Finansforbundets magasin nr. 10, 2010
Synlighed betaler SigLønforhandling er en løbende proces, hvor du hele tiden skal huske at gøre chefen opmærksom på hvilken gevinst du er for arbejdspladsen. Læs side 14
Inden for de næste fem år vil op imod 500.000 personer gå på pension, og de har alle brug for rådgivning.
I samme periode påbegyndes udbetaling af depoter svarende til mere end 500 mio. kr. - en ganske pæn del heraf er engangsudbetalinger.
Er du klar?
Læs mere om kurset Nedsparing for formuende privatkunder på www.finansudd.dk
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 110 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
NEDSPARINGSRÅDGIVNING - FOR DINE KUNDERS SKYLD ...
Finansnovember2010 3
indhoLd
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10, november 2010. Næste nummer fredag 3. december 2010• Udgiver: Finansforbundet,ApplebysPlads5,Postboks1960,1411Kbh.K,telefon32964600,telefax32961225.www.finansforbundet.dk•Redaktion:LotteUstrupChristensen(ansv.red.),CarstenJørgensen(ansv,redaktør),[email protected]•CarstenRasmussen(DJ),[email protected]•ElisabethTeisen(DJ),[email protected]•JensSillesen(DJ),[email protected]•[email protected]•[email protected]•[email protected]•Annoncer: DGMedia,St.Kongens-gade72,1264KøbenhavnK,telefon33707647,fax70271156•www.dgmedia.dk•Læserindlæg:Læserindlægsenestmandag15.november.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Kontrolleret oplag: 54.731iperioden1.januar–30.juni2010•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto: Territorium
det faste
4-13 nyheder7 leder42-43 globalt51 bankhiStorie54 finanSkronik58 Spørgehjørnet59 juriSteriet60 ajour – meddelelSer og medlemStilbud 62 arrangementer for ledige og Seniorer64 finanSjob – nyt om job og karriere
14 gør dig klar til at få mere i løn Fågoderådom,hvordanmanforhandlerlønienkrisetid
18 tidligere anSatte har ret til medarbejderaktier HøjesteretsdomgiverFinansforbundetmedhold
22 Stigende Skat koSter job Lønsumsafgiftenkankostefinansansattesærdelesdyrt
26 intet er Som det var før InterviewmedPeterRostrup-Nielsen,derstårispidsenfor
DanskeBanksnyerisikogruppe
32 helloooo kitty! TagmedindiDeutscheBanksfremtidsfilial,somblandtandet
harenbørnehavepædagogansat
34 tema: kompetenceudvikling Udviklingafdinefærdighederermedtilatsikredinmarkedsværdi
44 netS bryder grænSer ned 2.200medarbejdereiNorgeogDanmarkkæmpermedatskabeen
fællesidentitet,mennoglegangegårderlandskampiden
48 høje mål HenrikSøndergaardfraSydbankviltiltopspåverdenssyvkontinenter
52 det vil forbundet arbejde for PåFinansforbundetslandsmødevedtogmansyvpolitiskeindsatsområder
fordekommendetoår
56 vi mangler Steder at mødeS IsamB.leveredeeksklusivtshowforungemedlemmerafforbundet
26-29intet er Som det var før
tema:kompetence- udvikling
34-41
vi mangler Steder at mødeS
56-57
Nyheder❜
Fjordbank Mors, som er navnet på pengeinstituttet, der er opstået
efterfusionenmellemMorsøBankogMorsøSparekasse,risikererat
fåetsagsanlægpåhalsen,skriverJyllands-Posten.Utilfredsegaranter
fraSparMors,somkrakkedeioktober2008ogderefterblevoverta-
getafMorsBank,harviaadvokatJørgenLorenzensøgtCivilstyrelsen
omfriprocestilatlæggesaganmodFjordbankMors.Foreløbigerder
rejstkravpåomkring15millionerkroner,menifølgeadvokatenventes
kravetatvoksetilmindst40millionerkroner fragaranter, sommi-
stedeværdienafderesgarantbeviser.
Tidligere har aktionærer i den hedengangne bankTrelleborg og
garanter identidligereLøkkenSparekassefåetbevilgetfriprocestil
gruppesøgsmålmodderespengeinstitutter.
Antalletaffilialerafdanskebanker,sparekasserogandelskasserfalder
støt.I2009varder1.760,hvilketer119færreendåretføroghele
428færreend10årtidligerei1999.
Pånordiskplanertendensendensamme.Fra2008til2009faldt
antalletaffilialerisvenske,norske,finske,islandskeogdanskepenge-
instituttermedialt401,viserNordiskBankstatistikfor2009,somFA
(Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har publiceret i samarbejde
meddefinansiellearbejdsgiverforeningerfradeøvrigenordiskelande.
4 Finansnovember2010
”Jeg kan sådan set godt forstå, at staten sætter begrænsninger om lønninger, når staten hold-er hånden under bankerne, men diskussionen om bankdirektør-ernes løn har taget overhånd og har været alt for meget pop-politik. det flytter fokus fra det vigtige, nemlig at undgå fremtidige kriser“.
JesperRangvid,professorifinansieringpåCBS,tilnyhedsmagasinetRæson
Gruppesøgsmål mod ny bank
færre filialer på et årSkrankeniafviklingsbankenNovaBankFynercentrumforfru-
strationer, sorg og vrede, og derfor har banken på opfordring
fra de ansatte nu valgt at tilknytte en psykolog til personalet
ifrontlinjen,skriverFyensStiftstidende.
Debankansattesarbejdsdagerprægetafnegativekunde-
kontakter,oghverdagerligmedstærktfølelsesladedereaktio-
nerfrakunder,derfåroverbragtdårligenyheder.
”Ofte er det jo triste og dårlige nyheder, som den ansatte
skalformidlevideretilkunden–beskeder,derforeksempelkan
betydekonkursogfraflytningfrahusoghjem”,fortællerperso-
naledirektøriNovaBankFynThorkildChristiansentildenfynske
avis.
pSykolog i nova bank fyn
Finansnovember2010 5
nyheder
Kvinderne har igennem en årrække været i
overtalimedarbejderstyrkenipengeinstitut-
terne,menmåskeerdentendensvedatven-
de. Ud af de i alt 2.600 medarbejdere, som
forlod bankerne i de fem nordiske lande i
2009,er2.469kvinder,svarendetil95pro-
cent,mensderialtblotvar131færremænd
ansati2009iforholdtilåretfør.
Det viser Nordisk Bankstatistik 2009,
som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening)harudgivetisamarbejdemeddefinan-
siellearbejdsgiverforeningeriFinland,Sverige,
Norge og Island. Tallene melder intet om,
hvorvidtdetskyldesfyringer,elleromderer
taleomnaturligafgang.
I Danmark faldt antallet af medarbejdere
ifølge statistikken fra 48.672 til 47.682 fra
2008til2009.89procentafafgangen(884
personer)varkvinder,mens106varmænd.
ISverigeogNorgeertendensendensamme,
hvorknap90procentafdemedarbejdere,der
forlodsektoren,erkvinder.
I Finland, hvor andelen af kvindelige med-
arbejdere i finanssektoren har været oppe
over80procent,erdettilgengældgåetlige
modsati2009.Herblevderansat544flere
mænd,menskun9kvinderforlodpengeinsti-
tutterneiforholdtilåretfør.
IFinlander75procentafbankmedarbej-
dernekvinder,påIslanderkvindeandelen66
procent,derefterfølgerSverigemed57pro-
cent,Danmarkmed52,5ogNorgemedknap
52procent./CJO
Skelermanisolerettilsinpengepung,nårman
skaloverveje,hvilkenfagforeningoga-kasse
man skal melde sig ind i, placerer Finansfor-
bundetsigidenbilligsteendeisammenligning
medandrefagforeninger.
Ligenukosterdet225kronerommåne-
den at være medlem på heltid af Finansfor-
bundet,ogselvomkontingentetstigertil240
kronerommånedenfra1.januar2011,erdet
markant mindre end kontingentet til DJØF
(284kroner),IDA(286kroner),PROSA(373
kroner)ogHK(391kroner).
Finansforbundets kontingentforhøjelse på
knapsyvprocentblevvedtagetpåforbundets
landsmødetorsdag30.september.
”I en lang årrække har kontingentet være
urørt, og kravene til en aktiv fagforening er
konstant stigende. Så justeringen af kontin-
genteternødvendigforatfremtidssikreøko-
nomien“, siger Finansforbundets næstfor-
mand,MichaelBudolfsen.
Han understreger, at Finansforbundets
medlemmer i høj grad får noget for deres
kontingentkroner.
”Der bliver generelt stillet store krav om
godservicetilosframedlemmerne.Detgæl-
dereksempelvistilvoresberedskab i forbin-
delse med fyringer, hvor vi på kort tid skal
væreklarmedrådgivningogstøtte.Mendet
kosterogsåmangeressourcer”,sigerMichael
Budolfsen./CJO
Pengeinstitutterneidenordiskelandeskar2.600stillingervæki2009.95procentafdemtilhørtekvinder
DeterfortsatmarkantbilligereatværemedlemafFinansforbundetendaffagforeningersomDJØF,IDA,HKogPROSA
banker Skiller Sig af med kvinder
billigere end konkurrenterne månedligt kontingent
til udvalgte fagfor-eninger og a-kaSSer
Finansforbundet: 240 kroner* FTF-A: 394 kroner
PROSA: 373 kroner Min A-kasse: 409 kroner
HK (Privat): 391 kroner HK’s A-kasse: 424 kroner
DJØF (privatansatte) 284 kroner ** Akademikernes A-kasse: 391 kroner
IDA: 286 kroner * * Ingeniørernes A-kasse: 379 kroner
* Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned med virkning fra 1. januar 2011.
** DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartals-vist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned.
nyheder
Selvomkreditkortblivermereogmereudbredte,foretrækkerdeflestedanskere
stadigsedlerogmønter,nårderejsertiludlandet.Ifølgeenundersøgelseblandt
1.354danskere,somForexBankharforetaget,vilotteprocentnøjesmedkunat
brugekreditkort,nårdeeriudlandet.35procentvilklaresigmedkontanteralene,
mens57procentvælgeratkombinerekreditkortogkontanter,nårdeerafsted.
Iårerdet200årsiden,atDanmarksførstesparekasse,HolsteinborgSparekasse,åbnede.Detbliver
fejretpåenudstilling,derforegåriDanskPengemuseum,dererenafdelingafDanmarksIndustrimu-
seum i Horsens. På udstillingen kan man få et tilbageblik på udviklingen af de danske sparekasser
igennemdesidstetoårhundreder.Herkanmanopleve,hvordanensparekassefungeredetidligere,
dengangensparekassevarlokaltejetmedsparemærkertilbørneneogetspareurtilforældrene.Spa-
rekassernes funktionharændret sigmeget i årenes løb.Hvordet ibegyndelsenvar sparekassens
vigtigsteopgaveatværetilgavnforsamfundet,oghvorsparekassensfortjenestekomiandenræk-
ke,mindersparekasserneidagmereomalmindeligebanker.Helesparekassenshistorievilkunneop-
levesigennemhistoriskefilmogfotos.Udstillingenåbnededen22.oktober,ogdenvilkunnesesfrem
tilden20.marts2011.Museetharåbentalleugensdagefraklokken11til16./SSH
Læs også side 51.
gå på opdagelSe i SparekaSSenS hiStorie
Rejselystne foretrækker kontanter
Aarhus Lokalbankhar stævnetDansk Aktionær-
foreningogforeningensdirektør,CharlotteLind-
holm,efteratsidstnævnteharudtaltsigsærdeles
kritiskombanken.
Hunharblandtandetudtalt,atderertaleom
banditter i habitter, der har stjålet fra aktionæ-
rerneogforsøgtatskjuledet.
”Helebranchenkanikkelevemed,atdeterty-
veknægte, der sidder i toppen af selskaberne i
bankerne”,løddetviderefraaktionærformanden.
Degroveorderfaldetlokalbankensdirektionfor
brystet.
”Vierikkesarte,ogvigårindforenfridebat.
Men der er grænser for, hvilke beskyldninger vi
viludsættebankenforudenattagetilgenmæle”,
sigerbankdirektørPerHermansen,AarhusLokal-
bank,tilRitzau.
bank stævner aktionær- forening
6 Finansnovember2010
❜”den dag, hvor vi oplever, at vores ældre ikke kan blive passet anstændigt, at vores børn ikke kan blive passet ordentligt i institutionerne, at der mangler lærere i folke skolen og personale på sygehusene, så vil der simpelthen reJse sig et krav i be-folkningen om, at vi ikke længere skal be-tale fuldt arbeJdsførlige danskere for at gå på pension som 60-årige eller 62-årige“.
NationalbankdirektørNilsBernsteintilBerlingskeTidende
LederLeder
Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen
Finansnovember2010 7
”Vi var flere, der vidste,atdervarnogetgaltibanken.Menhvorskullevigåhenmeddenviden?“Detspørgsmål
harvihørtfraflereafvoresmedlemmer,somharværetansatinogleafdebanker,deridagerhavnetiFinansiel
Stabilitet.
Densituationvilfremtidensfinansansatteforhåbentligt ikke længerekommetilatstå i.Fordenwhistleblower-
ordning,somFinansforbundetharforeslåetogarbejdetfor,serudtilatbliveenrealitet.Bådeerhvervsministeren
ogSocialdemokraternehar lige frabegyndelsen tagetgodt imodvores forslag til enordning,ogdeerenige i,
atordningen–somFinansforbundetharønsketdet–skalværeeksternoganonym.
Endelvirksomhederhar idag internewhistleblowerordninger.Deterdasådansetetprisværdigt initiativ,men
egentligerdisseordningertotaltoverflødige idenfinansiellesektor.Viharnemliget reteffektivtsamarbejds-
systemmedtillidsmændogsamarbejdsudvalgidefinansiellevirksomheder,somkanhåndteresageromuhensigts-
mæssigearbejdsgangeellerprocedurer,derikkeoverholdes.Ognårdetgældersager,hvordeterledelsen,dener
galmed,såerdeinterneordningerikketilmegengavn.Kanmanforeksempelforestillesig,atledelseniRoskilde
Bankvillehavetagetenmedarbejdersbekymringombankensforretningspraksistilsigogændretpåmetoderne?
Nej,vel?Derforerdetogsåheltafgørende,atmedarbejdernekanafleverederesbekymringtileneksterninstans.
AlleredeidagkanmanjohenvendesigtilFinanstilsynet,hvismanerbekymretoverforholdenepåsinvirksomhed,
vilnogenmåskeindvende.Deterkorrekt,menhvisensagførstruller,såkandenmedarbejder,derharpegetpå
problemet–meddetsystemviharidag–ikkeværeanonym.Ogvivedafbittererfaring,atdetkankostemed-
arbejderendyrtattrækkeinødbremsen.Detkaningenværetjentmed,ogderforerdetheltcentralt,atvisikrer
medarbejderneanonymitet.
Enwhistleblowerordningkangivemedarbejderneen reelog trygmulighed foratgøreopmærksompåmærk-
værdighederideresvirksomhed,mensdengiverFinanstilsynetmyndighedentilatgribeinditide.Detgør,atvi
kanopfangeogreagerepåfaresignalerne, indendeudviklersigtilrenekatastrofer.Ogdeteretsikkerhedsnet,
somhverkenvirksomheder,medarbejdereisektorenellersamfundetkanundvære..n
træk trygt i nødbremSen
den whistleblower- ordning, som finans- forbundet har foreslået, ser ud til at blive en realitet
8 Finansnovember2010
nyheder
EU-Domstolenharafgjortensagomfratræ-
delsesgodtgørelse, som får principiel betyd-
ning for afskedigede medlemmer af Finans-
forbundet.Dommenslårfast,atenarbejdsgi-
verikkekanafviseatudbetalefratrædelses-
godtgørelse til en fyret medarbejder, med
henvisningtilatmedarbejderenerfyldt60år
ogharmulighedforatgåpåpension.Dermed
underkender EU-Domstolen den fortolkning
af funktionærlovens § 2a, som de danske
domstolehidtilharanvendt.
”Jegermegettilfredsmed,atvimedEU-
dommenharfåetsatenstopperforenpraksis
herhjemme, somkunkankarakteriseressom
aldersdiskrimination.Vivilnuskriveudtilde
medlemmer,derharværetgennemenfyring
indenfordesenestefemår,såvikanrejsesa-
gerveddomstolenefordem,derikkeharfået
den godtgørelse, de har krav på”, siger Kent
Petersen,formandforFinansforbundet.
DeterFinansforbundetsvurdering,atman
vil kunne rejsekravomfratrædelsesgodtgø-
relse,hvismaniøvrigtopfylderbetingelserne,
somer:
› Manerblevetopsagtafsinarbejdsgiver
› Manharværetansat i12,15eller18år
påfratrædelsestidspunktet
› Man er/var fyldt 60 år på fratrædelses-
tidspunktet
› Manharvalgtikkeatudnyttesinpensions-
ordningitilknytningtilsinfratræden
Man vil kunne rejse krav om fratrædelses-
godtgørelse, hvis man er blevet afskediget
inden for de seneste fem år. Ældre krav vil
væreforældedeogkanaltsåikkerejses.
Finansforbundetanbefaler,atallemedlem-
mer,sommenerathaveetkravomfratræ-
delsesgodtgørelse,rejserkravetskriftligt over
for deres arbejdsgiver straks.Hvisarbejdsgi-
veren afviser kravet, opfordrer vi til, at man
retter henvendelse til Finansforbundet, som
vilvidereførekravene,idetomfangderertale
omberettigedekrav./ET
dom Stopper alderSdiSkrimination
mobilbanker vinder frem
Folk,somerfyldt60år,harogsårettilatfåfratrædelsesgodtgørelse,fastskårEU-Domstolen
DanskeBankharfornyligtlanceretenapplikationsommereend15.000kunderhardownloadet,sådekankørenetbankfraderesiPhone.IndenforfåmånederfølgerNordeaogJyskeBanktrop
Efter de første tre dage havde mere end
15.000 Danske Bank kunder downloadet de
nye applikationer, der gør, at man kan lave
transaktionermedsiniPhone.SelvomDanske
Bankhavde forventet, atkunderneville tage
godt imod, har det alligevel været en positiv
overraskelse, at så mange har vist interesse
fordennyemulighed.
”Vi regnede helt klart med, at der var et
markedfordether.Mendetharklartværeten
større succes, end vi havde turdet håbe på”,
siger Peter Gregersen, der er forretningsud-
viklerpåprojektet,tilNyhedsbrevetFinans.
”Denherapplikationharvi lavet,foratse
om der er en efterspørgsel og et behov for
det.Ogdetharvinufåetbevist,atderer.Så
vivilgsåvidereudviklepådet”,fortællerhan.I
Danske Bank har deres udviklere været på
iPad-kursus,ogvirksomhedenerklarover,at
løsningertilmobilenkrævernogetnyt.
”Deterklarttelefonenharenlillegrænse-
overflade, og det har selvfølgelig betydning.
Menviervanttilibankenattænkeibruger-
venlighed og det er det samme vi skal gøre
her”,sigerhan.
JyskeBankhartidligerefortalt,atdeogså
vilkunnetilbydeenlignendetjenesteiløbetaf
vinteren.OgogsåNordeaersnartklarmeden
mobilbank.”Vivilhaveenløsningklariløbetaf
vinteren. Præcist hvornår er svært at sige,
mendetafhængerprimærtaf,hvornårNemId
er klar, så man kan logge på derigennem og
sikresinetransaktioner”,fortællerMartinAn-
dersen, der er direktør for Nordeas Netbank,
tilNyhedsbrevetFinans.
NårNordeaerklartilattilbydemobilban-
ken,vilallemobiler,derkangåpånettetkunne
brugeden.ImodsætningtilhosDanskeBank,
hvordetligenukunermuligtathentetjene-
stentiliPhone,iPodTouchogiPad./SSH
Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et inve-steringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer.
Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine in-vesteringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets.
n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk
*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.
NYT PRODUKT
Nye attraktiveinvesteringsmulighederi emerging markets
FINANS_230x297_sep10.indd 1 16-09-2010 13:34:59
nyheder
10 Finansnovember2010
I sidste nummer af Finans nævnte vi, at Højesteret har afsagt to
dommeom,hvorledeserstatningenskalfastsættesforenpersonpå
deltid, som kommer ud for en arbejdsulykke. Gennem nogle år før
havdekvindenarbejdetfuldtid.
Højesteretfastslår,aterstatningskulleberegnesudfraarbejdepå
fuldtid.
Arbejdsskademyndighedernevilnugenoptagesageromberegning
aferstatningtildeltidsansatte,hvisdeønskerdet.
Hvisdumener,atdueromfattetafdommen,ogduønskeratfå
din sag genoptaget, kan du på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside
www.ask.dkundertemaerfindeenblankettilgenoptagelse.
Duskalværeopmærksompådennemulighed,hvis:
1.Duharenanerkendtarbejdsskade
2. Duhararbejdetpådeltid
3.Derertruffetafgørelseomtabaferhvervsevne
Nyt om arbejdsskader
Den11.septemberblevdegodt115medar-
bejdereiEikBankiDanmarkpræsenteretfor
bankens nye vision, som der havde været
arbejdet på igennem længere tid, hvilket
naturligtnokskabtetropåengodogspæn-
dende fremtid i banken. Men få uger efter
kom meddelelsen om, at banken ikke kunne
leveoptildeafFinanstilsynetsfastsattesol-
venskrav–hvorfordenmedmegetkortfrist
villebliveoverdragettilFinansielStabilitet.
”Endelmedarbejderevarmegetchokeret
over den vending, situationen tog. Det kom
somlynfraenklarhimmel,ogselvomvihar
haft mindre gode regnskaber, havde vi ikke
forventet så pludseligt at blive overtaget af
Finansiel Stabilitet”, siger fællestillidsmand i
EikBankTorbenV.AndersentilNyhedsbrevet
Finans.
Finansiel Stabilitet oplyser, at man har
modtagetadskilligehenvendelserfrainteres-
seredekøberetilbådedefærøskeogdedan-
ske bankaktiviteter, og man håber at have
fundet en afklaring på bankernes fremtidige
ejerskabindenårsskiftet.
”Vi håber at blive overtaget af et dansk
eller udenlandsk pengeinstitut, som er inte-
resseret i at bevare så mange af de nuvæ-
rendearbejdspladsersommuligt.Detværste
scenariovilværeatenkøberblotvilovertage
vores portefølje uden at have medarbejdere
medover”,sigerTorbenV.Andersen.
Eik Bank har ifølge fællestilidsmanden
været kendetegnet af en speciel stemning
med et rigtig godt sammenhold medarbej-
derneimellem,oghvorderharværetmeget
lidt personaleudskiftning i de senere år. Det
forsøger medarbejderne at holde fast i, nu
hvordegårenusikkerfremtidimøde./CJO
Decirka115medarbejdereiEikBankiDanmarkhavdeikkesetkollapsetkomme,sombetødatbankeniløbetafmegetkorttidblevovertagetafFinansielStabilitet
chok over lynkollapS
nyheder
vær opmærkSom på forældelSeSfriSter
Den 1. januar 2008 blev der indført nye forældelsesregler i for-bindelse med arbejdsskader. Disse gælder dog først ”for alvor” fra 1. januar 2011. Det er derfor vigtigt nu at kende reglerne i ho-vedtræk. Sker der forældelse af krav ”dør” det; dvs. de penge el-ler rettigheder, som man mener at have, eksisterer ikke længere. Det er aldrig en behagelig måde at miste et krav på.
