ÅRSSKRIFT 2013N. ZahleS GymNaSIeSKole

Natalie i Nye klæderNye klæder, nye muligheder, ny fremtid læs om:

• Zahle i Verden • Grønne uger på Zahle

• De skrå brædder

Dinosaurer pÅ Zahle

Kolofon

Bestyrelsen ved n. Zahles skoleFormand: Fhv. rektor Mogens Cranil • Næstfor-mand: Domprovst Anders Gadegaard • Professor Mette Morsing • Helle Dyrby Høy • Morten Kierke-gaard • Rolf Malling Petersen • Liselotte Mathiasen • Leif Jürgensen • Claus Andersen •Henriette Wa-dum Iversen • Marianne Bennetzen • Nicolai Ørsted • Gymnasieelev Frederikke Bremerskov Kaysen

Årets musical satte gang i stemningenMusik og sang er i fokus, når der skal underholdes og læres på Zahle - og det er en stor succes blandt elever og lærere.

De grønne uger på ZahleHer blev de grønne emner bragt i fokus, uanset om det drejer sig om energi, affaldshåndtering eller bedre vaner i dagligdagen - så var der livlig aktivitet og debat. Læs mere inde i bladet.

Studenter skaber festDe sidste skoledage, hvor huerne bliver sat på er eks-tra travle og ekstra festlige og altid en god lejlighed til at fejre det hårde slid.

Indhold

4. De skrå brædderZahle i Operaen • Den fiffige lille ræv • Årets musical • Peter Pan • Statist på det kongelige Teater

14. Zahlekoret 15. Dinosaurer på Zahle

22. Faglighed i centrumFra auto til... • Grønne uger • Forskerspirer mm.

28. natalie i nye klæderPanoptisk pædagogik • Det nye Zahle

32. Årets gang i Zahlitten

34. Demokrati på ZahleForældrerådet • Store Elevråd • Gymnsiets elevråd

38. Zahle ud i verdenLa Santa og Branæs • I Bruxelles • Talentudvikling i Rom

48. De nye studenterÅrets elevtale • Uddrag fra rektors tale • Studenterbilleder

inDholD

GymnasietRektor Anne Birgitte Klange 3369 7910 - ak@zahlesgym.dkVicerektor Karin Ravn Gade 3369 7911 - kg@zahlesgym.dkPædagogisk leder Sven Lund-Rasmussen - 3369 7912 - sl@zahlesgym.dkPædagogisk leder Camilla Morild Andersen - 3369 7914 - ca@zahlesgym.dk

læseskolen - det konGeliGe teaters BalletskoleAfdelingsleder Birgitte Haarder - 3369 6590 - biha@kgl-teater.dk

GrundskolenAfdelingsinspektør Gretha Toft - 3369 7915 - gt@zahlesgym.dkPr. 1. september 2013:Afdelingsinspektør Susanne Carlsen - 3369 7915 - sc@zahlesgym.dkViceafdelingsinspektør Lis Ingerslev - 3369 7916 - li@zahlesgym.dkLeder Ib Mathisson - 3369 7918 - im@nzg.dk

n. Zahles seminarieskoleSkoleleder Steen Dahl - 3369 7950 - sd@adm.zahle.dk

Zahles aBCAlle praktiske oplysninger vedr. gymnasiet læses på zahlesgym.dk under ”praktisk information” Alle praktiske oplysninger vedr. grundskolen læses på hjemmesiden zahlesgym.dk under ”oplys-ninger” og i ABC for NZG.

Redaktion:Layout:Fotos:

Tryk:

Lis Ingerslevsmallcph.dkMichael M. HermansenKLS Grafisk

2 3

TraDiTion FoR eN SIKKeR FremTiDSkoleåret 2012-13 har på mange måder været et begiven-

hedsrigt år. I gymnasiet har vi kunnet tage vores flotte nye

bygning i brug, og det har været en fornøjelse at se, hvordan

lærere og elever har taget de nye lokaler til sig. Den bedre

plads har givet rum for flere varierede arbejdsformer, og med

auditoriet, studiecentret og den nye kantine har skolen fået

nogle samlingssteder, hvor eleverne kan mødes - både om

skolearbejde, lektielæsning, musicaløvning og andre aktivi-

teter. Ombygningen har gjort, at skolen summer af liv – både

i og efter skoletid. Gymnasiet er vokset til 4 spor, hvilket er

den størrelse, vi gerne vil være. Det gør, at vi kan have et

bredt udbud af valgfag og studieretninger, samtidig med at

vi fortsat er et lille gymnasium, hvor vi alle kender hinanden.

I grundskolen har der ud over den normale undervisning

som sædvanlig været et væld af aktiviteter så som: løbeuger,

Zumba, museums- og balletbesøg, huskunstnerordning, tea-

terforestillinger og kunstudstillinger i flere klasser, dannel-

sesrejser og projektuger mm. Derudover har vi haft særligt

fokus på mere brug af IT i undervisningen, udvikling af det

elevdemokratiske arbejde og på at udvikle elevernes miljø-

bevidsthed. Vi har nu active boards i alle klasselokaler, og

alle elever fra 7. – 9. klasse skal bruge computere i forbindelse

med undervisningen. I kan læse mere om projektet NZgrøn

og det elevdemokratiske andetsteds i årsskriftet. Vi har i år

også påbegyndt en etablering af et fælles kompetencecen-

ter for inklusion af børn med særlige behov i samarbejde

med Seminarieskolen.

Skolepolitisk har året været præget af regeringens tanker

om den kommende folkeskolereform mhp. at skabe en hel-

dags- og helhedsskole. Her er vi på N. Zahles Gymnasieskole

på forkant med udviklingen, da vi allerede har flere elemen-

ter af en helheds- og heldagsskole. I grundskolen har ele-

verne et højere ugentligt timetal end på de fleste skoler, vi

har musikskole, lektiecafe og andre fritidsaktiviteter – og fra

næste år får eleverne også engelsk fra 1. klasse. I gymnasiet

har vi lektiecafe, musical og cafeer - og fra næste år også en

kultur- og filmklub samt skoleband.

Som det er karakteristisk for projektet ny nordisk skole arbej-

der vi også med at skabe sammenhæng mellem de enkelte

skole og uddannelsesformer. Vi fortsætter ”På langs”-pro-

jekt, hvor lærere fra grundskolen og gymnasiet samarbejder

om at bygge bro mellem grundskolen og gymnasiet. Og i

gymnasiet har flere klasser besøgt universitetet eller haft be-

søg af lærere og elever fra højere læreranstalter, så de kender

koden på næste uddannelsestrin.

Når det er vigtigt for os på N. Zahles Gymnasieskole at ar-

bejde med overgangene mellem skoleafdelingerne er det

fordi, vi har en meget stor del af eleverne i grundskolen, der

fortsætter i gymnasiet – i år hele 93 %. Og det er vi faktisk

temmelig stolte af. Og i gymnasiet har vi tradition for, at

mange af vores elever hurtigt fortsætter på de videregående

uddannelser. I år er hele 80 % 2 år efter studentereksamen i

gang med en bachelor. Så vores elever går både i gymnasiet

og bruger deres studentereksamen til noget.

Endelig har dette skoleår været helt specielt pga. lockouten

af grundskolens lærere, der som bekendt resulterede i et re-

geringsindgreb – lige tids nok til at sikre, at eleverne i 9. og

10. klasse kunne gennemføre deres afgangsprøver.

Jeg vil her gerne takke alle lærere og elever for at have ind-

gået i et yderst konstruktivt samarbejde om at gennemføre

både undervisningen og afgangsprøverne på bedst tænke-

lige måde.

N. Zahles Gymnasieskole vil også fremover være en skole

med et højt fagligt niveau, hvor almen dannelse og interesse

for kultur og samfund er i højsædet. Det der først og frem-

mest er karakteristisk for lærerkollegiet på Zahle er et dybt-

følt engagement og et fælles ønske om at lave en god skole,

hvor alle elever udvikler deres evner og personlighed bedst

muligt.

Tak til bestyrelsen, forældreråd og alle ansatte for godt sam-

arbejde i det forgangne år. Jeg ser frem til, at I sammen med

skolens elever i det kommende skoleår vil være med til at

sætte jeres præg på den ånd, der skal være på skolen, og

bidrage til et positivt samarbejde om skolens fortsatte ud-

vikling. Tillykke til årets dimittender, og velkommen til alle

nye elever til et nyt skoleår med mange nye, spændende op-

levelser.

4 5

ReKtoR haR oRdet

de sKRå bRæddeR

2.B Som opeRalIBReTTISTeRHvad siger man, når man er 8 år og er sur på sin mor? Hvordan

forklarer forældre, at de altid har så travlt? Hvad er harmoni?

Hvornår er det aller rarest at være sammen med sine forældre?

Hvad kan man blive gal i skralden over? Hvordan har man det,

når ens hund er død?

I løbet af 1. og 2. klasse har nuværende 2.B været assistenter

på et operaprojekt sammen med kompagniet ”Den Rullende

Opera” om at skrive en opera for børn mellem 4 og 9 år. Lars

Henriksen, som er den dramatiker, som skriver librettoen (tek-

sten) til operaen, har besøgt klassen og talt med eleverne om

elementer i operaens plot, og eleverne er kommet med ideer

og vinkler på den fra børns perspektiv.

Det er blevet til operaen, ”Fridolin”, som i det næste halve år

skal sættes i musik af komponist Philip Faber, og som får ur-

premiere i foråret 2014. Den 10. juni gæstede både komponist

og librettist klassen og fik taget et gruppebillede i gården af

alle involverede.

Zahle i operaeNDen FiFFiGe lille rÆV

”Helt, og ikke stykkevis og delt”, sagde Henrik Ibsen, er for-

udsætningen for at blive menneske. Vi tror på, at det også er

forudsætningen for grundlæggende forståelse, at elever får

sat elementer i kontekst. Da Det Kongelige Teater i februar

inviterede 200 elever i Operaen for at opleve Leoš Janáčeks

ganske komplicerede opera, Den fiffige lille ræv, var det der-

for afgørende, at få skabt et forløb omkring operaen, som

satte den i en forståelsesramme for eleverne og blev mere

end blot den umiddelbare teateroplevelse.

Inden forestillingen fik alle elever, af Lars Henriksen, en

times introduktion til forestillingen og til operagenren. De

fik en indsigt i tankerne bag den aktuelle opsætning og blev

indført i det univers, scenografen, Es Devlin har skabt, med

gigantiske origamikonstruktioner.

Derefter var alle på Holmen i Operaen til selve forestillin-

gen og endelig havde Sopranen, Sofie Elkjær Jensen, som i

forestillingen sang den fiffige lille ræv som ung, takket ja til

en invitation til at komme på skolen en, for en sangerinde,

meget tidlig morgen for at fortælle om hvordan man bliver

operasanger, hvordan man forbereder sig til en rolle og ikke

mindst om den forestilling eleverne havde overværet.

Eleverne havde forberedt sig i klasserne, og der var mange

spørgsmål fra salen. Til slut overrakte Yosef og David fra 5.B

origamifigurer, de selv havde foldet til en taknemmelig og

overrasket Sofie Elkjær Jensen.

6 7

de sKRå bRæddeR

de sKRå bRæddeR

reality - the musical!Gymnasiet satsede stort med årets musical, som for første gang opførtes uden for storbritannien. Faktisk var det en så vigtig begivenhed, at musi-calens forfatter, noel Bannister, tog fra london til premieren og den efterfølgende premierefest.

Flere end 50 gymnasieelever eller faktisk hver 6. af gym-

nasiets studerende tog del i at realisere årets musical. Et

kæmpe hold, fælles om en stor opgave. Alle var på scenen

i løbet af de 2 timer, forestillingen førte sin hovedperson,

Peter, fra hovedbanegårdens triste realiteter gennem et

halsbrækkende realityshow i limboet mellem himmel og

helvede og tilbage til den virkelighed, som det har konse-

kvenser ikke at ville tage ansvar i.

Det var moralen og læren af showet, og det ligger tæt op

ad udfordringer, som de fleste unge står overfor. At tage

fat om tilværelsen, møde dens udfordringer, og ikke tro på,

at der er genveje og lette løsninger.

Hele efteråret arbejdede elever på tværs af gymnasiets

årgange med årets musical ”Reality”, som er skrevet og

komponeret af det engelske makkerpar Stephen Bridges

og Noel Bannister. Hver torsdag eftermiddag blev der

afholdt prøver for de medvirkende skuespillere, musikere

og dansere. Ord for ord - node for node – fik alle tålmodigt

arbejdet sig tættere på målet, nemlig den store premiere

i uge 3. I mellemtiden arbejdede de dygtige kostume- og

rekvisitfolk, med at skaffe bænke, frakker, kørestole, røde

jakkesæt samt tage mål til de mange, lilla gospelkåber,

jakkesæt og strutskørter. Som tiden skred frem fik Lars

Henriksen på fornemmeste vis samlet trådene og pudset

manuskriptet til, så hans danske oversættelse blev endnu

skarpere.

