Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

16
milklub-nyt MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 4 - 2012

description

Medlemsblad nr. 4 i 2012, omhandlende forskellige inlæg.

Transcript of Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

Page 1: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

milklub-nyt

MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 4 - 2012

Page 2: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

2

Redaktøren har ordet Kim Hansen

Efteråret har for alvor fået fodfæste og sæsonen er så

godt som slut. Set I bakspejlet har der været rigtig

mange arrangementer. Desværre er det ikke altid, at

redaktionen modtager billeder og reportager fra alle

arrangementer. Der burde måske være

indberetningspligt – nej spøg til side, men lad det være

mig tilladt at minde om, at det er utroligt vigtigt, at vi

deler vores oplevelser og derved opbygger en god

klubånd. Det er altid fantastisk at deltage i et

arrangement, men har man været forhindret, er det altid

spændende at læse og arrangementet og få del i

oplevelserne på den måde.

Jeg ved så udmærket, at det kan være trels at læse

denne her opfordring til at skrive til bladet i hvert

eneste nummer og samtidig få mails flere gange om

året fra undertegnede med opfordring til samme. Men

til alt held er der en helt sikker metode til at afværge

det.

Så lad det være et nytårsfortsæt, et af dem, som du rent

faktisk har tænkt dig at holde, at skrive til bladet om

stort og småt i det kommende år. Bladet udgør en stor

del af vores ansigt udadtil og læses faktisk af flere, end

man umiddelbart skulle tro.

Heldigvis har jeg fået supplerende og meget

spændende artikler i hus fra andre klubber og

interessegrupper. Således har Fronthistorisk Forening

Danmark sendt os en uddybende artikel om deres virke.

Og lad mig i den forbindelse kraftigt understrege, at det

ikke er en politisk forening. Lige som vores klub, er de

fascineret af historie og det alene udgør formålet med

klubben.

Forsidebilledet er, som alle kan se, Uncle Sam i en

modificeret udgave med et vigtigt budskab. Og tag bare

hænderne ned igen, for tilbuddet gælder selvfølgelig

kun nye medlemmer året ud og er en light udgave uden

stemmeret. Læs mere om tilbuddet på klubbens

hjemmeside eller her i bladet under Bestyrelsesnyt og

spred gerne det glade budskab blandt venner og

bekendte.

Og så en rettelse. I sidste nummer omtalte jeg en

traktor, der udstillede ved siden af os på Gavnø.

Omhandlende traktor havde en fortid i den tyske

Værnemagt i Danmark. Så langt så godt, men desværre

er det en anden traktor, der er med på fotoet. Heldigvis

påpegede en nordjysk traktornørd den fatale fejl, som

hermed er påpeget og beklaget. Lad redaktørens totale

mangel på erfaring i traktorkending tjene som

forklaring, idet jeg er vokset op i en købstad med asfalt

på gader og stræder.

Som noget nyt er der kommet nogle annoncer i bladet.

Det giver lidt kolorit og er jo i god tråd med klubbens

formål

Jeg minder lige om, at bladet kan bestilles i en god

gammeldags trykt udgave for gode ord og betaling.

Send mig blot en mail så klarer jeg det og kassereren

opkræver dig et beskedent beløb for tryk og porto.

Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette nummer

og et kammeratligt ønske om en god dansk jul og nytår,

når den tid kommer.

____________________________________________________________________________________________

Fra Åben Hus, Aalborg Kaserner 2012 – se artikel næste side

Page 3: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

3

Åben Hus, Aalborg Kaserner 2012 Tekst og Foto af Bjarne Madsen

Traditionen tro var Militærkøretøjsklubben på plads, da

der blev holdt Åbent Hus på Aalborg Kaserner 22.

september, 2012.

Klubben stillede med 7-8 enheder foruden div. telte og

andet materiel. I alt var der ca. 15 medlemmer store

som små på dagen samt en enkelt gæst fra Australien.

Vores udstillingsområde var velbesøgt både af de nye

rekrutter der lige skulle se på køretøjerne fra "Band of

Brothers" og de gamle basser, der havde kørt i dem -

det var ret interessant og sjovt at høre deres

kommentarer til dette dejavú. De fleste syntes at huske

en GMC som en ret stor lastbil(!).