Ofte vil nye regler kun gælde for fremtiden. Sådan er det ikke med den nye forældelseslov, da den også gælder for gamle krav. Man taler om en ”kort” og en ”lang” forældelsesfrist. Den korte begynder typisk at løbe, når man kender eller burde kende sit krav. Den lange frist løber fra kravet opstod. Med den nye lov bli-ver den korte frist generelt nedsat fra 5 til 3 år. Den lange frist fra 20 til 10 år, men for krav på personskadeerstatning er den for-længet til nu 30 år. Når der er gået mere end 30 år, kan man ikke længere få erstatning; også selvom man ikke kendte til sit krav
Hvis du har haft en arbejdsskade, som risikerer at blive påvirket af de nye forældelsesfrister, anbefales det, at du kontakter Arbejds-skadestyrelsen på tlf. 72 20 60 00 eller Finansforbundets social-rådgivere på tlf. 32 96 46 00.
Du kan på hjemmesiden finansforbundet.dk/ arbejdsskadeogfora-eldelse læse en mere uddybende artikel om emnet.
Erhvervsevnetabserstatningtilskadelidtepådeltid
FotoScanpix
Så slap det ud:
Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer
Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.
Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.
www.bankpension.dk
7253_BP_ann_Finans_161209GE.indd 1 12/16/09 2:39:41 PM
nyheder
Onsdagden13.oktobervarentristdagfor
Sammenslutningen Danske Andelskasser,
SDA.35fyresedlerblevdeltudblandt636i
SDA-Koncernen,densbankog19andelskas-
ser.Derudoverfikotteafdelinger atvide, at
deindenudgangenaf2010skullelukkehelt.
Fyringerne er resultatet af finanskrisen, fal-
dende efterspørgsel og underskud for tredje
åritrækhosSDA.
AndelskassenMidtvesterenafdeandels-
kasser,dermåholdehårdestfor.Niudaf86
medarbejdereerfyret,ogdererlukketafde-
lingeriBork,BordingogSkive.
”Vihar ikketidligereprøvetfyringer iden
størrelsesorden. Folk tænker: Hvordan skal
detnu fungere?Hvadkommerder til at ske
fremover?Skalvitilatløbehurtigere?”,siger
Martin L. Jensen, tillidsmand i Andelskassen
MidtVest.
Finansforbundetsformand,KentPetersen,
er ærgerlig over fyringerne i andelskasserne
og beklager, at fyresedlerne er forhandlet
lokalt og ikke centralt med Finansforbundet
vedbordet.
”Vianerkender,atdeterjuridiskselvstæn-
dige selskaber i SDA, men det havde klædt
sammenslutningen,somimangeforholdage-
rersoménvirksomhed,også idenneforbin-
delse at have ageret som én virksomhed.
Såledesatvihavdesikretcentraleforhandlin-
ger,derhavdegivetdemestoptimalevilkår
fordemedlemmer,somnuerblevetfyret. I
forbindelsemedfratrædelsesvilkåreneerder
en rækkeområder, vi havde setbedre i for-
holdtilathjælpedeafskedigedevidere.Men
det er nu engang de vilkår, der er blevet
opnået lokalt”, siger Finansforbundets for-
mand,KentPetersen,tilNyhedsbrevetFinans.
nedlæggelser af afdelingerUd over fyresedlerne skærer SDA også i
antallet af afdelinger i lokalområderne. Inden
udgangen af 2010 lukker koncernen otte
afdelinger ihenholdsvisBork,Bording,Skive,
Tandslet, Ørum, Thorsager, Harridslev og
Mejlby.
”Viharvoresudgangspunktidetlokaleog
vil også fremadrettet være knyttet til vores
lokale markedsområder. For at være et
ansvarligtpengeinstitutogkunneagereaktivt
i lokalområderne er vi imidlertid nødt til at
vurdere økonomien i de enkelte afdelinger,
og lukningerne skal ses på baggrund heraf”,
siger administrerende direktør i SDA Vagn T.
Raun/BV
andelSkaSSer fyrer 35 medarbejdere
SammenslutningenDanskeAndelskasserafskediger35medarbejderesomfølgeaffinanskrisenogunderskudtreåritræk.Fyresedlerneerfordeltblandtkoncernens19andelskasserogenebank
12 Finansnovember2010
fakta om andelSkaSSerne
› Grundlaget for andelskasserne var og er, at en gruppe mennesker gik sammen, indbetalte et beløb hver især og hæftede solidarisk. Ved at hæfte solidarisk og have fælles egenkapital sikrer andelskasserne hinanden. For at forhindre muligheden for, at nogle andelskasser mis-bruger denne sikkerhed, er der overført nogle beslutningskompetencer til ledelsen og besty-relsen i Sammenslutningen Danske Andelskasser, SDA.
› For at blive andelshaver kræver det, at man køber et andelsbevis, der typisk koster om-kring 200 kroner. Prisen kan dog variere fra andelskasse til andelskasse. Andelshaverne hæf-ter ikke med mere end det beløb, man har givet for andelshaverbeviset.
Kilde: www.andelskassen.dk
fakta om Sda
› Sammenslutningen Danske Andels-kasser har 19 andelskasser fordelt i Jyl-land og på Fyn. Det er ikke alle andelskas-ser, som er organiseret i SDA. Merkur Andelskasse og Oikos Andelskasse er for eksempel ikke organiseret i SDA.
› SDA’s andelskasser beskæftiger om-kring 540 medarbejdere.
› Dertil kommer knap 100 ansatte i centrale funktioner i Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andels-kassers Bank, som er en specialiseret in-vesterings- og rådgivningsbank, ejet af SDA og benyttet af SDA’s medlemmer
CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoindanmark.com · [email protected]
Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks
· CTcoin Penguin tæller med større hastighed
· CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau
· CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger
Model 701 Møntkar 175 kg
Model 709 sorterer i 9 sække
Model 726 6 sække usorterede
Sikringsboks til alle modeller
ENKEL
BETJENING
For kunder og
personale
Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks
NYHED2010
14 Finansnovember2010
Skrivdinesucceserned.Markedsførdigselv.Væriualmindelig
godtid.Ogtalåbentomlønmedkollegerne.
Deternogleafdevigtigsteråd,CarstenEilertsen,næst-
formandiDanskeKreds,ogOleLundJensen,næstformandi
Kreds Nordea, har til lønforhandling i en tid, hvor bankerne
skubber finanskrisen foran sig som argument for, at 2011
byderpånulkroneripuljentildenindividuellelønforhandling.
Begge d’herrer har mange års erfaring ved forhandlings-
bordet og mener, at der er slående fællestræk, selvom løn-
systemerne i de to kredse er forskellige: Hvis du selv skal
havefingreidelokalepuljer,måduhellerestartepåmarkeds-
føringenafdigselvalleredeidag.
Lønforhandlingermarkedsføringafdig,ogdetarbejdeforegårheletiden.Toerfarneforhandleregiverherderesrådom,hvordanduforhandlerlønienkrisetid,ogsåselvomderikkeofficielterlønpuljer,somdukanfådeli
forhandLing
gør dig klar til at få mere i løn
AfHanneHauerslev,freelancejournalistFotos:TerritoriumogStigStasig
Finansnovember2010 15
› Siden lønsystemet blev ændret i Danske Bank i 2008, er langt største-delen af lønnen knyttet til det enkelte job. I dag er godt 90 procent af lønnen grundløn.
› De sidste procent af lønnen består af et individuelt tillæg, der bliver fastsat på den årlige udviklingssamtale i første kvartal. Det betyder i princippet, at lønnen kan variere fra år til år.
› Hver medarbejder bliver målt på fire kriterier: Kundeservice, samarbej-de, effektivitet og kvalitet.
› Inden for hvert kriterium giver lederen point efter en skala fra 0 til 25. De fleste ligger mellem 1 og 10 point. 0 gives yderst sjældent, og det samme gælder 10-25, hvor 20-25 står for den helt unikke performance. Ud fra pointsystemet kan lederen sætte kroner og øre på den enkelte medarbej-ders tillæg.
› De penge, der på denne måde fordeles lokalt, kommer først og frem-mest fra den fælles overenskomstforhandling. Det betyder, at den pulje, der eventuelt skal fordeles i 2011, stammer fra forhandlingen i 2008.
› Er der for eksempel givet 4,5 procent i generel lønstigning, vælger Dan-ske Kreds at lade eksempelvis 0,6 procent gå til puljen.
› Den metode er valgt, fordi bankerne lokalt er interesserede i at kunne fordele individuelt og derfor lægger et beløb oven i puljen. Kredsen og bankens pulje er et minimum for, hvad der skal bruges. Når og hvis der er behov for flere penge for at leve op til lønmodellen, skal banken til egne lommer.
› Hver jobprofil i Nordea har et fastsat lønspænd, som hver medarbejder ligger inden for.
› Hvor den enkelte ender med at ligge inden for dette spænd, bliver af-gjort til den årlige MUS-samtale efter et pointsystem, der går fra 1 til 7.
› Den enkelte medarbejder giver sig selv point på forskellige parametre – for eksempel evnen til at håndtere kunder.
› Lederen laver den tilsvarende vurdering, hvorefter parterne drøfter og aftaler den endelige score. Det er her, at det er væsentligt at kunne ar-gumentere for sine synspunkter – og lederen skal også kunne argumen-tere for sine. Det er dog lederen, der har det sidste ord.
› Den gennemsnitlige score er retningsgivende for fastsættelse af løn-nen, men der er dog et vist spillerum for lederen til at tage hensyn til mere subjektive kriterier. Også her er det vigtigt at kunne argumentere for sine stærke sider.
› Herudover findes en række muligheder for tillæg for særlig kompleksi-tet og kompetence eller særlig markedsværdi.
lønforhandling i danske bank
lønforhandling i nordea
”I Danske Kreds byder vi selv ind med en portion penge
til de puljer, der fordeles individuelt. Pengene kommer fra
senesteoverenskomstforhandling–pådenmådemotiverervi
bankernetilatlæggeetbeløboveni,ogdetbliverkunbankens
egetbudgetloft,derbegrænserlønpuljen.Hererdet,atmed-
arbejdernekanskubbepå,foratderkommerpengeipuljen.
Depenge,derskaltiluddelingi2011,skalnemligpådebud-
getter,derbliverbesluttetiår.Derforerdetnu,dukangøre
enindsatsforatpåvirkesituationen“,forklarerCarstenEilert-
sen.
husk lige, at det kosterOleLundJensenerikkeoptimistisk.Menhanerenigi,atder
kannåatskeændringer.
”Selvombankernegenereltharmeldtud,atderikkebliver
individuelle lønstigninger til næste år, behøver man ikke at
tagedetmerebogstaveligtendsomså.Hvorforskullederikke
kunneafsættespengeforeksempeltilenekstraordinærind-
sats“,spørgerhan.
Menlykkesdetikkeatfåenlønstigningi2011,erarbejdet
medatmarkedsføresinværdiforarbejdspladsenaldrigspildt.
”Dugøderbare jordenforensenere forhandling.Lønfor-
handling er i virkeligheden en løbende proces, hvor du hele
tidengøropmærksompå,atduerengevinstforarbejdsplad-
sen.Måskeerdetikkenoget,duplaprerudmedvedenhver
lejlighed,menhuskdigselvpåsucceserne,oghavenkinabogi
skuffen,somduskriverdemnedi.Pådenmådehuskerdude
godepointerogkanfyredemafvedenpassendelejlighed“,
sigerOleLundJensen.➼
”LønforhandLing er i
virkeLigheden en Løbende
proces, hvor du heLe tiden
gør opmærksom på, at du er en
gevinst for arbejdspLadsen“
OleLundJensen,næstformandiKredsNordea
16 Finansnovember2010
forhandLing
Den passende lejlighed kan sagtens være, når for eksempel
chefenroserdig,menerCarstenEilertsen.
”Gørdetmedetglimtiøjet.Dukanforeksempelmedet
smilsige,’husklige,atdetkoster’,nårchefenbemærker,atdu
hargjortenekstraordinærindsats“,sigerhan.
ind på chefens ”printplade“Uansethvilkenkredsdutilhører,såværigodtidmeddineløn-
krav.Sammenlignsituationenmed,atdinebørngernevilhave
enturiTivoli.Hvornårtrordu,atduvilreageremestpositivt?
Hvis IstårforanTivoli,ogde lancerer ideenomatfåendag
derinde.Ellerhvisdespørgerenugeellertoførbyturen?
”Der er rigtig meget psykologi og timing i lønforhandlingen.
Kraveneskalhavetidtilatmodneshosmodtageren. Iførste
omgang skal du have dine budskaber ind på chefens ’print-
plade’.Nårdeliggerderpåharddisken,sådukkerdemåskeop
påetseneretidspunkt.Hvisdu ikkearbejderbevidstpåden
måde,sårisikererdu,atdersletikkeskernogetudoverdet
sædvanlige“,forklarerCarstenEilertsen.
NårselvedagenforMUS-samtalenoprinder,såværførst
ogfremmestmedtilatskabeengodstemning.
”Værbevidstom,atduselvbidragertilstemningenomkring
samtalen.Detgørdublandtandetvedatlytteoganerkende
din chefs synspunkter.Vis, atdugernevil udvikling,ogvær
åbenoverforchefensforslag.Pådenmådesøgerdusparringi
stedetforkonflikt“,sigerOleLundJensen.
tal åbent om lønnenNårdumelderditforslagtillønstigningud,såværaltidseriøsi
ditkrav,understregerdetoforhandlere.
”Pådenenesideskalduikkesætteditlysunderenskæppe.
Menhvisdulæggerudmedetdirekteuseriøstkrav,kommer
chefenmeddetsammeiforsvarogtrækkermåskeidenanden
retning.Detkanendemed,atsamtalenomkringdinløntager
enheltforkertdrejning“.
Værvelforberedt,eretandetgodtråd,detoforhandlere
selvbenyttersigaf.
”Hererdet,atkinabogenfraskuffenkommerindibilledet.
Tagdenmedtilsamtalen,fordenhjælperdigmedathuskealle
➼
”husk dig seLv på succes erne og hav en kinabog
i skuffen , som du skriver dem ned i. så husker
du de gode pointer og kan fyre dem af ved en
passende LejLighed”, Lyder rådet fra oLe Lund
jensen, næstformand i kreds nordea.
”der er rigtig meget psykoLogi og timing i
LønforhandLingen. kravene skaL have tid tiL
at modnes hos modtageren”, siger carsten
eiLertsen, næstformand i danske kreds.
” det er kLart, at det er
svært. husk at øve dig på
badeværeLset om morgenen.
stiL dig foran spejLet og sig:
”jeg har fortjent at få
mere i Løn““
CarstenEilertsen,næstformandiDanskeKreds.
Finansnovember2010 17
Sygdom er en alvorlig sag, og vi kan alle blive ramt. Men vidste du, at mange langvarigt syge gerne vil fortsætte på jobbet – og godt kan? Måske med til-passede arbejdsopgaver eller på nedsat tid. Man kan
nemlig godt have en masse at byde på, selv om man er syg. Aktivitet og kontakt til kolleger og arbejdsplads kan faktisk være afgørende, når det gælder den syges muligheder for at vende tilbage.
Sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinandenSYGMEDJOB
S y g m e d j o b .d k
Depressiv datamatiker knækker koderne
kort om lønforhandling
› Skriv dine succeser ned hen over året
› Gør chefen opmærksom på, når din indsats er ekstraordinær
› Husk, at det også tæller med, når du skaber værdi for kolleger
› Spørg en god kollega, hvilke stærke sider du har
› Vær i god tid med dine krav til højere løn
› Tal åbent om løn med kollegerne
› Skab en god stemning til MUS-samtalen
› Vær altid seriøs i dit udspil til lønstigning
degange,hvorduharfåetekstraordinæreresultater.Detvil
typiskværefagligt,mendetkanogsåvære,atduhartaget
digsærligtafenkollegaienperiode,ogatdetharskabtværdi
for arbejdspladsen. Spørg også dine kolleger, hvilke stærke
siderdeserhosdig,oghentinspirationder“.
Atdetkanværegrænseoverskridendeattaleomsinegen
værdi,hardetofuldforståelsefor.
”Dethererjoensamtaleomprisenpådig.Deterklart,at
detersvært.Menhuskatøvedigpåbadeværelsetommor-
genen.Stildigforanspejletogsig:Jegharfortjentatfåmerei
løn”, siger Carsten Eilertsen, der også opfordrer til åbenhed
omlønnenpåarbejdspladsen.
”Viermegetprivateomvoresløn,ogdeterenkultur,som
ersværatgøreopmed.Mendetfratagerdigmulighedenfor
nogleaha-oplevelser,somdukanbrugedirekte idin lønfor-
handling.Måskesidderduietrådgiverteamogtror,atIallefår
sammeløn.Mennårduopdager,atdinkollegaubemærketer
gåethenogblevetseniorrådgiverogdermedharfået12pro-
centmereiløn,kunnedetmåskebliveetwake up call fordig
selv.Såværåbneoverforhinanden–determåskedetaller-
bedsteråd,vikangive“.n
18 Finansnovember2010
højesteretsdom
tidligere anSatte har ret til
medarbejderaktier
HøjesteretændredeafgørelsernefraSø-ogHandelsrettenog
fastslog i dommen, at både gratisaktier og favøraktier er
omfattetaffunktionærlovenogderforeratbetragtesomløn.
Højesteret lagde således til grund, at der skal gælde et lig-
hedsprincip. Det betyder, at fratrådte medarbejdere har ret
tilmedarbejderaktierpåligefodmeddefortsatansatte,dog
afpasset således, at der tages hensyn til længden af den
pågældendesansættelsestididenrelevanteperiode.
AfsammegrundslogHøjesteretfast,atmedarbejderaktier
i henhold til ordningerne skal båndlægges. Det forhold, at
disse aktier, som en konsekvens af ligningslovens bestem-
melser, ikke er skattefrie, ændrede efter Højesterets opfat-
telseikkeherpå.
”Vi er glade for, at vores medlemmer nu får ret til deres
medarbejderaktier.MenHøjesteretsafgørelseharsåsandelig
ogsåstorprincipielværdi,fordidenunderstreger,atmedar-
bejderaktier er løn og derfor naturligvis skal udbetales til
medarbejderne.Ogsåselvomdefratræderefterfølgende.Det
handlergrundlæggendeom ligestilling“, sigerKentPetersen,
formandforFinansforbundet.
Finansforbundetharførtnisagerpåvegneafmedlemmer,
som tidligere har været ansat i Danske Bank, Sparekassen
Faaborg, Sparekassen Lolland, Nørresundby Bank, Sydbank,
Amagerbanken, Alm. Brand Bank, Nordjyske Bank og Fionia
Bank.
Lang kampMedarbejderaktiesagenstartedetilbagei2005,hvordenfør-
stesagblevafgjortidecember2005.Sagendrejedesigom
tretidligereansatteiJyskeBank,derhavdebedtomatfåen
andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for
2003 og 2004 – aktier, der blev udloddet på baggrund af
bankensresultateridenperiode,detrevaransat.Finansfor-
bundetfikmedholdi,atgratisaktiervaratbetragtesomløn.
SidenJyskeBank-dommenharFinansforbundetanlagt12
sager mod 12 forskellige virksomheder i finanssektoren.
Enkelteafsagernevedrørtealenegratisaktierellerfavørkurs-
aktier,menflereafsagernevarblandendeordninger,hvorder
bådevartildeltfavørkursaktieroggratisaktier.
Højesteretharden15.oktoberafgjort,atfleretusindemedarbejdereidenfinansiellesektorharrettilatfåtildeltmedarbejderaktier,selvomdeerfratrådt.Dommenmodnifinansiellevirksomhederslårfast,atmedarbejderaktiereromfattetaffunktionærlovens$17aogderforprincipieltkanbetragtessomløn
Hvis du som medlem mener at have krav på medarbejderaktier fra et tidligere ansættelsesforhold, kan du på Finansforbundets hjemmeside finansforbundet.dk under ”Løn og Arbejde” læse om forholdene på de enkelte virksomheder i forhold til medarbej-deraktier. Skulle du mod forventning ikke finde svar der, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Team Rådgivning i Finans forbundet på tlf. 32 96 46 00.
Finansnovember2010 19
IendelafsagerneharFinansforbundetfåetmedholdvedSø-
ogHandelsretten,somdogpånoglepunkter ikkeharværet
heltklokkeklare.Detstorestridsspørgsmålharisæromhand-
letfavøraktier,somSø-ogHandelsrettendømteerbetinget
afenvisegenbetaling,ogatderideforelagtesagerharskullet
betalesetbeløb,”der typisk ikke er uvæsentligt efter købets
størrelse”.DettevarFinansforbundetikkeenigi,daderefter
forbundetsopfattelseharværettaleombetydeligefavørele-
menter–inogletildelingerharegenbetalingenudgjortmindre
endfemprocentafaktiekursen.
Højesteret har nu klokkeklart meldt ud, at favøraktier på
lige fod med gratisaktier og obligationsordninger er at
betragtesomløn–fordialværdi,deroverføresfraarbejds-
givertillønmodtager,erløn.
IforholdtilgratisaktierogobligationergavHøjesteretFinans-
forbundetreti,atgratisaktier/obligationererløn,samtstad-
fæstede,athvisallefårmedarbejderaktier,såerdertaleom
enklaraftaleellersædvane,somharskabtforventningerom
tildelingafgratisaktierne/obligationerne,såledesatmansom
tidligeremedarbejderkankrævesinandel.
”Det har været en lang kamp og er uden sammenligning
denstørstemedlemssagiFinansforbundetshistorie.Derforer
viogsåmegettilfredsemed,atHøjesteretengangforallehar
slåetfast,atderstadigprincipieltertaleomløn,uansethvil-
kenindpakningvirksomhedernevælger“,sigerKentPetersen.
Nuskalarbejdsgivernesåsomtabendepartbetalesags-
omkostningerne,derløberopi1,65millionerkroner.n
Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?
Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk
Sms* finans til 1969og hør mere!
* ko
ster
ku
n a
lm. s
ms-
taks
t.
”Vi gik fra en løs holdning til Vores
kapitalstruktur, til en meget fast politik”
Økonomichef connie Rasmussen / a/s knud Jepsen
danske executive navigator
Danske Executive Navigator er et analyseværktøj, der giver topledelsen
et overblik over de finansielle konsekvenser af deres forretningsstrategi
og anviser løsninger, der optimerer økonomien. For gartnerivirksomheden
A/S Knud Jepsen betød det for eksempel, at de fik en fast politik omkring
deres kapitalstruktur efter at have gennemgået analysen.
Værktøjet bygger på en tæt dialog mellem banken og kunden og giver et
fælles overblik over den finansielle virkelighed virksomheden opererer i.
Outputtet er konkret og praktisk, og viser gennem scenario modellering
virksomhedens muligheder for økonomisk optimering på både kort og
langt sigt.
Du kan høre mere om A/S Knud Jepsen’s oplevelse af Danske Executive
Navigator på danskebank.dk/navigator. Her kan du også bestille et møde
i det lokale Finanscenter, hvis du vil vide, hvad værktøjet kan gøre for jeres
virksomhed.
