa-piroverskud på lag-rene skabt af bl.a. annullerede ordrer, overbestillinger og konkurser. VPS er tilgængelig på tysk, engelsk, spansk og hollandsk.

NYT FRA UDLAND

I løbet af de næste fem år er det slut med husstandsomdelt post i Canada. Det meddeler det canadiske postvæsen, der tager det dra-stiske skridt i et forsøg på at nedbringe de store årlige tab. I dag får kun en tredjedel af canadierne – primært i byområder – post leveret til deres hjem. Andre modtager deres post i delte postkasser. Ca-nada Post planlægger altså nu at bruge dette system i hele landet. Desuden vil prisen for frimærker øges med minimum 35 pct.

CANADA:

Så er det slut med post til døren

USA:

Efter at være hoppet på ‘total digital’-vognen i starten af 2013, planlægger Newsweek nu at udkomme på tryk igen. Magasinet udkom for første gang i 1933 og havde sit høj-depunkt i 1990’erne med mere end tre mio. læsere. I slutnin-gen af 2012 var dette tal nede på halvanden mio. Ejerne bag besluttede derfor at skifte over til at blive et onlinemagasin. Satsningen mislykkedes, og Newsweek blev solgt til IBT Media, der har besluttet at sende Newsweek i trykken igen.

Newsweek går tilbage til print

NYT FRA UDLAND

SYDAMERIKA:

VÆKST SMITTER AF PÅ DEN GRAFISKE INDUSTRI

Den grafiske branche kommer til at nyde godt af den vækst, International Monetary Fund (IMF) forudser for Sydamerika. GOA’s (Graphics of the Americas Expo & Conference) årlige prognose estimerer, at den grafiske industri i Mexico vil vokse med to pct. i 2014. Det sker efter et hårdt år med bl.a. skifte til elektro-nisk fakturering. I Brasilien, Argentina og Colombia forudser man stigninger på henholdsvis halvanden, en og to pct. Ifølge rapporten vil emballagesektoren repræsentere næsten halvdelen af den grafiske industri, når vi kommer til slutningen af dette årti.

Hjernen foretrækker papirMan forstår og husker tekst bedre på papir end skærm. Sådan lyder det i en artikel i tidsskriftet Scientific American Magazine. Artiklen er baseret på mere end 100 komparative studier gennem-ført de seneste 20 år i USA, Storbritannien, Taiwan, Sverige, Norge, Frankrig og Japan. Artiklen vurderer, at papirets største styrke må være dets enkelthed. Selv læsere, der er født i den digitale tid, er tilbøjelige til at huske papirtekster bedre end digitale tekster.


NYE VEJE

TEKNIK: NYE VEJEtekst og foto: LIS LYKKE ([email protected])TEKNIK

Nyt år, nye veje. I dette nummer kigger vi bl.a. over Øresund, hvor to brødre satser på, at vi alle fremover vil printe aviser og magasiner på stedet. Dette bliver dog næppe en standardløsning de første mange år.

Så har vi besøgt Grafisk Trykcenter Esbjerg, der som den første danske virksomhed har købt en Ricoh C5100. Den er blevet en endnu bedre forret-ning end ventet.

Samtidig kan vi fortælle om Agfas nye offsetplade, der er 50 pct. bedre end dens forgænger. Og den var i forvejen rigtig-rigtig god.

Sidst men ikke mindst, får I vores test af Mimakis storformatprinter JV400-160LX. Umiddelbart et godt bekendt-skab.


I september 2013 fik Grafisk Trykcenter Esbjerg som de første i Danmark installeret den nye Ricoh C5100. De første tre måneder kørte den 350.000 print. Langt over det for-ventede antal.

GTE udvider deres digitale printafdeling


TEKNIK: NYE VEJEtekst og foto: LIS LYKKE ([email protected])

Hos GTE – Grafisk Trykcenter Esbjerg – har de både offset, digital print, storfor-matprint og bogbinderi i eget univers. Derudover har de en multimedieaf-deling, der tager sig af de kreative og digitale løsninger. Der er cirka 30 ansatte i trykvirksomheden, hvor hovedparten af omsætningen kommer fra offsetpro-duktionen. Den digitale printafdeling og storformatafdelingen står dog for en stadig stigende del af virksomhedens omsætning. GTE oplever en fordel ved at kunne tilbyde kunderne alle teknolo-

gierne. Det gør dem mere fleksible, og de går specifikt efter opgaver, hvor de kan udnytte deres inhouse-kompetencer, som fx både at kunne producere i offset og digital. Den digitale printafdeling har de haft i omkring 15 år. Det startede med sort/hvid-print. Der blev kørt omkring 700.000-800.000 print årligt. Siden er afdelingen udviklet til flere forskellige printere, således at der kan produceres så bred en vifte af opgaver som muligt. I dag udgør farveprint den største del

af opgaverne, men der printes stadig omkring 150.000 sort/hvide pr. måned. Det er altid en kostberegning, der afgør, om opgaverne skal løses i offset eller digitalt – eller i en kombination af offset og digitalt. Leveringstiden kan dog i enkelte tilfælde være den afgørende faktor.

Behov for ekstra kapacitetI foråret opstod der behov for at ud-skifte en af de ældre printere samt at få udvidet printkapaciteten. Lars Palle, der er ansvarlig for den digitale printafdeling, besøgte derfor Sign & Print 2013 sam-men med GTE’s ansvarlige for storfor-matafdelingen. På Sign & Print besøgte Lars Palle bl.a. Ricoh-standen, hvor han også havde en aftale med HansenPrint, der er forhandler af Ricoh-produkterne. Her blev Lars Palle præsenteret for Ri-coh C751, og han var absolut imponeret af printkvaliteten. Og af muligheden for at kunne køre på bestrøgne kvaliteter samt at kunne printe konvolutter. – C751 fascinerede mig og opfyldte vores ønsker ,samtidig med at den gav os nogle nye muligheder. Men den var måske lige lidt for stor til vores behov, siger Lars Palle. Sign & Print fandt sted ultimo april 2013. I maj måned lancerede Ricoh deres nye ”light production”-maskine, C5100. Den er udviklet til printbehov mellem 10.000-100.000 klik pr. måned. Derudover er den bygget på samme teknologi som C751, og den var klar til levering. Så der var ikke langt fra overvejelse til beslutning, da også prisen var fornuftig. HansenPrint, der solgte maskinen, kunne tegne sig for at stå som leverandør af den første C5100-in-stallation i Danmark. Installationen skulle finde sted i juni inden sommerferien. Den blev dog noget forsinket. Ikke på grund af produktionsforsinkelser, men fordi det skib, der skulle fragte flere Ricoh-paller til Europa sank på vej fra Japan.

Forventningerne fuldt ud indfrietDen første installation fandt derfor først sted i starten af september. Men så har den også bare kørt opgaver lige siden. Langt mere end det dobbelte af det estimerede antal print. – En ting er, at maskinen har kørt godt og indfrier vores forventninger, men det er også højsæson hos os. Vi kører bl.a. rigtig mange kalendere. I mange af kalenderopgaverne bliver ”indmaden” trykt i offset, og så bliver omslagene produceret digitalt med variable data og i forskellige oplag. Det er sådanne opgaver, der matcher vores virksomhed rigtig godt, forklarer Lars Palle. Årsagen til, at C5100 har kørt så

Den første Ricoh C5100, der blev lanceret i maj måned, blev i Danmark installeret hos GTE i Esbjerg. Det er HansenPrint, der stod for salget, og Ricoh der tog sig af installa-tion og uddannelse samt den efterfølgende service. På billedet ses fra venstre Lars Palle, GTE, Kim Steenberg, Ricoh og Peter Yde, HansenPrint.


mange flere opgaver end forventet, skyldes også de muligheder, maskinen byder på. Det betyder, at der flyttes opgaver. Fx er maskinen forsynet med Plockmatic efterbehandling, der falser og hæfter op til 120 sider. Det kunne de ikke tidli-gere i den digitale afdeling, hvor opgaverne så enten skulle produceres i offset og efterbehand-les i bogbinderiet eller sendes fra den digitale afdeling til bogbinderiet. Nu er det mere effektivt. En anden ting, der øger effektiviteten, er det indbyggede mediebibliotek, som betyder, at C5100 indstiller sig selv i forhold til det medie, der skal printes på. Printeren bestiller også selv toner. En lille ting, der også øger effektiviteten. Maskinen benytter Ricohs nye tonersystem, hvor farverummet er udvidet med ti pct. Toneren er også udviklet til at arbejde ved lavere tem-peraturer, det betyder bl.a., at der kan køres på mange forskellige medier, fx også bestrøgne og nubrede med output i fin kvalitet.

Flere nye mulighederMed C5100 har GTE’s digitale printafdeling udvidet deres kapacitet til det dobbelte. Men det er ikke kun kapaciteten, der er vigtig for Lars Palle. Det er også muligheden for at løse et bredere spektre af opgaver. Bl.a. ser de frem til at få tilkoblet et ”bannermodul” til C5100. Det vil betyde, at de kan køre op til 1.260 mm i læng-den samt 330 mm i højden og dermed produ-cere A3 med en ekstra flap. Et produkt, der ofte

efterspørges. Og de mange opgaver på rive- og vandfaste papirkvaliteter, som GTE producerer, kan nu printes digitalt med variable data på grund af muligheden for at køre på bestrøgne kvaliteter på C5100. Det gælder om at se muligheder. Det er en kendt tese. Hos GTE tager de den seriøst. De har opfundet et produkt, som både kan sælges og giver opgaver til deres produktion. Produktet hedder ”katjing”. Konceptet består af en pose med rabatkuponer og/eller en kalender med rabatkuponer på hvert månedsblad. GTE står for at indhente tilbud fra virksomheder i forskellige lokalområder, der ønsker at give en rabat til kun-der, der medbringer kuponen. Katjing-poserne sælges så til fx en sportsforening, der videresæl-ger kuponposerne, som de tjener penge på. Det kan sammenlignes med at sælge lotterisedler. Her er gevinsten bare sikker. Rabatkuponerne skal ikke vindes, de venter blot på at blive brugt. ”Katjing” er også en opgave, der produceres digitalt. Lars Palle havde, da vi besøgte ham i Esbjerg, også travlt med at køre undervisnings-materiale, som også er en stor artikel, der produ-ceres fra bare fem styk og opefter. – I mange opgaver, som løses her i digitalaf-delingen, er printet bare en enkelt del af løsnin-gen. Herefter følger pakning og forsendelse. Det skal også være helt på plads for, at vi kan udføre opgaverne professionelt for kunderne, slutter Lars Palle fra GTE.

Der produceres mange forskellige opgaver i GTE’s digitale printafdeling. Her ses bl.a. en kalenderproduktion, en A3-plakat og produk-tion af ”katjing”-kuponerne – læs om mere om ”katjing” i artiklen.

”I mange opga-ver, som løses her i digital-afdelingen, er printet bare en enkelt del af løsningen. Herefter følger pakning og forsendelse”LARS PALLE, GRAFISK TRYK-CENTER ESBJERG

Vil I også have merværdi for lønkronerne ved at fl ytte til en stor rammeordning og samtidig få skræddersyet pensionsordningen til den enkelte medarbejders behov? Så ring til Nordea Liv & Pension på 70 33 99 99 og hør om din virksomheds muligheder hos os.

Får I nok ud af jeres fi rmapension?


Selvbetjente print-selv aviskiosker

TEKNIK: NYE VEJEtekst og foto: PETER OLLÉN ([email protected])

To brødre har sammen med Ricoh i Sverige udviklet et koncept til selvbetjente print-selv aviskiosker, hvor aviser og magasiner fra hele verden kan bestilles, printes og tages med hjem.