Langsomt blev ”Reality” til vores virkelighed. Det var

spændende at se, hvordan kunstværket stille og roligt tog

form, mens flere detaljer og pointer kom til syne. Breaks

og fraseringer blev øvet, dansetrin blev trådt mens replik-

ker blev gentaget. De dygtige dansere fik – i år under

kyndig ledelse af den professionelle koreograf Lars Bjørn

– efterhånden lagt hånd på danseserierne. Til sidst var alt

på bedste Olsen Banden manér ”timet og tilrettelagt”. Med

sommerfugle i maven, kunne eleverne stolt fremvise ”Rea-

lity”, endda med besøg fra England, i det Noel Bannister

overværede vores opsætning.

Musicalen er blevet en tradition i gymnasiet og den binder

elever sammen på tværs af årgange og knytter bånd mel-

lem lærere og elever. Med nedsættelsen af et musical-ud-

valg under elevrådet er forestillingen i endnu højere grad

end hidtil lagt i hænderne på eleverne som et projekt båret

af engagement og entusiasme.

Gymnasiet er og skal være et levende uddannelsessted,

som vægter sociale aktiviteter højt, og med drama og

musik kan man opnå et stort, kreativt fællesskab, som man

husker lang tid efter studenterhuen er kommet i hus. Man

vokser som menneske, ved i fællesskab, at skabe et sjovt,

anderledes og idérigt produkt, som skolen med stolthed

kan fremvise for forældre, venner og grundskolens elever.

”Jeg deltog også i sko-

lens musical sidste i 2012,

og havde derfor høje for-

ventninger til dette års

musical. Musical-ugerne

var meget intense, men

skabte et unikt sammen-

hold for os, der deltog.

Der sker hele tiden noget,

når man er med i musicalen, og når der altid er en ny opga-

ve i vente, bliver det aldrig kedeligt. Mine høje forventninger

til dette års musical blev klart indfriet, og alt i alt var det en

helt fantastisk oplevelse!” - Trine Kalving 2.d

”Efter sidste års musical

er jeg blevet forelsket i at

danse og spille skuespil.

Det var så skægt sidste år,

og jeg ser frem til dette

års musical, der er skrevet

af nogle meget professio-

nelle og ekstremt dygtige

forfattere. Jeg kan med

sikkerhed forvente en god musical igen i år.”

- Oscar Hugo Nelling Fallemose 1.b

”Skolemusicalen er på alle

måder en berigende op-

levelse. Om man synger,

danser, spiller skuespil

eller bare får energi af at

deltage i et fælles projekt,

er det en enestående mu-

lighed for at komme lidt

væk fra hverdagen, udfol-

de sig kreativt og mest af alt, at møde en masse nye menne-

sker på tværs af studieretninger og årgange. Jeg fik i hvert

fald én på ”opleveren” og en masse nye, dejlige venner, og

jeg skal uden tvivl være med næste år!” - Oliver Ryborg 1.a

’Dear Zahle’s

This imaginative and outstanding production of ’Reality :

the musical’, featured good singing, acting and dancing

accompanied by a talented group of musicians with an

enthusiastic cast, all of which combined to create a de-

lightful and memorable performance which was well

worth coming over to see. I very much appreciated the

energy and effort clearly invested in this memorable pro-

duction and enjoyed the many creative ideas included in

this well directed show.

Thank you to the staff and pupils for making me so

welcome’. - noel bannister

8 9

de sKRå bRæddeR

de sKRå bRæddeR de sKRå bRæddeR

Fra starten af oktober til slutningen af november spillede vi

Peter Pan. Vi fik hjælp af skuespilleren Pernille Hilgart til at

lære at stå på en scene, og hvordan man skal spille i forhold

til sin karakter. Hun er virkelig sød og det var sjovt at arbejde

sammen med en rigtig skuespiller.

Vi lavede det meste af stykket selv. Allerførst blev rollerne

fordelt. Til hver scene var der en beskrivelse af, hvad der skulle

ske. Vi kom med en masse idéer og tog de bedste derfra. Bag-

efter fandt vi på replikkerne og sammensatte det.

Til teaterstykket skulle der bruges en masse rekvisitter. En del

var i teatergarderoben, men folk tog også ting med selv.

Rekvisitterne gjorde det nemmere at leve sig ind i stykket.

Lige før vi skulle spille blev alle sminket, og de der skulle

sætte hår fik gjort det. Under den første halvdel af forløbet

blev der ændret mange gange i scenerne. Det gjaldt som

regel kun finjusteringer. Stykket endte med at blive en del

anderledes, i forhold til det første billede der blev dannet. Før

skuespillet begyndte, havde alle sommerfugle i maven. For de

fleste forsvandt nervøsiteten under forestillingen, og det gik

rigtig godt. Folk kunne holde masken og glemte ikke deres

replikker. Dog kom der et lille grineudbrud, da vi spillede for

vores forældre.

Før har vi spillet teaterstykker, hvor vi ikke skulle finde på

noget selv. Da vi selv skulle digte i Peter Pan var det derfor

noget nyt for os. Pernilles hjælp har vi ikke haft før, og det har

gjort en stor forskel. Selve historien er også god, så i en kom-

bination af alle tre ting blev det rigtig sjovt. Folk har nydt det,

og vi vil gerne lave teater igen på et andet tidspunkt.

Af Ingrid, Philip K. og Julie 5.A

peter paN

fra årets musical

Rap fra Peter Pan ved skoleårsafslutningen den 27. juni

10 11

Udvælgelsespanelet består af repræsentanter fra teatrets

kunstarter, samt leder og lærer fra statistskolen.

Undervisningsdag er onsdage fra anden onsdag i septem-

ber til sidste onsdag i marts – skoleferierne undtaget.2. – 5.

klasse har en time drama- og en time rytmik- og bevægel-

sesundervisning , og 6. – 7. klasse har en dramatime.

Når instruktører har behov for børnemedvirken i forestil-

linger vælges børnene blandt statisteleverne. I indeværende

sæson har statisteleverne medvirket i bl.a. operaerne Ma-

dame Butterfly og Semiramis. Derudover medvirkede nogle

statistelever i skuespil som Fanny & Alexander, Hovedløs

Sommer og Helt enkelt kompliceret. Hvor mange statistele-

ver der medvirker i løbet af én sæson svinger og afhænger

af repertoiret.

De børn som er så heldige at blive valgt til at medvirke i tea-

trets forestillinger har ofte stor glæde af deres oplevelser. Én

mor berettede f.eks. at hendes dreng voksede enormt med

opgaven, hvilket hun kunne mærke derhjemme, idet hans

selvværd voksede.

Billedet viser et backstage foto fra operaen La Boheme. I

forestillingen medvirkede 6 statistelever og verdensstjernen

Anna Netrebko – som sang hovedpartiet ved de første to

opførelser – og gerne stillede op, så pigerne kunne få et foto

som minde. Ralf Friedrichsen, Skoleleder

At gå til statist på Det Kongelige Teater er rigtig sjovt, og

det vil jeg gerne fortælle om. Statistskolen har eksisteret i

18 år, og i denne sæson har der været 54 statistelever fra N.

Zahles Gymnasieskole. For at komme ind på statistskolen

skal man gå i 2. – 7. klasse og bestå en optagelsesprøve.

Prøven foregår ved, at man kommer ind i et rum, hvor der

sidder fire personer, som giver en nogle øvelser. Man skal

for eksempel gå i takt til noget musik og vise forskellige

følelser. Efter cirka tre meget, meget lange dage får man en

mail, som fortæller, om man er kommet videre eller ej. Hvis

man er så heldig at være kommet videre, skal man begynde

på statistskolen, hvor der er undervisning hver onsdag efter-

middag i seks måneder.

Man har en times drama og en times rytmik og bevægelse

hver gang. I drama lærer man at spille skuespil. For eksem-

pel skal man opføre sig som et dyr, en politibetjent eller

en fræk møgunge. I rytmik og bevægelse lærer man at

bevæge sig på forskellige måder.

En gang om året kommer forældrene og ser, hvad man lærer

på en almindelig dag til statist. På Det Kongelige Teater op-

fører man både skuespil,ballet og opera, og en gang imellem

skal teateret bruge børn i forestillingerne. Så kan man være

heldig at komme til casting på en rolle. Det er vildt spæn-

dende, men også lidt nervepirrende. Man bliver naturligvis

rigtig glad, hvis man får en rolle, men det kommer ikke altid

an på, om man er god til at spille skuespil, man skal også

have det rigtige udseende til rollen.

Jeg kan kun anbefale at gå statistskolen, hvis man godt kan

lide teater og dans. For mig er det et af ugens højdepunkter.

Dagmar 3.A

har du lyst til at være statist? alle elever i 2.klasse på n. Zahles Gymnasies-kole kan melde sig til optagelsesprøven som almindeligvis finder sted den første onsdag i september, og alle nye elever i 3., 4., 5., 6. og 7. klasse kan melde sig til optagelsesprøven

”Hvis teater er noget for dig synes jeg helt sikkert at du skal tilmelde dig, når du får muligheden. Du vil ikke fortryde det.”

I starten af skoleåret fik alle 7. klasser besked, om muligheden for at tilmelde sig, Det Kongeli-

ge Teaters statistskole. Efter at have talt med nogle klassekammerater, som gik der i forvejen,

besluttede jeg mig for at tage chancen og tage til optagelsesprøve. Ligesom ca. 10 andre nye

elever fra min årgang, fik jeg en mail om at jeg var blevet optaget.

Man kan blive optaget allerede i 2. Klasse, og så får de nye elever der starter på Zahles i 7.

også en mulighed for at få et år på statistskolen.Desværre er det ikke længere muligt at gå

på statistskolen i 8. klasse, men til gengæld har man muligheden for at blive registreret som

”ungdomsstatist”, hvilket vil sige at de stadig har én i deres arkiv. Alt i alt synes jeg det har

været en fantastisk god oplevelse, både fordi jeg lærte nogle søde mennesker at kende bedre,

lærte en masse nyt inde for skuespil og havde det super sjovt. Hvis teater er noget for dig

synes jeg helt sikkert at du skal tilmelde dig, når du får muligheden. Du vil ikke fortryde det.

Katarina Morsing-Hornsleth 7.B

12 13

statIstsKolen statIstsKolen

Året rundt er der bud efter Zahlekoret. Heiberg sel-

skabet havde arrangeret en meget fin festforestilling

i anledning af 200-året for Johanne Luise Heibergs

fødsel d.24. november på Hofteatret.

I den anledning blev koret spurgt, om vi ville synge

nogle af fru Heibergs egne sange og andre, som hun

var meget glad for. Det ville vi naturligvis gerne, og vi

var så heldige, at Ole Ehlers sagde ja til at akkompag-

nere os! Vi sang i første afdeling: ”Højt på en gren en

krage” (tekst af J.L. Heiberg) og ”Danse, danse dukke

min” (tekst H.C. Andersen). Efter pausen sang vi 2

sange fra syngespillet ”En søndag på Amager” af J.L.

Heiberg. Det var ”Lisbet, Lisbet! O, hvor er du sød og

net” og ”I Kongelunden skal brylluppet stå”. Det var

en rigtig spændende opgave, og korsangerne fik en

stor oplevelse, sang så fint og spredte megen glæde.

inge Bærentsen, leder af koret

FestForestilliNg i aNledNiNg aF 200 År

DinosaurDaGe i inDskolinGenDet er vigtigt at kunne følge et spor og sætte sine egne, så i indskolingen lod vi os inspirere af experimentariets udstilling ”Dinosaurerne – følg sporet”.

Klasserne arbejdede i parallelle spor, så hvert klassetrin fik

samme oplevelser og udfordringer på samme tid. Dagene

var fyldt af mange forskellige aktiviteter. For alle klassetrin

var der ture til Experimentariet, hvor man kunne gå på

opdagelse i dinosaurernes verden - og til Østre Anlæg for

sammen med en naturfagslærer at finde og sætte spor.

0.klasserne arbejdede med vendespil med dinosaurer, de

lavede puslespil af en stegosaurus, og de fik også fremstil-

let et vægbillede, et landskab med forskellige dinosaurer,

som de havde tegnet og klippet ud. 1.klasse samlede

skeletter og fremstillede hovedet af en babytyrannosaurus

i naturlig størrelse som puslespil. I 2. klasse udarbejdede

man små fagbøger og fagark om enkelte dinosaurer. Her

var oplægget på engelsk, så ord som for eksempel diet,

size og weight blev lært. Dinosaurerne blev opdelt i plan-

te- og kødædende arter, man undersøgte baggrunden for

de sære navne og lavede en side med oplysninger ”Vidste

du det om dinosaurer?”

Dinosaurerdagene blev afsluttet med en udstilling i klas-

serne og på gangen, så forældre og børn efter morgensan-

gen mandag sammen kunne bevæge sig rundt i sporene

fra emnedage i dinosaurernes verden.

lene ehlers, skolebibliotekar

14 15

zahleKoRet dInosauRdage

ForÆlDrerÅDeT sTYrker DemokraTieT PÅ Zahle!Forældrerådet, der vælges af forældrerepræsentanterne, be-

står ud over formanden af 12 medlemmer, der dækker både

grundskolen og gymnasiet. Forældrerådet mødes regelmæs-

sigt med skolens ledelse. I skoleåret 2012/13 er der afholdt

8 møder. Endvidere arrangerer forældrerådet 2 møder for

forældrerepræsentantskabet, typisk i oktober og april. På

skolens hjemmeside fremgår det, hvem der for tiden sidder

i forældrerådet. Samme sted er der mødereferater fra både

forældrerådsmøder og repræsentantskabsmøder.