460x297 Executive Navigator Knud Jepsen.indd 1 19/10/10 14.29
”Vi gik fra en løs holdning til Vores
kapitalstruktur, til en meget fast politik”
Økonomichef connie Rasmussen / a/s knud Jepsen
danske executive navigator
Danske Executive Navigator er et analyseværktøj, der giver topledelsen
et overblik over de finansielle konsekvenser af deres forretningsstrategi
og anviser løsninger, der optimerer økonomien. For gartnerivirksomheden
A/S Knud Jepsen betød det for eksempel, at de fik en fast politik omkring
deres kapitalstruktur efter at have gennemgået analysen.
Værktøjet bygger på en tæt dialog mellem banken og kunden og giver et
fælles overblik over den finansielle virkelighed virksomheden opererer i.
Outputtet er konkret og praktisk, og viser gennem scenario modellering
virksomhedens muligheder for økonomisk optimering på både kort og
langt sigt.
Du kan høre mere om A/S Knud Jepsen’s oplevelse af Danske Executive
Navigator på danskebank.dk/navigator. Her kan du også bestille et møde
i det lokale Finanscenter, hvis du vil vide, hvad værktøjet kan gøre for jeres
virksomhed.
460x297 Executive Navigator Knud Jepsen.indd 1 19/10/10 14.29
22 Finansnovember2010
Ennybankskatertildebat iEU,men iDanmarkbetalerden
finansiellesektoralleredeensærskatiformaflønsumsafgift.
Eftersomvirksomhedernebetalerskatefterantalletafmed-
arbejdere,erdetovenikøbetenbeskatningsmodel,somgiver
virksomhederneetincitamenttilfyringerogflytningafopga-
vertiludlandet.
Trusselsbilledet kommer fra Finansforbundets formand,
KentPetersen,derskarptkritiserer,atEUvilindføresærskat,
fordidemangebankredningerharkostetskatteydernedyrt.
Menathenteskattekronervedatbeskattearbejdeersam-
fundsmæssigt uholdbart. Derfor foreslår Finansforbundet at
manfinderetalternativtil lønsumsafgiften,foreksempelen
formforbalanceskat:
”Meningeneratsikre,atderkommeretprovenutilstaten.
Hvismansåsamtidiglaveretsystem,hvormangiverskatte-
betalerenmulighedforatreduceredetgrundlagvedatredu-
cereantalletafmedarbejdereogdervednedbringedetpro-
venu,somstatenønskeratinddrive,såvirkerdetdirekteimod
hensigten”,sigerKentPetersenoghenvisertil,atnyebeskat-
ningsformererpåtegnebrættetiflereeuropæiskelande.
IStorbritannienharmanalleredeindførtenbalanceskatpå
0,04procenti2011.
”Vi foreslår en model, hvor staten får sit provenu ved at
læggeskatpåforretningen.Deteringenideforenvirksom-
hed at gå ind og reducere sin indtjening for at reducere sin
skattebetaling.Tilgengælderdetvæsentligtforos,atvirk-
somhedenikketvingestilatreducereiantalletafmedarbej-
dere”,sigerKentPetersen.
Beskatter man for eksempel den samlede balance i den
finansielle sektor i Danmark med 0,036 procent, opnås
sammeprovenu,somlønsumsafgiftenforventesatindbringei
2011,nårdensenesteforhøjelseafafgiftentil10,5procent
ermedregnet.
adfærdsreguleringSelvomderiEUserudtilatværeopbakningtilatbeskatte
bankerne yderligere, så har politikerne endnu ikke gjort det
klart,hvorvidtenskathandleromatfåensundbanksektor
elleromatkradsepengeindtilstatenshusholdning.
”Hvisdenfinansiellesektorskalbetalemereiskat,børen
ordning samtidig gøre systemet mere sikkert”, lyder det fra
professorifinansieringpåCBSJesperRangvid.
”I stedet for en lønsumsafgift kunne man beskatte det,
somerrisikabeltienbank.Mankunneforeksempelladestør-
relsenpåbankensindlånsunderskudbestemmebeskatningens
styrke,fordervedkommermanudoverdet,atenskateren
skat. Det vil fungere som adfærdsregulering”, siger Jesper
Rangvid,derdervedønskeratbeskattededeleafbalancen,
BådeFinansrådetogFinansforbundetvendersigskarptimodEU’sforslagomensærskatpåbankerneiformaflønsumsafgift,fordidetvilkostearbejdspladseridanskepengeinstitutter.Tilgengældersektorenikkeenigomenalternativmodel
bankskat
Stigende Skat koSter job
➼
FotosStigStasigogLisbethHolten
Finansnovember2010 23
23 år med lønsumsafgiften – skatteprocent
1987 1990 1997 2000 2011
4,75 8,55 8,71 9,13 10,5
Statens provenu af lønsumsafgiften 2006-10
2006 2007 2008 2009 2010 2011
Beskatningiprocentaf
lønsummen
9,13 9,13 9,13 9,13 9,13 10,5
Skatteprovenuafløn-
sumsafgiftifinansiel
sektor,mia.kr.
2,71 2,87 3,04 3,17 3,24 3,81
Anm.:Kursivindikererskøn.
Kilde:Skatteministeriet,FinanstilsynetogFinansforbundetsberegninger.
12,6Råstofindvinding
14,5Industri
3,2Byggeoganlæg
13,5Handel
7,4Transport4,1Information
ogkommunikation
27,6Finansiering
ogforsikring
17,1Andet
lønSumSafgift
› En række erhverv, der er fritaget for moms, be-taler en afgift af den samlede lønsum for virk-somheden. Det gælder for eksempel tandlæger, fysioterapeuter, rejsebureauer, avissalg, lotteri – samt banker og forsikringsvirksomheder. De fi-nansielle virksomheder betaler den højeste løn-sumsafgift på 9,13 procent, der netop er hævet til 10,5.
› Danmark og Frankrig er de eneste lande i EU, der opkræver lønsumsafgift.
folketingSpolitikeren
Lønsumsafgiften er ikke den mest hensigtsmæssige måde at beskatte den finansielle sektor på, sagde Margrethe Vestager, formand for Radikale Venstre, på Finansforbundets landsmøde i september. Margre-the Vestager foreslog skatten på arbejde sænket og til gengæld øget på ressourceforbruget ud fra devi-sen ”en fair og rimelig beskatning”.
”Skatten skal ikke være baseret på antal medarbejde-re, men på virksomhedens styrke”, sagde hun.
De samlede selskabsskatter fordelt på sektorer i procent
24 Finansnovember2010
bankskat
som er et problem. Men hele tiden er det en balancegang,
understregerJesperRangvid:
”Denfinansiellesektorharenvigtigfunktionisamfundet,
hvilkettalerforikkeatbeskatteforhårdt.Pådenandenside
er det også rigtigt, at går det galt i finanssektoren, gør det
rigtigondt“.
I Danmark indgår lønsumsafgiften til dækning af statens
udgifter og er for nylig blevet forhøjet med en halv milliard
kronerårligtforatfinansierelempelsenaflandbrugsskatterne.
Dedanskebankerbetalerårligt3,8milliarderkronerilønsums-
afgiftogderudoverenselskabsskatpå25procent.
imod al skatSelskabsskattenerdenindkomstskat,somselskaberpålignes
afderesoverskud.Finanssektorenbetalermereendenfjerde-
del af de samlede selskabsskatter i Danmark. Beløbet ligger
typiskpå15milliarderkroner.Deterrigtigtmeget,isærseti
forholdtilatheledenfinansiellesektor,bådebankogforsik-
ring, kun repræsenterer syvprocent af den samlede private
lønsum,forklarercheføkonomiFinansrådetNielsStormSten-
bæk:
”Alskatpåbalanceogtransaktionsskat,oghvadmanellers
kunnefindepå,ervimodstandereaf.Vihardetogsåsådan,at
det næsten er et fedt, om du sætter skat på balancen eller
lønsummen”,sigerhanoguddyber:
”Hvis man lægger en skat på balancen, er det med til at
fjerneegenkapitalfrabranchen,fordiderkanbliveførtmindre
overskud over hvert eneste år, og hvis man får et mindre
overførtoverskudtilegenkapitalen,betyderdet,atbankerne
bliver dårligere polstrede. Men en skat på balancen vil også
betyde færre arbejdspladser i sektoren, fordi bankerne vil
reducereomkostningerneoghæverenteroggebyrer,somer
med til at dæmpe efterspørgslen efter finansielle tjeneste-
ydelser“,sigerNielsStormStenbæk.
Idetiår,hvorlønsumsafgiftenharliggetpå9,13procent,
er skatteprovenuet vokset, fordi der er blevet ansat flere i
finanssektoren:
”Spørgsmåleter,omsektorenikkevillehaveværetendnu
større, hvis vi ikke havde haft lønsumsafgiften. Lønsumsaf-
giftenharmåskenokgjort,atdenteknologiskeudviklingher
ergåetlidtstærkereidanskebanker,mensamletsetharden
bestemtværethæmmendeforkonkurrenceevnen“,sigerNiels
Storm Stenbæk, der også har regnet ud, at hvis provenuet
stigermed750millionerkroner,vildetkostecirka650job.n
”aL skat på baLance og
transaktionsskat, og hvad
man eLLers kunne finde på,
er vi modstandere af“, siger
nieLs storm stenbæk,
cheføkonomi i finansrådet.
”den finansieLLe sektor
har en vigtig funktion i
samfundet, hviLket taLer
for ikke at beskatte for
hårdt“, mener professor
jesper rangvid
"det er væsentLigt for
os, at virksomheden ikke
tvinges tiL at reducere
i antaLLet af medarbej-
dere“, siger kent petersen,
formand for finans-
forbundet
➼
Vi er alt det, der sker mellem købt og betalt.PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets.
Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsammen til Nets, mens datterselskabet Teller fremover fokuserer på aktiviteter, der vedrører indløsning af internationale betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder.
PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår hurtigt, umærkeligt og sikkert.
Millioner af daglige transaktioner.Og det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfi net fysiske netværk, der lynhurtigt fl ytter penge og informationer digitalt. Og et omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og transaktioner foregår – mellem private og forretninger, mellem borgere og det off entlige og virksomheder imellem.
Fusionerer med stærke, norske BBS.Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS fusioneret
med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den voksende internationale konkurrence.
Vokser for at sikre kontinuiteten.Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde din virksomhed trygge, eff ektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på www.nets.eu
Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller – et selskab i Nets.
Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Konog norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsae betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæ
2673_NETS_ANN_230x297_F2_POSE_DK_SG.indd 1 29/09/10 09.51
26 Finansnovember2010
risikostyring
IbegyndelsenafåretfikPeterRostrup-Nielsendenopgaveat
samleetteam,derskalændreDanskeBanksrisikoprofil.Det
varstartskuddetpå,hvaddersidenharværeténlangspurt:
DanskeBankstodsvækketefterfinanskrisen,ogholdet,der
skullearbejdemedatfåbankengennemkrisenogklartilet
forandretbanklandskab,skullesamleshurtigstmuligt.
”Arbejdetdrejersigbasaltsetomatdragekonklusionerne
for bankens risikostyring oven på finanskrisen”, siger Peter
Rostrup-Nielsen,en44-årigbankmandmedenfortid ikon-
cernensøkonomiafdeling.
Han er udset til at stå i spidsen for holdet, der skal føre
banken gennem en forandringsproces efter finanskrisen. Et
arbejde,derindebærer,athansholdskalhåndterebossernei
koncernensmangeafdelinger–folk,derofteerabsoluteks-
perterpåderesområde.
PeterRostrup-Nielsenharnuhåndplukketsitteam.Derer
blevetrekrutteret10topfolkfraudlandet,fradanskekonkur-
renteroginterntiorganisationen.Menalenedengennemsnit-
ligeanciennitetpåholdet,mellemtreogfiremåneder,fortæl-
ler en historie om, at holdet ikke repræsenterer den gamle
gardeiDanskeBank.
Deterethold,derersamletforatkunneudfordrenogetaf
den gamle visdom i organisationen. Det er et hold, der skal
kunnematchedestørsteogmesterfarneiorganisationen.
Holdetermereatbetragtesometrejsehold,derskalbesøge
indsatsområderidenudvikling,somden22.000mandstore
organisation bevæger sig ud i på risikoområdet. Og til dét
arbejdeerderblevetudvalgtkompetentebankfolkijakkesæt,
derkanmatchedeafdelinger,dekommerudtiliorganisatio-
nen,mensomogså–ogmåskevigtigstafalt–kansamar-
bejdeogskabeenatmosfæreafrespektfuldforandring.
skærpede krav fra myndighederneMenselvomforandringensvindeikkelængereerenorkan,der
blæseraltomkuld,mensnarereenbehageligbrise,såerder
ingentvivlom,atarbejdetvilforandreDanmarksstørstebank.
”Jegtror,atdeflesteefterkrisenharenforståelsefor,at
tingenevilændresig”,lyderdetnøgterntfraRostrup-Nielsen
selv.
Selv er han overbevist om, at forandringerne er meget
mere end blot en kosmetisk ændring af nogle få nøgletal i
regnskaberne.Finanskrisenharbetydet,atbankernenubliver
stilletoverforskærpedemyndighedskrav.Deterselveban-
kernes rolle i samfundet, der står til en overhaling oven på
finanskrisen.
”Detvilændredenmåde,bankernevilskullearbejdepå i
fremtiden”,sigerPeterRostrup-Nielsenmedreferencetilde
regler, der blev vedtaget i den såkaldte Basel-komité i sep-
tember. Basel-komitéen er en samling af 27 toneangivende
landeindenforfinans.
dyrere at låne penge udHøvdingenemødesogaftaler spillereglernepådefinansielle
markeder. Iudspilletfraseptemberkomdefremtil,atban-
AfStephanAlsman,freelancejournalistIllustration:MikkelHensselFotoLisbethHolten
FinansertagetpåarbejdemeddeninderkredsiDanskeBank,derharfåettilopgaveatformebankentillandskabetefterfinanskrisen.Deterenopgave,dervilændrebankensrolleidendanskeøkonomi,ogarbejdeteralleredegodtigang
intet er Som det var før
➼
Finansnovember2010 27
28 Finansnovember2010
risikostyring
kernenuskalholdelangtmerelikviditetogkapitalireserve–
enudvikling,somDanskeBankdogalleredeharbegyndtfor
længst.
Hanpegerpå,atderegler,dererpåvej,vilrokkeveddetmest
fundamentaleibankernesforretning.
”Hvismankiggerpåtoafdeelementærefunktioner,som
banker i dag varetager, nemlig at omdanne korte indlån til
langeudlånogtagerisikovedatlånetilprojekter–beggede
to ting vil blive dyrere for både kunder og banker under de
kommenderegler”,sigerPeterRostrup-Nielsen:
”Nårbankernenuernødttilatholdepåmerelikviditet,vil
detgøredetdyrereatlåneud”.
IfølgePeterRostrup-Nielsenerdetlidtafetironiskforhold,
atderegler,derblevhamretudiBasel,vilrammedendanske
bankstrukturrelativthårdereenddelande,hvorstørstedelen
af den finansielle krise egentlig begyndte; England og USA.
Dendanskefinansieringsstrukturernemligilangthøjeregrad
byggetopombanker,derfinansierererhvervslivet.
”Viharjo,imodsætningtilforeksempelUSA,ikketradition
foratskaffefundingviakapitalmarkederne.Detharbankerne
tagetsigafherhjemme.Spørgsmåleterså,omvinuvilbevæge
osmereovermodenamerikanskmodel,hvordestoreselska-
bervilfundesigpåkapitalmarkederne.Viharjoalleredeset,at
eksempelvis Mærsk foretog en obligationsudstedelse, da de
sidstskullebrugekapital”,sigerPeterRostrup-Nielsenogpeger
på,atdetskaberenoverordnetovervejelseiforholdtildenhelt
særligestruktur,somdetdanskeerhvervslivhar.
Hererdetnemligdemangesmåvirksomheder,derdominerer.
”Deteretåbentspørgsmål,hvaddetvilbetydefordemin-
dre virksomheders muligheder. De har slet ikke navnet og
størrelsentilatrejsekapitalgennemobligationsudstedelse,og
muligvisbliverdetsådan,atdefinansierersigkortere,altsålån
medkortereløbetid,foratsparepenge”,sigerRostrup-Niel-
sen,derpegerpå,atselvomudviklingenskeriforlængelseaf
denyeregler iBasel III,såerdertaleomenflydendeover-
gang.
sørge for, at risiko bliver styretArbejdet med at flytte organisationen er et længere træk.
Risikoholdetudpegerfokusområder,tagerudtilafdelingenog
forelægger,hvaddeser,derskallavesom.
”Her er den kunstneriske udførelse af største vigtighed.
Fordiviisagensnaturaltidvilskullebevægeosindpåandres
hjemmebane,hvordem,viskaltalemedomændringer,joofte
harmeredetaljeretviden.Arbejdetvilderforhavedenudfor-
dringindbygget,atviskalværebestemte,mensmilende”.
Densmilendeattitudeerogsåenkonsekvensaf,atholdet
ikkesiddermeddetdagligeansvarforrisikostyringen.Afde-
lingenskalmedandreordreformerebankenudenathaveet
konkretansvarsområde.
”Viskalikkestyrerisiko,menviskalsørgefor,atrisikobli-
verstyret”,somhanselvbeskriverdet.
tæt kontakt til andre bankerHeltalenestårholdetdogikke.Faktiskerdetsådan,atDanske
Banksrisikogruppeofteharpeersiandreafdestorebanker.
ForforandringererikkebegrænsettilDanskeBank.Dekom-
mersomenfølgeafdeninternationalefinanskriseogpåvirker
helefinanssektoreniDanmark.Derforerdetvedflerelejlighe-
dersket,atrisikoholdetfraDanskeBankharslåetsigsammen
peter rostrup nieLsen:
”jeg tror, at de fLeste
efter krisen har en for-
ståeLse for, at tingene
viL ændre sig“
➼
Finansnovember2010 29
Invester din skat i et grønt investeringsprojekt med høj sikkerhed og
godt afkast.
Difko udbyder nu K/S Difko Zerre II som et 10-mandsprojekt med fordelag-
tige skattefordele og gunstig projekt finansiering uden hæftelse.
Invester i 10% af projektet og få et skattefradrag på 766.000 kr. i 2010
samt et godt og sikkert afkast. Indbetal 775.000 kr. i år og allerede efter
3 år, kan din investering være tilbagebetalt.
Projektet bygger på Difkos mange års erfaring, kompetencer og viden om-
kring markedet inden for vedvarende energi.
Læs mere og bestil prospektet på www.difko.dk eller kontakt salgschef
Finn Blaavand ([email protected]) på telefon 20 44 53 59.
Stor SIkkerhed I tySk Solprojekt
ww
w.difk
o.dk
medderisikoansvarligefraandrebankerogrejstudiverden
foratslåpåtrommefordendanskebankmodel.Detersketi
Bruxelles,LondonogUSA.
SenesttogDanskeBanksrisikoholdtilNewYorksammen
medNykreditforatforklareamerikanskebeslutningstagerei
FederalReserve,hvorvigtigtdeter,atdendanskerealkredit-
modelbliverbevaret.
”Lobbyisme klinger ikke så godt i Danmark, men altså, vi
taler ihvertfaldvarmtfordendanskemodel”, lyderdetfra
PerRostrup-Nielsen.
Hvisdetlyder,somommegetafarbejdetiDanskeBanksrisi-
koafdelinghandleromatkunnetale,såerdet ikkeheltfor-
kert.PeterRostrup-Nielsenoghanskollegerskalkunnetale
bankenssagudadtilogtalebankensfremtidindadtil.
”Isidsteendeerdetmegetsværtatmåle,hvornårvigøret
godtstykkearbejde.Påsammetidsomatderikkemåvære
nogentvivlom,atviskalgøreenforskel.Isinessenshandler
detvelom,atledelsenskalkunnesovebedreomnatten.Men
nej, jegbegynder ikkearbejdsdagenmedatspørgeledelsen,
omdeharsovetgodt”.n
”spørgsmåLet er så, om vi nu viL bevæge os mere over mod en
amerikansk modeL, hvor de store seLskaber viL funde sig på kapitaL-
markederne. vi har jo aLLerede set, at eksempeLvis mærsk foretog
en obLigations udstedeLse, da de sidst skuLLe bruge kapitaL“
PeterRostrup-Nielsen,SeniorVicePresidentiDanskeBank
➼
30 Finansnovember2010
risikostyring
PåbeggesiderafAtlantenarbejdesdermednyereglerforden
finansiellesektor.Menselvomderertaleomregionaletiltag,
såkandeallepåvirkebranchen.Dethængersammenmed,at
fundingenforbankererinternational,ogietmarked,hvorde
mest sikrebanker kan fådebedstevilkår for funding, så vil
selvmegetstrammeregelsætdriveudviklingenibranchen.
”Reglerne,sammenmedetmarked,dergenerelterfoku-
seretpåstørrefinansiellestødpuder,skabermomentumforen
nymarkedsstandardibankerne”,lyderdetfraPeterRostrup-
Nielsen.
bankernes egen reform – basel iiiBankernesfinansiellestødpuderiformafsåkaldttier1kapital,
derer straks tilgængeligkapital, skal samletoppå syvpro-
cent.Desudenerderplaneromatindføregrænserfor,hvor
megetrisikobankernekanpåtagesig.Deteretområde,der
pådragersigsærligopmærksomhediDanmark,fordidetkan
havestorbetydningfor,hvormegetdanskebankerkaninve-
stereirealkredit.Detblivernemligintenstdiskuterethvorrisi-
kablerealkreditobligationerer,ogdermedhvormangeobliga-
tionerdermåindregnesibankernesregnskaber.
Desuden vil Basel III tvinge banker til at spare op i gode
tider, så de er bedre polstrede, når krisen rammer. Basel III
planlæggesatblivegodtagetpåG20inovember,mengrad-
vistindførtheltfremtil2018.
eu’s nye finanstilsynKriseniGrækenlandgjordedetklart,atEUogsåharbrugfor
nyestandarder.EU’sfinansministrelavedeimajennødfondfor
euroen,derkostede750milliardereuro.Samtidigblevpresset
øgetforatkommemedetudspilforenoverordnetreformaf
denfinansiellesektor.
I september godkendte EU dannelsen af en overnational
overvågningsenhedfordenfinansiellesektor.Tilsynsmyndig-
heden,dervilværeiforlængelseafDenEuropæiskeCentral-
bank,vil fåautoritetovernationale tilsynsmyndighedersom
eksempelvis Finanstilsynet. Banker, forsikringsselskaber og
trading får hver deres overvågningsenhed. Desuden vil der
væreenoverordnetmyndighedforsystemiskrisiko.Detnye
europæisketilsynvilbegynde i2011ogsigtermodatblive
katalysatorforlovgivningindenforaltligefrabonusordninger
ogderivatertilreglerforshort-selling,dervarmedvirkendetil
kriseniGrækenland.
usa’s Wall street-reformI juni gjorde præsident Obama Chris Dodd og Bernie Franks
reform til lov. Det er den største lovmæssige ændring for
finansindustriensidenDenStoreDepression.
I loven bliver der sigtet mod finansiel stabilitet ved at
strømlinedefinansielletilsynsmyndighederogopretteetnyt
agentur,derskalmonitoreresystemiskrisiko.
Desudenbliverdersigtetmodatmuliggøre,atstorefinan-
sielle koncerner kan gå bankerot, uden at det påvirker hele
systemet.Indenfordenæste10årskalderoprettesenfund
tilnetopdetformål.Detskalsætteenstopperforproblemet
medtoobigtofail,hvornoglekoncernererforstoretilatgå
konkurs.