I mange år har der været talt om at købe aviser on-demand. Der har også været nogle forsøg med on-demand-kiosker i Tyskland, hvor man kunne bestille et print af en avis med udvalgt indhold. Men idéen har endnu ikke fået

fodfæste, selv om den gør det muligt at få en frisk Børsen i Bangkok – eller en Financial Times i Nørre Snede. I Sverige har brødrene Hans og Lars Adaktusson længe arbejdet med deres vision om en kiosk, hvor man kan bestille aviser

og magasiner fra hele verden. Og nu er den en realitet to steder i Sverige under navnet Meganews. Hverken finansmanden Hans eller hans journalistbror Lars havde noget kendskab til tryk eller trykmaskiner, da de for et par år siden fik idéen. De ville udvikle en maskine, som på et par minutter kunne printe en valgfri avis fra hele verden. Efter at have samarbejdet med en



Hans Adaktusson ved Meganews kiosken i Mood Centret i Stockholm. Her og i luft havnen Landvetter står de første Ricoh on-demand-løsninger til print af aviser og magasiner. Det er tanken, at projektet skal spredes til hele verden.


Danmarks største udvalg af printmedier og laminater

Printmedier og laminaterPrinter du med en af disse blæktyper: Eco-Solvent, Mild Solvent, Solvent, UV, Latex, Bio-Lactite, DTS, Pigmenteret eller Dye blæk? Så finder du et komplet sortiment af printmedier hos os.

Du får skarpe priser, levering fra dag til dag, god rådgivning og løsninger der virker. Med mere end 3.000 ruller på lager, klarer vi de fleste ordrer med det samme.

Kontakt os gerne for prisliste og mere information på 7734 5511 eller mail@ vikiallo. dk

Velkommen hos vikiallo!

Kim Harris

PrintereAzon Epson FujiFilm Roland

EfterbehandlingEasyMount Emblem RollsRoller Sefa

SkæremaskinerGraphtec KeenCut Neolt Roland

vikiallo • Albuen 68-70 • 6000 Kolding • 7734 5511 • [email protected] • www.vikiallo.dk

Nye printmediebøgerSå er de 2 nye 2014 mediebøger klar til dig. Mere end 100 printmedier til Eco-Solvent, Solvent, UV og Latex blæk.

Du kan også få de nye mediebøger til pigmenteret og dye blæk, fra FujiFilm og Emblem.

Kontakt os på 7734 5511 eller [email protected], så kommer en af vores 8 sælgere forbi med dine nye mediebøger og viser dig de mange fordele.

FolierSpecialiteter

Hos vikiallo finder du printmedier og laminat fra:

leverandør i en periode uden at komme nogen vegne, kom de i kontakt med Ricoh, som har en lokal udviklingsafde-ling i Sverige. Ricoh har sammenbygget en C751 med en Plockmatic efterbe-handlingsmaskine med fi rkantsryg. Et magasin på 84 sider printes på omkring halvandet minut. – Vi er interesseret i at bygge special-løsninger, fortæller Tommy Segelberg, der er nordisk chef for production prin-ting hos Ricoh. Det bliver et teamwork mellem os, leverandørerne og kunden. Bare i Sverige har jeg 17 personer i min gruppe. Tre af dem arbejder med arkprintere, mens resten er fokuserede på at udvikle programmer og services – hvis de ikke arbejder med storformat og løbende bane. Da Ricoh købte Carl Lamm, fi k de adgang til en virksomhed med innovationskompetencer. Den kul-tur har fået lov at udvikle sig her.

Hele verden– Lige nu har vi to Meganews kiosker, fortæller Hans Adaktsusson. Den ene er på Landvetters lufthavn og den anden er placeret i Mood centeret i Stockholm. Forretningsmodellen går ud på, at en interesseret partner køber en færdig ki-osk af Ricoh og laver en aftale med Me-ganews om levering af digitale aviser og magasiner. Når vi har tilpasset systemet, skal det kunne spredes ud over hele verden. Vi leverer koncept, indgår aftaler med forlagene og sørger for nødvendige programmer og produkter. Ricoh står

for alt det, der har med maskinen at gøre, og den, der har kiosken, sørger for daglig rengøring og for, at der er papir i printeren. – Vi tog tidligt kontakt med forlagene og solgte dem idéen. De lyttede, specielt fordi det lykkedes for os at få nogle autoriteter med, bl.a. medieforskeren Stefan Melesko og Kerstin Neld, som er direktør for Sveriges Tidskrifter. – Vi mødte også de to store distribu-tører, Tidsam og Interpress. Vi mente, at vi skulle tale med dem. Tidsam ejes for øvrigt af de fi re store forlag.

LøsningenRicohs to populære printere C751 og C901 er blevet opgraderet og ændret en del, siden de først blev lanceret for nogle år siden. Servicebehovet er reduceret, kvaliteten er blevet højere, og kundens printomkostninger er blevet sænket. Den mindre printer, som Meganews har valgt, producerer 75 sider pr. minut og er udviklet til en månedlig volumen på omkring 180.000 sider A4 og har en levetidsvolumen på cirka ti mio. sider. – Lige nu har vi en begrænsning på maksimum 132 sider pr. magasin, siger Hans Adaktusson. Muligvis kan vi gå op til 140 sider. Men Plockmatic har en ny maskine, som kan samle, hæfte og skære 50 ark, og så kommer vi op på 200 sider. – Vi har kun brug for at skære den forreste kant, da C751 printer til kant, hvilket er vigtigt for os. Vi kan ikke ac-

ceptere hvide kanter. Havde printeren produceret hvide kanter, skulle vi have haft en treskærer, og det havde fordyret investeringen.

Internationale aviserDen internationale porto for et magasin ligger på omkring 50 svenske kr., så der er meget at spare ved at sende magasi-net elektronisk. Meganews indgår aftaler med de internationale forlag og giver titlerne, varemærket og programmer videre til licenstagerne. Meganews har arbejdet på at holde omkostningerne på investeringen nede, således at det hele skal blive økonomisk attraktivt for den, som skal drive den elektroniske kiosk. – Der er meget i starten, og alt bliver testet af os. I kiosken er der tre skærme, hvor man kan vælge og betale for sin avis/sit magasin. Der fi ndes også skærme rundt omkring i kiosken, som viser forsider på de aktuelle aviser/ma-gasiner. Vi har en idé om, at vi måske skal begrænse udvalget, så der blot er 200 titler at vælge imellem i den enkelte kiosk. Simpelthen for at det ikke skal tage for lang tid at vælge. – Forlagene har støttet meget op om idéen, fortæller Hans Adaktusson, som afslutter med at beskrive, hvordan bl.a. Bonniers, LRF Media, Aller, Idg og Albinsson & Sjöberg bakker op om konceptet.

Tommy Segelberg fra Ricoh er glad for det innovative miljø, de har i virksomheden, som har gjort det muligt at udvikle et projekt som Meganews.

Danmarks største udvalg af printmedier og laminater

Printmedier og laminaterPrinter du med en af disse blæktyper: Eco-Solvent, Mild Solvent, Solvent, UV, Latex, Bio-Lactite, DTS, Pigmenteret eller Dye blæk? Så finder du et komplet sortiment af printmedier hos os.

Du får skarpe priser, levering fra dag til dag, god rådgivning og løsninger der virker. Med mere end 3.000 ruller på lager, klarer vi de fleste ordrer med det samme.

Kontakt os gerne for prisliste og mere information på 7734 5511 eller mail@ vikiallo. dk

Velkommen hos vikiallo!Velkommen hos vikiallo!

Kim HarrisKim Harris

PrintereAzon Epson FujiFilm Roland

EfterbehandlingEasyMount Emblem RollsRoller Sefa

SkæremaskinerGraphtec KeenCut Neolt Roland

vikiallo • Albuen 68-70 • 6000 Kolding • 7734 5511 • [email protected] • www.vikiallo.dk

Nye printmediebøgerSå er de 2 nye 2014 mediebøger klar til dig. Mere end 100 printmedier til Eco-Solvent, Solvent, UV og Latex blæk.

Du kan også få de nye mediebøger til pigmenteret og dye blæk, fra FujiFilm og Emblem.

Kontakt os på 7734 5511 eller [email protected], så kommer en af vores 8 sælgere forbi med dine nye mediebøger og viser dig de mange fordele.

FolierSpecialiteter

Hos vikiallo finder du printmedier og laminat fra:



Agfa har taget nanoteknologi til hjælp i udviklingen af en ny plade, som er 50 pct. bedre end forgængeren, der allerede var et stort skridt fremad.

Da Agfa Graphics gik i gang med at ud-vikle en helt ny generation af de termiske Azura offsetplader skete det med hjælp af nanoteknologi. Hidtil har Azura TS været Agfas mest solgte plade. Men den nye TU-plade, som er inde i slutfasen af sin testperiode, vil kunne anvendes i stort set alle arktrykkerier. På en pressekonference i midten af november sidste år beskrev marketingaf-delingen, hvordan pladen skulle matche i forhold til andre Agfa-plader. Men da jeg talte med den ansvarlige kemiingeniør, Ineke Van Severen, fortalte hun, at man nu overhovedet ikke har brug for andre plader. – Azura TU holder jo til oplag helt op til 150.000 tryk. Og skulle du en gang imellem have større oplag, kan du jo blot køre en kopi af pladen og skifte den efter

nogle timers tryk, lyder det fra Ineke Van Severen.

Godt et minut– Med nanoteknologi har det været muligt med et lag på pladen, som bare er 500 mikron tykt, fortsætter Ineke Van Severen. Det modsvarer en halv my. Laget består af en specialplast. Når laseren rammer de trykbærende flader, så smelter plasten og brænder fast på pladen. Efter eksponering går pladen ind i den del af udstyret, hvor børster vasker plastikken væk fra de ikke-trykbærende områder. Derefter lægges en beskyt-tende gummiering på pladen. – Eftersom laget er så tungt, kan laseren arbejde hurtigt, og man kan eks-ponere en plade på bare lidt mere end et minut i et eksisterende CTP-anlæg. Ud

over Agfas egne systemer, så er pladen godkendt til at kunne køre i CTP-udstyr fra Kodak, Fujifilm/Screen og Heidel-berg, siger Ineke Van Severen. Til Agfas egen CTP har Plastra udviklet en ny vaskeenhed, der arbejder i flere trin. I første trin vaskes den overskydende plastik væk, i andet trin lægges gummi-ringen på med helt rene børster. Resulta-tet er imponerende. Den overskydende spildvæske, som skal til destruktion, bli-ver formindsket fra tre/fire kubikmeter til bare lidt mere end én ved et årligt forbrug på omkring 30.000 m2 plade.

Højere opløsningNanopartiklerne på pladen betyder, at man kan producere med 240 liniers raster ved konventionelt tryk og med et trykpunkt på bare 20 my, når der an-

Agfa viser styrke

Pladen har et plastlag på en halv my. Laseren brænder plastikken fast i de tryk-bærende områder. På resten af pladen vaskes plastikken væk med en blanding af gummiering og vand.

Pladen skal ikke fremkaldes. Efter vask er den klar. Kontrasten er øget for at forbedre mulighederne for at kontrollere pladen.


Kemiingeniør Ineke Van Severen mener, at Agfa med Azura TU har udviklet en termisk plade, som kan erstatte alle andre plader i arktrykkeriet. Finere rasterpunkt, hurtigere eksponering og stærkt formindsket mængde af restkemikalier.

vendes FM-raster. Med konventionelt raster kan man på pladen eksponere fra 1-99 pct. punkt. Til sammenligning kan TS klare 2-98 pct.