Møderne i Forældrerådet er kendetegnet ved diskussioner

omkring forskellige emner, der vedrører skolen samt orien-

teringer fra ledelsen, repræsentanter i pædagogisk råd og

i bestyrelsen. Emnerne har været mange og forskellige og

i den seneste periode har Forældrerådet bl.a. arbejdet med

digital dannelse og forslag til ændring af vedtægterne for

Vennefonden.

På opfordring fra ledelsen besluttede Forældrerådet at rykke

skolens fødselsdagsfest, der normalt afholdes hvert andet år,

til foråret 2013, da indvielsen af det nye byggeri den 8. april

2012 ville ligge for tæt på. Formålet med festen er indsam-

ling af penge til Vennefonden, jf. nedenfor. Skolekonflikten

med lockout i foråret 2013 betød, at fødselsdagsfesten måtte

udskydes til den 27. september 2013.

Forældrerådets formand gennem et år, Henriette Wadum

Iversen, fratrådte ved forårets repræsentantskabsmøde og i

stedet blev Claus Skovdal valgt. Henriette fortsætter i foræl-

drerådet, da hun blev valgt i Gymnasiegruppen. Stor tak til

Henriette for hendes arbejdsindsats som formand.

En af Forældrerådets opgaver er at bestyre fonden N. Zahles

Skoles Venner. I dette skoleår har fonden først og fremmest

bevilliget støtte til elever, som har behov for en økonomisk

hjælpende hånd.

I det kommende skoleår planlægger Forældrerådet bl.a. at

komme med forslag til ændring af Vennefondens vedtægter

på repræsentantskabsmødet i oktober, at fortsætte arbejdet

med digital dannelse, at sikre et godt undervisningsmiljø

såvel for elever som lærerene og at afholde arrangementer/

foredrag, hvor forældrene engageres.

Forældrerådet har fortsat det meget gode samarbejde med

forældremedlemmerne i skolens bestyrelse. Begge repræ-

sentanter er således også medlem af Forældrerådet, og det

styrker dialogen mellem forældre og bestyrelse til stor gavn

for forældreindflydelsen. Forældrerådet er ikke direkte invol-

veret i valg af bestyrelsesmedlemmerne, men vi sætter stor

pris på, at der ved de seneste valg er valgt medlemmer, som

har været eller er medlemmer af Forældrerådet.

Formand henriette Wadum iversen & Claus skovdal

DeT eleVDemokraTiske arBejDeDemokrati har op igennem min generations opvækst været

et lidt usexet og kedeligt emne at beskæftige sig med, men

vi har i de seneste omtrent tre år været mere eller mindre

tvangsindlagt til at forholde os til begrebet. I det meste af

det muslimske verden har der været kampe om helt basale

rettigheder. Rettigheder som vi har en tendens til at tage for

givet, fordi vi har allerede har haft dem i 112 år, da parlamen-

tarismen blev indført.

Det er muligvis en overdrivelse at sammenligne et skoleelev-

råd med det arabiske forår, men ikke desto mindre er et elev-

råd et bevis for, at vi i Danmark går ind for medindflydelse

og tillid til, at unge kan være med til beslutningsprocessen

på deres institution og i sidste ende i samfundet.

Det, at være en del af elevrådet og det seneste år formand

for rådet på Zahles har for mig været en måde, hvormed jeg

har kunnet tage forskud på et voksenliv fyldt med demo-

kratiske processer. Nogen vil spørge, hvor gavnligt det dog

kan være at have indflydelse på antallet af mikrobølgeovne

i kantinen eller hvor mange fester vi må holde om året. Til

det kan jeg bare sige, at vi er så priviligerede i Danmark, at

vi hele vejen igennem livet kommer til at skulle tage stilling

til mange demokratiske beslutninger og måske endda lede

forløbene, og det er lige præcis det, der er essensen af et

elevråd.

Og så har vi nu også lavet andet end at snakke om mikrobøl-

geovne, eksempelvis fået en aftale i hus med Fitness World.

emil, formand for gymnasiets elevråd

Igen i år har den demokratiske stemning hersket i Det store

elevråd, som består af elever fra 7.-9. klasse. Sådan fungerer

et elevråd på bedste vis, er vi overbeviste om, og heller ikke i

år, har det efterladt os med dårlige erfaringer.

I efteråret gjorde vi en del for, at der i 7. og 8. klasse skulle

være nogle flere arrangementer. Det blev bl.a. til et par frivil-

lige aftenarrangementer og en idrætsdag. Idrætsdagen her

i foråret. Det næste, vi tog fat på, er noget, der i hverdagen

har været mærkbart - nemlig ringetiderne. Mange var enige

om, at det var et problem, at alle ure gik forskelligt, og at

pauserne til at skifte lokale derfor nogen gange var noget

nær ikke eksisterende. Det tog vi op og vendte med hinan-

den, dernæst med Pædagogisk råd, og nu ringer det både

ind og ud som en løsning på problemet. Sidste år forsøgte vi

jo forgæves at ændre gangfordelingen tilbage, så de fire 7.

klasser atter kunne få lov til at have lokaler på samme etage

og på den måde lære hinanden bedre at kende, men ledelsen

stod ved sit, og efter lange diskussioner og hårdt arbejde,

måtte vi opgive.

Men! Det viser sig, at det altid kan betale sig at arbejde for

tingene. Vi ér nemlig blevet hørt og efter sommerferien vil

de fire 7. klasser blive placeret på samme gang. Det er vi

virkelig glade for!

En ny ting, vi har indført i år, er, at 9. klasserne efter påske

træder ud af elevrådet, så der er tid til at fokusere på af-

gangsprøver. Desuden giver det også de resterende med-

lemmer en chance for at få en ”prøveperiode” enten som

formand, næstformand eller sekretær, hvis en eller flere af

posterne har været besat af en fra 9. klasse.

Måske har arbejdet i år desværre ikke været helt så konkret

som ønsket, men de ting vi har fået indført, har vi til gen-

gæld været stærkt tilfredse med. Og kvalitet frem for kvanti-

tet! Vi i formandsgruppen siger i hvert fald tak for et godt år

i Elevrådet, og håber det gode arbejde vil fortsætte næste år.

Christine hammer, formand for det store elevråd i grundskolen

DeT sTore eleVrÅD

16 17

demoKRatI på zahle demoKRatI på zahle

proJekt Forskerspirer

Projekt Forskerspirer giver deltagerne mulighed for at fordybe

sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Man

kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange

muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, sam-

fundsvidenskab og sundhedsvidenskab.

Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på

de fire gymnasiale ungdomsuddannelser arrangeret af Køben-

havns Universitet. Projektet er primært for elever, der har et

stort fagligt overskud og brænder for et specifikt område.

Projekt Forskerspirer giver deltagerne mulighed for at fordybe

sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Man

kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange

muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, sam-

fundsvidenskab og sundhedsvidenskab.

Zahle har i år ni forskerspirer i 2.g. Ved et møde den 12. og 13.

april på Københavns Universitet mødtes de med de øvrige for-

skerspirer fra hele landet. I resten af 2013 skal eleverne forsøge

at løse en videnskabelig opgave, som de hver især har formu-

leret. Sammen med de øvrige spirer skal eleverne deltage i

kurser og seminarer rundt omkring i landet, hvor de instrueres i

videnskabelige arbejdsmetoder og livet som forsker. Hver elev

får tilknyttet en forsker som vejleder, der skal hjælpe eleverne

med at løse deres opgave.

blandt de mange spændende emner som zahle-spirerne har valgt at kaste sig over, er:Optimering af samarbejdskultur i danske virksomheder,

Følgevirkninger af de europæiske landes koloniseringsmetoder

i henholdsvis Nordamerika og Latinamerika og I hvilken grad

skyldes anoreksi neurologiske dysfunktioner? Vi håber selvføl-

gelig, at det i år bliver en Zahle-elev, der løber af med sejren i

en af de fire mulige kategorier.

sigrid fra 2.b om projektetVi er 9 elever fra 2.g, som har kastet os over projekt forsker-

spirer. Projektet er arrangeret af Københavns Universitet, og

munder ud i en konkurrence, hvor der kåres en vinder inden-

for hvert af de fire fagområder. Projektet giver mulighed for

fordybelse indenfor et selvvalgt område, og for at få et indblik

i forskningsverdenen. Vi har allieret os med forskere og spe-

cialister, som skal vejlede os gennem projektet, hvor vi ellers

er meget på egen hånd. Vi arbejder selvstændigt med vores

selvvalgte fordybelsesområde, og det er enormt fedt at have

følelsen af selv at være tovholder på sit eget forskningsprojekt.

Projekterne er meget forskelligartede i både form og fokus.

Jeg beskæftiger mig med diagnosticering af psykiske handi-

cap hos børn, eksempelvis ADHD og Aspergers Syndrom, to

diagnoser som er meget omdiskuterede i medierne for tiden.

De andres projekter spænder vidt: fra analyse af samarbejds-

kulturer, herunder afstanden mellem leder og medarbejder i

videnstunge virksomheder, til undersøgelser af neurologiske

dysfunktioner i hjernen og disses forbindelse til anoreksi, mens

en helt tredje elev dykker ned i begrebet ”løftebrudsregering”.

Meget af tiden her i foråret er gået med at sætte sig ind i

projektet og finde spændende og relevante forskerkontakter.

Derudover har vi været til Københavnermøde og mødt forsker-

spirer fra hele landet. Hen over sommeren skal vi arbejde med

vores individuelle projekter, så vi i oktober kan indsende vores

bidrag til konkurrencen. Det ville selvfølgelig være skønt at se

en eller flere zahlensere på vinderpodiet, når dommerpanelet i

december afslører årets forskerspirer 2013.

- Sigrid Friis Proschowsky, 2.B, N. Zahles Gymnasieskole, Juni 2013

Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser arrangeret af københavns universitet. Projektet er primært for elever, der har et stort fagligt overskud og brænder for et specifikt område.

18 19

faglIgheden I centRum

musikskoleNI Musikskolen er der ca. 220 børn fra begge skoler, der hver

uge modtager undervisning i enten et soloinstrument eller

spiller/synger sammen. Det er et stort plus for en skole at

have sin helt egen Musikskole. Dels er det nærmest umuligt

at få en plads i den kommunale Musikskole (med mindre

du vil spille valdhorn el. lign.), og dels fordi de børn, der

går i Zahlitten oftest kan komme til musik i den normale

åbningstid, så forældrene ikke behøver tage fri for at følge

deres barn til musik.

Vi har nogle dygtige og meget engagerede lærere, som

brænder for musikken. I det forløbne år har der været en

meget stor interesse for at spille i band. Det kan skyldes

vores populære rockkoncert, hvor alle 12 bands spillede et

nummer af høj kvalitet hver, og det kan også skyldes det

fantastiske tilbud, vi havde i 2012/2013: Hvis man gik til et

soloinstrument, kunne man mod en ganske lille merbeta-

ling få 50 min. sammenspilsundervisning om ugen udover

sin normale undervisning. Dette tilbud benyttede mange

sig af, og det var vi meget glade for. Alle - undtagen vores

økonomiansvarlige! Det kunne desværre ikke løbe rundt.

Derfor er vi blevet nødt til at sætte prisen lidt op. Vi håber

ikke, det afholder nogen fra at melde sig.

Jeg mener, at det at spille sammen med andre er noget

af det vigtigste indenfor musik. Vores sammenspilslærere

gør en kæmpe indsats for at finde de forskellige børn og

unges forcer og udfordre deres musikalitet, så de bliver en

sammenspillet gruppe, som er afhængige af hinanden, og

som kan få utroligt megen glæde af hinanden. Når man

ved dette, forstår man også, hvorfor det er så vigtigt at

komme hver gang og - hvis man skulle være forhindret – at

melde afbud til læreren. Dette gælder naturligvis ikke kun

sammenspil, men også alle andre fag i Musikskolen!

Gå ind på www.musikskolen.zahle.dk og læs om alle vore

tilbud, hvis du ikke allerede har meldt dig til! Fristen for

tilmelding er d.22.8.

Inge Bærentzen - Musikskoleleder

BroBYGninG: unDerVisninG i DokumenTarFilmGymnasielærere i 1. G og lærerne i 9. klasse arbejder sammen

i udvalgte fag i løbet af året. Dette er en del af den såkaldte

brobygning. Formålet er at lette overgangen til gymnasiet for

skolens elever.

I faget Dansk samarbejdede Birgitte Buch fra gymnasiet

og Margrethe Rykov fra gymnasieskolen i foråret om

undervisning i Dokumentarfilm. Som afslutning på forløbet

blev alle elever i 9. klasse og 1. G inviteret til film og foredrag.

Filminstruktør Anna von Lowzow, som over en lang årrække

har lavet film om Karen Blixen, om kongehusets historie, og

”De kongelige juveler”, viste sin seneste film, ”Sikken en fest”,

om maleren P.S. Krøyer.

Bagefter talte Anna von Lowzow om filmens tilblivelse fra

idé til færdigt produkt. En øjenåbner: Hvis man vil lave histo-

riske dokumentarfilm, skal der rejses penge – mange penge –

fra sponsorer. Man må selv få økonomien til at hænge

sammen. Derfor gælder det for en dokumentarist i første om-

gang om at finde emner, som fonde, kulturinstitutioner

og privatpersoner overhovedet vil støtte.