Kompliceredefinansielleproduktersomderivater,dertidli-
gereikkeharværetovervåget,skalnuhandlespåenofficiel
markedsplads.Desudenvillovenopretteetfinansieltforbru-
gerinstitutogregulereforsikringoghedgefonde.
DesudenerTheVolckerRuleblevet implementeret, hvor
bankernestradingskaladskillesfraderesrådgivningsvirksom-
hed.n
Internationallovgivningvilpåvirkedanskebanker
AfStephanAlsman,freelancejournalist
regler på vejnye
➼
Markedsforståelse og makroøkonomi E-learning-kurset giver dig inspiration til rådgivningen om de sammenhænge, der driver de finansielle markeder.
Portefølje Kundens risikoprofil er fastlagt, men hvordan får kunden forståelse for, hvorfor dit investeringsforslag er, som det er?
E-learning-kurset klæder dig på med metoder og ideer til, hvordan du bedst skaber forståelse for investeringsforslaget.
Klik ind på www.finansudd.dk
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 110 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
TO NYE E-LEARNING-KURSER PÅ INVESTERINGSOMRÅDET
32 Finansnovember2010
LautaroValdespå treårermedsinmor i banken,
menhanstårhverken i køellerpå tæer forat se,
hvadderforegårpådenandensideafenskranke.
Lautaro er i fuld gang med at bygge et tårn af
Duplo-klodser.Ligeindtildetbliverkedeligt,oghan
opdager,atvenindenMaluMartenser igangmed
attegne.Detvilhanogså.Ligenu!
”Duskalførstligeryddeklodserneop“,formaner
ElkeHornuf.
Hun er pædagog og ansat af Deutsche Bank i
filialenQ110iBerlinienslagsminibørnehave.Ban-
kenerenfremtidsbank,hvordentyskebankgigant
afprøvernyetiltag.
Dabankenstartedeopforfemårsiden,vardet
hovedsageligtforatfindeudaf,hvordanmanigen
kunne genskabe de personlige relationer, som var
gået tabt, fordi kunderne i stadig højere grad kun
brugtenetbanken.
”Det personlige møde med kunderne er vigtigt
foros.Detopbyggertillidtilossombank,ogdeter
blevet ekstra vigtigt efter finanskrisen“, fortæller
filialdirektørIraHoll.
Hunharværetmedfrastartenogharsetadskil-
ligeafQ110’stiltagbredesigilokalefilialer.Størst
succesharderværetmedcaféen,sommannukan
findeialleDeutscheBanksfilialer.Deterienmeget
mindre skala end denne på forretningsgaden Frie-
drichstrasse, hvor der er eget køkken og plads til
cirka60gæster.
ToafdemidagermødrenetilLautaroogMalu.
Dekommerher fasthverugetil caffe latteogen
afslappende time sidst på eftermiddagen. De er
kommetherfast ioveretår,ogdenyder,atbør-
nenekanlegeunderopsyn.
Ingenafdemerkunderibanken,mendetgørikke
nogetifølgeIraHoll:
”Debliverkunderiløbetafetårstid–ellerogså
åbnerdeenkontotilbørnene”“,smilerfilialdirektø-
ren,derdogunderstreger,atderikkeernogen,der
presserdemtilatblivekunder.
”Selvomdetikkelignerenbank,såvildetværei
bevidstheden,ogendagvildesøgeområdhosos“,
siger Ira Holl, der vurderer, at cirka 70 procent af
brugerneafdetpædagogisketilbud–KidsCorner
–erkunder.
kager og rock, men ikke noget stødende”Helloooo Kitty. Det er helloooo Kitty“, lyder det
frydefuldtfradetcirka20kvadratmeteraflukkede
KidsCorner,hvorMaluervedattegne.
Påsærligedagekanhunogdeigennemsnit20
andre børn, der bliver passet i løbet af en dag,
eksempelvisspilleguitarellerudstoppederesegen
bamse.Detsidsteerendelafetbritisktema,som
bankenvilhaveomkringjuletid,hvordeharstorma-
gasinetHarrodssomsamarbejdspartner.Hervilder
bliveserveretfiveo’clockteafordevoksnekunder,
mensbørnenekanlavederesegnejulekager.
Julekagerneskallavesietkøkkenvedindgangen,
hvorderiøjeblikketsælgescd’er,T-shirtogandet
merchandise for de kunstnere, der er i stald hos
Universal Music, som er samarbejdspartner for
banken idettekvartal.Musiktemaeterunderstre-
getmeddæmpetrockmusikogensnurrendedisko-
kugle.Altialtfylderselvebankenkun20procentaf
detsamledearealpå1.100kvadratmeter.
Kandetikkebliveformegetogforlangtvækfra,
hvaddetegentligdrejersigom?
”Nej!Viernødt til at tænke innovativt“, svarer Ira
Hollresolutogtilføjersåmedetlillesmil.
”Menvi skal selvfølgelighuskepå,atDeutsche
Bankerenkonservativbank,såduvilaldrigse,atvi
indgår et samarbejde om at sælge noget, som vil
stødevoreskunder“.
Lange åbningstider og uformelle rammerCafeen,børnehjørnetogdenspragledebutik, som
fylderentredjedelafbanken,harvistsigatfaldei
kundernessmag.Debliverigennemsnit30minut-
teribankenmod15minutterideandrelokalafde-
linger. Og Ira Holl arbejder på, at de bliver endnu
længeretid.
Nogleafdem,sombankenappellererallermest
til,erungeinnovativeselvstændige.
”Deholderafdeuformellerammer.Atmankan
mødes icaféenogsnakkebank–ogatmanogså
kangøredet,efteratbørnehavener lukket“,siger
IraHoll.
Åbningstiderneibankenerogsåforlængetmed
totimertilklokken20allehverdageundtagenons-
dag. Desuden er der også åbent om lørdagen, og
derskerdet,atisærerhvervskundernesbørnbliver
passethosElkeHornufioptilto-tretimer.
”Viharendnuikkeåbentbemandedebørnehjør-
nersomdetteiandrefilialer,menovervejeratgøre
detdesteder,hvorderkommermangeerhvervs-
kunder“,fortællerIraHoll.
Tilbage i børnehjørnet på Friedrichstrasse får
Malulidtatdrikke.Hunkommerhersåofte,attje-
neren Marcus ved, at den lille pige elsker mælke-
skum,såhanlavergerneenkoptilhende–hunkan
joværeenfremtidigDeutscheBank-kunde.n
IDeutscheBanksfremtidsfilial,Q110,kankunderneordnebankforretningerneoverengedeostsalat,mens en pædagog passer børnene. Det handler om at få personlig kontakt til såvel nye somnuværendekunder,menogsåomatgenetablerekundernestillidtilbankenefterfinanskrisen
AfLeneVendelbo,freelancejournalistFotosDeutcheBank
fremtidens bank
helloooo kitty!
Finansnovember2010 33
› HVorfor naVnet Q110?
banken Q110 er opkaLdt efter
det kvarter, den Ligger i berLin.
› farVel skriVebord:
i 270 af deutsche banks 770
fiLiaLer har man smidt skranken
ud. i stedet for står rådgiverne
op og taLer med kunden ud fra
en fæLLes fLadskærm. pLanen er,
at aLLe LokaL afdeLinger med
tiden skaL føLge med.
› kunden
Vælger omgiVelserne:
den bLøde sofa, den seriøse
LæderstoL eLLer måske den
gennemsigtige pLasticstoL
præsenteret i orange dæmpet
Lys? kunden væLger det møde-
LokaLe, som han har det mest
behageLigt med.
› kaffe og kage:
hjemmets dagLigstue er bLevet en
deL af aLLe fiLiaLer – noget, især
de æLdre kunder sætter pris på.
LæS mERE på www.q110. DE
34 Finansnovember2010
TEmA: KOmpETEnCEUDViKLing
gå efter
guldetUdviklingafdinefærdighederogforøgelseafdinvidenermedtilatsikredinmarkedsværdisomarbejdskraftidenfinansiellesektor.Derforerdetdumtikkeatudnyttedemulighederforefteruddannelseogkompetenceudvikling,somdublivertilbudtellerharrettil
Foto:JasperCarlberg
34 Finansnovember2010
➼
➼
Finansnovember2010 35
36 Finansnovember2010
tema: kompetenceudvikLing
”Deterivirkelighedendet,visælger.Deterdenmåde,vidri-
verforretningpå“,sigerunderdirektørLarsMalmberg,Danske
Bank,nårhanskalindkredse,hvadkompetenceer.
”Ultimativt handler det om at være dygtigere end vores
konkurrenter.Viskaloplevesmerekompetenteendalleandre
imarkedet”.
Ogdenholdninggårigenblandtandrepersonaleansvarlige.
”Voreseksistensgrundlager,atviharenvidenogkanjonglere
rundtmeddenvidenanderledesendkunden.Deterdet,kun-
den betaler for“, siger personalechef Niels Gregers Hansen,
Nordea.
”Kompetence. Det er der ikke noget, der kan erstatte“,
sigerHR-direktørKnudNørbo,JyskeBank.
På den baggrund er kompetence heller ikke noget, virk-
somhederneifølgeegneoplysningerharsparetpåsomreak-
tionpåkrisen.Mendertegnersigentendenstil,atspektretaf
kurser,medarbejdernefåracceptaf,erblevetsnævretind.
det skal betale sig”Vierblevetmerespidsepåkompetenceudviklingijobbet,og
vi er blevet mere fokuserede på, hvad afkastet er. Vi er en
kommercielvirksomhed,derskaltjenepengetilaktionærerne.
Ienverdenunderhastigforandringerdetikkeminopgaveat
sikre, at folk har kompetencer i en eller anden hypotetisk
fremtid.Virksomhedsbetaltuddannelseskalprimærtbrugesi
detjob,duharherognu“,sigerLarsMalmberg.
”Palettenerstilletentandskarpere“,sigerNielsGregersHan-
sen.
Talpå,hvormegetvirksomhedernebrugerpåatuddanne
medarbejderne, er der ingen virksomheder, der vil eller kan
oplyse, da det er et stort sammensurium af eksterne og
interne kurser, sidemandsoplæring, e-learning med mere.
Menderertaleommilliarderforsektorensomhelhed.
Helearbejdetmedkompetenceudviklingerprofessionaliseret
og systematiseret voldsomt inden for de senere år. Ethvert
pengeinstitutmedrespektforsigselvharsystemertilkom-
petenceafklaring,kompetenceudviklingogevaluering.
”Dererkommetetmegettætlinktilforretningsstrategien.
Uddannelsernebliverdirekterelaterettil,hvorvibevægeros
henforretningsmæssigt.Vigørosklart,hvaddetkræveraf
medarbejderne,hvisviskal lykkes,ogtilrettelæggerkompe-
tenceudviklingerderefter“,sigerLarsMalmberg.
tråd til hverdagenDerforerkompetenceudviklingblevetenvigtigdelaf leder-
rollen,somledernevurderespå.
IdeårligemedarbejdertilfredshedsundersøgelseriDanske
Bank skal medarbejderne for eksempel vurdere lederen på
evnertilatindgåklareaftaleromkompetenceudvikling,gen-
nemførelseogefterfølgendeatgivepassendeudfordringer,så
uddannelsenbliveranvendt.
”Deteretheltmindset,derskalmasseresind.Medarbejderne
skalopleve,atdererderetterammerforlæringihverdagen,
ogdetskalikkeværesådan,atman’bliverramtafvirkelighe-
den’,nårmanharværetpåkursus.Derskalaltidværeenrød
trådtilhverdagen.Størrekompetenceskalgivebedreresulta-
ter.Herognu“,sigerLarsMalmberg.
”Detskalføretilnoget.Detskalikkebareværeindkapslet
træning”,sigerNielsGregersHansen.
myte: de gamle gider ikkeIngenafdeadspurgtekangenkendeudsagnetom,atdeældre
ikkeorkeratuddannesig.
”Deterenmyte“,ervurderingen.
”Tværtimod oplever jeg, at de synes, at vi bruger for
mangepengepådeyngrekollegersuddannelse.Mendeterjo
Markedetsdygtigstemedarbejdereernutidenskonkurrenceparameteridenfinansiellesektor,lydervurderingenfraDanskeDank,NordeaogJyskeBank
[email protected]:MichaelBoRasmussenogLeneEsthave
medarbejderneS viden er altafgørende
➼
Finansnovember2010 37
DortheGuldagerThygesen,23år,blevfærdigsomeleviSparNordsid-
stesommer.Mendermedvardetikkeslutmeduddannelse.Tværtimod
begyndteudfordringernenuforalvor.
Selvhavdehunluftet,aterhvervdakunneværespændende,ogathun
på sigt bedst kunne se sig selv gå i den retning. Hendes chefer tog
hendepåordet,isammeøjeblikhunhavdeafsluttetsinelevuddannelse,
ogtilbødhendeenstillingsomerhvervstrainee.
SånutagerDortheGuldagerThygesenbådeakademiuddannelsen,
som nærmest er blevet et must for alle, der vil være rådgivere, og
yderligereerhvervsuddannelsen,somogsåkræversitmedbådeinterne
ogeksternekurser.
”Jegvilledalyve,hvisjegsagde,atdetikkevarhårdt.Bareakademi-
uddannelsenkræveromkring14timeromugentillektierogopgaver.
Mendeterogsårigtigsjovt.Mederhvervskundernefårmanenchance
foratkommeindpåflereaspekter,ogmankommerdybereindienga-
gementerne“,sigerDortheGuldagerThygesen.
UdoverdemeretraditionelleuddannelsesforløbharDortheGuld-
agerThygesenogsåenmentor,somskalfølgehendegennemheletrai-
neeuddannelsen.Istartenfulgtehunmedihanssager,menefteretår
som trainee har hun nu fået sin egen kundeportefølje af mindre
erhvervsvirksomhedersomhåndværkere,butikkerm.m.
Kvartalsvisafstemmerdeforventningerogmål,ognårtraineeforlø-
bet er afsluttet, er Dorthe Guldager Thygesen klar til de større
erhvervsengagementer.
Akademiuddannelsensvarertil1.delafHD.Oghvadmed2.del?
”Jegharlidtenidéom,atjegligesågodtkanfortsættemedden,
nårnujegerigangogkanlideatuddannemig.Menladosnuse.Mulig-
hedenerderihvertfald,ogvirksomhedenbakkermigop“./ET
fuld fart frem
dorthe guLdager
thygesen, erhvervs-
trainee, spar nord
sundfornuft,atmanpostermestuddannelsepå,derhvorder
erdestørstegab,ogaltandetligeergabenejoheldigvisikke
blandtdeerfarnemedarbejdere.Deterpræcissomidetdan-
skesundhedsvæsen:Akutteoperationergårførskønhedsop-
erationerne“,sigerNielsGregersHansen.
”Dererdamppåkedlenhelevejenrundt.Måskedukkerde
ældreikkesåmegetoppåorganiseredekursusforløb,mender
erjomangemåderattilegnesignyvidenpå.Formigermålet
ikke,hvormangekursusdagedehar.Baredeerajour,ogreali-
tetener,atdefølgerglimrendemed“,sigerKnudNørbo.
Læring sprænger grænserNetopdealsidigemåderatholdesigajourpåerifølgedekom-
petenceansvarligenogetafdet,dermestmarkantvilpræge
fremtidenskompetenceudvikling.
”Vivilsemereogmerelæringpåforskelligeplatforme.Det
kan være i Facebook-lignende netværk. Det kan være over
mobiltelefonen. Der vil komme endnu flere ’communities of
practise’,hvorgrupperpåtværsaforganisationenudveksler
videnogerfaring.Deungegiderikkekunsiddefleredagepå
kursus“,vurdererLarsMalmbergogfortællerom,hvordanen
afbankensregnearkseksperterhavdeetproblem,somingen
hverken i banken eller i Danmark kunne hjælpe ham med.
Hjælpenfikhanafsitglobale”regnearksnetværk“,hvorderpå
fåminutterindløbsvarfraParaguay,PakistanogTyskland.
Hvorfremtidenskompetenceudviklingindholdsmæssigtvil
bevægesighen,ermereusikkert.MenNielsGregersHansen
fraNordeavoveretbud.
”Vi vil se en dybere specialisering, hvor hele fagområdet
bliver stadig mere komplekst med konstante ændringer af
skatteregleroginternationalregulering.Deterdetenespor.
Det andet, mindst lige så vigtige, er et ledelsesmæssigt
spor,hvorder ikkeerfacitlister,derkanbruges i langtidad➼
38 Finansnovember2010
tema: kompetenceudvikLing
Su bør debattere uddannelSe
”Virksomhederneskaltænkesigmeget
godtom,nårdeanlæggeren’konsum-
agtig’ betragtning på kompetenceud-
vikling.Detkan skadeen sektorvold-
somt, hvis den enkelte virksomhed
tænker egoistisk på egne interesser i
stedetforattagehensyntilhelesekto-
rens ve og vel. Og hvis alle anlægger
denbrede,fremsynedevinkel,erderjo
hellerikkenogetproblemfordenvirk-
somhed,derharuddannetsinemedar-
bejderesågodt,atdeharenhøjmar-
kedsværdi og flytter sig ud af virk-
somheden”, siger institutleder og
specialist i arbejdsmarkedsuddannelser
MortenLassen,AalborgUniversitet.
”Det giver udvikling og fleksibilitet, og
vigtigst giver det gladere, mere til-
fredseogmeremotiveredemedarbej-
dere, hvisde selv får lov til atpåvirke
forløbogindhold”,understregerhan.
Han opfordrer til, at man også tager
problemstillingerneopisamarbejdsud-
valgene.
”HerskalB-sidenargumentereforden
brede tilgang. Ikke mindst fordi den
enkeltemedarbejderkanfølesigklemt,
krævende og på tværs, hvis vedkom-
mendevilnogetandet.Isærienkrise-
tid, hvor der er travlt og måske bliver
fyretkolleger.Detskalværeenkollek-
tivmarkering,sådenenkelte ikkeselv
skalståmedansvaretogbyrden”./ETn
”større kompetence skaL give
bedre resuLtater. her og nu“
➼
underdirektørLarsMalmberg,DanskeBank
Finansnovember2010 39
gangen.Dervilheletidenkommenyeårgangemednyebehov,
der giver nye ledelsesmæssige udfordringer. Og en meget
vigtigudviklingerefterminvurdering, atkommende ledere
skallæreatkommemegettætterepådenenkeltemedarbej-
der.Viskalsimpelthenlæreathjælpefolkmedatprioritere.
Ellersgårdetgalt“.
Og så skal medarbejderne ifølge Niels Gregers Hansen
vænnesigafmed,atuddannelseudelukkendeerarbejdsgi-
vernesansvar.
”Kigbredere.Startforeksempelmedatgåtilengelskpå
aftenskole,selvomduikkeskalbrugedetiditjobherognu.
Måskekommerjegmedetrigtiglækkertjobtilbudtildigom
ethalvtår,hvorengelskeretkrav“.
jyske bank på verdenskortetDeinternekursusforløbiJyskeBankharfåetpoint,såmankan
tagedemmedsigienoffentliguddannelse.
JyskeBankharståetispidsenforenafgørendeinnovation
på uddannelsesfronten, i og med at alle bankens 32 interne
uddannelsesforløb på handelsskoleniveau er vurderet og til-
deltETCS-point(etfællesstandardisereteuropæiskpointsy-
stem, der anvendes på de enkelte fag i en uddannelse), så
virksomhedens interne uddannelse kan bruges i offentlige
uddannelsesforløb.Helevurderingenersketisamarbejdemed
IBC(InternationalBusinessCollege),Kolding,ogdeterførste
gang,derersketensåomfattendesystematiseringogvurde-
ringafenvirksomhedsinterneuddannelse.
”Målet er at sikre et stærkt samspil mellem private og
offentlige uddannelser, så vores medarbejdere slipper for
dobbeltuddannelse.Dekannunemmere–gennemen real-
kompetencevurdering–fåmeritpåoffentligeuddannelserog
byggeovenpådet,deharlærtpåvoresinterneforløb.Poin-
tene giver dokumentation for og kvantitative mål på, hvor
maner“,fortællerHR-direktørKnudNørbo,JyskeBank.
Næste trin er, at banken vil udvide systematiseringen til
kurser inden for investering, erhverv og regnskab på HD-
niveau.DetarbejdeergodtigangisamarbejdemedSyddansk
Universitet.n
I22århavdeHanneVad,50år,siddetsomprivatkunderådgiveriJyske
Bank,oghunvartætpåathaveværetude iabsolutallekrogeafde
økonomiskeudfordringer,familienDanmarkkunnekommeudfor.
”Jegmåindrømme,atdetvarbegyndtatbliveenkendeensformigt
og rutinepræget.Hverdagenbødpåbillån,boliglånogpension,ogpå
20.årvardetsmåtmedoverraskelserne“,sigerHanneVad.
”Pludselig opdagede jeg et opslag som erhvervskundetrainee i
Esbjerg, som pirrede min nysgerrighed. Men den indre monolog gik
straksigang.”Deterkunnogetforalledesmarteungefyrepå25år“,
sagdestemmen.Menjegvaristandtilatoverdøveden–måskefordi
jegetparårførhavdeværetpået”Stopop“-kursus,der,somnavnet
antyder,inspireredetilatstoppeop,mærkeefterogtænkesigom“.
Hunhandledehurtigt.Giktilsinchefomfredagen.Beggetænktesig
omiweekenden.Ogommandagenvardersvar:Traineestillingenerdin,
hvisdeterdet,duvirkeliggernevil.Ogdetvardet.
SåvarHanneVadpludseligigangmedettoårigtlæringsforløbmed
kurser,praktikierhvervsafdelingenm.m.
”Dervargodtnokmange,dervarmegetyngreendmig,påkurserne.
Menjeghavdeenfordel:erfaringen.Ogdeungevarrigtigsødeogsjove
atværesammenmed“,fortællerHanneVad.
Kunéngangoplevedehunikkerigtigtatkunnefølgemed.Detvar,
daklassenvariHamburg.
”Deungefestedeigennemtilkl.4ommorgenen.Jeggikisengkl.24”.
NustyrerHanneVadsinegenerhvervskundeportefølje,oghuneren
del af canvas-gruppen, der skal skaffe nye gode erhvervskunder i
bøgerne.
”Deterdetbedste,derersketimitarbejdslivimangeår.Jegelsker,
atdeteralsidigt,ogatdetgivermigchancenforatkommeudafban-
kenogsenyeaspekterafvirkeligheden”./ET
alder ingen hindring
hanne vad,
privatkunderådgiver,
jyske bank
➼
40 Finansnovember2010
”Det er alt for snævert og farligt for sektoren, hvis ikke de
uddannelsesansvarligeserlængereudifremtiden.Nårsekto-
renfårbehovformedarbejderemedandrekompetencer–for
eksempelmedarbejdere,derilangthøjeregradkansammen-
tænkeitogfinans,ogmedarbejdere,derkanskabenærhed,
fortrolighedogrelationerselvpådistancen–kanviikkebare
rekruttere eksternt“, siger Finansforbundets næstformand,
MichaelBudolfsen,oghenvisertilenprognose,derforudsiger,
atder i2019vilmangleover100.000danskeremedmel-
lem-ogvideregåendeuddannelse.
”Det er skræmmende, når der i en vidensbaseret sektor
somdenfinansielleersåkortetperspektivsomdet,dernogle
steder har bemægtiget sig virksomhedernes uddannelses-
politik.Ogdeterikkebareblevetkortsigtet.Deterogsåble-
vet meget mere virksomhedsorienteret og produktfikseret.
