3F medlemsblad

K L I K I N D PÅ W W W . F A G F O R E N I N G E N . D K

Nr. 4 · 2010 · Medlemsblad for 3F Nordøstsjælland

FÆLL

ESNÆ

VNER

EN

2K L I K I N D PÅ W W W . F A G F O R E N I N G E N . D K


Åbningstider på afdelingens kontorer:Helsingør kontoretMandag 10.00 – 16.00Tirsdag LukketOnsdag 10.00 – 16.00Torsdag 10.00 – 17.00Fredag 10.00 – 12.00

Græsted kontoret Mandag 10.00 – 16.00Tirsdag LukketOnsdag LukketTorsdag 10.00 – 17.00Fredag 10.00 – 12.00

TelefontiderMandag 08.30 – 16.00Tirsdag 08.30 – 16.00Onsdag 08.30 – 16.00Torsdag 08.30 – 16.00Fredag 08.30 – 12.00

70 300 806AdresserRønnebær Allé 106, Postboks 104, 3000 Helsingør.

Tjørnevej 2 A, Postboks 101, 3230 Græsted.

Lars Løkke Rasmussens regering, tager simpelthen prisen, som den mest kortsynede og snæversynede regering, vi nogen sinde har været belemret med.

Det er en kendsgerning, at der er forsvundet mere end 200.000 arbejdspladser i Dan-mark siden krisen satte ind i 2008. Og endnu fl ere vil forsvinde i de kommende år.

Det er også en kendsgerning, at det i høj grad er arbejdspladser, som beskæftiger 3F’ere inden for fremstillingsindustrien, der forsvinder ud over grænserne til de forjæt-tede lavtlønsmarker i Østeuropa, Indien og Kina.

Derfor er det nødvendigt, at der er muligheder for at opkvalifi cere de mange tusinde 3F’ere der hvert år bliver ramt af nedskæringer og virksomhedslukninger, så de er de kan leve op til de krav om viden og faglige kompetencer, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Hvis ikke der satses alvorligt på uddannelse og opkvalifi cering, vil nye arbejdspladser gå uden om Danmark og i stedet blive skabt andre steder.

Har vi ikke hørt rigtigt mange gange gennem de senere år, fra regering, erhvervsliv og økonomer at: ”Vi skal leve af at være innovative, at have veluddannet arbejdskraft, at være teknologisk foran lavtlønslandene i østen..”.

Men hvad gør regeringen? Jo, den gennemfører i øjeblikket en voldsom forringelse på hele uddannelsesområdet, blandt andet ved noget, der til forveksling ligner et mord ved højlys dag på voksenundervisningscentrene (VUC). Og regeringen har, i sin mangel på visdom besluttet, at ledige fremover IKKE må deltage i 156 erhvervskurser på AMU cen-trene.

Det er blandt andet kurser som ”stort kørekort”, ”førere af modulvogntog”, ”buskørsel” og 153 andre, meget vigtige, kompetencegivende kurser.

Du kan se den fulde liste på vores hjemmeside: www.fagforeningen.dk.Regeringens påhit er et direkte anslag mod lediges muligheder for at få nyt job. Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen ser åbenbart hellere, at f.eks. vogn-

mændene henter chau£ ører i Polen og Tyskland, end at samfundet ofrer penge på at uddanne danske ledige til at udfylde arbejdspladserne.

Regeringens politik vil for alvor understøtte udfl agning af arbejdspladser og import af udenlandsk arbejdskraft, og samtidigt fastholde danske lønmodtagere i ledighed.Det er kortsynet, det er snæversynet, nogle, ikke jeg naturligvis, men andre, ville måske oven i købet kalde det direkte dumt.

Regeringen til kamp for udenlandske arbejdspladser!

Hans Nissen, formand

»

LEDER KOMMENTARLEDER KOMMENTAR

Åbningstider i forbindelse med jul og nytårAfdelingerne Helsingør og Græ-sted :

Der holdes lukket torsdag d. 23/12 og torsdag d. 30/12.

Mandag, tirsdag og onsdag mel-lem jul og nytår følges de sæd-vanlige telefon- og åbningstider.

K L I K I N D PÅ W W W . F A G F O R E N I N G E N . D K K L I K I N D PÅ W W W . F A G F O R E N I N G E N . D K3

De ansætter tjenere med stor faglig ballast, således at de er i stand til selvstændigt at afvikle konferencemiddage, selskabsarran-gementer, receptioner, juleborde, vildtafte-ner og så videre.

På LO skolens hjemmeside reklameres der for store aftener med gastronomiske oplevelser kombineret med vine og øvrigt tilbehør inkluderet a¨la carte servering på udvalgte dage.

Alt dette udføres nu af vore tjenere, som blot er ansat som husassistenter, idet der på grund af Lo skolens oprindelige status som højskole, gør at de er omfattet af en FOA overenskomst.

3F privat service Hotel og Restauration, har for over et år siden indledt forhandlin-

ger med tillidsfolkene og ledelse. Vi har halt nogle gode fremadrettede forhandlinger, som efter vor opfattelse ville bringe skolen op på et konkurrencedygtigt niveau, på linje med tilsvarende virksomheder i området.

Vi skulle blot få baglandet med os (læs FOA,) det skulle vise sig at være yderst van-skeligt. I FOA har ledelsen den opfattelse, at er man en gang omfattet af en FOA overens-komst, så fastholdes den uanset hvad der el-lers sker ude i samfundet. Vi fi nder, det er en meget beklagelig mangel på udvikling i FOA.

Vi har den opfattelse, at FOA udelukkende tænker at bevare det bestående og ikke ser det mindste fremad. FOA fastholder at før-omtalte arbejdsområder i restauranten og øvrige selskabslokaler på skolen, skal ser-

viceres af husassistenter, som det var i gam-le dage på en traditionel højskole.

Vore uddannede tjenere fi nder det fuld-stændig horribelt, at de ikke kan ansættes, som der de er, nemlig tjenere, udelukkende på grund af en massiv modstand fra FOAs side.

Sagen har været indbragt for grænsenæv-net uden reelle indrømmelser fra FOAs side. De ønsker ikke at anerkende, at virksomhe-den totalt har skiftet koncept.

Vi ønsker blot en overenskomst, der dæk-ker tjenere, kokke og housekeeping. Disse områder er vores kærneområder, og vi ønsker at fremme vilkårene for vore medlemmer, som arbejder indenfor dette felt.