Med foredraget fik eleverne en grundig og levende indføring

i, hvordan fem års kamp for økonomi, minutiøs planlægning,

research og tusindvis af filmoptagelser forvandles til et

kortere TV program af blot en times varighed. Anne Birgitte

Klange og Gretha Toft rettede afslutningsvis en stor tak til

Anna von Lowzow, som vederlagsfrit stillede sin film og sit

foredrag til rådighed for skolens elever denne dag.

I 9.C. skulle eleverne senere producere en kortere dokumen-

tarfilm i forbindelse med årets prøve i Projektopgave og fik

dermed mulighed for at prøve at lave film i praksis også.

Margrethe Rykov

20 21

faglIgheden I centRum faglIgheden I centRum

Man ved det godt fra afrikanernes legetøj: Man kan lave mange

fantastiske ting af gamle sager. I 4A lavede vi biler af genbrugs-

materialer i billedkunst.Opgaven i billedkunst lød på, at vi skulle

lave en flot brugt bil, som havde alt, hvad rigtige biler har: Hjul,

døre, rat,udstødning, sidespejle, hjulkapsler, lygter,nummerplade

og bakspejle osv. Alle de ting, vi brugte, skulle være genbrugs-

materialer, altså noget som lige så godt kunne ligge i skralde-

spanden. Vi måtte arbejde alene eller i grupper. Bilen skulle sæt-

tes til salg i vores autoforhandler, som vi skulle lave sammen i

klassen.

hvordan gjorde viDet første, vi gjorde, var at tale om, hvordan vores bil skulle se ud.

Skulle den være stor eller lille, høj eller lav. Hvilket mærke skulle

den være, hvor hurtig kunne den køre og hvor brugt skulle den

være, farve og detajler og funktioner som kunne være specielle

for bilen.

Indsamling af genbrugsmaterialerAlle skulle tage en papkasse med og fx små korkpropper, kapsler,

plastikdimser og dingenoter, og hvad man nu ellers kunne finde

på at bruge til sin brugte bil. Det man ikke selv skulle bruge, lod

man gå videre til andre, så alle fik de ting, de havde brug for til

deres biler.

at lave en genbrugsbilVi brugte papkasserne som selve kroppen af bilerne. Vi limede

dem sammen, og derefter skar vi dørene ud. Nu var det grove

arbejde gjort. Så skulle den males samt lave detaljerne. Lygter

kunne være små pærer, hjulkapslerne kunne laves af små plastik-

låg. Og der er rigtig mange detaljer på en bil!

sådan føltes opgavenOpgaven var skæg, men tog også tid. Vi arbejdede selvstændigt

og havde selv ansvaret for at fremstille en god bil til forhandle-

ren. Vi arbejdede i 2 måneder. Den var udfordrende, men man

havde en chance for en flot bil.

malins bil:Min bil er en el-bil. Jeg kan egentligt ikke lide biler, så jeg prø-

vede at lave en bil, som ikke forurener så meget. En el-bil er også

mindre end almindelige biler. Den fylder ikke så meget i trafikken.

Fra auto-ForhaNdler til streetart

rØd autocampers FremstilliNgsproces Vi har lavet en rød autocamper. Vi startede med at have en pap-

kasse som vi malede rød. Derefter skar vi døre, forrude, vinduer og

bagsmæk. Så malede vi loftet beige og væggene hvide inden i.

detaljer i vores bil:Sengen:Vi tog en gammel tomat-bakke og malede en blå dyne

med et hvidt fold. Så lavede vi to små puder, den ene var gul den

anden var lyserød. Så satte vi puderne på. Natbordet og lampen:

Vi tog et stykke pap og limede ståltråd så vi kunne bøje boret så

det lignede et bord. Til sidst malede vi det hvidt. Så til lampen.

Lampen har vi lavet af en prop. Proppen malede vi blå. Så rullede

vi et lille stykke papir og limede tingene sammen. Sæde: Vi tog

en te bakke og malede den gul.Så tog vi en luft pude og malede

den gul.

Rattet: Vi tog et lille stykke pap og lavede en cirkel.Så skar vi

det ud så det lignede et rat og satte et BMW mærke på. Flag på

siden: Vi printede vi nogle flag ud fra internettet. Så farvelage vi

flagene i de rigtige farve. Så lavede vi små detaljer maleri,

udstødningsrør, benzintank og hylder m.m.

Skrevet af Nanna, Clara og Veronica 4.A

grØN audi med soltag:Vores bil er grøn. Vi startede med at finde et godt stykke pap og

male det grønt. Vi fandt på der skulle være spoiler, som vi malede

sort. Det er en Audi A8 med aircondition og et hjemmelavet sol-

tag. Den har en nummerplade, hvor der står Dansk Turbo Teknik

på. Bilen kan køre 270km/t og er næsten fabriksny. Den kører

10km på literen og bruger benzin og koster en halv mill.

Lavet af August, Carl og Lucas 4.A

Det er en virkelig speciel bil, dørene åbner opad, og den larmer

næsten ikke. Mærket er BMW og den har rigtig mange små detal-

jer, som jeg har gjort mig meget umage med.

streetartVores bilforhandler blev udstillet i forhallen med at kæmpe skilt

vi lavede i fællesskab. Udstillingen var lavet som en vejafspærring

med orange kegler og afspærringsplast som vi selv lavede. Hver

bil havde et ”til salg” skilt på, hvor man kunne finde oplysninger

om bilerne. Fx hvor langt de havde kørt, pris og særlige detaljer

ved bilen. Da udstillingen havde stået nogle uger, lavede vi i ste-

det streetart med vores biler. Vi startede med at gå udenfor og

tag nogle billeder, hvor bilerne stod opstillet med det hele på en

trappe. Vi gik så ind i et vejarbejde, hvor der var et stort hul i

jorden, fordi der var ved at blive gravet noget ned. Der var også

rigtige vejarbejdskegler og afspærring. Så der er lavede vi en sej

streetartudstilling med alle vores biler i vejarbejdet. Vi tog billerne

af udstilingen, som kan ses her.

Skrevet af Sofie og Malin 4.a

22 23

faglIgheden I centRum faglIgheden I centRum

akademiet For taleNtFulde uNge

Det er de færreste, der kender til ATU, når de begynder på gym-

nasiet, og jeg selv kendte heller ikke til det, før en af mine lærere

prikkede mig på skulderen i slutningen af mit første semester og

spurgte, om jeg mon var interesseret i en lille, ekstra faglig ud-

fordring.

For på overfladen ser det ud som om, det er det eneste ATU til-

byder. Der er naturligvis massevis af faglige udfordringer: Vi kom-

mer på virksomhedsbesøg, får universitetsforelæsninger og er til

workshops om alt fra Europas udfordringer til stand-up matema-

tik, fra partikelvægt og solceller til ny nordisk hverdagsmad. Men

ATU er så meget mere end blot det. Man møder utroligt mange

spændende mennesker, og de er så forskellige: Billedkunstnere,

forfattere, rollespillere, bezzerwizzermestre, musikere og filosof-

fer – og så er der den lidt almindelige, men godt begavede elev,

der leder efter flere udfordringer og flere venner. På ATU lærer

man sine nye venner at kende på måder, man slet ikke er vant

til – f.eks. under en workshop om personlighedstyper, mens du

skriver en tale eller løser en international krise i spillet Model FN.

Og man lærer hinanden endnu bedre at kende under sommer-

campen, på den internationale camp (der i år tager til Berlin) eller

til en af de vilde fester, som vi også kan finde ud af arrangere.

Jeg ved det selvfølgelig ikke endnu, men jeg har på fornemmel-

sen, at jeg har fået venner for livet, oplevelser og erfaringer jeg

aldrig vil glemme, og kompetencer der nok skal blive nyttige.

Emil Kuhberg, 2.D

selvom vores navn lyder lidt prætentiøst, og mine klassekammerater i spøg kalder det for ”klogeskolen”, så er det at gå på akademiet for Talentfulde unge (aTu) en af de bedste ting, der

er sket for mig i gymnasietiden – både på det faglige og det personlige plan.

Ugen startede med at 6.A og 6.B mødtes til en film-dag, vi sad

og så på smartboardet som der viste nogle klip fra nordpolen,

indre USA, og problemerne i verden omkring miljøet.

Vi sad alle nok i starten og tænkte: åhhh, det ska’ sku nok blive…

spændende..? Og det blev det rent faktisk, alle sad til sidst og

kiggede bare på den store skærm som viste de MEGET realisti-

ske billeder omkring vores klima-problemer.

Dagen efter var vi på vandværket, hvor vi lærte om klimafor-

andringerne. Det foregik ved at vi blev delt op i nogle grupper,

som gik fra post til post.

Til sidst skulle vi til et klimatopmøde, som vi SELV skulle op-

finde. Det var super sjovt, og alle kom frem til en enighed: vi

kom ikke frem til en enighed. Onsdag var kreativitetens dag. Vi

havde en masse ’’affald’’ med der bestod af kartoner, konserves-

dåser, og gamle flasker. Vi fik lavet en HELT MASSE, og ALLE

havde det sjovt. Da Torsdagen nærmede sig, var vi alle nok lidt

skeptiske ved tanken om at vi skulle ud og samle skrald og af-

fald i H.C Ørstedsparklen. Vi alle mødtes i 02, og hilste på to rare

mennesker, fra foreningen: Skolen ta’r skraldet.

De havde en sørgelig video med sig, omkring Cairo og andre

steder i Egypten – som var FULDSTÆNDIG dækkede med affald.

Efter vi fik forklaret hvad dagen gik ud på, skulle vi hver ha’ en

affaldsopsamler-tingest, som hed en ’’Grabber.’’ Vi alle gik ud i

parken og fiskede efter affald, som bestod af: cigaret skodder,

kapsler, plastick, glas flakser etc. Efter at timerne var gået med

det, havde vi et HELT NYT synspunkt på det: det var sjovt og

lærerigt + at vi fik samlede for 4.460,-! Det kunne Københavns

Kommune ha’ sparet!

Efter at de to lære var gået, skulle vi lave nogle affaldsvisioner

der gik ud på at vi skulle lave en plakat omkring hvad der ville

ske/hvad man skulle gøre for at stoppe den koloenorme af-

faldsoverdækning. Vi alle skulle derefter præsentere vores plan-

che. Fredagen gik med at vi gjorde de sidste forberedelser klar til

udstillingen. Alle var spændte på at se hinandens færdige projekt,

og de voksne var selvfølgelig også. Da dørene blev åbnet strøm-

mede det ind med besøgende der var meget overrasket over

vores færdige arbejde, dagen gik godt, og alle var glade.

Af: Louie, Mads & Nikolaj

GRøNNe uGer PÅ Zahlei uge 38 har vi arbejdet med global opvarmning, klimaforandringer og miljøet.

24 25

faglIgheden I centRum

De ældre elever fra 7.-9. klasse blev delt op i forskellige

grupper og arbejdede fx med at lave solceller, cremer, pro-

duktion af film og lignende. 3.-6. klasse lærte bl.a. om gen-

brugsrobotter, vindmøller, solovne, skrald og meget meget

mere. Ud over det blev der holdt en tur til Rødovre. På tu-

ren blev der fortalt om energiforbrug og klimaforandringer

samt vandets veje.

Til sidst lærte 1.-2 .klasserne om klimaforandringer på land,

på vand og om økologi. De var også på en tur, hvor de prø-

vede forskellige aktiviteter med vand, hvor de også lærte en

del om økologi, klima og kartofler.

Meningen var, at efter denne uge skulle alle elever blive lidt

mere bevidste om deres miljø og måske prøve at hjælpe lidt

til, når man kunne. Og som et bevis på det, arbejder skolen

på at få et grønt flag. Flaget er et tegn på, at skolen arbej-

der og har undervist om miljøet.

Som afslutning på forløbet fik hver gruppe en lille bod. Der

kunne de sælge eller vise de ting, de havde arbejdet med.

Creme og sæbe gruppen solgte bl.a. håndlavede sæber og

læbepomader med et logo, som de selv havde designet,

mens filmgruppen havde et lokale med masser af compu-

tere, hvor de viste de film, de havde lavet.

Gennem den uge lærte vi rigtig meget om miljøet, vores em-

ner, men også om hinanden. Vi knyttede et bånd til dem, vi

arbejdede sammen med og lærte nye mennesker at kende.

For at sikre, skolens fortsatte arbejde med miljøet opret-

tede skolen et miljøråd. Miljørådet består af en elev fra

hver klasse fra 6.-9. klasse. Miljørådet skal sørge for at holde

gang i skolens kurs og bygge videre på de ting, som al-

lerede er blevet gjort. Som et eksempel vil nogle klasser

snart opdage en ny skraldespand til pantflasker. Pengene

fra panten går til klassekassen og, kan så senere bruges på

ture eller andre sjove ting.

Der har fx været holdt en time, hvor Martin Thisted og Adam

Hartmann- Petersen fra Københavns kommune kom og for-

talte om genbrug. Der lærte vi bl.a. hvor meget plastik der

blev genbrugt, og hvordan vi som skole kunne bidrage til

det. Efter det hjalp personerne fra kommunen med, hvor-

dan og hvad vi kunne arbejde med som et miljøråd. Vi over-

vejer fx at lave en uge, hvor vi sætter fokus på pantflasker.

Der sætter vi et mål inden for indsamling af flasker. Hvis det

mål bliver nået, kunne alle fx få en is for den gode indsats.

