Migræne & HovedpineforeningenMedlemsblad-for patienter med hovedpine og migræne

www.hovedpineforeningen.dk

Dec

embe

r · 0

4-11

Foto: Hanne Johannsen. Madeira

Sekretariat: Migræne & HovedpineforeningenToftehøj 90, 6470 SydalsTlf. 70 22 00 52, fax 74 42 76 52 Læserbreve sendes til ovenstående adresse eller på e-mail: post@hovedpineforeningen.dk

Redaktion: Hanne Johannsen (ansv.)

Læserbreve: Vi forbeholder os ret til at forkorte de indsendte læserbreve.

Layout/tryk: Reklamehuset Sønderborg ApSTlf. 74 42 74 60Næste nr.: Udkommer marts 2012.Materiale til læserbreve og artikler skal være os i hænde 1. februar 2012, pr. e-mail: post@hovedpineforeningen.dk.

Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464Beløb på 500,- og op til 6400,- er fradragsberettigede

Formandens indlæg

FormandHanne Johannsen

Toftehøj 90, Høruphav • 6470 SydalsTlf. 74 41 55 53 efter kl. 18.00

post@hovedpineforeningen.dk

NæstformandKarin Eriksson

C. F. Richs Vej 103 A 5.th. 2000 Frederiksberg • Tlf. 36 16 65 82

karin.eriksson@vip.cybercity.dk

KassererConnie Nielson

Margretheparken 94 • 6400 Sønderborg c.nielson@stofanet.dk

Tlf. 70 22 00 52

BestyrelsesmedlemmerOle Nielsen

Dalslandsgade 48 3. s. th. Bolig nr. 2602300 Kbh. S • Tlf. 32 57 29 60

Hellehelleam@hotmail.com

Kirsten DyrholmHolmevej 30 · 3400 HillerødTlf. 32 11 37 01/22 90 37 01

kirsten.dyrholm@gmail.com

Line ThomsenNimbusparken 13, 4. th.,

2000 Frederiksberglinethomsen@hotmail.com

Tlf. 3083 4819

SuppleanterLone Jakobsen

Matrosvænget 211 • 6710 Esbjerg Vlone.jakobsen@esenet.dk

Tlf. 7546 1880

Litten RingbergNormasvej 35 • 2000 Frederiksberg

ringberg@lite.dk

RevisorRikke Sandberg Poulsen

Nedervej 15 • 7140 Stoubyrsandbergp@hotmail.com

Tlf. 4073 5467

Revisor suppleant Else Marie Sørensen

Kærvangen 5, Turup • 5610 Assenstroldfun@hotmail.com

Tlf. 2271 9646

Bestyrelsen i Hovedpineforeningen

2

Med dette sidste medlemsblad for i år - vil vi alle i bestyrelsen ønske vores medlemmer en glædelig jul og et godt nytår, med tak for alle de forskellige arrangementer og e-mail frem og tilbage med vore medlemmer. Det er altid godt, når vi kan få en dialog igang, og på den måde også hjælpe hinanden. Også en STOR tak til alle vores kontaktpersoner, der i årets løb har talt med medlemmerne.

Til foråret fylder vores forening 15 år og det vil vi selvfølgelig fejre, det bliver nok engang i april, så hold øje med vores hjemmeside. En bøn til dem der har været medlem i meget lang tid og som dengang ikke havde e-mail, send os venligst jeres e-mailadr. Og dem der ændrer den, husk at sende en rettelse til os, vigtigt og besparende for os, når der er et arrangement, kan vi sende jer en mail.

Karin Eriksson deltog 19.11 i et fællesmøde på Glostrup hospital og beretter følgende: Der deltog professor Rigmor Jensen som fortalte om emnet Neuromodulation eller “sæt strøm til din hovedpine” Vi omtalte det i sidste nr. Hvornår bliver det relevant for migræne? Når alt andet er afprøvet og man er sikker på diag-nosen. Hortons patienter er klart mere oplagt til neuromodulation. Det er en specifik nerve og ved scanning lyser et punkt i hjernen ved anfald (samme punkt som ved Parkinson). Dette punkt påvirker man med strøm. Amy Goodman fra Amerika deltog også, hun kom fra det firma ATI som har udviklet apparatet og fortalte om metoden man indopererer på. En lille dims sættes ind under kindbenet og via “Remote controllerer” som man placerer uden på kinden, sætter man strøm til ved anfald. Man kan bruge det så meget man vil. Ingen grænser som ved medicin.

Overlæge Lars Bendtsen og afd.læge Aydin Gozalov fortalte om et nyt behandlingsforløb ved Trigeminusneuralgi. Der er næsten ingen i hele verden der forsker i dette, fra nu af bliver al forskning og forsøg i Glostrup.

Alle patienter der henvises til DHC vil få opfølg-ning i mindst to år. Ved scanning kan man se om der er blodkar i klemme, her kan man gå ind via nakken og “flytte” på nerve og et stof lægges mellem nerve + blodkar. Der kan være andre grunde, men ved hjælp af scanning kan årsagen som regel opdages.

Proffessor Søren Hillerup tand- og kæbeki-rurg ved rigshospitalet fortalte om at trige-minus smerter meget vel kan forveksles med tandsmerter, da nerven sidder ved tænder/kæbe og mange bliver fejlbehandlet, nogle ender med at få trukket tænder ud, uden at smerten forsvinder. Så har man konstant smer-ter ved tænderne, og alt andet er undersøgt, skal man være opmærksom på, at det kan være trigeminusnerven.

Jeg kan godt se, at det er sværere at behandle migræne, da der jo er mange forskellige fak-torer der udløser denne.

NYT NYT Gå ind på vores www.hovedpineforeningen.dk under menu: Behandlingssteder. Her kan I se to nye film vi har fået lavet med Professor Rigmor Jensen fra Hovedpine Centret. Der er mange der har spurgt os, hvad sker der når vi kommer til Glostrup. Her kan I høre Rigmor fortælle om behandlingsforløbet også om forløbet ved afgiftning og evt. Indlæggelse.

Husk jeres medlemstilbud på vores hjemme-side. Her skal i lokke ind med jeres personlige kode. Her kan I bl.a få oplysninger ved vores socialrådgiver Anne-Marie Sølvsten, hun har fået ny mailadr., beklager hvis nogle af jer har kontaktet hende på den gl. adr. uden held.

Kærlig hilsenHanne JohannsenFormand

Mød os på facebook

I løbet af første halvdel af 2011 er børneafdelingen på Glostrup Hospital flyttet til Herlev Hospital. Dette er sket som følge af de store strukturæn-dringer i vores sygehusvæsen. Med tiden skal der bygges et stort mor-barn hospital i forlæn-gelse af Herlev Hospital. Indtil dette står færdigt er børneafdelingen beliggende i forskellige af-snit af Herlev Hospital. Således er det tidligere Børnehovedpinecenter fra Glostrup også flyttet og har samtidig skiftet navn. Centret hedder nu Børnehovedpineklinikken og er beliggende i arkaden (den gamle sygeplejeskole) ved siden af Herlev Hospital.

Børnehovedpineklinikken fortsætter sit arbejde i samme spor som tidligere. Der er altså primært tale om lokaleændringer, men ikke ændringer i selve klinikkens funktioner. Vi modtager stadig årligt ca. 200 børn og unge (3-18 år) til udredning og behandling i vores klinik. Barnet kan henvises direkte til os fra egen læge, anden speciellæge eller hospitalsafdelinger. Der kan henvises fra hele landet. Der er i øjeblikket ca. 5 måneders ventetid.

Børnehovedpineklinikken er fortsat et enestå-ende tilbud til børn og unge med hovedpine-sygdomme, idet vi arbejder ud fra et tværfagligt princip. Det første besøg i klinikken foregår ved en læge, som optager en grundig sygehisto-rie, undersøger barnet og herefter stiller en hovedpinediagnose ud fra et internationalt diagnosesystem. Der kan evt. blive tale om nogle indledende undersøgelser, således at sjældne, men alvorlige årsager til hovedpine er udelukket. Når diagnosen er stillet, begynder vi at fokusere på behandling af hovedpine-sygdommen. Afhængigt af det enkelte barn, tilrettelægger vi et skræddersyet behandlings-tilbud, som altid vil indeholde konsultationer ved læge og specialuddannede sygeplejersker og evt. forløb ved fysioterapeut og psykolog.