Vi afventer nu et udspil fra FOAs side, så vi kan komme videre, imens går vore tjenere stadig forklædt som husassistenter.

Vore tjenere på LO Skolen (Konventum) går forklædt

som husassistenter

Ja ! det er rigtigt, ledelsen på Konventum gør alt for at højne standarden og udvikle skolen, så den er konkurrencedygtig med det øvrige marked på konference siden.


DAGPENGE VED HJEMSENDELSE/FERIELUKNING JUL - NYTÅRI skrivende stund, har vi ikke modtaget de endelige regler fra arbejdsdirektoratet. Vi forventer dog, at de regler der er be-skrevet her, og som har været gældende de sidste mange år, ikke bliver ændret.

Da der som bekendt, altid er en vis usikkerhed om regelæn-dringer i sidste øjeblik, skal vi opfordre alle der bliver omfattet af julelukning, og ud fra de beskrevne regler, har ret til dag-penge, til at kontakte afdelingen.

Nu til reglerne:Hvis fi rmaet holder lukket mellem jul og nytår, og du derfor er berettiget til dagpenge, er du fritaget for tilmelding til Jobcentret, såfremt perioden ikke ligger ud over fredag den 24. december 2010 til og med søndag den 2. januar 2011.Ved en kollektiv julelukning, er fi rmaet fritaget for at udbe-tale G-dage.

Betingelsen for at få udbetalt dagpenge i forbindelse med en kollektiv julelukning er:At der er dokumentation fra fi rmaet på lukningen.At du i øvrigt opfylder betingelserne for at få dagpenge.At du har afholdt al din ferie, både med feriegodtgørelse og feriedagpenge.

Der kan ikke udbetales dagpenge for søgnehelligdagene, der indgår i den kollektive ferielukning.

Ønsker du dagpenge efter ovennævnte regler, skal du hen-vende dig til A-kassen, Så fi nder vi ud af hvilke oplysninger, ud over dokumentationen for ferielukningen, du skal komme med, før vi kan udbetale dagpenge.

Dagpengekortet udfyldes med et 0 og et J ud for de dage, hvor du er omfattet af julelukningen.

Strækker lukningen sig ud over perioden fra og med den 24. december 2010 til og med den 2. januar 2011, skal der ske tilmelding til Jobcentret. (Det kan også ske i afdelingen)

Hvis arbejdet ikke kan genoptages efter julelukningen, skal du tilmeldes Jobcentret første ledige dag, og fi rmaet skal be-tale 3 G-dage, såfremt du har været beskæftiget i 74 timer indenfor de sidste 4 uger. Julelukningen forlænger 4 ugers perioden.

Bliver du fyret op til jul, skal der altid ske tilmelding til Jobcentret (kan ske i afdelingen). Du skal afl evere oplysnin-ger i A-kassen, og fi rmaet skal udbetale 3 G-dage, hvis 74 ti-mers reglen er opfyldt, og du ikke allerede har modtaget 16 godtgørelser fra fi rmaet i 2010. G-dagene vil blive pålagt dit dagpengekort med 7,4 timer pr. dag, de første hverdage efter fyringen.

Er du blevet fyret, kan der ske udbetaling af dagpenge for søgnehelligdagene.

A-KASSEN

Fra 3. januar 2011, vil der blive udbetalt ydelser med følgende satser: Dagpenge sats pr. uge Fuldtidsforsikrede 766 kr 3830 Deltidsforsikrede 511 kr 2555 Dimittend, fuldtidsforsikrede 628 kr 3140 Dimittend, deltidsforsikrede 419 kr 2095 Efterløn Fuldtidsforsikrede (91% sats) 697 kr 3485 Deltidsforsikrede (91% sats) 465 kr 2325 Fuldtidsforsikrede (100% sats) 766 kr 3830 Deltidsforsikrede (100% sats) 511 kr 2555 Ungesatsen (50 pct. Sats) efter 26 ugers dagpenge Fuldtidsforsikrede under 25 år 383 kr 1915 Ved ledighed, hjemsendels eller vejrlig skal arbejdsgiver betale: Hel dagpengegodtgørelse 766 Halv dagpengegodtgørelse 383 Befordringsgodtgørelse for ledige Under uddannelse (amu) kr. 2.07 beløbet er skattepligtigt. Under virksomhedspraktik kr. 2.07 beløbet er skattepligtigt Under tilbud om vejledning og opkvalifi cering kr. 1.14 beløbet er skattepligtig Under ansættelse med løntilskud ved o£ entlige arbejdsgivere, kr. 1.14 beløbet er skattepligtigt.

Der er ikke ret til befordringsgodtgørelse ved ansættelse medløntilskud hos private arbejdsgivere

Befordringsgodtgørelse forbeskæftigede der deltager på AMU/EUC Kr. 0,95 beløbet er ikke skattepligtigt.

(For alle gælder, at der ikke udbetales for de første 24 km og der udbetales ikke for mindre end 31 kr. (svarer til 28 km). Befordringsgodtgørelsen reguleres pr. 1.7. 2011 For at få den maksimale dagpengesats, skal man have en løn på min. kr. 125,- pr. time.Eller pr md. kr. 20.050,- Omregningssats 2011 kr. 205,52 Omregningssats 2010 kr. 200,51 Omregning af ferie: ved løn, sats 0,0957 og ved timer, sats 0,0185 Skattefrie præmie kr. 11.950,00 Grænse for arbejdsindtægt ifm. lempeligt fradrag i efterlønsperioden: kr. 33.632

INFORMATION FRA A-KASSEN:

K L I K I N D PÅ W W W . F A G F O R E N I N G E N . D K5

Nyt om g-dageDer er kommet nye regler om hvordan vi i a-kassen skal trække g-dage for medlemmer der er ansat som løsarbejder, afl øser, vikar osv.Der skal nu først trækkes g-dage når et medlem stopper/eller har en ”0” dag på sit dagpengekort,eks.:

SENIORJOBLedige over 55 har ret til et seniorjob, når de mister retten til dagpenge, og hvis de som 60-årige har ret til efterløn. Kommunen har pligt til at ska£ e job-bet.

Hvis du har ret til efterløn som 60-årig, har du også ret til et kommunalt seniorjob som 55-årig, hvis du mister dagpengeretten efter det fyldte 55 år.