Meningen med et miljøråd er at fortsætte det arbejde, der

blev lavet i grøn uge. Det vil også sige, at fortsætte med at

undervise og lære folk om hvordan man passer på miljøet,

så vi alle sammen en dag kan få gavn af den jord, som vi nu

har. Vi håber at skolen en dag i fremtiden vil kunne få det

grønne flag. Vi fortsætter i miljørådet, der arbejder videre

for miljøet i det kommende år.

Formand for elevrådet Andreas Andrä 8.B

Grøn uGen.Z.G er en skole, som holder fast i traditionerne. Der skal også være plads til at prøve noget nyt. så i efteråret havde vi noget, der hed Grøn uge, som er et projekt, hvor skolen i en uge dropper det normale skema til gengæld for undervisning om vores miljø og klima verden over.

Hvis man bevæger sig rundt i det danske landskab, kan man

både langt inde i skovene og ved nogle kyststrækninger finde

en del affald af ældre dato – de såkaldte køkkenmøddinger.

Det er lag af affald, der er op til 7-8.000 år gammelt – og

altså ikke forsvundet endnu! Nogle af de største møddinger

er på størrelse med fodboldbaner og dertil to meter tykke. De

består af datidens køkkenaffald: Alle slags skaldyr, primært

østers og muslinger, takker fra råvildt – og en enkelt menne-

skeknogle nu og da.

I 3. klasse tog vi i Grøn Uge hul på historieundervisningen om

Danmarks oldtid og så på livsstil og affald fra Jægerstenal-

deren. Til sidst byggede eleverne en køkkenmødding fra old-

tiden og en køkkenmødding fra i dag. Vi kunne ikke umid-

delbart afgøre, hvilken af dem der lugtede værst. Men det er

spændende, om vores moderne køkkenmødding bliver fundet

og omtalt om 7-8.000 år.

hVor lÆnGe kan DeT TaGe, Før aFFalD ForsVinDer – se sVareT her!Grøn uGe i 3. klasse.

nZGrøn udskolingen: hvad binder alle disse spændende emner sammen? svaret er enkelt:

roDZoneanlÆG BioGasanlÆG klimamaDsolcelleanlÆG-VinDenerGi meDieGruPPeøkoloGisk sÆBe, shamPoo mm.

miljøVenliGe enerGikilDerel oG BRINTBIleR miljøcerTiFicerinG aF skolen

miljøFilm

en uge i miljøets og naturvidenskabens tegn. I samarbejde med elevrådet blev uge 38 erklæret GRØN fra

mandag til fredag. Alle elever var inddelt i tværfaglige grupper

blandet af elever fra både 7. 8. og 9. klasse, så der var mulighed

for at udnytte de forskellige klassers viden og forudsætninger.

Målene med ugen var flere: at skabe en sammenhængsfølelse

på tværes af klasser, at arbejde tematisk på et højt fagligt

niveau, at formidle og at sikre, at skolen får status som grønt

flag skole. Skolen summede af aktiviteter og niveauet var højt.

Som en elev sagde: ”For første kan jeg, efter en temauge, rent

faktisk huske noget af og bruge, hvad jeg har lært. Jeg syntes

ikkke emnet lød så interessant, da vi kom i grupper, men det var

rent faktsik virkeligt spændende.” Mandag, onsdag og torsdag

arbejdede alle grupper indenfor deres emner, var på eksursioner

og lignende. Tirsdag var alle elever i Tivoli til naturfaglig dag, og

fredag afsluttedes med en stor miljømesse, der også inddrog

eleverne fra 1. - 6. klasse. Torsdag i uge 39 præsenterede alle

grupper resultaterne af deres arbejde på en stor fællessamling

for hele udskolingen.

I ugerne efter nedsattes der et miljøråd, der, i de kommende år,

la varetage skolens miljøprofil. Hvert år fra nu, skal der ud-

peges et fokusområde, der skal have særlig opmærksomhed

året igennem - f.eks. vand, el- eller varmeforbrug. Hvert år skal

resultaterne indberettes og skolen sikrer sig dermed retten til at

hejse det grønne miljøflag over skolen og erklare sig en GRØN

Skole: NZGRØN!!

26 27

faglIgheden I centRum gRØnne ugeR

Vi kan nu i 2013 sige, at det er opnået. Med en beliggenhed,

som de fleste ikke ville kunne drømme om, kan vi nu også stolt

præsentere et moderne image af kære N. Zahles Gymnasium.

Udefra og ind. Og det kan mærkes af både elever og lærere.

Vi har fået en skole, som skaber plads til individet såvel som

flertallet. Gruppearbejde opfordres, pararbejde ligeledes og den

selvstændige har også en plads. Skolen har bygget de rammer,

som skaber plads til nuancerne.

En tagterrasse til dem som arbejder bedst i det fri, et studieom-

råde, hvor der er plads til par såvel som individer, og en kantine

der skriger på at blive brugt til gruppearbejde. Og alt er lavet

i et design, der håner træstole og slidte tavler, men omfavner

modernitet, anvendelighed og ikke mindst motivation. Vi mo-

tiveres af hinanden, og af det miljø, som vi er i. Vi motiveres til

at lære, ved at lære af vores omgivelser. Vi motiveres til at opnå

succes. En succes som vi kan, vil og skal opfylde. Skolen er en

start for os alle, og som elev på Zahles kan jeg ikke understrege

nok, hvor meget det betyder at være i et miljø, der opfordrer til

denne succes. Jeg opfordres til at være en aktiv del af undervis-

ningen at lære af andre og lære andre. Alle ting, der er kerneele-

menter i Danmarks arbejdsliv. Det er ikke længere nok bare at

kunne sit pensum, men gruppearbejde, og kompromiser er nu

en ligeså vigtig del i at få en studentereksamen.

2012 var et vigtigt år for Zahles Gymnasieskole. Det var året, der

omfavnede succes for både elever og lærere. Det var året, der

satte udvikling og nytænkning på visitkortet. Og ikke mindst

var det året, der var starten på en rejse for mig og mange andre

elever til motivation og succes. ida normark, 2.C

DeT nYe Zahle2012 var et vigtigt år for Zahles Gymnasieskole. Det var året, hvor man hædrede det nye og sagde farvel til det gamle. Det var året, som skulle gøre grønne linoleums gulve og spindelsvævs-dekorationer til skolens

kendetegn. Det var året, som skulle realisere idéen om et moderne gymnasium i byens hjerte.

28 29

det nye zahle

Panoptikonbegrebet refererer oprindeligt til en helt anden type

bygningsværk, nemlig et overvågningsfængsel, hvor det skulle

være muligt konstant at følge de indsattes mindste bevægelse.

Ordet er græsk og betyder egentlig bare betragtning fra alle

vinkler, helsyn, om man vil, og så lyder det jo helt anderledes

pædagogisk attråværdigt. På skolen er der selvsagt ingen fan-

ger og ingen vogtere, så det er i en ganske ligeværdig forstand

vi her kan lade termen panoptikon udtrykke den demokratiske

og transparente pædagogiske praksis, som de nye lokalers kon-

struktion indbyder til.

Væggene på den første ombyggede etage, anden sal, er af

glas. Glas, som forbinder lige så meget som det adskiller. Fra de

to store nye klasselokaler, auditoriet i 521, som består af såvel

gulvplads som brede trappetrin, og det mere traditionelle 522,

ser man lige ud i det vinkelformede studieområde. Gardiner

kan trækkes for eller fra efter behov; det vurderes fra time til

time, fra sekvens til sekvens, hvad der er mest hensigtsmæs-

sigt, udsyn eller afskærmning. Studieområdet indbefatter et lille

lydisoleret samtalerum til blandt andet vejledning og evaluering,

ligeledes af glas, hvor ordene kan være diskrete, men hvor lære-

rens tilstedeværelse er synlig i hele komplekset.

Auditoriet er næsten en slags multifunktionslokale i den for-

stand, at trappen, helt som forventeligt, kan udgøre tilskuerplad-

ser, som da tre samfundsfagshold samledes i dette lokale for

PanoPTisk PÆDaGoGik i nYe lYse lokalerGymnasiet tog i skoleåret 2012-13 sine fine nyrenoverede etager i brug til daglig glæde for såvel

elever som lærere. De bærende ideer bag ombygningen er lethed, lysgennemstrømning og sammen-hæng, og de karakteristiske lysegrønne gulve kan ses som selve indbegrebet af den arkitektoniske

foryngelseskur, vores skole har gennemgået.

at lytte med stort engagement til Europaparlamentsmedlem

Emilie Turunens udlægning af den finansielle sektors proble-

mer. Men der kan også byttes om på scene og tilskuerpladser,

som da 1a i engelsk dramatiserede og iscenesatte ’The Shining

Mountain’, en moderne fabel om en bjergbestigerfars skyhøje

forventninger til datteren om bogstaveligt at følge i hans

fodspor. I det tilfælde valgte eleverne resolut at transformere

trappen til det barske bjerg, som den stakkels pige skulle

bestige, indtil den forstående bjerggudinde udfriede hende

og gav faderen en tiltrængt lektion i ordentligt forældreskab.

På øverste trin, lige under loftet i 521. Magisk, uforglemmeligt

og helt i tråd med vores panoptiske princip om ikke bare at

se det hele fra samme sted, men at kunne vende perspektivet

rundt.

En etage højere til vejrs udstrækker kantinen sig i hele skolens

bredde og længde og med fletværksvinduer mod både gaden

og gården. Den opleves som et ocean af plads og mulighe-

der. Mod syd-øst skærmer et indhak i glasfacaden en lille lun

terrasse, der er som skabt til en gruppearbejdsplads for de

friskluftstrængende, når vejret tillader det, lidt afsondret og

på samme tid åben og fuldt integreret i fællesskabets rum

indenfor. Indendørs arbejdes ved forskellige fleksible bordfor-

mationer, høje og lave, lange og korte, efter behov. Til frokost

spises, spilles og hygges der.

Allerøverst, helt oppe under himlen, har vi tagterrassen, med

bænke og platforme, der igen opfordrer til at variere perspek-

tiverne og sætte synsvinkler i spil på solrige sommerdage.

Udsigten er fri i alle retninger, til byens tage og tårne; en

inspirerende panoptisk krone på Zahles nye bygningsværk og

skolens pædagogiske visioner. Kom selv ind og op og se!

anne-Grete rovbjerg

30 31

det nye zahle

Årets idrætsundervisning har traditionen tro været omlagt til la santa og Branäs. ”Vi har svedt, vi har smilet og vi har fået nogle fantastiske oplevelser…” skriver en af eleverne i evalueringen af turene. Det er meget rammende for den gode stemning, der har præget turene til la santa og Branäs.

idrætstureNe til la saNta og BraNäs!

Her har eleverne prøvet kræfter med en lang række discipliner

under udenlandske himmelstrøg, hvilket har været fysisk hårdt,

men meget lærerigt. Vi har spillet tennis, sejlet kajak, stået på

ski, dyrket kampsport, prøvet kræfter med atletikkens klassiske

discipliner og meget mere! Turen er på en og samme tid en

spændende faglig udfordring og en socialt stimulerende

oplevelse, hvor hele 2.g-årgangen kommer tæt på hinanden.

Hvem siger at idrætsundervisning skal være kedelig?

/Idrætslærerne

32 33

zahles ud I veRden

Folkekirkens Skoletjeneste er et undervisningstilbud til

folkeskolen, og i lighed med andre kulturinstitutioner som

Nationalmuseet, Den Gamle By, Zoologisk Have og diverse

kunstmuseer m.fl. er der inden for folkekirken over store dele af

landet etableret skoletjenester. Formålet er at styrke samar-

bejdet mellem lokale kirker og skoler om undervisningsmæs-

sige opgaver, og da folkeskolen siden 1975 har været defineret

som ikke-forkyndende udbydes såvel undervisningstilbud som

kurser på skolens præmisser og dermed inden for rammerne af

bestemmelserne for skolens undervisning.

Typisk er projekterne bygget op over et centralt almenmenne-

skeligt tema som med udgangspunkt i religionsundervisningen

belyses tværfagligt, og ikke sjældent vil der i projekterne indgå

et besøg i en lokal kirke, hvor eleverne møder repræsentanter

for den levende kirke i form af præster, organister o.a. med re-

lation til kirken. Igen i år har forskellige klasser deltaget i nogle

af de mange undervisningstilbud. Her har elever arbejdet med

”Lignelser og Lindgren – om Pippi og Jesus”, de har set på bil-

leder af julekrybber på Statens Museum for Kunst og derefter

selv fremstillet en julekrybbe i museets værksted, de har været

til teaterforestillingen ”Kend kirken” i Adventskirken, og de har

mødt den danske salme i projektet ”Engle og djævle”. Eleverne

i en 4. klasse var så heldige at deltage i projektet ”Lyset som

symbol” lene ehlers

De to arkæologer åbnede en ca. 3.000 år gammel og helt urørt

kongegrav med enestående gravgaver i form af guld, smykker

og mumier. Gravskattene er så kostbare, at de ikke kan flyttes fra

Cairo. I stedet er der lavet en meget livagtig, rejsende udstilling,

som viser både film om faraoen, samt nøjagtige kopier af de

fantastiske gravkamre og genstande. Denne udstilling besøger

kun Nordeuropa med års mellemrum. Derfor var vi som lærere

taknemmelige for at kunne give eleverne en stor kulturel og

faglig oplevelse – med opbakning fra skolen i form af et tilskud til

den kostbare entré og transport.