Måske ud fra en tankegang om, at man risikerer at hælde
videnpåmedarbejdere,dersåkanrendeovertilkonkurren-
ternemedden”.
For Michael Budolfsen er det vigtigt, at Finansforbundet
påtagersigdenrolleatsebredtpåsektorenstarvogkræve
kompetenceudvikling, der giver en dygtigere, mere fleksibel
ogmeremobilarbejdsstyrke.
omkostning eller investeringSpørgsmåleter,omuddannelseskalforståssomenomkost-
ningellersomeninvestering.
”Hvismananskafferetnytit-system,erderingenansvarlige
ledere,derville stille sig tilfredsmed,atdetblot imødekom
virksomhedensbehovidenallernærmestefremtid.Hvis ikke
investeringengavmening imindstfire-femår frem,villede
aldrigsmidepengeidet.Deterbeskæmmende,atlederneser
meget mere nærsynet på den vigtige menneskelige res-
source“,sigerMichaelBudolfsen.
Somdeternu,menerMichaelBudolfsen,atderlæggeset
meget stort ansvar over på den enkelte medarbejder for at
tagehåndomegenkompetenceudvikling.
”Medarbejderne er i forvejen i en presset arbejdsmæssig
situationogskalnuselvkræveuddannelse,sådeerparatetil
deforandringer,derkommer“.
Samtidigerderaltformange,derheltdropperuddannelse,
fordidereraltfortravltiafdelingerne.
”Sælgikkedigselvpåtravlhedensalter.Deterforståeligt,
mengørdudet,forsømmerduikkebaredinegenudviklingog
sætterdigikkebarepådenyderstegren.Dusætterdigpåden
gren,deralleredeerknækket”,lyderopfordringenogvurde-
ringenfraFinansforbundetsnæstformand.
pligt til uddannelseIdenforbindelsemenerhan,atderkunneovervejesendirekte
pligt til uddannelse i næste overenskomst. Ikke for at piske
medarbejderne,menforatgivedemetredskab,derkanbru-
gesitidermedsnæversynognutidsfiksering.
ForMichaelBudolfsen,næstformandiFinansforbundet,erdetenbekymrendeudvikling,nårshareholdertankegangensnigersigindiHR-afdelingerneoggørkompetenceudviklingtilnoget,derskalgiveafkastherognu
god uddannelSekræver udSyn
tema: kompetenceudvikLing
Finansnovember2010 41
Idethele tagetvil kompetenceudviklingkommetil at fylde
ved fremtidige overenskomster. Hvis det går, som mange
spår,erkompetenceudviklingikkenoget,derkanklarespåså
ogsåmangekursusdage.Detvilforegåherogder.Detvilske
overnettet igamelearning, i netværkogalmindelige-lear-
ning.10minutterher,40minutterderogmåskehalvanden
timeomaftenen,derhjemme.
Ledelsen skal afgive kontrol”Tekniskvildetkræve,atmangeflerevirksomhederlukkerop
forit-faciliteter,somdenuharspærretafsikkerhedsmæssige
grunde.Mennoksåvigtigtkræverdet,atlederneskalslippe
kontrollen,skalværeparatetilatsige ’fintnok,detstyrerdu
selv’,nårNielskommertotimersenere,fordihandiskuterede
fagligeproblemstillingermedsinnetværksgruppeaftenenfør“.
Samtidig med advarslerne om snæversyn opfordrer Mi-
chaelBudolfsentilsamarbejde.
”Finansforbundetharaltidhaftenstorrolleiudviklingenaf
sektorens uddannelser og har i den sammenhæng arbejdet
tætoggodtsammenmedFinansrådet.Nuerarbejdetmed
fremtidensuddannelserovergåettilFinanssektorensArbejds-
giverforening(FA),somjeghåber,viltagebolden.Uddannelse
erfællesgods.Deterikkealeneetmiddeltil,menogsåbetin-
gelseforatgiveaktionærerneafkast.Viharetfællesansvar
foratudvikledenhumanekapital“.n
certificering på trapperne
Lige nu holder mange uddannelsesansvarlige vejret og afventer, hvad arbej-det med certificering kommer til at betyde for sektorens uddannelser. Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen sidder med i udvalget, der skal rådgive Finanstilsynet omkring etablering og godkendelse af uddan-nelser. ”Certificeringen kommer helt sikkert senest i 2012, men det er min vurde-ring, at det bliver få af de almindelige rådgivere, der skal certificeres. Det bliver specialisterne, der rådgiver om de såkaldte ’røde produkter’ med høj risiko. Og det er vigtigt at understrege, at certificering ikke er en ansæt-telsesprøve. I Norge, hvor man indførte certificeringen i 2009, dumpede 70 procent på den første årgang. Det var ikke medarbejdernes fejl, men det udstillede de virksomheder, der ikke havde taget deres uddannelsesansvar alvorligt“. Og det siger sig selv, at man ikke skal rådgive i produkter, man ikke selv har forstået. Derfor ser Michael Budolfsen frem til en certificering, der kan sikre, at medarbejderne har forudsætningerne for at yde den gode rådgivning, som kunden har glæde af, og medarbejderen har det godt med.
”sæLg ikke dig seLv på
travLhedens aLter. det er
forståeLigt, men gør du det,
forsømmer du ikke bare din
egen udvikLing“, siger
michaeL budoLfsen, næstfor-
mand i finansforbundet
42 Finansnovember2010
gloBalt
AfElisabethTeisenet@finansforbundetIllustration:MikkelHenssel
Syndige afkaSt
KirkeligebankererderendelafiTyskland.Både
katolskeogprotestantiske.Oprindeligtblevde
oprettet for at håndtere finanserne for bispe-
dømmer,klostre,menighederogandrekirkelige
ogvelgørendeinstitutioner,menefterkrisener
deihøjereoghøjeregradbegyndtatmarkeds-
føresigselvoverforprivatkunder.Ogmarkeds-
føringengårprimærtpå,atdeeretetisk,mere
ansvarligt alternativt. På den konto forvaltede
dei2009omkring31milliardereuroiTyskland.
Sådan en markedsføring skal man passe på
med. Dydens sti er smal, og den er øjensynligt
ikkebrednoktildekirkeligebanker.Hvemvover
atsættespørgsmålstegnveddenbankrådgivers
dispositioner,dersiddermedetkorsellerethel-
genbillede på væggen bag skrivebordet? Eller
som reklamerer med bibelcitater som: Sæt
hellere dine penge i din broder og ven end at
gravedemnedunderensten,såderuster.
Ikkemange.Mendeterderifølgeugemaga-
sinetSpiegelgodgrundtil.MedHerreniryggen
investeres der nemlig livligt i tobak, alkohol,
våben, lige fra atomubåde til jagerbombere,
i korruptionsanklagede virksomheder, i miljø-
skadeligvirksomhedogimegetmeresnavs.
obamaS SvøbeHvisObamaogDemokraternebliverstraffetså
brutalt ved midtvejsvalget, som det spås, er
bankerneognyebankregler,ellersnarereman-
gelpåsamme,envæsentligårsag.
Kritikernekommerfraallesiderafdetpoliti-
ske spektrum, men de kan blive enige om én
ting:Bankerneskubbedelandetudienvoldsom
krise,deblevreddet,ognufortsætterdeube-
kymret, hvor de slap. Overskuddene stiger, og
reglerne,derskulleinddæmmedereshandelog
vandel,er,sådantænkermangevælgere,skabt
af sektoren selv for at lukke munden på kriti-
kerneogundgåbøvl.
Guds arbejde, som direktør for Goldman
SachsLloydBlankfeinkarakteriseredesektorens
indsats,kørervidereisammespor.
Måskeersandheden,somTimGeitner,USA’s
finansminister,formulerededet:”Mankanenten
straffebankerne,ellermankangenoprettede-
resvitalefunktioner,menikkebeggedele”.
den kineSiSke drage
Entingerdenkinesiskevalutas laveværdiog
debilligeforbrugsgoder,vi iVestenkankøbei
supermarkedet på den konto (Se Handelskrig
truer på modstående side). En helt anden og
meget større trussel mod den vestlige vækst
ogbeskæftigelseventeros, når kineserne for
alvorbegynderatinvestereideresmenneske-
ligeressourcer,skriverdenindisk-amerikanske
journalistogforfatterFareedZakariaiugema-
gasinetTime.
IdesidstetreårtierharKinamålrettetinve-
steret i infrastruktur,ogkonkurrencekraftener
boostettakketværelavkurs,lavelønninger,flit-
tigearbejdereogvelfungerendehavne,vejeog
lufthavne.
NuerKinabegyndtatbevægesighøjereopi
værdikæden og vil ind på markedet for kvali-
tetsvarerogserviceydelser.Antalletafuniversi-
teter er siden 1998 fordoblet, og antallet af
studerendeerfemdobletfra1millioni1997til
5,5millioner i2007.Ogenuniversitetsuddan-
net,vurderernobelprisøkonomenRobertVogel,
ertregangesåproduktivsomén,derergåetud
afniendeklasse.
”politikere i nogle lande er meget følsomme over for studier fra bank- industrien, fordi de ikke selv har tid til at foretage dem. men fortæller stu-dierne sandheden? overhovedet ikke, de er rendyrket selvisk propaganda“. ProfessorWalterMattli,OxfordUniversitet,idagbladetInformation
Finansnovember2010 43
Justeringenafkursenpådenkinesiskevaluta,renminbien,såderbliverenbedrebalanceihandlenmellemblandtandreUSAogKina,ersværatgennemføre
Ioktobervardeheltstorespørgsmålomforholdet
mellemverdensvalutaerpådagsordenen.Bonuslof-
ter, bankpakker og kapitalkrav kan til en vis grad
imødegåkommendekriser,menhvisikkedertages
fat på de omfattende ubalancer i verdensøkono-
mien, risikerer vi nye kriser, som nok så mange
bankpakkerikkeformåratkommeiforkøbet.
Årsmødet i IMF var helliget de store balance-
spørgsmål,dertydeligstkommertiludtrykiforholdet
mellemUSAogKina,mellemdollarenogrenminbien.
Mendetkomderikkemegetudaf.
”Vikansnakkeogsnakkeogsnakke”,sagdeche-
fen for IMF, Dominique Strauss-Kahn, på mødet.
Men…”Sprogeterineffektivt.Sprogetvilikkeændre
tingene”.
Problemeter,atjusteringerafvalutakursermed-
fører dybtgående ændringer i landes erhvervs- og
forbrugsmønstre og forbrugsmuligheder. Det er
omstillinger,derrykkervoldsomtrundtpåøkonomi-
skegoderogdermedskaberrisikoforpolitiskballade.
Denheltkorteversionafforholdetmellemvaluta
ogkrisener,atKinapågrundafenforlavtvurderet
valuta gennem flere år har oparbejdet et enormt
handelsoverskud.Depengeskalinvesteresellerspa-
resop,ogdadetkinesiske forbruger lavt,blevde
flestepenge indkvarteretpådevestligefinansmar-
kederogblevbrugttilatfinansierediverseboomsog
eksotiske investeringsinstrumenter med – ikke
mindst fordi USA, for at holde den indenlandske
vækstigang,holdtrentenmegetlav–ettræk,der
yderligerevarmedtilatstimulerekreativitetenforat
fåetlidtmereattraktivtafkast.
Nårkursenholdesforlav,erdetindirektesubven-
tion til eksportsektoren, og i Kinas tilfælde er det
ifølge økonomiprofessor Raghuram Rajan hverken
effektivteller fair fortsatatstøtteenkinesiskeks-
portsektor,dersagtenskanståpåegneben.
Nugårøvelsenpåatsættedebitornationer,somfor
eksempelUSA,påafvænningskurfragældsfinansie-
ret forbrug – det vil sige mindre import og mere
eksport – mens kreditornationer skal gøre det
modsatte: øge den indenlandske efterspørgsel, så
dekanopsugeeksport fradebitornationerne.Hvis
ikke det sker, og den amerikanske arbejdsløshed
fortsætter med at stige, risikerer kineserne, at
modviljenmodKinaeskalerer,ogatderiUSAbliver
stemningforprotektionismeogegentligehandels-
hindringer.Såharviforalvorballadenmedtilbage-
slagforheleverdensøkonomien.
Menhvisdetsker,kræverdetogsåstoreomstil-
linger.Såmådegamlerigevestligeindustrinationer
indstillesigpå,atdeskaltilfredsstilleefterspørgslen
på de asiatiske markeder. Så kan modeskaberen i
Milanoikkebarekiggeudafvinduetogmærkepul-
senpåcaféen,nårhanskaldesignesinenyekreatio-
ner.Såmåhanpejlesigindpåenheltnykundekreds,
ogogsåviandremåspejdemodøst,hvisvivilvære
medpånoderne.
Ogerdetomstillinger,somdevestligeproducen-
terergearedetil?Detkrævermereendatråbeop
om,atværdienafdenkinesiskevalutaskaløges.Og
selveffektenafenhøjereprispåKinaspengebliver
dersatspørgsmålstegnved.
Ifølgedenindisk-amerikanskejournalistogforfat-
terFareedZakariaproducererKinamegetafsitlege-
tøj,sinesweatshirtsogsinelektronikformindreend
25 procent af, hvad det ville koste at producere
varerneiUSA.Atgøredissevarer20procentdyrere
(hvilketvurderesatværerenminbiensnaturlige,ikke-
regeringsstøttedelejeoverfordollar)villeikkeændre
så meget ved de amerikanske virksomheders kon-
kurrencekraft. Virkningen ville mere sandsynligt
være,atandreasiatiske lande,somVietnam, Indien
ogBangladesh,kunnekommetilfadetogværemedi
konkurrencen./ET
handelSkrig truer
44 Finansnovember2010
Efterknapethalvtårsægteskabmellemholdingselskabetbag
danske PBS og norske Nordito AS, moderselskabet for BBS
ogTeller,harnyforelskelsenmellemdetreselskabersåsmåt
lagtsig.Deterblevethverdagfordegodt2.200medarbej-
dereidennyfusioneredebetalingsvirksomhedNets.Ogsomi
ethvertandetægteskaberdenorskeogdanskemedarbejdere
igangmedatfindederesegnebenidetnyeselskab,somhar
koncernhovedsæde i Ballerup og en administrerende chef,
somernordmand.
”Bedøvelsen er ved at lægge sig fra den første fusions-
eufori. Ingenmedarbejderekunnemærkedet ibegyndelsen.
Detvarmestlederne,somharværetigennemenlangoghård
proces,somerfaldetgodtud.Derer ikkeretmangeledere,
somerståetaf.Derharværetpladstilalle.Numærkermed-
arbejderne,atdeharfåetnyeledere,noglepåtværsaflande-
grænserne,ogdetgivernyeudfordringer“,sigerFrankOlsen,
fællestillidsmandforNetsiDanmark.
Han er sammen med sine danske og norske tillidsmand-
skollegermegetengageret i fusionenog integrationenafde
tretidligereselskaberPBS,BBSogTeller.Idagerhantilmøde
iBallerupmedsinenorskekolleger,koncernensHR-direktører
og den administrerende direktør, Rune Fjeldstad. Medarbej-
derforumkalderdemødet,ogdeterher,atmedarbejderne
igennemtillidsmændenekommertilorde.Mødethertil for-
middagtrækkerud.Derernokattaleom.
Landskampstemning blandt medarbejderneSelvomvirksomhedskulturenidetretidligereselskaberlangt
henadvejenerens,melderforskellenesig ihverdagen.Det
kommerikkebagpåtillidsmændene.Førstereaktionpåfusio-
nen var både glæde og nervøsitet ved tanken om, hvorvidt
fusionenvillemedførefyringer.Indtilvidereerderikkeuddelt
fyresedler,mensomvedenhverfusionerderpladser,derbli-
veroverflødiggjort.Detoptagermedarbejderneogerensten
i skoenpåvejenforatudvikleen fællesNets-identitet.Det
mærkertillidsmændeneiNorgeogDanmark.
”INorgeblevfusionenoplevetsometpositivttiltag.Norge
eretlilleland,dererivækst,ogfolkmente,atfusionenvar
detbedstefordeansatteogdriften.Nufølermange,atdan-
skernekommerogovertagerlidt,mensderermangeiDan-
mark,dersynes,deteromvendt,ogføler,atdererflerenor-
skeledere.Deterenafflereudfordringer.Folkfrygtermestat
bliveovertaget,ogatderesarbejde skalbliveberørt“, siger
VidarFrostrud,hovedtillidsmandiNetsiNorge.
”Overordnetseterfusionengåetgodt.Mennoglegange
følermedarbejderneikke,debliverhørt.Deterenkombina-
tionafmangeting.Deteneerforandringer idetheletaget.
Detandeternyeledelsesstile,fordimanharfåetnyechefer.
Ogermedarbejdernefrustreredepågrundafforandringerne,
kandernemtgålandskampiden,hvischefenerblevetnord-
mandellerdansker“,sigerFrankOlsen.
Det er blevet hverdag igen for de godt 2.200 medarbejdere i den nyfusioneredebetalings-virksomhedNets.Nyemåderattænkepå,nyeledelsesformer,nyekollegererblevetdagligeudfordringer.Måleterenfælles identitetpåtværsafgrænserne.Mennårforandringernesætterind,gårderafogtillandskampiden
fusion
netS – bRydeR gRæNseR Ned
➼
Finansnovember2010 45
vidar frostrud, frank a. oLsen og Lene Larsen kæmper sammen med de øvrige
godt 2.200 medarbejdere for at udvikLe en fæLLes nets-identitet.
fra tre til en Danske PBS og norske BBS begyndte at flirte med hin-anden i foråret 2007, hvor de to selskaber stiftede et fælles selskab til håndtering af korttransaktioner under navnet Nets. Samarbejdet mundede senere ud i fusio-nen mellem PBS, BBS og Teller, der blev en realitet 14. april 2010. Et halvt år senere blev den nye kon-cern den 9. september navngivet Nets.
Teller, forretningsområdet der tager sig af finansiel indløsning af betalingskort, har beholdt sit navn som et datterselskab i Netskoncer-nen.
Netskoncernen håndterer årligt omkring fem milliar-der transaktioner. Koncer-nen leverer blandt andet den digitale signatur NemID i Danmark og BankID i Nor-ge samt elektronisk beta-lingsformidling kendt som Betalingsservice og e-fak-tura i henholdsvis Danmark og Norge.
Nets har koncernhovedsæ-de i Ballerup, kompetence- og forretningscentre i Oslo samt lokale kontorer i Glo-strup, Århus, Stockholm, Helsinki og Tallinn.
46 Finansnovember2010
den lille forskel Udoveratnationalkulturenafogtilbliversyndebukforforan-
dringer,derivirkelighedenmerekantilskrivesforskelligevirk-
somhedskulturer, popper der også mere håndfaste forskelle
opmellemdetdanskeognorskearbejdsmarked.INorgeerder
mere tradition for, at lederne inddrager medarbejderne i
beslutningsprocessen,ogdethargiveturoidenorskeafdelin-
ger,atdeikkeerblevetspurgttilrådshosderesnyedanske
ledere.
”Denorskemedarbejdereharmestmærket,atderbliver
taget beslutninger, de ikke har været en del af, og at deres
kompetencerogerfaringerikkeerblevetbrugt.Deerikkebli-
verinddragetibeslutninger,somdeplejeratbliveinddrageti.
Ognårmedbestemmelsenblivermindre, sigervi fra.Deter
smartereatinvolveredemedarbejdere,manhar,førmangår
videremedenbeslutning“,sigerVidarFrostrud.
FællestillidsmandFrankOlsenserdennorskemedarbejder-
inddragelse som et plus. Han håber, at de norske kollegers
erfaringermedmeremedbestemmelsevil forankresig ihele
koncernenogbetyde,atogsådanskeledereinddragermedar-
bejderne i beslutningsprocessen på et langt tidligere tids-
punkt. Det gælder også de norske ansættelsesudvalg, hvor
det er kutyme at have medarbejdere repræsenteret, hver
gangennymedarbejderskalansættes.
Leder i to lande Mens Frank Olsen og Vidar Frostrud sidder til møde og
udvekslermedarbejdererfaringerogoplevelsermedtopledel-
sen,kan45-årigeLeneLarsenbidragemedfusionserfaringer
fradenandensideafbordet.Hunerenafdemellemledere,
der med fusionen har fået en afdeling, der er delt mellem
NorgeogDanmark.LeneLarsenerSeniorManageriCardDis-
putes, somhåndterer indsigelserogsørger for,atbåde for-
brugereogvirksomhederfårderestilgodehavenderoverført
påtværsaflandegrænser.Forhendeharfusionenbetydet,at
hun ud over sine 31 danske medarbejdere også er blevet
overordnet chef for 18 medarbejdere og en teamleder i
Norge.Ogdetkræversitatværelederitolande.
”Vitalerbådedanskognorsk,mennogleorderfuldstæn-
dignaturligepådansk,hvordekanvirkemegetkrænkendepå
norsk.Såsprogeterenklarudfordring.Dengeografiskepla-
ceringerogsåenudfordring.Detatværeledertostederog
huskeatfådethelemedsamtdetatseafdelingenbådeiDan-
markogiNorge.Ogikkemindstatpassepåikkeatglemme
Danmark,nårjegeriNorge,ogomvendt“,sigerSeniorMana-
gerLeneLarsen.
Hun forsøger som hovedregel at tage flyet en gang om
ugentilsinnorskeafdeling.Deterspecieltforatopbyggeet
tillidsforhold til medarbejdere, der fire dage i ugen fysisk
befindersigetandetstedendhende.Herergeografienbåde
enfysiskogmentaludfordring.
”Denstørsteudfordringforfusionener,hvordanpokkervi
fårgjortdetreselskabertilét.Voresgeografigør,atdeter
sværereathavefællesskaber.Jegharendrømomatfånogle
medarbejderefraNorgenedetpardageforatse,hvordanvi
arbejderiDanmark,ogomvendt.Såfolkkanlærehinandenat
kendeogfåopbyggetgoderelationer,somdekantrækkepåi
hverdagen.Sådetbliverfællessager,vihåndterer,ogikkederes
sagerogvoressager”,sigerSeniorManagerLeneLarsen.
en for alle og alle for enPådetmerepraktiskeplanforsøgerLeneLarsenogsåattage
detbedstefradetoverdner.DeugentligebesøgiNorgehar
alleredebetydet,atkonkretesagsgangeerblevetændret,så
medarbejderneiDanmarknukanudførehelesagsbehandlin-
gen af en tilbageførsel samme dag og i én handling og ikke
somtidligerehenovertodage.Nordmændenehavdefundet
enmereeffektivmådeathåndtereopgavenpå,ogdetlåder-
forligeforatoverførearbejdsmetodentildendanskeafdeling.
OgdenslagshåberLeneLarsen,atderblivermereafifremti-
fusion
forSkelle mellem netS i norge og danmark
› Større medarbejderinddragelse i Norge, hvor medarbejderne bliver inddraget i beslutninger.
› Større medarbejderbeskyttelse i Norge, hvor det er sværere at flytte en medarbejder.
› I Norge er medarbejderne altid repræsenteret i ansættelsesudvalg.
› Danskere er mere mobile i forhold til arbejdsopgaver.
› I Danmark er de fleste af medarbejderne ansat i koncernen, i Norge i datterselskaber.
➼
Finansnovember2010 47
den.Ikkemindstforatfåstyrketfølelsenafattilhøreetsam-
letfællesskab.