Hvordan får du jobbet?Som ledige skal du selv søge kommu-nen om jobbet. Det skal ske senest 2 måneder efter dagpengeretten er udlø-bet, og det kan tidligst ske 3 måneder før dagpengeperioden er udløbet. Er du fuldtidsforsikret har du ret til et job på fuld tid. Jobbet er på almindelige over-enskomstmæssige vilkår.

Brev fra afdelingenDen eneste ulempe er, at man som le-dig ikke på ny optjener ret til dagpenge i seniorjobbet, men skal gå på efterløn som 60-årig.

A-kasserne sender et informations-brev ud til de medlemmer, der er om-fattet af ordningen, når de er fyldt 54 år og 8 måneder og højst har 17 uger tilbage, af dagpengeperioden.

Retten til seniorjobbet stopper:- når du bliver 60 år,- hvis du afslår et rimeligt tilbud om

ordinært arbejde, formidlet af jobcen-tret,

- hvis du ikke længere har ret til efter-løn, f.eks. ved udmeldelse af a-kassen eller manglende betaling af kontin-gent.

Kontakt din a-kasseVi skal opfordre de medlemmer af a-kassen, som er ledige og tilhører denne aldersgruppe til straks at kontakt deres lokale a-kassekontor, hvis I er i tvivl om noget.

Født i 1952 eller tidligere?Hvis du er født i 1952 eller tidligere og din dagpengeret udløber, når du er mel-lem 55 og 59 år, kan du dog fortsætte med at modtage dagpenge, såfremt du har ret til efterløn som 60-årig. Tilhører du denne gruppe, er du fortsat omfat-tet af den tidligere regel om forlænge-de dagpenge, mens de øvrige er en del af seniorjobordningen.

Udbetalingsperioder 2011Udbetaling af dagpenge og andre løbende ydelser sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.

Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

Udbetalingsperioderne i 2011 er:

Periode Uge nr. Antal uger20/12 - 23/01 51-03 5 uger24/01 - 20/02 04-07 4 uger21/02 - 20/03 08-11 4 uger21/03 - 17/04 12-15 4 uger18/04 - 22/05 16-20 5 uger23/05 - 19/06 21-24 4 uger20/06 - 24/07 25-29 5 uger25/07 - 21/08 30-33 4 uger22/08 - 18/09 34-37 4 uger19/09 - 23/10 38-42 5 uger24/10 - 20/11 43-46 4 uger21/11 - 18/12 47-50 4 uger

INFORMATION FRA A-KASSEN:

Når A-kassen har modtaget kortet om mandagen, vil der som hovedregel være udbetaling om torsdagen.


Klaus Hornemann Møller oplever, at det bliver sværere og sværere at få tilkendt en revalidering, grundet en ny praksis i Ankestyrelsen: ” Jeg er bekymret over den ændrede praksis, da jeg oplever at fl ere og fl ere medlemmer på grund af stigende krav på arbejdsmarkedet står på kanten af arbejdsmarkedet ”

I 2009 ændrede Ankestyrelsen praksis for, hvornår man var berettiget til revalidering / omskoling. En ændring af praksis som har vist sig at have meget stor betydning for medlemmer, som har brug for revalidering for igen at blive selvforsørgende efter f.eks. en arbejdsulykke eller sygdom som gør at de ikke kan magte det samme arbejde som de kunne før ulykken eller sygdommen.

Praksis har tidligere været, at havde et

medlem en uddannelse og ikke længere kunne bestride stillingen, var man beret-tiget til en anden uddannelse/revalidering, der kunne bringe medlemmet tilbage på arbejdsmarkedet. Der har været en vis auto-matik i anvendelsen af revalideringsbestem-melserne, i disse situationer.

Ændringen betyder, at medlemmet skal bruge viften af tilbud og muligheder, før en egentlig revalidering kan komme på tale. Det kan være det vurderes, at man har oparbej-det nogle kompetencer inden for sit felt, som kan anvendes inden for andre områder / fag. Et eksempel kan være, at medlemmet f. eks har en uddannelse som frisør og derfor vur-deres til at have oparbejdet erfaringer inden for bogholderi, booking af tider og bestilling af varer. Vurderingen kan derfor være, at medlemmet med de erfaringer kan arbejde inden for andre felter end frisør. Det kunne for eksempel være som receptionist.

Det kan lyde meget fornuftigt at der ikke skal bruges en halv million på en revalidering når der kan nøjes med at bruge 50.000,- på en omskoling. Virkeligheden er dog, at me-get få medlemmer kan komme tilbage til ar-bejdsmarkedet uden en revalidering eller en længerevarende omskoling.

Ankestyrelsen har i sine svar skrevet, at det altid vil være en konkret og individuel vurdering.

Dette svar tolker jeg som, at revalidering kan anvendes, hvis det vurderes, at det er det der skal til for at et medlem kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Det lyder imidlertid enslydende fra andre socialrådgivere rundt i landet, at revalide-ring ikke bliver anvendt, således at der ikke bliver givet revalidering til faglige uddan-nelser, men alene til kortere forløb, som en sidemandsoplæring eller et kort kursus, der ofte er utilstrækkeligt til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

I vores afdeling, har vi siden ankestyrel-sen ændrede praksis kun oplevet en enkelt revalideringssag, med et egentligt uddannel-sesforløb, der mundede ud i en faglig uddan-nelse. Derudover har en kommune vurderet

et medlem revalideringsberettiget, men der var medlemmet så medtaget af sin sygdom, at revalidering slet ikke var realistisk – og af-delingen måtte anke denne afgørelse/vurde-ring, da vi mente medlemmet var pensions-berettiget.

Det, at der ikke bevilges revalidering har stor betydning på fl ere områder. Det betyder dels at fl ere og fl ere medlemmer med be-grænsninger i arbejdsevnen, vil have sværere ved at bevare deres tilknytning til arbejds-markedet. Det har også betydning i syge-dagpengesagerne, da en revalideringsberet-tigelse vil kunne forlænge sygedagpengene udover de 52 uger, som er hvad man max kan få, hvis man ellers opfylder betingelserne.

Revalideringsindsatsen er et af de sociale tiltag, der har haft størst succes, forstået på den måde at de fl este af de mennesker der begynder et revalideringsforløb, også kom-mer igennem forløbet og bliver selvforsør-gende.