Til arktrykkerierAzura TU er udviklet til arktrykkerier, som producerer mere end 10.000 ku-bikmeter plade årligt. Disse trykkerier repræsenterer sammenlagt halvdelen af verdens kommercielle pladeforbrug. Alle som ligger under dette forbrug, anbefales fortsat at køre med Azura TS-pladen, da det vil være det mest økonomiske. – Gummieringen er god, siger Guy Desmet, som er produktchef for termiske plader hos Agfa. Den giver beskyttelse under håndteringen. Mange trykkerier har fx trykmaskiner, som automatisk bytter pladerne. Her findes en mekanisk håndtering af pladen, og så kan det være godt at have en beskyt-tende hinde. Og gummieringen forsvin-der på de første tre/fire trykark, hvilket alligevel er indstillingsark i trykmaskinen. – Herudover kan pladen håndteres i fuldt dagslys uden, at der sker noget. Den forhøjede kontrast, som opnås, gør det også lettere at kontrollere pla-derne.

Ligesom Azura TS, så er TU god-kendt til anvendelse på tryksager, som er Svanemærkede. Når Agfa udvikler plader, siger de, at miljøaspekterne er noget af det vigtigste. Siden 2001 har de på fabrikken halveret deres udslip, formindsket vandforbruget med 42 pct. og energiforbruget med 32 pct.

Fortsætter forskningenSelv når det gælder opløsningen, er den nye plade ifølge Ineke Van Severen forbedret sammenlignet med TS. Ineke Van Severen fortæller også, at det er kompliceret at udvikle nye plader. Der er sammenlagt 50 personer i udviklingsafdelingen, som udelukkende arbejder med plader. Agfas strategi er at opnå stadig større markedsandele gen-nem udvikling af mere og mere avance-rede produkter. Men det er hårdt at udvikle offsetpla-der. Dirk Debeusscher, som er prepress-chef hos Agfa, konstaterer, at selv om pladeforbruget totalt set formindskes i verden med et par pct. frem til 2018, så er faldet i Europa 35 pct. og i USA 20 pct. i henhold til en Smithers Pira un-dersøgelse. De fortæller også, at digital-tryk i samme tidsperiode vil forøges med næsten 50 pct.

”Man kan eksponere en plade på bare lidt mere end et minut i eteksisterende CTP-anlæg”INEKE VAN SEVEREN, KEMIINGENIØR, AGFA


TEST: LATEX-BLÆK tekst og foto: PAUL LINDSTRÖM ([email protected])

Med JV400-160LX er det lykkedes Mimaki at få kvalitet, hastighed, miljø-egenskaber og driftsomkostninger til at gå op i en højere enhed.

Den vandbaserede latexblæk tørrer ved relativt lav temperatur, hvilket giver øgede muligheder for at lege med mere varmefølsomme medier. Samtidigt sikrer det at lave fornuftigt strømforbrug.

Britiske Morgan Signs var blandt de første, der fik en JV400-160LX, og der har den betydet en klar forbedring i deres arbejdsproces.

JV400-160LX er alt i alt et godt be-kendtskab.


Stort format – lave omkost-ninger

TEST

Mimaki blev grundlagt i Japan allerede i 1975 og har i tidens løb opnået et godt ry ikke bare i Asien, men i hele verden. I forbindelse med JV400LX er der et par teknologiske udviklinger, der kan fremhæves som eksempler på Mimaki-ingeniørernes kreativitet. JV400-160 LX kan printe med hvid farve, og hvor de tidligere teknologier, der brugte latexblæk, havde proble-mer med sedimentationen i det hvide pigment, har Mimaki nu introduceret en cirkulationspumpe i JV400-serierne

for at undgå dette problem. Et andet eksempel er den stille, rolige og jævne opvarmning af materialer og blæklag i en tretrinsfunktion. Først bliver materia-ler forvarmet, så opvarmes der i selve printstadiet, og endelig tilføres der varme efter print, lige som der benyttes en vifte til at tørre det printede mate-riale. På denne måde bliver varmen tilført ved den lavest mulige temperatur – omkring 60 grader – samtidig med at det tilføres i jævnt tempo over hele overfladen.

Mimaki har et bredt sortiment af storformatprintere, og blandt de seneste modeller er JV400-160LX, som bruger vandbase-ret latexblæk. Tørretemperaturen er relativt lav, hvilket både holder strømforbruget på et minimum, og gør det muligt at printe på varmefølsomme medier.

Latexblæk for kvalitet og bæredygtighed

februar 2014 aftryk 53februar 2014 aftryk 53

TEST: LATEX-BLÆK tekst og foto: PAUL LINDSTRÖM ([email protected])

Tallet 160 i navnet hentyder til den maksimale printbredde i cm (for at være helt præcis er den 1.620 mm). Mimaki JV400-160TX har to matrix-printhoveder med fire rækker, som hver har 320 dyser. Printhovederne kan konfigureres på tre måder. I fire-farve-tilstanden benyttes begge printhoveder kun til CMYK. I femfarvetilstanden fordobles cyan, magenta og hvid, mens gul og sort (K) hver har én kanal. I syvfarve tilstanden er det kun den hvide farve, der fordobles, og orange og grøn tilføjes til CMYK for

at gøre det muligt med et Hexachrome-lignende print og at udvide farveskalaen. Printhovederne kan producere med va-riable dot-størrelser ned til fire pl. Dette kan ikke direkte overføres til opløsning, men i High Quality Print-tilstand vil det svare til 1.200 x 900 dpi. Mimaki JV400-160 er en rulle-til-rulle storformat printer med en maksimal printhastighed på 18 m2 i timen i højeste print tilstand. Standard RIP-programmet er Raster-Link 6 med special-funktioner for JV400.

Der er fx tre blæklag i én arbejdsgang. RasterLink har også funktioner til reduk-tion af materialespild og support ved at benytte flere ICC-profiler i samme job, fx ved at teste hvilken profilpakke der matcher et bestemt billede bedst i en printtest.

BlækMimaki har frigivet en ny serie af blæk, som de kalder LX101. Serien inklude-rer orange og grøn som en tilføjelse til CMYK-standarden. Den nye blæk har

Sådan udførtevi testenVi bad producenten levere printeksemplarer kørt efter testfiler leveret af Digital Dots. Til farveskala-testen benyttede vi standarden IT-8 CMYK-profilen. Til opløsningstesten brugte vi et specielt designet diagram med liniepar i en bred vifte af afstande. Producenten printede disse under optimale konditioner på to medier, blankt vinyl og ubestrøget papir. For visuel evaluering af den generelle billedkvalitet og ensartet gengivelse af tonegradueringer, bruger vi et print af en 70 x 100 cm plakat. Denne bliver også benyttet til at evaluere ensartetheden af farvetætheden på tværs af hele mediets bredde. Vi tager fem målinger af fuld tone cyan og benytter derefter SpectroShop programmet til at sammenligne farveafvigelsen mellem det første print og de fire andre. Som udgangspunkt har vi fastlagt 2,5 ∆E. Det er samme værdi som foreslået i ISO 12647-2 til tryk af staffagefarver. Farveskalaen måles ved at kreere en standard CMYK ICC-profil fra IT-8 datakortet, som tillader 400 pct. TAC og benytter UCS til sort for ikke at lade profilen selv begrænse farveskalaen. Dette blev gjort med X-Rite i1 Pro spectrophotometer og professionelt profilsoftware. Profilen blev derefter ana-lyseret med Chromix ColorThink Pro for at finde mængden af det totale antal diskrete farver indeholdt i skalaen. Vi definerer diskrete farver som separerede af ∆E-værdien 1, når CIELab farverum benyttes som reference. For at måle opløsningen undersøgte vi printet med linjepar i et digitalt mi-kroskop. Vi ville bestemme punktet, hvor linjerne ikke længere kunne differen-tieres som særskilte par. Vi kalder det systemets opløsningsevne, og det er ofte forskelligt fra den oplyste opløsning i de tekniske specifikationer. Opløs-ningsevnen er en kombination af printhovedernes opløsning, dråbestørrelse og mekanisk præcision, når printhovederne eller mediet bevæges, når der printes. Yderligere printer vi tekst, både positiv og negativ i en lille fontstør-relse (ned til fire pkt.).

Rod Hill, produktions- direktør hos Morgan Signs, står bag Mimaki-printeren, og Mike Kitchen fra PopIn Vehicle Graphics, som er en del af MS Group, er begge meget tilfredse med, hvordan JV400-160LX har forbedret deres arbejdsproces i bilafde-lingen.

Mimaki JV400-160 LX er en rulle-til-rulle storformat-printer med latexblæk. Latexblækket hær-des omgående ved lave temperaturer. Blækket indeholder ingen VOC’er og er lugtfri.


mere blanke og levende farver end den tidligere blækserie, LX100, og LX101 sort har en højere densitet end den sorte i LX100. Både LX100 og LX101 er fremstillet til brug på en bred række af materia-ler inklusive stof, vinyl, selvklæbende folie og film samt også strækmateria-ler og naturligvis papir. Den vandbaserede blæk er lugtfri, og da den tørrer med det samme, indeholder eller udskiller de ingen VOC’er i processen. Blækket er også delvis passende til fleksible applika-tioner, som fx bilindpakning.

Udvidet farverumNår Mimaki JV400-160LX kører i syvfarvetilstanden med LX101 blæk opnås et langt større farverum end for standard flexoprint og litho-offset på bestrøget papir. Farverummet, der blev opnået i vores test, er omkring 500.000 farver. I henhold til ISO 12647-6-standarden ligger flexo på omkring 380.000 farver på bestrøget papir, og offsettryk ligger i henhold til ISO 12647-2 på omkring 400.000 farver på bestrøget papir.

KundetilfredshedMorgan Signs i Cardiff, England, som har benyttet Mimaki printere gen-nem mange år, er en af de første, der kører med JV400-160LX. Rod Hill, MS Groups produktionsdirektør, forklarer, hvorfor de valgte JV400-160LX. – Mimaki latexprinter har meget små driftsomkostninger, og vi kan vælge blandt en meget stor række af materialer. Og printkvaliteten er langt over konkurrenternes. Craig Lovegrove, adm. direktør hos PopIn Vehicle Graphis, som også er mangeårig bruger af Mimaki-udstyr forklarer, hvorfor JV400-160LX er specielt velegnet til deres opgaver: – Vi havde brug for hurtigere eks-peditionstider, så det, at vi opnår mil-jøfordele ved at benytte latexblæk, er bare en ekstra fordel. Vi undersøgte flere latexmuligheder, og selv om de fleste overfladisk så gode ud, var det Mimaki-printeren, der, når vi gravede lidt dybere, havde en række overbevi-sende faktorer, som gjorde valget let. MS Group er certificeret i henhold til miljøstandarden ISO 14001 og Mimaki JV4++ latexprinter passer fint ind i Morgen Signs’ miljøstrategi.

∆E

measurement5

2.5

1 2 3 4

2

11.5

0.5×

× × × ×

Når ensartetheden af blækkets tæthed i Cyan tværs over mediet 70 x100 cm måles i alle fem testprint er resultatet meget fint. Vi bruger 2,5 ∆E som udgangspunkt, som foreslået i ISO 12647-2 til print med staffagefarver. Enhver farveafvigelse under 1 ∆E er usynlig for det menneskelige øje. Første print sammenlignes med sig selv og giver derfor ingen afvigelse.