”Dettagertidatkommeigennemenfusionogudvikleen
Nets-identitet.Vihartremegetstærkeidentiteter.Dettager
tidat læggedemfrasigogfåenfælles.Ogdettagertidat
komme indpåfolkog læredematkende.Detgørman ikke
bareligefradagettildagto.Detøjeblikvibegynderatfåfæl-
lessystemerogplatforme,såkanvisehinandenstransaktio-
nerogarbejdepåtværsaflandene”,sigerLeneLarsen.
Defællessystemerogplatformeerundervejs.Indtilvidere
errejsebudgettethøjt.Tankener,atvideokonferencerifrem-
tidenskalkunnereducererejserne.Menisæribegyndelsener
detfysiskemødealfaogomega.Tankenmedetmedarbejder-
forumer,atdetskalværeetfastindslag.Etindslag,derkan
gydeoliepåvandeneogværemedtilatskabeenfarbarvej
modennyfællesnordiskidentitet.
”Jomerevikanudveksleerfaringer,jobedre.Hvergangvi
mødes, lærer vi noget nyt. Også selv om vi troede, at nu
havdevifundetudafdet”,sigerFrankOlsen,fællestillidsmand
iNetsiDanmark.n
antal fuldtidSmedarbejdere anSat hoS netS i alt 2.200 (angivet i cirkatal)
› Norge: 990 medarbejdere
› Danmark: 980 medarbejdere
› Sverige: 126 medarbejdere
› Finland: 67 medarbejdere
› Estland: 37 medarbejdere
Verden flytter sig, gør du?uddan dig til bestyrelsesarbejdetlæs om uddannelsen på www.finansforbundet.dk (klik på job & uddannelse og derefter kurser)
flere og flere bestyrelsesmedlemmer oplever et stigende behov for kompe-tenceudvikling, så de kan yde kvalifice-ret og professional sparring med direk-tionen og træffe afgørende strategiske beslutninger.
derfor opfordrer finansforbundet
bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor at tage den bestyrelsesuddan-nelse, som forbundet udbyder i samar-bejde med dfl, forsikring og pension og aalborg universitet.
uddannelsen består af fem moduler á to dage, og nye hold starter i januar
2011 i både københavn og jylland.
materiale kan rekvireres fra 10. no-vember ved henvendelse til anne merete oldenburg tlf. 32 66 14 33 amo@ finansforbundet.dk, hvortil også tilmelding kan ske.
48 Finansnovember2010
Henrik kurer ned ad gletsjeren med fuld fart. En kilometer
længerenedeliggerderenormesten,oghanerpåvejdirekte
imoddem.Meddenfart,hanharpå,vilsammenstødetfor-
mentligikkenøjesmedatværesmertefuldt.Efteretparhun-
dredemeterlykkesdethamatfåsatsinepigstøvlerisneen,
og han får stoppet sit fald. Inden det er for sent. Hvert år
rygerbjergbestigereindistenene,ogdeterdefærreste,der
slipperfradetmedlivetibehold.
Bjerget,hvordetvarligevedatgågalt,hedderElbrusog
erbeliggendeiKaukasus,somliggerligepågrænsenmellem
EuropaogAsien.Elbrusbetragtesblandtbjergbestigeresom
Europashøjestebjerg,ogdeterdermedendelafsevensum-
mits.Sevensummitserbetegnelsen,derbrugesomdebjerge,
dererhøjestpåhvertafdesyvkontinenter.Elbrusvarden
førsteafdesyvtoppe,Henriknåede,ogdeterdethidtilsvæ-
restebjerg,hanharbesteget.
”Detvarvirkelighårdt,ogdervarpivkoldtogmegetlidtilt,
jegvarpressettildetyderste.Menatståpåtoppenogkunne
sigetilmigselv,atjegklarededet.Detvarfantastisk”,fortæl-
lerhan.
målene skal nåsNårHenrikvælgeratkastesigudpådelangeekspeditioner,
skyldesdetetmål,hansattefortreårsiden,om,athanville
klaredesyvbjerge.
”Jeg er meget fokuseret på, at bjergene i starten blot er
noglemellemstationerhenimoddetendeligemål,jegharfor
sevensummits.Nårjegnårtoppen,handlerdetformigomat
fåtagetnoglebillederforatvise,atjegharværether,også
ellersatkommehurtigtnedigen.Nukanjegsættekrydsud
fordetherbjerg,ogsåerdetellersvideretildetnæste.Det,
jegelskervedbjergbestigning,erikkeatståpåtoppen,men
mere,nårjegsliderogslæberderop.Ogjegfinderenmasse
skjulte ressourcer, som jeg ikke vidste, jeg havde”, fortæller
han.
Viljentilatsættemålognådemerogsånoget,Henrikhar
isitarbejdeindeiSydbank.
”Jegerutroligfokuseretpå,atvisættermålforalledeting,
vi laver.Énganghvermånedfårvi talpå,hvordandetgår i
afdelingerneogsåvidere.Jegtror,atjegerdenførsteihele
banken, der ved, hvornår den liste kommer. For mig er det
simpelthen den mest spændende dag. Men hvis det ikke er
gået,somjeghavdehåbetpå,kandetvirkeligødelæggemin
dag”,fortællerhan.
Forhamhandlerbjergbestigningogsåmereomatopfylde
sinemål,enddethandleromselvebjergbestigningen.
”Nårjegerfærdigmedsevensummits,såerjegogsåfær-
digmedbjergbestigning.Såharjegnåetetmål,ogdererogså
andremål,jeggernevilnå.Bjergbestigningerikkenoget,jeg
gør,fordijegharenellerandendødsforagt,dethandlerom,at
jegharsatmigetmål,somjeggernevilopfylde.Dererogså
nogle,dersænkertempoetopadbjergetforatfåalleideres
gruppemed.Mendererjegsåfokuseret,atjegkuntænkerpå
atopfyldemitmålogkommeoppåtoppen”,sigerhan.
Nogle af Henrik Søndergaard største udfordringer findes ikke på jobbet somkundechefiSydbank,menpåenrækkebjergtoppeverdenover.Handrømmernemligomatbestigedethøjestebjergpåhvertafdesyvkontinenter
AfSajeevShankar,[email protected]:JasperCarlberg
viLjestyrke
høje mål
Finansnovember2010 49
viLjen tiL at sætte sig måL og at
nå dem er en stor drivkraft for
henrik søndergaard i sit arbejde
som kundechef i sydbank og som
bjergbestiger.
➼
50 Finansnovember2010
viLjestyrke
hårdere end maratonDe store oplevelser på bjergene kommer dog ikke uden en
solidfysisktræning. Imånederneoptilenekspedition løbe-
trænerHenrikfiregangeomugen,oghanhardesudengen-
nemførtfleremaratoner.
”Jegsynes,detharværetsindssygthårdtatløbemaraton,
for så god er jeg heller ikke. Men bjergbestigning er meget
hårdere. Du er så træt, at du bare kunne lægge dig ned og
falde helt om. Det er også, fordi man ikke har sovet godt i
mangedage,damanikkekansoveordentligtoppeihøjderne.
Manervirkeligtræt,nårmanerpåtoppen”,fortællerhan.
Deterikkekunkroppen,derersmadret,nårmanerkom-
metoppåtoppen.Ogsåmentaltermantræt,ogdetlaveilt-
niveaugiveryderligereudfordringer,forklarerHenrik.
”Manskalhuske,atnårmanbevægersigopihøjderne,så
fårmanentankegangsometbarnpågrundafdetlaveiltni-
veau,ogmantænkerderforikkelængererationelt.Defleste
ulykkeropstårfaktiskpåvejnedadbjerget.Entenfordimaner
fuldstændig smadret, eller fordi man siger, ’YES, jeg klarede
det’,ogmisterkoncentrationen”.
bjergbestigning kommer i anden rækkeSidstesommerbesteghandenandenafdesyvsummits,da
hannåedetoppenafKilimanjaro,dererAfrikashøjestebjerg.
Ogomcirkatremånedervilhanforhåbentligstårpåtoppenaf
argentinskeAconcagua,der ikkebloterSydamerikashøjeste
bjerg,deterogsåverdenshøjeste,hvismanserbortfrabjer-
geneiHimalaya.
TurentilArgentinavilvarecirkatreuger,ogmedenkone
ogtobørnpåniog12årskaldersnakkesommangetingfør,
ensådanturkanplanlægges.
”Deterikkesådan,atfamilienopfordrermigtilattageaf
sted. Men vi taler om det, og de har accepteret, at det er
noget,derervigtigtformig.Menhvisminkonesiger,athun
simpelthenikkekanklaredetlængere,såtalerviselvfølgelig
omdetogfinderen løsning.
Ogsåselvomdetbetyder,at
jeg ikke skal bestige flere
bjerge. Bjergbestigning er
ikke det vigtigste for mig.
Minfamilieogmitarbejdeer
detvigtigste”,fortællerhan.
Henrik understreger flere
gange gennem interviewet,
athanikkeervilligtilatmistesåmegetsomenfingerforatnå
toppen,ogathanaldrigkunnedrømmeomat”spillehasard
medsitliv”.
Henrikstobørnerfaktiskmedoppepåtoppenafbjerget.
Ellernæsten,ihvertfald.Hanharnemligtoafderesbamser
med op på toppen, og selvom han befinder sig flere tusind
kilometervæk,erfamilienheletidenmedihanstanker.
”TurennedadKilimanjaroforløbhurtigereendforventet,så
jeghavdepludseligenekstradagioverskud.Dervarnogleaf
deandre,somsåspurgte,omjegikkevillemedpåsafari.Der
sagdejeg,atdethavdejegikkelysttil.Jegvilmegetgernepå
safari.Mendetskalværenoget,somjeggørmedminfamilie.
Detskalikkeværesådan,atjegsiger’nej,safaridetgiderjeg
ikke.Detharjegprøvet,deterderikkenogetved’”.n
”bjergbestigning er ikke noget, jeg gør, fordi jeg
har en eLLer anden dødsforagt, det handLer om, at
jeg har sat mig et måL, som jeg gerne viL opfyLde“.
➼
Seven SummitS
› Sydamerika, Aconcagua 6.962 meter højt
› Afrika, Kilimanjaro, 5.895 meter højt
› Europa, Elbrus, 5.642 meter højt
› Nordamerika, Denali, 6.194 meter højt
› Australien, Kosciuszko, 2.229 meter højt
› Antarktis, Vinson, 4.892 meter højt
› Asien, Everest, 8.848 meter højt
bankhistorie
arK
ivet
AfBrianWiborg,DanskPengemuseum Lensgreve f.a. hoLstein (1784-1836)
Derernugået200år,sidendenførstesparekasseblevstifteti
Danmark.Determangeår,ogdererdaogsåenverdentilfor-
skelpåvoredageogdetsamfund,denførstesparekasseopret-
tedesi.DetenevældigeDanmarkvardengangialvorligkrise.En
krise,dervaredeførstetredjedelaf1800-tallet.Årsagernevar
flere:Førstsatsedemanpådenforkertealliancepartnerunder
Napoleonskrigene,sågiklandetbankeroti1813,mistedeNorge
i1814forsåatrygeindienalvorliglandbrugskrisedefølgende
15årmedfattigdomogforarmelsetil følgeforenstordelaf
befolkningen.
Samfundets elite så med stor alvor på situationen. Gods-
ejerneogbyernesborgerskabvarprægetafdatidensmoderne
oplysningstanker, der fordrede dem at vise samfundssind og
ladederesbedrevidenhedkommedenmindrebemidlededelaf
befolkningen til gode. Samtidig var de fattige en stigende
belastningfordesmåsamfund,somopsamledederingestepå
fattiggårdeogarbejdsanstalter.Socialeforanstaltningervarhel-
ler ikke dengang gratis, og de få skatteydere, der var, måtte
holdefor.
Derforlåsparekasseidéenligefor.Bådeafideologiskeårsa-
gerforatgivedenlillemandenmulighedforatspareenskilling
opinyognæ,menogsåaføkonomiskeårsager.
DetvardenfremsynedelensgreveF.A.Holstein,dervarden
førstesparekassestifter,hvilketsketeefterinspirationfraspa-
rekasser iTysklandogEngland.HolsteinborgSparekassessigte
varsocialtalleredefrabegyndelsen,ligesomsparekassen,aty-
piskiforholdtildefølgende40årssparekasseriDanmark,også
låntepengeud.
Den20.august1811havdemansåførsteåbningsdagispare-
kassen. Det foregik hjemme hos forvalter Mortensen, der var
udpegetsomkasserer.Syvspareremødteopog indsatte ialt
583 rigsdaler og 90 skilling. Det var fire soldater, en tidligere
gårdmand,entjenestedrengogenhusmoder.
HolsteinborgSparekassekomuheldigvishurtigtimodvind.I
1813 gik staten som nævnt bankerot, hvorved rigsdaleren
mistede 2/3 af sin værdi. Da rede penge ikke var et særligt
udbredt fænomen, fik endnu færre mennesker penge mellem
hænderneidetdaglige.Detafspejledesogsåisparekassen,hvor
derstortsetikkekomnyespareretiliårevis.Fra1821udvidede
mansitvirkeområdetilikkekunatgældebosiddendeigrevska-
bet.Detskabtedogikkevækstisparekassenpågrundafland-
brugskrisen,somnokretfærdiggjordeensparekasseseksistens,
men som på ingen måde gav den fattige en ekstra skilling på
lommentilatputteisparekassen.
Framidtenaf1800-talletoplevedesparekassensåendelig
vækst i antallet af sparere. Pengeøkonomien var blevet mere
udbredt, og sparekasser stiftedes i hele landet. Holsteinborg
Sparekassevarganskeenkeltforudforsintidi1810.Førstet
halvtårhundredesenerevardenlokaleøkonomirustettilatlade
etoverskudtilflydesparekassenskonti.
DetpersonligetilhørsforholdtilgodsetogslægtenHolstein
erganskeunikt, idetdetvar intakthelt fremtil fusionenmed
SparekassenBikubeni1989.Deternu12.generationafHol-
stein-slægten,derbesiddergodset,ogallesidensparekassens
stifteri1810harværetengageretisparekassensbestyrelse.n
Danmarksførstesparekasseåbneded.2.november1810.Denblevstartskuddetpåenlandsdækkendebevægelse,mendenvaralligevelårtierforudforsintid
den førSte SparekaSSe
Finansnovember2010 51
52 Finansnovember2010
PåFinansforbundetslandsmødeden28.septembertilden1.
oktober i Aalborg vedtog man syv politiske indsatsområder,
somforbundetskalrettespecieltfokuspåiperiodenfremtil
næstelandsmødei2012.
”Dererikketaleomenprioriteretliste.Allesyvindsatsområ-
dererligestillede,ogdeterogsåvigtigtatunderstrege,atder
ikke er tale om en udtømmende liste. Der vil fortsat blive
arbejdet politisk med andre emner i Finansforbundet også”,
sigerFinansforbundetsformand,KentPetersen.
I den formulerede uddybning af indsatsområdet ”Sektorens
imageogansvarlighedforbedres”hedderdetblandtandet:
”Vi skal som medarbejdernes repræsentanter – i et vist
omfangsammenmedandreinteressenter–givevoresbidrag
til at forbedre sektorens image. Sektorens image
er væsentligt for vore medlemmers arbejdsmiljø
og en væsentlig stressfaktor, når det bliver mis-
tænkeliggjortatarbejdeidenfinansiellesektor”.
balance i overenskomstenI formuleringen af indsatsområdet om overens-
komstenhedderdetblandtandet:
”Viskaloverveje,omvoresoverenskomst-og
forhandlingssystemtrængertiletserviceeftersyn,
hvor der gives endnu mere plads til decentrale
aftaler og flere individuelle muligheder”. Og så
betones det, at der skal være en tilstrækkelig
balance mellem beskæftigelseshensynet og
ønskerneombedreløn-ogarbejdsvilkårforalle.
Finansforbundetvil iforholdtilmedlemmernes
trivsel arbejde for, at der både skabes fleksible
mulighederfordenenkelte–eksempelvisiforhold
tilarbejdstiden–ogsamtidigsikremedlemmerne
beskyttelsemod,atdenegativekonsekvenseraf
detgrænseløsearbejdetageroverhånd.
Godekompetence-,job-ogkarrieremuligheder
for medlemmerne er ikke overraskende også et
politiskindsatsområde.Iformuleringerneafdetteindsatsom-
råde betones det blandt andet, at virksomhederne skal se
kompetenceudvikling som en investering og ikke som en
omkostning.Ogsåadvarer forbundetmod,atvirksomheder
satserpåegnekurserfremforfællesudbudte,offentligekur-
AfCarstenJø[email protected]
Forbedringafsektorens image,overenskomster, sombådetagerhensyntil fællesskabetogdenenkeltesbehov,samtøgettrivselgennemfleksibilitetogarbejdsorganiseringerblandtdeemner,Finansforbundetvilfokusereekstrapåidekommendeårspolitiskearbejde
det vil forbundet arbejde for
poLitiske prioriteringer
det er vigtigt, at:
sektorens image og ansvarlighed forbedres
overenskomsten udvikles til at balancere mellem hensy-net til fællesskabet og medlemmernes individuelle behov
trivslen øges for det enkelte medlem gennem fleksibilitet og arbejdets organisering
medlemmernes kompetencer, job- og karrieremulighe-der øges gennem gode aftaler og dialog på alle niveauer
alle ansatte i sektoren er medlem af Finansforbundet, og at tillidsmændene afspejler medarbejdersammensætnin-gen
vi gennem klar kommunikation og politisk påvirkning styrker vores identitet
politik, handling og implementering hænger tæt sam-men, så aktiviteterne kommer medlemmerne til gode.
bankskat– er det rimeligt?Finansforbundet stiller skarpt på debatten om skat på banker og de samfundsøkonomiske konsekvenser med et spændende panel bestående af Ole Sohn finansordfører i sF, Gert Jonassen ordførende direktør i arbejdernes landsbank og Jørgen Horwitz direktør i Finansrådet.
Overalt i europa er der planer om at indføre skat på banker, og med eU-kommissionens udspil er debatten højaktuel. er det en brandskat på en sektor, der lige er kommet op til overfladen efter finanskrisen eller et rimeligt bidrag til samfundet efter, at statskasserne har spundet et sikkerhedsnet ud på milliarder af kroner for at redde bankerne? Hvad betyder det for danske forhold? Hvor meget skal bankerne beskattes – og efter hvilken model? Hvad betyder det for sektoren, den enkelte virksomhed og medarbejderne?
Mandag d. 29. november kl. 16.45 - 18.30ida, kalvebod brygge 31-33, 1780 københavn V.
Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. Finansforbundet byder på en sandwich inden debatten.
Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 22. november på: www.finansforbundet.dk/akademiker
akademikere i finanssektoren
gå Hjem-møde
seroguddannelser,somgivermedarbejdernemulighederfor
atvidereuddannesigindenforandrefagområder.
identiteten skal styrkesEnhøjereorganisationsgradharværetetafindsatsområderne
i de forgangne to år i forbundet, hvor der er udarbejdet en
hvervestrategiogsatenrækkeaktiviteterigangforatrekrut-
terenyemedlemmer.Ogdettearbejdeskalfortsatprioriteres,
forsomdetformuleresiindsatsområdet:
”Foratværeetstærktforbundskalvibådehaveenstor
medlemsmæssig opbakning og en stor opbakning gennem
godeogkompetentetillidsmænd”.
PåFinansforbundetslandsmødebesluttedesogså,atiden-
titeten skal styrkes gennem klar kommunikation og politisk
påvirkning.
”Selv om vi i den forgangne landsmødeperiode har lagt
mangekræfterbåde ikommunikationsindsatsenog i forhold
tildenpolitiskepåvirkningognetværksopbygning,børvigøre
endnumere”,hedderdetiformuleringenafindsatsområdet.
Detsyvendeogsidstepolitiskeindsatsområdeidenkom-
mende landsmødeperiode handler om at sikre en tæt sam-
menhængmellemdeforskelligepolitiskehandlingerogaktivi-
teter.
”Viskalvurdere,omvorespolitiskestrukturogmåden,vi
arbejder på (virksomhedskredse/finanskredse, ansvarsområ-
der, projektorganisation mv.), er optimal. Vi skal være gode
nok til at tage højde for forskellige arbejdsvilkår, som de
enkeltekredseogpersonaleforeningererunderlagt”,hedder
detblandtandetiformuleringenafindsatsområdet.
Noglemål forventer forbundetselvatkunneopnå,mens
andreskal løftessammenmedsamarbejdspartneresomFTF,
NFUogUNI.n
54 Finansnovember2010
Jesper rangVid er professor i finansiering ved CBS (Handelshøjsko-len i København). Jesper Rangvid er cand.polit. fra Københavns Universitet i 1995. I sin forskning be-skæftiger han sig med et bredt spektrum af emner – blandt andet valuta-kursdannelse, valuta-kriser og sammenhængen mellem aktiemarkedet og makroøkonomien.
å trods af megen ny finansiel regulering i
Danmark (offentliggørelse af inspektions-
rapporter og individuelle solvensbehov, til-
synsdiamanten, oprettelsen af Finansiel Stabilitet,
bankpakkeIIIogsåvidere)manglervistadigatgøre
noget ved det allervigtigste: Hvilken type og hvor
megetkapitalskalbankerholdesamtlikviditetskrav.
Grundentil,atder ikkeersketnogetpådissehelt
centrale områder, er selvfølgelig, at vi afventer,
hvad der sker i Basel-komiteen. Denne venten er
sådan set fornuftig nok, da Danmark ikke bør gå
alene.
EnvigtigmilepæliBasel-komiteensarbejdeblev
satden12.september,hvorderblevopnåetenig-
hedomkringdefremtidigekapitalkravibanker.Der
erikkepladstilatbeskrivedisseher,menkortsagt
kommerdetilatbetyde,ategenkapitalkravetbliver
7 procent af risikovægtede for normale banker i
normaletideroghøjereiboom-tider.Forsystemisk
vigtige banker bliver kravet endnu højere. Det er
endnu ikke helt klart, hvordan systemisk vigtige
bankerskaldefineres,mendetvilleværemærkeligt,
hvisikkemindstDanskeBank(damanmågåudfra,
atNordeaersvenskidennetypeopgørelser)bliver
defineret som systemisk vigtig i Danmark. Det er
heller ikke klart, hvad ekstrakravene bliver for
systemisk vigtige banker, men Schweiz er gået
foran og har besluttet, at storbankerne UBS og
CreditSuisseskalholdekapitalpå19procent(!)af
risikovægtedeaktiver.Detbliverspændendeatse,
om det bliver noget a la det, der kommer til at
gældeforsystemiskvigtigebankeriDanmark.Der-
udover kommer der nye likviditetsregler, og et
såkaldtgearingsforholdbliverindført(etråtforhold
mellemkapitalogsamledeaktiver,detvilsigeuden
risikovægtningafaktiverne).
Nårenbankskalreserveremerekapital,kanden
altandetligelånemindreud.Oghvisenbanktjener
pengepåatlåneud(hvaddeflestebankertrodsalt
gør i normale tider …..), vil de højere kapitalkrav
betydemindreprofitibankerne.Detharogsåværet
fremført,atdeterdyrereatrejseaktiekapitalend
lånekapital,selvomdererdiskussionafdetteargu-
ment, da fundamental teori for virksomheders
finansieringsiger,atmådenatfinansieresigpåikke
harbetydningforvirksomhedersværdi.Menaltialt
mådetdogforventes,atdenyekapitalkravvilgøre
detdyrereatdrivebankfremover.