Jeg er bekymret over den ændrede praksis, da jeg oplever at fl ere og fl ere medlemmer på grund af stigende krav på arbejdsmarke-det står på kanten af arbejdsmarkedet. Re-validering eller længerevarende omskoling ville give disse medlemmer mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. I stedet skal de møde arbejdsgiverne med be-grænsninger frem for faglige kompetencer og dermed større chance for at blive opsagt. Det virker helt forkert at begrænse brugen af revalidering i en tid, hvor der er brug for al den arbejdskraft der kan fi ndes, så de store generationer af ældre der går på pension, kan forsørges.

Men intet er endeligt tabt, da socialrådgi-vere og andre interessenter i kraft af deres sager, vil forsøge at påvirke udviklingen i en anden retning ved at anke fl ere sager, hvor der gives afslag på revalidering. At anke en sag kan dog have store økonomiske konse-kvenser for medlemmerne, da det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen i ankeperioden, som kan være meget lang. Sideløbende med at sagerne ankes må der arbejdes politisk for at få ændret praksis.

Ændring af praksis for revalidering

Nyt Kontingent for 2011 2010 2011Fagforening og a-kasse 893,00 921,50

Fagforening, a-kasse og efterlønsordning 1.332,00 1.368,50

Fagforening 443,00 456,50

Fritidsulykkesforsikring 42,50 42,50 Alle priser er pr. måned

INFORMATION FRA SOCIALRÅDGIVEREN


EWHN KONFERENCE I LEEDS 9.-12. SEPTEMBER

European Work Hazard Network holdt deres 12. konference I Leeds 9.-12. september 2010. EWHN er en uformel organisation, som rummer fagforeningsfolk, arbejdere, videnskabsmænd, læger og andre med interesse for arbejdsmiljø. I Danmark er det AAA (Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere), der er det nationale netværk. Her har 3F Nordøstsjællands Miljøudvalg igennem mange år været særdeles aktive. Således var vi også repræsenteret ved EWHN konferencen i Leeds.

Til forskel fra tidligere konferencer havde man i år valgt at indbyde internationale re-præsentanter. Således var der arbejdsmiljø-aktive fra både Afrika, Asien, Nord- og Syd-amerika. Dette gjorde, at man fi k et rigtigt godt billede af de problemer, man i Europa står over for i forbindelse med outsourcing til blandt andet Asien. Her bliver arbejdsmiljø-aktivister bekæmpet med alle midler af både

regeringer, arbejdsgivere og mafi alignende sociale strukturer. Igennem 3 dage blev der gennemført workshops og infomøder, hvor deltagerne på tværs af landegrænserne kun-ne få et indblik i, hvilke problemer, vi globalt står over for. Herudover var der arrangeret virksomhedsbesøg, hvor vi kunne opleve, hvordan man håndterer arbejdsmiljø inden-for forskellige sektorer i England.

Som afslutning på konferencen kunne man på trods af forskelligheder blive enig om følgende udtalelse.:

Vi slutter denne konference med tilsagn om at arbejde individuelt og kollektivt på at:

Modstå forsøg på at svække love og afta-ler, som beskytter arbejdstagerne, og støtte foranstaltninger til styrkelsen af love og af-taler.

Modstå forsøg på at reducere håndhævel-sesforanstaltninger gennem nedskæringer eller politisk pres, og støtte foranstaltninger til at styrke håndhævelsen.

Støtte skridt til at øge beskyttelsen for sårbare arbejdstagere, fremme og organi-sere bedre regulering af markederne og øget ansvarlighed hos virksomheder og ledelses-medlemmer.

Støtte indsatsen for at udvikle ”godt ar-bejde”: defi neret som arbejde:

Der er sikkert, meningsfyldt, socialt ret-færdigt og bæredygtigt.

Der giver arbejdstagerne mulighed for at udvikle færdigheder og viden og har en for-nuftig balance mellem fritid og arbejde.

Hvor folk bliver behandlet med værdighed og respekt.

Skabe solidaritet mellem arbejdende men-nesker i hele verden for at modstå overførs-len af risici fra det ene land til det andet, et globalt forbud mod asbest og arbejde for at udvikle et aktivt, globalt netværk af arbejds-miljøaktivister.

Støtte indsatsen for at mindske uligheder i og mellem nationerne: lige rettigheder for alle - mænd og kvinder, alle racer og folk af alle trosretninger.

En stor tak skal lyde til de engelske arran-gører for et fantastisk spændende arrange-ment. Vi håber, at den opbakning, vi i Europa har kunnet give vores arbejdsmiljøkolleger fra andre verdensdele kan hjælpe dem til at holde modet oppe i deres fortsatte kamp for et bedre globalt arbejdsmiljø.

EWHN KONFERENCEI LEEDS 9.-12. SEPTEMBER


Den foregående kongres tilbage i 2007blev i høj grad en kongres ,der stillede fl ere spørgsmål end den gav svar, og indtrykket efter kongressen var, at der var milevid forskel mellem forbundsledelsen og kongressens øvrige delegerede, i de store spørgsmål om forbundets linje.

Der var, efter manges opfattelse for meget ”koncerntænkning” over forbundsledelsen i 2007, og der var skarp kritik af, at ledelsen var ude af trit med de kongresdelegerede i forhold til de fremtidige mål.

Forbundsledelsen, især personifi ceret ved Poul Erik Skov, var helt klart opmærksomme på den frustration og mangel på forløsning, der prægede forbundet efter kongressen.

Derfor har der været sat mange store skibe i søen i den mellemliggende periode, skibe som skulle lægge grunden for ny samling på forbundets konges i 2010.

Og det må siges at være lykkedes i fl ot stil.Allerede under formandens beretning blev

en ny linje markeret. I 2007 lagde Poul Erik meget vægt på, at

3F skulle være en serviceudbyder, stort set på linje med forsikringsselskaberne, og hvor forbundet skulle ses som én stor koncern, hvor alt skulle rettes ind i forhold til, hvad koncernledelsen til hver en tid måtte beslut-te. Her i 2010 var tonen en lidt anden.

Denne gang lagde han op til, at vel skal 3F være en moderne og strømlinet organisation, hvor medlemmet til hver en tid er omdrej-ningspunktet for arbejdet. Men han sagde også, at organisationen er og skal være, en organisation med holdninger, der vil sætte dagsordener for samfundsudviklingen.

Det kom vel mest tydeligt frem, da Poul Erik i en kort fortælling om en oplevelse han havde haft på en arbejdsplads i Århus, hvor medlemmerne bebrejdede ham, at han var gået i rette med Dansk Folkeparti, i forbin-delse med SKÆV kampagnen og forringel-serne i dagpengene.