KONKLUSIONERDet ser ud til at være lykkedes for Mimaki at kombinere både høj kva-litet med moderate driftsomkost-ninger, fornuftig hastighed og gode miljøakkreditiver. Det nye blæk ser ud til at fungere på en bred vifte af medier, og til applikationer, som dem Morgan Signs har, har printe-ren betydet en forbedret ydeevne.

I opløsningstesten viste Mimaki JV400-160LX identificerbare linjepar op til 300 dpi horisontalt og op til 200 dpi vertikalt. Her er et billede af printet, set i et digitalt mikroskop ved omkring 500 gange forstørrelse.

JV400-160 LX kunne reproducere tekst i fire punkt godt, både positivt og negativt. Her ses printet i et digitalt mikroskop med cirka 500 gange forstørrelse.

RESULTATER I TALMimaki leverede testprøver, som var produ-ceret med syv farver i JV400-160LX. Der blev brugt LX101 blæk i højkvalitetsstandard (1.200 x 900 dpi) på Avery-vinyl. Vores skalatest viste en total på omkring 500.000 farver (hvil-ket overskrider de omkring 400.000 farver, der opnås ved offset på bestrøget medie). På ubestrøget medie, printet på Core Silk 200 g blev skalaen målt til 320.000 farver, signifi-kant lavere end på det blanke medie. Men dette er forventet, da print på ubestrø-get medie normalt giver mindre levende og farverige resultater. Det er dog stadig meget højere end offset på ubestrøget materiale, som ligger på omkring 170.000 farver. Årsa-gen til, at latexblæk producerer højere farve-skala på ubestrøget medie end offset, er højst sandsynligt det tykkere mere ugennemsigtige farvelag. I opløsningstesten, som var printet på Avery vinyl og med samme opsætning som farvetesten, kunne særskilte linjepar ses op til 300 dpi horisontalt og op til 200 dpi vertikalt. Den lille tekst var tydeligt gengivet ned til fire punkt, både den positive og negative. Med hensyn til ensartetheden viste Mi-maki JV400-160LX en maksimal afvigelse på tværs af siden på 0,4 ∆E (og i gennemsnit kun 0,2 ∆E), hvilket er meget, meget fint. En farve-afvigelse under ∆E 1 er umulig for det men-neskelige øje at se, så resultatet for JV400 må siges at være glimrende med hensyn til ensartethed.

TECHNICAL SPECIFICATIONS, SUMMARY

Forhandler Model Inkset Max media Max opløsning (dpi) Print hastighed str. (mm)

Mimaki JV400-160LX CMYK+W (LX100) 1.620 1.200 18 m2/t

CMYK+O+G (LX101)

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: [email protected] / web: www.ga.dk

Sjette hold af Grundlæggende Lederuddannelse begynder til januar.

› Bliv mere bevidst om ledelse › Hvad er god ledelse, og hvordan bliver jeg en god leder? › Hvad er ”rigtig” lederstil og ”rigtige” ledelsesmetoder i forskellige situationer? › Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering? › Personlig planlægning - få styr på din egen tid › De grundlæggende ledelsesværktøjer

Det er eksempler på de områder, du vil stifte bekendtskab med på Grundlæggende Lederuddannelse. Der er tale om en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), som er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse.

MÅLGRUPPE Den grundlæggende lederuddannelse henvender sig primært til nuværende og kommende ledere, som har behov for de grundlæggende forudsætninger og kundskaber i ledelse, og som har en kort uddannelse uden ledelsesteoretisk basis.

STRUKTUR OG INDHOLD Uddannelsen strækker sig over 12 kursusdage fordelt over fem måneder. Der veksles mellem korte uddannelsesforløb af to dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i dit job og den grafiske branche.

Læs mere på www.ga.dk/lederuddannelse

KONTAKT OG YDERLIGERE OPLYSNINGERCharlotte F. Grønnegaard [email protected] Tlf. 63 12 70 00

BLIV EN BEDRE LEDER


VIRKSOMHEDSBESØGtekst & foto: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])


VIRKSOMHEDSBESØGtekst & foto: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

”Hold da op, det er nyt, hva?”. En me-get sigende kommentar, der gav genlyd under hele rundturen, da GA Østjylland var på besøg hos Bestseller Printhouse en mørk eftermiddag sidst i november 2013. For ja, alt blinker meget lyst og mo-derne hos Bestsellers inhouse-trykkeri. Men det skulle det da også gerne, når det ikke har mere end få år på bagen. – Vi startede for fem år siden med en enkelt printer. Men det går stærkt! Hvordan vi ser ud om fem år, kan jeg slet, slet ikke forudse. Så hurtigt går det, fortæller trykkerileder Henrik Dencker, da GA Østjyllands medlemmer sidder i et komfortabelt mødelokale efter rundvis-ningen. En rundvisning, der på fornuftigt vis bliver gennemført i to grupper, så alle har mulighed for at stikke de nysgerrige næser helt tæt på maskinerne. Og ikke mindst lægge ører til de engagerede medarbejdere, der ikke er blege for at svare på spørgsmål i øst og vest. Der er 18 af dem. Altså fastansatte medarbejdere. Bl.a. afdelingsleder Kim Kristiansen, der smilende fortæller os om fordelene ved den store Agfa Akapurna 2500 LED. En UV-printer, der går under navnet Charlotte. – Jo, der var lidt startproblemer med maskinen. Derfor har den et kvindenavn, griner salgskonsulent Lars Munkholm, der er guide på turen rundt i Printhouse. – Den her kan printe på stort set alt lige fra glas og akryl til sten, fortæller Lars Munkholm ivrigt og klapper kærligt på siden af Agfa Akapurna MV, der ly-stigt brummer i takt med de besøgendes skridt.

Printhouse har fuld fokus på digitalt print. Man skal ikke forvente nogensinde at finde en offsetmaskine i en af de to haller i Brande. – Nej, det løb er kørt, siger Henrik Dencker og oplyser, at Printhouse primært leverer kataloger og derudover også storformat. Og ikke kun til butikker inden for Bestseller-koncernen. – Der er travle og mindre travle perioder hos Bestseller. Og når vi har maskinerne, kan de lige så godt løse opgaver uden for koncernen i stedet for at holde stille. Det er cirka 20 pct. af vo-res arbejde, der går til eksterne kunder, fortæller Henrik Dencker.

Lokalafdeling med populære arrangementer25 personer tæller GA Østjylland for denne eftermiddag. Og det er slet ikke overvældende mange, fortæller Allan Werk, der er formand for kredsen. – Vi har med vilje begrænset besøgs-tallet i dag, for at alle skulle kunne få noget ud af det. Til mange af vores an-dre arrangementer er vi helt op imod 100 deltagere, siger han med en fast stemme og et blik, der lyser af stolthed. At Allan Werk brænder for GA Østjyl-land hersker der ingen tvivl om. Og han skal ikke tænke mange sekunder over fordelene ved en velfungerende lokal-kreds: – Medlemmerne lærer hinanden at kende, og det er en oplagt måde at networke. Vores arrangementer har altid elementer af noget fagligt lige såvel som noget socialt.

GA Østjylland hos Bestseller Print-houseEn mørk efterårsdag i november var GA Østjylland på besøg hos Bestseller Printhouse i Brande. Et besøg hvor medlemmerne blev både imponerede og inspirerede.

MASKINPARKEN HOS BESTSELLER PRINTHOUSE

Digitalt tryk:• HP Indigo 5500 Digital Press• HP Indigo 5600 Digital Press

Digitalt print:• Xerox iGen4 Press• Xerox DC 8080

Storformat-print:• AGFA Anapurna 2500 • AGFA Anapurna MW• Canon IPF9400S

Konturskæring:• ESKO Kongsberg I-XL 24• ESKO Kongsberg XN 20• Graphtec FC-8000 160 skæreplotter

GA’S LOKALKREDSE

Kredsene rundt om i landet afholder jævnligt arrangementer omkring alt lige fra museumsbesøg til spændende foredrag.

Du kan holde dig opdateret om de enkelte kredses arrangementer på ga.dk/kredsaktiviteter eller her i Aftryk.


BRANCHEAFTALEtekst og foto: MICHAEL BROCHMANN ([email protected])

Virksomhedens brugte trykplader er mange penge værd. Hovedbestanddelen i offset-trykplader er aluminium af den højeste kvalitet, som er eftertragtet for aluminiumsværker i Nordeuropa. Som oftest indgår de brugte plader i frem-stillingen af nye trykplader. Alle brugte trykplader eksporteres ud af Danmark hovedsagligt til Tyskland og Sverige. Aluminium noteres på børsen i London, den såkaldte LME (London Metal Exchange). Derfor følger prisen på brugte trykplader LME-noteringen på aluminium high grade. Selv om trykplader i stor udstrækning er et standardiseret produkt, så kan det være svært at gennemskue, om man får den rigtige pris, og sikre, at de plader,

der leveres, rent faktisk også bliver kor-rekt vejet. GA har undersøgt markedet for brugte offset-trykplader, besøgt alumini-umsværker i udlandet og metalhandlere og afdækket, hvad pladerne kan afsæt-tes til, og hvad omkostningerne ved indsamling og levering til aluminiums-værkerne bør beløbe sig til. På baggrund af dette har GA indgået en brancheaftale med Stena Recycling, som sikrer, at virk-somheden altid kan afsætte de brugte trykplader til en fast procentdel af LME aluminium high grade-noteringen. Det sikrer virksomheden den optimale pris, kontrolleret vejning og formaliseret afregning. Det sparer også ressourcer internt, da der ikke skal indhentes tilbud

GA har indgået en brancheaf-tale på afh entning af brugte plader. Aft alen gør det nem-mere og mere overskueligt at afh ænde de brugte plader og sikrer, at du får den rigtige pris.

Tjen mere på dine brugte off set-trykplader


BRANCHEAFTALEtekst og foto: MICHAEL BROCHMANN ([email protected])

fra forskellige sider og vurdere tilbud-denes attraktivitet i forhold til alumini-umsnoteringen. Spekulationselementet i afsætningen af pladerne elimineres, da afregningen baseres på en månedlig gennemsnitspris.

Gennemskuelige priser og fuld transparensPrisen på de indleverede plader afhæn-ger af de årlige mængder trykplader, der indleveres pr. år. Den bedste pris fås, hvis der er mere end 20 tons pr. år. Men også for mængder under 20 tons er der gode priser at hente. Ved afhentning på virksomheden vejes de brugte plader på en certifi ceret vægt, og der udleveres en vejebon på stedet. Prisen for pladerne opgøres pr. ton som en procentdel af det måned-lige gennemsnit af LME Aluminium high grade i afl everingsmåneden, og der afregnes i den efterfølgende måned. Aftalen indebærer, at opbevarings-kasser eller andet materiel stilles frit til rådighed, og pladerne afhentes inden for fem arbejdsdage. Minimum mængde, der kan afhentes, er et ton. På ga.dk/plader bliver der hver må-ned offentliggjort den månedlige LME gennemsnitspris for aluminium high

grade fra Børsen i London i danske kr. Her vil der også være historiske data på aluminium, så man kan vurdere, om det kan svare sig at sælge nu, eller om man skal vente.