Vi møder mange børn som kan berette om til-lidssvigt, fordi barnets omgivelser ikke har villet anerkende barnets smerter. Der er desværre stadig mange fordomme omkring børn og smerter ude i samfundet, på trods af at vi lever i en oplyst tidsalder. Vi lægger derfor meget vægt på at fortælle barnet, at vi anerkender

dets smerter og tager dem alvorligt. Hovedpi-nesygdomme er reelle sygdomme, som kræver specifikke behandlingsmetoder, der har været testet i internationale undersøgelser.

Hovedpinetyper i børnehovedpineklinikkenDe fleste børn og unge vi behandler i klinikken har enten en form for migræne eller spændings-hovedpine. Nogle af disse børn er pga. deres smerter nået ind i et medicinoverforbrug, hvor de tager smertestillende medicin mere end 15 dage pr. måned og har udviklet en medicinover-forbrugshovedpine oven i deres eksisterende hovedpinesygdom. Ca. 10 % af børnene fordeler sig dog på de mere sjældne hovedpinetyper som f.eks. Hortons hovedpine og kronisk ho-vedpine efter tidligere hjernerystelse.

BørnemigræneBørnemigræne har oftest et lidt andet billede end hos voksne. Børnene har ofte kortere anfald (ned til 1 time) og ofte sidder hovedpinen i begge sider af hovedet. Det er også meget forskelligt, om børnene beskriver den som dunkende eller pressende. Fælles for børn og voksne er dog, at hovedpinen er så slem, at barnet må indstille sine aktiviteter. Der vil også optræde nogle af ledsagesymptomerne som kvalme, opkast-ninger, lys eller lyd overfølsomhed. I klinikken vejleder vi om den rette akutte behandling under et anfald. Hvis barnet har mere end 4 anfald pr. måned overvejer vi forebyggende be-handling, som er daglig medicinsk behandling, der vil nedsætte antallet af anfald eller måske helt fjerne anfaldene. Er der god effekt af den forebyggende behandling fortsætter vi ½-1 år, før vi trapper barnet ud af den medicinske behandling. Mange børn vil med tiden vokse sig fra migræneanfald. Ligeledes gennemgår vi barnets kostvaner, søvnvaner og generelle trivsel i familien og skole, idet vi ved, at der også hos børn findes mange triggerfak-torer til migræneanfald. Vi ser ofte, at børnene kan nedsætte deres antal af migræneanfald ved at lægge deres kost og livsstil om. Dette kræver selvfølgelig en stor indsats fra både barn og forældre.

Hvis det er relevant, tilbydes der også under-søgelse ved fysioterapeut og samtaler ved psykolog. Vores fysioterapeut arbejder bla. med at lære børnene afspændingsteknikker, de kan bruge i deres hverdag. De andre ho-vedpinetyper vil pga. pladsmangel desværre ikke blive gennemgået her, men hver type ho-vedpine har sine egne specifikke symptomer og behandlingsmetode.

ForskningenJeg har i tidligere indlæg beskrevet vores forsk-ning i centret og de fleste af projekterne er i skrivefasen nu. Vi har indsamlet alle data og undertegnede er nuværende i gang med at skrive artikler om resultaterne til internationale tidsskrifter. Vi håber at kunne dokumentere effekten af behandlingen i centret, således at strukturen i vor klinik kan tjene som inspiration i andre lande. Ligeledes håber vi at resultaterne kan bruges til at forbedre behandlingen.

Vort overordnede behandlingsprincip er netop, at vi forsøger at komme rundt om hele barnet. De mange forskellige tiltag; det være sig bedre søvn, sunde spise og drikke-vaner, bedre psykisk trivsel blandt venner, udspænding og afspæn-ding, medicinsk behandling samt smertecoping betyder tilsammen, at barnets hovedpinesygdom bliver væsentligt forbedret el-ler helt for-svinder.

Børnehovedpinecentret på Glostrup Hospital er flyttet til nye rammer på Herlev Hospital

ledsagesymptomerne som kvalme, opkast-ninger, lys eller lyd overfølsomhed. I klinikken vejleder vi om den rette akutte behandling under et anfald. Hvis barnet har mere end 4 anfald pr. måned overvejer vi forebyggende be-handling, som er daglig medicinsk behandling, der vil nedsætte antallet af anfald eller måske helt fjerne anfaldene. Er der god effekt af den forebyggende behandling fortsætter vi ½-1 år, før vi trapper barnet ud af den medicinske behandling. Mange børn vil med tiden vokse sig fra migræneanfald. Ligeledes gennemgår vi barnets kostvaner, søvnvaner og generelle trivsel i familien og skole, idet vi ved, at der også hos børn findes mange triggerfak-

Vi ser ofte, at børnene kan nedsætte deres antal af migræneanfald ved at lægge deres kost og livsstil om. Dette kræver selvfølgelig en stor indsats fra

ding, medicinsk behandling samt smertecoping betyder tilsammen, at barnets hovedpinesygdom bliver væsentligt forbedret el-ler helt for-svinder.

3

Skrevet af: Læge, ph.d studerende Ann-Britt Langager Søe Overlæge Susanne Munck Klansø

4

Hvad forventer danske patienter med medicinoverforbrugshovedpine sig af behandlingen og hvilke informationskilder foretrækker de?Af Signe Bruun Munksgaard og Rigmor Højland Jensen, Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital

Et resume af vores artikel: ”What do the patients with medication overuse headache expect from treatment and what are the preferred sources of information?” som blev offentlig-gjort i et europæisk videnskabeligt tidsskrift The Journal of Headache and Pain 20. februar 2011 med udgangspunkt i de danske patienter, der deltog i undersøgelsen.

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) er en meget invaliderende lidelse, som ofte over-ses til trods for rigtig gode muligheder for behandling. Personer, der lider af MOH, har hovedpine mindst 15 dage per måned og tager hovedpinepiller mindst 10 dage om måneden, men oftest hyppigere end det. Det rammer personer, der i forvejen lider af hovedpine og tager smertestillende medi-cin for hovedpinen, men man er også i risiko for at få MOH, hvis man lider af hovedpine og tager smertestillende for andre smerter som for eksempel ryg - eller ledsmerter. Alle de hovedpinepiller, der er på markedet, også håndkøbsmidler kan give MOH.

Kriterier for medicin-overforbrugshovedpine• Mindst15dagemedhovedpinepermåned.• Regelmæssigindtagelseafakuthovedpine-

medicin i mindst 10 eller 15 dage/måned* gennem mindst 3 måneder.

• Hovedpinenerudvikletellermarkantfor-værret under medicinoverforbruget.

* Mindst 10 dage/måned ved brug af ergotamin, triptan, opioid og kombinationspræparater (for eksempel treo og kodimagnyl), mindst 15 dage/måned ved brug af almindelige smertestillende piller som for eksempel paracetamol og ibuprofen.

Det er vigtigt, at stoppe medicinoverforbru-get, da det alene ofte kan mindske styrken og hyppigheden af hovedpinen og kan gøre hovedpinen tilgængelig for behandling med forebyggende medicin og andre metoder. Behandlingen af MOH er derfor i første om-gang, at stoppe indtaget af den type medicin, der har været overforbrugt. Umiddelbart vil de fleste opleve, at hovedpinen bliver forværret i nogle dage op til 1 uge. Denne periode kan være svær at komme igennem uden støtte. Derfor er det vigtigt at have et stærkt og tæt samarbejde mellem læge og patient.

I løbet af de første 2 måneder vil op til 75% opleve en gradvis og markant bedring i ho-vedpinen i forhold til før medicinstoppet. På trods af denne bedring, falder op til 30-40 % tilbage i medicinoverforbrug i løbet af et år efter behandlingen startede.