Poul Erik slog fast med 7 tommer søm:

”Da Poul Nyrup forringede efterlønnen, var forbundet en af de skarpeste kritikere, og når Pia og Løkke bryder deres løfter og forringer dagpenge og efterløn, så går 3F også i rette med dem.”

Han sagde til kongressen at:”Vi må aldrig ende som et halvo£ entligt

kontor, der bare stempler dagpengekort og udfylder formularer til kommunen.

Vi må aldrig blive en lysegul fagforening, der bare er en juridisk forsikringsordning.

Vi må aldrig sælge ud af de principper, der har gjort os til Danmarks stærkeste fagfor-ening.”

Poul Erik Skov var i sin beretning også inde over det problem, det reelt er, at eliten ef-terhånden tager over i det politiske liv. Det veluddannede og veltalende og et stykke hen ad vejen velmenende mennesker. Men langt hen ad vejen, er mange af dem totalt løsrevet fra den virkelighed, som almindelige 3F’ere bevæger sig i. Med Poul Eriks ord: ”De ved ikke, hvad det vil sige at mangle en prak-tikplads, - for politikerne og deres børn har alle gået i gymnasiet.

De unge politikere forstår ikke fornedrel-sen i at blive bremset midt i sin erhvervs-

uddannelse. De forstår det ikke, for 70 % af dem har en akademisk uddannelse.

De kender ikke arbejdsløsheden på egen krop.”

Derfor har 3F en uhyre vigtig opgave i, at være talerøret og sætte politiske dagsorde-ner på vegne af medlemmerne, som mod-vægt til den elite, som dybest set er total løsrevet fra, og fuld af mangel på forståelse for, de mange problemstillinger, som almin-delige 3F’ere lever med hver eneste dag.

Der var mange, der var på talerstolen for at give beretningen et ord med på vejen.

Normalt er debatten om beretningen en skueplads, hvor meningerne får frit løb, og der lægges ikke fi ngre imellem, når arbejds-plads og afdelingsrepræsentanter ”vejleder” hovedledelsen, under debatten om beretnin-gen.

Mangt en gang har forskellige politiske grupperinger, brugt lejligheden til slagmark for politiske synspunkter, om forbundets

3Fs kongres i Aalborg september 2010blev på mange måder skelsættende

KERSTIN PERSSON GIK PÅ TALERSTOLEN

Kerstin Persson, tillidsrepræsentant på Scandlines færgerne, som var delegeret for 3F Nordøstsjællands gruppe for Privat Service, indtog talerstolen for at kommentere, dels formandens beretning, dels for at give sin mening til kende om tillidsvalgtes rolle og muligheder, eller mangel på samme.

Hun startede med at rose Poul Erik for hans indsats mod handel med kvinder og børn.Hun fortalte derefter om sin opfattelse af tillidsrepræsentanterne, og den meget

vigtige rolle tillidsrepræsentanterne spiller både for medlemmer og for organisationen. ”Tillidsrepræsentanten er den første fra fagforeningen, nyansatte møder. Derfor er det vigtigt med en veluddannet dedikeret tillidsrepræsentant.

Kerstin gik i sit indlæg skarpt i rette med virksomhedernes Human Ressource -funk-tioner, der altid giver udtryk for, at man som medarbejder trygt kan komme til HR.

Kerstin sagde blandt andet: ”Mange HR afdelinger i virksomheder bruger meget tid, for at skabe intimitet i forholdet til de ansatte af typen ”du kan altid komme til mig, hvis du har problemer, det vi snakker om bliver hos mig, det forstår du vel?”

Kerstin slog fast, at HR funktionernes ledelsesmæssige tilknytning altid vil være det afgørende for HR funktionens indsats:

Med Kerstins ord: ”Hvad mange ikke forstår er, at HR altid først og fremmest er ar-bejdsgiverens forlængede arm og mere end én kollega har opdaget, at den intime sam-tale sandsynligvis måske ikke var så velgennemtænkt!”


3Fs kongres i Aalborg september 2010blev på mange måder skelsættende

linje og mål. Ingen kan huske, at det nogen-sinde i det gamle SID f.eks. er lykkedes at få en enstemmig vedtagelse af beretningen.

Denne gang var det anderledes. Alle der var på talerstolen gav udtryk for, at forman-den havde lyttet og lært, at formanden og dermed forbundsledelsen var på rette vej, at beretningen var visionær, og et godt grund-lag at forme forbundets fremtid ud fra.

Og så skete det utrolige, beretningen skulle under afstemning, og for første gang nogen sinde, i hvert fald for de gamle SID’ers vedkommende, blev beretningen enstem-migt godkendt.

Det lagde en utrolig positiv stemning over resten af kongressens forhandlinger de føl-gende dage, hvor meget svære temaer som mangfoldighedsaftalen og servicekataloget, for slet ikke at tale om lønudvalgsberetnin-gen skulle til debat.

CARSTEN LUNDSGAARD PÅ TALERSTOLEN

3F Nordøstsjællands Carsten Lundsgaard, der i dagligdagen er tillidsrepræsentant for tjenerne i Comwell og medlem af gruppebestyrelsen for Privat Service, var på talersto-len for at kommentere formandens beretning, som han roste for de mange visionære tanker. I sit indlæg kommenterede Carsten Lundsgaard vigtigheden af, at den kollektive overenskomst er gældende på uddannelsesområdet. I den sammenhæng pegede han på en meget vigtig sejr i landsretten, som for nyligt blev afsagt, og som slår fast, at det kun er landsdækkende kollektive overenskomster, der er dækkende for elever. De gule organisationers mere eller mindre besynderlige aftaler med tilfældige arbejdsgivere, er IKKE gældende. Carsten peger også på, at ventetiden i tvistighedsnævnet, der behand-ler tvister mellem elever og arbejdsgivere SKAL ned, fordi de lange sagsbehandlingsti-der er en alvorlig belastning for de elever, der er blevet parter i sagerne.

Han adresserer også problemet med mangel på lærerpladser og usikkerheder i forlø-bet. ”Hvorfor skal vejen være så lang til en rigtig uddannelse?”

Carsten lagde meget vægt på, at organiseringen af de unge er vigtig for at sikre kva-liteten af deres uddannelse, og aktiv deltagelse i de lokale uddannelsesudvalg, er også meget vigtig.

Her ses 3F Nordøstsjællands delegerede til kongressen. Fra venstre ses formand Hans Nissen, Kerstin Persson, Lene Lolk, Bjar-ne Pedersen, Carsten Lundsgaard, Peter Jonas sen, Peter Andeersen, Kirsten Corell, Kim B. Nielsen og Peter Basse.