På udstillingen fik eleverne udleveret audio-guides på dansk

– fortalt i børnehøjde. Som medfølgende lærere kunne vi kun

være stolte af vores elever. De 50 børn udviste et fagligt enga-

gement i særklasse og gik rundt på udstillingen i over to timer

på egen hånd, alle som én ivrigt optagede af at lære, at høre og

at se. Skolen fik – som tak for elevernes enestående opførsel -

foræret to klassesæt flotte undervisningsbøger, som fremtidige

elever kan have glæde af at læse. De skal nok blive brugt, for

emnet Tut-Ankh-Amon indgår i Undervisningsministeriet som

obligatorisk kanonpunkt i Historieundervisningen i folkeskolen.

margrethe rykov

PÅ BesøG i konGernes Dali februar gik turen til malmø, hvor 4.a og 4.B besøgte udstillingen om den ægyptiske farao Tut-ankh-amon. Faraoens grav

blev fundet af to britiske arkæologer efter mange års forskning og udgravninger forskellige steder i kongernes Dal.

35

lYseT som sYmBol meD 4.B4.B var i foråret så heldige at få lov til at deltage i et projekt gen-

nem Folkekirkens Skoletjeneste: Lyset som Symbol. Indlednings-

vis talte vi om lysets betydning ud fra forskellige bibelske citater

og om brug af lyset som symbol i kunsten. Herefter arbejdede

vi kreativt med emnet i tre dage på Frederiksberg Billedskole

sammen med to dygtige billedkunstnere. Vi øvede os i at skabe

lys i billederne ved at arbejde med såvel lyse som mørke områ-

der. Både blyant, grafit og flydende akvarel var i brug de første

dage, og derpå gik vi i gang med at skabe glasmosaikker. Det

var sjovt, svært og noget af et puslespil at få placeret alle de

små sten på glaspladen, men smukt så det ud, da fugen til sidst

kunne lægges og vi kunne beundre de færdige værker i vinduet

mens solen lyste igennem dem.

4.B’s glasmosaikker blev udstillet i vinduerne i Solbjerg Kirke

på Frederiksberg, hvor besøgende i kirken har kunnet beundre

dem hele foråret. Det var et spændende projekt, og alle elever

var stolte af resultatet og gav udtryk for, at det har været skønt

at få lov til at fordybe sig i et kreativt forløb over flere dage.

4.B og dF

hVaD er Folkekirkens skoleTjenesTe?

34 35

zahle ud I veRden zahle ud I veRden

I alt 110 elever og lærere var udvalgt og inviteret til at medvirke

ved en plenarforsamling som er målrettet unge i alderen 16 – 17

år, altså de ældste klasser i grundskolen og gymnasiet, repræ-

senterende alle 27 medlemslande i Den Europæiske Union. Da

vi ankom til Bruxelles blev vi indkvarteret på vores hotelværel-

ser, hvor vi blev introduceret for hver vores værelseskammerat.

EU lagde stor vægt på, at de forskellige nationaliteter blandede

sig, hvorfor vi alle havde en værelseskammerat med en anden

nationalitet.

Programmets mål er at styrke sammenholdet mellem alle

medlemslande ved hvert år at udvælge tre elever som repræ-

sentanter fra hvert land, for at debattere hvilke prioriteter

Europa-Kommissionen skal beskæftige sig med i fremtiden.

Prioriteterne kan være alt fra kvinderettigheder til nye rumpro-

grammer. Eleverne skulle optræde i rollen som EØSU med-

lemmer (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg), og

processen startede allerede hjemmefra, hvor vi efter besøg

af Søren Kargaard fra EU besluttede hvilke prioriteter, vi fandt

vigtigst. Valgene faldt på ”Europæiske internetadgang”, ”Aner-

kendelse af den europæiske identitet” og ”Fælles elementer i

læseplanerne for skolernes sekundærtrin og gymnasierne”

målet med workshoppen var afgrænset til:• at uddybe femten politiske prioriteter og bygge visionære

scenarier omkring dem: ”hvad et stor Europa ville være, hvis

sådanne prioriteter blev gennemført • at reflektere over de

udfordringer og muligheder som gennemførelsen af disse

prioriteter ville indebære • at generere ideer til hvordan man

skal handle for at opfylde disse prioriteter • at rangordne prio-

riteterne i rækkefølge for at identificere den top 3 der vil indgå

i EØSU’s ”New Presidency’s programme”

På ankomstaftenen og de følgende dage blev vi sat i grupper,

og skulle arbejde med hver vores emner. Gruppernes opgave

var at argumentere for hvorfor netop deres prioritet var vigtig.

I fællesskab fandt vi frem til følgende tre prioriteter som de

vigtigste:

1) Skabe flere jobs til nyuddannede unge. 2) Økonomisk støtte til studerende fra familier med lav indkomst. 3) Støtte til unge, som vil starte deres egen virksomhed.

Kommissionen lovede at arbejde videre med de tre forslag.

Som afslutning på to fantastiske dage, blev der afholdt middag

og arrangeret zumba undervisning og disko. Vi takker Ulrik

Bjarnøe, for at have givet os denne mulighed. Det har været en

lærerig tur, hvor man fik dannet sig et nyt billede af EU.

olivia nielsen 9.d, oskar møller 9.a og karoline lok 9.a og Gretha toft.

Your euroPe, Your saY! elever og lærere fik muligheden for at repræsentere Danmark i en plenarforsamling i Bruxelles - og Danmarks stemme blev hørt.

Turen til Rom er en talentudviklingstur, der varer fjorten dage og

foregår i løbet af sommerferien. Udover at udvikle nye faglige

kompetencer, skal vi møde andre elever fra Danmark, der har

den samme studieretning som os, dvs. klassisk sproglig. Mange

af de ting, som vi skal se i Rom, er nogle af de ting, som vi har

hørt meget om i vores undervisning. Derfor glæder vi os utroligt

meget til at se disse ting med egne øjne. Turen er en god måde

at kombinere skole og fritidsinteresser på, da antikken er et af de

emner, som for os altid er spændende - både i og uden for klas-

selokalet. Vi håber, at turen bliver spændende, sjov og lærerig.

TalenTuDViklinG i romida og Trine i 2d skal i sommerferien på et to ugers talentudviklingsophold i rom for

dygtige latinelever. om turen siger ida og Trine:

36 37

zahle ud I veRden zahle ud I veRden

Her udstiller man i øjeblikket den danske kunstmaler Carl Hen-

ning Pedersens kunstværker. Han ville i år være fyldt 100 år. Det

var oplagt at tage udgangspunkt i den sprudlende og farvegla-

de maler Carl Henning Pedersens værker til årets kunstprojekt.

Fantasien og spontaniteten får frit løb. Fugle, skibe, mennesker

og stjernesole mødes i et eventyrligt univers, hvor glæden

ved at male lyser ud af lærrederne. Eleverne deltog i et 90

minutters undervisningsforløb, hvor de bl.a. så på Carl Henning

Pedersens malerier og tidsperioder. Der blev arbejdet med

skitser ud fra malerierne. Ipads blev inddraget og motiver skulle

udvælges i kunstnernes værker og bruges som inspiration til

det videre arbejde på skolen med vores kunstprojekt.

Den 3. og 4. juni blev der malet hele dagen på N. Zahles skole.

Vores huskunstner John Toth hjalp til med gode råd og vejled-

ning til eleverne og lærerne. Eleverne var meget engagerede

i processen med massere af farver, pensler, lærreder, og ikke

mindst motiver fra den farveglade kunstner Carl Henning Pe-

dersen. Det blev nogle fantastiske dage med stor begejstring

fra alle involverede i malerprojektet.

Det færdige resultat kan ses efter sommerferien, hvor der også

vil blive afholdt en lille fernisering og afsløring af 5. klassernes

flotte kunstværk. De farverigeste hilsener Asger Hansen, Bir-

gitte Fabricius og 5.A og 5.B

carl henninG PeDersenDen 24. maj var 5. klasserne på ekskursion til kunstmuseet arken i ishøj

38 39

faglIgheden I centRum

Udsnit af 5. Klassernes Carl Henning

Pedersen inspiration

Vi havde taget pænt tøj på, og vi var meget spændte, fordi vi

skulle synge for vores forældre. Vi var også spændte på om vi

kunne huske juleevangeliet, som vi skulle sige for vores lærere

og forældre. Heldigvis kunne vi godt huske det. Vi dansede om

juletræet, hørte en julehistorie af Lis, og bagefter fik vi dejlig

mad, som vores ”Store” havde lavet. Vores store venner havde

også pyntet et honninghjerte til os, og der stod navne på.

Ens ”Store” er en ven fra 5.klasse, som vi fik, da vi begyndte i

0.klasse. De hjælper os med at vise skolen, de trøster os, når vi

slår os, og de er gode at lege med.

Når juletræsfesten er forbi, så hjælper de store ikke mere, for så

kan vi klare os selv på skolen! Til juletræsfesten sang de store

piger julesalmer for os, og de store drenge dækkede bord,

pyntede op og ryddede op. Efter maden gik vi alle sammen ned

i festsalen, hvor vi skulle optræde og synge for vores forældre,

lærere og ”Store”. Det var sjovt at optræde, og vi legede i sko-

legården bagefter. Vi var trætte, da festen var forbi, men det var

megasjovt til juletræsfesten. Vi glæder os til vi går i 6.klasse, så

vi kan få lov til at opleve det igen. Fra 1.b

juleTrÆsFesT FoR 1.KlaSSe

4.A taler om oplevelsen d. 1. november i Østre Gasværk:

Frederik: Dragen så vildt livagtig ud.

Nanna: Det var meget anderledes end at være i biografen.

Lucas: Borgen var flot, og det var fedt, da Nico stak en ned.

Man så kniven, og der var blod.

Clara: Man følte, man stod inde i historien.

Veronica: De fulgte bogen godt.

Carl: Dragen var sej, og det var sejt, at der

kom ting op af gulvet.

Malin: Det var nogle gode sange.

200 elever fra Zahle, en pige med særlige evner, en kæmpe drage = Teaterforestillingen ”skammerens datter” 4.a taler om oplevelsen d. 1. november i østre Gasværk:

40 41

åRets gang

Zahlitten er N. Zahles Gymnasieskoles fritidshjem. Zahlitten

har 185 elever fra 0. – 3. klasse, der efter endt skoletid hentes

af Zahlittens personale for at tilbringe eftermiddagen sammen

med deres kammerater. Her er der mulighed for kreative værk-

stedsaktiviteter, fri leg ude og inde, rollespil, Wii/Playstation,

gymnastiksal, bordfodbold og ikke mindst spændende ture ud

af huset. (læs mere i Zahlittens årskalender).

Der er mange traditioner i Zahlitten bl.a. besøg i naturen med

naturvejleder, hvor vi undervises og instrueres i svampepluk,

majspluk, viden om grøntsager og æblesorter, Juleklip/jule-

gaveværksted, fælde juletræ, drenge/pigetur, klassefester og

koloni.

årets gang 2012 - 2013Vi har i løbet af 2012-2013 haft mange spændende og kreative

projekter bl.a. har vi haft et skulpturværksted, projekt og under-

visning i ”Hvem er jeg” og ud fra dette lavet et familiestamtræ.

Derudover havde vi to større projekter ”Dukkeværksted” og

”Ikonprjojekt”

På dukkeværkstedt hvor vi tog udgangspunkt i H.C. Andersens

eventyr ”Fyrtøjet”, valgte børnene hver en figur, som skulle

blive til en hånddukke.

Vi besøgte teateret Riddersalen for at finde inspiration og

gode idéer til udformningen af dukkerne og herefter tog det

fart i vores værksteder. Vi brugte Granolet og papirmasse til at

modellere ansigterne, malede ansigtsudtryk og derefter klip-

pede og klistrede vi tøj og smykker til dukkerne. Hver dukke fik

deres helt egen personlighed og blev udstillet i Zahlitten til stor

beundring af børn og forældre.

Under ikonprojektet var vi på rejse mod ikonernes billedrige

verden bl.a. med et besøg i den Russisk-ortodokse kirke i Bred-

gade.

Vi blev vist rundt i kirken, fik fortalt om Ruslands historie og så

kirkens mange ikoner. Vi fortsatte vores rejse til den protestan-

tiske kirke i Vanløse, efter invitation af præsten Birthe Schiøler.

Her fik vi rigtig meget inspiration og fortællinger om de flotte

glasmosaikker af kunstneren Arne Haugen Sørensen. Børnene

fik udleveret ikoner af træ, som er blevet udført af indsatte i

Vestre fængsel. Ikonerne blev udsmykket med alt fra akrylma-

ling, bladguld, glimmer, decoupage, tegnstifter og cykelkæder.

Fantasien havde ingen grænser.