Det er tidligere vist, at uindfriede forventninger til behandlingen medfører, at nogle patienter mister tilliden til lægen og derfor ikke vil følge lægens anvisninger. For lidt eller forkert informa-tion om behandlingen og manglende viden om patienternes forventninger skaber misforståelser mellem læge og patient og det kan medvirke til tilbagefald til MOH. Dette forskningsprojekt blev udført for at afklare på hvilken måde personer med MOH ønsker at modtage information og hvad de forventer af behandlingen. Målet var at imødegå misforståelser og på sigt at mind-ske tilbagefald til MOH. 65 personer med MOH fra deltog i undersøgelsen, heraf 20 fra Italien, 20 fra Tyskland og 25 Danmark. De besvarede spørgsmål omkring hvilke informationskilder de behøvede, hvilke informationskilder de foretrak og hvilke forventninger de havde til behandlin-gen for MOH. De danske patienter, der deltog i undersøgelsen, besvarede spørgeskemaet i forbindelse med det besøg på Dansk Hoved-pinecenter hvor de fik konstateret MOH.

Den informationskilde de fleste fandt nødven-dig og foretrak var personlig, mundtlig infor-mation. Ved personlig kontakt kan der med det samme gives svar, hvilket skaber tryghed. Over halvdelen fandt at kommunikation per e-mail var nødvendig og halvdelen foretrak det som informationskilde. Samtidig med at være personlig kommunikation giver mail-systemet både patient og læge mulighed for at melde tilbage på det mest belejlige tidspunkt. Det er dog ikke godt til akutte problemer. Færrest foretrak information på hjemmeside. Det kan skyldes, at den viden man kan finde her ofte er meget generel og ikke løser den enkeltes specifikke problemer.

Deltagerne havde høje forventninger til be-handlingen for MOH. Dette er positivt, da det viser en stærk motivation for at stoppe medi-cinoverforbruget.

Halvdelen af deltagerne forventede, at ho-vedpinen blev kureret. Det er dog kun meget få, der oplever at hovedpinen forsvinder helt efter et medicinstop. Derfor er det vigtigt at informationen inden behandlingsforløbet sæt-tes i gang lægger vægt på at hovedpinen kan forbedres, men desværre ikke kureres alene ved et medicinstop.

De danske patienters ønsker om informationskilder

Hvad har du brug for? Hvad foretrækker du?

Folder med skriftlig information 52% 42,9%

Personlig, mundtlig information 80% 82,6%

Information på hjemmeside 36% 30%

Adgang til e-mail konsultation på hovedpinecenteret

56% 50%

Adgang til telefonkonsultation på hovedpinecenteret

60% 40,9%

De danske patienters forventninger til behandlingsforløbet

Hvad forventer du at få ud af behandlingsforløbet?

At hovedpinen bliver kureret 50%

Færre hovedpineanfald 81%

Mindsket styrke af hovedpine 75%

En hurtig behandling af de enkelte hovedpineanfald

61%

En effektiv forebyggelse af hovedpineanfald 73%

Undervisning om min hovedpine 47%

Information omkring hvad jeg selv kan gøre for at reducere min hovedpine

63%

5

81 % forventede at hovedpinen blev bedret, hvilket er en mere realistisk forventning til behandlingen. Det er dog vigtigt samtidig at understrege, at behandlingen umiddelbart kan medføre en forværring i hovedpinen, der dog oftest vil gå over i løbet nogle dage. Det er også vigtigt, at informere om at også de, der ikke oplever en bedring i hovedpinen efter de første par måneder vil have gavn af behand-lingen, da man efterfølgende vil kunne have effekt af forebyggende medicin, fysioterapi og andre behandlingstiltag, der kun har ringe effekt så længe man stadig har et overforbrug af hovedpinemedicin.

Næsten halvdelen af deltagerne forventede undervisning om hovedpinen og over halv-delen forventede information omkring hvad

de selv kan gøre, for at afhjælpe hovedpine. Dette viser, at danske patienter ønsker, at være aktive medspillere i behandlingen, der skal foregå i partnerskab mellem lægen og patienten, så det bedst mulige resultat op-nås. Der blev opnået tilsvarende resultater i Tyskland og i Italien, både i forhold til hvilke informationskilder, der blev foretrukket og hvilke forventninger patienterne havde til behandlingsforløbet. Vi håber, at den rette information og forventningsafstemning inden et behandlingsforløb vil yderligere forbedre samarbejdet og forståelsen mellem læge og patient og dermed forbedre udfaldet af be-handlingen.

Med dette forskningsprojekt har vi søgt, at afklare hvilke forventninger personer med

MOH har til behandlingen og på hvilke måde de ønsker at modtage information. Det har hjulpet os til bedre at kunne inddrage forvent-ningerne til behandlingen, når vi informerer om behandlingsforløbet.

Signe Munksgaard, Marta Allena, Cristina Tasso-relli, Paolo Rossi, Zaza Katsarava, Lars Bendt-sen, Giuseppe Nappi, Rigmor Jensen, and the Comoestas Consortium: What do the patients with medication overuse headache expect from treatment and what are the preferred sources of information? J Headache Pain, 2011; 12 (1) 91 – 6ht tp: //w w w.springerlink .com/content /x4152182881p51x1/ www.comoestas-project.eu

Som frivillig rådgiver ogbisidder for OSF-SYD ude i kommunerne, mest jobcentrene, bliver jeg altid så glad når andre frivillige organisatio-ner henvender sig for at høre lidt om OSF-SYD.

Vi er bare to mennesker tilbage, hvor vi før var en meget stor forening problemet dengang var at, næsten ingen ville påtage sig at være aktive i hjælpefasen, derfor besluttede jeg som stifter at vi bare skulle være en gruppe, der udelukkende tog vare på de mennesker der har brug for vores hjælp. Og det viste sig at være rigtig mange, vi har begge to rigtigt meget at se til. Ikke mindst fordi systemet er blevet meget trægt, en ganske almindelig sygedagpengesag kan nemt tage op til 6-8 år, jeg har haft enkelte der har taget 10 år før afslutningen faldt, mange gange har det væ-ret og er en kamp. At være syg er i dag ikke en menneskeret, det er næsten kriminelt og er man så ”uheldig” at man har en ægtefælle, så kan straffen blive meget hård, nemlig hjem-sendelse uden penge på gensidig forsørgelse.

Tusindvis af mennesker mister hver dag deres forsørgelse, udelukkende grundet sygdom, og efter en rutschetur gennem systemet, med bunker af speciallægeerklæringer, aktiveringer, arbejdsprøvninger helt op til 11 gange har jeg været udsat for, med en af de borgere jeg har hjulpet, men det bliver borgeren altså ikke rask af, tværtimod, ofte kommer der i slutningen af en sådan sag psykiske problemer til også, det enorme pres jobcentre udsætter borger-ne for, den mistænkeliggørelse og den evigt

dårlige samvittighed borgeren har overfor sin familie og tanken om ikke mere at kunne yde til samfundet, gør at mange ender i det psykiatriske system.

Hvem af de mennesker der sidder og lovgi-ver eller tolker den lov der findes, har prøvet feks. at være plaget af hovedpine og andre smerter,og passet et arbejde, ingen, vover jeg at påstå, De kommunale socialrådgiver, socialformidlere, beskæftigelseskonsulenter som ofte gør sig umage, men bremses af et væld af teams i det kommunale regi er alt for dårligt klædt på i mange sager, man tolker loven i stumper og stykker. De borgere der søger hjælp til at komme på arbejdsmarkedet igen efter en sygeperiode, eller de borgere der ikke kan fungere mere på arbejdsmar-kedet skal altså ruste sig godt før de træder over tærsklen i jobcentrene, her serveres kun ”hård konfekt”, oplyses ofte om pligter, men sjældent om rettigheder.

For sagsbehandlerne gælder det om at få bor-gerne ud af systemet så hurtigt som muligt, efter 52 uger på sygedagpenge og en eventuel forlængelse på 39 uger, tja så er borgere efter jobcentrenes udregninger ikke syge mere, de skal altså bare i arbejde, men hvor?? Nogle er heldige at få tildelt et flexjob, men det bliver der også skruet ned på og en førtidspension er meget vanskelig at få, her skal man næsten være terminalpatient, derfor skubbes mange ud på kontanthjælp, forudsat de ikke er gift, så træder den gensidige forsørgelse i kraft og

det uanset om den syge har været en god og ansvarsfuld arbejdskraft i et langt liv.