Lommebogen for 2011 er på vej, men det sker på forskellig vis.

På virksomheder med til-lidsrepræsentanter har vi bedt tillidsrepræsentan-terne om at hente lom-mebøgerne hos os, og stå for uddelingen til kollegerne på arbejdspladsen.

Er du ikke ansat på en af de arbejdspladser, hvor der er til-lidsrepræsentant, er du velkom-men til at hente lomme bogen i afdelingen.

Hvis du ikke selv har mulighed for at hente lommebogen hos os, er du vel-kommen til at kontakte afdelingen og så få den tilsendt.

John ChristensenOrganisationssekretær

Afdelingens lommebog for 2011

Kulturværftet skal have overenskomstLokalpressen har massivt beskrevet forholdne på det nye Kulturværft.

Der har været ulykker af enhver art i forbindelse med ombyg-ningen, og ingen ting er færdige til tiden, heller ikke en overens-komst på stedet.Vi har siden i sommer været i kontakt med den nye forpagter, som kommer fra København, hvor han driver Spisehuset påIslands Brygge og Cafe Sisco i Bagsværd, begge steder uden overenskomst.

Det skal samtidig oplyses, at der i hele perioden har været en god forhandlingstone og inden den o± cielle åbning 10. oktober i år, blev der underskrevet en hensigtserklæring, indeholdende en positiv og forpligtende vilje til at indgå overenskomst, med 3F Nordøstsjælland.

Forsinkelsen på Værftet betyder at der ikke åbnes normalt, før en gang i foråret, så o± cielt har afdelingen sympati med ar-bejdsgiveren som ikke kan få gang i driften på grund af utallige skader og fejl under bygningen af Kulturværftet.

Der forhandles om en Cafe overenskomst, omfattende kokke og medhjælpere.

Tjenergruppen vil blive dækket af den almindelige overens-komst for reservetjenere, idet de kun vil tilkaldt ved større sel-skabs arrangementer.


11

Virksomhedsbesøg på Trelleborg Sealing SolutionsMiljøudvalget var den 2. september inviteret på virksomhedsbesøg på en af 3F Nordøstsjællands største industrivirksomheder. Formålet med besøget var at få et indblik i produktionen samt at høre om, hvordan Trelleborg har valgt at strukturere arbejdsmiljøarbejdet.

Vi blev taget godt imod af Produktionschef Jesper Riis, som i sin indledning fortalte kort om Trelleborg, hvorefter vi fi k en guidet rundvisning.

Trelleborg Sealing Solutions producerer tætninger og pakninger til mange forskellige ma-skiner og hydrauliske og pneumatiske systemer. TSS hed tidligere Shamban Danmark A/S og startede i 1985 med produktion på Fabriksvej i Helsingør. Siden er der løbet meget vand igennem åen, og i dag er TSS en af de førende leverandører af tætningsløsninger i verden.

TSS har en velfungerende Arbejdsmiljøorganisation baseret på fl ere grupper og et overord-net udvalg. TSS har i forbindelse med den nye arbejdsmiljølov ikke påtænkt at ændre måden at organisere arbejdsmiljøarbejdet på. Der er i dag 4 3F Arbejdsmiljørepræsentanter, som del-tager i arbejdsmiljøarbejdet. TSS arbejder systematisk med at nedbringe antallet af ulykker, og man har i løbet af de sidste år nedbragt antallet til et minimum. De typiske skader er rifter og snitsår fra rengøring af maskiner.

Meget EGA er afhjulpet ved en stadig højere automatisering blandt andet i forbindelse med kontrolfunktion og pakning. Der er dog stadig funktioner, som kræver manuel håndtering især fordi, at man ikke sælger disse produkter i et antal, der gør det aktuelt med automatisering.

I forbindelse med implementering af LEAN har man valgt på de forskellige LEAN-tavler at have fokus på sikkerhed. Her har medarbejdere også mulighed for at komme med forbed-ringsmuligheder i forhold til arbejdets udførelse.

Vi fra Miljøudvalget vil gerne sende en stor tak til TSS for en god dag, hvor udvalgets med-lemmer blev inspireret til at fortsætte udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet på egne virksom-heder

MILJØUDVALGET

”Sort” rengøring, et problem i Helsingør!Forenede Rengøring, som vandt udbuddet på rengøringsområdet i Helsingør kommu-ne har, viser det sig, benyttet sig af ”sort” rengøring via deres underleverandører. Dette blev afsløret ved en razzia, med Told og skat.

I afdelingen blev vi bekendt med histo-rien via dagspressen, og vi anmodede der-for straks om et hastemøde med Forenede Rengøring for at få et overblik over, hvor mange underleverandører Forenede Ren-gøring benytter sig af, og ikke mindst, hvor mange af vores medlemmer, der er ansat hos en af disse (underleverandører).

Vi har holdt mødet med Forenede Ren-gøring og der fi k vi forsikring om, at man ville gennemgå de aftaler der lå med un-derleverandører og sikre at der var ordnede (ansættelses)forhold samt at de overhold-te SBA overenskomsten.

Forbundet er også gået ind i sagen og har møde med Dansk Industri den 15.11, som vi selvfølgelig er spændte på udfaldet af.

I afdelingen overtog Rudi og Ellen om-rådet efter Jonna og vi har i den korte tid, hvor vi har haft arbejdsområdet, set bagsiden af ”medaljen”. Det er beskæm-mende at se, hvordan vores medlemmer bliver behandlet. Der gives mundtlige og skriftlige advarsler i fl æng og få dage efter får man så sin opsigelse, men i advarslen er der ingen konkretisering over, hvad det er man gør forkert og ingen forklaring på, hvordan man skal forbedre sig eller hvor-når man skal holde et møde og gennemgå advarslen, for at sikre der er rettet op på problemet og ikke mindst, hvor længe ad-varslen ligger.

HUSK Arbejder du for en underleverandør til For-enede Rengøring, skal du huske at du er omfattet af SBA overenskomsten, som de Forenede Rengøring har med 3F. Det be-tyder at løn og arbejdsvilkår er de samme, som de andre kollegaer.

Alle er meget velkommen til at komme i afdelingen og få tjekket deres lønsedler og ansættelsesbrev for at sikre, at der er orden i ansættelsesforholdet.