I nærmeste fremtid bliver det også spændende at se, om

Jan og Per's mission lykkedes med at skaffe nogle ny

medlemmer til Klubben, interessen var der i hvert fald.

Intens hygge og gode historier under teltdugen

Nu til det vigtige.

Kasernen bød på mad til Klubmedlemmerne. Fra et

mobilt feltkøkken blev der tilberedt kalkun, med

kartoffelsalat og grøn salat samt drikkevarer efter eget

ønske - ganske udmærket - tre stjerner herfra.

Flotte grønne køretøjer (og en enkelt hvid) i grønne

omgivelser

Forsvaret demonstrerede på dagen alt det nye materiel

og det er ganske interessant at se de køretøjer som

nogen måske påtænker at købe om 20 år på auktion.

Aalborgs nye forening for panser demonstrerede deres

nye(!) Leopard I kampvogn - det gik ud over tre

personbiler...alle af fransk fabrikat.

Beredskabet og Flyvevåbnets "Tender" demonstrerede

slukningsarbejde i samme franske biler efterfølgende,

dog måtte inden lige hjælpes på vej med nogle

gasbrændere.

Efterfølgende fik bilerne en ordentlig omgang skum -

der var nok til alle også til publikum i vindsiden, der

fik både røg og skum.

Page 4: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

4

DANILOG Efterår 2012 Tekst og foto: Kim Hansen

DANILOG åbent hus i foråret blev desværre aflyst. Det

regn vi skulle have haft den dag fik vi så til gengæld d.

22 september, hvor DANILOG holdt de traditionelle

åbent hus. Vejrguderne har vist et horn i siden på

Militærkøretøjsklubben, men vi nu ikke sådan at kue

og vi havde en forrygende dag alligevel.

Vi stillede selv op med en Dodge ambulance, en

(Wannabe)Willys Jeep og en (helt ægte) GMC CCKW

353. En Gems mere meldte afbud grundet vejret. Nåe

ja, vi havde jo også James med samt diverse udstyr.

James lod sig tålmodigt fotografere sammen med børn

og barnlige sjæle i silende regn og dannede som

sædvanligt blikfang for os.

Jaja, den menneskelige hukommelse er en finurlig fætter, men der er faktisk noget om snakken, så mange gamle basser

kan ikke huske forkert. GMC’erne kom frem, hvor andre gav op

Jubilarerne trodsede også vejret og beundrede vores

køretøjer.

Som man kan læse om andet sted i bladet, huskes

GMC’eren meget større end de faktisk er. Og vi skal

igen hilse at sige, at GMC’en var den bedste lastvogn i

forsvaret nogen sinde, der uden problemer kunne

forcere en 80° stigning og det på bunden af en sø!.

Foruden Militærkøretøjsklubben var også GHRVPK

inviteret og vanen tro havde de mange spændende

køretøjer med.

Som altid blev vi godt forplejet på Vordingborg

Kaserne. Vi fik spisebilletter til cafeteriet med frit valg

på alle hylder og kaffe ad libitum hele dagen.

Page 5: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

5

James må igen stå vagt i al slags vejr – til stor glæde

for børn og barnlige sjæle

Der var lidt for enhver smag – her uddeles feltrationer

til publikum

Meeeen, en god ristet pølse med hele svineriet til er da

heller ikke at foragte.

Igen et hyggeligt arrangement i godt selskab med

ligestillede. Som Preben engang så sigende udtalte det:

"På sådan en dag kan man jo gå rundt of føle sig helt

normal”

Annoncer

Dodge VM300 - til salg

Dodge Power WM 300 med fjernpejle/

ambulancekasse. (24V)

Det er et engangstilbud, for den er efterhånden blevet

meget sjælden om ikke unik.

Der er det, der hører til på den af reservehjul, jerrycans,

benzinfyr etc. Motor og gearkasse kører fint, og alt

virker. Den skal have et nyt forbremserør i venstre side,

og da den er malet med hærens specialmaling for

halvandet år siden, trænger det grønne igen til en

opfriskning. Der medfølger bagegebæreren til

førerhusets tag, og en masse forskellige dele: ekstra

karburatorer, sealedbeam lygter, generator, laderelæ.

dobbelttrådspærer osv. Og hvis den blir købt af et

sympatisk menneske også værkstedshåndbog m.