Efter min mening er varighedsbegrebet i sygedagpengeloven det aller værste vi har, denne sygedagpengelov er ikke skrevet for syge mennesker, ingen og absolut ingen kan, selv den dygtigste læge forudse hvor lang tid en sygdomsperiode bliver og er du alvorlig syg og bliver behandlet for en meget slem sygdom, ja så er 52 uger ikke lang tid. Jeg sy-nes det er et flot initiativ at danne foreninger omkring de forskellige sygdomme, alle men-nesker har brug for opbakning og brug for at blive ”samlet op” når nederlagene rasler ind fra systemets side, men det er et meget stort arbejde, det der med frivilligt arbejde og det allerværste er at man ikke kan få stoppet igen, når ens eget helbred og alderen er ved at sætte grænser.

Denne artikel skal ikke give udtryk for at alle de socialrådgiver der sidder i jobcentrene ikke kan deres arbejde, der findes virkelig flest gode socialrådgivere, men de er presset i deres ar-bejde af en hel hær af uforstående politikere og, mange gange forvaltningschefer som skal have den skrantende økonomi overalt til at hænge sammen. Men jeg mener de syge betaler en høj pris og det ville jeg gerne være med til at ændre.

Rådgiver&bisidderOSF-SYDInge Refshauge

Omsorggruppen for Sygdomsramte & Førtidspensionister

Se mere på:www.osf-syd.dk

6

Du kan her læse kort om hvordan dit forløb vil være,hvisduvælgeratladeHJERNECENTRUMhjælpe dig. Vi har stor erfaring med behandling af stressrelaterede, psykosomatiske problemer og kognitive forstyrrelser der enten kan skyldes ADHD eller hovedtraumer efter ulykker eller sygdom. Har du migræne er der også hjælp at hente for dig, som ikke vil tage medicin. På hjemmesiden kan dulæseomvoresbaggrund,seeksemplerpåIRfotos og se nogle af de bøger, som vi har skrevet.

Den første kontaktOfte vil mennesker der henvender sig, have fundet mig på nettet og kigget på vores hjemmeside www.hjernecentrum.dk. Da jeg har arbejdet som psykolog i en lang årrække, er der mange som kender til mig, og måske endda selv har konsulteret mig. I de senere år er nogle af mine første klienter vendt tilbage, og de har fortalt hvilken gavn de fik af deres tidligere terapifor-løb. Når du har besluttet dig, sender du en mail til poul@hjernecentrum.dk eller en sms til min mobil 52713342. Du vil som regel kunne få en tid inden for en uge fra den dag du kontakter mig.

”Jeg er kommet ind i et særligt rum hvor der er en meget fin balance, ro og harmoni med masser af plads til at rumme mig selv og andre. Der er ingen streng kontrol længere, men tværtimod en kærlig overbærenhed og omtanke. Nu er det optimisme og glæde der fylder mig, i stedet for stilstand, tristhed og afmatning”.Kvinde i 30erne, kontorassistent, enlig mor. Efter 9 sessioner

Første sessionFørste gang vi mødes, vil jeg bede dig fortælle lidt om dig selv, med fokus på grunden til at du har henvendt dig, og især hvad du ønsker at opnå veddinterapi&træning.Jegvilfortælledigkortom de mest anvendte teknikker som kan indgå i din terapi. På hjemmesiden står der flere detaljer om mulighederne. Det er især kombinationen af kognitiv terapi med dialog og de særlige træ-

ningsteknikker der indgår i sessionerne som er med til at sikre de positive resultater. Anden sessionNår du kommer til næste session tager jeg den førsteIRoptagelseafdin”pande.”Billedetfårdutilsendt via e-mail sammen med en kort kom-mentar til billedet. Dine personlige oplevelser som du fortæller om ved første session, giver sammenmedIRbilledetetsolidtudgangspunktfor det terapeutiske arbejde. Langt de fleste af os har en alt andet end optimal energitilførsel til prefrontal cortex og derfor vil jeg ofte foreslå, at vi med det samme begynder træning med Frontal BioFeedback. Det sker ved at du sætter et digitalt termometer på panden og derved kan styre en DVD film som afspilles på en PC. Dine følelsesmæssige reaktioner vil variere efter filmens indhold og det giver et godt indblik i, hvad der påvirker dig i dagligdagen - ofte på et ubevidst plan. Samtidig styrker træningen dig mentalt. Vi tager en snak om dine oplevelser med filmen og finder ud af hvordan du evt. kan tackle den type situationer / mennesker bedre fremover. På den måde kombineres træning af hjernen med mere traditionel kognitiv terapi.

Følgende sessionerDe næste gange du møder, vil terapien typisk omfatte Frontal BioFeedback, da denne træning har en særdeles gavnlig indflydelse på rigtig mange kognitive funktioner. Du skal i begyn-delsen helst komme en gang om ugen for at opnå god effekt af Frontal BioFeedback. Sam-tale med konstruktive anbefalinger og Frontal BioFeedback træning er i mange tilfælde den vigtigste del af din terapi. Ofte vil der være duk-ket en del posttraumatiske forhold op under de første konsultationer, og dem vil jeg evt. bear-bejdemedEMDR,somerenfremgangsmådeder anvender visualisering af de problematiske forhold. Man taler om, at der sker en sweeping, så de svære følelser bogstaveligt fejes bort. Jeg vil hver gang også bruge noget tid på at høre hvordan din hverdag skrider frem. Jeg kan fore-

slå alternative måder som du kan forholde dig på, hvis du har vanskeligt ved at være sammen med andre mennesker i bestemte situationer. Du kan også få forslag til øvelser, som du kan foretage hjemme på egen hånd som supple-ment til det arbejde, vi gør i fællesskab. Det kan være udvikling af din hjerne med hensyn til mere følelsesmæssige forhold. Det kan også være øvelser med software til understøttelse og videreførelse af træning af prefrontal cortex.

Når klippekortet er ved at udløbeSåertidenindetilatfåtagetetnytIRfotosomkan sammenlignes med det første og som vil indgå i vores vurdering af, hvor langt du er kom-met i forhold til din målsætning: Har du nået et tilfredsstillende niveau? Eller er der et godt stykke vej endnu? Ofte vil det være en god ide, at graduere det terapeutiske forløb og udtynde antallet af sessioner. Fra at komme en gang om ugen går du over til at komme hver anden eller tredje uge indtil dit forløb slutter.

Priser En enkelt konsultation koster 950 kr. og et klip-pekort med 10 konsultationer der købes samlet koster 5.000 kr. Disse priser er gældende når du besøger os på vores adresse. Skal vi køre ud, faktureres transport for kørte km efter statens regler samt evt. køretid. Du betaler ikke kontant hos os, men vi fremsender en regning som pdf via e-mail.

KontaktoplysningerVores konsultation ligger pt. på Harald Hejns Alle 22, 1. sal, 2860 Søborg med god mulighed for parkering. Nærmeste S station er Buddinge.

Se venligst vores hjemmeside www.hjernecentrum.dk hvor de specielle teknik-ker er omtalt. Det er nemmest at træffe os via e-mail: jenny@hjernecentrum.dk og poul@hjernecentrum.dkTlf.: 52 71 33 42

Fyraftensmøde 2. februar 2012 fra 17.00-19.00Lille Beboerhus F1, Dalslandsgade 20, 2300 København S.

KomoghørogsePoulRøpkeviseogfortælleomhansbehandlingmedet digitalt termometer på panden. Poul har hjulpet mange migræne-patienter med Frontal Biofeedback. Alle er velkommen.

Vi beder dog om tilmelding senest den 30.01.2012 til Ole på tlf. 3257 2960, som er vært ved en kop kaffe/the.

Ny bog udkommet fra Nordisk Forlag Arnold Busck

"Hjælp, jeg har stadig migræne."Bogen er skrevet af en migrænepatient Gitte Koldtoft. I denne bog kan I finde mange gode forslag til et bedre liv med migræne.

Der findes også en bog der hedder: Stop kampen mod smerterne, skrevet af Joanne Dahl og Tobias Lundgren

Sådan foregår et forløb med KognitivPlus Terapi & Træning Skrevet af: Poul Røpke, Cand psyk aut - HJERNECENTRUM

7

Den heldige vinder af foreningens kryds og tværs modtager1CD-"FRIFORHOVEDPINE":

Skal indsendes inden den 1. februar 2012.Vinderen får direkte besked. Løsningen sendes til: Migræne&Hovedpineforeningen,Toftehøj90,6470Sydals

Navn:

Gade:

Postnr./By:

Medlemmer af bestyrelsen kan ikke deltage!