TIB gik udenom 3F Nordøstsjælland

Et af afdelingens medlemmer takkede af ved kongressen.

Steen Andersen var en gang ung håbe-fuld formand for skovklubben i Kronborg.Men i 1983 blev han valgt som forretningsfø-rer i GLS gruppen, i det daværende SID. Og i 2000 afl øste han Jens Anker Engelbrechtsen som SID´s næstformand.

Efter 27 aktive år i forbundets tjeneste, hvor han har nydt udbredt respekt for sit en-

gagement og sin evne til at slå igennem, var tiden nu kommet til at takke af, og nyde et velfortjent otium.

Poul Erik Skov Christensen hyldede Steen i en meget personlig og kærlig tale. Som en god kammerat og en god tillidsrepræsentant med gåpåmod og humør.

”- Onde tunger påstår, at du aldrig har været på dit kontor”, sagde Poul Erik Skov Christensen. Han henviste her til, at Steen Andersen har gjort en kæmpestor indsats

for det internationale solidaritetsarbejde i 3F. Det var da også den internationale di-mension, der var i fokus på Steen Andersens takketale. - 3F må aldrig glemme, at solidari-tet over grænser også er vores forudsætning.

En sætning, der på smukkeste vis, blev fulgt af en lille fi lm med internationale hils-ner. En tydeligt bevæget Steen Andersen stod selv for en fl ot sortie. Med en saks klip-pede han en usynlig navlestreng over med ordene:

Steen Andersen takkede af..

- fra nu af må 3F klare sig selv” ”

Træ, Industri og bygningsforbundet TIB, har tru£ et beslutning om, hvordan de ønsker at placere sig lokalt, efter at forbundet har be-sluttet at indgå i 3F.

TIB Nordsjælland har gennem lang tid øn-sket, at der skulle etableres én stor afdeling, bestående af de 4 3F afdelinger, Nordsjæl-land SYD, Frederikssund-Frederiksværk, Fre-deriksborg, Nordøstsjælland og TIB i Nord-sjælland.

Det samme ønske har ikke været den ud-prægede holdning i 3F afdelingerne, dog har blandt andet 3F Frederiksværk -Frederiks-sund talt varmt for en stor afdeling.

En af årsagerne til at 3F Nordøstsjælland ikke kunne støtte TIB i deres ønske om én stor afdeling er, at vi ikke mener, at afde-lingssammenlægninger og større enheder lokalt er løsningen på de store opgaver, vi har i forhold til at skabe nærhed og tilfredshed blandt medlemmerne.

Det har været op til TIB at beslutte, hvor-dan man så ville indgå i den lokale struktur her i Nordsjælland.

Og det er altså blevet til, at TIB Nordsjæl-land har valgt at gå samlet ind i 3F Frede-riksborg, hvor de vil indgå i afdelingens byg-gegruppe.

Men selv om TIB har valgt den løsning, som for dem var den rigtige, har vi fortsat store forventninger til, at det store bygge-forbunds indtræden i 3F vil betyde en yder-ligere styrkelse af den fælles indsats på byg-gepladserne i Nordsjælland.

Vi har i forvejen et glimrende samarbejde afdelingerne i mellem om den opsøgende og arbejdsmiljørelaterede indsats på byggepla-derne, og vi er ganske sikre på, at det vil blive endnu bedre, når TIB nu er en fuldgyldig del af vores forbund.


MEDLEMSSERVICE

På kongressen i 2007 var der meget debat om medlemsrettigheder, hvad kan man med rimelighed forvente at kunne få for sit kon-tingent i afdelingerne. Forbundsformanden lagde op til en intens diskussion, da han i beretningen siger, at der i kongresperioden skal arbejdes med ensartede serviceydelser.Resultatet blev, at hovedbestyrelsen efter kongressen satte et større arbejde i gang for at fi nde frem til, hvad medlemmerne egent-lig har af ønsker til 3F som organisation, for der igennem at skabe et egentligt grundlag for en større ensartethed i ydelserne.

Der blev blandt andet afholdt 2 seminarer i Aalborg og i Aarhus, hvor fl ere hundrede til-lidsrepræsentanter gav deres bud på, hvilke forventninger man som medlem kunne have til forbundet og afdelingerne.

13 afdelinger påtog sig opgaven som test-afdelinger, hvor man skulle afprøve et nyt koncept for afdelingernes arbejde, der tog udgangspunkt i hovedkonklusionerne på se-minarerne.

Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at der overordnet set ikke bør være forskel på den hjælp et medlem kan få for eksempel i Brovst eller i Helsingør. Det lyder sådan set ganske enkelt, og dog er det ikke så ligetil endda, for der er voldsom stor forskel på, hvordan man i dag gør tingene i de enkelte afdelinger.

Derfor fi k prøveafdelingerne blandt andet også til opgave, i tæt samarbejde med for-bundet, at udvikle platforme for de enkelte sagsområder, så disse platforme kunne an-vendes som fælles grundlag for samtlige af-

delinger. Vi kender konceptet fra erhvervslivet, hvor

man gennem mange år har arbejdet med standarder for arbejdsprocesserne, for ek-sempel ISO certifi ceringer, som bevirker, at der er gennemskuelighed i enhver arbejds-proces.

Resultatet af det arbejde er døbt ”servi-cekataloget” og er i princippet en komplet arbejdsgangsbeskrivelse for behandlingen af en medlemshenvendelse fra første kontakt og frem til sagens endelige afslutning.

Servicekataloget lægger blandt andet vægt på, at der sker en ensartet og hurtig sagsbehandling, og at medlemmet løbende holdes orienteret undervejs i sagsforløbet, og det er begge dele nok noget der gennem tiden har haltet en smule hist og her.

Kongressen vedtog i enstemmighed, at indføre servicekataloget som arbejdsredskab og derfor er både afdelinger og forbund nu forpligtet til at arbejde efter de principper der ligger i servicekataloget.

Der ligger nu et meget stort arbejde for-ude med at få indarbejdet principperne fra servicekataloget i det daglige arbejde, så det ikke blot bliver fi ne ord på et stykke papir, men rent faktisk efterleves, til gavn for de medlemmer der får brug for fagforeningens hjælp.

Kongressen vedtog et nyt værktøj, servicekataloget, som fremover skal væregrundlaget for arbejdsgangen i forbund og afdelinger.

Medlemsservice

Formålet med 3F Medlemsservice3F Medlemsservice skal skabe fl ere fællesnævnere i 3F og gøre det tydeligt for medlemmerne, hvad de kan forvente sig gennem medlemskabet.