Detinteressanteerderfor,ombankervilvidere-
sende(endelaf)regningenveddennyeregulering
tilkunderneiformafenhøjererentemarginal,med
detskonsekvenserforudlånogdermedøkonomisk
vækst og arbejdsløshed. Bankerne har selv regnet
på dette og er kommet frem til, at det vil koste
mangearbejdspladser.
Kiggermanpådisseudregningermed lidtmere
neutrale øjne, er der især to forhold, der gør, at
udregningerne virker lige lovlig skræmmende: For
detførstevirkerdeestimerederenteeffekterafde
strengerekapitalkravmegethøje,ogfordetandet
”glemmer” man ofte at medregne, hvorfor man
overhovedetskærperkapitalkravene;nemligatdet
gerne skulle sikre en mere robust finansiel sektor.
Jeg har derfor i andre sammenhænge kaldt denne
typeudregningerensidige.
Tagerman”detgode”mediberegningerne,vir-
kerdetsometplausibeltbud,atdennyeregulering
vilværetilgodeforsamfundet.
regulering er godt for samfundet
AfJesperRangvid,professorvedCopenhagenBusinessSchoolFoto:StigStasig
finanskronik
p
Holder dine karriereplaner? Eller er udløbsdatoen overskredet? Er det tid til tanker om, hvordan du bliver endnu mere efterspurgt og attraktiv i din virksomhed og på jobmarkedet?
Meld dig til Finansforbundets Karrierebar for IT-ansatte.Karrierebaren er gratis og du må gerne melde kollegaer til– uanset om de er medlemmer af Finansforbundet eller ej.
Konsulent Susanne Grantzau fra Finansforbundet og direktør Erik Løgstrup fra Performex HR sætter en spændende ramme og udfordrer dig på dine karrieredrømme.
TId oG STEdVi holder Karrierebar fra kl. 17:00 – 20:00 i København torsdag 25. november 2010 (Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K).
Tjek ind – du lander og vi serverer lidt hurtigt og godt til ganen. Vi går i gang med programmet præcis kl. 17:20.
KARRIEREBARFoR IT-AnSATTE – MEd dISnEy dRøMME, nETVæRKS SPEcIALITETER oG ISKoLdE dRIKKE
PRoGRAMBliv klog på din karriere – Et tankevækkende og spændende foredrag om, hvordan du bliver klogere på dine karrieredrømme og når dine mål. og om hvordan du opdager og undgår mentale farer og fælder, der ofte lurer på vejen mod dine mål.
Din karrieredrøm – Med foredraget som inspiration, guider vi dig på besøg i Walt disneys innovative univers. du og en af de andre deltagere, skiftes til at være hinandens sparringspartnere og I støtter hinanden i at finde frem til mulige, konkrete skridt der bringer jer videre i jeres karriere.
Fri networking – du får mulighed for at networke med de andre deltagere i en afslappet og uformel ramme. Her kan I dele jeres karrieredrømme og opmuntre og inspirere hinanden.
Læs mere og meld dig til på www.finansforbundet.dk/it
IT-KLuBBEn
56 Finansnovember2010
Detføltesprivilegeretatværemedtilsådanenfre-
dag aften i en ganske afslappet atmosfære med
halvakustiske fremførelser af Isams og Outlandish’
velklingende, tænksomme popsange, som er nået
langtudiverden.
EnaftenhvorIsamB.fortaltehistorierfrasitliv
og gav sine betragtninger over, hvordan vi lever
sammenpåtværsafkulturelleforskelle.
Dervarheltfyldtoppådetdansegulvinatklub-
benSocialClubmidtiÅrhus,hvorpublikumsad.På
det førsteparstolerækkernæstenkunungekvin-
der. Ikke at det så ud til at genere charmetrolden
Isam.Ibarenhavdenogleungersvendeplaceretsig
taktiskklogt.
IsamB.,dererrundetafmarokkanskkultur,tog
osmedpåenrejsetilsinopvækstiBrøndby,check-
point iRamallah,kulturmøde iKarlslunde,gæstfri-
hediMarokkoogflerescenerfraNørrebro.
Vi var med på sandwichbar, til ”Hvem vil være
millionær?”påTV2,tilkoncertmedBirtheKjærog
hørte om, dengang verden begyndte at ringe til
Outlandish, fordidenvillehavemere. Isamvar til-
bagelænet,sjovogalvorlig.
vi kender ikke hinandenIsamB.’shovedpointeerdetdermanglendemøde
mellem os. Vi fra forskellige folkeslag, der bor og
leverisammeland,menikkekenderhinanden.
”Jeghartænktmegetover,atvimanglersteder
at mødes. Der er kun ét sted, hvor vi mødes på
tværsafkulturer.HvortrorIdeter?”,spurgteIsam
udidiskoteksrummet.
Enungkvindevarhurtigpåaftrækkerenogsagde
”påpizzeria!”.
Detkastedesmilafsig.Mendetvar ikkeIsams
sted.
”Vimødeskunibiografen.Mendertalervibare
ikkesammen,forderservijofilmene”,sagdehan.
Kulturmødet fungerede ganske fint på scenen,
hvorlyserødeSørenMikkelsen,derlignerMadsfra
Monopolet, akkompagnerede den alternativt pig-
menteredeIsamB.påguitar.
Fordetkalderhanhudforskellen, Isam;delyse-
rødeogdealternativtpigmenterede.
en lind strøm af historierVifikmangehistorieriløbetafdenæstentotimer,
somfulgteefterdenlækrebuffet.
IsamB.fraOutlandishleveredeeteksklusivtshowiøjenhøjdemedsangeoghistorierfrasitlivpånatklubbenSocialClubiÅrhusenfredagaftenioktoberfor70ungemedlemmerafFinansforbundet
AfAndersJørgensen,freelancejournalist
FotoMartinDamKristensen
fæLLesskab
vi mangler Steder at mødeS
Finansnovember2010 57
Foreksempelomsandwichbar-ejeren,derharana-
lyseretsigfremtil,atdeterpigerne,derikkevilhave
formangealternativtpigmenteredeindpådiskote-
kerne,fordideikkeopførersigordentligt,synesde.
Vihørteogsåomderhjemme,dahansmor for-
vandledehansmarokkanskenoname-fodboldstøv-
ler til Adidas med tre hvide striber frembragt med
rettelak.
Eller da Outlandish i ”Hvem vil være millionær?”
skullesvarepå,hvaddeterforenSøren,somMarie-
hønenEviggladmøderpåsinvej.Defirevalgmulig-
hedervar:SørenSnegl,SørenBanjomus,SørenPind
og Søren Spætte. Problemet var, at de tre gutter
ikkehargåetidanskbørnehaveogikkekenderden
sangellerkulturellekontekst.Demåttebrugeenliv-
line.Millionærerblevdeikkedendag.
Menhvadkanmangøreforatmødesmedhinanden
overskellet?
”Startmedatbageenkageogse,hvaddersker”,
havdeIsamsvaretenpigepåNørrebro.
den slags vil vi gerne have mere af Dina Khatib og Lone Timmermann, begge ansat i
Amagerbanken,varblandtpublikummedtovenin-
der.Devarbegejstredebagefter.
”Detvarrigtigtgodtmeddenblandingaf,atIsam
B.sangogfortaltehistorier.Hansrovarinspirerende.
Folkhørtevirkeligefter”,sagdeLoneTimmermann.
”Dererikkemangesocialearrangementer,hvorvi
kan mødes, som Isam også sagde. I aften har jeg
mødtnogle,jeghargåetiskolemed.Detharværet
rigtigthyggeligt.Vivilgernehavefleresocialearran-
gementergennemforbundetsomsupplementtildet
merekarriereagtige”,sagdeDinaKhatib,derharen
jordanskfarogdanskmor.
Isam B. optræder for Finansforbundets unge
under35åriAalborg19.novemberogOdense26.
november.n
isam b. sang bLandt andet sange fra sit soLoaLbum ”institution”, hvor ”i danmark er jeg født” nok er den mest kendte.
58 Finansnovember2010
Skriv til redaktionen: Finansforbundetsekspertersidderklartilatsvarepådinespørgsmålomalt,hvaddervedrø[email protected] ellerFinansforbundet,ApplebysPlads5,1411KøbenhavnK.
SPØrge-hjØrNet
Forsikring ved kritisk sygdomJeg har for kort tid siden fået en blodprop i
hjernen og er langtidssygemeldt fra mit
arbejdeisparekassen.Enafminekollegerhar
anbefaletmigatundersøge,omjegharrettil
forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom.
Hvordanerjegstillet?
Venlig hilsen
Aase Olesen
Svar:Via din overenskomst er du omfattet af en
forsikring i Forenede Gruppeliv, der dækker
vedkritisksygdom.Umiddelbarterblodpropi
hjernenomfattetafordningen,mendekriti-
skesygdommeogdenærmerediagnosekrav
kandusepåhjemmesidenfg.dk.
Har du en dækningsberettiget kritisk syg-
dom,fårduudbetaltensumpå150.000kroner.
Kontaktdinarbejdsgiverforatfådetanmeldt.
Dubørogså tjekke,omduerdækketvia
andre ordninger – enten på pensionsinfo.dk
eller ved at kontakte de pensionsselskaber,
hvorduharpensionsordning.
SomnogetnytsamkørerSundhedsstyrel-
sen oplysninger fra selskaberne med Lands-
patientregistretom,hvemderi indeværende
månederregistreretmedendiagnoseforen
af de kritiske sygdomme, som forsikringen
dækker.PåbaggrundherafsenderSundheds-
styrelsen et brev til forsikrede. Da ikke alle
sygdommebliverregistreretiLandspatientre-
gistret,ogikkealleselskaberertilsluttetløs-
ningen,børduogsåselvtjekke.
Det er selvfølgelig alt for tidligt at sige
noget om din fremtidige arbejdssituation,
menduskalvide,athvisdufratræderdinstil-
ling på grund af sygdom, kan der være en
mulighedfor,atdukanblivepræmiefritaget.
Præmiefritagelsebetyder,atdukanfortsætte
forsikringenioptil3år,efteratduerfratrådt,
uden at betale. Det er en betingelse, at din
erhvervsevneernedsatmed2/3.Foratsøge
omatblivepræmiefritagetskalduudfyldeet
ansøgningsskema, som din arbejdsgiver skal
underskriveogsendetilForenedeGruppeliv.
Venlig hilsen
Bente Knudsbøl, socialrådgiver
Mulighedserklæring eller friattestJegeransatsomkassererienmindrespare-
kasse. Jeg har været væk fra mit arbejde i
næsten14dage,fordijegerfaldetogharfået
etkomplicerethåndledsbrud.Nuharminchef
skrevet til mig og bedt mig komme med en
almindelig lægeerklæring inden10dage. Jeg
harværetvedminegenlæge,somsagde,at
derikkelængerefindesnoget,derhedderen
almindeliglægeerklæring.Hvadskaljeggøre?
Med venlig hilsen
Erna Hansen
Svar:DetfølgerafStandardoverenskomstens§51,
atdinarbejdsgivervedsygdomafmereend
14dagesvarighedkanbededigkommemed
enlægeattest.
I oktober 2009 blev der indført en ny
lægeerklæringkaldetenmulighedserklæring.I
samme forbindelse blev den ”almindelige”
lægeerklæringomuarbejdsdygtighedafskaf-
fet.Derharimidlertidhersketendelusikker-
hed, både på arbejdspladserne og blandt de
praktiserende læger, om, hvilke erklæringer
dermesthensigtsmæssigtbrugeshvornår.
Dinarbejdsgiverkangodtbededinprakti-
serende lægeudstedeenalmindelig lægeer-
klæring.Dentidligereblankethertilerafskaf-
fet.Nuskallægenistedetanvendeensåkaldt
friattest.Såerdetenalmindelig lægeerklæ-
ring,dinarbejdsgiverefterspørger,børlægen
faktiskudstedeensådan.
Erlægenuenigidethensigtsmæssigeien
friattest,harlægenmulighedforatskriveen
bemærkning på enten friattesten eller i et
selvstændigt brev til arbejdsgiver om, at en
mulighedserklæringefterlægensvurderingvil
væremereegnetisituationen.
Jeg foreslår, at du tager kontakt til din
arbejdsgiverogbederhamellerhendeskrive
toordtildinlægeom,atdetaltsåerenfriat-
test,derefterspørges.
Med venlig hilsen
Mette Bruun, faglig konsulent
Finansnovember2010 59
juristeriet
Ligebehandlingsloven beskytter gravide
mod opsigelse. Der er ikke tale om et
egentligt forbud mod at opsige gravide
medarbejdere, men en opsigelse må ikke
værebegrundet i netopgraviditeten. For
atsikre,atbeskyttelsenhardenønskede
effekt, er bevisbyrdereglerne ved opsi-
gelseafgravidemedarbejdereskærpede,
så det er arbejdsgiverne, der skal kunne
bevise,atenopsigelseikkeerbegrundeti
graviditet. I retspraksis stilles der store
kravtilenarbejdsgiversbevisidennetype
sager,og ideflestetilfældehararbejds-
giveren ikke kunnet løfte beviset og har
derfor måttet betale en godtgørelse til
denopsagte.
Spørgsmålet om, hvornår man så
egentligergravid,ersærligvigtigtidisse
tider,hvoropsigelsernæstenerbleveten
delafhverdagen.
Hvis man formår at blive gravid ved
naturmetoden,erdetforholdsvisenkeltat
konstatere, hvornår man er gravid. Hvis
manfortællersinarbejdsgiveromdelykke-
lige omstændigheder, er man sikret be-
skyttelsen og kan koncentrere sig om sin
voksende mave. Mange vil gerne vente
medatfortælleomgraviditeten,til”dener
heltsikker”,ogdeterforståeligtnok,men
detkanværelidtrisikabelt.Foratværehelt
sikkerpåatfåbeskyttelsenfraligebehand-
lingsloven anbefaler vi, at man afslører
hemmeligheden–hellereførendsiden.
Hvis det at blive gravid kræver lidt
hjælp,bliverdetstrakssværereatfastslå,
hvornårgraviditeten,ogdermedbeskyt-
telsen,indtræder.
Ermanbeskyttet,hvismanerifertili-
tetsbehandling? Fertilitetsbehandling kan
være en meget langvarig proces, som
startermedudredninghosegenlæge,der
efterfølges af hormonbehandlinger med
videreogforhåbentligsluttermedopsæt-
ning af befrugtede æg. Kan man være
beskyttetmodopsigelseunderheledenne
proces?
Deflestevilveltænke,atmanikkeer
gravid,førmanergravid–mensåenkelt
erdetnuikke.Detfølgerafretspraksis,at
maneromfattetafdenbestemmelse,der
beskytter gravide, når man forsøger at
blivegravid(ogaltsåikkeergravidendnu)
ved hjælp af kunstig befrugtning. Bevis-
byrden er dog lidt anderledes, når man
ikkeerheltgravid–endnu.
I en ny sag har Vestre Landsret taget
stillingtil,ommansåogsåeromfattetaf
ligebehandlingslovens beskyttelse, hvis
maneridenheltindledendefaseafenfer-
tilitetsbehandling, hvor ens egen læge
undersøger, hvilken form for fertilitets-
fremmendebehandlingdereregnet.Kon-
klusionenblev,atmanikkeerbeskyttetaf
ligebehandlingsloven,nårmaneridenind-
ledendefase.Beskyttelsenindtræderaltså
først,nårmanbegynderpådenegentlige
graviditetsfremmendebehandling.
Detnæstespørgsmål,dermelder sig,
er:Hvornåransesmansåforatværegra-
vid, hvis man er i graviditetsfremmende
behandling?Erdet,nåræggeterbefrug-
tetmedsædcellenietreagensglas?
Spørgsmåletervigtigt,fordibevisbyr-
denændrersig,nårmanerblevetgravid.
EU-Domstolen har konkluderet, at
beskyttelsen (og dermed den skærpede
bevisbyrde) først indtræder, når det
befrugtedeægeropsatikvindenslivmo-
der. Det vil sige, at det ikke er nok, at
æggeterbefrugtetudenforlivmoderen.
Nu er spørgsmålet også blevet behandlet
nærmerevedendanskdomstol,hvorman
nåede frem til, at man først er beskyttet
meddensærligskærpedebevisbyrde,når
determuligtatkonstatere,atmanergra-
vid. Det er man først i stand til, cirka 14
dage efter det befrugtede æg er opsat i
livmoderen.Blivermanopsagt,efterægget
eropsat–menindenmankankonstatere
graviditet – vil man altså være beskyttet
modopsigelse,menbevisbyrdenerlettere
atløfteforarbejdsgiveren,ogbeskyttelsen
altsåikkeheltsågod.
Somdet fremgår, erdet ikke så let at
findeudaf,hvornårmanegentligergravid
ognydergodtafdensærligebeskyttelse.
Retstilstandenerunderkonstantudvikling,
og det er derfor ikke til at sige, om tids-
punktet for beskyttelse vil ændre sig –
meniskrivendestundmåmankonkludere,
atmanergodtbeskyttetmodopsigelsepå
grund af graviditet, når graviditeten kan
konstateres.Manvilogsåværebeskyttet
indenda–foreksempelfordimanerpåbe-
gyndt graviditetsfremmende behandlinger
og har fortalt sin arbejdsgiver om det –
menidensituationerbevisbyrdenanderle-
des,ogbeskyttelsensvagere.n
hvornår er man egentlig gravid?Detkanlydesomettemmeligdumtspørgsmål,menidenjuridiskeverdenerdetikkesåletatsvarepå,sommanumiddelbartskulletro
AfLarsDahlGulmann,chefjurist,ogRikkeAgervigHelles,juridiskkoordinator
gode råd:Man behøver ikke at fortælle sin arbejdsgiver om sin graviditet før tre måneder før termin (hvis det kan skju-les så længe), men det kan være en god ide at afsløre sin tilstand for at sikre sig beskyttelse mod opsigelse i graviditeten – eller under fertilitetsbehandling.Derudover anbefaler vi, at man altid sikrer sig skriftlig dokumentation for, at man har fortalt sin arbejdsgiver om graviditeten/fertilitetsbehandlingen.
60 Finansnovember2010
MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD
a jour
medLemstiLbud
Idagindberetterallearbejdsgivereoplysningerom
indkomsttiletcentraltregister.Regi-steretkendes
som eIndkomst, og det gør det nemt for SKAT at
henteoplysningeromdin indtægt.FTF-Aer i fuld
gang med at indføre det system, der skal trække
oplysningerfraeIndkomstoveriFTF-A’sit-system,
ogforventer,atdetvilværeibrugfraårsskiftet.
RegistereteIndkomstindeholderalledeoplysninger,
som i dag fremgår af den oplysnings-seddel, du
modtagerfraSKATengangomåret–detvilsige
oplysningeromlønindkomst,pension,socialeydel-
seroglignende.OgsåB-indkomst,dererindberet-
ningspligtig, forek-sempelhonorarer fravirksom-
heder og foreninger, skal registreres i eIndkomst.
Det er den enkelte virksomhed eller forening, der
skalsørgeforatindberetteoplysningernetilSKAT.
DukanviaSkattemappenpåSKATshjemmeside
sedeoplysninger,dererindberettet,li-gesomvirk-
somheder vil have adgang til oplysninger i eInd-
komst, som de selv har indberet-tet, eller som er
indberettetpåderesvegne.
Fordigbetyderdet,atFTF-Akantrækkepåalle
relevante lønoplysninger, når du ansøger om dag-
penge,efterløn,denskattefripræmie,ellernårdu
skal have efterlønsbeviset. Der-med er den gam-
meldagslønseddelpåvejtilatværehistorie,nårdu
ermedlemafFTF-A.
Detvilbetydeenstor lettelseformangemed-
lemmer.Menhuskatkontrollere,omdeop-lysnin-
ger,arbejdsgiverenharindberettet,erkorrekte,og
hvis ikke de er det, skal du hen-vende dig til din
arbejdsgiver.
gåhjemmøde om ipad i aalborg
IT-klubben inviterer i samarbejde med Microworld
alleinteresseredemedlemmerafFi-nansforbundettil
gåhjemmødeom,hvordan iPadskananvendes iden
finansiellesektor.
Mødetfinderstedmandag22.novemberklokken
17-19.30 hos Spar Nord Bank, Auditori-et, Skela-
gervej15iAalborg.Læsmereomarrangementet,og
tilmelddigpåfinansforbun-det.dk/it.
a-kassen afskaffer lønsedler
Spar penge på benzin og fyringSolie
Hvorforikkegøredinebilturelidtbilligereogspare
pengepåolien,nårhusetskalvarmesoptilvinter?
SommedlemafFinansforbundeterdergoderabat-
terathente,nårdukøberbenzin,dieselellerbilvask
på Statoils eller 1-2-3’s tankstationer og bestiller
fyringsolietilhjemmet.
Der er mange gode grunde til at overveje en
kortaftale med Statoil gennem Finansforbun-det.
Foreksempelkanduspare23øreper literbenzin
viaditprivat-,firma-ellerkontant-kortog55øre
per liter diesel. Og Statoil Privat Kort kan også
anvendesvedbetaling,nårdupassererØresunds-
broenogStorebæltsbroensamtpåStatoilsog1-2-
3’sservicestationeriSverigeogNorge.
Dukanogsålunedigvedtankenom325kroner
rabatper1.000literfyringsolietilhuset.Tilmelder
dudigStatoilsautomatiskeolielevering,sørgerSta-
toil tilmedforat fyldedintankop,sådu ikkeskal
bekymredigomatløbetør.
Læs mere om ordningerne på finansforbundet.
dk/plus, hvor du også kan få mere at vide om
Finansforbundetsmangeandremedlemstilbud.Har
du spørgsmål til rabatordningerne på benzin og
fyringsolie, kan du også henvende dig direkte til
Statoils kundeservice på 70 12 42 42 eller til
FinansforbundetsTeamMedlemsservice326613
76.
EBLETOFT: Øreflak 11 a, Øer
Fra onsdag den 10. november klokken 10.00 kan du leje en af fondens ferieboliger i uge 1-21 i 2011. du kan leje boligerne via hjemmesiden finansforbundet.dk/feriehuse. Når du har booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din booking og med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal bruge for at komme ind i ferieboligen.hvis du vælger en ledig feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er to personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. i dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår
den 17. november klokken 10.00. alle får direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ikke. er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. tilbagemeldingen skal ske senest den 25. november.den 29. november klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækning i uge 7 og 8.
hold øje med finansforbundet.dk/feriehuse.
udlejning for resten af 2011 frigives i løbet af januar 2011 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, hvornår præcis udlejningen begynder.
medLemstiLbud
EBLETOFT: Stenagervej 57 a, ØeråLBæK: Musvågevej 15, lodskovvad
BORnHOLm: hasle Marina 31, hasle
KØBEnHAVn: Frederiksborgvej 17, Kbh Nv
ODSHERRED: højby lyng vej 29, højby
finanSSektorenS ferieboliger i 2011
Finansnovember2010 61
Netværk NordjyllaNd
julestemning på Børglum klosterJuleturengårtilstemningsfuldeBørglumKloster,hvorte-maet i år er kongelig borddækning. Masser af boder ogarbejdende stande, bl.a. konditorkunstværker i marcipan,og julekoncert i klosterkirken er nogle af de ting, vi skalopleve,ogsomheltsikkertvilfåosijulestemning.JulefrokostenserveresiDengamleSmedie.Seevt.www.boerglumkloster.dk.Tid: 19.novemberMødested: AalborgBanegårdkl.9.10
(togafgårkl.9.21)Pris: GratisFrist: 12.novemberTilmelding: SusanneSkov,helstpr.mail,
[email protected],evt.tlf.32964600 Oplysmedlemsnummer,mailadresseogmo-
bilnummerDerermulighedforatstødetilpåBørglumKloster,hvisduf.eks.kommernordfra.Transportentilklosteretskermedtogogtaxa.Forventethjemkomstsidstpåeftermiddagen.PraktiskespørgsmålkanrettestilNetværkNordjylland:BirgitDavids,tlf.98155804–24230269ellermail,[email protected],tlf.98188610ellermail,[email protected]åatmeldeafbudhertilsåtidligtsommuligt,hvisduskullebliveforhindret.