Kryds og tværs

I mit første blad september 11 kan jeg bl.a. læse at 4 af bestyrelsen og 5 medlemmer har haft en oplevelsesrig weekend på Fiskenæs i Gråsten, og at det var skuffende for bestyrelsen, at ikke flere af ca. 8oo medlemmer kunne ønske sig at være med. Jeg forstår godt, at bestyrelsen ryster på hovedet og tager sig i barmen. Førhen var der ikke så mange tilbud, som i dag, hvor vi får så mange nyhedsinformationer dagligt - døg-net rundt, så vi er nyhedsmættet op over øjne og ører, men det gælder om at sortere og sige fra, så vi ikke glemmer os selv Vi er blevet mere egocentriske. Jeg har oplevet de senere år, at det bliver sværere og sværere, at få folk af huse til seriøse sammenkomster 2-3 gange om året, men - BANKO - så kan mange komme hjem-mefra 1-2-3 gange om ugen.I min barndom og ungdom døjede jeg meget med hovedpine, men hvis man altid fra barn s ben har kunnet mærke sit hoved, hvornår og hvordan finder man så ud af, at sådan skal HO-VEDET ikke være? Kort fortalt ( beskrevet i min bog “ Livserindringer fra Grønmose“)

Jeg får noget hovedpine medicin i foråret 1963, som jeg blev dødsens syg af i 3-4 uger + hospi-talsophold og rekonvalescens i næste 3 år. Siden da er jeg gået langt uden om lægers hovedpine behandlinger, da årsagen var, at jeg hele mit liv havde haft behov for briller.

Jeg tror ikke meget på medicin til hovedpine, da hovedpine ikke er en sygdom, ( det kan blive en livs - identitet), men er et symptom på, at no-get andet er galt, og hvad dette andet kan være er meget forskelligt fra den ene person til den anden. (Jeg manglede briller.) Men som en ret-

tesnor så skal ALLE på PØLSEPOTTEN 2 gange dagligt og ikke gå en uge eller mere før næste besøg. -- At få renset op i fordøjelsen og røven er første behandling alternativt og det kræver behandlinger og produkter, så det kan INGEN SELV efter min mening.

Jeg vil gerne stå til rådighed i nærområdet med informationer og prøve behandlings oplæg på hjemmebesøg. Jeg har tidligere holdt nogle prøve- og informations aftener om alternative behandlingsmuligheder også hovedpine og mi-græne her på klinikken, og det kan jeg gøre igen.

Strøtanker fra et nyt medlem...Skrevet af: Martin Hansen, Grødevej 8, 6823 Ansager · Tlf. 75297261

I FORBINDELSE MED MIT JUBILÆUM TILBYDER JEG 5 ALTERNATIVE BEHANDLINGER AF CA. 1½ TIME FOR KR. 1.000I november, december og januar til hovedpine- og migrænelidende.Se min hjemmeside og udfyld skemaet - www.grodevangen.adr.dk Tidsbestilling kan ske på martin_h@adr.dk

20 års ALTERNATIVT jubilæum

© OLE ESPERSEN·2011

8

LæserbreveOktober 2011 - Black and White:Sådan er mit liv. Dage hvor jeg synes jeg må være verdens lykkeligste kvinde. Dejlig mand medsnartRubinbryllup,firevoksnebørn,somalle har et godt liv og fået sig en dejlig familie, og for mig og min mand 7 skønne børnebørn. God økonomi. Arbejdet som pædagog i 44 år, forskellige job som jeg altid har elsket og det uden en ledighedsdag. Er glad og holder mig ung og smuk (skønheden kan nok diskute-res!) og med mange fritidsinteresser og nogle småjobs som patientrådgiver og instruktør. Et liv som jeg elsker og er mægtig glad for. Ikke meget kunne jeg ønske anderledes. Så er der bagsiden. Dage hvor jeg ikke kan klare smerterne og ikke ønsker at leve mere. En hovedpine/migræne der støt og gradvis er blevet forværret igennem de sidste 8 år. Jeg kan huske episoder fra min barndom/skolen hvor jeg har haft migræne. Min mor vækkede mig altid i morgenen og spurgte til hvordan jeg havde sovet. Hvis jeg havde hovedpine, fik jeg altid en kop kaffe og franskbrød med honning. (det er faktisk ikke så dårligt mod ho-vedpine!) Jeg husker speciel en udflugt med klassen, hvor jeg stak hovedet ud af togvin-duet, så blæsten fik fortrængt smerterne lidt, eller som 16 årig til fest, hvor vi fik en forret med rejer og ananas. Siden har jeg ikke kunne udstå rejser og ananas sammen. Jeg havde meget hovedpine som barn, tror også jeg havde det før en tur på en isbanen, hvor en stor dreng tog fødderne på mig, så jeg knaldrede baghovedet ned i isen. De næste fjorten dage på sygehuset husker jeg tydeligt, synes ikke nogen hjalp mig. Kun min far gav mig nogle hovedpine piller uden sy-geplejerskernes viden. Imedens jeg fik mine 4 børn havde jeg mange gode perioder, men stadigvæk med flere månedlige anfald. Nu begynder migrænen at ”styre mit liv” for meget. Ca. halvdelen af tiden har jeg en slem hovedpine eller migræne. Dog har jeg ingen dage hvor jeg er helt uden hovedpine, men det registreres bare og så fortsætter jeg mine gøremål. Når jeg både skriver hovedpine og migræne, er det fordi jeg har besvær med skille det ad – nogle gange kan jeg har en hovedpine som gør meget ondt, men som ikke bliver til det klassiske migræneanfald. Det betyder selvfølgelig, at jeg har vældig svært ved at afgøre, hvornår jeg skal tage mit an-faldsmedicin(Relpax).Noglegangeudviklerdet sig ikke til den ensidige hovedpine med kvalme, opkast, lyssky o.s.v., og hvor man ikke klarer hverken job eller andet, som man ellers

gerneville.Relpaxhjælpermigmeget,hvisjegtager tabletten i tide, jeg tager max. 9 stk. om måneden, øvrige dage må jeg kæmpe mig igennem med lidt Ipren. Når jeg siger jeg har prøvet alt, så er det næ-sten rigtig. P.t. er jeg påbegyndt behandling med Sibelium. Desuden har jeg på eget ini-tiativ taget B1 og B2 på 500-600 mg. om da-gen siden marts måned. Desuden går jeg til ugentlig træning hos en fysioterapeut. Så lever jeg rigtig sund, slet ingen alkohol, en enkelt cigaret i ny og næ, ingen slik, men med masser af frugt og grønt og motion, og så laver jeg alt det jeg ellers godt kan lide at gøre.Igennem de sidste 5 år har jeg været tilknyt-tet smerte/hovedpineklinikken i Aarhus, hvad jeg ikke har så meget at sige om. Har igennem klinikken fået afprøvet en masse medicin, men…ellers har det ikke været nogen suc-ces. Jeg vil forsøge at tænke positiv og tage udgangspunkt i, at alle ”behandlere” gerne vil det bedste for en og selvfølgelig gerne vil, at tingene lykkes. Det er for mig et spørgsmål om, hvordan læger og andre udfører deres job, om jeg oplever at blive forstået, at forstå, at det er svært at udholde en smerte og at læ-gen er den støttende og hjælpende når det er værst. Lægen skal udvise respekt og være anerkendende. Det savner jeg virkelig i vores hospitalsystem. Jeg har altid synes, at jeg må være den, der har den størst viden, erfaring og indsigt i netop min hovedpine. Jeg prø-ver at tænke, at når folk siger: får du nok at drikke,- du har også altid for travlt, - du skal prøve en alternativ behandler, - du skulle dit og dat, ja så er det fordi de gerne vil hjælpe og er bekymret, men for mig betyder det at jeg bliver irriteret. Ja, jeg har prøvet (det bli-ver for lang en liste at remse op hvad der er afprøvet, både indenfor det lægevidenska-belige og indenfor det alternative.) Jeg har været på mange kurser, til foredrag og læst meget omkring emnet migræne. Det bliver til stadighed en kæmpe gåde for mig, hvad der dog er galt. Hvorfor kan jeg ikke undgå at få hovedpine, når jeg synes jeg tager så mange forholdsregler. Hvorfor kan jeg ikke blive hjul-pet og hvorfor er der ingenting der hjælper/forebygger? Gør jeg noget forkert? Kunne jeg gøre noget anderledes? For første gang i mit liv har jeg taget 14 dages sygeperiode, mest fordi jeg skulle optrappes i medicin - Sibelium, og gud, hvor er der mange bivirkninger. (Nå dem vil jeg ikke fortælle om) men også for at få afprøvet, om jeg kunne få det bedre af ikke at gå på arbejde, at slappe af