Materiel stilles til rådighedKonceptet tager udgangspunkt i såkald-te ML-kasser, som er en minicontainer, der holder godt styr på pladerne, så de ikke ligger og roder på paller eller lig-nende. Der kan erfaringsmæssigt lastes minimum 550 kg løst stablede offset-plader i en ML-kasse. Stena Recycling stiller uden beregning efter behov det nødvendige antal ML-kasser til rådighed. Er der i øvrigt brug for andre former for containere, aftales dette individuelt. Her gælder også, at det nødvendige antal containere stilles til rådighed uden beregning. Når ML-kasserne afhentes, bliver de vejet enkeltvis, og virksomheden modta-ger en vejebon pr. ombyttet ML-kasse. Vejebonen vil danne grundlag for den efterfølgende månedlige afregning. Hvis der ikke benyttes ML-kasser, vil vægten af det indleverede materiale blive fastsat på den Stena-fi lial, der modtager materialet.

Der er øget fokus fra Skats side på, at de indkøbte mængder af trykplader på trykkeriet stemmer overens med de afh ændede mængder, derfor er det vigtigt, at virksomheden modtager bilag for de afsatte mængder, og at de indgår i virksomhedens regnskaber.

Hvis du vil vide mere om aft alen og se de konkrete priser for de brugte plader, kan du gå ind på ga.dk/plader eller kontakte chef-konsulent Michael Brochmann hos GA.

FORDELE VED BRANCHEAFTALEN

• Transparens i forhold til hvad pladerne er værd

• Aft alen sikrer en fast procent-del af LME aluminium high grade på de brugte trykplader

• Materiel og afh entning er med i prisen

• Der udleveres vejebon fra certifi cerede vægte for hver indleveret ML-kasse

• Stena rådgiver om optimering og rationalisering af intern logistik omkring pladehåndte-ring

• Månedsafregning med speci-fi cerede afh entningsdatoer og mængder

• Årsopgørelser med samlede indleverede mængder

SALGSAFDELING

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

PSST.. VI HAR EN STOR NYHED PÅ VEJ

KUN FORHANDLERSALG / SLUTKUNDER HENVISES TIL VORES FORHANDLERE

Ditte Wandahl

Salg / Tilbud

Jesper Tellund

Salg / Tilbud

Bianca Langtved

Serviceopkald

Sean Jäpelt Holm

Salgsansvarlig

Ricki Nielsen

Produktionsansvarlig

[email protected] [email protected] [email protected]

MACRODOT A/S, JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40

DK-6800 VARDE, TLF. 7027 0088 WWW.MACRODOT.DK

Montering på plader

Udskårne logoer

Pop-Out

Plakater

Etiketter

Streamers

Stickers

Magnetskilte

Messe vægge

Spændbanner

Udstillingssystemer

Storformatprint

Roll-up

Presenningsbanner

Facadebanner

Stofbanner

Stilladsbanner

Reklamemåtter

Dobbeltsidet banner

Vi tilbyder ...

... og meget mere

Vi printer på (næsten) alt

KAN DU GÆTTE HVAD DET ER?

GLÆD DIG TIL 1 MARTS

VI ER FLYTTET I NYE OG

STØRRE LOKALER

MACRODOT A/S

JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40

6800 VARDE


BRANCHEAFTALEtekst: MICHAEL BROCHMANN ([email protected]) foto: SOFTWORLD

Udviklingen inden for visuelle software-løsninger går stærkt, og ikke mindst dukker der nye programmer op, der kan medvirke til at skabe udvikling og nye ydelser i den enkelte grafi ske virksom-hed. Men kompetencerne hos medarbej-derne skal også følge med, så de bliver i stand til fuldt ud at omsætte deres viden i programmerne til visuelle produkter, der sælger. GA har derfor indgået et samarbejde med Softworld, som er Skandinaviens største udbyder inden for visuel soft-ware. De har siden 1995 afholdt en bred vifte af kurser inden for dette område. Som GA-medlem eller associeret virksomhed kan du opnå 35 pct. rabat på Softworlds åbne kurser. Softworld har som det eneste kursus-center i Danmark opnået en certifi cering fra både Adobe og Apple og tilbyder

læring på alle niveauer inden for førende visuel software. Der udbydes kurser i bl.a. InDesign, Photoshop, Mac OS X, App-udvikling, Dreamweaver, Illustrator, Edge, Word-press, Art Directing, Digital Strategi og meget andet.

Gør de analoge kompetencer digitaleMedarbejdere, der er skolet i den ana-loge verden, har ofte brug for et kompe-tenceløft for at kunne arbejde med de digitale platforme og ikke mindst udvikle færdige designkoncepter. Her tilbyder Softworld både kurser i enkeltprogram-mer men også de såkaldte Academy uddannelser, hvor der undervises på konceptniveau i fl ere programmer, fx den kreative designuddannelse og video- el-ler webdesigneruddannelsen.

Få rabat på Soft worlds kurserGA har indgået et samarbejde, der gør, at du kan få udviklet kompetencerne hos dine medarbejdere til en fordelagtig pris.

Har du spørgsmål til aft alen, eller er du nysgerrig eft er at vide mere, kan du fi nde yderligere informationer på www.ga.dk/soft world eller kontakte GA-chefk onsulent Michael Brochmann, [email protected] / 63 12 70 00.

SÅDAN GØR DUKurser bestilles direkte hos Soft world på www.soft world.dk. Husk at oplyse med-lemskab af GA. Virksomheden modtager en kursusbekræft else fra Soft world og en faktura på kursusgebyret fratrukket rabatten fra GA.

Hvert kursus har en pris bestående af et antal klip. Normalpris pr. klip er: 1.533 kr. Med GA-rabatten opnås en klippris på 997 kr.

SALGSAFDELING

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

PSST.. VI HAR EN STOR NYHED PÅ VEJ

KUN FORHANDLERSALG / SLUTKUNDER HENVISES TIL VORES FORHANDLERE

Ditte Wandahl

Salg / Tilbud

Jesper Tellund

Salg / Tilbud

Bianca Langtved

Serviceopkald

Sean Jäpelt Holm

Salgsansvarlig

Ricki Nielsen

Produktionsansvarlig

[email protected] [email protected] [email protected]

MACRODOT A/S, JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40

DK-6800 VARDE, TLF. 7027 0088 WWW.MACRODOT.DK

Montering på plader

Udskårne logoer

Pop-Out

Plakater

Etiketter

Streamers

Stickers

Magnetskilte

Messe vægge

Spændbanner

Udstillingssystemer

Storformatprint

Roll-up

Presenningsbanner

Facadebanner

Stofbanner

Stilladsbanner

Reklamemåtter

Dobbeltsidet banner

Vi tilbyder ...

... og meget mere

Vi printer på (næsten) alt

KAN DU GÆTTE HVAD DET ER?

GLÆD DIG TIL 1 MARTS

VI ER FLYTTET I NYE OG

STØRRE LOKALER

MACRODOT A/S

JEPPE SKOVGAARDS VEJ 40

6800 VARDE


KREATIV UDVIKLINGtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: GRØNAGER GRAFISK

Kreativitet er vejen

fremGrønagers Grafisk Produktion har i 50 år levet af traditionelt

tryk. Nu vil virksomheden fremtidssikre sig, og det gør de ved at satse benhårdt på det mere kreative arbejde.


KREATIV UDVIKLINGtekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: GRØNAGER GRAFISK

Far og datter. Det traditionelle og det nye. Det lyder som en gennemtygget kliché. Men ikke desto mindre er det lige præcis det, man møder, når man træder ind gennem de to døre hos Grønagers Grafisk Produktion. Ikke kun når man kigger i virksomhedens ordrebog, der både tæller godt gammeldags grafisk arbejde og nytænkende konceptudvik-ling, men også når man taler med de to, der må siges at være Grønagers Grafisk Produktions nøglepersoner.

– Ja, jeg er nok den lidt mere kreative type, smiler Marianne Depping, der er projektleder i virksomheden, der ligger i et let genkendeligt industrikvarter med mange husnumre og skilte fra store og små firmaer i Roskilde. Vi sidder rundt om et mødebord på direktørens kontor. Som det sig hør og bør har vinduerne udsigt til parkerings-pladsen, så der altid kan følges med i, hvem der er på vej ind. Kontorets og virksomhedens ejer sidder ved siden af Marianne Depping. Per Schneider hed-der han. Smilene er ens. Det samme er

øjnene. Men det er nu ikke så mærkeligt, når man kender deres slægtskab.

De ældre var mere troDe seneste ti år er medarbejderstaben skrumpet ind til det halve. For hos Grøn-agers Grafisk Produktion kunne man mærke krisen, før den brød igennem i re-sten af verden. På trods af dette er det


den største grafiske virksomhed i byen. Og Per Schneider kan da også mærke, at det går fremad i erhvervslivet. – Ja, der er lidt mere at tage fat i, men det er i høj grad prisen, der bliver fokuseret på, når en aftale skal indgås, siger Per Schneider, der kan mærke, at de ældre generationer var mere tro mod deres leverandører, end deres yngre efterfølgere er. For at sikre virksomhedens fremtid, har far og datter besluttet at satse mere på det kreative arbejde. På koncepter og fornyelse. På hjælp til virksomheders visuelle udvikling. Det er her, Marianne Depping har sine spidskompetencer. Hun er oprindeligt uddannet grafiker. Ikke udlært hos Grønagers Grafisk Pro-duktion, for som hun selv udtrykker det:– … så er det godt at komme ud og se noget andet.

De seneste 11 år har hun arbejdet sammen med sin far. Gradvist har Mari-anne Depping udviklet sig ind i projektle-derstillingen, hun bestrider i dag. – Jeg kan da stadig godt lave grafisk arbejde, men mine kræfter er brugt bed-re på, at jeg er ude ved kunderne eller er en retningsgiver for de andre grafikere i huset, siger hun med et smil.

Godt af at komme af stedPer Schneider har rundet de 70 år og burde med sine egne ord ”gå lidt ned i tid”. – Det synes min kone i hvert fald, smiler han. På den anden side synes den typo-grafuddannede adm. direktør også, han har godt af at komme af sted. Og det kan da også være svært at sige stop, når man er vant til at arbejde

GRØNAGERS GRAFISK PRODUKTION

• Indtil 1989 lå Grønagers Gra-fisk Produktion i Ringsted-gade i Roskilde

• Siden da har de haft 700 m2 på Langebjergvænget i Ros-kilde

• Virksomheden beskæftiger ti fastansatte

• De ser sig selv som et kreativt hus, der laver alt fra plakater over full service-trykopgaver til rådgivning

• "Bliv set og husket" er blandt mottoerne

”Det er vigtigt at give medarbejderne plads og mulighed for at tage initiativ og ansvar”MARIANNE DEPPING, PROJEKTLEDER, GRØNAGERS GRAFISK PRODUKTION


og de seneste 30 år har haft en identitet som ham, der står i spidsen for Grøna-gers Grafisk Produktion. Da Per Schneider købte virksomhe-den, var de seks mand. Senere 22. Og nu altså ti. Men som tidligere nævnt, så kan de mærke, at vinden har vendt sig. Og både Marianne Depping og Per Schneider er enige om, at der kommer til at ske forandringer de næste år.