Forsvarets tilføjelser, samt militænummerpladerne. -

Og restoplaget af den trælse originalmaling.

Den er i teknisk bedre stand, end de som

Garnisionsmuseet i Ålborg har.

Pris: 85.000 kr. [email protected] / 20448843

Turner Winch til salg

Turner winch til Bedford lastbil fra dansk millitær da

bedford blev brugt. Spillet er et centerspil nyt og i

orginal trækasse.

Info for winch. FordHouses FV

156867 15202 5.67 WolverHamton

Pris ide 9500 kr Team Obelix (Jysk Mog Crawler) Henrik Odgaard

www.obelixen.dk [email protected]

Page 6: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

6

Nyt fra Bestyrelsen Formand Henrik K. Jensen

GRATIS MEDLEMSKAB

Igen i år køres der en kampagne, hvor nye medlemmer

kan få et gratis medlemskab resten af kalender året

2012. Som gratis medlem har med ikke stemmeret,

men dette kan erhverves efter eget ønske, så snart man

har betalt kontingent for 2012. Formålet er at give nye

medlemmer lejlighed til at lære Militærkøretøjs

Klubben at kende, få snust til den nationale og lokale

netværk.

NYE RABAT AFTALER

I skrivende stund arbejdes der på at få etableret

yderligere 3 rabataftaler til alle kontingent betalende

medlemmer af Militærkøretøjs Klubben. Denne gang

drejer det sig om rabat aftaler til reservedele til

militærhistoriske køretøjer, reenactor udstyr samt

benzin og diesel. I hvert enkelt tilfælde vil der blive

sendt en informations e-mail rundt til samtlige

medlemmer.

HJEMMESIDEN

Der er nedsat et ”hurtigt arbejdende” udvalg, som har

til formål at kortlægge omfange af at ændre vores

hjemmeside fra Joomla 1.5 til Joomla 2.5.

Formålet er at få alt historik med over i det nye system,

uden noget går tabt – ellers forbliver vi systemmæssigt

i Joomla 1.5.

MOTORHISTORISK SAMRÅD

Lørdag den 24. november afholdes der

generalforsamling i Motorhistorisk Samråd, og via

vores medlemskab deltager Militærkøretøjs Klubben

selvfølgelig i dette. Mere herom i næste udgave af

vores medlemsblad.

AKTIVITETER I 2013

De lokalafdelinger der allerede ligger inde

medaktiviteter til 2013, bedes venligst sende

oplysninger omkring disse arrangementer til

[email protected] – således vi kan begynde at få

synliggjort disse på vores hjemmeside !

LOKALAFDELINGERNE

Nu er det ved at være på tide at følgende

lokalafdelinger finder en løsning på hvem der skal

være lokalformand de næste 2 år.

- Nordjylland

- Gendarmerne

- Gøngerne

INFORMATIONFOLDERE

En venlig sponsor er gået i gang med at trykke et nyt

oplag af vores informationsfoldere, så hvis man er

løbet tør i lokalafdelingerne – kan disse bestilles på

følgende e-mail adresse: [email protected]

Page 7: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

7

En anderledes forening Mads, Fronthistorisk Forening

6.000 danskere deltog i de hårde kampe på Østfronten

under Anden Verdenskrig, med velsignelse fra den

danske regering og den danske konge.

Ifølge kilderne vendte op imod 4.000 aldrig hjem igen.

Efter krigen blev de overlevende dømt som

landssvigere, og fik domme på alt mellem 1 år, og

dødsdom. Deres historie var et mørkt kapitel for

Danmark. Den sidste dansker vendte hjem fra russisk

krigsfangeskab i 1953.

Den upolitiske forening Fronthistorisk Forening

Danmark er en lidt anderledes forening.

Hvor nogle måske allerede er bekendt med begrebet

levende historie (også kaldet reenactment), er der

andre, der ikke er bekendt med dette begreb.

Levende historie går i al sin enkelhed ud på at sætte sig

ind i historien og studere den på en mere aktiv måde.