og tænke lidt mere på mig selv. Jeg har altid sagt at jeg ville arbejde til jeg blev 70, men jeg kan se, at det er nødvendigt, at jeg går på efterløn til sommer hvor jeg bliver 62 år. Men eller tænker jeg lige nu kun på hvor dejligt det er, ikke at have noget man skal. Derfor tid til at skrive brev, tid til at gøre noget godt for krop og sjæl, tid til juleklip, tid til at gøre rent og flytte mine hobbyting, tid til at downloade musik, tid til havearbejde på de varme dage her først på måneden. Alt i alt ganske godt. Hvad fremtiden bringer, må vi se ….

Den optimistiske Anna Storgaardannloustorgaard@gmail.com

Kære AnnaTak fordi du delte dine oplevelser med os, vi håber du må få det bedre, nu hvor du har tid og ro til dig selv.Knus Hanne

Charlotte 46 år fra Midtjylland:Jeg lider af migræne, og har gjort det lige si-den jeg var barn. Som barn var jeg vidne til mange af min mors migræne anfald, så det var jo bare en del af mig og min hverdag. Jeg havde selv anfald ca. en gang i måneden. I mit voksne liv var migrænen fuldt med og kom ret tit to gange i måneden. Jeg prøvede at finde metoder, som kunne hjælpe til, at mit arbejde ikke blev påvirket af mine anfald. Et anfald i måneden var i forbindelse med menstrua-tionen, så hvorfor ikke få p-piller, for så kunne anfaldet styres til at komme i weekenden, så svigtede jeg jo ikke mit arbejde. Det fortæller nok også lidt om, hvad for en person jeg var. Ja – jeg skriver var, for meget har ændret sig, efter en sygemelding på 8 mdr. I forbindelse med sygeperioden, valgt jeg at skrive mine tanker ned, og måske dele det med andre. Jeg gjorde det i håb om, at få en forståelse af, det som foregik omkring mig og inde i min krop. Her er et uddrag af det jeg har skrevet:

Sommerens første dag.Lige netop den dag var sommeren startet. So-len skinnede lige fra morgnen af og fuglene kvidrede. Og det var dejligt varmt. En rigtig god morgen. De andre to var taget af sted på arbejdet. Jeg skulle først møde kl. 9.00 og havde god tid, for vi var alle stået op på samme tid. Jeg elskede den fred og ro der var i huset. Imens jeg nød min morgenkaffe overvejede jeg, om jeg skulle cykle på arbejdet. Jeg fik el-lers motion nok i forbindelse med mit arbejde,

9

men det var solen og fugle kvidret som trak i mig. Da solen ville være fremme hele dagen, skulle grillen selvfølgelig findes frem, og jeg tror at vi glædede os alle sammen. Valget faldt på bilen, for jeg skulle jo lige ha´ handlet og en cykelkurv ville ikke kunne rumme dagens indkøbsliste. Humøret var ok, jeg følte dog en træthed i min krop selvom jeg havde fået en god nattesøvn. Der var en god stemning på arbejdet. Det var dejligt at møde ind og se at lægerne, sygeplejerskerne og serviceassisten-terne var smilende og humøret var i top. Selv de kræftpatienter, som kom til behandling i vores afdeling, havde et smil på læben. De havde også mærket sommerens første tegn.Jeg var en del af service teamet, hvori mit ar-bejde bestod af rengøring, bestilling af varer, sørger for kaffebordene til patienterne, køre med sengepatienter, nogle gange hjælpe sy-geplejerskerne med forflytning fra seng til leje. Og når der så var weekend vagt hver 4.week-end, var det i sengeafdelingen for kræftramte patienter, hvor jeg stod i køkkenet og serverede mad, bagte brød og havde oprydning samt opvask. Lige netop den dag var en 9.00 vagt, så mit arbejde var i kælderen indtil kl. 13.30, hvor jeg så skulle op og overtage efter min kollega og lukke afdelingen kl. 15.30. Der var ikke så travlt endnu, men der var nok en eller to patienter, som skulle hentes i sengeafdelin-gen og køres ned til behandling. Og tankerne omkring det var der lige et kort øjeblik, men nu skulle jeg jo lige i gang i kælderen først.Det tydede på, at det ville blive en god dag.

Anfald og smerteJeg så slet ikke at den kom, og hvor den kom fra. Jeg havde ikke se nogle skygger eller tegn på at den var der. Eller havde jeg? På et tids-punkt havde jeg dog godt set en sort plet i øjenkrogen, men det var da ikke den? Plud-selig sad den lige i nakken og fortsatte op over hovedet og bed sig fast over venstre øje. Smerten var utåleligt, resten af kroppen gik i stå pga. smerten. Hvordan kunne den gøre det? Nu var dagen jo startet så godt, og vi skulle jo grille. Tankerne fløj igennem mit ho-ved. Hvad skulle jeg gør? Det var jo ikke første gang, at den var gået til angreb. Nogle gange opdagede jeg den, og angrebet blev ikke til noget. Den snød mig bare for mange gange og alt for tit var jeg havnet i den situation, som jeg stod i nu.

Smerten i hovedet var så voldsomt, at jeg hav-de svært ved at holde mine øjne åbne. Lige i dette øjeblik, ville jeg helst bare lukke øjnene og sove mig fra det hele. Vågne op og starte dagen forfra. Hvis jeg nu havde taget min cy-kel på arbejdet, så havde jeg måske set, at den

var fulgt efter mig, og så havde jeg undgået angrebet. Hvorfor havde jeg ikke set den, nu havde den jo forfulgt mig igennem så mange år. Jeg kan huske helt tilbage til min barndom hvor jeg var 11 år. Der var den allerede en del af mit liv. Smerten påvirkede nu min mave. Den snørede sig sammen og begyndt at gøre sig klar til en udtømning, både den ene og anden vej. Jeg vidste nu, at den ikke ville slippe sit tag. Endnu engang måtte jeg forlade mit ar-bejde før tid og overlade det hele til min kære kollega. Det var godt jeg ikke var på cykel, for turen hjem var et helvede. Det tog kun 10 min, men det føltes som en hel time. Pludselig var solens stråler og fuglenes kvidrende et sandt mareridt. Den mindste lyd, lys og bevægelse, påvirkede dens faste greb fra min nakke og over mit venstre øje. Jeg kunne ikke tænke klart længere og det eneste som stod i mit hoved var min seng, og ellers spørgsmålet hvorfor?

Jeg nåede lige ind af døren og ud til toilet-tet, hvor mavens krampetrækninger gav re-sultat. Hver lille sammentrækning i maven, sendte signaler til hovedet om, at nu var det stor hammeren som skulle bruges. Og ved at hovedet havde været nedad mod toilet kum-men, var det selvfølgelig på toppen af hovedet slagene faldt. Det gav et tryk og en smerte ved øjnene, som om de var ved at falde ud. Samtidig bankede der en puls i hver tinding og det susede for ørerne og pludselig var der mere end en sort plet for øjnene. Solen for-svandt og der var kun sorte skyer. Jeg vidste nu, at det ikke blev grill vejr og at dagen blev en kamp om at finde en måde at ligge på i sengen, så smerten var til at holde ud. Dog skulle jeg først tømmes totalt for alt hvad ma-vesækken havde i sig og det var i sig selv en kamp, som forværrede smerterne i hovedet. Håbet om at falde i søvn og sove sig fra det hele lå fjern, men jeg vidst at den kom på et tidspunkt. Bare det at få hovedet ned på sin pude, efter hvert besøg på toilettet, var smer-tefuldt. Hver bevægelse af en kropsdel, var li´ slag i hovedet fra storhammeren. Gardinerne var rullet for og følelsen af, at tunge skyer hang tungt om hovedet på mig, kunne dog ikke lukke sollyset ude. Selvom mine øjne var tæt lukket , trængte solens stråler alligevel ind på nethinden. Smerten var som en kniv i øjet. Skulle jeg åbne dem og se om manden med leen stod i fodenden og ventede. Jeg vidste godt, at det gjorde han ikke.