Netværk MidtjyllaNd
julehyggeVimødespåHotelBording,hvorvivilhyggeossammenoverenspændendejulebuffet.Derergodetogforbindel-ser,oghotelletliggerkunca.50meterfrastationen.Tid: 23.novemberkl.17.30Sted: HotelBording,Bredgade2,BordingPris: GratisFrist: 18.novemberTilmelding: BenteRandrup,[email protected] tlf.97429811,mobil25214345,bedst ml.17.00og18.00.Oplysnavn,medlemsnr.,
mobilnr.ogevt.mailadresse
Netværk SyddaNMark
juleklassikere i lübeckVikørertilLübeck,hvorviskaloplevedeteneståendejule-markediLübecksgamlebydel.ViindledermedfrokostpåRatskeller,ogdereftervilviskulleopleveenfrydforøjetmedmangehundredeboderogenfrydforganenmedbl.a.den berømte marcipan. Der vil være fuld forplejning un-dervejs,ogvikørerhjemadkl.17.HUSKpas.
Tid: 2.decemberSted: Opsamlingmedbus: Kl.8.00DalumHallen,Mejerivej1,Hjallese,
OdenseS Kl.900afk.63OK-tanken,Kolding Kl.9.30afk.68v.HaderslevPris: GratisFrist: 19.novemberTilmelding: Susanne Skov, mail [email protected]
ellerpåtlf.32964600.Huskatoplysehvordustårpå,tlf.nr.ogmedlemsnr.
Netværk HovedStadeN
julefrokostTid: 9.decemberkl.11.45Sted: Hovedbanegårdenv/nedgangen tilperron11-12Pris: GratisFrist: 2.decemberTilmelding: SusanneSkov,[email protected]
ellerpåtlf.32964600. Huskatoplysemedlemsnr.ellerCPR.nr.
SeNiorGruppe: reGioN SyddaNMark – SøNderjyllaNd
Sønderjysk julefrokostHolbølLandbohjemsflottejulefrokost,somIkenderden.Tid: 30.novemberSted: Busafgang 11.00: HHP,Haderslev 11.30: Madevej,Aabenraa 11.05: Kirketorvet,Sønderborg 11.30: Stationen,Gråsten HuskantalogpåstigningsstedPris: 250kr.pr.deltagerKontonr.: KontantbetalingFrist: 19.novemberTilmelding: BentHach,Tyttebærvej4,6430NordborgE-mail: [email protected]
SeNiorGruppe: reGioN HovedStadeN
julefrokostHyggesnakogjulefrokostinkl.1øl/sodavand.Tid: Onsdagden24.november2010kl.12Sted: HotelAdmiral,Toldbodgade22-24. kl.12.00Pris: Kr.150,00,kunformedlemmerKontonr.: 1551-2561400213,huskjeresnavnFrist: 17.novemberTilmelding: KajHilkerNielsen,Platanhaven39,2600
Glostrup,[email protected].
SeNiorGruppe: reGioN HovedStadeN – FrederikSBorG
julefrokostSenioreritidl.FrederiksborgAmtsjulefrokostholdesiårpåHalsnæs Bryghus i Hundested med underholdning af”Svenssons”.Tid: 24.novemberSted: VimødesvedtogetfraHillerødkl.9.47med
ankomsttilHundestedca.kl.11,ogfroko-stenstarterkl.11.30
Pris: Medlemspriskr.50,-ogevt.ledsagerekr.350,-
Kontonr.: 4001-3204902488Frist: 15.novemberTilmelding: LeoBotn,Nørrevej9,3230GræstedE-mail: [email protected]ærkninger:Davikunkanvære60deltagereialt,kanledsagerekunværemed,hvisdererplads.
SeNiorGruppe: reGioN SyddaNMark – vejle
Foredrag og julefrokostForedrag af tidligere helikopterpilot major Børge Juul.Tema:FraAlexanderdenStoretilEksjugoslavienogmåskelidtfraopgaver/oplevelseriDanmark.Dato: 24.november2010kl.10.30.Sted: Dererkaffefrakl.10iDGI-Huset, WillySørensensPlads,VestreEngvej,VejlePris: Kr.50formedlemmer,kr.250forledsagereKontonr.: 9402-4800340373Frist: 12.novemberTilmelding: LissyHansen,Bøgballevej111,7171UldumE-mail: [email protected]ærkninger: Tilmelding ved overførsel af beløbet tilovennævntekonto(husknavn)ellercheckvedlagttilmel-dingsblankettilovennævnte.
SeNiorGruppe: reGioN SjællaNd – roSkilde
julefrokostVikøreribustilenrestaurantidetsjællandske.Forventethjemkomstca.18.00.Tid: Torsdagden25.novemberSted: SolrødStationkl.11.00 HyrdehøjCenterRoskildekl.11.45Pris: Medlemmergratis,ledsager400kronerKontonr.: Reg.3191konto3191551273Frist: Onsdagden17.novemberTilmelding: EivindFalshøj,Bakkehusene16, 4174Jystrup,tlf.46320826E-mail: [email protected]ærkninger:Førsttilmølle.Huskvedtilmeldingatop-givetlf.nr.samtpåstigningssted.
SeNiorGruppe: reGioN NordjyllaNd
julefrokostFrakl.10.00:Hyggesnakmed tidligerekolleger.Derkankøbeskaffe,ølogvand.Fra kl. 11.00: Folketingets tidligere formand, ChristianMejdahl,fortælleromsitlivogsitvirke.herunderomlivetpåChristiansborgogarbejdetsomFolketingetsformand.Frakl.12.30julebuffet,forventetafslutningkl.16.00.Tid: Onsdagden1.decemberSted: Papegøjeburet,AalborgKongres&Kultur
Center,EuropaPlads2,AalborgPris: 75kr.(drikkevarerforegenregning)Kontonr.: 9002-4565445192.Huskatoplysenavn
vedindbetalingenFrist: Lørdagden20.november.Deltagerantallet
er,afpladshensyn,begrænsettil240Tilmelding: Vedindbetalingtilkontoellervedfremsen-
delseafcheck.E- mail: [email protected],Gl.Hvi-degaard,HvidegaardsAger5,9800Hjørring.Evt.afbudkansketilHanneHvidegaard,tlf.98911025eller29796929.Bemærkninger:Overstiger tilmeldin-gen240,mådesidstedesværreafvises.
62 Finansnovember2010
Arrangementerne fra netværks-grupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.
ledige og Seniorer
netværk midtjyllandJulehygge,23.november
netværk nordjyllandJulestemningpåBørglumKloster,19.november
netværk syddanmarkJulekalssikereiLübeck,2.december
netværk hovedstadenJulefrokost,9.december
seniorgruppen region syddanmark – sønderjyllandSønderjydskjulefrokost,30.november
seniorgruppen region hovedstaden - kbhJulefrokost,24.november
seniorgruppen region hovedstaden - frederiksborgJulefrokost,24.november
seniorgruppe region syddanmark – vejleForedragogjulefrokost,24.november
seniorgruppe region sjælland – roskildeJulefrokost,25.november
seniorgruppe region nordjyllandJulefrokost,1.december
seniorgruppe region syddanmark – ribeJulemiddag,25.november
seniorgruppe region midtjylland - ringkøbingJulearrangement,24.november
seniorgrupperne: syddanmark (vejle) og midtjylland (århus)Italienskeherligheder,29.april2011
seniorgruppe region hovedstadenForårsturtilRügen,8.–11.maj
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:
jeG tilMelder MiG arraNGeMeNtet:
Finansnovember2010 63
SeNiorGruppe: reGioN SyddaNMark – riBe
julemiddagJulefrokostener i åropgraderet tilen julemiddag.Derersomsædvanlighyggemusikundermiddagen, ligesomderogsåbliverunderholdningpåægtevestjysk.Tid: Torsdagden25.novemberkl.12.30Sted: SkadsForsamlingshus,SkadsByvej54,6705
EsbjergØ. Dusørgerselvfortransporten.Vislutterkl.
16.30.Pris: 200kr.Ledsagerbetaler250kr. Under middagen er drikkevarer, øl, vin og
vandinklusive.Kontonr.: 6266790293ireg.nr.2430Frist: Torsdagden18.novemberTilmelding: JensPeterJuhl,Midtfenner11,6760RibeE-mail: [email protected] – husk at tilmelde
dig,førdubetaler.
SeNiorGruppe: reGioN SyddaNMark – FyN
Før-julemødeSåerdetigentidtilvorårligejulekomsammen.Iårafhol-des den på Næsbyhoved Skov. Vi starter med kaffe ogkringle.Derefterfårvibesøgafdenglimrendeforedrags-holder,forfatter,forhenværendebiskop,nukongeligkon-fessionariusErikNormanSvendsen.ErikNormanSvendsenharvietkronprinsparretFrederikogMary,prinsJoachimogMarieoghardøbtprinsChristian,prinsesseIsabellaoglilleprinsHenrik.Emne:”Kongehus,kirkeogfolk”.Ca.kl.12.30vilvinydeNæsbyhovedSkovsdejlige jule-buffetmedenølellervand.Derefterslutterdagenspro-gram.Tid: Fredagden26.november2010kl.9.45Sted: NæsbyhovedSkov,Kanalvej52,OdensePris: Medlemmer kr. 100,00 – ledsager (fælles
bopæl)kr.300,00Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376-
5495887725iNordeamedangivelseafdetvedtilmeldingenoplystenummer
Frist: Fredagden19.novemberTilmelding: LisLarsen,66161413–PoulAndresen,
65942644–J.E.Jørgensen,66164484–H.WeberJeppesen,65974325–CarlOveOlsen,66118158–GeorgJuel,22117825
E-mail: [email protected]
SeNiorGruppe: reGioN MidtjyllaNd – riNGkøBiNG
julearrangement Der serveres julebuffet og underholdning med musik ogsangafBenteBusk.Tid: 24.novemberkl.12.00Sted: BordingHotel,Bredgade2,7441BordingPris: Medlemmerkr.100,00(betalesvedtilmel-
ding). DrikkevarerforegenregningKontonr.: 9585-6446871151Frist: 15.novemberTilmelding: BodilSchjelde,tlf.97191534, mobil25525534E-mail: [email protected]ærkninger: Telefontilmelding mellem kl. 9.00 og10.00.DerermulighedfortogforbindelsetilBording.
SeNiorGrupperNe: SyddaNMark (vejle) oG MidtjyllaNd (ÅrHuS)
italienske herligheder Seniorgrupperne Region Syddanmark (Vejle) og RegionMidtjylland(Århus)harsammenmedFinansSeniorRejserarrangeretenrejsetilItalien.ViskalbesøgeCapri,Napoli,AmalfikystenogPompejiogmegetmere–enrejsepåottedagemeddanskrejseleder.UnderopholdetskalvistiftebekendtskabikkealenemedNapoli,menogsåmeddetblåmiddelhavnogdensmukkekærlighedsøCapri.EndviderevilviunderopholdetkommetætpåVesuvogdetkæmpemæssigekrater,derundersinskyafvulkanskaskebegravedebyernePompejiogHercu-lanum.Viskalogsåoplevenogleafverdenssmukkestbe-liggendebyersomSorrentoogdennogetmindrePositano
–kaldetdeelskendesby.Underopholdetborvipåethyg-geligthotelihavnebyenCastellamaradiStabla,derliggeriNapolibugtenogsomsamtidigeretgodtudgangspunktforbesøgidetomgivendelandbrugs-ogvinland.Tid: Afrejsedato:29..april2011Pris: Priskr.8.490,-incl.halvpensionFrist: tilmeldingsfrist til rejsen senest den 15. ja-
nuar2011Tilmelding:Program, yderligere oplysninger, tilmelding
m.v.tilGunnerSchmidt,tlf.28554218eller74 76 14 00 eller mail: [email protected] eller til Albatros-Travel, tlf. 36 98 9898
Email: [email protected]ærkninger: Teknisk arrangør for rejsen er Albatros-Travel,Tøndergade16,1752KøbenhavnV.
SeNiorGruppe: reGioN HovedStadeN
Forårstur til rügen4dagesferieturtilRügeniAbsalonogValdemarsfodspor.ViborpåParkHotelibyenBergenmidtpåøenRügen.1/2pension.UdflugtertilblandtandetArkona,Binz,Swinouj-scieogStralsund.Sid:8–11.maj2011
Sted: Afgang fra Høje Tåstrup kl. 08.15 (søndag)hjemkomst11.majkl.ca.21.30
Pris: medlemmerkr.2.295.-.Ledsager/ægtefællekr.2.795.-eneværelse+kr.350.-
Kontonr.: depositumkr.500.-vedtilmeldingFrist: 15.december.2010Tilmelding: LexWagner,ØrnensKvt.30B, 2620AlbertslundEmail: [email protected]ærkninger:Begrænsetantaldeltagere.FørsttilMølle–princippetgælder.Udførligt rejseprogram kan rekvireres hos Alex Wagnertelf.43647514ellerpåmail.
64 Finansnovember2010
finansjob
I efteråret 2008
begyndtede før-
stestuderendepå
professionsbache-
lor i finans. Ud-
dannelsen,derva-
rer 3½ år, er en ny vej ind i finanssektoren, og hvor
finansøkonomerneiførsteomgangskaldækkebehovet
for privatrådgivere, er de bachelorer, der søger mod
pengeinstitutterne,udsettilatbliveerhvervsrådgivere.
Ligenuerdenførsteårgangprofessionsbacheloreri
finansudeatsnusetildetvirkelige liv i femmåneders
praktik i virksomhederne. En af dem er 23-årige Mai
Hasle,someripraktikiSparNordiHobro.
”Det er spændende og noget helt andet at være i
praktikendatgåiskole.Detførsteparmånederharjeg
været rundt i forskellige funktioner i afdelingen som
kundemedarbejder,privatrådgiverogpensionsrådgiver,
ogdesidstemånederskal jegvære ierhvervsafdelin-
gen.Mendeterogsåhårdtatvære ienbankmange
timerhverdagiforholdtilatgåiskole“,fortællerMai.
PraktikpladsenfikhunviaetjobopslagpåErhvervsa-
kademi Århus, hvor hun læser. Valget stod mellem at
søgeipraktikietpengeinstitutellerhosenrevisor,da
Mailængeharvidst,athunvilarbejdemedøkonomi.
”Jegvilgernearbejde ibanksektoren,når jegefter
planenerfærdiguddannetijanuar2012,ogmitindtryk
afSparNordersupergodt,sådetmågerneværeher“,
sigerhunmedetsmil.
EgentligvilleMaisøgeindoglæsetilfinansøkonom,
mendahuntjekkedeskolenshjemmeside,varderplud-
seliget linktilennyspændendeuddannelsesompro-
fessionsbachelorifinans.Ogefterathaveovervejetdet
lidtvalgtehunatbliveenafpionerernepådenførste
årgang.
”Detharværetlidtproblematiskatgåpåførstehold
afenheltnyuddannelse.Foreksempelharmanpåde
efterfølgendeårgangeændretendelpårækkefølgenaf
defag,derskalundervisesi,sådetskermerehensigts-
mæssigt,menibundoggrunderjeggodttilfredsmed
uddannelsenogdet,jeglærer“,sigerMai.
SparNorderetafdepengeinstitutter,derhartaget
flestprofessionsbachelorerindipraktikheriefteråret.
OgkundechefHenrikRavnMortensenfraSparNord i
Hobroharikkeetsekundfortrudt,atmanansatteMaii
femmåneder:
”Praktikpladsen er tilbudt i samarbejde med vores
HR-afdeling,ogviharbestemtikkefortrudtsamarbej-
detmedMai.Hunerfaldetgodttiliafdelingen,ogdet
ertydeligt,athunfagligterklædtgodtpåfraskolen“,
sigerHenrikRavnMortensen./CJO
bachelorer på vej ind i sektoren
ældre vil have fri-tid frem for penge
en undersøgelse fra Ældre Sagen foretaget blandt 1.100 55-70-årige danskere viser, at over 50 procent vil overveje at udskyde de-res tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis de kan få en ugentlig fridag eller en ekstra fe-rieuge. Kun syv procent vil gøre det samme mod en lønforhøjelse på 10 procent.Kulturforsker ved Center for Sund aldring anne leonora Blaakilde er ikke overrasket over, at den ny ældregeneration, helt i over-ensstemmelse med resten af arbejdsstyrken, er begyndt at stille krav til deres arbejdsplads om fleksibilitet, tid til familieliv og personlig udvikling. hun advarer dog samtidig mod særlige seniorordninger, da de kan være med til at skabe splid mellem generationerne.”vi ser allerede en begyndende modvilje mod efterkrigstidens ældregeneration, fordi den af de yngre generationer beskyldes for at være blevet forgyldt af det store økonomiske op-sving. vi skal passe på med særlige ordninger, der kan føre til en form for alders-lede”, siger hun til Kristeligt dagblad.
maj hasLe, spar nord, hobro erhverv.
foto
: mic
ha
eL bo
ra
smu
ssen
branding fra inderSt til yderStden indpakning, du vælger at give din krop såvel stil- som farvemæssigt, kan betyde forskellen mellem at blive bemærket og blive sprunget over såvel i jobmæssige som priva-te forhold.det kan du få værdifuld indsigt i på kurset ”Branding af det hele menneske”, som Finans-forbundet udbyder til medlemmer under 35 år.Kurset, der finder sted onsdag den 24. no-vember i København fra kl. 10 til 17, lærer dig blandt andet, hvilke farver og former der passer dig allerbedst, og hvad dine valg bety-der for omgivelsernes syn på dig.dagen vil også byde på teori og praktiske øvelser, der vil styrke dit indre. instruktør på kurset er lajla glumby, hvis titel er spiritual teacher. læs mere om kurset og tilmelding på finansforbundet.dk under medlemstilbud og derefter under styrk dig selv-kurser.
Finansnovember2010 65
Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.
ww
w.fin
an
Sjob
.dk
– dit
job
og
ka
RR
ieR
ec
en
te
R
eR du på Rette SpoR?
krisen sender finansfolk på nye kurser
Definansiellevirksomhederharikkeskåretnedpåkompetenceudviklingeni lysetafkrisen,menden
harsatnyetemaerpådagsordenen,lydermeldingenfraFinanssektorensUddannelsescenteriSkan-
derborg–dererenuddannelsesforeningmedalledanskepengeinstitutter(undtagenDanskeBankog
Nordea)sommedlemmer.
”Hardcorekreditkursermedundervisningi,hvordanmanhåndtererkonkurser,virksomhedsstands-
ningerogincasso.Demerderstorefterspørgselefter,ogvimåoprettenyekurserogekstraholdialle
deting,sommedarbejderneheldigvishidtilkunharhaftenbegrænsetrutinei.”,sigerunderdirektør
NielsMariusJensen.
Enandenkursusdisciplinmedøgetefterspørgselerkommunikation,specieltmedfokuspådenvan-
skeligesamtale.
”Identypekursererdertoaspekter.Delserdetvigtigtatøvesigiatfåsagtdeubehageligetingpå
enordentligmåde,somkundenforstår.Delserderetvigtigtaspektiatforebyggestress.Deteren
ubehageligsituation,ogjomindrepengeinstitutteter,ogjotætterepåkundernemedarbejderener,jo
værre”.
Tilgengælderefterspørgslenefteruddannelseiinvesteringogformueplejedalet.
”Hererforklaringenovervejende,atalleventerpåudspilomcertificering,ognårdetkommer,vilvi
nokseenketchup-effekt”,sigerNielsMariusJensen./ET
danSkerne vil gerne arbejde i udlandet
Danskerne er dem i EU,
der bedst kan forestille
sigatkommetilatbruge
dele af deres arbejdsliv
uden for hjemlandet,
skriver Magasinet
Arbejdsmiljø med hen-
visning til en Eurobaro-
meter-undersøgelse fra
E U - K o m m i s s i o n e n .
Paradoksaltnokerdan-
skerne samtidig dem i
hele unionen, der er
mindst tilbøjelige til at
tro,atdekanfåetbedre
livudafattageudiver-
den. Kun syv procent
sigeriundersøgelsen,at
de vil få bedre arbejds-
forholdiudlandet,mens
otte procent tror, at de
kanfåenhøjerelivskva-
litet.
Bankrådgiver der gør detmuligtBankrådgiver til Roskilde/Frederikssund
Som bankrådgiver får du ansvaret for enspændende og udfordrende portefølje afkunder. Du skal arrangere møder med dinekunder, hvor kunden oplever en dybdegåendebehandling af sin privatøkonomi.
Proaktiv kundekontakt, krydssalg,kundetilfredshed og salgsopfølgning ernøgleord i dit daglige arbejde.
Du forventes at holde dig orienteret om devæsentligste indikatorer i densamfundsøkonomiske udvikling og bidrage tilvidensdeling i filialen.
Vi hjælper med at finde den rettebalanceVi ønsker at gøre det muligt for vores kunder atfå opfyldt deres drømme. Når kunden opleveret møde med os, hvor vi kommer hele vejenrundt, og når kunden samtidig går hjem medden rette rådgivning og de rigtige produkter,skaber vi høj kundetilfredshed.
Resultatorienteret og god til at skaberelationerDu evner at etablere et tillidsfuldt ogprofessionelt forhold til dine kunder. Du erikke bange for at sætte ambitiøse mål ogarbejder energisk og engageret.
For dig er det naturligt at følge angivneprocesser og politikker, samtidig med at duarbejder etisk forsvarligt i ethvertkundeforhold.
Vi lægger stor vægt på din udvikling, og der eruendelige muligheder for videreudvikling elleruddannelse for dig, der arbejder hos Nordea.Vi forventer at du aktivt tager del i og opsøgerdin fremtidige karriere hos os.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakteBrian Johansen på 46 34 53 01.
Send din ansøgning senest 12. november2010.
Find mere information om jobbet pånordea.com/job. Brug job-id 75276
Gør det muligtSpeed date med vores medarbejdere på nordea.com/career
Roskilde/Frederikssund-området består af 16 filialer, som ligger i og omkring det naturskønne område ved Roskilde Fjord.Vi har en del sociale aktiviteter, så vi også hygger os sammen, når vi har fri. Vi har en god kundesammensætning medmeget potentiale i et attraktivt område.
Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?
For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor
søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning
og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller
send os en uopfordret ansøgning.
230x297+4_HR_MagasinetFinans_1010.indd 1 14/10/10 11.05
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600
Sig ja - til en fornuftig pensionskasse
Kan man elske nogen,man kun tager for pengenes skyld?Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.
Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk
xxxx_FSP_Finans_230x232_Aegteskab.indd 1 21/01/09 14:16:02
Top Related