Gaver på kryds og tværsMed tiden er det planen, at Marianne Depping overtager direktørstolen. No-gen konkret plan er der ikke lagt for et ejerskifte, men hun ved dog, hvad der for hende er vigtigt for, at en virksomhed kan udvikle sig: – I gamle dage var virksomhedseje-ren ham, alt skulle ind forbi. Det gav let tidskrævende flaskehalse. Sådan er det ikke i dag. Og især her hos Grønagers Grafisk Produktion mener vi, det er vigtigt at give medarbejderne plads og mulighed for at tage initiativ og ansvar, siger Marianne Depping og bliver sup-pleres af en ivrig Per Schneider: – Der er en god tone her i huset. Helt bestemt, siger han og fortæller, at han

mener, at mange af de sociale initiativer er nogle, Marianne Depping har taget med sig ind i virksomheden. Bl.a. var årets julegave ikke en tra-ditionel julekurv eller velkendt porce-lænsskål. Nej, medarbejderne blev delt op i to hold og sat til at købe gaver til hinanden på kryds og tværs i løbet af en eftermiddag. – Jeg fik denne, er den ikke flot? Spørger Marianne Depping og holder smilende en kæde frem fra halsen. Og Per Schneider? Han fik en flaske rom. En af de rigtig gode. Så ja, kollegerne kender hinanden. Både privat og professionelt. De spiser morgenmad sammen, går i biografen og følger ivrigt med i hinandens sommerhus-projekter. Og det er helt klart en styrke på en arbejdsplads, mener Marianne Depping, der ikke er i tvivl om, hvad der er den helt store opgave lige nu: – Vi skal have omverdenen til at forstå, at Grønagers Grafisk Produktion er blevet en kreativ virksomhed, og at vi satser rigtig meget på det område. Det kan være rigtig svært at få folk til at indse, at vi ikke kun laver det, vi lavede for 50 år siden.

”Det kan være rigtig svært at få folk til at indse, at vi ikke kun laver det, vi lavede for 50 år siden”MARIANNE DEPPING, PROJEKTLEDER, GRØNAGERS GRAFISK PRODUKTION

”Vi er i tæt dialog med vores kunder om deres ønsker og behov. Derfor ved vi, hvad de vil have – og øverst på ønskelisten står service.

Kontakt os og lad os hjælpe dig igang.”

ProLøn A/S Tronholmen 3 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30 www.proloen.dk

NEM OG SIKKER LØNADMINISTRATION ProLøn-GA er tilpasset den grafiske branche. ProLøn og GA er sparringspartnere og er på forkant med den nye overenskomst.

Gode fordele ved ProLøn-GA

• GRATIS oprettelse af virksomhed• GRATIS prøveperiode på to måneder• GRATIS telefonsupport• GRATIS branchelønhåndbog

”Den væsentlige forskel på ProLøn og de andre lønsystemer, jeg har prøvet, er supporten. Jeg kan ringe eller sende en mail og få svar tilbage kort efter. Det er rigtig dejligt.” Anne Ditlev, sekretær hos Buchs i Randers


KOMMENTARtekst: CARSTEN BØG ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

MIL

JØ

CARSTEN BØGer uddannet cand. techn. soc. og er afdelingschef for miljø- og konsulent-afdelingen i GA.

EU-kommissionen vedtog sidste år en æn-dring af den eksisterende regnskabslovgivning, der pålægger alle større virksomheder i EU skriftligt at offentliggøre deres politikker på CSR-området i en årlig rapport. Reglerne vil gælde for alle virksomheder med mere end 500 ansatte, en balance over 20 mio. euro eller end omsætning på mere end 40 mio. euro. Selvom der allerede fi ndes en tilsvarende lovgivning i Danmark, går de nye EU-regler længere og kræver en mere omfattende rapportering, samt at virksomhederne skal begrunde, hvis de ikke ønsker at rapportere deres CSR-aktiviteter. To af Danmarks førende virksomheder på området, NOVO Nordisk og A.P. Møller Mærsk, har begge udtrykt sig positivt om den nye lovgivning. På en konference, som NOVO Nor-disk var initiativtager til, afholdt sidste efterår i Bruxelles, kom det dog frem, at de har et klart håb om, at virksomhederne reelt får mulighed for at fokusere på at rapportere relevante og væsentlige CSR-tiltag og ikke tvinges til at bruge ressourcer på at rapportere bredt efter en fælles skabelon. Det sidste lyder måske som sund fornuft og umiddelbart logisk, men feltet af eksterne interessenter er i dag langt bredere og mere broget end tidligere. Det øger kravene til virksomhedernes kommunikation, fordi de nu skal kunne håndtere en lang række forskellige snævre NGO-interesser på områder, der måske langt fra er relevante for deres kerneaktiviteter. Lige så forskellige brancher kan være, lige så forskellige er naturligvis de forhold, der præger væsentligheden af de CSR-aktiviteter, de bør prioritere. For at anvende sine ressourcer mest hensigtsmæssigt gælder det derfor om at fi nde ud af, hvilke forhold der er mest væsentlige og i særlig grad få dette kommunikeret til sine eksterne interessenter. Det er vigtigt, fordi de forskellige NGO’er næppe sætter sig sammen og koordinerer deres ønsker og krav til virksom-

hederne og til gavn for de ressourcer, virk-somheden derved sparer. Dertil er de nok for afhængige af deres eget ofte ret enstrengede ideologiske udgangspunkt. Når nu der faktisk er en erkendelse blandt førende virksomheder om det uheldige i, hvis CSR ender i rapportering for rapporteringens skyld i stedet for at blive målrettet de forhold, der virkelig fl ytter noget, er det vigtigt, at nogen tager initiativ til at påtage sig opgaven med at udvikle en branchestandard, der sætter en fæl-les dagsorden virksomheder, medarbejdere og eksterne interessenter imellem. Det eneste politisk realistiske svar er efter GA’s vurdering, at de enkelte brancher selv tager initiativ til dokumentere og systemati-sere den viden om CSR, der gælder for deres branche. Og her er vi foran EU-systemet. Det grafi ske CSR-kodeks, som er udarbejdet i samarbejde med HK-Privat, beskriver den bedste tilgængelige viden inden for de fi re CSR-hovedområder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Med det grafi ske CSR-kodeks har vi allerede udgangspunktet for en fremtidig fælles plat-form over for EU, og en standard som kunder, myndigheder og NGO’er kan gøre brug af, når de ønsker viden om de relevante og væsentlige CSR-forhold ved grafi sk produktion. Med den nye CSR-branchestandard har vi lagt mere end kimen til en mere fair konkurrence, fordi de enkelte virksomheders CSR-aktiviteter nu bliver målt efter den samme målestok og samtidig også giver virksomheden et mere gennembe-arbejdet udgangspunkt for dialog med deres kunder. Og sidst men ikke mindst muligheden for at målrette sine CSR-tiltag kvalifi ceret, så CSR-rapportering i den grafi ske branche bliver til mere end en bureaukratisk disciplin, men et aktiv for samfundet og et konkurrenceparame-ter for virksomheden.

Det grafi ske CSR-kodeks løber foran ny EU-lovNy EU-lovgivning stiller skærpede krav til store virksomheders CSR-rappor-tering. Det betyder, at de forskellige brancher bør komme hurtigt på banen med klare defi nitioner af, hvilke områder der er relevante for dem. Ellers ender virksomhederne med at blive presset til at spilde skønne kræft er på meningsløs afrapportering. Den grafi ske branche i Danmark har imidlertid allerede et godt kort på hånden: det grafi ske CSR-kodeks.

Køb & Salg

af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi

over 250 maskiner fra Danmark

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærktbåde når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport

af grafi ske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,hjælper vi dig gerne med at træff e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarhedenog potentielle markeder samt fi nde en køber til din maskine

- og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 [email protected] - [email protected]

LMC Jackets europe

KOMMENTARtekst: PETER OLLÉN ([email protected])

TE

KN

IK

PETER OLLÉNer uddannet på Den Grafi ske Højskole i 1983 og har i 20 år drevet forlaget Aktuel Grafi sk Information, som producerer viden til den grafi ske branche i Norden. Firmaet har otte ansatte og hovedkontor i Malmø.

TE

KN

IK

PETER OLLÉN

Et nyt år indebærer statistisk set, at cirka fi re pct. færre tryksager skal produceres sammen-lignet med sidste år. Set med offsetbriller er nedgangen en større procentuel andel, mens det – set med digitaltrykbriller – er lidt fl ere tryksager, der skal gennem maskinen. Hvorfor bliver de digitaltrykte volumener ved med at vokse, når den totale volumen går ned? Svaret er, at det ikke har noget med digitaltryk at gøre, men derimod med fl eksibilitet. Kigger du på, hvad der fx køres gennem en Heidelberg Anicolor B3-maskine, vil du se, at væksten antagelig er langt større end den, der gælder for digitaltrykket. Jeg har været i dialog med et trykkeri i England, der kun kører i B3 – både digitalt og i offset. Selvfølgelig er det ikke genialt, når der skal produceres årsrapporter og tykke bøger. Men de har gjort et aktivt valg med kun at have den type maskiner – og tilpasset efterbe-handling og workfl ow til det maskinformat. I et one-to-one-samfund er der et behov for individuelle løsninger. Det gælder mail, og det gælder tryksager. En tryksag, der fortæller mig, hvor meget jeg har handlet for, og hvilken

bonus jeg får, har fem gange så stor chance for at blive læst, som den der kun har en generel information til mig. Hvis jeg ikke er et lokalt su-permarked, men derimod kun henvender mig til en smallere målgruppe, vil det være helt urime-ligt dyrt at kommunikere til alle. Og når jeg kun skal i kontakt med en lille defi neret målgruppe, så kan jeg jo ligeså godt tale individuelt med hver enkelt. For mindre oplag kan jeg så trykke alt digitalt, mens jeg for større oplag måske først vælger at trykke i offset og siden tiltrykke det personlige med en sort/hvid printer. I år vil der antagelig, ligesom sidste år, blive trykt lidt færre tryksager. Men de, der bliver trykt, vil udgøre en større værdi for dem, der trykker. Helt bortset fra dette, så burde nogen gøre noget alvorligt ved Post Danmark. Det er en fundamental fejl, når portoen for volumenbreve er dobbelt så høj i lille Danmark, hvor der bor over 100 personer pr. m2, i modsætning til det 2.000 km afl ange Sverige, hvor der bor ni per-soner pr. m2. Og i Sverige giver posten endda overskud.

Lad os snakkemere om mulighederne!


”En tryksag, der fortæller, hvor meget man har handlet for, og hvilken bonus man får, har fem gange så stor chance for at blive læst som en, der kun har generel information.”


StanseformeKanalmatricer og fræste matricerRense- og separationsværktøjer

86 52 54 55 • [email protected]

SERVICE

Originalvalser til din trykmaskine

Kontakt teknisk sælger Michael Staede Tel: +46 (0)706 274 175,e-mail: [email protected], MAN Roland, KBA, Komori, Ryobi m.fl.

Hovedkontor iSkandinavien

Böttcher Nordic ABBox 245SE-686 25 Sunne

Besøgs- & leveringsadr.:Brårudsallén 2SE-686 33 Sunne

Tel: +46 (0)565 - 165 70Fax: +46 (0)565 - 165 80

Böttcher DK498.indd 1 2012-02-02 10.36

MARKEDSPLADSENkontakt: PREBEN JENSEN (tlf. 3164 1314, [email protected])

• Maskintransport• Maskinflytning og baksning• Kraner 27-115 t/m• Gaffeltrucks 3-27 tons• Hydrauliske tårne 9-250 tons• Flytning af fabriksanlæg• Sværgodstransport• Spedition• Søfragt• Containerpakning• Lagerhotel

SjællandTlf: 36498949E-mail: [email protected]

Jylland og FynTlf: 86994144E-mail: [email protected]

Krusemaskintransport_89x110_120104.indd 1 2012-01-04 11.15

Har du problemer med statisk elektricitet?

ALFA INSTRUMENTSTLF. 7025 1720 • FAX 7025 1730www.alfainstruments.dk • e-mail: [email protected]

No-static Long Range. Rækkevidde op til 100 cm.Fjerner gnister på op til 50 cm. Lad os prøve det af på din maskine!Vi leverer med funktionsgaranti.Over 50 års erfaring.l-a-a-a-a-n-g referenceliste.