Hvis man forestiller sig, at man har et niveau opdelt

historielære:

Foreningens medlemmer på Spähtrupp. På udkig efter

russiske skarpskytter.

Første del af historielæren er bøgerne og skolen. Anden

del er dokumentarfilmene og anden viden. Men for os

er der en tredje del – den levende historie, hvor det

gælder om at mærke og føle historien gennem

indlevelse og aktivt engagement. De respektive

historie-områder er indenfor levende historie vidt

fordelt. I Danmark findes der foreninger og grupper,

der behandler historien fra romer-tiden, vikingetiden,

den amerikanske borger-krig til krigen i 1864 og helt

frem til Anden Verdenskrig. Alle har det tilfælles, at de

har valgt at portrættere (gengive) soldaternes historier i

de respektive hære.

Dette gør man, efter vores mening, bedst ved at lære

deres historie, iklæde sig uniformen, bruge deres

udstyr, spise den mad de spiste, og komme så tæt på

deres liv, som det er muligt.

Anden Verdenskrig er uden tvivl et ømtåleligt emne,

eftersom mange danskere stadig husker de tyske,

sømbeslåede støvlers karakteristiske knitren på de

danske veje under Besættelsen.

For mange mennesker er tanken om at optræde i tysk

uniform måske utænkelig eller absurd, men dette til

trods, så findes der i Danmark to foreninger, der har

valgt at behandler ”den anden side”, nemlig de

almindelige soldater i den tyske Værnemagt og Waffen

SS, herunder de danske frivillige.

Hvad gør vi?

I den upolitiske forening Fronthistorisk Forening

Danmark har vi valgt at behandle et af de mest sarte

emner i moderne dansk historie, nemlig historien om

de unge danske østfrontsfrivillige og deres modparter i

den Røde Hær, der under Anden Verdenskrig forblødte

på den barske Østfront.

Fra starten af har det været klart, at dette kapitel ofte

ikke tåler dagens lys, men vi har til trods for dette valgt

at fortsætte vores virke – og ofte fået nogle hårde ord

med på vejen.

Vi søger en komplet åbenhed over vores virke. Hvis

folk betvivler vores intentioner, forslår vi, at de skriver

til os på: [email protected]

Foreningens medlemmer har valgt at trække i Waffen

SS – og den russiske standard uniform fra Anden

Verdenskrig, for på den måde at kunne sætte sig bedre

ind i de tekster og bøger, de læser. Hvis man i minus

15 grader har prøvet at overnatte udendørs under sin

teltflage gennem i hel weekend, kun iført sin frakke og

små, korte ankelstøvler, får man muligvis mere

forståelse for sætningen; ”minus 46 grader og ingen

frakke. Jeg skreg ofte efter min moder.”, fra den tyske

veteran Kurt Sametreiter (SS-Leibstandarte Adolf

Hitler).

Lejrlivet på vores øvelser. Her ses sovepladserne,

under feltmæssige forhold. For os er kammeratskabet

essentielt, så fortællingerne om bålet er en velkommen,

kammeratlig begivenhed.

Page 8: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

8

For at gøre det hele ”lidt mere som dengang”, har

foreningen valgt at benytte sig af autentiske

rangsystemer og strukturer og opererer i dag på samme

måde som man ser det i eks. Forsvaret og HJV, om end

ikke i samme omfang.

Våbenhåndtering og eksercits. Våbnene vi benytter,

strækker sig fra modeller til rigtige våben (med alle de

fornødne tilladelser). Det er vigtigt, at vores

medlemmer lærer at benytte – og vise respekt for

våbnene.

Til foreningens arrangementer står befalingsmændene

for undervisningen, hvor mandskabet, så vidt som

muligt, bliver uddannet i de soldaterfærdigheder, som

soldaterne modtog under krigen – dog uden det

politiske aspekt.

Undervisningen indeholder elementer så som

våbenhåndtering og eksercits med den tyske Mauser

Karabiner 98k.

Vi underviser også i historielære brug af den tyske

felttelefon FF33 og militære taktikker mm.

Undervisningen tilrettelægges ud fra originalt materiale

og alle arrangementerne køres, som var de rigtige

øvelser.