Restenaffamilienvarkommethjemfraar-bejdet og havde allerede fanget signalerne ved døren, at der var noget galt. For dem skinnede solen stadigvæk, men de blev enig om at grillen fandt vi frem en anden dag. De

havde oplevet det før, og vidste godt, at der ikke var meget som de kunne gøre for mig. Dog var de søde til at spørger og ellers lod de mig være i fred og ro. Da søvnen endeligt sneg sig ind på mig, efter en lang dag, var jeg totalt tømt for kræfter og energi. Nu vidste jeg, at angrebet var over og de næste par dage ville gå med at sove og samle kræfter og overskue til arbejdet og det næste angreb, som sikkert ikke lå så langt væk. Det normale var, at jeg ret hurtigt kunne finde overskud, glæde og energi til hverdagens gøremål, men sådan var det ikke længere. De tunge skyer blev hæng-ende over mit hoved og der var en træthed i min krop, som bare ikke ville forsvinde, lige meget hvor mange timers søvn jeg fik. Hele min krops muskler var spændte og kunne slet ikke finde ud af at gi´ slip igen. Hele min krop sendte mig nogle signaler, som jeg overså, og når man ikke vil lytte, så må man føle. Jeg måtte sygemeldes pga. migrænen, stress og en lettere depression. Endelig gav jeg op og lod andre hjælpe. Og nu er det 2 måneder siden jeg sidst har haft migræne og jeg har mange flere dage uden hovedpiner. Skønt. Jeg har fået blodtryks medicin ”Atacand”, som skal mindske migrænen, samtidig har jeg fået stærkere ”ibuprofen” og ”sumatriptan”.

Psykosomatisk fysioterapi har hjulpet mig rig-tigt meget. Det har hjulpet mig til at mærke mig selv og finde ud af hvad der påvirker mine anfald, og hvad jeg selv kan gøre for at ændre det. Det er en behandling som indeholder samtaler og kropsøvelser. Jeg har også lært at bruge mindfullness. Jeg har accepteret at mit stress niveau har ændret sig - jeg skal ikke ha´ job som omsorgsperson, for jeg kan ikke give slip - Jeg skal mærke hvad jeg selv tænker og føler, og ikke hvad de andre gør og siger – jeg skal sige fra, og se mig selv som vigtig. Nogle vil tænke, at det kan da ikke passe, at det kan hjælpe, men indtil nu har det hjulpet mig. Jeg blev fyret fra mit job, men ser det som en del af en omlægning af mit liv. Jeg er for første gang blevet arbejdsløs, men er glad, for jeg har færre migræne anfald og næsten ingen hovedpine. Om det vender tilbage når jeg kommer i gang med at arbejde igen, ved jeg ikke, men så ved jeg da hvad grunden er, og det kan jeg så prøve at ændre på.

Charlotte Laursen · Liselundvej 86 · 7400 HerningE-mail: c.lotte.lau@gmail.dk

Kære CharlotteTak for dit indlæg, vi vil i næste nr. bringe lidt om psykosomatisk fysioterapi.Knus Hanne

10

Tivoli Friheden A/S Århus Rabatpåindgangentilgælder 2012:

Entre børn kr. 40,- normalpris kr. 60,- Entre voksne kr. 60,- normalpris kr. 80,-OplysIermedlemafMigræne&Hovedpine-foreningen.AftalenlavetmedPerRønnChri-stensen.

Københavns Yoga Medlemmer får 15% på alle medlemskaber på deres Yoga hold. Se mere på www.kbhyoga.dk tlf. 70 22 85 50

Trend 2009, Ryttervænget 30, Ølstykkegiver 15% til foreningens medlemmer. Mark arbejder med akupunktur, massage og coaching.

Julie Lynge, København: Bindevævsmassage i hovedregionen vil give 15% rabat. Se mere på www.julielynge.dk tlf. 26 45 54 10

Poul Røpke, SjællandPsykolog og brainfitness arbejder med neurobiofeedback vil give 50%. Kontakt ham på tlf. 52 71 33 42 eller på mail: poul@hjernecentrum.dk

EFT og energiterapi v/Lis Hammer Normalpris kr. 500, -, Medlemspris kr. 425, -Mobil: 29 46 26 36 - www.eft-nu.dkMail: lishammer.terapi@gmail.com

Fysioterapeut Caspar Frausing, Sundhedscenter Vanløse: Alle medlemmer af Hovedpine og Migræne-foreningen kan frem til slutningen af 2011 få 15 % rabat på alle behandlinger. For behand-ling kontakt ham på mail: caspar@casparf.dk

ERGOMAZONEHusoddevej 20, 8700 Horsens giver kr. 100,- rabet ved første behandling www.ergomazone.dk

Kraniosakralterapeut Dorte Larsen, Hole Skovvej 50, 5120 Odense NV. Tlf. 2326 8896. Mail: dortelarsen@mail.dkDorte giver foreningens medlemmer 40% på 1. behandling.

15% rabat på behandlinger v. Lone Andersen, Cand.pæd.psych.authos Human RelationsHolmegårdsvej 23, 3400 HillerødMobilnr. 21246580, la@humanrelations.dkwww.humanrelations.dk

Psykoterapeut/hypnoseterapeut Palle Jespersen, Bryggervangen 1, 7120 Vejle Ø, giver 100,- rabat pr. behandling.Tlf. 2061 8185. Se mere på:www.hypnose-vejle.dk

FoviJa Synstræning, KøbenhavnSynstræning vil give 30% på screening (første besøg) Tlf. 2212 0570

Rabat gennem Migræne & Hoved-pineforeningen

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der hver dag 150.000 personer, som er sygemeldt fra deres arbejde. For de fleste betyder en syge-melding mødet med et system, der er ukendt og vanskeligt at manøvre i. Udredning, syge-dagpengesagsbehandling, arbejdsprøvning, genoptræning og rehabilitering er blot nogle af de mange nye situationer, som en sygemeldt måske skal forholde sig til.

En sygemelding betyder også, at der er en lang række aktører, som bliver involveret i sagen. For den enkelte sygemeldte medfører det, at der er en stor mængde informationer og krav fra for eksempel kommune og sundhedssy-stem, der skal tages stilling til og handles på. En sygemelding kan være en kompleks sag og det er derfor ikke så mærkeligt, at mange sygemeldte føler, de er kommet i klemme i systemet og har vanskeligt ved at se en udvej.

Så er der kun én at forholde sig til!For mange sygemeldte kan det derfor være en stor fordel at alliere sig med en uvildig specialist

på området, der har et indgående kendskab til systemet og som kan sørge for den tvær-gående koordination mellem sagens parter, så sagen bliver behandlet korrekt og hurtigt.

Pro Cura Consulting er en landsdækkende kon-sulentvirksomhed, der beskæftiger et team af konsulenter, som er specialister i den sociale lovgivning og arbejdsmarkedsrettet rådgivning.

Når en sygemeldt kontakter Pro Cura Consul-ting bliver vedkommende tilknyttet én per-sonlig konsulent, som vil repræsentere den sygemeldte igennem forløbet. Konsulenten vil samarbejde med for eksempel fagforening, læge, og det lokale jobcenter og sørge for den tværgående koordination mellem de forskellige

aktører, således at man som sygemeldt kun behøver at forholde sig til én person.

Konsulenten vil desuden kunne rådgive om sagsforløbet, ansøge om relevante ydelser og tilskudsordninger, sidde med som bisidder ved møder samt vejlede i, hvordan man får forenet privat- og arbejdsliv under og efter en sygdom.

Hvordan bliver jeg henvist?Du kan blive henvist til os via dit forsikrings-selskab, pensionsselskab, patientforening eller arbejdsgiver, hvis de har en samarbejdsaftale med os. Hovedparten af vores klienter får for-løbet betalt af deres forsikringsselskab, pensi-onsselskab, patientforening eller arbejdsgiver.