Så har vi løsningen! LIROS NO-STATIC

• Duplo sytem 5000, 2x10 st. optagermaskiner, fuldautomatisk hæft/fals/forkanttrim• Foldnak 4 + Foldnak trimmer, hæft/fals/ forkanttrim• Foldnak 8 + Foldnak trimmer, hæft/fals/ forkanttrim• Plockmatic 61, hæft/fals• Kasfold, forkanttrimmer• Duplo DC645 visitkort-, multiskære- og bukkestregsmaskine• Multigraf DCM 45, perforer– og bukkestregmaskine• Iram 16, 4-spindlet papirboremaskine• Stago PB1008, 1-spindlet papirboremaskine• Uchida Aerofold, fuldautomatisk falsemaskine• Uchida F25N falsemaskine• Multigraf knivfals• Al-Meister, automatisk rullelamineringsmaskine A3/A4• Neolt Power Trim Plus, rulleskæremaskine 250 mm

DANMARKSCANI

Brugt udstyr– til omgående levering

– Alle maskiner kan leveres købt som beset eller klargjort med garanti

– Fuld finansiering/lejeaftale tilbydes på alle produkter

Kontakt: Øst: Jørn lindberg-levin mobil 4060 6403 Vest: Jesper Koch Mobil 4060 3429

Rubrk_Brugt_udstyr_89x132.indd 1 30-09-2013 16:13:31 februar 2014 aft ryk 69


EFTERBEHANDLING

EFTERBEHANDLING

dansk klimasystem aps Tlf. 75 94 20 90 Fax 75 94 28 40

E-mail: [email protected]

Luftbefugtning

Laveste energiforbrugLaveste støjniveau

Salg & Service- også på Deres anlæg

HøjtryksanlægDysebefugtning

Dansk_klimasystem_31.07.06.indd 131-07-2006 19:48:39


Udstansning uden ”lus” Bukkestreger og perforation

Vi stanser op til 10.000 ark i timen

Formater: 21 x 30 cm til 96 x 126 cm - og til meget konkurrencedygtige priser!

P.M.-Stans Kirstinehøj 61 2770 Kastrup

Tel.: 32 51 31 28 Fax: 32 51 88 47

DENNEPLADS KAN BLIVE DINKontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]

SERVICE

Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 755 888 · [email protected] · www.dk-laminering.dk

Wire-O · Kachering · Laminering

• Kataloger og bøger• Blokke

• Vægkalendere med og uden ophæng• Bordkalendere

indbindingmedWire-Oistoreogsmåoplagaffx


EFTERBEHANDLING

med eller uden ophæng og i alle hovedfarverne.

Skæring • Falsning Løsbladsoptagning • Faneudstansning

alle bogtykkelser fra 2 mm til 40 mm / alle længder fra 60 mm til 600 mm.

DREJERGANGEN 5, 2690 KARLSLUNDETLF: 46 15 05 35 - 46 15 05 33 • FAX: 46 15 05 23

[email protected] • WWW.SPIRALIN.DK

Spiral-indbinding med plastovertrukket tråd i alle farver.

SPIRAL-EX-INDBINDING, i alle farver.

Spiralin_rubrik annonce.indd 1 26-01-2007 13:43:59

Selvklæbende løsningertil grafiske opgaver

Stort standardprogram og individuelle løsninger bl.a.

• Visitkortlommer • Skrålommer • CD-lommer med og uden flap • A3 | A4 | A5 | A6 | A7 lommer • Filestrips • Eksperter i specialløsninger tilpasset dit behov • Special lommer i plast uden klæb

For yderligere oplysningerkontakt

www.probeco.dk

Berg & Probeco A/SDanmarksvej 59670 Løgstør

Tlf 98 67 55 66Fax 98 67 27 66

e-mail: [email protected]

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.Ibico plastrygge.Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning:Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51Telefax: 35 82 22 02

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

KacheringLimfræset bøgerElektronisk buk og perforering

NYT

NYT

NYT



EFTERBEHANDLING

TRYK

A-Mail Kuverter A/S kan mere end du tror!

www.amail.dk

A-Mail Kuverter A/SJulius Thomsensvej 3

7100 VejleTlf.: 7582 8144Fax 7582 [email protected]

• Offsettryk• Flexotryk• Print• Print med variable data• Repro• Design• Små/store oplag• Stort sortiment

JESPER RØGIND JØRGENSENDivisionschef / Division Manager

Direkte +45 6025 [email protected]

A-MAIL KUVERTER A/SJulius Thomsensvej 3DK-7100 VejleTelefon +45 75 82 81 44www.amail.dk

Scan koden og

se en film om A-Mail

Special Tryk...Plast PP, PVC, polyester, transparent, frosted, klæbefolier, Yupo, Synaps mv.

Special-kvaliteter Chromolux, Metallic, Cromatico, stenpapir, uncoated mv.

UV-lakering Partiel eller fuldflade UV-lak og 5-farvet tryk i ét gennemløb.

Tørt og skarpt tryk på alle kvaliteter uden lak og sprøjtepulver – også uncoated.

Dækhvid på de fleste kvaliteter.

KOLIND BOGTRYKKERI I/S · 8560 Kolind · Tlf. 8639 1899 · [email protected] · kbtryk.dk

Info Få ark makulatur Ingen afsmitning Ingen sprøjtepulver Trykark op til 53x74 cm / 0,8 mm tyk

5 farver + partiel eller fuldflade UV-lak

Efterbehandling Tryk med og uden lysægte farver

Svanemærket – også vore UV-farver

Danmarks nyeste UV-maskine

DENNEPLADS KAN BLIVE DINKontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]

DENNE


centrum - grafisk færdiggørelse a/sAgerskellet 36 Tlf 86 42 72 66

8920 Randers NV Fax 86 42 72 71

www.centrum-gf.dk [email protected]

- hurtigst bedst størst

foliering | adressering | klammehæftning | folderfals | wire-o | spiralisering | alle slags softcover med eller uden flapper


VIL DUANNOCEREI AFTRYK?Kontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]

KØB OG SALG

Køb & salgaf brugte

trykkerimaskinertil export

HenvendelseUniversal Trading Co.

Telefon: 36 49 24 66Fax: 36 49 24 99

Mobil: 30 41 13 86

Email:[email protected]

KØB/SALGIMPORT / EXPORTaf alle slags grafi ske maskiner

KØB OG VURDERING AF HELE TRYKKERIER FÅ ET TILBUD FRA OS

-HURTIG

OG KONTANT AFREGNING

KLINGE-TRADING ApSMaglebjergvej 5 · 2800 Lyngby

Telefon 45 888 444Telefax 45 888 114Mobil 4016 9794

e-mail: [email protected]

SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper Schmidt Elmekrogen 9 • 3500 Værløse • [email protected]

Tlf. 44 98 07 32 • Fax 44 98 21 76 • Mobil 28 70 07 32

KØB OG SALGAF GRAFISKE

MASKINERVi køber alle typer og modeller uanset årgang og stand

KONTANT AFREGNING •••

Vi køber også komplette trykkerier

OFFSET 2 FARVEHeidelberg GTOZ 46 cm N+P Itek 3983 A3 BOGTRYK/STANSHeidelberg SBG 56x76Heidelberg vinge 26x38Heidelberg vinge 34x46 BOGBINDERIMASKINERDiv false maskinerEurofold A3 sug/blæs 4 + 2 lommerGUK sug/blæs

DIVERSEPapirboremaskiner 1+2+4 spHjørnerunderDiv slut låse samt slut stege til bogtryk Magnetunderlag til bogtrykHæfte maskine / bord modelPlus 1000 andre ting

Plus 1000 andre ting

schmidtgrafi [email protected]

SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper Schmidt Elmekrogen 9 • 3500 Værløse • [email protected]

Tlf. 44 98 07 32 • Fax 44 98 21 76 • Mobil 28 70 07 32

KØB OG SALGAF GRAFISKE

MASKINERVi køber alle typer og modeller uanset årgang og stand

KONTANT AFREGNING •••

Vi køber også komplette trykkerier

OFFSET 2 FARVEHeidelberg GTOZ 46 cm N+P Itek 3983 A3 BOGTRYK/STANSHeidelberg SBG 56x76Heidelberg vinge 26x38Heidelberg vinge 34x46 BOGBINDERIMASKINERDiv false maskinerEurofold A3 sug/blæs 4 + 2 lommerGUK sug/blæs

DIVERSEPapirboremaskiner 1+2+4 spHjørnerunderDiv slut låse samt slut stege til bogtryk Magnetunderlag til bogtrykHæfte maskine / bord modelPlus 1000 andre ting

Plus 1000 andre ting

Køb og salg af brugte maskiner

Telefon 44 97 29 70www.clausens-ss.dk

Se foto af vore maskiner påwww.clausens-ss.dk

Perfecta 132 TVCPolar 115 EMC 1990Polar nedlægger 1998Polar rystebord RA-4 1999Polar rystebord RA-2 1995Thando stabelvender 1999Eurofold falsemaskineEBA 435 skæremaskine 2009Stahl falsemaskine 50.4-F50EBA skæremaskine 72 CM.Duplo optager m. 6 statione

Clausens sk maskiner 500.indd 1 2011-05-25 09.07

Se foto af vore maskiner på www.skæremaskiner.dk • Polar Skæremaskine 92 EM, årgang 1985• Polar Skæremaskine 76 EM, årgang 1986• Polar Skæremaskine 58 EM, årgang 1992• Wohlenberg Skæremaskine 115 MC-2, årgang 1986• Ideal skæremaskine 6550-95EP, årgang 2005• Polar rystebord RA-4, årgang 1999• Duplo Optager m. 16 stationer, hæfte, fals og trim. • Brehmer Falsemaskine 4 lommer• Hohner Hæftemaskine 2 hoveder• Citobora Boremaskine• Heidelberg Vinge

Samt masse af andre maskiner på lager

www.skæremaskiner.dk


scanposten.dk

Tryk - Bogbinderi - Kartonnage maskiner

Stort udvalg i brugte maskiner

• Se www.scanposten.dk

• Foto og video afmaskinerne i drift

Vi køber kontantTrykmaskiner, SkæremaskinerEfterbehandling/bogproduktion maskiner

Heidelberg, Komori 1-color - 12-color,Polar, Wohlenberg, Schneider, IdealKOLBUS, Muller-Martini, Hörauf, ASTERLamina, Stahl, MBO, Herzog-HeymannBOBST, Horizon, Duplo, Bourg

Kontakt Kurt Panduro Rydstrøm • [email protected] +45 7026 6400

Køb • Salg • Vurdering


MEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE & KALENDERnavneredaktion: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

nyt om navne

Virksomhedernes personlige medlemmer kan ligeledes deltage i generalforsamlingen dog uden stemmeret.

Foreløbig dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Fremlæggelse af budget5. Fastsættelse af kontingent6. Behandling af rettidigt indkomne forslag7. Valg til bestyrelsen GA’s bestyrelse består af: • Adm. direktør Palle Rosendahl (formand), Rosen-

dahls A/S print design media, Esbjerg, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Jesper Jungersen (næstformand), Aller Tryk A/S, Taastrup, valgt 2013 for 2 år

• Adm. direktør Michael Bergmann, AKA-PRINT a/s, Tilst, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Søren Henriksen, Stibo Graphic A/S, Horsens, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Torben Jeppesen, Tryk Team A/S, Svendborg, valgt 2012 for 2 år

• Direktør Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk A/S, Aarhus, valgt 2013 for 2 år

• Adm. direktør Jørgen Kailow, Kailow Graphic A/S, Rødovre, valgt 2013 for 2 år

• Adm. direktør Jørgen Nielsen, PaperlinX A/S, Holstebro, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Palle Studsgaard Odgaard, Dystan ApS, Rødovre, konstitueret 2013

• Bogtrykker Allan Werk, WERKs Grafiske Hus a/s, Højbjerg, valgt 2013 for 1 år

Indkaldelse til generalforsamling i Grafisk ArbejdsgiverforeningFirmarepræsentanterne indkaldes til Grafisk Arbejdsgiverforenings 24. ordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 9. maj 2014 i GA’s lokaler, Helgavej 26, 5230 Odense M.