Medlemmerne undervises eksempelvis i, hvordan de

under en Spähtrupp – patrulje, skal bevæge sig og

hvordan de går i stilling.

Vejret har aldrig været en hindring – heller ikke

vinteren.

Om vinteren benytter medlemmerne sig af deres

vinteruniformer, der ligesom alt andet i deres standard

basis og uniform, er nøjagtig reproduktion af den

originale vinteruniform for Waffen SS og Rusland. Det

er detaljerne, der tæller.

Vi deltager også til offentlige arrangementer, såfremt

arrangørrene ønsker det. Her viser vi tilskuerne

udstyret og våbnene, og fortæller historien om de

danske frivillige og deres russiske modpart.

Hvorfor portrættere de danske frivillige?

En af grundene til, at Fronthistorisk Forening Danmark

har valgt at portrættere de danske frivillige i Waffen SS

og soldaterne i den Røde Hær er den, at historien om

de almindelige frontsoldaters skæbne på Østfronten i

dag desværre ofte går i glemmebogen hos mange.

Vi føler os drevet af at fortælle de historier, som ellers

bliver overskygget af de umenneskelige aspekter som

udgjorde Anden Verdenskrig. Vi går bag om

ideologierne, og ser udelukkende på de almindelige

frontsoldaters historie.

Vi ved, at mange af de frivillige var politisk

orienterede, men det gjorde ikke deres indsat mindre

betydningsfuld, ej heller for de russiske soldater, samt

alle andre soldater der tjente i krigen.

Kun ved at fortælle historien som den var, kan vi lære

af den. For os skal intet glemmes, for alt er vigtigt.

Find os på: www.fronthistoriskforening.dk

Mail: [email protected]

____________________________________________

Annonce

GMC CCKW 353 og M7 trailer TIL SALG

Original tip-GMC. Skal restaureres. 80% komplet.

M7 generator/lyskaster/Quad50 trailer. Skal restaureres

Regattest og told/moms betalt

Sælges kun samlet for højeste bud

Mail: [email protected]

Page 9: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

9

Madsen i US – Part 2 Tekst og foto Bjarne Madsen

Vi skulle ud og besøge et firma lidt vest for Chicago,

så hvad var mere naturligt end at spørge om de kendte

nogen som havde gamle grønne køretøjer.

Yes Yes - det gjorde de da. Et par telefonopkald senere

var et besøg arrangeret på et lille privat

enmandsmuseum.

Vi drog afsted - igen mod vest (med et lille hint om at

Robert var lidt speciel) - 30 km ud på landet, hvor de

dyrker størstedelen af alt majs i USA.

Det viste sig at Robert var lidt speciel, men på den

positive måde og efter at vi havde fortalt lidt om hvad

vores hobby er og noget namedropping på køretøjer fik

vi fuld opmærksomhed.

Det er et virkelig fint lille museum med mange sjældne

ting og sager. Det viste sig at konens fætters morbrors

søsters søn osv havde været svæveflyverpilot i

luftwaffe gennem WWII, hvorfor de var i besiddelse af

en ret interessant og personlig udstilling om denne

pilot. Desværre glemte jeg at spørge om han havde

været med i 1940, da tyskerne landede på taget af det

Belgiske Fort Eben-Emael.

Ud over dette var der, som det ses på billederne, mange

flotte og velrestaurerede genstande udstillet. Udenfor

havde museet lige modtaget en landgangsbåd (LCVP)

"Higgins Boat" samme model som dem der blev

anvendt 1944 Normandy. Der manglede et rat/ror så

jeg skulle endelig sende denne efterlysning videre -

hermed gjort.

Da museet var privat, måtte de ikke tage entre, men da

ejeren erfarede at vi var fra DK/Skandinavien kunne vi

måske hjælpe med noget litteratur - det var godt nok på

svensk, men han håbede vi kunne fortælle hvor man

kunne få det oversat

Lidt senere var han så blevet lidt klogere på den

fællesnordiske sprogstamme. Litteraturen drejede sig

om en svenskproduceret kampvogn solgt og leveret til

Costa Rica og det var tilnærmelsesvis samme model

som tyskernes Pz Kpfw II. Der stod 5-6 velbevarede af

disse til salg i Costa Rica og ejeren af museet havde

forsøgt at købe dem. Ikke overraskende løb han på det

kendte problem med korrupte embedsmænd (i CR)

samt at det ikke er lovligt at importere panserkøretøjer

til USA, hverken disse eller tidligere amerikansk

producerede køretøjer.