Medlemskabet er en kontrakt mellem 3F og medlemmerne, og medlemmerne skal altid vide, hvad de kan regne med hos 3F. Hensigten er derfor at skabe et fælles afsæt for de ydelser, som medlemmerne kan modtage fra 3F.

3F Medlemsservice skal dermed beskrive, hvad medlemmerne konkret kan forvente af 3F.


Nye kokkeErhvervs akademiet Nordsjælland, afviklede svendeprøver 4. november og vi kan tilføje 6 nye navne til vor liste over uddannede kokke.

Niclas Rene Arentoft Hotel MarienlystGianluca Maranini GVU elevTim Olsen Restaurant HøsterkøbgårdTommy Pedersen Restaurant JægerhusetLasse Rasmussen Restaurant Far til 4Mihel Stanimirovic Comwell Borupgård

2 kokkeelever bestod med ros og to kokke-elever bestod med bronze.

Fra afdelingen skal der lyde et stort tillykke og held og lykke fremover.

En af afdelingens større og solide arbejdspladser, fl ytter nu væk fra Stæremosen i Gilleleje til Industri-området i Hillerød. Virksomheden har erhvervet en plads i Hillerød, og ud fra et logistisk synspunkt har fi rmaet besluttet, at fremover skal fi rmaets lastbiler have ud-gangspunkt fra den nye stilleplads i Hillerød.

SCT Transport har et meget bredt udvalg af transportmateriel og besidder en stor og moderne vognpark, der omfatter tæt ved 50 rullende enheder.

For afdelingen får det den hånd-gribelige konsekvens at 29 chauf-fører skal skifte afdeling til Frede-riksborg Afdelingen.

Og der er yderligere den kon-sekvens, at vores bestyrelses-medlem Ole Kristensen, som i mange år har været en ypperlig repræsentant for afdelingen på ar-bejdspladsen og samtidigt en god tillidsrepræsentant for kolleger i virksomheden også skal skifte af-deling til 3F Frederiksborg.

Vi har indgået aftale med Transportgruppen i Hillerød om, at chau£ ørerne fra SCT overfl yt-tes med virkning fra 1. januar. Vi ønsker chau£ ørerne god vind på vejen fremover og håber at de fal-der godt til i det nye fællesskab. Vi ønsker 3F Frederiksborg tillykke med, at de har fået en rigtig god arbejdsplads til deres område.

SCT fl ytter... FAGFORENINGEN.DK

INFO - INFO - INFO - INFO

Nyhjemmeside

Klik ind på fagforeningen.dk.Fra januar 2011 vil du kunne se vores nye opdaterede hjemmeside.

Vi glæder os til du kigger forbi....


Dragan Belcic

Nyvalgt sikkerhedsrepræ-sentant hos Accoat A/SDragan blev i foråret valgt til sikker-hedsrepræsentant hos Accoat A/S i Kvistgård. Det er et helt nyt område, så Dragan glæder sig til at deltage i kurser på området. Fritidens store interesse fi skeri, kunne eventuelt blive afprøvet i

kanalen i Karrebæksminde, i forbindelse med grundkurset i ar-bejdsmiljø. Fra afdelingen ønskes tillykke med valget med hå-bet om et godt samarbejde.


Michael Sommer

Nyvalgt tillidsrepræsentant ved Fredensborg forsyning Holding a/sMichael Sommer blev i september valgt til tillidsrepræsentant hos Fredensborg forsyning. En konkret opfordring sam-menholdt med muligheden for et dybere kendskab til overenskomsten, var lige

hvad der skulle til, for at tage den udfordring, der ligger i TR job-bet. Fra afdelingen ønskes tillykke med valget med håbet om et godt samarbejde.


NYE TILLIDS OG - SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER

15

Vi vil gerne have mulighed for at kontakte dig om nyheder, medlemstilbud, faglige informationer samt andet nyt fra din afdeling. Denne kontakt vil være hurtigere og billigere, hvis vi fremover kunne benytte de elektroniske medier lidt mere.Derfor vil det være os en stor hjælp, såfremt du vil oplyse os om bl.a. dit telefonnummer til mobiltelefonen samt evt. din e-mail adresse. Udfyld skemaet, og send/afl ever det på kontoret i Helsingør eller Græsted. På forhånd tak for hjælpen.

Vi vil gerne have opdateret vores oplysninger om bl.a. dit

mobiltlf. og evt. din e-mail adresse

Kontaktet med medlemmet: ❒ Telefon ❒ Personligt møde

NAVN:

CPR-nummer:

Telefonnummer: Mobilnummer:

E-mail:

Tilladelse til at sende informationer og nyheder fra 3F, hvorider indgår medlemstilbud og rabatter fra 3F’s samarbejdsparter: ❒ E-mail ❒ Mobil

Arbejdsgiver og arbejdssted (P.nr.)

Stillingsbetegnelse/jobkode:

Sprog og nationalitet: (hvis ikke dansk):

✁ ✁

✁✁

Udfyld skemaet, og send/afl ever det på kontoret i Helsingør eller Græsted eller klik dig ind på hjemmesiden www. fagforeningen.dk

Lad os give en hånd m

ed !

I 2009 kan d

u få ad

gan

g til alle in

form

ation

er på w

ww

.po

rtoservice.d

k, hvor

du

får op

datered

e ind

levering

splan

er. Sker der æ

nd

ring

er i ud

givelsesp

lanen

, sø

rger vi fo

r, at alle parter b

liver info

rmeret.

Rin

g til P

orto

Service på

tlf. 96

44

45

09

eller 96

44

45

11

og

få bed

re råd.

Afsender: Udgiver, Udgivervej 12, 9999 Udgiverby

60 mm

165 mm

Ryggen af forsendelsen

PPMagasinpost UMM ID-nr. 4xxxx

CITYMAIIL DANMARK

Ad

ressering

sfelt 60 mm

132 mm

Afsender: Udgiver, Udgivervej 12, 9999 Udgiverby

UM

M 2

Bag

sidevejled

nin

g A

4

Max 40 mm

DISTRIBU

TØR

UDGIVER

TRY

KK

ERI

ADRESSER PRINTSHOP

MagasinPost UMMID nr. 46606

B PP

Vi ønsker alleen glædelig jul

samt etgodt nytår!

3F medlemsblad

Documents

Transcript of 3F medlemsblad