Hele projektet udmundede i en fernisering i Vanløse kirke med

børn og forældre og ikonerne blev herefter udstillet i kirken for

hele menigheden. Sognepræst Birthe M. Schiøler ved Vanløse

kirke udtalte: ”Det har været en fornøjelse at arbejde med en

gruppe af så engagerede, nysgerrige, dygtige og seriøse børn

fra Zahlitten. Altertavlerne har stået fremme i Vanløse kirke fra

ferniseringen med børnenes familier og hen over pinsen. Og

menigheden har været begejstret og glæder sig allerede nu til

næste års ”håbsbilleder”.

zahlitten 2013 - 2014I Zahlitten er der mulighed for at deltage i mange forskellige

projekter. I dette skoleår skal vi bl.a. arbejde med temaerne

”havets dyr”, hvor vi skal besøge Den blå planet, dissekere og

tegne fisk, lave lygter der i år er drager der skal oplyse skole-

gården, ”skyggebilleder” som udmunder i et selvportræt (tegn

og klip se min skygge), rollespilsværksted hvor vi laver vores

egne dragter og våben, ”barn under 1. og 2. verdenskrig” hvor

vi skal besøge Ejbybunkeren, høre bedstefars fortællinger om,

at være barn under krig og besøge Københavns bymuseum.

Vi skal også have et Sommerfugleprojekt, hvor vi skal yngle

tidselsommerfugle, besøge Tropehuset i Zoo, Botanisk have og

her sætter vi vores sommerfugle ud.

Der vil udover div. projekter blive arrangeret motionsløb, familie

arrangementer (juleforestilling i teater, lygtefest, picnic på ko-

loni ”Løjerthuset”) og voksenstyrede sportsaktiviteter ude/inde.

Derudover afholder vi en årlig fodboldturnering mod indre bys

fritidshjem; Vartorv, Vor Frue og Thomas P. Hejle.

Vi slutter skoleåret af med et stort blomsterprojekt hvor vi skal

på skattejagt på Statens museum for kunst efter blomstermoti-

ver i kunsten, tegne og male disse efter opstilling med farvebly-

anter, kul og oliekridt.

ZahlITTeN

42 43

åRets gang zahlItten

miNdeord For direktØr heNNiNg palludaN, caNd. Jur, kØBeNhavN, 92 ÅrInstitutionen N. Zahles skole har

ved Henning Palludans død den

1. November mistet en person,

som i mere end 40 år som

næstformand i bestyrelsen satte

sit meget betydelige præg på

institutionens udvikling. Han blev

valgt ind i bestyrelsen i 1962 og

fortsatte helt frem til 2003, hvor

han blev udpeget som æres-

medlem af bestyrelsen. Hen-

ning Palludan havde en meget

omfattende erhvervskarriere, bl.a. i Københavns Politi og som

direktør i et forsikringsselskab, og blandt hans mange interes-

ser var også kirkelige, sociale og ikke mindst skolemæssige.

Det sidste kom institutionen N. Zahles Skole til uvurderlig gavn.

Han er formentlig det menneske ud over stifteren Natalie

Zahle, som har sat størst præg på institutionens udvikling, som

i de fleste af hans bestyrelsesår omfattede en seminarieskole,

en gymnasieskole og et seminarium.

Han havde blik for både stort om småt. Nød at komme til sko-

lernes mange aktiviteter og havde et sikkert blik på fremtidens

udfordringer og behov. Han stod i spidsen for bygningsudvi-

delser på Nørrevold og fraspaltningen af seminariet i 2003 .

Han forstod som få det grundlag som Natalie Zahle i midten

af 1800-tallet dannede skolerne på, nemlig at de skulle udvikle

sig efter enhver tids behov. Han mødte ledelserne og medar-

bejderne på skolerne med stor tillid og havde en opmuntrende

respekt for det arbejde som lærere og andre ved institutionen

varetog. Henning Palludan var i mange år tillige næstformand i

De Private Gymnasiskolers forening, et tillidshverv han varetog

med samme engagement og klogskab, som han praktiserede

på Zahles.

Mogens Cranil, bestyrelsesformand for Institutionen N. Zahles Skole

Jan nyboe larsen

Efter 38 år på N. Zahles Gym-

nasieskole har Jan Nyboe

Larsen valgt at gå på pen-

sion.

Jan Nyboe Larsen har i de 38

år på skolen sat sig uendeligt

mange spor hos uendeligt

mange elever, først og frem-

mest som bibliotekar og som

dansklærer primært i ud-

skolingen. Jan er en meget

kompetent og afholdt dansklærer, som altid har formået

at give sine elever indblik i alle danskfagets facetter og en-

gagere sine elever i det faglige stof på en sådan måde, at

de har kunnet bringe deres kundskaber med videre i ud-

dannelsesforløbet og tænke tilbage på Jan med taknem-

melighed. Eleverne i Jans klasser er meget glade for ham

som lærer, også som klasselærer, hvor Jan i højeste grad

har levet op til Natalie Zahles ord om at være klassemor –

klassefar for sin klasse. Det samme gælder hos forældrene

i Jans klasser. Der har altid stået respekt om Jan

Også blandt skolens kolleger har Jan sat sig spor som væ-

rende kompetent og afholdt, hvilket har ført til mange til-

lidsposter i kollegiet bl.a. formand for pædagogisk råd og

tutor i dansk for nye lærere. En ønsket kollega at tage med

på lejrskole eller rejser til udlandet med ældre klasser.

Skolens ledelse har ligeledes nydt godt af Jans hjælpsom-

hed og velvilje i forbindelse med at påtage sig ekstra timer,

når en klasse pludselig kom i bekneb. Jan kan man altid

regne med. Jan ønskes et velfortjent otium med Anne Ma-

rie, børn, svigerbørn og børnebørn.

Gretha Toft

aFskeDheddi fuglebæk

Heddi Fuglebæk blev ansat som lærer ved N. Zahles Gym-

nasieskole den 1. august 1973 efter at have været vikar siden

1970 og runder således 40 års ansættelse den 31. juli 2013

og fratræder sin stilling den 1. august 2013.

Heddi Fuglebæk har gennem sit 40 års virke været en sær-

deles dygtig underviser, som gennem hele sin gerning har

formået at give sine elever en stor faglig viden og et stort

udbytte af sin undervisning.

Et af Heddi Fuglebæks primære arbejdsområder har været

som underviser i faget dansk, et fag hun har forvaltet med

smittende faglig indsigt og interesse, og som har ført til me-

get flotte elevresultater ved diverse prøver, alt til skolens

udelte tilfredshed.

Ligeledes har Heddi Fuglebæk altid haft et stort hjerterum

for, de elever som havde et særligt behov. Denne egenskab

har medført en uvurderlig indsats i skolens specialunder-

visning, hvor undervisningen for den enkelte elev er blevet

optimeret, så også de lidt sværere opgaver blev løftet til et

overkommeligt niveau.

Heddi Fuglebæks tredje fagområde er kristendomskund-

skab og også inden for det felt har hun været en meget

dygtig lærer som har formået at give eleverne stor faglig

indsigt i såvel kristendomskundskab som de øvrige store

verdensreligioner.

Endelig bør det nævnes, at Heddi Fuglebæk gennem alle

årene på bedste vis har været en god ”Klassemoder” for

utallige klasser og har udvist en enestående omsorg for den

enkelte elev, med ros, opsang eller en lille samtale, men altid

med blik for det hele menneske. Elevers, forældres og kol-

legers oplevelse er, at Heddi Fuglebæk er indbegrebet af en

rigtig god, dygtig og ansvarsbevidst lærer. Heddi Fuglebæk

har gennem alle årene i sandhed sat sine spor og præget N.

Zahles Gymnasieskole. Heddi Fuglebæk har desuden haft

betydning for skolens musikliv, da hun i en årrække har stå-

et for skolens kor og har været parat med musiske indslag

ved skolens arrangementer.

Gretha Toft

carsten munk olsen

Efter 34 år har Lektor Carsten

Munk Olsen valgt at gå på pen-

sion. Carsten Munk var skolens

første lærer i faget samfundsfag.

Han blev ansat i 1979 til at indføre

den samfundsvidenskabelige gren

i gymnasiet, hvilket han gjorde

med stor succes og faglig dyg-

tighed. I 1994 fik Carsten Munk

ansættelse på Zahles Seminarium,

først som lærer og senere som

pædagogisk leder. I 2005 vendte

han tilbage til Zahles Gymnasium,

hvor han har haft ansættelse både

som lektor og inspektor. Som underviser og inspektor har

Carsten Munk været en meget engageret og vellidt lærer.

Han har været fagformand i samfundsfag og har med

faget erhversøkonomi deltaget i flere udviklingsprojekter

om iværksætteri og innovation. Som inspektor var Carsten

Munk bl.a. ansvarlig for afvikling af den skriftlige eksamen

og for udarbejdelse af skolens kvalitetssikringssystem i for-

bindelse med gymnasiereformen i 2005. Tak for alle årene

på Zahles Gymnasium og med ønske om mange gode og

virksomme år også fremover.

Anne Birgitte Klange

aFskeD

44 45

åRets gang afsKed

afdelingsinspektør gretha toft har efter 16 år på n. zahles gymnasieskole valgt at gå på pension.

Gretha Toft har lagt en utrolig stor arbejdsindsats på

skolen og har taget skolens værdigrundlag dybt alvor-

ligt. Gretha har særligt været optaget af at skabe en

skole, hvor alle har en god og tryg hverdag med hinan-

den. Og det er i høj grad lykkedes for hende. Det er i det

daglige møde mellem lærere og elever, at relationerne

opstår, og Gretha har lagt stor vægt på, at disse møder

altid har været præget af åbenhed, gensidig respekt og

ligeværd.

Et andet fokuspunkt har været det elevdemokratiske

arbejde. Gennem de mange drøftelser mellem Grehta

og skolens elevråd har eleverne oplevet at blive taget

alvorligt og reelt inddraget i beslutningsprocesser, og

det har medvirket til, at de har følt et større ansvar for

skolen og hinanden.

For Gretha har det altid været det enkelte barn og dets

positive udvikling, der stod i centrum. Dette har derfor

også været udgangspunktet i de mange samtaler Gre-

tha i sin tid som afdelingsinspektør har haft med børne-

nes forældre.

Gretha Toft efterlader sig en yderst veldrevet skole præ-

get af positivt samarbejde og et stort engagement hos

lærerstaben, det kan hun med rette være stolt af. Både

elever, forældre, lærere og ledelseskolleger vil komme til

at savne Gretha. Der er reception for Gretha Toft tors-

dag d. 22. august kl. 15 i grundskolens festsal.

Tak for 16 gode år med Gretha Toft som afdelings-

inspektør i grundskolen med ønsket om et langt

og virksomt liv fremover.

anne birgitte Klange

aFskeD siDsTe DaG PÅ SKoleN... den 24. juni var dagen, hvor grundskolen elever, ved 3 forskellige morgensange tog afsked med gretha toft, som det ses af nedenstående billedcollage.

Kl. 8.05 var det 0. – 3. klasse, der tog afsked. Børnekor og

Zahlekor sang for Gretha, Rasmine fra 3.B spillede violin, 3.A

og 3.B sang fra ”Tryllefløjten”, og alle børn havde skrevet på

et rødt hjerte til Gretha. Det røde hjerte afleverede de til Gre-

tha i en kurv, mens de syngende gik op til 1. sal til Grethas

kontor og blev stående, indtil Gretha kom op selv.

Kl. 8.50 var det 4. – 6. klasse, der tog afsked. Zahlekoret sang

for Gretha, 3 elever fra 5.A og B gave Gretha et Carl Henning

Pedersen – maleri, som de havde malet i forbindelse med

deres billedkunstprojekt om netop Carl Henning Pedersen,

Sofus fra 5.B spillede ”Yesterday” på klaver,og Nikolaj og Nat-

sha fra elevrådet havde lavet en lille video til Gretha.

Kl. 10 var det eleverne fra 7. og 8. klasse, der tog afsked. 7.A

havde skrevet en sang til Gretha, som Marie Havskov spillede.

7.B fremførte en lille sang. 7.D havde også lavet en fælles-

sang og elever fra 8.A havde lavet en lille tale til Gretha. kl.

10.20 samledes alle elever fra 0.- 8. Klasse i skolegården, hvor

Hjem- is bilen kom med is til alle.

Det store elevråds formand Christine Hammer talte til

Gretha i Tivoli ved dimissionen den 28. juni og overrakte

Gretha blomster.... “Det første man associerer med dig, Gretha, udover at du er af-delingsinspektør, er åbenhed og smil. For døren til dit kontor står altid åben, du sidder ofte derinde og man er velkommen, om så det bare er for at sige hej eller for at spørge om noget. Fælles for begge dele er, at man bliver mødt med et smil. Det samme smil som præger dit ansigt på gangene, til morgensang og når du lige slår et smut forbi de nervepirrede 9. klasser, der skal til afgangs-prøve, for bagefter at høre dem, hvordan det er gået. Man kunne ellers godt forestille sig, at det har du for travlt til, men du tager dig tiden til at smile til dine elever. Til at lære dem at kende. Det binder i sandhed en skole sammen.” ...

46 47

åRets gang

Nu er det endelig forbi! Vi er færdige, vi er frie og hvor har

vi dog ventet længe på det. Der er blevet gjort mange for-

beredelser til disse dage. Kjoler er blevet købt, ønskelister

er blevet lavet, fester er blevet arrangeret og alt imens har

der været en summen af glæde og forventning.

Men vi har ikke forberedt os alene. Vores lærere har været

med os hele vejen. Og lige så ansvarlige som vi selv er for

de resultater, som vi står med i dag, lige så meget skylder

vi også vores lærere en ganske stor tak. Selvom det os der

har lavet afleveringerne, svedt os igennem DHO, SRP og

mange underfundige AT-forløb, havde vi ikke kunnet gøre

det uden den viden og hjælp, som vi har fået fra vores

lærer. De har hver især bidraget til udviklingen af vores

færdigheder, kompetencer og ikke mindst værdier, og på

den måde har de hver især givet os nogle livslektioner,

som vi vil tage med os fremover.