Som sagt et rigtig fint museum med mange flotte og

velbevarede genstande.

Tag et kig på Roberts hjemmeside og se nogle af de

omstændige restaureringer.

Se mere her: http://robertsarmory.com/

Page 10: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

10

Ny attraktion i Næstved Tekst og foto: Kim Hansen

Som alle ved ligger jordens centrum i Næstved på

Sydsjælland. For yderligere at understrege dette, har vi

nu også fået et automobilmuseum. Ja faktisk meget

mere, idet der foruden de gamle køretøjer også er en

masse andre effekter.

Et vu ud over nederste etage

Knallerter fra 70’erne – those where the days

Fra dengang, hvor unge mennesker kunne tjene en

skilling som bud

Det hele er stablet på benene af Peter Spandet en lokal

autoophugger, der ud af historisk interesse og for egen

regning og risiko har åbnet dette fantastiske museum.

Indtil videre er museet kun åbent i sommerhalvåret,

men snyd ikke dig selv og din familie for et besøg, når

I er på disse kanter.

En beskeden militærafdeling. Rygterne vil vide, at dette

skal udbygges i den kommende sæcon

Cykelsmeden

”Hvad skulle det være?, en pakke Rich? Så´gerne”. Ja,

kald mig bare gammeldags, men jeg kunne nu bedre

lide den gamle købmandsforretning end SevenEleven i

dag.

Page 11: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

11

Landsbysmeden med værktøj er der også

Benzinstandere fra dengang 1 liter drivmiddel kostede

under en femmer

Der er nok at kigge på både 2 og 4 hjul

Og der er selvfølgelig en hyggelig restaurant i

forbindelse med museet.

Læs mere på www.naestvedautomobilmuseum.dk

Gøngernes nye depot Tekst og foto: Kim Hansen

Depot er måske så meget sagt, men i forbindelse med

at jeg er flyttet, har jeg lejet en hal tæt ved Næstved.

Der er plads til alle køretøjer, værktøj, reservedele og

alt muligt skrammel, som jeg mente var uundværligt,

da jeg købte det. Desuden er foreningens ting og sager

også samlet på samme sted. Der er meget

udenomsplads, så det kan sagtens danne ramme om et

arrangement. Alt andet lige holdes der åbent efter aftale

hvis nogle medlemmer mangler værkstedsfaciliteter.

Hele vognparken under samme tag for første gang

Masser af plads til reoler

Gute Leute muss man haben. Gute Leute!

Page 12: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

12

Varde Kaserne – Forældredag -08. september 2012 Af: Henrik K. Jensen

For anden gang i år var Gendarmerne på besøg på Varde Kaserne i forbindelse med forældredagen den 08. september.

Endnu engang fik Keld i sin Magirus 178 vækket et uhørt antal af gamle minde hos såvel veteranerne som de lidt ældre

overkonstabler. De havde ikke et øje tørt, og stod det meste af dagen og fortalte Keld hvordan han skulle skifte gear –

efterfulgt af endnu et par soldaterhistorier fra nogle ægte artillerister…….

Kelds Magirus 178 med Gendarmernes nye mobile klubhus på krogen !

”Johnnys” Hotchkiss M201

Johnny og frue deltog med deres Hotchkiss M201 (læs Johnnys Hotchkiss), som i sin meget fine og originale stand,

atter fik besøgende til at stoppe op og sludre lidt omkring Jeepens historie.

Page 13: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

13

Undertegnedes seneste nyerhvervelse – en Dodge WC51 fra 1942.

Vi blev atter rigtig godt modtaget på Varde Kaserne, som endnu engang diskede op med fuld forplejning i en udvidet

udgave…. Planlægningen er allerede gået i gang omkring artilleriet jubilæum i Danmark samt Varde Kasernes

jubilæum – der bliver masser af spændende timer for Gendarmerne i 2013 og 2014 !