Hvis du ikke er omfattet af en sådan samar-bejdsaftale, skal du selv afholde betalingen for forløbet. Du bedes kontakte os, så vi sammen kan undersøge dine muligheder.

Kontakt os for yderligere information påtelefon 31 78 77 88 eller mail@pro-cura.dk

AllemedlemmerafMigræne&Hoved-pineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling):

KOORDINERER BREDT, RÅDGIVER I DYBDEN!

KontaktpersonerLokalforeninger, støttegrupper og selvhjælpsgrupper

Lone JakobsenMatrosvænget 2116710 Esbjerg Tlf. 75 46 18 80lone.jakobsen@esenet.dk

Poul EllesøÅparken 9 Tlf. 86 32 27 328500 Grenå

Ria E.P. HansenBragesvej 556100 Haderslev Tlf. 74 53 27 27

Malene BennetsenMylius Erichsens vej 227400 Herning Tlf. 97 12 07 24malenebennetsen@hotmail.com

Ninka RasmussenSøbrovej 185683 Hårby Tlf. 64 73 35 38bor@rasmussen.mail.dk

Flemming Colding SejersenSonatevej 218700 Horsens Tlf. 26 10 33 00foghsejersen@stofanet.dk

Dorte LarsenHole Skovvej 50 Tlf. 23 26 88 965120 Odense NV dortelarsen@mail.dk

Birgitte Skov IversenRavnekærlund 1485800 Nyborg Tlf. 66 15 67 46skoviversen@post.tele.dk

Else Marie SørensenKærvangen 5, Turup5610 Assens Tlf. 22 71 96 46troldfun@hotmail.com

Winnie Gudmand JensenBrøndbyøster Torv 2, 2th2605 Brøndby Tlf. 77 89 12 07winniegudmand@gmail.com

Gigi LarsenFejøvej 323550 Slangerup Tlf. 47 38 16 13gigi.larsen@mail.dk

Kirsten DyrholmHolmevej 30 Tlf. 32 11 37 01/ 3400 Hillerød 22 90 37 01 kirsten.dyrholm@gmail.com

Grete NielsenFladehøj 294534 Hørve Tlf. 59 65 71 92fladehoej29@hotmail.com

Grete EvangFuglebakken 84100 Ringsted Tlf. 57 61 48 43grete.evang@mail.dk

Stig LøyeBøgehaven 443500 Værløse Tlf. 36 17 52 01stl@fvst.dk

Thaus Leopol JensenEgegade 16 III th.2200 København N Tlf. 26 28 88 43thausleopold@hotmail.com

Ole NielsenDalslandsgade 48 3. s. t.h. Bolig nr. 2602300 København S Tlf. 32 57 29 60

Karin ErikssonC. F. Richs Vej 103 A 5 th.2500 Valby Tlf. 36 16 65 82karin.eriksson@vip.cybercity.dk

Bjarne HansenFredensgade 24800 Nykøbing Falster Tlf. 20 45 02 70

11

Husk at meddele hvis I skifter adresse eller får ny e-mail!

Vi beder jer alle om at hjælpe os med at synliggøre vores forening endnu mere.

Rekvirer en folder; den kan ligge hos lægen, tandlægen, frisører, apo-tek, bibliotek, på arbejdspladser og hvor der ellers kommer mange mennesker.

Ring til os på tlf: 70 22 00 52 eller send en mail til: post@hovedpineforeningen.dk

Hjælp os!Hjælp os!DufårsommedlemafMigræne&Hoved-pineforeningen rabat på feriehuse tre for-skellige steder i Jylland.

I får 20% rabat i Fjaltring ferieby, som ligger midt på den jyske vestkyst, hvor der er fine hvide strande. Et rigtigt familiested. Der er opført separart bygning med inden-dørs swimmingpool også et børnebassin.

I får 10% rabat i Holmsland KlitbySom ligger i et pragtfuldt klitterræn mellem VesterhavetogRingkøbingFjord,dererikkelangt til fiskerbyen Hvide Sande eller turist-byen Søndervig. Holmsland Klitby er åben for udlejning fra 1. maj og til 1. november.

I får 10% rabat på Læsø FeriebyLæsø ligger i Kattegat og kaldes nordens “solskinsø”Flere områder er fredede, og ved et af disse arealer ligger Læsø ferieby. Hvert hus ligger ugenert i et smukt bevokset om-råde med fyrretræer, lyng og stier til øens bedste og mest børnevenlig sandstrand.

Lej sommerhus med ekstra medlemsfordeleVi har fået en rabatordning med Danferie, I skal bestille på www.danferie.dk og oplyse koden 1507 for at få rabatten.

Afsender: Migræne & Hovedpineforeningen Toftehøj 90, 6470 Sydals

Bestilling: Telefon 70 20 34 48 eller www.happydays.nuÅbent hverdage kl. 8-15.30 og weekend kl. 10-15 Teknisk arrangør:

Børnerabatter ved to betalende voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 69,-. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes.

Husk rejsekoden: HOVEDPINEFORENINGEN

Luksus på Hotel Amerika3 dages ferie på 4-stjernet hotel ved Mariager Fjord i Hobro

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet• 1 x 2-retters middag • 1 x 4-retters middag• Velkomstkurv med mousserende vin, frugt og chokolade

Hotel Amerika HHHHMidt i bøgeskoven ned til Mariager Fjord ligger der en lille oase, der kan gøre noget særligt ved dine næste fridage: Hotel Amerika er en oplevelse af topkvalitet fra ankomst til afrejse, hvor alt fra den klassiske, rustikke indretning til køkkenets ønske om at give dig en god overraskelse, skaber en luksuriøs ramme om et par dage langt væk fra hverdagen. Inden du sætter dig til bords i restauranten med udsigt til parkens træer, er det oplagt at benytte hotellets idylliske beliggenhed til en tur langs vandresti-erne gennem Østerskoven – f.eks. ned til vandkanten af Danmarks efter sigende smukkeste fjord.

Ankomst: Mandag til fredag frem til 16.12.2011 samt 9.1.-22.6.2012.Ekstranat torsdag inkl. morgenbuffet: Kun 249,-

Pr. person i dobbeltværelse

899,-Pris uden rejsekode kr. 1.049,-

Hav og horisont3 dages ferie på 4-stjernet hotel i Hanstholm

Montra Hanstholm Hotel HHHHI Danmarks nordvestligste hjørne er der himmel, hav og horisont ad libitum. Findes den indre ro, findes den her på Montra Hotel Hanstholm, hvor I kan hengive jer til forkælelse i de romantiske omgivelser ved Thy Nationalpark. Sval jer i den indendørs swimmingpool efter en tur i saunaen.

Ankomst: Mandag til fredag frem til 16.12.2011 samt 2.3.-15.6.2012. Ekstranat inkl. morgenbuffet: Kun 249,-

Pr. person i dobbeltværelse

949,-Pris uden rejsekode kr. 1.099,-

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x 2-retters middag/buffet

Kør-SElv-FEriE MEd Som læser af medlemsbladet får du disse specielle læsertilbud. Oplys rejsekoden ”HOvEdPiNEFOrENiNGEN” ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

2 børn 6-14 år ½ pris

Montra Hanstholm Hotel

Nostalgi og bølgebrus4 dages ferie på 3-stjernet hotel i Grömitz, Nordtyskland

Hotel Hof Krähenberg HHHHelt ned til østersøkystens brusende bølger ligger den traditionsrige ba-deby Grömitz, som året rundt præges af en herlig stemning. Det er let at komme hertil, for byen ligger blot to timers kørsel fra grænsen. Fra strand-promenaden i Grömitz kan man gå en tur langs træplankerne på byens karakteristiske badebro og nyde havet, luften og den høje himmel.

Ankomst: Valgfri i perioden 3.1.-3.3. samt søndage og mandage 4.3.-13.5.2012.

Pr. person i dobbeltværelse

1.249,-Pris uden rejsekode kr. 1.399,-

Inkl. gratis cykelleje

Hotel Hof Krähenberg

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 2 x 3-retters middag• Entré til wellnessafd.• Rabat på greenfee

Hotel Amerika

2 børn 6-14 år ½ pris