8. Valg af kritisk revision

Den kritiske revision består af: • Fabrikschef Torben Flindt, Nova-Print A/S Denmark,

Odense, valgt 2012 for 2 år • Bogtrykker Henning Outzen, SOS - Print, Odense,

valgt 2013 for 2 år

9. Valg af revisorsuppleant • Direktør Lone Storgaard, Idé & Tryk Fyn ApS,

Glamsbjerg, valgt 2013 for 2 år

10. Eventuelt

En firmarepræsentant, der er forhindret i at være til stede, kan ved fuldmagt overdrage sin stemmeret til et personligt medlem fra egen virksomhed eller til en anden firmarepræsentant.

Ad dagsordenens punkt 6 og 7Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalfor-samling, skal være administrationen i hænde senest den 9. april 2014.

Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administra-tionen i hænde senest den 9. april 2014.

Endelig dagsorden udsendes den 22. april 2014.

GA'snuværendebestyrelse

Adm. direktør Palle Rosendahl, formand

Bogtrykker Allan Werk

Adm. direktør Torben JeppesenAdm. direktør Jesper Jungersen,næstformand

Direktør Esben Mols Kabell Adm. direktør Palle Studsgaard Odgaard

Adm. direktør Michael Bergmann

Adm. direktør Jørgen Kailow Adm. direktør Jørgen Nielsen

Adm. direktør Søren Henriksen

Generalforsamling.indd 1 21/01/14 09.22

50 ÅR

Direktør Søren Krarup Nielsen, CS Gra-fisk A/S, fylder 50 år den 19. februar. Dagen markeres med en reception den 19. februar kl. 14.00 på adressen Over Hadstenvej 86, 8370 Hadsten.

Adm. direktør Per Demescko, DD&T A/S, fylder 50 år den 24. februar. Reception for indbudte afholdes den 21. februar, hvor dagen fejres med for-retningsforbindelser, venner og familie.

60 ÅR

Janne Høgshøj, indehaver af Danish Connection, fylder 60 år den 12. februar. Janne Høgshøj startede i den grafiske branche som 18-årig og er udlært reklametegner. I 1988 flyttede hun fra København til Odense som kommunikationschef hos Firma Funktionærerne og har siden bl.a. været webdirector og projektleder på Fynske Medier og hos One2One. Hun er tidligere næstformand for Dansk

Markedsføringsforbund og nuværende formand for Salgs & Reklameforenin-gen i Odense. Dagen fejres med en reception den 12. februar på Café Fyrtøjet i Odense fra kl. 16.30.

75 ÅR

Bogbindermester Preben Oldrup fylder 75 år den 9. marts. Fødselaren er bortrejst på dagen.

85 ÅR

Bogtrykker Jørgen Jacobsen fylder 85 år den 7. marts.

INTERNATIONALE BEGIVENHEDER 20146.-7. marts, FESPA Global Summit, fespa.com/globalsummit, Munchen (Tyskland)24.-29. marts, IPEX 2014, ipex.org/2014, London (UK)20.-23. maj, Fespa Digital, fespa.com/digital, München (Tyskland)10.-11. september, FinnGraf Sign & Print, finngraf.fi, Vantaa (Finland)18. september, Grafisk Dag, ga.dk/grafisk-dag-13

KREDSFORENING EMNE/FOREDRAGSHOLDER DATO STED

GA/ØSTjylland Medlemsmøde – oplæg af Finn Obbekær, GA: ”Temperaturen på den Grafiske Branche 2014” 25.02.14 Generalforsamling 12.03.14

GA Midt-Vest Generalforsamling 15.03.14 Nørre Vosborg, Vemb

GA Sydjylland Generalforsamling 02.04.14 Res. Den Gyldne Hane

GA Fyn Torskegilde med oplæg af advokat Tue Lundkvist og adm. dir. Thomas Torp, GA 11.02.14 Restaurant Næsbyhoved Skov Generalforsamling 20.03.14

GA ØSTdanmark Generalforsamling 12.03.14 Bryggeri Skovlyst, Værløse Aktivmøde 27.03.14 Innovation Lab Sommermøde 19.06.14

GA Sjælland Syd og Øerne Generalforsamling 21.03.14 Medlemsmøde, Italiensk aften 20.02.14 SuperBrugsen Fensmark Grafisk OLD-Timer Besøg på Thorvaldsens Museum 19.02.14 Generalforsamling 18.03.14 Besøg på Ole Rømer Museet 24.04.14

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

KALENDER

GENERATIONS-SKIFTER HOS FLEXIKET A/S

Hos Flexiket A/S i Risskov foretages i starten af 2014 et ledelsesmæssigt generationsskifte. Pr. 1. januar 2014 tiltræder Kim Hansen som administrerende direktør. Kim Hansen efterfølger Henrik M. Hansen, der er gået på pension med udgangen af 2013. Kim Hansen kom-mer fra en stilling som direktør for globale kundeporteføljer hos Grundfos Management A/S. Med udgangen af marts 2014 går produktionschef Bjarne Svensson ligeledes på pension. Som følge heraf er Mogens Brinck ansat som produk-tionschef. Mogens fungerer i dag som trykkeri- og prepress-chef hos Amcor Flexibles i Horsens. Tiltrædelsen sker med virkning fra 1. marts 2014. Ejerkredsen af Flexiket A/S fortsætter uændret med Henrik M. Hansen, Bjarne Svensson og Ulrik Andersson som hovedaktionærer.

NYE MEDLEMMER

Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer:

FIRMAMEDLEMMER

• Avery Nordic, Rønnede

• Samsing Media ApS, Solbjerg

FIRMAREPRÆSENTANTER

• Financial Controller Lise Larsen

Avery Nordic, Rønnede

• Salgschef Lykke Trusbak

Green Label A/S, Galten

• Adm. direktør Kim Hansen

Flexiket A/S, Risskov

• Adm. direktør Mikael Løgstrup

Graphic Source A/S, Herlev

• Adm. direktør Mette Christensen

Midtjysk Papindustri A/S, Billund

• Produktionschef Søren Hougaard

Digital XPress as, Aarhus

nyt om navne

Virksomhedernes personlige medlemmer kan ligeledes deltage i generalforsamlingen dog uden stemmeret.

Foreløbig dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Fremlæggelse af budget5. Fastsættelse af kontingent6. Behandling af rettidigt indkomne forslag7. Valg til bestyrelsen GA’s bestyrelse består af: • Adm. direktør Palle Rosendahl (formand), Rosen-

dahls A/S print design media, Esbjerg, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Jesper Jungersen (næstformand), Aller Tryk A/S, Taastrup, valgt 2013 for 2 år

• Adm. direktør Michael Bergmann, AKA-PRINT a/s, Tilst, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Søren Henriksen, Stibo Graphic A/S, Horsens, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Torben Jeppesen, Tryk Team A/S, Svendborg, valgt 2012 for 2 år

• Direktør Esben Mols Kabell, LaserTryk.dk A/S, Aarhus, valgt 2013 for 2 år

• Adm. direktør Jørgen Kailow, Kailow Graphic A/S, Rødovre, valgt 2013 for 2 år

• Adm. direktør Jørgen Nielsen, PaperlinX A/S, Holstebro, valgt 2012 for 2 år

• Adm. direktør Palle Studsgaard Odgaard, Dystan ApS, Rødovre, konstitueret 2013

• Bogtrykker Allan Werk, WERKs Grafiske Hus a/s, Højbjerg, valgt 2013 for 1 år

Indkaldelse til generalforsamling i Grafisk ArbejdsgiverforeningFirmarepræsentanterne indkaldes til Grafisk Arbejdsgiverforenings 24. ordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 9. maj 2014 i GA’s lokaler, Helgavej 26, 5230 Odense M.

8. Valg af kritisk revision

Den kritiske revision består af: • Fabrikschef Torben Flindt, Nova-Print A/S Denmark,

Odense, valgt 2012 for 2 år • Bogtrykker Henning Outzen, SOS - Print, Odense,

valgt 2013 for 2 år

9. Valg af revisorsuppleant • Direktør Lone Storgaard, Idé & Tryk Fyn ApS,

Glamsbjerg, valgt 2013 for 2 år

10. Eventuelt

En firmarepræsentant, der er forhindret i at være til stede, kan ved fuldmagt overdrage sin stemmeret til et personligt medlem fra egen virksomhed eller til en anden firmarepræsentant.

Ad dagsordenens punkt 6 og 7Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalfor-samling, skal være administrationen i hænde senest den 9. april 2014.

Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være administra-tionen i hænde senest den 9. april 2014.

Endelig dagsorden udsendes den 22. april 2014.

GA'snuværendebestyrelse

Adm. direktør Palle Rosendahl, formand

Bogtrykker Allan Werk

Adm. direktør Torben JeppesenAdm. direktør Jesper Jungersen,næstformand

Direktør Esben Mols Kabell Adm. direktør Palle Studsgaard Odgaard

Adm. direktør Michael Bergmann

Adm. direktør Jørgen Kailow Adm. direktør Jørgen Nielsen

Adm. direktør Søren Henriksen

Generalforsamling.indd 1 21/01/14 09.22

Siden lanceringen af vores nye serie af produktions-printere Pro C5100/5110S har vi oplevet en stor efterspørgsel fra vores kunder.

Den øgede interesse skyldes uden tvivl, at der i et marked i konstant forandring er et stigende behov for nyskabende løsninger, der kan hjælpe med at reducere omkostningerne og øge effektiviteten.

Vil du være en del af succesen? Skriv til [email protected], eller ring på 70 10 67 68. Scan QR-koden for at læse mere om vores løsninger.

Ekstrem høj billedkvalitetRicohs nyudviklede toner til Pro C5110S og Pro C5100S har et 10 procent større farverum. Den avancerede toner har et lavt smeltepunkt, der giver en forbedret farvegengivelse og en større energibesparelse. Dette sikrer også en hurtigere opvarmningstid og dermed en øget produktivitet.

Fremragende mediehåndteringMediealsidigheden er unik for de to nye modeller. Et nyt varmelegeme anvender informationen fra mediekataloget til at optimere fusertemperaturen og justere trykket for de enkelte medier. Denne funktion er en stor fordel, når der eksempelvis skal udskrives på specialmedier som kuverter.

Nemt og overskueligt displayLED-indikatorer samt synkroniserede og animerede vejledninger fungerer som et nyttigt værktøj til operatørerne. En række statusindikatorer holder brugeren løbende orienteret. Hurtig tonerpåfyldning bidrager også til at opretholde produktiviteten.

Bredt udvalg af tilbehørFleksibiliteten er forbedret med en bred vifte af kompatible efterbehandlingsmuligheder som foldning, hulning og fremstilling af brochurer. Dette omfatter Ricohs booklet-efterbehandler SR4100 med en ny, professionel squarefold-funktion.

RicohProduction Printing

Succesenfortsætter...

Aftryk 1-2014

Documents

Transcript of Aftryk 1-2014