________________________________________________________________________________________________

annoncer

Jeep & M151 Mutt dele til salg

Der er lidt forskeligt bl.a. en ny ratstamme og 4 stk nye

bære arme + div. Derudover en kanon jeep m38a1

forvindue.

Team Obelix (Jysk Mog Crawler)

Henrik Odgaard

www.obelixen.dk

[email protected]

GMC CCKW 353 Closed Cab TIL SALG

GMC CCKW353 Closed cab i pæn stand med bl.a

originalt WWII lad.

Motor starter, men trænger til service ellers god

mekanisk stand.

Bremser skal laves

Regattest og told/moms betalt

Pris 28.500,-

Mail: [email protected]

Page 14: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

14

Varde Artillerimuseum 03. september

2012 Henrik K. Jensen

I forbindelse med Varde Kultur Uge 2012, blev

Gendarmerne atter inviteret til at udstille nogle

militærhistoriske køretøjer. I forbindelse med denne

udstilling, var museet åbent for alle interesserede der

eventuelt havde lyst til an smagsprøve af de nye

feltrationer. Foruden dette, var der også et foredrag

omkring den danske flådes bekæmpelse af sørøvere.

Inden museet åbnede op for smagsprøver og foredrag,

blive ejerne af de 3 køretøjer sat til at give en kort

præsentation af deres køretøjer, hvor Niels Henning

lagde ud med en rigtig god præsentation af sin Willys

Jeep MB. Dette blev efterfulgt af Johnny, som virkelig

overraskede nogen af de besøgende med sin Hotchkiss

M201. Der var faktisk en del af publikum som aldrig

havde hørt om Hotchkiss, og som derved virkelig lærte

noget nyt omkring fransk bil kultur. Til sidst fik

undertegnede chancen til at afslutte præsentations

runden, med nok den mest spændende præsentation

denne aften af en Dodge WC51 – i hvert fald hvis jeg

selv skal sige det ;-)

Opstillingen ude foran Varde Artillerimuseum.

Efter præsentationen af køretøjerne stod programmet

på sørøverhistorier, altså af den moderne slags !

Herefter var museet vært for en stor omgang

feltrationer, hvor alle gæster og øvrige deltagere

forsynede sig lystigt !!!

Museet er helt klart et besøg værd – her er der virkelig

kanoner for enhver smag !

Hmmmmm måske er der nogle kendte ansigter fra

Militærkøretøjs Klubben på dette billede………

Page 15: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

15

Det historiske hjørne Tekst og foto: Kim Hansen

Som nogen måske kan huske, prøvede jeg i blad nr. 2 i

år at introducere en fast spalte med historiske indlæg.

Succesen var til at overse, da ingen medlemmer

tilsyneladende ligger inde med spændende historier om

bedsteforældres indsats som sabotører eller FN soldater

eller andre historiske begivenheder, som de ønsker at

dele.

Nuvel, så kigger jeg lidt i min egen baghave, og det

rent bogstaveligt, for her på Herlufsholm Kostskole,

hvor min familie og jeg for nylig er flyttet til, var der

mange relationer til modstandsbevægelsen under

besættelsen.

Herlufsholms Kostskoles bibliotek. Rummer den dag i

dag stadig bibliotek samt klasselokaler for sjette

klasserne. Bagved Herlufsholm Kirke og i baggrunden

Skolebygningen.

I Herlufsholms Kostskoles bibliotek skjulte man i 1944

en radiosender på loftet, der 2-3 gange om ugen havde

kontakt med London. Det forløb uden problemer i

mange måneder, da Næstved jo dengang var en mindre

by og Herlufsholm lå uforstyrret og isoleret lidt ude på

landet.

I december måned, hvor forberedelserne til en større

våbennedkastning pågik, var det imidlertid ved at gå

galt. 6. december kl. 14.00 lød alarmen fra de udsatte

vagter, som modstandsfolkene havde været

forudseende nok til at postere på strategiske steder.

En tysk pejlevogn, med antennen pegende direkte og

meget afslørende mod biblioteket, efterfulgt af en vogn

med tjenesteivrige Schalburgfolk nærmede sig

målrettet Herlufsholm Skole. Rektor var på det

tidspunkt varskoet, og han var selvfølgelig orienteret

om de illegale aktiviteter på skolen.