Noget af det vigtigste, som vores lærere har lært os er

dog, at karakterer kan mange ting. De kan være symbolet

på vores stræbsomhed og selvdisciplin. Men de kan ikke

være et vidnesbyrd om hvem vi er. Hvilke kvaliteter vi hver

især besidder, og hvordan vi opfører os over for vores

nærmeste, vil aldrig blive afsløret af vores karakterer. Der-

for er det også nødvendigt at gymnasietiden ikke kun går

ud på faglig fordybning og tværfaglige udfordringer.

Zahles er et gymnasium der sørger for netop dette. Vi har,

siden vi startede i 1.g for tre år siden, været ude og opleve

mange steder rundt omkring i verden. Lige fra La Santa til

Bränas til Berlin til Rom og Barcelona. Nogle af disse rejser

har vi oplevet klassevis, og andre har vi nydt i fællesskab.

Men en ting er sikkert: hver tur har rystet os sammen som

gruppe, som klasse og som årgang. På Zahles kender vi

nemlig hinanden, og det er noget, man især mærker, når

man går rundt på skolens gange. Det er nemlig sjældent,

at det kun bliver til et kort vink eller et flygtigt hej, når vi

støder ind i hinanden på gange. I stedet ender det ofte i en

god snak om alt eller intet. Når der er større begivenheder

forude, såsom den årlige gallafest, sætter folk sig sammen

i udvalg på tværs af klasserne, og løser opgaverne i fælles-

skab. Når fagene i skolen kommer op på et højere niveau,

bliver vi delt op i hold, der rummer elever fra flere klasser,

og vi får således daglig undervisning med de andre elever.

Hvad angår størrelse og antal er vi måske et lille gymnasi-

um, men når det gælder hjerterum har vi masser at give af.

Nu er vi så kommet til vores sidste dag. Roser er blevet

givet, tårer er blevet fældet og vi har alle åndet lettet op.

Vi kan endelig tale højt til hinanden igen uden at forstyrre

en eksamen, og den dårlige samvittighed, der konstant

plagede vores læseferies stjålne ferieøjeblikke, er nu væk.

Mange af os skal have et sabbatår, og for os vil livet snart

byde på rejser til eksotiske steder, højskoleophold med

kreative udfoldelser og jobs i lande langt væk fra familie

og venner.

Og når vi kommer tilbage er vi klar til at tage fat. Vi skal

træffe valg igen, for nogle vil det måske blive nemmere

end for andre, men fælles for os alle er at de valg vil

komme til at afgøre vores fremtid. Derfor kan man stille

spørgsmålet; er vi virkelig færdige, nu, som vi står her i

dag med vores eksamensbevis i hånden? Er i dag enden

på en æra eller begyndelsen til et nyt kapitel? Som en af

vores lærere sagde til studentermiddagen: Voksenlivet

venter jer på den anden side af disse mure. Det er nu det

hele begynder. Nu tror jeg at vores lærer havde ret. Vores

liv som voksne begynder ikke i kirken når vi siger ja til at

tro og ære Gud, eller når vi bliver 18 og siger ja til at tro

og ære grundloven og færdselspolitiet. Det starter med en

rød hue.

Nu er det endelig forbi! Og alligevel er alting først

lige begyndt.

eleVTale 2013

48 49

dImIssIon 2013

Kære Studenter,

I dag hvor I bliver studenter, er en festdag. Det er en af de

dage I vil huske hele livet. Skolen er slut, og studenterhuen

er i hus.

Nu hvor gymnasiet er slut, skal I i langt højere grad til selv

at beslutte, hvad der skal ske i jeres liv fremover. I skal nu for

alvor til at realisere de ønsker og forhåbninger I hver især

har til livet, prøve jer selv af og forme jer som de individer

I gerne vil være.

Og der er tilsyneladende uanede muligheder. De mange

valgmuligheder kan føre til angst for at vælge forkert. I står

derfor over for en fremtid der på en gang virker forunderligt

tillokkende, men indimellem også en smule skræmmende.

Netop det dilemma: drømmen om et succesfyldt liv overfor

angsten for at falde igennem, og de mange valgmuligheder

overfor det svære spørgsmål - at være sikker på at man

vælger det rigtige, var hovedtemaerne i årets musical ”Rea-

lity”.

Stykket tager udgangspunkt i at livet er et spil, og det at

opnå succes og berømmelse fremstilles som vejen til lykke.

I musicalen Reality vil man gøre en bums berømt. Han får

muligheden for at få et andet liv end det han har, men da

Peter får valget mellem at blive en lykkelig millionær der

lever i et trygt og varmt kærlighedsforhold, eller vende til-

bage til livet som hjemløs på banegården – ja, da vælger

han det sidste. Han vender hjem til veninden Sille og sin

kærlighed Anja og de andre bumser. Han opdager at det

vigtigste her i livet er at tage det ansvar, man har overfor

sine nærmeste, alvorligt.

Stykket trækker på en række af de temaer og dilemmaer

der skildres i al stor litteratur –menneskets grublen over,

hvordan livet skal leves på den rette måde. Udgør de nar-

cissistiske tilbøjeligheder vi alle har i os en forhindring i for-

hold til at optræde etisk ansvarligt i forhold til vores med-

mennesker?

I år er det Kierkegaard-år – og forfatteren Søren Kierkega-

ard brugte stort set hele sit liv på at skildre de eksistentielle

kampe der foregår i mennesket. Hans håb var at nå frem

til en erkendelse af, hvordan man som menneske træder i

eksistens, bliver et virkeligt menneske og når frem til en livs-

holdning der giver livet værdi.

Et af hans berømte værker er ”Enten-eller” der udkom un-

der pseudonymet Victor Eremita i 1843. I værket lader Kier-

kegaard Victor Eremita komme i besiddelse af en mængde

skrifter da han køber en gammel kommode hos en mar-

skandiser. Skrifterne ser ud til at tilhøre to meget forskellige

personer - en flygtig livsnyder, æstetikeren A, og en enga-

geret samfundsborger, etikeren B, som også kaldes retsas-

sessor Vilhelm, og som skriver breve til A. De to eksistenser

repræsenterer to forskellige eksistensstadier: det æstetiske

og det etiske, der både udfordrer hinanden og læseren.

Men mener Kierkegaard nu virkelig at man skal følge æste-

tikerens råd om at undgå at blive konfronteret med sig selv

i jagten på nye oplevelser?

Her kommer bogens titel ”Enten-eller” ind i billedet. Hvor

enten-eller i æstetikerens univers betyder at den ene ople-

velse kan være lige så godt som den anden – betyder de to

ord noget helt andet for etikeren. For ham betyder ”Enten-

eller” at enten laller man sig pligtløst og uansvarligt gen-

nem tilværelsen, eller også beslutter man sig for ”sig selv”

og tager det fulde og pligtmæssige ansvar for sit liv.

Det, det handler om, er at ”vælge det at ville”, dvs. alvorligt

og lidenskabeligt at vælge et liv, hvor man vælger og for

alvor vil det valgte. Det er et spørgsmål om beslutsomhed,

redelighed og konsekvens, hvor intet længere er ligegyl-

digt, men netop gyldiggjort eller vraget af enten-eller. Det

ReKToRS Tale 2013

afgørende er ikke at vælge noget, men det at vælge. Det at

vælge sætter en på afgørende opgaver: at gøre en forskel,

at stille sig bag det ene og ikke det andet. Det er det etiske

valg der giver livet eksistens.

Som det kommer til udtryk i ”Reality” er livet i dag på over-

fladen karakteriseret ved selviscenesættelse, flygtighed,

narcissisme og dyrkelse af den æstetiske livsholdning. Dette

gælder ikke mindst på Facebook der fungerer som et socialt

udstillingsvinde for den succes, alle gerne vil gå for at være.

Noget lignende fandt sted på Kierkegaards tid. I stedet for

at tweete eller opdatere sin profil promenerede man i ste-

det i Københavns gader, skrev polemiske indlæg i samtidens

aviser og gik på visit de rigtige steder. Formålet var det

samme: at gøre opmærksom på sig selv, øge sit selvværd,

opnå livsnydelse.

Thorkil Klint, student fra Rysensteen Gymnasium, skrev i Po-

litiken d. 2. februar 2013 i artiklen ”Generation Rastløs”: ”Når

mine jævnaldrende tager til fest, er det altid med mulighe-

den for, at vi tager videre lige om lidt. Det er helt igennem

uhøfligt og overfladisk. Og i længden mister vi som genera-

tion evnen til at tale sammen.” Han minder i artiklen om at

vi skal huske, at det er rigtig trist at blive taget videre fra og

at blive meldt afbud til.

Også elever fra Zahles Gymnasium har blandet sig i forårets

debat om nutidens studenter og deres arbejdsmoral. Under

overskriften ”Gymnasierne udklækker uambitiøse studen-

ter” opfordrer elevrådsformand Emil Støvring Lauritzen i en

kronik i Berlingeren d. 9. marts politikere og rektorer til at

frasortere uambitiøse elever i langt højere grad end det sker

i dag. Og Hannibal Al Awssi skriver i samme avis d. 3. juni

en kronik i forlængelse af TV-udsendelsen 9. z mod Kina. I

artiklen ”Vi bliver ikke rige, hvis vi kun kan hygge” tager han

afstand fra nogle elevers opfattelse af, at det er i orden at

leg kommer før lektier og fornøjelser før pligter.

At unge på den måde blander sig i debatten, efterlyser mere

seriøsitet i skolearbejdet og større ansvarlighed overfor hin-

anden viser at de ikke kun er overfladiske livsnydere.

Det er mit håb at N. Zahles Gymnasieskole har været med til

at ruste jer godt til livet i ”in reality”.

Jeg håber samtidig, at uddannelsen har bidraget til at give

jer den dannelse, der skal sikre, at I aktivt kan vælge til og

fra og træffe de rette valg overfor jer selv og jeres medmen-

nesker.

Jeg håber de 3 år i gymnasiet har bidraget til, at I er gode

til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi er alle en del af et

fællesskab, og med vores handlinger og holdninger påvir-

ker vi hinanden på godt og ondt. Vi kan ikke eksistere uden

dette fællesskab – pas derfor på det og værn om det.

Hjertelig tillykke med studentereksamen.

50 51

dImIssIon 2013

3.bAdrian Ulrich VallvéBirgit LindbergCamilla Louise KetelsenCecilie Schuster BilgravEmily Devlin KristiansenJulie MolinKaren Ibsen VedtofteKaroline Neel Scheil OlsenKirsten Emily BruellLaura Kjær JohannessenLaura Olivia Graven-LauritzenLuna Iversen GrädelMarcus NadybalMartha SorterupMartin IlsbyMathilde Bøgelund TamsMathilde Harboe OlsenMia Spuur DrehlingNanna Milian-ThaulowNicolai OlsenNikkie Rosa DamPernille Christina BondePhilip Bang-JensenRasha Natasha YousafSimone Marie HøybyeSophia Neumann TaulStine HjortskovKimmie Hersø Svensson Bisgaard

3.aAmanda Bolette Valbirk MoeChristine Helene Hornemann KoldingEmil Overby StephensenIzma HussainJohanne Sihm KnudsenJulie LikhatchevaMadeleine Thun HemmingsenMaria Watanabe BertelsenMathias Krieger LeragerMohammad Adnan ShuberMorten Pagh PetersenNaiha KhiljeeOlivier Stephane Bonde PetersenPhillip Rene PapeRasmus Kindt JørgensenSophie Bundgaard GrevelundSophie-Amalie RannjeZaeneb Khan F. Mahmood

3.cAndreas Gerhard Mikkel SchøningAsta Fink-JensenCaroline WeinreichCaroline Sofie AskboDea CangerDina KhalilElena Hybel ColdingEmilie Krogh MobergFrederik Bach BøllingtoftJeanett von BenzonJonathan HölzlerJulia Rasch HansenKristin Edda SigurdardottirLine Camilla HøjlandLouise NexøMatin Keshuary-FardMinh Chau Sarah NguyenNatasha Opoku JakobsenNicklas Bunck Sørensen AndersenSean Clark-HasselgrenSimon Koefoed ToftZena Foad Hussain Al-BazyAamna MalikJeppe Laurberg PedersenAlexandar Minch

10.aAnna Thit Dam BojesenAnne Louise VogelBertram Heiner HenriksenFrederiks Nørskov-ErichsenFrederikke Boman WalthingHasanain ShuberJens August Fredslund NørgaardJosephine Visby Green RasmussenKaren Vibeke OlsenKasper Damgaard KristensenKatrine Fogt FriisLaura WikkeMads Friis BecquetMatilde Laura RasmussenMie Helsted LaursenNiels MonbergRafael Marc Drozd MusilSarah Johanna MortensenSofie ListSofie Boll FaurbyeTheo Christoffer Arnoldi

52 53

åRets dImIttendeR

54 55

N. Zahles Gymnasieskole · Nr. Voldgade 5-7 · 1358 København K · Tlf. 33 69 79 00E-mail: gymnasiet@zahlesgym.dk · grundskolen@zahlesgym.dk · www.zahlesgym.dk