Rektors mødte den ledende Schalburgmand, der

omgående forlangte at få skolen ransaget prompte. Nu

skal man jo forestille sig, at Schalburgkorpsets

medlemmer, i modsætning til Herlufsholm skoles

Rektor, ikke hørte til de skarpeste knive i skuffen.

Rektor tog straks têten i forhandlingerne, og med

forstilt indignation forlangte han, at soldaterne lavede

en endog meget grundig ransagning af skolen, for at

Herlufsholm Kostskoles renommé kunne forblive

uplettet. Rektor foreslog straks, at man startede med

den fjernest beliggende bygning, Skolebygningen, (ses

i baggrunden på fotoet) hvilket man øjeblikkeligt

efterkom uden at tænke dybere over årsagen til Rektors

nidkærhed.

Mens dette pågik, og der er mange rum og

kringelkroge i den bygning (kan redaktøren stå inde

for), benyttede modstandsfolkene tiden til at skjule

radioudstyret i Herlufsholm Kirke, som ligger lige ved

siden af biblioteket, som det også fremgår af fotoet.

Helt præcist valgte man Marcus Gøyes sarkofag i

sideskibet, men af ukendte årsager blev kirken slet ikke

undersøgt. Efter sigende tabte man tålmodigheden,

efter at have ledt forgæves i ca. 2 timer i

Skolebygningens uendelige gange, humre og loftrum -

ivrigt assisteret af Rektor selv.

Nu er det ikke sådan, at radiomateriellet lå imellem en

masse knogler og mumificerede legemsdele, som

nogen måske kunne foranlediges til at tro.

Sarkofagerne i kirken er faktisk tomme og de afsjælede

kroppe stedt til hvile i grave under kirkens gulv

Med uforrettet sag måtte den samlede delegation af

tyskere og danske håndlangere således drage af sted.

Radioudstyret blev bragt i sikkerhed på en ny lokation

på Sydsjælland og blev, så vidt jeg ved, ikke opdaget i

resten af krigen.

Historien er gengivet i John Hjarsø’s ”Mig og Herluf

Trolle” og er også mere detaljeret beskrevet i Allan

Huglstads fortræffelige lokalhistoriske mesterværk

”Kiv og Krig – Næstvedegnen 1939-1945”

Biblioteket set fra den anden side med Kirken i

baggrunden

Page 16: Medlemsblad Militærkøretøjs Klubben

16

Næste nummer Redaktøren

Næste nummer udkommer omkring januar 2013.

Forhåbentlig vil det inkludere den artikel om Hotchkiss

Jeep, som jeg har på bedding. Denne sætning var

kopieret fra forrige nummer, idet artiklen af én eller

anden grund ikke vil blive færdig.

Men mon ikke vi skal høre mere om reenactment i

næste nummer. Denne spændende hobby er i

fremmarch og mange spændende grupper er allerede

etableret i Danmark.

Der bliver også spændende nyt til de

fortifikationsinteresserede – en ekspert på området har

givet tilsagn om et indlæg.

Vi kan jo altid bruge interessant stof til bladet. Kender

du derfor en forening eller enkeltpersoner med en

spændende hobby, der relaterer sig til vores, ja så må

du endelig opfordre til, at de pågældende personer

laver en artikel, gerne flere, til vores blad. På den måde

kommer vi bredere ud og udvider vores netværk til

glæde for alle.

Har du et forslag til bladet eller et emne, som du

mener, skal tages op, ja så giv endelig lyd. Vores blad

skal gerne være meget bredt sammensat og afspejle

medlemmernes interesser. Så ris, ros og forslag

modtages meget gerne. [email protected] er åbent

24/7

Redaktøren med årets nyanskaffelse – en Hotchkiss/

Willys Jeep

________________________________________________________________________________________________

MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN

Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og

fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte

af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring

dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske

køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af

mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt

fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs køber af et militært køretøj, eller har du

bare spørgsmål til Militærkøretøjs Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig.

Medlemskab koster DKK. 200,- årligt.

Der er meget mere information på www.milklub.dk

Kontaktpersoner:

Formand:

Henrik Klitskov Jensen

[email protected]

Redaktør:

Kim Hansen

[email protected]